Share6 DK by Nordea Share

share O N E W O R L D / 1 0 0 0 I D E A S

F E B R U A R 2 0 1 9 # 0 6

V A N D M A N G E L

Iværksætter Mehrdad Mahdjoubi er bare én af mange, som leder efter løsninger på verdens måske alvorligste problem: Hvordan skal vi skaffe vand til alle i fremtiden?

E N E R GI

P E N G E

FE R IE

Kinesiske solceller virker i regnvejr

Michael Douglas om hårdt arbejde og grådighed

Turister renser stranden for plastik

share 02 2019#06

Ufo Rummet er et af syv trætopværelser hos det svenske Treehotel i de store skove nær den lille by Harads. Værelserne er arkitekttegnede og skabt med fokus på beskyttelse af det lokale miljø. Læs mere om originale og bæredygtige ferieformer s. 52.

share O N E

W O R L D .

1 0 0 0

I D E A S

share 03

I en lille og åben økonomi som den danske er vi helt afhængige af vores evne til at udvikle nye løsninger og eksportere dem til resten af verden. Navnet på det magasin, du sidder med, kommer af de engelske ord for henholdsvis aktie og at dele. Aktie, fordi det er tæt knyttet til vores rolle som formueforvalter og dele, fordi vores ambition med Share har været at finde de bedste eksponenter for al den innovationskraft, Norden rummer, og dele dem med jer, læsere. Vi har sat entreprenørskab og bæredygtighed på dagsordenen og talt med nordiske profiler, der gennem deres skabertrang og evne til at omsætte en idé til en succesfuld forretning tjener som forbilleder for andre, som drømmer om at bygge en virksomhed op fra bunden. De er ikke alene succesfulde iværksættere, der går efter økonomisk succes, de er også stærkt optagede af at skabe en bedre verden ved at udvikle innovative løsninger på morgendagens udfordringer. Denne 6. udgave af Share bliver vores sidste. Vi har i Private Banking udgivet vores prisvindende kundemagasiner siden 2009, men nu er tiden kommet til at takke af. Jeg håber, at vi i de 10 år har inspireret jer og skabt stof til eftertanke. Når vi vender tilbage, bliver det i et nyt format, men fortsat med indhold og emner, der er relevante for dig som kunde i Private Banking.

Fo t o: S ø r e n R ø n h o l t

Tak for denne gang

Hans Henrik Klestrup Bankdirektør

God fornøjelse med magasinet.

Nordea Private Banking · Grønjordsvej 10 · Postboks 850 · 0900 København C nordea.dk/privatebanking · share@nordea.com

Andreas Wahlström (ansv.), Thomas Engelsmann (redaktør), Ann-Sofie Hammarin og Mari Yli-Sirniö

P RO D U K T I O N

OTW · Karen Gahrn (redaktør) og Kasper Steenbach

D E S I G N & T RY K

OTW · Forsidefotograf Martin Bubandt

REDAKTION

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

2019#06

N VA

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale.

UD GIVER

Det er ikke teknologien, der bremser. Det er den sociale opfattelse og velvillighed. Tanken om at skulle drikke vand, som andre har skyllet ud i toilettet, er grĂŚnseoverskridende. Will Sarni, direktĂ¸r i vandtĂŚnketanken Water Foundry

NORDE A PRIVATE BANKING

FEBRUAR 2019

NR. 6

11 08 Klimaflisen løser problemet med store mængder regnvand efter skybrud. Gennem små huller ledes vandet væk fra overfladen og hen til områder, der har brug for at blive vandet.

Han fik sin første løn for en filmrolle af kollegaen Steve McQueen. Siden begyndte han at investere i kunst og ejendomme. Michael Douglas bliver stadig forundret, når folk stopper ham og beundrende siger, at de har lært meget af superskurken Gordon Gekko.

12 Den prisvindende svenske arkitekt Rahel Belatchew arbejder med vilde projekter, blandt andet en skyskraber, der producerer mere energi, end den bruger.

Økonom Peter Sandahl fra Nordea bestiger alle Alpernes højeste bjergtoppe for at gøre opmærksom på klimaforandringerne.

34 Mehrdad Mahdjoubi vil have os til at bruge mindre vand på badeværelset ved at installere rumrejseteknologi i vores brusere.

intro

fast

profiler

temaer

insights

03 Velkommen til magasinet

44 Risikospredning er dit vigtigste våben i et omskifteligt investeringsklima

06 One world. 1000 ideas Ideer fra hele verden. Fra beton, der fjerner luftforurening, til solceller, som virker i regnvejr.

Øjeblikket, jeg fik ideen Hun opfandt væltekoppen

23 Det sker i februar, marts, april og maj 51

One world. 1000 ideas Den bedste idé fra Finland. Emballage helt uden plastik

60 Bagsiden Magasinet meget kort

Rahel Belatchew Hun bygger for fremtiden

24 Siri Mittet Hun indsamler og genbruger vores kaffegrums 58 Ferdinand Kjærulff Han forbinder 4.000 freelancere i Bangladesh med arbejdsgivere i Vesten

Entreprenører i overlevelse Mød de kreative iværksættere fra Zimbabwe

26 Vandmangel Vi skal dyrke landbrug på højkant, bruge rumbrusere og drikke af havet. Stort tema om løsninger på verdens måske alvorligste udfordring 52

De bæredygtigt rejsende Mød skandinaver, der har taget fat på fremtidens rejseform

46 Integration 10 bæredygtige entreprenører får støtte gennem Nordea 48 Aktier til folket Ny konto skal undersøtte en mere folkelig aktiekultur

Droner planter træer Storbritannien

15 millioner træer fældes årligt på globalt plan, og den massive skovrydning forværrer både klima og dyreliv. Udfordringen er at plante nye træer hurtigt nok – her skal en ny plantemetode forsøge at råde bod på de problemer, skovrydningen bidrager til. Det skal ske ved hjælp af en ny droneteknologi, som den britiske virksomhed BioCarbon Engineering står i spidsen for at udvikle. De vil simpelthen bruge droner til at plante en milliard træer om året.

Fra Norge til Indonesien EMA

SEFEROVIC

TEKST

2019#06

Fo t o: Ko r, R u s t s l e e p s

Den bedste idé

Dronen scanner terrænet, og derefter udvikles en algoritme, der styrer, hvordan dronen bedst planter træer i netop dette område.

Vi præsenterer på disse sider vidt forskellige ideer fra hele verden, og vi har bedt den danske entreprenør Ferdinand Kjærulff vurdere, hvad der efter hans mening er den allerbedste idé inden for fire områder. Læs med på de næste sider – og læs mere om hans egen idé på side 58.

Fo t o: Pa n t h e r M e d i a

I l l u s t r a t i o n: R i c ka r d G r ö n k v i s t

Det er ikke plastik Indonesien

Bilfærge sejler på el Oldschoolunderholdning i flyet

Norge

Island

Det er ikke tablets og mobiltelefoner, passagererne i Air Iceland Connects fly underholder sig selv med under flyveturen. Det er papir og pen. Flyselskabet, som blandt andet har flyruter til Grønland og Færøerne, har inviteret passagererne til at skrive deres tanker ned om rejser, de har været på. Resultatet er journaler fyldt med alt fra gode rejsetips til personlige tanker og beretninger. Journaler, som skabes og læses af passagererne selv.

”Bøgerne indeholder forskellige gode historier. Nogle af vores gæster har delt deres rejseminder, mens andre fortæller, hvor de kommer fra og deres oplevelser.” Árni Gunnarsson, administrerende direktør, Air Iceland Connect

I seneste nummer af Share skrev vi om det norske containerskib Yara Birkeland, verdens første automatiserede og fuldt ud eldrevne fragtskib. Nu slår nordmændene til igen. Verdens første elektriske bilfærge er søsat i Norge. Færgen hedder Norled MF Ampere og har plads til 120 biler og 360 passagerer. Færgen sejler en 20 minutter lang rute over Sognefjorden.

Kassava er en plante, der gror i den tropiske del af verden, og nu har man fundet ud af at bruge stivelsen i plantens rod til at producere en type bioplastik, der kan opløses i vand inden for 150 dage. Den indiske virksomhed Avani Eco står bag en ny serie af hverdagsprodukter fremstillet af plantestoffet. Serien indeholder blandt andet bestik, sugerør, poser og kaffekopper.

Sammenlignet med en standarddieselfærge på en tilsvarende rute sparer den elektriske færge cirka 60 procent brændstof og 570 ton CO2-udslip om året.

Fo t o: B l o o m b e r g

Forandring

2019#06

DET ER IKKE PLASTIK Emballage er et gigantisk problem, der ikke kun er dyrt, men også forurener verdens natur og særligt verdens have. Det kræver en løsning, som er bedre og billigere end de nuværende alternativer. Det kan blive vanskeligt og tage tid, før verdens emballageproduktion bliver omstillet til en mere naturvenlig løsning, men efterspørgslen fra både forbrugere og virksomheder er til stede.

Fra skrald til superfood USA

Fo t o: C o f f e e F l o u r i n c .

Fo t o: B a r c r o f t M e d i a , Pe d r o 2 0 0 9

Flisen kan opfange 30 procent af det overskydende regnvand, der opstår ved skybrud.

En ny superfood har fundet vej til markedet – kaffemel. Ligesom anden såkaldt superfood har kaffemel et højt protein- og fiberindhold, og så er det fremstillet af det, der er tilovers af kaffebærret, når de små kaffebønner er sorteret fra. Kaffebærrene kasseres i så store mængder, at det ofte er med til at forurene fx vandområder. Ved i stedet at bruge bær og frugtkød til kaffemel gøres produktionen af kaffebønner mere bæredygtig, og det, der førhen var skrald, forvandles til superfood.

Klimaflisen Danmark

Klimaforandringerne byder på ekstremt vejr, og én af de mange ulemper er store mængder regn. En dansk designet flise forsøger at løse problemet ved hjælp af 42 huller, der opsamler regnvandet i rør. Derefter fordeles vandet videre til områder under jorden, som trænger til at blive vandet. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det virker, understreger firmaet Klimaflisen.

2019#06

Forretning

Nicaragua, Guatemala, Mexico, Papua New Guinea og Vietnam. Det er de fem lande, der indtil videre transformerer kaffebær til superfood.

BETON RENSER LUFTEN Luftforurening er et stigende problem i Vesten, men i særlig grad i ’emerging markets’. Der vil blive bygget mange flere boliger, og hvis de kunne bygges med en beton, der renser luften for giftige gasser, så har man et ekstremt attraktivt produkt. Det kunne ikke bare forbedre livsvilkårene for millioner af mennesker, men også være en virkelig god forretning.

I l l u s t r a t i o n: R i c ka r d G r ö n k v i s t

Det nye 3D-øre har den fordel, at det ikke afstødes, da man har brugt barnets egne celler.

Fo t o: A M S i l k

Det ser ikke ud af meget, men hvis man fremstillede et væv af det kunstige materiale på tykkelse med en blyant, ville vævet angiveligt kunne stoppe en fuldt lastet jumbojetfly på 380 ton. Det er da noget.

Beton renser luften Danmark

Fo t o: A - p h o t o

Kina

Solpaneler i sol og regn Kina

Kreativitet

Opfindelsen er dansk, men er en videreførelse af en teknologi, der blev udviklet i Japan i 1990’erne.

2019#06

3D-PRINTEDE ØRER Det vil være en sand revolution inden for lægevidenskaben, hvis man i højere grad kan 3D-printe menneskelige organer. I det omfang 3D-print bliver billigere og mere universelt tilgængeligt, vil det ikke kun være en gigantisk forretning, men også kunne forandre livsvilkårene for millioner af mennesker i verden.

Spindelvæv ser ikke ud af meget. Men faktisk er det silkeagtige væv stærkere end stål. En tysk biokemiker har fundet ud af, hvordan man masseproducerer en kunstig, men lige så effektiv version af silketråden. Den kan fx bruges i produktionen af tekstiler, der findes i tøj, sko og interiør til hus og bil.

Fo t o: Pa n t h e r M e d i a

Solceller er normalt ikke meget værd på en regnvejrsdag. Men nu har et hold forskere fra Kina skabt et nyt solcelleanlæg, der indfanger energi fra både regn og sol. Det skaber nemlig en friktion, når en regndråbe rammer solcellepanelet, og den energi kan det nye panel opfange.

En ny metode inden for 3D-print har givet seks kinesiske børn et nyt naturtro øre. De seks børn har fået erstattet et misdannet øre med et nyt ved hjælp af egne bruskceller og 3D-printteknologien. Forskerne har skannet det raske øre og 3D-printet en spejlvendt kopi. Kopien fungerer som en slags form, hvori forskerne får barnets egne bruskceller til at gro. Når øret er opereret på plads, vokser bruskcellerne, og øret tager form af skabelonen, som langsomt nedbrydes.

Tyskland

3D-printede ører

Verdens millionbyer oser af forurenet luft. Det kan beton måske være med til at ændre. Ja, du læste rigtigt. En nyudviklet betontype kan rense luft for de giftige gasser, der udledes i trafikken. Betonmasse og stoffet titandioxid er den blanding, der vil kunne udrydde op mod 20 procent af de forurenende gasser. Titandioxid bliver aktiveret som luftrenser i betonen, når materialet udsættes for dagslys.

Stærkere end stål

Mixed reality-teknologien er ikke kun legetøj til techentusiaster. Teknologien kan bruges af fx arkitekter.

Frankrig

Skifter man det almindelige dæk ud med det regenererende, vil lastbilens brændstofforbrug falde med en liter per 100 kørte kilometer.

Seks millioner. Så mange lastbiler er registreret i EU. Selvom det høje tal ifølge eksperter er et tegn på vækst, belaster de mange gennemkørende lastbiler miljøet. Det forsøger et nyt dæk at ændre på. Lastbildækket lover lavere brændstofforbrug, og så kan det regenerere sig selv. Dækket består af et mønster, der som klodser bygger oven på hinanden: Når første lag nedslides, er et nyt lag klar. Det betyder, at dækket slides 15-20 procent langsommere end et almindeligt lastbildæk.

Skalerbarhed 2019#06

USA

Fo t o: G e t t y i m a g e s

Byggeklodsdæk

Fo t o: Pa n t h e r M e d i a

Fo t o: M i c r o s o f t

I l l u s t r a t i o n: R i c ka r d G r ö n k v i s t

Virtuelle objekter i virkeligheden Virtual reality er for mange en velkendt teknologi. Med HoloLens har Microsoft blandet den virtuelle og den virkelige verden med en såkaldt mixed reality-teknologi. HoloLens er en brille, der gør det muligt at se virtuelle objekter og mennesker i virkelige omgivelser.

Pump mælk på farten

Genbrug af blod

USA

At pumpe mælk til et spædbarn gennem en brystpumpe kan være en besværlig og tidskrævende affære. Nu er det muligt at pumpe mælk på farten, eller mens moren laver noget helt andet. Willow hedder den nye brystpumpe, og den kører på batterier. Den er mindre og larmer mindre end en almindelig brystpumpe. Derudover kan den bæres i brystholderen og dermed bruges på farten.

Nyt kirurgisk værktøj gør det muligt for læger verden over at genbruge blod og redde liv. Hemafuse er navnet på en ny mekanisk pumpe, der gennem et filtreringssystem kan genbruge patientens eget blod ved indre blødninger. Pumpen, der er et alternativ til donorblod, er udviklet, så den kan bruges under operationer i udviklingslande, hvor mangel på blodbanker er et problem.

”I dag er 80 procent af verdens medicinske udstyr designet til 10 procent af verdens befolkning. Det er årsagen til, at jeg begyndte at arbejde på Hemafuse”. Carolyn Yarina, CEO og co-founder af Sisu Global Health

VIRTUELLE OBJEKTER I VIRKELIGHEDEN Man har længe snakket om fremtiden for mixed reality, uden at der reelt er sket større fremskridt, men når teknologien er på plads, vil det kunne ændre måden, vi lærer, køber ind og kommunikerer på. Før eller siden vil information være visuelt tilgængelig, når du går ned ad gaden, køber ind i supermarkedet, bestiller en taxi og så videre. Det kan potentielt blive fremtidens interface til internettet.

