Share3 dk by Nordea Share

share O N E W O R L D / 1 0 0 0 I D E A S

F E B R U A R 2 0 1 8 # 0 3

Denne kjole er syet af 89 plastikflasker Verdenshavene er fyldt med plast, men ny teknologi kan forvandle plastik til stof. I modebranchen er kystaffald det nye sort.

TE K N O L O GI

S TA R T U P S

F O R S K N I N G

Hun får kvinder i hele verden til at kode

Eksotiske fisk i laden hos nedlagte landbrug

Forskere vil knække alderdommens kode

FA S C I N AT I O N

W O R L D

C H A N G I N G

G RO U N D B R E A K I N G

I D E A S

S O LU T I O N S

share O N E

W O R L D .

1 0 0 0

I D E A S

Robotten og den personlige relation Den digitale revolution har for altid omformet vores tilværelse, og den hastige teknologiske udvikling sætter naturligvis også varige spor inden for formueforvaltning. I dag har vi adgang til nyheder og børsdata i realtid, og med din smartphone lige ved hånden kan du handle værdipapirer hvor som helst når som helst. Vi har med andre ord hidtil usete muligheder for at holde os opdaterede og reagere på den seneste udvikling – minut for minut.

Teknologien gør os ligeledes mere tilgængelige. I Nordea var vi fx de første herhjemme til at åbne en egen Private Banking eBranch, hvor kunder og rådgivere udelukkende holder onlinemøder over computeren. Adgangen til højt specialiseret rådgivning hjemme fra stuen og uden for bankens normale åbningstid er noget, jeg ved, at især mange af vores erhvervsaktive kunder sætter stor pris på. Den seneste tendens, vi nu ser vinde indpas, er såkaldte ’robotter’, der fx kan komme med investeringsforslag helt uden menneskelig indblanding. Teknologien har dog også sine klare begrænsninger. Den individuelle rådgivning med udgangspunkt i hele familiens finansielle situation og den personlige relation mellem kunde og en specialiseret og kompetent rådgiver kan algoritmer og regnekraft ikke erstatte. To ting, jeg vil hævde, er selve kernen i rigtig private banking.

Fo t o: S ø r e n R ø n h o l t

God fornøjelse med Share.

Hans Henrik Klestrup Direktør, Private Banking

Nordea Private Banking · Grønjordsvej 10 · Postboks 850 · 0900 København C nordea.dk/privatebanking · share@nordea.com

Ulla Madsen (ansv.), Thomas Engelsmann (redaktør), Nicolas Flandrin-Jones, Ann-Sofie Hammarin og Mari Yli-Sirniö

P RO D U K T I O N

Datagraf Communications · Karen Gahrn (redaktør) og Kasper Steenbach

D E S I G N & T RY K

Datagraf Communications · Forsidefotocollage: Stinna Skrivergaard

REDAKTION

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

2018#03

N VA

Nordea Private Banking tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. Nordea Private Banking påtager sig desuden intet ansvar for eventuelle beslutninger eller økonomiske dispositioner, der foretages på baggrund af oplysninger i dette magasin. Eftertryk, gengivelse eller videredistribution er kun tilladt efter forudgående aftale.

UD GIVER

Fo t o E r i k J o h a n s s o n

Jeg er ved at dø af en sygdom. Og det er I også. Denne sygdom er biologisk aldring. L i z Pa r r i s h , C EO, B i o V i va

NORDE A PRIVATE BANKING

FEBRUAR 2018

NR. 3

12 6

Den finske iværksætter Linda Liukas har fået kvinder over hele verden til at interessere sig for computeren. Midlet er blandt andet en børnebog.

14 Ingen ville købe den geniale soldrevne lampe Little Sun. Men så fik den danske ingeniør Frederik Ottesen en idé.

Find en cykel via GPS, og stil den, hvor du vil, når du er færdig. Ideen om delecykler er ved at blive et hit i cykellandet Kina.

26 Hemmeligheden bag, hvorfor vor krop ældes, findes måske dybt i vores celler. Vi ser på, om alderdommen kan udskydes.

40 Det kan skabe splittelse i familien, når kursen skal sættes for næste generation, og formuen overdrages. Få gode råd til, hvordan det bedst gøres.

intro

profiler

fast

insights

temaer

03 Velkommen til magasinet

Linda Liukas Hun lærer verden at kode

Det har jeg lært af penge Daniel Humm, kok

24 Johan Ljungquist og Mikael Olenmark Bæredygtige fisk i laden

Øjeblikket, jeg fik ideen Frederik Ottesen, ingeniør

44 Bag lægemiddelindustrien Nordea arbejder på gennemsigtighed for investorer

58 Jimmy Maymann FN ud til folket

23 Norden uden grænser Den ultimative nordiske menu

48 Bæredygtig portefølje Du kan investere bæredygtigt og få overskud

26 Hvorfor ældes? Over hele verden arbejder forskere på at gøre din alderdom bedre

50 Hvor længe varer opsvinget? Nordea giver sit bedste bud

06 One world. 1000 ideas Brug dit ansigt som adgangskode, og bo i et hus af pap

Investering gennem tiderne Van Gogh

60 Bagsiden Cheatsheet, magasinet meget kort

Kina i Lapland Antallet af kinesiske turister er eksploderet i det høje nord

Kjolen er af plastik Modefirmaer fremstiller tøj af kystaffald og overskudsmad

TEKST

CHRISTOFFER

RICHARD

Fo t o 3 D L i f e P r i n t s U k

Fra Colombia til Kina MØLLER

Stationsløse delecykler Kina

Nogle af cyklerne har solpaneler i cykelkurven, der oplader den indbyggede GPS, så man altid kan finde cyklen.

2018#03

Fo t o M o b i ke

Den bedste idé

I Kina er stationsløse delecykler ved at blive en transportform på linje med metroen. Det særlige ved cyklerne er, at de ikke som andre delecykler skal afleveres bestemte steder. Den kinesiske virksomhed Mobike er en af de største aktører på markedet. Med en app kan du finde en af Mobikes cykler. Når du ikke har brug for cyklen mere, kan du stille den, hvor du har lyst, og andre brugere kan finde den ved hjælp af GPS.

Ved hjælp af 3D-print af fx et hjerte kan man både forkorte operationstiden og minimere risikoen for, at noget går galt.

Print en patient Storbritannien

Nu har kirurger mulighed for at øve komplicerede indgreb på en virkelighedstro kopi af en patients kropsdel eller organ. Patienten scannes, og med 3D-teknologi kan man derefter printe en præcis model af fx et hjerte og bruge kopien til at planlægge, hvordan operationen skal foregå. Britiske 3D LifePrints er en af de virksomheder, der er langt fremme med teknologien.

Vi præsenterer på disse sider vidt forskellige ideer fra hele verden, og vi har bedt de svenske iværksættere Mikael Olenmark, ingeniør, og Johan Ljungquist, havbiolog, vurdere, hvad der efter deres mening er den allerbedste idé inden for fire områder. Læs med på de næste sider – og læs mere om Olenmark og Ljungquist og deres egen glimrende idé på side 24.

Fo t o Yv o n n e W i t t e

Øresneglsoversætter USA

Med amerikanske Waverly Labs’ øresnegle i ørerne kan du snakke med en fremmed uden at tale samme sprog. Den ene øresnegl opfanger det, som din samtalepartner siger, og gennem en app på mobilen bliver en oversættelse sendt tilbage til den anden øresnegl. Det hele foregår simultant, mens der snakkes.

Et hus af pap Holland

Hvorfor bygge et stort hus i cement, når du kan få et i pap? Den hollandske virksomhed Wikkelhouse fremstiller husmoduler af 24-lags genbrugeligt bølgepap og miljøvenlig lim. Et paphus bestående af tre moduler koster 35.000 euro. Husene kan opstilles på en dag og holder – hvis man skal tro firmaet – i hvert fald 50 år.

Fra dæk til olie Australien

Illustration Sune Ehlers

Fo t o Wa v e r l y L a b s

Øresneglen understøtter engelsk, spansk, fransk og italiensk, men snart også sprog som kinesisk og russisk.

Forretning

Husene kan sammensættes af så mange moduler, man har lyst til. Når huset er brugt op, kan alt materialet genbruges.

Et typisk bildæk på 10 kilo giver fire liter olie, fire kilo kulstof og to kilo stål.

Ligesom brugt plastik har gamle dæk det med at hobe sig op i store bunker til gene for miljøet. Nu har en australsk virksomhed fundet ud af at bruge dækkene til noget fornuftigt. Green Distillation Technologies har specialiseret sig i at genbruge brugte dæk fra biler og lastbiler. Dækkene bliver kørt hen til et anlæg, hvor en særlig kemisk reaktion omdanner dem til kulstof, stål og olie.

2018#03

PRINT EN PATIENT “Med øget levealder og flere og mere avancerede operationer kan dette være en måde at reducere risici og forbedre prognoserne på. Behovet vokser med den stigende levestandard, og flere mennesker er villige til at betale for bedre sundhed.“

Illustration Sune Ehlers

Løft med ekstra skelet USA 08

Når superhelten Iron Man trækker i sin panserdragt, bliver han usårlig. Og det er ikke langt fra, hvad der nu kan lade sig gøre i virkeligheden. Med et såkaldt eksoskelet kan du i hvert fald forstærke din evne til at løfte tunge ting eller stå i besværlige arbejdspositioner. Flere virksomheder arbejder på eksoskeletter, men amerikanske SuitX skiller sig ud ved at have udviklet en letvægtsudgave, der fungerer helt uden strøm. Ved at omfordele vægten aflastes ens muskler, når man løfter, bøjer sig eller sætter sig på hug.

Fo t o J a n S t u r m a n n

Det ekstra skelet er med til at reducere den muskelkraft, du skal bruge på løft af tunge ting, med op til 60 procent og kan være med til at forebygge arbejdsskader.

2018#03

Skalerbarhed

Gratis toiletter Indien

I Indien har mange ikke adgang til ordentlige toiletter. Det er med til at forurene og sprede bakterier, som finder vej til det drikkevand, der også er mangel på. Derfor har den indiske organisation SHRI fundet på et toiletkoncept, der betaler sig selv. Organisationen opstiller toiletter, hvor metangassen fra folks efterladenskaber bliver brugt til at levere strøm til et system, der filtrerer beskidt undergrundsvand. Det filtrerede og rene drikkevand kan man købe i en automat i nærheden af toiletterne, og indtægterne fra salget går til at holde de gratis toiletter rene.

GRATIS TOILETTER OG FOLD ET SKRIVEBORD “Begge disse ideer giver mennesker i udviklingslandene store muligheder for at forbedre levestandarden og forenkle hverdagen – og metoderne har mulighed for at nå et meget stort antal mennesker.“

Fo t o J i - H y e L e e

En undersøgelse viser, at virtual reality-oplevelsen kan reducere patienters smerter med 24 procent. share

Fo t o a p p l i e d V R

Fold et skrivebord Sydkorea

Vanddreven affaldsæder USA

Fo t o Wa t e r f r o n t Pa r t n e r s h i p o f B a l t i m o r e

Kreativitet

Virtual reality-briller i stedet for medicin USA

”Vi siger ofte, at vi er ved at bygge et virtual realityapotek, der giver patienter adgang til en række smertelindrende oplevelser.” Josh Sackman, vicedirektør hos AppliedVR.

Mens det store gennembrud inden for virtual reality lader vente på sig, har teknologien fundet vej ind på hospitalet. Flere amerikanske virksomheder, heriblandt AppliedVR, tilbyder virtual reality-oplevelser, der kan aflede patientens opmærksomhed i stressede situationer. For en stund kan du forlade de kliniske hospitalsrum for at svømme med delfiner eller flyve gennem Islands vilde natur. Oplevelsen kan være med til at dæmpe angst og smerter og kan fx bruges før eller efter en operation.

Plastikflasker og andet affald, der flyder rundt i havneløb og kanaler, er dyrt og tidskrævende at indsamle med håndkraft. Men ikke for affaldsæderen mr. Trash Wheel, som kun ved hjælp af vandets strøm og solenergi skovler affald ind. Det er den amerikanske virksomhed Clearwater Mills LLC, der har udviklet den vanddrevne skraldeindsamler.

Mange skolebørn i udviklingslande har ikke noget skrivebord og må ofte sidde på den beskidte jord med skriveblokken i skødet. Den sydkoreanske designer HaYoung Lee har derfor designet et sammenfoldeligt skrivebord af pap. Det er billigt at producere, nemt at samle og transportabelt. Når pappet er foldet ud, er det holdbart nok til at fungere som skrivebord. Og når man er færdig med sine lektier, kan det let foldes sammen, så man kan have det med under armen.

Vandstrømmen leder affaldet til et vanddrevet møllehjul, der får et rullebånd til at køre rundt, så affaldet bliver transporteret op i en stor beholder.

2018#03

EN VANDDREVEN AFFALDSÆDER “Inden for et par årtier ser prognosen for mængden af plast meget dyster ud, snart vil der være lige så meget plastik som fisk i havene. En ’selvgående’ metode kan gøre en stor forskel i mængden af affald og er en fantastisk måde at vise kreativitet på til forbedring af miljøet.“

Illustration Sune Ehlers

Allerede nu kan man i flere kinesiske mobile betalingstjenester bruge ansigtsgenkendelse til at gennemføre en betaling.

Byt din plastikflaske til mad Colombia

Fo t o I D E Te c h n o l o g i e s

Den colombianske virksomhed A.G Corp S.A.S har fundet på en smart tilskyndelse, der skal få folk til at aflevere deres plastikflasker. For hver plastikflaske du putter i Ecobot, spytter den en lille kupon ud, som giver rabat på alt fra dameundertøj til restaurantbesøg. Rabatkuponerne kommer fra forskellige samarbejdspartnere, som til gengæld får lidt reklame. Der står lige nu 11 Ecobots på forskellige universiteter og storcentre i Colombia.

Forvandlingen fra saltvand til drikkevand foregår på kæmpestore afsaltningsanlæg.

Fra saltvand til drikkevand

2018#03

”Med Ecobot giver vi vores samarbejdspartnere en unik mulighed for at gøre en indsats for miljøet, samtidig med at de får noget reklame.”

”Ja, det bliver så 200 kroner. Betaler du med ansigt?” Det kunne lyde som en replik fra en science fiction-film, men faktisk er det allerede virkelighed. Den kinesiske virksomhed Face++ har udviklet en software, der gennem ansigtsgenkendelse kan lade dig betale med dit ansigt. Ved at aflæse over 100 punkter i dit ansigt kan softwaren genkende de træk, der gør dit ansigt helt unikt i forhold til andres.

Fo t o A .G C o r p S . A . S

Forandring

Kina

Lina Aramburo González, direktør for A.G Corp S.A.S

Israel

Når verden mangler rent drikkevand, hvorfor så ikke bruge af de 97 procent af verdens vand, der er salt. Det israelske firma Ide har fundet en energieffektiv og miljøvenlig metode til at afsalte havvand, så det kan bruges som drikkevand. Forvandlingen finder sted blandt andet ved hjælp af særlige kemikaliefrie membraner, der adskiller vandmolekylerne fra saltet. Israel får langt over halvdelen af sit brugsvand gennem afsaltning af vand.

Betal med dit ansigt

Ecobot har allerede i år indsamlet over 100.000 plastikflasker.

FRA SALTVAND TIL DRIKKEVAND “Adgang til rent drikkevand er et helt grundlæggende krav for øget velfærd og fortsat udvikling. Med flere mennesker globalt, ikke mindst i udviklingslandene, er behovet for nye metoder og muligheder for at imødekomme behovet for vand stadig stigende.“

Hvad jeg har lært af penge

Fortalt til Birgitte Borup / Foto Marco Grob

”Penge kan være en gift, fordi de distraherer.” Mine forældre fik mig, da de var 18 år. Dengang følte jeg aldrig, at jeg manglede noget, og det er først, når jeg i dag ser tilbage på min barndom, at jeg kan se, at den var meget ydmyg. Jeg fik selv min første datter, da jeg var 17 år, og der er noget meget smukt ved at få børn tidligt. Man nyder skønheden i forældreskabet og er ikke så fokuseret på det materielle. Dengang var jeg professionel cykelrytter, og sideløbende arbejdede jeg i et køkken om aftenen for at tjene ekstra. Det var en tid med meget arbejde, men som jeg husker det med meget få spekulationer. Min kæreste og jeg gjorde bare det, der skulle til.

Jeg har altid villet drive det til noget stort, og jeg har også været bevidst om, at tingene kun kan vokse, hvis de er økonomisk profitable. Penge har været en motor, der har kunnet drive mig fremad mod nye mål. Alle unge kokke drømmer om at få deres egen restaurant, men mange begår den fejl, at de sidder og venter på, at nogen vil investere i dem. Men det er som regel et utopia. De fleste af den slags restauranter lukker, så snart investoren begynder at tabe penge og finder noget mere interessant at investere i. Mit eget fokus var i stedet på at lave mad og få et publikum. Magien ved at lave mad er ikke at servere trøffel eller foie gras. Magien opstår, når man skaber en ekstraordinær oplevelse ud af en gulerod eller en grisehals. Når folk kommer ind på Eleven Madison Park og lader mig vælge, hvad de skal spise, er det en tillid, som det har taget mange år at bygge op. Det er også den tillid, der sikrer, at vi har en fyldt restaurant. Penge kan være en gift, fordi de distraherer. Der var noget smukt ved det, da Eleven Madison Park stadig var en underdog. Dengang lavede vi mad med det simpleste udstyr, men vi lærte en masse. I dag har vi det bedste af det bedste, men kokkene aner ikke, hvor meget det har krævet at nå herhen. Det samme gælder for mine børn. Der er læring og værdier, der går tabt, når man kun har oplevet økonomisk tryghed. Jeg bruger mange af mine penge på kunst. Det beriger mit liv at være i nærheden af et smukt maleri. Det er altid kunstnerens liv, der skaber værket. Og det er de kunstnere, der tør leve deres liv som et kunstværk, der er de bedste.

Daniel Humm

2018#03

Daniel Humm er medejer og chefkok på Eleven Madison Park i New York, der er kåret som verdens bedste restaurant. Han er bredt anerkendt som en af verdens dygtigste og mest innovative kokke. Daniel Humm er født i 1976 i Schweiz og var som ung professionel cykelrytter. I dag bor han fast i New York, hvor han er far til tre børn.

2018#03 12 share

KODE U DE N COM P UT E R

’Teknologi er alt for vigtigt til at blive overladt til teknologer’ 32-årige børnebogsforfatter og programmør Linda Liukas vil synliggøre teknologiens skjulte verden for alverdens kvinder. Text Annukka Oksanen/Foto Juha Törmälä

Målet var 10.000 dollars. Det blev nået på tre og en halv time. Til sidst var der 380.000 dollars. Det var i 2014, og finske Linda Liukas havde uploadet sit eventyrbogsprojekt på crowdfundingplatformen Kickstarter. Det var sådan, ’Hello Ruby’ blev født. Nu har Ruby allerede været på eventyr i tre bøger. Den frygtløse og frække pige har lært at kode, hun har rejst ind i en computer og bygget internettet af sne med sine venner. Ud over at Ruby er Linda Liukas’ heltinde, er Ruby også et opensource programmeringssprog udviklet i Japan i 1990’erne af Yukihiro Matsumoto. Finske Linda Liukas’ store budskab er, at programmering, computere og udvikling af teknologi er for alle, ikke udelukkende mandlige ingeniører. Derfor er man – også – nødt til at tale om teknologi på en nænsom og legende måde. Og det er derfor, man bruger en gammeldags brugerflade: en bog tegnet og skrevet på papir. Linda Liukas tror fuldt og fast på, at man kan lære børn en masse om programmeringslogik og -kultur, før de faktisk begynder at bruge en computer. ’Hello Ruby’ er vokset til et globalt fænomen. Bøgerne er oversat til 22 forskellige sprog, forældre køber ’Hello Ruby’-bøger til børn, men også til sig selv. Selv underviser Linda Liukas lærere i, hvordan de kan undervise i teknologi. Hendes legende, grinende og lidt tøsede stil er enormt populær, og hendes Ted-talk om børn og teknologi er blevet set over 1,6 millioner gange.

Hvad tændte din interesse for at kode? ”Jeg var teenageforelsket i Al Gore. Jeg ville lave en finsk webside for ham. I 1990’erne var der ingen Facebook eller tilsvarende sites, så jeg var nødt til at lære at kode. Senere har jeg været fascineret af, at der er så mange forskellige discipliner, som smelter sammen i computerens udvikling. Ikke mindst filosofi og elektronik.” Hvorfor tror du, dine bøger er blevet så populære? ”Meget teknologilitteratur er tung og alvorlig. Min mere nænsomme måde at tale om det på, gennem leg og en fantasiverden, er mere lettilgængelig. Ruby er lidt, som jeg gerne ville have været, da jeg var lille. Jeg vil inspirere børn til at være modige, nysgerrige og sande digitale indfødte, det vil sige mennesker, som ikke bare bruger software, som andre har udviklet. Jeg vil fremme, at man har et frisk forhold til teknologi.” Du rejser 200 dage om året verden rundt og taler om teknologi. Hvor henter du din energi fra? ”Nogen har sagt, at politik er alt for vigtigt til at blive overladt til politikere. Jeg tænker det samme om teknologi. Da man begyndte at udvikle computere, vidste man ikke, hvor vigtige de ville blive. I lang tid var det en begrænset gruppe, som interesserede sig for dem, og så blev det meget monokulturelt.”

Sidste år vandt du Kinas største designpris for ’Hello Ruby’. Hvad vil du bruge de 130.000 euro til? ”Pengene bruger jeg til at komme bedre ind på det kinesiske marked. ’Hello Ruby’ er populær især i Asien. Der, i et hårdt konkurrencesamfund, er den nordiske måde at lære på gennem leg og fantasi helt anderledes. I Japan kom nogle små drenge hen til mig og sagde, at Ruby er deres idol. Så tænkte jeg, at det her er feminisme: Små drenge, som tænker, at der ikke er noget mærkeligt ved en kodende heltindepige.” Hvad interesserer dig lige nu? ”Pædagogik. Jeg har læst meget om Montessori og Reggio Emilia, begge meget interessante pædagogikker. Jeg er fascineret af at finde ud af, hvordan man bedst kan forberede børn til en verden, hvor der er computere alle vegne.” Hvordan har Ruby det for tiden? ”Hun strejfer omkring i kunstig intelligens. Jeg er i gang med bog nummer fire. Børnebøger er den mest betydningsfulde måde for mig at beskrive og begribe verden på.”

'Jeg er en børnebogsforfatter, som elsker software og gnister.' Sådan præsenterer finske Linda Liukas sig selv på sin hjemmeside.

Rails Girls koder i knap 300 byer Et andet af Linda Liukas’ projekter er Rails Girls, der tilbyder piger konkrete værktøjer til at lære teknologi. Nonprofitorganisationen kom til verden i 2010, da Linda Liukas savnede ligesindede. Snart spredte ideen sig i Europa og senere også i Afrika, Asien og Mellemøsten. Nu koder pigerne i næsten 300 byer verden over.

2018#03 13 share

Fortalt til Martin Leer Scharnberg / Foto Little Sun

Øjeblikket, jeg fik ideen Da vi kom til at tale om den detalje, blev det pludselig indlysende, hvad vi før havde overset.

2018#03

Skumringen var på vej, vi drak kaffe og forsøgte at knække koden til vores projekt. Det var i sofahjørnet på Olafur Eliassons kontor i Hellerup en vinterdag i 2011. I lang tid havde vi arbejdet på at realisere vores fælles ambition om at skabe en solcellelampe, som kunne sælges i Afrika. Men det gik ikke, som det skulle. Vi havde besluttet, at vores lampe skulle henvende sig til kvinder og børn i Hawassa, som er en lille by syd for Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. Det var vores kernemålgruppe. Men vi var lige kommet hjem fra en af vores mange ture derned, og interessen var mildest talt ringe.

Frederik Ottesen er uddannet værktøjsmager og maskiningeniør og sammen med kunstneren Olafur Eliasson medstifter af Little Sun. Tidligere har han stiftet, drevet og solgt softwarevirksomheden Matriks og arbejdet med projektet Solar Flight, verdens første soldrevne passagerfly.

Et flot, minimalistisk nordisk design havde været vores slagplan. Vores første prototyper, som vi testede i Etiopien, lignede noget i familie med en iPhone 4. En firkantet, sort kasse med aluminiumskant. Men når de lokale købmænd fik vores prototyper på hylderne, skete der bare ikke en skid. Vi havde rejst frem og tilbage flere gange og foretaget justeringer, men gennemslagskraften udeblev. Nu sad vi så og swipede i billeder fra vores seneste tur på min iPad. Vi stoppede op ved et billede, hvor jeg står og snakker med fire lokale kvinder. Og så er det, vi lægger mærke til deres tøj. De havde alle fire dekorativt, flot, farvestrålende tøj på med brokader og blomstermotiver. Og da vi kom til at tale om den detalje, blev det pludselig indlysende, hvad vi før havde overset. Det var jo dén vej, vi skulle. Vores prototypedesign lignede mest af alt noget for folk i blå jeans og sorte T-shirts, og det var bare overhovedet ikke dem, vi gerne ville nå. Vi forstod med det samme, hvad det betød. Vores solcellelampe skulle ikke udstråle kølig minimalisme, men ekspressiv varme og glæde. Olafur lavede den nye form, og jeg monterede elektronikken. Pludselig gik den nye prototypetest strygende, og så var vi på rette vej.

Den soldrevne lampe Little Sun er solgt i over en halv million eksemplarer siden lanceringen i 2012. Fem timers opladning i solen giver 50 timers lampelys ved den svageste indstilling og fire timers lampelys ved den stærkeste indstilling.

TRE VEJE TIL DEN GODE IDÉ Følelser og lyst

Skab alliancer

Det skal være vigtigt

Du skal have følelserne med og investere dig selv personligt. For ligegyldigt hvilken idé du forsøger at få til at lykkes, skal du bruge utrolig meget tid på det. Lyst er altafgørende. Du skal hellere føle, at du spilder din tid, når du ikke arbejder, end omvendt.

Du skal være ærlig omkring dine kompetencer. Uanset ideen kan du sjældent alt selv. Og hvis det, du ikke kan, er egenskaber, som er nødvendige for at give din idé flyvehøjde, så skal du være klar til at alliere dig med andre dygtige mennesker.

Det kan være meget vigtigt for få eller lidt vigtigt for mange, så længe det bare er vigtigt for nogle andre end dig selv. Hvis din idé skal skabe værdi for din virksomhed, skal den skabe værdi for andre og gøre deres liv bedre, nemmere, sundere eller sjovere.

Længsel efter langsomhed

Tekst og foto Tor Birk Trads

oprindeligt så ud. Det er ikke menneskeskabt, men naturligt. I byen føler man pres og travlhed og tænker hele tiden på ting, man skal, men her kan man nyde roen,” som en kineser siger, inden hun haster videre, for kineserne skal nå meget ro på kort tid. Share er taget til den finske by Rovaniemi nær polarcirklen for at undersøge, hvad de kinesiske turister søger her hos os i det høje nord.

2018#03

Jun Chao og hans kæreste, Xiao Yue, fra den kinesiske provins Sichuan er på førbryllupsrejse i Lapland. Stadig flere kinesere strømmer til Lapland med kamera i hånd iklædt dun og ivrighed for at opleve julemanden og nordlyset. Men det er naturens renhed og den arktiske langsomhed, der tager pusten fra de asiatiske besøgende. ”Naturen får mig til at føle, hvordan verden

Stilhed. ”Det er, som om hastigheden i livet er langsommere her. Butikkerne er lukket om søndagen og om aftenen. Jeg elsker det. Det hurtige liv er ikke for mennesket,” siger Shing Ching, 25. ”Kulturen og miljøet i Hongkong er meget anderledes. Det er et kommercielt samfund, og alle går op i at tjene penge. Det er svært at have en sund livsstil, og folk er underlagt et enormt pres fra jobbet med lange arbejdstider og dårlige arbejdsforhold. Jeg kunne godt tænke mig at bo i en landsby som denne.”

Lapland (Finland)

En eksplosion af kinesere. I 2013 var der omkring 15.000 kinesiske overnatninger i den finske del af Lapland. Sidste år var antallet allerede i september 58.000. Efter Helsinki er Rovaniemi i Lapland den by i Finland, der modtager flest udenlandske turister.

I de kendtes fodspor. Den kinesiske præsident Xi Jinping besøgte julemandens landsby i 2010. Senere er flere asiatiske tv-shows blev optaget i Lapland i nordlysets skær. Det har alt sammen været med til at lokke flere kinesiske turister til.

share 18 2018#03

Vækst. Selvom etbarnspolitikken blev helt ophævet i 2015, har mange kinesere kun et barn. I 2000 var fire procent af Kinas mange byboere en del af middelklassen. Det tal er vokset til 68 procent i 2012. Den store vækst i Kina har bragt rigdom, men også skabt problemer med forurening og smog, som får mange til at længes efter den rene luft.

Lyset. Xosir Ching, 51, spejder efter nordlys fra flyveren. Han er rejst fra Macau for at se fænomenet. ”Jeg så billeder på de sociale medier og ville opleve det selv. Det er som magi!” Kineserne er fascinerede af nordlysets naturlige og organiske karakter, som står i skarp kontrast til det kontrollerede storbyliv, de lever til hverdag.

2018#03 19 share

Uendelighed. Den kinesiske vækst tager hele tiden bidder af naturen i Kina. Derfor fascinerer den uendelige himmel og den hvide sne. Som en kineser siger: ”Finland er et ubeskriveligt eventyrland: Træerne ser gamle ud og er dækket af sne, og her er rent og smukt. Som en historie for længe, længe siden.”

Eventyr. Lan Wu og hendes kæreste, Peng Yu, fra Sichuan er i Rovaniemi i to dage. I dag er de med en guide ved den tilfrosne sø Norvajärvi for at prøve isfiskeri. Parret dokumenterer hver en handling for at sikre minderne fra søen. Fiskeriet bliver dog kedeligt efter ni minutter uden bid. ”Vi bliver glade af at være i den smukke natur, og isfiskeriet gør vores rejse lidt eventyrlig. Det skal ikke være for 'vildt', men eventyr er godt til at bryde rutinen. Ingen kan lide at være i en rutine altid.”

Langsom post. Der bliver sendt mange gammeldags postkort fra julemandens landsby til Kina, og julemanden tager imod ĂĽret rundt. De fleste kinesere har et tĂŚtpakket program under deres ophold i Lapland, sĂĽ selvom de er fascinerede af den nordiske langsomhed, har de fĂŚrreste tid til for alvor at praktisere den.

2018#03

Fortalt til Kasper Steenbach

Rødgrød

Rakfisk

Norden uden grænser Hvordan ville verden se ud, hvis de fire nordiske lande var ét? Vi har bedt Adam Price, restauratør, madanmelder og madguru samt manuskriptforfatter bag tv-serierne ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’ dække det store fællesnordiske bord.

