Portræt-Stafetten med Thijs Nijhuis

Page 1

Thijs Nijhuis


Velkommen til Portræt-Stafetten

Formålet med Portræt-Stafetten er, at øge kendskabet til vores danske eliteløbere. Hvem er mennesket bag atleten. Hvilke historier og baggrund har de. Der vil udkomme ca. 3-4 portrætter om året i dette format. Atleten i dette magasin bestemmer næste atlet, der skal portrætteres.

God fornøjelse

Idé,interview og billeder - Fotograf Jens Nørremark-Andersen.



Velkommen til denne udgave nr. 2 - 2022 af Portræt-Stafetten 17 spørgsmål til : Thijs Nijhuis Jeg mødte Thijs en dejlig sommerdag i Århus. Det er her Thijs bor. Thijs kommer oprindeligt fra Holland, hvor sine forældre havde et landbrug. De valgte dog at flytte til Danmark, da Thijs var 3-4 måneder gammel. Dette viste sig, at være godt for dansk atletik. Tusinde tak til Thijs for at deltage.


1. Hvor mange år har du løbet? Jeg har løbet siden jeg var omkring 12-13 år. Før jeg begyndte at dyrke atletik spillede jeg fodbold. Der løber man også en del. 2. Hvad fik dig i gang? Jeg var bedre uden bold og ”vandt” opvarmningen til fodbold, så jeg havde en kammerat som spurgte om jeg ikke ville med til atletik og prøve det. De fandt hurtigt ud af, at jeg var bedst til at løbe, selvom jeg blev slået af alle pigerne. 3. Hvilke idoler havde du fra starten af? I starten havde jeg ikke alverdens idoler, for jeg kendte ikke til sporten. Jeg vidste ikke hvem der var gode. Efter nogle år var det hollandske, Michel Butter, fordi han var hvid hollænder der klarede at løbe under 2.10 på marathon. Dette motiverede mig og jeg vidste, at der fandtes en vej for alle i løbesporten.

4. Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de fleste andre? Jeg troede jeg var god til at løbe, da jeg kunne slå alle de andre til fodbold på opvarmningen. Dog ændrede det sig, da jeg startede i atletikklubben Stoholm IF. Her endte jeg med at få bank af pigerne. Første gang jeg virkelig fandt ud af, at jeg nok kunne drive det længere end de fleste var i Århus. På Århus Stadion i 2008 satte dansk rekord på 3000m for drenge 16. En rekord som havde stået i mere end 30 år.


5. Hvilke PB er du gladest for og hvorfor? Min 2.10.57 på marathon er klart den tid jeg er mest stolt af. Det er den anden hurtigste tid nogensinde i Danmark bag legendariske Henrik Jørgensen. Det var tilmed det løb som gjorde, at jeg kvalificerede mig til OL i Tokyo i 2020(1). Jeg vidste at det var mit eneste skud på OL kravet, så presset var højt. Jeg viste dog, at jeg kunne klare og modstå presset. Jeg ramte den lige i røven. 6. Nævn de personer der er i starten var medvirkende til, at du løber stærkt nu? Uden tvivl min første rigtige løbetræner, som var Jan Gram, der trænede mig i Skive AM. Han har brugt ualmindelig mange timer på træningsbanen sammen med mig. Derudover kørte han mig rundt i hele det danske land af egen lomme for, at sørge for jeg blev matchet og kom til de løb jeg skulle. Derudover har mine forældre altid været støttende uden at være for pressende.




7. Hvad adskiller dig fra de andre atleter (hvor skiller du dig ud)? Jeg var nok temmelig besluttet på, at ville træne en del som yngre for at blive bedst mulig. Jeg har aldrig været bange for at sætte ambitiøse mål og gå efter dem. Janteloven er ikke noget jeg opererer med. Især som ung har jeg brændt nallerne mange gange ved på bedste kenyansk vis at følge fronten indtil jeg gik kold, hvilket skete relativt ofte. 8. Hvad ville du ændre da du startede, hvis du havde nuværende viden? Forskellige trænere har forskellige måder at træne på. Det havde måske været mere optimalt med mere tærskel som ung, men omvendt tror jeg det er vigtig at få udbygget hurtigheden og løbestilen. Det vigtigste er en god træningsgruppe, og at man bibeholder motivationen. Ingen verdensstjerner blev lavet på 5 år. Det er træningen over lang tid, der er nøglen til at blive god.




