nr. 1 / april 2021
myanmar
Kirken i Myanmar:
Per stig Møller:
danmission genbrug:
Vi har brug for verdens støtte!
Det arabiske forår skuffede, Men håbet spirer
Det bobler af initiativ og frivillighed 1
ISSN: 2245-6953
magasin
Indhold
leder
6-7
3-5 Kirken i Myanmar: Vi har brug for verdens støtte!
6-7 Parat til at tjene - uanset prisen
8-9 Vi står sammen
med befolkningen i Myanmar
10-11 Per stig Møller:
Det arabiske forår skuffede, Men håbet spirer
12 Dialog skaber
tøvejr i frosne relationer
13-14 Håb og
handlekraft
15-17 Det bobler af initiativ og frivillighed i Danmission Genbrug
18-19 Danmission bliver målt og vejet Godt at blive kigget efter i sømmene
Der er brug for os… Man behøver ikke nærlæse nyhederne særlig meget for at blive opmærksom på, at der er brug for os i verden. Jeg synes nærmest, at det dag for dag bliver mere og mere tydeligt, at tingene ikke bare af sig selv bliver bedre, men at det kræver vilje, mod og kærlighed. Vi siger og hører jævnligt, at verden er lukket ned i den her tid, men var det bare så vel. For verden står ikke stille. I Myanmar ryster hele samfundet med dagligt mere blodige beretninger, Libanon kæmper stadig med følgerne af eksplosionen i Beirut og hele regionen kæmper mod en galoperende spredning af corona, Tanzania står foran usikre tider med en død præsident og benægtelser af virkeligheden alt imens skovene stadig fældes i Cambodja, og fattigdommen over hele verden for første gang i mange år bare vokser og vokser. Der er brug for os i verden, hver og en. Vi må for alt i verden ikke lukke os inde og have nok i os selv, men skal se ud og opdage, at verden stadig venter og vi kan gøre en forskel. Og vi skal se op. Vi skal se op, og opdage, at vi kan gøre en forskel. En af de mest inspirerende fortællinger i Biblen er i mine øjne fra begyndelsen af Lukasevangeliet om Jesus i synagogen. Her gik Jesus på sabbatten ind i synagogen og læste som traditionen byder fra Esajas´ bog, hvori det lyder:
Guds ånd følger mig, for Gud har udvalgt mig. Han har sendt mig til de fattige med gode nyheder. Fanger skal sættes fri, og blinde skal se. Jeg er sendt for at befri de undertrykte, Guds tid er kommet. Det handler om intet mindre end godt budskab til de fattige, frisættelse af fangerne og befrielsen af de undertrykte. De gamle ord fortæller os her i dag, hvad vores opgave er. Ordene, vi hører, er fulde af håb og trøst, og kan give os mod og energi til at gå ud i verden og gøre en forskel. Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan gøre den en lille smule bedre ved at dele vores rigdom med de fattige og løse op på det, der holder folk nede og fanget. Vi kan hver især hjælpe med at befri de undertrykte og skabe en lidt bedre verden. Og der er brug for os, for der er nok at se til. Verden lukker aldrig…
Morten Skrubbeltrang, formand for Danmission
20-21 – Hvordan skal
vi fejre 200 års jubilæum? Danmissions Initiativstøttepulje
22 Onlineforløb
og live-sendinger fra Zanzibar
23 Sommer med Danmission
2
Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk
Følg:
www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission
Støt:
Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet
Udgives af Danmission Udkommer 2 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Handout/ AFP/Ritzau Scanpix Tryk: Øko-Tryk ApS De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse Michael Trinskjær (ansv.), Ole Krabbe-Poulsen (layout)
myanmar
Kirken i Myanmar:
Vi har brug for verdens støtte!
Militærkuppet i Myanmar har sat en brat stopper for et årti med skrøbeligt demokrati. Den 8. marts slog militæret hårdt ned på en demonstration i Myitkyina. Folk flygtede ind på den katolske kirkes område, mens en nonne skyndte sig ud og lagde sig på knæ foran militæret som levende skjold. fortsættes side 4 ...
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix
33
... fortsat fra side 3
Af Magdalena Vogt, freelancejournalist
4
„Det var omkring 9 om morgenen, og jeg var på vej til kontoret, da jeg modtog en besked: „Kom ikke på arbejde, der er meget vold!“,“ siger Paul, der arbejder sammen med Danmission i Myanmar. Kontoret ligger på den katolske kirkes grund i Myitkyina. St. Columban's Cathedral ligger på en af hovedgaderne i byen. Her har mange demonstrationer fundet sted siden militæret greb magten i Myanmar den 1. februar i år. Den 8. marts besluttede militæret at skyde med skarpt og at bruge brutal magt for at bremse de fredelige protester. Da volden begyndte, flygtede flere end 100 demonstranter ind på St. Columbans område for at undslippe kugler og granater. De bar de sårede hen til den lille klinik på grunden. Da demonstranterne var sikkert inde, låste præsterne og biskoppen den store port for at lukke politiet og militæret ude.
„I kan dræbe mig eller arrestere mig; jeg flytter mig ikke!“ sagde hun. Desværre lyttede sikkerhedsstyrkerne ikke til hende, men i stedet åbnede de igen ild kort tid efter og dræbte to mennesker på stedet. Den første mand blev skudt i hovedet, og selvom han hurtigt blev ført ind på klinikken, kunne hans liv ikke reddes.
Søstre og præster forsøgte at stoppe volden
Kuppet kom som et chok
Inde på grunden forsøgte folk at hjælpe de sårede, og mange blødte meget. Situationen var kaotisk. Gennem porten fortsatte flere katolske nonner med at tale med militæret sammen med præsterne og biskoppen og bad dem om at afstå fra vold og lade demonstranterne være i fred. Udenfor grunden fortsatte volden imidlertid, og omkring klokken 11 gik søster Ann Rose Nu Tawng, som er sygeplejerske på den katolske klinik, ud for at tale med militæret. Hun knælede ned foran politiet og bad dem om ikke at skyde eller slå demonstranterne.
Siden militærkuppet den 1. februar har Myanmar været i undtagelsestilstand. „Militærets vold bliver værre og værre. 217 personer er allerede blevet dræbt og omkring 2200 vilkårligt arresteret. Ingen er i sikkerhed,“ siger Paul. Ved kuppet blev statsrådgiver Aung San Suu Kyi blev arresteret sammen med præsidenten og andre højtstående parlamentsmedlemmer. „Alt ændrede sig om morgenen den 1. februar. Telefonen virkede ikke, og internettet var nede. Snart forstod jeg, at der havde været et kup, og at vores nyvalgte
Afbrød messe på grund af frygt To dage senere planlagde katolikkerne i Myitkyina at samle folk til bøn for de afdøde, men da militæret fandt ud af det, omringende de katedralen for at forhindre folk i at deltage. Med mandagens sammenstød frisk i hukommelsen turde folk ikke gennemføre messen. „Vi måtte alle forlade kirken meget hurtigt, før messen overhovedet startede. Vi vidste ikke, hvad der ville ske, hvis vi fortsatte.“
myanmar
Fotos: Danmissions partnere i Myanmar
ledere var blevet tilbageholdt. Det kom virkelig som et chok!“ fortæller Paul. Siden kuppet har internettet været afbrudt næsten hver nat. Det er en af de metoder, militæret bruger for at begrænse folks mulighed for at kommunikere, organisere sig og sende information ud til omverdenen. En anden bekymrende tendens er, at regimet hurtigt har indført nye love om privatliv og sikkerhed, hvilket giver juntaen større magt til at arrestere folk og blande sig i deres kommunikation.
Kirken - en vigtig stemme for retfærdighed Paul møder dog fortsat ind på kontoret, selvom han ikke føler sig helt sikker. Det er også meget vanskeligt at fortsætte med projektaktiviteterne. Nogle af dem, der faciliterer dialog i lokalsamfundene, kan stadig fortsætte deres arbejde med Danmissions lokale fredsprojekter i fjerntliggende områder. Men omkring Myitkyina er der for mange uroligheder. Folk er ikke engang sikre i deres hjem. De må gemme sig om natten og flytte fra sted til sted. En anden udfordring er at få penge ud, da bankerne er lukket, og mange pengeautomater er løbet tør for kontanter. Men kirken er aktiv på andre måder og fortsætter med at samle mennesker og bruge sin stemme. „Det er vores rolle at stå i solidaritet og bøn med folket og være en stemme for retfærdighed. Lige efter sammenstødet mandag den 8. marts udsendte kirken en meget stærk erklæring om fordømmelse af volden,“ fortæller Paul.
„Det er kirkens opgave at arbejde for fred og retfærdighed og samtidig stå op for de mest sårbare. Det indbefatter også at give mad, husly og sikkerhed til mennesker, der kan miste deres hjem og indkomst,“ forklarer han.
De mest sårbare Af alle de sårbare grupper er Paul især bekymret for flygtningene, der bor i de overfyldte flygtningelejre omkring Myitkyina og i hele det nordlige Myanmar. Halvdelen af dem er børn, og den manglende adgang til sundhedspleje, mad og uddannelse var alarmerende allerede før kuppet. Det drejer sig om mennesker, der allerede har mistet alt - jord, ejendom og familiemedlemmer - da de var nødt til at flygte fra deres hjem. De er nu helt afhængige af det daglige underhold, de lever af i lejrene. „Nu skal de lide igen-igen,“ siger Paul og ryster på hovedet. Han er meget bekymret. Siden juntaen overtog, har det været meget vanskeligt at nå ud med humanitær bistand, og Paul frygter, at den begrænsede pengestrøm på grund af lukkede banker og tomme pengeautomater snart vil påvirke menneskers mulighed for at overleve i lejrene. „Jeg er fast besluttet på at fortsætte kampen! Og vi har brug for, at verden lægger pres på militæret. Glem os ikke! Hjælp os med at dele, hvad der sker i Myanmar! Dette må få en ende!“ NB! Paul er ikke interviewpersonens rigtige navn.
