Sommerbladet 2019 by Psykologi Psyklen

kĂŚrlighed PSYKLEN #sommer19

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD

ILLUSTRATIONER OG FOTOS

Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet 2-3 gange pr. semester.

Anine Roth Jacobsen Alexander Leonhard Birk Sørensen Ida Marie Lindemark Lervad Peter Holtet

REDAKTØR Marco Fortuna

REDAKTION

Alexander Leonhard Birk Sørensen Katrine Henriksen Katrine Kromann Brandt Maria Mosvad Signe Lehn Brand Rebecca Birner Hansen Marie Rude Olesen Emilie Ringgaard Anine Roth Jacobsen Signe Schnedler Ida Marie Lindemark Lervad Peter Holtet

LAYOUT

Marco Fortuna Anine Roth Jacobsen Katrine Henriksen Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Skriv hvis du har ris, ros eller noget der skal på tryk! Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

OMSLAG

N VA

EM Æ RK

Anine Roth Jacobsen Marco Fortuna

#sommer19 06

Forskningsnyt

Et brev om kærlighed

Side 9-manden

Ph.D: Livshistorier

Annonce: Netværksordningen

Troels Mau Thomsen

Klumme: Ubetinget kærlighed

Taler du flydende ‘kærlighed’?

Anmeldelse: Så gå dog hjem!

Forskellige typer kærlighed

Anmeldelse: Poetry Slam

Interview: Kvinder om mænd

Elsk din mavetrold

5 hyggelige datingsteder i Aarhus

Signe Schnedler Marco Fortuna Simon Frandsen

Rebecca Birner Hansen Ida Marie Lindemark Lervad

Maria Mosvad

Interview: Mænd om kvinder Maria Mosvad

Perfekthedsforestillingen

Essay: Ser du din cowgirl i øjnene?

25 26

Signe Lehn Brand

Lennart Kiel Nielsen Katrine Brødsgaard Jensen

Voxpop

Katrine Kromann Brandt Emilie Ringgaard

Om at være psykolog og menneske Anne-Sofie Fredslund

Referat: Psykrådets stormøde

Kommentar: Nu vil jeg brokke mig

Psykrådet

Alexander Leonhard Birk Sørensen

Debat: Hvornår stopper vi med at forudsætte folks seksualitet?

Rikke Amalie Agergaard Jensen Gosha Engkjær Trautwein Jannie Mikkelsen Alexander Leonhard Birk Sørensen Marco Fortuna

Redaktionen

Marco Fortuna

Signe Schnedler

Citat

Foto: Den blomstrende kærlighed

Anonym

Alexander Leonhard Birk Sørensen

Digt: For mig er du en bro

Digt: en sommerdag

Digt: et liv er i dine hænder

Digt: Et blik

Tegneserie

Program for Psykologernes Dag

Emma Duus Nielsen Amanda Thylkjær Amanda Thylkjær

Alexander Leonhard Birk Sørensen Alexander Leonhard Birk Sørensen Patrick Wiberg Esben Sommer Knudsen Frederik Tommerup Bruun

Camilla Lise Løvgren Baggesen

Illustration: Peter Holtet, 2. semester

leder

Vi har alle et ansvar for at elske Marco Fortuna, 6. semester Kærlighed. Den er ikke lige til at måle. Ligesom med vinden, kan man ikke få den at se, selvom den kan mærkes. Nogle dage blæser det meget. Andre dage blæser det lidt. Sommetider bliver vi ramt af voldsomme kastevinde, der hvirvler op i håret og får os til at drøne afsted på cykelstien. En sjælden gang kommer en orkan, som giver os lov til at flyve lidt. K står for kraftfuld. Æ må være ærlig. R river i os. L, fordi den er livet. I giver den intensitet. G står for gave. H, da den hjælper. E er lig med evig. D, fordi den er din. Psyklen elsker Psykologisk Institut og hver en forelæser, leder og alle personer i det teknisk-administrative personale - samt selvfølgelig de studerende. Men også naturen. Organisationen IPBES, som hører under FN, udgav for nylig en rapport over, hvor slemt det står til med biodiversiteten: mennesket har ødelagt 75 % af landlige økosystemer og 20 % af dyrelivet i mange landområder er gået tabt. Vi bebor i dag en langt mindre alsidig klode end tidligere. Hertil kommer global opvarmning, hvis betydning ikke kan undervurderes - ikke kun for vores børnebørn, men også for os selv. Mange politikere er begyndt for alvor at

