2 minute read

Dialog skaber tøvejr i frosne relationer

Det arabiske forår for 10 år siden blev til en kold snestorm. Men religionsdialog og uddannelse i menneskerettigheder skaber tryghed, så mennesker fortsat taler sammen. Og det giver håb for fremtiden, fortæller Danmission regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal.

Af Svend Løbner, freelancejournalist

„Jeg rejste til Danmark med meget negative følelser og fordomme. Men jeg kom tilbage med det stik modsatte.“

Det fortæller sheik Mohammad fra byen Saida i det sydlige Libanon til Anders Agger i DR-udsendelsen Anja og Anders i Libanon. Før var han en oprørsk imam, der demonstrerede mod Danmark under Muhammed-krisen og endda opildnede til at brænde danske ambassader af. Nu er han som velanset sheik en af Sydlibanons fremmeste dialogambassadører. „Han laver enormt meget dialogarbejde som er med til at modvirke ekstremisme i Sydlibanon,“ fortæller Danmissions regionschef i Mellemøsten Line Stange Ramsdal.

Det arabiske forår blev til snestorm

Sheikens historie er kendt vidt omkring, fordi han personificerer hele det arbejde, Danmission udfører i Mellemøsten. Det handler om fredelig sameksistens mellem religiøse, kulturelle, sociale og politiske grupperinger. Og om at styrke civilsamfundet, så især den store ungdomsgeneration får mulighed for at realisere deres idéer og skabe positiv forandring.

Men det er op ad bakke. Især efter Det arabiske forår blev til iskold vinter: „Det arabiske forår blev til en snestorm,“ siger konstaterer Line Ramsdal.

Et mere aktivt civilsamfund

Men det har også medført gode ting: „Nogle lande har fået et mere aktivt civilsamfund. Folk samles om noget fælles med håb om forandring. Det førte til, at man hurtigt skulle finde ud af, hvordan man organiserer sig.“ „Vi har de seneste 10 år gjort rigtig meget ud af at skabe dialog mellem mennesker som ikke af sig selv ville gå i dialog med hinanden,“ fortæller Line Ramsdal.

I Libanon er Danmission fx i fuld gang med et projekt, der går ud på at skabe dialog mellem kvinderettighedsforkæmpere, religiøse ledere og politikere. I Libanon er kvinders rettigheder knyttet til religiøse domstole, så alt hvad der handler om ægteskab, skilsmisse, retten til ens børn, retten til arv osv. hører derunder.

Går i dialog med religiøse ledere

Kvinderettighedsforkæmperne kan råbe højt i årevis og plædere deres sag for politikerne, men politikerne kan ikke gøre noget, uden at de religiøse institutioner er med på det, forklarer Line Ramsal. Og de religiøse institutioner og kvindebevægelserne har bestemt ikke tradition for at tale sammen.

Hvor trykker skoen mest?

„I de arabiske lande er meget linket til religion. Det kræver stor følsomhed, forståelse og indlevelse. Noget Danmission kan facilitere på baggrund af en lang historie med religionsdialog.“

Uddanner religionslærere

Danmission er også i fuld gang med at uddanne imamer og religionslærere i fx Jordan. „De har rigtig stor indflydelse, men mangler redskaber til at præsentere religioners potentiale til at styrke fred og tolerance,“ forklarer Line Ramsdal. „Når de bliver uddannet, kan de være med til at modvirke religiøs ekstremisme.“

Hvad håber du for de næste 10 år?

„Jeg håber, civilsamfundet bliver stærkere. At folk kan samles, koordinere og gennemføre varige projekter. Der er så meget entusiasme blandt især unge. Jeg bliver altid meget opmuntret af syriske unge, der stadig har lyst til at gøre en forskel selv efter 10 års krig i landet. Det gåpåmod skal vi gå ind og støtte.“

This article is from: