Wide #37 2021 by Det Danske Spejderkorps

#37

S. 40 MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE OKTOBER 2021

KLAR, PIRAT, SØLANDSLEJR Se alle billederne!

FIKSFAKSERIET

BAG BOLLER I STØBEJERNSGRYDE

NEDTÆLLINGEN ER BEGYNDT: GLÆD DIG TIL SPEJDERNES LEJR 2022!

TIPS TIL TUREN, S C I E N C E P I R AT E R , O P S TA R T A F F A M I L I E S P E J D E R , NYT GEAR O G S J OV E A K T I V I T E T E R

INTERVIEW MED NUUMMI SPEJDERIT

“Vi vil være grønlandske spejdere – ikke en dansk kopi”

BØRN & UNGE → GEAR → INTERVIEW → VIDEN → FOTO → LEDELSE → KALENDER

OKTOBER — 2021

24 Familiespejder skaber masser af liv Har din gruppe overvejet at starte en gren for de 3—6-årige? Få det sidste skub til at komme i gang.

04 Noter og nyheder Korpsrådsmødet, Adventurespejdligaen, Ungdomsøen, Agnes Baden-Powell og et helt nyt projekt! 12 Spejderne i Grønland Hvordan er man spejder i vildt vejr, uden brænde til bål og med spejderarbejde, der skal understøtte og respektere grønlandsk kultur? Wide har snakket med Nuummi Spejderit.

16 Vi ses på SL22! Om under 300 dage mødes vi 40.000 spejdere i Hedeland Naturpark. Læs alt om, hvor fedt det bliver på Spejdernes Lejr! 20 Spejder + naturvidenskab = WOWfaktor SciencePirater har det seneste år lanceret en hel masse fede produkter – lige fra mærker og aktivitetskasser til uddannelse og camps.

26 Fiksfakseriet Bag verdens dejligste morgenmad over bål! 28 Udendørsaktiviteter til efteråret Selvom efteråret har ramt Danmark med storm, så kan vi da godt være udenfor alligevel… For er vi spejdere eller ej - mukker vi når det gælder? Nej! 30 Klar, pirat, Sølandslejr For 10. gang blev der i sommer afholdt Sølandslejr for Det Danske Spejderkorps’ største vandhunde.

34 Passion for tips og tricks til turen Ved du, hvad en myretue betyder for navigationen på din tur? Eller hvorfor du fremover er nødt til at pakke en blyantspidser? Nej? Skynd dig hen til side 34! 37 Gear Kulde, vind og regn er vel nærmest ensbetydende med ønsket om varmere outdoortøj! 38 Kalenderoversigt Skal du med på kursus? 39 Inspiration fra aktivitetsdatabasen Tre gode aktiviteter til efterårsmødet. 40 Mødemateriale til Korpsrådsmødet 2021

KOLOFON Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

OKTOBER — 2021

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forside I naturen er der bogstaveligt talt højt til loftet! Forsidefoto Morten Hatting Voltelen

Redaktion Peter Tranevig (ansv. redaktør) Sara Schou Holm (assisterende redaktør) Sissel A. Gammelgaard (redaktør) Signe Hegelund Esben Boye-Jacobsen Kristina Havbo Kongsgaard Erik Korup Nikolaj Brünnich Jespersen Rikke Knudsen Hannah Loft Nielsen Nanna Hansen Mathilde Sofie Holm Anders Wiese Hooge Øvrige skribenter Agnete Rønne Dorthea Neuenschwander

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Fotografer Jens Thybo Morten Hatting Voltelen Mads Danquah Morten Bjerrum Larsen Esben Boye-Jacobsen Gustav Utke Kauman Anne Heering Fredskild Alexander Frederik Nielsen Pernille Bille Tvedt Emil Gungaard Lars Blomgren Andersen Kurt Gabs Jeppe Carlsen Fredrik Clement

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S

Redaktionen magasiner@dds.dk

Annoncer magasiner@dds.dk

Det Danske Spejderkorps info@dds.dk

Oplag 11.000

WWW spejder.dk & dds.dk

Tryk Reklame Tryk

Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32 64 00 99

Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

KÆRE LÆSER

uhej, så kører spejderbussen rigtigt igen, hva’? Aktivitetsniveauet i vores korps har været stødt stigende hen over sommeren og med de sidste restriktioner løftet, kan vi langt om længe se ind i et rigtig kursusefterår! Dét har jeg glædet mig til! Spejdere i alle aldersgrupper skal ud at møde deres kommende bedste spejderkammerater og lejrkærester i varmen fra bålet. De skal ud og prøve kræfter med projekter, rafter og ledelse, og de skal sove i telt med fem andre par lugtende vandrestøvler. De skal ud at opleve, hvad spejder også kan være, og de vil tage det bedste med hjem til patruljen. Hvad end tasken er pakket til oprykningstur eller Korpsrådsmødet, er det fælles for oplevelserne, at vores korps udvikler sig, når spejdere mødes.

Før du når til vedtægtsændringer og resten af mødematerialet, har vi strikket et magasin med inspiration sammen til dig. Du kan dykke ned i artikler om den nye spejdergruppe i Grønland, sommerens fantastiske Sølandslejr og lade dig inspirere til din næste tur med gode tips

og tricks. Hvis du mangler inspiration til de næste møder, så giv dig i kast med artiklerne om sjove eksperimenter fra SciencePirater, aktiviteter til den kommende kolde tid og guiden til boller bagt på dutch oven. Og så har vi selvfølgelig også lidt til at dulme dine storlejr-abstinenser. Du kan tage turen down memory lane og se billeder fra Spejdernes Lejr i 2017, hvor du også kan læse om alt det fede, der vil ske på den tværkorpslige lejr i Hedeland næste sommer. Rigtig god læselyst, Sissel A. Gammelgaard, redaktør

Jeres historier inspirerer andre → Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet? Måske du har brugt dine spejder-færdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier. Send os en kort mail til magasiner@dds.dk, så ser vi på det.

OKTOBER — 2021

Og netop Korpsrådsmødet fylder en del i magasinet her, som du nok vil bemærke. Når du bladrer forbi den sidste side med spejder-journalistik, finder du mødematerialet til årets Korpsrådsmøde. Med en aflysning af det fysiske møde sidste år, er vi nok mange, der glæder os til, at årets største spejderevent løber af stablen i Billund, hvor vi mødes for at skabe bro, diskutere og inspirere. Tænk, at vi er en forening med så mange ildsjæle og så stort et hjerteblod for vores frivillige arbejde, at selv vedtægter kan skabe engagement. Det er altid en oplevelse at mærke den forventning, gensynsglæde og dedikation, der fylder salen i Lalandia.

WIDE

Noter & Nyheder

OKTOBER — 2021

Projektet har endnu ikke nogen hjemmeside, men hvis du vil være blandt de første til at få nyheder om Naturagenter, så skriv dig op gennem denne formular:

ER DU DEN PERFEKTE NATURAGENT? Gennem de næste fire år skal der uddannes 1050 naturagenter, der vil gøre spejdere i 6-12-årsalderen klogere på vild natur og biodiversitet, samt hjælpe dem med at skabe større forvildning på udearealerne ved deres lokale spejderhytter. Foto

Morten Hatting Voltelen

→ Til foråret starter det helt nye projekt, Naturagenter, som har til formål at skabe naturambassadører for fremtiden. Naturagenter skal øge kendskabet til vigtigheden af højere biodiversitet og til vild natur, ligesom projektet skal skabe flere vilde områder og mere naturbegejstring. Helt konkret skal projektet hjælpe børn i alderen 6-12 år med at skabe kendskab til vild natur og forvilde de udearealer, de møder i deres hverdag. Der vil blive taget udgangspunkt i fritidsordninger og i spejdergrupper. Der er brug for agentledere! Over de kommende fire år vil der blive uddannet mere end 1000 agentledere. Agentledernes rolle er at vejlede børn i missioner, som skal skabe mere biodiversitet. Agentlederne er både ambassadører for projektet og selve kernen i det. Agentlederne skaber naturglæde, vejleder, udveksler erfaring og skaber et netværk.

VIL DU HAVE EN AGENTLEDER UD I DIN GRUPPE? → En af agentledernes væsentligste opgaver er at komme ud i spejdergrupperne, hvor de vil skabe mere biodiversitet sammen med de 6-12-årige spejdere. Det kommer til at foregå gennem seks missioner, som skal give spejderne en større forståelse for blandt andet smådyr, hvad de spiser, og hvor de bor. Hvis du vil have en agentleder ud i gruppen, så kan du allerede nu skrive til dt@dds.dk, som vil kontakte dig, når de første agentledere er uddannede og klar til at komme på besøg hos jer!

Til foråret går det løs Projektet starter for alvor op til foråret, men hvis du vil vide mere, kan du indtil da kontakte projektleder Dieter Toftkjær Sørensen på dt@dds.dk. Projektet strækker sig over en periode på fire år og er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi. Projektet er støttet af Villum Fonden.

Efter en længere pause er Adventurespejdligaen i fuld gang igen med masser af fede løb. Læs mere om adventurespejd, selve ligaen, de mange løb og de splinternye mærker Foto

Gustav Utke Kauman

Hvad er adventurespejdligaen? Hvis du er vild med adventurespejdløb, kan du tilmelde sig Adventurespejdligaen, der samler patruljernes resultater fra de enkelte løb gennem en sæson, og hvor der til sidst findes en vinder af hele ligaen. Konkurrenceelementet i ligadelen af Adventurespejd har til formål at motivere deltagerne til at yde en ekstra indsats. Det stimulerer også historiefortællingerne om de fælles oplevelser. Samtidig giver konkurrenceelementet deltagerne en ramme at måle sig op imod, og dermed øges motivationen til at yde sit ypperste på hvert løb.

Er du seniorspejder og klar på noget vildt fedt? .. Så tag med på Alligatorløbet (d. 5.— 6. februar) eller Sværdkamp (Store bededagsferien)!

Løbsoversigt for tropsspejdere → Her er en oversigt over de liga-løb, tropsspejdere kan deltage på i resten af denne sæson. Se den fulde oversigt på adventurespejd.dk

Fenris Dato................... 30.—31. oktober Deltageralder............. Ca 11½—16 år Patruljestørrelse......... 4—7 personer Lokation............... Trekantsområdet Gennemsnitlig distance........ 13—15 km

CCMR

(Coco Crazy Monkey Race)

Dato.................... 21.—23. januar Deltageralder................. 12—16 år Patruljestørrelse......... 3—8 personer Lokation........................... Fyn Gennemsnitlig distance........... 35 km

Hvad er adventurespejd? Udfordringer, fantasirammer og klassiske spejderfærdigheder er nogle af grundelementerne i godt adventurespejd, der har til formål at udfordre deltagerne - både fysisk og mentalt. Adventurespejd er udfordringer - både for den enkelte deltager og for fællesskabet. Opgaverne i forbindelse med adventurespejd bygger på klassiske spejderfærdigheder brugt på kreative og udfordrende måder. Et vigtigt element i adventurespejd er fantasien. Fantasirammer er med til, at spejderne nemmere lever sig ind i historien og yder dét ekstra. Wow-faktoren gør oplevelserne uforglemmelige, og der er fokus på de overraskende elementer og det ukendte.

WIDE

Adventurespejdligaen er i gang igen!

Dinzuli Dato.................... 29.—30. januar Deltageralder................. 12—16 år Patruljestørrelse......... 4—7 personer Lokation..................... Helsingør Gennemsnitlig distance........ 15—20 km

Wasa Wasa Dato..................... 5.—6. februar Deltageralder................. 12-16 år Patruljestørrelse......... 3—8 personer Lokation................... Nordjylland Gennemsnitlig distance........ 25—30 km

Apokalypseløbet Dato..................... 19.—20. marts Deltageralder................. 13—17 år Patruljestørrelse......... 4—7 personer Lokation........................... Fyn Gennemsnitlig distance........... 40 km

→ I år har Adventurespejdligaen introduceret nogle nye mærker til tropsspejdere. Som enkeltperson kan du få et mærke ud fra, hvor mange løb du har deltaget på.

BRONZEMÆRKET

SØLVMÆRKET

GULDMÆRKET

→ Deltaget og gennemført mindst 4 løb.

→ Deltaget og gennemført mindst 7 løb.

→ Deltaget og gennemført mindst 9 løb.

Dato................ Et tidspunkt i maj Deltageralder................. 12—17 år Patruljestørrelse......... 3—6 personer Lokation..................... Roterende Gennemsnitlig distance........... 35 km

Bispestaven Dato.............. Store bededagsferien Deltageralder................. 12—17 år Patruljestørrelse......... 3—8 personer Lokation....................... Jylland Gennemsnitlig distance........ 30—40 km

OKTOBER — 2021

Splinternye adventurespejdligamærker

Invictus

WIDE 06

HAR DU HØRT OM BP’S SØSTER? Du har garanteret hørt om Lord Baden-Powell, stifteren af den spejderbevægelse, som vi stadig er en del af i dag. Men har du hørt om hans lillesøster, Agnes Baden-Powell?

OKTOBER — 2021

Tekst

Signe Hegelund

→ Robert Baden-Powell samlede i 1907 en gruppe drenge, der skulle blive de første spejdere. Det regnes i dag for spejderbevægelsens begyndelse. I årene efter spredte hans ideer sig til flere andre lande, specielt i Storbritannien. I 1909 fik han derfor en ide om at samle alle unge spejdere fra England, Skotland og Wales. Han ville se hvor mange drenge, der faktisk kaldte sig selv spejdere. Han blev positivt overrasket, da flere tusind drenge mødte op i Crystal Palace i London.

Foto

Arkivet hos Stenlændernes Spejdermuseum

Korpsrådsmødet nærmer sig

Endnu mere overrasket blev han, da der bag flokken af unge drenge, stod en gruppe piger, som også håbede at komme ind. De havde læst BP’s bøger og ville gerne være spejdere. Men tiden var en anden og spejderbevægelsen var dengang kun for drenge. Der opstod dog et pres fra pigerne. Baden-Powell gik derfor til sin søster Agnes Baden-Powell, hun skulle stå for organiseringen af alle disse håbefulde, unge piger og skabe en søsterbevægelse til hans drengespejdere. Agnes Baden-Powell startede på foranledning af sin bror pigespejderbevægelsen. Hvor drengene blev kaldt ’scouts’ gav BP pigerne betegnelsen ’guides’. Et udtryk, der stadig hænger ved i dag. Efter opstarten tog det hurtigt fart og allerede i 1910 blev “The Girl Guide Association” grundlagt. Agnes skrev den første håndbog for pigespejdere, der blev udgivet i 1912 og var præsident for foreningen i de første år. Hun arbejdede ved siden af BP’s hustru, Olave Baden-Powell, der trådte ind i pigespejderbevægelsen i 1915, efter at have fulgt sin mands spejderarbejde. Hun blev siden valgt til bevægelsens spejderchef i 1918. Agnes var en del af bevægelsen indtil sin død i 1945.

→ Det Danske Spejderkorps’ årlige generalforsamling, Korpsrådsmødet, kommer til at foregå på Hotel Legoland i Billund d. 12.—14. november, hvor mere end 1000 spejdere fra hele landet mødes. Ny korpsledelse Hvert andet år skal der vælges en ny korpsledelse i Det Danske Spejderkorps, og årets Korpsrådsmøde ligger i et valgår. Blandt de 15 opstillede kandidater skal der vælges 12, der til sammen skal danne den nye korpsledelse, som vil bestå af to spejderchefer og ti korpsledelsesmedlemmer. Du kan finde alle kandidaterne på dds.dk/krm, hvor du også kan læse om de enkelte kandidaters perspektiver og tanker om Det Danske Spejderkorps. Nye vedtægter Tilbage i 2017 blev det vedtaget, at Det Danske Spejderkorps skulle have et nyt sæt vedtægter. Vedtægterne er vores fælles spilleregler - både når vi sætter rammen om vores formål, organiserer vores foreningsarbejde og som et værktøj til at håndtere, når det bliver svært, og vi skal løse konflikter. Til årets Korpsrådsmøde skal der stemmes om de nye vedtægter. Du kan læse mere om processen for vedtægterne og selve vedtægtsforslagene på dds. dk/krm. Året skriftlige beretning Korpsledelsen har igen i år skrevet en skriftlig beretning, som fortæller om det seneste år i Det Danske Spejderkorps. Her kan du blandt andet læse om en masse spejderes fede corona-alternativer, bæredygtige tiltag og vilde oplevelser i naturen, samt om korpsets store medlemsfremgang og mange projekter. Læs hele beretningen på dds.dk/krm. Alt det praktiske På dds.dk/krm kan du finde informationer om hele praktikken omkring årets Korpsrådsmøde - heriblandt start- og sluttidspunkter, program, transport og overnatning. Har du endnu ikke tilmeldt dig? Så skynd dig ind på dds.dk/krm

Find materiale til Korpsrådsmødet 2021 bagerst i dette magasin.

→ Sebastian Hillbrandt på 22 år, der normalt er spejderleder i Grøndalsgruppen på Fyn, har valgt at give et helt år til fællesskabet på Ungdomsøen. Han finder ro i, at Ungdomsøen blev givet til hele Danmarks ungdom, og at der er plads til alle herude. Som Giv-Et-År-frivillig på Ungdomsøen er Sebastian en del af et helt særligt ungefællesskab, hvor han hjælper med at gøre unges ideer og drømme til virkelighed.

1. Shelter med udsigt over Øresund → Shelterne er en af de ting, der trækker rigtig meget i mig som spejder. Alle tre sider på shelteret kan åbnes, så man altid kan have dem åbne mod Øresund og samtidig være i læ for vinden. 2. Amfiteater med bålplads → I amfiteateret er der indrettet en stor bålplads i midten i den gamle kanonstilling. Der er masser af plads til, at man kan være en hel spejdergruppe afsted herude. 3. Planlagte aktiviteter → Det kan godt være lidt uoverskueligt som leder at skulle planlægge en hel tur, når man også er langt væk hjemmefra. Derfor er det rart, at der er nogle allerede planlagte aktiviteter, man kan bruge. På Ungdomsøen kan jeg bare gå hen og bede om at spille Ø-Stratego eller NERF Gun, og så er det klar på ingen tid.

“I min verden er det ikke spejdernes ø mere, men der sidder stadig rigtig meget af spejderne i øen i kraft af vores dogmer. Det her fællesskab, vi har som spejdere, bliver spredt ud til forskellige grene af den danske ungdom. Det var noget af det, mit spejderhjerte blev rørt over, da jeg besøgte øen første gang.”

5 TING, SEBASTIAN ANBEFALER PÅ UNGDOMSØEN

WIDE

Mød Sebastian, når du besøger Ungdomsøen

4. Vandaktiviteter → Hvis vejret tillader det, ville jeg tage mine spejdere med i kajak eller stand up paddle, som der er adgang til her på øen.

Vil du på spejderlejr på Ungdomsøen? Kontakt booking@ungdomsoen.dk

OKTOBER — 2021

5. Friheden tæt på byen → Det, der trækker mest ved Ungdomsøen, er, at man kan slippe ungerne løs på øen og inde i fortet og bare lade dem fare vild. Nu kommer jeg selv fra en spejdergruppe lidt ude på landet, og på den måde er det fedt med en base herude på øen med noget ro, som ungerne er vant til. Samtidig er det tæt på København, og man kan tage ind til centrum på en halv time, hvis man har lyst til lave et spejderløb derinde. Den kontrast, synes jeg, er helt fantastisk.

WIDE

SPEJD E R WI Z Z E R

2. Hvilken frugt er Danmarks nationalfrugt? A Pink Lady-æblet B Jordbærret C Gråsten-æblet 3. Hvor mange spejderløb er der i Adventurespejdligaen? A 5 B 9 C 14

6. Hvilken plante er den mest almindelige i Danmark? A Kløver B Smørblomst C Brændenælde 7. Hvad afgør, hvilken division en gruppe er en del af? A Geografien af gruppen B Navnet på gruppen C Alderen på gruppen

9. Hvilket år åbnede den første Spejder Sport butik? A 1945 B 1965 C 1986 10. Hvor mange gange er Det Danske Spejderkorps’ app, Woop, blevet downloadet, siden den blev relanceret i maj? A 20.000 gange B 40.000 gange C 60.000 gange

8. Hvilke fisk kan blive størst? A Makrel B Gedde C Hornfisk

SVAR: 1 = A, 2 = C, 3 = C, 4 = B, 5 = A, 6 = C, 7 = A, 8 = B, 9 = A, 10 = C

OKTOBER — 2021

4. Hvad skal være til stede, for at der kan opstå ild? A Bålfad, sprit og træ B Ilt, varme og brændbart materiale C Ilt, vind og spåner

5. Hvornår stoppede spejderhatten med at være en del af den officielle uniform? A 1972 B 1984 C 2004

Foto Unsplash

1. Hvor gammel blev Robert Baden-Powell? A 83 år B 94 år C 65 år

WIDE

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram!