Fenalår

Sikro m Løjrom

DEN NORDISKE MENU Snack 1 – Norge

Fenalår med fladbrød og smør Snack 2 – Norge

Rakfisk

Forret 1 – Sverige og Finland

Løjrom på hvidt brød på den ene side af tallerkenen Sikrom på mørkt brød på den anden side af tallerkenen Forret 2 – Sverige

Wallenbergare med potatismos Forret 3 – Danmark

Kogt, syltet sild i lage Hovedret – Norge

Får i kål

Prædessert – Finland

Kaffeost

Dessert – Danmark

Rødgrød med fløde

Får i kål

Wallenbergare

og mange vil tænke: Fy for helvede! Men når en rakfisk er lavet godt, så er den altså lækker. Den har en glasagtig konsistens og en dyb, intens, salt og mørk smag. På samme måde har vi altid langtidstørret vores kød og fermenteret vores grøntsager, og det er genialt at have teknikker, der favner opbevaring og tilberedning i ét. Vores opbevaringsteknikker handler selvfølgelig også om, at vi har været nøjsomme folk. Vi opbyggede forråd og smed ikke mad væk, og den tendens kommer også til udtryk på andre måder i min menu. Når man lavede får i kål, brugte man hele fåret. Tog man et liv, skulle det hele liv også bruges. Alt på fåret blev skåret i grove stykker, det samme gjorde kålen, og så blev det ellers sat over ilden, mens man tog på jagt eller ud at fiske. Jeg vil nok smide urter i får i kål, og jeg vil nok også piske et par gode klumper smør i den sovs, der kommer af at koge får og kål sammen. Nu langede jeg ud efter nutidens gourmetkokke før, men vi skylder dem også en stor tak for at genopdage både nordiske teknikker og råvarer i en tid, hvor supermarkedskulturen næsten havde fået os til at glemme, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Jeg håber, at denne menu kan være med til, at vi fjerner os fra den tilgængelighedsforbrugerkultur, som velstanden i 60’erne og 70’erne har udviklet. Der er i hvert fald masser at lære af vores nordiske kulinariske arv.”

I L L U S T R A T I O N

R A S M U S

M E I S L E R

2018#03

Kaffeost

Sild i lage

”Jeg har forsøgt at sammensætte en menu, som er meget nordisk i både sit råvareudvalg og sine tilberedningsteknikker, og som lægger sig et sted mellem tung tradition og let gourmet. Jeg har bestræbt mig på at tilføje vores forholdsvis tunge nordiske mad en vis elegance, men det må heller ikke blive for let. Skal jeg sige det lidt hårdt, har den nordiske mad i gourmetrestauranternes talrige populære nyfortolkninger i de senere år bestået af ti forretter med et glas hvidvin til. Det har været meget feminint fint, og jeg har nogle gange i min tid som restaurantanmelder godt kunnet savne noget nordisk mad med nosser. Vi nordboere steger jo også store stykker kød over bål, og der er ingen, der skal bilde mig ind, at vores vikinger drog på togt, efter at de hver havde nydt en rimmet kammusling med lidt fuglegræs og strandkål på siden. Vi er omgivet af hav, og jeg har selvfølgelig en masse fisk på menuen: norske rakfisk, svenske løjrom, finske sikrom og danske sild. En fælles tradition er, at vi præserverer vores fisk. Når vi graver vores laks, giver vi den et lag af sukker og salt og urter, som gør den langtidsholdbar. Svenskerne har en beslægtet måde at præservere deres ludefisk på. Og nordmændene deres rakfisk. Det er en form for kontrolleret forrådnelse,

2018#03 24 share

BÆ R E DYGT IGE F IS K

’Vi har jo bare taget nogle fisk og flyttet dem ind i en lade’ Et partnerskab mellem en ingeniør og en biolog har ført til et bud på, hvordan man i ét hug kan producere bæredygtige fisk og sikre en fremtid for kriseramte landbrug. Tekst Tommy Heisz / Foto Bjørn Rosenquist

”Vi har jo bare taget nogle fisk og flyttet dem ind i en lade. I virkeligheden synes vi selv, det er en ret simpel idé,” siger Mikael Olenmark. Han er civilingeniør og den ene halvdel af et svensk makkerpar, der har fået stor succes med virksomheden Gårdsfisk. Sammen med havbiologen Johan Ljungquist har han overtaget et nedlagt landbrug i Skåne og indrettet et fiskeopdræt i laden. Her svømmer nu tusindvis af tropiske fisk rundt i kæmpestore blå plasticbassiner. Over hver fisketank hænger en foderautomat. Når den udløses, pisker de farverige afrikanske ålemaller og niltilapiaer rundt i overfladen for at tage for sig af føden. Den prisvindende forretningsidé er de to svenskeres bud på løsningen af et af klodens store miljøproblemer lige nu. Det globale marked for opdrættede fisk er enormt – omkring halvdelen af alle fisk, der handles i dag, er opdrættede – men det sker ofte under etisk kritisable og stærkt miljøbelastende forhold. Johan Ljungquist fortæller, hvordan idéen tog form for fire år siden: ”Der er en masse problemer forbundet med at opdrætte fisk. Da Mikael og jeg startede, listede vi alle disse problemer og gik dem igennem ét for ét. Hvordan kunne vi løse dem og udvikle en bæredygtig måde at opdrætte fisk på? Det var spørgsmålet, vi begyndte med.” Svaret blev, at fiskene måtte helt op på land. Ingeniøren og biologen ville kombinere deres viden og konstruere et fuldstændig lukket kredsløb, hvor alting kunne kontrolleres. I første omgang var det ikke en forretningsidé,

banken så det store potentiale i, så de måtte ty til egne sparepenge, da de købte og selv renoverede et nedlagt landbrug. I dag recirkuleres 95 procent af vandet i systemet, og fiskeafføringen bruges som gødning i landbruget på de omkringliggende gårde. Andre steder ville det føre til iltsvind og fiskedød, her bliver det vendt til en ressource. Hvor stort er potentialet i at opdrætte fisk på en gård? Johan Ljungquist: ”Det har vist sig langt større, end vi først troede. Da forskellige landbrugsmedier begyndte at skrive om det, viste der sig at være en voldsom interesse. Over hele Sverige er der landmænd, der har svært ved at få det til at løbe rundt, så der er brug for at finde nye måder at bruge gårdene på. Nu er vi klar til at udbrede konceptet til andre landmænd og forhåbentlig redde en masse døende landbrug.” Mikael Olenmark: ”Man kan sige, at vi begyndte som miljøaktivister, men nu rækker potentialet meget længere ud. Vi har begået alle begynderfejlene og er nu klar med et simpelt system, som vil være nemt for landmænd at bruge. Vi har prøvet at stå med døde fisk som følge af strømsvigt og alle den slags problemer, som en almindelig landmand ikke har råd til at skulle igennem, hvis han går over til at opdrætte fisk. Vi har justeret og fintunet systemet, så vi ved, at det virker. Vi har sagt til hinanden, at vi ville bygge en Volvo 740. Sådan en, man kan slå løs på med en hammer, men den kan stadig starte og køre fint bagefter.”

Johan Ljungquist: ”Ideen er, at landmændene skal producere fisk under det samme varemærke. Vi har vundet priser og fået hul igennem til restauranter og supermarkeder, og der er en stor international efterspørgsel på vores bæredygtige fisk allerede nu. En meget større efterspørgsel, end vi selv kan mætte. Så det er det helt rigtige tidspunkt at udbrede konceptet til flere gårde. Vores målsætning er, at vi i 2021 producerer 1.000 tons fisk. Det er omkring 25 gange så meget som nu.” Hvor står virksomheden lige nu? Johan Ljungquist: ”Vi er et sted, hvor vi skal tage nogle store beslutninger om finansieringen. Da vi sidste år indgik en stor aftale med svenske supermarkeder, som ville aftage rigtig mange fisk, fik vi en investor ind, der lagde 2,5 millioner svenske kroner for 12 procent af virksomheden. I år regner vi med at fordoble omsætningen til 4-4,5 millioner svenske kroner, og så kigger vi på en kombination af flere finansieringsmodeller. Der har været interesse fra Kina, Rusland, Mexico, USA og flere andre lande, men vi synes, det er vigtigt at tage et skridt ad gangen. Vi starter med Sverige, og så bygger vi støt og roligt på.”

Her boede engang grise, får og køer, nu har havbiolog Johan Ljungquist (tv.) og ingeniør Mikael Olenmark omdannet gården til et omfattende system af slanger, pumper, rensningsanlæg, fossende vand og fisketanke.

Gårdsfisk Johan Ljungquist og Mikael Olenmark startede virksomheden Gårdsfisk i 2013 med visionen om at opdrætte verdens mest bæredygtige fisk. Gårdsfisk vandt Coops Änglamarkspris i 2016.

2017#02 25 share

2018 7#03 2 26

T E K S T

K R I S T I N A

O L S S O N

â&#x20AC;˘

F O T O C O L L A G E

M A R I E

B R A N D T

H v o r fo r ĂŚ l d e s ?

2018 7 # 0 23

HVORFOR ÆLDES?

Liz Parrish h a r u d s ku d t sin alderdom I fremtiden vil man måske kunne sætte døden på pause – og blive langt ældre end i dag. I hvert fald hvis man skal tro de mest optimistiske forskere fra Silicon Valley. De taler om at komme selve aldringen til livs – og på den måde bekæmpe sygdomme og skabe en langt bedre alderdom.

2018#03

Foto Antonio Olmos

Man kan ikke umiddelbart se det. Med sit lyse hår, sine høje kindben og sin slanke skikkelse ligner Liz Parrish et modelbillede på californisk sundhed. Men den 44-årige direktør for virksomheden BioViva ældes. Hendes muskelmasse mindskes, og hendes celler bliver ældre. Ligesom hos alle andre i den alder. Men er man direktør for en virksomhed, som forsker i aldring, har man muligheder. Liz Parrish valgte for halvandet år siden at stille op som testperson for den genterapi, hendes eget firma forsker i. ”Jeg gjorde det, fordi jeg er ved at dø af en sygdom. Og det er I også,” fortalte hun efterfølgende ved innovationskonferencen L’Échappée Volée i Paris i efteråret 2017 og fortsatte: ”Denne sygdom er biologisk aldring. Den ligger bag alle de sygdomme, vi dør af i dag. Alzheimers, kræft, hjertesygdomme, nyresvigt og lungesygdomme er alle

symptomer på cellernes biologiske aldring. Når vores celler bliver ældre, får de skader, og det skaber sygdomme, som vi i sidste ende dør af.” Liz Parrish gennemgik to typer genterapi, en for at øge sin muskelmasse og en, der skulle forlænge de såkaldte telomerer, som bliver kortere, hver gang en celle deler sig – forskerne mener, at denne proces fører til, at celler og mennesker ældes. Behandlingerne blev udført i sydamerikanske Colombia, de er nemlig ikke tilladt i USA, hvor aldring ikke anses som en sygdom, der kan behandles. På den måde har direktøren fra Seattle gjort sig selv til frontfigur i den udvikling inden for aldringsforskning, som vi har set de seneste år. Nye forskningscentre skyder op ikke mindst i Silicon Valley, hvor området ellers ikke tidligere har vakt nogen særlig interesse. Men den teknologiske udvikling gør, at interessen nu har

Aldring er den største risikofaktor for alle alvorlige folkesygdomme.

spredt sig fra biologer og læger til itmillionærerne i den californiske techindustri, og det har ført til kontroversiel og opsigtsvækkende forskning, som ofte leder tankerne hen på science fiction. Den mest omdiskuterede metode er netop nu parabiosis, at overføre blod fra en yngre til en ældre person. Tilbage i 2014 kunne Amy Wagers, forsker ved Harvard University, vise, at faktorer i det unge blod, især et protein, som hedder GDF11, gav mus et længere liv, og hendes kollega Tony Wyss-Coray fra Standford University kunne siden dokumentere, at 'ungt blod' kan styrke forbindelser i hjernen hos ældre mus. Andre studier har vist det modsatte, og metoden er stadigvæk meget omdiskuteret.

M o r ten S c h ei bye- Knu dsen , al dr i n g sfo rs ke r

mod aldring for på den måde at komme sygdommene til livs. På Buck Institute i Californien viste Morten ScheibyeKnudsens aldringsforskerkollegaer allerede i 2013, at man kunne forlænge livet betragteligt hos orme. Ormene havde en gennemsnitlig levetid på 20 dage, og forsøg viste, at med en forandring af et særligt gen kunne de leve seks dage længere, med forandring af et andet 20 dage længere. Forskerne ville derfor prøve, hvor lang tid de ville leve, hvis man forandrede begge gener samtidigt. Man forventede måske 45 dage, men resultatet viste, at de rent faktisk levede hele 100 dage. Hvilket oversat til et menneskes levealder ville give et liv på 400 år. Nu er menneskekroppen jo noget forskellig fra en orms, men det interessante i studiet er, at man fandt en voksende aktivitet i et bestemt protein. Proteinet DAF16 eller FOXO, som det kaldes hos mennesker, er netop et af de proteiner, man har identificeret hos mennesker, der bliver over 100 år. Før nogen af disse forskellige og til tider kontroversielle behandlinger rent faktisk er testet på mennesker, kan man ikke sige noget om, hvorvidt denne forskning vil kunne hjælpe mennesker til at leve et længere liv.

Ormene lever længere

Morten Scheibye-Knudsen er leder af et internationalt team på Københavns Universitet, som forsker i aldring. Missionen er at gøre opdagelser, der kan føre til, at ældre mennesker får ’sundere, lykkeligere og mere produktive liv’, og Scheibye-Knudsen Group har travlt: Tal fra WHO viser, at allerede i 2020 vil der være flere personer over 65 år end under fem år i verden. Aldring er en af klodens helt store udfordringer. ”Aldring er den største risikofaktor for alle alvorlige folkesygdomme. Risikoen for at få kræft som 70-årig er 500 gange så stor som for en 30-årig,” siger Morten Scheibye-Knudsen. Sammenligner man med risikoen ved at ryge, så er risikoen for, at en ryger får kræft, blot 3,5 gange større end for en ikkeryger. Det er altså – understreger Scheibye-Knudsen – mere end hundrede gange mere risikabelt at blive ældre end at ryge. Hvilket betyder, at det selvfølgelig vil være fint at finde en kur mod de store folkesygdomme som kræft og diabetes 2 – men langt mere effektivt at finde en kur

Se kroppen som en bil

En af de mest kendte og måske også mest kontroversielle forskere inden for aldringsforskning er Aubrey de Grey fra Sens Research Foundation i Silicon Valley. Den langskæggede englænder er forfatter til flere bøger om emnet og sammenligner kroppen med en bil. Han mener, at hvis vi fikser ’syv ting i kroppen’, vil vi kunne leve i tusinde år. Eksempler kunne være at forandre vores DNA eller udskifte celler, som er holdt op med at dele sig, eller som er blevet giftige for kroppen. Lykkes det for os, mener han, at vi snart kan leve meget længere end de 115-120 år, som er grænsen i dag. ”Endelig har vi mulighed for inden for 20 eller 30 år at løse et af de spørgsmål, som menneskeheden har søgt svar på siden tidernes begyndelse – og som vi aldrig har haft en idé om et svar på,” sagde Aubrey de Grey ved præsentationen af sin seneste bog, ’The Next Step: Exponential Life’, som udkom i 2017. I den californiske ørken er der penge til en forskning, som lover evig – eller i hvert fald forlænget – ungdom. Bag mange af de nye initiativer inden for aldringsforskning står it-millionærer fra flere af de mest kendte techfirmaer. Her finder man blandt andre Sergey Brin

500 millioner over 80 år I dag er 125 millioner mennesker i verden 80 år eller ældre. I 2050 vil der alene i Kina være 120 millioner i den aldersgruppe. På verdensplan vil tallet nærme sig 500 millioner.

2018#03

HVORFOR ÆLDES?

— Jeff Bezoz fra Amazon har investeret millioner i antialdringsstartups, blandt andet virksomheden Unity Biotechnology. — Anders Sandberg Transhumanist fra University of Oxford, der mener, at det blot er et spørgsmål om tid, før menneskets bevidsthed kan overføres til en computer.

Nir Barzilai Den amerikanske professor undersøger, om en bestemt type diabetesmedicin kan virke mod selve aldringsprocessen.

