Share4 dk web by Nordea Share

share O N E W O R L D / 1 0 0 0 I D E A S

J U N I 2 0 1 8 # 0 4

De nye entreprenører

Jessica Rose Buhl-Nielsen og Malena Sigurgeirsdóttir er en del af en ny bevægelse, millenniumentreprenørerne. Hos dem går filantropi og bundlinje hånd i hånd.

A R B E J D S P L A D SE N

I N N O VAT IO N

B Æ R E D Y G T IG H E D

Begå fejl, fordyb dig, og hold fri

Mød manden, der opfandt hashtagget

Strømpebukser med god samvittighed

W O R L D C H A N G I N G I D E A S G R O U N D B R E A K I N G

S O L U T I O N S

share O N E

W O R L D .

1 0 0 0

I D E A S

De nye filantroper Historien er rig på formuende personer og familier, der har doneret en betydelig del af deres formuer til velgørenhed. Også i Danmark har vi en lang tradition for filantropi; tænk bare på mæcener som J.C. Jacobsen og C.F. Tietgen, men også mere nutidige velgørere som Mærsk Mc-Kinney Møller og vores egen Nordea-fonden har gennem gaver og donationer til blandt andet kultur- og uddannelsesinstitutioner bidraget til vores fælles kulturarv.

I disse år skyder en ny generation af filantroper, eller sociale entreprenører, som de gerne vil kaldes, frem. Det er gerne yngre mennesker, ofte succesfulde iværksættere fra blandt andet it-industrien, som formår at bygge bro mellem den klassiske filantropi og forretning. Et godt eksempel er Helena Samsioe, som du kan møde i temaet på side 52. Den 31-årige svensker har opbygget en virksomhed, der ved hjælp af droner transporterer medicin til afsidesliggende landsbyer i Mali – og dermed redder menneskeliv. Jeg synes, at det er inspirerende at læse, hvor stort et personligt engagement entreprenører som Helena og hendes ligesindede investerer i de sager, de tror på – uden dog at lægge skjul på, at der også ligger økonomiske incitamenter bag deres store arbejde.

F A S C I N A T I O N

Fo t o: S ø r e n R ø n h o l t

God fornøjelse med Share.

Hans Henrik Klestrup Direktør, Private Banking

Nordea Private Banking · Grønjordsvej 10 · Postboks 850 · 0900 København C nordea.dk/privatebanking · share@nordea.com

REDAKTION

EM ÆRK

Ulla Madsen (ansv.), Thomas Engelsmann (redaktør), Ann-Sofie Hammarin

P RO D U K T I O N

Datagraf Communications · Karen Gahrn (redaktør) og Kasper Steenbach

D E S I G N & T RY K

Datagraf Communications Forside: llustration Mikkel Mainz · Fotograf Martin Tanggaard

Tryksag 5041 0004

2018#04

og Mari Yli-Sirniö

N VA

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale.

UD GIVER

Fo t o S ø r e n S o l kæ r

At leve i en nulfejlskultur er simpelthen opskriften på undergang. Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet i København

NORDE A PRIVATE BANKING

JUNI 2018

NR. 4

11 9

Michelle Pfeiffer tjente sine første lommepenge på at vaske gamle, beskidte køleskabe. Se, hvad det har lært den verdensberømte skuespiller.

32 Du bliver kun kreativ, hvis du tør begå fejl. Det kender direktør Rane Willerslev fra Nationalmuseet alt til. Mød ham i et stort tema om fremtidens arbejdsplads.

Verdens første fuldt soldrevne tog kører hver dag turister langs den australske østkyst.

58 Norske Johan Brand har opfundet en digital quiz, der får millioner af børn og voksne i 200 lande til at lege – og lære.

40 Klimaforandringerne er ved at gøre kål på verdens største koralrev. Nordeas bæredygtighedschef, Sasja Beslik, har besøgt Great Barrier Reef – og vi ser på, hvordan dine investeringer kan påvirke udviklingen.

intro

fast

temaer

insights

profiler

03 Velkommen til magasinet

43 Husk din pinkode Ny app hjælper dig til altid at have styr på dine pinkoder

06 One world. 1000 ideas Fra et luksusbofællesskab i Brooklyn til en praktisk, selvkørende kuffert

Øjeblikket, jeg fik ideen Han opfandt hashtagget

23 På vej Det sker de næste fire måneder 51

Investering gennem tiderne Dyrebare dråber

60 Bagsiden Cheatsheet, magasinet meget kort

Vores vand Vores største ressource og største problem. Vand og mennesker fra hele verden

26 Fremtidens arbejdsplads Kreativitet er efterspurgt. Vi har indfanget essensen 52

Mød de nye filantroper Bundlinje og ønsket om at gøre forskel mødes hos nordiske filantroper

44 Kryptovaluta frister Vi viser dig, hvor du skal passe på 48 Din vej til Nordeas eksperter Links, podcasts og ekspertise på Twitter

Katrine Seier Fridthjof Chemo to go har gjort livet lettere for alvorligt syge patienter

24 Nadja Forsberg og Linn Frisinger Strømpebukser med indbygget samvittighed 58 Johan Brand Appen Kahoot! er en digital quiz, der underviser millioner

Elektriske fly træner piloter Slovenien

”Med stigende priser på brændstof er det tid til at gentænke, hvordan vi træner piloter. Vores løsning er et fuldt ud elektrisk ﬂy til træningsbrug.”

Fra Holland til USA CHRISTOFFER

RICHARD

MØLLER

TEKST

Ivo Boscarol, administrerende direktør hos Pipistrel

Det slovenske firma Pipistrel har opfundet et elektrisk fly, Alpha Electro, som ikke udleder en eneste CO2partikel. Flyets motor består nemlig af to litiumbatterier, der på en opladning kan holde flyveren i luften i en time. Ifølge firmaet bag koster en time omkring 20 kroner. En tiendedel af, hvad det vil koste at holde gang i et benzindrevet fly på samme størrelse. Det elektriske fly bruges allerede til at lære piloter op.

Fo t o: P i p i s t r e l

2018#04

Det elektriske og støjsvage fly Alpha Electro har plads til to passagerer og kan lades fuldt op på en time.

Den bedste idé

Vi præsenterer på disse sider vidt forskellige ideer fra hele verden, og vi har bedt den norske entreprenør Johan Brand vurdere, hvad der efter hans mening er den allerbedste idé inden for fire områder. Læs med på de næste sider – og læs mere om Johan Brands egen glimrende idé på side 58.

Fo t o: Tr a v e l m a t e R o b o t i c s

Briller giver synet tilbage USA

Omkring 250 millioner mennesker på verdensplan er så svagtseende, at almindelige briller ikke kan hjælpe dem til at læse eller genkende ansigter. eSight 3 er en ny form for hjælpemiddel, der erstatter store, klodsede læseapparater. eSight 3 har et indbygget højhastigheds-, high-definition kamera, der indfanger alt, hvad der er foran brugeren, og viser det uden forsinkelse på skærme foran øjnene.

Holland

Kreativitet

USA

Mens det store gennembrud inden for selvkørende biler lader vente på sig, har den selvkørende kuffert nu set dagens lys. Via en bluetoothforbindelse mellem kufferten og ejerens smartphone triller Travelmate af sted med en hastighed på op til 11 kilometer i timen. Sensorer gør, at den kan køre uden om forhindringer på sin vej.

I l l u s t r a t i o n: A r u n a s Ka c i n s ka s

Fo t o: C r o w d e d C i t i e s

Hvert år bliver over noget i retning af en milliard cigaretskod smidt på gader og stræder. Skod, som det ville være dyrt at samle op, hvis det skulle gøres af et menneske. Den hollandske startup Crowded Cities har fundet en noget usædvanlig løsning på problemet: en hæveautomat for krager. Den såkaldte Crowbar fungerer ved, at kragen lægger et cigaretskod i maskinen, som spytter en lille godbid ud til kragen.

Selvkørende kuffert

Krager samler skod

Den selvkørende kuffert har en indbygget GPSchip, som hjælper den med at orientere sig og samtidig gør, at ejeren altid kan finde den.

Med en fjernbetjening kan du styre brillens kamera. Fx kan du zoome ind og ud eller ændre kontrasten, så nogle ting står tydeligere frem.

2018#04

KRAGER SAMLER SKODÉ Ideens enkelhed gør den så nyskabende. De har fået en ide, der virker sammen med miljøet, i stedet for at producere en robot eller et andet fremmed objekt. Fuglen får en vigtig rolle. Høj score for innovation.

Fo t o: C o m m o n

Mosvæg renser byluft Tyskland

Luksusbofællesskaber En ny luksuriøs form for bofællesskaber skyder op på tværs af USA. Luksusmodellen inden for bofællesskaber er blevet populær blandt dem, der gerne vil være en del af et fællesskab uden besværet med oprydning og rengøring efter bofællerne. Et eksempel er det hotelagtige bofællesskab Common Brooklyn, hvor der bliver sørget for alt fra møblering af værelser og fællesrum til indkøb af toiletpapir og ugentlig rengøring af husets fællesområder.

”Disse hotelagtige bofællesskaber udfordrer den traditionelle opfattelse af et bofællesskab.” Anna Falkenstjerne Beck, forsker i bofællesskaber ved Aalborg Universitet

Ud over at hjælpe med at rense luften har CityTree et indbygget målesystem, der ved hjælp af sensorer kan måle, hvor meget luftkvaliteten omkring mosvæggen forbedres.

Forretning 2018#04

Fo t o: G r e e n C i t y S o l u t i o n s

USA

På verdensplan er luftforurening hvert år medvirkende til flere millioner menneskers for tidlige død. At plante træer for at rense luften i storbyer er dyrt og besværligt og i nogle byområder direkte umuligt. Derfor har den tyske virksomhed Green City Solutions udviklet CityTree; en mosvæg, der kan filtrere forurenede partikler fra luften. Ifølge firmaet er mos på grund af sin store overflade af blade særlig velegnet til at opfange og binde partikler, kvælstof og ozongasser fra luften. I stedet for at grave ud til nye træer kan man opstille den mobile mosvæg. CityTree står allerede i flere storbyer rundtom i verden, blandt andet i Paris, Oslo og Hongkong.

SÆLG STRØM FRA ELBIL Hvis det udføres godt, er dette en god forretningsmodel: enkel, motiverende og tilbagevendende. Alle vitale komponenter i modeller, der bliver økonomisk bæredygtige over tid.

Verdens første fuldt soldrevne tog I l l u s t r a t i o n: A r u n a s Ka c i n s ka s Fo t o: J e n n i G ä s t g i v a r/ I l t a l e h t i

Sælg strøm fra elbil

Australien

Eksperter spår, at det bliver nødvendigt med en vis kreativitet, hvis der fremover skal være strøm til stadig flere elbiler.

Storbritannien

Skalerbarhed

Bilerne ud af byen – husene ind på parkeringspladserne Finland

I mange storbyer rundtom i verden er der et ønske om flere boliger og færre biler. Det finske arkitektfirma Casagrande Laboratory har opfundet et hus i tre etager, der i omkreds kun fylder to en halv gange fem meter – lige akkurat hvad der svarer til en normal parkeringsbås. På den måde kan man udnytte en parkeringsplads som boligområde. Huset kan opstilles på et døgn.

2018#04

HJÆLP TIL DE ADRESSELØSE At være hjemløs eller uden adresse er en af de største barrierer for, at folk kan deltage i samfundet, få muligheder og en identitet. Dette er en smart, skalerbar løsning med mange anvendelsesmuligheder.

Solceller på toget og solceller på remisen leverer strøm til togets batterier. Et smart bremsesystem sørger for, at toget genvinder omkring 25 procent af sin energi, når det bremser.

Fo t o: B y r o n B a y Ra i l r o a d C o m p a n y

Bilfirmaet Nissan har sammen med det britiske energiselskab Ovo lanceret et nyt opladningssystem, som sørger for kun at oplade elbilens batterier, når færrest folk bruger el, og strømmen derfor koster mindst. Har man brug for strøm derhjemme i det tidsrum, hvor strømpriserne er højest, vil man kunne bruge strøm fra batteriet, eller man kan vælge at sælge strøm til energiselskabet. På den måde kan opladning af ens elbil tjene sig selv hjem.

Den australske strandby Byron Bay har fået verdens første fuldt soldrevne tog. Et brugt tog er sat i stand, så det kan transportere byens mange turister frem og tilbage til stranden. Toget kører på en flad strækning på omkring tre kilometer og bruger udelukkende solenergi, der kommer fra solceller på taget af toget og togstationerne.

Fo t o: L i v i n Fa r m s

Hjælp til de adresseløse Storbritannien

Den spiselige indpakning smager ikke af noget i sig selv og kan beskytte maden i op til to år.

Opdræt dine egne insekter Kina

I l l u s t r a t i o n: A r u n a s Ka c i n s ka s

Spiselig emballage Indonesien

Verdens første 3D-printede bro Spanien

Over en sø i en park i Madrid går verdens første 3D-printede bro. Institute of Advanced Architecture of Catalonia har printet broen i en særlig forstærket form for beton. Broen, der er 12 meter lang og 1,75 meter bred, er printet i otte separate dele. 3D-printningen har blandt andet været med til at reducere mængden af byggemateriale, fordi printeren kan dosere materialerne helt præcist.

2018#04

Forandring

SPISELIG EMBALLAGE Plastik er måske den største udfordring i vor tid. Her er en idé, der løser problemet, hvor det opstår. Dette kan i sidste ende starte en dominoeffekt af forandring, som kan gavne hele kloden.

Fo t o: w h a t 3 w o r d s

Indonesien er verdens andenstørste udleder af plastik i havet, og en væsentlig del af denne plastik stammer fra den emballage, der bliver brugt til blandt andet fødevarer. En indonesisk startupvirksomhed har udviklet en løsning: I stedet for at smide emballagen ud, hvorfor så ikke spise den? Firmaet har udviklet emballage fremstillet af tang, som kan bruges til blandt andet indpakning af burgere og sandwich. Man kan også fremstille opløselige poser til fx pulverkaffe eller krydderier til nudelsupper.

I Share nummer 2 kunne du læse, hvordan insektlandbrug skyder frem forskellige steder i verden for at byde sig ind som et nyt bæredygtigt alternativ til den ressourcekrævende kødproduktion. Nu kan du selv være med hjemme på køkkenbordet. Firmaet Livin Farms har udviklet et skuffesystem, der gør det nemt at opdrætte sine egne spiselige melorme. Ormene fodres med køkkenaffald, og hver uge kan du høste op til 200 gram friske, hjemmedyrkede melorme. Velbekomme.

I øverste skuffe lægger du æg, der bliver til melorme. Hver uge, i takt med at melormene vokser sig større, ryger de en skuffe længere ned. Til sidst ender de i nederste skuffe, hvor du en gang om ugen kan høste dem.

Jeg står ved ’bord.stol. ske’. Så simpelt kan man i fremtiden finde hinanden. Virksomheden what3words har udviklet et system, der kan give et hvilket som helst sted på jorden en identificerbar adresse. Systemet inddeler hele verden i felter på tre gange tre meter, og hvert lille felt har fået et unikt navn bestående af tre ord, fx table.chair. spoon. Kortet, som blandt andet kan fås gennem en app, kan hjælpe mennesker, der ikke har en adresse. Folk, der fx lever i en fattig bydel uden officielle vejnavne, kan nemmere få post eller humanitær hjælp leveret til det rigtige sted. Postvæsenet i Djibouti i det østlige Afrika bruger fx systemet, når det skal dele pakker ud i landet, der ikke har særlig mange navngivne adresser.

Hvad jeg har lært af penge ”Min far understregede ofte, hvor vigtigt det var at lægge penge til side og spare op til dårlige tider. Min mor lagde stor vægt på, at jeg skulle sørge for at få mig en karriere.”

