Spejderne i Grønland

Ny spejdergruppe i Grønland:

“Vi vil være grønlandske spejdere ikke en dansk kopi”

Efter at have været i dvale i nogle år, åbnede Nuummi Spejderit i foråret igen op for spejderarbejdet. I dag har gruppen 60 spejdere og 12 ledere. Men hvordan er man spejder i vildt vejr, uden brænde til bål og med spejderarbejde, der skal understøtte og respektere grønlandsk kultur? Wide har snakket med spejderne i Grønland.

“Okay, så lad os gøre det!”

Sådan lød det tilbage i december 2020, da Patricha Jeppe Ottsen og hendes to kommende medledere Rikke og Nicklas aftalte, at de ville genåbne den ellers lukkede spejdergruppe i Nuuk.

De tre havde alle en fortid som enten spejder eller FDF’er i Danmark og efter at være flyttet til den grønlandske hovedstad, fik de lyst til at komme i gang igen.

I efteråret 2020 havde de uafhængigt af hinanden kontaktet den lokale spejdergruppe i Nuuk med ønsket om at blive ledere. Men her var de blevet mødt af den nedslående besked om, at gruppen Nuummi Spejderit desværre ikke længere drev spejderarbejde.

Til gengæld satte kontaktpersonen i den 70 år gamle spejdergruppe de unge mennesker i stævne, og da Nicklas, Rikke og Patricia mødtes, voksede ideen om at genopstarte spejderarbejdet i Nuummi Spejderit.

Og så var der ikke langt fra tanke til handling! Lynhurtigt aftalte de tre ledere, at de fremover ville afholde et ugentligt møde for ca. 10 spejdere.

Men de planer blev hurtigt ændret.

En overvældende start

Senere på måneden skrev de tre initiativtagere på Nuummi Spejderits Facebookgruppe og fik samtidig en artikel i Nuuks lokalavis, hvor det blev fortalt, at spejderarbejdet igen var i gang. Herefter begyndte det at strømme ind med lykønskninger til den genopståede gruppe, fortæller Patricha:

“Byen var helt vild med ideen om, at spejderarbejdet skulle genopstå, og det væltede ind med beskeder fra forældre, der ville melde deres barn til spejder: ‘Hvornår kan mit barn starte?’, ‘Kan mit barn komme på venteliste?’, ‘Hvilke aldersgrupper har I spejder for?’ Vi mærkede en kæmpestor tilslutning fra hele byen, og det var selvfølgelig enormt dejligt.”

De tre ledere endte med at skrive ud for at høre, om der var flere voksne, der kunne tænke sig at blive en del af Nuummi Spejderit. Et par stykker viste interesse for projektet, og de aftalte derfor at afholde et informationsmøde for interesserede ledere:

“Da dagen for informationsmødet kom, regnede vi med, at der højst ville komme to mennesker. Men da klokken ramte mødetid, var der dukket ni op, og de var alle klar på at blive ledere! Der fik vi altså lidt storhedsvanvid!”

Patricha griner og fortæller, at lederne sammen arrangerede en stiftende generalforsamling, og at gruppen så ellers var i gang igen: Hele 12 ledere og 60 spejdere på usædvanlig kort tid.

Kære spejdere har mange navne

En af de tematikker, som Nuummi Spejderit har tillagt mange tanker, er, hvordan gruppen på bedst mulig vis kan tilpasse det danske spejderarbejde, så det passer ind i både den grønlandske kultur og under de grønlandske forhold. Ifølge Patricha har overvejelserne været vigtig for gruppen, fordi de hele tiden har haft et ønske om at være grønlandske spejdere – ikke en dansk kopi.

“Det at starte spejder i Grønland kan sammenlignes med at starte spejder i for eksempel Zimbabwe. I ingen af landene kan man bare hive en dansk spejdermodel frem og forvente, at den sikrer godt spejderarbejde – det nytter ikke noget. Der er andre klima- og vejrforhold, der er en anden kultur, og der er en helt unik måde at være på. Så når man vil starte spejder i et andet land, er det logisk at forsøge at tilpasse det. I Nuuk ville det ikke fungere, hvis vi bare lavede en “copy-paste” og tog et færdigt dansk koncept og kopirede det ind i en grønlandsk kontekst.”

En af de mindre ting, som Nuummi Spejderit har gjort for at tilpasse spejdergruppen til grønlandsk kultur, er at omdøbe grenene, så de ikke hedder mikro, mini, junior og trop. I stedet har de valgt navnene ‘søpapegøjer’, ‘mallemukker’, ’sneugler’ og ‘vandrefalke’ – alle fugle, som lever i Grønland. Og i stedet for ’grene’ hedder det i Nuummi Spejderit ‘flokke’, fordi de netop tager udgangspunkt i fuglearter.

