Bachelor – et interview med Jesper Aagaard

Bachelor – et interview med Jesper Aagaard

Nicklas Runge, 6. semester

Hvad har du skrevet bacheloropgave om?

Jeg skrev ”Hvordan eksperter i teorien skaber eksperter i praksis” om de to Dreyfus-brødres ekspertmodel på godt og ondt. Det, der var sket, var, at jeg lige havde været på 5. semester, hvor jeg havde haft teksten om ekspertmodellen. Der blev jeg bare smittet af den entusiasme, som Klaus Nielsen holdt forelæsning med. Jeg syntes, at det var enormt interessant, så jeg besluttede mig for at bruge bachelorskrivningssemesteret på bare at dykke ned i den model. For at give mig selv en udfordring – og jeg ved ikke, om det var min egen idé, eller om det også var min vejleders ide – så skulle det også være en kritisk granskning af den. Jeg var kæmpe fan af modellen og var meget interesseret i den, men det handlede også om at finde ud af, hvor den kom til kort, og hvilke andre steder i litteraturen, man kunne bruge til at lappe hullerne.

Hvordan havde du det med at skulle i gang med at skrive opgaven?

Altså det er jo ikke så repræsentativt at snakke med forskere, for jeg syntes, at det var fantastisk. Det var skønt at bruge et helt semester på at sidde oppe på læsesalen og fordybe mig i noget, som jeg synes var megasvært, men også virkelig spændende, så jeg havde det som en fisk i vand. Jeg tror, at det var det bedste semester i hele min studietid.

Var det noget, du havde set frem til løbende, eller kom det mere, da du skulle til at starte?

Det var ikke rigtig noget, jeg havde set frem til. For at være helt ærlig, så syntes jeg ikke, at psykologistudiet var super duper spændende de første mange semestre, men så kom jeg til pædagogisk psykologi. Det lyder lidt som om, at jeg sidder og pudser glorie, men det er selvfølgelig heller ikke for sjov, at det er det fag, jeg er endt på nu. Der var nogle af tingene på første semester, hvor vi havde noget med socialkonstruktionisme, som var rigtig spændende, og som jeg blev lidt smittet af, men da vi kom på 5. semester, havde vi nogle lidt mere samfundsvidenskabelige og filosofiske tekster i pædagogisk, så var der et eller andet, der klikkede, og så gik der bare ild i min indre nørd. Da vi så kom til 6. semester, glædede jeg mig, men det var ikke noget, jeg fra dag ét havde set frem til.

Hvilken betydning har din bachelor så haft for dit videre virke som forsker og underviser?

Den har haft kæmpe betydning. Jeg blev jo sidenhen ph.d.-studerende på 4+4-ordningen, så jeg har jo faktisk ikke skrevet sådan et reelt speciale ligesom de fleste psykologistuderende kommer til, så for mig var det den sidste store opgave. Jeg tror, at det var der, jeg tænkte, at det godt kunne være, at jeg skulle prøve at skrive en ph.d. Altså fordi jeg bare syntes, at det var så fed en proces. I den forbindelse tror jeg lige, at jeg har brug for at indskyde, at da jeg skrev bachelor, havde vi stadig et fælleslokale. Så det var ikke sådan en fuldstændig ensom og indelukket proces, som der måske er nogen i dag, der oplever. For mig var det sådan, at jeg sad på læsesalen, og så gik jeg ned og spillede bordfodbold og holdt pause med mine venner, så det var ikke bare sådan en eneboertilværelse. Det var en god blanding af at hænge ud med sine venner og samtidig få lov at fordybe sig i det allermest spændende. Derfor tænkte jeg også, at det godt kunne være noget, jeg havde lyst til mere af fremadrettet.

Det, du så skrev om, er det noget, du stadig trækker på og bruger i din forskning?

Ja, det er det i høj grad. Hubert Dreyfus er min… nu skulle jeg til at sige gud, hvilket lyder meget dramatisk, men han er i hvert fald mit faglige forbillede. Så det er helt bestemt noget, jeg stadig bruger i dag. Hvis du nu skulle skrive en bacheloropgave igen, hvad ville du så skrive om? Jeg ville prøve at se, om jeg kunne skrive om noget, som slet ikke har noget med min egen forskning at gøre. Jeg synes, at der er noget ved det der med at kaste sig ud i et helt nyt emne og at have et helt semester til at sidde og læse litteratur og læse op på det og danne sig holdninger og indtryk. Så jeg ville bevæge mig lidt udenfor min comfort zone og skrive om noget andet end teknologi eller fænomenologi eller sådan noget, men i stedet finde noget helt andet. Det kunne måske være noget om diskurser eller Foucault. Det skal i hvert fald stadig være noget, der interesserer mig, og noget, jeg finder spændende, men som jeg samtidig ikke bruger min forskningstid på nu her.

På baggrund af dine oplevelser med at skrive bachelor har du så nogle gode råd til dem, der er ved at skrive bachelor eller skal til det i de kommende år?

Jamen, jeg tror faktisk, at det går lidt tilbage til der, hvor jeg lige havde brug for at sige det der med de studerende fælleslokale, for det er jo en meget ensom proces. Det er i hvert fald en solo-proces. Jeg vil ikke sige, at folk skal skrive sammen, for det ville jeg ikke selv bryde mig om, men jeg vil sige, at de skal sørge for at arrangere et eller andet form for miljø, hvor de kan komme ud engang og lige snakke med nogen og spise noget mad sammen med nogen, så man ikke sidder helt alene hele tiden, for så bliver man også bims, eller det gør jeg i hvert fald. Det viste corona i al sin tydelighed. Hvis ikke jeg får sociale input, kommer jeg lidt ud af trit. Det kan jeg i hvert fald ikke rigtig arbejde under, så giv jer selv lov til og plads til at dykke ned i et eller andet fagligt emne, men sørg også for, at der er en eller anden form for socialt liv uden for det og sideløbende med det, så man ikke bliver helt skør i bolden.