Juli 2017 Run Denmark

D r a g o n´s Back Race Kullamannen Trail Race To medaljer ved U23 EM

Maya Nygaard Rahr

3 Gode råd fra Fyssen

J u l i 2 0 17

1 | Run Denmark

Foto Henrik Thorn 2 | Run Denmark

Røsnæs Trail 2017

Første udgave af Røsnæs Trail, var en stor succes.

Løbets arrangør Steen Walter, kunne allerede en måned før løbet melde udsolgt, med 375 deltagere.

Der blev løbet enten 10km eller 29km, begge ruter med masser af højdemeter. “Vi vender helt sikkert tilbage igen i 2018” udtaler Steen Walter. Læs mere om løbet på www.rosnastrail.dk Billeder: Stine Sophie Winckel/ Rebel Media House

3 | Run Denmark

HCA Marathon Marathon Sæt PR på Skandinaviens hurtigste marathon-rute

DM Marathon

½ Marathon

“Løb de sidste 10 km” Nyhed 2017

Løb i verdensklasse i Odenses gader søndag 1. oktober 2017

4 | Run Denmark

HCA Marathon mere end et løb . . .

Run Denmark 2017 Vi indrømmer det blankt...det er meget lang tid siden at vi udgav et blad...men, vi har ikke ligget stille. I mellemtiden er vi nu 10.000 fans på Facebook, vi er nu også gået i luften med vores nye hjemmeside Rundenmark. dk - det er version 1, så gå ind og lav en profil, send os forslag til forbedringer. Kender i nogen der afholder et løb, så få dem til at oprette deres event i kalenderen.

Vi har også løbet en hel del bjergløb og vi laver en rapport om det ikke så længe.

Vi håber i får lysten til at løbe en tur efter at have læst et par løbsberetninger, eller to.

Vi håber ihvertfald at i har en god sommer og at jeres løb sender jer fremad i det tempo i nu ønsker.

Løberhilsen fra Christian Friis 5 | Run Denmark

Redaktør Christian Friis Foto Maya Nygaard Rahr Kirsten Isak Rikke Mørch Helle D. Larsen Stefan Fahlstedt Tine Thomsen / Rasmus Djurhuus Lars Lindstrøm Jens Møller Stine Sophie Winckel/ Rebel Media House

Run Denmark

Forside foto Maya Nygaard Rahr.

Kontakt Run Denmark rundenmark@gmail.com

Skribenter

Tine Thomsen Kirsten Isak Philip Mørk

Hold dig opdateret med Run Denmark www.rundenmark.dk www.facebook.com/rundenmark instagram/RunDenmark Twitter/RunDenmark

Run Denmark står ikke til ansvar for skribenters holdninger og meninger. Løb og events beskrevet i Run Denmark er udført af sportsfolk der har trænet til disse events og er i god form. Skulle læseren være interesseret i at prøve denne slags anstrengelser så vær opmærksom på at det kræver mange måneders træning og mange års erfaring. Søg oplysninger og råd hos eksperter der har prøvet det før.

Alt materiale i Run Denmark er copyrighted og må ikke gengives medmindre at tilladelse er blevet indhentet.

6 | Run Denmark

Flot international atletik debut til Orienterings Verdensmesteren Maja Alm - Atletprofil ved Cork City Sports - hvor hun blev nummer 11 på 3000m. i ny PR med 9.05.88 minutter, hvilket samtidig er bedste tid i Danmark i år.

Foto: Lars Lindstrøm.

7 | Run Denmark

3 gode råd fra fyssen Tekst

Tine Thomsen

Foto

Tine Thomsen / Rasmus Djurhuus

Tine Thomsen er RunDenmarks nye klummeskribent når det kommer til løbeskader og om hvordan du undgår disse.

Hun holder til hos Århus Osteopati & Fysioterapi, og har i flere år arbejdet med landsholdseliten i orienteringsløb. Hun er selv tidligere konkurrenceløber og løbetræner, og har derfor stor viden om løb, træning og skader.

Du kan læse mere om Tine og tage kontakt til hende her: www.tinethomsen.dk Booking: www.aarhusosteopati.dk/ fysioterapi-aarhus.aspx

8 | Run Denmark

Det er en rigtig god idé at supplere sin løbetræning med noget styrketræning henover vinteren. Det gør dig til en stærkere løbere og hjælper til at forbygge skader. Her er tre gode råd fra fysioterapeut Tine Thomsen: Træn funktionelt!

Den bedste mulighed du har for at overføre din styrke til dit løb, er ved at lave styrkeøvelser der minder så meget om løb som muligt. Øvelser som lunges og split squats er rigtig gode til løbere.

Træn tungt!

Når du laver de store øvelser som squat, lunges og dødløft, skal der noget vægt på. Du kan starte med en vægt du kan lave øvelsen med 12-15 gange, og arbejd dig op i vægt til kun at kunne udføre øvelsen 4-6 gange. Jeg anbefaler at man holder op mod 3-5 minutters pause efter hver sæt med de tunge løft.

Tænk skadesforebyggelse!

Det kan være en god idé at træne de områder hvor du er svagest. Hvis du fx har haft problemer med akillessenen, er det en god idé at styrke den nu. Snak med en fysioterapeut om hvilke øvelser der ville styrke dig bedst til den kommende sæson. Det er nu der skal sættes ind!

9 | Run Denmark

10 | Run Denmark

Træn med Jess Draskau Petersson Du har nu muligheden for at få træningsvejledning af 2 x Olympisk deltager Jess Draskau Petersson.

Om du er på vej tilbage efter skade, starter op, eller vil løbe på en bestemt tid, så kan Jess hjælpe dig.

Jess har konkurreret på allerhøjeste plan inden for triathlon (IM Kona) og deltaget ved de Olympiske Lege i 2012 og 2016 på marathon distancen. Personlig rekord er 2.30.53.

Se mere information om Jess her: www.trailrunspain.com/P/profilejd.asp 60 min konsultation (face to face eller online e.g Skype/Facetime etc) og to følge emails for 600dkr.

Et fuldt program kan laves til dine specielle behov med opfølgende emails. Spørg efter pris.

Kontakt: Jdplondon2012@gmail.com eller www.facebook.com/jess.draskaupetersson 11 | Run Denmark

Dragon’s Back Race Part 1 Ultraløb

Tekst

Kirsten Isak

Foto

Kirsten Isakog private fotos

12 | Run Denmark

Dragon’s Back Race (www.berghausdragonsbackrace.com) er et 5 dages bjergløb i Wales, med start i nord i Conwy og med mål i Llandelio i syd. Der bliver opstillet lejr til løberne hver aften, så man skal kun løbe med vand, mad og udstyr til selve dagen. Man får kørt ens lejrtaske (camp bag) fra overnatningssted til overnatningssted og derudover har man adgang til en taske (drop bag) midtvejs på dagen.

Løbet er, hvad der i Storbritannien går ind under betegnelsen fell running. Vi har ikke begrebet på dansk, men det kan vel bedst beskrivelses som løb i bjergene fra punkt A til B, hvor man benytter de stier og veje der måtte være og løber i terrænet der, hvor der ingen stier er. Derudover kan fell running involvere scrambling. Scrambling kan bedst beskrives som løb/gang/klatring på klipper, hvor man skal tage hænderne til brug for at bevæge sig opad. Det er ikke klatring med reb og sikringsudstyr, men skridtet før.

Løbet er på ingen måde afmærket og har intet med trail løb at gøre. Der løbes efter kort, hvor der skal tjekkes ind på en række Check Points (CP) undervejs. CP er ubemandede, og udstyret med Sport Ident enheder. Man kan selv vælge det rutevalg man mener er bedst, men arrangørerne havde lavet en anbefalet rute, som var indtegnet på det udleverede kort, samt som blev udleveret på en .gpx fil. På få strækning af løbet, var der

Checklist for løbet.

13 | Run Denmark

tvungen rutevalg, typisk i forbindelse med løb i gennem landsbyer eller igennem landbrugsland.

Hver dag havde man adgang til ens drop bag på dagen Support Point (SP) som var bemandet. SP havde også en cut-off tid, som var det tidspunkt man skulle have forladt stedet, for at få lov til at fortsætte resten af dagen. Hvis man ikke gennemførte første del af dagen indenfor tidsgrænsen, udgik man for den dag. Man havde så lov til at stille til start næste morgen, udenfor konkurrence. Hvis man missede aften cut-off (kl. 23:00), måtte man først løbe med fra SP dagen efter – også udenfor konkurrence.

Mandag var der fællesstart, og de følgende dage blev man givet en anbefalet starttid ud fra ens sluttid dagen før, således at de langsomme kom afsted tidligt, og eliten løb afsted sidst.

Dag 0: Registrering Søndag d. 21 maj, var der registrering, og hold da op, hvor foregik det bare tjekket og overskueligt.

Vi fik udleveret en tjekliste, og blev ført rundt til de forskellige stationer.

Checklisten indeholdt følgende poster: 14 | Run Denmark

Tjek af hill bag og camp bag, herunder check af om man nu også havde taget nogle egnede sko med ID tjek Udlevering af løbs T-shirt Udlevering af startnummer Udlevering af Sport Ident dipper Montering af GPS tracker på Hill bag Check in hos lægerne, hvor man kunne stille spørgsmål m.m.

Fotografering Vi fik udleveret startnumre – et til foran på tøjet, samt et til bagpå på vore hilll bag. Derudover fik vi udleveret vores Sport Ident dipper, som ville være vores kæreste eje resten af ugen. Uden denne, kunne man ikke tjekke ind i Check Point (CP) på ruten, da denne var personlig og koblet op på dig. Så den blev monteret godt og grundigt på håndledet med et ”festival armbånd”.

Derudover fik vi vores kort. Det var en helt vildt fedt at stå der med kortet i hånden – så var det altså ved at være tid! Sidst men ikke mindst, fik vi monteret vores GPS tracker. Denne ville gøre det muligt for løbsarrangørerne (og alle andre) at følge løberne, samt aller vigtigst indeholdt den vores SOS knap i til-

GPS tracker på rygsækken.

15 | Run Denmark

Inden start i Conwy Castle

16 | Run Denmark

17 | Run Denmark

fælde af livstruende situationer.

Mit liv skulle nu organiseres i 3 tasker: Min Hill bag, som var min race vest jeg skulle løbe med hver dag. Der var ingen størrelses og vægtkrav til denne . Vi skulle jo selv slæbe det hele ned til Sydwales Min Drop bag, som indeholdt det, jeg skulle bruge ved SP midt på dagen. Denne var en 22L drybag som maksimalt måtte veje 5kg.

Min Camp bag, som indeholdt sovepose, underlag, ekstra tøj, hill food og alt det andet jeg skulle bruge i løbet af ugen. Denne var en en 59L drybag, uden vægtgrænse.

Men hold nu op, hvor var det verdens mest uhandy taske at have med at gøre!

Jeg fik pakket lidt om, således at jeg kunne klemme mit tøj fra om søndagen i min drop bag og således aflevere min camp bag ved registrering. Dér slap jeg lige for at slæbe min camp bag til vandrehjemmet og tilbage igen mandag morgen Kl 18:00 var der race briefing, hvor der blev budt velkommen og reglerne m.m. blev gennemgået, og der var efterfølgende aftens18 | Run Denmark

mad. Der var en super hyggelig stemning, og jeg var forbløffende rolig. Fake it til you make it, right?

Dag 1 52 km med 3.800 højdemeter Starten gik i Conwy og tog os over Carneddau, Glyderau og Snowdon, inden vi ville ramme campen i Gwynant. Rutebeskrivelsen angav underlaget til at være 16% i terræn, 78% på små stier, 2% på større stier og 4% på vej.

Dagens tema for mig blev Usikkerhed.

Dagen startede med morgenmad på vandrehjemmet kl. 05:15. Normalt har de morgenmad fra kl 07:30 (vi havde start kl. 07:00), men med 99% af gæsterne værende løbere, så de da lige sit snit til at få nogle morgenmadskunder i butikken.

Kl. ca. 06:15 var jeg på Conwy Castle, hvor starten ville gå kl. 07:00.

Her var der en helt fantastisk stemning blandt de 223 løbere der stillede til start, og det summede af snak på forskellige sprog (der var løbere fra 24 forskellige nationer).

Jeg fik tisset af, og i den forbindelse var det tydeligt at der er en

Mit liv i tre tasker.

Leder efter CP

19 | Run Denmark

skæv kønsfordeling i ekstrem løber verdenen. Der var kø til herre toilettet! (ud af de 223 startende, var vi 33 kvinder).

Kl. 07:00 gik starten og vi startede med at løbe på den gamle bymur ud af byen. Smukt smukt, og jeg fik fundet et stille og roligt tempo. Ude af byen steg vi opad, og kunne nu se ud over byen og landskabet. YES – jeg var kommet det rigtige sted hen!

Det gik find derudaf , og jeg fulgte min plan: Hold mit eget tempo og hold det stabilt. Ved frokosttid kom vi op i højderne og i vinden. Det blæste pænt meget på den første dag, og det er nok lidt sært, men da jeg kom op i den kraftige vind, fik humøret lige en tak opad. SÅ var vi i gang. Yeeehaaa!

Jeg var fuldt ud godt klar over, at jeg lå i den meget tunge ende af feltet, men vidste godt, at der ventede mig en udfordring af de helt store men Crib Gosh og Snowdon, så jeg holdt mig til strategien. Jeg fik stødt på de samme løbere et par gange (jeg var lidt hurtigere opad og de indhentede mig nedad), og vi endte med at følges ad til Support Point med cut-off kl. 15:00. Vi 20 | Run Denmark

var nogenlunde OK kørende rent tidsmæssigt, men var begyndt at stresse pænt over, at vi kun havde til kl. 17 til at kommer Tryfan og The Glywders. Det var altså ikke meget for en folk uerfarne løbere, der ikke kendte de rigtige linjer ned at bjergene. Og skyerne kom på det tidspunkt rullende ind over bjergene.