Fortalt til Tina Jøhnk Christensen / Foto Getty Images 2018#04

Min første løn var vist ikke ret høj. Jeg arbejdede i en tøjbutik, så jeg tror, at jeg brugte pengene på tøj eller en kasse øl eller noget i den stil. Da jeg var barn, indsamlede min far defekte køleskabe og frysere og tog dem med hjem, hvor han reparerede dem for at tjene lidt ekstra. Han betalte mig 50 cent for at rengøre dem indvendigt, og de var virkelig ulækre. Men jeg fik lommepenge ud af det. Jeg er ikke vokset op med en hel masse penge, og vi levede fra lønningsdag til lønningsdag. Min far understregede ofte, hvor vigtigt det var at lægge penge til side og spare op til dårlige tider. Min mor lagde stor vægt på, at jeg skulle sørge for at få mig en karriere. Hun tjente ikke sine egne penge og plejede altid at sige til mig: Michelle, uanset hvad du gør, skal du sørge for først at få din egen karriere, før du gifter dig. Og det var det bedste råd, hun nogensinde har givet mig – jeg er heldigvis meget lykkeligt gift, men jeg oplever mange kvinder, der ikke er det, og de kan ikke komme videre. De bliver hængende og har det elendigt, fordi de ikke er i stand til at forsørge sig selv. I begyndelsen af min karriere som skuespiller var der en, der gav mig et andet råd: Du kommer til at stå med masser af penge mellem hænderne, fordi vi bliver godt betalt, men derefter risikerer du at gå uden arbejde i et år. Du tror, at du kommer til at svømme i penge hele tiden, men det gør du ikke. Min revisor plejede at sige til mig, at jeg skulle sørge for altid at have nok i banken til at leve af i et år. Det er nemlig ikke usædvanligt at gå så lang tid uden arbejde som ung skuespiller. Så mit råd er: Ikke noget med at købe din drømmebil eller et hus til dine forældre. Ikke før du har nok til at leve af i et år. Da jeg havde mit eget produktionsselskab, elskede jeg den kreative del af arbejdet – at udvikle manuskripter og arbejde med forfattere. Men den økonomiske side af sagen var nok ikke lige mig. Det skabte en konflikt mellem den kunstneriske og den forretningsmæssige side af mig. Jeg tror ikke, at ens kunstneriske side skal have alt det at bekymre sig om. Jeg kunne mærke, at jeg mistede min arbejdsglæde. Og det udmattede mig på mange måder. Da jeg lukkede selskabet, vendte det hele tilbage, og det var virkelig uventet. Jeg var ikke selv klar over, at jeg havde mistet arbejdsglæden, før den begyndte at vende tilbage.

Jeg har nogle dygtige mennesker, der holder styr på økonomien for mig, og forhåbentlig ender det ikke som med Bernie Madoff (amerikansk finanssvindler, som i 2009 blev dømt for at have snydt tusinder af investorer for milliarder af dollars, redaktionen). Jeg spiller Ruth Madoff i ’The Wizard of Lies’. Man er nødt til at være vågen. Jeg tror ikke, at man bare kan overdrage det hele til andre og slet ikke følge med. Man skal sørge for at tjekke tingene. Som jeg tidligere har sagt: ’Mit skuespil er gratis, men jeg kræver en høj løn som kompensation for alle generne ved at være kendt. I den forstand gør jeg mig fortjent til hver en øre.’ Det er lidt en overdrivelse, fordi jeg forsøgte at skære tingene ud i pap. Men det er ikke naturligt at have folk, der skriver om en, folk, der ransager en, folk, der fejlciterer en, folk, der følger efter en, folk, der følger efter ens børn ... alt det er overhovedet ikke normalt, og det kan give problemer med psyken. Derfor formulerer jeg det sådan: Mit skuespil er gratis. Jeg bliver betalt for at være en offentlig person.

Michelle Pfeiffer Michelle Pfeiffer er født i 1958 i Santa Ana, Californien, USA. Hun ville oprindeligt være stenograf, men valgte skuespillet. Hun fik sit store gennembrud i 1983 med filmen ’Scarface’ og sin første Oscar-nominering i 1989.

2018#04 12 share

E N RYGSÆ K M E D BE H A N DL ING

”Det betyder, at patienterne kan beholde deres identitet og hverdag” Sygeplejerske Katrine Seier Fridthjof har fået ideen til en kemorygsæk, så leukæmipatienter kan tage deres behandling med hjem og slippe for at være indlagt. Tekst Sandra Meersohn Meinecke /Foto Bjørn Rosenquist

Katrine Seier Fridthjof ved det meste om at kurere blodsygdomme, men hun ved også, at frisk luft og frihed er mindst lige så vigtigt for både helbred og livskvalitet som behandling. Hun er sygeplejerske på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet i København, og her har hun i samarbejde med patienter og to designere udviklet en rygsæk, så hun i dag kan sende leukæmipatienter hjem til deres familie i stedet for at indlægge dem – med i rygsækken får de deres kemobehandling. Projektet hedder Chemo to go og har kørt siden 2014, hvor de første tanker om en kemotaske startede på en tur til England. Her så Katrine Seier Fridthjof, hvordan University College Hospital i London sendte deres leukæmipatienter på patienthotel med en pumpe med behandling. Det satte tanker i gang hos den erfarne sygeplejerske, for hvis de kan bo på et hotel, kan de vel også være derhjemme. ”Jeg har arbejdet på afdelingen i otte år, så jeg har mange gange set, hvordan patienterne bare sidder og venter mellem behandlingerne. På afdelingen kan vi hverken tilbyde dem et familierum eller et aktivitetsrum, så mange afholder sig endda fra at få besøg. Det er de færreste, der har lyst til at være på hospitalet, og nu så jeg pludselig en mulighed for at hjælpe dem hjem,” fortæller 31-årige Katrine Seier Fridthjof. Hun blev enig med sin chef om at

sende en ansøgning til en innovationskonkurrence, som Rigshospitalet afholdt. ”Det var så vildt, at vi vandt,” siger hun og forklarer, at de med førstepladsen i konkurrencen fik finansiering til at starte projektet og udvikle videre på ideen. Katrine Seier Fridthjof blev fritaget fra arbejdet som sygeplejerske i et år, så hun kunne fokusere på at udvikle den helt rigtige rygsæk, udarbejde patientmateriale og få det hele til at hænge sammen på afdelingen, når de fremover skulle holde styr på patienter, der var taget hjem. Hvad får patienterne ud af at være hjemme i stedet for hos jer? ”Inden Chemo to go var patienterne indlagt. De sov på tomandsstuer, hvilket ikke altid var nemt. De var koblet op til et stativ med behandlingen, så de kunne ikke engang forlade afdelingen. Men nu kan de gå en tur i parken, i kiosken og sove hjemme. Vi ved, at patienterne får det bedre, når de er hjemme sammen med deres familie og venner. Eller bare kan sidde i deres egen sofa og selv vælge, hvad de vil se i fjernsynet. Vi ser også, at de spiser mere, sover mere og rører sig mere og får flere besøg.” Hvorfor så ikke bare lave et familierum i stedet? ”Projektet arbejder med leukæmipatienter. Når de får behandling, slår vi deres

immunforsvar i stykker. Derfor er de også indlagt, i perioden efter at de har modtaget kemoterapi. Men det er faktisk sundere for dem, hvis de har mulighed for at opholde sig hjemme, hvor de kun har deres egne bakterier. Vi har derfor tidligere arbejdet med tanken om, at det er mere hensigtsmæssigt at sende folk hjem. Nu ved vi, hvordan vi gør. Det betyder, at patienterne kan beholde deres identitet og hverdag.” Handler det også om at spare tid, penge og have færre patienter? ”Nej, det har krævet en del ressourcer. Og det er svært at sige, om vi har sparet tid på det. Vi fylder jo bare sengene op med nogle andre patienter, der er mere kritisk syge, og der er så meget pres på systemet, så det er ikke, fordi vi har fået færre patienter. Det bedste ved, at vi vandt konkurrencen, har været, at vi ikke skulle bekymre os om at spare penge et andet sted. Projektet fortsætter indtil videre af egen drift, og rygsækken, som vi fik designet, har de to designere sat i produktion. Vi håber på at kunne udvide patientgruppen i fremtiden, så endnu flere kommer hjem. Lige nu har vi rigtig gode resultater med rygsækken til patienter, der får antibiotikabehandling eller kemoterapi for testikelkræft.” Der er store fordele ved at være hjemme i stedet for på hospitalet. Patienterne sover og spiser bedre og får dermed en højere livskvalitet.

Chemo to go • Projektet har kørt siden 2014 og begyndte som en del af Rigshospitalets innovationsprojekt IdéRiget. • Patienterne kan ikke begå fejl. Opstår der bivirkninger, står sygeplejerskerne klar med telefonisk vejledning. • Pumpen bliver indtil videre anvendt til behandling af leukæmipatienter og til antibiotisk behandling. • Rygsækken bliver foruden på Rigshospitalet nu brugt på hospitalerne i Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde og Herlev.

2018#04 13 share

Fortalt til Martin Leer Scharnberg / Illustration Björn Öberg

ØJEBLIKKET, JEG FIK IDEEN Jeg var til South by Southwest, en årlig teknologifestival i Austin, Texas. Twitter var kun et år gammelt og det medie, som alle talte om. Men snakken gik også på kryds og tværs om, at der manglede en funktion, som gjorde det nemmere at følge med i, hvad alle andre på festivalen tweetede om. Festivalen sluttede, og jeg tog hjem, men jeg blev ved med at gruble over det i flere måneder.

”Den 23. august 2007 klokken 12.25 brugte jeg verdens første hashtag på Twitter.”

TRE VEJE TIL

DEN GODE IDÉ

Det var som at sætte to puslespilsbrikker sammen. På internetchatforummet IRC havde jeg set, at chattråde, som var nationale, havde et # som præfiks, mens lokale tråde var markeret med et &. Desuden var dette her før smartphones, så mobiltelefoner havde trykknapper. 12 knapper. 10 med tal og bogstaver og to med symboler. * og #. Det var de observationer, som et øjeblik krydsede hinanden i mine tanker og blev til en idé. Jeg havde snakket med mine venner om, at man måske kunne oprette lukkede grupper på Twitter, hvor man så kunne skrive om et bestemt emne. Men hvad nu, hvis man i stedet brugte # foran alle de ord i sit tweet, man mente indrammede dets indhold og emne? På den måde skulle ens tweet ikke have en overkategori, men kunne være relevant i flere kontekster, alt efter hvor mange ord man markerede med #. Og så prøvede jeg det bare. Den 23. august 2007 klokken 12.25 brugte jeg verdens første hashtag på Twitter: ’How do you feel about using # (pound) for groups. As in #barcamp?’ Det tog lidt tid om at få fat. I begyndelsen var det kun mine venner og andre Twitter-entusiaster, som brugte det. Men så opstod en række voldsomme skovbrande i San Diego i oktober 2007. En af mine venner fra området lavede opdateringer på Twitter om situationen. Jeg skrev til ham og foreslog, at han skulle bruge hashtagget #SanDiegoFire. Det gjorde han. Og så begyndte andre på Twitter også at gøre det. Og snart gjorde de store nyhedsmedier det samme. Pludselig blev det ikke kun brugt af technørder som mig.

Vær nysgerrig Du skal være dybt nysgerrig på mennesker og deres adfærdsmønstre. Nysgerrighed kan omsættes til observationer, som kan omsættes til ideer. Så sørg for at beskæftige dig med noget, som holder din nysgerrighed tændt, for det er vejen til ny indsigt og idégennembrud

Stå fast Uanset hvad du prøver at skabe, vil der være skeptikere og tvivlere. Lad være med at tage det personligt. Det ligger i vores natur at holde fast i det, vi kender, når der kommer nogen og siger, at nu skal det være anderledes. Lad det ikke slå dig ud. Vær stædig og optimistisk, og tro på, at det kan lykkes på den lange bane, selvom du møder modgang.

Skift synsvinkel

CHRIS

M E S S I N A ,37

er en amerikansk techiværksætter og brugeroplevelsesudvikler. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Google og Uber. Han har aldrig forsøgt at tjene penge på sin idé om hashtagget. I dag deles omkring 125 millioner hashtags hver dag på Twitter, og hashtagging bliver brugt på alle verdens største sociale medier, såsom Facebook, Instagram, Google+ og så videre.

Når du har fået en idé, som du selv synes er god, er det tid til at skifte perspektiv. Hvad ville en tilfældig person på gaden sige til din idé? Og hvad ville vedkommende have af indvendinger? For dig er din idé sikkert indlysende, men ved at se på din egen idé som udenforstående kan du få øje på svagheder og forbedringsmuligheder.

2018#04

Det værdifulde vand

Claudio er 12 år gammel, og han svømmer i Río Paraguay hver dag. Selvom floden er stærkt forurenet, elsker han at svømme sammen med sine venner. Den amerikanske fotograf Mustafah Abdulaziz har siden 2012 rejst verden rundt støttet af blandt andet FN og WWF for at dokumentere samspillet mellem mennesker og miljø. I et storstilet fotoprojekt viser han, hvordan vi bruger og misbruger vo-

res mest værdifulde ressource – og hvordan det dybe blå vækker menneskets drømme og fantasier til live. Vand spiller en afgørende rolle i vores liv – men i dag lever 650 millioner mennesker uden adgang til rent drikkevand. Verdens floder og have er påvirket af århundreders forurening, og vandmangel og vandforurening hører til vor tids største udfordringer.

2018#04

Tekst og foto Mustafah Abdulaziz

2018#04 16 share

Chongqing, Kina

Californien, USA

Folk tager på udflugt til øerne midt i Yangtze-floden for at være i nærheden af vand. I tusindvis af år har mennesker forsamlet sig på flodbredder og på strande ved have og søer. I stedet for at tilbringe deres frokostpause på en restaurant udviser disse mænd en adfærd, som kan opleves i hele verden: De bruger den sparsomme tid, de måtte have til rådighed, til at slippe væk og nyde opholdet ved vandet.

Californien har haft alvorlig tørke siden 2011. Da disse billeder blev taget i 2015, var der tørke på fjerde år. Classic Club Golf Course i nærheden af Palm Springs er blot én af statens mange kunstigt skabte ørkenoaser. I Palm Springs og de omkringliggende områder ligger vandforbruget per person per dag på lidt over 1.000 liter, et godt stykke over de gennemsnitlige 350 liter. I 2009 investerede staten i cirka tre millioner ’skyggekugler’ til at dække Ivanhoe-reservoiret i et forsøg på at beskytte de sparsomme vandressourcer.

2018#04

Rockaway Beach, New York City, USA New Yorks indbyggere er omgivet af vand, men ikke desto mindre har de kun adgang til vandet ved enkelte strande – og i deres svømmebassiner. Ved Astoria Park Pool kan storbyens borgere dele deres forkærlighed for vand. Fotografen kommer oprindeligt fra New York City og den følelsesmæssige nærhed til miljøet krævede et nyt perspektiv.

2018#04 20 share

Hong-søen, Hubei-provinsen, Kina Zhang Shengyuans familie har boet ved Hong-søen i generationer. Efter at have afsonet en fængselsstraf for krybskytteri ønskede han at ændre sin livsstil, og han tiltrådte stillingen som reservatbestyrer. ”Engang gik jeg på jagt her,” siger han. ”Nu holder jeg opsyn med illegalt fiskeri og jagt ved søen: Jeg beskytter den. Vandet er rent, og fugle og fisk er vendt tilbage i stort antal. Det glæder mig, at søen atter er smuk og sund.”

Rakhi Mandi, Kanpur, Indien Kalavati er 50 år gammel og har gjort det til sin mission at bygge toiletter i Rakhi Mandi, på samme måde som hun har gjort i sit eget slumkvarter. ”Første gang der blev bygget et toilet i mit samfund, følte jeg, at intet arbejde kan give mere mening end det her,” siger hun. Hun har nu bygget mere end 2.000 toiletter på tværs af Kanpur og siger, at hun ikke giver sig, før der er et toilet i hver eneste husstand i Rakhi Mandi. ”Indimellem spørger andre kvinder mig: Hvorfor bruger du dit liv på dette? Og så siger jeg til dem: Jeg tror på, at mænd og kvinder er i stand til at udføre det samme arbejde.”

2018#04

Freetown, Sierra Leone Uanset om det er en koleraepidemi som den i Sierra Leone i 2012 eller hverdagslivet i lande over hele verden, hvor vand er en knap ressource, skal der ofte mere end fysiske foranstaltninger til på vejen til rent vand. Her, ved en vandkilde i slumkvartererne i hovedstaden Freetown, er brønden behandlet med klor, men kolera og andre vandbårne sygdomme trives stadig, hvis folk henter deres vand i snavsede spande. Oplysning og den bevidsthed, som lokalbefolkningen dermed opnår, er en vigtig løsning på tidens vandrelaterede problemer, idet uvidenhed kan ende med at være dødbringende.