5
Parat til at tjene
- uanset prisen To kvinder. To generationer. To militære diktaturer. Både Ma Thazin og hendes datter Min Min har kæmpet i frontlinjen imod uretfærdighed i Myanmar. Dette er deres historie om modig modstand og kamp for lighed og menneskerettigheder.
Af Magdalena Vogt, freelancejournalist Siden kuppet den 1. februar er befolkningen i Myanmar igen blevet tvunget ind under militært styre, og folk fylder gaderne i modstand for at udtrykke deres ønske om frihed og demokrati. Dog er risikoen høj, og demonstranter risikerer deres liv, da volden fra både politi og militær hele tiden eskalerer. Gaderne er blevet til krigszoner, hvor skarpe kugler og tåregas bruges til at slå ned på ubevæbnede civile. Siden begyndelsen af februar er flere end 1900 mennesker blevet arresteret og 60 mennesker dræbt. Min Min er en af flere unge aktivister, der leder gademøderne og den civile ulydighedsbevægelse imod militærregimet. Hver dag demonstrerer hun, og hver aften må hun skjule sig. Hun kan ikke længere bo hos sine forældre, da det er for farligt. Men hun tillader ikke frygten at forhindre hende i at protestere. „Det er virkelig en stressende og skræmmende tid. Men frygten for at vende tilbage til endnu en æra med mørke og militært styre er endnu mere skræmmende end at tage kampen op nu. Så vi er nødt til at fortsætte modstanden,“ siger Min Min.
Styret af frygt Min Min's mor, Ma Thazin, er seniormedarbejder ansat af en af Danmissions partnere i Myanmar. Hun genkalder de
6
gamle dage, hvor hun voksede op under militærregimet. „Alt var styret af frygt. Frygten ved kontrolpunkterne langs vejene, frygten for, at militæret kunne bryde ind i dit hus om natten, og endda frygten for militæret som var til stede i skolerne eller på hospitaler, hvor folk også kunne blive rapporteret eller risikere at blive arresteret. I løbet af de sidste år med demokrati i Myanmar er denne frygt langsomt aftaget, men nu er den vendt tilbage.“ Ma Thazin, ryster på hovedet. Hun er meget bekymret. Selvom hun gerne vil håbe på, at protesterne kommer til at gøre en forskel, er hun også yderst urolig og bekymret for sine børn og deres fremtid. „Hvis vi ikke prøver at stoppe dette nu, er vi bange for, at vi får yderligere 30 år i mørke,“ siger hun.
Ofrer sin datter Da Min Min sluttede sig til protesterne, måtte Ma Thazin skjule alle hendes ejendele i tilfælde af, at politiet ville komme og lede efter hende. De satte også en ny lås på døren. Tårer bryder frem i Ma Thazins øjne, når hun tænker på sin datter. „Jeg prøver at tale med hende over telefon hver aften, og jeg beder for, at hun er i sikkerhed. Det er utroligt smertefuldt at ofre ens barn for denne sag.“ Ma Thazin er stille i nogen tid, inden
hun samler sig igen. Flere andre unge kvinder er for nylig blevet dræbt på gaden, og frygten er til at tage at føle på. „Men jeg ville aldrig kunne sige nej til hende. Jeg ved, at hun skal kæmpe for dette! Jeg havde min egen tid med protester tilbage i 1988-oprøret imod militæret, men nu er det min datter, der deltager i stedet og jeg står bag hende alt, hvad jeg kan.“
En lang rejse Ma Thazin kæmper dog ikke selv på gaden. Hun arbejder for fred og demokrati på andre måder ved at styrke fredelig sameksistens og dialog mellem forskellige grupperinger. Det sker gennem projekter, som er støttet af partnere som Danmission. Hun understreger, hvor afgørende det er, at støtten til civilsamfundet i Myanmar fortsætter i disse tider, og at den humanitære støtte til udsatte mennesker i Myanmars mange flygtningelejre ikke stopper. Mange mennesker er fuldstændigt afhængige af den hjælp, de kan få. „Selvfølgelig er der nogle projekter, som vi bliver nødt til at sætte på pause nu. For eksempel kan vi ikke fortsætte med at skabe dialog mellem regeringen og civilsamfundets aktører, da der ikke er nogen legitim regering på plads, og vi nægter at samarbejde med militæret.
myanmar
Foto: Madgalena Vogt
Men civilsamfundet i Myanmar har brug for Danmarks fortsatte støtte - nu mere end nogensinde før. Min Min er enig. Behovet for international støtte er på mange måder stort og presserende. „Gadedemonstrationer er ikke den eneste vej at gå. Kampen er en lang rejse, så vi er nødt til at bruge mange forskellige strategier for at skabe fred og retfærdighed i Myanmar,“ siger Min Min.
Kristent mindretal Ma Thazin og Min Min tilhører det kristne Kachin-mindretal, og de har begge levet og arbejdet med flygtninge og internt fordrevne i den nordlige krigshærgede Kachin-provins. Det er et område, hvor mange mennesker har oplevet militærets brutale metoder og ofte har været nødt til at flygte fra deres hjem. Min Min’s opvækst i borgerkrigens skygge har påvirket hende dybt og har medvirket til at hun engagerede sig i humanitært arbejde og fredsaktiviteter allerede som teenager. Hendes oplevelser inspirerede hende også til at begynde sine sociologistudier ved MIT, Myanmar Institute of Theology. „At være kristen, Kachin og borger i Myanmar er alle vigtige dele af, den jeg er. Jeg tror på, at Gud havde en god grund til at skabe mig til den jeg er og at gøre mig i
stand til at arbejde med alle disse forskellige aspekter af samfundet, og hvad jeg tror på.“
Myanmar Institute of Theology MIT er en af Danmissions partnere, og Min Min understreger, hvor vigtig hendes tid på MIT har været i forhold til at forme hendes overbevisninger og hendes perspektiv på livet. Instituttets slogan, "Parat til at tjene", har sat sig fast i hende. „Det er sådan en kort sætning, men det er noget, jeg bærer med mig: en ambition om ikke at blive betjent, men at altid forsøge at tjene andre.“ Mange af lærerne blev inspirerende rollemodeller for hende i tiden på MIT. Deres mod til at starte og køre et alternativt program for frie kunstarter i en tid, hvor militæret kontrollerede næsten al uddannelse i landet, var i sig selv en revolutionerende handling, ifølge Min Min. De pådrog sig en stor risiko og kunne let være blevet arresteret, hvis militæret havde bemærket det.
Vejen frem Et menneske, der har virkeliggjort missionen om at tjene andre, og som har været en enorm inspiration for Min Min, er hendes mor, Ma Thazin. „Min mor er venlig og modig på samme tid. Hun viser stor omsorg for de mest
sårbare, og hun er aldrig bange for at stå op for sandheden. Vi har ikke altid tid til lange samtaler, men hendes handlinger taler tydeligt for sig selv.“ Min Min er en kvinde med stærke principper, og retfærdighed er en af de vigtigste. På hendes Facebook-profil, har Min Min et citat af Thomas Jefferson. Citatet lyder: "Når uretfærdighed bliver lov, bliver modstand en pligt." Selvom det er svært at se lyset for enden af tunnelen, taler Min Min for, at der kun er én vej at gå: fremad! „Alt vi ved er, at vi ikke kan stoppe nu. Vi har de senere år fået smag for, hvad udvikling og demokrati handler om. Hvis vi trækker os tilbage, vil vi blive dræbt og vende tilbage til mørket. Vi må blive ved. Modstand er vores pligt.“ Ma Thazin er enig i, at kampen skal fortsætte, men hun vil også understrege, at Myanmar virkelig også har brug for støtte fra verdenssamfundet. „Forlad os ikke, uanset hvilket regime, der har magten. Hvis vi er under militærstyre, har folket i Myanmar endnu mere brug for det internationale samfund. Vi har brug for økonomisk støtte til kampen og brug for hjælp jer til at lægge politisk pres på militærregimet, men mest af alt har vi brug for jeres forbøn,“ slutter Ma Thazin. * Ma Thazin og Min Min er ikke kvindernes rigtige navne.
77
Danmission:
„Vi truer ikke med at gå; vi truer med at blive – det er vigtigere end nogensinde, at vi bliver,“ siger ny konstitueret landechef for Myanmar Andreas Dybkjær-Andersson. Han holder kontakt med modige partnerorganisationer, der forsvarer demonstranter og kæmper for fred i et land, der for nylig blev kuppet af militæret. Af Svend Løbner, freelancejournalist De ringer, og han hører skud i baggrunden. De fortæller om en nonne, der lægger sig på knæ og beder politiet om at skåne demonstranter. De beder om ikke at blive glemt. Og Danmission rådgiver, uddanner og opmuntrer de lokale samarbejdspartnere, der med stort mod gør, hvad de kan, for de mennesker, der lider under situationen. Andreas Dybkjær-Andersson er havnet midt i et militærkup, hvor generaler tager magten, overvåger befolkningen og slår hårdt ned på enhver protest. Militærkuppet i Myanmar har retning mod en humanitær katastrofe. Menneskerettigheder krænkes med brutal vold. Og Andreas Dybkjær-Andersson er som Danmissions konstituerede landechef for Myanmar et internationalt ankerpunkt for Danmissions partnerorganisationer. Selv om han sidder i Danmark. „Jeg har lige talt med folk dernede, hvor man kan høre skud i baggrunden. De vender computerens kamera ud ad vinduet og viser, hvordan folk løber fra protesterne, og hvordan politiet kun en gade væk forsøger at slå hårdt ned på demonstranter. Og folk råber og er bange for at blive fanget, for de har hørt om den tortur, der har været mod fanger,“ fortæller Andreas Dybkjær Andersson.
Drømme bliver knust Begivenhederne kommer tæt på:
8
„Nogle siger: „Kan jeg få mine børn ud af landet? Hvad er det for en fremtid, der venter dem? Deres drømme er blevet knust.“ I denne uge var der en, der i desperation spurgte om det er muligt at bortadoptere sine børn til udlandet, så de ville have en fremtid. Det er en forfærdelig afmagt, forældre giver udtryk for – ikke kun på grund af corona, men også med en frygt for ikke at kunne give deres børn det, de ønsker. De voksne kender til at leve i et militærdiktatur – og det ønsker de for alt i verden ikke at deres børn skal opleve. Hvor skal de unge se hen? Er det mod de religiøse ledere, eller hvor ser man hen i denne situation? Noget af det, der giver håb, er at en ny generation af unge viser ledelse med stor kreativitet.“ Andreas Dybkjær-Andersson har netop fået en rapport om, at en af Danmissions samarbejdspartnere er flygtet midt om natten: „Militæret stod pludselig ved en af vores partnere, et teologisk seminarium, for at ransage det. De søgte efter en eller flere kvinder. Så den kvinde, det handlede om, flygtede over en mur og hen over rismarkerne og ind i bambusskoven midt om natten og har ikke turdet vende hjem siden. Hun bor nu på forskellige adresser. Hun er teologisk professor, og vores samarbejde med hende har blandt andet handlet om at arrangere teologiske seminarer om det vi kalder "kontekstuel
teologi" - om hvordan vi fortolker teologi ind i nutiden og samfundet for at give mod og handlekraft.
Dygtige samarbejdspartnere Andreas Dybkjær-Andersson er selv teolog og har også en kandidatgrad i udviklingsstudier. Den kombination får han rigeligt brug for lige nu. Sammen med erfaringen fra et arbejde med fokus på Mellemøsten, Afrika og Asien for bl.a. Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Kirkers Råd. „En spændende ting ved Myanmar, er, at vi bevidst samarbejder med ret forskellige partnere – og også arbejder med at få samarbejde imellem dem til at bære frugt. Nogle er kirkelige og religiøse, nogle er teologiske institutioner og nogle er organisationer, der arbejder med fred, retfærdighed og social udvikling. Det gør, at vi arbejder med forskellige religiøse og etniske grupper. Vi samarbejder med syv forskellige partnere i Myanmar og samlet er partnerne blandt andet gode til at arbejde med dialog og fremme fredelig sameksistens og udvikling.“ „Vi lader de forskellige partneres styrker komme i spil i et samarbejde,“ fortsætter Andreas Dybkjær-Andersson og fortæller blandt andet om, at dialogcenteret ved Myanmar Institute of Theology nu er knyttet sammen i et program med
Fotos: Magdalena Vogt
Vi står sammen med befolkningen i Myanmar
lokale organisationer i delstaten Kachin i den nordlige del af Myanmar. „Det giver meget, fordi de lokale organisationer har en stor tilstedeværelse og legitimitet i området – også ude på landet og oppe i bjergene – og har mange kompetencer og medlemmer. Det giver tillid hos folk, når man laver dialog- og fredsarbejde på tværs af etniske og religiøse grupper. Samtidig giver det mening at bringe en national dialogorganisation i spil, fordi de har legitimitet og mange års erfaring med at arbejde for at vende adskillelse eller fjendtlighed mellem folk til samarbejde. Nogle fortæller, at de end ikke kunne være i samme rum tidligere. Men fordi vi har sat det op på denne måde, kan vi pludselig få dem til at mødes. Så det kan altså noget.“
Opbygger tillid i befolkningen Dialogen hænger sammen med at handle – det er både samtalen, men også at man gør noget sammen, der er vigtig. Ud af det vokser der initiativer, som er vigtige for lokalsamfundet, forklarer Andreas Dybkjær-Andersson. „Til en begyndelse kan det være at organisere sportsbegivenheder eller bloddonation sammen. På sigt kan man så begynde at løse konflikter sammen eller gå i dialog med eller lægge pres på myndighederne for at skabe social udvikling.“
myanmar
Hvad betyder det så for den proces, at militærdiktaturet er tilbage på magten? „Der er selvfølgelig enormt pres på. Militæret bruger en "del og hersk" strategi, og volden er grufuld. Lige nu har alle en fælles modstander i militæret, og mange er chokerede over, hvad der er sket. Alligevel er der flere af vores partnere, der intensiverer deres arbejde med fred og forsoning, hvor de bl.a. kan gøre brug af nogle af de netværk, som er etableret på tværs,“ fortæller Andreas Dybkjær-Andersson. „De siger: „Vores arbejde er vigtigere end nogensinde. Der kommer en tid, hvor vi skal bygge landet op igen. Derfor må vi fastholde visionen om et samfund, hvor forskellige religiøse og etniske gruppe lever i fredelig sameksistens.“ Den opgave er der jo stadigvæk, og de værdier og den vision vil de ikke miste, selvom der lige nu er et akut humanitært behov, fordi folk mangler mad og andre basale fornødenheder.“
Kirken går i brechen for demonstranterne Hvad kan vi gøre fra Danmark – udover at gå i forbøn? „Vi kan hjælpe med at holde fast. Vores lokale partnerorganisationer bliver i landet, uanset hvad der sker. De er integrerede i samfundet, og mange er rigtigt modige. Nogle går ud i frontlinjen, som vi så ved St. Columban's Cathedral i Myitkyina, hvor en nonne gik ud på gaden og kastede sig på knæ foran politiet for at beskytte demonstranterne.“ „Andre arbejder stille og roligt bag linjerne og forsøger at være der for mennesker i nød, uanset hvordan situationen udvikler sig. De voldelige konflikter har resulteret i nye internt fordrevne, som nogle af vores partnere har været med til at tage imod. Danmission har også tænkt sig at blive med dem, der nu kæmper for menneskerettigheder, fred og sameksistens i Myanmar, fortæller Andreas Dybkjær-Andersson „Vi bliver i Myanmar. Vi truer ikke med at gå; vi truer med at blive.“
Foto: Madgalena Vogt
Hvad har været den primære udfordring? „Corona har helt klart været en udfordring når vores aktiviteter blandt andet har handlet om at mødes med de etniske eller religiøse grupper, man normalt ikke samarbejder med. Pludselig kan ingen mødes fysisk. Det blev meget lukket. Men så fik vi lavet ting online og fik trænet vores partnere i det.“ „Derudover er det en udfordring, at landet tidligere har haft et militærdiktatur. Det har betydet, at man dengang ikke vidste, hvem man kunne stole på af naboer eller andre etniske og religiøse grupper. Så en udfordring, der kræver en tilgang om at opbygge tillid, har været nødvendig for at få nye samarbejder op at stå. En tidligere kultur af mistillid kræver, at vi i Danmission deltager i møderne og følger udviklingen tæt.“
Vil bygge landet op igen
99
Det arabiske forår skuffede.
Men håbet spirer
1
Det arabiske forår
Sneen har lagt sig over spirerne fra det arabiske forår. Men de kommer måske igen, når sneen smelter, siger Per Stig Møller, der var udenrigsminister under Det arabiske forår for 10 år siden. Af Svend Løbner, freelancejournalist Den kolde sne har lagt sig over det arabiske forår. Under den hårde frost overvintrer græsrødderne. Når sneen smelter, er der en chance for, at demokratibevægelserne spirer frem igen. Ordbillederne kommer fra Per Stig Møller, der var Danmarks udenrigsminister, da Det arabiske forår brød frem for 10 år siden. Først i Tunesien, så i Egypten, så Yemen, Libyen og videre til Syrien, hvor det som bekendt er gået grueligt galt.
