Parat til at tjene - uanset prisen

Parat til at tjene

- uanset prisen

To kvinder. To generationer. To militære diktaturer. Både Ma Thazin og hendes datter Min Min har kæmpet i frontlinjen imod uretfærdighed i Myanmar. Dette er deres historie om modig modstand og kamp for lighed og menneskerettigheder.

Af Magdalena Vogt, freelancejournalist

Siden kuppet den 1. februar er befolkningen i Myanmar igen blevet tvunget ind under militært styre, og folk fylder gaderne i modstand for at udtrykke deres ønske om frihed og demokrati. Dog er risikoen høj, og demonstranter risikerer deres liv, da volden fra både politi og militær hele tiden eskalerer. Gaderne er blevet til krigszoner, hvor skarpe kugler og tåregas bruges til at slå ned på ubevæbnede civile. Siden begyndelsen af februar er flere end 1900 mennesker blevet arresteret og 60 mennesker dræbt.

Min Min er en af flere unge aktivister, der leder gademøderne og den civile ulydighedsbevægelse imod militærregimet. Hver dag demonstrerer hun, og hver aften må hun skjule sig. Hun kan ikke længere bo hos sine forældre, da det er for farligt. Men hun tillader ikke frygten at forhindre hende i at protestere. „Det er virkelig en stressende og skræmmende tid. Men frygten for at vende tilbage til endnu en æra med mørke og militært styre er endnu mere skræmmende end at tage kampen op nu. Så vi er nødt til at fortsætte modstanden,“ siger Min Min.

Styret af frygt

Min Min's mor, Ma Thazin, er seniormedarbejder ansat af en af Danmissions partnere i Myanmar. Hun genkalder de gamle dage, hvor hun voksede op under militærregimet. „Alt var styret af frygt. Frygten ved kontrolpunkterne langs vejene, frygten for, at militæret kunne bryde ind i dit hus om natten, og endda frygten for militæret som var til stede i skolerne eller på hospitaler, hvor folk også kunne blive rapporteret eller risikere at blive arresteret. I løbet af de sidste år med demokrati i Myanmar er denne frygt langsomt aftaget, men nu er den vendt tilbage.“

Ma Thazin, ryster på hovedet. Hun er meget bekymret. Selvom hun gerne vil håbe på, at protesterne kommer til at gøre en forskel, er hun også yderst urolig og bekymret for sine børn og deres fremtid. „Hvis vi ikke prøver at stoppe dette nu, er vi bange for, at vi får yderligere 30 år i mørke,“ siger hun.

Ofrer sin datter

Da Min Min sluttede sig til protesterne, måtte Ma Thazin skjule alle hendes ejendele i tilfælde af, at politiet ville komme og lede efter hende. De satte også en ny lås på døren. Tårer bryder frem i Ma Thazins øjne, når hun tænker på sin datter. „Jeg prøver at tale med hende over telefon hver aften, og jeg beder for, at hun er i sikkerhed. Det er utroligt smertefuldt at ofre ens barn for denne sag.“

Ma Thazin er stille i nogen tid, inden hun samler sig igen. Flere andre unge kvinder er for nylig blevet dræbt på gaden, og frygten er til at tage at føle på. „Men jeg ville aldrig kunne sige nej til hende. Jeg ved, at hun skal kæmpe for dette! Jeg havde min egen tid med protester tilbage i 1988-oprøret imod militæret, men nu er det min datter, der deltager i stedet og jeg står bag hende alt, hvad jeg kan.“

En lang rejse

Ma Thazin kæmper dog ikke selv på gaden. Hun arbejder for fred og demokrati på andre måder ved at styrke fredelig sameksistens og dialog mellem forskellige grupperinger. Det sker gennem projekter, som er støttet af partnere som Danmission.

Hun understreger, hvor afgørende det er, at støtten til civilsamfundet i Myanmar fortsætter i disse tider, og at den humanitære støtte til udsatte mennesker i Myanmars mange flygtningelejre ikke stopper. Mange mennesker er fuldstændigt afhængige af den hjælp, de kan få. „Selvfølgelig er der nogle projekter, som vi bliver nødt til at sætte på pause nu. For eksempel kan vi ikke fortsætte med at skabe dialog mellem regeringen og civilsamfundets aktører, da der ikke er nogen legitim regering på plads, og vi nægter at samarbejde med militæret.