Op ad Tryfan opdagende jeg til min store overraskelse, at jeg faktisk er pænt OK opad. Jeg gik fra de andre, men ventede pænt på dem, da jeg følte mig tryg i selskabet med de andre. Jeg havde ikke helt lyst til selv at navigerer rundt i en sigtbarhed på 10-15 meter og scramble rundt på våde klipper. Jeg ved ikke, hvor meget tid jeg kunne have hentet ved bare selv at gå, men jeg troede stadig på, at vi kunne klare det sammen.

Sammen er man stærkest, ikke?

På toppen af Tryfan lærte jeg igen noget nyt om mig selv: Jeg elsker scrambling. Jeg tjekkede dog lige min GPS et par gange for at være sikker på, at det nu også var det rigtige, jeg havde gang i? Var det virkelig meningen af jeg skulle befinde mig her? Og ja – det var det så. Jeg skal da lige love for, at jeg

fik udvidet min comfort zone!. På toppen blæste det en halv pelikan - jeg fik klippet checkpointet og ventede igen på de andre. Men jeg var nu blevet rigtig godt utålmodig og raskløs. Jeg havde den der ”vi er fucked” følelse i kroppen, og synes bare vi flyttede os alt for langsomt.

Nedad viste vores uerfarenhed sig tydeligt, og det hjalp ikke at vi var så mange. Vi kunne slet ikke finde den rette linje ned af bjerget i skydækket. Vi brugte alt for lang tid på at vende om – gå tilbage – og prøve et andet sted. Ingen af os var særlig skarpe på navigationen .

Men ned kom vi og op over til Glyders Fach, hvor vi for pokker bare ikke kunne finde CP i skydækket.

Heller ikke med hjælpe fra GPS’en.

Til sidst var vi 8 løbere der rendte rundt som fluer i en flaske. Jeg brugte næste 15 minutter deroppe på at lede, inden vi endelig fandt det.

Men nu var vi i problemer. Seriøse problemer!

Der blev løbet igennem (så meget det nu er muligt i det terræn og med dårlig nedløbsteknik), men der var intet at gøre. Halvvejs nede ad bjerget indså vi, at vi ikke kunne

nå til det næste CP inden cut off.

Nogle trådte på bremse og lutende ned, men jeg ville ”dø med skoene på”, og løb igennem hele vejen ned til CP. Her tudede jeg så lidt. Fik nogle gode krammere af de løbsansvarlige der bemandede CP for at håndhæve cut off tiden. Dernæste tudede jeg lidt mere.

Vi fik tilbuddet om at lunte hjem til campen, udenom Snowdon, hvilket de fleste af os tog imod.

Det var godt at få bearbejdet slaget med en lille løbetur, men ingen af os var helt tilstede mentalt, og vi formåede at løbe forkert flere gange!

40 km med 3060 højdemeter. Tid: 10:21:53.

Tilbage i campen, havde jeg en krise af de store. Hørte jeg overhoved til i racet? Var jeg helt til grin ved at deltage i løbet? Kunne jeg overhoved begå mig i et internationalt løb? Skulle jeg slet ikke være kommet? Jeg fik snakket igennem med de andre jeg fulgtes med – og alle andre jeg stødte på – hvad jeg havde gjort forkert, og fik analyseret mig frem til, at til mod dragen er der ikke tid til tvivl og til at vente på 21 | Run Denmark

06:00.

Morgenrutinen var som følgende: 04:30 vækkeuret ringede og – siddende i soveposen – ordnede jeg fødder. Først fik de en afspritning, selvom de havde fået én aftenen før. Så tapede jeg fødderne ind. Alt som var en vabel fik lidt gaze med Mefix plaster udenpå. Masser af det, så det sad godt til. Alt hvad der 58 km med 3.600 højdemeter potentielt kunne blive en vable fik Dagen ville tage os over Moelwyn- Kinesio tape. Jeg fik pakket mine ting fra sovekabinen ned i min ion og Rhinogydd, inden vi ramcamp bag, og gik til morgenmad. te vores camp i Llanelltyd. Rute05:00: Servering af morgenmad beskrivelsen angav underlaget til startede. Til morgenmad var der: at være 25% i terræn, 37% på små stier, 16% på større stier og 23% på baked beans, vegetariske pølser, hårdkogt æg, toastbrød, marmelvej. ade og te/kaffe (samme menu hele Dagens tema for mig blev Mod. ugen), og jeg fik spist pænt ok.

Jeg delte kabine i teltet med SteCa. 05:30 tilbage i teltet. Jeg pavie – en sej britisk kvinde, der var kkede de sidste ting sammen, fik indehaver af et vækkeur der ikke tisset af og ned til check in. Her var larmede helt vildt (jeg havde jo der en sluse man skulle igennem ikke tænkt på at finde en forsigtig med alle ens tasker. Igennem slualarmtone til min telefon, og man sen, afleverede man ens camp bag ligger ikke lige kl 23 i et telt og og drop bag og skulle igennem tester alarmtoner!). Så Stevie var kit check. De havde hele ugen kit alarm mester, og uret vækkede check: Check af, at du havde dit os kl. 04:30. Jeg havde tænkt, det måske var lidt tidligt, men jeg blev obligatoriske udstyr med i din hill klogere. Det viste sig, at der skulle bag. Hver dag tjekkede de kort og fokus til for at blive klar til afgang kl. kompas og derudover fordelt på hinanden. Jeg fik også tudet en hel del – og krammet alle mulige. Det hjalp!

Jeg fik spist godt, og gik i seng fast besluttet på, at jeg dælme skulle nakke dag 2. Koste hvad det ville!

Dag 2

22 | Run Denmark

Navigation i tĂĽgen

23 | Run Denmark

de forskellige dage, fik vi tjekket vindtæt jakke, varm trøje, mad og andre ting vi skulle have med.

Og her vil jeg lige give arrangørerne kæmpe stor ros! Der var gode muligheder for at øve ens kø-kultur-evner: Kø til morgenmaden – kø til opvasken – kø til toiletterne – kø til aflevering af camp bag og af drop bag – og kø til kit check. Men der var stort set ingen kø! WOW hvor en bemanding og organisering! Tak! Kl. 06:00 kunne de første løbere blive sendt afsted, og jeg havde aftalt at mødes med et par løbere fra dagen før kl. 06. Vi mødtes udenfor slusen, og den blev vel 10 min over inden vi var afsted.

Jeg var ret klar på, de fejl jeg havde lavet dagen før (hvor jeg havde spildt tid ved at vente på andre), og jeg luntede fint afsted. Vi var enige om, at vi ikke ville lave de samme fejl, men jeg var stadig pisse nervøs.

