Den gode minigren

Page 42

7 ATTRAKTIVE AKTIVITETER PÅ FALDEREBET Har din medleder lagt sig syg kvart i spejder? Har du alligevel ikke fået planlagt det vildt seje løb, du egentlig havde tænkt dig at lave? Eller er der sket noget tredje, som har ændret dine planer lige inden spejdermødet? Dét kan ske! Men frygt ej, du kan sagtens få stablet et rigtig godt møde på benene alligevel! FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH & RASMUS GRÅSBØLL VILHELMSEN

Her er syv aktiviteter, du kan sætte i gang, hvis din oprindelige plan er skredet i svinget. Naturbingo

42

Varighed: 50—60 minutter

Det er helt okay, at alle spejdermøder ikke er planlagt ned til mindste detalje. Sådanne møder giver spejderne mere elastik i tid og rum til at kunne forfølge de muligheder, der opstår i nuet og til at gøre ting selv. Måske spejderne vil kigge på insekter i skovbunden, måske de vil snitte en skarp snobrødspind, og måske de bare har brug for at sidde og øve sig på knobbåndets herligheder. Sådanne spejdermøder kan være præcis lige så fine som dem, der er lagt rigtig mange lederkræfter i.

Sådan gør I: Lad patruljerne bruge fem minutter på at løse følgende opgaver: • Find 3 grene på 2 m. • Find 4 grene på 1 m. • Find 6 forskellige blade, blomster og bær i jeres område. Saml grenene til seks felter – lidt ligesom en lille bingoplade - og læg de seks blade, blomster, bær e.l. i hvert sit felt. Nu skal en anden patrulje ud i naturen og finde de seks ting så hurtigt som muligt. Legen kan også varieres, så det bliver en konkurrence mellem flere patruljer om, hvem der kan finde naturmaterialerne først. Formål: At opleve at skabe aktiviteter for andre minier, at træne hukommelse, naturkending og arbejde under tidspres.

Hviskeleg Varighed: 10—15 minutter Sådan gør I: Find på en sjov, kort historie – og vær klar til at tilpasse sværhedsgraden. Stil patruljen på en række, hvisk historien til den første, som skal hviske historien til den næste i rækken osv. Rækkens sidste spejder skal genfortælle historien. Stil spørgsmål i hver patrulje: Hvad skete der med den oprindelige historie? Tror I, at andre historier, I hører, ændrer sig? Formål: At lade spejderne reflektere over, om historier altid er sande.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.