Essay
Til en arbejdsfri sommer Erik Pegel, 4. semester De sidste to år har jeg opsagt mit arbejde lige omkring juni, og jeg har tænkt mig at gøre det samme i år. Det er for mig næsten blevet til en rutine, at jeg opsiger mit arbejde for så at nyde en arbejdsfri sommer, men er det overhovedet et godt valg, eller er det bare dovenskab? Ved at arbejde sommeren igennem kan man opbygge sin opsparing eller endda samle vigtig erfaring inden for det, som man en dag vil arbejde med (godt for cv’et). Disse ting behøver ikke yderligere forklaring, da fordelene er tydelige. Det er derfor vigtigt at pointere, at mit forslag om en arbejdsfri sommer ikke har det formål at være en ”bedre” mulighed, jeg ønsker blot at præsentere som en anden mulighed. Hvad er denne arbejdsfri sommer så? Nu står man med 2,5 måneder foran sig, som hverken bliver påført struktur fra et arbejde eller studie, så er man nødt til at finde på noget. Det er nok lige præcis problemet, at man egentligt kan gøre hvad man vil, for hvilke af alle de ting skal jeg gøre først? Hvis man nogensinde har fanget sig i at sige ”Årh ja, der burde jeg virkeligt tage hen”, ”Ja den bog burde jeg at læse” eller ”Det burde jeg prøve”, så start med det. Det første kan være at rejse til det seje sted, som ens venner altid snakker om. På 2,5 måneder kan man nå at se meget! Det andet eksempel kan være en bog, som lyder spændende, men især for psykologi-
44
studerende er der gode muligheder for at lære om fx alternative teorier indenfor psykologi. Siden det stadigvæk er et work-inprogress at inkludere mere tværfaglighed og alternative teorier i pensum, så er der ikke andet end at lære det selv. Hvad bedre end 2,5 måneder uden andre forpligtelser? Det sidste eksempel, ”Det burde jeg prøve”, er lidt mere åben til fortolkning, og svarer i en akademisk sammenligning til at afslutte ens artikel med at nævne, at mere forskning er nødvendig. Det, som man burde prøve, kan være alt fra bungee jumping, at lære at danse disko, at leve i et kloster eller at lære et instrument. Endnu et åbent spørgsmål kan være, hvordan man så skal finansiere alt det? Os, som havde et eller flere sabbatår, har ofte en decent opsparing tilovers efter sabbatåret, vi er jo trods alt ansvarlige psykologistuderende. Det er også godt at have en ”sikkerhedssum” liggende, så man i tilfælde af en pludselig træls tandlægeregning ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man kan betale sin husleje. Udover de måske 2-3 måneders husleje som en sikkerhedssum, hvad skal man bruge de andre penge til? Investere dem? Spare op til en dag at kunne købe sig en bolig? De fleste af disse forslag munder ud i, at man på den ene eller anden måde gør disse penge til flere penge i fremtiden, men er det nødvendigt? En psykologiuddannelse munder i Danmark ofte ud i, at man har en startløn stor nok til, at man kan leve komfortabelt