Spejdersommeren er overstået, og sommerlejrene har stået på… → Spejder OL, uden de “onde ledere”, #sejeunge, dejlig sommerlejr, #spejder4ever, sendt afsted #fuldoppakning, #spejderhund klarede en halv sommerlejr til kryds og kødben, #skærmfri og en Storm P-kran til at flytte vand med!

OKTOBER — 2021

@detdanskespejderkorps

Gå selv på opdagelse på Instagram, og tag dit næsten eventyr med #spejder

Anne Heering Fredskild Foto

55°85'17"N 12°45'44.6"Ø

WIDE 10 OKTOBER — 2021

1, 2, 3, hiiiiiv! → Sensommeren var fuld af oprykningsmøder i Det Danske Spejderkorps’ mere end 400 grupper – og for nogen kan det være en hård omgang! Her er det en patrulje på tværs af grenene fra Birkegruppen, der giver den hele armen.

OKTOBER — 2021

NY SPEJDERGRUPPE

Ny spejdergruppe i Grønland:

“Vi vil være grønlandske spejdere ikke en dansk kopi” Efter at have været i dvale i nogle år, åbnede Nuummi Spejderit i foråret igen op for spejderarbejdet. I dag har gruppen 60 spejdere og 12 ledere. Men hvordan er man spejder i vildt vejr, uden brænde til bål og med spejderarbejde, der skal understøtte og respektere grønlandsk kultur? Wide har snakket med spejderne i Grønland. Tekst

Sara Schou Holm

Foto

Nuummi Spejderit

WIDE

“Okay, så lad os gøre det!”

En overvældende start Senere på måneden skrev de tre initiativtagere på Nuummi Spejderits Facebookgruppe og fik samtidig en artikel i Nuuks lokalavis, hvor det blev fortalt, at spejderarbejdet igen var i gang. Herefter begyndte det at strømme ind

Kære spejdere har mange navne En af de tematikker, som Nuummi Spejderit har tillagt mange tanker, er, hvordan gruppen på bedst mulig vis kan tilpasse det danske spejderarbejde, så det passer ind i både den grønlandske kultur og under de grønlandske forhold. Ifølge Patricha har overvejelserne været

OKTOBER — 2021

Men de planer blev hurtigt ændret.

vigtig for gruppen, fordi de hele tiden har haft et ønske om at være grønlandske spejdere – ikke en dansk kopi. “Det at starte spejder i Grønland kan sammenlignes med at starte spejder i for eksempel Zimbabwe. I ingen af landene kan man bare hive en dansk spejdermodel frem og forvente, at den sikrer godt spejderarbejde – det nytter ikke noget. Der er andre klima- og vejrforhold, der er en anden kultur, og der er en helt unik måde at være på. Så når man vil starte spejder i et andet land, er det logisk at forsøge at tilpasse det. I Nuuk ville det ikke fungere, hvis vi bare lavede en “copy-paste” og tog et færdigt dansk koncept og kopirede det ind i en grønlandsk kontekst.” En af de mindre ting, som Nuummi Spejderit har gjort for at tilpasse spejdergruppen til grønlandsk kultur, er at omdøbe grenene, så de ikke hedder mikro, mini, junior og trop. I stedet har de valgt navnene ‘søpapegøjer’, ‘mallemukker’, ’sneugler’ og ‘vandrefalke’ – alle fugle, som lever i Grønland. Og i stedet for ’grene’ hedder det i Nuummi Spejderit ‘flokke’, fordi de netop tager udgangspunkt i fuglearter. Også når det gælder uniformering, har den grønlandske spejdergruppe besluttet, at de vil gå lidt anderledes til værks end de klassiske mørkeblå DDS-uniformer. Lederne er derfor i fuld gang med at undersøge, om de kan få specialsyet en særlig slags uniform, der minder om den anorak, som det oprindelige folk i Grønland gik i. Til trods for en anderledes uniform, vil

Sådan lød det tilbage i december 2020, da Patricha Jeppe Ottsen og hendes to kommende medledere Rikke og Nicklas aftalte, at de ville genåbne den ellers lukkede spejdergruppe i Nuuk. De tre havde alle en fortid som enten spejder eller FDF’er i Danmark og efter at være flyttet til den grønlandske hovedstad, fik de lyst til at komme i gang igen. I efteråret 2020 havde de uafhængigt af hinanden kontaktet den lokale spejdergruppe i Nuuk med ønsket om at blive ledere. Men her var de blevet mødt af den nedslående besked om, at gruppen Nuummi Spejderit desværre ikke længere drev spejderarbejde. Til gengæld satte kontaktpersonen i den 70 år gamle spejdergruppe de unge mennesker i stævne, og da Nicklas, Rikke og Patricia mødtes, voksede ideen om at genopstarte spejderarbejdet i Nuummi Spejderit. Og så var der ikke langt fra tanke til handling! Lynhurtigt aftalte de tre ledere, at de fremover ville afholde et ugentligt møde for ca. 10 spejdere.

med lykønskninger til den genopståede gruppe, fortæller Patricha: “Byen var helt vild med ideen om, at spejderarbejdet skulle genopstå, og det væltede ind med beskeder fra forældre, der ville melde deres barn til spejder: ‘Hvornår kan mit barn starte?’, ‘Kan mit barn komme på venteliste?’, ‘Hvilke aldersgrupper har I spejder for?’ Vi mærkede en kæmpestor tilslutning fra hele byen, og det var selvfølgelig enormt dejligt.” De tre ledere endte med at skrive ud for at høre, om der var flere voksne, der kunne tænke sig at blive en del af Nuummi Spejderit. Et par stykker viste interesse for projektet, og de aftalte derfor at afholde et informationsmøde for interesserede ledere: “Da dagen for informationsmødet kom, regnede vi med, at der højst ville komme to mennesker. Men da klokken ramte mødetid, var der dukket ni op, og de var alle klar på at blive ledere! Der fik vi altså lidt storhedsvanvid!” Patricha griner og fortæller, at lederne sammen arrangerede en stiftende generalforsamling, og at gruppen så ellers var i gang igen: Hele 12 ledere og 60 spejdere på usædvanlig kort tid.

OKTOBER — 2021

NY SPEJDERGRUPPE

den være krydret med det klassiske spejdertørklæde i rød og hvid – samme farver, der er i det grønlandske flag. Ønsket om at være grønlandske spejdere – ikke bare en dansk kopi – bygger i høj grad på en stor respekt for grønlænderne, den grønlandske kultur og tradition. Det kom også til udtryk, lige da Nuummi Spejderit påbegyndte spejderarbejdet, hvor diskussionen faldt på spejdernavne. Mange af gruppens danske ledere så spejdernavnene som en stor del af deres egen spejderidentitet, og det var derfor noget, de gerne ville give videre til de kommende spejdere. Men efter længere tids overvejelser blev ledergruppen alligevel enige om, at spejdernavne ikke var noget, de ville bruge i Nuummi Spejderit, fortæller Patricha: “Mange grønlændere er rigtig trætte

af, at danskere ofte har vildt svært ved at udtale de ellers utroligt smukke grønlandske navne. Så efter mange snakke blev vi i ledergruppen enige om, at ideen med spejdernavne måske ville give det forkerte signal og kunne blive set på som en fornærmelse. Vi var nervøse for, om spejdernavnene ville blive tolket som en nem måde at komme udenom den lidt svære udtale af de grønlandske navne – sådan ’vi kan ikke udtale børnenes navne, så nu giver vi dem et nyt og kalder det for spejder’. Derfor blev vi enige om, at spejdernavne kan virke rigtig godt i en dansk kontekst, men at det ikke var noget, vi ville gøre i vores grønlandske gruppe.” Fede forløb skal justeres en smule Selvom Nuummi Spejderit sætter streg under sit grønlandske ophav ved

særlige uniformer og egne grønlandske floknavne, finder gruppen masser af inspiration i de mærkeforløb og aktiviteter, som resten af Det Danske Spejderkorps’ grupper også gør brug af. Dog er der ifølge Patricha somme tider nogle faktorer, der gør, at spejderne i Grønland bliver nødt til at vinkle deres aktiviteter lidt anderledes, end de er blevet det i Danmark. På et tidspunkt skulle nogle af de yngre spejdere tage knivbevis, og i den forbindelse havde lederne læst om en aktivitet, hvor spejderne skulle prøve at skære i forskellige madvarer med forskellige teksturer: “Det lød jo som en hammergod idé – gulerod, agurk, kartoffel og appelsin! Og det var også en god idé – lige indtil vi stod i supermarkedet og fandt ud af, at en enkelt agurk altså koster 40 kroner i Grønland! Der blev vi nødt til at gentænke aktiviteten, så vi ikke ødelagde vores budget fuldkommen. Det er bare et eksempel på, at vi bruger rammerne fra Det Danske Spejderkorps, men tilpasser dem en smule.” I opstarten af Nuummi Spejderit har det været vigtigt for gruppens ledere, at spejderne hurtigt opbyggede de grundlæggende færdigheder. Hos vandrefalkene (troppen red.) valgte de derfor at lave et forløb, der ledte op til en helt særlig weekendtur, hvor spejderne skulle bruge de tillærte færdigheder, fortæller Patricha: “En af mine medledere har en båd, så vi valgte at tage vandrefalkene med på fisketur. Men inden turen skulle spejderne først lære at binde knob, så de selv ville kunne sætte snøren på krogen til fiskestangen, når vi var afsted. Bagefter skulle de lære at bruge en kniv, så de kunne skære de fangede fisk op og filettere dem. Det sidste, de lærte inden turen, var at lave mad, så vi også kunne spise fiskene. Det virkede rigtig godt, at spejderne havde lært sig nogle færdigheder inden turen, som de kunne bruge i praksis, mens vi var afsted.” De spændende udfordringer Ifølge Patricha er sproget den største kontrast mellem at være spejdergruppe i Grønland og spejdergruppe i Danmark. Hos Nuummi Spejderit bestræber de sig på, at al snak både foregår på grønlandsk og dansk, da de både har grønlandske og danske spejdere. 'Derudover står vejret og klimaet også i stor kontrast til det danske, og det er noget, som konstant skal tænkes ind: “Vi har ingen rafter, og vi har heller ingen træer, så det er ikke bare sådan lige at lave et lejrbål. Til gengæld er én

er i top, så bliver man hængende længere. Derfor gør vi også meget ud af at mødes, hvor vi laver noget sjovt uden spejderne.” I foråret havde lederne afholdt deres første spejdermøder, og de ville derfor have en fælles overnatning en weekend, hvor de kunne tjekke ind hos hinanden for at finde ud af, hvordan det var gået: “Vi havde aftalt, at vi skulle overnatte i nogle sheltere, som ligger i en dal. Men på det tidspunkt var det lige begyndt at blive plusgrader. Alligevel tænkte vi, at det nok skulle gå. Men onsdag begynder det at regne, og både torsdag og fredag regner det også. Så en af vores ledere tog ned til shelteret for lige at se, om det kunne lade sig gøre, og bagefter får vi andre bare en besked, hvor der står: ’Altså hvor høje gummistøvler har I?’. Da hun var kørt ned til shelteret viste det sig, at det var begyndt at strømme ind med vand fra siderne i hendes bil, og så kunne vi godt se, at shelteret i dalen ikke var helt oplagt den weekend.” Patricha griner, inden hun fortæller, at

der ellers er rigtig mange fine sheltere omkring Nuuk, men at det var umuligt at støve en op lige den weekend, fordi de enten var fuldkommen dækket af sne eller oversvømmet af regn. I panik for at aflyse lederturen, skrev Patricha rundt til de andre ledere for at høre, om nogen havde et sted, hvor de kunne overnatte i stedet. Turen endte helt perfekt, og sammenholdet blev styrket hjemme i en stue, hvor en leder spillede guitar og sang, mens de alle sad i skæret fra det lejrbål, som var blevet tændt på fjernsynsskærmen.

OKTOBER — 2021

Store håb for fremtiden På under et år er Nuummi Spejderit gået fra at være en nedlukket spejdergruppe uden spejdere til at være en velfungerende gruppe med 60 spejdere, 12 ledere og en hel masse god lokalstøtte i ryggen. Og selvom det er gået stærkt, har Patricha stadig rigtig mange håb for den grønlandske spejdergruppes fremtid: “Der er mange ting, vi ønsker os for Nuummi Spejderit! For eksempel kunne det sjovt at starte familiespejder op for de yngste. Der er også en spejdergruppe i Ilulissat, som jeg rigtig gerne vil have et samarbejde med. Det læner sig også lidt op af et andet ønske om at finde vores eget ståsted, og at vi finder vores fuldkomne identitet i forhold til det grønlandske. Derudover håber vi også på, at det gennem fundraising bliver muligt for os at komme mere rundt i Grønland, så spejderne kan opleve den fantastiske natur, vi har heroppe. Men det vi krydser allermest fingre for i øjeblikket er, at det vil lykkes os at fundraise nok penge, så vi kan tage på Spejdernes Lejr næste sommer!”

Ledersammenhold støber fundament Lederne i Nuummi Spejderit kommer fra forskellige baggrunde. Nogle har været spejdere fra barnsben, andre i nogle år, og et par har ikke før prøvet kræfter med spejderlivet. Fælles for dem alle er, at de har været klar på en udfordring. Og samarbejdet mellem lederne er gået over al forventning, mener Patricha: “Jeg er så imponeret over, hvordan lederne arbejder, og hvordan samarbejdet bare fungerer. Vi har nogle fantastisk dygtige mennesker og enormt skønne personer i gruppen. Vi supplerer hinanden rigtig godt, og vores forskellige baggrunde gør, at vi har forskellige ideer og tankegange, og det er helt fantastisk at få med indover.” Siden Patricha sammen med Nicklas, Rikke og de ni andre ledere genoptog spejderarbejdet i Grønland, har frafaldprocenten blandt lederne ligget tæt på 0 %. Ifølge Patricha ligger forklaringen i det store fokus på at skabe et godt lederfællesskab: “Hvis sammenholdet blandt lederne

WIDE

af vores ledere vildt sej til at lave lyngbål i stedet for brændebål, så det skal vi andre også lære. Vi er nødt til hele tiden at tænke klimaet ind i vores spejderarbejde heroppe. Men det er også det, der gør det virkelig spændende!” Patricha tilføjer, at Grønlands anderledes natur giver fantastiske muligheder for blandt andet bærplukningsture, vandreture og fisketure, og at det derfor er muligt at lave helt anderledes spejderarbejde, end det vi kender i Danmark: “Til vinter har vi talt om, at vi vil bygge igloer. På den måde vil vi bringe nogle kulturelle grønlandske traditioner ind i spejderarbejdet. På samme måde kunne vi også rigtig godt tænke os at tage på sæl- og rensdyrjagt med de helt store, så vi kan gøre brug af de oprindelige aktiviteter, som sker heroppe.”

WIDE 16 OKTOBER — 2021

Spejdernes Lejr 2022: Klar til en oplevelse for livet? Om mindre end 300 dage bliver Nordens største spejderlejr skudt i gang, når teltene bliver slået op på Spejdernes Lejr 2022. Op mod 40.000 danske og internationale spejdere samles på ét sted, nemlig i Hedeland Naturpark på Sjælland. Programmet er proppet med spændende aktiviteter, kæmpestore lejrbål, nye venner og masser af spejderfællesskab.

Skal din gruppe have en venskabsgruppe på SL22? → Så skriv til lene.kjaerulff@sl2022.dk eller richard.bjerregaard@sl2022.dk

Jonas Kristensen, Sorø, samler kræfter gennem sin guitar, før lejren sættes op.

Tekst Agnete Rønne og Dorthea Neuenschwander, kommunikationsfrivillige på Spejdernes Lejr 2022 Foto Alexander Frederik Nielsen, Pernille Bille Tvedt, Emil Gungaard, Lars Blomgren Andersen og Kurt Gabs

Hvornår: → 23. — 31. juli 2022 Hvor: → Hedeland Naturpark i samarbejde med Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommune Hvem: → Spejdere i alle aldersgrupper, dog er den primære målgruppe spejdere i alderen 10-18 år. Der er også rig mulighed for at blive lejrfrivillig. I løbet af lejren vil der være aktiviteter for spejdere i alle aldersgrupper.

å Spejdernes Lejr 2022 skal vi mødes under temaet FÆLLES OM FREMTIDEN. Det skyldes, at vi spejdere tager ansvar for planeten, vi bor på, for menneskerne på den og for vores fælles fremtid. Gennem hele ugen sætter vi fokus på, hvordan vi ved at samarbejde kan løse de udfordringer, vi står over for – store som små. Som grundlæggeren af spejderbevægelsen Robert Baden-Powell sagde: “Prøv at efterlade denne verden en lille smule bedre end I fik den”. En midlertidig spejderby Spejdernes Lejr 2022 kommer til at ligge på grænsen mellem Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommune i det smukke, naturskønne Hedeland Naturpark. I en uge forvandler vi det grønne, kuperede terræn til en midlertidig spejderby med alt fra butikker og caféer til hospital, brandvæsen og religiøse bygninger. I midten af Hedeland Naturpark ligger skibakken – en bakke, som faktisk bliver brugt til skiløb, når der ligger sne. Fra toppen af skibakken vil man kunne se udover hele lejren.

SPEJDERNES LEJR 2022

Aktiviteter på Spejdernes Lejr I løbet af ugen vil der være en masse fede, sjove og udfordrende aktiviteter, som vil ryste dig og dine spejdervenner endnu tættere sammen. Aktiviteterne på Spejdernes Lejr har som mål at give spejdere i alle aldre en fantastisk spejderoplevelse, som gør børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Der er aktivi-

Luftfoto over Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg.

teter, som giver plads til forskellighed og skaber nye fællesskaber. Hedeland Naturpark var tidligere Danmarks største grusgrav, og det nu rekreative naturområdes vilde landskab giver rige muligheder for en masse forskellige aktiviteter, hvor man kan udnytte de kuperede områder, søer og kanaler. For Aktiviteter og Events, som organiserer og planlægger aktiviteterne, er det kun kreativiteten, der sætter grænser. Der vil både være søaktiviteter, byaktiviteter og en masse naturaktiviteter. Inviter dine internationale spejdervenner – eller få nye! Udover spejdere fra hele Danmark, vil omkring 5000 internationale spejdere være med på Spejdernes Lejr 2022.

WIDE

Spejderbyen inddeles i fire underlejre, hvor hver spejdergruppe får tildelt et område til at etablere sin lejrplads på. Her har I som gruppe mulighed for at sætte jeres eget præg på lejrpladsen. Har du et særligt spisebord eller en imponerende indgangsportal, du drømmer om at bygge i rafter, så er det altså på Spejdernes Lejr, du har mulighed for at gøre drømmen til virkelighed!

WIDE 18

I har som spejdergruppe mulighed for at blive venskabsgruppe til en udenlandsk spejdergruppe, hvilket giver jer mulighed for at mærke det globale spejderfællesskab, som vi fejrer på Spejdernes Lejr. Som venskabsgruppe er I vores udenlandske gæsters første kontakt og guide til den danske lejrkultur – bare det at vise interesse og vej til rafterne, vil få de udenlandske spejdere til at føle sig mere velkomne. Hvis det lyder spændende, så kontakt Lene Kjærulff (lene.kjaerulff@sl2022.dk) eller Richard Bjerregaard (richard.bjerregaard@sl2022.dk). Så sørger de for at matche jeres spejdergruppe med en udenlandsk gruppe med nogenlunde samme størrelse og aldersfordeling. Har du udenlandske spejdervenner, som du har mødt på Jamboree, Moot eller ved en tredje international spejderbegivenhed, kan du også invitere dem med på Spejdernes Lejr 2022. Hvis ikke de har en gruppe eller patrulje, som de kan deltage sammen med, kan de tilmelde sig sammen med din gruppe eller tage med som internationale lejrfrivillige. Følg Spejdernes Lejr på Facebook og Instagram og få de seneste opdateringer om årets fedeste spejderlejr. Find os ved at søge på “Spejdernes Lejr”.

