DEN GODE MINIGREN
NATUR OG FRILUFTSLIV MED MINIERNE Naturen er en fantastisk ramme for alt spejderarbejde, for i naturen opstår mange aktiviteter helt af sig selv. Men hvordan giver man spejderarbejdet bedst plads i det fri, og hvorfor er naturen det perfekte læringsrum for minier? TEKST DIETER TOFTKJÆR SØRENSEN, NATURVEJLEDER FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN & MADS HØGSTEDT DANQUAH
D 24
er er mange årsager til, at det er sundt for børn at være i naturen. Der er højt til himlen, plads til fordybelse, plads til alle slags aktiviteter og dermed også plads til alle typer af børn – lige meget om de vil lege stille, vildt, voldsomt eller mere kreativt. Samtidig er naturen et godt læringsrum, fordi naturen faciliterer konsekvenspædagogik, som børnene lærer meget af. Er det koldt? Så mærker de, at de fryser. Træder de ned i bækken? Så er der våde sokker, som skal skiftes. Falder de ned fra træet? Så skal de være lidt mere forsigtige næste gang. Hver gang børn gør noget i det fri, så giver naturen feedback. Det er learning by doing, og det giver børnene en kropslig og sanselig erfaring, som bliver bygget ovenpå resten af livet. På den måde står spejder også i kontrast til skolen, idet den kropslige læring er i spil, mens der i skolen er større fokus på hovedet. Alle kan noget Naturen er et godt sted at være for børn, fordi der er muligheder for aktiviteter, som henvender sig til mange typer af børn med forskellige behov. Der er mange forskellige opgaver, som til spejder skal løses i naturen – for eksempel skal der både hentes
brænde, laves bål, skrælles kartofler, skæres løg og svitses kød. Det er mange roller at udfylde, og det er derfor også nemmere at finde sin egen rolle, fordi naturen tilbyder så stor variation. Når der er så mange opgaver, der skal løses, finder børnene nogen, de kan klare, og de bliver derfor ikke målt og vejet, i forhold til om de er gode eller dårlige til én given opgave – for der vil altid være en opgave, der passer til dem. Det er med til at styrke fællesskabet, når det bliver tydeliggjort, at alle er dygtige til noget – og at de som gruppe kan rigtig meget sammen. Naturen som spejderramme Hvis man er i naturen, behøver man som spejderleder ikke at lave en særlig klar ramme for sit møde, fordi naturen er en ramme i sig selv. På den måde har man med naturen vundet en stor del af planlægningen på forhånd. Naturen faciliterer også det, som nogen steder bliver kaldt ‘Død mus’-pædagogik: Det kan for eksempel være, at en flok spejdere render rundt på spejdergrunden for at finde brænde, men pludselig finder de en død mus. Børn vil meget gerne det umiddelbare, og de er enormt interesserede og nysgerrige på naturen, så hvis de finder den lille gnaver, vil de gerne undersøge den. Som leder kan man måske synes, det er irriterende, at minierne er så optagede af
Skab din egen vidensbank om naturen Som leder kan det være en god idé at skabe sig et repertoire af lege og viden i naturen, som altid kan trækkes frem. Spejderledere behøver på ingen måder at være eksperter i alle naturens elementer, men det kan være rart at være sikker på nogle emner, så man altid har noget at tage fat i sammen med spejderne.
Forslag til emner og aktiviteter: • Undersøg et dødt dyr • Undersøg planter – hvad kan vi spise, hvad kan ikke spises? • Tal om sten – hvorfor er de her, og er det tilfældigt? • Undersøg et dødt/væltet/ blomstrende træ • Tal om vejret - temperaturer, vind, sollys, regn og det sanselige aspekt i vejret • Tal om verdenshjørner og geografi – fx ved at aflæse nord, syd, øst og vest på træerne • Tal om dyrenes kredsløb – hvem spiser hvad, og hvordan ender køer som bøffer? • Pluk frugter og lav det til saftevand, marmelade eller en ret over bål Det er en god idé at tage udgangspunkt i årstiderne – ting forandrer sig over tid, og i det er der også god planlægning givet på forhånd.