italesætte problemet, hvilket er godt. Men hvad med dig og mig. Hvordan vi handler, har en indvirkning på miljøet. Vi har alle et ansvar. Også Psyklen. Psyklen er allerede Svanemærket, men fra dette blad af, bliver det også FSC-mærket. Det betyder, at al den skovvækst, der skal til for, at Psyklen kan blive trykt, foregår under ansvarlige forhold for både dyr, planter og mennesker involveret i processen. Med færrest mulige skadelige konsekvenser for klimaet. Dette har medført en stigning i trykomkostningerne, hvorfor bladet nu vil udkomme i et lidt mindre oplag. Psyklen kan som altid findes elektronisk på issuu.com (søg: Psyklen). Redaktionen retter en stor tak til PI for hjælp til denne omstilling. Bladet du skal til at læse, er længere end normalt, fordi vi har modtaget så mange indlæg fra instanser på og udenfor instituttet. Også dette er vi meget taknemmelige for. Læs om kærligheden i alle dens facetter, en Ph.D.-forskningsartikel, interviews, referat fra Psykrådets Stormøde, debatindlæg, essays, digte, tegneserier og eventyr m.m. Se s. 51 for program for Psykologernes Dag. Rigtig god læselyst og glædelig sommer!

forskning

Forskningsnyt Kærlighed - kemi, gener eller tilknytning? Signe Schnedler, 4. semester

Kilder: - Overall, N. C. &amp; Simpson, J. A. (2015). Attachment and dyadic regulation processes. - Videnskab.dk

TIDLIGERE forskning peger på, at dit tilknytningsmønster spiller en rolle for, hvordan dit parforhold udvikler sig. Det ses ofte, at partnere der begge har sikre tilknytningsmønstre har større tilbøjelighed til at indgå i relativt lykkelige og stabile romantiske forhold, hvorimod det modsatte gør sig gældende for personer med et usikkert eller undgående tilknytningsmønster. NY forskning peger dog på, at vores genetiske arv også kan have indflydelse på graden af glæde i vores ægteskab. I en undersøgelse foretaget af forskere fra Binghamton University i foråret 2019, blev 79 par interviewet om deres tilfredshed i ægteskabet. Derefter tog forskerne spytprøver af forsøgsdeltagerne, for at undersøge deltagernes type af oxytocin-receptorer. Vores type af oxytocin-receptorer er arveligt bestemt, og har indflydelse på, hvor meget af hormonet oxytocin vi udskiller. Hormonet oxytocin, også kendt som kærlighedshormonet, udløses ved kys, kram og sex, og giver os en følelse af velvære og lykke. Resultaterne af undersøgelsen viste, at de personer, der udløste mindre oxytocin havde tendens til at være mindre tilfredse og glade i deres ægteskab, og de der udløste meget oxytocin, var gladere og viste mere omsorg for hinanden.

Oxytocin-hormon

Helbredende natur og arkitektonisk psykologi Marco Fortuna, 6. semester

VI lever i en tid, hvor stadig flere mennesker bliver diagnosticeret med psykiske lidelser. Der bliver gættet i ét væk på årsager hertil såsom digital teknologi, presset fra konkurrencesamfundet, stigende psykologisering, bedre diagnostiske værktøjer mm. SAMTIDIG lever rigtig mange mennesker i dag i byerne. Højhuse skyder op overalt og skærmer for solen, veje udvides og skaber asfaltørkener, kæmpestore villakvarterer med præfabrikerede huse fjerner tidligere eng- og skovområder. Naturen trænges tilbage.

Forskning

MEN hvad nu, hvis vores adfærd ikke kun går ud over biodiversiteten, men vi også gør vold på os selv? Lad os se på lidt ny forskning fra Aarhus Universitet. Her har forskere fra Bioscience, Registerforskning og Center for Biodiversity kigget på sattelitdata fra tiden mellem 1985 og 2013 for ca. 1 million danskere og sammenholdt disse med risikoen for udviklingen af forskellige psykiske lidelser. OG tænk engang. Børn, som vokser op i de mest grønne omgivelser har 55 % lavere risiko for at få en mental lidelse senere i livet. Også selvom man justerer for socioøkonomiske og genetiske faktorer. Dataerne viser, at effekterne er størst for lidelser såsom stress, misbrug, angst og depression. MEN vi kan jo ikke allesammen bo i et bindingsværkshus ude på landet, tænker du. Næppe, men så lad os tænke natur ind i byerne. Og lad os så være glade for unipark-

en og rose vores dygtige gartnere, næste gang vi ser dem. DOG kan man også blot se på selve arkitekturen inde i byerne, uafhængigt af grønne omgivelser. Synes du også, at Aarhus Ø er lidt af en kolos? Så er du måske ikke alene. I bogen Cognitive Architecture, argumenterer byforskeren Justin Hollander for, at mennesket elsker kompakte, organiske bebyggelser, som ligner ansigter. Eye-tracking viser, at vi drages af gammeldags huse, med huse og døre, der former sig ligesom ansigter, hvorimod vi næsten ikke kigger på anonyme, golde facader, som vi kender det fra nye boligblokke. LAD os få detaljerne på husfacaderne tilbage! Besmyk bebyggelsen med spir, tårne og kviste! Tænk økonomisk, men også på psykologisk trivsel. Olav de Linde go home. Kilde: Weekendavisen

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

forskningsanalyse

Et brev om kærlighed Indsendt af Simon Frandsen, 6. semester Min kære psykologistuderende. Du spørger mig så smukt om hvordan jeg, som psykologisk institut selvudnævte fanebærer for evolutionspsykologien, kan forklare noget så magisk som kærlighed. Jeg husker stadig den første samtale med kvinden i mit liv, og hvordan hele min verden blev forandret på så ganske kort tid. Jeg kan knap beskrive det der vækkes i mig når hun kigger op fra sin position ved min brystkasse, mens jeg holder hende tæt en sen sommeraften og drømmer om min fremtid med hende. Det ville tage mere end en almen kyniker at reducere denne følelse til noget arbitrært, der kan forklares ud fra en simpel strofe eller to om naturlige ubevidste processer. Heldigvis har jeg aldrig haft ry for at være en everyday friendly neighborhood cynic, så mon ikke jeg kan give det et skud. Enhver god skeptiker vil altid sige at de ikke kan sige noget med sikkerhed, og jeg skal derfor advare dig om at jeg ikke sidder på den definitive sandhed, men når du selv spørger om evolutionens forklaring, skal du heller ikke slippe. Mennsker er en interessant skabning, vi synes konstant er klogere og klogere, og stopper man op et øjeblik er det en overvældende tanke, hvad vores efterkommere kan udrette hvis de lever så længe. Men med en stor hjerne kommer

et stort ansvar, for dem der skal opfostre denne hjerne, og her er kærlighed kilden til overlevelse. Det tager ekstremt lang tid for en menneskehjerne at blive udviklet, og et menneskebarn er en af de mest skrøbelige skabninger, der derfor kræver en masse kærlighed fra forældrene til at passe på deres børn, og gøre alt hvad der står i deres magt for at hjælpe dem ud i livet. De, der ikke havde udviklet kapaciteten til at elske deres partner, og dermed forblive med dem, eller deres børn, og dermed passe på dem, var ganske enkelt dårligere stillet, end dem der elskede hinanden. Kærligheden var det, der bandt samfundet sammen, og sørgede for at børnene kunne overleve og viderebringe kærlighedens gener. Som en kirsebærblomst, der springer ud i al sin skønhed, udfoldede kærligheden sig i de samfund der overlevede, og vi udviklede derigennem evnen til at elske og holde af. Jeg kan ikke afvise at en sådan forklaring er ilde anset i nutidens romantiske tanker om den eneste ene, og den magi der opstår mellem to mennesker, men sandheden er, at det er ikke magi og ej heller en guddommelig pil der har ramt os. Det er noget vi har udviklet fordi vores hjerner har brug for at blive passet på, men det er samtidig det der binder os sammen på tværs af forskelle, og uanset om det er velanset eller ej. Hvis ikke du kan se at det er vaskeægte magi der bor i os alle gennem evolutionen, først da er du en kyniker udover det almene. De bedste hilsener X

Side 9

‘Save a horse, ride a cowboy’ Navn: Niels Busch Alder: 22 år Semester: 4. Civiltilstand: Rider med en cowgirl ved min side Livret: Cowboy toast Yndlingsforelæser: Simon Ozer Motto: Born in a barn, stay in a barn Mest overvurderet: Mad med chiafrø Mest undervurderet: John Deere 5020 med 2 akslet ladvogn Jobdrøm som barn: Fodermester på en kvægfarm

