Tæt på sclerose - februar 2022

Page 28

Af Sara Bangsbo Foto: Mostphotos

DANSK FORSKER:

"Vi ser ikke, at du eller barnet tager skade af, at du har sclerose" Kan en graviditet påvirke din sygdom, og kan sclerose eller medicin påvirke dit barn under graviditeten? Netop dét har forsker Johanna Balslev Andersen fundet svar på.

H

vert år får omtrent 600 danskere sclerose. To ud af tre er kvinder og de fleste i alderen, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man vil have børn eller ej, er et af de helt store. Men med en sygdom som sclerose presser flere andre og svære spørgsmål sig på – nogle af dem har forsker Johanna Balslev Andersen forsket sig til svar på.

Sclerose gør ingen forskel I 2018 blev Johannas forskning i graviditet og sclerose støttet med

1 million kroner fra Scleroseforeningens kvindepulje. I forskningen har hun undersøgt tre vigtige områder. Det første drejer sig om fødselsrelaterede problemer under og lige efter fødslen, som kan opstå for mor eller barn. Johanna har set på omtrent 3.000 graviditeter blandt kvinder med sclerose og sammenlignet dem med næsten 57.000 graviditeter hos baggrundsbefolkningen. “Vi fandt ingen forskel på de hyppigste graviditetsrelaterede

“Hvis man gerne vil have børn, men er bekymret for sig selv, barnet, eller om sygdommen bliver forværret af graviditeten, så er det jo super vigtigt, at vi kan sige noget konkret omkring det. Det kan vi nu.” Forsker Johanna Balslev Andersen

28 • TÆT PÅ SCLEROSE · NR. 1 · 2022

komplikationer såsom graviditetsdiabetes og svangerskabsforgiftning. Vi ser heller ingen forskel på babyernes tilstand lige efter fødslen såsom iltmangel og bevægelse, ingen forskel på for tidligt fødte børn, dødfødsler, misdannelser, akutte kejsersnit eller instrumental fødsel, så det er jo rigtig dejligt at se,” fortæller forskeren. Til gengæld viser Johannas forskning en forskel på planlagte kejsersnit, igangsatte fødsler og lav vægt i forhold til barnets alder. “Det, vi kan sige ud fra resultaterne, er, at der ikke er forskel på de alvorlige komplikationer hos kvinder med sclerose eller børnene,” siger Johanna, inden hun drejer fokus på det andet af de tre områder, hun har forsket i.

Graviditet gør dig ikke dårligere Det andet område, som Johanna har undersøgt, er, om graviditeter påvirker dit sygdomsforløb med


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.