Hong-søen, Hubei-provinsen, Kina Selv om digte og fortællinger om Hong-søens renhed er en del af den kinesiske kulturhistorie, har søen taget skade af uholdbart fiskeri. I løbet af de sidste 14 år har WWF, dets partnere, lokalsamfund og regeringen hjulpet med at genoprette søen, idet man har vist, hvordan bæredygtige fiskerimetoder kan resultere i sunde fisk, mindre forurening og rent vand.

share 22 2018#04

Det sker

Tekst Klaus Æ. Mogensen

Juni–september 2018

Juni

September

Juli Transport Design

Fred

August

Ligestilling

Tech

Fra den 24. juni må kvinder i Saudi-Arabien føre bil. Careem, den arabiske pendant til Uber, forventer at hyre 100.000 kvindelige chauffører i løbet af det første år. Det er ofte et problem for kvinder at køre taxa med mandlige chauffører.

SpaceX foretager ubemandet prøveflyvning af rumkabinen Crew Dragon til den internationale rumstation ISS. Hvis alt går godt, kan Crew Dragon blive den første bemandede rumkabine fra et privat rumfartsselskab.

Rummet

Popkultur

Forudsigelse Den 9. august er det 100 år siden, at New foundlandavisen St. Johns Daily Star forudså, at vi i 2018 ville have stemmestyrede skrivemaskiner. Vi har faktisk haft stemmestyrede skriveprogrammer i nogle år, så forudsigelsen ramte ikke helt ved siden af.

Den 22. september er den årlige internationale bilfri dag (World Car Free Day), hvor alle opfordres til at lade bilen stå og i stedet cykle, gå eller bruge offentlig transport. At den bilfri dag i år falder på en lørdag, kan gøre det lidt nemmere at overholde den. Dagen arrangeres lokalt og har været afholdt over hele verden siden 2000. Mere info på worldcarfree.net.

Oktober Share nr. 5 udkommer.

2018#04

For fyrretyvende gang afholder den amerikanske by Metropolis festivalen Superman Celebration. Det sker fra den 7. til den 10. juni. Kryptonit frabedes. Byen deler navn med den fiktive Supermans hjemby. Det er 80 år siden at Action Comics #1 udkom med den allerførste historie om superhelten.

Hvis vejret tillader det, kan man den 27. juli opleve den første centrale måneformørkelse (hvor månen passerer gennem jordens centralskygge) siden 2011. Folk i Østafrika, Mellemøsten og Indien kan opleve hele formørkelsen, mens Nordamerika går helt glip af den. I resten af verden kan man se den formørkede måne ved solopgang eller solnedgang.

Transport

1. juli er det 50 år siden, at traktaten om ikkespredning af kernevåben blev åbnet for underskrivning. Traktaten trådte i kraft to år senere. I dag har alle verdens lande med undtagelse af Indien, Pakistan, Israel, Nordkorea og Sydsudan tiltrådt aftalen.

Victoria & Albert Museum of Design i Dundee, Skotland – landets første designmuseum – åbner 15. september dørene for publikum. Museet skal vise design fra Skotlands fortid, nutid og fremtid. Bygningen er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, som også står for at tegne det centrale stadion til olympiaden i Tokyo, 2020. Det har kostet over 80 millioner pund at bygge museet.

K I L D E R : JA K A RTA P O ST, A R A B N E WS, U N O DA , S PAC E F L I G H T N O W, G I Z M O D O / PA L EO F U T U R E , SU P E R M A N C E L E B R AT I O N . N E T, VA N DA D U N D E E .O RG, W O R L D C A R F R E E . N E T / F OTO G E T T Y I M AG E S, S C A N P I X / I L LUST R AT I O N E R K I M F O SSU M

Hong Kong–Zhuhai–Macao Bridge åbner. Den 55 kilometer lange bro forbinder tre store økonomiske centre i det sydøstlige Kina. Broen vil reducere køretiden mellem Hongkong og Macau fra fire timer til mindre end en time.

2018#04 24 share

STRØM PE BU K S ER M ED G OD SA M V IT T IGH ED

”Vi køber ikke tøj, fordi det er bæredygtigt, men fordi det er flot” Nadja Forsberg og Linn Frisinger har vist, at selv en udpræget brug og smid ud-vare kan gøres bæredygtig. De producerer strømpebukser med stor succes. Tekst Kristina Olsson / Foto Tobias Björkgren

Vidste du, at nylonstrømper fremstilles af petroleum? Nej? Eller at vi hvert år smider to milliarder nylonstrømper i skraldespanden? Er du overrasket, så er du ikke alene. ”Mange får en ahaoplevelse, når jeg fortæller dem om, hvordan nylonstrømper fremstilles, især fordi strømpebukser er sådan en forbrugsvare. Strømpebukser er jo ikke et stykke tøj, der holder i 20 år, de er oftest noget, man bruger få gange, før de går i stykker. Så smider man dem ud og køber et par nye,” siger Nadja Forsberg, en af grundlæggerne af det svenske firma Swedish Stockings. Nylonstrømpebukser er ikke kun et af modeindustriens førende brug og smid ud-produkter, de produceres også med stor påvirkning af miljøet. Store udslip af kuldioxid, farlige kemikalier i farvningsprocessen og omfattende brug af vand var noget af det, Nadja Forsberg stødte på, da hun begyndte at researche på emnet efter at have set dokumentarfilmen ’The Light Bulb Conspiracy’. ”Jeg må prøve at finde et mere miljøvenligt strømpemærke,” tænkte hun. Hun fandt ikke noget – men et frø til en idé var sået. Nogle måneder senere mødte hun civiløkonomen Linn Frisinger til en fest. Linn Frisinger var træt af sit job, og så sagde Nadja Forsberg: ”Jeg har en idé til at fremstille bæredygtige strømpebukser, vil du være med?” Et halvt år senere lancerede de Swedish Stockings, som i dag er verdens eneste bæredygtige strømpebukseproducent. Produktet er blevet lanceret i Sverige, Danmark, Finland, Holland,

Storbritannien og nu senest USA, som er den største satsning hidtil. Her er det blandt andet lykkedes at komme inden for hos den eksklusive stormagasinkæde Nordstrom. I år regner selskabet med en omsætning på 25 millioner svenske kroner. Hvorfor blev det strømpebukser? Linn Frisinger: ”Det er et produkt, som er utrolig let at kommunikere ud. Vi ved alle, hvordan vi bruger strømpebukser, og hvis man så lægger til, at det er et petroleumsprodukt, så er det let at se vægten af at skabe bæredygtighed. Både når det gælder at genbruge nylon, gøre produktionen mere miljøvenlig og højne kvaliteten.” Hvordan adskiller jeres produktion sig fra andre strømpeproducenters? Nadja Forsberg: ”Strømperne fremstilles af genbrugsnylon, som vi køber af et irsk firma, og produktionen sker på en fabrik i Italien. Her bruger man vedvarende energi som solenergi, arbejder med zero waste og renser alt vand, der lukkes ud fra fabrikken. Det gør, at vi blandt andet har kunnet mindske vores energiforbrug med 87 procent sammenlignet med konventionel strømpeproduktion.” Hvad gør produktet anderledes? Linn Frisinger: ”For det første er vores kvalitet høj, på linje med Wolford, verdens førende producent af strømpebukser. Nøglen til succes er at forstå dette: Vi køber ikke tøj, fordi det er bæredygtigt, men fordi det er flot. Det

skal have et flot design, en god kvalitet og tiltale os. Bæredygtigheden er en bonusværdi. Vi har et bestyrelsesmedlem, som plejer at citere en kendt fashionista: ’People want to look good, feel good and do good – i den rækkefølge.’ Bare at ville gøre godt rækker ikke særlig langt.” Swedish Stockings indsamler også brugte strømpebukser, men de bliver ikke til nye strømpebukser – hvorfor? Nadja Forsberg: ”Nej, for så skal man lykkes med at adskille polyamid (nylon, redaktionen) og elastan, og det er modeindustriens største nød at knække lige nu. Der forskes meget i det, men endnu er det ikke lykkedes. Linns far arbejder med glasfibertanke inden for restaurant- og hotelbranchen, som bruges til at separere fedt og olie. Han begyndte at kværne strømpebukser og bruge dem som fyld i sine tanke, og det fungerer rigtig godt. På den måde havner de ikke på skraldebjerget. Men på længere sigt håber vi at kunne finde en måde at genbruge gamle strømpebukser på i produktionen af nye.” Hvad er næste skridt? Linn Frisinger: ”Vores virksomhed skal drives af innovation, vi er ikke tilfredse, hvor vi er nu. Vi har ideer til mange andre produkter, som kan blive bæredygtige. Lige nu satser vi også meget på e-handel, der ligger fremtiden, og der passer vores produkt perfekt, fordi man alligevel aldrig prøver strømpebukser, før man køber dem.”

Aflever gamle strømper Swedish Stockings har også lanceret Recycling Club, der skal forhindre, at brugte strømpebukser havner som konventionelt affald. Hvis man sender tre par brugte strømpebukser, af alle mærker, til firmaet, får man 30 procents rabat på indkøb af nye strømpebukser.

Strømpebukserne fra Swedish Stockings bliver fremstillet af genbrugt nylon på en fabrik drevet af vedvarende energi. Linn Frisinger og Nadja Forsbergs strømper er – naturligvis – fra egen fabrik.

2018#04

Fremtidens arbejdsplads

Tekst Anders Ryehauge â&#x20AC;˘ Illustration Jing Zhang

2018#04

Sådan bliver du mere kreativ

Kreativitet bliver en af de vigtigste egenskaber i forhold til at begå sig på fremtidens arbejdsmarked. De færreste har regnet ud, hvordan man gør, men kreativitet er ikke kun forbeholdt kunstneriske sjæle. Vi har besøgt dem, der på forskellig vis har regnet ud, at kreativ ikke er noget, man er, men noget, man gør. 2018#04

2018#04 28 share

I D E

N S

B R A

L A

F M

Det var ikke alle

, der forstod, hvad Jonathan Hanwit mente, da han til et formiddagsmøde i 2014 i ThinkParallax præsenterede sit nye initiativ. Fremover ville han give hver af sine 15 ansatte 1.500 dollars om året til at tage fri og rejse til et hvilket som helst sted i verden, de ikke havde været før. Det var hans plan, hverken mere eller mindre. Der var stille et øjeblik, så rakte en af de ansatte hånden op: ”Så du fortæller mig, at jeg kan rejse lige derhen i verden, hvor jeg vil, og du betaler for det?” Hanwit nikkede. Den var god nok. ”Det kan godt være, at jeg i teorien bruger penge på ikke at have mine ansatte fysisk på jobbet i en uge ved det her. Men hvis de kan komme tilbage mere motiverede, inspirerede og ikke mindst kreative, er det i sidste ende det hele værd i både pris, tid og energi,” fortæller Jonathan Hanwit fra Encinitas i det sydlige Californien. ”For mig handler det om at give de ansatte nye perspektiver, som de ikke nødvendigvis får, hvis de sidder på samme kontor og løser samme opgaver hver dag.” Meget tyder faktisk på, at Hanwit har en pointe. Ifølge World Economic Forum vil kreativitet ligefrem være den tredjevigtigste færdighed på arbejdsmarkedet i 2020. For kun fem år siden var kreativitet blot nummer 10, og få år før var det slet ikke på listen. Men det er ikke svært at forstå, hvorfor kreativitet er kommet i så høj kurs. En ny undersøgelse foretaget af Forrester Consulting blandt ledere fra mere end 300 større virksomheder i Europa, Asien, USA og Australien viser, at kreative virksomheANDRE der vækster klart mere end ’mindre kreative’, METODER og man kan finde tilHos det svarende konklusion kreative mange andre steder. bureau Men hvad er kreativiSagmeister tet egentlig? Helt kon& Walsh kret er det ifølge ordbolukker man helt ned gen menneskets evne til hvert syvende år, for at de ansatte kan få ’genat skabe noget nyt, overopladet deres kreative raskende, hidtil uset. katalog’. I sabbatåret opsiger de midlertidigt Uden kreativitet var vi alle deres faste kunder altså slet ikke kommet og afstår fra nye opnogen vegne som mengaver. Således måtte Barack Obama i sin tid gå forgæves, da han ville have designet en valgplakat.

Jonathan Hanwit og Guusje Bendeler har sammen stiftet det amerikanske brandbureau ThinkParallax, og de er enige om, at strategien med at give medarbejderne fri på firmaets regning, ja, den virker.

neskehed. Det siges, at de australske aboriginals stod bag et af de tidligste konkrete, kendte eksempler på kreativitet. For godt 50.000 år siden opfandt de en metode til at jage langt smartere. Et værktøj, der kom tilbage, efter at man havde kastet det: boomerangen. Det var dog først, da J.P. Guilford i 1950 udgav artiklen ’Creativity’ i tidsskriftet American Psychologist, at man for alvor begyndte at fokusere på, hvad kreativitet overhovedet er. I de seneste årtier, i takt med den stigende automatisering, er kreativitet trådt stadig tydeligere frem i rampelyset som den afgørende egenskab, hvis man skal begå sig. Problemet er bare, at ingen rigtigt

ved, hvordan man bliver kreativ. I selvsamme undersøgelse af Forrester Consulting mener 61 procent af de adspurgte ledere, at deres egen virksomhed har kreativt underskud. Kreativitet er altså blevet en egenskab, alle efterspørger, men som de færreste ved, hvordan man får. I dette tema besøger vi nogle af dem, der mener, at kreativ ikke nødvendigvis er noget, man er, men noget, man bliver, hvis man aktivt søger det. Enten ved at begå fejl på stribe eller ved at strukturere sin koncentration på samme måde som en revisor med sit regnskab. Men vi starter i Californien og ideen om, at man skal holde fri for at blive kreativ.

Hold fri De ansatte hos Fo t o: J o s e p h E s c a m i l l a

Kreativitet bliver en efterspurgt egenskab på fremtidens arbejdsplads. Denne artikel undersøger tre veje til at skærpe kreativiteten:

1 2 3

Hold fri. Fordi pausen i den travle hverdag skaber nytænkning og refleksion.

2018#04

Fordyb dig. Fordi muligheden for at lukke al information ude og fordybe sig bliver afgørende for evnen til at nå længere.

Begå fejl. Fordi intet afgørende nyt skabes uden friheden til at begå fejl undervejs.

ThinkParallax har de seneste godt fire år rejst i lige knap 30 lande tilsammen, fra Japan til Peru og fra Tyskland til New Zealand, på firmaets konto. De 1.500 dollars, godt 9.000 kroner, har været stort set ubetingede med undtagelse af to kriterier: De ansatte skulle rejse til et sted, de aldrig havde været før, og de skulle rejse alene. ”På den måde bliver du tvunget til virkelig at træde ud af din comfortzone og kigge dig omkring. Det er afgørende, hvis man skal få nye perspektiver. Selv hvis du sælger forsikringer, skal du have evnen til at tænke ud af boksen. Hvordan kan vi gøre dette her anderledes for at levere et endnu bedre job? Der er så mange områder af en dagligdag, hvor kreativitet spiller en vigtig rolle, næsten uanset hvad man laver,” siger Jonathan Hanwit. Selvom det umiddelbart kan virke naturstridigt at give sine ansatte fri fra deres egentlige arbejde, er der noget, der tyder på, at det ikke er helt ved siden af. Ifølge amerikanske Wired har forskere regnet sig frem til, at man får over 40 procent af sine kreative input i pauserne væk fra jobbet. Kreativiteten blomstrer ikke, når vi er dybt begravet i arbejdet, men når hjernen holder fri fra daglige rutiner. Det var virksomheden 3M en af de første til at opdage. I slutningen af 1960’erne indførte de en regel, der gik ud på, at alle ansatte i 15 procent af tiden frit måtte tænke uden for deres vanlige arbejdsopgaver. Art Fry, der var træt af, at hans noter altid faldt ud af hans sangbog, når han gik til kor, brugte tiden på at opfinde den berømte gule Post-it-seddel. De seneste år har flere store amerikanske virksomheder genbrugt 3M’s idé. Mest kendt er Googles 20 procent-regel, der blandt andet har ført til opfindelsen af Gmail. Men tanken om bevidst frihed som kreativ proces går langt tilbage. To af historiens største tænkere, Søren Kierkegaard og Henry David Thoreau, betragtede hver især deres daglige gåtur som et helligt ritual, der fik deres hjerne til at generere nye ideer. ”Det øje-

2018#04 30 share

ANDRE METODER

Hos hollandske Heldergroen hæver man alle skrivebordene op i loftet præcis klokken 18 for at sikre sig, at ingen ansatte bliver siddende med arbejdet for længe. I stedet kan kontoret herefter bruges til fysisk eller kreativ udfoldelse.

blik, mine ben begynder at bevæge sig, begynder mine tanker at florere,” skrev Thoreau i 1851. På den måde kan der trækkes en linje fra datidens filosoffer op til ThinkParallax. Særligt to eksempler har gjort indtryk på Jonathan Hanwit. Det ene var en ung productmanager på kontoret, der rejste til Peru for at bestige Machu Picchu. ”Hun er ikke særlig eventyrlysten, men fik en udvidet bevidsthed om, hvad hun var i stand til at klare. Kort efter at hun kom tilbage, stod hun i spidsen for et meget stort og stressende projekt. Man kunne helt konkret se forskellen på før og

efter. Hun blev mere selvsikker og turde træffe flere atypiske beslutninger. Hun blev simpelthen mere kreativ.” Det andet eksempel var en designer, der tog til Berlin og fandt designkoncepter, grafikker og arkitektur, han bogstaveligt talt kunne overføre til sine egne projekter. ”Folk er meget forskellige i personlighed og har meget forskellige ansvarsområder, og man kan ikke på forhånd bestemme, hvilken indflydelse rejsen skal have. Det handler bare om at placere sig væk fra den daglige rutine. Alle er så låst i deres forestilling om, hvad der er muligt, men hvis man har bare en lille smule selvtillid til at gøre tingene bare en lille smule anderledes, kan udbyttet måske være stort. Alting fungerer kun, fordi det er sådan, vi lige nu ved, at de fungerer bedst. Men der er altid en bedre løsning, vi har bare ikke fundet ud af det endnu. Bare tænk 10-20 år frem. Meget vil være helt anderledes, fordi nogen har fået bedre ideer.”