Aubrey de Grey Omstridt engelsk forsker med base i Silicon Valley. Han sammenligner mennesket med en bil, som han mener kan repareres, så vi en dag vil kunne leve i tusinde år.

— Sergey Brin fra Google har blandt andet været med til at søsætte virksomheden Calico, som forsker i alderdommens sygdomme. — Peter Thiel PayPals grundlægger er en svoren tilhænger af antialdringsmedicin både som investor og som privatperson.

Morten Scheibye-Knudsen leder et internationalt team af aldringsforskere på Københavns Universitet. Laboratoriet bærer hans navn. — Elon Musk Den legendariske direktør for bilselskabet Tesla har også investeret i et selskab, der forsker i hjerneimplantater. — Larry Ellison fra Oracle har erklæret, at han vil leve evigt, og har ifølge Washington Post doneret mere end 430 millioner dollars til aldringsforskning. Joon Yun Investor og sponsor bag blandt andet Palo Alto Longevity Prize, som støtter aldringsforskning. Tony Wys-Correy fra Stanford University undersøger, om ungt blod kan styrke forbindelser i hjernen hos ældre mus. Foreløbig ser det ud til at virke.

2018#03

— Amy Wagers fra Harvard University har påvist, at faktorer i ungt blod kan give mus et længere liv. Nu er det store spørgsmål, om det virker på mennesker.

— Vilhelm Bohr har i 25 år forsket i aldring ved National Institute on Aging i Baltimore.

Fo t o G e t t y I m a g e s , A r t S t r e i b e r, U S C V i t e r b i, N o r b e r t v o n d e r G r o e b e n , M i c h e l l e B e r g , J o h n S o a r e s , Fu t u r e o f H u m a n i t y I n s t i t u t e

Theodore Berger fra University of Southern California arbejder på et hjerneimplantat, der kan overføre minder fra et menneske til en computer.

2018#03

og Larry Page fra Google, Jeff Bezoz fra Amazon, Peter Thiel fra PayPal og Larry Ellison fra Oracle. De har med deres syn på teknologi, en god portion iværksætterånd og store økonomiske muskler i bogstaveligste forstand tilført aldringsforskningen nyt blod. For dem er menneskekroppen ikke meget anderledes end en computer. ”Jeg har en teori om, at aldring er noget plastisk, at det er kodet. Og hvis noget er kodet, kan man knække koden,” sagde investoren Joon Yun, som sammen med sin kone har satset to millioner dollars på aldringsforskning, til en artikel i The New Yorker tidligere i år. Et af de projekter, som aldringsforskere over hele verden lige nu følger med stor interesse, er forskning omkring Metformin som et middel mod aldring. Professor Nir Barzilai fra Albert Einstein College of Medicine i Bronx blev kendt for sin forskning, hvor han undersøgte mennesker, der bliver op imod 100 år, for at finde ud af, hvad der adskiller dem fra almindelige mennesker, der ikke bliver så gamle. Den store forskel er aldring. De såkaldte ’superagers’, superældre, dør af samme sygdomme som andre mennesker, de udvikler bare sygdommene langt senere. Igennem de seneste par år har Nir Barzilai forsket i Metformin, et velkendt lægemiddel for personer med type 2-diabetes. Studier har vist, at 70-årige diabetespatienter, der får Metformin, ikke kun lever længere og raskere end andre diabetespatienter. De lever rent faktisk også længere og raskere end mennesker uden diabetes. Som en af de første aldringsforskere lykkedes det Nir Barzilai at få den amerikanske lægemiddelstyrelses godkendelse af et klinisk forsøg med Metformin ikke mod diabetes – men mod aldring. Forsøget er fortsat i gang, og lægemidlet er endnu ikke godkendt til behandling af aldringsprocessen, men rygtet om Metforminens effekter har allerede spredt sig. Det har fået mange, som går

Så mange procent over 60 år i 2050 Japan 42,5 Polen 39,3 Tyskland 39,3 Østrig 37,1 Estland 35,1 Schweiz 34,5 Holland 33,2 Chile 32,9 Belgien 32,6 Canada 32,5 Finland 32,4 Frankrig 31,8

Irland 31,0 Island 30,9 Storbritannien 30,7 Danmark 29,9 Sverige 29,6 Norge 29,5 New Zealand 29,4 Luxembourg 29, 0 Australien 28,3 USA 27,9

A n d e l e n i p r o c e n t a f i n d b y g g e r e o v e r 6 0 å r i 2 0 5 0 i u d v a l g t e l a n d e.

De 15 bedste lande at blive gammel i 1 Schweiz 2 Norge 3 Sverige 4 Tyskland 5 Canada 6 Holland 7 Island 8 Japan 9 USA 10 Storbritannien 11 Danmark 12 New Zealand 13 Østrig 14 Finland

15 Irland Sidst på listen: 92 Pakistan 93 Vestbredden og Gaza 94 Mocambique 95 Malawi 96 Afghanistan Landene er vurderet ud fra indikatorer som indtægt, helbred, evne til at deltage på arbejdsmarkedet og tryghed.

K i l d e: H e l p A g e I n t e r n a t i o n a l, G l o b a l A g eWa t c h 2 0 15

op i at udskyde aldringen – ikke mindst i Hollywood og Silicon Valley – til at tage Metformin forebyggende. Hvorfor ældes vi forskelligt?

Morten Scheibye-Knudsen har altid været fascineret af aldring, både den rent biologiske og den mere eksistentielle. Derfor søgte han for ti år siden til USA for at forske ved National Institute on Aging. For nogle år siden vendte han hjem til Danmark og fik sit eget laboratorium ved Københavns Universitet. Her forsker han mere præcist i neurodegenerative sygdomme – det vil sige hjernealdring, der er udgangspunktet for blandt andet Alzheimers og demenssygdomme. ”Genetisk ligner vi alle sammen hinanden. Alle organismer er dannet af de samme fire byggeklodser, men der er stor forskel på, hvor længe vi lever. Der findes planter, der lever i tusindvis af år, og der er bananfluer, som lever i 20 dage. Der er altså noget i vores gener, der regulerer vores levetid, men også miljømæssige faktorer som rygning kan skabe en accelerering af aldringen.” Morten Scheibye-Knudsen forsker i gener hos mennesker med såkaldt accelereret eller for tidlig aldring. Det kan fx være progeria, en sjælden sygdom, hvor børn hurtigt ældes. Forskningen kan give svar, som kan bruges i forhold til de brede folkesygdomme, der forbindes med aldring. ”Den accelererende aldring skyldes mutationer i gener, der medfører, at reparationsmekanismer i vores arvemasse, DNA’et, holder op med at virke. Vi kan så studere og identificere molekyler, og hvorfor de ikke re-

Fotos Michelle Berg

HVORFOR ÆLDES?

parerer DNA. Man kan sige, at patienternes DNA ruster, og at vi leder efter en rustbeskyttelse.” For at få hjælp til sin forskning har Scheibye-Knudsens laboratorium indledt et samarbejde med amerikanske Insilico, en virksomhed, som arbejder med kunstig intelligens. Ved hjælp af den teknik kan man undersøge store mængder data for titusindvis af molekyler og identificere dem, som stimulerer DNA-reparationer. ”Tidligere måtte man teste dem en for en, nu kan vi finde ud af, hvilke gener og stoffer blandt mange tusinde der er interessante.” At fjerne aldring handler ikke bare om at finde den rigtige knap at trykke på. Dertil er menneskekroppen alt for kompliceret, mener Vilhelm Bohr. Han er i familie med to nobelprismodtagere i fysik, Niels Bohr var hans farfar og Aage Bohr hans far, men han har for længst skabt sit eget navn som forsker og har i 25 år arbejdet med aldring ved National Institute on Aging i Baltimore, et af verdens førende centre for aldringsforskning. ”Der er så mange aspekter af aldring og så mange måder at ældes på. Aldringsprocessen er meget individuel,” siger Vilhelm Bohr. Der er dog sket mange store fremskridt inden for aldringsforskning de seneste par år, og i dag har forskerne større indsigt i de sygdomme, som er aldersbetingede. Især de største folkesygdomme som kræft, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers og Parkinsons. Alligevel er forskningen endnu ikke nået dertil, hvor man kan give et nemt svar på, hvorfor vi ældes, og fx udpege et enkelt gen eller et særligt sted i den komplekse menneskekrop, hvor mekanismen starter. Måske fordi der ikke findes nogen enkel forklaring. Menneskekroppen er ikke en simpel maskine. Den er et resultat af udvikling og evolution gennem tusindvis af år, hvor tilfældigheder og udvikling har påvirket måden, vi er skruet sammen på. I hvert fald hvis man skal tro de traditionelle forskere inden for biologi og lægevidenskab, som stadigvæk ikke kan forklare alt, der sker i kroppen. Og som egentlig ikke er så interesserede i at forlænge vores levetid, så meget som de vil forlænge de raske år. At finde ud af, hvad der bremser aldringen, og sætte ind der, for eksempel ved at kigge på faktorer, der øger cellens energi. ”At stimulere egne celler kan være en farbar vej og forsinke frekvensen af aldersbetingede sygdomme,” siger Vilhelm Bohr.

Center for Sund Aldring er et netværk af enheder på Københavns Universitet, som forsker i, hvordan mennesker kan få en sundere alderdom. Morten Scheibye-Knudsens gruppe undersøger aldring helt ned på celleniveau.

Blandt andet via et samarbejde med amerikanske Insilico Medicine, der arbejder med kunstig intelligens, kan forskerne undersøge store mængder data og identificere gener, der reparerer DNA. Cellernes evne til at reparere sig selv har stor betydning for kroppens aldringsproces.

2018#03

Måske bliver vi 200 år

Faktisk har forskerne længe kendt en helt enkel vej til at udskyde aldringen, nemlig at mindske indtaget af kalorier. Forsøg på mus viser, at hvis man reducerer kalorierne til 30 procent, så lever musene længere, og de bliver ovenikøbet ved med at være raske, til de dør. ”Der er mange, der har prøvet drastisk at nedsætte fødeindtaget, men det er næsten umuligt at leve på den måde, mennesker bliver simpelthen deprimerede. Men måske kan forskningen bruge resultatet af disse forsøg

Forskerne ser især på neurodegenerative sygdomme og hjernealdring, herunder Alzheimers, Parkinsons og andre demenssygdomme. Selvom man ikke har fundet ’nøglen’ til aldring, tyder meget på, at ødelagt DNA både kan føre til sygdomme – og fremskynde kroppens aldring.

Verdens ældste Jeanne Calment er den ældste person, som nogensinde har levet. Hun blev født i 1875 og døde i 1997 og blev dermed 122 år gammel. Jeanne Calment boede hele sit liv i franske Arles og overlevede både sit barn og sit barnebarn. Amerikanske Sarah Knauss fra Pennsylvania, USA, er det menneske, der har levet næstlængst. Hun blev født i 1880, døde i 1999 og var ved sin død den sidste person på jorden født før 1885.

på en måde, så det rent faktisk kan komme til at fungere,” siger Vilhelm Bohr. At leve evigt er en drøm, som mennesket har haft til alle tider, men selv tror Vilhelm Bohr ikke, at det kan lade sig gøre. Der er en grund til, at verdens ældste kvinde blev 122 år – og at den rekord ikke er slået i de seneste 20 år. Vilhelm Bohr tror ikke på den britiske forsker Aubrey de Greys teori om, at mennesket er som en bil, der blot skal have isat nye reservedele en gang imellem, og at man på den måde kan være heldig at fejre 225-års fødselsdag. ”Det findes der ingen videnskabelige beviser for,” slår Vilhelm Bohr fast. Hans kollega Morten Scheibye-Knudsen er ikke lige så afvisende over for tanken om, at vi kan forøge vores biologiske alder markant, måske i løbet af hans egen levetid. ”Det er i hvert fald ikke biologien, der sætter grænser. Og jeg tror på, at vi kommer til at kunne leve flere hundrede år på et tidspunkt,” siger han. Det bliver en udvikling, som kommer til at revolutionere vores samfund og den måde, vi lever sammen på. Klart er det i hvert fald, at muligheden for at bremse aldring er noget, vi må forholde os til i fremtiden, både rent fysisk og mentalt. ”Aldring er måske den mest komplekse proces, der findes – og endnu har ingen fundet ind til det fuldstændige svar på, hvorfor vi bliver gamle,” siger Morten Scheibye-Knudsen. ”Udviklingen i de kommende år vil påvirke samfundet radikalt, jeg kan ikke tænke mig et samfundsområde, som vil være uberørt.” Og hvordan gik det så med Liz Parrish, der udførte genterapi på sig selv. Halvandet år senere har man fået følgende resultater: længere telomerer, som gør, at Liz Parrishs biologiske alder er faldet med tyve år, forøget muskelmasse og lavere blodsukker. Listen er lang, og selvom kritikerne advarer mod at gøre forsøg på et enkelt menneske til noget, som kan overføres til resten af verdens befolkning, så lader vi en optimistisk Liz Parrish få det sidste ord. ”Jeg forudser, at om femten år kommer vi til at bruge disse genterapier, som vi bruger en app på vores telefon. Vi kommer til at designe generne, vores aktiviteter og vores livsstil,” afsluttede hun sit indlæg på L’Échappée Volée. ”For selvom jeg har lidt flere gener i kroppen, så vil jeg det samme som jer. Jeg vil leve, og jeg vil have det godt.”

Morten Scheibye-Knudsen (i midten) har altid været fascineret af aldring. Hans internationale forskergruppe består af mænd og kvinder fra USA, Tyskland, Holland, Etiopien, Rusland, Australien og Danmark. I alt er der 12 personer på hans hold, der arbejder på at løse aldringens gåde.

2018#03

2018#03 34 share

HVORFOR ÆLDES?

Fr e mt i d e n s hjem Fremtidens ældre er individualister med høje krav. Vi vil have socialt fællesskab og meningsfulde liv. Vi har set på, hvordan fremtidens ældre kan komme til at bo. Tekst Kristina Olsson

New York, USA:

Et tårn for livets aldre Alder skal ikke skille mennesker. Og at anbringe ældre på plejehjem er intet andet end opbevaring. Det mener den tyskfødte arkitekt Matthias Hollwich, og gennem flere år har han og hans arkitektfirma Hollwich Kushner udarbejdet et koncept for et såkaldt ’aldringstårn’, hvor man kan bo, fra man fødes, til man dør. I den spektakulære bygning Skyler findes plads til 1.000 beboere i alt fra store familielejligheder til mindre værelser til studerende og pensionister. Her kan mennesker omgås hinanden og komme hinanden ved via de omfattende fællesarealer. Vuggestue, lægeklinikker, kontorer, fitness center, sauna, restauranter og endda et spirituelt rum er bare nogle af faciliteterne, som skal få mennesker til at mødes på tværs af aldersgrænser. Skyler er stadigvæk på projektstadiet, men interessen har været stor, og flere firmaer har allerede tilbudt at bygge huset. Fo t o Fa c t o r y F i f t e e n

2018#03

share Fo t o A l f O v e H a n s e n

Fo t o H o u s i n g a n d D e v e l o p m e n t B o a r d

Singapore:

En by i byen Fo t o A R e t i r e m e n t H o m e f o r Yo u n g a n d O l d

Cleveland, USA:

Tilbage til uni

Fremover vil vi i langt højere grad selv vælge, hvem vi vil blive gamle sammen med, og ikke acceptere, at vores alder er det eneste, vi har tilfælles. Da seniorboligen Regnbågen i Stockholm åbnede i 2013, var de 28 lejligheder i det centrale Stockholm Europas første seniorbolig for homo- og biseksuelle samt transpersoner. I Regnbågen holder man sociale arrangementer, griller på tagterrassen, træner i boligens fitnesscenter og låner bøger på biblioteket. Køen til en lejlighed her er lang, og hvis man lytter til fremtidsforskerne, vil fremtiden indebære langt flere seniorboliger, hvor vi bor sammen med mennesker, som vi deler interesse eller fx etnisk baggrund med.

