share O N E W O R L D / 1 0 0 0 I D E A S
O K T O B E R 2 0 1 8 # 0 5
Moderne guldfeber De unge iværksættere couchsurfer om natten og arbejder hele døgnet fra sofaer, kældre – og tage. De drømmer alle om at ramme guldåren med netop deres startup. Vi besøger techentreprenørerne i Silicon Valley.
M A D
P E N G E
TE M A
Havre, der ligner gris, er et hit i Finland
Richard Quest fra CNN om sparsommelighed
Deleøkonomien indtager Norden
Verden er fuld af innovation og potentiale. Som den ledende inden for private banking i Norden vil Nordea gerne introducere dig til de mennesker og tanker, der er med til at forme den verden, vi lever i. Det er entreprenante personligheder, der finder løsninger på tidens store udfordringer. Share handler først og fremmest om ideer, som har potentialet til at ændre verden. Vores perspektiv er nordisk, men vi fokuserer på de positive og fascinerende løsninger skabt af mennesker fra hele verden. Løsninger, der skaber positive forandringer. Løsninger, der er god forretning.
share O N E
W O R L D .
1 0 0 0
I D E A S
share 03
Første gang, ordet ’deleøkonomi’ optræder i danske aviser og fagblade, er i 2012. Siden da er fænomenet, hvor privatpersoner deler, lejer, køber, bytter og udveksler produkter og tjenester, vokset eksplosivt. Share undersøger denne gang et fænomen, som nok begyndte med en flig af altruisme, men som i dag udgør en stadig mere betydelig del af vores samfundsøkonomi. Ifølge Dansk Erhverv benyttede 12 pct. af alle danskere en deleøkonomisk tjeneste i 2016 – et tal, der forventes at været steget til 15 pct. sidste år, og det internationale konsulenthus PwC anslår, at deleøkonomien i 2025 på verdensplan vil andrage 335 mia. dollar. Deleøkonomien handler i høj grad om at omfavne nye forretningsmodeller i en verden, hvor en smartphone, tablet eller pc kan skabe kontakt til millioner af potentielle kunder. Det interessante spørgsmål er så, om deleøkonomien med tiden også vil føre til en bedre udnyttelse af ressourcerne og dermed en mere bæredygtig økonomi. En ting er sikker: Hver dag spirer nye deleøkonomiske tjenester frem, og perspektiverne er vidtrækkende.
Fo t o: S ø r e n R ø n h o l t
Fra eje til leje
Hans Henrik Klestrup Direktør, Private Banking
God fornøjelse med Share.
Nordea Private Banking · Grønjordsvej 10 · Postboks 850 · 0900 København C nordea.dk/privatebanking · share@nordea.com
Marie Smidt (ansv.), Thomas Engelsmann (redaktør), Ann-Sofie Hammarin og Mari Yli-Sirniö
P RO D U K T I O N
OTW · Karen Gahrn (redaktør) og Kasper Steenbach
D E S I G N & T RY K
OTW · Forsidefotograf Laura Morton
REDAKTION
EM ÆRK
Tryksag 5041 0004
E
2018#05
N VA
T
Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale.
S
UD GIVER
Fo t o G e t t y I m a g e s
Hvis alle, der fik en idé, droppede den, fordi andre ikke syntes om den, så ville verden gå i stå. George J. Laurer, pensioneret ingeniør og opfinder af stregkoden
NORDE A PRIVATE BANKING
|
OKTOBER 2018
|
NR. 5
11 09
Richard Quest kommer fra Yorkshire, og der har han fået et specielt forhold til penge, som har fulgt ham gennem hele livet. Penge skal respekteres, ikke forgudes, siger CNN’s finansstudievært.
En automat, hvor man kan trække fornødenheder som sokker, vand og frugt, løser problemer for de hjemløse i Storbritannien.
52
12 Når man ankommer til Sverige som flygtning, har man brug for kontakt til virksomheder og ikke mindst til lokale. Emma Rosman har lanceret en velkomstapp, der hjælper de nye svenskere.
40
Anders Thams forlod en lovende karriere som embedsmand i Finansministeriet for at arbejde med sine hænder som møbelsnedker. Vi har spurgt ham og fire andre skandinaver, hvad der ligger bag denne tendens.
Det er Thina Saltvedts job at vide alt om det grønne energimarked. Mød den tidligere olieanalytiker, som er Nordeas drivkraft på dette område.
intro
fast
profiler
insights
temaer
03 Velkommen til magasinet
11
Hvad har jeg lært af penge? Richard Quest
12
44 Kvinder på toppen giver stabile afkast til investorerne.
15
14
Øjeblikket, jeg fik ideen Han opfandt stregkoden
48 Undgå onlinesvindel Sådan gennemskuer du de kriminelles metoder på nettet.
26 Deleøkonomi Mød fire startups inden for deleøkonomi fra hele Norden – og tag på tur med den prisbelønnede tjeneste GoMore
06 One world. 1000 ideas Ideer fra hele verden. Fra et projekt, der genskaber koralrev i Australien, til en øl produceret af kloakvand i Sverige
23 På vej Det sker de næste fire måneder 51
One world. 1000 ideas Den bedste idé fra Norge. Verdens første førerløse fragtskib
60 Bagsiden Cheatsheet, magasinet meget kort
Emma Rosman Med en app forbinder hun flygtninge med resten af Sverige
24 Maija Itkonen står bag hvedeprodukt, der minder om pulled pork 58 Karine Lunde Trellevik og Ros-Mari Tobiassen Gaundal Overtøj til det nordiske regnvejr
50 Når præsidenten tweeter Udmeldingerne påvirker i mindre grad de langsigtede investeringer.
52
Wild west-tech Iværksættermiljøet i Silicon Valley
Fra skrivebord til høvlebænk Flere forlader deres trygge kontorjob til fordel for et gammelt håndværksfag
share
Digital hjælp til landmænd Kenya
CHRISTOFFER
RICHARD
MØLLER
06
TEKST
I l l u s t r a t i o n: T. M. D e t w i l e r
Fra Kenya til Australien
I Kenya er mange mennesker afhængige af at drive små landbrug, men ofte er pengene små, og folks viden om landbrugsdrift mangelfuld. DigiFarm er en platform på mobilen, der skal sørge for, at de fattige bønder har nem adgang til gode råd og informationer. På mobilplatformen kan brugerne også købe billige frø og tage mikrolån. Det hele foregår gennem gammeldags tekstbeskeder. På den måde er man sikker på, at alle kan være med i det afrikanske land, hvor gamle mobilmodeller er de mest udbredte.
Tjen penge på vand Danmark
2018#05
Fo t o: A q u a p o r i n
Der er et kæmpe globalt marked for effektive måder at rense vand på. Særligt i Kina og Indien er det ofte nødvendigt for folk at rense vand i deres hjem.
Den bedste idé
Cleantechvirksomheden Aquaporin har udviklet en ny metode til at rense vand. Virksomheden er opkaldt efter et molekyle, der findes i alle levende celler. Molekylets filtreringsteknik har den danske virksomhed kopieret over i sine vandrensningsfiltre for at få en effektiv og energivenlig renseproces.
Vi præsenterer på disse sider vidt forskellige ideer fra hele verden, og vi har bedt den svenske iværksætter Emma Rosman vurdere, hvad der efter hendes mening er den allerbedste idé inden for fire områder. Læs med på de næste sider – og læs mere om hendes egen idé på side 12.
Genbrugsshoppingcenter
Storbritannien
DigiFarm blev lanceret af den kenyanske mobilnetoperatør Safaricom og har i dag over 800.000 brugere.
Gennemgnaskede klumper af tyggegummi er i manges øjne værdiløst skrald, der ofte ender som fladmaste klatter på fortovene. Det problem forsøger britiske Gumdrop nu at løse. Ved at opsætte beholdere til brugte tyggegummier på blandt andet gadelygter kan virksomheden genbruge den indsamlede masse til fx gummistøvler, plastikkopper og nye opsamlingsbeholdere.
Sverige
Sverige
Pu:rest er den første svenske øl brygget på renset spildevand, men andre steder i verden har man også fået øjnene op for at bruge kloakvand til ølbrygning. Blandt andet i Californien i USA, hvor man kan få spildevandsøllen Full Circle.
2018#05
TJEN PENGE PÅ VAND Denne her tror jeg på kan kombinere en interessant forretningsmulighed og en kæmpestor udfordring for vores samfund.
Fo t o: R eTu n a
Forandring
Forretningsmodellen for genbrugsshoppingcentret ReTuna Återbruksgalleria ser ud til at fungere. I 2016 solgte storcentret genbrugsvarer for 8,1 millioner svenske kroner.
Fo t o: M a r i a C r u s e m a n
Det svenske bryggeri New Carnegie Brewery har lanceret en pilsner brygget på spildevand. Det er dog ikke så uhumsk, som det måske kunne lyde. Vandet, der er brugt til fremstillingen af øllet, er blevet grundigt renset inden. Den noget atypiske øl er produceret i samarbejde med Carlsberg Sverige og det svenske miljøinstitut IVL med det formål at vise folk, at man sagtens kan drikke renset spildevand og dermed spare på drikkevandsressourcerne.
Mens små genbrugsbutikker er blevet en fast del af gadebilledet i mange byer verden over, er Sverige gået skridtet videre. Her er nemlig åbnet et helt indkøbscenter, der kalder sig selv for verdens første shoppingcenter kun med genbrugsvarer. Varerne på hylderne stammer fra de brugte sager, som folk afleverer til storcentrets egen genbrugsstation. Her bliver alt fra tøj til møbler og elektronik sorteret og fordelt ud til centrets 14 forskellige forretninger, som står for at reparere genbrugsvarerne eller forvandle dem til helt nye produkter gennem upcycling.
07
Øl brygget på kloakvand
share
Fo t o: G u m d r o p
Tyggegummi bliver til gummistøvler
Der skal 70 tyggegummier til at fremstille en ny Gumdrop-beholder.
share 08
Fo t o: L i a D i a g n o s t i c s
Den udskyllelige graviditetstest indeholder ikke plastik. Testen fungerer som en normal graviditetstest. Man urinerer på den, og testen viser to streger ved graviditet.
Udskyllelig graviditetstest
Kaffekop med pant Tyskland
Den tyske by Freiburg er kendt for sin miljøaktivisme. Nu har byen lanceret en genanvendelig plastikkop som et bæredygtigt alternativ til de tusindvis af papbægre, der hver dag ender i skraldespanden, efter at folk har drukket deres to go-kaffe. Man betaler en euro i depositum for plastikkoppen. Pantbeløbet får man igen, når man afleverer den hos en af de over 100 lokale cafeer, der er med i ordningen.
Dette er ikke laks USA
USA
Fo t o: Te r r a m i n o Fo o d s
Den amerikanske virksomhed Lia har udviklet verdens første udskyllelige graviditetstest. Den nedbrydelige test er fremstillet af papir og er lige så let at skylle ud som toiletpapir. Ved at bruge denne test er man med til at begrænse den store mængde affald fra almindelige plastiktest, som smides ud efter brug. Samtidig er der den interessante pointe, at man undgår at efterlade en afslørende test i skraldespanden.
Terramino Foods sælger sine lakseburgere til restauranter. Mens svampe giver den rigtige konsistens, sørger algerne for den karakteristiske fiskesmag. Virksomheden er også i gang med at udvikle en ’falsk’ fiskefilet.
Forretning 2018#05
I Share nummer 2 og på side 24 i dette nummer kan du læse om virksomheder, der har udviklet bæredygtige kødfrie alternativer til burgerbøffer og pulled pork. Nu har en startup i San Francisco gjort det samme bare med laks. Baseret på alger og kojisvampe, som man blandt andet bruger til at lave sojasovs, har Terramino Foods udviklet en fiskefri lakseburger, som både skulle ligne, lugte og smage som den ægte vare.
DETTE ER IKKE LAKS Denne idé gør det nemt og giver flere muligheder for veganere og vegetarer. Og så har det ovenikøbet en positiv effekt på miljøet.
share
Fo t o: H a r r y Wa r d , A c t i o n H u n g e r
I l l u s t r a t i o n: T. M. D e t w i l e r
Koralrev genoplives
Hjemløse trækker sokker
Australien
Blockchain til høns
I Kina bliver blockchainteknologien nu brugt til at sikre, at fritgående høns virkelig også har gået frit rundt. Teknologien kan også overføres til eksempelvis kvæg og grise.
Kina
”Det er det første projekt af sin art på Great Barrier Reef, hvor man er lykkedes med at genetablere nye bestande af koraller ved at sætte korallarver direkte på revet.” Peter Harrison, professor på Southern Cross University og leder af projektet.
Laboratorieopdrættede korallarver kan være med til at redde verdens koralrev, der er truet af klimaændringer og overfiskeri.
Den britiske organisation Action Hunger står bag en automat, så hjemløse altid har adgang til de mest basale fornødenheder. Med et specielt id-kort kan den hjemløse helt gratis og på alle tider af døgnet trække alt fra vand og frisk frugt til rene sokker og tandpasta. Ordningen er tænkt som et supplement, når herberger og opholdssteder holder lukket. Man kan hæve op til tre ting om dagen.
09
Skalerbarhed
Storbritannien
Fo t o: G a r y C r a n i t c h , Q u e e n s l a n d M u s e u m
Kina har været ramt af en lang række fødevareskandaler, hvor blandt andet burhøns er blevet solgt som fritgående høns. En kinesisk virksomhed er derfor kommet på at bruge blockchainteknologi til at skabe større gennemsigtighed på fødevaremarkedet. Ved hjælp af en GPS-kæde om hønens fod trackes hvert eneste skridt, de små hønsefødder tager. Informationerne lagres via blockchainteknologi, der sikrer, at data ikke kan manipuleres. I supermarkedet kan forbrugeren med sin smartphone scanne en stregkode på kyllingen og få at vide, præcis hvor langt den har gået.
I Share nummer 4 kunne du læse om, hvordan korallerne ved australske Great Barrier Reef er truet. Nu har forskere fra Southern Cross University i Australien fundet en helt ny og effektiv teknik til at genoplive klodens døende koralrev. Ved at indsamle de orangerøde æg og sædceller fra den ene gang om året, hvor koraller gyder, kan forskerholdet opdrætte millioner af korallarver i et laboratorium. Larverne sænkes efterfølgende ned i store netkasser, hvor de sætter sig fast på det ødelagte rev og bliver til nye koraller.
UDSKYLLELIG GRAVIDITETSTEST Nem at producere til et stort og langtfra udnyttet marked. 2018#05
share
Lysende brøndkarse USA
10
”Visionen er at udvikle en plante, der kan fungere som skrivebordslampe.” Michael Strano, professor i kemiteknik på Massachusetts Institute of Technology og hovedansvarlig for forsøgene med lysende planter
Forestil dig, at du i stedet for at tænde en lampe bare kan trække en potteplante hen til lænestolen, når du om aftenen skal læse i en bog. Det scenarie er ikke længere langt fra virkeligheden. Ved at indsætte ildflueenzymer i brøndkarse har forskere skabt en plante, der lyser – svagt, indrømmet, men den lyser – i næsten fire timer. Ifølge folkene bag forsøget åbner teknologien for, at man i fremtiden kan bruge stueplanter som et bæredygtigt supplement til elektrisk belysning eller få træer til at fungere som gadelygter.
Fra blomsteraffald til sæbe Indien
Den indiske virksomhed HelpUsGreen beskæftiger i dag over 1.200 indiske kvinder, der hver dag samler over syv tons blomster sammen, der elles ville forurene floden Ganges.
Fo t o: S e o n -Ye o n g Kw a k
2018#05
Kreativitet
LYSENDE BRØNDKARSE Viser planters store potentiale – og så elsker jeg denne sammenfletning af natur og teknologi.
Det er måske svært at forestille sig, at roser og liljer kan forurene, men i Indien er netop blomster et stort forureningsproblem. Ved landets templer efterlader folk hvert år millioner af tons blomster, der af religiøse årsager ikke må smides på lossepladsen. Det pesticidholdige blomsteraffald ender fx i floden Ganges, hvor det forurener den allerede beskidte flod. Men nu har den indiske startup HelpUsGreen skabt en god forretning ud af at omdanne det grønne affald til blandt andet røgelse, sæbe og økoindpakning, som de sælger.
Hvad jeg har lært af penge ”Når jeg spiser alene, kan jeg godt finde på at vælge en sandwich med ost og tomat, fordi den er billigere end den med kylling.”
Fortalt til Birgitte Borup / Foto Cable News Network 2018#05
Mit forhold til penge er meget præget af min opvækst. Jeg voksede op i 1970’ernes England, hvor økonomien var stram, og jeg er en ægte Yorkshire-mand. Folk fra min egn har stærke holdninger til penge, og min grundholdning er, at penge ikke skal forgudes, men respekteres. De, der ikke har respekt for penge, har som regel ikke ret mange af dem. Jeg udviklede en stor ydmyghed over for penges værdi, da jeg var ung og måtte knokle for min indtægt. Jeg havde avisruter, og senere arbejdede jeg på barer og restauranter. Jeg kan stadig huske følelsen, da jeg fik mit første job som radioreporter på BBC. Lønnen var omkring 19.000 pund om året, og det føltes som et stort beløb dengang, men der sker jo som regel det, at man blot sætter sit forbrug op i takt med lønnen. Senere kom jeg på tv, og da gik det op for mig, hvornår penge for alvor får indflydelse på ens tilværelse. Jeg begyndte at tjene mere, end jeg brugte. Det er dér, følelsen af økonomisk frihed opstår: Når du kan lægge til side og spare sammen til dét, du virkelig ønsker dig i livet. Jeg har altid været ret sparsommelig og bevidst om mit forbrug. Hvis jeg inviterer venner eller familie på en middag, bruger jeg gerne mange penge og inviterer på de bedste restauranter. Men når jeg spiser alene, kan jeg godt finde på at vælge en sandwich med ost og tomat, fordi den er billigere end den med kylling. Jeg vælger med omhu. Engang inviterede jeg min mor med til Australien. Det var en lang flyvetur, så jeg købte billetter til os på businessclass, og jeg husker tydeligt, at jeg var så utrolig glad og stolt over, at jeg havde råd til at give hende den tur. De
penge var virkelig godt givet ud. Men hvis jeg skal flyve alene på en kort distance fra Washington DC til Boston, sætter jeg mig hellere end gerne ned bagerst i flyet på økonomiklasse. Alt andet ville være idiotisk og ødselt. Jeg arbejder hårdt for mine penge, og jeg har Yorkshire-manden med mig, når jeg bruger dem. Når man som jeg er finansjournalist eller på anden måde arbejder med penge, bør man bruge noget tid på at reflektere over deres betydning. Jeg er træt af klicheen om, at penge ikke kan købe lykke, for det er kun halvt sandt. Penge giver dig muligheder og frihed til at træffe valg. Måden, du tjener dine penge på, og måden, du bruger dem på, er i høj grad med til at definere din livskvalitet. Lad være med at forgude dine penge så meget, at du ikke vil bruge af dem. Men respekter den værdi og de muligheder, der følger med en god økonomi.