lingvistisk analyse

Taler du flydende ‘kærlighed’? ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende…” Således slutter ethvert eventyr, og ofte netop dér, hvor prinsen og prinsessen endelig har fået hinanden. Stormende forelskede og berusede af deres unge kærlighed ridder de afsted mod solnedgangen på prinsens hvide hest. Men hvad sker der egentlig derefter? Rebecca Birner Hansen, 2. semester Tja… I Danmark bliver 46,51 % ægtepar skilt (skilsmisseprocenten for 2018, Danmarks statistik). Prognosen for prinsen og prinsessen er altså ikke videre optimistisk, og hvorfor så egentlig ikke det? Ifølge antropolog og filosof Gary Chapman skyldes det, at vi simpelthen ikke forstår hinandens kærlighedssprog. Han har skrevet bogen ”Kærlighedens fem sprog”, som hurtigt er

blevet en bestseller og både er anbefalet af psyko- og familieterapeuter. I denne bog præsenterer han fem kærlighedssprog: Anerkendende ord, tid til hinanden, at modtage gaver, tjenester og fysisk berøring. Hovedantagelsen er, at man sjældent har samme kærlighedssprog som sin udkårne, og som Chapman billedligt beskriver, så skyldes mange skilsmisser, at ens ægtefælles kærlighedssprog muligvis er lige så forskelligt fra ens eget kærlighedssprog, som dansk er fra kinesisk (s. 11, Kærlighedens 5 sprog). Hvis man konstant misforstår hinandens måde at udtrykke kærlighed på, vil ens ”kærlighedsbeholder” hurtigt blive tømt, hvilket muligvis er dét, der gør, at skilsmisseraten har nået alarmerende højder. Heldigvis er der håb! Det er nemlig ikke pointen, at man kun bør date folk, der har samme kærlighedssprog som en

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

Lingvistisk analyse selv – tværtimod! Så snart man er bevidst om, at ens soulmates kærlighedssprog fx er anerkendende ord, skal man, ifølge Chapman, begynde at udtrykke sin kærlighed, så den matcher dette kærlighedssprog. Så vil ens partners kærlighedsbeholder igen være fyldt op, og det skulle gerne resultere i, at kærligheden begynder at blomstre frem igen. I forelskelsens eufori kommer alt dette let til os – vi behøver ikke at arbejde for at holde ”kærlighedsbeholderen” fuld, og den berusede tilstand narrer os til at tro, at vi aldrig vil såre vores udkårne, og at vi vil forblive i denne evige lykkelige tilstand for evigt. Dette er dybt urealistisk, ifølge Chapman. Det er først, når forelskelsen er forduftet, og vi begynder at arbejde for kærligheden, at vi oplever den virkelige kærlighed. Behjælpeligt har Chapman vedlagt en test i afslutningen af bogen, hvor man kan finde ud af, hvad ens eget kærlighedssprog er, og hvad ens udkårnes kærlighedssprog er, så man som læser selv kan løse eventuelle ægteskabelige problemer, så snart man er færdig med bogen. Men er det virkelig så simpelt? Verdens ægteskabsproblemer kan løses ved at tage en tre-siders test og begynde at sende lidt flere komplimenter efter konen, hvis hendes kærlighedssprog skulle vise sig at være anerkendende ord. Det lyder for godt til at være sandt. Passer ”Kærlighedens fem sprog” bedst ind i damebladene, eller kan de rent faktisk fungere i en reel psykologisk sammenhæng? Der er mange variationer af de tre psykologiske grundbehov, men på en eller anden måde indgår relaterethed eller tilhør altid (Deci, Ryan & Huta, 2008, Larsen, Buss & Wismeijer, 2017). Det er derfor ikke helt trådt ved siden af, når Chapman snakker om, at vi har en kærlighedsbehold-

er, der kan være tom eller fuld. Om det er et specifikt kærlighedssprog, der kan fylde denne beholder, er dog ikke sikkert, og selve testen bag i bogen kan virke en smule intetsigende. Hvert spørgsmål består af to udsagn, og nu vil jeg bede læseren om at vælge imellem følgende to: ”1. Min mand afbryder mig ikke, når jeg siger noget, og det er jeg glad for. 2. Jeg bliver aldrig træt af at få gaver af min mand.” (s. 176, kærlighedens fem sprog) De fleste er glade for ikke at blive afbrudt, når de snakker, men samtidig er det nok også de færreste af os, der bliver decideret trætte af modtage gaver. Det er derudover to meget forskellige ting, som ikke umiddelbart er lette at sammenligne, og idet testen ikke nævner noget om situationen, hvor man skal forestille sig at blive afbrudt eller modtage en gave, kan det være meget svært at vurdere, hvilket udsagn der egentlig passer bedst på en selv. Testen skaber dermed en lidt flad afslutning på bogen, og uden empiri til at underbygge konceptet ”kærlighedssprog” må det være op til hver enkelt at vurdere, hvor meget psykologisk værdi bogen har. Med det sagt, kan man dog ikke unde ”Kærlighedens fem sprog”, at den bidrager med en simpel og intuitiv forklaring på, hvorfor vi nogle gange går fejl af hinanden i såvel parforhold som venskaber. Det er en vigtig pointe, at der skal lægges arbejde i kærlighed for at den kan fortsætte med at blomstre – og at den forelskede prins og prinsesse på den hvide hest i solnedgangen på ingen måde er slutningen af eventyret, men sagtens kan være begyndelsen på et nyt.

