Den gode minileder

Som minileder får du den fulde pakke! Minierne er store børn, der kan og vil selv. Og de kan faktisk det meste selv. Næsten. Lige så vilde og frustrerende de kan være, lige så fantastiske er de også. Der er slåskampe og stor kærlighed, der er eftertænksomhed og tankeløshed, og er der mange modsatrettede følelser og indtryk hele tiden. Alt det skal du håndtere.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & MADS HØGSTEDT DANQUAH

Minilederen som

omsorgsperson

Som minileder mærker du det enkelte barn - det kan slet ikke undgås. De er tæt på dig, og de kræver, at du er der. Det kan være overvældende, men også enormt givende, for du kommer tæt på minierne. Det er dig, der skal hjælpe dem til at håndtere et stadigt mere komplekst følelsesliv, og det skal du have modet til at kaste dig ud i. Brug dine medledere og tal med erfarne miniledere om, hvordan du kan gøre og søg inspiration på temasiden for miniledere på dds.dk. Vigtigst af alt, så skal du bruge din mavefornemmelse og give dig selv lov til at trøste, til at kramme, til at sætte grænser, til at udfordre og til at støtte.

Der kan være enorme forskelle på, hvor langt en mini er i sin udvikling. En 8-årig, der ikke har begyndt sin pubertet, og en 10-årig, som har, er nærmest to forskellige væsener. Her er pigerne oftest længere i udviklingen end drengene, men det behøver ikke være sådan. Det betyder, at du som leder skal være opmærksom på den enkelte minis udvikling. Hvad kan minien, og hvad er hun eller han parat til? Involver dig og vær der for dem. Det kan du helt konkret gøre ved at være i nærheden af dem, når der er pauser i programmet, ligesom du kan lade være med at trække dig væk med de andre spejderledere. I stedet er det en god idé at være synligt tilgængelig for spejderne - så kommer de børn, der har brug for voksenkontakt hen til dig helt af sig selv.

Minilederen er et forbillede

Minierne ser, hvad du gør - også selv om de ikke lige viser det. Du kan med din opførsel være med til at sætte stemningen og præge dem til indlevelse, opmærksomhed, vildskab eller ro. Hvis du går ind i deres verden og lærer den at kende, så vil de synes, du er supersej. Det er ikke alle ledere, det falder naturligt for, og det er heller ikke nødvendigt. Som ledergruppe er det vigtigt at bruge hinanden og give hinanden plads til at interagere med børnene på en måde, som falder den enkelte naturligt.

Som leder kan du fint bruge patruljerne til at skabe fællesskab, tryghed og tillid for spejderne. Du kan for eksempel skabe holdånd ved at rose og tale om, hvordan deres patrulje har løst en opgave, ligesom du kan snakke med patruljen om, hvorvidt de mon i fællesskab kan klare det ene eller andet.

Du kan også arbejde med patruljens identitet ved at opfordre minierne til at lave patruljeråb eller ved at tildele ansvar og opgaver til de enkelte patruljer, som de kan løse i fællesskab og være stolte af efterfølgende.

Minierne kan selv

Minierne er store børn, og de kan det meste selv. Det betyder, at du som leder skal tilrettelægge aktiviteterne og programmet, så de kommer på banen. Minierne skal opleve at have ansvar for opgaver og at blive taget alvorligt. De skal også opleve, at de valg, de tager, har ægte konsekvenser, og det er friluftslivet rigtig godt til. Det vigtige er, at du hjælper minierne til at lykkes med at træffe valg - dog uden at påvirke resultatet.

Tænk også over, at det oftest er vigtigere, at de alle når at have indflydelse på en opgaves løsning og være med til en aktivitet, end at I når alle de planlagte aktiviteter. Det tager tid at få spejdere til at gro. En god måde at sikre, at alle er med, er ved at bede patruljen om at fortælle, hvordan de kom frem til den løsning, de valgte til den aktuelle opgave.

Friluftsliv og minier

Tag minierne med ud. Der er en remse om, at spejdere kan dobbelt så meget, som de selv tror, og 20 gange mere end deres forældre tror. Og måske ligger du som minileder et sted imellem. Det er vigtigt, at du giver minierne ægte friluftsoplevelser, så de kan tåle at blive våde og kolde, når bare I hygger jer med at blive tørre igen bagefter... Eller at I hygger jer, mens I er våde og kolde! Tal med andre miniledere om, hvad deres spejdere kan og ikke kan - på den måde får du et klarere billede af, hvor du og dine medledere går hen med jeres minier.

Minier suger viden og kompetencer til sig, og det er oplagt at bruge minitiden på at lære spejderne en masse basale friluftslivsfærdigheder. Tag på ture med dem og lær også selv, hvordan I i ledergruppen håndterer børns hjemve og alt det der opstår, når I tager væk med spejderne. Det er på turene, man kommer tæt på hinanden, og det er her, du skal give dig selv lov til at være der for minierne.

29