Mens de sidste kom på plads foran scenen på Spejdernes Lejr 2017, var der opvarmning, som fik gang i tørklæderne.

Ethan og Carla fra EEIF BP8 i Toulouse fandt sig et fredeligere hjørne bagved lydteltet.

Hvad er Spejdernes Lejr? · Nordens største spejderlejr · En lejr, som arrangeres af Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig · Desuden bliver mindre korps i Danmark og internationale spejdere inviteret med · Op mod 40.000 danske og internationale spejdere forventes at deltage · Spejdernes Lejr arbejder for Foreningen Spejdernes mission om at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer · Spejdernes Lejr er primært baseret på frivillige kræfter, som brænder for at give børn og unge en oplevelse for livet Læs mere på spejderneslejr.dk

Eleverne fra 20. årgang på Brejning Efterskole havde kun lige afsluttet deres efterskoleår, før 70 af eleverne blev samlet igen. Årgangen havde nemlig lavet sin helt egen lejrplads på Spejdernes Lejr 2017.

SUND I KROP & SIND KENDER DU DEM, DER VIL SKABE BALANCE I LIVET

Kender du nogle, der ønsker at skabe balance i livet På Brejning Efterskole står der projektledelse, friluftsliv, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor adventure, ideerne, succeserne og er omdrejningspunkterne i et hverdagseventyr hvor vi på livstilslinjen skaber balance i krop og sind. Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk, så de kan komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.

WIDE

Kombinationen af spejder og naturvidenskab giver masser af wow-faktor!

Det tværkorpslige projekt SciencePirater blander naturvidenskab med værdier fra Spejdermetoden, og kombinationen er sjov, lærerig og eksperimenterende. Med lanceringen af splinternye mærker, aktivitetshæfter, eksperimentguides, uddannelse, camps og aktivitetskasser er projektet lige til at gå til for spejderledere – også selvom du endnu ikke er så velbevandret indenfor det naturvidenskabelige felt. Foto

Jeppe Carlsen

2 hurtige Hvad er det nu lige, at SciencePirater er? → SciencePirater er et Spejderne-projekt, der er støttet af VILLUM FONDEN, og som kører til 2023. Projektet kombinerer det bedste fra to verdener, når spejder møder naturvidenskab i et virvar af sjov og læring, aktiviteter og eksperimenter. Formålet med projektet er at give en motiverende og uformel indgang til science metoder, der smitter af på børn og unges lyst til at undersøge og eksperimentere – både i fritiden og i skolen. SciencePirater arbejder ud fra Science Spejdermetoden, der kombinerer spejdermetoden og den naturvidenskabelige tilgang: 1. Gå på opdagelse 2. Børn og unge bestemmer 3. Leg = læring 4. Fejl er fantastiske 5. Elsk eksperimenter Hvordan kommer jeg så i gang med at bruge SciencePiraters nye materialer med mine spejdere? Der er flere måder, hvorpå du kan bruge alt det fede materiale, som de frivillige bag SciencePirater har kreeret gennem det seneste halvandet år. Men en god start kan se ud sådan her: 1. Find ud af, hvad du vil i gang med – er du til hele forløb eller små buffer-aktiviteter, som kan indgå i kortere tid på møderne? 2. Hvis du er til forløb, så start med at bestille mærkerne hjem til din gren. På Spejderne.dk/sciencepirater er der inspiration til mærkeforløb med aktiviteter, som kan tages på fire fulde møder. Hvis du hellere vil lave små buffer-aktiviteter som afbræk på møderne, kan du bestille aktivitetshæftet eller eksperimentguiderne hjem til dig og dine spejdere. Du kan finde materialerne på spejdersport.dk. 3. … Og så er det bare om at komme i gang i bedste learning by doing stil! Husk på, at nogle af aktiviteterne er lidt materialetunge, så tjek hvilke materialer, du skal bruge, inden mødet.

SCIENCEPIRATER Mærker

→ Hvis der mangler wow og begejstring over naturvidenskab i din spejdergruppe, kan campen være en mulighed. Campen er en eftermiddagsaktivitet, hvor frivillige fra SciencePirater har planlagt et show og en masse involverende aktiviteter, som spejderne selv kan stikke fingrene i. Med store forsøg og masser af viden er campen en blanding af show og prøv-selv, som skal skabe glæde over science og lyst til at lære mere.

→ På fire møder giver SciencePirat-mærket spejderne en introduktion til Science Spejdermetoden, der kombinerer naturvidenskab og spejder på bedste vis. Hvert møde har en guide, som helt sikkert vil få dine spejdere til at lære, lege og eksperimentere, samt få sat undre-tankerne i gang.

Campen er et dagsevent på cirka to timer, som giver spejderne mulighed for at blive nysgerrige og klogere på spændende forsøg med naturvidenskab som hovedattraktionen. Der er knald på de fede forsøg, og disse kan for eksempel bruges i forbindelse med jeres temaweekend, endagsaktivitet, lejre eller på centrene. Vil du have en camp forbi? Læs mere om mulighederne på spejderne.dk/ sciencepirater

Mikromærke Gennem forløbet kommer spejderne blandt andet til at få en bordtennisbold til at svæve, se rosiner danse i vand og lave is uden en fryser. Minimærke Spejderne skal blandt andet lave en fakirballon, bygge en vulkan og prøve at få en isterning til at overleve længst muligt. Juniormærke Gennem forløbet undersøger spejderne, hvad der sker, når man smider mel på et bål, hvordan man bygger en lavalampe, og om man kan slukke ild med usynlig gas. Tropsmærke Spejderne skal blandt andet finde ud af, om noget er surt eller basisk, hvordan en våd avis skal brændes, samt hvilke ting fra spejderhytten, der rent faktisk kan blive til en maskine.

Psst! Hvis du endnu ikke føler dig godt klædt på til at begive dig ud i SciencePiraters univers, så kan du starte med at deltage på SciencePiratuddannelsen.

WIDE

Camp

Alle mærkerne kan findes på spejdersport.dk

Aktivitetskasse

OKTOBER — 2021

→ Aktivitetskassen er en kasse, som du og din gruppe eller andre spejderfællesskaber kan bestille til de endnu sejere og mere avancerede møder. Den er under udvikling endnu, men nogle af aktiviteterne vil være af mere kemisk karakter, og andre vil være mere til de ingeniørlystne - for eksempel skal du og dine tropsspejdere programmere jeres eget LEDbånd. Så hold øje med, når den rammer spejderland.

WIDE

Aktivitetshæfte → SciencePiraters aktivitetshæfte indeholder 19 spændende naturvidenskabelige oplevelser, som du og dine spejdere kan plukke fra, bruge til et helt forløb eller i løbet af en weekend. Aktiviteterne tager udgangspunkt i hytten, grunden, skoven og byen, og hver scienceopgave har en introduktion til dig som leder, en trin-for-trin guide og en beskrivelse af den naturvidenskabelige proces.

OKTOBER — 2021

Aktiviteterne er primært for spejdere fra 10 år og opefter. Aktivitetshæftet er henvendt til ledere, og det kan findes på spejdersport.dk.

SCIENCEPIRATER

Uddannelse → Uddannelsen henvender sig til dig, der gerne vil blive klogere på SciencePiraters aktiviteter for derefter at kunne lave sjove forsøg med dine spejdere. Uddannelsen er syet sådan sammen, at du bliver introduceret til Science Spejdermetodens fem principper, bliver klogere på sikkerheden i forbindelse med nogle af forsøgene og selv prøver sjove forsøg.

Uddannelsen henvender sig både til dig, der ikke er så vant til naturvidenskab, og til dig, der er vild med det. Det er også muligt at få uddannelsesholdet forbi f.eks. i gruppen eller divisionen. Læs mere om mulighederne på spejderne.dk/sciencepirater

Eksperimentguide → Eksperimentguiderne er en samling af små og sjove naturvidenskabelige aktiviteter i lommebogsform, som er rettet mod de yngre spejdere. Der er en udgave til minigrenen, og senere på efteråret udkommer der en til mikroerne.

Uddannelsen lægger op til at prøve sig frem, og efterfølgende vil du helt sikkert føle dig klar til at bruge de fede sciencematerialer. Derudover vil du også lære, hvordan du gør dine aktiviteter mere opdagelseslystne, mere involverende og mere eksperimenterende.

Aktiviteterne i guiderne er designet, så spejderne selv kan udføre dem med et minimum af voksenhjælp og med materialer, som er let tilgængelige i de fleste spejderhytter eller i naturen omkring os.

På spejderne.dk/sciencepirater kan du læse information om forsøgene i eksperimentguiden, som du kan videreformidle til spejderne og eventuelt hjælpe dem, hvis der er noget, de ikke helt kan finde ud af selv. Guiden kan være i en uniformslomme og kan bestilles på spejdersport.dk

OKTOBER — 2021

Løsninger, for at eksperimentet skal lykkes, er ikke altid givet på forhånd. Det er gjort med vilje. Formålet med aktiviteterne er, at børnene skal prøve sig frem, undres og lege sig mod en løsning – måske lykkes det, måske gør det ikke, og måske opfindes noget endnu sejere undervejs.

Mia og Anne-Cathrine har oprettet en hel ny familiespejdergren hos Elbospejderne.

Elbospejderne: Nu er vi for alvor kommet på landkortet

Elbospejderne & Mads Danquah

Inspiration og opgør med “plejer” Al opstart byder på udfordringer, og for Mia og Anne-Cathrine var det vigtigt, at det, de gik i gang med, blev gjort på den rigtige måde. Så udover at deltage på et familiespejderkursus med Dieter

Toftkjær Sørensen fra korpskontoret, har det også været vigtigt at få inspiration fra andre, fortæller Mia: “Vi var i starten usikre på, om vi gjorde opstarten rigtig og i korpsets ånd, men vi har blandt andet fået stor hjælp fra Køgespejderne, der har delt ud af deres erfaringer. Den hjælp, vi har fået fra dem, har på sin vis været rygrad i vores opstart”. På de interne linjer kan opstart også byde på udfordringer. Det har betydet, at Mia og Anne-Cathrine har været nødt til at tage nogle små opgør med “plejer” for at komme godt i gang. Et af dem var i forhold til den vante flagsang, som de mindste spejdere havde svært ved: “Normaltvist synger vi ‘Der er ingenting, der maner’, når vi hejser flag i gruppen. Men sangen var for svær for familiespejderne, så jeg fandt en anden sang, vi kunne synge, når flaget skulle hejses. Herefter måtte jeg vride armen om på min mand, der er gruppeleder, for at få lov at ændre sangen i familiespejdergrenen. Men børnene synger højere end resten af gruppen tilsammen, så han har måtte indrømme, at det var det rigtige at gøre. På den måde er vi nødt til gøre nogle ting lidt anderledes, end vi plejer, så vi omfavner familiespejderne bedst muligt.”

Anders Wiese Hooge

2020 fik Mia Schmidt den idé, at Elbospejderne skulle have en familiespejdergren. Hun og hendes familie var allerede aktive i den lokale spejdergruppe i Pjedsted lidt nordvest for Fredericia, og sammen med sin medleder Anne-Cathrine fik de oprettet familiespejder i gruppen. Den nye gren har indtil videre været en stor succes, og den har samtidig skabt noget at mødes om i det lille lokalsamfund: “Elbospejderne ligger i en lille landsby, så inden vi startede, håbede vi på, at vi kunne få fem børn med i familiespejdergrenen. Men da vi startede op, fik vi lynhurtigt 10-12 indmeldte spejdere. Med familiespejderne er der kommet mere liv i gruppen, og der er kommet mere fokus og kendskab til os i byen, fordi forældrene jo også går til spejder. Det er mange år siden, at det er gået så godt, som det gør nu, og vi er for alvor kommet på landkortet”, fortæller Mia, der håber, at nogle af forældrene over tid bliver hængende som ledere.

Foto

Elbospejderne startede sidste år en familiespejdergren op, og den har siden været en stor succes for spejdergruppen.

Tekst

Familiespejder Korpsets gren for de yngste spejdere

WIDE 24 OKTOBER — 2021

Familiespejder er de seneste år blevet en massiv succes, og i dag har næsten halvdelen af Det Danske Spejderkorps’ grupper en gren for de 3-6-årige. Wide har talt med spejderchefer, Kristine ClemmensenRotne og Mathias Lysholm Faaborg, samt med Mia Schmidt, der sidste år startede familiespejder op i sin gruppe.

FAMILIESPEJDER

EN GUIDE TIL FAMILIESPEJDERLEDERE

Den gode familiespejdergren

Hæftet kan findes fysisk og på issuu.dk/spejder

Mærkemateriale til familiespejder Der findes fire færdighedsmærker og syv fokusmærker, som er lavet til familiespejdergrenen. På dds.dk/mærker kan du læse mærkebeskrivelserne og finde inspiration til forløb og aktiviteter.

Spejderchefer, Kristine ClemmensenRotne og Mathias Lysholm Faaborg, ser spændende perspektiver i den udvikling, familiespejder i de senere år har taget i Det Danske Spejderkorps. Hvad gavner det at have familiespejder i gruppen?

Hvorfor skal grupper starte en familiespejdergren?

Kristine: Først og fremmest handler det om, at spejder er et fantastisk tilbud til alle børn, og vi kan se, at de 3-6-årige virkelig får meget ud af at komme til spejder. Fra børnene er små, bliver de præsenteret for spejderlivet med alt, hvad det indeholder af fællesskab, friluftsliv og udfordringer i børnehøjde. Det gør, at de får en fortrolighed med det at være spejder, at de bliver naturvante, og at de fra en tidlig alder lærer at gøre ting sammen med andre børn. Samtidig er spejdernes forældre med på møderne, og det gør helt naturligt, at de kommer tættere på gruppen og dermed får et meget bedre indblik i aktiviteterne og i de traditioner, som gruppen har.

Mathias: Det skal de heller ikke. Men vi vil gerne opfordre til, at man overvejer det. Familiespejder giver et andet liv til en spejdergruppe, og det kan være med til bringe fornyelse ind. Mange af aktiviteterne, som familiespejderne laver, har klare tråde til de øvrige grene, men der er også brug for nytænkning for at få indholdet og tilgangen til spejder til at passe til en yngre målgruppe. Her ved vi, at mange har oplevet, at det er et fedt spejdermæssigt benspænd med de mindste poder.

Mathias: Familiespejder er også en ret god måde at få flere ledere på. Det giver mulighed for, at man kan lære hinanden at kende i lederfællesskabet. Forældrene kan se spejderlivet an, og sammen kan man finde ud af, om der er nogen, der har en særlig interesse for spejderarbejdet. Senere hen kan man prikke lidt til forældrene og høre, om de har lyst til at blive ledere eller hjælpe til på mere fast basis end på familiespejdermøderne. Det kan jo være, man synes, det er sjovt at have med andre børn end sine egne at gøre. Sådan har de fleste ledere i Det Danske Spejderkorps det jo. Og så ved vi, at der er grupper, hvor den største rekruttering af nye ledere faktisk foregår gennem familiespejder.

Kristine: Det at en gruppe bliver større er ikke nødvendigvis et mål i sig selv, men familiespejder har vist sig som en solid fødekæde for medlemmer. Jeg synes, man skal se på det ud fra den betragtning, at det er fantastisk, at endnu flere børn får mulighed for at komme ud, og at vi som organisation kan være med til at skabe en fortrolighed med spejderlivet hos børn helt ned til 3-års alderen.

→ Hæftet er en guide til både nye og mere erfarne familiespejderledere, der ønsker inspiration til arbejdet med Det Danske Spejderkorps’ yngste spejdere. ’Den gode familiespejdergren’ er fyldt med viden, tips og tricks til blandt andet madlavning, mødeplanlægning og fantasirammer, ligesom man som leder kan blive klogere på friluftsliv i børnehøjde og psykologien hos børn i familiespejderalderen.

Familiespejder skaber liv i spejdergruppen

WIDE

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Materialer • En bolledej • Et bål • En støbejernsgryde • Bagepapir

Tekst og foto Esben Boye-Jacobsen

S FA KS ERIE

WIDE 26

BAG BOLLER I STØBEJERNSGRYDE

FIKSFAKSERIET

At bage boller over bål kan gøres på flere forskellige måder. En af dem er i en støbejernsgryde - i nogle tilfælde også kendt som en Dutch Oven. Og det bedste ved det? Det er ikke særlig svært!

→ Start med at tænde et solidt bål. Når bålet så småt er ved at brænde ned og blive til gløder, sætter du den tomme gryde over. Når låget på gryden er lidt mere end håndvarmt, er det tegn på, at gryden er varmet godt igennem og klar til brug. Skil derfor bålet lidt ad, så gryden kan stå for sig selv uden gløder under, men stadig med et varmt underlag og lidt gløder omkring. Kombinationen af det varme underlag og den varme gryde gør, at gryden sagtens kan bage et sæt boller uden at blive kold. Vær forsigtig med for meget varme fra bunden, da brændt bagepapir ikke smager specielt godt.

Bolledejen formes til boller og sættes forsigtigt ned i gryden på et stykke bagepapir. Læg låget på gryden og put et par glødende stykker træ ovenpå låget for at give ekstra varme ovenfra. Grydens bund er rigelig varm efter at have stået i bålet, så for at skabe en rigtig ovneffekt skal der varme på fra toppen også.

Hvis bollerne omvendt begynder at få for meget i toppen, så fjern gløderne fra låget eller tag eventuelt låget helt af. Prøv at eksperimentere lidt med hvor varm gryden skal være, før den er varm nok, og hvor lang tid bollerne skal have. Jo flere gange du prøver at bage over bål, desto nemmere bliver det!

Hvis du ikke er vant til at bage i en støbejernsgryde, er boller et godt sted at starte. Senere hen kan du bage alverdens ting i den alternative ovn.

Tip! Støbejernsgryder fås i forskellige udformninger og størrelser, og de kan fås både med og uden fødder. Med fødder står de bedre fast, hvis man stiller dem direkte i bålet. Dog kan fødderne være rigtigt meget i vejen, hvis gryden skal stå på en grillrist. Fordele ved støbejernsgryder En af de store fordele ved støbejernsgryder er, at de kan klare langt højere temperaturer end almindelige bålgryder, uden at der brændes hul i bunden. Støbejernsgryder er også langt bedre til at fordele varmen og efterfølgende holde på varmen. Det betyder, at man nemmere undgår, at enkelte dele af gryden er varme og resten er kolde – de fleste har formentligt prøvet, at den ene del af panden er alt for varm, mens den anden kun er lunken. Det betyder dog også, at man skal være forsigtig, fordi støbejernsgryden kan være rigtigt varm i lang tid efter, den er taget af bålet. Alligevel er det lige præcis den egenskab, vi gerne vil udnytte, når vi skal bruge gryden som en lille ovn.

Tip! Hvis du har brug for at bage noget, der tager lidt længere tid end boller, så kan du skrabe flere gløder hen omkring gryden for at give lidt varme fra siderne og for at holde varmen inde i gryden.

Der gælder det samme med boller i støbejernsgryde, som når man ellers laver mad over bål: Opmærksomhed. Det er derfor vigtigt, at man holder øje med sine boller og en gang imellem lige tager dem op, kigger på dem og tager en vurdering af, hvordan de ser ud. Hvis de begynder at få nok i bunden, men ikke i toppen, så flyt gryden væk fra det varme underlag. Gryden i sig selv holder godt på varmen og er varm længe, så hvis først bollerne begynder at få for meget, kan det være svært at stoppe processen – det gælder derfor om at være tidligt ude.