Det dybe land kom ikke med For ja, Det arabiske forår førte ikke til de demokratier, Per Stig Møller håbede i 2004, da den danske regering søsatte Det arabiske initiativ. Tvært imod. „Vi havde håbet, Det arabiske forår ville bryde igennem. Det havde vi jo arbejdet på ved at støtte menneskerettighedsbevægelser, kvindebevægelser, demokratibevægelser og udviklingen af en fri presse i de arabiske lande. Men der var ikke dybde nok i bevægelsen. Derfor kom der et tilbageslag,“ konstaterer Per Stig Møller. Han husker tilbage på mediernes reportager fra demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Kairo: „Da medierne jublede, tænkte jeg: Er det ikke lidt for tidligt at glæde sig? Det viste sig at være rigtigt. Det dybe Egypten kom aldrig rigtig med. Det er ofte de oplyste borgere inde i byerne, der reagerer, men landområderne, hvor 80 procent af befolkningen bor, kommer ikke rigtig med.“
Syrien blev en katastrofe Men der var bevægelser i demokratisk retning i flere arabiske lande, fortsætter Per Stig Møller. „Det lykkedes i Tunesien, for her havde de et civilsamfund med fagforeninger osv. Den jordanske konge arbejdede meget for at indføre kvinders ligeberettigelse og oprette en ombudsmandsinstitution. Også i Yemen gik det fremad, selv om landet siden er blevet totalt smadret.“ „Men tilbageslaget kommer 2011, hvor regimerne blev bange for demokratiudviklingen og slog hårdt ned på befolkningerne. I Syrien blev det en katastrofe. Der var
10
stor ungdomsarbejdsløshed i landet, fordi deres landbrugssektor var brudt sammen. Arbejdsløsheden førte til oprør, og så holdt islamismen sit indtog.“
Regimer hundeangste for islamismen Hvad er din vurdering af situationen i dag - 10 år efter Det arabiske forår? „Det er en dyb skuffelse. Regimerne er forstenede i antidemokratiske bevægelser. De er hundeangste for, at islamismen rider ind i forbindelse med demokratiet, som det skete i Egypten, der fik frie valg, hvorefter islamister overtager magten. Islamisterne går ind for "en stemme, en mand, en gang". Derfor er regimerne bange for demokratiet. For de tror, det ender med, at de får sluset islamisterne ind til en magtovertagelse.“ „Så jeg er skeptisk, men vi skal blive ved med at arbejde og støtte de bevægelser, der er i undergrunden. Der er græsrødder, som stadig overvintrer i den kulde, de alle sammen er nedsænket i. Men så længe regimerne frygter, at islamisterne kommer ind, når deres samfund lukker op, vil de blive ved med at slå hårdt ned.“
Religionsdialog er vigtig Religion fylder meget i de arabiske lande, og derfor var dialog om sameksistens, respekt og trosfrihed også led i græsrodsarbejdet under Det Arabiske Initiativ i 2004. „Religionsdialog er meget vigtig i demokratiarbejdet,“ konstaterer Per Stig Møller og beklager at det alligevel gik galt for 10 år siden. „Spirerne var kommet for langt op og blev kappet over i 2011. Regimerne kunne ikke styre islamisterne, som reelt overtog demokratibevægelserne. Islamisterne stod klar, mens demokratiforkæmperne ikke var nogen samlet bevægelse.“ Men det ændrer ikke ved, at religionsdialogen er vigtig, mener han: „Dialogen opmuntringen og hjælpen til demokratiforkæmperne er vigtig, selv om sneen ligger hen over dem. Det er jo forudsætningen for, at det spirer, når sneen smelter.“
At leve side om side Som erfaren forhandler ved Per Stig Møller også, at man skal være varsom i samtaler om religiøse emner: „Religion er meget svær at have med at gøre. Risikoen ved religionsdialog er, at vi bare taler os fra hinanden. Men jeg har gode erfaringer med den. Jeg beskæftigede mig meget med religionsfaktoren i Det Arabiske Initiativ og under Muhammedkrisen,“ fortæller han. Her opdagede han, at der er to skoler i religionsdialog: At vi enten lader hinanden være helt i fred, eller at vi prøver at forstå og respektere hinandens synspunkter. „Jeg besøgte det kristne kloster i Sinai, som har været omgivet af muslimer siden 600-tallet. Klostret har overlevet og hverken blevet smadret og brændt; de får lov at være der. Og så spørger jeg klostrets leder: „Hvad er kunststykket her?“ Han svarede: „Vi lader hinanden være i fred. Vi prøver ikke at overbevise dem, og de prøver ikke at overbevise os“.“
At respektere hinanden Det er den ene skole. Per Stig Møller fortsætter om den anden: „Under Muhammedkrisen deltog jeg i en religionskonference i Wien med bl.a. stormuftier fra Syrien og Bosnien. Her blev vi enige om at respektere hinandens tro. Som jeg efterfølgende sagde på arabisk tv: “Jeres muslimske tro er jeres juvel; vores demokrati er vores juvel“.“ „Jeg går ind for religionsdialog, men man skal tænke over, hvad man får ud af det. Skal man bruge Sinai-modellen, hvor vi lader hinanden være i fred, eller skal vi bruge den model, vi brugte i Wien, hvor vi prøver at skabe forståelse for, hvad de lægger vægt på, og hvad vi lægger vægt på, og så respektere det?“ „Her tror jeg den sidste model holder længst. Religionsdialogen skal føre til gensidig respekt og anerkendelse af, at de har deres tro, og vi har vores. Vi har vores juvel og de har deres juvel. Vi skal ikke stjæle hinandens juveler.“
"Do no harm!" Men danske missionsselskaber har jo i over 100 år haft det erklærede mål at dele evangeliet? „Det må kirken og den kristne mission jo gerne gøre, som den nu får mulighed for. Min opfattelse er bare, at det er helt afgørende, at vi respekterer hinanden.“ „Jeg siger ikke, at I skal opgive jeres missionsarbejde, men man kan jo tænke over en leder i The Observer i forbindelse med en religionskonference: Overskriften lød: "Do no harm!" Man skal passe på, at man ikke kommer til at ødelægge mere, end man gavner. Man kan jo også ophidse nabosindene så meget, så de kristne ikke tør være der.“
Økonomien og civilsamfundet skal styrkes Foto: Benjamin Rugholm
Tror du på et nyt forår i Mellemøsten? „Ja, der kommer en bevægelse på et eller andet tidspunkt. Men befolkningstilvæksten kan vælte hele ligningen. Hvis regimerne ikke kan skabe fremgang, så kommer der oprør igen, og så bliver befolkningerne radikaliserede og så er det islamisterne, der snupper magten.“ „Vi har nogle grimme faser foran os, hvis ikke vi kan få skabt økonomisk fremgang i de lande. Ellers vil islamisterne banke sig til magten. For at undgå det, skal vi styrke civilsamfundskræfterne og prøve at skabe forståelse for fri retspleje, fri presse, fri fagforeninger, trosfrihed osv. så kristne kan få lov til at være i fred. Så kan vi begynde.“
11 11
Dialog skaber tøvejr i frosne relationer Det arabiske forår for 10 år siden blev til en kold snestorm. Men religionsdialog og uddannelse i menneskerettigheder skaber tryghed, så mennesker fortsat taler sammen. Og det giver håb for fremtiden, fortæller Danmission regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal. Af Svend Løbner, freelancejournalist „Jeg rejste til Danmark med meget negative følelser og fordomme. Men jeg kom tilbage med det stik modsatte.“ Det fortæller sheik Mohammad fra byen Saida i det sydlige Libanon til Anders Agger i DR-udsendelsen Anja og Anders i Libanon. Før var han en oprørsk imam, der demonstrerede mod Danmark under Muhammed-krisen og endda opildnede til at brænde danske ambassader af. Nu er han som velanset sheik en af Sydlibanons fremmeste dialogambassadører. „Han laver enormt meget dialogarbejde som er med til at modvirke ekstremisme i Sydlibanon,“ fortæller Danmissions regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal.
Det arabiske forår blev til snestorm Sheikens historie er kendt vidt omkring, fordi han personificerer hele det arbejde, Danmission udfører i Mellemøsten. Det handler om fredelig sameksistens mellem religiøse, kulturelle, sociale og politiske grupperinger. Og om at styrke civilsamfundet, så især den store ungdomsgeneration får mulighed for at realisere deres idéer og skabe positiv forandring.
12
Men det er op ad bakke. Især efter Det arabiske forår blev til iskold vinter: „Det arabiske forår blev til en snestorm,“ siger konstaterer Line Ramsdal.
Et mere aktivt civilsamfund Men det har også medført gode ting: „Nogle lande har fået et mere aktivt civilsamfund. Folk samles om noget fælles med håb om forandring. Det førte til, at man hurtigt skulle finde ud af, hvordan man organiserer sig.“ „Vi har de seneste 10 år gjort rigtig meget ud af at skabe dialog mellem mennesker som ikke af sig selv ville gå i dialog med hinanden,“ fortæller Line Ramsdal. I Libanon er Danmission fx i fuld gang med et projekt, der går ud på at skabe dialog mellem kvinderettighedsforkæmpere, religiøse ledere og politikere. I Libanon er kvinders rettigheder knyttet til religiøse domstole, så alt hvad der handler om ægteskab, skilsmisse, retten til ens børn, retten til arv osv. hører derunder.
Går i dialog med religiøse ledere Kvinderettighedsforkæmperne kan råbe højt i årevis og plædere deres sag for politikerne, men politikerne kan ikke gøre noget, uden at de religiøse institutioner er med på det, forklarer Line Ramsal. Og
de religiøse institutioner og kvindebevægelserne har bestemt ikke tradition for at tale sammen. Hvor trykker skoen mest? „I de arabiske lande er meget linket til religion. Det kræver stor følsomhed, forståelse og indlevelse. Noget Danmission kan facilitere på baggrund af en lang historie med religionsdialog.“
Uddanner religionslærere Danmission er også i fuld gang med at uddanne imamer og religionslærere i fx Jordan. „De har rigtig stor indflydelse, men mangler redskaber til at præsentere religioners potentiale til at styrke fred og tolerance,“ forklarer Line Ramsdal. „Når de bliver uddannet, kan de være med til at modvirke religiøs ekstremisme.“ Hvad håber du for de næste 10 år? „Jeg håber, civilsamfundet bliver stærkere. At folk kan samles, koordinere og gennemføre varige projekter. Der er så meget entusiasme blandt især unge. Jeg bliver altid meget opmuntret af syriske unge, der stadig har lyst til at gøre en forskel selv efter 10 års krig i landet. Det gåpåmod skal vi gå ind og støtte.“
1
Det arabiske forår
Håb og handlekraft Danmission har et stærkt netværk af kirkelige og trosbaserede partnere i fem lande i Mellemøsten, hvor vi gennem dialog inspirerer og uddanner engagerede medborgere til at gå forrest og skabe positiv forandring.