Det har jeg lært af penge ”Da jeg havde indspillet ’Wall Street’, blev vi noget chokerede over, at min karakter, Gordon Gekko, blev så populær. Gordon Gekko er en af de største skurke, man kan finde. Men det viser bare, at biografgængere elsker en rigtig skurk.”

Fortalt til Tina Jøhnk Christensen / Foto Getty images 2019#06

Min første løn var omkring 85 dollars for en ’off-off Broadway’-forestilling. Dengang delte jeg en etværelseslejlighed med Danny DeVito på 89th Street på Upper West Side i New York, så pengene blev brugt på mad eller sprut – jeg husker ikke præcis hvad, men de blev i hvert fald ikke brugt på vaskeriet. Min første løn for en film blev betalt af Steve McQueen, der i 1970 var producer på filmen ’Adam at 6 A.M.’. I filmen kørte jeg i en mørkorange Porsche 911 S Targa. Det er en smuk bil, og da filmen var færdig, ønskede Steve mig tillykke, holdt bilnøglerne op og sagde: ”Værsgo!” Jeg husker det meget tydeligt. Det var min bonus. Han gav mig den Porsche. Han blev lidt af en mentor for mig, fordi han var ved at forberede sig til Le Mans. Jeg plejede at tage med ham ud på racerbanen, og det var sådan, jeg blev involveret i motorsport. Jeg tog en kort pause fra universitetet og arbejdede et år på en benzinstation, fordi jeg elsker biler og hot rods – og ja, jeg var månedens mand hos Mobil. De første penge, jeg tjente som producer på ’Gøgereden’ i 1975, investerede jeg i kunst. Jeg holdt meget af tysk ekspressionisme, men indså allerede dengang, at det var virkelig dyrt. Så jeg begyndte at købe den form for kunst, der kaldes ’Hudson River School’. Det er amerikanske landskaber omkring Hudson River fra århundredeskiftet, Albert Bierstadt, Thomas Moran og den slags kunstnere – og jeg samlede et stykke tid. Så en dag kiggede jeg på et maleri på væggen, der hang ved siden af et vindue. Og selv om det var utrolig smukt, så var udsigten smukkere. Udsigten var New York. Jeg begyndte at købe jord i stedet og indså, at jeg nyder omgivelserne og husene

meget mere. Jeg har virkelig meget glæde og fornøjelse af at investere i ejendomme. Men jeg er i færd med at downsize, så hvis du kender nogen, der gerne vil købe et smukt landsted på Mallorca, skal du bare sige til. Da jeg havde indspillet ’Wall Street’, blev vi noget chokerede over, at min karakter, Gordon Gekko, blev så populær. Gordon Gekko er en af de største skurke, man kan finde. Men det viser bare, at biografgængere elsker en rigtig skurk. Jeg er stadig imponeret over, hvor mange der kommer op til mig og siger: ”Det er din skyld, at jeg laver det, jeg gør. Jeg iagttog dig.” Jeg siger: ”Men du ved, at han røg i fængsel, ikke?” Det har givet et indblik i en verden af mennesker, hvis eneste beskæftigelse er at tjene penge. De er ligeglade med, hvordan de gør det. Intet andet i deres liv har værdi for dem. Det har været både chokerende og overraskende. Jeg har været kapitalist hele mit liv og tror på hårdt arbejde og på at skabe profit. Men jeg skammer mig, når jeg ser omfanget af grådighed og korruption, og at der er mennesker, der ikke laver andet end at prøve at tjene penge for pengenes skyld uden at bidrage med noget. Jeg troede, at jeg var god til at investere på Wall Street, men siden finanskrisen, hvor det gik op for folk, hvor hurtigt man kan brænde fingrene, er jeg blevet meget konservativ og overlader det til folk, der ved mere om det, end jeg gør. Derfor bruger jeg tre-fire fonde og personer, som investerer mine penge for mig.

Michael Douglas

Født i 1944 i New Jersey, USA. Bor i New York og på Bermuda med sin kone, Catherine ZetaJones, og deres to børn. Fik sit store gennembrud i 1987 i Oliver Stones ’Wall Street’. Han spillede atter Gordon Gekko i 2010 i ’Wall Street: Money Never Sleeps’.

2019#06 12 share

ARKI TE KTU R , DE R LØ S E R F R EM T IDE NS UDFOR DR INGE R

”Den menneskelige påvirkning af vores planet er enorm” Den prisvindende svenske arkitekt Rahel Belatchew arbejder med vilde projekter, som kan inspirere – blandt andet en skyskraber, der producerer mere energi, end den bruger. Hun tror på, at arkitekturen kan være med til at definere en mere bæredygtig fremtid. Tekst Andreas Thorsen/Foto Martin Bubandt

Man kan måske tale om, at der er to ben i Rahel Belatchews arbejde. Der er hendes prisvindende arkitektstue, som tegner bygninger, der vinder priser verden over, men så er der også et studie, Belatchew Labs, som skal tænke langt større. Belatchew Labs skal arbejde med de største udfordringer, vores samfund står over for i dag, og finde på løsninger, der kan bidrage med langt mere end husly. ”Tiderne skifter hurtigt, vi ændrer vores livsstil langt hurtigere, end vi før har gjort, men arkitekturen og byggebranchen gør på en måde stadig det, den altid har gjort. Det går langsomt at omstille sig,” siger Rahel Belatchew. ”Byerne vokser i hele verden, selv i Sverige kan vi se, hvordan hovedstadsområdet er det langt hurtigst voksende område i landet. Med urbaniseringen og den skiftende livsstil, der følger med, får vi en boligkrise. Vi bygger ikke nok i forhold til befolkningstilvæksten.” Derfor skaber Belatchew Labs vilde projekter, og det kan være en græshoppefarm midt i Stockholm eller flydende studieboliger eller et højhus, der genererer sin egen elektricitet. Projekterne er i deres natur lidt utopiske, der mangler i flere tilfælde endnu den teknologi, der skal til, for at de kan blive til noget konkret, men pointen er også mere at tænke stort og vildt og at skubbe til grænserne. Et af de første

projekter var ’Strawscraper’, en tilbygning til et eksisterende højhus i Stockholm. ”Udgangspunktet var at tænke over, hvordan en bygning kan være forskellige ting. Hvordan fremtidens bygninger vil kunne bidrage til produktionen af energi. Vi tror, vi får brug for bygninger, som producerer mere energi, end de bruger,” siger Rahel Belatchew. ”Vi kiggede på en teknik, som hedder piezoelektricitet, og som fungerer sådan, at nogle materialer producerer elektricitet, når man skubber og presser dem. Det er meget lidt elektricitet, mikrowatt, men hvis man gør projektet stort nok, giver det mening. Vi tog en teknik og kiggede ind i fremtiden. Computere er kun blevet mindre. Engang fyldte en computer et helt rum, men i dag har vi dem i lommen. Hvis piezoelektricitet udvikler sig ligesådan, vil vi kunne placere en række rør i det rigtige materiale langs tårnets facade, og de rør vil så kunne generere energi, når vinden blæser på dem. Det er en urban vindfarm.” Jeres ideer er konkrete løsninger på verdens problemer. Hvorfor er særligt arkitektur et felt, hvor man kan gøre noget? ”Som arkitekter er vi vant til at se på det store billede og til at arbejde med mange forskelligartede behov og perspektiver. Entreprenører, beboere, offentligheden. Og så er vi vant til at

arbejde i forskellige lag. Vi kigger på bygningen, på området, på interiøret. Der er en viden og en evne til at se det hele billede. Det er ikke altid, vi gør det som profession, men jeg tror, at arkitekter er trænet i det, vi har brug for i fremtiden. At se nye muligheder.” Ud over ’Strawscraper’ nævner Rahel Belatchew ’BuzzBuilding’, en snegleformet græshoppefarm, hun forestiller sig kan blive bygget i en af Stockholms rundkørsler. Den vil både udnytte plads, der i dag er uudnyttet, og skabe grundlag for fremtidens madproduktion. ”Det er meget mere end en bygning, fordi vi i arbejdet med den overvejer, hvordan vi bor, hvad vi spiser, og hvordan vi producerer det. Det er bæredygtigt. Bæredygtighed er blevet en helt grundlæggende præmis. Den er der altid. Den menneskelige påvirkning af vores planet er enorm, og vi er nødt til at finde veje til at gøre det mere bæredygtigt.”

Man skal forestille sig en skyskraber beklædt med strå, som blafrer i vinden og på den måde skaber energi til beboerne. Det er bare et af de mange projekter undfanget i Rahel Belatchews hoved.

Stockholm Loop Et tredje af Belatchew Labs projekter er Stockholm Loop. 120.000 boliger skal bygges på uudnyttet plads ved hovedstadens metrostationer for på den måde at afhjælpe boligmanglen uden at skulle udvide byens areal.

2019#06 13 share

Fortalt til Martin Leer Scharnberg

ØJEBLIKKET, JEG FIK IDEEN ”Hun efterlod et langt spor af mørklilla solbærjuice på det cremefarvede gulvtæppe.”

Jeg var på besøg hos en veninde. Vi sad i sofaen, da hendes lille datter kom løbende ind i stuen med en kop i den ene hånd. Hendes løb ruskede i koppen. Det skvulpede over, og hun efterlod et langt spor af mørklilla solbærjuice på det cremefarvede gulvtæppe. Det var helt tegnefilmsk. Et lyspæreøjeblik, hvor ideen pludselig dukkede op i mine tanker. Med tre små børn var jeg grundigt øvet i at tørre op, når børnene væltede eller tabte deres kopper. Hver gang de spildte, måtte jeg hurtigt have fat i en klud. Men måske behøvede det ikke at være sådan.

TRE VEJE TIL

DEN GODE IDÉ Brug din erfaring Udgangspunktet er evnen til at identificere en mangel. At finde et problem, der ikke er blevet løst endnu. Og så løse det. Jeg havde altid travlt med at tørre op efter mine børn, når de væltede deres kopper. Kig på dit eget liv. Hvad har du oplevet af udfordringer, og hvordan kan du løse det for dig selv og for andre?

Hjemme ved min køkkenvask i Hertfordshire nord for London begyndte jeg at eksperimentere. Tape, plastik, saks, vaseline. Det var meget interimistisk. Jeg forsøgte at lave en børnekop, man ikke kunne spilde af. Der skulle være en ventilmekanisme, som kun tillod væske at forlade koppen, når barnet drak, og som lukkede automatisk til, når barnet ikke drak. Jeg fik bygget en prototype, som kunne stå på hovedet i ugevis uden at tabe så meget som en dråbe. Og i 1992 søgte og fik jeg patent på Anywayup-koppen, verdens første spildefrie børnekop.

Lav lakmusprøve Før du investerer store dele af din tid og økonomi i din idé, så prøv den af på andre. Undersøg, om der er efterspørgsel. I mit tilfælde handlede det om at tage ud og tale med en masse mødre med småbørn. Hvis din målgruppe ikke viser interesse, er det tilbage til tegnebrættet. At finde den helt rigtige idé kræver oftest flere forsøg.

Supermarkeder sagde nej på stribe, så jeg tog en chance. Jeg fyldte en kop med saft, lagde den i en papkasse og sendte den til indkøbschefen hos Tesco, Storbritanniens største supermarkedskæde. Inde i pakken lagde jeg en lille seddel: ”Hvis det hele er søbet ind, har jeg skudt mig selv i foden. Men er der ikke spildt, så ring gerne til mig.” I fire dage bed jeg negle og frygtede, at koppen var gået i stykker i posten. Men så ringede indkøbschefen.

Sørg for wow-faktor

Mandy Haberman, 62 år er opfinder og direktør for Haberman Products, der sælger specialdesignede kopper og sutteflasker. I 2000 blev hun kåret som ‘British Female Inventor of the Year’, og hun har flere gange siddet i juryen for European Inventor Award. Det første år på markedet blev Anywayupkoppen solgt i en halv million eksemplarer. I dag sælges koppen årligt i 40-60 millioner eksemplarer på verdensplan.

Jeg vidste, at mange ville kunne få gavn af koppen. Men det krævede, at jeg kunne få dem til at tage den ned fra hylden. Drikkemekanismen var ikke nok. Jeg brugte også lang tid på at udvikle et iøjnefaldende udseende. Sørg for, at dit produkt har wow-faktor, der fænger. Dårligt design kan tage livet af selv den bedste idé.

2019#06

share 15

Entreprenører i overlevelse Tekst og foto Tor Birk Trads

Overalt ser man den uformelle sektor i Zimbabwes gadebillede. Lyset skifter til rødt, og Courage Mapepa bevæger sig hurtigt ind mellem biler og scootere for at falbyde sine varer. Det har han gjort, siden han var 16 år. I dag er han 32. Vi har mødt nødvendighedens entreprenører i Zimbabwe.

2019#06

Courage Mapepa sælger telefonkabler, taletidskort, opladere og jackstick i den tætte trafik i centrum af hovedstaden Harare. Regulære faste job er yderst sjældne i Zimbabwe. Ifølge Zimbabwes regering forsørger op mod 95 procent af borgerne i den erhvervsaktive alder sig selv og deres familier som selvstændige i mange afskygninger.

2019#06 16 share

Simon Sisangwe, 24, sælger tøj fra klokken 8 til 16 og tjener cirka 550 dollar om måneden.

Bernard Ngaru, 46, fremstiller mursten og ventilationsriste og tjener cirka 200 dollar om måneden.

Star Mutanhaurwa, 36, sælger sodavand og tjener cirka 250 dollar om måneden.

17 2019#06

Innocent Kativho, 34, barber og frisør, tjener cirka 250 dollar om måneden.

2019#06 18 share

Min ambition og min drĂ¸m er at komme tilbage i skovindustrien. Det er her, min passion ligger.

share 19 2019#06

Trevor Mutasa, 33, sælger og pumper dæk og tjener cirka 250 dollar om måneden. Han har stået ved vejen i to år. Han står her hver dag fra klokken 8 til klokken 18, en titimers arbejdsdag, inden han kan vende hjem til sin kone og lille datter. Mutasa har en uddannelse i træteknologi fra Zimbabwe College of Forestry og har tidligere arbejdet på et savværk. Men firmaet lukkede på grund af inflationen og de økonomiske vanskeligheder i Zimbabwe, og det er ikke lykkedes ham at finde et nyt fast job. ”Det er ikke min drøm at stå her. Min ambition og min drøm er at komme tilbage i skovindustrien. Det er her, min passion ligger. Jeg håber at kunne starte et lille savværk og så bygge det op derfra. Men i øjeblikket er det en kamp at få enderne til at mødes, og jeg kan ikke spare penge op.”

2019#06 20 share

Thandiwe Chigayo, 30, sælger stegte kartofler og tjener cirka 400 dollar om måneden.

Trymore January, 25, vasker biler og tjener cirka 350 dollar om måneden.

Gaudencia Mutendebvure, 49, sælger tomater og tjener cirka 200 dollar om måneden.

21 2019#06

Tinotenda Chamisa, 21, sælger sukkerrør og tjener cirka 200 dollar om måneden.

share 2019#06

Jason Kwaware, 56, sælger glas, vinduesrammer og lignende og tjener cirka 250 dollar om måneden.

Takesure Tsongora, 53, fotograferer parkgæster og tjener cirka 175 dollar om måneden.

Det sker

Tekst Klaus Æ. Mogensen

Februar-maj 2019

Drager

Marts Karneval Mardi Gras er en gammel kristen festdag, der falder på ’hvide tirsdag’, dagen før askeonsdag, i år 5. marts. Mardi Gras bliver typisk markeret med et karneval. Selvom dagen bliver fejret i kristne lande verden over, er begivenheden særligt forbundet med karnevalet i New Orleans, hvor festen varer to uger med parader hver dag i ugen op til og efter hvide tirsdag. New Orleans har fejret Mardi Gras i mere end 300 år.