Richard Quest
er født i 1962. Finansjournalist og studievært på CNN, hvor han har programmet ’Quest means Business’, der sendes alle hverdagsaftner.
11
share
2018#05 12 share
DI RE KTE KON TA K T M E L L EM M E N N ES K ER
”Der er så meget potentiale i den her gruppe” Flygtninge har brug for at blive taget imod, når de ankommer til et nyt land. Ikke kun af et system, men af mennesker. Den svenske iværksætter Emma Rosman sætter gennem appen Welcome flygtninge i kontakt med virksomheder, organisationer og, måske vigtigst af alt, lokale. Tekst Andreas Thorsen/Foto Clément Morin
Da Sverige i sommeren 2015 stod i midten af et år, hvor landet ville ende med at modtage op mod en halv million flygtninge, sad Emma Rosman på sit kontor ved hovedbanegården i Stockholm og kiggede ned på gaden. Hun så tusindvis af flygtninge ankomme hver dag, hun så forvirringen. Hun så dem blive sat på busser til flygtningelejre langt ude i Sveriges enorme skove og spurgte sig selv, hvordan de derude skulle kunne blive integreret i det svenske samfund. Hvordan skulle de kunne blive en del af et land, de ikke kunne komme i kontakt med? Hun gik ned og talte med flygtningene. Mange sagde, at de havde fået hjælp, for eksempel havde de fået tøj og mad, hvilket de var taknemmelige for, men Emma Rosman forstod, at det var kortsigtede behov, der så var dækket. De langsigtede manglede. ”Man har brug for nogen, man kan spørge om hjælp, en måned efter at man står på hovedbanegården,” siger hun. ”En, man kan øve sig på svensk med. En, der kan svare på spørgsmål om, hvordan livet leves i Sverige.” En dag den sommer sad hun i bilen med sin mand og tænkte højt. Hun tænkte, at man burde skabe noget, der forbandt svenskere og nytilkomne med hinanden, noget, som gav direkte kontakt. Dagen efter samlede de 10 venner
og begyndte at lægge planer, og otte uger senere lancerede de appen Welcome. Det gik stærkt, men ”det var noget, der var brug for nu, vi kunne ikke vente et år, selvom det ikke ville være perfekt fra start,” siger hun. Welcome kan flere ting, men centralt er det, at flygtninge kan stille spørgsmål på deres eget sprog, eksempelvis arabisk eller pashto, og spørgsmålet vil så blive oversat til engelsk, sådan at svenske brugere af appen kan svare. Virksomheder kan også bruge Welcome til at finde arbejdskraft blandt flygtninge, og flygtninge kan komme i kontakt med organisationer, der kan hjælpe dem. ”Der var en frustration forbundet med, at de to grupper ikke kunne finde hinanden,” siger Emma Rosman. ”Det er så let at bidrage med penge eller tøj, men vil man bidrage med for eksempel en færdighed, altså noget, man kan, så er barrieren meget højere. Og så gør folk bare det lette. Men jeg tror, det er langt mere værdifuldt at bidrage med noget andet.” Hvad siger det om teknologiens potentiale i forhold til integration? ”Der er 10 måder at få fat i en taxa på, der er 20 måder at bestille mad på, men jeg synes ikke, der er så mange måder, hvorpå teknologien virkelig hjælper til at gøre liv bedre. Jeg tror, der er meget uudnyttet potentiale.
Det er så meget lettere at samarbejde mennesker imellem med hjælp fra teknologien. Det er meget lettere at forbinde udbud og efterspørgsel.” Folkene bag Welcome var i starten meget optimistiske, hvor de troede, at fire millioner mennesker hurtigt ville finde og bruge appen, og at Zlatan Ibrahimovic ville være deres talsmand. Intet af det skete. Det går dog fremad hele tiden, og omkring 30.000 mennesker har nu tilmeldt sig. Cirka halvdelen er svenskere, og den anden halvdel flygtninge. Hvornår er det svært? ”Jeg synes, det er svært næsten hver eneste dag. Der er så meget potentiale i den her gruppe, som er kommet. Jeg synes, det er hårdt, når folk ser dem som nogle, der bare kræver velgørenhed, i stedet for at se dem som et potentiale.” Hvad gør du så, når den følelse rammer dig? ”Jeg bliver bare ved.”
Appen Welcome er også i Norge, og der arbejdes på at udvide til andre europæiske lande. Men det hele startede her på hovedbanegården i Stockholm.
Forsøgte forgæves at blive mentor Før hun blev iværksætter, arbejdede Emma Rosman for en af Sveriges største mediekoncerner. Alle aviserne i koncernen skrev om udfordringerne for flygtningene, men hun ville ikke kun læse, men gøre noget. Først forsøgte hun at blive mentor for nogle nødhjælpsorganisationer, men deres logistik var overvældet på grund af de flere hundrede tusinde flygtninge. Da var det, Emma Rosman spurgte sig selv, om ikke teknologien hurtigere og smartere kunne sætte mennesker sammen.
2018#05 13 share
share
Fortalt til Martin Leer Scharnberg / Illustration
ØJEBLIKKET, JEG FIK IDEEN Det var lidt af en hovedpine. Min chef havde jo bedt mig løse en opgave, men min faglighed sagde mig noget andet.
2018#05
14
Alt skulle slås manuelt ind ved kassen dengang. Det gik langsomt, og supermarkederne tænkte, at hurtigere ekspedition ville betyde flere kunder og større indtjening. Derfor gik alle Amerikas største supermarkedskæder i 1973 ind i en sammenslutning om at udvikle et system, som kunne scanne vareemballage. Opgaven kom i udbud og landede blandt andet hos IBM, hvor jeg arbejdede som ingeniør. Min chef, Paul McEnroe, blev ansvarlig for opgaven, men han skulle på to ugers ferie til Californien og gav derfor opgaven videre til mig.
TRE VEJE TIL
DEN GODE IDÉ Vær selvkritisk
Idéudviklingen gik straks i gang i mit hoved, og jeg forestillede mig et rektangulært mærkat. Men da jeg fik oplægget til opgaven, stod der, at scanningssymbolet skulle være rundt. Det var lidt af en hovedpine. Min chef havde jo bedt mig løse en opgave, men min faglighed sagde mig noget andet. Teknologien skulle virke på den måde, at afstanden mellem stregerne i symbolet udgjorde en unik scanningskode for hvert produkt. Men jeg kunne regne ud, at blot små fejl eller slidskader ville gøre symbolet ulæseligt for en scanner, hvis det var cirkulært, hvorimod det ikke ville påvirke læsbarheden af et rektangulært symbol bestående af vertikale striber. Det var søndag, og jeg sad i mit køkken og arbejdede på plancherne til præsentationen om mandagen for alle spydspidserne og beslutningstagerne i sammenslutningen. Det var en solrig efterårsdag på den lille villavej i Raleigh, North Carolina, hvor jeg boede på 4608 Oak Park Drive. Og lige skråt overfor i nummer 4601 boede min chef, Paul. Fra køkkenvinduet kunne jeg se bilen køre ind, da han og hans familie kom hjem fra ferie. Jeg gik over og hilste på i indkørslen, mens de var ved at læsse af bilen. ”Du må hellere komme over at se, hvad jeg har lavet,” sagde jeg. ”Jeg har ikke gjort, som du bad om.” Han kom over i køkkenet og så og lyttede. ”Okay,” sagde han. ”Men så skal du præsentere det i stedet for mig. Og du tager selv skraldet, hvis det går galt.”
I sin kerne handler en god idé om at forsøge at løse et problem på den bedst mulige måde. Og ingen første idé er nogensinde ideel. Den kræver bearbejdning, efterprøvning og videreudvikling. Sørg for at være kritisk over for din egen idé, for det bliver den i sidste ende bedre af.
Hold ud, og klø på Lad dig ikke slå ud af, at andre ikke tror lige så meget på din idé, som du selv gør. Hvis alle, der fik en idé, droppede den, fordi andre ikke syntes om den, så ville verden gå i stå.
Omgiv dig med gode mennesker At få en god idé er svært. Og at forfølge den er endnu sværere og kan være en hård proces. Sørg for at omgive dig med gode mennesker, som kan støtte og motivere dig, når du synes, det hele er uoverskueligt, og du har lyst til at give op.
George J. Laurer, 92 år er fra USA og pensioneret ingeniør. Han arbejdede 36 år hos IBM og blev i 1991 optaget i The Innovation Hall of Fame. Den første scannede stregkode nogensinde var i supermarkedet Marsh i Troy, Ohio, klokken 8.01 den 26. juni 1974, da tyggegummipakken Wrigley’s Juicy Fruit blev scannet ind til 67 cent. I dag bliver der ifølge GS1 dagligt scannet omkring fem milliarder stregkoder på verdensplan.
share 15
Succes og fiasko i Silicon Valley Tekst og foto Laura Morton
Men for hver succes er der mange flere fiaskoer – op til 90 procent, anslås det. Ikke desto mindre udstråler de fleste en ukuelig optimisme. Fotografen Laura Morton har igennem to år fra 2014 til 2015 fulgt de unge entreprenører og viser os en side af Silicon Valley, vi ikke normalt har adgang til. Her tester en deltager virtual reality, mens andre lytter til en oplægsholder under en konference hos firmaet Rothenberg Ventures, der har specialiseret sig i investeringer i nye techstartups.
2018#05
Da Jan Koum solgte selskabet WhatsApp til Facebook, underskrev han aftalen uden for netop den bygning, hvor hans familie engang stod i kø for at få madkuponer. Med et pennestrøg var den succesfulde entreprenør omkring 6,8 milliarder dollar værd. Det er den slags beretninger om enorme formuer født ud af techbranchen, der har skabt en moderne guldfeber i San Francisco og Silicon Valley. Unge med store drømme – udviklere, ingeniører og kreative – deler alle det samme håb om at grundlægge den næste store succes.
2018#05 16 share
Entreprenør på vej
Couchsurfing
Happy Hour
Barron Webster arbejder fra sit lille værelse i et co-living-hus i Mission District i San Francisco, Californien. Omkring 40 mennesker bor i bygningen, som er et tidligere hotel. Mange er iværksættere eller vil gerne være det, og bofællesskabet er en blanding af midlertidige beboere og mennesker, der har gjort stedet til deres hjem.
Raphael Dardek (til venstre), medstifter af appen Weeleo (der giver rejsende mulighed for at købe og sælge valuta), fotograferet, mens han slapper af på et kollegium i Berkeley, Californien, hvor han har lånt en seng. Dardek og en anden medstifter kommer begge fra Frankrig, og de couchsurfede hele sommeren 2014 i San Francisco for at spare penge, mens de deltog i et såkaldt acceleratorprogram for unge talenter.
Dette Silicon Valley-hus i Mountain View, Californien, er et af mange startsteder for unge techiværksættere. Har man ikke et kontor, kan man låne et skrivebord her. Hver fredag er der Happy Hour, og deltagerne får hver fem minutter til at fortælle om det projekt, de er i gang med.
share
17
2018#05
Hvem løser opgaven bedst? Deltagerne i Cal Hacks 2.0 arbejder på deres projekter i California Memorial Stadium under et 36-timers såkaldt hackathon, der blev afholdt på University of C alifornia i Berkeley, i efteråret 2015. Her deltog techentusiaster fra 143 skoler og 10 lande. Hackathons er begivenheder, der typisk varer nogle få dage, hvor computerprogrammører og andre, der arbejder med software- og hardwareudvikling, samarbejder om et bestemt projekt over en given periode. Ofte er der præmier og penge på spil. Hackathons er en vigtig del af teknologibranchens økosystem.
2018#05 20 share
Selvlysende idé
Hi, I am Oliver
Man kan arbejde overalt
Ben Greenberg er en anden beboer i et co-living-hus i Mission District i San Francisco. Fotografen mødte ham i sommervarmen i juli 2015. Det tidligere hotel stod tomt i flere år, før entreprenørerne rykkede ind og omdannede stedet til et lille samfund af håbefulde iværksættere. Greenberg er softwareprogrammør, og hans startup, Glowyshit.com, solgte selvlysende armbånd og andre dekorationer til techfester og andre arrangementer. Han testede en del af udstyret på værelset. I dag bor Geenberg stadig i coliving-huset. Hans startup er sat på pause, og han har sagt ja til et job som softwareudvikler hos Airbnb.
Noah Levenson, Nick Cole og Oliver Page blander sig med andre deltagere i ’Startup and Tech Mixer’, en stor technetværksbegivenhed, på W Hotel i San Francisco. Arrangementet lokkede hundredvis af deltagere fra branchen til. Cloud computing er en af årsagerne til, at mange virksomheder kan startes og drives fra hvor som helst i verden. Derfor er det ekstra vigtigt indimellem at mødes fysisk og dyrke det netværk, som måske en dag kan hjælpe iværsætterne med at søsætte netop deres projekt.
Sandy Frank, Mackenzie Hughes og Danielle Gaglioti arbejder fra soveværelset i en lejlighed i San Francisco sommeren 2014. De er i byen for at deltage i Tumml, et acceleratorprogram for up and coming entreprenører. Et acceleratorprogram strækker sig typisk over tre måneder og er en slags bootcamp, hvor nye techviksomheder fx får mentorer og møder investorer. I dag er de tilbage i New York og i gang med en ny startup, Upright.nyc. Det mest succesfulde projekt fra Tumml-bootcampen i 2014 var shuttlebusfirmaet Chariot, som i 2016 blev opkøbt af Ford for omkring 65 millioner dollar.
share
21
2018#05
Tech og tøjdyr Techiværksætter Ari Kalfayan står bag et arrangement på en kommende Burning Man festival. Derfor holder entreprenørerne fridag og tumler med tøjdyr på terrassen. Ideen er at samle penge til en endnu større cuddlepool af tøjdyr på festivalen. Festen her blev holdt under den årlige San Francisco Prideweekend og fungerede også som en fejring af mangfoldighed. Dagen var særlig festlig, fordi en afgørelse fra den amerikanske højesteret dagen før havde åbnet for muligheden af, at homoseksuelle par kan indgå ægteskab.
Natarbejde Fotografen mødte barndomsvennerne Raphael Dardek (til venstre) og Lyrod Levy, begge medstiftere af appen Weeleo, da de to franskmænd i sommeren 2014 tilbragte natten på en ny sofa. Denne nat sov Dardek og Levy hos kontorfællesskabet Hatch, og der blev arbejdet sent – eller tidligt om man vil. I dag er Weeleo lukket ned. Dardek arbejder i Frankrig som marketing director for en ny startup, Gymlib.com. Mens Levy er gået en helt anden vej og bestyrer en restaurant i Paris.
share 22 2018#05
Det sker
Tekst Klaus Æ. Mogensen
Oktober 2018–Januar 2019
Store smil
December
November
Største bogmesse
Det nye Grand Egyptian Museum i Giza vil efter planen åbne mod slutningen af året. Museet er dedikeret til den egyptiske oldtid og bliver verdens største arkæologiske museum. Det har kostet mere end en milliard dollar at bygge og vil blandt andet huse en ni meter høj statue af Ramses II og artefakter fra Tutankhamons grav.
Den tydeligste komet
Fantasy 1. til 4. november kan man deltage i den årlige World Fantasy Convention i Baltimore, Maryland. Her mødes forfattere, kunstnere, forlæggere og andre professionelle skabere af fantasy med fans af genren. Blandt meget andet fejrer festivalen 200-året for udgivelsen af Mary Shelleys roman ’Frankenstein’.
16. december passerer kometen 4P6/Wirtanen tæt på jorden, kun 30 gange afstanden til månen. Kometen forventes at blive synlig med det blotte øje i mindst en uge før og efter passagen. Det bliver den tydeligste komet på nattehimlen siden 2011.
Januar
Verdens største elektronikmesse Consumer Electronics Show (CES) bliver afholdt 8. til 11. januar. CES har været afholdt i over 50 år og har været vidne til introduktionen af alskens banebrydende forbrugselektronik, blandt andet videooptageren, CD’en, DVD’en, HD-tv og 3D-tv. Om noget tilsvarende sker i 2019, vil tiden vise.
Befolkningsvækst I oktober forventes Egyptens befolkning at nå 100 millioner indbyggere. Egypten er verdens 14.-største land målt på befolkning og forventes at vokse med yderligere 50 millioner inden 2050. Egyptens hovedstad, Kairo, er med over 20 millioner indbyggere den 15.-største by i verden.
Hurtigt fra Heathrow
Lysfestival
30. januar 1926 bragte Collier’s Magazine et interview med opfinderen Nikola Tesla, hvor han forudså vor tids smartphone: “We shall be able to communicate with one another instantly, irrespective of distance. Not only this, but through television and telephony we shall see and hear one another as perfectly as though we were face … A man will be able to carry one in his vest pocket.”