Syrien:
Jordan:
Aktivt medborgerskab opbygger lokalsamfund
Uddannelse af fremtidens skolelærere
Syrien har ikke kun har brug for materiel hjælp og fysisk genopbygning for at komme videre i kølvandet på den syriske borgerkrig. Landets sociale struktur er også revet fra hinanden. Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) arbejder på at reparere ødelagte samfundsstrukturer bl.a. gennem dialoggrupper for unge ledere i samarbejde med Danmission. Projektet hedder Hiwarouna (på dansk: “vores dialog”) og underviser unge aktivister, studerende, journalister og andre forandringsagenter i at gøre en mærkbar forskel i lokalsamfundet. Det sker på centre, hvor de kan tage imod læring i trygge omgivelser. Mange af børnene og de unge kan ikke huske, hvordan Syrien var inden borgerkrigen for 10 år siden. Derfor har de brug for at opleve normalitet, forklarer George Sarkis, en syrisk tandlæge, der meldte sig frivilligt som programkoordinator i et børnecenter i Damaskus: „De kender kun bomber, granater, flugt fra hus til hus, kriser hver dag, økonomisk krise. De kan ikke forestille sig, hvad de kan udrette i fremtiden, for de ved ikke, hvad der er sikkert,“ fortæller George, der ønsker at vise, hvad aktivt medborgerskab går ud på. „Ingen fortæller de unge, at de er vigtige. Jeg vil vise de unge, at selvom de er unge, bliver deres stemme hørt. Vi kan forandre verden ved først at foretage ændringer i vores familie og derefter flytte det ud i det større samfund.“ En 16-årig deltager sagde efter træningen: „Vel er jeg kun 16 år, men jeg kan gøre en virkelig forskel. Vi har nu mere selvtillid og motivation til at ændre vores samfund. I gav os håb og glæde!“
„Social forandring sker over lang tid og kræver stor tålmodighed. Sammen med Danmission har vi især under Covid-pandemien udvidet religionslæreres horisont, inspireret til en positiv tankegang og modvirket bestemte stereotyper.“ Det fortæller Renee Hattar, der er chef for internationale studier ved The Royal Institute for Inter-faith Studies (RIIFS) i Jordan. „Teachers of Tomorrow-projektet havde en fantastisk rækkevidde uden for de udvalgte private skoler i Jordan og endda uden for Jordan. Flere lærere fra offentlige skoler hørte om projektet via sociale medier og bad om at komme med i træningssessionerne. En af lærerne delte sin erfaring med kollegaer fra Oman og Qatar og pludselig havde projektet international rækkevidde!“ RIIFS er en selvstændig non-profit platform for interreligiøse studier med det formal at aflede spændinger og fremme fred både regionalt og globalt. Renee Hattar og RIIFS værdsætter samarbejdet med Danmission, fordi begge partnere ønsker at fjerne gensidige misforståelser om "den anden" og i sidste ende fremmer det fælles i håb om fredelig sameksistens.
13
Libanon/Syrien:
Irak:
Tillid og gennemsigtighed i hjælpearbejdet
Religionsdialog skaber tolerance og åbner kirker
Danmission støtter både hjælpearbejde og teologisk uddannelse i Syrien og Libanon. Det sker gennem organisationen NESSL, der står for National Evangelical Synod of Syria and Lebanon. Et konkret eksempel på samarbejdet er etableringen af den trosbaserede hjælpeorganisation Compassion Protestant Society (CPS), fortæller generalsekretær i NESSL, pastor Joseph Kassab: - Danmission har fulgt CPS fra opstarten i 2019 og hjalp vores medarbejdere med strategisk planlægning og formulering af vision, mission og kerneværdier. Det har alt sammen medvirket til, at CPS har kunnet virke med tillid og gennemsigtighed. CPS har til formål at styrke fattige og marginaliserede i Syrien og Libanon gennem nødhjælp og uddannelse for at både enkeltpersoner og samfund kan leve i fred og skabe forandring. Generalsekretæren nævner endnu et eksempel på forandringer, der er sket i samarbejdet med Danmission: - Re-Value Syria er et pilotprojekt, der har ført NESSL og Danmission ind i et dybere partnerskab. Projektet fokuserer på syriske børn, som er opvokset under de seneste års krig i Syrien og som aldrig har kendt andet. Gennem ugentlige events i Latakia og Aleppo lærer børn og unge at være aktive medborgere og samtale og samarbejde på tværs af tro og overbevisning.
Samarbejdet mellem Iraq Al Amal Association og Danmission har de seneste tre år spillet en væsentlig rolle i at mindske følgerne af den politiske og økonomiske krise i Irak. Dialogprojektet Hiwarouna (på dansk: ”vores dialog”) har haft en enorm betydning for at opbygge inkluderende og mangfoldige lokalsamfund. Hiwarouna bidrager til tolerance og fredelig sameksistens ved at skabe trygge rammer for dialog mellem religiøse ledere, samfundsledere, meningsdannere og unge aktivister. Et godt eksempel på ungt lederskab er genåbningen af Diyala Church i Irak. Det lykkedes takket være Asia, en 25-årig muslimsk kvinde, der deltog i en Hiwarounaworkshop i den irakiske by Erbil. Her lærte hun om konfliktanalyse, dialog, facilitering, forhandling og design af samfundsbaserede aktiviteter. Asia mener, at alle mennesker har ret til at bede og udføre deres ritualer et sikkert sted. Udstyret med den viden og de redskaber, hun fik i træningen, gik hun sammen med sit store netværk - og et økonomisk tilskud fra Hiwarouna-projektet – i gang med at restaurere Diyalakirken. Kirken blev for nylig genåbnet for det lokale kristne samfund. Efter at have ligget i ruiner i 15 år, kan kirken nu igen forrette dåb, bryllupper og andre kirkelige handlinger.
14
14
1
Det arabiske forår
Egypten:
Effektiv forandringsagent i samfundet Samarbejdet mellem Danmission og The Coptic Evangelical Organisation for Social Services (CEOSS) har positiv indflydelse på både det personlige, det kulturelle og politiske niveau, fortæller organisationens direktør Samira Luka. - Vores positive samarbejde har påvirket kristne og muslimer fra forskellige samfundslag: både akademikere, religiøse ledere, mediefolk og studerende fra religiøse universiteter i flere af Egyptens regioner. Samarbejdet har gjort det muligt for os at fungere som effektiv forandringsagent i samfundet. CEOSS arbejder for social og kulturel udvikling, individuel trivsel, social retfærdighed og tværkulturel harmoni og når ud til flere end 2 millioner egyptere årligt i mere end 100 landdistrikter og bysamfund. Gennem dette arbejde bliver kulturen også påvirket, fortæller Samira Luka: - Samarbejdet har betydet øget accept af andre, medborgerskab, ligestilling mellem kønnene, opbygning af samhørighed i samfundet, afvisning af vold og ekstremisme og har givet et sprog for dialog og sameksistens. Disse værdier har vi med Danmissions hjælp spredt gennem workshops og andre initiativer i forskellige sammenhænge.
Det bobler af initiativ og frivillighed i Danmission Genbrug Et år med corona har absolut ikke betydet stilstand og modløshed, men derimod gå-på-mod, nye ideer og flere frivillige, der ønsker at give en hånd med i vores butikker. Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist Et par timer hver torsdag eftermiddag er det den 18-årige gymnasieelev Anna Katrine Bertram Svenningsen, der sørger for at ekspedere kunder og betjene kassen i Danmission Genbrug i Skanderborg. Mellem ekspeditionerne småsnakker hun med butikkens 80-årige alderspræsident og et af deres foretrukne emner er prissætning af varer. “Det er faktisk meget rart at være sammen med nogle andre mennesker, end dem jeg er sammen med til daglig. Mine kollegaer i genbrugsbutikken har nogle helt andre erfaringer med i bagagen. Det synes jeg er rigtig interessant”, siger Anna Katrine Bertram Svenningsen. Det er et år siden, at hun meldte sig som frivillig. Corona var for alvor løs i Danmark, og hun havde lyst til at gøre noget andet, end hun plejede: “Jeg meldte mig, fordi jeg havde lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor det handler om at gøre noget godt for andre,” siger hun.
Lyst til at gøre noget Og der er noget, der tyder på, at der er mange, der har det som gymnasieeleven fra Skanderborg. Da Danmission skulle genåbne genbrugsbutikkerne efter nedlukningen
i 2020 meldte omkring 200 såkaldte coronafrivillige sig til at hjælpe med at genåbne udvalgte butikker. Dette års genåbning blev de fleste steder klaret af butikkens sædvanlige frivillige, men i løbet af marts stod det klart, at flere butikker mangler frivillige kræfter for, at butikkerne kan køre med fuld åbningstid. Derfor igangsatte Danmission Genbrug en digital hvervekampagne på Facebook og Instagram for at invitere nye frivillige med i fællesskabet. I genbrugsbutikken i Skanderborg er de begejstrerede for at have fået flere yngre frivillige ind på holdet. Det fortæller Anne Marie Madsen, der er frivillig butiksleder: “Min generation kan godt være noget tilbageholdende. Den afslappende tilgang, som de unge frivillige har, og gå-på-modet, det smitter af på os, og vi bliver inspirerede. Bare se den måde de unge går til kassen på, det er inspirerende i sig selv. De er lynhurtige til at lære nyt”. I butikken i Skanderborg har de også besluttet, at personer fra Jobcentre, som skal i jobtræning også er velkomne, det samme er unge, der gerne vil i erhvervspraktik. fortsættes side 16 ...