Grand Canyon

Kreativitet og innovation 8.-17. marts afholdes den kombinerede kreative konference og festival South by Southwest (eller bare SXSW) i Austin, Texas. Et højdepunkt er uddelingen af SXSW Innovation Awards med 13 kategorier, blandt andet for innovation i artificial intelligence and machine learning, health and biotech, robotics and hardware og style and wearable tech.

Lørdag den 27. april fejrer hollænderne deres konges fødselsdag, Koningsdag, med en storslået fest i Amsterdam. Byens borgere går på gaden klædt i orange, Hollands nationalfarve, og der bliver spist store mængder af tompouce, en lokal flødeskumskage. Op mod en million besøgende betyder, at Amsterdams befolkning bliver fordoblet på festdagen.

Tronskifte Bamser 27. februar er isbjørnenes internationale dag. Dagen er organiseret af organisationen Polar Bears International, der blev stiftet i 1994. Dagen bruges til at gøre opmærksom på klimaforandringernes betydning for isbjørne og andre vilde dyr og opfordre til at isolere huse bedre, så man bruger mindre energi på opvarmning og aircondition.

2019#06

Maj Befolkning I løbet af maj forventes Nigerias befolkning at nå 200 millioner mennesker. Nigeria har en af de hurtigst voksende befolkninger i verden, og ifølge prognoser vil befolkningen overstige 400 millioner i 2050. Dermed bliver Nigeria det tredjemest folkerige land i verden kun overgået af Kina og Indien.

I anledning af kongens fødselsdag

Februar 26. februar er det 100 år siden, Grand Canyon blev udnævnt som nationalpark. Grand Canyon har omkring seks millioner besøgende hvert år og er på Unescos verdensarvsliste. Jubilæet bliver fejret med et stort antal begivenheder – og der vil også være kage.

Hvis man kan lide drager, kan man 6.-14. april besøge den store dragefestival Cerfs-Volants i Berck sur Mer i Frankrig. Byen har været centrum for eksperimenter med drager og flyvning siden slutningen af 1800-tallet og huser nu en årlig, ugelang drageflyvningsfestival.

Bæredygtighed 21. marts afholder The Economist for fjerde gang Sustainability Summit i London. Konferencen byder på foredrag og debatter om bæredygtighed med emner som plastikforurening, luftforurening, tilpasning til klimaforandringer, og om en ny økonomisk model kan blive nødvendig for at håndtere klimaforandringernes udfordringer.

30. april vil kejser Akihito af Japan abdicere og overlade Krysantemumtronen til sin søn, kronprins Naruhito. Til den tid vil Akihito være 85 år gammel, og alderen er begrundelsen for abdiceringen. Det bliver første gang siden 1817, at en japansk kejser abdicerer.

Blomster 21.-25. maj er datoerne for årets Chelsea Flower Show, en blomster- og havefestival arrangeret af Royal Horticultural Society. Denne forårsfestival har været afholdt siden 1833 og i Chelsea siden 1912. Blandt andet bygger internationale landskabsarkitekter skuehaver til festivalen i konkurrencen om årets guldmedalje.

Formel 1 Det klassiske Formel 1-løb Monaco Grand Prix bliver afholdt 23.-26. maj 2019. Løbet, der har været afholdt siden 1929, er et af de mest prestigefyldte i verden. Løbet finder sted i gaderne i byerne Monte Carlo og La Condamine i det lille fyrstedømme i det sydlige Frankrig tæt på grænsen til Italien.

K I L D E R : US N AT I O N A L PA R K S E RV I C E , P O L A R B E A R S I N T E R N AT I O N A L , SX S W.C O M , T H E ECO N O M I ST, L E R É V E I L D E B E RC K, T H E G UA R D I A N , T RO O P T R AV E L , W O R L D O M E T E R S, U K ROYA L H O RT I C U LT U R A L S O C I E T Y, FO R M U L A 1 .CO M / I L LUST R AT I O N E R : K I M F O SSU M , F OTO S : R I T Z AU S C A N P I X , PA N T H E R M E D I A

April

2019#06 24 share

KA FFEGRU M S BL IV ER T IL K ROP S PL EJE

”Kaffegrums er en lille del af en langt større fortælling” Skandinaverne drikker meget kaffe, men det resterende kaffegrums i maskinerne bliver bare til affald. Det kan dog meget mere. Norske Siri Mittet udforsker hvad. Tekst Andreas Thorsen / Foto Martin Bubandt

Finnerne er det mest kaffedrikkende folk i verden. Hvert år drikker den gennemsnitlige finne 12 kilo kaffe, og i topseks finder man også nordmændene, svenskerne, danskerne og islændingene. Kun hollænderne maser sig lige ind ved det nordiske kaffebord. Det er ud fra denne erkendelse, Siri Mittet arbejder. Hendes lille butik hedder Gruten, hvilket på norsk betyder kaffegrums, og den sælger produkter, som er fremstillet af alt det grums, som nordmændene producerer hver dag, eksempelvis sæbe, hudplejeprodukter og gødning til østershatte. På ladcyklen HurtiGRUTEN kører hun rundt i Oslo og samler kaffegrums ind fra restauranter og cafeer. Budskabet er, at vi kan bruge det affald, vi skaber. At det er vigtigt, at vi gør det. ”Engagementet i naturen og lysten til at bruge den har altid været en del af mit liv. Jeg har altid haft et behov for at tage vare på planeten,” siger hun. Siri Mittet voksede op i Ålesund, hvor borgerne, fortæller hun, har en stærk tradition for at starte egne virksomheder, hvilket hendes egen far endda gjorde. Senere arbejdede hun med klimaforskning og affaldssortering i både England og Norge. Og det var interessant, kunne hun mærke, men hun havde også en følelse af, at hun ville lave noget, som berørte mennesker direkte. Hun læste om kaffegrums og

om, hvorvidt man kunne anvende det i for eksempel kompostbunker, og hun fandt ud af, at det kunne man. Man kunne ovenikøbet bruge det til ret meget andet og mere. ”Jeg tror, at Gruten især drives af engagement og idealisme,” siger Siri Mittet. ”Vi har et dobbelt fokus. Helt konkret producerer vi sæbe, kropspleje og gødning, men vi arbejder også meget med at formidle. Det er særligt vigtigt for mit engagement. Jeg holder foredrag og workshops for folk for at skabe viden om, hvordan vi kan genbruge. Det er måske det vigtigste, vi gør. Vi vil meget gerne inspirere folk til selv at genbruge. Det hele er open source, der er ingen hemmeligheder i, hvordan vi laver kaffegrums om til for eksempel sæbe, og det er måske lidt risikabelt, men det handler om, at jeg tror, det her er vigtigt. Jeg har et ønske om at gøre mere end at få en forretning ud af det. Jeg vil gerne påvirke andre.”

fald i Norge, men vi kan godt komme i bedre kontakt med og få større forståelse for, hvad vi smider ud. Hvad det gør ved planeten. Vi skal blive bedre til at forstå, hvordan vi tager vare på vores planet. Det er mit mål.” Siri Mittet taler om, at hendes arbejde med noget så, indrømmet, småt og konkret som kaffegrums i virkeligheden taler ind i en langt større historie, nemlig den om vores klima, vores ressourcer, vores verden i det hele taget. Det er fortællingen om, at vi er på vej ud over kanten, og at vi skal stoppe op, før det er for sent at gøre det. Genbrug har en stor rolle at spille i den kamp. ”Det kommer ud af en forståelse for, at vi har et akut problem,” siger hun. ”Kaffegrums er en lille del af en langt større fortælling. Kaffegrums er konkret, det er et godt sted at starte, men det er bare en brik i kampen. Folk er afkoblede fra naturen, og vi skal tilbage til den.”

Hvad er det, du vil fortælle nordmændene? ”Jeg ønsker gennem Gruten at få folk til at tænke mere på vores verden. Kaffegrums udgør kun en lille del af vores affald, men jeg tror, vi kan så et frø og være med til at starte en proces hos den enkelte og i samfundet. Vi er gode til affaldssortering i Skandinavien, i hvert

Siri Mittet samler hver dag kaffegrums fra cafeer og restauranter i sin ladcykel. Hendes budskab er, at vi skal bruge det affald, vi skaber. Og kaffegrums skaber vi i Norden til overflod.

Tre virksomheÂder, der inspiÂrerer Siri Mittet KompassMat. Skaber arbejdspladser for unge og indsamler mad, som ellers ville blive smidt ud. Kompassogco.no/ kompassmat Growlab Oslo. Designere og aktivister, der skaber lokale begivenheder, for eksempel festivaler. Growlab.no Epleslang. Laver ĂŚblemost af nedfaldsfrugt fra haver i Oslo og hyrer personer med nedsat arbejdsevne til at indsamle frugten. Epleslang.com

2019#06 25 share

2019#06 26 share

Vand nok til alle?

TEKST

MARTIN

LEER

SCHARNBERG

FOTO

JA N U S

E N G E L

2019#06 27 share

Verden mangler vand – de finder løsninger

Vand slukker vores tørst, renser vores krop og nærer de planter og dyr, som vi spiser. Men forbruget af vand er på verdensplan seksdoblet de seneste 100 år, og World Economic Forum vurderer, at manglen på vand er en af de største trusler mod verdens sundhed og økonomi. Landbrug på højkant, en bruser med teknologi fra Nasa og muligheden for at drikke af havet. Vi møder dem, der finder løsninger på verdens måske alvorligste udfordring.

2019#06 28 share

Opad er vejen frem 70 procent af verdens ferskvandsforbrug sker i landbruget. Men som en fysisk bevægelse skyder en ny type landbrug lodret op og rykker dyrkningen af afgrøder indenfor i høje tårne. Vertikalt landbrug vil producere vores mad uden jord. Og uden sollys. Visionen er at opnå størst mulig høst med mindst muligt vand.

Før vi må komme ind, skal vi igennem rengøringsrummet. Vi skal have blå kitler på. Hårnet, handsker og stofmaske for munden. Så er vi klar. En tung metaldør skydes til side, og vi træder ind i det, de kalder vækstrummet. I den 6.000 kvadratmeter store hal strækker aflange tårne sig 11 meter mod loftet, så man må bøje nakken bagover for at se toppen. Træder man ind imellem de høje rækker, er det en kalejdoskopisk jungle af grønne farver, der blander sig med lilla og lyserøde lysskær. Rækkerne står som store, farvestrålende mure. Men stikker man hovedet tæt nok på, opdager man, at de faktisk er levende. De høje rækker rummer hver 12 etager, hvor tusindvis af liv bor, ånder og vokser. Herinde, hvor der ingen jord er, og intet sollys slipper ind, spirer og gror kål, karse, rucola og alverdens andre salatarter. Vertikalt landbrug hedder fænomenet. Og AeroFarms i Newark, New Jersey, er et af verdens største af slagsen. På gulvet imellem hallens højtragende væksttårne, hvorfra der hvert år høstes 1.000 ton afgrøder, står medstifter Marc Oshima. ”Jeg mener, vi er nødt til grundlæggende at forandre landbruget, som vi kender det i dag. Det 20. århundredes landbrug er ikke designet til at løfte

det 21. århundredes udfordringer. Udfordringen er at producere mere mad med mindre vand. Det kan lyde umuligt, men det er det ikke med vertikalt landbrug,” siger Marc Oshima. Jordløst landbrug

I jord på en mark. Sådan har mennesket i årtusinder dyrket afgrøder for at skaffe føde. Men verdens landbrug står over for en enorm udfordring: vand. 70 procent af al verdens ferskvandsforbrug sker i dag i landbruget. Og i takt med at verdensbefolkningen vokser med milliarder, vokser også verdens fødevareefterspørgsel og forbruget af

Vand nok til alle?

tikale landbrug bygger på, kaldes aeroponik. Sollyset er erstattet af lysdioder, og planterne gror i bakker, hvor rødderne ikke står i jord, men derimod stikker ned i en vandkultur med næringsstoffer, der løber som en understrøm i bakkerne. Det gør det muligt at spare på vandet, fordi jord ikke optager vand effektivt, når vi taler om plantevækst. 45 procent af alt det vand, der på verdensplan bliver brugt i traditionelt landbrug, løber faktisk væk fra marken som dræn. Til sammenligning fungerer plantebakkerne i vertikalt landbrug som lukkede kredsløb. Vandet i bakkerne, som ikke optages af planterne, løber ikke væk og går til spilde. Det kan derimod fastholdes og cirkulere rundt i systemet igen og igen, og derfor kan man i vertikale landbrug dyrke afgrøder næsten uden vandspild. AeroFarms genvinder og genbruger 99 procent af det vand, der forbruges. ”Vi spurgte os selv, hvordan man ville gøre, hvis landbrug slet ikke fandtes i dag, men skulle udtænkes og designes fra nul. Med den moderne teknologis kommen er en mark ikke nødvendigvis stadig det bedste udgangspunkt for dyrkning af afgrøder. Man kan selvfølgelig spare på vandet ved at reformere og finjustere det traditionelle landbrug, men vandbesparelsen er endnu større ved at opfinde landbruget på ny,” siger Marc Oshima.

Udfordringen er i al sin enkethed at producere mere mad med mindre vand. Marc Oshima og David Rosenberg, der sammen har grundlagt AeroFarms, er overbeviste om, at lodret er løsningen.

Mindre vand, større høst

Her er ingen jord og intet sollys. Alligevel spirer kål, karse og rucola langt hurtigere end i naturen.

2019#06

vand i landbruget. Derfor er verdens vandressourcer under globalt pres. Ifølge Verdensbanken vil behovet for vand overstige tilgængeligheden med 40 procent i 2030. Skal den bekymrende prognose mildnes, kræver det forandringer og forbedringer verden over i måden, vand forbruges på – ikke mindst i landbruget. Dét er netop Marc Oshimas og AeroFarms’ vision. At skabe et mere vandbæredygtigt landbrug. Men hvordan kan afgrøder overhovedet gro indenfor uden hverken jord eller sollys? Og hvordan sparer det vand? Teknikken, som AeroFarms’ ver-

Det kan virke kontraintuitivt at flytte landbrug indenfor. Men den øgede kontrol, som et vertikalt landbrug har med produktionen, giver ifølge Marc Oshima flere fordele. I den store hal går kittelklædte afgrødefysiologer og plantepatologer rundt blandt de lange tårnrækker og holder øje med afgrødernes vækst. De er dog ikke de eneste, der sørger for planternes velbefindende. Et højteknologisk sensorsystem monitorerer også afgrøderne. For hver høst analyseres over 100.000 datapunkter af computeralgoritmer, så der skabes ideelle vækstforhold. Fordi det foregår i et lukket miljø, er der hele tiden fuld kontrol over lys, temperatur, luftfugtighed, vand og næringsstoffer, hvilket gør det muligt for vertikale landbrug som AeroFarms at opnå et større høstudbytte med langt mindre vand. ”I vertikalt landbrug er vi ikke afhængige af årstider, geografi eller klimabælter. Og dårligt vejr kan ikke ødelægge vores høst. Vi har høstsæson

9,8 Verdensbefolkningen i milliarder share

7,6

spørger mig med skepsis, om det så ikke smager af laboratorium, når afgrøderne gror uden jord og sollys. Men grøntsagerne er lige så sprøde, saftige og velsmagende som det, vi er vant til.”

3,7

Begyndelsen af begyndelsen

1970

2018

2050

K I L D E : F N ’ S W O R L D WAT E R D E V E LO P M E N T R E P O RT

året rundt, og vi skal ikke vente på, at solen står op og går ned. Så vores afgrøder gror 24 timer i døgnet 365 dage om året,” siger Marc Oshima. De farvestrålende lys, der bader planterne i skiftevis hvide og violette farver, er et spektakulært syn. Men de violette lysdioder er ikke kun for syns skyld. De er specialdesignet til at kunne tilpasse sig afgrødernes forskellige vækstfaser og give planternes fotosyntese optimale betingelser. AeroFarms producerer blandt andet hovedsalat, som de på grund af den høje grad af kontrol kan høste 22-30 gange om året sammenlignet med traditionelt landbrug, hvor hovedsalat kan høstes to-fire gange på et år.