Hvis du ser på de 5 dage særskilt, er dag 2 den hårdeste pga. længde, højdemeter og teknisk terræn.

Så jeg vidste jeg var i gang med en hård dag på kontoret, men ville død og pine nakke dagen, og få 24 | Run Denmark

bevist 2 ting over for mig selv: 1) Jeg kan lære af mine fejl og 2) Jeg hører hjemme i et løb som Dragon’s Back Race!

Dagen startede lidt i stil med Ringenes Herre. Tågen hang tungt så sigtbarheden var nede på 5-10 meter, og efter et par km, drejede vi af stien og krydsede ind over et vådt stykke terræn. Så var det tid til noget præcis og optimal navigation.

Det klarede vi nogenlunde, og vi var også en del løbere i terrænet på det tidpunkt. Men jeg løb fra mine makkere gang på gang, og ventede på dem. Det var altså bare virkelig rart at have nogle af følges med.

Vi fik dippet ind på et par CP, og på dette tidspunkt kom der hurtige løbere bagfra og overhalede os. Og WOW – hvor var det FEDT! Scrambling op ad klipperne (våde og glatte) kom der en af de seje kvindelige løbere, der smuttede forbi mig. Det var SÅ lækkert at se – den fart hun havde på – den tryghed hun havde i hvor hun satte fødderne og hænderne - man kunne se det var en leg for hende og vi fik da også lige vekslet et par ord: Det her er SÅ fedt, ikk? Jov -

Up Tryfan 25 | Run Denmark

igerer i tågen, og havde en stærk følelse i kroppen af, at jeg var voldsomt bagud. Så jeg satsede hele Turen ned ad bjerget, kom vi ind biksen, og krogene andre løbere. i et område med løse skiffersten.

Området var pænt stejlt, så det var At kroge betyder, at man bare følger efter andre løbere, uden af altså ikke særlig kønt at se på os, følge med på kortet. Jeg havde jo forsøge at bevæge os hurtigt nedad uden at styrte. Ca. halvvejs ned GPS’s som backup, hvis jeg blev kom 3 af de fedeste, sejeste løbere sat. Så ville jeg kunne læse mig ind surfende ned af stenene. Jeg men- på ruten igen. Men det var dælme er det, når jeg skriver surfende. De risky business, men jeg synes ikke jeg havde noget valg. Jeg var alt for kom bragende ned, skridende på langt bagude, og nu skulle der bare stenen, og liiiige inden de mister rykkes. Det gik og efter nogle flere balancen, hopper de over på den næste bunke sten. Det var noget af CP, lettede tågen, og jeg var mere rolig omkring af holde mit eget det mest inspirerende jeg så hele tempo og følge min egen navigaugen!

Og var der os andre dødelige, der tion.

Jeg nåde SP 45 inden cut-off, hvor fik kæmpet os ned til bunden af jeg fik luftet fødder, skiftet til tørre bjergsiden. Her ventede jeg må mine makkere, men havde altså nu sokker, spist, fyldt vand på, og løb ud 15 min inden cut-off. Lidt tight, fået en mega stor uro i kroppen: men jeg var glad og tilfreds. Nu var Det her gik for langsomt! Jeg skal det bare hjem inden aften cut-off! videre, videre, videre. Det her er Jeg hyggede mig op ad igen, og fik ikke godt! indhentet / blev indhentet af nogle Så her besluttede jeg mig for at andre løbere, hvor iblandt der var løbere videre i mit eget tempo. et par stykker jeg endte med at Jeg var så presset, at jeg fik tudet følges med helt til mål. Men der var lidt, da jeg sagde farvel, og afsted jeg løb, ud i tågen på jagt efter det lige lang vej endnu!

Først skulle jeg igennem at lære næste CP. hvordan man kan følges ad, uden at Jeg var altså ikke en ørn til at navpisse fedt!.

26 | Run Denmark

sinke hinanden. Modellen jeg fandt ud af virkede var, at jeg var ligeglad med de andres tempo. Nogle gange gik jeg forest (oftes når det gik opad) og jeg ventede ikke på dem! Hvis jeg var i tvivl om navigationen, løste jeg det selv, uden at vente på dem. Og nedad var jeg ligeglad med, at de kom ned før mig. Jeg udnyttede bare den linje de valgte, men beholdt min egen navigation og kritik at rutevalg. Det endte med at fungere rigtig godt, og vi fik hygget og snakket en del sammen på den sidste halvdel af dagen.

På det sidste lille stræk inden campen, havde Gary (ruteansvarlig) liiiige en lille gimmick til os. Der var et stykke med obligatorisk rutevalg, hvor vi skulle op og ned og op og ned i et lille skovstykke, for at undgå trafikken nede på vejen, men for pokker da – det trak lige tænder ud! Men jeg kom i mål på dag 1!

Tid: 15:41:58 Camp management – altså hvordan vælger du at bruge din tid i campen - er vigtigt, og tirsdag aften lærte jeg det på den hårde måde!

Da jeg kom ind, var alt for lang tid om at vaske fødder, skifte til tørt

tøj, pakke ud, at jeg da jeg endelig kom til madteltet, var jeg bare ikke sulten. Jeg kunne nærmest ikke spise noget. Maden var heller ikke saltet (det var den aldrig, så vi kunne selv dosere salten i maden) og jeg magtende ikke at rejse mig og hente salt (der var 10 meter – max!). Så jeg var altså godt stegt.

Så jeg spiste lidt, og vidste godt at det var dælme ikke godt, og nok ikke gav mig mange chancer for en go restitution!

Læs afslutningen på Dragon´s Back Race bagerst i bladet.

27 | Run Denmark

U23 Europa Mesterskab til Anna

Tekst

Run Denmark

Fotos

Jens Møller

Ved U23 Em levede Anna Emilie Møller, Blovstrød Løverne, op til favoritværdigheden og vandt 3000m. forhindring i 9.43.05 minutter.

Derudover blev det også til en flot bronze medalje til Benjamin Lobo Vedel, Aalborg Atletik, på 400m. i tiden 46.08 sekunder.

28 | Run Denmark

29 | Run Denmark

Med løbesko i Dødens Zone

Tekst Foto

Philip Mørch Rikke Mørch, Helle D. Larsen og Stefan Fahlstedt

30 | Run Denmark

“Der er kun to pladser tilbage! Er du frisk?”

Hele sommeren havde jeg puslet med tanken om at deltage i det svenske trailløb Kullamannen.

Med 1000 højdemeter fordelt på 22 km var det dog lidt af en mundfuld, og derfor var det blevet ved tanken indtil videre. Nu gik sommeren så småt på hæld, og endnu en gang havde jeg været inde på hjemmesiden for at kigge. Og overveje.

Stor var overraskelsen, da jeg så, at der kun var to pladser tilbage. Det var nu eller aldrig. Mon jeg kunne lokke Kasper med?

Kasper var frisk. Selvfølgelig var han det. Kasper er vild med at løbe og har flere marathonløb på CV’et, så han var heldigvis ikke svær at overtale.

Beslutningen var truffet. Hurtigt fik jeg booket de to allersidste pladser, og så var det bare med at komme i gang med forberedelserne.

For mit vedkommende var jeg overbevist om, at Kullamannen skulle blive en gevaldig udfordring.

Det var nok ikke for sjov, at løbet også kaldes Dødens Zone. Med 22 km i et kuperet terræn med klipper og sten ville det blive markant anderledes end de ture, jeg plejer at løbe i min lokale skov. Godt nok bliver det tit til en afstikker ud på MTB-sporet, så jeg er ikke helt uvant med det ujævne terræn, men alligevel. Mine træningsture plejer ikke at snige sig op over 12 km, så både distancen og de mange højdemeter skulle overvindes.

Med godt to måneder til start var der stadig lidt tid til at få skærpet formen. Nogle ekstra km blev lagt ind i det ugentlige træningsprogram, ligesom jeg også prøvede at få løbet en lidt længere tur i

31 | Run Denmark

løbet af weekenden, end jeg ellers ville have gjort. Så kunne det vel ikke gå helt galt?

En anden overvejelse var væske.

Min forventning var, at jeg skulle bruge 2½-3 timer på turen, og så lange ture var jeg bestemt ikke vant til. Hvad skulle jeg gøre med væske undervejs? Jeg vidste, at der ville være et depot med ca. 5 km tilbage, men var det nok? Senere fandt jeg ud af, at der faktisk ville være to depoter, så måske jeg kunne klare mig med de to depoter? Mine overvejelser fortsatte, indtil jeg fandt ud af, at man selv skulle have en kop med! Det havde jeg godt nok aldrig hørt om før!

Jeg kunne ikke lige forestille mig, at jeg skulle løbe rundt med en kop, så i stedet blev endnu en hurtig beslutning truffet, og jeg valgte at anskaffe mig en løbevest med to flasker. Den fik sin debut på en af mine lidt længere træningsture, og bortset fra at den føltes som at løbe med en D-skål, sad den, som den skulle. Det skulle nok gå. Jeg følte mig klar!

32 | Run Denmark

Raceday!

Endelig var dagen oprandt. Vi var kørt til Kullen aftenen før for at få en god nats søvn, inden vi skulle tidligt op den følgende morgen.

Mine tanker havde længe kredset om løbet, og hvordan det skulle gå.

Sommerfugle var der rigeligt af i maven.

I ugen op til havde jeg flittigt fulgt med i vejrudsigten. Jo tættere vi kom på dagen, jo værre så vejrudsigten ud. Godt med regn i dagene op til, og på selve dagen blev der varslet sne, lave temperaturer og frisk vind. Arrangørerne vurderede, at vejrudsigten så tilstrækkelig “lovende” ud til, at de i dagene op til udsendte en lille advarsel om, at løberne skulle anpasse deres skoog tøjvalg. Det var efter sigende første gang, at de udsendte en advarsel før løbet. Det skulle nok blive godt!

Ifølge sagnet skulle Kullamannen være Kullens ånd og hersker, der igennem århundreder har bestemt skæbnen for skibe og mennesker.

På godt og ondt. Måske det var Kullamannen, der havde sørget for dårligt vejr i dagene op til? Om det

33 | Run Denmark

var personificeringen af Kullamannen, vi så denne tidlige morgen ved jeg ikke, men det første, der mødte os ved startområdet, var en rytter højt til vejrs på sin hest. Han var iklædt en læderrustning og på hovedet bar han en hjelm med to lange horn og nogle smalle sprækker til øjnene. Mest af alt lignede han en ridder, der var på vej i kamp! Det måtte være Kullamannen!

I det hele taget var der en fantastisk stemning i startområdet. De andre løbere var lige så spændte, som vi var, og flere overvejede lige til det sidste, om det nu var det rette tøjvalg, de havde taget. Heldigvis var regnen holdt op i løbet af de tidlige morgentimer, men over Kullen kunne man se disen i luften, og lavthængende skyer tydede på regn hvert øjeblik, det skulle være.

Det hele så lidt mytisk og truende ud, ligesom sagnet om Kullamannen.

Vi var blevet fordelt i fire startgrupper. Grundet vores sene tilmelding var vi naturligt nok blevet placeret i den sidste gruppe. Klar ved startstregen kunne vi se rytteren tage 34 | Run Denmark

opstilling foran os, og for at indgyde os den sidste kampgejst, blev der skruet op for musikken med den tunge bas. Starten gik, og som en anden hærfører red Kullamannen afsted foran feltet.

Kasper og jeg fulgtes ad i et roligt tempo. Vi skulle ikke nødvendigvis følges ad hele vejen, da vi var enige om, at det var vigtigt at finde sit eget tempo. Ingen af os havde brugt energi på opvarmning, så de første km skulle bruges til at løbe os varme og finde rytmen.

Vi kom godt afsted. Den første km var forholdsvis flad langs vandet i Mölle, men herefter kom den første stigning. En lokal kvinde stod uden for sit hus og fremkaldte smil hos løberne med sit tilråb: “Næsten i mål!” Og hvor var det rigtigt. Den første km var gået godt, og hvis det fortsatte sådan, skulle de sidste 21 km også nok gå fint.

Stigningen fortsatte. Bagfrakommende løbere overhalede os, og vi overhalede selv andre. Alle skulle lige finde deres rytme og komme igang. 2,2 km tilbagelagt. “Det var de første 10%”, sagde jeg til Kasper.

Der er altid noget positivt at fokus-

Kullamannen til hest - credit Helle D. Larsen

35 | Run Denmark

ere på.

Kasper og jeg fulgtes stadig ad.

Stort set. Nogle gange var han lidt foran, andre gange var jeg. Der var en del trafik i starten af ruten, og hvis man valgte den forkerte side af stien, kunne man blive fanget bag andre løbere. Andre steder valgte jeg at gå op for at spare på kræfterne, og fordi stigningerne var så stejle, at det var minimalt, hvad jeg vandt ved at løbe op. I stedet blev disse frivillige gåture brugt til at få lidt energi og vand indenbords.

Alt forløb fint, og efter ca. 6,5 km begyndte det at gå stejlt nedad. Vi var kommet helt om på nordsiden af Kullen, og vi havde en meget stejl nedfart foran os. Det var ikke et sted nogle skulle risikere at løbe, hvis det da overhovedet kunne lade sig gøre. Der var ikke nogen fast sti, blot en markeret rute gennem en bevoksning med lave træer. De var gode at holde fast i for at undgå at glide i den smattede skovbund.

Tempoet var derefter, og det var bare med at følge “køen” nedad.

Nedfarten stoppede først, da vi var kommet helt ned til stranden og 36 | Run Denmark

nærmest var helt ved vandkanten.

Stranden bestod af alt fra knytnævestore sten til store klippeblokke, der skulle forceres. Igen var der masser af løbere foran os, der satte tempoet. Jeg overvejede, om jeg skulle forsøge at trække udenom ved at løbe tættere på vandet, men her så stenene bare endnu mere glatte ud, så der var ikke så meget andet at gøre end bare at følge løberne, eller rettere fodgængerne, foran. Alle havde stort set opgivet at løbe, da underlaget var så ujævnt og glat, som det var, og ingen havde lyst til at risikere at falde og slå sig. Flere måtte dog lige tage fra med hænderne fra tid til anden, og jeg slap heller ikke for det, da en brombærranke pludselig holdt min ene fod tilbage. Øv. Op igen og videre. Heldigvis var der ikke sket noget.

Kasper havde været lidt bag mig, da vi kom ned på stranden. Han havde til gengæld været heldig at vælge et spor, hvor de kom lidt hurtigere frem, så da vi var klar til at forlade stranden ved Lars Vilks store skulptur af drivtømmer, Nimis, var han foran mig. 17 min. ha-

KM Ultra FINAL Layout

37 | Run Denmark

vde det taget mig at forcere 1 km strand med sten og klipper. Samtidig havde jeg været på farten i en time og havde tilbagelagt 8 km.

Ikke just imponerende, men terrænet var udfordrende!

Det langsomme tempo langs stranden havde fået min puls ned, og jeg følte næsten, at det havde været en pause, selvom det havde krævet fuld koncentration. Min puls kom hurtigt op igen, for da vi forlod stranden gik det meget stejlt opad.

Selv om der her var en sti, var det ikke meget nemmere at komme frem. Der var glat og stejlt. Godt at der var nogle træer og grene, som man kunne holde fast i og nogle steder bruge til at trække sig op.

“Sten!” Råbet kom oppefra, og jeg nåede lige at se en stor sten passere mig på en meters afstand for kort efter at blive bremset i den bløde skovbund. Puha, det var tæt på!

I løbet af de næste par km gik det meget op og ned. Vi passerede undervejs det højeste punkt på Kullen, og udsigten havde garanteret været fantastisk i godt vejr. Lige nu var det bare gråt og trist, og det var 38 | Run Denmark

bare med at komme videre.

Jeg havde stort set fået kontakt med Kasper igen, da en kvinde foran ham pludselig styrtede ned ad en bakke. Hun rullede et par gange, inden hun fik stoppet, og heldigvis kunne hun selv komme på benene. Ja, underlaget var drilsk med den fugtige jord, våde blade, glatte sten og rødder og krævede fuld koncentration hele tiden.

De første 10 km blev tilbagelagt på 1 time og 25 min. I det tempo ville det tage over tre timer, men de værste stigninger var nu bag os.

Foran os var det fortsat kuperet, men ikke i nær samme grad, som det vi lige havde været igennem.

På trods af strabadserne indtil videre følte jeg virkelig, at jeg løb med overskud, så jeg besluttede mig for at prøve at sætte farten lidt op de steder, hvor det kunne lade sig gøre.

Turen ud mod fyret på Kullens spids gik fantastisk. Vesten generede ikke, fortsat overskud i benene, og ingen havde overhalet mig siden jeg passerede de 10 km. Et nyt delmål blev skabt; det kunne være fantastisk, hvis jeg kunne

GRIBSKOVLØBET Søndag den 22. oktober

Kom og løb med i den smukke efterårsskov

39 | Run Denmark

Læs mere om løbet på:

www.gribskovlobet.dk

komme i mål uden at blive overhalet igen. Masser af positive tanker.

Videre!

Det var fantastisk at komme ud til fyret. Herfra var der kun 5 km tilbage, så lige pludselig begyndte det hele at virke overskueligt. Ude ved fyret kunne jeg endda fornemme solen gennem skydækket for første gang. Kullamannen var åbenbart ikke i så dårligt humør alligevel.

Ude ved fyret var der arrangeret en lille happening fra en af sponsorerne. Hvis man hoppede over en ko, ville man få udleveret en t-shirt i mål. Hmmm, en ko? Nå, det skulle da prøves. Koen var dog ikke andet end et papskilt, der i dagens anledning ikke var særlig højt. Yderst betænksomt af dem.

Efter fyret var der flere passager med klippestykker og gode stigninger, men fortsat ingen der overhalede mig. “Jeg løber med overskud”, gentog jeg jævnligt for mig selv og passerede nogle flere løbere, der havde behov for at gå op ad nogle mindre stigninger.

For hvert skridt følte jeg, at jeg nærmede mig målstregen, og jeg blev for alvor fyldt med energi, da 40 | Run Denmark

jeg kom rundt om et klippefremspring og kunne se Mölle, der med sin smukke placering ved vandet havde tiltrukket generationer gennem tiden. Nu var der ikke langt igen!

De sidste klipper blev forceret, og farten fik et nøk til. “Jeg løber med overskud”, nogle flere løbere blev overhalet op langs strandpromenaden, og så kunne jeg se målet.

Fantastisk.

Mit nye delmål holdt. Der var ikke flere, der havde overhalet mig, hvilket var en personlig sejr. Ved fyret blev der taget en mellemtid, og på strækningen ind mod mål vandt jeg alene 23 placeringer.

Kasper kom ind få minutter efter mig og var ligesom mig helt høj over denne oplevelse. Sammen fik vi fik udleveret en velfortjent medalje, der kun blev tildelt dem, der max. havde brugt 50% mere tid end vinderen. Stolte gik vi rundt i målområdet med vores medaljer om halsen og indåndede den sidste stemning af Kullamannen. Sikken et løb og sikke en oplevelse!

P.S.: I skrivende stund har både Kasper og jeg tilmeldt os næste års Kullamannen - måske ses vi?

PĂĽ toppen af Kullen i fuld fart - credit Stefan Fahlstedt

41 | Run Denmark

Dragon’s Back Race Part 2 Ultraløb

Tekst Foto

Kirsten Isak Kirsten Isakog private fotos

42 | Run Denmark

Dag 3 71km med 3.500 højdemeter Dagen ville tage os over Cadair Idris og Pumlumon Fawr inden vi ramte vores camp i Dyffryn.

Rutebeskrivelsen angav underlaget til at være 11% i terræn, 45% på små stier, 30% på større stier og 14% på vej.

Dagens tema for mig blev Nederlag.

Dag 2 betegnes som den hårdeste dag af de 5 dage, men dag 3 er den hårdeste dag i løbet, da den kommer efter dag 2. Og jeg vågnede op og ALT på kroppen var ømt! Jeg fik dog gennemført mit lille morgenrutine uden af spilde alt for meget tid, men det faktum at jeg ikke havde gjort helt klart aftenen før, åd af min morgentid.

Så den blev vel 06:15 før jeg var ude op ruten, og gik så småt i gang derud af. Jeg stak afsted alene, da jeg IKKE ville risikere at lave samme fejl som de 2 første dage, hvor jeg havde spildt tid på at vente på andre. Jeg skulle lige gå kroppen i gang, og så var det derud af. Jeg kom i gang med at luntet lidt, men kroppen var bare ikke lige sådan at starte op og løb var noget mærkeligt noget.

Op det gik i morgentågen, og jeg lavede kun mindre fejl. Yes – det kørte altså for mig. Bare ikke på løbefronten. ALT var ømt – selv de dér små muskler, man ikke aner man har. Og lige meget hvor meget jeg arbejde, kunne jeg bare ikke rigtig få

Ned til SP.

43 | Run Denmark

mig selv varmet op. Mine lårmuskler var bare ikke til stede. Når jeg forsøgte at løbe ordentligt, kollapsede de simpelthen. De ville bare ikke bære min vægt. Det var dælme frustrende.

Og så fik jeg endnu en gang kartet rundt oppe i tågen, og lavede den ene fejl efter den anden. UTROLIGT! Med et kompas og en GPS, kunne jeg stadig ikke holde en kurs mere end ca. 10 m. inden jeg driftede af i en skæv retning! Så det gik godt nok langsomt fremad. Meget langsomt! Det var tid til at indse realiteterne.

Hvis jeg fik lårene i gang igen, ville jeg nok nå SP ca ½-1 time efter cut off – hvis jeg ikke gjorde, ville jeg nå det efter 1½ - 2 timer. Jeg hader – altså virkelig hader – at være den sidste og den man venter på, så jeg tog beslutningen om at udgå inden de sidste 2 bjerge før SP. På vej ned til en asfaltvej, fik jeg selskab af en anden løber, der også udgik på dagen, og så var vi 2, der skulle finde et lift til SP. Nede ved vejen stod en løber, der var udgået tidligere på dagen, og ventede på en af hans kammerater, der også var på vej til at udgå. Og han kunne 44 | Run Denmark

fortælle at hans forældre, der var i nærheden for at heppe, lige havde kørt 2 andre udgåede løbere til SP. Det var jo det rene slagterhus!

Så det blev en kort dag på kontoret: 27 km med 1.500 højdemeter. Tid: 7:13:12.

Vi fik et lift til SP, hvor jeg satte fuld fokus på restitution. Jeg skulle dælme ikke lave samme fejl som tirsdag aften, hvor jeg ikke fik spist ordentlig! Så der blev spist, ordnet fødder, spist, sovet lidt og spist noget mere, mens jeg ventede på et lift tilbage til campen.

Jeg kom tilbage til campen i hvad der for mig var mega tidligt, fik ordnet mine ting, spist, fik vasket mig i floden og nød at få kølet fødderne ned i det kolde vand. Jeg begyndte at kunne have ordentlig kontrol over mine lår igen og havde endda overskud til at hjælpe andre af løberne med småting. Utroligt som kroppen kan restituere på så kort tid!

Så jeg fik spist godt i gennem om aftenen og gjorde ALT klart i min hill bag til dagen efter. Nu skulle den dælme ha’ gas på dag 4!

Camplife og Restitution for fødderne.

45 | Run Denmark

FĂĽrehold og dropout punkt

46 | Run Denmark

47 | Run Denmark

Dag 4 71km med 2.400 højdemeter Dagen ville tage os over Elan Valley og Drygarn Fawrinden vi ramte vores camp ved Towy Bridge. Rutebeskrivelsen angav underlaget til at være 23% i terræn, 30% på små stier, 18% på større stier og 29% på vej.

Dagens tema for mig blev Sejr.

Dag 4 blev for mig den perfekte dag, hvor alt – simpelthen alt – bare spillede som det skulle. I hvert fald det som jeg havde kontrol over.

04:30 Vækkedeuret ringede.

04:55 Klar til at morgenmadsserveringen startede 05:45 Aflevering af tasker og kit check 05:55: Klar til at blive sendt afsted kl. 06!

Det var en morgen hvor camp admin aftenen før, og rutiner om morgenen sad lige i skabet. Jeg var SÅ klar til at gi’ den gas!

06:00 Bliver jeg og en lille håndfuld løbere sendt afsted af race director, og Gary (ruteansvarlig) står ved siden og klapper os afsted også.

OG siger: Tak for at I løber afsted så tidligt. Det gjorde mig så liiiige lidt bekymret. Hvad ved han, som jeg ikke ved? Narj – det var ikke 48 | Run Denmark

tid til at lade sig psyke, så afsted i mit eget tempo og ud og have det sjovt.

Ruten var blevet lagt lidt om på et lille stykke i sidste øjeblik pga. naturbeskyttelse, så der var et lille tricky stykke vi skulle igennem i skoven. Jeg så ret hurtigt at stierne på kortet nok ikke lige var til at gennemskue i skoven, og valgte at følge GPS tracket 100%. Så ind igennem noget lav bevoksning og ind i til stien i skoven og op ad skrænten. Der er mange fordele ved at starte tidligt, men også mindst én ulempe! Der er ingen der har trådt brombærbuskene ned for dig i forvejen! Og så den første dag jeg løb i shorts! Det var ikke lige så kønt bagefter!

Men jeg kom igennem, uden at spilde tid over hoved på at forholde mig til andres rutevalg, kom ud i en stykke hvor vi løb i terræn i tågen, og jeg driftede IKKE i en skæv retning! Yes – det kørte for mig. Jeg æd mig ind stille og roligt ind på CP, og nåede SP i 1½ time inden cut off. Jeg gav mig selv 30 min til min SP rutine: Sko, sokker og alt forbinding af.

Rense fødder (sprit dem af) og lade dem lufttørre.

Vand i hovedet, for at få det værste Ved SP.

49 | Run Denmark

skidt af (så ny solcreme kan hænge fast).

Opfyldning af mad og vand i hill bag.

Ny solcreme i ansigt og arme.

Forbinde fødder igen, og den lækreste luksus: rene sokker! Ahhhhhh.

Alt dette imens jeg spiste og drak.

30 min efter jeg var kommet ind i SP, var jeg på vej igen! Yes – den sad sgu lige i skabet. Godt nok var der den der vable på venstre hæl, der ikke var helt køn (var blevet lidt betændt), men med en rensning og ny forbinding, skulle det nok gå.

Troede jeg!

Dragon’s Back Race var mit første internationale løb, og umiddelbart efter SP fik jeg lært noget om mine egne styrker. Jeg kom ud derfra sammen med 3 andre kvinder og vi fulgtes sådan nogenlunde ad, hen til den første bakke. Og det var altså nogle af de der hardcore kvinder, jeg pludselig var i selskab med. Mega søde men hardcore.

Da det begyndte at gå op ad, gik jeg i ”chicken walk” (hænderne bag ryggen så man åbner op for brystet og for vejrtrækningen) og gik bare stille og roligt opad. Men hey – hvor blev de andre lige af?

Jeg gik fra dem! Jeg kunne altså 50 | Run Denmark

ikke forstå, at de i det mindste ikke kunne følge med. Jeg havde da regnet med at de løb/gik fra mig, men det gjorde de bare ikke. Jeg fik sat dem og så dem først lige før /i mål. Hvem skulle have troet at en dansker er go til bakker? Jeg fik dog hurtigt luret hvorfor: Hældningerne svarede til det terræn jeg har trænet på hjemme (Silkeborg/Ry området) – man bliver jo go til det man træner.

Dagens rute tog os igennem nogle fantastiske landsskaber med store smukke vidder, og samtlige versioner af græsbevoksning, som man kan forestille sig. Det var lidt hårdt at løbe på de små smalle spor i græsset, og jeg fik liiiige presset mine skinneben pænt meget. Men det kørt altså for mig!

Ude af området med græsbevoksningen, kom mit højre skinneben sig rimelig hurtigt, men det var som om det venstre ikke helt ville komme sig igen. Det blev ved med at brokke sig lidt. Men afsted gik det, og jeg fik stille og roligt spist af kilometrene.

Der var meget asfalt på den sidste del af dagen, og det tog godt nok hårdt på min venstre skinneben.

Jeg havde masser af tid i forhold til aften cut off tiden, og valgte Walisisk landskab.

at gå den hjem fra det sidste CP. Dette var i håbet om, at jeg på den måde kunne give mit ben de bedste muligheder for at blive klar til fredagen. Jeg overvejede meget, om var der var bedst: løbe og have mere tid til restitution i campen, eller gå og udsætte benet for mindre belastning. Jeg valgte det sidste, og tror stadig på det var det rigtige for mig at gøre.

Tid: 14:24:08.

Tilbage i campen startede jeg med at spise det øjeblik jeg kom ind.

Jeg ville ikke risikere at lave samme fejl som dag 2, hvor jeg ikke havde spist ordentligt, og det virkede

godt. Jeg fik ordnet fødder, pakket ud, spist godt, og var forbi medic teltet, hvor jeg fik tjekket mit ben.

Ups – det var altså ikke kønt! Min vabel på hælen var blevet betændt i løbet af dagen (jeg havde godt set det midt på dagen), og betændelsen havde angrebet mit overbelastede skinneben. Jeg lagde mig til at sove på medicin og med is på, og regnede med at medicinen og isen ville gøre underværker natten over.

Inden jeg lagde mig, gjorde jeg gjorde alt klar, så jeg kunne få en morgen igen, der sad lige i skabet.

51 | Run Denmark

Dag 5 63km med 2.200 højdemeter Dagen ville tage os over Carmarthenshire og The Black Mountain, inden vi ramte vores endelige camp ved Llandelio. Rutebeskrivelsen angav underlaget til at være 37% i terræn, 16% på små stier, 17% på større stier og 30% på vej.

Dagens tema for mig blev Skade.

Det viste sig så, at det var betændelsen, der gjorde underværker natten over! Jeg vågnede op til et virkelig grimt ben. Mega hævet, helt rødt og brandvarmt. Jeg opvejede for og imod at løbe på det: Jeg havde begrænset bevægelighed, men kunne godt gå og løbe uden smerte, bare det var nogenlunde fladt og plant. Alt ujævnt ville gøre naller, men formodentlig godt noget jeg kunne håndtere. Altså – at stille til start var en mulighed.

Hvad ville prisen så være? Ja, det ville jo nok ikke gøre restitutionen for mit ben bedre. Hmmm – jeg ville nok smadre det pænt meget, hvis jeg løb på det, og dermed risikere at være ude i flere måneder. Og hvad ville jeg få ud af det?

Trofæet havde jeg jo mistet tidligere på ugen, og det ”eneste” jeg 52 | Run Denmark

ville få ud af det, ville være en lektion i smertehåndtering og en lang restitutionstid.

Så jeg valgte muligheden for en hurtigere restitution og valgte ikke at stille til start. Det var mærkelig nok ikke en svær beslutning at tage, og i løbet af dagen, blev jeg da mere og mere glad for min beslutning! Betændelsen gik pænt amok, og om eftermiddagen fik jeg noget ”spark røv” penicillin og blev sat under overvågning i forhold til hvor meget og hvordan betændelse bredte sig.

Selvfølgelig er det mega ufedt ikke at løbe, men vi var et par stykker der humpede rundt med hver vores skade, og jeg fik et indblik i hele logistikken omkring løbet. Det er simpelthen et fantastisk stykke arbejde der bliver gjort af de 73 frivillige!

Hver morgen bliver hele campen pakket ned: 30 stk 8 personers telte Køkken og køkkentelt Madtelt Medic telt Start/mål område Og alt det løse Og det hele bliver stillet op et nyt sted. Det er logistik på et højt plan!

Og så fik jeg set de hurtige komme

Nedpakning af telt.

53 | Run Denmark

i mål! Fantastisk! Det var nu OK at sidde der med foden oppe og se folk sejre.

Om aftenen var der middag og præsentation med trofæ overrækkelse. Den hurtigste kvinde (Carol Morgan) og den hurtigste mand (Marcus Scotney) fik hvert et stort trofæ, og alle der gennemførte fik et mindre trofæ. Business as usual.

MEN - i år havde de et 3. stort trofæ. Ingen vidste hvem der skulle have det, og der var gæt på Joe Faulkner, som har gennemført samtlige 4 Dragon’s Back Race (ja – dem alle 4!) skulle have trofæet, men nej – det var ikke til ham.

Det var til den, der kom i mål sidst.

Til ham (Tom Withers) som havde brugt flest timer ude i bjergene, og som jo så havde haft mindste tid til hvile og restitution. Trofæet var en hyldest til alle os som kæmper mod cut off tiderne hver dag, og som virkelig bliver presset på manglen på søvn og hvile. Det var dælme et smukt træk fra arrangørenes side!

54 | Run Denmark

Refleksioner over den hidtil vildeste uge i mit liv Lørdag morgen tog jeg løbsbussen tilbage til Conwy og startede min tur videre hjem. Busturen var en fantastisk tur, hvor jeg sad og reflekterede over mine rejse de sidste dage. Samtidig kunne jeg sidde og se ud på, hvordan jeg bevægede mig tilbage igennem det landskab jeg havde rejst i.

Var der noget jeg fortrød? Nej! Faktisk fortrød jeg heller ikke de fejl jeg begik undervejs. Jeg fik lært af dem og jeg er kommet styrket ud af oplevelsen.

Var jeg skuffet over ikke at gennemføre hele løbet! Nej. Jeg var (og er) stadig super glad og tilfreds med min præstation.

Kommer jeg igen? Ja! Nu ved jeg, hvordan den drage skal nedlægges, så vi ses i 2019!

HCA Marathon Marathon Sæt PR på Skandinaviens hurtigste marathon-rute

DM Marathon

½ Marathon

“Løb de sidste 10 km” Nyhed 2017

Løb i verdensklasse i Odenses gader søndag 1. oktober 2017 55 | Run Denmark HCA Marathon mere end et løb . . .