WIDE

Fremgangsmåde

OKTOBER — 2021

WIDE

Aktiviteter til de kolde efterårsaftener Nu nærmer tiden sig, hvor spejdermøderne for det meste starter, når solen er gået ned. Alligevel er det fedt stadig at kunne være udendørs! Her er tre aktiviteter, som kan inspirere dig til spejdermødet i det fri. Tekst Rikke Knudsen Foto Morten Hatting Voltelen, Morten Bjerrum Larsen og Gustav Utke Kauman

Perler i ler Brændte perler i ler eller træ I forbindelse med de kolde tider vi går i møde, er det fedt at kunne bruge bålet som en del af spejdermødets aktiviteter. Madlavning er formentlig den mest kendte aktivitet, men her får du endnu et bud på, hvad du og dine spejdere kan lave i bålets flammer.

Materialer: · Ler · Metaldåse med låg, som passer til antallet af perler (evt. småkagedåse) · Glødebål · Handsker · Savsmuld · Akrylmaling, hvis I vil male perlerne efterfølgende Formning af lerperler: 1. Ælt leret. 2. Del leret op i den størrelse, du vil have dine perler i. 3. Lav et hul i perlen, f.eks. ved at stikke en pind eller en tændstik igennem leret. 4. Hvis du har lyst, kan du dekorere perlen ved at presse et mønster i leret. 5. Perlen skal efterfølgende tørre en uges tid på noget avispapir. Tørreprocessen gør, at perlen ikke revner så let.

Brænding af perler: 1. Perlerne lægges ned i dåsen, som du har fyldt med savsmuld. Perlerne skal være dækket af savsmuld og ikke ligge op ad hinanden. 2. Stil dåsen med låg i gløderne i mindst 2 timer. 3. Bagefter tages dåsen ud af bålet og køles af. 4. Vil du male perlerne? Så er det nu. 5. Træk en snor igennem perlerne og brug dem eventuelt som tørklædering.

AKTIVITETER

TIP! → Perlerne kan sættes på en stor og bruges som tørklædering, til juledekorationer, som udsmykning til uniformen eller på patruljestanderen.

Materialer: · Ståltråd · Stålbørste · Olie · Bålhandsker · Firkantede stykker træ med hul i · Sav · 3 mm træbor · Sandpapir

WIDE

Træperler Sådan gør du: 1. Sav de firkantede træstykker - ca. 1-2 cm. 2. Bor huller i midten og saml stykkerne på en ståltråd. 3. Ifør dig bålhandsker og læg ståltråden med træperlerne ind i bålet. 4. Perlerne skal blive forkullede, før de tages ud. (Pas på den varme ståltråd!) OBS! Perlerne skal ikke brændes helt igennem, men bare forkulles. Det tager ca. 5 minutter. 5. Når perlerne er kølet af, børstes de med en stålbørste – efterfølgende slibes de endnu mere runde med sandpapir. Smør dem eventuelt med olie.

Kodeforløb Hvad er en kode?! Start ud med at lave et lille oplæg, hvor du fortæller om nogle enkelte typer af koder til spejderne. Her kunne det være morse, A-K kode eller frimurerkode. Hvis du ikke kender nogen koder, så brug Google, hvor du kan læse en masse om mange forskellige typer af koder.

Egne kodehæfter Anden del af forløbet er der, hvor spejderne selv skal i gang. I grupper, makkerpar eller patruljer får de til opgave at lave deres eget kodehæfte, hvor de kan tegne og skrive, hvordan en given kode skal løses. F.eks. hvis du som leder har fortalt om en kode, så kan spejderne lave deres egne noter om, hvordan den fungerer og skal løses.

Eget kodeløb Som sidste del forløbet skal spejderne lave små kodeløb til hinanden. Spejderne skal igen inddeles i grupper, makkerpar eller patruljer, hvorefter de laver et kodeløb til de andre grupper, som skal løses på næste spejdermøde.

OKTOBER — 2021

Det er altid fedt at lave aktiviteter, som holder spejderne i gang. Her er et kodeforløb perfekt!

WIDE

SØLANDSLEJR 2021

Klar,

pirat, Sølandslejr! 21.—28.07

OKTOBER — 2021

Interview og foto

Mange skibe var sat i søen, da sommerens største lejr fandt sted ved Thurøbund d. 21.—28. juli. Årets Sølandslejr bød på vind i sejlene, sol på himlen, kæmpestore smil i spejderansigter og selvfølgelig en hel masse vandaktiviteter, sejlads og søspejd.

Sølandslejren er en tilbagevendende begivenhed i Det Danske Spejderkorps, og i år var det 10. gang, at lejren skulle afholdes. For nogen var årets lejr et godt gensyn, mens den for andre var en helt ny oplevelse.

Og årets Sølandslejr var et længeventet arrangement. For sidste år smed COVID-19 håbet om en stor landslejr over bord, og lejren blev rykket til 2021. Det var derfor op mod 500 glade spejdere, der lagde anker i det sydfynske øhav i slutningen af juli.

Jens Thybo

Sølandslejren bød på fællesskab, bølgeskvulp og store oplevelser for Det Danske Spejderkorps’ mest vandinteresserede spejdere. Fælles for alle de deltagende var, at der var rigeligt med sjove oplevelser – lige fra aktiviteter i den stille vandkant til aktiviteter helt ude på det åbne hav. Så om spejderne kom i Svendborgjolle, kano, piratskib eller med bus, var der masser af gå i gang med.

Bertil Top Simonsen

Victoria Andersen

Frederik Johan Døj

Hvad er det fedeste, du har oplevet på lejren? → Det har været at sejle kapsejlads til De sølympiske lege.

Hvad er det fedeste, der er sket på lejren? → Det fedeste er nok at svømme hver dag og så Slikbiks!

Hvad er det fedeste ved lejren? → Det er sammenholdet og hyggen.

Hvad har ellers været sjovt? → Det har også været fedt at ligge i teltet og hygge, og det har også været hyggeligt at sidde ved lejrbålet om aftenen.

Er det også fedt at komme ud og sejle? → Ja, det er selvfølgelig også rigtig fedt!

15 år 1. Mols Sø

11 år Aalborg Søspejdere

14 år Struer Sø

Hvad laver I mest? → Vi spiller spil, sejler og laver bål.

OKTOBER — 2021

WIDE

SØLANDSLEJR 2021

OKTOBER — 2021

Irene Bøtker

Ida Ellen Petersen

Rebecca Skovlund

Hvad er det fedeste ved at være på Sølandslejr? → Det er at møde en hel masse andre søspejdere og lære dem at kende. Det er også at se, hvordan de sejler, og hvad de sejler i.

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft på lejren? → Jeg har været leder, så det bedste er at lave aktiviteter for spejderne. Og det fedeste er også at mærke det fællesskab og samarbejde, der er med teamet. Det er komme ud, lave en masse ting og komme på eventyr.

Hvad er det fedeste, der er sket på lejren? → At vi er ankommet, og at vi skal til at pakke ud.

17 år Niels Juel Søgruppe

Hvad sejler I i? → Vi er fra Svendborg, så vi sejler da i Svendborgjoller.

20 år Aalborg Søspejdere

11 år 1. Mols Sø

Er I lige ankommet i dag? → Jep, og så skal vi være her til onsdag.

Når du handler hos os, bidrager du til, at børn får oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps, og hele vores udbytte går til arbejdet med børn og unge. Derfor gør du en forskel, når du vælger Spejder Sport.

Uanset om du er helt ny i friluftslivet eller har sovet under åben himmel det meste af dit liv, så er det de færreste, der ikke kan bruge et nyt, godt trick! Wide og Spejder Sport giver her tips og tricks til alt fra pakning af rygsækken og valg af de bedste tursnacks til navigation, båltænding og overnatning i det fri.

NÅR RYGSÆKKEN SKAL PAKKES → Pak soveposen i en drybag for at sikre dig en tør sovepose selv på de vådeste ture. Der er intet bedre end at kunne putte sig i en god, varm sovepose efter en lang dag. Drop derfor den medfølgende kompressionspose og forsøg dig i stedet med en drybag, hvis du holder af at sove tørt. → Små beholdere er en simpel, men effektiv løsning, hvis du vil minimere vægten og fylden af din oppakning. Små plastflasker og lignende kan bruges til at opbevare alt fra shampoo til kakaopulver i mængder, der matcher turens behov. → Poseklemmer er geniale til at holde styr på bardunerne, så de ikke ligger og filtrer sig sammen i teltposen. Rul blot bardunerne fint sammen og sæt klemmen rundt om. Du finder de smarte klemmer i IKEA eller i det lokale supermarked. Som en bonus fungerer de lige så godt til madpakken, når du ikke er på tur, som på bardunerne.

Spejder Sport og Peter Tranevig

→ Tape eller saks er to gode bud på redskaber, der kan gøre bugt med de mange flagrende remme på din rygsæk. Synes du, remmene er for lange, kan du med fordel klippe dem til. Alternativt kan du nøjes med at folde det yderste af remmene sammen og tape dem fast med gaffa eller lignende – så hænger de ikke og generer, når du vandrer.

Foto Morten Bjerrum Larsen

TIPS OG TRICKS TIL TUREN

Tekst

WIDE 34 OKTOBER — 2021

I S S A P

R O F

TIP! Undgå at medbringe en hel rulle gaffa ved i stedet vikle en god mængde om vandflasken, lighteren, vandrestavene eller hvad du nu alligevel propper ned i rygsækken.

MAD PÅ FARTEN → Marcipanbrød er fyldt med fedt, sukker og protein - lige hvad du har brug for på en krævende tur. Desuden fryser marcipan ikke, og du undgår at skulle bide i en stenhård marcipan-is, når du overnatter ude på årets kølige aftener. → Swiss mix, trail mix eller fjeldguf - kært barn har mange navne - er en blanding af nødder, chokoladestykker, rosiner og lignende. Det indeholder masser af energi, og det er både let at forberede og have med på alle slags ture. → Tortillas med peanutbutter eller bønnemos kan give dig en god portion energi og mæthedsfølelse. De er geniale som en hurtig frokost og passer faktisk perfekt i lommen på rigtig mange outdoorbukser!

NEM BÅLTÆNDING → Dyp tændstikkerne i stearin inden turen for at gøre dem vandtætte, styrke flammen og forlænge brændetiden. Så er du garanteret ild i al slags vejr. → En blyantspidser er et overraskende hurtigt og effektivt redskab til at lave spåner til bålet. Den er let at have med og sikrer en hurtig og let optænding. → Tændstålet kaldes også det “moderne flint og stål”. Det fylder lige så lidt som lighteren og tændstikkerne, men du risikerer ikke, at det løber tør for gas eller bliver vådt på vejen. Du får gnister med tændstålet ved at holde magnesiumstangen mod dit optændingsmateriale og gnide den lille stålplade hårdt og hurtigt på magnsiumstangen væk fra dig selv. → Vatrondeller og tamponer består af bomuld, som brænder virkelig godt. Derfor er de - særligt hvis de er dyppet i stearin - en god hjælp til at få startet et bål. → Birkebark brænder formidabelt! Du kan med fordel altid have en lille pose med birkebark på dig, når du bevæger dig ud på tur. Husk dog at passe på naturen og tag kun birkebark fra i forvejen døde træer. → Fnuller fra tørretumbleren er genialt til båltænding. Begynd at gemme det i en pakpose, så du har det, når du skal på tur. → Chips kan overraskende nok også bruges til opstart af bål og ild. Majschips brænder en smule bedre end kartoffelchips, men olieindholdet er i sidste ende det, der vil afgøre effektiviteten.

→ Grovkiks med en god ost og pølse er også en skøn snack/ frokost on-the-go.

WIDE

PASSION FOR

NAVIGATION UDEN KOMPAS

→ Mos på træerne vokser som regel på stammernes nordside, da det gror bedst i den skygge, der findes her. Den viden kan du bruge, hvis du skulle være så uheldig at fare vild uden kompas eller bare vil orientere dig om retningen, når du går. → Myretuer giver ligeledes en indikator for, hvor nord og syd er. Myrerne kan nemlig, modsat mos, bedst lide sol og bygger derfor deres tuer på sydsiden af træerne eller i den sydlige ende af skoven, hvor solen varmer mest. → Fritstående træer hælder ofte mod øst, da vinden i Danmark ofte kommer vestfra og derfor skubber træerne i denne retning. Kronen vil dog oftest være størst mod syd, da det er denne del af træet, der får mest sol.

OKTOBER — 2021

→ Kirketårne er som oftest bygget, så de vender mod vest. Er du i nærheden af en by med en kirke, kan du derfor nemt se hvilken retning, du bevæger dig i. → Nordstjernen kender de fleste nok, men hvordan er det nu liiige, man finder den? Det første, du skal gøre, er at finde stjernebilledet Karlsvognen, som er en del af stjernebilledet Store Bjørn. Karlsvognen minder om en barnevogn med en lille vogn og et langt håndtag. Finder du forenden af vognen, modsat håndtaget, skal du blot tegne en imaginær linje mellem forendens to stjerner og forlænge denne linje ca. 5 gange opad. Nu skulle du gerne støde på en kraftig stjerne på stjernehimlen – her er Nordstjernen og nord.

SOV GODT → Prøv at lægge dig ned på jorden, før du slår teltet op. To graders hældning den forkerte vej er nok til at drive dig til vanvid. → Pak din sovepose ud, når du kommer frem til overnatning. Det giver fyldet i soveposen tid til at løfte sig, så det kan isolere bedre, når du skal krybe i posen for natten. → Få det overstået! Når du mærker, at du skal tisse, så stå op og få det gjort, uanset om det er koldt at kravle ud ad posen. Dels er det svært at falde i søvn, hvis man først mærker trangen, og dels kræver det en masse energi for dig at holde urinen varm i kroppen.

GEAR WIDE

Norsk økse

→ Vildmarksøksen fra norske Øyo er en praktisk økse til alle former for tur, og den er velegnet til sankning af brænde og mindre kløveopgaver. Samtidig har øksen en vægt og størrelse, der gør, at du både kan medbringe den på kano- og vandreturen. Øksehovedet er smedet og hærdet til en hårdhed på 54 – 56 HRC på Rockwell skalaen. Det sikrer, at øksen både holder sig skarp længe og er nem at slibe op. Skaftet er fremstillet i asketræ og er let buet, hvilket sikrer god præcision og virker absorberende, så tunge slag ikke går direkte i arm og albue.

649 kr.

Bukser i særklasse

Den skarpeste kniv i skoven

Mora Garberg er opbygget med et 3,2 mm tykt blad i rustfrit stål med en særlig profilslibning (Scandi-grind), der sikrer, at kniven holder skæret godt og længe. Bladet er gennemgående, og håndtaget er derfor formet omkring dette.

999 kr.

1.499 kr.

849 kr.

Bål cuisine

→ Muurikka Stegeplade 48 er en stor stegeplade i stål, der er perfekt, når der over bål skal laves æg og baked beans til en større gruppe eller steges svampebøffer til spejdergruppen. Muurikka Stegeplade er lavet i varmevalset stål, der giver en god varmefordeling, så du kan udnytte hele pladen til stegning. Pladen er designet til turbrug og kan placeres mellem 3-4 sten eller brændestykker, så den står stabilt over bålet.

599 kr.

OKTOBER — 2021

→ Her er svenske Moras bud på ultimative allround kniv til hårdt friluftsbrug. Den excellerer i alt fra snitteopgaver og klargøring af optænding til flækning af mindre stykker brænde.

→ Bergans Archetype Anorak er en klassisk lang fjeldanorak, der gennem generationer er blevet brugt til fjeld- og skibrug. Modellen er en remake af Bergans første anorak, der kom på markedet i slutningen af 60erne. Som i ”gamle dage” er stoffet slidstærkt, tætvævet og vindtæt, og den eneste forskel er, at metervaren i dag er fremstillet af økologisk bomuld og genanvendt polyester.

Opdateret bæredygtig klassiker

→ Adventure Pants er Asiviks bud på et par slidstærke og strækbare vandre- og friluftsbukser, der er designet til et aktivt friluftsliv. Bukserne er syet i en materialekombination, der giver dig 4-vejs strækbare paneler over lænden, foran og ved knæhaserne, hvor du har ekstra brug for bevægelsesfrihed. Samtidig er bukserne forstærket med den solide Asivik Trekking metervare på bagen, forsiden af knæene og underbenene, hvor sliddet er størst. Bukserne har fire gode lommer med plads til alt det, du gerne vil have lige ved hånden.

→ SPEJDERSPORT.DK

Efterår rimer ikke kun på koldere vejr – det rimer også på nyt gear til gearfreaken!

Webinar

Spejderløb

14. OKTOBER KL. 20.00 — 21.30 → Hør om hvordan Stjernegruppen i Odense blev så stor og bliv inspireret til, hvordan jeres gruppe kan øge jeres egne medlemstal.

30. — 31. OKTOBER → Fenrisløbet, der er et natløb for alle tropsspejdere, er klar til igen at skabe oplevelser udover det sædvanlige! Mere info: web.fenris.info

Vækst i spejdergruppen

Fenrisløbet

Webinar

25. OKTOBER KL. 19.30 — 21.00 → Er du ny på Korpsrådsmødet, eller har du glemt, hvordan weekenden plejer at forløbe? Hør om den store generalforsamling, og hvad du skal forholde dig til undervejs.

8. NOVEMBER KL. 20.00 — 21.30 → I spejdergruppen er det vigtigt at have styr på, hvordan vi arbejder bedst med samværet og fællesskabet.

Sådan foregår et Korpsrådsmøde

Events og lejre

Egemose Festival - Seniortræf 2021

5. — 7. NOVEMBER Egemosecenteret afholder den fedeste festival for seniorer, hvor fokus er på fællesskab og mangfoldighed gennem musik, kunst og fest!

Trivsel og tryghed i fællesskaberne

Events og lejre

Korpsrådsmøde 2021

12. — 14. NOVEMBER → Korpsrådsmødet er tilbage i fysisk form, og vi mødes endnu engang i Billund til Det Danske Spejderkorps årlige generalforsamling. Mere info: dds.dk/krm Spejderløb

24 Silkeborg

12. — 13. NOVEMBER → 24 Silkeborg er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb over 24 timers varighed. Mere info: 24silkeborg.dk Spejderløb

CICERO-løbet

20. — 21. NOVEMBER → Tag på adventurespejdløbet CICERO og få en oplevelse med knald på! Mere info: ciceroløbet.dk

Webinar

Anne Heering Fredskild

Efteråret er fyldt med online webinarer, spejderløb og lederkurser, og det betyder måneder fyldt med sjov, action, trivsel og læring!

30. NOVEMBER KL. 20.00 — 21.00 → Bliv introduceret til den nye version af Woop, og få inspiration til hvordan du kan woope spejdermødet!

Foto

WIDE

KALENDER EFTERÅR OG VINTER

Vil du læse mere om de enkelte arrangementer? Tryk ind på dds.dk/ arrangementer, hvor der står meget mere om alle kurserne.

Webinar

Børn der udfordrer os til spejder

25. NOVEMBER KL 20.15 — 21.35 → Bliv klogere på, hvordan du som spejderleder kan håndtere børn, der udfordrer.

Woopinar: Lær om det nye Woop

AKTIVITETER WIDE

INSPIRATION FRA AKTIVITETSDATABASEN På dds.dk/aktiviteter finder du over 600 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet tre af de mange lege og aktiviteter.

Mads Danqauh og Fredrik Clement Foto

Sådan foregår aktiviteten: 1. Start med at skabe et godt glødebål. 2. Imens gløderne skabes, skal I finde pinde på ca. én meter. 3. Afbark enderne af pindene, så der kan hænges æbler på senere. 4. Skær æblerne i 3 minimeter tykke skiver og fjern kernehuset. 5. Hæng æbleskiverne på den afbarkede pind og hold pinden ind over bålet, indtil æblerne er rynkede og helt tørre. 6. Gem æbleskiverne i lufttætte poser eller dåser, hvor de kan holde over vinteren.

Materialer: · Ler · Tandstikker – er gode til at sætte jeres egne naturmaterialer fast på trolden · Papir · Poser til at samle materialer i · Eventuelt tuscher til at tegne ansigter

Materialer: · Grene · Ni ting fra naturen, som kan findes omkring aktiviteten · Et tæppe

Sådan foregår aktiviteten: Tag en tur i skoven og find nogle gode materialer til at lave trætroldene af. Det kunne fx være agern til øjne, mos til en sweater, græs som hår, strå som øjenbryn, pinde som arme, grankogler som fødder eller en burre som næse – det er kun fantasien, der sætter grænser! Når I kommer tilbage, bruger I materialerne og ler til at bygge de flotteste skovtrolde. Sæt dem rundt omkring på jeres grund og lav eventuelt små huler til dem i jorden eller op ad træer.