Også når det gælder uniformering, har den grønlandske spejdergruppe besluttet, at de vil gå lidt anderledes til værks end de klassiske mørkeblå DDS-uniformer. Lederne er derfor i fuld gang med at undersøge, om de kan få specialsyet en særlig slags uniform, der minder om den anorak, som det oprindelige folk i Grønland gik i. Til trods for en anderledes uniform, vil

den være krydret med det klassiske spejdertørklæde i rød og hvid – samme farver, der er i det grønlandske flag.

Ønsket om at være grønlandske spejdere – ikke bare en dansk kopi – bygger i høj grad på en stor respekt for grønlænderne, den grønlandske kultur og tradition. Det kom også til udtryk, lige da Nuummi Spejderit påbegyndte spejderarbejdet, hvor diskussionen faldt på spejdernavne.

Mange af gruppens danske ledere så spejdernavnene som en stor del af deres egen spejderidentitet, og det var derfor noget, de gerne ville give videre til de kommende spejdere. Men efter længere tids overvejelser blev ledergruppen alligevel enige om, at spejdernavne ikke var noget, de ville bruge i Nuummi Spejderit, fortæller Patricha:

“Mange grønlændere er rigtig trætte af, at danskere ofte har vildt svært ved at udtale de ellers utroligt smukke grønlandske navne. Så efter mange snakke blev vi i ledergruppen enige om, at ideen med spejdernavne måske ville give det forkerte signal og kunne blive set på som en fornærmelse. Vi var nervøse for, om spejdernavnene ville blive tolket som en nem måde at komme udenom den lidt svære udtale af de grønlandske navne – sådan ’vi kan ikke udtale børnenes navne, så nu giver vi dem et nyt og kalder det for spejder’. Derfor blev vi enige om, at spejdernavne kan virke rigtig godt i en dansk kontekst, men at det ikke var noget, vi ville gøre i vores grønlandske gruppe.”

Fede forløb skal justeres en smule

Selvom Nuummi Spejderit sætter streg under sit grønlandske ophav ved særlige uniformer og egne grønlandske floknavne, finder gruppen masser af inspiration i de mærkeforløb og aktiviteter, som resten af Det Danske Spejderkorps’ grupper også gør brug af.

Dog er der ifølge Patricha somme tider nogle faktorer, der gør, at spejderne i Grønland bliver nødt til at vinkle deres aktiviteter lidt anderledes, end de er blevet det i Danmark.

På et tidspunkt skulle nogle af de yngre spejdere tage knivbevis, og i den forbindelse havde lederne læst om en aktivitet, hvor spejderne skulle prøve at skære i forskellige madvarer med forskellige teksturer:

“Det lød jo som en hammergod idé – gulerod, agurk, kartoffel og appelsin! Og det var også en god idé – lige indtil vi stod i supermarkedet og fandt ud af, at en enkelt agurk altså koster 40 kroner i Grønland! Der blev vi nødt til at gentænke aktiviteten, så vi ikke ødelagde vores budget fuldkommen. Det er bare et eksempel på, at vi bruger rammerne fra Det Danske Spejderkorps, men tilpasser dem en smule.”

I opstarten af Nuummi Spejderit har det været vigtigt for gruppens ledere, at spejderne hurtigt opbyggede de grundlæggende færdigheder. Hos vandrefalkene (troppen red.) valgte de derfor at lave et forløb, der ledte op til en helt særlig weekendtur, hvor spejderne skulle bruge de tillærte færdigheder, fortæller Patricha:

“En af mine medledere har en båd, så vi valgte at tage vandrefalkene med på fisketur. Men inden turen skulle spejderne først lære at binde knob, så de selv ville kunne sætte snøren på krogen til fiskestangen, når vi var afsted. Bagefter skulle de lære at bruge en kniv, så de kunne skære de fangede fisk op og filettere dem. Det sidste, de lærte inden turen, var at lave mad, så vi også kunne spise fiskene. Det virkede rigtig godt, at spejderne havde lært sig nogle færdigheder inden turen, som de kunne bruge i praksis, mens vi var afsted.”

De spændende udfordringer

Ifølge Patricha er sproget den største kontrast mellem at være spejdergruppe i Grønland og spejdergruppe i Danmark. Hos Nuummi Spejderit bestræber de sig på, at al snak både foregår på grønlandsk og dansk, da de både har grønlandske og danske spejdere. 'Derudover står vejret og klimaet også i stor kontrast til det danske, og det er noget, som konstant skal tænkes ind:

“Vi har ingen rafter, og vi har heller ingen træer, så det er ikke bare sådan lige at lave et lejrbål. Til gengæld er én

af vores ledere vildt sej til at lave lyngbål i stedet for brændebål, så det skal vi andre også lære. Vi er nødt til hele tiden at tænke klimaet ind i vores spejderarbejde heroppe. Men det er også det, der gør det virkelig spændende!”