2019#06

Ingen insekter, ingen pesticider

Vertikalt landbrug er en forholdsvis ung industri. Men den er fremadstormende. I 2010 udgav Dickson Despommier, der er ph.d. i mikrobiologi og professor emeritus ved Public and Environmental Health Sciences på Columbia University, bogen ‘The Vertical Farm – Feeding the World in the 21st Century’. Dengang fandtes der ét kommercielt vertikalt landbrug i Japan som det eneste i verden. I dag findes der flere tusinde verden over. Den hurtige plantevækst og store vandbesparelse er ikke de eneste grunde til, at det vertikale landbrug breder sig. Producenter som AeroFarms benytter hverken pesticider eller herbicider. Og så er der det vertikale. Ved ikke kun at dyrke afgrøder i længden og bredden, men også i højden, opnår vertikale landbrug stor produktivitet. Med 12 hylder i højden, som AeroFarms har, er kvadratmeterudnyttelsen bogstavelig talt tårnhøj. Den samlede pakke gør, at det vertikale landbrug har kurs imod mainstream, mener Dickson Despommier. ”Industrielle revolutioner sker i dag meget hurtigt. For 20 år siden var mobiltelefoner en vild idé. I dag har vi alle sammen en i lommen. Vertikalt landbrug er en storindustri i støbeskeen. Flere

0,4

”Vi forstår ikke værdien af vand, før vi løber tør.” Sådan skrev den engelske forfatter Thomas Fuller i 1732. Dengang levede en halv milliard mennesker på jorden. I dag er vi syv milliarder flere, og mundene at mætte bliver kun flere sekund for sekund. Derfor er der brug for løsninger, der kan udvide verdens fødevareproduktion på vandbæredygtig vis. På få år har AeroFarms åbnet ni vertikale landbrug på verdensplan, men Marc Oshima mener ikke, at vertikalt landbrug er en hellig gral, som vil komme til at erstatte det landbrug, vi kender. Vertikalt landbrug og traditionelt landbrug skal ikke bekæmpe hinanden. De skal komplementere hinanden. ”Der er brug for et mere varieret landbrug. I dag bliver næsten alle verdens afgrøder dyrket på én måde: i jord på en mark. Det er ikke effektivt at dyrke alt på den samme måde. Lad os finde ud af, hvordan hver enkelt afgrøde dyrkes bedst. Traditionelt landbrug er rigtig godt til at dyrke hvede, havre og byg. Vertikalt landbrug er velegnet til bladgrøntsager og urter. Vi skal ikke kun have én type, men mange specialiserede typer landbrug. Måske to, måske 30,” siger Marc Oshima. Som han går rundt blandt de farvestrålende plantetårne i Newark tæt på millionbyen New York, er Marc Oshima fortrøstningsfuld med hensyn til fremtidens landbrug og dets brug af vand. ”Historien gør mig optimistisk med hensyn til fremtiden. Hver gang en mangel i verden har trængt os op i en krog, har innovation overvundet udfordringen. Betydningsfuld innovation fødes af nødvendighed. Det er der, vi er nu. Vi er ved begyndelsen af begyndelsen til en stor forandring.”

Dyrkbart landareal i verden per person i hektar

0,2 0,13

1970 K I L D E : F N ’ S FØ D E VA R E - O G L A N D B RU G S O RGA N I S AT I O N .

2000

2050

Vertikale landbrug V E R D E N

Vand nok til alle?

O V E R

Growing Underground London, England

Badia Farms Dubai, Forenede Arabiske Emirater

Plenty San Francisco, USA Plenty har vertikale landbrug i San Francisco og Seattle, hvor der produceres flere tusinde ton grøntsager om året. Ambitionen er at åbne et vertikalt landbrug i alle verdens byer med mere end én million indbyggere. Plenty har rejst investeringer for flere hundrede millioner dollar, blandt andet fra den tidligere direktør for batteriteknologi i Tesla Kurt Kelty.

2019#06

Forenede Arabiske Emirater importerer 80 procent af fødevarerne fra udlandet. For at kunne tilbyde friskere grøntsager til landets supermarkeder og restauranter og desuden spare de store transportomkostninger til fødevareimport er et vertikalt landbrug åbnet i Dubai. Her produceres blandt andet grønkål, mynte, rucola, sennepskål og basilikum.

Panasonic Singapore Du kender nok virksomheden bedst for kameraer og fjernsyn. Men elektronikgiganten Panasonic er også begyndt at sælge grøntsager. I 2014 åbnede Panasonic et vertikalt landbrug i Singapore. I dag producerer det vertikale landbrug 80 ton om året. Panasonic er ikke den eneste verdensomspændende elektronikvirksomhed, der bevæger sig ind på det nye marked. Også Toshiba driver vertikale landbrug.

I gamle kælderrum 33 meter under Londons travle gader gemmer sig et underjordisk vertikalt landbrug. På grund af den korte afstand til Londons supermarkeder og restauranter kan Growing Undergrounds kunder spise deres grøntsager og salater, blot fire timer efter at de er blevet høstet og pakket.

Mirai Miyagi, Japan En forladt fabrik i Miyagi, Japan, er blevet forvandlet til et vertikalt landbrug. Indenfor producerer de mange plantetårne tilsammen 10.000 salathoveder om dagen. Japan er et af de fremmeste lande i verden i forhold til vertikalt landbrug, som der findes flere hundrede af i landet. Mirai har desuden to vertikale landbrug i Mongoliet og et nyt på vej i Hongkong.

2019#06

TEKST MARTIN LEER SCHARNBERG • ILLUSTR ATION

I Singapore drikker de spildevand Spildevand lyder ikke som noget, man har lyst til at drikke – især ikke når det kommer fra vores toiletter. Men det er præcis det, de gør i Singapore. De renser det. Og drikker det.

KRISTIAN ESKILD JENSEN

Singapores spildevandsrensning

Urbaniseringen har fart på. Vi flokkes i byerne. Og når flere mennesker koncentrerer sig på færre pletter på verdenskortet, bliver der i de voksende storbyer også behov for mere vand. Singapore forventer, at øens behov for vand vil være fordoblet i 2060. Derfor har bystaten siden årtusindeskiftet arbejdet på at implementere nye vandbesparende teknologier og udbrede et mere holistisk syn på vand som ressource blandt byens indbyggere. Mest bemærkelsesværdigt er et spildevandssystem, der renser og revitaliserer det såkaldte sorte spildevand – fra toiletskyl til drikkevand. Til trods for at moderne teknologi har muliggjort, at selv det sorte spildevand fra toilettet kan blive til drikkevand, er Singapore et af de eneste steder i verden, hvor metoden bliver brugt i stor skala. På verdensplan er spildevand et stort problem, fordi det i ringe grad bliver genbrugt. Mindre end halvdelen af verdens spildevand bliver opsamlet, og mindre end en femtedel bliver renset. Men sådan forholder det sig ikke i Singapore. Brug og genbrug. Det er filosofien, der har formet vejen for bystatens nye vandpolitik. ”Vi kommer til at stå med et fordoblet behov for vand. Det er vand, som vi ikke har. Så vi er nødt til at se vand som en endeløs og genanvendelig ressource. H2O-

molekylet mister ikke sin værdi af at blive brugt. Vand kan altid renses og drikkes igen,” siger Ng Joo Hee, administrerende direktør i PUB, Singapores vandagentur. Singapores første store spildevandsrensningsværk kaldet Newater blev bygget i 2001. Men selvom det genbrugte sorte spildevand lever fuldstændig op til WHO’s drikkevandskrav, skulle bystatens indbyggere vænne sig til tanken om at drikke vand, som andre har skyllet ud i toilettet, og udbredt skepsis måtte imødekommes med en informationskampagne. I dag har Singapore fem store spildevandsrensningsværker, og skepsis er vendt til stolthed over byens bæredygtige vandpolitik. ”Verdens største vandudfordring er grundlæggende ikke, at vi ikke har vand nok. Udfordringen er, at vi bruger det vand, vi har, på en uhensigtsmæssig måde. Singapores spildevandstilgang er bestemt mulig at kopiere for andre storbyer. Det er ikke teknologien, der bremser. Det er den sociale opfattelse og velvillighed. Tanken om at skulle drikke vand, som andre har skyllet ud i toilettet, er grænseoverskridende for mange,” siger Will Sarni, der er direktør i vandtænketanken Water Foundry og forfatter til bogen ’Water tech – A guide to investment, innovation and business opportunities in the water sector’.

2019#06

Singapore har historisk set været en vandfattig by, som har måttet importere vand fra Johor-floden i Malaysia – dyrt og besværligt. I midten af det 20. århundrede var Singapore i så slem en vandkrise, at vandforsyningerne blev lukket i seks timer om dagen fire gange om ugen. Men med de seneste årtiers massive investering i bæredygtige vandteknologier har Singapore nedbragt importen af vand fra 80 til 20 procent. Will Sarni mener, at Singapores spildevandsstrategi står over for snart at blive adopteret rundtomkring i verden. ”Jeg forventer, at spildevandsopsamling og -behandling bliver mere udbredt de næste årtier. Fordi det er forholdsvis simpelt at implementere, og fordi det kan afhjælpe storbyers voksende behov for vand. Men også fordi det passer ind i en af tidens store strømninger. Der er en bevægelse hen imod en mere cirkulær tænkning. Genbrug af affald og vedvarende energi vokser, og her vil genbrug af vand også vinde frem. En såkaldt étvandstænkning. Vand er ikke noget, vi bruger, smider ud og så får noget nyt af. Det vand, vi har, er det vand, vi har. Og det skal vi kunne finde ud af at bruge igen og igen på mange forskellige måder.”

Vand nok til alle?

Manden med rumbruseren

TEKST

MARTIN

LEER

SCHARNBERG

â&#x20AC;¢

FOTO

MARTIN

BUBANDT

share 34 2019#06

2019#06

Mehrdad Mahdjoubi vil have os til at bruge mindre vand på badeværelset ved at installere rumrejseteknologi i vores brusere. Den svenske industrielle designer er inspireret af Nasa og to af oldtidens filosoffer. Det åbne kontorlandskab summer. Bag computerskærmene bliver der aflæst grafer og skrevet lange talrækker af koder, og ved et skrivebord ved siden af står folk lænet ind over store papirark og tegner skitser og diskuterer design. I et miks af softwareingeniører, designere og mikrobiologer blander hættetrøjer sig med hvide kitler. Det ligner ved første øjekast en arbejdsplads, der stikker i mange retninger. Men kursen er én, og den er klar: at mindske vandspildet i verdens hjem. Vejen dertil går via vores bruser. Og raketvidenskab. Det var visionen, der indfandt sig hos iransk-svenske Mehrdad Mahdjoubi, da han i 2012 sad i Johnson Space Center i Houston, Texas. Her i Nasas center for bemandede rumflyvninger var han i universitetspraktik som industriel designer og deltog i arbejdet med at muliggøre Mars-missioner. At rejse til Mars tager cirka 300 dage. Og på den røde planet er der intet vand. Mehrdad Mahdjoubis arbejde bestod derfor i at udtænke en løsning til rumfartøjet, som gør det muligt at genanvende vand om og om igen. Og ideen, han fik, var ikke bare egnet til rummissioner. Den kan også gøre gavn på vores egen planet. Derfor grundlagde han virksomheden Orbital Systems. ”Jeg vil gerne drive et paradigmeskift for vandforbrug i hjemmet. Vand er fundamentalt for vores eksistens, men vi behandler ikke vand sådan. Vi spilder det. Ambitionen med vores teknologi er at lade folk bruge mindre vand, uden at de kan mærke, at de bruger mindre vand,” siger Mehrdad Mahdjoubi. Det samme vand

En nyskabende bruserteknologi. Det var ideen, Mehrdad Mahdjoubi tog med hjem til Sverige. I den industrialiserede verden bruger vi gennemsnitligt 200 liter vand per person om dagen i vores hjem. Og her er brusebadet den klart største vandsluger. Et brusebad på ti minutter kræver 70-100 liter vand. Men sådan behøver det ikke at være. Med Orbital Systems har Mehrdad Mahdjoubi nemlig udviklet en bruser, som kun bruger fem til ti liter vand, uanset hvor længe man bader. Hvordan? Svaret er en kredsløbsbruser, som recirkulerer badevandet. I sit arbejde for Nasa fandt Mehrdad Mahdjoubi

Vand er fundamentalt for vores eksistens, men vi behandler det ikke sådan, siger Mehrdad Mahdjoubi. Vi spilder det.

Vand nok til alle?

frem til, at kun 10 procent af det vand, som løber ud af bruserhovedet, er blevet forurenet med skidt eller sæbe, inden det når afløbsristen i gulvet. Resten er så lidt beskidt, at det hurtigt kan renses og genanvendes. Derfor skyller Orbital Systems’ teknologi det mest beskidte vand væk i afløbet, mens resten opsamles, renses og sendes tilbage til bruserhovedet. Teknologien giver altså følelsen af, at der hele tiden løber nyt vand ud af bruseren, selvom det er det samme vand, som recirkuleres igen og igen lige så rent, som da det kom ud af bruserhovedet første gang. På den måde kan man spare på badevandet uden at gå kortere tid i bad eller skrue ned for vandstrålen. Og at badeoplevelsen ikke må forringes, selvom der spares på vandet, er en vigtig pointe. ”Vi tror på, at det er afgørende for at kunne drive et paradigmeskift, at det ikke opleves som en forringelse af vores levestandard. Det skal være belejligt. Folk vil gerne yde en indsats for at gøre noget godt for fællesskabet. Men de vil ikke slå krøller på sig selv. Hvis vi skal have forbrugerne til at ændre adfærd, kræver det, at vi kan tilbyde noget bedre eller som minimum noget lige så godt som det, de allerede har. Hvis det er ringere, kan det være nok så bæredygtigt og besparende, men så er der ingen, der gider bruge teknologien,” siger Mehrdad Mahdjoubi, der peger på Tesla og udviklingen inden for elbiler som et vellykket eksempel. ”De første elbiler, der kom på markedet, gad folk ikke køre i. Ideen var prisværdig, men bilerne matchede simpelthen ikke den livsstilsstandard, vi er vant til. De var uskønne og besværlige. Men så fremstillede Tesla en smart og komfortabel elbil, som var fuldt ud konkurrencedygtig i forhold til benzinbilerne. Og hvad skete der så? Salget af elbiler rykkede pludselig på globalt plan.” Behov for balance

Siden han fik ideen om at komme rumrejseteknologi ind i en bruser, er det gået stærkt. Orbital Systems har installeret tusindvis af brusere på hoteller og i private hjem på flere kontinenter, og i ordrebogen venter der installationer for flere

Vand nok til alle?

hundrede millioner kroner. Derfor er Mehrdad Mahdjoubi også en travl mand. Han arbejder 80 timer om ugen og har ikke holdt en eneste rendyrket fridag, siden han startede firmaet for seks år siden. Selv ikke familieferie i Italien er fredet. Arbejdsrelaterede telefonopkald og e-mails bliver altid besvaret. Men som han sidder bag sit skrivebord i Orbital Systems’ hovedkontor i Malmø, virker han hverken forhastet eller hektisk. Hans stemme er rolig. Nærmest langsom. Han tager sig tid, holder pauser og leder grublende efter de helt rigtige ord. Som 29-årig direktør i sin egen teknologivirksomhed iklædt hvid skjorte, gråblå blazer og hvide sneakers og med sin iPhone altid inden for armslængde havde et par oplagte bud på forbilleder og inspirationskilder været Elon Musk og Steve Jobs. Men adspurgt dertil nævner han to oldtidsfilosoffer: Seneca og Epikur. ”Livet handler ikke om at vente på, at stormen driver over. Det handler om at lære at danse i regnen. Det skrev Seneca. Og det citat har betydet meget for mig. I dag er vi udfordret af global opvarmning, men vi kan ikke bare sætte os tilbage og vente på, at problemerne forhåbentlig driver over. Vi skal derimod lære os selv, hvordan vi bruger planetens betingelser og de ressourcer, vi har, på en nyttig og meningsfuld måde.” På samme måde føler Mehrdad Mahdjoubi et slægtskab mellem Orbital Systems’ teknologi og den græske filosof Epikurs betragtninger om mådehold, moderation og balance. ”Jeg mener ikke, at vi alle sammen skal flytte ud i en skov og bevæge samfundet baglæns for at redde miljøet. Men jeg mener, at vi skal finde ud af, hvordan vi opretholder vores livsstil og samfundsindretning på smartere og mere bæredygtige måder end i dag. Vi tager vand fuldstændig for givet i vores verdensdel. Hver gang en by vokser, er den traditionelle løsning bare at skrue op for pumperne fra vandværket. Mere vand til at forsyne flere. Men i stedet for at øge forsyningen, hver gang vi bliver flere eller har brug for mere, bør vi i stedet tænke i, hvordan vi regulerer vores behov og strækker vores ressourcer bedre.” Kredsløb i hjemmet

Orbital Systems’ bruser er ikke kun vandbesparende. Den er også internetopkoblet, hvil-

Ideen til bruseren opstod, efter at Mehrdad Mahdjoubi havde været på et arbejdsophold i Houston, hvor Nasas hovedkvarter for rejser til Mars holder til.