De seneste godt fire år har ThinkParallax’ medarbejdere rejst i næsten 30 lande fra Japan over Peru til New Zealand.

Fo t o: J o s e p h E s c a m i l l a

I D E

N S

L A

F M

ANDRE METODER

Hos IBM er de kendt for at benytte ’jams’ – onlinebrainstormevents med kun ét emne – for at fremme idérigdommen. Deres hidtil største jam blev afholdt i 2006, hvor de samlede 150.000 mennesker fra 104 lande og 67 virksomheder. Det resulterede i 10 nye ideer, som de endte med at investere lige knap én milliard kroner i.

2018#04

kreativitet i højere grad i den tid, man rent faktisk befinder sig på jobbet. Cal Newport udgav i 2016 bogen ’Deep Work – Rules for Focused Success in a Distracted World’, hvor han redegør for, hvorfor det i vores tid med distraktioner overalt er blevet vigtigere end nogensinde før at kunne arbejde koncentreret og dybt. Faktisk er ’dybt arbejde’ selve hemmeligheden bag succes i arbejdsmæssig sammenhæng, og mange af dem, vi i disse år ser imponere på det ene eller andet område, er ikke nødvendigvis dygtigere eller mere kreative end os andre, blot bedre til at arbejde koncentreret, lyder konklusionen. Det ville jeg gerne have talt med Cal Newport om. Men går man ind på hans hjemmeside, bliver man mødt af følgende tekst: ”Jeg prøver at dedikere så meget som muligt af min tid til at skrive til rent faktisk at arbejde dybt med at skrive. Derfor er jeg sværere at få fat på end de fleste forfattere. Jeg har ikke en e-mail til forespørgsler, og jeg bruger ingen sociale medier.” Til sidst er der et link til en anden forfatter, Neal Stephenson, hvor han forklarer, hvorfor heller ikke han er til at få fat på: ”Fire stille timer er en ressource, jeg kan bruge rigtig godt. To perioder på to timer

hver bliver ganske vist til fire timer samlet, men de er ikke nær så produktive som fire uafbrudte timer. Hvis jeg ved, at jeg bliver afbrudt, kan jeg ikke koncentrere mig, og hvis jeg har en formodning om, at jeg måske bliver afbrudt, kan jeg slet ikke få lavet noget som helst.” Ifølge McKinsey bruger en gennemsnitlig kontoransat omkring 60 procent af sin arbejdsuge på elektronisk kommunikation og internetbrug. Hvad der gør Cal Newport og Neal Stephenson særligt interessante, er ikke så meget deres fravalg af sociale medier og e-mails i sig selv, men deres tilvalg af den arbejdsform, der de seneste år har vundet indpas under begrebsnavnet ’deep work’. For ifølge Newport er løsningen ikke at afskære sig fuldkommen fra omverdenen, men i stedet at få struktureret arbejdet langt mere. Han foreslår at have en notesbog liggende ved siden af computeren, hvor man nøje skematiserer sin arbejdsdag i forskellige perioder af flere timers varighed, hvor man arbejder koncentreret, og ligeledes inddeler de perioder, hvor man så tillader sig selv at bruge sociale medier og svare på mails. Mange har et billede af kreative sind som ustrukturerede typer, der svæver rundt i tilværelsen og venter på, at kreativiteten dumper ned fra oven. Men hemmeligheden bag kreativitet findes først og fremmest i strukturen ifølge en artikel om bogen ’Daily Rituals – How Artists Work’ i New York Times: ”Man vil blive overrasket over, at kreative mennesker organiserer deres liv efter repetitive, disciplinerede rutiner. De tænker som kunstnere, men arbejder som revisorer.”

For andre ligger løsningen på

inviterer de løbende skoleelever til ’Insight days’ for at indgå i det løsningsorienterede arbejde. Som vicepræsidenten, Phil Dunmore, i 2016 udtalte til The Guardian: ”Hvis du giver en gruppe niårige en udfordring, er det slående, hvor kreative de kan være … Det er nemt at miste noget naturlig kreativitet i vores voksne liv. Det hjælper disse dage med at minde os om.”

Arbejd dybt

Hos Cognizant Business Consulting

2018#04 32 share

I D E

N S

L A

F M

Begå fejl

Grundlæggende er den store forskel på at være en international spydspids og en lille, tilbageskuende organisation, om du tør fejle for at tænke nyt, mener direktøren for Danmarks største museum, Rane Willerslev.

ANDRE

33 2018#04

Fo t o: M i c h e l l e B e r g

drøfte løse ideer om alt, fra hvordan man får pilespidser i Nordnorge ned på lageret METODER på en mere effektiv måde, til Hos den de helt store spørgsmål om svenske forholdet mellem forskning restaurant og udstillinger. Fäviken ”Det er meget vigtigt, at – flere gange kåret til en ideen er løs og ikke for genaf verdens bedste – holder man hvert år luknemtænkt. Så leger man ket fra februar til juli. I med ideen i fællesskab ved stedet får de ansatte fri åbenhjertigt at sige: Hvis vi til at udforske et hvilket som helst område, der nu fulgte den idé, hvordan interesserer dem. ”Det kunne vi så positivt styrke er ikke nødvendigvis sådan, at de alle komden? Det vigtige i de mamer tilbage og er helt giske cirkler er, at folk kan vildt kreative, men de kommer tilbage med skyde fra hoften. Det vil sige, byggesten i deres værkdu kommer til at lave en hel tøjskasse, som vi kan masse dårlige forslag underskabe noget af i fællesskab,” sagde chefkokken vejs. Næsten hver gang kom Magnus Nilsson i 2015 til der en kæmpe idérigdom ud magasinet Gastro. af det at løse et helt konkret problem.” Hos det verdensberømte animationsfilmselskab Pixar er fejl også en helligdom. I bogen ’Creativity, Inc.’ fra 2014 afslører grundlæggeren Edwin Catmull, at hemmeligheden bag succesen er Pixars mange fejl og ikke mindst accepten af dem. De har to læresætninger for det: ’Fail early and fail fast’ og ’Be wrong as fast as you can.’ Pixar er kendt for deres såkaldte ’braintrusts’, hvor ansatte med vidt forskellig baggrund samles i et rum og bliver bedt om at smide alverdens løse ideer på bordet. De kalder de første ideer for ’ugly babies’, som det er målet undervejs at forvandle til ’beautiful grown-ups’ ved at lade skitser ryge frem og tilbage og hele tiden tillade en hudløst ærlig feedback. Ifølge Catmull er vi blevet så rædselsslagne for at begå fejl, at vi altid vælger den sikre løsning. Det er dejligt komfortabelt, men ulempen er, at det er blevet den største hæmsko for kreativitet på arbejdspladsen, for som han siger: ”Du har brug for massevis af ideer for at komme op med én god.” Stod det til Rane Willerslev, skulle man fejre de flotteste fejlskud på arbejdspladsen med Fernet-Branca, fordi de er med til at indkredse og skærpe hele arbejdspladsens kreative fokus. ”At leve i en nulfejlskultur er simpelthen opskriften på undergang. Hvis du lever i en nulfejlskultur, cutter du innovationspotentialet hos medarbejderne. Hvis du anerkender, at du konkurrerer med hele verden, kan du ikke tillade dig at overse ideer og udviklingsmuligheder hos din medarbejderstab. Grundlæggende er den store forskel på at være en international spydspids og en lille, tilbageskuende organisation, om du tør fejle for at tænke nyt.”

Det siges

, at en kinesisk kok ved et tilfælde opfandt fyrværkeri, fordi han dummede sig i køkkenet. Historien er fyldt med eksempler på, at vejen til storslået kreativitet er brolagt med endeløse fejl. Mange millioner mennesker verden over var aldrig blevet reddet, hvis ikke Alexander Fleming i 1928 begik en fejl i laboratoriet, der førte til opfindelsen af penicillinen. Leonardo da Vinci brugte 16 år på at smide skitser ud, før han fangede Mona Lisas smil. Og Martin Luther King sad hele natten og overstregede sin tale igen og igen, før han i sidste øjeblik fandt på linjen: ’I have a dream’. Man kan selvfølgelig vælge at se disse eksempler som tilfældigheder. Men man kan også anskue det således, at selve fejlskabelsen er en nødvendig proces frem mod kreativitet. ”Du kan ikke komme med noget eksempel i verdenshistorien, hvor noget nyt er blevet skabt, uden at man har fejlet undervejs. Det er simpelthen umuligt. Folk har måttet fejle undervejs, nogle gange nærmest endeløst, før det innovative skabes,” siger Rane Willerslev. Sidste sommer blev han udnævnt som ny direktør på Danmarks største museum, Nationalmuseet, hvilket skabte stor opmærksomhed på grund af hans atypiske baggrund med blandt andet flere langvarige ophold hos pelsjægere i den sibiriske ødemark som en del af sit antropologiske virke. Han er desuden forfatter til bogen ’Tænk vildt – Det er guddommeligt at fejle’ og kalder kreativitet for den helt centrale ressource for at overleve i en global økonomi. ”Hvis du ikke er parat til at acceptere, at man må fejle produktivt på vejen til at skabe noget nyt, så kan du simpelthen ikke skabe noget nyt. Her er særligt de statslige strukturer dræbende, for de er bygget op om nulfejlsregimer, dermed tillader de reelt ikke nytænkning, for det kræver, at man kan fejle undervejs.” Rane Willerslev gør op med den grundlæggende forestilling om, at nogle mennesker er kreative, og andre ikke er. Han mener, at alle ansatte har en uforløst kreativ reserve. ”Fuldstændig. Den gode tanke, de gode ideer kan komme alle steder fra. Kreativitet er et grundlæggende menneskeligt vilkår. Det indebærer i sin mest enkle form, at man kan tage viden fra én sammenhæng og omsætte den i en anden.” Som eksempel nævner Rane Willerslev fra sin tid som direktør på Kulturhistorisk Museum i Norge en arkæolog, der gentænkte forholdet mellem videnskab og udstillinger ved at kigge på, hvordan Hollywood skiftede fokus på opbygningen af et univers omkring film med Matrix i 1999. Arkæologen brugte det til en model for at gentænke forholdet mellem videnskab og udstillingsrummet. Men arkæologen var slet ikke kommet frem til den erkendelse, hvis ikke Rane Willerslev havde indført, hvad han døbte ’magiske cirkler’. Det gik ud på, at alle medarbejdere havde ret til at indkalde til et uformelt møde i arbejdstiden, hvor de, der ønskede det, kunne

FREMTIDENS ARBEJDSPLADS

I D E

N S

Kontoret er en evig slagmark S

B R A

L A

F M

År 517 I mange gamle klostre fandtes et ’scriptorium’, kontorlignende skrivestuer, hvor datidens intellektuelle, munkene, arbejdede. Munkene arbejdede i total isolation, og da det var anset som et særligt privilegium at sidde ned, måtte de i øvrigt tage til takke med at klare arbejdet stående ved et bord.

ÅR YEAR 1650

YEAR 517

YEAR 1841 YEAR 517

YEAR 1650

ÅR 1650

YEAR 517

YEAR 1650

YEAR 517

2018#04

YEAR 1904

Tror man, at det er nyt for vores tid at arbejde enten hjemme eller på kaffebarer, tager man fejl. I 1600-tallets London var det lige netop de to steder, folk fik deres 1650 kontorarbejdeYEAR udført. Dette år åbnede en jødisk entreprenør det første ’kaffehus’, The Angel, i Oxford. I det efterfølgende årti skød kaffebarer op overalt i London, hvor fx læger, videnskabsmænd, købmænd, forfattere og politikere kunne fordybe sig, samt opsnappe og drøfte vigtige nyheder. I samme periode ansatte mange butiksejere kontorelever, der kunne bo i lejligheder over butikkerne. Fordele og ulemper ved hjemmearbejde var de samme som i dag. Der var ingen rejsetid til jobbet, men samtidig heller ingen måde at slippe væk fra arbejdet på.

1841

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte industrialiseringen for alvor at rulle. Med opfindelsen af telegrafi og senere telefoni kunne man placere ansatte i egne lokaler væk fra de støjende fabrikker. Sådan opstod de første åbne kontorer. Men ikke heeelt, som vi kender dem i dag. For rummene var relativt små og kedelige, og de nye konYEAR 1841i torister blev typisk placeret lange rækker med bittesmå skriveborde, lidt som i et typisk klasselokale. Dengang var rationalet, at kontorer først og fremmest skulle være funktionelle og spare YEAR 1841 Builpå pladsen. Brunswick ding i Liverpool fra 1841 er et af de tidligste eksempler på en decideret kontorbygning,

YEAR 1841

ÅR 1958

YEAR 1964

YEAR 1904

YEAR 1958

YEAR 1841

Det er 60 år siden, at ’kontorlandskabet’ blev født. Man talte om arbejdsmiljø, forbedrede lyset og placerede planter rundtomkring. Det var faktisk sidstnævnte, der gjorde, at det kom til at hedde ’landskab’. I 1958 præsenterede de tyske brødre Eberhard og 1904 Wolfgang Schnelle nemlig for første gang et ’bürolandschaft’ i deres Hamburg-baserede virksomhed, Quickborner Team. Det mere samarbejdsvillige og humane arbejdsmiljø kom YEAR 1964 i naturlig forlængelse af de socialistiske strømninger i Europa, hvor de hierarkiske værdier var udfordret.

YEAR 1904

YEAR

YEAR 1904

ÅR 1904

Larkin Company Administration Building i Buffalo i New York var en tidligere fabrikshal fyldt op med lange rækker af skriveborde og kontorstole – og i alt 1.800 ansatte. En af datidens mest markante kontorarkitekter, Frank Lloyd Wright, stod bag. Han var af den holdning, at vægge og rum var fascistisk tænkning. I stedet så han og hans ligesindede de åbne kontorer som en måde at frigøre husejere og kontornussere fra konformiteten på.

YEAR

Mange tilbringer de fleste af døgnets lyse timer her. Men faktisk har der lige siden Romerriget foregået en kamp om det ideelle arbejdsrum, ikke mindst siden det åbne kontorlandskab fik sit gennembrud for 60 år siden. Tekst Anders Ryehauge • Illustration Jing Zhang

YEAR 1974

ÅR 2000

Year 1984

YEAR 1998

ÅR 1974 YEAR 1958

ÅR 1964

YEAR

Year 1984

YEAR 1958 YEAR 1974

Year 1984

ÅRYear1994 1984 Den italienske arkitekt Gaetano Pesce stod bag reklamebureauet TBWA\ Chiat\Days kontorbygning i New York, der er det tidligste eksempel på det kreative åbne kontorlandskab, som siden har dannet præcedens for det åbne kontorlandskab i hele den vestlige verden, og som mange i Norden i dag har et had-kærlighedsYEAR 1998 forhold til. Man skulle opleve kontoret som en kæmpemæssig dagligstue med behagelige stole, en café, bordtennisborde og diverse farverige og anderledes former for indretning.