Patricha tilføjer, at Grønlands anderledes natur giver fantastiske muligheder for blandt andet bærplukningsture, vandreture og fisketure, og at det derfor er muligt at lave helt anderledes spejderarbejde, end det vi kender i Danmark:

“Til vinter har vi talt om, at vi vil bygge igloer. På den måde vil vi bringe nogle kulturelle grønlandske traditioner ind i spejderarbejdet. På samme måde kunne vi også rigtig godt tænke os at tage på sæl- og rensdyrjagt med de helt store, så vi kan gøre brug af de oprindelige aktiviteter, som sker heroppe.”

Ledersammenhold støber fundament

Lederne i Nuummi Spejderit kommer fra forskellige baggrunde. Nogle har været spejdere fra barnsben, andre i nogle år, og et par har ikke før prøvet kræfter med spejderlivet. Fælles for dem alle er, at de har været klar på en udfordring. Og samarbejdet mellem lederne er gået over al forventning, mener Patricha:

“Jeg er så imponeret over, hvordan lederne arbejder, og hvordan samarbejdet bare fungerer. Vi har nogle fantastisk dygtige mennesker og enormt skønne personer i gruppen. Vi supplerer hinanden rigtig godt, og vores forskellige baggrunde gør, at vi har forskellige ideer og tankegange, og det er helt fantastisk at få med indover.”

Siden Patricha sammen med Nicklas, Rikke og de ni andre ledere genoptog spejderarbejdet i Grønland, har frafaldprocenten blandt lederne ligget tæt på 0 %. Ifølge Patricha ligger forklaringen i det store fokus på at skabe et godt lederfællesskab:

“Hvis sammenholdet blandt lederne er i top, så bliver man hængende længere. Derfor gør vi også meget ud af at mødes, hvor vi laver noget sjovt uden spejderne.”

I foråret havde lederne afholdt deres første spejdermøder, og de ville derfor have en fælles overnatning en weekend, hvor de kunne tjekke ind hos hinanden for at finde ud af, hvordan det var gået:

“Vi havde aftalt, at vi skulle overnatte i nogle sheltere, som ligger i en dal. Men på det tidspunkt var det lige begyndt at blive plusgrader. Alligevel tænkte vi, at det nok skulle gå. Men onsdag begynder det at regne, og både torsdag og fredag regner det også. Så en af vores ledere tog ned til shelteret for lige at se, om det kunne lade sig gøre, og bagefter får vi andre bare en besked, hvor der står: ’Altså hvor høje gummistøvler har I?’. Da hun var kørt ned til shelteret viste det sig, at det var begyndt at strømme ind med vand fra siderne i hendes bil, og så kunne vi godt se, at shelteret i dalen ikke var helt oplagt den weekend.”

Patricha griner, inden hun fortæller, at der ellers er rigtig mange fine sheltere omkring Nuuk, men at det var umuligt at støve en op lige den weekend, fordi de enten var fuldkommen dækket af sne eller oversvømmet af regn.

I panik for at aflyse lederturen, skrev Patricha rundt til de andre ledere for at høre, om nogen havde et sted, hvor de kunne overnatte i stedet. Turen endte helt perfekt, og sammenholdet blev styrket hjemme i en stue, hvor en leder spillede guitar og sang, mens de alle sad i skæret fra det lejrbål, som var blevet tændt på fjernsynsskærmen.

Store håb for fremtiden

På under et år er Nuummi Spejderit gået fra at være en nedlukket spejdergruppe uden spejdere til at være en velfungerende gruppe med 60 spejdere, 12 ledere og en hel masse god lokalstøtte i ryggen. Og selvom det er gået stærkt, har Patricha stadig rigtig mange håb for den grønlandske spejdergruppes fremtid:

“Der er mange ting, vi ønsker os for Nuummi Spejderit! For eksempel kunne det sjovt at starte familiespejder op for de yngste.

Der er også en spejdergruppe i Ilulissat, som jeg rigtig gerne vil have et samarbejde med. Det læner sig også lidt op af et andet ønske om at finde vores eget ståsted, og at vi finder vores fuldkomne identitet i forhold til det grønlandske.

Derudover håber vi også på, at det gennem fundraising bliver muligt for os at komme mere rundt i Grønland, så spejderne kan opleve den fantastiske natur, vi har heroppe. Men det vi krydser allermest fingre for i øjeblikket er, at det vil lykkes os at fundraise nok penge, så vi kan tage på Spejdernes Lejr næste sommer!”