4 minute read

EVENTS I 2022

1. maj: Danmarks bedste gåfest

You Go Girl er kommet for at blive, og derfor ser vi også frem til igen at kunne invitere hele Danmark med til den bedste gåfest den 1. maj. Vi går for hver og en, der er diagnosticeret med sclerose i Danmark. Det betyder, at vi i år går 17.200 skridt for at sætte fokus på, at vi sammen står stærkere i kampen mod sclerose. Sæt derfor et stort kryds i kalenderen den 1. maj, og del gerne budskabet. Ligesom sidst er det nemlig oplagt at gå en dejlig forårstur sammen med venner, veninder, familie og kolleger.

w Følg med på Scleroseforeningens sociale medier, eller læs mere på www.scleroseforeningen.dk/you-go-girl

KOM OG VÆR MED

Vandrestøvler, jernhesten, raslebøsser eller måske middag og hyggelige stunder med gæster? Og så alt sammen for en verden uden sclerose. Ja, hvad end du er til gå- eller cykel-events, gerne vil invitere dine nærmeste på dejlig middag eller vil samle ind til forskningen ved Scleroseindsamlingen, er der rig mulighed for lige præcis det hos Scleroseforeningen. Her får du en oversigt over de større events, du kan tilmelde dig i 2022.

11. juni: Tour de Storebælt

2022 er året, hvor Tour de France rammer Danmark med et brag. Og dét skal Scleroseforeningen med udgangspunkt i Cykelnerven selvfølgelig være en del af. Det betyder, at 500 ryttere har mulighed for at cykle Tourens 2. etape (fra Roskilde til Nyborg), kort inden hele det professionelle felt skal køre på den selvsamme asfalt. Tour de Storebælt står for salget af billetterne, og at sætte disse 500 unikke billetter til et ellers udsolgt event til salg udelukkende til vores ryttere er deres bidrag til forskningen i sclerose. w Læs mere på www.cykelnerven.dk/ tour_de_storebaelt

14.-19. juni: Cykelnerven

Danmarks største velgørenhedscykelløb er og bliver Scleroseforeningens egen Cykelnerven. I 2022 er det 8. gang, at Cykelnerven samler Danmarks sejeste ryttere og drager mod Frankrig for at bestige de samme Tour de France-bjerge som de professionelle cykelryttere. Alt sammen selvfølgelig for en verden uden sclerose. I år skal de fantastiske ryttere cykle i de franske alper, hvor bjerge og Tour de France-klassikere som Galibier, Alpe d’Huez og Croix de Fer skal bekæmpes for at samle ind til forskningen i sclerose. Det gør de fra den 14. til den 19. juni. Rytterne er allerede i fuld gang med at fundraise og samle ind til sclerosesagen, og de glæder sig, kan du tro.

w Læs mere om Cykelnerven på: www.cykelnerven.dk

MS BIKE: 27.-28. august

Vi gør det igen, når vi cykler over 700 kilometer igennem Danmark på maksimum 30 timer. Selvfølgelig for en verden uden sclerose. Det er naturligvis MS BIKE, vi taler om her, og i år vil eventet løbe af stablen den 27. og 28. august. Her cykler rytterne på de sejeste hold enten hele vejen eller på skift for at samle ind til og sætte fokus på sclerose. I år vil startskuddet lyde lørdag den 27. august i Skagen, og senest 30 timer senere vil de sidste trille over målstregen ved Scleroseforeningens hovedkontor i Valby i København den 28. august.

w

Læs mere om MS BIKE på www.mschallenge.dk

Klar på en ekstrem udfordring?

Hos Scleroseforeningen har vi løbende challenges, der sætter både fysik og mentalitet på prøve. Og har du mod på at give den gas og udfordre dig selv, kan du med fordel tage et kig på vores challenge-univers enten på Facebook eller på hjemmesiden www.mschallenge.dk. Altid for en verden uden sclerose. w www.mschallenge.dk Sæt et kæmpe kryds i kalenderen den 11. september 2022. Her løber årets Scleroseindsamling nemlig igen af stablen. I 2021 gik næsten 5.000 indsamlere på gader og stræder for at samle ind til forskningen i sclerose. Det resulterede i, at vi sammen fik samlet 5,8 millioner kroner ind i kampen mod sclerose. I år er det 5. gang, indsamlingen finder sted, og med årene er Scleroseindsamlingen blevet en helt særlig mærkedag for Scleroseforeningen – men også for indsamlerne. Her kan de nemlig vise deres opbakning til én, de har kær, når de går rundt med bøtten og sætter et ”Jeg samler ind for …”-klistermærke på deres jakke. w Har du lyst til at gå med som indsamler i år, kan du læse mere på hjemmesiden: www.scleroseforeningen.dk/

stoet/indsamlinger/scleroseindsamlingen

21. - 30. oktober: MS MIDDAG

Gennem hele november 2021 inviterede mere end 300 værter rundtomkring i landet deres venner, familie og bekendte indenfor til et måltid, der stod i sclerosens tegn. November 2021 var nemlig MS MIDDAG-måneden, hvor knap 465.000 kroner blev samlet ind til forskningen i sclerose – og det på trods af at coronaen satte en stopper for flere middage. Til oktober slår vi endnu engang dørene op for muligheden for at invitere på middag, når Scleroseforeningen sammen med Rema 1000 igen gør det muligt at invitere på middag for en verden uden sclerose. w Hold øje med eventet på vores sociale medier eller www.scleroseforeningen.dk/ms-middag hvor I vil få at vide, hvornår tilmeldingen åbner