YEAR 1998

YEAR 1974

Year 1984 YEAR 1998

YEAR 2018

ÅR 2018 Flere århundreders kamp for at finde det ideelle arbejdsrum er næppe slut. I 2015 præsenterede Facebook deres nye hoYEAR 2018 vedkvarter i Menlo Park i Californien med plads til, at ikke færre end 2.800 ansatte kan sidde i et åbent kontorlandskab på 40.000 kvadratmeter, hvilket gør det til det største af sin slags nogensinde. Og Facebook er slet ikke færdige. For tiden er de i gang med udbygge kontorbygningen til en ’mixed-use’-landsby med indkøbscenter, apotek og 1.500 boliger.

2018#04

Opfinderen Robert Probst fra møbelvirksomheden Herman Miller mente, at kontorarbejde YEAR 1964først og fremmest var mentalt arbejde, hvorfor miljøet havde indYEAR 1958 virkning på, hvad man kunne præstere. Han interviewede kontorarbejdere, men også læger, psykologer og eksperter i arbejdsrelationer. Probst endte med at søge en balancegang, hvor man tog det bedste fra kontorlandskabet og kombinerede det med en vis form for privatliv. Som resultat nytænkte han et helt nyt arbejdsrum, der 1974 blev lanceret under navnet ’Action Office Series 1’. Det var første gang, man så de famøse ’cubicles’ – eller slet og ret kontorbåse. Modtagelsen var blandet, men hos flere var begejstringen stor. Blandt andet skrev Industrial Design: ”Når man ser disse design, undrer man sig over, hvorfor kontorarbejdere har udholdt så ukomfortable, uproduktive og ubehagelige miljøer i så lang tid.”

Year

YEAR 1974

Medbestemmelse var et buzzword på arbejdspladsen, og arbejdere særligt i Nordeuropa fik pludselig YEAR 1974 indflydelse på deres miljø. Det bedste eksempel på, at individets velbefindende var i fokus på arbejdspladsen, så man hos den hollandske forsikringsvirksomhed Centraal Beheer, der på arkitekten Herman Hertzbergers initiativ blev bygget op som små ’arbejdsøer’ med plads til 10 i hver. Det skulle give de ansatte følelsen af at være en del af et større arbejdsmiljø uden at blive tabt i mængden.

YEAR 2018

Teknologiens udvikling tillod, at man ikke længere behøvede at befinde sig på et kontor. Med stationære computere og ikke mindst laptops som allemandseje kunne folk igen begynde at arbejde hjemme eller fra kaffebaren – lidt som i 1600-tallets London. I et for1984 søg på at holde de ansatte på arbejdspladsen begyndte kreative virksomheder at udvikle arbejdslandskaber med alverdens spændende påfund, der skulle gøre det attraktivt og ligefrem sjovt at bruge kontoret.

M F R E

Et kig indenfor hos Googles hovedkvarter i Irland.

N S

A R

L A D S P B E J

D S

Elguitar og zen Hvordan indretter man et kontor, så medarbejderne yder deres bedste? Google har på sine kontorer verden over skabt rum til både leg og fordybelse og med en alternativ indretning gjort alt for at fremme kreativiteten. Tekst Sole Bugge Møller

Hjem til kontoret

Fo t o: Fo r e S c o u t Te c h n o l o g i e s

2018#04 36 share

En af de markante trends er, at arbejdspladsen skal minde om hjemmet. Som her hos Fore-Scout Technologies, et firma, der arbejder med internetsikkerhed i San Jose ved San Francisco-bugten. Et andet eksempel er håndværksmarkedspladsen Etsy, som i deres Brooklyn-kontorer har skabt en hel etage, hvor deres 1.200 medarbejdere kan finde ro og fred i bløde lænestole blandt reoler fyldt med planter, bøger

og nips. Inden ombygningen sendte Etsy et spørgeskema ud til alle medarbejdere, og denne form for rolige steder var øverst på listen over ønsker. ”Boligen og boutiquehotellets udtryk er begyndt at invadere kontoret. Det hjemlige visuelle udtryk giver genklang hos folk, for når vi tilbringer så lang tid på kontoret, så bør det være lige så indbydende som hjemmet,” siger indretningsarkitekten Clive Wilkinson.

Fo t o: Z a p p o s o g A n i m a l P l a n e t

En medarbejder

Fo t o: Pe t e r Wu r m l i O G D e s i g n: Ev o l u t i o n D e s i g n

Sleeping with the fish Det er sjældent populært hos chefen at falde i søvn midt i arbejdsdagen, men sådan er det ikke i Zappos. Den amerikanske internetmarkedsplads for sko og tøj er kendt for sin legesyge arbejdskultur, hvor medarbejderne blandt andet udsmykker deres skriveborde på finurlig og personlig vis. Desuden har Zappos installeret et soverum, hvor man lægger sig i en

af fire bløde massagestole under et stort akvarium. Her ligger man i sin egen afskærmede boble og kigger op på de farvestrålende fisk. ”De ansatte bruger faktisk soverummet ret ofte. Vi ved, at glade medarbejdere giver glade kunder, og en lur kan være med til at sikre, at folk er udhvilede og har det godt,” siger Joanna Hass, PR-chef i Zappos.

bord og hver sofa, så de allestedsnærværende bærbare computere aldrig behøver at løbe tør for strøm. Zenlokale med hvid støj

Google kan virke som en curlingforælder, der gør alt for, at de ansatte har en sjov hverdag. Men tag ikke fejl, indretningen tjener et formål – at sikre, at folk kan blive ramt af kreativiteten og få noget fra hånden på lige præcis den måde, der passer dem. Googles kontor favoriserer umiddelbart de udadvendte og legesyge, men der er også gjort meget for de indadvendte, fordi Google anerkender, at denne type medarbejdere er lige så nødvendige for virksomheden. På hver af de syv etager er der myriader af små kroge og hjørner, hvor man kan slå sig ned i relativ fred og ro. Der er kupler, hvor man kan sidde afskærmet fra omverdenen, og et ar-

bejdslokale indrettet som en dagligstue komplet med lænestole, planter, billeder, en pladespiller og små nipsgenstande på reolen. Har en medarbejder brug for absolut ro for at kunne præstere, er det muligt at slå sig ned i zenlokalet, der med sine store, grønne planter er som en lille skov, og hvor såkaldt hvid støj fra højttalerne drukner alle distraherende lyde. Clive Wilkinson Architects har været med til at designe Googles oprindelige hovedsæde i Mountain View, Californien, i 2005 og er nu i gang med at designe søgegigantens nye hovedsæde i samarbejde med Bjarke Ingels Group, og arkitektfirmaets grundlægger fortæller, at Google er meget bevidst om, hvordan indretningen er med til at gøre folk mere effektive. ”De har data på alt ved arbejdspladsen og følger målingerne tæt, så de

2018#04

står foran en hvid væg og holder sit nøglekort op foran en lille boks. Pludselig skydes en dør til side, og en bar dukker op. En mand sidder og spiser frokost og ser en fodboldkamp i fjernsynet, mens andre hænger ud i de fire båse. Men selv i den ’hemmelige’ bar er alt ikke, som det giver sig ud for at være. I den ene ende hænger en række billeder i rammer, og holder man sit nøglekort op foran det nederste maleri, så åbner endnu en skjult dør sig og afslører et lille mødelokale med antikke træmøbler og udsigt ud over højhuse og folk på gaden. Når man træder ind på Googles kontor i San Francisco, befinder man sig i et parallelt univers. Et univers, der er som et legebarns fantasi om, hvordan arbejdslivet skal se ud. I et spillerum fyldt med arkademaskiner tager to medarbejdere sig et slag pool, mens andre virker besatte af at slå deres personlige rekord i det klassiske spil PacMan eller på en af de fem blinkende og bippende flippermaskiner. På en sort væg på femte sal lyser et rødt skilt op: ’On air’ står der. Bag døren ligger et musikstudie med elguitarer, keyboards, elektrisk trommesæt, forstærkere og mixere, så de ansatte kan slippe deres indre rockstjerne løs. ’Makers Room’ på anden sal appellerer til dem, der foretrækker at skabe noget fysisk med symaskiner, hobbyknive og 3D-printere. Begge rum er til fri afbenyttelse for de medarbejdere, der har brug for at koble af eller måske bringe en ny idé til verden. Andre steder arbejder folk på mere traditionel vis, og så alligevel ikke. I en café sidder ansatte i plyssede sofaarrangementer og hamrer løs på deres bærbare, mens baristaer tilbereder kaffen, der ligesom maden er gratis. I fitnesscenteret kan man lugte kalorierne rasle af de svedige kroppe, og selv her sidder en kvinde i træningstøj og røde kinder og arbejder på sin computer. Det eneste, som minder en om, at det her faktisk er en arbejdsplads, er de stikdåser og ledninger, der er ved hvert

E M

Grønt er godt for øjnene, men alligevel tilbringer de fleste af os syv-otte timer om dagen bag kontorets grå indelukke, og det går ud over vores evne til at tænke klart. For ikke nok med at planter absorberer lyd og giver bedre akustik, så har en undersøgelse fra Cardiff University vist, at kontorer med bare nogle få grønne planter øger produktiviteten med 15 procent over tre måneder, mens en anden undersøgelse har konkluderet, at planter får de ansattes velvære til at stige med 13 procent. ”En af de mest grundlæggende

ting, der er brug for, hvis man skal designe til kreativitet, er naturligt lys og planter. Det handler om at bringe naturen ind i kontoret,” siger Philip Tidd, chefkonsulent i Gensler. Det efterlever arkitektfirmaet Selgas Cano Architects i Madrid. Kontoret ligger midt i en skov, og derfor har de åbnet kontoret op med et langt, buet vindue, der gør det ud for hele den ene mur og halvdelen af loftet. Samtidig er bygningen gravet ned i jorden, så man nærmest er i øjenhøjde med skovbunden og får masser af lys ind.

konstant kan justere for at få det meste ud af deres ansatte,” siger Clive Wilkinson. I dag er Google mest kendt for sit legesyge design med rutsjebaner og bordtennisborde, men data har givet indsigt i de forskellige typer arbejdsstationer, der får forskellige personlighedstyper til at yde deres bedste. ”Det er på den måde, Google har udviklet sin helt særegne indretningsstil,” siger Clive Wilkinson. Befordrende for kreativiteten

Det er en god idé ifølge Philip Tidd. Han er chefkonsulent for Gensler, et

af USA’s førende arkitekt- og designfirmaer, og han rådgiver blandt andet firmaer om, hvordan de fysiske rammer kan få medarbejderne til at yde deres bedste. Han fortæller, at man efter i årtier at have revet væggene ned for at gøre plads til åbne kontorlandskaber nu er begyndt at gå i en anden retning. ”Vi er så forbundne og bliver bombarderet med så mange informationer, at vi hele tiden bliver distraheret. Så vi er begyndt at designe rum, der hjælper folk med at koble fra og træde ind i den mentale zone, hvor de kan arbejde koncentreret,” siger Philip Tidd.

N S

A R

Gensler har gennemført flere undersøgelser om design på arbejdspladsen, og gennem interview med titusinder af kontoransatte i 23 lande har virksomheden afdækket vigtigheden af en afveksling mellem individuel fokus og samarbejde. Så når Googles medarbejdere kan arbejde i et zenrum eller en ’dagligstue’ frem for at sidde ved skrivebordet otte timer i streg, så bliver de både mere kreative og mere effektive. Faktisk viser Genslers undersøgelser en direkte sammenhæng mellem design og kreativitet. Jo bedre de ansatte trives i de fysiske rammer – fra deres skrivebord til mødelokaler og fællesrum – jo mere innovativt er firmaet. ”Design gør en forskel. Vi kan se, at gode fysiske rammer på arbejdspladsen har en positiv indvirkning på kreativiteten,” siger Philip Tidd. The University of Sydney har fx analyseret et af firmaets australske projekter og er nået frem til, at produktiviteten steg med 11 procent, efter at kontoret blev redesignet. ”Vores analyser viser, at designet blot behøver at forbedre produktiviteten med 2,5 procent, så har ombygningen betalt sig selv,” siger Clive Wilkinson. Googles erklærede mål er at skabe verdens gladeste og mest produktive arbejdsplads, og det afspejler firmaets kontorer. Arbejdspladsen er som en selvstændig landsby, som de ansatte aldrig behøver at forlade – de har mad, drikke, massør, kiropraktor, yogahold og endda en frisør. Spørger man de ansatte, er det en selvfølge, at det er sådan, en arbejdsplads skal se ud. “Den form for indretning og arbejdsdag fører til samarbejdsprojekter på tværs,” forklarer en af Googles ansatte. “Det giver mig følelsen af, at min arbejdsplads har tillid til mig – og jeg kan spille bordtennis uden at føle, at der er nogen, der holder øje med mig.”

share 38 2018#04

D S

F R

Fo t o: S e l g a s C a n o

Naturen ind på kontoret

P L A S D J E B

Nordea Insights

Foto: Panthermedia

ANALYSER, MENNESKER O G NYHEDER

Great Barrier Reef har brug for din hjælp Din investering kan gøre en forskel for klima og havmiljø. ↳

SI D E

4 0

K R Y P T OVA L U TA

FI N A N SM A R K E D E R

I N TE R N AT IO N A L I N V ES TE R I N G

Sådan virker bitcoin

Find eksperterne

Tænk ud af landet

Derfor fraråder vi, at du investerer dine penge i kryptovaluta.

Vi giver dig overblik over, hvor du hurtigt kan få aktuel viden.

Vi er vilde med danske selskaber, men det betaler sig at tænke stort.

Med eksperten på arbejde

Sasja Beslik dykkede ved Great Barrier Reef ledsaget af havforsker og koral ekspert Charlie Veron. Han har dykket ved revet i et halvt århundrede.

ANNA

WAHLGREN

Snart er alt håb ude for Great Barrier Reef

Foto: Thomas Sonne

T EKST

Australiens store turistmagnet, Great Barrier Reef, har det svært. Sasja Beslik, Nordeas chef for bæredygtige investeringer, har dykket blandt døde koraller og er ikke i tvivl: Hvis vi ikke handler nu, tilhører vi måske den sidste generation, der får mulighed for at opleve revet. Arealmæssigt er det verdens største koralrev, på størrelse med hele Italien. Dykning ved den australske østkyst er en sand Jacques Cousteau-drøm. Great Barrier Reef er en labyrint af 3.000 forskellige koralrev, der tilsammen danner et system, der er så stort, at det kan ses fra rummet. Her lever over 1.000 fiskearter, cirka 100 forskellige hajarter samt hvaler og delfiner. Livet under overfladen er en eksplosion af farver, fisk og koraller. Eller var, skulle man måske hellere sige. Sasja Beslik har dykket mange steder rundtom i verden. Men han har aldrig før set noget lignende. Sammen med den australske havbiolog Charlie Veron, en af verdens ypperste eksperter i koralrev, dykkede han for nylig et par steder ved Great Barrier Reef. ”Det lignede én stor havkirkegård. Dødt. Gråt. Stille. Ingen fisk. Ingen farver. Normalt er det jo et sted, som

syder af liv. Men nu er der ingenting, ikke den mindste bevægelse. Det var en rystende oplevelse. Jeg blev meget ked af det,” siger Sasja Beslik. Han bemærker, at der lever tusindvis af arter på eller omkring revene, og de er afhængige af, at koralrevene har det godt. Desuden er der mange lokalsamfund ved kysten, der er afhængige af, at koralrevene forsyner dem med mad eller turistindtægter. Verdens have giver os mad i maven, skaber job og sørger for, at vi trives, og alligevel lader vi dem gå i opløsning for øjnene af os. Klimaforandringer ødelægger koraller

For et par år siden kom de første advarende rapporter om Great Barrier Reef. Havtemperaturen stiger, og forskerne advarede om, at koralblegning truede store dele af revet. Ødelæggelserne var så omfattende, at promi-

share 40 2018#04

Sådan mindsker du dit kuldioxidaftryk A K T I V I T E T

KU L D I OX I D R E D U K T I O N I TO N S

Foto: Panthermedia

Afkort din tid under bruseren med to minutter Reducér internationale flyrejser til én om året Tag toget i stedet for bilen Spis kød højst en gang om ugen

Begynd at spare op i bæredygtige fonde*

2.222,67

* Ved at vælge bæredygtige fonde kan du gøre en stor forskel. Hvis du gør alt det ovenstående, men lader dine penge være urørt, tager det 27 år at opnå den samme mindskning af udslippet, som hvis du flytter dine investeringer til eksempelvis Nordea Stars-fonde. I vores eksempel har vi regnet på en opsparing med et gennemsnitligt afkast på 1.000 euro om året i sammenlagt 42 år.