Sådan foregår aktiviteten: Aktiviteten handler om, at spejderne skal huske ting fra naturen. Lederen starter med at lave et rudenet af grene med ni felter. Derefter finder lederen ni ting fra den nærtliggende natur, som skal lægges i hvert felt. Patruljerne får så et par minutter til at se rudenettet og naturelementerne, hvorefter det dækkes med et tæppe. Patruljen skal nu selv skabe et rudenet, som er ens med det, lederen havde konstrueret - selvfølgelig med den rigtige placering af tingene fra naturen.

Aktivitetsdatabasen har været under en ordentlig hovedrengøring i løbet af 2021! Alle aktiviteterne er derfor blevet støvet af og gjort endnu bedre.

OKTOBER — 2021

Materialer: · Efterårsæbler · Glødebål · Lange pinde · Dolk · Skærebræt

Leg naturkimsleg 39

Tørrede efterårsæbler

Lav flotte trætrolde

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

KORPSRÅDSMØDET 2021 På de næste 20 sider finder du det formelle mødemateriale til Korpsrådsmødet 2021. Det drejer sig om dags- og forretningsorden, regnskab og budget og lov- og beslutningsforslag. På dds.dk/krm finder du meget mere materiale og information. Både om programmet for weekenden, viden om kandidaterne til korpsledelsen og korpsledelsens beretning for det seneste år.

DAGSORDEN FRA § 36 I LOVHÆFTET 1. Dagsorden for Korpsrådsmøde a. Valg af dirigent og referent b. Godkendelse af mødets forretningsorden c. Beretning fra korpsledelsen d. Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år med tilhørende status til godkendelse samt forelæggelse af forventet regnskab for indeværende år e. Vedtagelse af udviklingsplan f. Behandling af lovforslag g. Behandling af resolutioner og indkomne forslag h. Vedtagelse af budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent i. Valg af spejderchefer j. Valg af øvrige medlemmer til korpsledelsen k. Valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget l. Valg af revisor m. Eventuelt Dagsordenspunkterne, jf. stk. 1, litra i-k, behandles kun, når der er nogen på valg, jf. § 38 samt § 39, stk. 1 og stk. 6, og litra e hvert fjerde og litra f hvert andet år.

§1. Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere Stk. 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på Korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets love og forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for Korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. Stk. 3. Korpsrådet vælger to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere.

§3. Ændringsforslag Stk. 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til lovforslag, forslag til resolutioner, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor. Stk. 2. Der er indrettet en skrive-cafe, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante ressourcepersoner omkring ændringsforslag.

§4. Redaktionsudvalget Stk. 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af 2 formænd, der ikke må være af samme køn, som ikke er medlemmer af Korpsrådet, og fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af Korpsrådet. De fire personer fordeles således: • 3 personer, der vælges iblandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/centre/divisioner • 1 person, der vælges iblandt Korpsledelsens medlemmer. Dirigenterne kan ikke være medlemmer af redaktionsudvalget, men kan deltage i redaktionsudvalgets arbejde. Stk. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og Korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love. Stk. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept. Stk. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som gøres tilgængeligt for alle deltagere. §5. Korpsrådets beslutningsproces Stk. 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede. Stk. 2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om ”ordet til forretningsordenen” og stille opklarende spørgsmål, samt stille forslag til mødets beslutningsprocedure. Stk. 3. Behandling af lovforslag, forslag til resolutioner, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor, samt ændringsforslag: a. Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort præsentere forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b. Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger. c. Hovedreglen er, at det ”mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suveræn afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d. Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at Korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigen-

terne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en særlig viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Stk. 4. Alle afstemninger sker elektronisk efter dirigentens nærmere anvisning. Deltagelse i elektroniske afstemninger sker ved brug af korpsrådsmedlemmernes egne elektroniske enheder (smartphone, tablet eller computer) og forudsætter en brugbar personlig e-mail-konto, der kan tilgås under korpsrådsmødet. Alle medlemmer af Korpsrådet medbringer selv hver sin elektroniske enhed til brug for afstemningerne. Den elektroniske enhed skal være udstyret enten med selvstændig adgang til internettet under Korpsrådsmødet, eller med mulighed for at tilgå et trådløst netværk. Enheden skal på forhånd være opladet. Dirigenterne meddeler hvornår den elektroniske stemmeafgivning begynder, og hvornår den afsluttes. Elektroniske afstemninger betragtes som skriftlige afstemninger, og er således hemmelige. Resultatet af afstemningen oplyses først, når dirigenterne har afsluttet afstemningen. Dirigenterne kan bestemme, at afstemninger kan gennemføres på anden måde, hvis dirigenterne finder det forsvarligt og hensigtsmæssigt. Stk. 5. Alle lovforslag, forslag til resolutioner, forslag i øvrigt, eller ændringsforslag, som vedtages af Korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget. §6. Regler for afstemninger Stk. 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (Det Danske Spejderkorps Love § 34). Stk. 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed, dvs. flere stemmer for end imod. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8). Stk. 3. Ved valg af spejderchefer, korpsledelse og valgudvalg henvises til bestemmelserne i korpsets love (Det Danske Spejderkorps Love § 38 - § 41). Valg af spejderchefer, korpsledelse og valgudvalg sker altid ved skriftlig afstemning, jf. § 7, stk. 4. §7. Fortolkning af forretningsorden Stk. 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

§2. Indflydelsestorvet og debatter jf. dagsorden Stk. 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes på Indflydelsestorvet. Det omfatter dagsordenspunkterne om beretning, regnskab, udviklingsplan, lovforslag, forsalg til resolutioner, forslag i øvrigt, budget, kontingent og forslag til revisor. Stk. 2. Indflydelsestorvet er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej. Stk. 3. På Indflydelsestorvet bliver debatterne styret af et antal facilitatorer. Facilitatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten. Facilitatoren kan beslutte at lade flere forslag debattere på samme tid, såfremt disse forslag berører de samme emner og/eller bestemmelser i korpsets lovgivning. Facilitatoren gør tydeligt opmærksom på, hvilke emner og forslag der debatteres i den pågældende debat. Stk. 4. Finder dirigenterne, eller en facilitator for en debat, en deltagers ytringer for utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis deltageren ikke retter sig efter dirigenternes, eller facilitatorens, påtale, kan disse fratage den pågældende deltager ordet. Dirigenterne, eller facilitatoren, kan derefter nægte deltageren ordet til fortsat debat på Korpsrådsmødet. Stk. 5. Såfremt tre deltagere i en debat ønsker et skriftligt referat af spørgsmål og tilhørende svar i debatten, skal disse deltagere udarbejde dette referat. Referatet godkendes af facilitatoren. Det godkendte referat sendes i tekstdokument (Word eller lign.) til info@ dds.dk senest lørdag den 13. november 2021 kl. 19.00. Referatet offentliggøres sammen med beslutningsdokumentet på www.dds.dk/krm.

Stk. 3. Ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 13. november 2021 kl. 19.00 pr. mail til info@dds.dk. Der kan ikke stilles ændringsforslag mundtligt. Stk. 4. Lørdag den 13. november 2021 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbegynder arbejdet med beslutningsdokument herunder afstemningsrækkefølge.

KORPSRÅDSMØDET 2021

FORRETNINGSORDEN — KORPSRÅDSMØDE 2021

LEDELSESBERETNING 2020 FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS 2020

var et begivenhedsrigt år for Det Danske Spejderkorps. Fællesskabet og aktiviteter i vores mere end 420 grupper, arrangementer og centre blev udfordret af en global pandemi, der i store perioder af året umuliggjorde spejderarbejde. Samtidig aktualiserede corona-pandemien også behovet for fællesskab og friluftsliv. Danskerne flokkedes ud i naturen, og spejderideen står stærkere end længe. Det lykkedes således også at fastholde medlemstallet, og Det Danske Spejderkorps tæller fortsat over 35.000 medlemmer, der ugentligt går til spejder. Her skaber over 6.000 frivil-

lige spejderledere rammerne for det attraktive spejderliv gennem alt fra det ugentlige spejdermøde til ture, sommerlejre, kursus- og uddannelsestilbud og vilde adventurespejd-løb. På trods af pandemien: ”Er vi spejder eller ej? Mukker vi, når det gælder? Nej!” Pandemien udfordrede også korpsets økonomi. En række indtægtskilder blev ramt, og det vanskeliggjorde en i forvejen udfordrende økonomisk situation, hvor ledelsen har sat ind på at rette økonomien op og skabe balance i korpsets økonomi efter en årrække med underskud. Alligevel er det lykkedes at tage et første skridt imod en bedre økonomi. Korpsets regnskab for 2020 viser såle-

des et driftsoverskud før afskrivninger og finansielle poster på i alt t.kr. 1.413 mod et budgetteret overskud på t.kr. 676 og et underskud i 2019 på t.kr. 4.023. Resultatet efter afskrivninger og finansielle poster viser dog et underskud på t.kr. 3.036 mod et budgetteret underskud på t.kr. 3.174. Corona-situationen har ramt vores omsætning hårdt. De vigtigste negative påvirkninger er på kurser og aktiviteter, faciliteter og indtægter fra Spejder Sport. Aflysninger i sidste øjeblik og tomme spejdercentre har kostet dyrt. Men situationen har også betydet uønskede besparelser, primært på kurser og andre aktiviteter for spejderne. Vores ejendomme er lykkedes med at

Morten Hatting Voltelen

Følg med på dds.dk/krm, hvor du løbende vil blive holdt opdateret på Korpsrådsmødet

Foto

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

Foto

Det Danske Spejderkorps har i regnskabsåret 2020 afholdt én indsamling, nemlig en gaveindsamling. I alt udgør gaver kr. 188.001. Gaveindsamlingen er ikke knyttet til en bestemt begivenhed eller aktivitet, men foregår løbende gennem året gennem opfordring til foreningens medlemmer. Opfordringen gives blandt andet på Det Danske Spejderkorps’ facebookside og hjemmeside. De indsamlede midler anvendes til fordel for Det Danske Spejderkorps’ arbejde for at fremme spejderaktiviteter i hele Danmark. Der har i tilknytning til indsamlingen været administrative udgifter for i alt kr. kr. 3.400. Der har ikke været foretaget hus- eller gadeindsamling.

Begivenheder efter balancedagen Corona-situationen udfordrer også korpsets økonomi i 2021. Således har det ikke været muligt at udleje korpsets ejendomme i første kvartal, ligesom Spejder Sports butikker har været lukket de første to måneder af året. Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor omsætningsnedgangen samlet vil blive i 2021, men størstedelen af indtægterne fra ejendomme ligger dog i sommerperioden, hvor der stadig er uklare retningslinjer for spejderarrangementer. Vores forventning er en gradvis normalisering i takt med udrulningen af vacciner. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage et pålideligt skøn over den samlede effekt, COVID-19 vil få på Det Danske Spejderkorps og det endelige resultat for 2021. Det Danske Spejderkorps har på den baggrund et fortsat fokus på styring af udgifterne, således at Det Danske Spejderkorps også i fremtiden kan være godt rustet til fremadrettede indsatser.

Jens Thybo

KORPSRÅDSMØDET 2021

reducere omkostningerne betragteligt – blandt andet ved så vidt muligt at udskyde vedligehold. Corona har kostet meget på aktivitetsfronten, men på den korte bane er den økonomiske effekt af corona nogenlunde neutral. Andre besparelser og driftsoptimeringer er dermed den primære årsag til det forbedrede driftsresultat, bl.a. besparelser på personaleudgifter, forbedret resultat af lotteri, projekter og i Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) samt en lang række mindre besparelser og optimeringer af driften. Det er en opgave, der har krævet hårdt arbejde af medarbejdere og frivillige i Det Danske Spejderkorps, og vi er taknemmelige for indsatsen.

Opsummering Ledelsen i Det Danske Spejderkorps er særdeles optaget af at skabe en sund økonomisk balance i korpset. Også i de kommende år bliver vi økonomisk nødt til at sætte forsigtighed og langsigtethed i højsædet i såvel budgettering som økonomiopfølgning. Vi ser fortsat ind i en langsigtet indsats, hvor det kan tage flere år at vende økonomien i korpset. Vi konstaterer imidlertid, at årets resultat er et godt skridt på vejen mod en sund økonomisk balance, ikke mindst på baggrund af corona-situationen. Vi vurderer således at resultatet er tilfredsstillende og vil gerne udtrykke vores taknemmelighed til de mange frivillige og ansatte i korpset, der har bidraget til resultatet under særdeles vanskelige vilkår.

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

5-ÅRS OVERSIGT 2019

2018

2017

2016

DKK 1.000

Kontingenter

9.340

9.083

9.027

8.905

8.852

Ejendomme

3.299

5.964

5.645

5.052

6.202

Tipstilskud

8.664

8.647

8.594

8.299

7.887

40.174

11.510

15.389

18.004

15.178

12.924

32.813

39.083

81.444

37.434

35.865

-253

-597

-136

-82

-97

-4.760

-6.874

-6.403

-6.374

-6.037

Spejdernes Lejr Øvrig omsætning OMSÆTNING I ALT Vareforbrug Ejendomsudgifter Personaleudgifter

-13.514

-15.142

-13.685

-13.207

-12.375

Andre eksterne omkostninger

-12.873

-20.493

-22.777

-20.698

-19.779

-40.174

-31.400

-43.106

-83.175

-40.361

-38.288

Spejdernes Lejr OMKOSTNIGER I ALT Resultat før finansielle poster og afskrivninger

1.413

-4.022

-1.731

-2.927

-2.423

Afskrivninger og finansielle poster

-4.449

-1.802

-481

2.701

3.037

ÅRETS RESULTAT

-3.036

-5.825

-2.212

-226

614

Ejendomme

25.239

27.293

29.589

30.545

28.424

Aktier i Spejder Sport A/S

51.000

53.546

48.261

923

945

1.648

1.703

5.737

11.189

4.144

6.417

2.710

6.067

Værdipapirer Likvider

2020 DKK 1.000

Øvrige aktiver

4.680

12.042

12.871

13.805

15.036

AKTIVER I ALT

93.031

95.424

101.525

102.309

103.525

Egenkapital

78.827

81.863

87.688

91.893

92.119

5.742

6.572

7.254

1.266

1.322

450

1.021

1.260

1.665

2.072

Hensættelser Langfristet gæld Kortfristet gæld

8.012

5.968

5.323

7.485

8.012

PASSIVER I ALT

93.031

95.424

101.525

102.309

103.525

ANTAL MEDLEMMER **

35.843

35.667

35.838

36.175

35.980

29.149

29.141

29.467

29.922

29.987

ANTAL MEDLEMMER U/30ÅR**

* Ændring i regnskabspraksis for indregning af Spejder Sport A/S i driftsresultet i 2018 og frem. Tidligere år i oversigten er ikke tilrettet. ** medlemstal ej revideret

1. JANUAR — 31. DECEMBER 2020

REGNSKAB 2020

BUDGET 2020

REGNSKAB 2019

DKK 1.000

Kontingenter

9.340

9.360

9.083

Ejendomme

3.299

6.959

5.964

Tipstilskud

8.664

7.800

8.647

Øvrig omsætning

11.510

17.096

15.389

32.813

41.215

39.083

OMSÆTNING

OMSÆTNING I ALT OMKOSTNINGER Vareforbrug Ejendomsudgifter

-253

-597

-4.760

-5.107

-6.874

Personaleudgifter

-13.514

-13.424

-15.142

Andre eksterne omkostninger

-12.873

-22.008

-20.493

-31.400

-40.539

-43.106

1.413

676

-4.022

Af- og nedskrivninger

-4.494

-3.700

-3.002

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

-3.081

-3.024

-7.024 1.515

OMKOSTNINGER I ALT RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER OG FINANSIELLE POSTER

KORPSRÅDSMØDET 2021

RESULTATOPGØRELSE

FINANSIELLE POSTER Spejdersport A/S Finansielle indtægter FINANSIELLE UDGIFTER FINANSIELLE POSTER I ALT

0 0

105

-53

-150

-420

-150

1.200

-3.036

-3.174

-5.825

-3.036

-3.174

-5.825

Årets resultat fordeles således: OVERFØRT RESULTAT

NOTE Det Danske Spejderkorps’ regnskab er fra og med i år opdelt i hhv. et eksternt, formelt regnskab, der revideres og godkendes samt et internt regnskab, der giver mulighed for at give mere transparens og en mere detaljeret indsigt i korpsets økonomi, samtidig med at det skaber mere effektive arbejdsgange. Find det interne regnskab på dds.dk

ÅRETS RESULTAT

0 98

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

BALANCE AKTIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2020

REGNSKAB 2020

REGNSKAB 2019

DKK 1.000

25.239

27.293

2.393

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme IT-installationer og udstyr Maskiner MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Tilknyttede virksomheder (Spejder Sport A/S) Bloklån efterskoler

164

212

25.403

29.898

51.000

700

1.600

Lån til grupper afdrag efter 2020

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

51.700

52.610

ANLÆGSAKTIVER I ALT

77.103

82.508

Varelager Debitorer, grupper og divisioner Tilgodehavende udbytte fra tilknyttet virksomhed

637

674

1.408

3.760

1.515

Værdipapirer

923

945

Bloklån efterskoler

500

Andre tilgodehavender

1.261

1.893

Likvide beholdninger

11.189

4.114

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

15.928

12.916

AKTIVER I ALT

93.031

95.424

REGNSKAB 2020

REGNSKAB 2019

DKK 1.000

Egenkapital

26.929

29.965

Opskrivningshenlæggelser på aktiver

51.898

EGENKAPITAL

78.827

81.863

1.065

1.088

Lån til grupper afdrag 2020

BALANCE PASSIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2020

EGENKAPITAL

Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer Overskud Spejdernes Lejr 2017 FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER Bankgæld

570

386

4.107

5.098

5.742

6.572

854

Feriepengeforpligtelse

450

167

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

450

1.021

Bankgæld

863

614

Kreditorer

1.366

2.826

Feriepengeforpligtelse Anden gæld KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER I ALT

278

554

5.506

1.974

8.012

5.968

93.031

95.424

BUDGET 2022

BUDGET 2021

DKK 1.000

INDTÆGTER

UDGIFTER

INDTÆGTER

21.970

-8.797

20.386

-8.395

Korpsråd, korpsledelse, divisioner & netværk

1.500

-2.636

1.500

-2.630

Faciliteter

5.849

-4.777

6.696

-5.538

Services til grupper

3.768

-4.828

3.700

-4.750

Relationer & medlemskaber

350

-1.699

440

-1.625

Spejdernes Administrationsfællesskab

1.911

-6.920

2.190

-7.346

3.785

-5.285

3.170

-4.570

Korps

Kurser og uddannelse Kommunikation Projekter I alt

UDGIFTER

185

-1.684

150

-1.690

1.670

-2.780

2.395

-3.395

40.988

-39.405

40.627

-39.939

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER

1.583

KORPSRÅDSMØDET 2021

BUDGET FOR 2020

688

Spejdersport A/S Øvrige finansielle poster

Af- og nedskrivninger Finansielle poster og afskrivninger Finansielle poster og afskrivninger i alt Årets resultat

På dds.dk/krm kan du finde et udvidet og kommenteret budget for 2022 som følger samme opstilling og logik som det interne regnskab.

-2.310

-270 -2.900

-3.170

-2.250

-3.100

-667

-2.412

NOTE

-210 -2.100

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

FORECAST

Korps

ESTIMAT 2021

BUDGET 2021

RESULTAT

DKK 1.000

12.911

2020

14.135

11.991

Korpsråd, korpsledelse, divisioner & netværk

-645

-1.130

-518

Faciliteter

-330

1.158

-823

-1.007

-1.050

-1.071

-849

-1.185

-835

-5.080

-5.156

-5.703

Kurser og uddannelse

-1.374

-1.400

-1.011

Kommunikation

-1.469

-1.540

-1.318

Services til grupper Relationer & medlemskaber Spejdernes Administrationsfællesskab

-294

-1.000

-220

Resultat før finansielle poster og afskrivninger

Projekter

3.087

688

1.413

Spejdersport A/S

2.000

Øvrige finansielle poster Af- og nedskrivninger Finansielle poster og afskrivninger i alt

Årets resultat

NOTE TIL RESULTAT 2018 Intern korpsleje er ikke medtaget i resultatet for 2018, da den interne korpsleje ikke medgår i budget 2019 og 2020.