2018#03

Det lokale universitet manglede studieboliger, plejehjemmet Judson Manor med sine 120 ældre beboere manglede noget liv. Løsningen blev at lade fem studerende fra Cleveland Institute of Music flytte ind. I dag bor de lejefrit og deltager i det daglige liv sammen med de ældre. Som betaling afholder de koncerter og musikterapi for de demente beboere. Men mest af alt hænger de bare ud sammen og skaber relationer, noget, der gavner begge veje. Forskning fra National Institute on Aging viser, hvordan social isolation, især hos ældre, kan føre til både fysiske og psykiske problemer, mens socialt samvær kan mindske de problemer. Nu planlægger Judson Manor at modtage flere studerende fra Cleveland Institute of Art og det tekniske universitet Case Western Reserve University.

Sammen under regnbuen

I Singapore regner man med, at hver fjerde indbygger i 2050 vil være over 65 år. Derfor er der hårdt brug for seniorboliger, og i det nybyggede lejlighedskompleks Kampung Admiralty i bydelen Woodlands har man prøvet at skabe et sted, hvor beboerne har alt lige ved hånden. I det 11 etager høje hus finder man fællesarealerne i stueetagen. Her findes supermarked og en stor indendørs plads, så de ældre kan forlade deres lejligheder og omgås hinanden. Her er lægeklinikker med speciallæger og et fødevaremarked med sund mad til rimelige priser. På taget finder man den store fælleshave, hvor beboerne kan udøve havearbejde og skabe grønne projekter sammen med hinanden. På sjette sal ligger en børneinstitution med 200 pladser, og forhåbningen er, at det er børnebørn til beboerne, som skal gå der, hvilket giver bedsteforældrene en nem måde at hjælpe og omgås familien.

Stockholm:

2018#03 36 share

HVORFOR ÆLDES?

Din personlighed lever videre i en robot I fremtiden vil vi kunne indoperere mindeimplantater, lave backup på vores hjerne, skabe en robot, som er en kopi af os selv – og derigennem leve evigt. Lyder det som ren fantasi? Nej, det er blot, hvad hjerneforskningen lægger op til i de kommende årtier.

At trykke på udødelighedsknappen på den russiske forskergruppe 2045’s hjemmeside føles en lille smule overvældende. Det klik giver nemlig muligheden for at designe sin egen personlige avatar. En virtuel person, som kan overtage, når ens biologiske krop dør. Det er hovedideen bag 2045, og årstallet i navnet henviser til det præcise år, hvor firmaet mener, at det vil blive muligt at uploade sin hjerne til en computer. At være på forkant koster dog, og det er umuligt at klikke sig videre, hvis man ikke er den lykkelige ejer af millioner. De største fremskridt i fremtidens forskning ligger i vores hjerne. Intens forskning til trods er dele af den komplekse menneskehjerne stadigvæk uudforsket. Men det er bare et spørgsmål om tid, mener mange inden for hjerneforskning. ”Med teknikkens hjælp kan vi simulere større og større hjerner, de største, man har arbejdet med, har hundrede millioner nerveceller og milliarder af forbindelser. Det er stadigvæk langt mindre, end hvad der findes i en rigtig hjerne, men det er på niveau med en musehjerne,” siger Anders Sandberg, transhumanist og forsker i filosofi og fremtid ved University of Oxford. Han har selv en naturvidenskabelig baggrund i beregningsbiologien og skrev sin ph.d. ud fra simulering af dele af hjernens mindefunktioner. Han er også transhumanist, en filosofisk retning, der stiller spørgsmål ved den menneskelige tilstand – som for eksempel at vi ældes.

Kan mennesket forbedres? En filosofisk retning, som sætter spørgsmålstegn ved den menneskelige tilstand, og som mener, at vi kan gøre os bedre gennem teknik. Det kan ses som en forlængelse af humanismen, som mente, at mennesket kan gøre sig bedre gennem uddannelse, demokrati, fornuft og tolerance.

”Daglig dør 100.000 mennesker af alderdom, og vi siger blot, at det er livets gang. Vi burde forske og bekæmpe alderdommen, på samme måde som vi gør med fx kræft,” siger Anders Sandberg. ”Vi kan gøre os selv bedre ved hjælp af teknologien. Den klassiske humanisme sagde, at vi kunne gøre os bedre gennem uddannelse, demokrati, fornuftig tænkning og tolerance. Transhumanisme siger, at vi på samme måde burde bruge teknikken til at blive bedre og leve længere.” Kunsten at indfange en tanke

Der er grund til at tro, at noget skelsættende er ved at ske. På den anden side af Atlanterhavet på University of Southern California er forsker Theodore Berger i gang med at bygge et implantat, som er en forlængelse af hippocampus, det sted i hjernen, som omskaber korttidsminder til langtidsminder. Via

Daglig dør 100.000 mennesker af alderdom, og vi siger blot, at det er livets gang. Vi burde forske og bekæmpe alderdommen, på samme måde som vi gør med fx kræft. An ders S an db erg, t ran shu m an i st

implantatet, som er i form af en computerchip, vil man kunne downloade sine egne minder, men også uploade andres eller kommunikere direkte mellem hjerner. Også Elon Musk, legendarisk direktør for bilselskabet Tesla, står bag et firma, som forsker i implantater i hjernen, og hvad det kan betyde for udviklingen af kunstig intelligens. Han har tidligere advaret om, at kunstig intelligens kan være en farlig udvikling for mennesker, men mener, at hvis vi kan overføre vores tanker til en computer, så kan vi holde trit med det forskerfelt, hvor kunstig intelligens udvikles med en enorm fart. At få et implantat indopereret i sin hjerne ikke bare lyder farligt, det er også forenet med mange risici at operere i netop hovedet. Men resultatet kan blive revolutionerende, mener både Musk og Berger. De sammenligner et mindeimplantat med det såkaldte cochlearimplantat, som allerede er i brug. Dette implantat hjælper i dag mere end 200.000 døve med at høre ved at omdanne lyde til elektriske signaler, som derefter sendes videre til hørenerven. Tidlige forsøg på lammede personer viser også, at de via et implantat har kunnet styre fx en robotarm med deres tanker. Et hjerneimplantat i hippocampus ville kunne hjælpe mennesker med Alzheimers, stroke eller efter en hovedskade, og hvor fx korttidshukommelsen er forsvundet. Implantatet går ind og hjælper med at overføre de elektriske signaler i hjernen på det sted, hvor forbindelsen er blevet afbrudt. Teknikken er første skridt i et fuldstændig nyt syn på hjernen og teknikken. Vi vil i de kommende årtier kunne se, at forskerne afdækker flere og flere dele af hjernens komplekse signalsystem for endelig at kunne ud-

2018#03

HVORFOR ÆLDES?

Jeg tror, at alle følelser er en slags beregning. Og samme beregning kommer vi altså til at kunne lave på en computer. An ders S an db erg, t ran shu m an i st

føre hele simuleringer af hjernen. Så vil man kunne aflæse hjernens signaler digitalt og genskabe signalerne til tanker og minder. Upload din hjerne

En teknisk forlængelse af livet Transhumanisterne mener, at vi kan bruge teknologi og fx genterapi til at forlænge livet og bekæmpe alderdom.

Hvis man på den måde kan uploade sin hjerne til en computer, betyder det også, at man vil kunne installere denne ’hjernesoftware’ i robotter eller virtuelle mennesker. Vi lader lige det billede stå et øjeblik – et eksisterende, levende menneskes hjerne i en computer. Måske endda en computer i en omvandrende robot. ”Mange af mine venner kan knap nok vente med at uploade sig selv til en computer. De ser det sådan: Jeg kan skabe en backup af mig selv, og når computerne bliver hurtigere, kan jeg køre hurtigere. Jeg kan bo i luksuøse virtuelle verdener, og jeg kan færdes ude i virkeligheden i en robotkrop,” siger Anders Sandberg i fuldt alvor.

Det lyder altså som en sci-fi-film? ”Ja, det er næsten som en kliché i sci-fiverdenen. Her har man diskuteret det lige så meget som filosofferne. Men min kollega Robert Hansen har kigget på dette perspektiv ud fra økonomiske og sociale effekter, og hans konklusion er, at når vi engang er der, hvor det er fysisk muligt, bliver det en lige så stor omvæltning som den industrielle revolution – men i løbet af en periode på mindre end blot ti år”. Som almindeligt menneske kan man ikke lade være med at ryste en smule på hovedet ad udviklingen. Hvordan vil man nogensinde kunne fange det enkelte menneskes drømme og følelser og anbringe dem i en computer? Fornemmelsen af et kys, en hånd på en arm eller bare glæden i en lysegrøn bøgeskov. Det kan filosofferne diskutere i en uendelighed, mener Anders Sandberg, men rent neurovidenskabeligt skabes følelser hovedsagelig gennem signaler i hjernen. ”Alene har nervesignaler ingen betydning, men hvis man kobler signalerne sammen med synscentret og smagscentret, så aktiveres oplevelsen, så snart du ser fx et æble,” siger han. ”Så mærker du smagen og husker, hvordan du plukkede æbler, da du var barn.” Alle vores følelser, minder og tanker udspringer af signaler mellem nervecellerne, mener Anders Sandberg. Når vi accepterer det, så er skridtet til at acceptere, at man kan indfange oplevelsen/tankerne/minderne og uploade sin hjerne, ikke så stort. ”Filosofferne er uenige, men jeg er funktionalist, og jeg tror, at alle følelser er en slags beregning. Og samme beregning kommer vi altså til at kunne lave på en computer.”

share 38 2018#03

Nordea Insights ANALYSER, MENNESKER O G NYHEDER

Lægemiddelproduktion skaber resistente bakterier Nordea arbejder for større gennemsigtighed og strengere krav. ↳

SI D E

4 4

F O R M U E N

T IP S

K L U M M E N

Hvem skal arve?

Betal med Apple Pay

Fortsat opsving

Det er et stort ansvar at arve en formue. Vi rådgiver forældre og næste generation.

Som kunde i Nordea kan du nu betale med Apple Pay. Se hvordan du kommer i gang.

Vores chefstrateg giver sit bud på, hvor længe opsvinget fortsætter.

Næste generation

T E K S T

T H O M A S

I L L U S T R A T I O N F O T O

E N G E L S M A N N

S O F I E J A CO B

K A M P M A R K N I E L S E N

Sæt kursen for næste generation Ikke to familier er ens. Alligevel er der en række overvejelser, der går igen, når formuen eller familievirksomheden skal gå i arv til næste generation.

”

et spørgsmål, jeg oftest møder, er faktisk: ’Hvad gør andre’, siger Lars Kjær-Andersen, chefformuerådgiver i Nordea Private Banking. Med sine mere end 25 års erfaring med at rådgive familier om generationsskifte af formuer er det hans oplevelse, at mange har svært ved at tage hul på spørgsmålet om, hvordan formuen gives videre til næste led. Han skynder sig at understrege, at der ikke findes en færdig løsning, der kan hives ned fra hylden, og som passer alle familier. Ifølge Lars Kjær-Andersen er det svært for mange at forholde sig til, hvad der skal ske med virksomheden eller formuen, når de har trukket sig tilbage eller ikke selv er her længere. Som rådgiver har han typisk nemmere ved at stille de lidt svære spørgsmål, fordi han som udenforstående har tingene på afstand. Mange skal udfordres lidt, som han siger, men med behørig respekt for, at ikke to familier er ens. ”Det er nogle tanker, der skal have lov at modnes. Ofte er der mange følelser i klemme, og mange gange er det en samtale, jeg skal tage initiativet til. Som rådgiver er det min rolle at så frøene, indtil familien er klar til at drøfte mulighederne,” siger Lars Kjær-Andersen. Stærke følelser i spil

Nogle børn er måske ikke engang klar over, at deres familie har en formue, som de en dag skal overtage ansvaret for. Andre har måske en idé, men de mangler konkret viden om formuen, dens størrelse og sammensætning. I begge tilfælde kan man som forælder bringe emnet på bane ved at tale om, hvordan formuen blev skabt, og de op- og nedture, der har været undervejs. Her anbefaler Lars Kjær-Andersen, at man fokuserer på sine kerneværdier for familien og virksomheden frem for på pengene. Som udgangspunkt mener han, at det er vigtigt, at børnene fra en tidlig alder lærer at forholde sig til penge. Mens der findes eksempler på børn, der reagerer negativt på pludselig at stå med en større formue og klatter arven væk på ingen tid, er det ikke en bekymring, Lars Kjær-Andersen ofte møder. ”De færreste frygter, at børnene skal formøble familieformuen. De er mere bekymrede for, om Lars Kjær-Andersen arven skal forhindre børnene i at få bygget en chefformuerådgiver, Nordea Private Banking tilværelse op og skabt noget selv. De vil ikke øde-

2018#03 41 share

Næste generation

Nordea rådgiver både forældre og næste generation. Christian Borly Andersen er seniorrådgiver, og han møder de yngre kunder, som får rådgivning om fx ejendomskøb og formueforvaltning.

TAG STILLING Det er arveloven, der afgør, hvordan formuen bliver fordelt. Vil du selv have noget at sige i forhold til, hvordan formuen deles, eller hvem der skal overtage sommerhuset i Frankrig, er der ingen vej uden om et testamente.

FORTÆL OM TESTAMENTET Er børnene voksne, anbefaler Lars Kjær-Andersen, at man involverer dem i sine overvejelser omkring testamente, da det ofte skaber en større forståelse, den dag arven kommer til udbetaling. Dermed mindskes risikoen for, at arven kommer til at skabe splid i familien.

HVEM ARVER PENSIONSOPSPARINGEN? Mange tror fejlagtigt, at pensionsordninger er omfattet af testamentet, men faktisk er det den, der er indsat som den begunstigede, der vil arve pensionen. Med en begunstigelse vælger du selv, hvem der skal have pengene eller en del af dem. Så ved du, at de går til de rigtige personer ved din død. Hvis ikke du tager stilling, går pengene til ‘nærmeste pårørende’.

lægge børnenes mulighed for at skabe deres egen identitet.” Lars Kjær-Andersen forklarer, at der er forskel på, om formuen består af letomsættelige aktiver som fx værdipapirer og ejendomme, eller om der er tale om en gammel familievirksomhed, der stadig er i drift, og som på et tidspunkt skal over drages til næste generation.

”I en virksomhed, der måske har været i familiens eje i generationer, er der ofte meget stærke følelser i spil. Der er ikke kun hensynet til børnene, der en dag skal arve. Der er også ansvaret for den virksomhed, der skal køre videre, og de ansatte at tænke på.” I sådanne tilfælde anbefales det generelt, at man i god tid starter med at tænke generationsskifte – gerne 5-10 år før det bliver aktuelt. Ofte kan det også være en god idé at lade de børn, der senere skal indgå i virksomheden, høste deres første erhvervsmæssige erfaringer andre steder, inden de knyttes tæt til familievirksomheden. Fokus på næste generation

I Nordea Private Banking sidder også seniorrådgiver Christian Borly Andersen, som i sit arbejde møder mange af de voksne børn, der senere i livet enten skal arve formuen eller overtage familievirksomheden.

42 2018#03

”De unge har måske ikke den samme erfaring eller viden som deres forældre, og derfor ønsker de at blive klædt på. De føler sig måske ikke helt klar til at overtage familievirksomheden eller at arve en større formue. Jeg tror, at de kan få stor gavn af os, når de skal forberede sig på det, siger han.” I Private Banking er kunderne ofte i deres bedste alder, men denne morgen skal Christian Borly Andersen holde møde med en kunde midt i 20’erne. ”Hun er på nippet til at afslutte sit studium og starte i virksomheden, hvor hun har arbejdet igennem studietiden. Hun skal nu købe sin første lejlighed, og jeg kunne så hjælpe med en økonomigennemgang omkring det at købe en ejerlejlighed og processen omkring dette,” fortæller han. Ifølge Christian Borly Andersen hjælper Private Banking i visse tilfælde med at forberede de unge til at skulle tage vare på en større formue. ”Vi vil gerne uddanne de unge inden for økonomi. De kan komme på skolebænken en dag eller to eller deltage i formiddagsseancer, hvor de lærer om alt fra ansvarlige investeringer, til hvordan et præsidentvalg kan påvirke finansmarkederne,” siger Christian Borly Andersen.