Hurtigt og effektivt. Det brugte vand filtreres, og ultraviolet lys dræber bakterier, inden vandet sendes retur. Det tager ét sekund, fra vandet løber gennem risten, til det er retur i bruseren.

ket via en app i telefonen giver forbrugerne mulighed for at følge med i og holde overblik over, hvor meget vand de bruger og sparer. Og at udbrede forståelsen for vand som ressource ved hjælp af notifikationer i telefonen er en god vej at gå, mener Peter Gleick, som er forfatter til bogen ’The World’s Water’ og præsident emeritus ved Pacific Institute i Oakland, Californien, der forsker i verdens vandrelaterede udfordringer. ”Jo tættere på livet vi har vandmangel, jo mere tilbøjelige er vi til at ændre adfærd. Men alle os, der ikke mærker de direkte følger af vandmangel i hverdagen, har sværere ved at forstå alvoren. Næsten alle bruger mere vand, end de behøver. Det er bare ikke noget, vi tænker over. Og før vi kan opnå handling, må vi opnå forståelse,” siger Peter Gleick. 70 procent af alt vand, der bliver brugt i privat husholdning på verdensplan, ender som spildevand. For hver gang vi drikker ét glas vand, hælder vi næsten tre ud i afløbet. Bruseren og håndvasken, vaskemaskinen og toilettet. Alt sammen producerer spildevand. Derfor mener Mehrdad Mahdjoubi, at recirkulationsteknologi ikke blot skal gøre vores brusebade, men hele vores hjem mere vandbæredygtige. ”Ejendomsmarkedet er et af de områder, hvor der er sket forbløffende få forandringer og forbedringer, i forhold til hvordan vi forbruger vand. Teknologi har forbedret vores fjernsyn, vores køleskabe, vores ovne og så videre. Men hvordan vandet flyder ud af vores haner, brusere og toiletter, har ikke rykket sig meget. Det vil vi ændre. Fremadrettet ønsker vi at skabe en øget forbundethed i hjemmet. Når du er færdig med dit bad, kan det vand recirkuleres og genanvendes i vaskemaskinen. Og når du har vasket dit tøj, kan vandet recirkuleres igen og bruges til toiletskyl. På den måde mangedobles nytten af hver eneste vanddråbe.”

2019#06

TEKST MARTIN

97,5 procent af alt vand på jorden er havvand, mens kun 2,5 procent er ferskvand. Heraf er en stor del fastfrosset, så kun en mindre del af ferskvandet er tilgængeligt som grundvand og i jordens overflade og atmosfære.

LEER SCHARNBERG

I Sydafrika drikker de havvand

Verdens vand

• ILLUSTR ATION

Cape Town nærmer sig Day Zero, den dag, hvor der ikke er vand til millionbyens indbyggere. Otte millioner liter havvand, pumpet op og afsaltet, er med til at udskyde dagen.

Hav

97,5% Ferskvand

Ferskvand

KRISTIAN ESKILD JENSEN

Day Zero. Det klinger af science fiction og dommedagsfilm. Men i Cape Town er frygten for dag nul ramme alvor og virkelighed. I flere år har dag nul hængt over storbyen på sydspidsen af det afrikanske kontinent som en grum spådom. Dagen, hvor indbyggerne åbner for vandhanerne, men intet sker. Dagen, hvor byens vandreserver når så lavt et niveau, at forsyningssystemerne lukker ned, og Cape Town ligger tørlagt hen. Årelang hede og manglende nedbør har sendt byen ud i en vandkrise. Ved udgangen af 2014 var Cape Towns vandreservoirer fyldt, men blot et par års hård tørke reducerede vandbeholdningen til en fjerdedel. Som konsekvens blev der indført restriktioner på indbyggernes private vandforbrug. 50 liter om dagen per person med mulige bødeafgifter for overtrædelse. Den barske ironi er, at mens befolkningen bekymrer sig om manglende drikkevand, har de udsigt til millioner og atter millioner liter vand, som skvulper i det atlantiske ocean. Og nu har Cape Town vendt sig mod havet for svar. Sid-

2,5%

Gletsjere

68,7%

Overflade og atmosfære

Grundvand

Ferskvandssøer

30,1%

67%

Permafrost

Fugt i jorden

0,8% Overflade og atmosfære

0,4%

12% Atmosfære

9,5% Vådområde

8,5% Floder

1,5%

Afsaltning Teknologien, som får afsaltningsværkerne til at tikke, kaldes ’omvendt osmose’. Saltvand pumpes op fra havet og ind i afsaltningsværket, hvor havvandet sendes igennem et membransystem, der filtrerer saltene ud og gør vandet drikkeligt.

2019#06

Vegetation

1,5%

150 lande

procent

på verdensplan anvender afsaltningsteknologi

af alt verdens drikkevand kommer fra afsaltningsværker

86,8

Vand nok til alle?

milliarder liter om dagen er den globale produktionskapacitet sammenlagt for alle verdens afsaltningsværker

af verdens befolkning lever i byer grænsende til kyst

af alt afsaltet vand i verden produceres i Nordamerika og Mellemøsten

procent

ste år blev byens tre første afsaltningsværker opført. Afsaltningsværkerne pumper saltvand op fra havet og omdanner det til rent drikkevand.

2019#06

Genesaret Sø tørrede ud

I dag forsyner værkerne dagligt byen med otte millioner liter drikkevand – hentet fra havet. Værkerne og de politiske restriktioner har skubbet til den dystre prognose for ’dag nul’, som oprindeligt frygtedes at indtræffe i april sidste år. Nu forventes det, at Cape Town som minimum har udskudt risikoen for dag nul til 2020. ”Afsaltning af havvand vil især opnå øget udbredelse i storbyregioner på grund af tiltagende hårde tørkeperioder. De næste årtier vil vi se flere og flere byer og mennesker få deres drikkevandsforsyninger fra havet,” siger Jay Famiglietti, som er hydrolog og vandforsker hos Nasa. At en moderne storby som Cape Town kæmper en desperat kamp mod tørke og pressede vandressourcer, er ikke noget en-

procent

keltstående tilfælde. I de seneste år har flere urbane vandkriser præget metropoler i verdens varme og tørre regioner. Brisbane, São Paulo, New Delhi og Los Angeles har alle oplevet vandmangel. Og i håbet om en vej ud af vandmanglen tyer flere og flere storbyer til afsaltning af havvand. I alt findes der knap 19.000 afsaltningsværker på verdensplan, og 300 millioner mennesker får helt eller delvist deres daglige vandbehov dækket på denne måde. Et land, hvor afsaltning anvendes i stor national skala som et værn mod tørke og tørst, er Israel. I 2008 oplevede Israel den værste tørke i 900 år og var på randen af en vandkatastrofe. Vandstanden i landets største kilde til ferskvand, Genesaret Sø, var historisk lav, stramme vandrestriktioner måtte indføres for alle landets indbyggere, og mange landmænd måtte lade hele årets høst tørre ud. Israel begyndte investeringer i afsaltning, og i dag dækker fem store afsaltningsværker 60 procent af israelernes hjemlige vandforbrug.

Nordea Insights

Foto: Erik Lindvall

ANALYSER, MENNESKER O G NYHEDER

Til tops for klimaet Økonom Peter Sandahl har sat sig for at bestige Alpernes højeste tinder for at gøre opmærksom på klimaforandringerne. Nordea støtter ved at ﬂytte syv milliarder til bæredygtige investeringspuljer. ↳

SI D E

4 0

I N N O VAT IO N

I N V ES TE R I N G

A N A LY SE

Bedre integration

Aktier til folket

Spred risikoen

10 entreprenører inden for integration får støtte gennem Nordea.

Ny aktiesparekonto skal skabe en mere folkelig aktiekultur.

Risikospredning er investorernes vigtigste våben i et omskifteligt investeringsklima.

Næste generation Bæredygtig investering

Bankmanden, der klatrer for klimaet Som dedikeret alpinist har Peter Sandahl set konsekvenserne af en stadig varmere verden. Hans frustration steg for hver sæson i takt med snegrænsen. Snart opstod en nærmest gal idé: Han ville bestige Alpernes 82 højeste bjergtoppe – på 100 dage. Ekspeditionen Climb for Climate blev en metode til at sætte fokus på klimatruslen. TEKST

KARIN

WIDÉN

F O T O

klatreverdenen er det lidt af en drøm at kunne sætte kryds ud for alle Alpernes giganter på over 4.000 meter. Vel at mærke i løbet af en menneskealder. Peter Sandahl ville gøre det på 100 dage, hvilket nogenlunde svarer til at bestige Mount Everest 20 gange på en sommer. Kun tre personer har tidligere klaret alle 82 bjergtoppe inden for den tidsramme – alle professionelle bjergbestigere. ”Jeg har altid levet tæt på naturen og er tiltrukket af tanken om at komme væk fra civilisationen. Fordi jeg stod meget på ski i bjergene, blev det tidligt naturligt også at lære at klatre og håndtere alle aspekter af bjerget. Og det åbnede op for en helt ny verden.”

Vinteren smelter

I løbet af sit liv i bakker og bjerge har Peter Sandahl også været vidne til de accelererende ændringer i landskabet på tæt hold. Og i Alpernes bjergmassiver har han set det tydeligere og hurtigere end noget andet sted. Her har temperaturen allerede nået

E R I K

L I N D V A L L

D A N N Y

den meget omtalte grænse på to grader – dobbelt så meget som det globale gennemsnit. Og for hver grad temperaturen stiger, kryber snegrænsen 150 meter højere op. ”Problemet er dog meget mere omfattende, end at skisæsonen bliver kortere. Hele det alpine økosystem påvirkes. Når permafrosten forsvinder, vil bjergene bogstaveligt talt falde sammen, og det skader ikke kun naturen, men hele infrastrukturen.” Bjergområderne er følsomme over for klimaændringer, og når permafrosten forsvinder, bliver bjergene ustabile. Det betyder, at laviner, stenskred og jordskred bliver stadig mere almindeligt, mens de højtliggende samfund isoleres, og turiststederne lukker. Samtidig smelter gletsjerne. De mindste af dem forventes at være forsvundet allerede om 30 år. Afsmeltningen betyder ikke kun, at havet stiger – det truer også store dele af kontinentets ferskvandsforsyning. 40 procent af Europas drikkevand kommer fra bjergområderne og udgør livsgrundlaget

U H L M A N

for millioner af mennesker i lavlandet. ”Den virkelige ahaoplevelse for mig var, da der blev så stor risiko for skred, at det pludselig ikke var muligt at komme hen til det samme bjerg, som jeg havde besøgt et år tidligere. Det handler ikke om fjerne trusler mod steder langt væk. Det sker her i mine miljøer, og det sker nu.” Peter Sandahl var nødt til at gøre noget. Vise folk, hvad der sker i Alperne, og tage dem med op i bjergene via de sociale medier. Projektet Climb for Climate blev født ud fra den overbevisning, at mennesker og natur kan sameksistere på en bæredygtig måde. Kampen i rampelyset

I to år viede Peter Sandahl al sin fritid til at udvikle projektet, og han fik snart selskab af den amerikanske geolog Danny Uhlmann, som er en klatreven, der deler hans passion for klimaet. Sammen ville de overvinde den ultimative alpine udfordring og bruge Climb for Climate som et middel til at tale om klimatruslen.

2019#06

H V E M : Peter Sandahl, 35 år. B O PÆ L : Kungsholmen i Stockholm. A R B E J D E : Head of sustainability,

Om Peter

Nordea Liv & Pension, Sverige. Grundlægger af miljøinitiativet Climb for Climate. B A G G R U N D : Økonom, de sidste ti år i Nordea-koncernen i forskellige stillinger både i Sverige og i udlandet. PA S S I O N : Naturen, bjergklatring og skiløb.

41 2019#06

Næste generation Bæredygtig investering

Udfordringen er ikke klaret, før alle tinder er nået. Planen er at bestige de sidste denne vinter.

”Vi er erfarne klatrere, men det her var meget hårdere, end vi på nogen måde havde forestillet os, både fysisk og psykisk,” siger Peter Sandahl. Men det var også nu, de havde ordet. Verden kiggede med. Aviserne begyndte at blive opmærksomme på projektet. Tusinder af mennesker fulgte dagligt klimarejsen via hjemmesiden og Instagram. Og en dag, da Peter Sandahl havde hejset sig ned i en dal med mobildækning, oplevede han, at

telefonen var helt oversvømmet med beskeder. Med fødderne i en døende gletsjer kunne han samtidig se sig selv på et billboard på Times Square. Det var ganske enkelt ikke en mulighed at give op. Men presset fra en stram tidsplan gav ikke tid til restitution, og udfordringen blev mere og mere krævende. ”Vi led hele tiden under kun at sove to-tre timer per døgn. Hver nat klatrede vi mod den næste bjergtop i totalt mørke. Kroppen var slidt, og alting gjorde bare ondt. Til sidst havde vi lyst til at give op hver dag, men vi er begge stædige og skiftedes til at være stærke.” De gav aldrig op. Men den sidste uge stod to ting meget klart: At varmen gjorde bjergtoppene for ustabile at bestige, og at de selv med de rette forhold var for udmattede til at være hurtige nok. Efter 72 bjergtoppe slap tiden op. Giver aldrig op

Se filmen Hvad sker der med økosystemet, når temperaturen stiger i Alperne, og hvordan påvirker det befolkningen, der bor der? På sustainablefinance.nordea.com findes en kort dokumentarfilm om klimaændringerne og Climb for Climate.