15
... fortsat fra side 3
Drop fordommene Nogle af butikkens rutinerede frivillige var skeptiske overfor at skulle have unge frivillige ind. For ofte kan de yngre frivillige pga. studie eller arbejde kun binde sig til kortere vagter, pludselig skal de på ferie eller til eksamen. Men tvivlen og fejlfinderiet, mener Anne Marie Madsen er et udtryk for, at man selv er bange for at blive sat til side. „Hvis de unge kun kan være på vagt i halvanden time, så er det stadig en vigtig aflastning. Vi giver de unge en chance for at vise, de er stabile og til at stole på. Vi er voksne mennesker, der har pligt til at tilbyde et inkluderende fællesskab. Vi skal kunne rumme, at vi er forskellige som mennesker,“ siger hun og fortsætter: „Samtidig medvirker vores unge frivillige til, at yngre kunder også føler sig rigtig velkomne i vores butik. Så det giver i det hele taget en rigtig god energi og styrker samtalen mellem generationerne“.
Boblende frivillighed Fra begyndelsen af marts til først i april har 125 nye frivillige meldt sig til at blive en fast del af holdet i vores butikker i fx Storkøbenhavn, Sjælland, Odense, Aarhus, Esbjerg og Holstebro. En stor del af dem, der gerne vil give en hånd med, er yngre frivillige, men der er også mange seniorer og ledige imellem. Den boblende lyst til at komme ud og engagere sig, som mange danskere lige nu går rundt med, er forbundet med den lange kriseperiode med corona. Det vurderer Marie B. Holdt, der er chefkonsulent i virksomheden Ingerfair og gennem 20 år har arbejdet med frivillighed: „I krisetider får vi typisk lyst til at hjælpe andre. Det samme opstod efter Anden Verdenskrig, hvor meget frivillighed brød frem. Det er en blanding af, at vi er isolerede, vi føler os lidt magtesløse, vi keder os og vil gerne ud og møde nogle mennesker. Den lange periode med corona har skabt en fælleskabstrang og en lyst til at gøre noget - også selvom det bare er en lille smule“.
16
Marie B. Holdt understreger, at den type af frivillige, som lige nu melder sig, ikke nødvendigvis ligner de rutinerede frivillige, der allerede er ude i genbrugsbutikkerne. „De er ikke villige til at lægge så mange timer, og det bliver sikkert heller ikke i en meget lang periode. Hvis man vil have nye frivillige ind, så bliver man nødt til at rumme, at der skal være fleksibilitet og åbenhed overfor en ny type af frivillige, der ikke ligner de frivillige, der allerede er der“. Hun påpeger, at i dag kan de, der ønsker at engagere sig som frivillig vælge og vrage mellem et hav af tilbud. Netop derfor er det altafgørende, at man som organisation finder ud af, hvad det er for et fællesskab, man kan tilbyde. „Tilbyder man et godt fællesskab, god stemning og sørger for at oplære de nye rigtig godt, samtidig med at man er indstillet på at droppe "plejer", men være åben over for de nye frivilliges input og ideer, så vil man lykkedes med at få nye frivillige med ombord,“ siger Marie B. Holdt.
Nedlukningsideer til både kunder og fællesskabet Under coronanedlukningen af butikkerne skortede det ikke på gå-på-mod og initiativ: En del af Danmissions butikker har haft succes med salg via Facebook og Instagram fx vinduessalg og click and collect, rundt omkring i landet er Danmissions korps af frivillige muleposesyersker vokset, Danmission Lysstøberi har også været i gang i nedlukningsperioden og to helt nye butikker blev gjort klar til åbning i Brabrand og Svendborg. I Danmission Genbrug i Randers oplevede de, at det salg som de kunne skabe via vinduessalg, på butikkens Facebook – begge dele som click og collect – ikke bare holdt relationen til kunderne varm, men også var med til holde liv i fællesskabet blandt de frivillige. „Vi var gode til at få ideer sammen og så få dem sat i værk,“ fortæller Flemming Vilslev, der har været frivillig gennem et par år, og uddyber: „Vi har fået rigtig god respons fra vores kunder, så vi fortsætter med at sælge varer via Facebook, og deler vores opslag i lokale Facebookgrupper - også selvom butikken er åben igen“.
Retrovarer hitter i ny shop-in-shop i Odense En helt ny såkaldt shopin-shop spækket med nøje udvalgte retrovarer har set dagens lys i de tidligere Alverden-lokaler på Thriges Plads i Odense. Her er lækre fund fra 1960-70erne som keramik, vintage-tøj, nips og møbler. Det er en gruppe af 10 unge frivillige, der står bag den nye retro shop-in-shop. Én af dem er 29-årige Line Åxman: ”Vi vil gerne inspirere folk til selv at upcycle og se muligheder i de gamle møbler, der ellers bliver overset. Så derfor har vi også indrettet en lille workshop, hvor vi kommer til at åbne for små kreative kurser, hvor man kan arbejde med at upcycle de ting, man køber i butikken”.
13 unge
SoMe-redaktører 13 unge såkaldte SoMe-redaktører sørger for flotte fotos, skarpt og engagerende indhold til de (flere og flere) kunder, der følger Danmission Genbrug på Instagram. På Instagram er bæredygtighed, genbrugs-mode og indretning populære emner, og det er hele 40% af den danske befolkning, der har en profil på Instagram (70% har på Facebook og 41% på LinkedIn). Netop derfor er det et yderst relevant sted for Danmission Genbrug at komme i kontakt med endnu flere kunder.
Den nye retroshop er indrettet som et hjem, hvor man kan gå på opdagelse i køkken, stue og børneværelse efter fede retroting. Her ses Line Åxman i gang med gøre shoppen klar.
Cecilie og Josefine er frivillige SoMe-redaktører for butikkerne i Nørresundby og Aalborg på Instagram-profilen “danmissiongenbrugaalborg”.
Line Emilie Lousda re-designer genbrugstøj. Foto: Peter From Jacobsen
Line forvandler brugte herreskjorter til modetøj Line Emilie Lousdal forvandler brugte skjorter og nederdele til moderne ny-syede kjoler, toppe og bluser, der bliver solgt i genbrugsbutikken. Hun er uddannet tøjdesigner med en stor interesse for genbrug og bæredygtighed, og så er hun frivillig i den nye Danmission Genbrug Bazar Vest. “Bæredygtighed er enormt vigtigt for mig, og jeg har i længere tid gerne ville prøve at lave redesign, fordi det er fedt at kunne genbruge det tøj, som måske ville være sendt til forbrænding,” siger hun og uddyber: “Vi lever i et samfund, hvor der bliver produceret alt for meget tøj. Derfor er det vigtigt at kunne finde nogle løsninger, hvor vi laver det, der allerede er produceret, om til noget nyt. På den måde er re-design godt for miljøet”.
Find Danmission Genbrug på Instagram X danmissiongenbrugodense X danmissiongenbrugaarhus X danmissiongenbrugkbh X danmissiongenbrugaalborg X danmissiongenbrugroskilde X danmissiongenbrugosted X danmissiongenbrugsvenstrup X danmissiongenbrugsvendborg X danmissiongenbrughelsingoer X Danmission Genbrug Rønde X Danmission Genbrug Nykøbing F 17
Danmission bliver
målt og vejet Vi har som mennesker pligt til at bruge vores talenter på bedste vis. Danmission skal konstant udvikle arbejdet og sikre, at de ressourcer, vi råder over, bliver brugt optimalt. Derfor bliver Danmission jævnligt evalueret, målt og vejet – og er bestemt ikke fundet for let.
Evaluering af Konfirmand Aktion Evalueringen fra februar af Danmissions tilbud til præster og konfirmander havde en tydelig konklusion: Konfirmand Aktion er en succes, som alle er glade for. I rapporten lyder det: "Konfirmander finder besøget af Konfirmand Aktion spændende og oplever, at det efterfølgende sætter gang i tanker om global uretfærdighed… Præster oplever et meget meningsfuldt tilbud, som de værdsætter højt i planlægningen af deres konfirmationsundervisning." Også for Danmission som organisation er tilbuddet værdifuldt: "Konfirmand Aktion skaber værdi for Danmission. Det udbreder kendskabet til organisationen, bidrager til at fastholde engagerede mennesker i og omkring organisationen, skaber en ung profil på Danmission og opleves generelt som et rigtig godt tilbud af de præster, som tilkøber det".
Udenrigsministeriets evaluering af Danmission Hvert fjerde år får Danmissions besøg af repræsentanter for Udenrigsministeriet i et såkaldt Review Team, der gennemgået alle systemer og strategier – ligesom de tager stikprøver for at finde ud af, hvordan det går med arbejdet ude i verden. Denne gang var Myanmar og Syrien udtaget som stikprøvelande. Resultatet var positivt: Danmission er dygtige til arbejdet og opnår de mål, der bliver sat for os. I rapporten står bl.a.:
18
"Samlet set finder Review Team, at Danmission… har dokumenteret de forventede resultater. De nye strategier vedtaget i 2020 og den strategiske opdatering (okt. 2020) er et stort skridt fremad for Danmission og opretholder det igangværende arbejde med at professionalisere sig selv og gå fra en projektbaseret til en programbaseret organisation".
YouGovs NGO-undersøgelse 2020 En gang om året udkommer virksomheden YouGov med en kendskabsundersøgelse af danske NGO´er. Danmission deltager, fordi kendskabsgraderne er en vigtig faktor i forhold til, hvor let eller svært det er f.eks. at rekruttere og engagere frivillige. Det er glædeligt, at undersøgelsen viser, at kendskabet til Danmission hos befolkningen er stigende. For 3 år siden havde 26 % af danskerne hørt om Danmission – nu er det 29 %.