Kilde: Nordea

nente forskere erklærede, at de havde opgivet ethvert håb, og de fortalte om kolleger, som var så fortvivlede, at de græd, når de arbejdede i felten. ”2016 var det værste år i Great Barrier Reefs historie. Så kom 2017 – og det blev endnu værre. Da døde en femtedel af korallerne. Stadig stigende vandtemperaturer førte til en overophedning, som slog korallerne ihjel,” siger Sasja Beslik. Klimaforandringer er den vigtigste forklaring på det ødelagte koralrev. Når vandet er for varmt, bleges korallerne. Når vandtemperaturen falder igen, er korallerne normalt i stand til at komme sig. Men hvis vandet ikke bliver køligere, risikerer korallerne at dø. ”Det handler i bund og grund om kortsigtet udbytte på den ene side og klimaet på den anden side. Det store problem er, at 91 procent af verdens energiforsyning er fossilbaseret. Kun to til fire procent stammer fra vedvarende kilder,” siger Sasja Beslik. I øjeblikket er Australien verdens største kulproducent. En stor del af landets kulressourcer kommer fra delstaten Queensland, ud for hvis kyst Great Barrier Reef breder sig. Kul er det fossile brændstof, som afgiver mest kuldioxid, og er dermed ansvarlig for alvorlige miljøødelæggelser.

1,06 18,93 26,73 35,68

Kæmpe kulmine undervejs

Lige nu ligger en gigantisk kulmine på tegnebrættet i Australien – ikke langt fra Great Barrier Reef – som ventes at generere udslip, der svarer til knap 80 millioner tons kuldioxid om året, hvilket er mere end hele Sveriges samlede udslip. Kullet skal udvindes i nærheden af revet, og derefter skal det transporteres med skib gennem Great Barrier Reef. ”Great Barrier Reef dør, og samtidig satser politikerne på en enorm kulmine klos op ad revet. Det er helt i skoven. Australien har også problemer til lands. Visse afgrøder kan ikke længere dyrkes, fordi jorden tørrer ud. Australien er et land med uendelige naturressourcer, men alligevel er landet verdensførende inden for kulproduktion. Jeg synes, det fremgik tydeligt, mens jeg rejste rundt i Australien, at landet halter langt bagefter

2018#04 41 share

2018#04 42 share

Med eksperten på arbejde

Levende koraller

Døende koraller

Great Barrier Reef er blevet beskrevet som et af naturens syv vidundere og blev i 1981 optaget på Unescos Verdensarvsliste. I dag er halvdelen af korallerne skadet af blegning.

i debatten om klimaet. Børnene i skolen får ingen information om klimaforandringer eller om, hvordan koralrevene har det.” Minerne er et symbol på noget, som ikke hører til i den moderne verden, mener Sasja Beslik. Han mener, at kullet skal blive, hvor det hører til, nemlig i jorden: ”Sådan en kæmpestor mine øger jo udslippet af kuldioxid endnu mere. Det påvirker altså klimaet, men også selve revet og de følsomme arter, der lever der. Et så veludviklet land som Australien burde handle anderledes. Som sædvanlig handler det selvfølgelig om kortsigtet udbytte på den ene side og klimaet på den anden side. Australien har skrevet under på klimaaftalen i Paris og er underlagt de samme krav som alle andre lande om at mindske sine udslip, men de seneste år har Australien handlet i direkte modstrid med Paris-aftalen.”

erhvervskunder med at omstille og på den måde blive en del af løsningen på de udfordringer, der er omkring os,” forklarer han. Tilbage til Great Barrier Reef. At havmiljøet er forværret i de seneste år, er meget tydeligt, mener Sasja Beslik. Selv en amatørdykker som han kan se forandringerne med det blotte øje. ”Der er tradition for at betragte havet som en uudtømmelig ressource. Og eftersom man ikke ser, hvad der er under havets overflade, kommer reaktionerne ofte for sent. Jeg håber, at vi alle sammen begynder at fokusere på havet og klimaet nu.” Læs mere og se film fra dykningen ved Great Barrier Reef: sustainablefinance.nordea.com

Nordea kan påvirke

Men Sasja Beslik ser også lyspunkter. Han har for nylig været på en anden rejse – til Marokko, hvor man er ved at anlægge verdens største solenergipark ved byen Ouarzazate, som kaldes ’porten til Sahara’. ”Den kommer til at levere 40 procent af hele Afrikas energiforsyning. Den ejes af Saudi-Arabien – et land, som forsøger at komme væk fra sin afhængighed af olie. Solenergiparken er gigantisk. Mere end en times kørsel i bil fra ende til anden. Jeg tror, at fremtiden ligger i denne type udviklingslande, som ikke har olie, men sol. Og hvor der er arealer, der er store nok til gigantiske anlægsarbejder.” At værne om miljøet er jo både en mulighed og et ansvar, mener Sasja Beslik. ”Verden står over for flere globale udfordringer, såsom vandmangel og klimaforandringer. En stor bank som Nordea kan påvirke sin omverden ved hjælp af sine forretninger med forskellige virksomheder og med de inveDen alvorlige tørke, som i flere år steringer, der foretages. Ved at har hærget Australien, ødelægarbejde systematisk med bæreger jorden og gør dyreavlen vandygtighed kan vi hjælpe vores skelig for mange landmænd.

SASJA BESLIK • Chef for Group Sustainable Finance i Nordea. • Bestyrelsesmedlem i The Extractive Industries Transparency Initiative. • Bestyrelsesformand for Water and Finance Workstream under FN’s United Nations Environment Programme, UNEP. • Blev i 2017 udnævnt til Sustainability Leader of the Year af finanstidsskriftet The New Economy. • Placeret som nummer 31 blandt verdens mest indflydelsesrige twitterbrugere inden for vedvarende energi i 2016. • Blev i 2013 tildelt Hans Majestæt Kongens medalje i 8. størrelse i Serafimerordnens bånd for sine indsatser inden for miljø og bæredygtighed.

Tips

Glemmer du, så husker jeg Som kunde i Nordea vil du snart kunne se pinkoderne til alle dine private betalingskort direkte i Mobilbanken. T E K S T

Er du, som danskere er flest, har du formentlig en håndfuld betalingskort i pungen, som du benytter mere eller mindre jævnligt. Er du typen, der har det med at glemme de fire tal, eller får du i farten byttet rundt på pinkoder og børnebørnenes fødselsdage, har vi en god nyhed til dig. Snart kan du vinke farvel til mentale papirlapper og pensionere den gammeldags pinkode-

T H O M A S

E N G E L S M A N N

husker for med vores nye løsning i Mobilbanken har du nemlig altid pinkoderne til alle dine private betalingskort i Nordea lige ved hånden. Det eneste, det kræver, er en smartphone, den seneste version af Mobilbanken og et NemID.

Når du modtager et nyt Visakort eller Mastercard fra os, skal du således heller ikke længere vente på det fysiske pinbrev, før du kan tage dit nye kort i brug – pinkoden til dit nye kort finder du i Mobilbanken.

Sådan gør du 1

4 Læs mere på

nordea.dk/ mobilbank

Find det kort du

Tryk derefter

vil se pinkoden til, og brug dit NemID for at få adgang til funktionen ’Vis PIN’.

’Vis PIN’.

Du kan nu se din PIN-pinkode i 20 sekunder.

2018#04

Log på Mobilbanken ganske som du plejer. Du finder dine betalingskort i bunden af forsiden.

2018#04 44 share

Kryptovaluta

Bitcoin frister I fremtiden kan teknologien bag digitale valutaer som bitcoin rumme store muligheder for at skabe sikre betalinger. I dag bør investorer dog holde sig fra at investere i disse kryptovalutaer. Risikoen ved at investere i disse er simpelthen for høj i et ureguleret marked, mener Jakob Hedegaard, leder af Digital Awareness i Nordea. A F

PEDER

BJERGE

ILLUSTR A T I O N

J Ø R G E N

S T A M P

Sådan fungerer blockchain og bitcoin

En person (A) melder ud, at han vil købe eller sælge en bitcoin til B.

Sælger underskriver transaktionen med sin digitale nøgle.

Det bliver offentliggjort i et decentralt netværk, der består af de personer og virksomheder, der producerer bitcoins.

Danske Niklas Nikolajsen blev mangemillionær på at investere i bitcoin, dengang den digitale valuta blot var få kroner værd stykket. Sidst i december 2017 viste han tv-seere rundt i sin schweiziske hverdag fra bagsædet af en Bentley med et glas champagne i hånden. Midt i februar kostede en bitcoin mere end 50.000 kroner per styk. I løbet af de foregående 12 måneder er kursen på bitcoin steget med flere hundrede procent. Og det endda efter et kursfald, hvor værdien af valutaen blev mere end halveret. Og den slags vækstrater kan friste investorer i et marked med så lave renter, at det kan være svært at få et godt afkast af traditionelle investeringer. Men

her skal man holde tungen snorlige i munden. Ved første øjekast kan en bitcoin på mange måder minde om de kroner og ører, vi får ind på vores digitale internetbank. Og så alligevel ikke. ”I virkeligheden er det i dag som at investere i en lotteriseddel,” siger Jakob Hedegaard, leder af Digital Awareness i Nordea. Netværket bestemmer værdien

Det kræver en forklaring. Og for at få den er man nødt til at sammenligne de såkaldte kryptovalutaer som fx bitcoin med andre værdier, som også eksisterer digitalt. Selv om kendte møntenheder som den danske krone ligesom bitcoin optræder digitalt, så er der alligevel en

klar forskel. Både amerikanske dollars, danske kroner og andre traditionelle valutaer er udstedt af nationalbanker, som garanterer værdien af den enkelte valuta. Også aktier, der kun eksisterer digitalt i værdipapircentralens servere, adskiller sig fra bitcoin og andre af de såkaldte kryptovalutaer på et af gørende punkt. Køber du en aktie, ejer du en del af en virksomhed, der har nogle aktiver som fx fabrikker, teknologier eller varemærker. Det gør man ikke, hvis man investerer i bitcoin. ”Med kryptovalutaer er der ikke et fysisk aktiv eller en garanti bag. Man kan sammenligne med fx Airbnb. Virksomheden ejer ikke de boliger, der bliver udlejet. Den har en platform,

B 5

Deltagerne validerer transaktionen i overensstemmelse med registeret over, hvem der ejer hvilke bitcoins.

Når transaktionen er godkendt af netværket, bliver den sammen med andre transaktioner lagt ned i en kasse, en blok, der bliver krypteret, så den ikke kan ændres. Og blokken bliver tilføjet kæden af blokke, heraf navnet blockchain.

Nu er transaktionen en del af ’the blockchain’, der viser alle transaktioner med bitcoins helt tilbage til det tidspunkt, hvor de første bitcoins blev skabt.

2018#04 45 share

Næste generation Kryptovaluta

hvorigennem brugerne foretager transaktioner. Værdien af Airbnb afhænger af det netværk, der anvender platformen. Og det gælder også i forhold til bitcoin. Hvis ingen bruger den, har den ingen værdi,” siger Jakob Hedegaard. Den erkendelse kan være en af årsagerne til, at bitcoin har oplevet store kursfald, mener han. Store muligheder i teknologien

Samtidig skal man være opmærksom på, at investerer man i bitcoin eller nogle af de andre kryptovalutaer, bevæger man sig ud i et ureguleret marked, hvor det er vanskeligt at håndhæve regler om investorbeskyttelse eller beskatning af gevinsterne. Brugerne er nemlig kun kendt i netværket

skulle blive hacket,” siger Jamed deres digitale identitet, kob Hedegaard. der ikke viser, hvem de er. Når det så er sagt, vurderer ”Myndigheder har ingen han, at der er store muligmuligheder for at spore, Kryptovalutaer som heder i den teknologi, blockhvilke værdier der flyder bitcoin er bygget chain, der ligger bag kryprundt som kryptovalutaer. på en teknologi, der kaldes blockchain. tovalutaer som bitcoin. Og Og det gør det nemmere for Jakob Hedegaard er Nordea følger udviklingen kriminelle fx at hvidvaske overbevist om, at den teknologi på sigt vil meget tæt. penge,” siger Jakob Hedegaard. vinde frem også i den ”Den gør det muligt at foreOg mister man på den ene etablerede forretningsverden. tage transaktioner, som er eller anden måde sine bit meget sikre. Blockchain har coins, kan banken ikke bistå store fordele, når man har at med at hente pengene tilbage gøre med parter, som man ikke kenpå kontoen. der. Man kan digitalisere kontrakterne ”Mister du din nøgle til din elektropå en måde, hvor det er meget svært niske tegnebog, eller wallet, som man at snyde sig uden om det, man har afkalder det, har du mistet dine bitcoins. talt,” siger han. Hverken banken, myndigheder eller Princippet bag blockchain er, som domstolene kan hjælpe dig, hvis du

Tre spørgsmål om kryptovaluta

Hvorfor anbefaler Nordea, at man afholder sig fra at investere i kryptovaluta?

Hvilke andre problemer ser Nordea i forhold til kryptovaluta?

Markedet er meget volatilt. Der er ingen traditionelle aktiver bag kryptovaluta som ved aktier eller obligationer. Kryptovaluta er meget svært at værdiansætte, og det er med til at få markedet til at svinge så meget.

Der er ikke klare regler for, hvordan man betaler skat af eventuelle gevinster på kryptovaluta. Skat kan have svært ved at opkræve skat af disse. Der er heller ikke mulighed for at spore de penge, så man kan sikre, at de ikke bliver anvendt til hvidvask af kriminelle aktiviteter eller finansiering af terror.

share 46 2018#04

navnet angiver, en kæde af blokke, der er krypteret på en måde, så man ikke bagefter kan ændre indholdet af de informationer, hver blok indeholder. Øget gennemsigtighed

Det lyder en anelse abstrakt, men konkret betyder det, at hvis Thomas fx køber en bitcoin af Karen, bliver transaktionen registreret i en bestemt blok på det tidspunkt, hvor den er foregået. Og den handel kan kun registreres, hvis det fremgår af en tidligere blok i kæden, at Karen rent faktisk ejer en bitcoin, som hun kan sælge. Alle i netværket kan se indholdet af alle tidligere blokke i kæden af transaktioner, så det er tydeligt, hvem der ejer hvad hvornår.

Når transaktionen er registreret, liver adgangen krypteret, så ingen b kan gå tilbage og ændre på den bloks indhold. Og derfor kaldes de valutaer, der bygger på blockchainteknologien, fx bitcoin, for kryptovalutaer. ”De forskellige transaktioner bygger på hinanden, så for at validere en transaktion skal den stemme overens med de foregående. Ellers kan den ikke valideres. Teknologien giver også en øget gennemsigtighed, hvor det er muligt at spore, hvad der er sket med pengene. Og det kan man med fordel anvende til andre transaktioner,” siger Jakob Hedegaard. Han fortsætter: ”Skal man fx handle med en virksomhed i et fremmed land, bygger det

på, at man kan have tillid til de mange led i kæden, inden man kan gennemføre transaktionen. Med blockchain vil det være muligt at spore alt, hvad der er sket, og identiteten på, hvem der har været involveret undervejs.” Nordea følger udviklingen

Alle deltagere i kæden er identificeret med en præcis digital adresse, som er kendt af alle i netværket. Og kan man – i modsætning til fx med bitcoin – sørge for, at den digitale adresse korresponderer til en fysisk adresse i den virkelige verden, er der en anderledes sikkerhed for brugere og myndigheder. Jakob Hedegaard er overbevist om, at blockchainteknologien på sigt vil vinde frem i den etablerede forretningsverden. Og det kan smitte af på kryptovalutaer, der kan udvikle sig til et accepteret betalingsmiddel i fremtiden på linje med kroner, dollars og euro. ”Men der er vi ikke endnu,” siger Jakob Hedegaard. I mellemtiden følger Nordea nøje udviklingen inden for blockchainteknologien og kryptovalutaer.