Februar Share nr. 6 udkommer.
2018#05
22. november kan man opleve dobbelt lysfestival i Thailand. Festivalen Loy Krathong fejres hvert år ved årets tolvte fuldmåne, ved at borgerne søsætter små flåder af bananblade, ’krathonger’, med lys og blomster i floder og søer. I landets næststørste by, Chiang Mai, kombineres Loy Krathong med Yi Peng, hvor tusindvis af luftbårne lanterner bliver sendt til vejrs.
18. december åbner en ny toglinje i London kaldet Elizabeth Line. Linjen forbinder Heathrow, Essex og Reading med London og bliver knap 120 kilometer lang, heraf 21 kilometer under jorden i det centrale London. Det forventes, at en halv million passagerer vil benytte Elizabeth Line hver dag.
Forudsigelsen
23
10. oktober åbner verdens største bogmesse, Frankfurter Buchmesse, dørene for 70. gang. Omkring 300.000 gæster forventes at besøge messen. Frankfurt har haft tradition for bogmesser, siden 1.454 lokale boghandlere, få år efter at Gutenberg introducerede trykpressen, afholdt den første.
Største arkæologiske museum
K I L D E R : I N D E P E N D E N T.CO.U K, S C I E N C E . N A S A .G OV, B U C H M E SS E . D E , W O R L D FA N TA SY.O RG, G I Z M O D O / PA L EO F U T U R E , W O R L D P O P U L AT I O N C LO C K M . F L . / I L LUST R AT I O N E R K I M FO SSU M , FOTO S : G E T T Y I M AG E S, PA N T H E R M E D I A
Første fredag i oktober er hvert år den internationale smilets dag, hvor alle opfordres til at smile og udvise generøsitet og hjælpsomhed. Dagen blev stiftet i 1999 af Harvey Ball, der i 1963 designede det klassiske smiley face.
share
Oktober
2018#05 24 share
H AV R E I ST E DE T FOR KØD
”Der er et havreboom på vej” Finske Maija Itkonen mener, at hun har udviklet det perfekte proteinprodukt fra havre. Det smager som kød – og finnerne er vilde med det. Tekst Annukka Oksanen / Foto Valtteri Kantanen
Rygterne startede i Helsinki for et par år siden. Først blandt vegetarer og veganere, der kunne fortælle om en hed nyhed, som kan bruges i stedet for kød. Pulled oats minder om pulled pork, selvom der er tale om et havreproteinprodukt. Der var nærmest tale om hysteri, som spredte sig til kødspisende finner, og havremiraklet blev hamstret fra de få supermarkeder, som havde produktet på hylderne. Den finske startupentreprenør og innovator Maija Itkonen var på vej hjem fra New York i 2014. Hun havde lige solgt sit firma, PowerKiss, som udviklede trådløs opladningsteknologi. På flyet læste hun en artikel i The New York Times om køderstatninger og fik ideen til at eksperimentere med havreprotein. Maija Itkonens veninde Reetta Kivelä var universitetsforsker og specialiseret i havre. Maija Itkonen selv er vegetar. Hun kendte godt markedet for de produkter, vegetarer anvender som proteinkilde. Der var rigelig plads til et produkt, som var sundt, uden tilsætningsstoffer, uden soja – og som smagte godt. Det faktum, at det kræver langt færre ressourcer at producere vegetarprotein end kødprotein, var også vigtigt for hende. En hektisk udviklingsproces blev skudt i gang. Det afgørende var at danne den helt rigtige kombination ud fra forskellige højkvalitetsproteiner til videre anvendelse. Det lykkedes. Herefter var der stærk medvind. Pulled oats kan fungere som neutral base i mange
forskellige retter, lidt som hakket kød eller kylling. Det har et højere proteinindhold end kylling og indeholder alle essentielle aminosyrer. I dag ejes 51 procent af Gold & Green Foods af den store finske fødevarekoncern Paulig. Maija Itkonen og Reetta Kivelä solgte denne del af firmaet, fordi de havde brug for ressourcer. Nu arbejder 60 medarbejdere på havreproteinfabrikken i Järvenpää. Fabrikken producerer, i en mekanisk proces, vegansk pulled oats fra finsk og svensk havre. I blandingen findes også hestebønner og ærter. Maija Itkonen er stadig Gold & Green Foods’ administerende direktør. Hun har et enormt gåpåmod og store planer. Hvorfor blev netop pulled oats så populær? ”Produktet samlede flere stærke trends. Vegetarisme og veganisme var ved at være mainstream i Finland. Også virkelig mange mennesker er interesserede i at skære ned på kød af hensyn til både helbredet og miljøet. Det at pulled oats pludselig blev så populær, føltes helt utroligt, vi var jo blot i betatestfasen.” Hvorfor lige havre? ”Jeg ville udvikle et miljøvenligt, nemt og lækkert proteinprodukt. Det skulle være baseret på ingredienser, som mennesker nyder at spise, og som er naturlige. Reetta og jeg har altid været begejstrede for havre, det er jo en sand nordisk superfood. Globalt kender man stadig ikke havre så godt, men
der er et havreboom på vej. For eksempel anvender mange store amerikanske kæder nu havre i deres produkter.” Hvordan skiller Gold & Green Foods sig ud? ”Jeg definerer os som en teknologivirksomhed. Det faktum, at vi har en platform, man kan bruge til at producere og udvikle et perfekt proteinprodukt, er fra teknologivirksomhedens synspunkt vigtigere end selve produktet. Min baggrund er i industrielt design, og jeg ser på ting ud fra et problemløsningsperspektiv. Der, hvor jeg er nu, er det vigtigt at være kompromisløs, inspirerende og have høj tolerance over for stress. I en etableret forretning kan det være andre egenskaber, man har brug for.” Hvad er næste skridt? ”Jeg vil gøre vegetarmad mere relevant på alle måder. Jeg tror, at vegetarmad er kommet for at blive, fordi vores planet ikke kan producere nok kødprotein til alle mennesker. Jeg forudser, at proteinudbuddet bliver mere fragmenteret, og at skellet mellem kød og ikkekød forsvinder. Man kan allerede få kød, som er produceret i et laboratorium, og der er forskellige encellede proteiner som tang- og algeproteiner på vej.”
”Vi tænkte stort lige fra begyndelsen. Nu sigter vi på hele Nordeuropa og søger licenspartnere,” siger Maija Itkonen.
Årets fødevarepris i Finland i 2017 Pulled oats blev valgt til årets fødevare i Finland i 2017. Det var andet år i træk, at et havreprodukt fik den ære. I 2016 var det Puhtikaura-havrepulver. Finner har altid været store havrespisere. Helt almindelig havregrød er meget populær som morgenmad og snack.
2018#05 25 share
Som borgere vi dele D E L E Ø KO N O M I
T E K ST
A N D E R S
H J O RT
O G
JA N U S
I 2025 forventes deleøkonomien at omsætte for 290 milliarder euro på verdensplan – en stigning fra 14 milliarder euro i 2014. Share har talt med fire spirende deletjenester i henholdsvis Oslo, København, Helsinki og Stockholm. De har hver især et ønske om at forandre den måde, vi lever på. Og så har vi prøvet den prisbelønnede deletjeneste GoMore, hvor bilister giver kørelejlighed til andre, som skal samme vej. Når Micheel tager Kim med fra København til Fredericia, er de begge en del af en verdensomspændende trend. Vi tog med på turen.
share
26
E N G E L
FOTO
JA N U S
E N G E L
2018#05
share 27
Chauffør
2018#05
Micheel Høyer er juridisk projektmedarbejder i KFUM og har været i København for at undervise den kirkelige børne- og ungdomsbevægelses frivillige i den nye persondataforordning. Nu skal hun til Fredericia, og hun har via delebiltjenesten GoMore fået kontakt til Kim Salling, som skal samme vej på samme tidspunkt. Han må være lige om hjørnet. 33-årige Micheel Høyer gør i forbindelse med sit arbejde brug af GoMore en-to gange om måneden – både som passager og chauffør. Hun kan godt lide tanken om deleøkonomi og synes, at det er hyggeligt med selskab i bilen. Hun har oplevet både sjove og dybe snakke, når hun har været på farten med blandt andre en jordmoder med en baby, en præst, et byrådsmedlem for Dansk Folkeparti – og en undulat, der skulle sættes af i Slagelse.
D E L E Ø KO N O M I
T
U
1
R
københavn h fredericia Passager
Kim Salling skal også til Fredericia. Skal hjem til familien efter at have været til jobsamtale som salgsdirektør i København. Har aldrig taget GoMore, før han tog til København i morges, for Kim har altid haft firmabil. Gider dog ikke DSB, hvor folk ikke snakker sammen, og det er alt for dyrt. “Bare du er hjemme klokken seks i morgen tidlig,” var det eneste, Kims kone sagde, da de har tre børn. Det gav Kim mulighed for også lige at se nogle venner i København. “Jeg havde en superfed tur herover, seje mennesker, og vi kendte endda nogle på tværs. Især en, der hedder Abdullah, fra Syrien var sej, han har været her i tre et halvt år og kunne allerede flydende dansk. Han kendte grundloven bedre end mig og havde et fedt syn på livet, så han gav mig noget at reflektere over, og alle i bilen havde kæmpe respekt for ham.” Kim kunne sagtens finde på at bruge GoMore igen, hvis det passer med arbejdet. Vil gerne oprette lift fremover. Ikke fordi han vil tjene penge på det, mere på grund af miljøet og for at få dækket nogle omkostninger.
share
28
2018#05
Fjong kombinerer forskellige elementer fra deleøkonomien med ingredienser fra cirkulær økonomi, collaborative consumption og lejeøkonomi.
34%
Fjong Omsætning i 2016: Omkring 1,1 million norske kroner
Antal ansatte: 10 på fuld tid, 10 på deltid
Den andel af befolkningen i Storbritannien, som købte overnatning fra private personer i 2017.
Antal varer: 3.000 stykker tøj i showroomet
Drømmen om det digitale klædeskab Norske Sigrun Syverud sørger med tjenesten Fjong for, at brugerne kan leje det tøj, der alligevel bare samler støv hos udlejeren.
”Vi ejer alt for meget tøj, og vi fylder vores
klædeskabe op med kjoler, tasker og sko, som vi aldrig bruger. Det giver jo ikke nogen mening, at ingen andre skal få gavn af vores tøj, når det bare hænger der ubrugt på bøjlerne.” Sådan siger 31-årige Sigrun Syverud, medstifter af deletjenesten Fjong, som er en af de største startupsucceser i Norge i de senere år. Ideen bag Fjong, der holder til i et stort showroom på Drammensveien i det centrale Oslo, er, at brugere kan leje og udleje deres tøj gennem tjenesten. Udviklingen er gået endog rigtig stærkt. Siden opstarten i begyndelsen af 2017 er Fjong vokset til 20.000 registrerede brugere, og da holdet bag tjenesten i maj 2018 udbød folkeaktier ved crowdfunding, hentede de otte millioner norske kroner i kapitalvækst. I alt investerede 179 mennesker i folkeaktierne, 149 af dem var kvinder, hvilket er rekord i Norge. ”Vi er modens deleøkonomi. Vores vision er at øge brugen af hvert enkelt stykke tøj og gøre op med brug og smid væk-mentaliteten. Vi vil ændre folks, og især kvindernes, tøjvaner, for tøj bliver ikke smidt ud, fordi det er slidt, men fordi du slet og ret er træt af at gå i det samme tøj hele tiden,” siger Sigrun Syverud.
2018#05
Rift om Chanel-taskerne
En rapport har vist, at nordmænd i gennemsnit har 359 stykker tøj i deres garderobe. En femtedel af dette tøj bliver aldrig eller sjældent brugt. Samtidig står det klart, at produktionen i tekstilindustrien er en af de allerstørste syndere, når det gælder belastning af miljøet. Faktisk forurener produktion af tøj lige så meget som olieindustrien. Derfor satte Sigrun Syverud og Marie Ameln, som før det arbejdede med management consulting og corporate finance-rådgivning, sig i 2016 for at opfinde en tjeneste, der kan minimere overforbrug af tøj. De startede helt fra scratch: ”Vi samlede en masse af de kjoler og andet tøj, som vi aldrig selv brugte. Så inviterede vi veninder op i en lejlighed og begyndte at låne tøjet ud. Til at begynde med holdt vi styr på det med pen og papir og skrev alle lån ned i en lille notesbog. Men vi fandt hurtigt ud af, at vi måtte gå den digitale vej, ha!” siger Sigrun Syverud. Konkret fungerer Fjong på denne måde: Brugere kan gå på opdagelse på netværkets hjemmeside, der byder på omkring 3.000 stykker tøj, og leje det, de er interesserede
29
27%
Den andel af samme befolkning, som brugte samkørsel.
Englænderne er gladest for deleøkonomi Når det handler om at leje et værelse eller en lejlighed fra andre privatpersoner eller bruge samkørsel via internettet, så ligger det samlede forbrug for indbyggerne i de nordiske lande under EU-gennemsnittet. 16 procent af svenskerne købte overnatning fra private personer i 2017, mens 8 procent brugte samkørsel. 10 procent af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017, mens 7 procent brugte samkørsel. 11 procent af nordmændene købte overnatning fra private personer i 2017, mens 10 procent brugte samkørsel. 9 procent af finnerne købte i 2017 overnatning fra private personer, mens 6 procent brugte samkørsel. Befolkningen i Storbritannien topper listen i EU. Hele 34 procent købte overnatning fra private personer i 2017, mens 27 procent brugte samkørsel. Kilder: Eurostat og Danmarks Statistik
share
D E L E Ø KO N O M I
14
M I A .
E U R O
Omsætning inden for deleøkonomien i 2014.
290
M I A .
E U R O
Forventet omsætning i 2025.
En lille fisk i det store marked Deleøkonomien omsatte i 2014, ifølge en rapport udarbejdet af PwC, for omkring 14 milliarder euro globalt svarende til omkring 0,03 procent af verdens samlede forbrug. I samme rapport forudsiges det, at deleøkonomien vil omsætte for omkring 290 milliarder euro i 2025 svarende til 0,5 procent af det samlede forbrug. Men selv om deleøkonomien vokser kraftigt, forventes den ikke at have nogen overordnet indflydelse på inflationen eller den økonomiske politik inden for en overskuelig fremtid. Det spinkle omfang i deleøkonomien gør den uinteressant set ud fra et makroøkonomisk synspunkt. Kilder: Andreas Wallström, chefanalytiker, global research, Nordea Markets
share
i. Minimum lejeperiode er fire dage, men mange lejer tøjet i op til en måned. Et lån koster typisk 300-1.000 kroner, og brugerne kan vælge, om Fjong skal levere tøjet via sin fragtservice, eller om de selv vil komme ind i Fjongs showroom i Oslo og afhente tøjet. Brugerne bestemmer også, om Fjong skal rense og vaske tøjet, eller om de selv vil ordne det derhjemme. Fjong tager siden en andel af den samlede betaling ved hver leje. ”Lejepriserne for tøjet varierer, men vi har kun tøj af højeste kvalitet og i god stand i vores showroom. Det, som brugerne lejer mest, er fine kjoler, som de bruger ved særlige lejligheder som bryllupper eller til fester. Vores mest udlejede item er Chanel-tasker. Men mange andre brugere lejer også tøj i længere perioder, for eksempel frakker eller nederdele til arbejdsbrug. Eller tasker til en sjov tur i byen,” siger Sigrun Syverud, som pointerer, at brugerne også kan tjene en god sum penge ved at udleje deres tøj gennem tjenesten. ”Vi har stort set kun oplevet positive reaktioner fra tøj- og tekstilindustrien. Mange oplever det som en måde at nå ud til flere kunder på, og de fleste, vi møder, er selv optaget af bæredygtighed og hilser løsninger, som kan gøre bæredygtigt forbrug mere udbredt, velkommen,” fortsætter hun. Et uendeligt, digitalt klædeskab
Fjongs primære målgruppe er moderne, modebevidste kvinder mellem 25 og 45 år, der godt kan lide at tage lækkert tøj på, men som samtidig går op i miljøet. Sigrun Syverud fortæller, at hun ofte må forklare konceptet bag Fjong en ekstra gang for mænd, som er vant til at bruge det samme stykke tøj igen og igen. Omvendt forstår kvinder konceptet med det samme. ”Du har ikke som kvinde nødvendigvis brug for hele tiden at købe en ny kjole. Vores budskab er, at værdien af tøj er blot at have adgang til det, ikke nødvendigvis at eje det. Hos os bytter du bare, når du vil have for eksempel en ny kjole, og i vores showroom kan du finde ting, du kan leje, som du måske ellers ikke ville have råd til at gå i,” siger den 31-årige norske iværksætter. ”Jeg havde selv før i tiden dårlig samvittighed over at se på alle de nederdele, der bare hang i mit skab. Nederdele, som jeg havde brugt mange penge på, men måske kun brugt en gang. Det er jo helt åndssvagt, når man tænker over det. Jeg tror, at den yngre generation har et meget større fokus på bæredygtighed end tidligere generationer.
30
Attituden har ændret sig. Det at leje i stedet for at eje er blevet smart, og vi vil gerne leve mere minimalistisk.” I Fjongs showroom i den norske hovedstad er der åbent alle dage undtagen søndag. Det var også her, man ved et større event gennemførte det nylige salg af folkeaktier. Målet var at hente 3,5 millioner norske kroner i kapitalindsprøjtning, men Fjong endte altså med at få otte millioner norske kroner ind.
”Det er helt vildt og overgår alt, hvad vi havde forventet.”
”Det er helt vildt og overgår alt, hvad vi havde forventet. Især med tanke på at vi ikke har brugt nogen penge på markedsføring overhovedet. Der er helt klart ting, vi kunne have gjort anderledes i opstarten, men jeg oplever samtidig, at vi altid har gjort det, vi mente var rigtigt på det tidspunkt. Det er svært at sige, om vi har begået fejl, men vi har lært en masse hen ad vejen,” siger Sigrun Syverud. De nye midler skal gå til at videreudvikle den digitale del af tjenesten, for deleøkonomi inden for mode kan blive endnu større, mener Sigrun Syverud, som lige nu beskæftiger 10 medarbejdere på fuld tid og 10 medarbejdere på deltid. Næste store projekt i Fjong er at starte en abonnementsløsning op, hvor brugerne af tjenesten kan streame tøj. ”Vi udvider snart til Tyskland og Sverige, og markedet er enormt stort. Om fem år tror jeg, at de fleste slet ikke køber kjoler længere, og at det at leje tøj bliver det normale. Se bare på Spotify og Netflix. Det, vi vil gøre, er at give vores brugere – mod at de betaler en månedlig sum – adgang til et vist antal stykker tøj, som bliver leveret til deres dør, hvor de også kan aflevere det, de tidligere har lånt. Det bliver et uendeligt, digitalt klædeskab,” siger Sigrun Syverud.
2018#05
År 561
før Kristi fødsel Den græske tyran Peisistratos skal være den første, der grundlagde et offentligt bibliotek i Athen. Med andre ord har vi delt bøger siden oldtiden.
Deleøkonomi
fra biblioteker til Uber
År 3
før Kristi fødsel Helt tilbage til Jesu tid har borgere været vant til at bytte og udveksle varer og tjenester i stedet for at betale med penge.
1890’e rne
Op gennem historien har tankegangen om at eje ressourcer i fællesskab været udbredt. I Danmark opstod i slutningen af 1800-tallet andelsbevægelsen i landbefolkningen, hvor landmænd slog sig sammen og delte ydelser for at få mere værdi ud af deres produkter.
2000 1960’e rne
I det 20. århundrede så man det første eksempel på egentlig deleøkonomi ved timesharing af computere. I 1960’erne var computere dyre og ikke tilgængelige for alle, og derudfra opstod ideen om at dele hardware og regnekraft. Timesharingbegrebet blev senere også taget i brug af ejendomsmæglere og husejere for at optimere indtjeningen på sommerhuse ved at sælge delt adgang.
1989
Tim Berners-Lee opfandt principperne bag World Wide Web, men først i slutningen af 1990’erne brød internettet for alvor igennem. Den teknologiske udvikling gjorde, at deleøkonomien spredte sig på globalt plan. Adskillige digitale selskaber begyndte at tage udgangspunkt i deling af information og data.
Efter årtusindskiftet gik det for alvor stærkt, da sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter skabte platforme, hvor privatpersoner kunne dele kontakter, informationer, musik og billeder med hinanden.
2008
I 2008 blev Airbnb grundlagt i San Francisco i Californien. Airbnb, onlinemarkedspladsen, hvor folk kan udleje og leje overnatning i private hjem, har om nogen banet vejen for udbredelsen af deleøkonomi, i særdeleshed i kølvandet på finanskrisen. Airbnb findes i dag i 192 lande og i 33.000 byer.
2008
Den første, der brugte betegnelsen ’sharing economy’ – deleøkonomi – var Harvardprofessoren Lawrence Lessig. I bogen ’Remix’ beskrev han, hvordan flere og flere mennesker begyndte at dele uudnyttede ressourcer som blandt andet Wikipedia på nettet – uden nødvendigvis at tage sig betalt for det.
2009
Det mest omdiskuterede deleøkonomikoncept er formentlig Uber, som ligeledes blev grundlagt i San Francisco. Uber angiver konsekvent, at man opererer med en samkørselsordning, men firmaet har måttet forsvare sig ved en lang række retssager og anklages for reelt at drive taxakørsel.
2018
Både Airbnb og Uber er eksempler på, at deleøkonomien genererer etablerede økonomier, det, som kritikere måske vil kalde kyniske pengemaskiner for de velstillede. Deleøkonomiens helt store akilleshæl har været problemstillingen omkring at inddrive skat og få etableret ordnede arbejdsforhold. Flere lande, regioner og kommuner har derfor indført restriktioner over for deleøkonomitjenester. Uber er i de seneste år blevet presset ud af flere europæiske lande. I Danmark har man netop indført et loft over den private udlejning i Airbnb, således at det fremover kun er tilladt at leje sin bolig ud i 70 dage om året.
UrbanWineBox er en knopskydning og specialisering udi deleøkonomien, som kombinerer elementer fra deleøkonomien med ingredienser fra collaborative consumption – fælles (for)brug.
D E L E Ø KO N O M I
UrbanWineBox Varebeholdning: 20.000 flasker vin
15
M I A .
D O L L A R S
De estimerede globale indtægter i 2014 på fem fremtrædende deleøkonomiske segmenter.
335
M I A .
D O L L A R S
Estimatet inden 2025.
Unge bruger oftest deleøkonomien Det estimeredes i 2014, at fem deleøkonomiske segmenter havde globale indtægter på omkring 15 milliarder dollars med potentiale til at nå 335 milliarder dollars inden 2025. De fem segmenter medtaget i undersøgelsen var overnatninger, delebiler, finansiering, vikarbureauer samt musik- og videostreaming. Flere undersøgelser viser desuden, at det primært er den yngre aldersgruppe (i EU), der bruger deleøkonomiske tjenester. Mens onlinekøb af peer-to-peer-overnatning er mere udbredt blandt de 25-54-årige (22 procent), er køb af transporttjenester fra andre privatpersoner mest populær blandt de yngre borgere (14 procent af de 16-24-årige). share
Kilder: PWC og Eurostat
Antal brugere: 10.000
Antal ansatte: fem
Københavns største vinkælder Danske Søren Riis har med UrbanWineBox etableret en vinkælder i København med plads til op mod 100.000 flasker. Her kan brugerne opbevare vin og handle vin med hinanden.
Søren Riis er en af guruerne inden for
deleøkonomi i Danmark. Helt tilbage i 2005 stiftede han – sammen med Matias Møl Dalsgaard – samkørselstjenesten GoMore, der efter mange år som det, Søren Riis kalder ”en hobbyvirksomhed”, pludselig fik fat i den bredere befolkning og i dag har 700.000 brugere. Søren Riis er fortsat en del af ledelsen i den populære samkørselstjeneste, men samtidig har han opfundet et andet nyt deleøkonomiprojekt, UrbanWineBox. Det er ligesom GoMore født ud fra en social tankegang om at være fælles om ting i vores hverdag, men transportdelen er her erstattet af en drøm om at opbygge Københavns største vinkælder. I en 500 kvadratmeter stor, jordkølet kælder under Carlsberg Byen giver UrbanWineBox passionerede vinelskere plads til at opbygge deres egen samling af dyre dråber. ”Vi vil gerne være med til at ændre den måde, man opbevarer, forbruger og handler med vin på. At drikke vin er jo noget af det mest sociale, der findes. Man åbner en flaske vin sammen, dufter til den, smager på den og taler om den. Hos os er det billigt at opbevare sine vine, og oven på vinkælderen
32
har vi skabt en digital markedsplads, hvor vi tager en del af cuttet, hver gang brugerne køber eller sælger deres vine til hinanden,” siger Søren Riis. I vinkælderen under det spirende byområde Carlsberg Byen i den centrale del af Danmarks hovedstad ligger dyre vinflasker på rad og række i papæsker. Her er gode årgange af Château Latour, Dom Pérignon og Brunello, og vinene har ideelle modningsbetingelser i betonkælderen seks-syv meter under jorden, hvor bryggeriet Carlsberg engang for mange år siden husede en del af sit øllager. ”Vores kælder har en konstant temperatur på mellem 12 og 14 grader, der svarer til den, du finder under et klassisk vinslot, og samtidig en høj luftfugtighed på omkring 70 procent. Det gør, at du undgår udsving, og det skaber den ideelle opbevaring for både røde, hvide og mousserende vine,” siger Søren Riis. Opbevaring er en udfordring
Ideen til UrbanWineBox kom til Søren Riis for tre år siden. Hans hustru er fransk og stammer fra Luberon-regionen, og han er derfor ofte i Frankrig, hvorfra han køber vine med
2018#05
vi under Carlsberg Byen har fundet en naturligt kølet kælder, hvor vi kan opbevare vin,” siger 42-årige Søren Riis, der har grundlagt UrbanWineBox og udviklet den sammen med den daglige direktør Kenneth Tang Lærke og Anders Frederik Steen, der har en fortid som sommelier på restauranten Noma. Kigger mod Berlin, Paris og New York
T
flintholm aarhus
Chauffør
Gunnar Kristiansen på 45 skal til Aarhus og besøge
U
2
R
Passager
Hylya Jajovksi på 19 skal til Aarhus og besøge sin kæreste, det gør hun i hvert fald en tre-fire gange om måneden, hun bruger altid GoMore. Enten som passager eller chauffør. Hun synes, det er hyggeligt, billigt og supersmart. I dag giver hun 149. Ved faktisk ikke, om det er den billigste måde i dag, men den er i hvert fald hurtigst.
2018#05
sin kæreste. I virkeligheden har GoMore betydet, at det ikke er en stor økonomisk udskrivning at have en kæreste i den anden ende af landet, selvom han kører turen flere gange ugentligt. Han bruger altid GoMore, medmindre bilen er fyldt med børn. I dag skulle en af passagererne blot have fragtet et pas, den var alligevel ny. Han tager færgen hver gang. Prisen varierer lidt i løbet af ugen. Taksten på weekendlift er dyrere, og det er færgen også. Gunnar får dækket færgeudgiften, men ikke nogen yderligere driftomkostninger. I det store hele ser han det som et godt økonomisk tilskud, der, hvis han er heldig, kan dække hele turen. Han har dog aldrig siddet og regnet på det.
33
UrbanWineBox’ vinkælder har plads til omkring 75.000 flasker vin. Lige nu har tjenesten 1.000 brugere, som opbevarer godt 20.000 flasker i kælderen. Det er gratis at have en-to kasser vin stående på køl, derefter koster det omkring en krone om måneden per flaske. UrbanWineBox er bundet sammen af en app, hvor brugerne hele tiden kan se, hvad de selv har stående, og hvad andre har af vin i kælderen. På appen kan brugerne sætte deres vine til salg, som andre brugere kan gå ind og byde på. Planen er at gøre det muligt for brugerne at få leveret deres vine ud til hjemmeadressen inden for en time i København, hvis de eksempelvis sidder en aften med deres venner og pludselig får lyst til en god Brunello eller en eksklusiv flaske fra Rothschild. Søren Riis og resten af holdet bag UrbanWineBox har senest fået tilført en kapitalinvestering på to millioner
danske kroner, som skal være med til at udbrede konceptet til flere danske byer og til udlandet. ”Ambitionen er at etablere gratis, sociale vinkældre i storbyer som Berlin, Paris og New York og bidrage til at udvikle smagen for kvalitetsvin. Vores mål er at skabe verdens største vinsortiment og dermed skabe en fælles platform, hvor vinentusiaster i hele verden kan samles om deres passion,” siger Søren Riis, som pointerer, at det vigtigste element i UrbanWineBox er fællesskabet. ”Konceptet minder på mange måder om grundideen bag GoMore. At vi har nogle værdifulde ting, som vi med fordel kan deles om. Urbaniseringen og de begrænsede ressourcer i verden har sat turbo på deleøkonomien – og så tror jeg også, at der er mange, der gerne vil bidrage til det gode naboskab i et hjælpsomt civilsamfund. I den nærmeste fremtid vil vi både bygge flere ben på handelsplatformen i UrbanWineBox og sætte tryk på fællessmagningerne hernede under jorden og forsøge at skabe fællesskaber sammen med de mange gourmetrestauranter i København. Hele vores tilgang til det er, at vi vil demokratisere tilgangen til god vin og skabe naturlig respekt for kvalitet og samtidig gøre det at drikke enestående vin mindre snobbet.”
share
hjem til Danmark. En dag i 2015 var han netop hjemvendt til København med et parti på 100 flasker rødvin fra Bourgogne, og han stod i sin lejlighed på Frederiksberg og funderede over, hvor han skulle opbevare dem. Han endte med at placere vinene oven på sit klædeskab. ”Det slog mig, at jeg ikke kunne være den eneste, der havde det her problem. De fleste i København bor i lejligheder, og flere og flere interesserer sig i stigende grad for gode vine. Men det er de færreste, der har plads til et stort vinkøleskab. Det ville jeg forsøge at hjælpe dem med, og vores fælles energiforbrug bliver alt andet lige en del lavere, hvis flere opbevarer deres vine her i en jordnedkølet kælder, end hvis vi alle sammen har hver vores vinkøleskab derhjemme. Det flugter godt med grunden til, at jeg overordnet beskæftiger mig med deleøkonomi: nemlig at skabe en bedre udnyttelse af begrænsede ressourcer og opbygge gode fællesskaber,” siger Søren Riis. UrbanWineBox blev indviet efteråret 2016 i Carlsberg Byen. Vinkælderen ligger i den spirende nye bydel i hjertet af København, som med tiden bliver samlingspunkt for uddannelsesinstitutioner, restauranter, grønne områder og flere tusinde luksuslejligheder. ”Det er jo ikke tilfældigt, at vi ligger her. Vi kiggede oprindeligt på en del andre steder, men det er ret unikt, at
D E L E Ø KO N O M I
deleøkonomi CoReorient kombinerer forskellige elementer fra deleøkonomien med ingredienser fra collaborative consumption, cirkulær økonomi og lejeøkonomi.
CoReorient Omsætning i 2016: 92.000 euro
42%
Andelen af voksne amerikanere, som benyttede mindst en deleøkonomisk tjeneste i 2016.
På hastig fremmarch i USA En undersøgelse fra november 2016 estimerer, at 8 procent af USA’s befolkning tjente på at udbyde tjenester etc. på onlineplatforme i 2016. 18 procent havde indkomst fra at sælge (brugte) varer online. Mere end 4 procent af befolkningen i USA havde indkomst som udbydere i platformøkonomi mellem 2012-15. Den kumulative deltagelse er blevet 47 gange større i løbet af tre år og gør dermed den deleøkonomiske sektor til den hurtigst voksende sektor af økonomien. 42 procent af den voksne amerikanske befolkning (86 millioner personer)benyttede mindst en deleøkonomisk tjeneste i 2016. Kilder: PwC and Pew Research Center
share
Estimeret omsætning i 2017: 260.000 euro
Antal ansatte: 17 – et team i Finland og et softwareteam i Pakistan
Antal brugere: 4.000
Højtryksspuleren er mest populær Finske Harri Paloheimo har med sin deleplatform, CoReorient, udviklet tjenester, hvor man både kan låne værktøj og maskiner, man ikke selv har stående, og få det transporteret – helst på cykel.
Harri Paloheimo er formentlig et af de få mennesker i Finland, der altid cykler. Og når vi skriver, at han altid cykler, så mener vi virkelig altid. Fordi hans vigtigste mål er at passe på miljøet, og fordi hans motto er ’Find en vej – eller skab den selv’. Harri Paloheimo bor med sin kone og tre børn i Espoo, som ligger 15 kilometer fra Helsinki, og hver dag kører han på cykel til kontoret for sin deleøkonomiplatform, CoReorient, i hjertet af den finske hovedstad og hjem igen. Og Harri Paloheimo cykler i al slags vejr, også hvis det sner, og polarvinden i de hårdeste måneder når topstyrkerne. Ideen til CoReorient og de to underliggende deleøkonomitjenester PiggyBaggy og Liiteri blev født for syv år siden, da Harri Paloheimos nyerhvervede – og voldsomt dyre – mikrobølgeovn brød sammen. Da han og hans familie ikke ejer en bil, og da mikrobølgeovnen var for stor og tung til, at han kunne hoppe på sin elskede cykel, blev han tvunget til at tage offentlig transport for at fragte den til reparation i Helsinki.
34
”Jeg måtte tage to busser og et tog for at komme hen til reparatøren. Mens jeg sad der, så jeg på alle de her mennesker i bil på vej til deres arbejde. Det slog mig, at der må være en lettere måde at gøre det her på. Ud af det opstod både Liiteri, hvor man kan låne værktøjer og maskiner, og samtidig også en ny måde at tænke transport af ting på, PiggyBaggy. Vi lever i et samfund, hvor de fleste bare smider det, der er gået i stykker, væk, og så straks køber noget nyt. Det endte med, at vi troppede op hele familien hos reparatøren, og det tog tre måneder, før mikrobølgeovnen blev returneret til os igen,” fortæller Harri Paloheimo. Dengang, i 2011, arbejdede Harri Paloheimo som teamchef for bæredygtig forskning i Nokia. Året efter forlod han den finske telegigant og stiftede CoReorient sammen med en kollega. Paloheimos tilgang til deleøkonomien handler primært om, at han gerne vil kunne se sine børn i øjnene i fremtiden. Derfor bruger han alle sine vågne timer på at opfinde nye løsninger, der kan hjælpe os med at spare på vores naturressourcer.