Udenrigsministeriets undersøgelse af holdninger til udviklingssamarbejdet Hvert år udgiver Udenrigsministeriet en undersøgelse af danskernes kendskab og holdninger til det danske udviklingssamarbejde. Selvom Danmission ikke er blandt de største organisationer, er vi med i undersøgelsen – og vi er endda godt med. I overensstemmelse med YouGovs undersøgelse viser også denne rapport,
at hele 28% af danskerne kender til Danmission. Til sammenligning ligger Røde Kors i top med 81%, mens Caritas kendes af 16 %, Mission Øst af 4% og ADRA Danmark af 2%. Undersøgelsen peger på en fin ny tendens: "Opbakningen til udviklingssamarbejdet stiger. 63% af danskerne er tilhængere af Danmarks udviklingssamarbejde. Det er en stigning fra 57% i 2018 og 2019." Men samtidig vokser andelen af dem, der er direkte modstandere af samarbejdet: "18% af danskerne er neutrale. Andelen af neutrale er faldet med 4 procentpoint siden sidste år – og med 7 procentpoint siden 2018. 17% erklærer sig som modstandere. Det er 5 procentpoint flere end i 2018, men på niveau med 2019." Dermed er uenigheden stigende, og der er således tale om en værdipolitisk polarisering. I samme undersøgelse zoomes der ind på genbrugsbutikker, der er i fremgang. Det gælder både donationer og kunderne. "Donation af brugte ting såsom tøj, møbler og elektronik til udviklings-organisationers butikker eller containere, er stadig den mest udbredte form for støtte… Den samlede andel af danskerne, der køber disse genbrugsvarer (45%) er steget med 6 procentpoint siden sidste år."
Foto: Carsten Lund Villadsen
Godt at blive kigget
efter i sømmene
Det sker igen og igen: Danmission bliver kontrolleret, vurderet og evalueret. Men selvom det i nuet kan føles som en ekstra arbejdsbyrde, er det slet ikke så tosset, at organisationen bliver kigget grundigt efter i sømmene, mener generalsekretær Kristian Sloth. I evalueringen af Konfirmand Aktion bliver det konkluderet, at konceptet er en succes, der skaber værdi for Danmission. Hvilke værdier er vigtige for Danmission at videregive? Det handler især om, at ens personlige tro, som man skal turde at tale om, også skal kunne materialisere sig i handling. Det er værdien i, at ens tro afspejler sig i handlinger. At tro ikke blot er en personlig størrelse indeni en selv – men også er noget relationelt, der har betydning for ens forhold til det store fællesskab: At man ser sig selv som en del af Guds skaberværk. Danmission får i evalueringen fra Udenrigsministeriet ros for at være ved at ”gå fra en projektbaseret til en programbaseret organisation”. Hvad betyder det? Vi skal væk fra at have et projekt i et hjørne af et land og et andet projekt langt væk i et andet hjørne – som intet har med hinanden at gøre. Nu er vi ved at skalere op og samtidig zoome ind på, hvad det er, vi satser på. Det gør vi bl.a. ved at etablere flere permanente landekontorer med en dansktalende landechef, en dansktalende kommunikationsmedarbejder og nogle lokalt ansatte. Det skal skabe mere nærhed. Derudover ønsker vi at udvikle nye måder at sende mennesker ud fra Danmark på. Det hele skal bygges op om de tre strategiske temaer. Mht. udviklingssamarbejdet ses en stigende værdipolitisk polarisering: Færre forholder sig neutralt, mens flere erklærer sig enten positive eller negative. Hvilken betydning tillægger du de tal? Jeg er bange for den polarisering. Det er en kløft, der bliver dybere og dybere. For os i Danmission må rollen være at bringe de rigtige historier om
udviklingssamarbejdet ud også til dem, der er modstandere eller skeptiske overfor det. Det er en af grundene til, at det er godt, vi bliver målt og vejet – for dermed kan vi lettere vise og bevise, at vores arbejde nytter: at vi bruger pengene på en god måde. To af hinanden uafhængige undersøgelser viser, at hhv. 28 og 29% af danskerne kender til Danmission. Hvad tror du, det skyldes? Det høje tal skyldes genbrugsbutikkerne, der landet over fungerer som Danmissions ambassadører. Vi er stolte over at være kendt for genbrug. Fremover vil vi også gerne være mere kendte for det, vi bruger pengene på ude i verden – og ikke ”kun” for måden, vi samler dem ind på.
De tre temaer Danmission skal være med til at… X Styrke kirkerne i de enkelte lande – ved at udvikle teologien og gøre den nærværende og nutidig i den konkrete kontekst. X Skabe dialog og fred – ved at understøtte menneskers vilje og evne til at tale sammen trods forskelligheder. X Fremme et bæredygtigt og retfærdigt forvalterskab – ved at bruge naturens ressourcer ansvarligt, så mennesker både kan leve og passe på skaberværket.
19
– Hvordan skal vi fejre Oktober/November 2021
Af Tom B. Hansen
Danmission runder 200 år den 17. juni i år. Bestyrelsen besluttede på sit møde i slutningen af januar, at den store fejring af jubilæet er udsat til 2022 på grund af Corona-situationen. At fejringen er udsat, betyder at der ikke lægges op til særlige jubilæumsaktiviteter i 2021, og bestyrelsen opfordrer til at “gemme krudtet” til næste år, hvor jubilæet til gengæld skal fejres på behørig vis i alle dele af Danmission.
4-5 netværksseminarer rundt i landet, hvor jubilæumsmaterialer til stiftsbestyrelserne præsenteres. Netværksseminarerne planlægges som workshops, hvor det er meningen at de første (og måske også de endelige) streger skal slås i forhold til de jubilæumsarrangementer, der skal afholdes rundt i stifterne.
2021
17. juni 2021 En officiel markering med kransenedlæggelse påBone Falk Rønnes grav og en mindre reception på sekretariatet med få indbudte gæster.
Repræsentantskabsmøde 2021
Jubilæumsgudstjenester i domkirkerne
Præsentation af jubilæumssalme
Bestyrelsen ønsker at afvikle en jubilæumsgudstjeneste i alle landets domkirker i samarbejde med de enkelte stiftsbestyrelser og med assistance fra sekretariatet. Målet er at skabe en begivenhed, der kan give stor lokal opmærksomhed om Danmissions sag.
Danmissions Initiativstøttepulje På repræsentatskabsmødet 2020, blev det besluttet at afsætte en pulje til nye initiativer i Danmission. Denne pulje er nu en realitet og det er nu muligt at søge støtte til nye initiativer i Danmission. Danmissions Initiativstøtte kan søges til initiativer der har til formål at fremme det frivillige engagement i Danmission ved at skabe og styrke sagsdrevne handlingsfællesskaber. Det er et krav til initiativerne, at de er nyskabende og baseret på frivilligt arbejde.
20
Støtten ydes som engangstilskud til en opstartsperiode, og det skal tilstræbes, at initiativerne derefter er bæredygtige både økonomisk og i forhold til frivillig indsats.
som udgangspunkt at være medlem af Danmission men skal opfordres til medlemskab som led i det frivillige engagement.
Hvem kan søge?
Der kan søges støtte til enkeltstående aktiviteter der forventes at have en længerevarende effekt på det frivillige engagement i Danmissions arbejde eller til igangsætning af nye længerevarende initiativer. Fælles for begge typer ansøgninger er, at det forventes, at initiativerne
Initiativstøtten kan søges af grupper af frivillige bestående af min. 3 personer, der alle skal være medlemmer af Danmission.
Hvem kan deltage? Deltagere i initiativet behøver ikke
Hvad kan der søges midler til?
200 års jubilæum?
3. - 4. september 2022 Repræsentantskabsmøde med jubilæumsfinale og -afslutning for repræsentantskabet med festmiddag etc.
Forår 2022 Afvikling af lokale aktiviteter i kirker, på efterskoler og hos andre partnere etc. organiseret af stifter og netværk. En mulighed er Danmission-gudstjenester på Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar 2022, som nogle steder traditionelt er brugt som en “Danmission søndag”
1. juni 2022 Onsdag i ugen efter Himmelske Dage holdes der jubilæumsgudstjeneste i Københavns Domkirke med deltagelse af internationale gæster samt indbudte gæster. Efterfølgende reception i KFUM/KFUK’s Festsal i St. Kannikestræde.
Lørdag: åben dag med adgang for alle medlemmer, frivillige og venner af Danmission med gudstjeneste, formandens beretning, diverse hilsner, årets ildsjæl, etc. samt festmiddag. Søndag: afvikling af den formelle dagsorden for repræsentantskabsmødet; kun åbent for repræsentanter. Lørdagens gudstjenesten afvikles i Odense domkirke
2022
26. – 29. maj 2022 17. juni 2022 (uge 24):
Himmelske Dage i Roskilde. Her sætter Danmission et solidt aftryk i programmet med internationale gæster,flere Danmission-telte der kan præsentere både historien og det aktuelle arbejde via foredrag og debatter suppleret med musik, jubilæumssalme, udstilling, kunst, streetfood, kaffe og kage osv. osv.
I ugen omkring 17. juni holdes der jubilæumsfejring i Genbrug.
inkluderer personer, der ikke i forvejen er aktivt enggeret i Danmission eller at det engagerer allerede aktive personer i nye aktiviteter. Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, hvordan initiativer, der søges støtte til, har en længerevarende effekt på engagementet i Danmissions arbejde. Der kan IKKE søges midler til driftsstøtte eller allerede igangværende initiativer.
blive lagt vægt på, at initiativet er bæredygtigt - både i forhold til frivilligt engagement og økonomi. Det forventes, at initiativet kan fungere udelukkende ved frivilligt arbejde eller i opstartsfasen med et minimum af sekretariatsstøtte. Yderligere skal det sandsynliggøres, at initiativet efterfølgende kan fortsætte på frivillig basis uden yderligere midler fra Danmission.