VÆRD AT VIDE Husk de afgiftsfrie gavebeløb til børn, svigerbørn og børnebørn. De kan være en god anledning til at tage den indledende snak om det ansvar, der følger med penge. Se her, hvor meget du må give videre til børn og børnebørn, uden at modtager skal betale gaveafgift.

• Børn, stedbørn og deres afkom • Plejebørn i mere end fem år Afgiftsfrit:

64.300 kr. Herover: 15 %

• Svigerbørn Afgiftsfrit:

2018#03

22.500 kr. Herover: 15 % 43

Bæredygtig investering

Sasja Besliks feltbesøg i Hyderabad i Indien i 2015 blev starten på et omfattende arbejde for Nordea. Det har blandt andet resulteret i et givende samarbejde med lægemiddelvirksomheder og brancheforeninger for at skabe forandring.

Foto: Thomas Sonne

T E K S T

K A T A R I N A

G U S T A F S S O N

En blomstrende industri - med bivirkninger Lægemidler har en positiv, ofte livsvigtig effekt på vores helbred, men produktionen af lægemidler forurener vandløb og kan sprede livsfarlige resistente bakterier. Nordeas team for Sustainable Finance opdagede den omfattende forurening under et besøg i Indien og har de seneste år arbejdet for større gennemsigtighed og strengere krav. share

2018#03

Hvordan vandforurening i Indien skaber øget antibiotikaresistens herhjemme

• Antibiotika ender i miljøet i forbindelse med produktion af lægemidler. • Der udvikles resistente bakterier. • Lokalbefolkningen er mest i umiddelbar fare for at få de resistente bakterier, men bakterierne spreder sig også i forbindelse med handel og turisme. • Lægemiddelindustriens udslip bidrager til øget antibiotikaresistens verden over og får konsekvenser på globalt plan.

lige patientgrupper, hvilket gør det svært at gøre problemet forståeligt og personligt, mener Helle Aagaard: ”I Europa dør 25.000 og på globalt plan mindst en halv million mennesker af antibiotikaresistens hvert år, men kan du komme i tanker om, hvornår du sidst læste om en person, der døde af en resistent infektion?” Risikoen for antibiotikaresistens er ikke noget nyt, men øget og forkert brug af antibiotika har forværret situationen drastisk, og ekstremt multiresistente bakterier, såkaldte ’superbugs’, spredes hurtigt i hele verden. Hvis der ikke gøres noget, forventes antallet af dødsfald, der skyldes resistente bakterier, at stige til ﬂere millioner hvert år, og det bringer FN’s globale mål for bæredygtig udvikling i fare. I en rapport fra 2016 har Verdensbanken advaret om, at de økonomiske skader, lægemiddelresistente infektioner medfører, kan blive lige så store som dem, der blev skabt af finanskrisen.

Foto: Kristian Pohl/Regeringskansliet

Når lægemiddelindustrien skader mere, end den gavner

2018#03

Indien er ikke den eneste skurk Foto: Alexander Uggla/MSF

Antibiotika har haft en enorm indvirkning på folkesundheden de sidste 100 år, og meget af den nuværende behandling er afhængig af, at der findes effektive antibiotika. Men disse fremskridt bringes nu i fare på grund af resistente bakterier, som kan føre til, at vi igen kan dø af sygdomme som fx lungebetændelse og halsbetændelse, samtidig med at almindelige operationer bliver meget risikable. Det er en af de mest alvorlige trusler mod Karolina Skog folkesundheden og en bæredygtig udvikmiljøminister ling. Sådan beskrev Sveriges miljøminister, i Sverige Karolina Skog, problemet, da hun talte ved et seminar om antibiotikaresistens, som var arrangeret af blandt andet Nordea ved World Water Week. ”Det er et vigtigt spørgsmål, som endnu ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed,” sagde ministeren. Ifølge netværket ReActs policy advisor Helle Aagaard er en af grundene til den manglende opmærksomhed, at antibiotikaresistens er en ret usynlig problemstilling. ReAct er et internationalt netværk, som arbejder på at synliggøre antibiotikaresistens og dens konsekvenser i den globale debat. Til forskel fra eksempelvis aids Helle Aagaard eller kræft er antibiotikaresistens policy advisor, ReAct ikke en sygdom – der er ingen sær-

Ironisk nok er lægemiddelindustrien, som jo bestræber sig på at kurere sygdomme, i stedet med til at forværre situationen. I Indien, som er en førende producent af antibiotika, er industrien vokset hurtigt, men udslip fra fabrikkerne forgifter både vandløb og landbrugsjord og bidrager til øget antibiotikaresistens. For Nordea, som investerer i lægemiddelvirksomheder, hvis produkter fremstilles i Indien, er dette naturligvis foruroligende, og Nordeas bæredygtighedsekspert Magdalena Kettis bruger meget af sin tid på netop lægemiddelindustriens vandproblematik. Nordea begyndte at arbejde med sagen, efter at Nordeas team for Sustainable Finance opdagede omfattende vandforurening relateret til lægemiddelproduktion under et besøg i Indien i 2015, og i denne forbindelse blev der bestilt en uafhængig undersøgelse for at få mere viden om situationen. Rapporten, som blev offentliggjort i 2016, viste, at situationen er meget alvorlig med utilstrækkelige rensningssystemer, dumpning af kemisk affald i ﬂoder og søer og nedsivning til grundvandet de steder, hvor de forurenende fabrikker, som producerer for store multinationale lægemiddelvirksomheder, ligger. Manglende gennemsigtighed, fordi virksomhederne ikke er villige til at fortælle, hvilke leverandører de bruger, gør det desuden næsten umuligt at følge et lægemiddel fra fabrikken til apotekshylden. ”Rapporten var på ingen måde opløftende. Det var tydeligt, at disse leverandørled var meget uigennemsigtige, og for os som investorer er det et problem,” siger Magdalena Kettis. ”Vi investerer jo i disse virksomheder og vil gerne sikre, at de selv har styr på, hvordan deres leverandørers udslip ser ud. Men når vi kigger på det, tænker vi: Nej, den information, vi får, er ikke tilstrækkelig.” Nordea har siden da haft en løbende dialog med både lægemiddelvirksomheder og brancheorganisationen Pharmaceutical Supply Chain Initiative (PSCI), hvor mange store lægemiddelvirksomheder er medlem. Der er allerede fremskridt, fordi medicinalfirmaer i stigende grad har anerkendt behovet for at undersøge underleverandører. En del af dem har allerede gennemgået deres forsyningskæde, og PSCI har ﬂere uddannelsesinitiativer rettet mod indiske leverandører. Dette arbejde blev fulgt op af en uafhængig under-

Bæredygtig investering

FAKTA OM ANTIBIOTIKARESISTENS

• Forbruget af antibiotika til mennesker steg med 36 procent mellem 2000 og 2010.

• Resistente bakterier kan spredes mellem mennesker, dyr og levnedsmidler samt i miljøet.

• Antimikrobiel resistens er en bredere betegnelse, som omfatter resistens over for lægemidler, der anvendes til at behandle infektioner, der skyldes andre mikrober end bakterier.

• Antimikrobiel resistens kan medføre 10 millioner dødsfald om året i 2050 sammenlignet med omkring 700.000 dødsfald om året i dag.

Nordea stiller krav til virksomhederne

Man er også i gang med at udarbejde en benchmarking kaldet ’Antimicrobial Resistance Benchmark’, som måler

Rapporten ’Impacts of Pharmaceutical Pollution on Communities and Environment in India’ finder du på Nordeas hjemmeside, hvor du også kan læse mere om, hvordan teamet for Sustainable Finance arbejder sustainablefinance.nordea.com

• Der er stadig flere mennesker, som dør på grund af manglende adgang til antibiotika end af resistens.

virksomheder ud fra, hvor godt de håndterer antimikrobiel resistens. Selve metoden til sammenligning af virksomhederne, som Nordea har været med til at påvirke, blev offentliggjort i 2017 og indeholder miljøkrav i produktionsleddet. Selvom det er lokalbefolkningen, der rammes hårdest, når deres nærmiljø forurenes af lægemiddelindustrien, så spredes de resistente bakterier til hele verden i forbindelse med rejser og samhandel. Undersøgelser fra Lunds Universitet viser, at hele 79 procent af dem, der har besøgt Indien, kommer hjem med resistente tarmbakterier. Antibiotikaresistens kan ikke standses, men det er derimod muligt at mindske udbredelsen. Hvad tænker Nordea så om investeringer i lægemiddelvirksomheder? ”Så længe vi investerer i disse virksomheder, har vi også mulighed for at udøve vores ejerrettigheder og påvirk e dem,” siger Kettis. ”Med hensyn til dette spørgsmål kan vi se, at vi har haft stor indﬂydelse. Vi er nu med i mange forskellige slags initiativer og satsninger vedrørende disse anliggender, ikke bare i forhold til virksomhederne, men også på politisk niveau.”

Magdalena Kettis Bæredygtighedsekspert i Nordea

2018#03

Indiens lægemiddelindustri • Indien eksporterede lægemidler for mere end 15 milliarder dollars i 2014/2015, hvoraf 20 procent gik til Europa. • USA og Storbritannien importerede antibiotika fra Indien for henholdsvis 37 og 43,8 millioner dollars i 2014. • Landets lægemiddelindustri er meget fragmenteret med mere end 20.000 registrerede produktionsenheder. • Byen Hyderabad står for næsten en femtedel af landets eksport af lægemidler. • Mere end halvdelen af Indiens floder er forurenede, og en af årsagerne er forurening fra landets fremvoksende industri, herunder lægemiddelindustrien.

Foto: Magnus Glans

søgelse, som vil blive offentliggjort på Nordeas hjemmeside, når den er klar ”Det er vores opfattelse, at vi kan arbejde konstruktivt med disse virksomheder,” siger Magdalena Kettis. Indtil videre har Nordeas arbejde med lægemiddelindustriens vandproblematik haft fokus på Indien, men der produceres også mange lægemidler i Kina, og også her er der problemer med udslip. Rapporterne handler især om, hvordan det ser ud i landet; nogle mener, at der er bedre regler og mere gennemsigtighed, mens andre hævder det modsatte, siger Magdalena Kettis og fortæller, at Nordea har planer om også at se nærmere på Kina. Ud over at stille krav til virksomhederne arbejder Nordea også på politisk niveau. Lægemiddelindustrien er en stærkt reguleret branche, hvor producenterne skal igennem lange processer for at få lægemidler ud på markedet. Der foregår inspektioner, men da man ikke behøver at offentliggøre resultaterne, er gennemsigtigheden fortsat et vigtigt spørgsmål for Nordea. ”Får man et krav ind i denne proces, bliver det jo helt anderledes,” siger Magdalena Kettis.

• Antimikrobiel resistens kan gøre verdens BNP 2-3,5 procent lavere i 2050, end det ellers ville være, hvilket indebærer et tab på hele 100 billioner dollars.

Tips

Apple Pay er landet Som en af de eneste banker i Norden tilbyder Nordea sine kunder at betale med Apple Pay – den nemmeste og hurtigste måde at betale med din iPhone eller dit Apple Watch på.

T E K S T

E N G E L S M A N N

som Visa og Mastercard er blevet allemandseje, og i dag tænker de færreste af os på at medbringe kontanter, når vi skal i byen og handle. Næste generation af kontantløse betalinger sker med mobilen. Fordelen er blandt andet, at de fleste af os har mobilen lige ved hånden, og så er det nemt og sikkert. Betaler du med Apple Pay, godkender du blot dine køb med Touch ID uden brug af pinkode. Du kan bruge Apple Pay i alle butikker, der accepterer Visa eller Mastercard og kontaktløse betalinger, både i Danmark og i udlandet. Det svarer faktisk til mere end 90 procent af alle betalingssteder.

Lørdag formiddag i supermarkedet snegler køen sig af sted. Du når endelig frem til kassen, og det er din tur til at betale. Men i stedet for at fiske din pung op fra bunden af tasken, lede efter det rigtige betalingskort og taste pinkoden, holder du blot din iPhone op til kortterminalen og godkender betalingen med en finger. Samme aften, mens du sidder i sofaen med din iPad i skødet, finder du på nettet et par sko, du bare må eje – og godkender nemt betalingen med din finger. Siden dankortet så dagens lys tilbage i 1983, er der sket en revolution med den måde, vi betaler på. Internationale betalingskort

T H O M A S

Hvis du vil læse mere På nordea.dk/applepay finder du en udførlig vejledning til, hvordan du kommer i gang med Apple Pay. Og så er det i øvrigt gratis at benytte vores Visakort og Mastercard til betaling i Apple Pay, akkurat som hvis du brugte fysiske kort til at betale med.

Sådan kommer du i gang Mobilbanken. Du kan tilføje dine kort til Apple Pay direkte fra din mobilbank. Inden du går i gang, skal du sørge for, at din mobilbank er opdateret til seneste version. Hav også dit NemID parat.

Nordea Wallet. Er vores nye digitale pung, der ud over at være en nem og hurtig adgang til din saldo og korttransaktioner også kan bruges til at tilføje kort til Apple Inden du går i gang, skal du sørge for at have Nordea Wallet installeret og have dit NemID klar.

Apple Wallet. Endelig kan vælge at bruge Apple Wallet, som allerede er installeret på din iPhone som en app under navnet ’Wallet’. Du kan starte tilmeldingen til Apple Pay her, og hvis du har registreret dit mobilnummer hos os, kan du komme i gang uden brug af NemID.

2018#03

Du skal have en iPhone 6 eller nyere for at kunne benytte Apple Pay. Den skal være opdateret med den seneste version af IOS. Du kan benytte alle dine Nordeabetalingskort. I Danmark vil Apple Pay være tilgængelig for dig, der bruger Nordea Visa/Dankort og Nordea Pay samt via Mastercard: Nordea Credit, Nordea Gold, Nordea Premium, Nordea Platinum og Nordea Black.

Analyse 2009

2010

2011

2012

2013

Pionerer inden for bæredygtige porteføljer

140

120

Nordea har taget førertrøjen i arbejdet med at fremme investeringer, som inddrager virksomhedernes miljømæssige og sociale fodaftryk. Her forklarer strateg Irene Mastelli, hvordan bæredygtige investeringer bliver en del af bankens rådgivning. 100

Tidligere så investorer deres udfordringer som rent finansielle: Hvordan sikrer jeg det højest mulige afkast. Hvor meget skal jeg spare op til min pension? Kan jeg fastholde den reelle værdi af mine aktiver til glæde for næste generation? Men i dag er der andre spørgsmål, der også trænger sig på: Hvordan påvirker fænomener som klimaforandringer den globale økonomi og mine investeringer? Kan jeg som investor bidrage positivt til at

modvirke disse udfordringer? Og kan jeg drage fordel af tendenserne og opnå et bedre afkast? I en årrække har vi i Nordea arbejdet med at afdække de vigtigste temaer inden for bæredygtighed og klimaforandringer (ESG står for environmental, social, governance) – blandt andet ved at samarbejde med virksomhederne om at skabe bæredygtige forandringer. I vores investeringsrådgivning arbejder vi nu på, at disse temaer kommer til at indgå i vores porteføljer. Der er lang vej endnu, men jeg vil gerne løfte lidt af sløret for, hvordan vi vil integrere bæredygtige investeringer i vores fremtidige arbejde. I vores bestræbelser på at sammensætte de optimale porteføljer søger vi at udnytte de forskellige aktivklassers langsigtede egenskaber. På mange måder går den filosofi hånd i hånd med bæredygtige investeringer,

2018#03

2014

2015

2016

2017

En investering kan godt være bæredygtig uden at give køb på afkastet. Det fremgår af grafen her, som sammenligner afkastet fra hele det globale aktiemarked ( MSCI World) med afkast fra bæredygtige investeringer ( MSCI World ESG) fra 2008 og til i dag. Som du kan se, følger de to kurver hinanden tæt.