2018#05
”Klimaforandringerne gør, at vi er nødt til at finde nye og mere bæredygtige måder at gebærde os på som mennesker. Hvis mine børn og deres børn også skal leve i denne verden i de kommende årtier, må vi opfinde alternative energikilder og ændre på de strukturer, som findes i det nuværende samfundssystem. Der er ikke nogen dårlige undskyldninger,” siger Harri Paloheimo. Nemt og bekvemt
I Verkstadsgatan i Helsinki, ikke langt fra den gamle fiskerihavn, ligger gastronomiog innovationscenteret Slakthuset. Kort derfra, ude på gaden, står en af Liiteris containere. Vel indenfor bugner hylderne af alskens værktøj, og der er godt gang i lånene af slibemaskiner, boremaskiner og skruetrækkere. Mest efterspørgsel er der dog efter en højtryksspuler, som man kan bruge til at rense sofaer og lænestole. Det er nemlig ikke et værktøj, de fleste lige har stående derhjemme i skuret. Brugerne betaler en månedlig ydelse på 15 euro, og så kan højtryksspuleren og alt andet udstyr, der har en værdi på op mod 10.000 euro, lånes i 24 timer ad gangen. Containeren er åben døgnet rundt. ”Det skal være nemt og bekvemt for folk at bruge vores tjeneste. Ellers gør de det ikke,” siger Harri Paloheimo om Liiteri, der på engelsk har fået navnet TownHall24, fordi Harri Paloheimo og hans hold er i gang med at forberede en ekspansion til det internationale marked. Målgruppen for Liiteri er storbymennesker, der skal have ordnet noget i deres hjem, men som ikke har brug for at investere flere tusinde kroner i en dyr maskine – og i øvrigt heller ikke har plads i deres bolig til at have en sådan stående. Konkret fungerer Liiteri sådan, at brugerne bestiller et af værktøjerne via en portal på nettet og derefter selv afhenter det i containeren. Alternativt kan de bestille transport gennem CoReorients søsterprojekt PiggyBaggy, en digital platform, hvor finske borgere, der skal et sted hen – og helst på cykel – kan tage noget med for andre. Kongstanken i begge projekter, ja, i alt, hvad Harri Paloheimo foretager sig,
2018#05
er at forandre den måde, vi agerer på som forbrugere. ”Det er alt for let for os som borgere bare at sige, at det er politikerne, der skal gøre noget. Vi må se på det store billede. Derfor tænker jeg hele tiden i skalerbare, grønne løsninger og forbrugersystemer, som er tænkt ud af boksen,” siger han. Teknologien er blot et redskab
Siden CoReorient blev stiftet, er platformen vokset til at have over 4.000 brugere og 17 medarbejdere. Men opstarten har været langsom, og Harri Paloheimo har måttet udkæmpe adskillige slag for, at tjenesten har kunnet nå dertil, hvor den er i dag. ”Det kan godt være, at omverdenen ser på Finland som et højt udviklet, økologisk og cirkulært samfund, hvor vi lever i pagt med naturen. Men faktum
”Klimaforandringerne gør, at vi er nødt til at finde nye og mere bæredygtige måder at gebærde os på som mennesker.”
er, at vi bor i et af de mest regulerede samfund i verden, og at vi tror, at alting bare bliver ordnet af andre. Denne tankegang er ved at ændre sig, men det går for langsomt. Her mener jeg, at vi selv har et ansvar som mennesker for at sætte gang i forandringerne,” siger den 43-årige iværksætter, der halvt i spøg kalder sig selv for Finlands svar på Elon Musk – bare uden alle milliarderne frem til nu. ”Elon Musk inspirerer mig med sin ukuelighed og det, at han får ting gjort, til trods for hvad andre tænker og den modstand, han møder. Jeg bilder mig overhovedet ikke ind, at jeg har den samme intellektuelle kapacitet som ham og slet ikke de samme finansielle midler. Men
35
det ligger også i min natur at kæmpe imod alle odds, og vi har samme syn på de enorme udfordringer, menneskeheden står over for i forhold til klimaforandringerne og den sparsomme tid, vi har til at løse dem.” Hvordan går udviklingen i CoReorient nu?
”Det går godt, og det går stærkt. Selv om der er en langsomhed og en modvillighed i staten over for at gentænke de løsninger, vi har. I starten, da vi jagtede offentlig støtte, fik vi at vide, at vi skulle bevise, at vores samkørselstjeneste ikke brød nogen love eller regler i Finland, som var nedsat af styrelser eller organisationer. Men vi fik bare ikke specificeret, hvilke organisationer eller regler der var tale om. For en startup som vores uden noget budget til advokater eller andet var det umuligt at besvare de spørgsmål. Og samtidig hævder disse støttegivere selv, at de skaber løsninger, som er tænkt ud af boksen,” siger Harri Paloheimo. ”Men der er også håb. Jeg oplever mange modige mennesker, dem, jeg kalder ’forandringsagenter’, både i den offentlige sektor og i private virksomheder. Vi er netop ved at åbne Liiteri i Vantaa, og vi forventer, at vi ved slutningen af sommeren har 10 containere i syv byer i Finland. Der er en stor efterspørgsel. Hvis du skal holde en fødselsdagsfest, hvorfor så købe en popcornmaskine, som alligevel ender med at stå og samle støv i kælderen? Det er da smartere, hvis du kan gå hen i en container og låne en popcornmaskine. Eller en symaskine. Eller en cykel. Vi oplever især, at folk er meget interesserede i at låne højkvalitetsredskaber, som er til at stole på.” Hvad er den største udfordring for CoReorient?
”Det er at få folk til at genopfinde, hvordan vi forbruger. Vores forbrugsvaner er dybt indgroet i vores hjerne. De tjenester, vi tilbyder, kan ikke få en ordentlig indvirkning, hvis folk ikke i højere grad bliver mere bevidste om deres valg og blot følger deres daglige rutiner i 40 procent af tiden uden egentlig at tænkte sig om. Det er derfor, der virkelig er brug for en masse penge til oplysning, som kan vække folk.”
share
D E L E Ø KO N O M I
T
3 U
R
share
sydhavnen odense
2018#05
36
Passager Ane Hovmand er 23 og skal til Odense for at besøge sin kæreste og samtidig læse op til eksamen. Ane bor og læser medicin i København. Tager tit GoMore, men er begyndt at blive lidt mere kritisk over for lift efter et par ubehagelige oplevelser. Der var en passager, der var fuld og lugtede, har også kørt med nogle små, gamle biler. Der synes Ane det bliver lidt klaustrofobisk i en bil, og hun ville nok vælge tog, hvis det kostede det samme, da hun føler sig mere fri i et tog. Tog er dog alt for dyrt i sammenligning med GoMore. I dag koster det 115 at komme til Odense.
Chauffør Natasha Guman på 28 skal til Odense og besøge sine forældre. Bruger mest GoMore som passager, da hun ikke har sin egen bil, men lige i dag havde hun mulighed for at køre, og så oprettede hun selvfølgelig et lift. Synes, det er den billigste, hyggeligste og hurtigste måde at krydse landet på. Selskabet får tiden til at gå hurtigere, og det er rart at dele omkostningerne. I dag koster liftet 115, Natasha får 100 af dem. Hun ender nok med selv at lægge 100-150, men har ikke regnet så meget på det. Natashas mor bruger også GoMore, når hun skal besøge Natasha.
Yepstr er det, man kan kalde en tjanseøkonomi, altså en tjeneste, der giver almindelige mennesker og mikroentreprenører mulighed for at tjene lidt ekstra.
Ye p st r Omsætning i 2018: fire millioner svenske kroner
Resultat: negativt, hvilket vil fortsætte i mindst tre år endnu
Antal ansatte: otte på fuld tid
Antal brugere: over 30.000
De unge svenskeres første job Yepstr er et appbaseret netværk, hvor private kan kontakte unge i alderen 15-21 for at få dem til at ordne småopgaver som græsslåning og baysitting. Bagmanden, svenske Jacob Rudbäck, mener, at tjenesten har potentiale til at vokse sig større end Uber.
Da Jacob Rudbäck var knægt og voksede
op i Örgryte i Gøteborg, oplevede han ofte, at naboerne havde svært ved at finde nogen, som kunne hjælpe med alt lige fra snerydning til en gåtur med hunden eller græsslåning. Den tanke lå i hans baghoved, da han en dag i 2014, hvor han boede i Australien, for 117. gang fik et opkald fra sin far, som bad ham om at få fat på nogen, der kunne hjælpe med at slå faderens græsplæne. Ud af det opstod ideen til Yepstr. ”Hvorfor skal det egentlig være så svært at finde nogen, som kan ordne ens græsplæne, spurgte jeg mig selv. Jeg tænkte, at det er underligt, at der ikke findes nogle gode løsninger på det her område. Hvor tit står man ikke og grubler over, om man lige kender nogen, der kan gå en tur med ens hund eller klippe ens hæk. Ofte bliver det for dyrt og besværligt,” siger den nu 33-årige svenske iværksætter. Jacob Rudbäck sagde derfor fluks sit job op som konsulent i The Boston Consulting
2018#05
Group, flyttede hjem til Sverige, Stockholm nærmere bestemt, og grundlagde Yepstr, en deleøkonomitjeneste, som i dag har over 30.000 brugere og formidler opgaver til unge i Göteborg, Lund, Malmö, Stockholm, Södertälje og mange andre svenske byer. Gennem Yepstr får unge mulighed for at komme ud af deres skoleår med praktiske erfaringer fra arbejdslivet, referencer fra dem, der har hyret dem, og et grundlæggende kendskab til, hvordan man udfører en opgave. Samtidig bliver alt gemt i appen, og dermed opbygger de unge et cv, som Yepstr kan se siden bliver brugt i stor stil, når de unge skal søge job uden for Yepstr-universet. ”Via vores platform kan 15-21-årige tjene deres første løn trygt og sikkert på småjob hos fremmede eller hos naboer. Alt bookes og betales i appen, der er altid forsikring inkluderet, og de unge vælger selv, om de vil takke ja eller nej til en opgave. På den måde er Yepstr let at kombinere med skole, idræt og fritid,” siger Jacob Rudbäck fra sit kontor i det centrale Stockholm.
37
0,03% Deleøkonomiens andel af det samlede forbrug i Sverige.
0,5% Den estimerede andel i 2025.
Svenskerne spiser flere kiks, end de bruger deletjenester Det svenske forbrug udgør omkring 0,5 procent af det globale forbrug. Hvis vi går ud fra, at deleøkonomi proportionelt er omkring den samme størrelse i Sverige, som den er på globalt plan, betyder det, at deleøkonomien omsætter for omkring 70 millioner euro i Sverige, hvilket svarer til 0,03 procent af det samlede forbrug. Dette er lavere end svenskernes årlige forbrug af kiks. Hvis deleøkonomien i Sverige vokser i samme takt som uden for landets grænser, kan omsætningen stige til omkring 1,3 milliarder euro i 2025. Deleøkonomiens andel af husholdningernes forbrug vil så være 0,5 procent, hvilket svarer til det, svenskerne bruger på pizzaer i dag. Kilde: Andreas Wallström, chefanalytiker, global research, Nordea Markets
share
D E L E Ø KO N O M I
17%
Andelen af borgere i EU, som i 2017 mindst én gang havde brugt deleøkonomiske platforme som aftager.
5%
Andelen, som havde brugt platformene som udbyder.
Overnatning og samkørsel ligger i top Udbredelsen af deleøkonomi i EU var i 2016 på et plan, hvor 17 procent mindst én gang havde brugt deleøkonomiske platforme som aftager, og omkring 5 procent havde brugt platformene som udbyder. En ud af seks EU-borgere benyttede internettet til at leje overnatning fra andre privatpersoner i 2017. 8 procent af EU-borgerne anskaffede eller delte transportmulighed i 2017 med andre privatpersoner. Det vurderes, at deleøkonomien i fremtiden kan bidrage med 160-572 milliarder euro til den europæiske økonomi. Kilder: Flash Eurobarometer, EU-Kommissionen
Nettet har om noget sat gang i udbredelsen Deleøkonomien refererer normalt til, at almindelige borgere lejer af hinanden. For at sige det helt enkelt, så deles brugen af goder såsom biler, både eller huse. Dette er selvsagt ikke noget nyt, men matchet mellem lejer og udlejer er blevet gjort lettere qua den digitale udvikling, som så omvendt har sat tryk på udviklingen af virksomheder, der tilbyder en platform for købere og sælgere. Uber og Airbnb er to kendte eksempler. Deleøkonomien er selvfølgelig også interessant på en række andre planer. Deleøkonomien hjælper os til at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse, hvilket gavner samfundet. En anden fordel kunne være, at deleøkonomien forventes at føre til større konkurrence på de områder, hvor den opererer, såsom udlejning af boliger og transporttjenester, hvilket omvendt presser priserne ned i disse sektorer.
Fart på udviklingen
Potentiale til at blive større end Uber
Yepstr er vokset med over 40 procent hver måned gennem det seneste halvandet år. Udviklingen går rigtig stærkt, og firmaet har netop fået sin anden kapitalindsprøjtning på over 10 millioner svenske kroner. Det skal sætte yderligere fut i væksten. En række tunge navne fra svensk erhvervsliv, Johan Svanström, præsident for Hotels. com, Stefan Öberg, direktør i Tradera og eBay Sverige, og Richard Sandenskog fra Schibsted, er samtidig trådt ind i bestyrelsen i virksomheden, som i alt har fået tilført 17 millioner svenske kroner siden starten i 2015. ”Nu gasser vi op og lader hele Sverige opdage, hvordan Yepstr hjælper unge med at tjene penge, samtidig med at svenskerne får hjælp til at gøre deres liv lettere og får mere tid tilovers til det, der er vigtigt i livet,” siger Jacob Rudbäck. ”Det kommende år vil vi åbne Yepstr i mange flere svenske byer. Vi oplever, at interessen fra de unge er stor. Og vi er allerede i gang med at undersøge flere internationale markeder, hvor vi tror, at Yepstr kan blive stor også,” fortsætter han. En speciel funktion i Yepstr-appen er, at de unge kan arbejde sig op i graderne ved at løse opgaverne på bedste vis. Er man 15 år og registrerer sig i appen, begynder man med en løn på 75 kroner i timen. I takt med at man udfører flere og flere opgaver, kan man nå næste niveau, hvilket udløser en stigning i lønnen. En stærk tilknytning til platformen er desuden en af grundtankerne bag. De unge brugere går under fællesbetegnelsen ’yeps’ – hvilket står for ’young entrepreneurs’. ”Vi har bygget universet op som et spil, hvor de unge får en rating, alt efter hvor godt de klarer en given opgave. Hvis de gør det godt, stiger de i niveau, hvilket samtidig låser op for nogle ekstra goder. Det vigtigste er din drive, og at du er høflig og ordentlig,” siger Jacob Rudbäck. ”Gamification bruges i dag mest til at få unge til at købe ekstra ting i en app. Men vi bruger det i stedet til at få de unge ud i arbejdslivet på en ansvarsfuld måde. Der er så mange teenagere, der bare sidder derhjemme og gerne vil ud at arbejde og tjene nogle ekstra penge ved at lufte andres hunde, være babysitter eller hjælpe en anden ung med lektielæsningen,” siger Jacob Rudbäck.
Fra sit kontor i Stockholm har den unge svenske iværksætter på nærmeste hold kunnet se, at deleøkonomien har taget fart i de seneste år. Samtidig oplever han, at både svenske banker og privatpersoner har fået øjnene op for, at markedet er attraktivt. ”Jeg mærker det blandt andet ved, at bankerne gør sig store anstrengelser for at få os ind som kunder. Deleøkonomien medfører jo også ganske hurtigt store transaktionsvolumener, så jeg forstår godt, at de er nysgerrige med hensyn til os. Derudover bliver vi ofte kontaktet af folk, især vores egne brugere, som gerne vil investere, og vi får tit feedback fra politikere og forældre til de unge. Nærmest alle er positivt indstillede.” Men som Jacob Rudbäck siger det, ”så tager de store kulturændringer tid”. ”Hvis du kigger på Airbnb eksempelvis, så gik der også seks år, før det for alvor slog igennem. Det handler meget om, at nogen skal prøve det og se, at det fungerer. Det skaber en positiv spiral, og først derefter når det ud til masserne,” siger han. Det næste naturlige skridt for Yepstr er at vise, at konceptet også fungerer uden for Sveriges grænser. ”Vi vil gerne teste Yepstr i forskellige byer i USA og i Danmark, men vi har ikke besluttet os endnu. I sidste ende bliver den beslutning baseret på, hvilke lande der har en optimal demografi, er vant til at købe tjenester på denne her måde og har en lovgivning, som gør det muligt og let. På de punkter kan jeg forstå, at Danmark er velegnet. Basalt set handler det for os om at gøre verden mere meritokratisk. At du som ung kan få en chance, ligegyldigt hvem du er, og hvor du kommer fra,” siger Jacob Rudbäck, som mener, at Yepstr har potentiale til at vokse sig større end delebiltjenesten Uber. ”Det skyldes ganske enkelt, at vi har så mange forskellige ‘vertikaler’, altså forskellige tilbud: børnepasning, techsupport for ældre, lektiehjælp, vinduespudsning, hundepasning og andet. Når man lægger alt det sammen, så bliver den samlede ’kage’ større. Alene i USA bruges der en god bid over fem milliarder dollars på børnepasning. Hvis vi fortsætter med at vokse i det her tempo, så er vi snart en af Sveriges største formidlere af sommerjob til unge. Vores mål er, at det lykkes i 2020, og at vi er de største i verden før 2023. Der er et gigantisk marked her,” siger Jacob Rudbäck.
Kilde: Andreas Wallström, chefanalytiker, global research, share 38 2018#05 Nordea Markets
Nordea Insights
Illustration: Jørgen Stamp
ANALYSER, MENNESKER O G NYHEDER
Kvinder på toppen giver stabile afkast Andelen af kvindelige topchefer er vokset betydeligt, viser analyse fra Nordea Markets. ↳
SI D E
4 4
G O D E
R Å D
P O R T R Æ T
K L U M M E N
Undgå onlinesvindel
Hun gør det lettere
Når præsi denten tweeter
Svindlen er blevet mere udspekuleret. Sådan gennemskuer du de kriminelles metoder på nettet.
Thina Saltvedt er en engageret drivkraft mod mere bæredygtig investering.
Det giver store overskrifter, men påvirker i mindre grad de langsigtede investeringer.
Med eksperten på arbejde
Hun tager pulsen på den grønne omstilling
Norske Thina Saltvedt er Nordeas ekspert i grøn energi og klimarisici i bankens afdeling for sustainable finance. Nu skal den tidligere olieanalytiker tage pulsen på det grønne energimarked.