Fastsættelse af kontingent for 2022 Kontingentet fastsættes til kr. 321,00 hvilket svarer til en regulering på kr. 3,00. Kontingentet opkræves i 3 rater a kr. 107,00 Korpskontingentet for 2022 fastsættes med 2021 som udgangspunkt (kr. 318,00) og forhøjes svarende til nettoprisindeks for juli 2021 afrundet.

-124

-200

-1.950

-2.900

-4.495

-74

-3.100

-4.449

3.013

-2.412

-3.036

5-ÅRS OVERSIGT

2019/2020 2018/2019

2017/2018

2016/2017 2015/2016

DKK 1.000

43.664

46.711

45.334

46.862

44.273

1.365

4.671

3.550

5.914

5.792

-91

-245

-343

271

431

Årets resultat

1.092

3.738

2.621

5.286

4.878

Balancesum

97.825

94.006

92.863

78.741

71.462

1.467

2.728

23.649

2.074

1.305

56.308

56.730

54.053

53.546

48.261

BRUTTOFORTJENESTE Driftsresultat Resultat af finansielle poster

Investeringer i materielle aktiver Egenkapital Gennemsnitligt antal medarbejdere NØGLETAL Egenkapitalforrentning (%) Soliditetsgrad (%)

Valg af revisor Korpsledelsen indstiller korpsets nuværende revisor Deloitte til genvalg.

1,93

6,75

4,87

10,38

10,6

57,56

60,35

58,21

67,53

KORPSRÅDSMØDET 2021

SPEJDERSPORT

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

L1: FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS KAPITEL I. VEDTÆGTERNES ANVENDELSESOMRÅDE § 1. Disse vedtægter gælder for alle dele af Det Danske Spejderkorps. KAPITEL II. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ FORMÅL OG ARBEJDSGRUNDLAG § 2. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. § 3. Det Danske Spejderkorps arbejder ud fra følgende overordnede principper: a) Det Danske Spejderkorps søger at skabe et spændende og udviklende miljø for børn og unge. b) Det Danske Spejderkorps søger at fremme samarbejdsevne og arbejdsglæde gennem gruppe- og patruljevirksomhed. c) Det Danske Spejderkorps vil give spejderne kendskab til naturen og lyst til at værne om den ved at give spejderne lejlighed til at dyrke friluftsliv. d) Det Danske Spejderkorps søger gennem teoretisk og praktisk arbejdsstof at opøve færdigheder, som både spejderne og deres medmennesker kan have glæde af. e) Det Danske Spejderkorps søger at give spejderne samfundsforståelse og viden om Danmark. Gennem Det Danske Spejderkorps’ tilknytning til den internationale spejderbevægelse gives der spejderne mulighed for kontakt med andre landes ungdom, natur og kultur. § 4. Det Danske Spejderkorps anvender denne spejderlov og dette spejderløfte: Spejderloven: Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for: • at finde sin egen tro og have respekt for andres • at værne om naturen • at være en god kammerat • at være hensynsfuld og hjælpe andre • at være til at stole på • at høre andres meninger og danne sine egne • at tage medansvar i familie og samfund Spejderløftet: Jeg lover at holde spejderloven § 5. Det Danske Spejderkorps tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at Det Danske Spejderkorps’ voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. KAPITEL III. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ ORGANISATION § 6. Det Danske Spejderkorps er en børneog ungdomsorganisation, der består af en landsorganisation, jf. § 7-§ 10, og af enheder, jf. Stk. 3, der er anerkendt efter Kapitel X. Stk. 2 Det Danske Spejderkorps’ arbejde udøves gennem enhederne.

Stk. 3 Det Danske Spejderkorps’ enheder er: a) Grupper, jf. § 11-§ 15 b) Divisioner, jf. § 16-§ 21 c) Øvrige enheder, jf. § 22-§ 26 Landsorganisationen § 7. Landsorganisationen er en selvstændig og fælles forening der omfatter Det Danske Spejderkorps' enheder. Stk. 2 Foreningens navn er “Det Danske Spejderkorps”. I disse vedtægter omtales foreningen som landsorganisationen. Stk. 3 Landsorganisationen er landsdækkende, men har hjemsted i Københavns Kommune. § 8. Landsorganisationens formål er at varetage den overordnede ledelse og koordinering af spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps, og at understøtte spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps’ enheder. § 9. Landsorganisationens øverste myndighed er landsorganisationens generalforsamling (korpsrådet), jf. Kapitel VII. § 10. Landsorganisationen ledes af en korpsledelse (landsorganisationens bestyrelse), jf. Kapitel V. Grupperne § 11. Grupperne er selvstændige enheder (foreninger), der er en del af Det Danske Spejderkorps. For at være en del af Det Danske Spejderkorps, skal gruppen være anerkendt, jf. Kapitel X. § 12. Gruppernes opgave er at drive det primære spejderarbejde for børn og unge i gruppens lokalområde, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II. § 13. En gruppe hører organisatorisk under og skal være medlem af en division. Stk. 2 Gruppen vælger selv, hvilken division den vil være medlem af. Gruppens optagelse i divisionen skal dog godkendes af divisionsledelsen. § 14. Gruppens øverste myndighed er gruppens generalforsamling (grupperådet), jf. Kapitel VII. § 15. Gruppen ledes af en gruppebestyrelse (gruppens bestyrelse) og en eller flere gruppeledere (enhedsledere), jf. Kapitel V. Divisionerne § 16. Divisionerne er selvstændige enheder (foreninger), der er en del af Det Danske Spejderkorps. For at være en del af Det Danske Spejderkorps, skal divisionen være anerkendt, jf. Kapitel X. § 17. En division omfatter grupper og øvrige enheder i et samlet geografisk område eller inden for et interessefællesskab. Grupper og øvrige enheder, der har hovedaktivitet i divisionens geografiske område eller inden for divisionens interesseområde, kan være medlemmer af divisionen. § 18. Divisionernes opgave er, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II, at: a) understøtte udvikling og drift af spejderarbejdet i de enheder, der er medlem af divisionen;

b) facilitere netværk mellem de enheder, der er medlem af divisionen; og c) understøtte kommunikationen mellem divisionens enheder og korpsledelsen samt landsorganisationen. § 19. En division hører organisatorisk under og er medlem af landsorganisationen. Stk. 2 Divisionens optagelse i landsorganisationen skal godkendes af korpsledelsen. § 20. Divisionens øverste myndighed er divisionens generalforsamling (divisionsrådet), jf. Kapitel VII. § 21. Divisionen ledes af en divisionsledelse (divisionens bestyrelse), jf. Kapitel V. Øvrige enheder § 22. Øvrige enheder er spejdercentre, større arrangementer og andre selvstændige enheder (foreninger), der ikke er grupper eller divisioner, og som er en del af Det Danske Spejderkorps. For at være en del af Det Danske Spejderkorps, skal enheden være anerkendt, jf. Kapitel X. § 23. Øvrige enheders opgave er at drive spejderarbejde i andre former eller under andre rammer end i grupperne og divisionerne, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II. Øvrige enheder er dog fortsat underlagt Det Danske Spejderkorps' generelle principper for spejderarbejde. § 24. Øvrige enheder hører organisatorisk under og skal være medlem af landsorganisationen eller en division. Stk. 2 Enheden vælger selv, hvilken division den vil være medlem af, eller om den vil være direkte medlem af landsorganisationen. Enhedens optagelse i divisionen eller landsorganisationen skal dog godkendes af henholdsvis divisionsledelsen eller korpsledelsen. § 25. Øvrige enheders øverste myndighed er enhedens generalforsamling, jf. Kapitel VII. § 26. Øvrige enheder ledes af enhedens bestyrelse og eventuelt en eller flere enhedsledere. Enheden kan selv vælge, om enheden ønsker at udpege en eller flere enhedsledere til at lede enheden sammen med bestyrelsen, jf. Kapitel V. Enhedernes selvstændighed og indbyrdes forhold § 27. Enhederne er selvstændige juridiske enheder med egen ledelse. Landsorganisationen og de overordnede organer, jf. § 30 har således ikke ledelsesbeføjelser over enhederne. Enhederne skal dog opfylde disse vedtægter og de overordnede organers beslutninger truffet i henhold til vedtægterne for at blive og forblive anerkendte enheder samt opretholde medlemskab af Det Danske Spejderkorps, jf. Kapitel X. Stk. 2 Landsorganisationen og de enkelte enheder hæfter ikke for andre enheders økonomiske dispositioner eller gæld. De enkelte enheder hæfter ikke for Landsorganisationens økonomiske dispositioner eller gæld.

Internationale tilknytninger § 32. Det Danske Spejderkorps er en selvstændig virkende, dansk organisation, der udøver spejderarbejde med udgangspunkt i den globale spejderbevægelses ideer. Stk. 2 Det Danske Spejderkorps’ kvindelige medlemmer er tilknyttet The World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS). Stk. 3 Det Danske Spejderkorps’ øvrige medlemmer er tilknyttet The World Organization of the Scout Movement (WOSM). Stk. 4 Tilknytningen til de internationale organisationer, jf. Stk. 2 og Stk. 3, udøves gennem de tilsvarende danske fælles organisationer. KAPITEL IV. SPEJDERNE I DET DANSKE SPEJDERKORPS Spejdere § 33. Det Danske Spejderkorps kan som medlemmer (spejdere) optage børn, unge og voksne, der lover at holde spejderloven. § 34. Spejderne i Det Danske Spejderkorps er medlemmer i enhederne. Stk. 2 Indmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til enheden. Hvis spejderen ikke er myndig, skal indmeldelsen bekræftes af spejderens værge. Stk. 3 Alle spejdere skal betale et personligt kontingent der, hvor de er medlem. Kontingentet skal årligt mindst udgøre det beløb, som er nødvendigt for at opnå økonomisk støtte fra udlodningsmidlerne. Stk. 4 Medlemskab ophører, når spejderen udmelder sig ved skriftlig henvendelse til sin enhed, eller hvis spejderen ekskluderes, jf. § 87. Spejderledere § 35. For at blive udnævnt til spejderleder skal man være medlem i en enhed og fyldt 15 år, samt kunne godkendes af landsorganisationen. § 36. Enhedens bestyrelse har ansvaret for at udnævne det nødvendige antal spejderledere til at drive spejderarbejdet. Bestyrelsen har i den forbindelse også ansvaret for at de udnævnte spejderledere lever op til lovgivningens krav til personer, som arbejder med børn og unge.

KAPITEL V. BESTYRELSER OG LEDERGRUPPER § 37. Reglerne i dette kapitel gælder for bestyrelser og ledergrupper i landsorganisationen og i alle enheder, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Landsorganisationens og enhedernes ledelsesstruktur § 38. Landsorganisationen og divisionerne ledes hver af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse af henholdsvis landsorganisationen og divisionen inden for rammerne af den vedtagne udviklingsplan, jf. § 55. Stk. 2 Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, jf. reglerne i Kapitel VI Stk. 3 Bestyrelsen beslutter selv den øvrige ledelsesstruktur. Stk. 4 Bestyrelsen skal sikre, at eventuelle udvalg, projektgrupper og andre kollektive ledelsesorganer, som arbejder under bestyrelsens ansvar, iagttager principperne om diversitet, jf. § 48 - § 52. § 39. Grupper og øvrige enheder ledes hver af en bestyrelse og en eller flere enhedsledere. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af enheden. Enhedslederne varetager den overordnede ledelse og koordinering af det daglige spejderarbejde i enheden. Dog kan øvrige enheder vælge at både bestyrelsens og enhedsledernes ansvar og opgaver kun varetages af en bestyrelse. Stk. 2 Bestyrelsen vælges af enhedens generalforsamling efter de regler, der gælder for den type af enhed, jf. reglerne i Kapitel VII. En enhedsleder der ikke er medlem af bestyrelsen, kan deltage med taleret uden stemmeret til bestyrelsesmøderne. Stk. 3 Enhedslederne vælges af enhedens spejderledere. Bestyrelsen er ansvarlig for gennemførelse af valget. Efter valget godkendes enhedslederne af enhedens bestyrelse. Hvis en enhedsleder ikke kan godkendes af enhedens bestyrelse, foretages nyt valg. Stk. 4 Bestyrelsen udpeger sammen med enhedslederne en ledergruppe, der består af enhedslederne samt en eller flere øvrige spejderledere, jf. § 36, til at varetage planlægningen, ledelsen og udførelsen af det daglige spejderarbejde i enheden. Stk. 5 Enhedens bestyrelse beslutter selv enhedens øvrige ledelsesstruktur. Stk. 6 Bestyrelsen skal ved beslutningen om ledelsesstruktur og sammensætning af ledergruppen iagttage principperne om diversitet, jf. § 48- § 52.

Enheden skal i tillæg hertil selv fastsætte: Stk. 2 a) Enhedens navn b) Enhedens hjemstedskommun Stk. 3 Enheden kan i tillæg hertil selv fastsætte: a) Antallet af medlemmer af enhedens bestyrelse, hvilket kan fastsættes som et fast eller øverste antal, der dog ikke kan være mindre end hvad der fremgår af § 67, Stk. 2, litra b), og ikke større end det maksimale antal, der fremgår af § 67, Stk. 2. b) For øvrige enheder: Bestemmelser om, at den øvrige enheds bestyrelse, ud over de valgte bestyrelsesmedlemmer (jf. § 67 og § 68), skal bestå af en eller flere personer der er udpeget af andre enheder eller eksterne organisationer, idet de valgte bestyrelsesmedlemmer dog i alle tilfælde skal udgøre flertallet i den øvrige enheds bestyrelse. c) For øvrige enheder: Om enheden ønsker at udpege en eller flere enhedsledere, jf. § 26. En enheds selvstændige ændring af vedtægterne for den forening, der udgør enheden, bortset fra hvad der følger af Stk. 2 og Stk. 3, sidestilles med en beslutning om udmeldelse af Det Danske Spejderkorps, jf. Kapitel X. § 29. En enhed fastsætter selv sit kontingent for de spejdere, der er direkte medlem af enheden, dog under hensyntagen til § 34, Stk. 3. Stk. 2 En division fastsætter desuden et kontingent, der betales til divisionen af de enheder, der er medlemmer af divisionen (divisionskontingent). Stk. 3 Landsorganisationen fastsætter et kontingent, der betales til landsorganisationen af alle enheder (korpskontingent). § 30. Ved overordnet organ forstås den enhed eller landsorganisationen, der organisatorisk ligger over den pågældende enhed, jf. § 11-§ 22. Landsorganisationen er det overordnede organ for divisionen. Divisionen er det overordnede organ for grupper. Det overordnede organ for øvrige enheder er den division eller landsorganisationen, som enheden er tilknyttet, jf. § 24. Stk. 2 Beslutninger, som i henhold til vedtægterne skal træffes af et overordnet organ, træffes af det pågældende overordnede organs bestyrelse, medmindre andet er anført.

Tilknyttede foreninger og fonde § 31. Det Danske Spejderkorps kan tilknytte andre foreninger og fonde, der er selvstændige og uafhængige, og som laver spejderarbejde eller andet tilknyttet arbejde. Stk. 2 Tilknyttede foreninger og fonde er ikke medlemmer af eller enheder i Det Danske Spejderkorps, men kan tilknyttes arbejdet i landsorganisationen og/eller i en eller flere enheder. Stk. 3 Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for tilknytning af sådanne foreninger og fonde.

KORPSRÅDSMØDET 2021

§ 28. Enhedernes vedtægter udgøres af de dele af disse vedtægter, der gælder for den pågældende enhed med tillæg af de beslutninger, der er truffet i henhold til Stk. 2 og Stk. 3.

→

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

Bestyrelsens og ledergruppens ansvar og opgaver § 40. En bestyrelse har over for generalforsamlingen det overordnede ansvar for, a) at ledelsen af enheden sker i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps' formål og arbejdsgrundlag jf. Kapitel II; b) at Det Danske Spejderkorps' vedtægter overholdes; c) enhedens økonomi, herunder budgettering, løbende kontrol og regnskabsaflæggelse; d) opfølgning på generalforsamlingens beslutninger; e) at aktiviteter tilrettelægges og gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder at de af korpsledelsen fastsatte regler jf. § 56, Stk. 2 overholdes; samt f) at lovgivningens almindelige regler overholdes. § 41. Korpsledelsen har i relation til landsorganisationen de ansvarsopgaver der følger af § 40. Korpsledelsen har derudover i relation til Det Danske Spejderkorps til opgave at, a) udstede nødvendige bestemmelser og vejledninger for landsorganisationen og enhederne; b) sikre at opgaver vedrørende eksterne spejderrelationer, samfundsrelationer og administration bliver løst, herunder at foretage udpegninger til eksterne repræsentationer; samt c) afholde periodiske møder med bestyrelsesformænd for divisionerne (divisionschefer) og andre relevante landsdækkende fora for at sikre formidling af arbejdsmetoder vedrørende program og ledertræning og for at sikre muligheden for gensidig erfaringsudveksling og inspiration. Stk. 2 Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøderne offentliggøres inden for 4 uger på landsorganisationens hjemmeside. Referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres, om muligt, på tilsvarende vis eller ved henvisning til det pågældende forums egen hjemmeside, og ellers som løbende information til den øvrige korpsledelse. Stk. 3 Korpsledelsens særlige beføjelser til indstilling til eksklusion, jf. § 87, Stk. 3, og midlertidig udelukkelse, jf. § 88, Stk. 3, skal af korpsledelsen delegeres til et særligt udvalg af korpsledelsens medlemmer, der ikke må udgøre et flertal i korpsledelsen. § 42. Ledergruppen har over for bestyrelsen ansvar for det daglige spejderarbejde. Stk. 2 Enhedslederne formidler samarbejde mellem lederne, koordinerer enhedens daglige spejderarbejde og varetager fælles ledelsesmæssige opgaver med reference til bestyrelsen.