Set i bakspejlet er 72 bjergtoppe på ingen måde dårligt. Tværtimod er de stolte af, hvad kroppen har formået, og de er taknemmelige for at have fået lov til at opleve et miljø, som den næste generation måske aldrig får at se. Nu planlægger de

at bestige de sidste bjergtoppe sammen, og allerede i vinter skal nogle af dem krydses af. Og deres anstrengelser var langtfra forgæves. Mange hørte Alpernes nødråb og donerede eller engagerede sig i sagen. ”Fordi jeg er en del af finansbranchen, ved jeg, at bæredygtige investeringer gør en positiv forskel. Faktum er, at både banker og privatpersoner kan gøre meget. Alle de valg, du foretager, når du investerer, kan få stor indflydelse – især hvis vi taler om langsigtede investeringer som pensionsopsparing eller investeringer for den næste generation.” Da ledelsen i svenske Nordea Liv & Pension hørte om Climb for Climate, besluttede de, at de i løbet af projektets 100 dage ville flytte i alt syv milliarder kroner fra traditionelt forvaltede pensionsporteføljer til bæredygtige investeringer. Det var ikke oprindeligt planlagt. ”I dag er jeg stolt af klatringen, men den blegner i forhold til, at vores projekt hjalp med at investere milliardbeløb i miljøet. Disse penge giver ikke bare 300.000 mennesker en grøn pensionsopsparing, men kommer også til at reducere CO2-udledningen med 71.000 tons om året.”

share 42 2019#06

Tips

Nemmere adgang til loungen T E K S T

Nyder du at kunne koble af i loungen med lidt koldt at drikke og let at spise, når du rejser? Og har du pungen fuld af plastikkort, du skal holde styr på? Snart vil der være et kort mindre på rejsen. Dit Nordea Mastercard og den tilhørende LoungeKey afløser nemlig det sorte Priority Pass, du kender i dag, og som hidtil har været

T H O M A S

Nu skal du blot vise dit Nordea Mastercard for at få adgang til eksklusive lounger i lufthavne over hele verden. E N G E L S M A N N

din adgangsbillet til lufthavnens lounge. Fremover viser du blot dit Nordea Mastercard ved skranken, når du vil besøge de mange eksklusive lounger, som dit Nordea Mastercard og LoungeKey giver adgang til. Med LoungeKey har du samme antal gratis adgange hvert år, som du frit kan benytte selv eller

sammen med en gæst. Har du brug for flere adgange end dem, du får gratis, viser du blot dit kreditkort, og så faktureres besøget automatisk på dit kort. Med LoungeKey følger også en app til din smartphone, hvor du nemt kan holde styr på antal besøg, finde alle tilgængelige lounger og se, hvilke faciliteter de tilbyder.

Værd at vide 1

I Københavns Lufthavn kan du

Hent LoungeKey-appen i Apples

besøge tre lounger, som du finder i både Terminal 2 og Terminal 3.

App Store eller Google Play. Med den holder du nemt styr på dine besøg og kan altid finde nærmeste lounge.

4 Du har modtaget brev fra os om ændringerne. Du kan ikke længere benytte dit Priority Pass, men skal vise dit Nordea Mastercard, når du vil i loungen. Du kan se udvalget af lounger på loungekey.com.

2019#06

LoungeKey giver adgang til mere end 800 eksklusive lounger i lufthavne over hele verden.

Næste generation Analyse

Rust din portefølje til rentestigningerne Ifølge vores prognoser vil renterne stige godt et procentpoint frem mod 2020. Det kan ikke betale sig at ændre investeringsﬁlosoﬁ, men det kan være en god idé at ruste porteføljen for at kompensere for det svage renteafkast de kommende år. Siden finanskrisen har aktiemarkedet forkælet investorerne. Således har stigende aktiekurser bekvemt kompenseret for, at renterne har holdt sig i bund. Dog så vi allerede i efteråret tegn på et skifte, og vi forudser, at renterne nu er på vej op. Der er ikke udsigt til en dramatisk ændring, men at det nuværende ren-

teniveau ikke ligger fast, burde være sikkert. Vi forventer, at de korte renter i USA og Norden vil stige et procentpoint frem mod slutningen af 2020. I Sverige kan stigningen måske blive lavere, mens den i Norge godt kan krybe op over et procentpoint. Det betyder, at den såkaldte tremåneders euriborrente mod slutningen af 2020

vil være på cirka 0,7 procent. Vi venter, at stigningen for de lange renter, såsom 10-årige statslån, vil være en smule svagere. I Sverige forventes de at stige med cirka et procentpoint og i de andre lande lidt under. Prognoser vil altid være prognoser, men det nuværende renteniveau forudsiger det kommende afkast ret præ-

2019#06

Husk alternative investeringer

Risikoen ligger i de

Europas lave renter kan lokke investorer til at lede efter renteafkast uden for kontinentet. I USA er både de lange og korte renter 2,5 procentpoint højere end i Europa, og forskellene ventes at forblive på samme niveau i de kommende år. I USA giver statslån derfor relativt sikre afkast i dollars, men den europæiske investor bør også være opmærksom på valutarisikoen. Ifølge Nordeas prognose vil den amerikanske dollar falde i forhold til euroen og

Rentestigningerne er på ingen måde det eneste, der påvirker investeringsporteføljen de kommende år. Man har længe fået gode afkast fra aktiemarkedet, men situationen er ikke længere den samme, så investorerne skal være på vagt for at sikre afkast. Stigningen i renterne kommer til at være ujævn, og renteinvesteringerne kan give positive gevinster over kortere perioder. Jeg vil derfor anbefale, at du taler med din Private Bankingrådgiver om, hvordan du, i det omfang risikoprofilen tillader det, bedst muligt udnytter de kortvarige udsving i både rente- og aktiemarkederne. Selv små ændringer i porteføljen kan give det ekstra tiltrængte merafkast. Læs også seniorstrateg Andreas Østerheden Hansens klumme side 50. Her finder du flere gode råd til, hvordan du ruster din portefølje til de kommende år.

Vi forventer, at de korte renter i USA og Norden vil stige et procentpoint frem mod slutningen af 2020.

Af Mats Hansson group chief investment officer, Nordea Wealth Management

2019#06

Illustration: Ollanski

amerikanske renter

Følg markedet for at sikre afk astet

Den kommende renteudvikling giver ikke anledning til de store ændringer i porteføljen. To år er en meget kort periode, når vi taler om investeringer, og en portefølje bør altid ses som en helhed. På grund af rentesituationen er det dog fornuftigt at være ekstra opmærksom på de andre dele af porteføljen. Udgangspunktet er altid investeringens mål

andre valutaer, hvilket vil æde af afkastet fra investeringer foretaget på den anden side af Atlanten. Man kan godt beskytte sig mod valutarisikoen, men omkostningerne ved dette følger meget nøje renteforskellen i forhold til den korte rente. Derfor forsvinder det, man vinder ved for eksempel lange USDrenter, i omkostninger til beskyttelse, i hvert fald i øjeblikket.

og tidsrum. Andelen af forskellige investeringstyper i porteføljen afhænger også af, hvor store udsving i værdien investoren er parat til at acceptere. Da renteafkastet de kommende år vil være svagt, er der grund til at se endnu mere omhyggeligt på aktieinvesteringer end sædvanligt. Det kan således godt betale sig at anskaffe aktier fra mange forskellige områder og sektorer. Porteføljens afkast vil i høj grad afhænge af aktier i de kommende år, så det betaler sig ikke at sætte afkastet på spil ved dårlig risikospredning. Lige nu er også et oplagt tidspunkt til at interessere sig for alternative investeringer, som giver et afkast, selv når renterne eller aktierne er på vej nedad. Du kan udskifte en del af renteinvesteringerne med investeringer, som drager nytte af for eksempel aktie-, rente- og valutamarkederne, såsom lavrisikoinvesteringer eller alternativer til letomsættelige værdipapirer som aktier og obligationer. Alternative investeringer er blandt andet ejendomsinvesteringer og private equityfonde, der investerer i ikkebørsnoterede virksomheder. Begge alternativer er svære at risikosprede og mindre likvide (lav omsættelighed), hvorfor investorerne nøje bør vurdere, hvor meget sådanne investeringer skal fylde i porteføljen. Ligeledes kan man øge risikospredningen ved en strategi, hvor man reducerer porteføljens afhængighed af bestemte geografiske områder og sektorer, fx gennem at vælge small cap-aktier (små og mindre selskaber), valueaktier (lavt prissatte selskaber) og aktier i kvalitetsvirksomheder og virksomheder med lavere risiko (stabile aktier).

cist. Afkastet fra renteinvesteringer vil sandsynligvis være svagt et par år endnu. Stiger renterne i overensstemmelse med prognoserne, vil man på sigt kunne forvente lidt bedre afkast af renteinvesteringerne. Under alle omstændigheder kan det altid betale sig at have renteinvesteringer i porteføljen, hvis man som investor går op i risikospredning. Før eller siden vil vi få en ny økonomisk krise, og skulle aktiemarkederne pludselig falde, har man i det mindste afkastet fra lange renter (obligationsinvesteringer) og andre lavrisikoinvesteringer.

Nordea satser på nordisk integration 10 udvalgte entreprenører får nu hjælp til at skalere deres aktiviteter via acceleratorprogrammet Hello Nordics. Nordea ønsker at belyse mangfoldighedens positive effekter for erhvervslivet og fremme de organisationer, som har innovative løsninger på integrationsproblemet.

2019#06

TEKST:

KARIN

Innovationsdrevne sociale organisationer spiller en stadig større rolle, når det gælder om at imødekomme fremtidens udfordringer. Netværket Ashoka er en af de førende organisationer i verden, når det gælder om at fremme socialt entreprenørskab, og Hello Nordics er den seneste af mange satsninger. Det seks måneder lange acceleratorprogram involverer flere

I Hello Nordics samarbejder Nordea med Ashoka, som er verdens største netværk for sociale entreprenører.

W I D É N

tunge aktører fra erhvervslivet, hvor Nordea er gået ind som en af projektets hovedpartnere. ”Dette initiativ er helt unikt og det første af sin slags i Norden. Sociale entreprenører er en meget vigtig del af fremtidens erhvervsliv, og som Nordens største bank har vi en forpligtelse til at bidrage til en positiv samfundsudvikling, når vi kan,” siger Erik Feldt, chef for Community Engagement i Nordea. Projektet Hello Nordics forsøger især at belyse løsninger på integrationens

udfordringer og muligheder på arbejdsmarkedet. De 10 udvalgte entreprenører, to fra hvert af de nordiske lande og to uden for Norden, har alle etableret organisationer i deres hjemlande, hvor de med innovative forretningsmodeller på forskellig vis har bidraget til et mere inkluderende samfund. I forbindelse med programmet får de mulighed for at opskalere og udvide deres aktiviteter til flere nordiske lande. Partnerne bidrager med deres kompetencer ved at coache og videreuddanne entreprenørerne inden for områder som ledelse, strategi og vækst. ”Vi støtter ofte entreprenører og startups som en del af vores aktiviteter, men det er første gang, vi gør noget, der specifikt er rettet mod sociale organisationer,” siger Erik Feldt. ”Vores medarbejdere er i besiddelse af en enorm vidensbank og kompetencer, de kan dele med andre, hvilket samtidig er værdiskabende for dem. Vi ønsker at engagere så mange mennesker som muligt i dette projekt og har også startet en særlig fond for de af vores kunder, der ønsker at investere i organisationerne.

Mød entreprenørerne Idræt uden Grænser

– mangfoldighed sty rker samfundet

– utilpassede børn bliver velfungerende voksne

En af de danske deltagere er Susie Skov Nørregård, som er souschef og projektleder hos Foreningen Nydansker. Foreningen blev stiftet i 1998 af en håndfuld erhvervsfolk med et fælles ønske om at styrke integrationen af nydanskere på det danske arbejdsmarked. De har siden arbejdet på at sætte fokus på området, påvirke den offentlige debat og sikre fremtidig arbejdskraft ved at inddrage de ressourcer, vi har i Danmark. ”Jeg tror helt grundlæggende på værdien af mangfoldighed og mener, at alle mennesker skal have mulighed for at bidrage og blive anerkendt, uanset hvad de kommer fra og med, og det sker ikke i vores samfund i dag,” siger Susie Skov Nørregård. Foreningen arbejder med kurser og rådgivning til virksomheder og kommuner, som vil ansætte nytilkomne, samt mentorordninger, fx har Susie Skov Nørregård stået bag en mentorordning, hvor håndværksmestre hjalp udsatte unge på Vestegnen med at finde lærepladser i håndværksfagene. ”Deltagelse i Hello Nordics giver os anledning til at møde andre kompetencer end dem, vi selv har, i et forum, hvor der er fokus på at styrke og udbrede indsatser, som allerede har vist gode resultater.” Foreningen Nydansker har både fået nyt netværk på tværs af de nordiske lande og god støtte fra et advisoryteam fra Nordea og it-virksomheden Acando, som har hjulpet med systematik og nye måder at udbrede foreningens indsats på.

Ved siden af står Admir Lukacevic og småhopper af lige dele kulde og energi. For næsten ti år siden grundlagde han Idrott Utan Gränser i den svenske by Norrköping, en forening, der arbejder for integration blandt børn og unge ved at skabe meningsfulde fritidsaktiviteter med gode rollemodeller. Børnene bliver synlige og inkluderede og lærer at få mod til at deltage, se muligheder og tro på sig selv. Så holder de sig fra ballade og får bedre mulighed for at forme deres fremtid i positiv retning, mener Admir Lukacevic. ”Lige nu øges segregationen i samfundet, og især i udsatte områder vokser mange op uden bekræftelse eller tro på fremtiden. Derfor er det vigtigt at få fat i dem allerede i en tidlig alder, for utilpassede børn bliver utilpassede voksne. Og hvis man har den forkerte jakke på, som repræsenterer det forkerte, risikerer man at komme galt af sted.” Han voksede selv op i det krigshærgede Bosnien og kom til Sverige som tiårig til et segregeret område i Landskrona. Her valgte hans far en dag at starte en basketballklub for at holde ham ude af problemer. Det virkede. 14 år senere levede og arbejdede Admir Lukacevic stadig med basketball; som spiller, dommer, formand, træner, webmaster ... Som 24-årig drev han Norrköping Dolphins’ integrationssatsning Basket Utan Gränser i udsatte boligområder, da han pludselig fik et brev fra den svenske konge. Han skulle tildeles stipendiet Kompassrosen for et lederskab, der gav hundredvis af unge mennesker, heraf mange i den kriminelle risikozone, et værdigrundlag for personlig udvikling. Det blev livets anden kovending og startskuddet til Idrott Utan Gränser.

De øvrige organisationer, der indgår i Hello Nordics

Hello Nordics’ partnere

Catalysts (Norge) – mentorprogram for unge med minoritetsbaggrund, som er i farezonen for at blive arbejdsløse eller droppe ud af skolen.

Startup Refugees (Finland) – kortlægger nytilkomne flygtninges faglige viden og erfaring og matcher dem med lokale aktørers kompetencebehov.

Ud over Nordea deltager it-virksomheden Acando, konsulentvirksomheden Oliver Wyman og advokatfirmaet Vinge i samarbejdet med Ashoka.

Game (Danmark) – arrangerer ungdomsledet gadesport for børn og unge i udsatte områder samt uddanner unge, så de kan fungere som ledere og rollemodeller for andre.

Sisters in Business (Norge) – skaber job til indvandrerkvinder inden for syning og håndarbejde.

forskellige internationale aktørers specifikke velkomstindsatser for at hjælpe indvandrere med at blive integreret. ACAF/Winkomun (Spanien) – forsyner lavindkomstarbejdstagere med værktøjer til at organisere sig i et globalt netværk af grupper, der fungerer som selvfinansierende samfund.

Admir Lukacevic driver projektet Idrott Utan Gränser for børn og unge i udsatte områder. Admir er overbevist om idrættens evne til at samle og støtte de unge. Ikke mindst dem, som samfundet ellers har svært ved at nå.

2019#06

Mitt Liv (Sverige) – gør det nemmere for udenlandsk fødte kandidater at få arbejde ved at organisere mentorprogrammer og professionelle netværk.

Icehearts (Finland) – engagerer udsatte børn via holdsport. Teamlederne støtter også børnene i skolen, i fritiden og i hjemmet.