Irene Mastelli Investeringsstrateg

2018#03

hvor målet blandt andet er at fremme en langsigtet tankegang og anspore virksomheder og investorer til at se ud over kortsigtede gevinster til fordel for en positiv indﬂydelse på samfundet og miljøet på længere sigt. Et produktionsanlæg, der udleder spildevand, slipper på kort sigt for udgifter til korrekt bortskaffelse, men det er en adfærd, som fører til skader på miljøet, og som i det lange løb er dyrere for landet og lokalsamfundet. En udvidelse af investeringshorisonten er ideel, fordi det netop kun er på langt sigt, at aktivklassernes egenskaber og relationerne imellem beviser deres holdbarhed. Der er ﬂere tilgange til bæredygtige investeringer. Nogle formueforvaltere satser udelukkende på at ekskludere sektorer, der betragtes som ’skadelige’, hovedsageligt tobak og våben. I Nordea er vi dog tilhængere af en mere balanceret tilgang, som fokuserer på at integrere miljømæssige og sociale spørgsmål ved også at fokusere på denne type risici i selve investeringsprocessen. Når vi sammensætter vores porteføljer, ønsker vi at have adgang til det bredest mulige udvalg af aktivklasser, sektorer og markeder, og derfor foretrækker vi en tilgang baseret på at udvælge de bedste virksomheder inden for hver sektor ud fra en ESG-betragtning, fordi vi dermed har mulighed for at holde fast i vores gennemprøvede rådgivningsmodel. Udfordringen er at overføre denne ESG-tankegang til andre aktivklasser. Hidtil har fokus mest været på aktier, fordi det er tydeligt, hvor store konsekvenser

fx global opvarmning kan have for visse brancher og selskaber. Nogle vil dog mene, at lignende risici også kan overføres til udstedere af obligationer, fx stater og virksomheder. At også obligationer er følsomme over for fx miljøkatastrofer, så vi med al tydelighed i 2010, da British Petroleum og andre store olieselskabers obligationer faldt kraftigt efter Deepwater Horizon-udslippet i Den Mexicanske Golf. Der findes i dag metoder til at inkludere de såkaldte ESG-spørgsmål i obligationsinvesteringer, men de er mindre udviklede end for aktier. For at opsummere: I Nordea støtter vi overgangen til mere bæredygtige porteføljer, ikke mindst når ESG er en integreret del af risikostyringen, frem for blot at ekskludere hele sektorer. For visse aktivklasser er ESG-tilgangen kun i sin vorden og ikke fuldt udviklet. Vi ser frem til at kunne udvide vores rådgivningsmodel til i højere grad at omfatte bæredygtighed og ESG.

2018#03

Klummen

Når vi kigger ud i verden, er det vores forventning, at væksten vil tage et lille nøk mere opad i 2018.

Hvor længe varer opsvinget? Efter ni års næsten konstant fremgang på aktiemarkederne er det spørgsmålet, jeg oftest får, når jeg møder kunder: ”Hvor længe kan det blive ved?” Og det er virkelig et godt spørgsmål! Sådan forstået, at det er vanskeligt at svare på. Med årsskiftet frisk i erindring føles det oplagt at give spekulationerne frit løb og komme med mit bud på, hvad skyggerne i krystalkuglen kan fortælle os om holdbarheden af det igangværende opsving. Inden jeg når så langt, er der nogle investeringsmæssige erfaringer og talgymnastik, det som investor er godt at være bekendt med. Historisk set stiger aktiemarkedet gennemsnitligt cirka otte procent om året. Afkastet er dog langtfra jævnt fordelt og dækker over både perioder med økonomisk opsving og stigende aktiekurser og kraftige nedture og faldende kurser. I tider med negativ vækst, såkaldte recessioner, kan værdien af aktier falde op mod 30-50 procent. Det er naturligvis ubehageligt, men recessioner har også den positive egenskab, at de renser luften og ’genstarter’ økonomien til en ny periode med økonomisk vækst og fremgang. Ikke ulig en steppebrand, som rydder jorden og gør den frugtbar igen, klar til ny vegetation. At gevinsterne på aktier er ujævnt fordelt gør, at afkastet i gode tider vil være noget højere end de otte procent om året, som er gennemsnittet over tid. Det højeste afkast opnås typisk i begyndelsen af opsvinget, mens det i resten af en højkonjunktur ofte vil komme i klumper, når investorerne af den ene eller anden grund får færten af nye gunstige vinde over aktiemarkedet. Denne indbyggede natur i aktiemarkederne gør, at det kan være en bekostelig affære at stille sig på sidelinjen, og uanset om du trækker dig tidligt ud af markedet eller venter, risikerer du at gå glip af et betydeligt mer-

afkast. Sælger du fx dine aktier to år før toppen, når markedet som regel at stige yderligere 15-30 procent, før det igen vender. Et afkast, de ﬂeste af os nok ville være ærgerlige over at misse. Som investor er din vigtigste beslutning at vælge en passende (strategisk) risiko, som du kan leve med igennem ild og vand. I opgang og nedtur. Næste skridt er de taktiske valg, hvor du løbende skifter mellem forskellige aktieregioner og obligationsklasser for at ride med på de bedste medvinde eller reducere den værste risiko. Og hvor længe vil opsvinget så vare ved? En god tid endnu er mit bedste bud. Virksomhederne tjener stadig gode penge, og både inﬂation og renter er fortsat helt i bund. Når vi kigger ud i verden, er det vores forventning, at væksten vil tage et lille nøk mere opad i 2018. Det peger på, at den næste nedtur tidligst ligger i kortene næste år og nok nærmere 2020. Det giver os mulighed for at følge aktiemarkedernes positive vinde opad for en tid endnu.

Af Philip Jagd chefstrateg

Tekst Martin Leer Scharnberg

INVESTERING GENNEM TIDERNE

”Hvis jeg er noget som helst værd senere, er jeg også noget værd nu. For hvede er hvede, også selvom folk i starten tror, det er græs.”

I dag betragtes den hollandske maler som en af de største nogensinde. Mens han levede, solgte han kun ét eneste billede.

V i n c e nt van Gogh

V i n c ent van G o gh i et brev t i l si n bro r T h e o

Et kort kunstnerliv Det store aftryk, van Gogh satte på kunsten, efterlod han sig på kun ti år. Han viede først sit liv til kunsten som 27-årig og tog sit eget liv i 1890 kun 37 år gammel. .

Falske van Gogher I takt med at Vincent van Goghs kunst vandt anseelse og steg i værdi i løbet af 1900-tallet, begyndte kopister at efterligne hans værker. I 1931 blev den tyske kunsthandler Otto Wancher idømt 19 måneders fængsel for at have solgt 30 van Gogh-forfalskninger. I dag undersøger Van Goghmuseet i Amsterdam hvert år omkring 200 billeder, som håbefulde ejere mener er af Vincent van Gogh. Næsten alle viser sig at være gamle forfalskninger. 51

1990

Vincent van Goghs mønstre og motiver er lige så verdenskendte, som de er værdifulde. Han har en helt særlig plads i kunsthistorien ligesom navne som Pablo Picasso og Andy Warhol. Men hvor de to nåede at nyde stor rigdom og anerkendelse for deres kunstneriske evner, mens de levede, gik Vincent van Gogh gennem livet som aldeles misforstået. På trods af at han malede omkring 900 billeder, vides han kun med sikkerhed at have solgt ét. ’Rød vingård nær Arles’ blev i 1890 købt af Anna Boch, en belgisk kunstsamler, for 400 franc. Syv år efter var Vincent van Goghs navn vokset i kunstkredse, og Anna Boch solgte maleriet videre for 10.000 franc, altså mere end det tyvedobbelte. I dag hænger maleriet på Pusjkinmuseet i Moskva og menes at kunne blive det dyreste maleri nogensinde, hvis det blev sat til salg.

561

procent

1987

1989

Van Goghs verdensrekorder Fra 1987 til 1990 blev verdensrekordprisen for et maleri overgået tre gange – alle gange af van Gogh-værker. I 1987 blev ’Irisser’ solgt for 53 millioner dollars, i 1989 blev ’Portræt af Joseph Roulin’ solgt for 58 millioner dollars, og i 1990 blev ’Portræt af Dr. Gachet’ solgt for 82 millioner dollars, hvilket til dato er det dyreste van Gogh-maleri nogensinde solgt.

Femten dyre solsikker

At Vincent van Goghs værker har udviklet sig til værdifulde investeringsobjekter, viste sig tydeligt i 2015, da maleriet ’L’Allée des Alyscamps’ blev solgt i New York for 66,3 millioner dollars. Det betød nemlig, at maleriets værdi var steget med 561 procent siden 2003.

I et brev til sin bror skrev en ung Vincent van Gogh i 1888: ”Jeg tør love dig, at mine solsikker er omkring 500 franc værd.” Knap 100 år senere, i 1987, blev Vincent van Goghs ’Vase med femten solsikker’ verdens på det tidspunkt dyreste maleri, da det på en auktion i London fik et hammerslag på 39 millioner dollars.

mio. $

2018#03

Prisstigninger

2018#03 52 share

Se min kjole â&#x20AC;Ś Tekst Mette Nexmand / Modelfoto Michelle Berg

P L A S T I K

F R A

M AT E R I A L

D E S I G N

L A B

–

K E A

share 53

den er lavet af affald

Kjoler syet af kystaffald, silke fra bier og tekstil fremstillet af sur mælk. Bæredygtige materialer er blevet et buzzword i modebranchen. Men bliver det ved snakken, eller er en af verdens mest forurenende industrier faktisk vågnet op til dåd? M O RT E N

H J O RTS H ØJ / FOTO

ST I N N A

S K R I V E RGA A R D

2018#03

T E KST

share 54

Den ligner chiffon. Den er let og elegant som chiffon. Men sandheden om den plisserede festkjole fra H&M’s Conscious Exclusive-kollektion anno 2017 er, at den er fremstillet af kystaffald plus anden genbrugsplast. 100 procent. Og der er skoen fra Nike. Den ligner læder. Dufter af læder. Og kan holde til mindst lige så mange hop, skridt og løbeture som enhver anden tennissko. Alligevel var der noget ganske særligt ved de hvide gummisko, som verdens største sportsmærke lancerede tidligere dette efterår. Skindet, som det amerikanske firmas nyeste Tennis Classic-sko er syet af, er fremstillet af det læderaffald, som Nike normalt skrotter tonsvis af hver eneste dag. Ved hjælp af en ny teknologi, som Nikes velvoksne hold af forskere i hovedkvarteret i Oregon selv har udviklet, er det lykkedes firmaet at opfinde en lædertype, der er en blanding af smuldrede læderrester og genbrugsfibre, som køres ud i en pastalignende form, der kan formes efter selv den mest kringlede skodesigners hjerne. “Det er ikke bare en sko. Det er en revolution,” var Nike ikke sen til at sige om sit såkaldte Flyleather, der ifølge firmaet har et CO2-aftryk, der er 80 procent mindre end traditionelt læder, og kræver 90 procent mindre vand at producere. Det er tal, der er til at tage og føle på, når man som Nike anslås at sælge 25 par kondisko i sekundet. Wakeupcall

2018#03

Fra metervareproduktion til farver og fragt: Tøjog modebranchen er og bliver en af verdens mest forurenende industrier. Og det ved både branchen og forbrugerne efterhånden udmærket. Produktionen af en enkelt T-shirt i bomuld kræver omkring 2.400 liter vand ifølge organisationen Better Cotton Initiative. Læg dertil de svimlende mængder pesticider og kemikalier, som produktionen kræver. Det er ikke bedre med syntetiske fibre som polyester og nylon. Disse kunststoffer, der

Det kan være svært at forstå de komplicerede processer, der ligger bag fremstillingen af mange materialer. Met te B ak-Anderse n

Da H&M lancerede 2017-versionen af sin bæredygtige kollektion, Conscious Exclusive, var en plisseret, pudderrosa gallakjole (billedet på foregående side) særligt opsigtsvækkende. Kjolen er udelukkende produceret i garnmaterialet Bionic, der igen er fremstillet af genanvendt kystaffald, som er blevet opsamlet ved Hannan i Kina og mikset med andre genbrugs-

plastikflasker. Hver kjole består ifølge oplysninger fra H&M af 89 PET-flasker (polyetylentereftalat, der er et termoplastprodukt i polyesterfamilien), som kan være vandflasker, shampooflasker og lignende. Den korte version af metoden bag er, at plastikflaskerne renses, findeles, smeltes og laves til fibre, der slutteligt bliver spundet til garn.

ifølge Lenzing Group udgør mere end 60 procent af de brugte fibre på verdensplan, produceres som hovedregel af fossile brændstoffer som olie, der sviner og tærer hårdt på klodens ressourcer. Tidligere i år gav rapporten Pulse of the Fashion Industry bundkarakter til tøjbranchen og uddelte blot 32 ud af 100 mulige bæredygtighedspoint til industrien i en opgørelse udarbejdet af anerkendte aktører som Global Fashion Agenda og Boston Consulting Group. “Det er tid til at opføre sig anderledes,” står der i rapporten. Og det er flere virksomheder da også allerede i gang med. Hos nogle af verdens største tøjproducenter kigger forskerne nysgerrigt i mikroskoperne og laver forsøg med alverdens nye materialer. En af frontløberne er svenske H&M, der tidligere i år satte sig mål om inden 2030 udelukkende at bruge genanvendelige og bæredygtigt fremskaffede materialer. Mellem Hongkongs skyskrabere arbejder et forskerhold fra The Hong Kong Research Institute of Textiles and Apparel anført af professor Carol Lin i disse år tæt sammen med H&M. Deres partnerskab har indtil videre ført dem på sporet af en teknik, der vil gøre det muligt at genanvende blandingstekstiler – som fx et par bukser, der består af både bomuld og elastan – til nye tekstiler og garn. Et skridt, der i branchen omtales som banebrydende, fordi det indtil nu har været umuligt at genanvende de tonsvis af tøjstykker, der består af mere end en fiber. Ud over H&M, der sidste år solgte tøj for 175 milliarder kroner, har sportsmærket Adidas fremstillet tøj, og ikke mindst sko, af skrottede plastikflasker. “Store virksomheder som H&M og Nike skubber udviklingen lige nu. De kan godt se, at de saver den gren over, de sidder på, hvis de fortsætter med at producere på den måde, de hidtil har gjort,” siger Mette Bak-Andersen. Hun er leder af Material Design Lab, et af Nordens største materialebiblioteker, som bruges af både studerende, forskere og internationale virksomheder på jagt efter nye og bæredygtige materialer. På hylderne på Material Design Lab, der holder

2018#03

til på Københavns Erhvervsakademi, som uddanner mange af fremtidens designteknologer, står kartotekskort med små materialeprøver på rad og række. Et stykke tekstil fremstillet af svampesporer er fløjlsblødt og minder om ruskind, en tørret komave føles ru og solid, og et lakseskind skinner som perlemor. Alle prøverne er mere eller mindre udviklede bud på materialer til blandt andet fremtidens tøjdesignere. “Dette her kan du sagtens spinde i en virkelig god kvalitet,” siger Mette Bak-Andersen og viser et hvidt garnnøgle fremstillet af tang. Selv har hun og de studerende blandt andet eksperimenteret med silke fra honningbier produceret ved hjælp at syntetisk biologi, plastik fremstillet af sur mælk og celluloselæder af bakterier fra japansk te. I et af Material Design Labs seneste projekter er der zoomet ind på, hvordan man kan farve bluser, bukser og jakker uden de tonsvis af kemikalier, der bruges i dag. En pudderosa bomuldstrøje har fx fået sin farve fra avokadokerner, en grønlig top er farvet med blåbær, og en bluse har fået sin gule farve med hjælp fra løgskaller. En af udfordringerne i dagens tøjindustri er, siger Mette Bak-Andersen, at mange designere fortsat mangler grundlæggende viden om materialer. “Det kan være svært at forstå de komplicerede processer, der ligger bag fremstillingen af mange materialer. De færreste tænker fx over, at en fin, hvid tyl ofte startede sit liv som en sort, kræftfremkaldende råolie, der er pumpet op et sted i Mellemøsten,” siger Mette Bak-Andersen. “Mindre virksomheder mangler ofte viden om materialer og har ikke tid eller overskud til at opsøge ny viden, hvorimod flere store virksomheder har en materialeafdeling, som ikke nødvendigvis arbejder tæt sammen med designafdelingen i udviklingen af nye design,“ siger hun.