Det skorter ikke på engagement, når Nordeas tidligere olieanalytiker fortæller om sin nye rolle i banken. Thina Saltvedts område er at vide alt om det grønne energimarked. TEKST: FOTO:
HILDE
SANDER
CHARLOTTE
M E L I N G
SVE R D R U P
”Det er utroligt spændende at få lov til at arbejde med bæredygtighed i en så stor bank som Nordea. Ud over at jeg lærer en hel masse nyt, får jeg mulig hed for at gøre en forskel – en lidt større forskel end de små, men vigtige ting i hverdagen som fx at sor tere affald, bruge mindre plast og sænke strømfor bruget,” siger Thina Saltvedt. Drivkraft for et mere bæredygtigt samfund
Thina Saltvedt har i over 10 år været olieanalytiker i Nordea og er formentlig den mest citerede person på dette område i Norge. Desuden bliver hun stadig brugt af Bloomberg, og i 2013 var Nordeas chefana lytiker den person i verden, der ramte olieprisen bedst. Det år lå den på 108 dollar per tønde. Nu er det nye tider. Siden årsskiftet har den 46 årige kvinde fra Vestfold arbejdet med grøn energi og klimarisici i Nordeas afdeling for sustainable fınance. ”Vi ønsker at være en drivkraft for et grønnere og mere bæredygtigt samfund og ser allerede en mærk bar ændring hos forbrugere og investorer, der stiller krav om ansvarlige investeringer,” siger hun. På forkant
”Finansiering og adgang til kapital er væsentlige fak
share
40
torer i klimadebatten, selvom det ikke tidligere har været diskuteret særligt meget. Uanset om man skal investere i et projekt eller låne penge til en virksom hed, spiller fınansiering en væsentlig rolle,” under streger Thina Saltvedt. Nordea har længe været på forkant med kunder nes forventninger og udviklingen for at styrke de miljømæssige, sociale og samfundsmæssige frem skridt. Bankens egne fonde er underlagt strenge ret ningslinjer for ansvarlige investeringer, blandt andet FN’s principper for miljø, ejerskab og sociale forhold. Det betyder blandt andet, at opsparede midler for valtes på en ansvarlig måde og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Selvom hovedansvaret ligger hos dem, der kan gøre en stor forskel, eksempelvis myndigheder og store virksomheder, skal man som privatkunde også have mulighed for at vælge miljøvenlige investerin ger. Som pensionsopsparer bør man eksempelvis kunne stille krav til banken, så man ikke pludselig bliver delejer af en kinesisk stålfabrik, der forurener meget. For selvom man gør miljøet en tjeneste ved at spise økologisk og sætte pant på tom emballage, kan de opsparingsvalg, man træffer, få en langt større og vigtigere effekt.
2018#05
share
41
2018#05
Med eksperten på arbejde
Bidrager til den grønne omstilling
I sin nye rolle skal Thina Saltvedt netop gøre det lettere at investere bæredygtigt. Nu skal hun analysere og pris sætte klimarisici – og på den måde bidrage til, at penge investeringerne gør en forskel for klimaet. I over 10 år har banken tilbudt ansvarlige investeringer i forbindelse med opsparing i fonde, men nu skal bære dygtig investering være en del af bankens kerneforretning og også gælde de øvrige produkter og tjenesteydelser. ”Det, jeg synes er virkelig sjovt ved dette, er, at vi som bank kan bidrage til den grønne omstilling ved at hjælpe med at flytte kapital, som giver et afkast både økonomisk og socialt,” siger Thina Saltvedt.
Finansiering og adgang til kapital er væsentlige faktorer i klimadebatten, selvom det ikke tidligere har været diskuteret særligt meget. Fakta om Thina Saltvedt De tidlige år: Født i Tønsberg. Opvokset på Nøtterøy i Vestfold Amt og har boet syv år i Manchester i Storbritannien. Uddannelse: • Doctor of Philosophy (Ph.D.)/doktorgrad i economics fra University of Manchester Institute of Science and Technology (UMIST). • Master of Science (MSc) i international business fra University of Manchester Institute of Science and Technology (UMIST). • Skatteret, Univer-
share
sitetet i Oslo, Det Juridiske Fakultet. • Bachelor of Science (BSc) i micro economics, Norwegian School of Management.
Analysis and Structure. • Senior administrative officer (SAO), Chartered Institute of Bankers (CIB), Manchester, UK.
Job: • Senior advisor, Sustainable Finance, Climate and Energy, Nordea Bank AB. • Chief analyst, Macro/Oil, Nordea Markets FICC, Nordea Bank. • Controller, Operational Risk, Nordea Markets NO, Oslo. • Junior advisor, Norges Bank, Financial Stability, Financial
For øjeblikket sidder Thina Saltvedt også i klima- og miljøministerens klimaråd og i Circular Norways fagråd. Bosted: Oslo. Fritidsinteresser: Løb, ski, ture på fjeldet og i skov og mark samt rejser.
42
Med energiske forklaringer og et kropssprog, der ud stråler engagement, fortæller Thina Saltvedt, hvordan banken kan være med til at skabe forandringer i virk somheder, der har potentiale til at blive mere miljøven lige. Hun fortæller også, hvordan hun og kollegerne giver de forskellige virksomheder en score (foretager en så kaldt ESGanalyse) i forhold til de bæredygtighedskrite rier, banken har, og ikke mindst om alle de muligheder, der er i de forskellige brancher. Thina Saltvedt er optimistisk og tror, at man kan opnå store og vigtige forandringer, som vil bidrage til den grønne omstilling. ”Vi er nødt til for alvor at få gang i den grønne omstil ling og træde pedalen i bund, så vi får fart på. Vi er al lerede gode til meget i Norge, men kan kun blive bedre,” siger Thina Saltvedt og tilføjer, at investeringerne i grøn energi siden 2011 har været ret stabile i Europa, mens de samlet set er steget på verdensplan. Førende inden for vind og sol
Sidste vinter var hun i Kina – et land, som virkelig har fået øjnene op for betydningen af bæredygtige løsninger. ”Dér har man set og mærket på egen krop, hvad det vil sige at gøre noget ved forureningen, som længe har påvir ket levealderen negativt, ødelagt jorden og forurenet flo der og havområder så meget, at man ikke kan bruge dem. I Kina er den økonomiske vækst sket på bekostning af miljøet, men nu, hvor kineserne virkelig har satset på sol og vindenergi, begynder CO2udslippene at flade ud. Den voldsomme stigning er stagneret,” fortæller Thina Saltvedt. Kina skal bruge 3.000 milliarder norske kroner på vedvarende energi som sol, vand og vindkraft inden 2020, blandt andet for at få energiforbruget væk fra for urenende kul. Landet er allerede verdensførende inden for udbygning af vind og solenergi, og med disse inve steringer vil Kina fortsat være førende inden for vedva rende energi på globalt plan. Fra miljøsynder til drivkraft
Thina Saltvedt blev inviteret til Kina i december 2017 for at deltage i CCICED’s åbne forum. CCICED står for ‘China Council for International Cooperation on En vironment and Development’. CCICED er et rådgivende organ for de kinesiske myndigheder, og blandt andet var den kinesiske miljøminister til stede. Thina Saltvedt deltog i et panel, som skal bane vej for Kinas fremtidige klima og miljøprofıl inden for økonomi og fınans. Hun talte blandt andet om, hvordan banken arbejder med grøn fınansiering og prissætning af klimarisici. Thina Saltvedt ved, at det er vigtigt at få viden om og erfaring med, hvilke muligheder det giver, at store lande som Kina tager markante skridt og satser på vedvarende energi. ”Kina har for alvor indset, at hvis de skal skabe en bæ redygtig økonomisk vækst, kan det ikke længere ske på bekostning af miljøet og klimaet,” siger Thina Saltvedt. ”Landet er på vej til at gå fra at være verdens miljøsynder til at blive en dominerende drivkraft på klimaområdet.”
2018#05
Stars-fonde
SANNA
SEVÄNEN
share
T EKST
Bæredygtige investeringer giver gode afkast Investering i Nordeas Stars-fonde er en fin måde både at få udbytte og tage ansvar for klodens fremtid.
1
2
Mindre risiko At blive ramt på sit omdømme er en stor risiko for virksomheder, som ikke optræder ansvarligt og bæredygtigt. En miljøkatastrofe, brug af børnearbejde eller bestikkelse kan sende aktiekursen nedad i lang tid. Samtidig kan det medføre et omfattende økonomisk erstatningsansvar, som direkte kan påvirke virksomhedens resultat.
Læs mere på nordeainvest.dk/stars
3
Bæredygtig investering Virksomheder, som tager hensyn til miljøet, har ofte et betydeligt mindre CO2fodaftryk end tilsvarende virksomheder. På den måde kan du ved at investere i en Stars-fond også minimere dit CO2-fodaftryk som investor. Virksomheden vil i samarbejde med Nordea kunne udvikle sig mere bæredygtigt, og samfundet får et skub den rigtige vej.
Foto: Mari Lahti
Teamet ser selvfølgelig også på de økonomiske nøgletal – og bæredygtige virksomheder med det bedste afkast vælges som investeringsobjekter.
4
Store forventninger Nordea mener, at de selskaber, der aktivt håndterer miljøforhold, sociale forhold og selskabsledelse, og som formår at integrere disse elementer i den daglige drift, udsætter sig for mindre risiko end konkurrenterne. Stars-fondene udvælger de bedste selskaber baseret på disse kriterier. På den måde gør vi det muligt at opnå et stabilt, langsigtet afkast.
2018#05
Du kan vælge mellem flere Nordea har tre Stars-fonde. Nordea Emerging Stars investerer i nye markeder, som er under udvikling, og Emerging Stars har siden begyndelsen i 2011 givet bedre afkast end et gennemsnit af andre markeder under udvikling. De øvrige er Nordea Global Stars og Nordic Stars. Du kan læse mere om fondene på vores hjemmeside.
sløse med vores vand. Derfor vil de virksomheder, som bruger færre ressourcer, stå stærkere på fremtidens markeder. Dette eksempel konkretiserer nogle af de faktorer, som er helt centrale, når vi taler om bæredygtig investering. Miljøet har gavn af ansvarlige investeringer, og samtidig styrkes virksomhedens konkurrenceevne. Nordeas Stars-fond investerer i selskaber, som har fokus på miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Analysen bliver altid udført af Nordeas eget team for bæredygtige investeringer.
43
Nordea har sit eget team, som overvåger og tester, om investeringer er bæredygtige. Som eksempel kan vi se på to virksomheder, der producerer jeans. Den ene har en helt traditionel produktionsmetode og bruger tusindvis af liter vand til at fremstille et par bukser. Den anden virksomhed arbejder hele tiden på at udvikle sin produktion, så den bliver mere effektiv og vandøkonomisk. Hvilket selskab vil du helst investere i? Ifølge FN bliver klodens vandressourcer stadig mere sparsomme, og om 20 år har vi ikke længere råd til at
2018#05 44 share
Mangfoldighed
Kvinder i topledelse giver stabile afkast til investorerne En ny analyse af de 100 største virksomheder i Norge, Sverige, Finland og Danmark viser, at virksomheder med kvinder i topledelsen leverer mere stabile resultater. Andelen af kvinder i virksomhedernes bestyrelser og direktioner er vokset betydeligt, viser analyse fra Nordea Markets. AF
PED E R
I løbet af de sidste 10 år er der kommet væsentligt flere kvinder ind i topledelsen i de største virk somheder i Norge, Sverige, Finland og Danmark. ”Kvinder er stadig i mindretal, men udviklingen er gået i den rigtige retning,” siger Johan Trocmé, director i Nordea Markets Research. Han har an
B J E R G E
I L L U S T R A T I O N :
J Ø R G E N
S T A M P
svaret for en analyse af de 100 største virksom heder i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Stabile afkast er en styrke
Analysen viser, at kvinderne gør en forskel i top pen af nordisk erhvervsliv. Virksomheder med en
GENNEMSNITLIGT UDSVING I AFKAST AF DEN ANVENDTE KAPITAL (ROCE) 2004-16 0.0
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
Standardafvigelse
Bestyrelse · Lille kønsfordeling Bestyrelse · Stor kønsfordeling
Direktion · Lille kønsfordeling Direktion · Stor kønsfordeling
VIRKSOMHEDER MED KVINDER I LEDELSEN PRÆSTERER MERE STABILE AFKAST Virksomheder med en større diversitet i ledelsen præsterer mere stabile afkast over tid end virksomheder, hvor ledelsen kun består af mænd. Det viser Nordeas analyse af de største børsnoterede virksomheder i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Her skal man være opmærksom på, at et lille udsving (blå) er bedst.
Kilde: Company data, FactSet and Nordea Markets
ANDELEN AF KVINDER MED BESTYRELSESPOSTER ER VOKSET I Norge, Sverige, Finland og Danmark har kvinderne fået flere bestyrelsesposter, hvis man ser på de største børsnoterede virksomheder. Norge, der har indført kvoter for kvinder i toppen af erhvervslivet, fører an, men de øvrige lande er også kommet godt efter det i perioden fra 2004 til 2016.
ANDELEN AF KVINDER PÅ DIREKTIONSGANGENE ER STEGET I løbet af de sidste 12 år er antallet af kvinder i erhvervslivets top steget i Norge, Sverige, Finland og Danmark. De største børsnoterede virksomheder har nu flere kvinder i deres direktioner end nogensinde før. I den absolutte førerposition ligger Sverige, mens Danmark ligger på sidstepladsen.
2018#05
ANDEL AF KVINDER I BESTYRELSEN procent for de fire lande 21%
2004 2016 2004 2016
35% 11% 27% 34% 36%
2004 2016 2004 2016
12% 32%
Sverige, aktieindeks OMXS30 Danmark, aktieindeks OMXC20 Norge, aktieindeks OBX Finland, aktieindeks OMXH25
ANDEL AF KVINDER I DIREKTIONEN procent for de fire lande 2004 2016
11%
2004 2016
5% 10%
2004 2016
8%
2004 2016
9%
24%
Sverige, aktieindeks OMXS30 Danmark, aktieindeks OMXC20
20%
Norge, aktieindeks OBX Finland, aktieindeks OMXH25
17%
45
share
Næste generation Mangfoldighed
større diversitet i ledelsen præsterer mere sta bile afkast over tid end virksomheder, hvor ledelsen kun består af mænd. ”Og det betyder meget for investorerne, at de kan regne med virksomhederne. Når det gælder de 10 procent af virksomhederne med de mest stabile afkast, steg deres aktiekurs i gennemsnit med 75 procent mere end gen nemsnittet. Det bliver der lagt mærke til,” siger Johan Trocmé. Han henviser til, at store kapitalforvaltere som amerikanske BlackRock går efter at inve stere i virksomheder med en stor diversitet i ledelsen. Det er simpelthen good business. I en verden, hvor udviklingen presser speedo meteret i bund, er det afgørende, at virksom heder hører så mange forskellige stemmer som muligt, inden de lægger deres strategi, lyder rationalet. ”Udviklingen presser virksomheder med chefer af samme køn og alder, der kommer fra de samme skoler og har de samme hob byer. I stedet er det en styrke at have hold ninger og meninger, der kommer fra mange forskellige steder. Det giver et bredere beslut ningsgrundlag,” siger Johan Trocmé.
”Jeg har lært det på den hårde måde” Selv om iværksætter Birgit Aaby, kendt fra tv-programmet ’Løvens Hule’, aldrig har haft ambitioner om at blive topleder, finder hun det vigtigt at være rollemodel for kvinder i erhvervslivet. De har brug for at se, at man både kan være en god mor og topchef. Diversitet er afgørende i erhvervslivets top, mener Birgit Aaby, ejer og stifter af virksomheden Combi Service. Hvorfor er det vigtigt at få kvinder ind i en virksomheds øverste ledelse? ”Vi ser på økonomi på en anden måde. Min oplevelse er, at kvinder er mere fokuseret på at få en god stemning og en harmoni ind på arbejdspladsen.” Hvilke kompetencer kan kvinder byde ind med i erhvervslivets top? ”Vi kan være autentiske. Mange kvin der får arbejdet fra hånden for at nå hjem for at være en god mor, mens mænd vil være den sidste, der går. Så er de seje.”
Diversitet er mere end køn
I samme åndedrag understreger han, at diver sitet i forhold til fx uddannelse, etnicitet el ler alder også er faktorer, som man bør styrke som virksomhed. ”De sidste 20 år har globaliseringen taget fart. Handel hen over tidszoner har taget til. Og i Europa – hvor vi befınder os – bevæger mennesker sig på tværs af de forskellige med lemsstater i EU. Og det stiller krav om kompe tencer inden for dette,” siger Johan Trocmé.
share
Hvornår indså du, at du ville gå efter topstillingerne? ”Jeg har aldrig gået efter en top stilling på den måde. Jeg er selv stændig. Lige pludselig sad jeg i det. Jeg gik fra selv at gøre rent til at have 220 medarbejdere. Jeg har aldrig haft en drøm om at være topleder eller iværksætter. Det endte bare så dan. Jeg har lært det på den hårde måde.”
46
2018#05
”Det er simpelthen en god forretning” Katja Iversen, direktør for den internationale NGO Women Deliver, fremhæver, at analyser fra Nordea og andre viser, at diversitet er en fordel for virksomhederne. Virksomhederne klarer sig bedre, hvis de har en høj diversitet i øverste ledelse, understreger Katja Iversen, direktør for den internationale NGO Women Deliver. Hvordan skaber kvindelige erhvervsledere værdi for deres virksomheder? ”Lad mig lidt polemisk spørge: Ville man nogensinde stille det samme spørgsmål om mandlige ledere? Undersøgelser viser, at virksomheder med både mand lige og kvindelige ledere ofte leverer bedre resultater – og i hvert tilfælde ikke ringere resultater. Kvinder er lige så kompetente som mænd og tilføjer selvfølgelig stor værdi til deres virksomheder.”
