4 minute read

Essay: Til en arbejdsfri sommer

Til en arbejdsfri sommer

Erik Pegel, 4. semester

Advertisement

De sidste to år har jeg opsagt mit arbejde lige omkring juni, og jeg har tænkt mig at gøre det samme i år. Det er for mig næsten blevet til en rutine, at jeg opsiger mit arbejde for så at nyde en arbejdsfri sommer, men er det overhovedet et godt valg, eller er det bare dovenskab? Ved at arbejde sommeren igennem kan man opbygge sin opsparing eller endda samle vigtig erfaring inden for det, som man en dag vil arbejde med (godt for cv’et). Disse ting behøver ikke yderligere forklaring, da fordelene er tydelige. Det er derfor vigtigt at pointere, at mit forslag om en arbejdsfri sommer ikke har det formål at være en ”bedre” mulighed, jeg ønsker blot at præsentere som en anden mulighed.

Hvad er denne arbejdsfri sommer så? Nu står man med 2,5 måneder foran sig, som hverken bliver påført struktur fra et arbejde eller studie, så er man nødt til at finde på noget. Det er nok lige præcis problemet, at man egentligt kan gøre hvad man vil, for hvilke af alle de ting skal jeg gøre først? Hvis man nogensinde har fanget sig i at sige ”Årh ja, der burde jeg virkeligt tage hen”, ”Ja den bog burde jeg at læse” eller ”Det burde jeg prøve”, så start med det. Det første kan være at rejse til det seje sted, som ens venner altid snakker om. På 2,5 måneder kan man nå at se meget! Det andet eksempel kan være en bog, som lyder spændende, men især for psykologistuderende

er der gode muligheder for at lære om fx alternative teorier indenfor psykologi. Siden det stadigvæk er et work-inprogress at inkludere mere tværfaglighed og alternative teorier i pensum, så er der ikke andet end at lære det selv. Hvad bedre end 2,5 måneder uden andre forpligtelser? Det sidste eksempel, ”Det burde jeg prøve”, er lidt mere åben til fortolkning, og svarer i en akademisk sammenligning til at afslutte ens artikel med at nævne, at mere forskning er nødvendig. Det, som man burde prøve, kan være alt fra bungee jumping, at lære at danse disko, at leve i et kloster eller at lære et instrument.

Endnu et åbent spørgsmål kan være, hvordan man så skal finansiere alt det? Os, som havde et eller flere sabbatår, har ofte en decent opsparing tilovers efter sabbatåret, vi er jo trods alt ansvarlige psykologistuderende. Det er også godt at have en ”sikkerhedssum” liggende, så man i tilfælde af en pludselig træls tandlægeregning ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man kan betale sin husleje. Udover de måske 2-3 måneders husleje som en sikkerhedssum, hvad skal man bruge de andre penge til? Investere dem? Spare op til en dag at kunne købe sig en bolig? De fleste af disse forslag munder ud i, at man på den ene eller anden måde gør disse penge til flere penge i fremtiden, men er det nødvendigt? En psykologiuddannelse munder i Danmark ofte ud i, at man har en startløn stor nok til, at man kan leve komfortabelt

for det. Selvfølgeligt kan man altid tjene flere penge, men har vi glemt den gode gamle Csikszentmihalyi (1999), en af de mest populære undersøgelser nogensinde? Så snart man når en økonomisk grænse, hvor man ikke behøver at frygte for sikkerhed eller mad og drikke, så bringer al den efterfølgende rigdom ikke mere lykke. Vi kommende psykologer skal nok tjene alle de penge, som vi får brug for. No need to rush it, den ekstra bunke penge kommer ikke til at være det afgørende element for dit velbefindende. Selvfølgeligt er nogle sommerrejser, spændende bøger eller hvad man nu kan finde på i løbet af 2,5 måneder heller ikke en garanti for noget godt, men i det mindste er det noget andet. I løbet af de kommende år bliver vores liv spækket med ansvar og forpligtelser (skræmmende), og sådan en fantastisk mulighed som den lange studentersommerferie ser vi måske aldrig igen.

Illustration: Signe E. V. Lorenzen, 2. semester

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at dette forslag om en arbejdsfri sommer ikke ligefrem drukner i struktur, men det behøver ikke at være et problem. Vi har et helt liv til at være strukturerede, og for mit vedkommende er jeg ikke ivrig efter at downgrade denne 2,5 måneders sommerferie til en arbejders 2-ugers sommerferie.

Som afsluttende pointe vil jeg igen bemærke, at en arbejdsfri sommer kun er et alternativt forslag. Det kan af adskillige grunde være, at en arbejdsfri sommer ikke passer til ens situation. For mit vedkommende, så er den 31. maj min sidste arbejdsdag, og efter de sidste prøver gør jeg mig klar til en arbejdsfri hot boy summer.

This article is from: