Vinterbladet 2019 by Psykologi Psyklen

PSYKLEN #vinter19

LYS/MÃ&#x2DC;RKE

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD

OMSLAG

Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet 2-3 gange pr. semester.

Storm Munk-Hind

Marco Fortuna Katrine Kromann Brandt Emilie Ringgaard

REDAKTION

Alexander Leonhard Birk Sørensen Katrine Henriksen Maria Mosvad Signe Lehn Brand Rebecca Birner Hansen Marie Rude Olesen Anine Roth Jacobsen Signe Schnedler Ida Marie Lindemark Lervad Rikke Buhl Bundgaard Viola Løvig Thomassen Storm Munk-Hind Nicklas Runge Anna Arildsen

LAYOUT

Marco Fortuna Anine Roth Jacobsen Katrine Henriksen Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt

ILLUSTRATIONER Alexander Leonhard Birk Sørensen Ida Marie Lindemark Lervad Rikke Buhl Bundgaard Viola Løvig Thomassen Storm Munk-Hind Katrine Henriksen Anna Arildsen Hovedansvarlig: Anine Roth Jacobsen

Rebecca Birner Hansen Rikke Buhl Bundgaard

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Skriv hvis du har ris, ros eller noget der skal på tryk! Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA N VA

EM Æ RK

REDAKTØRER

#vinter19 05

Leder

Forskningsnyt

Marco Fortuna Maria Mosvad Katrine Kromann Brandt

Vil IKEA afskaffe julen?

Annonce: PIF

Das Unheimliche

Psyklen tester: Kaffe

Der er ingenting som glæden ved at gi’

Boganmeldelse

Interview med Tobias Hamann

Digt: At handle

Kryds og tværs

Tegneserie

Filmanbefalinger

Social kalender

Side-9 manden

Vintertid er hyggetid

Det mest almindelige menneske

Alexander Leonhard Birk Sørensen Thomas Tandrup Lamm

Signe Lehn Brand

Viola Løvig Thomassen

Katrine Kromann Brandt

Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt

Hot or not

Anmeldelse af IN MY SHADOW

Viola/Redaktionen

Viola Løvig Thomassen Marco Fortuna

Nicklas Runge Alexander Leonhard Birk Sørensen

Voxpop

Kære forelæser

Interview med studieleder Jacob Klitmøller

Døden belyst Nicklas Runge

Marco Fortuna Katrine Henriksen

Signe Schnedler

Marco Fortuna Redaktionen

Mie Lundsgaard Jensen

Alexander Leonhard Birk Sørensen

Marco Fortuna

Katrine Henriksen

Nicklas Runge

Alexander Leonhard Birk Sørensen Katrine Henriksen

Illustration: Katrine Henriksen, 3. semester

leder

Af mørket fødes lyset Marco Fortuna, 7. semester, bachelor Den våde regn. Den sorte himmel. Den kolde jord, som snart bliver hård. Løvfaldet er slut og afslører forkrøblede træer, som ligner sjæle. Mens vi skutter os, kigger vi ind og ud ad duggede ruder og skimter utydelige skikkelser i flimrende lys og mørke. De, som er indenfor mærker et kropsligt ubehag, hver gang døren åbnes, og har derfor lyst til at holde den lukket. De, som er udenfor, skynder sig ind. Men i vinterens begrænsninger findes også potentialer. At være indenfor giver mulighed for at fordybe sig i sine rum; udforske afkroge og støve glemte sager af. Tager du dig alligevel sammen - som livet af og til kræver - og begiver dig bort fra huset og ud i den fordunklede natur, så sæt i løb over markerne, styrt ind i skovene, skøjt hen over dyb is og undersøg, hvordan alt tager sig anderledes ud, når det levende er i dvale. Og der. Ser du lyset mellem stammerne? Et blafrende skær i åen… Det er en lygtemand, som vinker til dig. Du tager hans fremstrakte hånd i din, han klemmer til og pludselig er alting hvidt. Du bades i lys og varme, glade følelser fortrænger vintermelankoliens dysterhed. Verden er ny for dine øjne. Alt står med ét helt klart. Og lygtemanden fortæller dig om den vigtigste vekselvirkning: Universet består af to poler, lys og mørke. Ud af lyset vokser mørket, og ud af mørket vokser lyset i en evig genfødsel. Alle

mennesker rummer gode og dårlige sider, og vi kan alle skuffe slemt eller levere over forventning. Det gør tilværelsen tredimensionel og frisk for altid. Lyset og mørket står som to eksistentielle grundpiller, hvorpå alting udfolder sig i et mangfoldigt spektrum af farver, som et guddommeligt blændværk. Sommetider er det sundt at fordybe sig i det grundlæggende for bedre at kunne forstå det, der er blevet bygget på det. På de næste sider, kan du bladre rundt i sorte og hvide nuancer, men også nyde en del ting derimellem; vi har interviewet Tobias fra Bagedysten om hans morfars mørke sider, snakket med Jacob Klitmøller om studiets indretning, skrevet et essay om døden og nørdet rundt i Freud. Vi har funderet over IKEA’s vinterkollektion, drukket kaffe og sludret med folk om ondskab. Anmeldt ARoS, skrevet digte, læst ny forskning – og set film! Glæd dig. Jeg takker samtidig af som redaktør for Psyklen, studenterbladet på psykologi. Stafetten gives videre til Katrine Kromann Brandt og Emilie Ringgaard, 3. semester som nye redaktører. Anine Roth Jacobsen, 3. semester, bliver illustrationsansvarlig. Rebecca Birner Hansen, 3. semester, og Rikke Buhl Bundgaard, 1. semester, vil sikre god PR. Velkommen. Psyklen ønsker god læselyst, glædelig jul, godt nytår og held og lykke med eksamen til alle på Psykologisk Institut.

forskning

Forskningsnyt Vi skal også fejle Maria Mosvad, 5. semester Et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications bakker op om talemåden ”du lærer af dine fejl”. Forskere ved University of Arizona har nemlig fundet, at man lærer optimalt, når man begår fejl 15 % af tiden. De kom frem til dette tal ved at lære en computer at udføre nogle simple opgaver som at genkende mønstre og sortere håndskrevne tal. Man har herefter sammenlignet resultaterne med eksisterende forskning i både menneskers og dyrs læring, hvorved man er kommet frem til den optimale succesrate på 85 %, der vil maksimere ens indlæring. Blandt andet nævnes et eksempel med en radiolog, der skal lære at diagnosticere kræftsvulster. Hovedforfatteren på studiet beskriver meget enkelt, at det handler om, at opgaven hverken må være for svær eller for let. Hvis den er for let, lærer man intet, og hvis den er for svær, begynder man at gætte, hvilket man heller ikke lærer noget af. Radiologen lærer bedst over tid, hvis opgaverne er tilpas udfordrende, og det samme vil gælde i andre sammenhænge. Han peger også på, at vi skal bruge informationen til at udvikle mere avancerede former for læring og til at fjerne bestræbelsen efter perfektion hos skoleelever.

Studiet relaterer sig også til Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling og er særligt brugbart i pædagogiske sammenhænge. Pointen er desuden værd at huske på, når vi nu nærmer os eksamenstid, hvor mange formentlig vil opleve, at noget er svært. Det er helt okay og faktisk gavnligt, at du også begår nogle fejl. Du er i en læreproces. Kilde: Newsweek.com eller Videnskab.dk Illustration: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester

Forskning

Tidlig død blandt mennesker med psykiske lidelser

Katrine Kromann Brandt, 3. semester Alle kan vist blive enige om, at psykiske lidelser kan være en stor belastning for de ramte, og at de psykiske lidelser for mange har konsekvenser for, hvordan livet leves. Men et nyt dansk studie viser, at de desværre også har konsekvenser for, hvor længe livet varer. I studiet har man undersøgt, hvor mange år mennesker med alvorlige psykiske lidelser i gennemsnit mister af deres liv, og resultaterne er ikke opløftende. Formålet med studiet var at undersøge, hvor tidligt mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit dør ift. den almene befolkning. Studiet har inkluderet 7.369.926 mænd og kvinder, der på et tidspunkt i deres liv har været i behandling for en psykisk lidelse i psykiatrien, og der er derfor tale om de mere alvorlige tilfælde af psykisk sygdom. Studiet finder, at mennesker, der har eller har haft en psykisk lidelse, generelt dør tidligere. Dette er i overensstemmelse med lignende studier. Overordnet set dør mændene i gennemsnit 10 år tidligere, end mænd uden psykisk lidelse, og kvinderne dør i gennemsnit 7 år tidligere, end kvinder uden en psykisk lidelse. Tidligere død er desuden gældende for alle psykiske lidelser, om end der hos mænd med misbrugsrelaterede lidelser

ses den højeste overdødelighed, da disse i gennemsnit dør 15 år tidligere. De fleste dødsfald er relateret til naturlige årsager som somatiske lidelser, men unaturlige dødsfald som selvmord og ulykker medvirker også til overdødeligheden. Studiet har også undersøgt, hvornår i livet forskellen i dødelighed er størst, og man finder, at dette er ved 33 år. I denne alder er der nemlig 344 ud af 100.000 med en psykisk lidelse, der dør, hvilket er syv gange så meget som blandt den almene befolkning. Studiet har taget højde for, hvornår diagnosen blev stillet, da et andet dansk studie har vist, at risikoen for at dø tidligere end gennemsnittet er højere, jo tidligere man er blevet diagnosticeret. Dette medfører, at resultaterne kan være underestimerede, fordi diagnoser ikke stilles samtidigt med lidelsens debut, og fundene kan dermed være endnu mere triste end først antaget. Kilder: • Plana-Ripoll et al. (2019). A comprehensive analysis of mortality-related health metrics associated with mental disorders: a nationwide, register-based cohort study. • Videnskab.dk

Kommentar

Kære forelæser Alexander Leonhard Birk Sørensen, 5. semester Du ved godt, hvem du er. Det er dig med de spændende teorier og de brillante PowerPoints. Når vi lukker øjnene til forelæsningen er det for lettere at blive revet med af din forførende stemme og dine stærke pointer. I dette korte skriv har jeg en simpel forespørgsel. Hvis du finder den fornuftig, er det op til dig at gøre med den, som du har lyst – mere beder jeg ikke om. Når vi læser os gennem pensum, bliver der lagt op til, at vi skal diskutere teksternes indhold. Vi skal vurdere deres argumentation og deres empiri. Ved brug af den skeptiske holdning skal vi blive klogere på psykologien og dens videnskabelige basis. Tekstens indhold står til diskussion, men

Illustration: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester

teksten står ikke til diskussion. Du er unægteligt den mest vidende inden for området, og det er derfor, vi bliver undervist af dig. Men en gang imellem kan det føles som om, vi bliver fodret med teksterne, uden at kunne tage stilling til deres relevans. Og det er her du, kære forelæser, kan komme ind. I vores opgaver bliver vi bedt om at argumentere for vores valg af tekster, og kort nævne hvilke teorier vi har valgt ikke at inddrage. Dette for at give magt til læseren, så vedkommende nemmere kan vurdere, om udgangspunktet og tankerne overhovedet er relevante. Dette har vi lært af dig, og jeg beder blot om, at også du gør brug af dine egne kloge læresætninger. Hvis du fortæller, hvad du har valgt ikke at inddrage i vores undervisning, giver du os en idé om, hvad der gemmer sig i det ellers uoverskuelige univers, som Psykologien er. Jeg har et konkret eksempel, og kun ét (måske nok mest på grund af glemselskurven), hvor vi på 3. semester fik at vide, at temperament er et stort område inden for udviklingspsykologien, men at vi ikke har nogen, der forsker i dette, og derfor ikke bliver undervist så meget i det. Dette giver os blik for, at det vi bliver undervist i ikke er alt, men et selekteret udvalg. Vi kan ikke læse alt, og derfor er denne selektion nødvendig og god. Hjælp os med at forstå valget af emnet. Ved at fortælle kort om, hvad du har valgt, at vi ikke skal lære om, går vi et skridt tættere på at være studerende og ikke elever, og I skridtet tættere på at være undervisere og ikke forelæsere. Lad os ære Sokrates ved at lære lidt mere om, hvad vi ikke ved.

‘Hjertet er en ensom jæger’ Navn: Thomas Tandrup Lamm Alder: 24 Semester: 7. Mest overvurderet: Talent. Økonomisk vækst. Rigdom. Berømmelse. Lykke. Chartreuse. Mest undervurderet: I travlhedens tid syntes jeg at kedsomhed og eftertænksomhed er undervurderet. Yndlingsvejr: daggryens tåge Favoritteori: Higgins’ self-discrepancy theory.

Vinterguide

Vintertid er hyggetid

- en guide til dig, der mangler lys i mørket Signe Lehn Brand, 5. semester Vinteren kan godt være lidt hård ved os mennesker og vores psyke. Manglen på lys, det kolde vejr og kollektiv vinter-ugidelighed er den perfekte opskrift på vinterdepression. Mod vinterdepression findes der de helt konkrete (lidt kedelige) råd såsom at få sovet nok, spist godt, motioneret og få nok d-vitamin, men der findes også de lidt mere hyggelige råd! Psyklen har adspurgt de menige kantinegængere om, hvad der lyser deres vintermørke op, og ud fra deres svar, og tilføjelser fra undertegnede, er her guiden til at finde den varme, der kan optø din vinterdepression. Højtlæsning Der er noget ved højtlæsning, som bringer os tættere på hinanden. Det er lige meget, om det er din kæreste, et familiemedlem eller en god veninde – oplevelsen af det specielle nærvær, som højtlæsning giver, skal nok varme en kold vinterdag lidt op - især hvis I samtidig svinger et uldtæppe over jer og laver en kop varm kakao. Alternativt, hvis stemmen er lidt vinterrusten, kan man lytte til en hyggelig podcast sammen. Skab noget På psykologistudiet skal vi læse meget, og i slutningen af et semester kan det godt

ramme én, at man ikke har produceret noget – der er ingen bunker med afleveringer, man kan kigge på og sige ”det er dét, jeg har brugt det sidste halve år af mit liv på!”. Derfor kan det give en god fornemmelse at skabe noget i sin fritid. Strik en sweater, mal med akvarelfarver, skriv en artikel i Psyklen eller bag en kage (og forevig den på de sociale medier!). Mennesket har en iboende skabertrang, som ikke bliver lukket ud på psykologistudiet, så husk at lufte den derhjemme. Noget at stå op til Der er meget, man kan gøre for at få en bedre morgen, men det kræver ofte lidt forberedelse. Så hvis du har en aften, hvor du føler dig ekstra fresh, så dæk et hyggeligt morgenbord til næste dag, bag lækre boller, smør en god madpakke eller køb ind til din yndlingsmorgenmad, så du om morgenen bare kan springe ud af sengen og glæde dig til, at dagen går i gang. Lys mørket væk Når nu lys er det, vi mangler om vinteren, hvorfor så ikke tænde et par stearinlys og sætte et par lyskæder op. Det fede ved lyskæder er, at de kan hænge alle steder, og det fede ved stearinlys er, at mængden af hygge korrelerer positivt med antallet - jo flere, jo bedre!

Vinterguide

Illustration: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester Andre mennesker Det er vigtigt, at du kommer lidt uden for hjemmets fire vægge – især nu hvor du har tændt nok stearinlys til at give 10 mennesker carbonmonooxid-forgiftning – og Aarhus byder heldigvis på mange fede arrangementer, som man kan dele med sine venner! Fuldmåneaften i planetariet, folkedans, pub quiz i studenterhuset eller vinterbadning i en af vinterbadeklubberne. Hvis du hellere bare vil have lidt hjemlig hygge, så kan du alternativt lave noget

lækker mad og invitere vennerne hjem til middag eller et godt brætspil – jeg kan anbefale 7 Wonders, The Quest for El Dorado og Concordia, som alle er perfekte, underholdende brætspil til en hyggelig aften med vennerne. Hvis du, efter at have fulgt alle de gode råd, stadig hænger en smule med næbbet så husk på, at lyset nok skal komme igen. Sommeren er kun et semester væk, og det er aldrig for tidligt at købe nyt badetøj og bestille sommer-drømmerejsen!

Interview

Det mest almindelige menneske Viola Løvig Thomassen, 1. semester Jeg har som de fleste andre på mit studie en naturlig interesse for at lære om mennesker. At forstå dem, som er helt bundforskellige fra mig, men måske også at forstå dem, som er ligesom mig selv. Dermed kan jeg komme et skridt tættere på at kunne begribe, hvilket menneske jeg er, og hvilken kategori, jeg kan placere mig selv i. Som kommende psykolog

Illustration: Storm MunkHind, 1. semester

skal jeg lære at arbejde med mennesker med autisme, dem med angst, dem med spiseforstyrrelser, dem med bipolar lidelse, og så er der selvfølgelig resten – de helt og aldeles ”normale”. Jeg tilhører selv den sidstnævnte slags, i hvert fald i den forstand, at jeg ikke har en diagnose plastret på min person. Så ergo må jeg bare være et helt normalt menneske. Et menneske som nogle gange er fornøjet, nogle gange er trist, og som andre gange

Bipolar lidelse

blot befinder sig på et forholdsvis behageligt mellemstadium. Da jeg fik muligheden for at interviewe et andet menneske, et måske særdeles anderledes menneske, tøvede jeg grundet den førnævnte videbegærlighed ikke med at sige ja. Sagen med dette menneske, som jeg af hensyn til privatlivet vil kalde Kathrine, er, at hun lider af bipolar lidelse. En alvorlig psykisk sygdom, som er kendetegnet ved både maniske og depressive episoder. For Kathrine er det især det maniske, der er problematisk. ”Det er som om, at jeg bliver en anden person, når episoderne forekommer. Der er en dæmon, som tager over. En dæmon, som styrer mig, og som efterfølgende hjemsøger mig i forbandet lang tid.” Når det maniske tager over for Kathrine, hvilket kan vare i flere dage, virker alting genialt. ”Så tænker jeg, at jeg skal konfrontere mine venner med alle de ting, jeg ikke kan lide ved dem. Eller at jeg skal bruge hele min opsparing på et livslangt forbrug af dåsemad. Alt imens jeg er overbevist om, at jeg er den mest højtbegavede person, der findes. Lige indtil skiftet kommer, og jeg rammer min anden modpol: depressionen.” Her kan dermed tegnes et væsentligt skel mellem Kathrine og mig: Kathrine

har ikke kontrol over sig selv, når hun er manisk. Det er dæmonen, der har kontrollen. Den geniale dæmon, som hun ikke kan slippe af med. Desuden er der den forskel, at Kathrine kan forklare sig selv, eller en del af sig selv, med en diagnose, hun har modtaget. Men denne diagnose vil hun ikke lade få magten i sit liv. ”Ja, jeg har bipolar lidelse. Det kan jeg let bruge som en undskyldning for mine mange maniske anfald, og det gør jeg da også. Men jeg er ufatteligt træt af at være ”anderledes”. Jeg er dødtræt af, at der skelnes mellem de normale og os ikke-normale. I min optik er jeg faktisk det mest almindelige menneske, der findes.” Ud fra denne anskuelse kan man kredse om det ældgamle spørgsmål om, hvornår man er ”normal”. Det vil denne artikel ikke kunne formå at begribe, men den kan i stedet konkludere følgende: Kathrine bryder sig ikke om, at hun, på trods af sin evige dæmon, skal kategoriseres som unormal. Jeg vil derfor afslutte denne artikel med en opfordring til, at psykisk sygdom måske ikke nødvendigvis skal opfattes som en kategori for sig selv – ”diagnosekategorien”, men snarere blot en plet på det brede spektrum, vi mennesker alle befinder os på. Et spektrum, hvor vi alle er unikke, enestående personligheder – eller også er vi alle sammen bare normale?

Essay

Der er ingenting som glæden ved at gi’ Sådan synger Pyrus og Kandis i julekalenderen Alletiders Julemand, og som psykologistuderende kan man ikke lade være med at tænke, at det er der nok noget om. Men hvorfor forholder det sig sådan, og hvordan opnår man den største glæde ved at give? Katrine Kromann Brandt, 3. semester Vi skal have fat i begrebet prosocial adfærd, der er adfærd, som værdsættes af andre. Det er adfærd, der gør andre godt, hvilket jo netop er, hvad vi vil opnå med vores julegaver: vi vil gøre andre glade, og som en sidepræmie i Hyggos julebanko bliver vi glade af andres glæde. Selvom det godt kan lyde som noget, der er taget ud af en juleprædiken i en for en gangs skyld fyldt landsbykirke, så viser adskillige studier, at vi bliver glade af at give. I et studie af Dunn, Aknin og Norton (2008) fandt man f.eks., at mennesker, der brugte penge på andre, rapporterede mere glæde end mennesker, der brugte penge på dem selv. Dette studie fandt også, at størrelsen af det beløb, man bruger på gaven, ikke har betydning for, hvor meget glæde man føler, og det er jo meget rart at vide som studerende. Hvorfor vi oplever glæde, når vi giver en gave til andre, kan måske forklares med, at det kan være en fundamental komponent af den menneskelige natur. Tværkulturelle studier i lande, hvor man er økono-

misk forskelligt stillet, som Canada, Indien, Sydafrika og Uganda, viser, at der er en kausal sammenhæng mellem prosocial brug af penge og glæde (Aknin et al; Barrington-Leigh et al., 2013). Et studie med børn viser desuden, at de også udviser glæde, når de giver noget til andre fremfor at beholde det selv (Aknin, Hamlin & Dunn, 2012). Samlet set er dette evidens for, at mennesker i alle aldre verden over oplever glæde ved at bruge egne ressourcer til at gøre andre godt, hvilket indikerer, at det er en dybtliggende komponent i den menneskelige natur. Hvis vi skal have svar på, hvornår glæden ved at give er størst, skal vi muligvis flette julehjerter med selvdetermineringsteorien. Studier peger nemlig på, at det at give en gave medfører mest glæde, når det opfylder vores tre grundbehov for relaterethed, kompetence og autonomi. At opnå dette kan desværre gøre julegaveindkøbet lidt mere kompliceret. Gaven skal for at opfylde behovet for relaterethed nemlig medføre, at du tilbringer noget tid med modtageren. For at opfylde behovet for kompetence er det vigtigt, at du kan se, hvordan din gave gør en forskel for modtageren, og autonomi opfyldes ved, at man selv vælger sine handlinger. Dvs. glæden ved at give er større, når du har et valg om at give, og når du selv kan vælge beløb. Aftaler om bestemte beløb er dermed en dårlig ide. Alt dette sætter måske højere krav til din indre julemand, men gaverne

Essay

bringer nok også mere glæde. Ikke bare for dig men også for modtageren, for hvem vil ikke hellere have en god oplevelse med en, man har kær, fremfor et gavekort til Imerco?

Litteratur • Crisp, R. J. & Turner, R. N. (2014). Essential social psychology. London, UK: Sage. • Dunn, E. W., Aknin, L. B. & Norton, M. L. (2014): Prosocial Spending and Happines: Using Money to Benefit Others Pays Off. Current Directions in Psychological Science

For at binde en rød julesløjfe på de fremlagte studier i denne artikel, så har man også fundet, at det at bruge penge på andre aktiverer hjernens belønningssystem (Harbaugh et al., 2007; Moll et al., 2006; Zaki & Mitchell, 2011), samt at hvis man beholder sine penge selv fremfor at bruge dem på andre, så føler man sig mere skamfuld, hvilket medfører en højere koncentration af stresshormonet kortisol (Dunn, Ashton-James, Hanson, & Aknin, 2010), og det er vist ikke nødvendigt med mere af det i en i forvejen stressende jule- og eksamenstid. Om det at give julegaver er et udtryk for altruisme, hvor man ikke forventer, at den prosociale adfærd kommer en selv til gode, kan nok diskuteres, idet de fleste kun giver gaver til dem, der også giver gaver til dig. Men hvis dette er tilfældet, så er du måske blot garanteret dobbelt op på glæde: glæden ved at modtage en gave og glæden ved at give. Illustration: Anine Roth Jacobsen, 3. semester

Interview

Interview med Tobias Hamann – Om at lære af det mørke I Tobias Hamanns nye bog, ’Arven fra min morfar’, fortæller han blandt andet om sit ambivalente forhold til sin morfar og kræver retten til at elske den lyse side af en mørk person – uden at retfærdiggøre morfarens handlinger. En morfar som var en af Danmarks største hypnotisører i 80’erne, men som samtidig blev dømt for overgreb mod kvinder. I dag er Tobias Hamann selv blevet hypnotisør og er dermed gået i sin morfars fodspor. Vi mødtes med Tobias til en snak om forholdet til hans morfar. Emilie Ringgaard & Katrine Kromann Brandt, 3. semester

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 3. semester

Hvad var formålet med at skrive bogen? “Der er flere grunde til det. Den første, der ringede til mig, efter jeg vandt Den Store Bagedyst, var en journalist, der gerne ville granske i min families fortid og i den fortid, der endda lå før jeg blev født. Det var nærmest før lykønskningen med sejren i Bagedysten, så jeg synes, det var lidt groft at gå så benhårdt efter det. Så der blev jeg lidt provokeret til at vide noget mere om min fortid, fordi jeg egentlig altid bare har nydt at være sammen med min morfar, fordi han var et anderledes menneske end alle andre, jeg kendte. Men jeg tænkte, at hele den der mørke side blev jeg nok nødt til at dykke ned i på et eller andet tidspunkt for at forstå sådan et opkald og være parat til at kunne svare på sådan noget og føle mig tryg i at formulere mig omkring min mor-

fars mørke sider - og dommen. Så det var nok der, jeg måske lidt ubevidst besluttede mig for, at jeg på et tidspunkt ville kaste mig over det. Det fik jeg så muligheden for, fordi Gyldendal syntes, det var en god idé og et spændende emne og heldigvis var klar på at udgive noget. Men først og fremmest var det fordi, jeg gerne ville føle mig tryg i hele den verden, for det gjorde jeg ikke rigtig inden. Jeg havde nok behov for at gøre det til min egen historie, i stedet for at være offer for den. Bogen hænger så også sammen med, at jeg valgte at tage til USA og tage på skole derovre og også tog nogle kurser i hypnose i København.”

Handlede det også om at danne dit eget billede af det, der skete? “Ja, og det får mig til at tænke på, at jeg

Arven fra min morfar også følte, at der var en masse mennesker, der syntes noget om min familie, og min mor syntes noget om sin far, og min far syntes noget om sin svigerfar osv. Mine kusiner har et billede af ham, min moster har et andet, og pressen har et tredje. Så jeg fik lyst til at dykke ned i fortiden og finde ud af, hvad jeg egentlig synes om alt det, der er foregået, og hvad jeg føler, for det er jo individuelt. Det synes jeg var ret vigtigt for mig selv at finde ud af. Og med bogen kunne jeg også have et fysisk produkt, der fortalte min historie og mit billede af min morfar, og det tror jeg, at jeg havde behov for i hele det virvar af overskrifter, der kommer op, når man søger på min morfars navn på nettet. Og så var han jo min morfar. Han var ikke andres morfar. Det var det, jeg kunne skrive om i den bog, fordi det var det, han var for mig.” Hvordan vil du så beskrive din morfar? “Jeg synes, han var lige så psykopatisk som alle mulige andre også beskriver ham som værende - også et dumt svin og usympatisk. Så det billede er egentlig kun blevet forstærket af at dykke ned i det. Men jeg gik ind til det med åbne arme og tænkte, ’jamen det kan da godt være, at han overhovedet ikke er psykopatisk’. Men da jeg begyndte at tænke over, hvad det var, han havde udsat mig for som barn, så kunne jeg godt se, at han var rimelig crazy. Samtidig var han også uforudsigelig som ingen anden. Man vidste aldrig, hvad der kom til at ske, når man var sammen med ham, og det var både på godt og ondt. Uforudsigelighed kan jeg rigtig godt lide. Han talte ikke som andre voksne ned til et barn, for han talte bare, som han havde

lyst til, og han sagde bare tingene, som det faldt ham ind. Han tænkte ikke over, hvordan det påvirkede folk, hvis han var på den ene eller på den anden måde. Hvis

“Men altså der er bare så mange historier, der bekræfter mig i, at han var lidt ligeglad med folks ve og vel. Han kunne godt lide at fixe folks sind, men også at rive dem fra hinanden. Det synes han var lidt spændende.” han endelig tænkte over det, så var det jo for at påvirke folk på en negativ måde eller gøre folk usikre. Jeg tror måske ikke, jeg kunne se det dengang, men jeg kunne godt mærke, at det var noget andet end det, andre gjorde.” Har din morfars uforudsigelighed både skabt positive og negative oplevelser med ham? “Ja, men det var blandet, for i en oplevelse kunne der være blandede følelser. Han kunne for eksempel sige ’nu skal vi ud og windsurfe’, og så var jeg vildt spændt på det. Da vi så kommer derned, er det kun mig, der skal ud og windsurfe, og det blæser alt for meget til en nybegynder. Det synes min morfar bare var sjovere. Jeg var mega usikker og var helt alene ude på sådan en kæmpe sø - og han holdt ikke øje med, om jeg var sikker. På den måde blev situationen pludselig ikke så fed. Men da jeg så kom i land, og jeg klarede det alli-

Interview

gevel og der ikke skete mere, så var det alsig jo altid skyldig. Så det var vigtigt for ligevel en rimelig sindssyg oplevelse, som mig at læse den dom. Også for at se om jeg aldrig ville have det passede med den fået lov til af mine måde, han var på, og “Jeg kan da godt nogle gange egne forældre. Så på om jeg kunne kende den måde var der hele blive i tvivl om, om jeg egent- ham i det. Så egenttiden modsatrettede lig elsker ham. Det kan jeg lig bare for at dømme følelser omkring de ham lidt mere, end sgu godt blive i tvivl om, der oplevelser. Enjeg i forvejen gjorde. gang lod han også men det tror jeg, at jeg gør.” Eller det var ikke det, som om han skød mig jeg gik ind til det med, med et rigtig våben, men det var nok det, som så bare ikke var ladt. Det var også en jeg fik ud af det. vanvittig oplevelse. Alligevel kunne jeg to uger senere tænke ’ej, jeg kunne faktisk Nu hvor du kender din morfars fortid, godt tænke mig at se den der pistol igen, kan du så forene det med den person du det var jo sindssygt, det var kun mig, der kender fra din barndom? fik lov til at se den’. Så han fik en til at “Der er selvfølgelig langt fra at være ude føle sig lidt speciel, men på en mærkelig og surfe med ham, køre i sportsvogn og måde.“ se ham skyde fyrværkeri af for 25.000 kr. til så at være voldtægtsforbryder. Der er Hvordan var det for dig at finde ud af, jo immervæk, lige meget hvordan man hvad din morfar var blevet dømt for? vender og drejer det, rigtig langt imellem. “Jeg fik det at vide i 4. kl., fordi han var Men der var bare ikke andre, der var sådan med i et ’Hvem vil være millionær’ brætover for en, som han var. Så at det kunne spil, hvor et af spørgsmålene lød på, hvem komme helt derud, er jo selvfølgelig uden der sad i fængsel for voldtægt og blufærfor min forestillingsevne. Men den måde dighedskrænkelse i 80’erne. Det tror jeg han var på som person… Jeg ved ikke også er en af grundene til, at jeg har splitom man nogensinde kan sige, at det kan tede følelser omkring ham, fordi jeg allerehænge sammen med det, han gjorde, de så op til ham før det. Men altså det var men... Men jo han var jo ret psykopatisk grænseoverskridende for mig at tage til at være sammen med, det var han. Men Viborg og få aktindsigt i dommen og læse altså der er bare så mange historier, der hele domsafsigelsen igennem og læse den bekræfter mig i, at han var lidt ligeglad højt for min mor. Det var lidt voldsomt, med folks ve og vel. Han var drevet af at for det var beskrevet rimelig detaljeret. Jeg fixe folks sind, men også at rive dem fra hivalgte at gøre det fordi, jeg gerne ville se nanden. Det synes han var spændende. Og det i øjnene og se det sort på hvidt og have han var en stor mester til det. Desværre.” dommens ord for det – for han nægtede

Arven fra min morfar

er en stor mundfuld, hvor jeg kan bruge ham til rigtig meget. Det er vigtigt for mig og det er en del af mig. Hvis jeg ikke skulle elske ham, og desuden forkaste ham 100%, jamen så ville jeg også forkaste de dele af mig, som er nogle af de egenskaber, jeg har fået fra ham. Og så ville jeg miste noget af Kan du stadig elske din morfar, og hvis mig selv, for han er en del af mig på den du gør det, er du så nødt til at se ham eller den anden måde. Han turde bare gøre som to forskellige personer? ting, og han turde bare at kaste sig ud i ting “Ja, det jo så det. Altså... Det er jo så det. Jeg synes, verden bliver et farligt sted at være, og sige hvad han mente - og det gør jeg ikke altid tror jeg. Men det gør jeg nok allihvis man overhovedet ikke skal beskæftige gevel lidt mere, end jeg sig - der er selvfølgelig langt fra om man skal gøre uden ham. “Det er jo bare så voldsomt at ville Men det er jo bare så beskæftige sig til om man skal elske - men sige, at jeg elsker ham, selv- voldsomt at sige, at om man overhovedet om han var voldtægtsforbry- jeg elsker ham, selvom han var voldtægtsikke skal beskæftige sig med folk, fordi de der. Det skal jo ikke siges i forbryder. Det skal jo ikke siges i samme har dummet sig, lige samme sætning.” meget hvor groft det sætning. Altså jeg elsker den del af ham, så har været. Men det som var nysgerrig, men det kan også lyde er jo bare pissesvært, når det er ens morfar og han samtidig også har givet en uforghelt forkert, når han er dømt for det, han er. Men han var nysgerrig, og han inlemmelige oplevelser, som man blindt spirerede mig, legede med min forestilstolede på, var godhjertede eller var fordi lingsevne, provokerede den og fik mig til han ikke vidste bedre. Men det er jo det, der er sindssygt svært. Og jeg kan da godt at tænke anderledes.” nogle gange blive i tvivl om, om jeg egentTobias fortæller, hvordan hans morfar hele lig elsker ham. Det kan jeg sgu godt blive i tvivl om. Men det tror jeg, at jeg gør. Også tiden udsatte ham for små eksperimenter, fordi jeg insisterer på at være et positivt såsom at sige nej til at give 5 kr. til slik, men andre gange kunne han give Tobias 500 kr. menneske, der ser det bedste i folk, og jeg synes, jeg er ret god til at plukke det, jeg fordi han synes det kunne være sjovt at se, hvordan han ville reagere. kan bruge til noget, og det jeg synes er en vigtig egenskab hos folk. Og der er bare Du er blevet hypnotisør ligesom din nogle træk ved ham, såsom at rette ryggen morfar. Udsprang interessen fra ham? og have selvtillid, kaste sig ud i ting og tro “Jeg er først og fremmest blevet hypnopå, at man kan lykkes med det, selvom det Tobias fortæller fx om, hvordan hans morfar viste en journalist hen til brusebad, hvor han godt vidste, at der var en kortslutning, som gjorde at der var strøm i vandet, så journalisten fik stød.”

Interview tisør for at forstå min morfar og min familie. Det udsprang 100 % fra min morfar. Jeg ville aldrig have gjort det, hvis han ikke havde været hypnotisør og havde været den, han var. I princippet, når jeg ser det udefra, synes jeg godt hypnose kan fremstå som sådan en spirituel ting, sådan noget overtroisk fis, og det bryder jeg mig ikke så meget om. Jeg kunne godt lige den måde han var hypnotisør på, hvor det var meget op til folk selv. Man tror tit, at det er et knips eller et eller andet overnaturligt, der finder sted, men han var ret god til at forklare, hvordan det er op til folks eget selvbillede det hele. Der er jo ikke så

“Der er flere emner i en person end det mørke, end det mørkeste, og hvis man ikke formår at dele det op og hvis man kun maler med sort pensel hen over det hele, så synes jeg det er en farlig verden.” meget hokus pokus. Han mystificerede selvfølgelig lidt, for det var jo en anden tid, men han var meget direkte i sin måde at være på. Det var ikke sådan noget med røgelse og bølgeskvulp. Jeg troede kun, at der var den måde at være hypnotisør på som min morfar var. Den kontante og autoritære måde, som ligger ret fjernt fra den måde jeg er på.” Er du bange for at blive sammenlignet med din morfar, nu hvor du har valgt at gå i hans fodspor?

“Nej, det er jeg sådan set ikke. Det er fint, hvis jeg bliver sammenlignet med ham. Vi er meget forskellige mennesker, men selvfølgelig er det nærliggende at sammenligne os, når jeg nu har haft hans lærebøger med i USA, har beskæftiget mig med ham i nogle år nu og sågar også er blevet hypnotiseret af ham til nogle af hans shows.” Tobias mener selv, at hans måde at være hypnotisør på, minder om hans morfars på nogle punkter, så at det derfor er uundgåeligt, at de sammenlignes. Tror du det har hjulpet dig, at folk lærte dig at kende fra Bagedysten inden du blev hypnotisør lige som din morfar? “Jeg tror ikke, det har været nogen fordel, at folk kender mig for at bage kager som sådan. Det havde været bedre, hvis jeg havde læst her på psykologistudiet og så bagefter havde taget nogle hypnosesessioner. Det tror jeg havde været bedre, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg ved ikke om det har haft en positiv effekt, at folk kender mig fra Bagedysten, for der var også nogen, der var sådan, ‘det var sgu også nogle mærkelige kager han bagte’. Det er svært at spå om. Jeg gad godt prøve begge dele og se forskellen.” Du er blevet kritiseret for, at du ikke forholder dig nok til ofrene for din morfars forbrydelser. Hvad skyldes det, og er det bevidst? “Der er et helt kapitel i bogen, hvor jeg tager afstand fra det, der er foregået. Jeg går bare ikke i detaljer med, hvad det er, der

Arven fra min morfar er foregået på den briks og igen altså, han var min morfar. Jeg havde mulighed for at skrive om ham som den morfar, han var over for mig, og så er der en masse journalister, der kan skrive om og opsøge dem, det er gået ud over. Ofrene har min dybeste sympati, men jeg tror ikke rigtig på, at hverken jeg eller dem ville få noget godt ud af, at jeg bankede på deres dør. Altså hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg dukke op med en napoleonshat og sige undskyld? Det kan jeg ikke rigtig se, hvad formålet skulle være med. I øvrigt må jeg heller ikke citere dommen eller skrive om, hvad jeg har læst i dommen. Det er kun min mor og jeg, der har fået indsigt i den. Men jeg kan så forstå, at der er en journalist, der synes det kunne være rigtig spændende, hvis halvdelen af bogen rent kvantitativt beskæftigede sig med ofrene. Er det fordi jeg har været med i Bagedysten og er kendt for at være sød og omsorgsfuld, at det så også bliver mit ansvar at være det i en så eksplicit grad, som det ville være at skulle skrive halvdelen af kapitlerne om til at handle om ofrene? Jeg skriver flere gange, at jeg tager stor afstand fra det.” Så du mener, at du stadig forholder dig til det, men at det ikke var dit formål med bogen at skrive om ofrene? “Nej præcis. Det er igen det der med, kan man ikke høre et Michael Jackson nummer uden at alle ved bordet lige skal sige ‘okay lad os lige få det på det rene, at vi alle sammen er klar over, at han formentlig var pædofil, bare lige inden vi hører videre’. Skal man altid det? Fordi han var også en morfar, han var også en kunstner/hypno-

tisør. Der er flere emner i en person end det mørke, end det mørkeste, og hvis man ikke formår at dele det op, og hvis man kun maler med sort pensel hen over det hele, så synes jeg det er en farlig verden. Altså hvis man lader det vægte så højt i ens tilgang til alting.” I interviewet giver Tobias udtryk for, at noget af det, han har fået med fra sin morfar, er at kaste sig ud i nye ting og udfordre sig selv, så vi spurgte ham, hvordan han bruger det i sin hypnose. “Jeg vil sammenligne det med, og det kan også være en langt ude sammenligning, men når jeg står i et køkken og laver en eller anden form for mad, så kunne jeg aldrig finde på bare at gøre det på præcis

Interview samme måde hver eneste gang. Det handler om at være medfølende i det man gør, og hvis jeg kan se ‘uhaa der er lidt mere varme i luften i dag end der var i går, så moussen samler sig ikke helt på samme måde som den plejer’, så skal jeg nok lige piske fløden en my mere. Det handler om at leve sig ind i det man gør, og det er det samme, når jeg står til et hypnoseshow. Kan jeg prøve at gøre vedkommende mere sur eller mere glad, eller kan jeg få dem til at skifte mellem det endnu hurtigere?” Vi spurgte ind til det etiske aspekt i hypnose, og om det er okay at presse grænserne. Til det svarede han, at han jo ikke kan tvinge nogen i hypnose, men at han heller ikke kan informere folk fuldt ud, for så virker det ikke. Han forklarer videre: “Det er jo et spørgsmål om at stole på mig, og så er der det med, at der er noget på spil for dem. De skal give sig hen, og det synes jeg egentlig også er en vigtig pointe her i livet, at hvis man vil have nogle store oplevelser, så findes de også der, hvor man lader sig rive med og ser hvor det fører én hen. Det lærte min morfar mig. At overvinde frygt og at lade sig rive med. At risiko er den kontrast der skal til for at gøre en oplevelse uforglemmelig. Det oplever jeg også når jeg rejser. Jeg vælger at gå med fremmede. Stole på dem. Vise dem min tillid. Og så tænker alle straks: jamen det var jo dét, din morfar udnyttede, folks åbne sind! Ja. Hvis man ønsker at være et dumt svin, kan man jo bare være det, ik? Gå ud på gaden og slå en ned. Man behøver ikke mestre hypnose for at gøre folk ondt. Forstår i pointen?”

Er du nervøs for de sider, du har fået med fra din morfar? “Jeg tror, at den dag man bliver nervøs for dem, så skal man blive nervøs. Så jeg prøver bare at se på det, favne det og hvile i, at jeg ligesom min morfar også godt kan finde ud af at sige tingene kontant nogle gange. Hvorfor skal jeg blive nervøs, hvorfor skal jeg blive skræmt over det? Man bliver nødt til at stå ved, at det ligesom er det, man har fået, og så bliver man nødt til at sige, hvad kan jeg så bruge det til? Det at han bare sagde tingene, var også noget af det, der var befriende ved ham. Det kan jeg meget godt lide, og sådan kan jeg også selv godt lide at være, men det skal bare være i de rigtige rammer og på en ordentlig måde. Til fodbold kan jeg fx bruge det. Altså ja… Der har jeg fået mange kort, så jeg har brug for, at det er vildt nogle gange - og så kan jeg også godt lide at pynte kager.” Tobias fortæller afsluttende, at det han har fået ud af at skrive bogen er, at han nu står mere sikkert i sin position som barnebarn, og at han nu har et svar til journalister, der ringer og spørger ind til hans morfar. Desuden har han med bogen fået noget håndgribeligt, hvor han kan se, hvad han tænkte og følte i den periode af hans liv, hvor han dykkede ned i morfarens fortid. Han kender nu mere til den mørke person, hans morfar også var, og en hel del mere til hypnose. Arbejdet med bogen har hjulpet ham med at forholde sig til morfaren og sine følelser omkring ham. På den måde har bogen også været en form for terapi, selvom han ikke kan lide det ord.

Anmeldelse

Anmeldelse af IN MY SHADOW – Douglas Gordon Viola Løvig Thomassen, 1. semester & Marco Fortuna, 7. semester, bachelor På niveau 1 i Aros kan man mellem den 7. september og 16. februar opleve den skotske kunstner Douglas Gordons kontrastfyldte univers. Gordon blev født i 1966 og fik sit gennembrud i 90’erne med rammende videoinstallationer, som satte et markant præg på kunstverdenen. Udstillingen byder på en bred vifte af Gordons værker fra de sidste 25 år, heriblandt installationer, musik og fotografier. Det gennemgående tema for værkerne er forholdet mellem lys og mørke, både forstået i faktisk og psykologisk forstand. Udstillingen undersøger både diverse hjørner og gemmesteder i den menneskelige psyke, den slående kontrast mellem sort og hvid, samt forholdet mellem livet og døden. Idet man træder ned på niveau 1 i Aros, bliver man ramt af en kontrastfyldt stemning, som er gennemgående for udstillingen. Gordons fascination af ord er tydelig, idet væggene er beklædte med diverse små sætninger og digte såsom “I forgive you” og ”it’s here”. Ordene er i al enkelthed klistret på museets vægge, hvilket giver et råt og simpelt præg. En beskrivelse, som måske er meget rammende for hele udstillingen, hvor der er gjort brug af minimalistiske farver og genstande. At denne udflugt blev foretaget på en mennesketom onsdag formiddag styrker muligvis dette indtryk yderligere. Dette førstehånds-

indtryk af enkelthed udfordres dog af udstillingens meget dobbeltprægede udtryk. Balancen mellem lys og mørke samt godhed og ondskab balanceres hele tiden, hvilket især er begribeligt i installationen ”30 Seconds Text”, som udforsker menneskehjernens neurale reaktion umiddelbart efter døden. Installationen indebærer et tekststykke med hvid skrift på sort baggrund, som blot er oplyst af en enkelt pære, der er tændt i 30 sekunder af gangen – angiveligt den tidslængde, som en fransk læge har målt reaktioner fra et hoved som følge af halshugning. Med denne historie i baghovedet forekommer installationen meget fængende. Det er nærmest som om, man lever sig ind i de pinefulde 30 sekunder, en nyligt halshugget person

Kunstudstilling

oplever – 30 sekunder, som pludseligt føles uendeligt lange samtidig med, at de hurtigt er forbi. Under denne oplevelse er én følelse især i fokus: en skarp, foruroligende følelse af ubehag. Når pæren slukker fyldes det lille rum af mørke, stilhed og dermed måske næsten en oplevelse af, at man rent faktisk er død. Når man så står der i mørket og tænker over døden, kan man indse, at det muligvis faktisk er en ret fin ting. Altså døden. For de mørke, rå og mærkelige ting, som går igen i udstillingen – kranier i Monets have, en hånd med hul i, en forvirret elefant i et studie – er måske i og for sig smukke. Dette kan lede til videre refleksioner om, hvorvidt mørke personlighedstræk altid nødvendigvis er en dårlig ting. Gordon lægger ikke skjul på, at han er fascineret af den mørke del af personligheden. Og måske har han fat i noget; nogle forskere peger på, at de mørke personlighedstræk – ”The dark tetrad”

– ikke er personlighedstræk, som kalder på nødvendig behandling, men snarere er forholdsvis normale træk, som måske endda kan være gavnlige i visse sammenhænge (Paulhus, 2014). I det destruktive og mørke kan der måske også dukke noget særdeles konstruktivt og positivt op – og ligeledes omvendt. Vi har alle lys og mørke i tilværelsen, og disse karakteristika er blot personlighedens natur. Med disse tankevækkende refleksioner kan man bevæge sig videre rundt i Gordons univers og lade sig fylde op af det gode – og det mørke. Litteratur: Paulhus, D. L. (2014). Toward a taxonomy of dark personalities. Current Directions in Psychological Science 23(6), 421-426 Aros (2019). Douglas Gordon – In My Shadow. https://en.aros.dk/about-aros/ press/2019/douglas-gordon/

Essay

Døden belyst – Det digitale samfunds forhold til døden Nicklas Runge, 1. semester Døden har altid været genstand for undren og fascination, angst og tvivl; et aporia, om man vil. Den er, som Bauman (1992) skriver, ‘den ubegribelige Anden’. Ganske uforståelig for os, der står udenfor, og umulig at opleve for de, som indtræder i den. Ikke desto mindre, eller måske nærmere på grund af dette, har vi mennesker gennem tiderne utrætteligt forsøgt at affinde os med, bekæmpe, benægte eller på anden måde bearbejde dødens uundgåelighed og dennes betydning for vor eksistens. Denne kamp har taget sig ud på mange måder lige fra stærk religiøsitet i den sene middelalder til en voldsomt udpræget sorgkultur omkring 1700-tallet, som den franske historiker Philippe Ariès (1991) beskriver det. I nutidens digitale tidsalder synes mennesket dog at have nået et punkt i historien, hvor vores bearbejdelse af døden har nået et punkt af absolut blændende overfladiskhed som resultat af de sociale mediers og underholdningsindustriens konstante og ganske bogstavelige belysning af døden gennem en prisme af kapitalisme, underholdningsmaksimering og kommodificering. En af de vigtigste karakteristika for nutidens kultur i den vestlige verden er velsagtens udbredelsen af sociale medier og underholdningsindustriens medier til at være næsten allestedsnærværende

fænomener. Følgeligt er disse to dominerende samfundsinstitutioner blevet de bærende platforme for social kommunikation og derved vores kulturelle bearbejdelse af døden. I kraft af mediernes logik og ideologi vil denne bearbejdelse dog aldrig kunne præsentere nogen sammenhængende, autentisk eller meningsfuld italesættelse af døden. Allerede i 1967 beskrev den franske marxistiske teoretiker Guy Debord i The Society of the Spectacle, hvordan det kapitalistiske samfunds produktionsformer har skabt et samfund af ‘the spectacle’, hvor alt der engang var “directly lived”, nu er “receded into a representation”. Dette spectacle, som har gennemsyret samfundet, manifesterer sig både som en overordnet social orden karakteriseret af billeder fremfor og separat fra virkelighed, men også mere håndgribeligt i form af nyheder, underholdning og reklameindustri, hvorigennem vi kan leve et indirekte, “vicarious” liv gennem skærmen i sikker afstand fra virkeligheden (Jacobsen, 2016). Døden og andre vigtige eksistentielle elementer af den menneskelige tilværelse (kærlighed, savn, glæde, etc.) er ikke længere noget, vi primært oplever selv, men noget vi oplever gennem nyheder, tv-serier og reklamer. Derfor, argumenterer Jacobsen (2016), må døden i dag beskrives som en ‘spectacular death’, altså kort sagt en død som ikke længere

Døden belyst opleves direkte, men gennem medierne. På denne måde er det også blevet muligt at reintroducere døden i samfundet, at lade den se lyset igen, men i en karikeret, deform, forvrænget og ikke mindst harmløs form. Ser vi for eksempel døden i nyhederne i form af dækningen af et terrorangreb, et trafikuheld, en krig i et fjernt land eller andet lignende, bliver vi måske kortvarigt rørt af disse forfærdeligheder, men så også kun i de minutter indslaget varer, for på de tredive minutter tv-avisen kører, skal man også helst omkring gårs-

dagens fodboldkamp, vejret for resten af ugen og senere reklamer. Døden blandes dermed med underholdning og marketing, og her kommer selve kernen af den iboende umulighed for mediernes evne til at adressere døden til syne. Dette bør naturligvis ikke forstås som en absurd appel for timelange, dybt seriøse udsendelser om døden, men som en kritik af mediernes kapitalistiske struktur i forhold til at kunne foretage sig en meningsfuld behandling af døden, som den skelsættende eksistentielle begivenhed, den er. Denne

Illustration: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester

Essay

pointe omfatter naturligvis også de endnu mere hurtigtløbende og hypermoderne sociale medier, hvor opslag vedrørende døden står side om side med diverse spil, reklamer, markedspladsopslag og anden underholdning og er begrænset til et vist antal tegn og ikke mindst også af forbrugernes begrænsede opmærksom. Den form for kommunikation, som medierne faciliterer, er dermed på den ene side karakteriseret af the spectacle, men også i høj grad af, hvad man med rette kan kalde underholdsningsmaksimering i form af platformens evindelige strøm af, ja, underholdning i alle former og facetter med det formål at fastholde forbrugerens opmærksomhed for den fortjeneste, det giver, hvilket gradvist udvisker grænsen mellem de enkelte forsøg på meningsfuld dialog og uhæmmet kapitalistisk markedsføring. Det bør dog slutteligt gøres klart, at en kritik af kapitalismen i diskussionen om den meningsfulde tilgang til døden ikke nødvendigvis er foretaget fra noget radikalt marxistisk standpunkt, men i stedet ud fra en erkendelse af den kapitalistiske tankegangs kommen til kort, når det drejer sig om at skabe platforme for en meningsfuld udvekslings af ideer. Det postmoderne digitale samfunds forhold til døden som medieret gennem sociale medier, nyhedsmedier og underholdningsindustrien indeholder et væld af interessante nuancer, som kan fortælle os meget om vores samfund, ideologi og historie. Som Schopenhauer skriver sit magnum opus The World as Will and Representation (1819/1966), så er al filosofi

og religion opstået ud fra visheden om, at vi skal dø, så vil man forstå mennesket og samfundet må man måske i virkeligheden starte hos deres modsætning, ‘den ubegribelige Anden’: døden. Litteratur • Ariès, P. (1980/1991). The Hour of Our Death. Oxford: Oxford University Press. • Bauman, Z. (1992). Mortality, Immortality and Other Life Strategies. Cambridge: Polity Press. • Debord, G. (1967/1994). Society of the Spectacle. London: Rebel Press. • Jacobsen, M.H. (2016). ‘Spectacular Death’ – Proposing a New Fifth Phase to Philippe Ariès’s Admirable History of Death. Humanities, 5(19), 1-20. • Schopenhauer, A. (1819/1966). The World as Will and Representation. (E. F. Payne, Trans., Vol. 2). New York, NY: Dover Publications.

Illustration: Alexander Leonhard Birk Sørensen, 5. semester

Interview

Interview med studieleder Jacob Klitmøller – At finde sammenhængen i psykologistudiet

For nye såvel som for ældre studerende kan det mellem al læsningen, forelæsningerne og opgaveskrivningen til tider være svært at overskue, hvordan det samlede billede for psykologistudiet her på Aarhus Universitet egentlig ser ud. Hvor er sammenhængen egentlig? Derfor har vi på Psyklen sat os for at give et blik ind bag kulisserne ved at interviewe studieleder Jacob Klitmøller for forhåbentligt at kunne komme med et indblik i, hvad det hele går ud på, når man studerer psykologi på AU.

denskabs teori, empiri og metode, og I skal uddannes til at være kritisk tænkende brugere af den type af viden, hvilket hører med til det at arbejde som psykolog”. Netop pointen om, at de to dele af psykologiuddannelsen – den akademiske og den praktiske – ikke står i modsætning til hinanden, fremhæver Klitmøller som værende vigtig, hvortil han forklarer, “at hvis man vil være en psykolog, der skal kunne tage stilling til hvilke relevante interventionsmuligheder, der findes, så det er afgørende, at man også kan sin metode og de mere akademisk orienterede færdigheder”.

Psykologi som almen akademisk uddannelse og profession Når vi nu alle engang bliver færdige med studiet, har de fleste af os det mål, at vi gerne vil bruge titlen som psykolog til at blive praktiserende på den ene eller anden måde. Men mens vi studerer, følger der langt mere end de praktiske og håndværksmæssige færdigheder med, og man kan, måske særligt under den teoritunge bachelor, komme til at spørge sig selv: hvad er tanken med det hele? Hvordan skal jeg forstå psykologistudiet som en helhed? Dette er ganske vist meget store og brede spørgsmål, men Klitmøller svarer, at man må forstå psykologistudiet som bestående af to ben, som begge er vitale for en samlet helhed: “vi skal både realisere at være en almen akademisk uddannelse, hvor vi skal forholde os til den psykologiske vi-

Sammenhængen mellem de enkelte fag: isolation eller syntese? Når man hvert halve år skifter til nye fag, forelæsere og læsestof kan det til tider virke uoverskueligt at finde den røde tråd i det hele. Har man afsluttet SP, komprimeres dette bagerst i hovedet, og der gøres plads til kognitionspsykologi, og sådan fortsætter det ellers gennem fagene og semestrene. På et eller andet tidspunkt oplever vi dog nok alle midt i en tekst eller opgave glæden ved at kunne begynde at drage paralleller til tidligere forløb og på den måde skabe en større helhed. Som Klitmøller siger, så “må det gøre en forskel, at man ikke startede med udviklingspsykologi eller kognitionspsykologi, og det bør både afspejle sig de enkelte fag, men også hos den studerende og underviseren. Jeg tænker bestemt ikke, at vi er

Nicklas Runge, 1. semester & Alexander Leonhard Birk Sørensen, 5. semester

Interview uskyldige på uddannelsen med hensyn til, at vi også kan være lige lovlig gode til at tænke, at fagene er delt op”. Denne helhedsfornemmelse og evne til at kunne integrere de forskellige fag er altså en central del af det at blive psykolog. Lige nu kan man dog føle, at ansvaret primært ligger på den studerendes skuldre, da det at bygge ovenpå ikke er tydelig, når man bliver introduceret for behaviorismen for 4. gang. Som forholdsvist nytiltrådt studieleder, siger Klitmøller også, at han “helt klart har et mål, der går på at finde en form, hvor dialogen i og mellem fagene kan gøres mere eksplicit. Altså finde nogle former hvor vi kan mødes på tværs og begynde både at inspirere men måske også at udfordre hinanden på, hvad det er, vi gør, og hvordan vi gør det”. Hvordan sikrer man sig i det hele taget, at os, der kommer ud på den anden side, har fået det med, vi skal have, i én samlet pakke? Som studieleder er dette (blandt meget andet) netop noget, som Klitmøller beskæftiger sig aktivt med, og han beskrev, at for bacheloren såvel som kandidaten arbejder man ud fra studieordningen, “som indeholder den helt overordnede beskrivelse. Det er det her

man kunne sende ud til omverdenen og sige, at hvis I ansætter en af vores dimittender, så er det det her, I får”. Man kan finde studieordningerne inde på studieportalen for psykologi (vi kan dog ikke garantere, at en gennemlæsning gør en meget klogere). Sammenhæng i det enkelte fag: individuel tilrettelæggelse eller samarbejde? I det enkelte fag kan man undre sig over, hvorvidt de enkelte forelæsere snakker sammen, og i hvor høj grad de tilrettelægger deres undervisning ud fra egne visioner. Det forholder sig sådan, at, man inden for fagene arbejder bevidst på at skabe en sammenhæng og afvejning mellem både de forskellige emner såvel som mellem grundbogsstof kontra forskningsartikler, så det ikke bare bliver præsenteret “som perler på en snor”, som Klitmøller formulerer det. Denne afvejning tager sig ud ved et bevidst arbejde med “at få eksemplificeret nogle mere almene processer, begreber, forhold så konkret som muligt”. Brugen af sådan en specificering i form af ekspertviden på området er da også en af grundpillerne i universitetets måde at undervise på. Derfor er det også i høj grad op til den enkelte forelæser, når det gælder udvælgelsen af materiale til pensum, da disse er eksIllustration: Anine Roth Jacobsen, 3. semester

Psykologistudiet perterne indenfor området. Det er måske derfor, at det kan svinge, hvor nemt det er at se sammenhængen i pensum til et fag. Kommende ændringer på studiet Psykologistudiets struktur er noget, man altid aktivt arbejder på at forbedre, således at den stemmer overens med både de studerendes behov og ønsker. Disse er udtrykt gennem Studienævnet, for hvilket Klitmøller er formand. Studiet skal desuden også hænge sammen med bredere politiske anliggender vedrørende studiets økonomi. Klitmøller fortæller nemlig, at ”der helt sikkert er ting, som vi meget gerne vil gøre mere af, hvis vi havde midlerne til det, som ville være mere konkretiseret ind i noget af den hverdag, som færdige psykologer arbejder i”. Der er dog allerede nu, som det også fremgik i efterårsbladet, pågående diskussioner

indenfor Studienævnet om en mulig ændring af fordelingen af fag på bacheloren. Her vil man blandt andet rykke de metodiske fag længere frem, så der tidligere i studiet bliver mulighed for at omsætte noget af den viden, vi tilegner os, til opgaver og projekter. Derudover er der allerede nu blevet implementeret ændringer i forhold til eksamensformen for SP. Jacob Klitmøller er studieleder og Studienævnets formand. Som studieleder hjælper han med at uddannelsen “kører” mht. fagudbud, planlægning af undervisning, ansættelse af instruktorer mm. Studienævnet består af otte medlemmer, fire er videnskabeligt personale og fire er studerende, og har til opgave at kvalitetssikre uddannelsen, samt varetage udvikling af den, undervisningen og dine eksamener.

Illustration: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester

Voxpop

Har du nogensinde gjort noget ondt? Marco Fortuna, 7. semester, bachelor Katrine Henriksen, 3. semester Kvindelig jurastuderende ”Det har jeg da. Selvfølgelig har jeg da det. Jeg bed engang min søster i skulderen. Det kom jeg til engang. Ja, og så, da jeg var lille, der var jeg bare ond mod drenge, men det er måske meget normalt. Hvis de var påtrængende eller et eller andet. Jeg kan huske, at jeg faktisk engang gav en en lussing. Det tænker jeg faktisk meget over. Jeg har det virkelig dårligt med det. Hvorfor gjorde jeg det? Det var bare, fordi jeg ville have, at han skulle gå.” Mandlig jurastuderende ”Noget ondt? I hele mit liv? Jeg har ikke haft planer om ’genocide’ og sådan nogle ting. Det skal være meget ondt for, at det er ondt i min optik. Jeg tror også, det er noget man fortrænger – man har ikke lyst til at sige det, hvis man har gjort noget ondt.”

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 3. semester

Kvindelige psykologistuderende ”Altså jeg har pustet i min lillebrors ansigt, da han var baby, fordi det var sjovt.” ”Jeg synes også, man havde sådan onde tanker i gymnasiet. Man tænkte, hvis det gik de andre dårligt, så var det jo fedt for mig. Og det er jo mega ondt.”

”Og måske også bare sådan noget med bagtaleri, da man var yngre i pigegruppen. Generelt at holde andre udenfor.”

”Jeg ved ikke om det er decideret ondt, men hvis man har oplevet andre blive mobbet i skolen, og man ikke selv er gået ind og har sagt fra, så har man jo været lidt med til at mobbe, og det er jo også ondt.”

”Man taler jo også meget om folk stadigvæk bag deres ryg, og det er jo egentlig ondskabsfuldt.”

Voxpop

Mandlige statskundskabsstuderende ”Altså i dag? Ej, ikke i dag. I fredags, måske.”

lige, jeg tænkte, at den lige skulle studses. De vokser ud igen, men jeg har tit måtte høre for det siden.”

”Altså, allerede i sidste uge, skulle jeg tage bussen, og jeg skulle virkelig skynde mig, og så kommer der en sød gammel dame ind, der bruger så lang tid på at finde buskortet. Så tager jeg mig selv i at råbe ’Så kom dog i gang for helvede!’. Det synes jeg faktisk bagefter… Jeg skammede mig så meget. Heldigvis var der ikke nogen, der så, det var mig. Det var så dårlig stil over for den stakkels gamle dame. Det synes jeg var ondt. Jeg var meget grov.”

Kvindelig statskundsskabsstuderende ”Jeg har mobbet en. En fra min folkeskole i min klasse. Været med til mobning. Jeg fik også meget skældud over det af de voksne. Det var en, som havde en diagnose, og det var lidt svært at lege med hende, og vi fik heller ikke nok hjælp af de voksne til at håndtere det.”

Mandlig statskundsskabsstuderende ”Jeg ved ikke, om det var decideret ondt, men jeg kom måske til at udtale mig om en gruppe mennesker. Jeg sagde, at de var konsekvent dårlige. Nogle af dem tog det så øjensynligt personligt, og jeg havde også empirisk ret, så de skulle da bare anerkende, at det var faktum, der var lagt på bordet. De synes ikke, at det var pænt sagt om dem. Men ’fight fire with fire’ - med ondt skal ondt fordrives.” Kvindelig statskundsskabsstuderende ”Ja. Jeg har engang klippet knurhårene af min kat, da jeg var lille. Ja, det har jeg altså. Ikke for at være ond, jeg tror bare

Illustration: Katrine Henriksen, 3. semester

essay

Vil IKEA afskaffe julen? Signe Schnedler, 5. semester Vi kender alle tegnene på, at den søde juletid nærmer sig: Butikker bliver fyldt op med julekalendere, julechokolade, juleknas og julepynt. Julemusikken strømmer ud fra både cafeer og butikker og forsøger at bedøve vores mere eller mindre julestressede hoveder. Vi haster rundt til årets julefrokoster, hvor vi skal nå at få vores portion af årets julesild, julesnaps og julekål. Brugen af ordet ”jul” er overalt omkring os i denne tid og indikerer vintersæsonenes helt store højtid. Det gælder dog ikke for IKEA, som i år har valgt at kalde denne sæsons særkollektion, som indeholder både julekugler og nisser, for ”Vinterfest”. Valget af ordet ”vinterfest” har vækket en del debat og medført en række klager fra flere kunder. Kundernes klager er udtryk for en frygt for, at fejringen af julen kan drukne i politisk korrekthed i vores voksende multikulturelle samfund. IKEA har før valgt at sløjfe ordet ”jul” ved at udskifte ’julefrokoster’ og ’julegaver’ med ’årsfester’ og ’årsgaver’ for i den henseende at favne mangfoldigheden blandt deres medarbejdere og sikre, at alle føler sig velkomne på arbejdspladsen. IKEA har dog forsvaret deres Vinterfest Kollektion og forsikret kunderne om, at navnet ikke bærer på et politisk budskab. Kollektionen Vinterfest er ifølge IKEA blot et forsøg på at favne en hel årstid og ikke kun julen. Men hvorfor kan noget så relativt uskyldigt som et navn på en kollektion

fra IKEA få deres kunder til at rejse sig op af stolene og rive sig selv i håret? I noget så simpelt som et ord på tre bogstaver ligger der tydeligvis meget værdimæssig betydning for mange danskere, værdier der bunder i gamle kulturelle traditioner og/eller en religiøs fejring. Netop disse traditioner og de trosmæssige værdier, der gemmer sig i ordet ”jul”, er folk bange for at miste, når ordet udebliver i beskrivelsen af en kollektion, der åbenlyst emmer af netop jul. Det får sandsynligvis de utilfredse kunder til at tænke på, hvad der mon som det næste skal sløjfes. Er det juleanden eller julegaverne? Og skal vi nu kalde det vinteranden og vintergaverne for, at alle kan være med?

Illustration: Signe Schnedler, 5. semester

essay

Jeg tror ikke selv, det er en ændring til en mere politisk korrekt jul, som IKEA er ude efter. Som den multikulturelle virksomhed de er, prøver IKEA måske at udfordre de gamle kulturelle normer omkring julen, og de forsøger at få os til at omfavne det mangfoldige. Selv gennem noget så simpelt som et ord. Selvfølgelig skal man stadig have lov til at benytte ordet jul, men det er måske okay at udvikle og bløde traditioner lidt op en-

gang imellem. Det er måske helt okay at invitere andre med indenfor, især når julen i forvejen for mange, er noget kulturelt end religiøst. Alle skal kunne være med, også de, som ikke har tradition for at fejre julen. Om det er ved brugen af andre ord, at flere inviteres indenfor, kan være svært at afgøre. Men det kan være et skridt på vejen mod, at nogle måske får en bedre forståelse for, hvor forskelligt julen fejres blandt danskere.

Annonce

PIF - Et sportsligt sammenhold Du har måske hørt om vores begivenheder? Du har måske endda været til enten yoga, fodbold eller dans? Eller med på kanoturen i foråret? Efterårets sportslige begivenhed er badminton, wuhu! Psykologisk Idrætsforening er det udvalg på Psykologisk Institut, der arrangerer sjove arrangementer, hvor man er aktiv, griner og møder en masse søde psykologistuderende på tværs af hold og årgange. PIF er et lille hyggeligt udvalg, der prioriterer det sociale, sjove og sportslige. Vi er altid klar på at stable nye, sjove begivenheder og arrange-

menter på benene! Går du med en genial ide til en fed sportsbegivenhed, eller vil du være med at til at sætte gang i begivenhederne, så skriv, hiv fat i en af os eller meld dig ind i PIF. Vi har brug for nye kræfter, så PIF kan blive ved med at skabe fede begivenheder, hvor vi kan være fælles om en masse sport.

Dunkel Psykologi

Das Unheimliche - den underligste uhygge På overfladen er alt perfekt. Du får fine karakterer, har en sød kæreste, det rigtige studiejob – fremtiden tegner lys. Men nede under overfladen i alt dette velkendte og kontrollerede ligger noget mørkt og lurer. Noget, hvis tilstedeværelse, du sommetider mærker meget tydeligt, men ikke kan få greb om. Det får dig til at indse, at midt i det trygge gemmer sig noget fuldstændig rivravruskende galt og forkert. Det er: DAS UNHEIMLICHE

sand i uartige børns øjne og fodrede deres øjeæbler til sine egne månebørn, bliver en besættelse for ham. Overfor Nathaniel finder vi hans elskerinde Clara, som er klarsynet, struktureret og fattet, hans absolutte modsætning. Nathaniel ender med at tro, at Coppola er Mr. Sandman og han styrter hovedkulds ned i manisk sindssyge, som ender i selvmord. Clara fortsætter med at leve og bliver ganske lykkelig, da hun finder en ny, mere rolig og afbalanceret mand.

Marco Fortuna, 7. semester, bachelor

Frygtelige Freud E. T. A Hoffmanns novelle bliver læst vidt og bredt i mange år og kommer også forbi Østrig, hvor Sigmund Freud sidder med sin cigar. Han bliver så inspireret af historien, at han giver sig til at skrive essayet ’Das Unheimliche’, som udkommer i 1919. Heri forklarer han, hvordan das unheimliche (da: ’det uhjemlige’, eng: ’the uncanny’) er et psykologisk begreb, der beskriver følelsen af, at der er noget dybt mærkeligt ved det velkendte. Det er således ikke det modsatte af det hjemlige – nemlig det fremmede - men nærmere noget fremmed i det hjemlige. F.eks. når en person i familiens inderkreds, som Copolla ovenfor, dræber en forælder. Eller du kommer hjem fra uni, og fornemmer, at skønt alt ser nøjagtig ud, som da du forlod dit værelse, så ved du, at tingene – dine bøger, dine planter, dine møbler - blot er kopier stillet præcis det samme sted som

I 1816 udgav den tyske forfatter E. T. A. Hoffmann en sort-romantisk novelle med titlen ’Der Sandmann’ – Sandmanden. Historien handler om det subjektive og det objektives kamp i et menneskes sind. Verden set gennem følelsernes tågeslør vs. videnskabens knivskarpe briller. Litteraturhistorisk kan fortællingen læses som en reaktion på forfatteres samtid, hvor den rationelle oplysningstid (det objektive) forsøger at gøre op med romantikkens emotionelle sværmeri (det subjektive). Hovedpersonen, Nathaniel, er i sine følelsers febrilske vold, efter hans far er blevet myrdet af den ultra-selviske ven af familien, Coppola. Nathaniel har altid været sværmerisk, men nu hersker total kaos. Hans erindringer, om sine forældres fortællinger om en ond Mr. Sandman, som strøede brandvarmt

Dunkel Psykologi før. Freud anvendte primært begrebet til at indkredse klienters oplevelse, når de i terapirummet gennemgik barndomsminder og afdækkede fortrængte traumer; midt i de trygge minder bliver klienten pludselig bevidst om tilstedeværelsen af noget skræmmende og forkert, f.eks. et overgreb. “Fire walk with me” I 1990 udkommer den legendariske TV-serie ’Twin Peaks’, en genrehybrid, der spiller på elementer fra både sæbeoperaen, krimien og gyseren. I begyndelsen af seriens sendetid har den et stort seertal og er populær blandt den brede befolkning. Imidlertid syrer scenerne stadig mere ud i det overnaturlige og absurde og seerne falder fra, hvad dog ophøjer den til et kultisk undergrundsfænomen af format, en status, den har bevaret indtil i dag. Historien tager sit udgangspunkt i byen Twin Peaks i det nordlige USA, hvor en kvindelig gymnasieelev findes dræbt. En stor tragedie for hele byen. Som følge af en række uforklarlige omstændigheder omkring drabet tilkaldes FBI-agent Dale Cooper, inkarnationen af godhed og intelligens, som gennem serien, dykker dybere og dybere ned i byens historie og dens beboere. Rendyrket, ældgammel ondskab fra skovene er dukket op og har besat og besætter stadig flere af beboerne, hvilket udspiller sig i voldtægt, prostitution og incest i langtrukne scener mættet af symbolik og tvetydighed. ”The owls are not what they seem”, oplyses agent Cooper af en godartet kæmpe. Man kan argumentere for, at Twin Peaks er en visuel svælgen i begrebet das unheimliche, da lyssky, men udbredt menneskelig ondskab, time efter time, gradvist afdækkes og udforskes i en ellers almindelig og ufarlig by.

Det dramaturgiske greb, temaerne og hele stemningen i serien har senere været til inspiration for bl.a. ‘Scooby Doo’, ‘The Sopranos’, ‘True Detective’ m.fl. Selvom det er over 200 år siden, at Hoffmann udgav sin gysernovelle, og det er den ellers så udskammede Freud, som har fundet på begrebet, så lever das unheimliche altså stadig. I fiktionen – og i dig? Nu er du i hvert fald blevet oplyst om et formørket psykologisk begreb. En lys afslutning ’Der Sandmand’ er i Hoffmanns fortælling en uhyggelig udgave af en venligtsindet, skandinavisk eventyrfigur, som luller børn i søvn med sand. Kan du gætte, hvem det er? Ingen ringere end den uskyldsrene Ole Lukøje! I sangen ’Mr. Sandman’ fra 1954 synger The Chordettes smukt om netop den kære Ole: Mister Sandman, I’m so alone Don’t have nobody to call my own Please turn on your magic beam Mister Sandman, bring me a dream Litteratur: • Hoffmann, E. T. A. (1816). Der Sandman. Fra novellesamlingen Die Nachtstücke. • Freud, S. (1919). Das Unheimliche. • Halskov, A. (2014). Paradoksets kunst – om David Lynch og hans film. Forlaget Turbine. Illustration: Rikke Buhl Bundgaard, 1. semester

Psyklen tester

Kaffe

Dagene bliver kortere, luften bliver køligere, læseferien står på spring og influenzasæsonen ligger på lur. SU’en rækker ikke til store udenlandsrejser i januar, selvom du desperat længes efter et skud D-vitamin, eksotiske ad-libitum cocktails og aerobic i poolen. Frygt ej! I anledningen af vinterens frembrud har Psyklens redaktion testet din nye bedste ven, hvis du, ligesom os, trænger til at blive varmet godt igennem, få fornyet energi og indhylle dig selv i lidt budgetvenlig omsorg: Kaffe. Redaktionen

kaffe og er relativt nybegyndervenlig, idet den hverken er bitter eller specielt kraftig i smagen. Kaffen er ikke så rund, som man måske kunne ønske sig, og man efterlades med en smule tør smag i munden, men det er et udmærket bud på en SU-venlig filterkaffe, som man evt. kan supplere med mælk eller karamelsirup. Karat instant kaffe: Billig, svømmehalslugtende kaffe til kapsejladsen Pris: 31 kr for 900 g Bønner: 1 ud af 5 bønner Denne instant-kaffe kræver, at man skal bruge meget kaffepulver, før man opnår noget, der bare minder om en nogenlunde ordentlig kaffesmag. Den lugter en smule af svømmehal og er hverken rund eller velsmagende. Psyklen anbefaler denne kaffe til kapsejladsen, fordi den er billig, og kaffesmagen nemt kan overdøves af Bailey, så man både får koffein til de tidlige nattetimer, og samtidig får masser af dejlig Bailey-smag.

Rød Merrild: En nybegyndervenlig klassiker

Christgau kaffe, lysristet: Et mørkt kram

Pris: 39 kr for 400 g Bønner: 3 ud af 5 bønner

Pris: 58 kr for 400 g Bønner: 4 ud af 5 bønner

Rød Merrild er en klassiker, når det kommer til filterkaffe. Den dufter dejligt af

’Christgau kaffe’ er et af de dyrere mærker i filterkaffe-kategorien, men prisen afspejles

psyklen tester

Illustrationer: Anine Roth Jacobsen, 3. semester

i den grad både i duften og smagen. Kaffen dufter af ny energi, har en flot lysebrun farve og smager rundt og varmt. Den er en anelse mere bitter end Merrild-filterkaffen, så hvis man er nybegynder i kaffedisciplinen, så kan man med fordel tilsætte en smule mælk. Beanies Creamy Caramel: Den røgede løftebryder Pris: 30 kr for 50 g Bønner: 0,5 ud af 5 bønner Denne instant-kaffe holder på ingen måde, hvad den lover. Karamelsmagen er så godt som ikke-eksisterende, og den er hverken cremet eller kaffeduftende. Den smager derimod af røg og lugter af våd uldtrøje.

Den er ydermere forholdsvist dyr, og vi har erfaret, at hverken havremælk eller store mængder letmælk kan redde den. Peter Larsen kaffe: Smagfuld instantkaffe Pris: 49 kr for 500 g Bønner: 4 ud af 5 Peter Larsens instantkaffe har en rund kaffesmag og en tilhørende opkvikkende duft. Hvis man vil bevæge sig ud i Instant-kaffeverdenen, anbefaler Psyklen klart at give Peter Larsen et skud. Den er hverken uoverkommelig dyr eller mistænkeligt billig, og smagen befinder sig i samme mellemleje: Vi faldt ikke ned fra stolene over den, men alle var samtidig godt tilfredse.

Boganmeldelse

Tab og Sorg – En grundbog for professionelle Meningsløshed. Savn. Længsel. Ensomhed. Dette er blot nogle af de naturlige reaktioner på at have mistet en nærtstående person. I bogen Tab og Sorg beskrives sorgen som en forudsætning for kærlighed og glæde. De hænger uløseligt sammen, og sorgen vil afspejle tabet af et kærlighedsfyldt forhold. Således vil sorgens karakter kvalificere kærligheden. Indsendt af Mie Lundsgaard Jensen, 9. Semester I denne 2. udgave af Tab og Sorg er der tilføjet ny viden om forskning og interventioner, specifikt i forhold til WHO’s sorgdiagnose (prolonged grief disorder/ vedvarende sorglidelse), som kom i 2018. Alligevel er en af sorgforskerens Mai-Britt Guldins vigtige grundantagelser, at sorg er en naturlig reaktion, der illustrerer et sundt følelsesliv. En hovedpointe er derfor, at sorg ikke per definition er en behandlingskrævende lidelse, men at det kan være meget lidelsesfuldt at sørge. Forfatterens egen sorgundersøgelse viser, at denne afmagt og smerte vil udvikle sig til en vedvarende tilstand for 7 % af deltagerne. Hertil kan en diagnose bane vej for hensigtsmæssig psykologbehandling og anerkendelse af symptomernes alvor. Den behandlingskrævende sorg adskiller sig fra den naturlige sorgreaktion i forhold til varighed og symptomniveau. Et af nøgle-

ordene fra sorgterapien er stabilisering og refererer til den afgørende faktor, at den sørgende oplever at bære sin sorg, frem for at blive et offer for den. Trods kapitlerne om interventionsformer og forskning, påpeger forfatteren, at sorg ikke kan behandles, snakkes eller medicineres væk. Behandlingen af den vedvarende sorg vil i højere grad indebære en genvundet balance i hverdagen og accept af dødsfaldet. Det essentielle er altså ikke at gøre sorgen mindre, men derimod at arbejde med, hvordan den efterladte kan leve videre med sin sorg. Reaktiveringen af sorgen omtales som at ’gensørge’, hvilket ikke afspejler en dysregulering af sorgforløbet men derimod, at sorg er en dynamisk og kontinuerlig proces. Dette ses i Tosporsmodellen, som er konstrueret af psykologerne Margaret Stroebe og Henrik Schut. Modellen viser, hvordan den efterladte vil svinge som et pendul mellem en

Boganmeldelse

tabsproces og en restaurerende proces. For personer med vedvarende sorglidelse vil de ofte hænge fast i det tabsrelaterede spor. Den adaptive sorgreaktion vil dermed foretage et sporskifte mellem indre og ydre processer, hvilket i sidste ende bidrager til en integration af tabet i ens selvopfattelse. Som Guldin skriver i hendes afsluttende ord, så vil den sørgende blive sat i en situation, hvor meningsløsheden og savnet nødvendiggør at finde nye kilder til kærlighed og mening. Mai-Britt Guldin formår at tage læseren i hånden og give en grundig, integrativ indføring i sorgens mange facetter, bl.a. indvirkning af kulturelle normer, komorbide lidelser og neurologiske forklaringer. En trofast genganger gennem hvert kapitel er brugen af citater. Et af dem er fra et kinesisk ordsprog og lyder således: ”Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved, men måske kan

Tab og Sorg - En grundbog for professionelle Mai-Britt Guldin Gyldendal, 2019 360 kr. på Stakbogladen.dk

du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår”. Følelser af meningsløshed, savn, længsel og ensomhed vil altså flyve over os alle på et tidspunkt i livet. Som en konsekvens og et eksistensvilkår af at have elsket, kommer vi til at miste og mærke sorg. Og for dem, hvis sorg er blevet til en lidt for stor fuglerede, vil en diagnosering og rette psykologbehandling muliggøre, at sorgens kløer kun kommer flyvende kortvarigt frem for at være der vedvarende. Illustration: Anna Arildsen, 1. semester

Digt

At handle

Alexander Leonhard Birk Sørensen, 5. semester Jeg blev suget ned i et sort hul, hvor tiden står i nul. Min skolelærer sagde, at jeg ikke burde eksistere. Det var ik’ personligt, men noget man kunne kalkulere. Livet burde ikke være opstået, højere organismer burde ikke være opnået. Jorden burde ikke være beboelig, utrolig og urolig lærer jeg, at solen ligeså godt kunne have været gas fri og gold. Men den var gæstfri, hverken for varm eller kold. Om livet opstod i havet, eller om det var lavet af en grøn mand i overgangsalderen på jagt efter en ny hobby, kan man da nok gå op i, men vi får nok aldrig helt at vide, om det var med en asteroide eller fra en skabers side, at det hele begyndte at glide. Tænk på forfaderen der kom op af vandet, udviklede ben og udforskede landet. Det er da vildt at vi alle er relateret, familiefrokosten virker lidt depriveret, når chimpansen ikke deltager, uden blæksprutten der leger fupmager, og glem ik´ bregnen der bare bliver der. Det er jo et mirakel at vi eksisterer, at alle vor forfædre fik afkom, og af det kom lille dig og lille mig. Alligevel føler man sig let ubetydelig. Modbydeligt at vi lever så kort, for derefter i en evighed at være bort, det er fand’me noget lort. Så siger de, at du vil blive husket efter du dør, men der går ikke længe før, selv dem der husker dig uddør. Kampen mod evigheden er tabt, fra det øjeblik vi er skabt. Vi er dømt til at være ligegyldige. Det er nok i det faktum jeg finder størst trøst. For hvis alt er meningsløst, og vi alligevel vælger at handle, strider vi imod dommen om evig glemsel. Vi bryder ud af dette absurde fængsel. Al handling bliver meningsfuldt idét den sker i et vakuum, hvor intet har en iboende betydning. Det er et faktum, at når vi handler på trods af dette, er det et kæmpe ”op i røven” med meningsløsheden. Vær endelig ubeskeden! For når vi ligeså vel kunne lade vær´, men stadig vælger at handle, bliver det alt i hele verden værd.

tegneserie

Katrine Henriksen, 3. semester

Vandret 3 Skinner 4 Fag på 3. semester 6 Kæmper for en våd sejr 8 Mentalt 9 Studieleder 10 H2O 11 Diagnosesystem 12 Løjpefolk 16 Afslutning på 10. semester 17 Festivalsfacilitatorer 19 Psykologisk showbiz 21 Julebanko 22 Faglig Fordybelse 23 Bar-facilitatorer 25 Fag på 4. semester 26 Pharrel 27 Fag på 5. semester 28 Kendt Karl 29 Uselvisk hjælp 30 Institutleder

Psykkryds

Udfyld felterne, find nøgleordet og send dit bud til psyklen@ gmail.com for at deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr til Stakbogladen.

Lodret 1 Adfærdsfremkaldelse 2 Sikrer god afslutning 5 EscapeRoom 7 Fag på 7. semester 13 Afslutning på 6. semester 14 Paraplyforening 15 Fag på 2. semester 17 Del af 8. semester 18 Inspirerer studerende fagligt 19 Skaber sunde akademikere 20 Festaber 22 Fag på 1. semester 24 Tidsskrift

Illustration: Anna Arildsen, 1. semester

30 4.

10.

14.

11.

Nøgleord:

17.

12.

23 Bar-facilitatorer 25 Fag på 4. semester 26 Pharrel

27 1.

10.

1 2 5

12.

13.

14.

13.

15.

16.

17.

15.

16.

18.

Adfærdsfremkaldere Sikrer god afslutning EscapeRoom

Lodret

11.

psyklen@gmail.com for at deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr til Stakbogladen 1

18.

Vandret 3 Skinner 4 Fag på 3. semester 6 Kæmper for en våd sejr

filmanbefalinger

La Notte (1961) af Michelangelo Antonioni Antonionis anmelderroste og særdeles indflydelsesrige film La Notte tager seeren med på en langsomt bølgende rejse ind i melankoliens mørke. Her følger vi ægteparret Giovanni og Lidia, som langsomt er gledet fra hinanden med utroskab, apati og følelsesløshed til følge. Med en med Milan Kunderas ord ‘ulidelig lethed’ glider de to hovedpersoner gennem en nat af forførelse, modløshed og materialistisk overflod blandt sjælelig armod i rigmanden Mr. Gherardinis palæ. Placeret som en af de bedste af blandt andre Scorsese, Tarkovsky, Von Trier og Kubrick er La Notte en anbefalelsesværdig film i disse mørke vintertider.

Moonrise Kingdom (2012) af Wes Anderson Fra La Nottes afdæmpede mørke bevæger vi os nu over i en film, hvor der gives frit løb for kærlighedens fortryllende kræfter i lige så fortryllende omgivelser. Andersons Moonrise Kingdom er filmkunst i allerhøjeste forstand. Der er skruet op for farvepaletten og hver en scene er omhyggeligt formet. Tag med spejderen Sam og hans penneven Suzy på flugt fra forældre og kammerater i søgen efter et sted, hvor de frit kan give afløb for den kærlighed, de føler for hinanden. Moonrise Kingdom er en fantastisk finurlig og stjernespækket film, som helt sikker vil bringe lidt ekstra lys ind i de mørkeste dage.

Citat: “Now the misery is creeping back like a melancholic dog.”

Citat: “We’re in love. We just want to be together. What’s wrong with that?”

Jan

Dec 11

Hyggocampus julebanko

Afleveringsbar

Juleaften

17-26

Fapia skitur

NytĂĽrsaften

Husk desuden ugentlig PIF dans, fodbold og yoga!

Har du noget skriftligt på hjerte, som skal ud til det helt store publikum? Laver du kunst, og vil gerne blive kendt? Så kontakt Psyklen. En seriøs, skarp og smuk debatskaber. Den intellektuelle sprøjte, som giver dig dit fiks. Et helt essentielt og samlende organ på Psykologisk Institut, der ønsker at give spalteplads til så mange stemmer som muligt. Skriv til: psyklen@gmail.com. Deadline for næste blad: 15. januar 2020.