Kryptovaluta er mere end bitcoin

Hvorfor kan myndighederne ikke spore, hvem der anvender kryptovaluta? På den ene side kan alle i netværket se alle transaktioner og de elektroniske konti, de er foregået på. Men på den anden side er det yderst vanskeligt at spore, hvem ejeren af en bestemt konto er. I normale økonomiske transaktioner er der regler, der sikrer, at man kan se, hvem der foretager dem. Det skal være muligt at tage ud til dem, banke på døren og spørge til transaktionen. Det kan man ikke med kryptovaluta. Her er der kun en krypteret adresse på nettet.

Mens bitcoin er den mest kendte kryptovaluta, er der et væld af andre på markedet. Her er tre mindre kendte kryptovalutaer, der i 2017 steg mere i værdi end bitcoin. • Ripple steg med 36.018 procent i løbet af 2017. • I samme periode steg NEM med 29.842 procent. • Værdien af ARDOR steg med 16.809 procent.

2018#04 47 share

Guide

TEKS T

T H O M A S

E N G E L S M A N N

Tre veje til finansiel indsigt

Din vej til Nordeas eksperter Savner du overblik over og perspektiv på den økonomiske udvikling og dine investeringer, er der masser af viden at hente på Nordeas mange platforme.

Overblik fra Nordea Markets

Nordea Markets leverer analyser af dansk og international økonomi og kommenterer løbende på den seneste udvikling på de finansielle markeder, fx forventninger til renteniveauet med videre. Mange artikler og analyser kan frit læses på portalen Insights, hvor du også kan hente podcasten Markets Insights, der giver friske perspektiver på den a ktuelle udvikling på de finansielle markeder. Podcasten findes også på Soundcloud eller der, hvor du normalt henter dine podcasts. Fire gange årligt udsender Nordea Markets rapporten Economic Outlook, der tager temperaturen på økonomien i de nordiske lande. Rapporten kan frit downloades på nordeamarkets.com, hvor du også kan tilmelde dig det efterfølgende webinar, hvor cheføkonom Helge Pedersen gennemgår de vigtigste konklusioner fra rapporten. nordeamarkets.com/insights

At følge de finansielle markeder kan til tider føles som at være tilskuer til en international ishockeykamp. Når tempoet på isen er allermest hæsblæsende, kan det være svært ikke at miste overblikket over, hvor pucken befinder sig, inden den pludselig ligger i det ene mål. Ligeså med de finansielle markeder – et vigtigt økonomisk nøgletal kan på få sekunder få stemningen på børserne til at vende og dermed betyde forskellen på et positivt og negativt afkast. Hvad enten du følger de finansielle markeder tæt eller har en mere overfladisk interesse for investeringer og bare gerne vil forstå, hvad der ligger til grund for aktiemarkedernes bevægelser, ja, så er der værdifuld viden at hente. Vores eksperter og analytikere går bag om de vigtigste finansielle og økonomiske begivenheder og viser, hvad udviklingen herhjemme og internationalt betyder for dine investeringer.

share 48 2018#04

Lyt til finansmarkederne

Nordea Pulse er podcasten til dig, som vil vide mere om, hvordan vores investeringsstrateger ser på finansmarkederne, hvor de ser investeringsmuligheder, og hvilke aktuelle trends der påvirker markederne. I vores onlinehandelsplatform, Nordea Investor, finder du ligeledes dagligt opdaterede atikler og ekspertkommentarer til den seneste udvikling på børserne herhjemme og i udlandet – fx i forbindelse med selskabernes regnskaber med videre og politiske begivenheder, der kan påvirke de finansielle markeder. Du finder Nordea Pulse på Soundcloud eller der, hvor du normalt downloader podcasts, eller på: investor.nordea.dk

Bæredygtige investeringer

For nogle handler investering udelukkende om at maksimere afkastet, mens det for andre betyder mindst lige så meget, at formuen er investeret i virksomheder, der tager samfundsansvar. Som pionerer inden for feltet er Nordea langt fremme i arbejdet med at fremme bæredygtige investeringer, og under ledelse af Sasja Beslik har vi et team af specialister, som blandt andet tager ud og besøger virksomheder for at forsøge at påvirke dem i en positiv retning og til at tage større hensyn til miljøet og sociale forhold i deres produktion. Du kan blandt andet følge deres arbejde i onlinemagasinet fra Nordea Invest, hvor du kan læse reportager og se film fra deres ture i felten. Læs mere om Nordeas arbejde med finansiel bæredygtighed på: nordeainvest.dk/bo sustainablefinance.nordea.com

Følg dine eksperter på Twitter

Amy Yuan Zhuang

Johnny Bo Jakobsen

Lise Nytoft Bergmann

Sasja Beslik

Cheføkonom i Nordea. Tweeter flittigt om dansk og international økonomi.

Chefanalytiker med base i Singapore. Ekspert i Asien og følger Kina, verdens næststørste økonomi, på tæt hold.

Chefanalytiker med fokus på amerikansk økonomi og de næste træk fra den ameri kanske centralbank, Federal Reserve.

@AmyYuanZhuang

@jbjakobsen

Chefanalytiker og boligøkonom. Tweeter om udviklingen på det hjemlige boligmarked, herunder boligfinansiering, konverterings bølger med videre.

Chef for Sustainable Finance i Nordea og tidligere medlem af FN’s klimapanel. Kåret til en af de mest indflydelsesrige personer på den internationale klimascene. Tweeter om, hvordan investeringer kan gøre en forskel for klimaet.

@helgejpedersen

@Boligoekonomen

@SasjaBeslik

2018#04 3

Helge Pedersen

2018#04 50 share

Klummen

Vi udviser stor loyalitet over for danske aktier, men vi anbefaler at spejde internationalt, når du investerer.

Investorer er lokalpatrioter Er du, som danske investorer er flest, har du en betydelig andel af danske aktier i dit depot. I Danmark nærer vi nemlig stor forkærlighed for de hjemlige selskaber på fondsbørsen, og nationale ikoner som Vestas, Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk fylder således godt i manges porteføljer. Og jeg forstår det godt. Typisk er det virksomheder, vi følger tæt, og måske kender vi dem indefra, fordi vi selv, eller venner og familie, har haft ansættelse der. Vi udviser stor loyalitet over for danske aktier, men vi anbefaler at spejde internationalt, når du investerer. Danske selskaber har i en årrække været gode til at tjene penge – også sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, men vores præference for ’rød-hvide’ aktier skyldes andet og mere end gunstige afkast. Den økonomiske teori har en alternativ forklaring på, hvorfor vi ofte har så svært ved at skille os af med de danske børsdarlings. Inden for adfærdsøkonomien kaldes effekten for endowment, hvilket kort fortalt betyder, at alene det, at vi allerede ejer en genstand, øger vores opfattelse af værdien af genstanden. Du kender det måske, hvis du har skullet udskifte din brugte bil. Her er det ikke ualmindeligt, at vi tillægger det, vi ejer, i dette tilfælde en brugt bil, en større værdi, end hvad forhandleren mener, den er værd. Dog kan det være en god idé at lade begejstringen for danske aktier køle lidt af. Det danske eliteindeks C25, som mange bruger som målestok, er ikke blot et snævert indeks målt på antallet af aktier (25), men flere sektorer er slet ikke repræsenteret, fordi der ikke findes hjemlige selskaber, som er store nok til at indgå i indekset. Det gælder fx it, som globalt var den sektor, der skød mest i vejret sidste år. Som investor missede man altså et betydeligt merafkast, hvis man helt så bort fra it i porteføljen. For at finde interessante investeringer in-

den for it-sektoren skal man til USA eller Fjernøsten, hvor der er mange spændende selskaber, herunder giganter som Facebook, Apple, Netflix og Google eller fx kinesiske Alibaba og Tencent. For at få en tilstrækkelig spredning af risikoen anbefaler vi, at investeringerne er spredt på over hundrede selskaber fordelt på sektorer og geografi. En sådan eksponering opnås typisk nemmest igennem en investeringsforening. Mindre kan dog også gøre det, men igen kræver det, at man er villig til at se ud over det danske aktiemarked. Det er derfor mit håb, at danske investorer i 2018 vil orientere sig mere internationalt, når de udvælger aktier til porteføljen.

Af Andreas Østerheden Hansen seniorstrateg

Tekst Martin Leer Scharnberg

Vin

INVESTERING GENNEM TIDERNE

”Mænd er som vin – nogle bliver til eddike, men de bedste bliver bedre med alderen.” Pave J o h an n e s 23 .

Vinflaskernes verden rummer ikke kun store smagsoplevelser. Hvis man formår at lade proppen sidde i flasken, har det gennem tiderne vist sig at være en proﬁtabel forretning at investere i de dyre dråber. Før Thomas Jefferson blev USA’s tredje præsident, sad han i regeringen som minister for franske anliggender − og så var han glad for vin. Derfor benyttede han i 1780’erne rejser i Frankrig til at besøge landets mange berømte vinmarker og udvide sin egen personlige vinsamling. 200 år senere, i 1985, rodede en polsk musikskribent ved navn Hardy Rodenstock sig igennem en støvet kælder i Paris. Her stødte han på en vinflaske med bogstaverne ’Th. J.’ indgraveret i glasset. Præcis sådan som Thomas Jefferson var kendt for at have bedt franske vinhandlere afmærke de flasker, som han ville købe. Vinen blev undersøgt på auktionshuset Christie’s i London, som vurderede den til at være en ægte Château Lafite fra 1787. Vinen kom på auktion og fik et hammerslag på 878.903 kroner. Siden har flere eksperter sået tvivl om vinens ægthed og oprindelse. Det forhindrede ikke flasken i at være verdens på dette tidspunkt dyreste vin.

Pokkers …! Den amerikanske vinhandler William Sokolin var indehaver af en sjælden Château Margaux fra 1787. Da han deltog i et vinarrangement i New York i 1989 og stolt ville vise flasken frem, ramte han armlænet på en stol med flasken, som gik itu. Heldigvis for ham var vinen forsikret, og han fik udbetalt 1.373.530 kroner.

Bourgogne Den franske egn Bourgognes renommé og det relativt lave antal flasker produceret dér gør vinene derfra til nogle af de mest eftertragtede i verden. På analysevirksomheden Liv-exs årlige liste over de mest værdifulde vinbrands i verden var 24 af de 100 nævnte vine i 2017 fra Bourgogne.

Samleren Verdensrekorden På nuværende tidspunkt er den dyreste flaske vin den californiske og seks liter store flaske Screaming Eagle cabernet sauvignon fra 1992. Til en velgørenhedsauktion på Napa Valley Wine Auction i 2000 fik den et hammerslag på 3.052.290 kroner, købt og betalt af amerikaneren Chase Bailey. 2018#04

Oenophilia er det ord, som vinsamlere bruger om deres hengivenhed for vinen. Ordet kommer af græsk: kærlighed (philia) til vin (oinos). .

En af verdens største vinsamlinger ejes af Gene Mulvihill, som er indehaver af flere end 100.000 vinflasker. Samlingen findes i kælderen under Restaurant Latour i New Jersey, som Mulvihill er medejer af. Ud over de overvældende mange flasker rummer vinkælderen også såkaldt NMRspektroskopiudstyr, som kan analysere vinflaskernes indhold, uden at de skal åbnes.

2018#04

DE NYE

FIL ANTROPER Historien er rig på rundhåndede ﬁlantroper,, der donerede deres formue til velgørenhed. Nu gør en velpolstret techindustri i Norden klar til store investeringer i sociale områder. Samtidig er en ny bevægelse på vej, millenniumentreprenørerne, der prioriterer altruisme først – og dernæst bundlinjen.

T E K S T M E T T E N E X M A N D I L L U S T R A T I O N E R M I K K E L M A I NZ

”Har du haft en god dag, Bill?” ”Well, ved frokosttid havde Melinda og jeg udryddet polio. I verden.” En karikeret ordveksling, ja, men med et anstrøg af sandhed. For når Microsofts grundlægger, Bill Gates, meddeler på Twitter, at den forkrøblende virus polio ser ud til omsider at have sluppet sit tag i udviklingslandene, er det ikke kun noget, der ligger verdens rigeste mand på sinde. Han donerer milliarder af dollars til disse vaccinationsprogrammer. Gates og hustruens private, velgørende fond, Bill & Melinda Gates Foundation, har siden 2000 været parrets fuldtidsbeskæftigelse. Med en anslået formue på 86 milliarder dollars er der noget at tære på, og fonden er den største af sin art i verden. Det er tung kapital, som går fra filantropikapitalister som Bill Gates til verdens mest trængende, men pengene var aldrig nået frem, hvis der ikke i udgangspunktet var så mange af dem. Den omvendte logik gør sig gældende hos yngre filantroper, millenniumgenerationen. For disse unge er forretningsideen central, men den egentlige drivkraft findes i at løse samfundsproblemer. Først gør vi en forskel, og siden tjener vi penge på det. I denne gruppe kan en startupidé sagtens være hundrede procent båret af det sociale engagement. Ånden er ligesom i en hjælpeorganisation, men disse entreprenører gider ikke vente på godkendelsesprocedurer og bureaukratiske mellemstationer. Desuden har de direktørdrømme – de vil betales for deres innovation. Mød en af de nordiske fakkelbærere: Hun tripper rundt i et opkørt hjulspor på en markvej i Malawi, en lys, ung kvinde med sund statur, der står i kontrast til de tørkeramte omgivelser. Kvinden holder øje med himlen og dét, der ved første øjekast ligner et kæmpe insekt, men da det nærmer sig, ser man, at det er en drone, en minihelikopter, som hvæsende blafrer hen over det gulbrune landskab. På filmen, der er optaget af et hold fra BBC, bliver vi præsenteret for ideen: Droner transporterer medicin til afsidesliggende landsbyer i det sydøstafrikanske land. Kunden er FN, der bruger projektet som pilot i en større satsning med dronekorridorer

31-årige Helena Samsioe er en af de mest markante sociale entreprenører, Sverige har fostret. Hendes firma Globhe udvikler droner og kunstig intelligens til blandt andet FN. Dronerne kan fx transportere medicin hen over landområder med dårlig infrastruktur.

share 53 2018#04

Fo t o: To b i a s B j รถ r kg r e n

share 54 2018#04

gennem hele kontinentet. De flyvende hjælpere giver det lokale sundhedspersonale langt større rækkevidde – de kan redde menneskeliv og indhente informationer i afkroge, der ellers var umulige at nå. Kvinden i Malawi er svenske Helena Samsioe, direktør i dronefirmaet Globhe, som har hovedkontor i Stockholm. ”Vi er en for profit-business,” står der på firmaets hjemmeside. Den 31-årige entreprenør understreger vigtigheden af ordet ’for’: ”At tjene penge er afgørende. Vi har en forretningsmodel, som både bidrager socialt og værner om bundlinjen. Det er ikke altid let i opbygningsfasen, men investorerne er mere interesserede i denne type projekter, end de var for nogle år siden,” forklarer Helena Samsioe, der tidligere boede i Afrika og derfor har fået en fornemmelse for markedskræfterne der.

Danske Malena Sigurgeirsdóttir og Jessica Rose BuhlNielsen er fremstormende forretningskvinder, som lægger al deres energi i at revolutionere verdens skrantende fødevareindustri. Med firmaet Wholi lancerer de madvarer tilberedt af insektmel.