”Jeg er nok blevet mindre skeptisk over for kvoter”
Hvorfor er det vigtigt at få kvinder ind i en virksomheds øverste ledelse? ”Det er simpelthen en god forretning. Og det er det rig tige at gøre. Kvinder har også en tendens til at tænke scenarier igennem på både den korte og lange bane.”
Vinderen af Djøfs lederpris 2018, Malou Mousten Dyhr Toft, vice president i Milestone Systems, tror på, at man er nødt til at skubbe til udviklingen, så flere kvinder vælger at blive topledere.
Hvilke kompetencer kan kvinder byde ind med i erhvervslivets top? ”Jeg synes, at resultatet i denne undersøgelse fra Nor dea er interessant, fordi den viser, at det er diversite ten, som er vigtig. Det er samspillet i en virksomhed, når der er forskellige synspunkter, der brydes. Vi bliver klogere af hinanden, bringer forskellige kompetencer i spil og fınder en bredere og bedre fælles vej fremad.”
Diversitet er afgørende for, at virksomhederne kan træffe de bedste beslutninger, mener Malou Mousten Dyhr Toft, vice president i Milestone Systems. Hvorfor er det vigtigt at få kvinder ind i en virksomheds øverste ledelse? ”Ofte er topledelse karakteriseret ved, at man skal løse komplekse problemer. Det er sjældent, at man står over for noget, der ligger lige til højrebenet. Og det er svære afvejninger, der skal foretages. Her er det vigtigt at turde have flere perspektiver i spil og så mange infor mationer som muligt.” Hvilke kompetencer kan kvinder byde ind med i erhvervslivets top? ”Jeg tror, at det er rigtig svært med en generalisering. Men kvinder er måske lidt bedre til at se helheden, og hvordan beslutningerne påvirker denne og de folk, der er i den.” Har du selv ændret holdning til, hvordan man får flere kvinder ind i erhvervslivets top? ”Jeg er nok blevet mindre skeptisk over for kvoter for kvinder i ledelsen. Jeg tror ikke, at der er nogen menne sker – kvinder eller mænd – der ønsker at få et job på den måde. Man vil gerne være et sted, fordi man er den bed ste. Omvendt erkender jeg, at det ikke går hurtigt nok.”
2018#05
47
share
Næste generation Eksperten har ordet
T EKST
JULIANN
LOUISE
LARSEN
Undgå onlinesvindel Efterhånden som teknologien bliver lettere tilgængelig, bliver svindlerne mere udspekulerede. Sådan gennemskuer du de kriminelles metoder på nettet.
Artiklen er baseret på et interview med en ekspert fra Fraud Awareness & Communication i Nordea. Af hensyn til sikkerheden publicerer vi ikke navn og billede på eksperten, som er interviewet. Nordeas afdeling Fraud Awareness & Communication har til opgave at forklare og formidle til så mange mennesker som muligt, både kunder i banken og andre, hvad digital svindel er, hvordan det foregår, og hvad man kan gøre for at undgå at blive snydt.
Hvor meget ved folk i almindelighed om svindel på nettet? Det er meget forskelligt, og mange har egne erfaringer, som de gerne vil dele. Der er også nogle, som ikke ved, eller som glemmer, hvordan man skal op bevare private og fortrolige op lysninger som fx adgangskoder og kreditkortoplysninger – eller som ikke tager det så alvorligt.
share
Hvordan arbejder Nordea og Private Banking med datasikkerhed? Vi arbejder med flere lag sikker hed, hvor der naturligvis er me get, som er fortroligt, men et en kelt eksempel, som mange kender til, er indlogning med NemID. Vi har også et stort ønske om at udbrede viden om onlinesvindel og om, hvordan det kan forebyg ges. Så kan vi sammen bekæmpe denne form for kriminalitet. Vi har en række interne sik kerhedssystemer, som overvåger, at tingene er, som de skal være, og et alarmsystem, der aktiveres, hvis der er noget galt. På denne måde kan vi opdage forsøg på svindel, inden der sker skade. Det betyder, at vi er godt forberedt på uønskede hændelser.
48
Hvilke udfordringer møder du i dit arbejde? Alle nye digitale løsninger og kundesystemer analyseres af svindlere, der forsøger at fınde et sårbart punkt, som de kan udnytte, ofte gennem det, der kaldes social manipulation. Det kan være via netdating eller mails fra svindlere, der efterlig ner et kendt varemærke. Desværre er det ikke alle, der er bevidste om risikoen for kri minalitet på nettet. Når det lyk kes nogle kriminelle at svindle, kan der opstå en ’hype’, hvor man ser den samme type svin del flere steder. Derfor arbejder vi på at kortlægge alle svagheder for at beskytte brugerne.
2018#05
share
Fire tips til at undgå digital svindel 1. Sørg for, at hemmelige oplysninger ikke videregives. 2. Hvis et tilbud virker for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis også. Vær opmærksom på annoncer på Facebook, datingsider, sms’er fra fremmede numre og mails med vedhæftede filer og link, som du bliver bedt om at klikke på. 3. Vær opmærksom på mærkelige sætninger og grammatiske fejl i mails og sms’er, især hvis de ser ud til at komme fra aktører, der normalt er professionelle.
Hvorfor er arbejdet med at forhindre datasvindel vigtigt? Først og fremmest fordi alle kan være uheldige og blive offer for svindel. Man kan ikke kun mi ste penge – vi har set mange til fælde, hvor folk er blevet snydt via datingsider, fordi de tror, at de har mødt deres soulmate. De sender penge på grund af kærlig hed og får senere at vide af ban ken, at de er blevet snydt. Det er vores opgave at beskytte dem mod økonomisk tab, og vi oplever, at vi i en del tilfælde kan forhindre svindel, som kræver meget følelsesmæssigt.
Den teknologiske udvikling går stærkt. Hvordan arbejder man med datasikkerhed i dag sammenlignet med for 10 år siden? I dag prioriteres bekæmpelse af cyberkriminalitet, og der er mange, der beskæftiger sig med det. Vi har fået større viden, er bedre organiseret og følger med i den teknologiske udvikling, men det gør svindlerne også. De er ble vet mere udspekulerede, og der er blandt andet færre tydelige tegn på snyd, såsom grammatiske fejl. Internetkriminaliteten stiger også, fordi folk bruger mere tid på net tet. De kriminelle forsøger hele tiden at være et skridt foran, men det gør vi også.
2018#05
Hvad skal man gøre, hvis man har mistanke om, at man er blevet snydt? Først skal man kontakte ban ken for at få overførslerne stop pet. Både forsøg på kriminalitet og fuldbyrdede forbrydelser skal meldes til politiet. Om muligt skal man gemme mails, sms’er, soft ware eller andre oplysninger, som kan knyttes til svindlerne, så ban ken eller politiet kan kigge på det. Til slut vil jeg også opfordre dem, der har været udsat for svindel, til at fortælle andre om det for at undgå, at de går i samme fælde. Generelt anbefaler vi, at man ikke klikker videre eller svarer, hvis man får beskeder og emails fra ukendte, mærkelige numre – især ikke hvis teksten er underlig og indeholder grammatiske fejl.
49
4. Lad være med at afgive følsomme oplysninger via telefonen, hvis du ikke genkender nummeret eller ikke er helt sikker på, hvem du taler med.
share
Klummen
2018#05
50
Når præsidenter går på Twitter Har du som mange investorer rundtom kring fulgt med i årets helt store drama – nemlig den eskalerende handelskonflikt mellem USA og det meste af verden – er det med god grund. Selv om du ofte vil høre mig sige: ”Lad ikke avisoverskrifter diktere din investeringsbeslutning” og ”Se igennem den politiske støj”, har det været svært helt at ignorere stormen af tweets fra den ame rikanske præsident Donald Trump og hans trusler om handelsøkonomiske repressalier mod bl.a. Europa og Kina. Heldigvis er det sjældent, at enkeltpolitikere på trods af den megen taletid rent faktisk kan påvirke øko nomien eller selskaberne i et sådant omfang, at investeringsstrategien bør ændres. Nøglespørgsmålet, man som investor bør stille sig, er ikke, hvad politikerne gerne vil, men hvad de rent faktisk har mandat og flertal til at gøre. I tilfældet med den globale handelskonflikt er det derfor i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt præsident Trump også har magt, som han har agt. Ser vi på præsidentens agenda og hans begrænsnin ger, forklarer det meget af den udvikling, vi har set i 2018. Når den handelspolitiske konflikt har stået så højt på investorernes agenda, skyldes det ikke mindst, at ben spænd for den globale handel vil påvirke den økonomiske vækst og virksomhedernes indtjening negativt. Derfor er det også en bekymring, som trods alt bør have en vis vægt i strategien på den taktiske horisont. Selvom Trump næppe afsporer det globale opsving, så har verdensøkonomien tabt en smule tempo i første halvår af 2018. Der for har vi også set, at Twitter i perioder har kunnet diktere markedsudviklingen – og at enkelte tweets fra Trump ligefrem har kun net sende de globale aktiemarkeder i rødt. Særligt det, at han gør en dyd ud af at være uforudsigelig som en del af forhandlings
spillet, har bidraget til at gøre investorerne mere usikre. Bombastiske udmeldinger giver overskrifter og sælger aviser, men er i min dre grad noget, der påvirker det langsigtede investeringsafkast. Er du langsigtet investor, er det derfor vigtigt ikke at blive unødigt bekymret og tage forhastede investeringsbe slutninger, når den amerikanske præsident går på Twitter.
Bombastiske udmeldinger giver overskrifter og sælger aviser, men er i mindre grad noget, der påvirker det langsigtede investeringsafkast.
Af Andreas Østerheden Hansen seniorstrateg
TEKST
CHRISTOFFER
RICHARD
MØLLER
Norge GPS, radarer, kameraer og sensorer sørger for, at det næsten 80 meter lange containerskib navigerer sikkert rundt på sin cirka 60 kilometer lange rute langs Norges sydkyst. Skibet kan selv lægge til og fra i havnene på sin vej.
TEKST
CHRISTOFFER
RICHARD
MØLLER
Er fremtidens skibe førerløse? Det norske containerskib Yara Birkeland bliver verdens første fuldt elektriske og automatiserede fragtskib. Det besætningsløse skib vil erstatte 40.000 årlige køreture på de norske veje – og er en både billigere og mere klimavenlig løsning. Det er ikke uden grund, at Yara Birkeland bliver kaldt for havets Tesla. For når det eldrevne containerskib i fremtiden skal transportere tonsvis af gødning langs den norske sydkyst, bliver det uden en kaptajn ved roret. Faktisk vil der overhovedet ikke være nogen besætning om bord. Når skibet efter planen bliver søsat i slutningen af 2018, vil det være verdens første selvsejlende skib. Det er det norske skibsværft Kongsberg, der har udviklet robotskibet til gødningsproducenten Yara. Ifølge professor ved Institut for Elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Mogens Blanke rummer den nye type containerskib et stort potentiale inden for fremtidens skibstrafik: ”Yara Birkeland er et godt eksempel på, at god
2018#05
Samtidig vil en fast, energieffektiv sejlhastighed på 11 kilometer i timen være med til at holde driftsomkostningerne nede.
økonomi, øget sikkerhed og bæredygtighed er foreneligt. Automatisering og elektrisk fremdrift sparer omkostninger for både virksomheden og samfundet.”
Strømmen kommer Sparer en masse i løn
fra ét batteri
Selvom Yara Birkeland med sin pris på omkring 160 millioner kroner har kostet omkring tre gange så meget at bygge som et traditionelt containerskib på samme størrelse, er pengene ifølge professor Mogens Blanke godt givet ud. Det besætningsløse fragtskib er nemlig markant billigere i drift. Foruden at spare lønudgifter ved ikke at have mandskab om bord slipper Yara for at betale løn til de hundredvis af lastbilchauffører, der i dag kører rundt med gødningen.
Robotskibet vil også komme miljøet til gode. Et kæmpe elbatteri leverer al energi til skibet, som derfor ikke udleder noget CO₂ i sig selv. En stor kontrast til de 40.000 årlige kørsler med dieseldrevne lastbiler, der i dag står for transporten af gødningen, og som udleder store mængder kvælstof og CO₂. Yara Birkeland vil til at starte med blive testsejlet med en besætning om bord, men vil efter planen være fuldstændig automatiseret i år 2020.
51
En computer bliver aldrig træt Ifølge professor Mogens Blanke kommer Yara Birkeland til at øge trafiksikkerheden både til vands og til lands. Ved at lade en utrættelig computer styre sejladsen vil man kunne undgå grundstødninger og kollisioner mellem skibe, som skyldes menneskelige fejl. Og ved at lade skibet erstatte hundredvis af lastbiler vil man højne trafiksikkerheden på de norske veje.
share
tendens
Fra skrivebord til drejebænk Flere og flere forlader deres trygge kontorjob til fordel for et gammelt håndværksfag. En af dem er Anders Thams, der forlod en karriere som succesfuld embedsmand for at blive møbelsnedker. Vi ser på, hvad der får højt betalte funktionærer til at skifte excelarkene ud med en hverdag, hvor det handler om at bygge en stol, brygge en øl eller fremstille et smykke. Tekst Anders Ryehauge/Foto Andreas Houmann
share 52 2018#05
share
53
2018#05
tendens
Anders Thams var midt i, hvad mange vil betegne
som en lovende karriere. Han var 31 år og ansat som embedsmand i Finansministeriet med ansvar for kommuneøkonomi og afbureaukratisering. Det var sådan set gået slag i slag fra barnsben. Som søn af en forsker og en skoleleder var det naturligt, at han selv gik den akademiske vej, så da karaktererne var gode i gymnasiet, fortsatte han videre på statskundskab, og da karaktererne også var gode der, fik han job i Økonomistyrelsen og siden en eftertragtet stilling i Finansministeriet. Lønnen var tilmed rigtig fin. Det næste naturlige skridt for ham havde været at søge videre som kontorchef i en statslig institution. Men denne solbeskinnede formiddag i 2018 sidder Anders Thams på en bænk foran en rød murstensbygning i en baggård på Amager i København. Det støjer fra maskiner, og så snart man træder indenfor, er det til duften af savsmuld. Rundt langs væggene står træ i nær sagt alle former og varianter. Det er hans værksted og et af de steder, hvor han har brugt mest tid de forgangne fem år. For i stedet for at træde videre op ad karrierestigen valgte han at starte helt forfra. Som møbelsnedker. ”Før var det jo meget regneark, og det var sådan set både
sjovt og spændende. Men jeg kunne mærke, at der manglede noget andet for mig. Jeg blev mere og mere i tvivl om, hvad jeg ville med mit job. Samtidig kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at udfordre mig selv på en anden måde end den rationelle, videnskabelige tilgang. Jeg manglede simpelthen den rumlige, kreative, formskabende del. Jeg anede ikke, om det var noget, jeg kunne finde ud af, men det blev tydeligt for mig, at jeg var nødt til at prøve.” Og faktisk er Anders Thams langtfra den eneste, der har byttet skrivebordsjobbet ud med et gammelt håndværk. Snotten i noget andet
I begyndelsen af 2018 kunne The Economist berette om højtuddannede amerikanere, der forlader deres velbetalte kontorjob for at starte såkaldte second careers som bryggere, bagere, pottemagere og andet. ”Det nye boom i den håndværksmæssige økonomi peger på den moderne økonomis svigt og måske også dens fremtid,” står der i artiklen, der bærer navnet ’Crafting a Life’ (oversat: Forme et liv). Da industrialiseringen gjorde sit indtog i midten af 1800-tallet, var det på bekostning af håndværket, og op gennem de efterfølgende knap 100 år forsvandt mange af de traditionelle håndværksfag. Menneskeheden har meget at takke industrialiseringen for, og nutidens kontoransatte har en bedre levestandard end nogensinde før i historien. Alligevel, skriver The Economist, ser vi ’intelligente og velhavende mennesker i den rigeste del af verden, der skaber arbejdsmæssige tilværelser, der i højere grad minder om dem fra tiden før den industrielle revolution. Deres opblomstring fortæller meget om vores ønsker og behov og kan give svar på, hvordan vi bedre tilfredsstiller os selv i fremtiden’. ”Det er ikke altid, fuldtidsansatte får den tilfredsstillelse ud
Miika Lipiäinen
Whisky. Selvom hverken Miika Lipiäinen eller de fire andre grundlæggere af Kyrö Distillery havde erfaring med at producere rye whisky, da de gik i gang i 2012, har de haft stor succes. De har 16 fuldtidsansatte i dag og omsatte i 2016 for godt 27 millioner kroner. De er også begyndt at producere rye gin, og i 2015 vandt deres Napue Rye Gin ‘Best Gin for Gin and Tonic’ i The International Wine and Spirit Competition. Året efter vandt den også guldmedaljen i San Francisco World Spirits Competitions premium gin series.
Fo t o: PR
share 54 2018#05
share
Annika Gustavsson Smykker. I stedet for at have en eller to ansatte på fuldtid har Annika Gustavsson tre deltidsansatte. Det er et bevidst valg, så de kan bruge halvdelen af deres arbejdstid på egne projekter. Hun tror på, at man får gladere ansatte, hvis de også selv føler friheden ved at skabe deres helt eget ved siden af.