9. Hvad hedder dine træningsbuddies? I de sidste mange år har jeg været under Lone Wolf min træners Niels Kims vinger. Han er dog altid med på cykel, hvis man spørger ham. Nu har jeg fået Kristian Uldbjerg Hansen (Mellemdistanceløber) som træningsmakker. Derudover har vi et godt miljø i Århus, hvor vi træner på tværs af klubberne på vores mellemdagene. 10. Hvad er det, som ingen ved om dig? At jeg snakker 5 sprog flydende. Dansk, Hollandsk, Norsk, Engelsk og Tysk.


11. Hvilke drøm træner du henimod? Akkurat nu er det VM i Oregon i Juli 2022. I efteråret 2022 er det Valencia marathon som er det store mål. De langsigtede briller stiler nok efter endnu en OL marathon i Paris 2024. 12. Mange km eller intensiv træning? Det afhænger meget af hvornår jeg er i sæsonen, og hvad mit næste mål er. Derudover afhænger det også af, om jeg er i klinik på medicinstudiet eller snart skal til eksamen. Det hele skal give mening og gå op i en højere enhed. Men når marathontræningen kører, så rammer jeg omkring 200-220km hvoraf ca. 15% er omkring marathonfart eller hurtigere.


13. Hvilke klub og sponsor repræsenterer du? Jeg stiller op for Viborg AM. En meget gul singlet. Derudover er jeg sponsoreret af Adidas samt en håndfuld lokale sponsorer. De gør det muligt at jeg kan komme på træningslejr og til stævner.


14. Når du kigger tilbage på din løbekarriere om 20 år, hvad har du så opnået? Langt mere end jeg turde drømme om for 20 år siden. At have være med til OL var en drøm siden jeg var ung, og at den faktisk gik i opfyldelse efter 15 års træning og hårdt arbejde er fantastisk. Derudover har min løbefærdigheder gjort, at jeg fik muligheden for at studerer i USA på universitet. Jeg løb for Eastern Kentucky Universitet, hvor jeg også mødte min norske kone, Julie Mathisen Nijhuis.


15. Har du noget på hjertet, som vi ikke har drøftet? Hvis jeg frit kunne gøre hvad jeg ville for eliteløb i Danmark, så var det nok at løbsarrangørerne og forbundet gjorde de bedste danske løb endnu mere attraktive. F.eks. at de bedste løbere kunne modtage startpenge. Derudover større pengepræmier. I Tyskland vinder man 4000 euro for en sejr ved de tyske mesterskaber, og det kan sagtens være med til at motivere nogen til at blive i sporten. Derudover ville jeg fortsætte med at sende fulde ungdomshold til EM i cross. Dette er meget motiverende for de unge. Slutteligt ville jeg prøve at lave et udbud om en god træningslejr i højden til overkommelige priser, således flest mulige ville have muligheden for at komme afsted og træne sammen med hinanden.




16. Hvem vil du gerne se portræt af næste gang? Jeg synes vi skal have en kvinde i spil, og jeg vil gerne hører fra Maria Larsen. Hun havde en fantastisk ungdomskarriere, og har efter et lille dyk nu fundet formen frem. Hun løb ved det senest 5km gadeløb en super tid på 16.46.

17. Hvad ønsker du at vide om vedkommende? Jeg synes det kunne være godt at få belyst hvordan hun tænker vi får flere piger/kvinder til at løbe, samt hvordan vi fastholder dem i 20’erne. Derudover om hun selv tænker på at blive træner i fremtiden, og hvad vigtigheden af kvindelige trænere er i Danmark. Sidst vil jeg gerne høre om, hvordan det er at bo sammen med en olympiske løber på både godt og ondt. Maria danner par med den dobbelte OL deltager, Ole Hesselbjerg.

SVAR til Martin Egebjerg Jeg må hellere svare på Martins spørgsmål, som han stillede mig i sit eget portræt. For at blive god i Danmark må man tænke det hele menneske ind og været motiveret over lang tid. Derudover må man turde at satse af og til og investerer i træningslejr. Min favorit ost er castello havarti aged 55, og jeg er hvertfald bedre til Mario Kart end Martin.



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.