Men civilsamfundet i Myanmar har brug for Danmarks fortsatte støtte - nu mere end nogensinde før.

Min Min er enig. Behovet for international støtte er på mange måder stort og presserende. „Gadedemonstrationer er ikke den eneste vej at gå. Kampen er en lang rejse, så vi er nødt til at bruge mange forskellige strategier for at skabe fred og retfærdighed i Myanmar,“ siger Min Min.

Kristent mindretal

Ma Thazin og Min Min tilhører det kristne Kachin-mindretal, og de har begge levet og arbejdet med flygtninge og internt fordrevne i den nordlige krigshærgede Kachin-provins. Det er et område, hvor mange mennesker har oplevet militærets brutale metoder og ofte har været nødt til at flygte fra deres hjem.

Min Min’s opvækst i borgerkrigens skygge har påvirket hende dybt og har medvirket til at hun engagerede sig i humanitært arbejde og fredsaktiviteter allerede som teenager. Hendes oplevelser inspirerede hende også til at begynde sine sociologistudier ved MIT, Myanmar Institute of Theology. „At være kristen, Kachin og borger i Myanmar er alle vigtige dele af, den jeg er. Jeg tror på, at Gud havde en god grund til at skabe mig til den jeg er og at gøre mig i stand til at arbejde med alle disse forskellige aspekter af samfundet, og hvad jeg tror på.“

Myanmar Institute of Theology

MIT er en af Danmissions partnere, og Min Min understreger, hvor vigtig hendes tid på MIT har været i forhold til at forme hendes overbevisninger og hendes perspektiv på livet. Instituttets slogan, "Parat til at tjene", har sat sig fast i hende. „Det er sådan en kort sætning, men det er noget, jeg bærer med mig: en ambition om ikke at blive betjent, men at altid forsøge at tjene andre.“

Mange af lærerne blev inspirerende rollemodeller for hende i tiden på MIT. Deres mod til at starte og køre et alternativt program for frie kunstarter i en tid, hvor militæret kontrollerede næsten al uddannelse i landet, var i sig selv en revolutionerende handling, ifølge Min Min. De pådrog sig en stor risiko og kunne let være blevet arresteret, hvis militæret havde bemærket det.

Vejen frem

Et menneske, der har virkeliggjort missionen om at tjene andre, og som har været en enorm inspiration for Min Min, er hendes mor, Ma Thazin. „Min mor er venlig og modig på samme tid. Hun viser stor omsorg for de mest sårbare, og hun er aldrig bange for at stå op for sandheden. Vi har ikke altid tid til lange samtaler, men hendes handlinger taler tydeligt for sig selv.“

Min Min er en kvinde med stærke principper, og retfærdighed er en af de vigtigste. På hendes Facebook-profil, har Min Min et citat af Thomas Jefferson. Citatet lyder: "Når uretfærdighed bliver lov, bliver modstand en pligt." Selvom det er svært at se lyset for enden af tunnelen, taler Min Min for, at der kun er én vej at gå: fremad! „Alt vi ved er, at vi ikke kan stoppe nu. Vi har de senere år fået smag for, hvad udvikling og demokrati handler om. Hvis vi trækker os tilbage, vil vi blive dræbt og vende tilbage til mørket. Vi må blive ved. Modstand er vores pligt.“

Ma Thazin er enig i, at kampen skal fortsætte, men hun vil også understrege, at Myanmar virkelig også har brug for støtte fra verdenssamfundet. „Forlad os ikke, uanset hvilket regime, der har magten. Hvis vi er under militærstyre, har folket i Myanmar endnu mere brug for det internationale samfund. Vi har brug for økonomisk støtte til kampen og brug for hjælp jer til at lægge politisk pres på militærregimet, men mest af alt har vi brug for jeres forbøn,“ slutter Ma Thazin.

* Ma Thazin og Min Min er ikke kvindernes rigtige navne.