Hun regnes i dag for en af topspillerne inden for droneindustri på verdensplan og er overbevist om, at det svenske samfunds grundværdier spiller en vigtig rolle for succesen. ”En svensk opvækst giver et ståsted, hvorfra man kan anerkende verdens problemer og motiveres til at gøre noget ved dem. Det sociale engagement er kernen, dna’et. Det er noget helt andet end CSR-strategierne, der var så moderne for nogle år siden. De fungerede som firmaernes positive markedsføring, men der blev ikke altid handlet derefter. Vi handler.” Fra olie til tech: ’Den skyldige æra’

Svenske Helena Samsioe er et eksempel på en såkaldt ’impactentreprenør’. Ofte anvendes også udtrykket ’socialentreprenør’, men impact foretrækkes af aktørerne selv – det lyder mere aktivt. Man påvirker omverdenen direkte. Man er i marken. Samtidig er Globhe et af techindustriens filantropiske indslag. De firmaer, som vinder terræn

Fo t o: M a r t i n Ta n g g a a r d

2018#04

Fo t o: K l a r n a

med ny teknologi, erstatter den gamle verdens oliedynastier og ommøblerer samfundsstrukturerne på samme måde, som industribosserne gjorde i slutningen af 1800-tallet. Fyrtårnet dengang var John Rockefeller, der med baggrund i en fattig baptistfamilie skabte umådelig rigdom på olie og var med til at rulle den industrielle revolution ud i USA. Han revolutionerede også sundhedssystemet positivt med sin dybe pengekiste – indeholdende det, der svarer til 280 milliarder dollars i dag. Rockefeller var verdens første filantropikapitalist. På det amerikanske site Inside Philantrophy omtales han som en af de mænd, der personificerede ’The Gilded Age’, den forgyldte æra. I en socialt indigneret roman med samme titel fra 1873 spillede Mark Twain i øvrigt på, at gild og guilt udtales ens. ’Den skyldige æra’. Ifølge David Callahan, redaktør på Inside Philantrophy og forfatter til bogen ’The Givers’, er der en ny Gilded Age-bevægelse på vej. En ny bevidsthed om at give noget tilbage til det samfund, man har fået succes i. Nu er det techgiganterne, der står ved roret – og med ansvaret for kloden. I Finland er tiøren faldet. Sammen med millioner af euro. Supercell har på få år udviklet sig fra at være en nørdet klub af programmører i Helsinki til en af verdens mest markante udviklere af spil til smartphones. Blandt andet har firmaet skabt spillene ’Hay Day’ og ’Clash of Clans’ og bemander satellitkontorer i San Francisco, Tokyo, Seoul og Shanghai. Grundlæggerne, Ilkka Paananen og Mikko Kodisoja, er i dag nyslåede techmilliardærer, og pludselig giver det drengerøvene en anden position. Fra at optræde på fotos med andre blege gamere i proppede computerrum er de ophøjet til det økonomiske lag, hvor man skal optræde ’voksent’. De figurerer på Forbes’ lister over verdens rigeste inden for deres felt. Især Ilkka Paananen er påvirket af den nye

status og har mere eller mindre trukket sig fra offentlig bevågenhed. Men samtidig vokser hans filantropiske samvittighed tilsyneladende, og han investerer millioner i velgørende startups via fonden Lifeline Ventures. The We Foundation er et af resultaterne, et projekt, der blev grundlagt i 2015 for at hjælpe socialt udsatte familier i Finland. ”I er vant til at betale jeres skat”

Niklas Adalberth, grundlægger af betalingsinstituttet Klarna, er en af Sveriges mest velhavende venturekapitalister. Hans penge skal også skabe ’impact’ og gøre en forskel for andre mennesker. Det sker i Norrsken Foundation, et fællesskab af sociale entreprenører.

Supercell slutter sig dermed til gruppen af ’venturefilantroper’, velhavere, der ikke nødvendigvis forventer afkast af deres sociale investeringer. I Luxembourg sidder professor i entreprenørskab Hedda Pahlson-Moller og holder øje med netop denne udvikling. Hun er en af Europas mest toneangivende ’business angels’ og hører blandt andet til ledelsesgruppen i konsulentfirmaet Tiime, der analyserer markedet for impactentreprenørskab. En af Hedda Pahlson-Mollers bestyrelsesposter er i European Venture Philanthropy Association, som sidste år afholdt kongres med 1.000 deltagere i Oslo. Her kunne det blandt andet konstateres, at nordiske entreprenører og investorer er innovative på området, men noget holder os tilbage

fra den helt store internationale markering. Der mangler stadig ideer i stil med det svenske dronefirma, som har gjort filantropi til en eksportvare. ”Jeg møder masser af nordiske forretningsfolk, som gerne vil kanalisere deres private kapital ind i sociale projekter, men alligevel blomstrer impactinvestering og -entreprenørskab ikke som i resten af verden. Jeg tror, det skyldes, at I er vant til at betale jeres skatter til netop disse formål og har ansvarsfulde regeringer, der i årtier har taget sig af den slags,” siger Hedda Pahlson-Moller. Hun er opvokset og uddannet i USA: ”Kapitalistisk filantropi spirede frem i USA i mangel af bedre. Det amerikanske samfund har aldrig taget sig af sine borgere i samme omfang som fx Sverige. Derfor har det været nødvendigt for amerikanerne at læne sig op ad private formuer, når der for alvor skulle rykkes på den sociale front. Men nordiske investorer kommer også ind i kampen nu. I finder en balance, hvor privat kapital og det offentlige står sammen om disse opgaver.”

2018#04

Hedda Pahlson-Moller mener, at gennembruddet for impactøkonomien og en ny, mere værdibaseret investeringslyst kommer til at ske med millenniumgenerationen. Disse mennesker har en helt anden tilgang til profit og iværksætterånd. Hun henviser til statistik fra Global Impact Investing Network: 86 millioner født i 1980’erne og 1990’erne vil være på det globale arbejdsmarked i 2020, og mere end 60 procent

Fo t o: To m m y A n d r e s e n

19-årig norsk entreprenør og FN’s verdensmål

Norske Maiuran Loganathan er 19 år og studerer Business Management og Computer Science på Minerva Schools i San Francisco. Allerede i 2015 fik Loganathan verden til at måbe, da han grundlagde Young Sustainable Impact, en organisation, som skal videreføre FN’s verdensmål i nye forretningsideer.

af disse mennesker prioriterer et liv og job, hvor de gør en forskel for andre mennesker. Dette gælder fx norske Maiuran Loganathan, som i en alder af kun 19 år snarere kan kaldes et barn af millenniumårgangene. Han har markeret sig som entreprenant talent siden 16-årsalderen og er elitestuderende ved Business Management og Computer Science på Minerva Schools i San Francisco. Maiuran Loganathan fik sin første internationale berømmelse, da han efter FN’s klimakonference i Paris, 2015, oprettede YSI, Young Sustainable Impact, en organisation, hvis mål er at gøre unge iværksættere socialt bevidste og videreføre FN’s verdensmål i nye forretningsstrategier. ”Når man vælger at blive socialentreprenør, lægger man ansvaret for at skabe en fungerende forretningsmodel på sine egne skuldre, en model, hvor der er sammenhæng mellem at tjene penge og gøre verden til et bedre sted,” siger Maiuran Loganathan. Businessmagasinet Financial Times bruger også en del kræfter på at undersøge fænomenet. Blandt andet har skribenten Richard Milne set nærmere på unge socialentreprenører i Norden. Han mener, at der mangler højprofilerede aktører på scenen, men at der begynder at ske noget.

Her nævnes svenske Niklas Adalberth, en af betalingsinstituttet Klarnas bagmænd. ”… i Europa, hvor mange ’unicorns’ (firmaer værdisat til mere end en milliard dollars) er nye på markedet, tænker grundlæggerne stadig mere på, hvordan de skal tjene pengene, end på at bruge dem. Men mød så Niklas Adalberth,” skriver Richard Milne. Ifølge Financial Times var den svenske multimillionær blevet træt af konstant at ’stræbe efter mere profit i Klarna’ og ville følge den amerikanske trend med at sætte noget af sin techrigdom på spil i den gode sags tjeneste. 35-årige Niklas Adalberth har sammen med andre forgyldte investorer oprettet Norrsken Foundation i Stockholm, et fællesskab af foreløbig 300 impactentreprenører. Denne form for ’innovation hub’ er et nyt koncept i skandinavisk sammenhæng. Kontorerne, som er moderne indrettet i rå murstensbygninger, skal tiltrække alverdens venturekapitalister og dermed højne status for samfundsgavnlige projekter.

Den finske spilgigant Supercell er braget igennem på verdensplan. Nu investeres noget af kapitalen på sociale initiativer i hjemlandet via fonden Lifeline Ventures, som blandt andet bakker op om udsatte familier. Grundlæggerne, Ilkka Paananen og Mikko Kodisoja, er techmilliardærer, som nødigt lader sig fotografere. De mener, fokus skal være på deres projekter og ikke på dem.

Fødevareinnovation i København: insektsnacks

I København koger en lignende smeltedigel af ideer i Singularity U Nordics innovationsafdeling. Her har Jessica Rose Buhl-Nielsen og Malena Sigurgeirsdóttir fået lov til at brede sig med deres passion, fødevarer af insekter … De to unge kvinder er uddannet i både København og USA med specialer inden for business og sundhed. Nu skal firmaet Wholi gøres profitabelt.

2018#04

Motivationen er, at mad lavet af insekter kan blive fremtidens redningsplanke for store dele af klodens sultne befolkning. Det er proteinrig kost, som den vestlige verden skal lære at producere og sætte pris på. På Wholis hjemmeside fristes man blandt andet af snacks med chokolade, pebermynte og fårekyllingemel – og oplyses om, at sådan en mundfuld indeholder godt med protein, omega-3 og jern. Jessica Rose Buhl-Nielsen og Malena Sigurgeirsdóttir får produceret deres insektdelikatesser på en fabrik i Jylland, og de kan blandt andet købes i Irma. Fårekyllinger og buffaloorme er nogle af de få insekter, de danske sundhedsmyndigheder indtil videre har godkendt til formålet. ”Selvfølgelig skal vi kæmpe mod det, man kalder manglende ’consumer acceptance’. I den vestlige verden er vi ikke vant til at spise insekter. Men det ændrer sig i disse år, hvor flere og flere ser en nødvendighed i at finde alternativer til kød som menneskeføde, og nu oplever vi stigende interesse fra investorer,” siger Jessica Rose Buhl-Nielsen. Hun understreger dog, at selv om de to iværksættere begge ved, hvordan man driver forretning, er de motiveret af noget andet: ”Vi brænder for dette. Vi er med til at bygge en helt ny bæredygtig sektor op, og det får os op om morgenen. Pengene skal nok komme.”

2018#04 58 share

DIGI TA L UN DE RV IS N INGS QU IZ

”Eleverne har alligevel en smartphone i lommen, så hvorfor ikke bruge den fornuftigt” Da Johan Brand gik i skole, kunne han ikke sidde stille. I dag har han skabt et digitalt spil, der får flere millioner skoleelever i verden til at lege, hoppe og klappe – med deres mobil i hånden. Tekst Sandra Meinecke / Foto Bjørn Rosenquist

Johan Brand, 37 år, vil gøre læring til en leg i bogstaveligste forstand. Han har derfor sammen med sit team udviklet et spil, hvor skoleelever fra en app på deres smartphone kan quizze med og mod hinanden som en del af undervisningen. Quizspørgsmålet kommer op på en storskærm, hvorefter eleverne svarer via deres telefon. På skærmen kan eleverne følge med i deres egen og kammeraternes placering og se det korrekte svar. Quizspillet Kahoot! passer ind i elevernes digitale livsstil og skaber leg og et engagement, som den norske iværksætter mener mangler i den traditionelle tavleundervisning. ”Vi lærer på forskellige måder. Nogle elever skal koncentrere sig, hvor andre har behov for bevægelse. Hvis vi skal skabe de bedste forudsætninger for læring, skal eleverne inddrages og engageres på nye måder, der passer med den tid, de lever i,” forklarer Johan Brand, som stiftede Kahoot! tilbage i 2012 efter flere års forberedelser sammen med sine to kollegaer og en professor i gaming. Dengang undrede det den norske iværksætter og gamingekspert, at elevernes digitale kompetencer ikke blev udnyttet af lærerne i undervisningen.

”Samfundet så på mobilen som noget negativt, der distraherede eleverne. Sådan er det ofte med den teknologiske udvikling, indtil vi opdager, hvad den faktisk kan gøre for os. Eleverne har alligevel en smartphone i lommen, så hvorfor ikke bruge den fornuftigt,” siger Johan Brand og tilføjer, at det er vigtigt, at Kahoot! er en platform, der har den samme digitale standard, som eleverne kender fra livet uden for skolen. Hvordan sikrer I, at spørgsmålene i quizzen er korrekte? ”Det er læreren, der har udarbejdet spørgsmålene, så de passer til pensum. Eller låner en quiz, som en anden faglærer har udviklet. Når eleverne selv udvikler deres quizzer, er det ikke indholdet, der er det vigtigste, men læringsprocessen i forhold til at formulere spørgsmålene og undersøge, hvad svaret er. Det er ligesom at skrive en stil; den bliver måske ikke perfekt, men du har lært noget af at skrive den alligevel. Du lærer også empati og inklusion, fordi du skal prøve at sætte dig ind i, hvad din klassekammerat ved og ikke ved om et emne.” Er det ikke bare sådan, at eleverne sidder og ser ned på hver deres skærm? ”Du spiller med dine klassekammerater,

og af samme grund er platformen designet, så spørgsmålene ikke står på mobilen, men oppe på et whiteboard. Det kræver, at du ser op fra telefonen, ud i rummet og på hinanden. Jeg mener, legen er blevet fjernet fra klasselokalerne, og det er en skam. Børn ved, hvordan man leger, derfor er de trygge i de rammer. Vi vil ikke skabe brugere, men engagerede elever.” Men hvad med de børn, som aldrig vinder og får deres score på tavlen? ”Jeg er selv typen, der aldrig vinder. Men jeg elsker at udvikle quizzer til andre. Vi har undersøgelser, der viser, at elever, der normalt ikke klarer sig så godt i skolen, er virkelig gode til Kahoot!. Fordi de netop leger og er i bevægelse i stedet for at sidde stille og lytte. Inden for gamingteori taler man om, at vi har otte forskellige måder at lære på – mange af os bruger flere af metoderne på en gang. Det gør eleverne også med Kahoot!.”

Alle lærer forskelligt. Kahoot! styrker de elever, der ligesom opfinderen Johan Brand ikke er meget for at sidde stille på en stol.

KAHOOT! FOR VOKSNE Med 26,5 millioner i funding fra blandt andet Northzone og Microsoft Ventures og en række private norske investorer har Kahoot! indtil videre 28 millioner quizzer på platformen, som spilles af omkring 50 millioner mennesker om måneden fra 200 forskellige lande. Det er ikke kun skoleelever, der har taget legen til sig – flere store virksomheder bruger Kahoot!, når de skal give informationer til deres ansatte, og i Norge er spillet et hit i venners lag nytårsaften.

2018#04 59 share

I D E E R ,

D E R

9 K A N

Æ N D R E

V E R D E N

Mangler du tid til at læse hele magasinet, så værsgo: Her er et cheatsheet med ni gode ideer fra denne udgave af Share. Der er mange flere inde i bladet.

Tekst Karen Gahrn / Illustrationer af den finske illustrator Rami Niemi. Bagsiden illustreres hver gang af en nordisk illustrator.

Chemo to go

Leg dig klogere

Krager samler skod

Ideen er enkel. Kom hele kemobehandlingen i en rygsæk, så kan leukæmipatienter få behandling derhjemme i stedet for at være indlagt. Resultat: bedre søvn, bedre appetit, større livskvalitet.

Millioner af mennesker i 200 lande leger læring ind i knolden med appen Kahoot!. På den måde bliver mobilen et arbejdsredskab i stedet for noget, lærerne skal slås med eleverne om.

En hollandsk entreprenør har fundet en usædvanlig løsning på problemet med cigaretskoden: en hæveautomat for krager. Når kragen afleverer et skod i maskinen, belønnes den med en godbid. Voila.

Hold fri

Strømper med samvittighed

Mos mod luftforurening

Hos hollandske Heldergroen hæves alle skriveborde op i loftet præcis klokken 18, så ingen ansatte bliver siddende med arbejdet. Medarbejderne skal holde fri eller bruge pladsen til kreativ udfoldelse.

Strømpebukser forurener, når de smides ud – og det gør de ofte efter få ganges brug. To svenske entreprenører har designet, hvad der i dag er verdens eneste bæredygtige nylonstrømper.

At plante træer i storbyer kan være både dyrt og besværligt. Derfor har en tysk virksomhed udviklet en transportabel mosvæg, der kan filtrere forurenede partikler fra luften.

Rejs i arbejdstiden

#SanDiegoFire

Sov med fisk

”Jeg kan rejse lige derhen i verden, hvor jeg vil, og du betaler for det?” Ja, svarede chefen. Et amerikansk firma giver hvert år de ansatte 9.000 kroner til en rejse efter eget valg – og dét har styrket kreativiteten.

En række voldsomme skovbrande i det sydlige Californien for 11 år siden satte for alvor gang i brugen af hashtagget. Hør, hvordan en original idé fik os alle til at bruge det samme tegn.

Internetfirmaet Zappos har installeret et soverum under et stort akvarium med farvestrålende fisk. En powernab med udsigt til smukke fisk giver udhvilede og mere effektive medarbejdere.