Mette Bak-Andersen, leder af Material Design Lab i København, fremhæver H&M som en af de internationale virksomheder, der fører an i genanvendelse af plast i tøjproduktionen. Genanvendt plastik er dog ikke løsningen på at undgå mikroplastik, påpeger hun. ”Plastikbaserede tekstiler er en af de store syndere, når det kommer til afgivelse af mikroplastik i miljøet. Der vil kontinuerligt komme mere

mikroplastik, så længe vi bruger plastik, der ikke er bionedbrydelig, lige meget om det er nyt eller genanvendt, og kjolen fra H&M er fx ikke bionedbrydelig.” Mette BakAndersen opfordrer til, at der bliver sat stort ind på forskning i og udvikling af bionedbrydelige alternativer, og slår på, at der allerede er mange spændende nye materialer og produktionsprocesser i deres vorden.

2018#03 56 share

Der har nok været en tendens til, at man fx lancerer et enkelt produkt af ananasskræller eller tang og bryster sig af at være bæredygtig. Suz i Ch ri stof ferse n, rådgive r

Det manglede link

Allerede i 1980’erne begyndte snakken om bæredygtig mode. En af frontløberne var amerikanske Yvon Chouinard, grundlæggeren af outdoormærket Patagonia. Ved siden af jobbet som CEO var Yvon Chouinard bjergklatrende naturelsker, og historien er, at det var synet af en stadig mere medtaget natur, der fik ham til at gøre Patagonia miljøbevidst. I 1996 tog han – som en af verdens første store virksomheder – initiativ til, at al virksomhedens bomuld skulle være økologisk produceret, ligesom Patagonia i stort opsatte reklamekampagner igennem årene har bedt kunderne lade være med at købe nye Patagonia-produkter, før deres allerede købte jakker og fleecetrøjer er slidt op og helst repareret ad flere omgange. Inden for de seneste år er det knopskudt med bæredygtige initiativer, og man kan dårligt tjekke en modeblog en uge uden nye produktlanceringer fra tøj- og modehuse, der med tøj fremstillet af plastikskrot eller overskud fra fødevareindustrien sælger en grøn historie om sig selv. “Mange virksomheder bruger bæredygtighed som storytelling. Der har nok været en tendens til, at man fx lancerer et enkelt produkt af ananasskræller eller tang og bryster sig af at være bæredygtig. Men hvis det for alvor skal nytte, skal det inkorporeres i hele kollektionen og i virksomhedens DNA,” siger Suzi Christoffersen. Hun driver til daglig virksomheden Closed Loop, der lever af at rådgive firmaer som Bestseller, Coop og DK Company om bæredygtig produktion og jævnligt holder workshops om bæredygtige materialer. En af de store udfordringer lige nu er, siger hun, at mange nye avancerede materialer og løsninger fra forskningen ikke bliver samlet op af industrien. “Problemet er, at det ofte kræver gigantiske platforme at kunne rykke på bæredygtighedsfronten. Små og mellemstore modevirksomheder møder gang på gang høje minimumskrav på en metervare, der er ny, grøn og spændende, men som de simpelthen ikke er i stand til at matche,” siger hun. ”Derfor er det vildt vigtigt, når store spillere som Nike og H&M går forrest.”

Spild eller big business?

Der er en række etiske problemstillinger forbundet med flere af de materialer, der udefra kan ligne nøglen til en bæredygtig fremtid. Mælk, som kan genanvendes som fibre til tøjproduktion, er fx et af den seneste tids hotteste emner. Særligt herhjemme, hvor mælkeproduktionen er stor – og spildet herfra derfor også er stort. Det er glimrende, at tøjindustrien kigger mod fx fødevarebranchen, siger Suzi Cristoffersen fra Closed Loop. Men man misser en vigtig pointe, hvis ikke man husker hele fødevarens værdikæde. “Det nytter ikke, hvis man i stedet for at bruge spildproduktet begynder at producere ny mælk. Så er vi lige vidt,” siger hun. På den måde rummer udviklingen lige nu mange paradokser. Økologisk bomuld er fx betydelig mere bæredygtig end konventionelt dyrket bomuld, men kræver mere jord og tager samtidig jord fra fødevaredyrkning, fordi de to typer typisk gror på samme jord. Og kashmirgederne, hvis uld betragtes som bæredygtig, er ved at æde sig vej igennem Mongoliet, hvor de efterlader ørken. Derfor er fx hør og hamp mere interessant, fordi det kan dyrkes på jorde, som ofte ikke er egnet til fødevarer, og kræver færre kemikalier og mindre vand end bomuld, forklarer Mette Bak- Andersen fra Material Design Lab. ”Men,” understreger hun, “der findes ikke noget tekstil, der er 100 procent bæredygtigt. Kun at fokusere på én enkelt afgrøde er ikke godt for biodiversiteten. Vi skal derimod sikre en stor diversitet, så løsningerne kan komme mange steder fra. Samtidig må vi ikke glemme, at det her også handler rigtig meget om, hvad forbrugeren gør med tøjet.” Virksomheder kan fremstille nok så mange bluser, bukser og jakker af tang, mælk og økologisk bomuld. Men hvis forbrugerne alligevel kun bruger tøjet et par gange, før det bliver smidt væk på grund af modeluner, ja, så er vi lige vidt. Slowfashion har ofte været nævnt som en løsning. Det handler om at sænke farten og slide tøjet op i stedet for at smide ud og købe nyt, hver gang de speedproducerende tøjvirksomheder sender nye styles i butiksvinduet. I fremtiden – hvor tøjforbruget ifølge rapporten Pulse of the Fashion Industry forventes at stige med over 60 procent til 102 millioner tons i 2030 – batter det ifølge eksperterne altså mest af alt, hvis forbrugerne køber mindre tøj. Alt imens arbejder Nike, Adidas, H&M og andre på at udvikle nye, bæredygtige materialer og teknikker, der er gode for planeten. “Sammen kan vi spille en rolle i forhold til at løse problemet,” som det lød fra Adidas, da virksomheden i efteråret lancerede et par sneakers fremstillet af plastaffald: “Inden det er for sent.”

share 57

bånd og -foring. Adidas er selv tilbageholdende med præcise oplysninger om, hvordan skoen fremstilles, men det har i diverse medier været noteret, at der også har været anvendt ulovlige havgarn i tidligere modeller fra Adidas og Parley. Skoen er ikke bionedbrydelig, og det er ifølge Mette Bak-Andersen også tvivlsomt, om plastikken i skoen vil blive genanvendt endnu en gang, da det er en meget omstændelig proces at skille skoen ad i komponenter, der kan genanvendes.

2018#03

Adidas har siden 2015 arbejdet sammen med miljøorganisationen Parley om et recyclingproject, og det seneste resultat af det samarbejde er en ny version af klassikeren Adidas Original (billedet). Et par sko består ifølge den tyske sportstøjsgigant selv af 11 plastflasker – alle sammen indsamlet som affald i havene omkring Maldiverne. Plastikken er omdannet til tråd, der udgør skoens vævede overdel, ligesom genbrugsplasten skulle indgå i blandt andet skoens snørebånd, hæl-

2018#03 58 share

E T MOBILT F N

’Vi skal ud til folk. Helt ud i lokalmiljøerne’ Verdens måske vigtigste organisation har mistet kontakten til befolkningen. Det skal der laves om på med UN Live. Den ambitiøse plan er at få mennesker overalt på jorden til at engagere sig i FN’s værdier og mål. Den danske iværksætter Jimmy Maymann er en af mændene bag. Tekst Kasper Steenbach / Foto Bjørn Rosenquist

Vi skal have troen på videnskaben tilbage. Hvis Jimmy Maymann skal pege på sin egen altoverskyggende drivkraft i det mangefacetterede projekt UN Live, handler det om lige præcis det. Vi bliver nødt til at gøre videnskaben til fundamentet i vores debatkultur, hvis vi skal udvikle vores samfund. ”Vi skal rykke os fra det postfaktuelle samfund, hvor folk abonnerer på den virkelighed, der passer dem, til et samfund, hvor vi igen får tillid til de fremmeste forskere i verden,” siger den 46-årige dansker. Jimmy Maymann er formand for onlinekomiteen i UN Live, som er en selvejende global institution, der med finansiering fra fonde og med tiden det private erhvervsliv og et stærkt samarbejde med FN vil arbejde på at udbrede organisationens værdier og i særdeleshed dens 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der skal være opfyldt i 2030. Det skal ske på tre måder: en onlineplatform, der er tilgængelig for alle, et netværk af partnerinstitutioner, der bringer udstillinger og andre aktiviteter ud i lokalsamfundene, og et museum eller såkaldt oplevelsescenter i København. De første aktiviteter forventes at se dagens lys i år, og det kan med et blik på verdens tilstand kun gå for langsomt ifølge Jimmy Maymann: ”Vi lever i et polariseret samfund. Det perfekte eksempel er Trump, der er i gang med at rulle alt, hvad Obama stod for, tilbage. Problemet er, at man ser så forskelligt på tingene, fordi man

ikke har fælles referencepunkter. Et fælles referencepunkt skal efter min mening være videnskaben.” Hvis du vækker en Trump-vælger klokken 4 om natten og spørger, hvad verden har allermest brug for, vil han eller hun næppe svare videnskab. Er dette ikke bare endnu en elitær idé? ”Vi skal ud til folk. Helt ud i lokalmiljø erne. Vi kommer til dem med for eksempel en gamification af, hvordan CO2-udledningen påvirker klimaet, og en virtual reality-udstilling, der viser de udfordringer i nærområdet, det skaber. Baseret på den nyeste forskning. Vi oversætter videnskaben til formater, folk forstår, og viser dem faktuelt, hvordan disse udfordringer også påvirker deres lokalmiljøer.” Det lyder som en kæmpe udfordring … ”Ja, men der er ingen vej udenom. Tilliden til vores institutioner er væk, og det er dybt problematisk, hvis du vil have en verden, et demokrati og et samfund, der flytter sig fremad. Vi tager initiativ til at få bragt folk tættere sammen, for kun ad den vej kan vi igen begynde at udvikle holdbare, brede løsninger, som er gode for en større del af befolkningen.” Hvilke erfaringer fra din baggrund som iværksætter har du kunnet trække på i UN Live? ”Projektet er født som en tanke om, hvordan man kan flytte FN ind i en di-

gital tidsalder og på den måde gøre FN relevant for en yngre målgruppe. Kunne vi have gjort det i den gode, gamle FNbygning? Det kunne vi måske godt, men det vil være svært at lave den form for disruption inde i systemet, for der er en masse fastlåste måder at gøre tingene på. Da jeg lavede HuffPost Live (Jimmy Maymann er tidligere senior vice president på Huffington Post, redaktionen), blev jeg nødt til at ansætte 100 mennesker og flytte dem ind på en helt anden etage, fordi det skulle laves uafhængigt af de gamle rutiner. Hvis du skal flytte ting lidt hurtigt, kræver det, at du står udenfor og kigger ind. Det bliver forhåbentlig også styrken her.” Kommer FN i 2030 til at nå sine 17 mål om en bæredygtig fremtid? ”Vi kommer ikke i nærheden uden teknologi. Et eksempel: Med den hidtidige teknologi vil det tage 79.000 år at rydde verdenshavene for plastik. Boyan Slat er en hollandsk dreng, der som 16-årig rumfartsteknologistuderende fik ideen til kæmpe store pontoner, der kan samle plastikken op. Hvis hans teknologi virker, og det ser det ud til, at den gør, kan han fjerne halvdelen af al plastik i verdenshavene på fem år. Ny teknologi er måden for os at nå vores mål på.” Det er kun anden gang, FN har givet tilladelse til, at et eksternt projekt må bruge FN’s navn. Første gang var, da Ted Turner donerede en milliard dollars, og FN oprettede en fond til at forvalte pengene.

Fakta om UN Live UN Live består af tre platforme: UN Live Online, der er projektets virtuelle platform, som Jimmy Maymann står i spidsen for. UN Live Network, som er samarbejder med partnerskabsinstitutioner, der skaber lokale events, aktiviteter og udstillinger, som skal engagere lokalbefolkninger i FN’s værdier og arbejde. UN Live Building, som bliver et oplevelsescenter, der, hvis den sidste del af finansieringen kan findes, opføres i København, hvor kommunen er i færd med at finde egnede grunde. De tre platforme budgetterer med en samlet investering på 2 milliarder kroner, hvoraf tre fjerde dele skal anvendes til opførelsen af oplevelsesmuseet. Projektet er støttet af en række danske og internationale fonde.

2018#03 59 share

I D E E R ,

D E R

9 K A N

Æ N D R E

V E R D E N

Mangler du tid til at læse hele magasinet, så værsgo: Her er et cheatsheet med de ni bedste ideer fra denne udgave af Share. Der er mange flere inde i bladet.

Tekst Karen Gahrn / Illustration Kari Modén/Form Nation

Fisk i stalden

En pille mod alderdom

Flydende affaldsæder

Man tager et nedlagt landbrug og fylder stalden med fisk i alle regnbuens farver. Gødning fra fiskene bruges på naboens marker, og det lukkede system løser de store miljøproblemer, der ofte er med at opdrætte spisefisk.

Metformin er et velkendt lægemiddel mod diabetes, som har vist sig at have den ’bivirkning’, at diabetespatienterne lever længere og sundere. Forskerne undersøger nu, om dette middel ligefrem kan udskyde alderdommen.

Den tøffer rundt på amerikanske floder og æder affald, der ellers ville være dyrt og besværligt at samle. Mr. Trash Wheel drives af sol og vand, så metoden er oven ikøbet miljøvenlig.

Tøset teknologi

Generationer under samme tag

Sol i mørket

Den lille pige Ruby er heltinde for mange børn, som af hende har lært om computere, teknologi og kodning. Formen er en god gammeldags bog, og formatet har ikke mindst ramt piger. Foreløbig i 22 lande.

Studerende manglede boliger og plejehjemmet manglede liv. Løsningen blev at lade studerende fra Cleveland Institute of Music flytte ind. I dag bor de lejefrit og deltager i det daglige liv sammen med de ældre.

Little Sun er solgt i over en halv million eksemplarer, ikke mindst i fattige lande, hvor der ikke er anden adgang til lys. Lampen oplades i solen, men det allermest geniale er måske lampens glade udseende.

Drik havet

Ånden i computeren

En T-shirt af sur mælk

Israel får langt over halvdelen af sit brugsvand gennem afsaltning af vand. Forvandlingen sker blandt andet ved hjælp af særlige kemikaliefrie membraner, der adskiller vandmolekylerne fra saltet.

Vi er i en ikke fjern fremtid, hvor forskerne overfører personligheden og bevidstheden fra et menneske til en computer. En form for evigt liv, der foreløbig har tiltalt en del it-millionærer, som har investeret.

Forskere arbejder på at bruge sur mælk og andre overskudsprodukter fra fødevarebranchen til at fremstille stof, som fx kan blive til en ny, bæredygtig T-shirt.