Habilitetskrav § 43. Et flertal af en bestyrelse må ikke være i nær familie med hinanden. Stk. 2 En enheds bestyrelsesformand, kasserer og enhedsleder må ikke være i nær familie med hinanden. Stk. 3 Revisorer må ikke være i nær familie med medlemmer af bestyrelsen eller ledergruppen. Stk. 4 Ved nær familie forstås i disse vedtægter forældre, bedsteforældre, søskende, svigerinder, svogre, søskendebørn, svigerforældre, svigerbørn, ægtefælle, samlever, børn og børnebørn, herunder også børn og børnebørn af ægtefælle eller samlever. § 44. Ingen medlemmer af ledergrupper eller bestyrelser må medvirke ved beslutninger i forhold, der har direkte og væsentlig betydning for medlemmet selv eller medlemmets nære familie. Stk. 2 Divisionsledelsesmedlemmer og korpsledelsesmedlemmer må ikke medvirke ved beslutninger, der har direkte og væsentlig betydning for andre enheder hvor personen er medlem, andre enheder hvori personen er bestyrelsesmedlem, eller andre enheder hvortil personen har en anden væsentlig tilknytning. Alderskrav og myndighed § 45. I hver bestyrelse og ledergruppe i landsorganisationen og enhederne skal flertallet af medlemmerne være fyldt 15 år. § 46. Bestyrelsesformænd, kasserere og enhedsledere skal være fyldt 15 år. § 47. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 15 år. Når et medlem ikke er fyldt 15 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden ved simpel lodtrækning. Diversitet § 48. Det Danske Spejderkorps tilstræber mangfoldighed og lige muligheder for alle. Det Danske Spejderkorps har derfor til hensigt at give alle spejdere – uanset f.eks. køn, alder, religion, kulturel og social baggrund – lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden (princippet om lige muligheder). § 49. Ledelsesfunktioner bør varetages ligeværdigt af to personer, der supplerer hinanden og fremmer lige muligheder jf. § 48 (princippet om dobbeltbesætning). § 50. Bestyrelser og ledergrupper bør sammensættes med højst 2/3 af det samme køn på valg- eller udnævnelsestidspunktet. Målet er ligelig repræsentation mellem kønnene (princippet om 2/3). § 51. Det Danske Spejderkorps tilstræber, at alle aldersgrupper, herunder især unge, er repræsenteret i ledelsen af landsorganisationen og enhederne. Derfor bør bestyrelser og ledergrupper sammensættes, så de

inkluderer repræsentanter, der ikke er fyldt 25 år på det tidspunkt hvor de bliver valgt eller udnævnt (princippet om unges medbestemmelse). § 52. Det Danske Spejderkorps er en organisation under fortsat udvikling, hvor børn, unge og voksne til stadighed skal have nye udfordringer. Medlemmer af bestyrelser og ledergrupper bør derfor jævnligt og mindst hvert 6. år skifte funktion (princippet om seks år). KAPITEL VI. SPEJDERARBEJDET Program og arbejdsstof § 53. Landsorganisationen udarbejder arbejdsstof og vejledninger, samt laver forslag til interessefælleskaber som inspiration til enhedernes arbejde med udgangspunkt i de overordnede principper. § 54. Korpsledelsen har ansvar for at: a) fastsætte vejledende aldersinddelinger for spejderarbejdets udførelse; b) sikre et programtilbud for 3-24-årige spejdere; c) sikre et ledertræningstilbud for spejderledere; og d) sikre at spejderarbejdet opfylder de medlemskrav, der stilles af verdensorganisationerne WAGGGS og WOSM. Udviklingsplaner § 55. Alle enheder samt landsorganisationen skal have en udviklingsplan, som sætter retning for spejderarbejdet. Stk. 2 Landsorganisationens udviklingsplan sætter strategisk retning for hele Det Danske Spejderkorps og dermed også retning for de udviklingsplaner, der skal formuleres i enhederne, samt for hvordan landsorganisationen prioriterer sine ressourcer. Stk. 3 Udviklingsplaner vedtages for en 4-årig periode. Sikkerhedsregler § 56. Alle aktiviteter i Det Danske Spejderkorps skal gennemføres med behørig hensyntagen til sikkerheden for alle medvirkende. Stk. 2 Aktiviteter skal gennemføres under ledelse eller tilsyn af personer, der har kompetencen til at sørge for, at aktiviteten udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 3 I enheder, som ejer eller for længere tid låner eller lejer fartøjer, eller som har eller har til hensigt at have regelmæssige søaktiviteter, skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i enheden, men må gerne bestride andre poster i bestyrelsen. Stk. 4 I det omfang landsorganisationen driver en del af arbejdet til søs, gælder tilsvarende regler som for enhederne. Det søkyndige medlem af korpsledelsen udpeges af korpsledelsen selv blandt de valgte medlemmer af korpsledelsen, jf. § 67-§ 69.

Stk. 5 Korpsledelsen fastsætter regler for sikkerheden ved gennemførelse af særlige aktiviteter samt krav til søkyndige medlemmers særlige opgaver. Ved fastsættelsen af sådanne regler skal korpsledelsen inddrage sagkyndige.

KAPITEL VII. GENERALFORSAMLINGER

Afholdelse af generalforsamlinger § 61. Ordinær generalforsamling for andre enheder end divisioner afholdes hvert år inden den 1. marts. Stk. 2 Divisionens generalforsamling afholdes hvert år i perioden fra den 1. april til den 1. juni. Stk. 3 Landsorganisationens generalforsamling afholdes hvert år i perioden fra den 1.-20. november. Stk. 4 Ekstraordinær generalforsamling efter anmodning jf. § 62, stk. 1, litra b) skal afholdes senest seks uger efter modtagelse af anmodningen. § 62. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter: a) bestyrelsens beslutning, eller b) skriftlig anmodning fra mindst 1/5 del af generalforsamlingens medlemmer til en bestyrelsesformand. Stk. 2 Beslutningen eller anmodningen skal indeholde en angivelse af de punkter, der ønskes behandlet på mødet. § 63. Bestyrelsesformanden indkalder til generalforsamling. Stk. 2 Indkaldelsen til en ordinær generalforsamling skal indeholde: a) Generalforsamlingens dagsorden b) Regnskab for det foregående år med tilhørende status. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor c) Justeret budget for indeværende år og forslag til budget for det følgende år d) Forslag til udviklingsplan (dog kun i de år, hvor udviklingsplanen skal behandles, jf. § 65, Stk. 4) Stk. 3 Generalforsamlingen indkaldes med mindst tre ugers varsel. Datoen for landsorganisationens ordinære generalforsamling annonceres herudover senest den 15. august på landsorganisationens hjemmeside. Stk. 4 Hvis en ekstraordinær generalfor-

samling afholdes efter anmodning jf. § 62, stk. 1, litra b), skal bestyrelsesformanden udsende en indkaldelse senest to uger efter modtagelsen af anmodningen. Stk. 5 Indkaldelsen sendes skriftligt til generalforsamlingens medlemmer samt bestyrelsen. Stk. 6 Kopi af indkaldelsen med dagsorden og bilag fremsendes samtidig til orientering til bestyrelsesformanden for det overordnede organ. § 64. Forslag, der ønskes behandlet på en enheds generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før mødet og sendes til generalforsamlingens medlemmer senest en uge før. Stk. 2 Forslag der ønskes behandlet på landsorganisationens generalforsamling kan fremsættes af enhedernes repræsentanter samt af korpsledelsen, og skal være korpsledelsen i hænde senest den 15. august. Stk. 3 Korpsledelsen fastsætter nærmere retningslinjer for indsendelse af forslag til landsorganisationens generalforsamling. § 65. Dagsorden for en ordinær generalforsamling skal mindst omfatte: a) Valg af dirigent og referent b) Beretning fra bestyrelsen som minimum omfatter i. en opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt ii. en opfølgning på arbejdet med beslutninger, som generalforsamlingen tidligere har truffet c) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse d) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år samt budget for det kommende år til orientering e) Vedtagelse af kontingent for det kommende år f) Behandling af indkomne forslag g) Vedtagelse af udviklingsplan h) Valg til bestyrelsen, jf. § 67-§ 69 i) Valg af revisor, jf. § 70 j) Eventuelt Stk. 2 Dagsorden til divisionens generalforsamling og landsorganisationens generalforsamling skal udover de nævnte punkter i stk. 1 også omfatte: a) Beretninger fra de tilknyttede øvrige enheder jf. § 24 Stk. 3 Dagsorden til landsorganisationens generalforsamling skal udover de nævnte punkter i stk. 1 og 2 også omfatte: a) Godkendelse af forretningsordenen for generalforsamlingen Stk. 4 Dagsordenspunktet om valg til bestyrelsen jf. stk. 1, litra h) behandles kun, når der er nogen på valg. Dagsordenspunktet om vedtagelse af udviklingsplan jf. stk. 1, litra g) behandles kun, når udviklingsplanen skal fornys jf. § 55, Stk. 3.

Generelle bestemmelser § 57. Alle enheder samt landsorganisationen afholder hvert år generalforsamling (rådsmøde). Stk. 2 Alle spejdere og bestyrelsesmedlemmer kan deltage med taleret på en generalforsamling. § 58. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i hver enhed og i landsorganisationen. Stk. 2 Generalforsamlingen i andre enheder end divisioner (grupperådet og rådet i øvrige enheder) består af alle enhedens spejdere. Stk. 3 Divisionens generalforsamling (divisionsrådet) består af to personer fra hver af divisionens enheder. Stk. 4 Landsorganisationens generalforsamling (korpsrådet) består af to personer fra hver af Det Danske Spejderkorps' enheder. Stk. 5 Enhedernes repræsentanter til generalforsamlingerne i landsorganisationen og i divisionerne, jf. Stk. 3 og Stk. 4, udpeges af enhedernes bestyrelser. Repræsentanterne skal være navngivne og skal være spejdere i enheden eller medlem af enhedens bestyrelse. Enhederne skal ved udpegningen iagttage principperne om diversitet, jf. § 48 - § 52. Stk. 6 Udpegningen af enhedernes repræsentanter til generalforsamlingen i landsorganisationen skal ske hvert år senest den 30. juni og skal meddeles til landsorganisationen. Udpegningen gælder for perioden fra 1. juli i udpegningsåret til den 30. juni i det følgende år. Stk. 7 Udpegningen af enhedernes repræsentanter til generalforsamlingerne i divisionerne skal ske hvert år senest den 29. februar og skal meddeles til landsorganisationen samt til den relevante division. Udpegningen gælder for perioden fra 1. marts i udpegningsåret til den 29. februar i det følgende år. § 59. Alle medlemmer af generalforsamlingen (rådsmedlemmer) har stemmeret på generalforsamlingen. Stk. 2 Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde. Stk. 3 En person kan kun have én stemme, uanset om personen har flere funktioner, der giver stemmeret. Stk. 4 Hvis en delegeret til generalforsamlingerne i landsorganisationen eller i divisionerne er forhindret i at møde, kan enhedens bestyrelse

vælge en anden delegeret efter reglerne i § 58, Stk. 5-Stk. 7, idet tidsfristerne for udpegning dog ikke finder anvendelse. § 60. Beslutninger kan kun træffes om de forslag, som fremgår af den udsendte dagsorden. Stk. 2 Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre der er angivet andet Stk. 3 Skriftlig afstemning finder sted, a) når dirigenten beslutter det, eller b) når mindst 1/10 del af de på generalforsamlingen stemmeberettigede ønsker det. Stk. 4 Ved valg, hvor der er mere end en kandidat til en plads, skal afstemningen altid ske skriftligt. Stk. 5 Valg til korpsledelsen sker altid skriftligt.

KORPSRÅDSMØDET 2021

→

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

§ 66. De år, landsorganisationens udviklingsplan skal fornys, jf. § 55, Stk. 3, fremlægger korpsledelsen senest 1. april et oplæg til en 4-årig udviklingsplan. Oplægget offentliggøres samtidig på landsorganisationens hjemmeside. Forslag til ændring af korpsledelsens oplæg til udviklingsplanen, der ønskes behandlet på landsorganisationens generalforsamling behandles som øvrige forslag § 65, stk. 1, litra f). Stk. 2 De år, hvor landsorganisationens udviklingsplan ikke er til vedtagelse, kan væsentlige ændringer af udviklingsplanen eller helt ny udviklingsplan behandles hvis der stilles forslag herom. Generalforsamlingens valg af personer til bestyrelsen § 67. På en ordinær generalforsamling vælges medlemmer til bestyrelsen. Stk. 2 En bestyrelse består af op til 12 medlemmer, medmindre enheden har fastsat andet i henhold til § 28, Stk. 3, herunder a) i korpsledelsen: to bestyrelsesformænd (spejderchefer), der ikke må være af samme køn, samt mindst tre yderligere medlemmer. b) i en enheds bestyrelse: en bestyrelsesformand og en kasserer, samt mindst et yderligere medlem. Valgene til bestyrelsesformand (herunder spejderchefer) og kasserer er direkte valg, der gennemføres særskilt inden valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3 En enheds bestyrelsesmedlemmer vælges blandt enhedens spejdere, der er fyldt 15 år, forældre jf. § 47 og andre interesserede, der er fyldt 15 år. Medlemmer af korpsledelsen vælges blandt enhedernes spejdere, der er fyldt 15 år. Stk. 4 Generalforsamlingen skal sammensætte bestyrelsen, så den opfylder reglerne om habilitet, jf. § 43, og aldersgrænser, jf. § 45 - § 46, samt ved sammensætningen iagttage principperne om diversitet jf. § 48 - § 52. Stk. 5 Enhedernes generalforsamling skal tilstræbe, at bestyrelsen har medlemmer, der er fyldt 15 år men ikke 25 år på valgtidspunktet. Landsorganisationens generalforsamling kan ikke vælge mere end 10 personer, der er fyldt 25 år på valgtidspunktet til korpsledelsen, inklusive spejdercheferne. Stk. 6 Landsorganisationens generalforsamling kan ikke vælge mere end 2/3 af det samme køn til korpsledelsen, inklusive spejdercheferne. Stk. 7 Gruppens generalforsamling skal, når det sammensætter bestyrelsen, tillige tilstræbe, at såvel forældre, unge spejdere og spejderledere er ligeligt repræsenteret.

§ 68. Valg til en bestyrelse gælder for en toårig periode. Stk. 2 Hvis der efter en generalforsamling er ubesatte pladser, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg, eller fordi der ikke har været opstillet kandidater til pladsen, afholdes der valg til de pågældende pladser på førstkommende generalforsamling. Valget gælder for den resterende 2-årige valgperiode. Stk. 3 Hvis der efter en generalforsamling ikke er valgt en bestyrelsesformand i en enhed eller to spejderchefer i landsorganisationen, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg, eller fordi der ikke har været opstillet kandidater til pladserne, skal bestyrelsen for perioden frem til førstkommende generalforsamling konstituere sig selv ved at udpege henholdsvis en eller to af sine valgte medlemmer som bestyrelsesformand eller spejderchef(er). Stk. 4 Stk. 3 gælder tilsvarende, hvis der i en enhed ikke er valgt en kasserer. Stk. 5 Stk. 2-Stk. 4 gælder tilsvarende, hvis et bestyrelsesmedlem får varigt forfald i løbet af sin valgperiode. § 69. Medlemmer til korpsledelsen vælges i ulige år. Kandidater der ønsker at stille op til valget til korpsledelsen, skal meddele dette til den siddende korpsledelse senest den 15. august i det år, hvor der er valg. Stk. 2 Medlemmer af korpsledelsen kan genvælges op til to gange til en sammenhængende periode på højst seks år. En spejderchef kan genvælges op til to gange til en sammenhængende periode på højst seks år som spejderchef, uanset om personen før valget til spejderchef tidligere har været medlem af korpsledelsen. Stk. 3 For at opnå valg til pladsen som spejderchef, skal en kandidat have mere end halvdelen af de på generalforsamlingen deltagende stemmeberettigedes stemmer. Kandidater til pladsen som spejderchef kan vælge at opstille som par, således at deres kandidatur er betinget af, at begge vælges. Stk. 4 For at opnå valg til de øvrige pladser i korpsledelsen, skal en kandidat have mere end en fjerdedel af de på generalforsamlingen deltagende stemmeberettigedes stemmer. Stk. 5 Valg af spejderchefer skal gennemføres og resultatet meddeles til forsamlingen før valg af medlemmer til de øvrige pladser i korpsledelsen. § 70. Valg af revisor, jf. § 65, Stk. 1, litra i) sker for en 1-årig periode.

Referater § 71. Senest to uger efter en enheds generalforsamling sendes referatet underskrevet af dirigenten og bestyrelsesformændene til generalforsamlingens medlemmer. Stk. 2 Referatet sendes samtidig til bestyrelsesformændene for det overordnede organ sammen med den godkendte udviklingsplan og det godkendte regnskab. Stk. 3 Referatet fra landsorganisationens generalforsamling underskrevet af dirigenterne og bestyrelsesformændene offentliggøres senest to uger efter generalforsamlingens afslutning på landsorganisationens hjemmeside. Elektronisk generalforsamling § 72. En enheds bestyrelse kan, efter forudgående godkendelse fra enhedens overordnede organ, træffe beslutning om, at enhedens generalforsamling skal afholdes som fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling. Korpsledelsen kan træffe beslutning om at landsorganisationens generalforsamling skal afholdes som fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling. Stk. 2 Beslutning om fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling træffes inden indkaldelse. Bestyrelsen kan dog efter indkaldelsen og indtil 1 uge inden generalforsamlingen træffe beslutning om at overgå til fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling, selvom dette ikke var meddelt ved indkaldelsen. Stk. 3 Ved afholdelse af delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling påhviler det bestyrelsen at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til sikring af medlemmernes deltagelse i debatter og afstemninger, samt til sikring af andre taleberettigedes mulighed for at deltage og give deres synspunkter til kende. KAPITEL VIII. REGNSKAB OG REVISION § 73. Landsorganisationens og enhedernes regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2 Årsregnskaber opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger, såvel med hensyn til vurdering af posterne i status som vedrørende regnskabets specifikation, opstilling og posternes benævnelse. § 74. Korpsledelsen fastsætter de nødvendige regler for regnskabsførelsen i landsorganisationen og påser, at bogføringen og formueforvaltningen i landsorganisationen kontrolleres på betryggende måde. § 75. Revision af landsorganisationens regnskaber foretages af en af landsorganisationens generalforsamling valgt statsautoriseret revisor. Revision af enhedernes regnskaber foretages af en af enhedens generalforsamling valgt revisor.

sentanten i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i korpsledelsens møder uden stemmeret. § 78. De tegningsberettigede, jf. § 76 og § 77 er bemyndigede til via fuldmagt: a) at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne enheden i økonomiske anliggender; og b) at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over enhedens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. KAPITEL X. ANERKENDELSE OG OPHØR AF ENHEDER § 79. For at en enhed kan blive medlem af Det Danske Spejderkorps, skal enheden anerkendes efter reglerne i dette kapitel.

Ophør af enheders medlemskab § 82. Det overordnede organ kan tilbagekalde anerkendelsen for en enhed, der ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse, jf. § 80. Stk. 2 En afgørelse om tilbagekaldelse af en enheds anerkendelse og dermed ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps sendes fra det overordnede organ til enhedens bestyrelsesformand og enhedsleder. En enheds medlemskab af Det Danske Spejderkorps ophører fra det tidspunkt, hvor tilbagekaldelse af anerkendelsen er meddelt til enheden. Stk. 3 Divisionsledelsens afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelsen af en enhed, der er medlem af divisionen, kan påklages til korpsledelsen. Korpsledelsens beslutning om tilbagekaldelse af anerkendelsen af en enhed, der er medlem direkte under landsorganisationen, kan påklages

Virkning af medlemskabets ophør § 84. Ved ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps tilfalder enhedens aktiver det overordnede organ, efter at al gæld er afviklet, medmindre enhedens generalforsamling med korpsledelsens godkendelse træffer anden beslutning. Korpsledelsen kan alene afslå at godkende en enheds generalforsamlings beslutning herom, hvis beslutningen indebærer, at aktiverne overdrages eller anvendes til ikke-spejderrelaterede formål. Stk. 2 Ophører en division med at være medlem af Det Danske Spejderkorps, bliver landsorganisationen overordnet organ for divisionens enheder, indtil enhederne er overført til andre divisioner. Har en enhed efter et år ikke truffet aftale med en anden division om medlemskab af divisionen, eller – for øvrige enheder – eventuelt truffet aftale med landsorganisationen om direkte tilknytning til landsorganisationen, kan korpsledelsen træffe beslutning herom. § 85. Spejdere i en enhed ophører med at være medlemmer af Det Danske Spejderkorps fra samme tidspunkt, som enheden ophører med at være medlem af Det Danske Spejderkorps, jf. § 82 og § 83, medmindre de forinden har overført deres medlemskab til en anden enhed eller til landsorganisationen.

Anerkendelse af enheder § 80. En forening kan anerkendes som enhed og medlem af Det Danske Spejderkorps, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Enheden skal arbejde i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II, og vedtægterne i øvrigt. b) Enhedens vedtægter skal være i overensstemmelse med nærværende vedtægter, herunder de særlige bestemmelser, der gælder for den pågældende type af enhed, jf. Kapitel III. c) Enheden skal have en bestyrelse og enhedsledere, der er valgt efter de regler, der gælder for den pågældende type af enhed. § 81. Det Danske Spejderkorps’ enheder anerkendes ved optagelse af deres overordnede organ, hvis de opfylder kravene i § 80.

til landsorganisationens generalforsamling. Det overordnede organ skal i sin afgørelse vejlede om klageadgangen. § 83. En enhed kan beslutte at nedlægge sig selv eller melde sig ud af Det Danske Spejderkorps. Beslutning om nedlæggelse eller udmeldelse skal træffes af enhedens generalforsamling. I sådanne tilfælde er enheden ikke længere anerkendt og ophører med at være medlem af Det Danske Spejderkorps. Stk. 2 En enheds beslutning om at melde sig ud af Det Danske Spejderkorps eller nedlægge enheden meddeles skriftligt fra enhedens bestyrelsesformand til det overordnede organ.