Welcoming International (USA/Tyskland) – koordinerer

Foreningen Nydansker

Investering

Politikerne vil have flere til at investere i aktier Ny aktiesparekonto skal skabe en mere folkelig aktiekultur inspireret af Sverige og Norge. Trods begrænset skattemæssig effekt rummer den en række fordele, som gør den værd at overveje. TEKST

THOMAS

EN G E L S M A N N

1. januar blev det muligt at oprette en aktiesparekonto, som med en enkel og mere lempelig beskatning som gulerod skal få flere danskere til at sætte sparepengene i aktier. Det erklærede mål fra politikernes side er, efter svensk og norsk forbillede, at styrke aktiekulturen herhjemme og udbrede interessen i befolkningen for at købe aktier til gavn for danske virksomheder. Sammenlignet med vores nordiske naboer er vi nemlig mere forsigtige investorer, og mens køb og salg af aktier nærmest er en nationalsport på den anden side af sundet,

har danskerne generelt noget færre aktier i porteføljen. Det vil politikerne nu rette op på, men med en grænse for indskud på 50.000 kroner er effekten i første omgang begrænset. Alligevel rummer kontoen nogle oplagte fordele, der gør, at du bør overveje, om den er et interessant supplement til dine øvrige investeringer. Attraktiv for dem med større aktieformuer

Først og fremmest er aktiekontoen ukompliceret: Du indskyder og udbetaler fra kontoen uden at skulle tænke på skat, og selve beskatningen er tilsvarende enkel: Afkastet beskattes med en flad sats på 17 procent. Dog skal det fremhæves, at kontoen er lagerbeskattet, hvilket vil sige, at der årligt skal svares skat af afkastet, uanset om gevinsten fra dine aktieinvesteringer er realiseret eller ej. Med en aktiesparekonto slipper du for selv at skulle angive eventuelle gevinster af dine investeringer til Skat, da vi ved årets afslutning opgør saldoen på kontoen og indberetter din skat – akkurat som du kender det fra pensionsopsparing. Derudover beskattes afkastet lempeligere end for opsparing i frie midler, hvor gevinster over 52.900 kroner beskattes med 42 pct. Det betyder også, at aktiesparekontoen i udgangspunktet er mest attraktiv for dem med større aktieformuer, fordi de oftere vil blive ramt af den høje afkastbeskatning på 42 procent. Med et afkast på 5 procent vil det kræve en aktieformue på cirka en million kroner i frie midler at nå op på den højeste afkastbeskatning. I dette tænkte eksempel er den skattemæssige gevinst ved aktiespare kontoen cirka 2.500 kroner sammenlignet med den samme investering i frie midler. Skatten trækkes direkte fra kontoen

Selv om de skattemæssige fordele ved kontoen umiddelbart kan være til at overse, så kan den mere aktive investor, der ofte handler i depotet, nyde godt af, at skatten trækkes direkte fra kontoen, så man ikke skal bekymre sig om meget andet, end hvilke aktier man skal købe og sælge. Loven lægger i øvrigt op til, at Folketinget årligt skal tage stilling til, om beløbet gradvist skal hæves til 200.000 kroner, frem mod 2022. Bliver det en realitet, bliver aktiesparekontoen i sagens natur langt mere attraktiv som et supplement til investeringer i frie midler og pensionsopsparing.

Sådan virker aktiesparekontoen • Alle privatpersoner med fuld skattepligt i Danmark kan oprette en aktiesparekonto, inklusive børn under 18. • Der kan kun oprettes en aktiesparekonto per person, og først oprettede konto er den, der gælder. • Grænsen for indskud er i år 50.000 kroner. • Der kan investeres i noterede aktier, der handles på et reguleret marked, og omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger, som efter de almindelige regler beskattes i aktieindkomsten. Tal med din rådgiver om, hvorvidt en aktiesparekonto er relevant for dig.

share 48 2019#06

Illustration: Mikkel Henssel

Politikerne Ă¸nsker at styrke aktiekulturen og udbrede interessen i befolkningen for at kĂ¸be aktier til gavn for danske virksomheder.

2019#06 49 share

Klummen

2019#06

Den, som intet forventer, bliver ikke skuffet Denne gang handler min klumme i høj grad om at forberede jer på en periode med højere udsving og lavere afkast på aktier. Så er det sagt. Foruden de to korrektioner, vi fik i 2018, gav et omskifteligt geopolitisk klima anledning til mange overskrifter, ikke mindst den verserende handelskonflikt mellem USA og Kina, spændinger i Mellemøsten og ny politisk usikkerhed i Europa. For mange vil den slags turbulens givetvis være en anledning til at spørge, hvad vi så kan forvente de kommende år. Mit korte svar er mere af det samme. Har du været med på karrusellen under hele opsvinget, har du nydt godt af de usædvanligt lave udsving på de finansielle markeder de senere år. Investorerne har de seneste 10 år været forkælet af et historisk langt aktieopsving, der har givet omtrent dobbelt op på afkast i forhold til et gennemsnitligt aktieår. Ser vi frem mod de kommende år, vil den udvikling selvsagt ikke fortsætte. Jeg ved naturligvis ikke, hvad verdens statsledere går rundt og tænker – eller hvordan det geopolitiske skakspil udvikler sig de kommende år – men en enkelt, meget vigtig retningspil har vi dog som investorer fået: nemlig centralbankernes løfte om en gradvis normalisering af pengepolitikken. Lige siden 2013, hvor daværende centralbankchef Ben Bernanke første gang signalerede et skifte i pengepolitikken, har centralbankerne med jævne mellemrum sendt kraftige chokbølger igennem markederne, og vi står nu midt i et paradigmeskifte. Vi har vænnet os til særdeles lave renter og skal nu indstille os på, at centralbankerne igen strammer pengepolitikken. Historisk har sådanne perioder budt på kraftige udsving på aktiemarkederne, hvilket man som investor gør klogt i at være forberedt på.

I et omskifteligt investeringsklima er risikospredning investorernes vigtigste våben. I et scenarie med lavere aktieafkast har du simpelthen ikke råd til at tabe penge på selskabsspecifikke chok fremadrettet. Derfor vil jeg anbefale en fornuftig spredning af risikoen, hvilket giver det bedste fundament under fødderne, når markederne oplever turbulens. Det kan lyde som et dystert budskab, og selvom der stadig er gode afkast at hente, vil du ikke kunne forvente at få det samme som de forudgående 10 år.

I et omskifteligt investeringsklima er risikospredning investorernes vigtigste våben.

Af Andreas Østerheden Hansen seniorstrateg

TEKST

MARTIN

LEER

SCHARNBERG

Finland

Sulapacs emballage har en særlig overflade, fordi materialet indeholder synlige spor af træflis. På trods af det organiske udseende er materialet lige så resistent over for vand og olie som plastik. .

Er fremtiden fri for plastikemballage? Verden har et plastikproblem. Hvert år ender tonsvis af plastik i naturen til skade for klimaet. Men det vil den finske virksomhed Sulapac lave om på. Den vil nulstille vores plastikforbrug ved hjælp af træflis. Størstedelen af de varer, der handles i verden, kommer i en form for plastikindpakning. Men dét, som har gjort plastik til en verdensomspændende salgssucces, er den selvsamme egenskab, der også har gjort plastik til en global klimaudfordring – dets holdbarhed. Plastiks holdbarhed er hensigtsmæssig, når det gælder emballage, men uhensigtsmæssig, når plastikken ender i naturen. Derfor har to finske biokemikere etableret en virksomhed, der skal udfordre plastikkens emballageenevælde. De to biokemikere Suvi Haimi og Laura Kyllönen fra Tampere Universitet i Finland har sammen skabt Sulapac. Et materiale, som er formbart og

2019#06

mens 79 procent er endt som affald i naturen – ifølge en rapport udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Fortsætter den nuværende tendens, vil der i 2050 være 12 milliarder ton plastik, der flyder og forurener i vores natur, byer og have. Det vil finske Sulapac forsøge at ændre. For det er ikke kun virksomhedens træflisemballage, der er innovativ. Det samme er produktionsteknologien. Tilblivelsesprocessen for det bæredygtige alternativ til plastik er designet sådan, at Sulapacs træflisemballage kan fremstilles hos alle verdens eksisterende plastikfabrikanter på deres nuværende produktionsudstyr. Det muliggør, at al verdens pla-

stærkt og ligesom plastik kan bruges som emballage til fødevarer, tøj, elektronik og så videre. Men selvom Sulapac har samme kvaliteter som plastik, er der alligevel en stor forskel. Sulapac er nemlig fremstillet udelukkende af træflis og naturlige bindemidler, hvilket gør det biologisk nedbrydeligt. I modsætning til plastik udgør emballage lavet af Sulapac derfor ikke nogen klimabelastning. Nyt materiale, samme maskineri

Mennesket har gennem tiden produceret otte milliarder ton plastik, ni procent er blevet genbrugt, 12 procent forbrændt,

stikproduktion kan omlægges til produktion af Sulapacs bæredygtige materiale, uden at det kræver investeringer i nyt maskineri eller nye fabriksfaciliteter.

På vej på markedet Sulapac blev etableret i 2016. Indtil videre har Sulapac leveret emballage til cremer og sæber for de to finske kosmetikvirksomheder Naviter og Niki Newd og har også påbegyndt et samarbejde med Fazer, et af de største selskaber i den finske fødevareindustri.

2019#06 52 share

tendens

De bæredygtigt rejsende Vi søger i stadig stigende grad mod unikke oplevelser, som samtidig gør en forskel for miljøet og lokalbefolkningen. Share har talt med en håndfuld skandinaver, der har taget hul på fremtidens rejseform.

TEKST ANDERS HJORT • FOTO UDLÅNT AF DE REJSENDE

Tekst Anders Hjort

2019#06

2019#06 54 share

tendens

En varm morgen i sommeren 2018 slog norske Mette Solberg Fjeldheim øjnene op og så direkte ud på Geirangerfjorden. Hun havde overnattet på en campingplads og sovet i sin elbil, der på sommerferien var hendes primære transportmiddel. Mette Solberg Fjeldheim bor i Oslo og driver til daglig bloggen Reiselykke.com, hvilket gør, at hun ikke bare rejser meget. Hun rejser hele tiden, også til fjerne destinationer. Men denne gang havde hun og hendes familie altså valgt at tage turen rundt i deres hjemland. Med elbilen pakket godt op var de kørt på roadtrip til blandt andet Hardangervidda, Geilo, Loen og udsigtspunktet Trollstigen – med et væld af ture til fods i fjeldet eller på cykel ud i naturen indlagt i det aktive rejseprogram. ”At rejse bæredygtigt handler for mig om flere ting: Om hvordan vi forholder os til klimaet, om at begrænse masseturismen og om at rejse på ansvarlig vis. Ikke mindst handler det om de steder, vi besøger; at der skal være sociale og økonomiske fordele for dem, som bor der,” siger Mette Solberg Fjeldheim. ”I hele sommerferien var jeg på ferie i mit eget land uden at efterlade store negative aftryk i forhold til klimaet. Jeg boede på lokalt drevne hoteller, spiste lokal mad produceret i Norge, vågnede op ved fjordene og cyklede. Det var en fantastisk oplevelse at rejse rundt i Norge på den måde.” I netop Norge har man i de seneste år haft et mar-

Mette Solberg Fjeldheim

kant fokus på bæredygtig turisme. Eksempelvis er Geirangerfjorden ved at blive certificeret som et bæredygtigt rejsemål. Et certifikat, der gives til rejsedestinationer, som arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger. Samtidig bygges i et hidtil uset tempo elfærger, der sejler i pendulfart på fjordene. I foråret 2018 blev den helt nye elfærge Future of the Fjords eksempelvis indsat på Nærøyfjorden mellem Gudvangen og Flåm. Skibet er verdens første 100 procent elektriske katamaran, og ligesom sit søsterskib, hybridskibet Vision of the Fjords, er det bygget på Brødrene Aas skibsværft i den lokale fjordby Hyen. Læg dertil, at man på den traditionsrige Hurtigruten, der med en flåde på 12 skibe sejler fra Bergen i syd til Kirkenes i nord, er begyndt på såkaldte ’miljøture’. Her renser passagerer og mandskab de lokale strande på den norske kyst for skrald. Undervejs på en enkelt sejlads i efteråret 2017 samlede de rejsende på et af Hurtigrutens skibe således omkring 700 kilo plastik op på en strand på en lille ø uden for Bodø – i løbet af en time. 87 procent vil gerne rejse bæredygtigt

At rejse bæredygtigt er et af de helt store buzzwords inden for turismen, en af verdens største industrier og i øvrigt en industri i konstant vækst. I 2018 vil rundt regnet 1,2 milliarder turister, flere end nogensinde før, rejse til destinationer rundt om på planeten. Men bagsiden af denne succeshistorie er et overdrevet slid på lokalmiljøet. Det gør heller ikke tingene bedre, at langt de fleste turister tager flyet til deres rejsemål og dermed er med til at udlede CO2 i atmosfæren. Til gengæld viste en nylig undersøgelse foretaget af Booking.com, at globalt rejsende i højere grad end tidligere ønsker at booke grønne hotelophold. I undersøgelsen, som involverede turister i 12 lande, sagde 87 pro-

rejseblogger, Norge

”Jeg boede på lokalt drevne hoteller, spiste lokal mad produceret i Norge, vågnede op ved fjordene og cyklede. Det var en fantastisk oplevelse at rejse rundt i Norge på den måde.”

forsker i bæredygtig turisme, Harvard University

”Sidste forår tog jeg på en hvalsafaritur i Baja i Mexico. Hvalerne dér er godt beskyttede, vores guider var eksperter, og vores campingplads var miljøvenligt indrettet.”

En, der er gået hele linen ud som bæredygtigt rejsende, er danske Kathrine Krone. I begyndelsen af 2018 rev hun et halvt år ud af kalenderen og flyttede med sin mand og sine to små drenge til Zanzibar, en koralø i Det Indiske Ocean, hvor hun endte med at bruge langt størstedelen af sin tid på at samle skrald på en nærliggende strand. ”Det startede helt klassisk med en undren. Der var hele gader i landsbyerne, som var belagt med plastik, og på strandene var det lige så slemt. Ved nogle af de lokale resorter forsøgte de ansatte at skrabe alt skraldet væk, så det så pænt ud. Men dagen efter var det hele tilbage igen. Og så besluttede jeg mig for at tage sagen i egen hånd,” fortæller Kathrine Krone. I det små begyndte hun at deltage i netværksarrangementer om skrald, miljøsvineri og bæredygtighed i lokalsamfundet. Hun holdt også møder med skraldefirmaer og var med, da en ny bevægelse, ’Let’s do it! Zanzibar’, tog form. Langsomt blev hun klogere på, at de fleste indbyggere på Zanzibar var vant til at smide deres skrald, såsom bananskræller og mangoer, på gaden uden for deres hoveddør. Men i takt med at indbyggerne havde fået flere penge mellem hænderne, var de også begyndt at købe varer emballeret i plastik. Samtidig var der ikke en sjæl på øen, der havde begreb om, hvordan skrald egentlig komposteres.

”Jeg tror, at vores børn, når de bliver voksne, vil kigge tilbage og spørge os: ’Hvorfor producerede I så meget skrald dengang?’”

Kathrine Krone

bæredygtigt rejsende, Danmark

2019#06

cent af de adspurgte, at de gerne vil rejse bæredygtigt, selvom 48 procent også var ærlige nok til at sige, at de aldrig, sjældent eller kun nogle få gange rent faktisk har rejst bæredygtigt. ”Turister bruger fortsat kortere og kortere tid på at træffe beslutningen om, hvorhen og hvordan de vil rejse. De mangler basale oplysninger, der kan hjælpe dem til at træffe de rigtige – og miljørigtige – valg,” siger Megan Epler Wood. Hun står i spidsen for The International Sustainable Tourism Initiative på Harvard T.H. Chan, School of Public Health, og helt tilbage i 1990 stiftede hun The International Ecotourism Society, der arbejder for, at turismen som industri tager hensyn til miljøet og støtter op om lokale indbyggeres leveforhold. ”Vi ser ekstrem vækst i turismen i bestemte regioner forårsaget af nye teknologier som for eksempel Airbnb og også en hastig stigning i antallet af krydstogter. Det har affødt en række udfordringer, der er nødt til at mødes af intelligente analyser af miljømæssige og økonomiske faktorer. Flere investeringer i grøn infrastruktur bliver en absolut nødvendighed i fremtiden,” siger Megan Epler Wood. Harvard-professoren påpeger, at hun selv gør en dyd ud af at flyve så sjældent, som det kan lade sig gøre, og på den måde har taget fat på det, hun mener må blive fremtidens rejsetrend. ”Naturen, de lokale landskaber og det at rejse langsomt er de vigtigste parametre for mig som turist. Sidste forår tog jeg på en hvalsafaritur i Baja i Mexico. Hvalerne dér er godt beskyttede, vores guider var eksperter, og vores campingplads var miljøvenligt indrettet. Samtidig nyder de unge i nærområdet godt af safarierne, og det er bare endnu et eksempel på, at turisme kan skabe fantastiske fordele og muligheder for gode oplevelser både for de lokale og for de besøgende,” siger Megan Epler Wood.

Rejsende samlede skrald i Zanzibar

Megan Epler Wood

”Jeg tog spande med på stranden, som jeg kunne lægge skraldet i, og selv om folk til at begynde med tænkte, at jeg var skør, så fandt jeg en tilfredsstillelse i de uendelige mængder plastik, metal, glas og slikpapir, jeg samlede op, så det ikke endte i havet,” siger Kathrine Krone. I slutningen af sit ophold på Zanzibar blev den danske kvinde spurgt, om hun ikke ville stå for at arrangere såkaldte cleanups af skrald otte forskellige steder som led i det globale miljøtiltag ’Zero Waste’. Tusinder af lokale på øen blev involveret i projektet, og nu, hvor Kathrine Krone er vel hjemme i Danmark igen, har hun fået et helt nyt syn på det at rejse bæredygtigt. Hun er også selv konsekvent begyndt at foretage valg i sin hverdag, som gør, at miljøet ikke belastes. ”Jeg tror, at vores børn, når de bliver voksne, vil kigge tilbage og spørge os: ’Hvorfor producerede I så meget skrald dengang?’ Og ’Hvorfor fløj I så meget?’ Jeg synes, at vi her i vores samfund i Norden går og luller os selv ind i den tro, at vi gør så og så meget for miljøet, også når vi rejser. Det uddannelsesniveau, vi har, forpligter. Vi er nødt til at gå forrest og vise en vej. Efter at jeg er kommet hjem, har jeg droppet bilen, og jeg forsøger at undgå produkter, der er emballeret i plastik,” siger Kathrine Krone. ”Men jeg har stadig lidt dårlig samvittighed over, at jeg og min familie fløj til Zanzibar. Problemet er, at det ligger 10.380 kilometer fra Roskilde, og det vil tage for lang tid at gå.”

tendens

Bæredygtighed og økonomi hånd i hånd

Kathrine Krones eksempel er, naturligvis, i den ekstreme ende. For selvfølgelig kan man rejse bæredygtigt uden at samle skrald i de fleste af sine vågne timer. Men den danske kvinde er et billede på en tendens, som vi kommer til at se meget mere til inden for turisme. Nemlig

Mads ArlienSøborg

2019#06

trendekspert, Danmark

at moderne rejsende i stigende grad vil søge mod ferieoplevelser, der tilbyder noget helt andet end det, vi ellers kender fra masseturismen. Det siger trendeksperten Mads Arlien-Søborg. Han har selv rejst jorden rundt som vært på det danske tv-program ’Vilde hoteller’ og fremhæver to landskabshoteller i Sverige og Norge som frontrunners inden for den bæredygtige turisme. Det første er Treehotel, der ligger i landsbyen Harads i Lapland et stykke nord for polarcirklen. Her har ægteparret Britta og Kent Lindvall bygget syv arkitekttegnede værelser i trækronerne, og det internationalt anerkendte hotel er skabt med et udpræget fokus på beskyttelse af det lokale miljø. Det andet er Juvet i Norddal godt syv timers kørsel nord for Oslo. Dette landskabshotel er placeret direkte ud til en elv og er opført i bæredygtige materialer. ”Når man har opholdt sig der, så efterlader det et emotionelt aftryk i én. Man lærer noget om sine omgivelser af at være der. Samtidig er de glimrende eksempler på, at bæredygtig tankegang og en fornuftig investering ikke behøver at være to modsatrettede interesser. Hotellerne tilbyder et succesfuldt, bæredygtigt koncept til en ny type turister, som gerne vil rejse med omtanke,” siger Mads Arlien-Søborg. Trendeksperten mener, at turistsektoren i disse dage er ved at vågne op til en ny virkelighed. ”Der er en omstillingsproces i gang, en modreaktion mod det vante, og selv store hotelkæder som Marriott og Hilton har indset, at de fremover bliver nødt til at koble sig på den gode historie, hvis de fortsat vil være attraktive for deres kunder. De skal være i harmoni med naturen, de skal tage et socialt ansvar, og de skal have respekt for lokalbefolkningen. For vi har ændret os som forbrugere. I fremtiden kommer vi ikke bare til at flyve ned til en strand og ligge og fede den under solen og drikke cocktails og så tage hjem igen. Vi vil søge mod de unikke fortællinger om os selv og om verden omkring os, og bæredygtig turisme bliver en kæmpedel af den trend,” siger Mads Arlien-Søborg. Den holdning deles af finske Marketta Viljasaari, som

”Vi har ændret os som forbrugere ... Vi vil søge mod de unikke fortællinger om os selv og om verden omkring os, og bæredygtig turisme bliver en kæmpedel af den trend.”

Marketta Viljasaari bæredygtigt rejsende, Finland

”I Finland er vores spektakulære natur en af hovedattraktionerne, og jeg oplever, at kendskabet og engagementet hos de rejsende omkring bæredygtighed vokser hastigt.“

”For at vi som mennesker skal ændre adfærd, kræver det, at det bliver lettere at vælge det rigtige.”

Linda Engström rejseblogger, Sverige

2019#06

arbejder for at få udbredt mærkatet Green Key. Mærkatet er opfundet af hotelbranchen i samarbejde med grønne organisationer og findes i mere end 57 lande. Det tildeles hoteller, der eksempelvis udlåner cykler til deres gæster, har solpaneler på taget og har gjort en indsats for at effektivisere deres energi- og vandforbrug. ”Jeg rejser selv meget i Finland, og normalt tager jeg toget, fordi det er bæredygtigt – og bekvemt,” siger Marketta Viljasaari, som på sine rejser i hjemlandet på nærmeste hold kan se, at lokalsamfund, restauranter og hoteller i højere grad end tidligere fokuserer på at tage bæredygtige valg. Både når det handler om fødevarer, genbrug af affald og miljøvenlig transport. ”I Finland er vores spektakulære natur en af hovedattraktionerne, og jeg oplever, at kendskabet og engagementet hos de rejsende omkring bæredygtighed vokser hastigt. Turisterne her er faktisk interesserede i den indvirkning, de efterlader sig, og de er nysgerrige på at foretage ansvarlige valg omkring energi, vand, affald, mad og indkvartering,” siger Marketta Viljasaari. Hun står selv for at skulle til Venedig med sin mand i anledning af 20-året for deres bryllupsrejse. Her har hun naturligvis også tænkt bæredygtigt i sine rejsevalg. ”Vi har valgt et lokalt ejet hotel og medbringer en liste over slowfoodrestauranter, som vi vil besøge for deres lokale, sæsonmæssige tilbud. En anden detalje er, at vandet i hanerne i Venedig kommer fra de nærliggende bjerge. Derfor er det ikke nødvendigt at købe vand i plastflasker der, og det er jo godt at vide som turist,” siger Marketta Viljasaari.

I Sverige driver Linda Engström bloggen Resamedvetet. se, hvor hun flere gange om ugen skriver om at rejse bæredygtigt. Et af de mest debatterede emner på Linda Engströms blog handler om, hvad vi som turister kan gøre, hvis vi gerne vil undgå at skade miljøet – og samtidig gerne vil blive ved med at rejse til nye og spændende destinationer. Som Linda Engström pointerer, så bruger langt størstedelen af nutidens turister flyet som det foretrukne transportmiddel. Primært fordi det er det billigste og hurtigste alternativ. Men hvad skulle der egentlig til, for at vi helt holdt op med at flyve? spørger Linda Engström i blogindlægget og præsenterer selv en idé: Nemlig at vi i Europa satte gang i at skabe vores version af det japanske højhastighedstog Shinkansen, som har en topfart på 300 kilometer i timen. Hvis et sådant tognet blev bygget og kunne forbinde store dele af Europa, så ville vi eksempelvis kunne rejse fra Paris til Berlin på tre timer og 42 minutter. Og fra Stockholm til Göteborg på 25 minutter. I tog. ”For at vi som mennesker skal ændre adfærd, kræver det, at det bliver lettere at vælge det rigtige. Jeg tror, at der findes et stort ønske blandt mange af os om at gøre så lidt skade som muligt på menneskeheden, på dyrene og på vores natur,” siger Linda Engström, som ser positivt på fremtidens turisme: ”Ligesom flere køber økologiske produkter, og flere spiser vegetarmad, så tror jeg også, at endnu flere mennesker fremover vil være villige til at betale ekstra for ecohoteller, biobrændselstillæg og bæredygtige arbejdsvilkår i lokalmiljøet. Viljen er der, hvis udbuddet og tilgængeligheden er tilstrækkeligt stor og tilstedeværende.”

En drøm om et højhastighedstog i Europa

2019#06 58 share

FRE E L A NC E RE TIL F R E M T IDENS A R BEJDS M A R K ED

”Man kan ikke altid stole på, at stater vil kunne løse verdens problemer.” Ferdinand Kjærulff og hans selskab, CodersTrust, uddanner mennesker i den tredje verden og sætter dem i forbindelse med fremtidens arbejdsmarked. Ideen bygger på en forståelse af, at forandring skal ske nedefra og op. Tekst Andreas Thorsen / Foto Martin Bubandt

Som ung soldat blev den danske iværksætter Ferdinand Kjærulff i 2005 sendt til Irak for at være med til at genopbygge et land i ruiner. Han så, hvordan Vesten brugte milliarder på at uddanne den irakiske befolkning, men han mente også, at det måtte kunne gøres bedre og mere strømlinet. Det måtte være muligt, tænkte han, at lave noget, som kunne få de mennesker, han arbejdede med, ind på det, han så som fremtidens arbejdsmarked – freelancemarkedet. I dag er CodersTrust især etableret i Bangladesh, hvor 4.000 mennesker nu arbejder som freelancere og med kunder i hele verden efter at have været igennem det, Ferdinand Kjærulffs idé konkret blev til. CodersTrust tilbyder uddannelse i at kode hjemmesider eller internetbutikker og derefter hjælp til at finde arbejde. Sidder der et menneske i eksempelvis Bangladesh eller i en flygtningelejr i Jordan eller Irak, så kan det menneske gennem uddannelsen lære at kode og på den måde skabe sig et job som freelancer. Det eneste, det kræver, er en computer. Ferdinand Kjærulff kalder det den fagre nye verden. ”Det gør, at der er unge mennesker, som pludselig kan få et helt andet liv,” siger han. ”Vi ser eksempler på 17-årige drenge fra små landsbyer, som nu kan inve-

stere i små, lokale forretninger. Tjener man mellem 1.000 og 2.000 kroner om måneden i Bangladesh, kan man næsten være businessangel.” CodersTrust er på en måde billedet på den grænseløse verden. Så længe du har internet, betyder det ikke noget, hvor du er, eller hvor dine kunder er. Det eneste, der betyder noget, er, hvad du kan. Ferdinand Kjærulff mener, at potentialet er enormt. Det er en historie om internettes muligheder. ”I Irak har vi haft studerende mindre end ti kilometer fra fronten, hvor de kæmper mod Islamisk Stat. Det kunne vi på grund af internettet.” De studerende, som ikke har råd til selv at betale for undervisning, kan få hjælp af for eksempel World Food Programme eller Verdensbanken, som samarbejder med CodersTrust. ”En af de første studerende, vi havde i Bangladesh, var 20 år, da han startede. I dag er han vores bedste underviser. I en alder af 22 år underviser han hun dredvis af jævnaldrende i både Bangladesh, Irak og Jordan,” siger Ferdinand Kjærulff. ”En 22-årig gut er nu i stand til at undervise jævnaldrende om, hvordan den nye økonomi fungerer. Det står i skærende kontrast til vores traditionelle uddannelsessystem, hvor en ældre professor med hvidt skæg fortæller unge studerende, hvad de skal gøre.”

Hvad er det i dig, som gør, at du får sådan en idé? ”Det at opleve Irak-krigen og se, hvad Vesten har brugt på at uddanne unge mennesker dernede, fortalte mig, at alt burde genopfindes. Man kan ikke altid stole på, at stater vil kunne løse verdens problemer. Jeg tror, der er en voksende erkendelse af, at mange opgaver må løses af civilsamfundet. Jeg tror, man kan gøre en større forskel, hvis man starter en virksomhed og bygger noget op nedefra.” Hvorfor er CodersTrust vigtig? ”Fordi vi skal sikre stabilitet i de lande, som ikke har meget af det. Skal vi gøre det med bomber og krudt og kugler, eller skal vi gøre det ved at hjælpe folk til en uddannelse og et arbejde? Kan man via nettet skabe et fungerende arbejdsmarked i Bangladesh eller Irak, så kan man i princippet gøre det hvor som helst. En kæmpe bølge af mennesker er på vej til Europa, og enten bliver vi nødt til at bygge mure, eller også må vi finde en måde at sørge for, at de kan leve der, hvor de kommer fra.”

Ferdinand Kjærulff, iværksætter og tidligere soldat, står bag CodersTrust, som uddanner freelancere i den tredje verden og sætter dem i forbindelse med arbejdsgivere i Vesten.

CodersTrust CodersTrust uddanner studerende til at søge arbejde på særligt tre store freelanceportaler: Upwork.com Freelancer.com Fiverr.com

2019#06 59 share

I D E E R ,

D E R

9 K A N

Æ N D R E

V E R D E N

Mangler du tid til at læse hele magasinet, så værsgo: Vi giver dig et cheatsheet med gode ideer fra denne udgave af Share. Der er mange flere indeni, for dette er Nordeas magasin til private bankingkunder – og det handler om fremragende ideer fra hele verden.

Tekst Karen Gahrn / Illustrationer Marius Pålerud/ ILLUSTRATØRENE. Bagsiden illustreres af en nordisk illustrator. Marius Pålerud er 33 år. Han bor og arbejder i Oslo.

Landbrug på højkant

Kaffegrums bliver til sæbe

Skyskraber er kraftværk

70 procent af verdens ferskvand bruges i landbruget – omkring halvdelen ender i grøften som dræn. I et moderne, lodret landbrug i New Jersey genbruges 99 procent af vandet. Smart, ikke?

Vi drikker meget kaffe i Norden. Nu har et lille norsk firma fundet en måde at genbruge det grums, der normalt bare ender som affald. Det omdannes fx til sæbe, kropspleje og gødning.

Et svensk arkitektfirma har fået ideen til et højhus, der producerer mere energi, end beboerne bruger, ved hjælp af bittesmå strå af komposit. Stråene kan omdanne den mindste vind til energi.

Fremtidens arbejdsmarked

Droner planter træer

Solceller i regnvejr

Tidligere soldat hjælper unge i lande som Bangladesh i kontakt med firmaer i Europa, der har brug for freelancere. Samtidig uddannes de unge. Det eneste, det kræver, er en computer.

Den massive skovrydning forværrer både klima og dyreliv. Udfordringen er at plante nye træer hurtigt nok. Nu kan ny droneteknologi hjælpe med at plante en milliard træer om året.

Et hold kinesiske forskere har skabt et solcelleanlæg, der også kan producere energi på en regnvejrsdag. De udnytter simpelthen den friktion, der opstår, når en regndråbe rammer anlægget.

Beton renser luften

Drik havet

Oprydningsferie

En nyudviklet betontype kan rense luften for de giftige gasser, der udledes i trafikken. Stoffet titandioxid bliver aktiveret af dagslys og giver det ellers udskældte byggemateriale en helt ny egenskab.

Selvom halvdelen af verdens befolkning lever nær havet, kommer kun én procent af vores dyrebare drikkevand i dag fra afsaltningsværker. Men flere er på vej. I alt 150 lande bruger teknologien.

Lyder det kedeligt? Niks, det er fremtidens ferie. Rens strande for affald og plastik. Norske Hurtigruten går forrest og sender mandskab og passagerer på arbejde. De har indsamlet 700 kilo plastik på en time.