Fo t o: PR
gamle dage var identitetsgiverne bare nogle andre. Samtidig er der i dag større muligheder for at indfri sine værdier i arbejdslivet. Den måde, folk tænker arbejde på, er meget anderledes end for 30 år siden, men mange virksomheder er stadig indrettet som dengang. Hvis folk skal blive ved med at sidde ved skrivebordet fra 8 til 16 hver dag, skal ledelsen blive bedre til at synliggøre meningen med deres arbejde ud over bare at tjene penge.” Den gode smag
55 2018#05
af deres profession, som de oprindeligt håbede på. Resultatet af arbejdet er ofte en abstraktion – en analyse, måske – der så fører til en bunke penge, der så står på en bankkonto, hvilket i sidste ende kan være svært at finde personlig stolthed i.” Kirsten Østergaard er direktør og fremtidsforsker i virksomheden Firstmove. Hun har særligt inden for de seneste tre-fire år lagt mærke til en lignende søgen væk fra højtbetalte kontorjob til fordel for gamle, traditionelle håndværksfag i Norden. Det er i høj grad et storbyfænomen, men derudover er de demografiske træk vidt forskellige. ”Fællestrækket for dem, der tager skiftet, er, at det handler mindre om at blive direktør for at tjene mange penge og i højere grad om at få lov til at udvikle og præge tingene selv. Det kan være sværere at finde den dybere mening, når man sidder på et kontor. Derfor har håndværket en naturlig tiltrækning, for her får man hænderne ned i materien. Man skaber tingene og ser dem forme sig,” siger hun. At sætte spørgsmålstegn ved sit arbejdsliv kommer i naturlig forlængelse af bæredygtighedsbølgen, som vi har set siden årtusindskiftet, mener Kirsten Østergaard. ”Der kommer en modreaktion på rent ud sagt at have siddet med snotten nede i excelarkene i så mange år. Men modreaktionen er ikke for modreaktionens skyld, men fordi der er nogle værdimæssige afsavn, som det nuværende arbejdsmarked ikke kan imødekomme. Behovet for at arbejde er ikke det samme, som det historisk har været og var for bare 10-20 år siden. Det økonomiske aspekt er rykket i baggrunden til fordel for det identitetsmæssige,” siger hun og fortsætter: ”Vi har altid søgt en større mening med tilværelsen, i
Den følelse kan 37-årige Miika Lipiäinen nikke genkendende til. For fire år siden arbejdede han med udviklingsstrategier for den finske afdeling af farmaceutgiganten GlaxoSmithKline. ”Mottoet i firmaet var: ‘Do more, feel better, live longer’. Intet i min afdeling var forbundet til den reelle mission om at helbrede mennesker. Altså, det gik op for mig, at jeg kunne have siddet i IBM eller Walmart eller noget tredje og have lavet præcis det samme. Det føltes bare forkert. Jeg manglede helt klart en jordnær forbindelse til den oprindelige mission,” siger han. Da Miika Lipiäinen begyndte at tumle med ideen om at fremstille rye whisky i stedet, viste det sig, at han ikke var den eneste, der havde det sådan. Sammen med fire venner, der var alt fra bioanalytiker til afdelingsleder i et skibsmotorbyggefirma, startede han i 2012 whiskydestilleriet Kyrö Distillery i det vestlige Finland. ”Der er så mange ting i samfundet og vores dagligdag, der er abstrakte, og som vi ikke rigtigt forstår. Det har helt klart været en afgørende faktor for mig at kunne lave noget, der rent fysisk kan nydes efterfølgende. Alle kan sgu forstå god smag.” Godt 1.000 kilometer væk i sydvestlig retning er det også
tendens
den gode smag, der optager 36-årige Leif Klokk. Fra udkanten af Oslo har han siden 2016 drevet sit bryggeri Klokk & Co. Før det forhandlede han kontrakter til oliefelter ud for Norge, men også flere afrikanske lande for den amerikanske olieservicegigant TechnipFMC. Et eftertragtet job, han havde landet efter at have fået sin master i business. ”Det var store, lange processer og en masse bureaukrati. Det var virkelig interessant og sjovt i de første år. Jeg fik brugt, hvad jeg havde lært på uddannelsen, blev hele tiden udfordret, og der var ligesom en karriereudvikling i det. Det var fedt. Jeg fik også brugt mit jakkesæt,” siger Leif Klokk og griner: “Når du forhandler med kæmpe oliefirmaer som Total, Eni og Statoil, tager det måske fem år, før du ser resultatet i form af en kontrakt, og derefter er det så nogle andre, der rent fysisk bygger det. Efter noget tid, hvor du er nået til et vist niveau, begynder en form for selvrealisering. Hvad er det egentlig, du vil opnå? På et personligt plan havde jeg altid været interesseret i at skabe noget. Jeg kunne godt lide at lave mad, gå og arbejde på huset og den slags. Jeg begyndte at overveje, om jeg måske også skulle til at arbejde med noget, hvor jeg rent faktisk kunne se det fysiske resultat af min tid – skabe noget nyt, få det ud til folk og få en direkte feedback.”
snedkeriets kunst, var det som nybegynder, først på selve uddannelsen og siden i den obligatoriske lærlingeperiode. ”Jeg har altid lært meget med hovedet, og det tager ikke lang tid at forstå en idé. Det er noget helt andet at lære med hænderne. Hvis du skal forstå, hvordan man sliber noget, så det ser godt ud, tager det bare 10.000 forsøg. Det er jo megafrustrerende i starten,” siger han og fortsætter: ”Men det betaler sig 100 procent i sidste ende. Jeg havde simpelthen brug for at lave noget, som skulle stå testen, om det holder eller ej, og der må man bare sige, at som møbelsnedker er den del meget tydelig. Folk kan se, om det er en god eller dårlig stol. Man har en helt anden fornemmelse, når man er færdig med en stol, end når man afleverer en 30-siders rapport.” Annika Gustavsson oplevede en lignende følelse, da hun efter 10 år som afdelingsleder i PayEx, en af Skandinaviens største koncerner inden for betalingsløsninger, tog et års orlov for at studere smykkedesign. ”I løbet af det her år opdagede jeg, at jeg var meget mere kreativ, end jeg var klar over. Det er nemt at overse, når man sidder fra 8 til 17 på et kontor hver dag og kommer hjem bagefter og er træt,” siger hun. Da det var tid til, at hun skulle tilbage til kontoret, stod det pludselig klart for hende, at det ville være det helt forkerte. ”Man snakker så tit om mavefornemmelsen, men jeg tror, de fleste glemmer at lytte til den. I stedet lytter man til hovedet, der fortæller, hvad der er mest fornuftigt. I mit tilfælde havde det været at gå tilbage til mit faste og velbetalte job, men efter at have prøvet det andet var det ikke muligt. Det kunne ikke give mig samme tilfredsstillende følelse af at få en idé, forsøge at realisere den og relativt hurtigt derefter se resultatet.” I dag driver hun sin egen smykkebutik i Visby på Gotland og beskæftiger tre fuldtidsansatte. For Annika Gustavsson er det vigtigt at tage diskussionen op på et større eksistentielt plan. ”Hvis man tænker over, at man en dag skal dø, får det også større betydning, hvad man rent faktisk bruger sin tid på, og
Hvad man efterlader på jorden
I dag driver Anders Thams virksomheden Moebe, der beskæftiger ni fuldtidsansatte. For nylig har de været nødt til at bytte deres oprindelige kontor på knap 100 kvadratmeter ud med et, der er tre gange større. Men da han i første omgang sagde farvel til Finansministeriet for at kaste sig ud i møbel-
Kirsi Pitkänen
Fo t o: PR
share
Trækasser. Kirsi Pitkänen arbejder udelukkende med finsk træ, hvilket blandt andet har givet ‘Design from Finland’-mærket for ‘finsk designkvalitet’. En af hendes mest populære designs er Tuomaala, en lille træstol af fyrretræ. Hun var inspireret af den træstol i familiens sauna, som man altid væltede på, hvis man stillede sig forkert op på den. Hun skilte den ad og konstaterede, at den bestod af 17 forskellige dele. Det havde hun svært ved at se var nødvendigt for så simpel en stol, så hun fremstillede en ny i fem dele – der ikke vælter, når man stiller sig op på den.
56
2018#05
Anders Thams
Selvvalgt arbejdsstress
2018#05
Den nye håndværksmæssige økonomi udspringer ikke i et oprør mod mængden af arbejde. For de fleste, der har taget karriereskiftet, er der mindst lige så meget arbejde som tidligere og ofte endnu mere. Det kan 50-årige Kirsi Pitkänen skrive under på. Hun driver virksomheden Laatikkokauppa, der sælger trækasser, lidt uden for Helsinki.
57
hvad man efterlader her på jorden. Det giver mig en kæmpe tilfredsstillelse, at jeg skaber noget helt konkret, som vil have en værdi for andre, også længe efter at jeg selv ikke er her.”
”Jeg har ikke særlig meget fritid, og min stress kan nogle gange være ret stor, men til gengæld har jeg skabt den helt selv. Det er en livsstil, jeg selv har valgt. Ingen siger til mig, hvad eller hvornår jeg skal gøre noget. Jeg kan være her 16 timer om dagen, hvis jeg vil, og hvis jeg ikke gider en dag, så lader jeg bare være med at møde op. Jeg elsker det,” siger hun. Forinden arbejdede hun 10 år som afdelingsleder i Stockmann, en af Nordens største stormagasinskæder, men begyndte at bruge mere og mere tid på at renovere gamle vinduer og døre i faderens firma. Da hun på et tidspunkt omkring julen 2013 skulle bruge nogle trækasser som gaver til kunder, kunne hun ikke finde nogen, der var bare nogenlunde flotte, så hun endte med at fremstille dem selv. De fik så positive tilbagemeldinger, at hun begyndte at fremstille flere, og i 2014 var efterspørgslen så stor, at hun kunne åbne sin egen butik. ”Jeg elsker duften af træ, og jeg elsker at bruge træ som materiale til at skabe noget. Det har jeg i virkeligheden altid gjort, men jeg tror bare, at det er nemt at komme til at følge flowet i en karriere uden egentlig at tænke over, hvad der er ens drøm. En dag gik det op for mig: It’s now or never, hvis jeg skal skabe noget,” siger hun. Hos danske Moebe er det planen at fortsætte væksten de kommende år. Men det betyder også, at Anders Thams er nødt til at sætte bedre rammer op for sig selv, for på det seneste har han nemlig fundet sig selv lidt tilbage i den gamle rolle, hvor det meste af tiden går foran skærmen med årsrapporter, forhandleropgørelser, lønudbetalinger og den slags. ”Pludselig er man tilbage ved sine excelark,” siger Anders Thams og griner lidt. For tiden arbejder han på at få sat i funktion, at han og hans partnere hver især skal kunne afsætte en hel dag om ugen til værkstedet og den kreative og skabende del. For det var i høj grad derfor, han i sin tid tog sin drastiske, men for ham rigtige beslutning. ”Da jeg var i Finansministeriet, var jeg til sidst grundlæggende i tvivl om, hvem jeg i virkeligheden var. Det kan have stor betydning for ens identitet, at man føler, at man er i sync med sig selv. Det lyder måske åndssvagt, men alt dette her har gjort, at jeg føler, at jeg er mere mig.”
share
”Det lyder måske åndssvagt, men alt dette her har gjort, at jeg føler, at jeg er mere mig.”
2018#05 58 share
VA N DTÆ T M E D ST IL
”Hele ideen er, at man ikke behøver at tænke over at skulle tage frakken af og på” En våd vandretur i de norske fjelde blev starten på et samarbejde mellem en designer og en økonom. Med det succesfulde tøjkoncept BRGN fremstiller de vandtætte frakker, der slet ikke ligner regntøj. Tekst Christoffer Richard Møller / Foto Paw Gissel
Lige så kendt Bergen på Norges vestkyst er for sine naturskønne fjelde, lige så kendt er området for sit omskiftelige og regnfulde vejr. Man ved simpelthen aldrig, hvornår den næste skylle slår til. Derfor var det også noget af en klimamæssig omvæltning, da den 39-årige designer Karine Lunde Trellevik og den 33-årige økonom Ros-Mari Tobiassen Gaundal flyttede til byen fra Oslo for 10 år siden. En omvæltning, der samtidig blev kimen til deres tøjmærke BRGN, som på rekordtid har fået stor succes med regnfrakker forklædt som trenchcoats og parkacoats. Konceptet blev født en oktoberaften i 2014, da de to venner var på en af deres vandreture i Bergens fjelde. Med regnen silende om ørerne spurgte Ros-Mari Gaundal, om Karine Trellevik også havde svært ved at finde en lækker, præsentabel regnfrakke. Ja, det havde designeren. Også hun havde problemer med at finde andet end de traditionelle sports- og gummiregnjakker. De to venner blev enige om, at det måtte være muligt at skabe regntøj, der ikke får en til at se ud, som om man er pakket ind plastik. I 2015 grundlagde makkerparret deres tøjmærke, som er opkaldt efter byen, hvor det regner over 200 dage om året. Ved at parre trenchcoatens
linjer med de tekniske kvaliteter fra regntøj har de skabt vandtætte modefrakker til kvinder. På bare halvandet år har deres virksomhed tredoblet sin omsætning, og regnfrakkerne bliver solgt i 45 butikker i hele Norge. Nu vil de to nordmænd give resten af Europa chancen for at komme tørskindet og stilfuldt gennem regnen. Hvordan gik I fra idé til virkelighed? Karine Trellevik: ”I stedet for at tage udgangspunkt i regntøj og efterfølgende forsøge at gøre det moderigtigt vendte vi hele processen på hovedet. Jeg startede med at tegne ønskefrakken, og derfra gjorde vi frakken vandtæt ved at laminere materialerne. Vores koncept går ud på, at regntøj sagtens kan være praktisk og funktionelt uden at gå på kompromis med lækkert design. Det tekniske skal fungere, men helst være usynligt. Hele ideen er, at man ikke behøver at tænke over at skulle tage frakken af og på som med andet regntøj, fordi vores frakker altid fungerer som et pænt stykke overtøj.” Kan man ikke være ligeglad med, om man ser stilfuld ud, så længe ens regnjakke holder en tør? Karine Trellevik: ”Jo måske, hvis det kun
regner en sjælden gang imellem. Men i Bergen er der mere regn end sol, og mange indbyggere føler, at de konstant går rundt i regntøj. Jeg oplevede selv, hvor irriterende det var at skulle have en kluntet regnjakke uden på mit pæne tøj, når jeg skulle ud til venner, på café eller i teatret. Og vi kan høre på folk, at mange har det på samme måde. Eksempelvis ejendomsmæglere og finansfolk, der gerne vil være pænt klædt på i arbejdssammenhænge, selvom det regner.” Tror I, jeres regntøj kan klare sig uden for Norge? Ros-Mari Gaundal: ”Det er planen, at vores forårskollektion i 2019 skal ud i både Danmark, Sverige og Storbritannien. Hele Skandinavien er jo fælles om at have et nordisk ustadigt vejr. Samtidig kan man tale om en skandinavisk stil, som vores frakkedesign bevæger sig inden for. Og Storbritannien er jo trenchcoatens hjemland, så det er også et oplagt marked for os.”
Karine Trellevik (til venstre) og RosMari Gaundal har fjernet vokalerne i byen, hvor det regner over 200 dage om året – og Bergen blev til BRGN.
Usynlig funktionalitet Ved at laminere indersiden af stofferne med en vandtæt membran kan designer Karine Lunde Trellevik bruge næsten alle former for materialer til BRGN’s frakker – også dem, som man normalt kun vil bruge til almindelige modefrakker. Hætten er gemt i kraven, så den ikke afslører, at det er regnfrakker.
2018#05 59 share
I D E E R ,
D E R
9 K A N
Æ N D R E
V E R D E N
Mangler du tid til at læse hele magasinet, så værsgo: Vi giver dig et cheatsheet med nogle af de bedste ideer fra denne udgave af Share. Der er mange flere indeni, for Nordeas magasin handler om fremragende ideer fra hele verden. Tekst Karen Gahrn / Illustratio Illustrationer Erik Pontoppidan. Bagsiden illustreres hver gang af en ny nordisk illustrator. Pontoppidan er 31 år. Han bor og arbejder i København.
Stueplanten som lampe
Fra tyggegummi til gummistøvle
Varm velkomst
I stedet for at tænde for standerlampen trækker du stueplanten hen til lænestolen og bruger bladene som belysning. Foreløbig er forskerne nået til at indsætte ildflueenzymer i brøndkarse, og det tegner – lyst.
Du kender fornemmelsen, når skoen hænger fast i en klump tyggegummi. Nu har et britisk firma sat sig for at indsamle det brugte slik og forvandle den uappetitlige masse til fx gummistøvler og plastickopper.
Med appen Welcome hjælpes flygtninge i forbindelse med virksomheder, organisationer og vigtigst af alt: helt almindelige mennesker i lokalområdet. Appen gør det muligt at hjælpe med andet end tøj og mad.
Hold dig tør
Kloakvand ender som øl
Det ligner gris
Vi bor i en regnfuld del af verden, men derfor kan man jo godt se tjekket ud. En norsk producent har fået succes med vandtætte frakker, der absolut ikke ligner regntøj og kan bruges på såvel strøget som kontoret.
Okay, det lyder lidt ulækkert. Men det er det ikke. Et svensk bryggeri har lanceret en pilsner brygget på spildevand. Ideen er at vise, at man kan genbruge renset spildevand – og spare på den dyrebare ressource.
… men det er havre. Pulled oats minder om pulled pork, men det er sundt som bare havre. Smagen fik vegetarer til at hamstre, da produktet blev lanceret i Helsinki, og nu har det spredt sig til kødspisende finner.
Del en vinkælder
Græsslåning 2.0
Havets Tesla
I en 500 kvadratmeter stor, jordkølet kælder under Carlsberg Byen i København giver et nyt deleøkonomiprojekt passionerede vinelskere plads til at opbygge deres helt egen samling af dyre dråber.
Nu kan unge tjene deres første løn trygt og sikkert på småjob hos fremmede eller hos naboer. Alt bookes og betales i en app. I Sverige er der allerede over 30.000, som bruger Yepstr.
Verdens første fuldt elektriske skib skal transportere gødning langs Norges kyst. Det besætningsløse skib vil erstatte 40.000 årlige køreture på de norske veje – og er en både billig og klimavenlig løsning.