KORPSRÅDSMØDET 2021

KAPITEL IX. TEGNINGSREGLER § 76. En enhed tegnes juridisk og økonomisk af en enhedsleder i forening med enten en bestyrelsesformand eller kassereren, jf. dog Stk. 2-Stk. 4. Stk. 2 Divisioner samt øvrige enheder, der har valgt ikke at udpege enhedsledere, jf. § 26, 2. pkt., tegnes juridisk og økonomisk af en bestyrelsesformand i forening med kassereren. Stk. 3 Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes enheden dog af en bestyrelsesformand, kasserer og en enhedsleder i forening. Hvis enheden ikke har en enhedsleder, jf. Stk. 2, tegnes enheden af en bestyrelsesformand, kasserer og et yderligere medlem af bestyrelsen i forening. Stk. 4 Mindst en af de personer der udøver tegningsretten skal være myndig. Er ingen af de personer, der er tegningsberettigede, jf. Stk. 1-Stk. 3, myndige, gælder følgende: a) Hvis en enhed hverken har en myndig enhedsleder, en myndig bestyrelsesformand eller en myndig kasserer, tegnes enheden af et andet myndigt medlem af bestyrelsen i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede. b) Hvis der ikke er valgt et myndigt medlem til bestyrelsen, udpeger bestyrelsen en tegningsrepræsentant blandt generalforsamlingens myndige medlemmer. Enheden tegnes i disse tilfælde af tegningsrepræsentanten i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret. § 77. Landsorganisationen tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet, myndigt medlem af korpsledelsen, jf. dog Stk. 2-Stk. 4. Stk. 2 Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes landsorganisationen af en spejderchef i forening med fire øvrige medlemmer af korpsledelsen, hvoraf mindst et skal være myndigt. Stk. 3 Hvis en af spejdercheferne er umyndig, er det alene den myndige spejderchef, der kan udøve tegningsretten, jf. Stk. 1 og Stk. 2. Stk. 4 Hvis der ikke er valgt et myndigt medlem til korpsledelsen, udpeger korpsledelsen en tegningsrepræsentant blandt landsorganisationens myndige medlemmer. Landsorganisationen tegnes i dette tilfælde af tegningsrepræ-

Procedureregler § 86. Afgørelser om anerkendelse og ophør af enheders medlemskab skal være skriftlige. Det overordnede organ skal ved afgørelser om anerkendelse og ophør af enheder iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, høring og begrundelse. Stk. 2 Korpsledelsen fastsætter nærmere regler vedrørende proceduren for anerkendelse og ophør af enheder.

→

KORPSRÅDSMØDET 2021

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2021

KAPITEL XI. EKSKLUSION OG MIDLERTIDIG UDELUKKELSE AF SPEJDERE Eksklusion § 87. En spejder, der ikke opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps, kan ekskluderes fra en enhed, jf. Stk. 2, eller fra hele Det Danske Spejderkorps, jf. Stk. 3. Stk. 2 Beslutning om eksklusion fra en enhed træffes af enhedens bestyrelse. Spejderen kan bevare sit medlemskab af Det Danske Spejderkorps ved at overføre sit medlemskab til en anden enhed. Stk. 3 Beslutning om eksklusion fra hele Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) træffes af eksklusionsnævnet, jf. § 89. Indstilling til eksklusionsnævnet om eksklusion af en spejder fra Det Danske Spejderkorps kan kun foretages af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog § 41, Stk. 3). Stk. 4 Eksklusion kan være fuldstændig (ophør af medlemskab) eller begrænses til bestemte lederfunktioner (delvis udelukkelse). Stk. 5 Beslutninger om eksklusion skal meddeles den ekskluderede spejder skriftligt med konkret begrundelse og klagevejledning (hvis afgørelsen kan påklages, jf. § 90). Ved sager om eksklusion skal bestyrelsen eller eksklusionsnævnet i øvrigt iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed og høring. Ved sager om eksklusion af umyndige spejdere skal bestyrelsen eller eksklusionsnævnet sikre, at der under sagsbehandlingen tages særligt hensyn. Hvor der efter reglerne i dette kapitel skal gives meddelelse til en spejder, eller spejderen i øvrigt skal inddrages, gælder dette for umyndige spejdere dennes værge(r). Stk. 6 Hvis en spejder, der er ekskluderet fra hele Det Danske Spejderkorps søger optagelse i en enhed, jf. § 34, skal optagelsen forelægges eksklusionsnævnet, der træffer beslutning om hvorvidt spejderen på ny kan optages. Stk. 7 Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for sagsbehandlingen af eksklusionssager.

Midlertidig udelukkelse § 88. En spejder kan i op til 3 måneder midlertidigt udelukkes fra arbejdet i en enhed eller i landsorganisationen, jf. Stk. 2, eller fra hele Det Danske Spejderkorps, jf. Stk. 3, for at undersøge hvorvidt spejderen fortsat opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps. Stk. 2 Beslutning om midlertidig udelukkelse fra en enhed træffes af enhedens bestyrelse. Midlertidig udelukkelse fra en enhed har ikke betydning for spejderens medlemskab eller deltagelse i aktiviteter i andre enheder. For så vidt angår aktiviteter i landsorganisationen, har Korpsledelsen tilsvarende beføjelser til midlertidig udelukkelse som bestyrelsen i en enhed. Stk. 3 Beslutning om midlertidig udelukkelse fra hele Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) kan træffes af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog § 41, Stk. 3). Stk. 4 Midlertidig udelukkelse kan være fuldstændig (alle aktiviteter) eller begrænses til bestemte aktiviteter eller lederfunktioner. Stk. 5 Midlertidig udelukkelse kan udstrækkes ud over de 3 måneder, hvis sagen inden da af den bestyrelse, der har truffet beslutning om midlertidig udelukkelse indbringes for eksklusionsnævnet, jf. § 89, med henblik på eksklusion fra Det Danske Spejderkorps. Stk. 6 Midlertidig udelukkelse kan desuden udstrækkes ud over de 3 måneder, hvis der er særlige grunde hertil, herunder hvis der er indledt eller forventes indledt strafferetlig efterforskning af forhold, der har givet anledning til den midlertidige udelukkelse. Stk. 7 Midlertidig udelukkelse har virkning fra det tidspunkt, hvor spejderen har modtaget mundtlig meddelelse herom. Meddelelse skal herefter gives spejderen skriftligt inden for to uger, ellers bortfalder den midlertidige udelukkelse. Eksklusionsnævnet § 89. Korpsledelsen nedsætter et eksklusionsnævn på mindst tre personer. Eksklusionsnævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af spejdere fra hele Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder), og om genoptagelse af spejdere, der er ekskluderet. Stk. 2 Medlemmerne beskikkes for en 2-årig periode, der følger perioden for valg af korpsledelsen, jf. § 68. Der kan ske genbeskikkelse. Stk. 3 Korpsledelsen kan ikke være repræsenteret i eksklusionsnævnet.

§ 90. Eksklusionsnævnets afgørelser kan påklages til korpsledelsen af den spejder der ekskluderes og af den der har foretaget indstilling til eksklusionsnævnet, jf. § 87, Stk. 3. Stk. 2 Medlemmer af korpsledelsen, der har deltaget i behandlingen af en sag om indstilling til indstilling til eksklusion, jf. § 87, Stk. 3, eller i en sag om midlertidig udelukkelse, jf. § 88, Stk. 3, kan ikke efterfølgende deltage i behandlingen af en klagesag om eksklusionsnævnets afgørelse vedrørende den samme spejder. § 91. Den berørte spejder er midlertidigt udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) fra det tidspunkt, hvor spejderen modtager skriftlig meddelelse om, at sagen er indbragt for eksklusionsnævnet, og frem til der træffes en afgørelse, medmindre eksklusionsnævnet beslutter andet. Stk. 2 Træffes der afgørelse om eksklusion, er spejderen fortsat udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) indtil klagefristen udløber eller, hvis eksklusionen påklages, indtil korpsledelsen har truffet endelig afgørelse i forbindelse med en eventuel klagesag, jf. § 90. Stk. 3 Spejderens medlemskab af Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) ophører på tidspunktet for udløbet af klagefristen over afgørelsen om eksklusion. Hvis afgørelsen påklages, ophører medlemskabet dog først på tidspunktet for korpsledelsens endelige afgørelse om eksklusion. Enheden kan dog på ethvert tidspunkt ekskludere spejderen fra enheden jf. § 87, Stk. 2. KAPITEL XII. FÆLLES REGLER OM DISPENSATION § 92. Et overordnet organ kan for de enheder, som hører under det: a) dispensere fra vedtægterne om aldersbetingelser, habilitetsreglerne, frister, valgregler og lignende forhold, hvor konkrete omstændigheder taler afgørende for det, og b) vedtage regler for forsøgsarbejde, der afviger fra vedtægterne. Stk. 2 Korpsledelsen kan også give dispensationer efter stk. 1, litra a) og tillade afvigende regler efter stk. 1, litra b) i forhold til landsorganisationen. Dette gælder dog ikke for beslutninger, der tilkommer landsorganisationens generalforsamling. Stk. 3 Dispensationer efter stk. 1, litra a) og afvigende regler efter stk. 1, litra b) og Stk. 2 kan kun vedtages for en begrænset periode og maksimalt for fire år ad gangen.

Ikrafttræden De nye vedtægter træder i kraft den 1. januar 2022. Anerkendte grupper og divisioner Alle grupper og divisioner der er anerkendt i henhold til de nuværende love, er fortsat anerkendt efter ikrafttræden af de nye vedtægter, og skal ikke anderkendes på ny, hvis de opfylder kravene i kapitel X i de nye vedtægter. Alle eksisterende valg, udpegninger m.v. i grupper og divisioner, der lovligt er foretaget i henhold til de nuværende love, er fortsat gyldige indtil førstkommende ordinære generalforsamling. Generalforsamlinger indkaldes og afholdes i henhold til de nye vedtægter, og valg afholdes i henhold til de nye vedtægter. Alle valg, udpegninger m.v. i grupper og divisioner skal under alle omstændigheder være foretaget senest den 31. august 2022. Hvis en gruppe eller en division ikke opfylder kravene i kapitel X i de nye vedtægter, skal dette bringes i orden inden for samme frist. Anerkendte Centre og arrangementer Centre og større arrangementer der er anerkendt i henhold til de nuværende love skal anerkendes på ny efter kravene i kapitel X i nye vedtægter. Centre og større arrangementer der i er anerkendt efter de nuværende love skal inden 1. januar meddele korpsledelsen om de ønsker at blive anerkendt efter de nye vedtægter, eller eventuelt ønsker at blive tilknyttet enhed efter § 31. Alle eksisterende valg, udpegninger m.v. i anerkendte centre og større arrangementer, der lovligt er foretaget i henhold til de nuværende love, er fortsat gyldige indtil førstkommende ordinære generalforsamling. Generalforsamlinger indkaldes og afholdes i henhold til de nye vedtægter, og valg afholdes i henhold til de nye vedtægter. Alle valg, udpegninger m.v. i grupper og divisioner skal under alle omstændigheder være foretaget senest den 31. august 2022. Hvis et center eller større arrangement ikke opfylder kravene i kapitel X i de nye vedtægter, kan korpsledelsen meddele en betinget anerkendelse, således at ændringer i skal dette bringes i orden inden samme frist som gælder for valg m.v. Korpsledelsen kan dog forlænge fristen for et center eller et arrangement, hvis særlige grunde taler herfor.

KAPITEL XIV. OPHØR ELLER SAMMENLÆGNING AF DET DANSKE SPEJDERKORPS § 96. Beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps, om sammenlægning eller fusion af Det Danske Spejderkorps (herunder landsorganisationen) med andre foreninger eller om afhændelse af en væsentlig del af landsorganisationens aktiviteter eller aktiver kan kun ske, hvis det vedtages efter reglerne i § 94-§ 95. § 97. Ved nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps skal landsorganisationens formue tilfalde almennyttige formål, der er beslægtet med Det Danske Spejderkorps' formål. Der må aldrig ske udlodning af formue eller aktiver til enkeltpersoner. En beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps (herunder landsorganisationen) er kun gyldig (uanset § 96), hvis den indeholder bestemmelse om anvendelse af landsorganisationens formue og aktiver. § 98. En beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps medfører ikke nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps' enheder.

SUPPLERENDE BESTEMMELSER OM IKRAFTTRÆDEN M.V. De følgende bestemmelser besluttes i forbindelse med vedtagelse af forslaget til nye vedtægter (men er ikke en del af disse) og bortfalder efterhånden som de er opfyldt:

KORPSRÅDSMØDET 2021

KAPITEL XIII. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE § 93. Ændring af disse vedtægter kan kun ske på landsorganisationens generalforsamling. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes med simpelt flertal, medmindre andet er angivet heri. § 94. Ændring af disse vedtægters Kapitel I-Kapitel III samt § 94 kan dog kun ske, når forslag herom vedtages af landsorganisationens generalforsamling med 2/3 majoritet, ved en afstemning hvor 2/3 af landsorganisationens generalforsamlings stemmeberettigede er repræsenteret. Er 2/3 af landsorganisationens generalforsamlings stemmeberettigede ikke repræsenteret, kan forslaget foreløbigt vedtages af 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede, hvorefter der snarest skal indkaldes til en ny generalforsamling. På den nye generalforsamling, kan den pågældende beslutning endeligt vedtages med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmeberettigede, uden hensyn til hvor stor en del af landsorganisationens generalforsamlings samlede stemmeberettigede, der er repræsenteret. § 95. Ændringer i vedtægterne får først virkning fra afslutningen af den af landsorganisationens generalforsamling, hvor de endeligt vedtages.

Oprettelse af en SMUK-enhed Der oprettes en SMUK-enhed ved stiftende generalforsamling inden den 1. januar 2022. SMUK-enheden er en øvrig enhed, og hører direkte under landsorganisationen. Alle nuværende SMUK-medlemmer overføres til SMUK-enheden. Bemyndigelse Korpsledelsen, eller den som korpsledelsen udpeger hertil, bemyndiges til at foretage alle nødvendige registreringer i offentlige registre m.v.

→

MOTIVATION: NYE VEDTÆGTER

Morten Hatting Voltelen

mindst for de tusindvis af nye spejdere og ledere, der kommer ind i vores fællesskab for første gang. For langt de fleste spejderledere og grupper er vedtægterne kun noget, man ser på en eller to gange om året. Derfor har fokus været på at skabe et enklere og mere systematisk sæt vedtægter, der skal være til at forstå og bruge i grupper, divisioner og i korpsets fællesorganisation. Som en aktiv bevægelse i samfundet har Det Danske Spejderkorps en lang række interessenter. Vedtægterne skal også være forståelige for dem. Interessenterne stiller krav og har forventninger til vores måde at fungere på og gransker løbende vores vedtægter. De kan eksempelvis være kommuner, revisorer, banker og samarbejdspartnere. De nye vedtægter er skrevet, så de også er forståelige og anvendelige for udefrakommende. Forslaget til nye vedtægter er udarbejdet med friske

Foto

edtægterne er vores fælles organisatoriske spilleregler i Det Danske Spejderkorps. Både når vi sætter rammen om vores formål, organiserer vores foreningsarbejde og som et værktøj til at håndtere når det bliver svært og vi skal løse konflikter. Det er spilleregler, som både vi som medlemmer skal navigere i, og som vores omverden i samfundet skal kunne bruge, når vi fx skal tale med myndigheder, samarbejdspartnere og banker. I 2017 besluttede Korpsrådet, at pålægge korpsledelsen at producere et forslag til nye vedtægter for Det Danske Spejderkorps, der kan erstatte de nuværende love. Siden har mange været involveret i arbejdet og brugt tid og energi på at udarbejde de bedst mulige vedtægter for hele korpset. Udgangspunktet for forslaget er at skulle forbedre og overskueliggøre men ikke revolutionere - korpsets love. Der er ting, som er nye og ændrede, men langt det meste er videreført – dog i et tydeligere sprog og en mere praktisk struktur. Forslaget til nye vedtægter skal ikke ændre den måde vi laver spejderarbejde på, men skal skabe en velfungerende organisatorisk ramme bag det vigtige arbejde, som spejdere, ledere, bestyrelsesmedlemmer og frivillige i fællesorganisationen lægger. Gennem årene har Det Danske Spejderkorps’ love været udsat for utallige ændringer og tilføjelser, der har tilpasset lovene til den aktuelle virkelighed i og uden for korpset og ligeledes har været resultatet af forskellige "spejderpolitiske" ønsker fra korpsrådet. Denne udvikling har på samme tid opretholdt lovenes relevans og aktualitet, men har også over år gjort lovene unødigt tunge at anvende og svære at læse - ikke

øjne. Arbejdet blev startet på blankt papir og med tanke om først at udvikle struktur og koncepter, for så til sidst at lave formuleringerne. Der har i arbejdet været lagt vægt på klarhed og større stringens i ansvarsfordelingen for de beskrevne roller. Et ligeværdigt demokrati, kombineret med et stort rum til lokale løsninger, har ligeledes vejet tungt i overvejelserne. Det er en balanceakt, og samtidig med en erkendelse af, at lovene simpelthen ikke kan regulere alle tænkelige situationer. Vi er bevidste om, at de samlede vedtægter, vi stiller forslag om at vedtage på Korpsrådsmødet 2021, også i fremtiden vil skulle justeres. Her er strukturen i forslaget til de nye vedtægter lavet til at gøre det lettere at stille ændringsforslag til vedtægterne uden at skabe et nyt kludetæppe, der kan være svært at navigere rundt i. Korpsledelsen, august 2021

Forslag Korpsrådet ønsker gennemførelse af en korpslejr for alle korpsets medlemmer i 2026 eller 2027. Motivation På Korpsrådsmødet i 2018 vedtog korpsrådet, at “Vi ønsker dog ikke en sammenlægning med de andre spejderkorps”. Det betyder, at korpsrådet har et ønske om, at DDS fortsat skal være et selvstændigt korps med egen profil. Vi ønsker derfor, at vores spejdere og ledere skal opleve, at de er en del af ét korps med rigtig mange blå spejdere. Korpslejren skal være et DDS-arrangement med afsæt i vores navn, formål, værdier og metoder. Andre danske og internationale spejdere kan inviteres med som gæster. En korpslejr kan fremme holdånd, profilering og engagement blandt spejdere, ledere samt øvrige frivillige i DDS. Forslagsstillere Annelise Pedersen Tina Lenler Johanne Falk Per Havbro Birgitte Simonsen Nana Nyhuus Henriksen Emil Kuhlmann Bent Sejersen Henrik Wenøe Kurt Larsen

Korpsledelsens kommentar til B1 Hver eneste dag går vores medlemmer til spejder i de blå uniformer og er en del af vores identitet, formål og værdier. For korpsledelsen er både vores værdier og identitet som blå spejdere og vores fællesskab i spejderbevægelsen vigtigt. Vores store nationale lejre giver spejderoplevelser, der er helt unikke, og som skaber varige minder for alle deltagere. Siden 2012 har Spejdernes Lejr ikke blot skabt rammen om fantastiske spejderoplevelser, men også sat gang i et hidtil uset lokalt tværkorpsligt samarbejde. Derfor har Korpsledelsen, på baggrund af korpsrådets beslutning i 2017 og igen i 2018, indgået aftale med de andre spejderkorps, om at afholde Spejdernes Lejr i 2026. Det ligger Korpsledelsen meget på sinde, at korpset overholder sine aftaler. Korpsledelsen opfordrer de stemmeberettigede til at overveje følgende spørgsmål: • Hvilke muligheder vil en korpslejr give for at fremme holdånd, profilering og engagement i korpset, som eksisterende korpsaktiviteter som eksempelvis plan-kurser, divisionsturneringer og spejderløb ikke giver? • Spejdernes Lejre bygger på spejderbevægelsens formål, værdier og metoder, hvilke særlige behov, er det en lejr kun for Det Danske Spejderkorps, opfylder? • Hvordan vejer vi et ønske om en korpslejr op mod de aftaler, vi har indgået med vores spejdervenner i de andre korps?

KORPSRÅDSMØDET 2021

B1: KORPSLEJR 2026 ELLER 2027

Wide #37 2021

Articles inside

Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Familiespejder skaber masser af liv

Gear

Passion for tips og tricks til turen

Vi ses på SL22

Spejderne i Grønland

Fiksfakseriet