Bæredygtighed
Der kan søges maks. 40.000 kr. pr. initiativ. Der er ikke krav om egenfinansiering fra deltagere eller andre parter, men det vil være en fordel at indtænke anden finansiering.
Ved ansøgning til igangsætning af initiativer, der har en længerevarende tidshorisont, vil der i vurderingen af ansøgningen
Støttebeløb
Den samlede pulje indeholder 300.000 kr. i 2021. Se ansøgningsskemaet her: www.danmission.dk/initiativ Har du spørgsmål, så kontakt:
Tom Bangslund Hansen Seniorkonsulent for Netværk & Engagement tbh@danmission.dk 41 999 330
21
Konfirmand Aktion afprøver nye tiltag:
Onlineforløb og live-sendinger
fra Zanzibar Kortere onlineforløb, to live-sendinger fra Zanzibar og mange gode spørgsmål fra nysgerrige konfirmander – Konfirmand Aktion har gjort sig nye erfaringer efter tilpasning af corona-restriktionerne Af Annika Lodahl Sjursen I februar og marts prøvede Danmission som noget nyt at sende live fra Zanzibar direkte på Konfirmand Aktions Facebookside, og dette med stor succes. Første livesending var med Danmissions udsendte Maria Nitszch Hastrup, som fortalte om sit liv og arbejde på øen, og nogle uger senere sendte Maria igen live og fik besøg af Thecla, som har været Global Fortæller i Konfirmand Aktion. Her fik seerne en rundvisning i den lutherske kirke på Zanzibar, hørte om Theclas liv som kristen minoritet i et muslimsk samfund, og der blev stillet mange gode spørgsmål fra konfirmander om, hvordan det er at være konfirmand, ung og kristen på Zanzibar. KarenLisbeth Gøricke, sognepræst i Stengård Kirke, fulgte med sammen med sit konfirmandhold på Facebook: „Det var en sjov og helt anderledes onlineundervisning at følge med på X Se onlineforløbene Zanzibar. Maria og på www.konf.dk Thecla åbnede et X Se live-sendingerne vindue til deres fra Zanzibar på liv, og vi fik et Konfirmand Aktions nært og levende Facebookside og indblik i, hvorYoutube-kanal dan Danmission og kirken på øen
22
arbejder sammen om at skabe dialog mellem mennesker med forskellig tro.“ De to livesendinger havde mange seere undervejs, og videoerne, der er tilgængelige på Facebook og Youtube, bliver stadig set.
Konfirmand Aktion online – direkte til konfirmander Udover live-sendingerne på Facebook har Danmission udviklet seks kortere onlineforløb, som konfirmander selv kan gå på opdagelse i. Konfirmanderne kan vælge mellem forskellige temaer, som tager max 20 minutter. Her kan de f.eks. komme med en tur til Zanzibar igennem små videoklip, og afprøve deres viden igennem en quiz. De kan også lære mere om diakoni, forskellen på dialog og debat og møde konfirmander på Zanzibar i små film og dilemmaer. Onlineforløbene kan bruges af præster til konfirmandundervisning hjemmefra, og forløbene kan suppleres med opsamling i plenum om de refleksioner, konfirmanderne har gjort sig. „Corona-restriktionerne har givet mange udfordringer og begrænsninger for Konfirmand Aktion, men det lærer os også at tænke nyt og alternativt. Heldigvis erfarer vi, at nogle af de ting, vi prøver af, fungerer rigtig godt, også selvom alle savner at kunne få rigtigt besøg af globale fortællere ude i konfirmandstuerne“, siger Lærke Lysemose Christensen, projektleder for Konfirmand Aktion.
Sommer med Danmission Vil du vandre med?
Danmission højskole på EMMAUS
Fuglesang, det brusende hav og kilometer i benene. Det er, hvad Danmissions nye initiativ for sommerferien 2021 byder på. Lyder det som noget for dig? Så skal du deltage i Danmissions medvandring, hvor trosdialog, ro og Danmissions arbejde i Libanon er omdrejningspunktet. I en mindre gruppe på knap 20 personer går turen til Mors. Med rigelig tid til ro, refleksion og trosdialog, vil vi vandre Mors rundt i seks dage. Hvornår har du sidst haft tid til at tænke over, hvad fællesskab betyder for dig? Eller sat ord på, hvad tro er for dig? Det får du mulighed for på Danmissions medvandring. Formålet med vandringen er at skabe rum til at dele håb, erfaringer, frustrationer og længsler, alt imens vi sammen går og fordyber os i Danmarks smukke landskab. Vi kommer til at gå cirka 20 kilometer om dagen – uden oppakning; den bliver nemlig kørt af en “bilgrim”, og overnatningen foregår i telt. For at deltage skal du være mellem 20 og 35 år. Læs mere på www.danmission.dk/medvandring
I samarbejde med EMMAUS højskolen i Haslev har en gruppe af frivillige, med tidligere leder af Mødestedet Thyra Smidt i spidsen, sammensat en højskoleuge med temaet ”MØD VERDEN”. Ugen byder på oplæg og indtryk fra verden af Danmissions generalsekretær Kristian Sloth, professor i teologi Peter Lodberg, sognepræst i Gellerup Kirke Niels Hviid, tidl. generalsekretær i Danmission Harald Nielsen og andre, der beskæftiger sig med trosdialog i Danmark og i verden. Mød verden ! Ugen krydres med en kreativ eftermiddag, aftensang- og musik med sangskriver Arne Andreasen og kirkemusikere Betty og Peter Arendt, en heldagstur til Maribo Domkirke med rundvisning af domprovst Anne Birgitte Reiter samt besøg på pilgrimscenteret og Dodekalitten ved Kragenæs. Find flere oplysninger og info om tilmelding på EMMAUS hjemmeside www.galleri-emmaus.dk
7. – 13. august
12. – 17. september
12. - 17. septem
ber 2021
Seniorlejr i Virksund 7. – 11. juni
Virksund Seniorlejr byder på et rigt og godt fælleskab, dejlige værelser, god forplejning og en vidunderlig natur med mulighed for skønne traveture. Programmet er afvekslende med bibeltimer, foredrag om tro, mission og litteratur samt musikalsk festaften ved "Trioen fra Thy". Kontakt Bodil og Asger Jensen for program, spørgsmål og tilmelding på ladegårdens@mail.com
Sommerlejre
Danmissions traditionsrige sommerlejre for børn og unge finder i år sted på disse datoer. Besøg www. danmission.dk/lejre for yderligere information og tilmelding.
Kildeborg Pigelejr (for piger 7-14 år)
Blåvandgård Børnelejr (for 6-13 årige)
Blåvandgård Teenlejr (for 13-18 årige)
Bisseruplejren
26. juni – 1. juli
17. juli - 23. juli
24. juli - 30. juli
24. juli - 30. juli
(for 1. - 9. klasse)
Alle sommeraktiviteter gennemføres kun, hvis det er forsvarligt og kan ske i følge myndighedernes retningslinjer. 23 23
Repræsentantskabsmøde 2021 Mødet indledes lørdag den 4. september med gudstjeneste kl. 12:30. Selve repræsentantskabsmødet begynder samme dag kl. 15:00 på Hotel Nyborg Strand og slutter søndag den 5. september kl. 16:00. Repræsentantskabsmødet er for de valgte repræsentanter og en række gæster. Derudover er alle andre velkomne til for egen regning at deltage i mødet.
Forslag til behandling Forslag til dagsordenen og vedtægtsændringer samt opstilling af bestyrelseskandidater skal være formand Morten Skrubbeltrang i hænde senest den 25. juni 2021.
Forslag skal være begrundede og underskrevet af mindst 5 medlemmer af repræsentantskabet. Opstilling af bestyrelseskandidater skal ligeledes være underskrevet af mindst 5 medlemmer af repræsentantskabet. Bemærk venligst, at der, grundet den forlængede frist for afholdelse af stiftsårsmøder, vil være en relativt kort frist for tilmelding til repræsentantskabsmødet i slutningen af juni. Afvikling af mødet er naturligvis med forbehold for ændringer ifm. eventuelle COVID-19-restriktioner i september.
Årsmøde i stifterne… Sæt kryds i kalenderen. Stiftsbestyrelserne udsender invitation med angivelse af program og stedet hvor årsmødet afholdes. X X X X X X X X X X
Ålborg Stift: 29. maj, kl. 10 - 16 Viborg Stift: 8. maj, kl. 9.30 – 16.30 Århus Stift: 27. maj, kl. 19 - 21 Ribe Stift: 3. juni, kl. 17 - 21 Haderslev Stift: 2. juni kl.19 - 22 Fyn Stift: 9. juni, kl. 17.30 – 21 Roskilde Stift: 26. maj, kl. 18 - 21 Lolland Falster Stift: 27. maj, kl. 17 - 21 Helsingør Stift: 26. maj, kl. 17.30 - 20 Københavns Stift: 14. juni, kl. 16.30 - 20.30
Årsmøderne gennemføres kun, hvis stiftsbestyrelserne finder det forsvarligt og myndighedernes anbefalinger kan følges.
Støt Danmissions arbejde Støt På SMS
Støt På
DM til 1245
støt online:
mobilepay
danmission.dk
872325
/stot
(100 kr.)
støt giro:
600-0398 bank:
reg: 4190 konto: 6000398
Foto: Verner Rud Nielsen
Danmissions repræsentantskab indkaldes til møde den 4. til 5. september 2021 på Hotel Nyborg Strand