Alt er love

Forskellige typer kærlighed Menneskers tendens til at knytte sig til andre mennesker og føle kærlighed er et medfødt træk, der hjælper os med at overleve og videreføre vores gener (Crisp & Turner, 2015). Når man taler om kærlighed, er det ofte romantisk kærlighed, der er i fokus, men kærlighed kommer i alle former og farver. Denne artikel sætter nogle af de oversete former for kærlighed i rampelyset.

Ida Marie Lindemark Lervad, 2. semester Venskabskærlighed Kærlighed i venskaber kan være mindst lige så intens og stærk, som i romantiske relationer. Man taler endog om ’venneforelskelse’, hvilket beskrives som den intense oplevelse, som opstår i begyndelsen af en ny venskabsrelation, hvor man er helt optaget og fascineret af hinanden. Altså nøjagtigt de samme karakteristika, som ved den romantiske forelskelse, blot uden det seksuelle element. Nogle taler også om, at ’slå op’ med venner, når man gør en ende på et venskab. Det specielle ved venskaber er, at der ikke er nogen grænser for, hvor mange venner, det er socialt acceptabelt at have, sådan som det ofte er, med romantisk kærlighed. De fleste har venner, de har haft over meget længere perioder end nogen af deres partnere.

Familiekærlighed I en relation opvejer man det, man får ud af forholdet op imod det, man selv ”investerer” i forholdet. Hvis der er en balance mellem dette, er relationen som regel sund. (Crisp & Turner, 2015). I familiekærlighedsrelationer oplever man dog ofte, at snoren, med hensyn til den reciprokke altruisme, er længere end i andre relationer. På trods af, at det ligger grundlæggende i os, at føle sig nødsaget til, at give det samme tilbage, som man har fået, kan man give eller tage mest kærlighed over meget længere perioder i familierelationer uden at føle, at man er ved at miste hinanden. Familiekærligheden kan, i de fleste tilfælde, strækkes langt, og det er med til at gøre den speciel og tryg.

Alt er love

Kærlighed til naturen De fleste holder af, at være i naturen, og man kan få en helt opstemt følelse af smukke sneklædte bjerge, kirsebærtræer i blomst eller en solnedgang ved havet. Det er også rigtig godt for psyken at elske naturen. For eksempel har en undersøgelse fra Skotland vist, at en lang gåtur i naturen mindsker rumination og dermed nedsætter risikoen for depression (kilde: pnas.org). På mange hospitaler bruger man desuden landskabsbilleder og naturmotiver, da det har vist sig, at virke mest beroligende på patienter (kilde: sonovision.dk). En yderligere grund til, at kærligheden til naturen blomstrer hos os, kan være, at det har et meditativ aspekt. Når man går en tur i skoven, er det svært at være på sin computer eller telefon, og dermed kan det være medvirkende til, at hovedet får en pause. Illustrationer: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

Kærlighed til objekter Du kender nok følelsen af, at elske nogle af dine ting, og have et personligt forhold til dem. Nogle mennesker oplever denne form for kærlighed i ekstrem grad. For eksempel kan man være forelsket i sin lysekrone, sin bil eller i eiffeltårnet, som en kvinde i 2007 erklærede sin kærlighed til i så høj grad, at hun blev gift med det. Denne form for kærlighed eller seksualitet kaldes i LGBT’s register for objektofili, og indebærer seksuel tiltrækning til døde genstande, som bygninger eller ele- ktroniske genstande. Kærlighed til objekter opleves s elvfølgelig også uden det seksuelle element, f.eks. når de forbindes med personer eller oplevelser, og dermed får personlig værdi.

Interview

Kvinder om mænd Jeg har snakket med to herlige kvinder om mænd, og her får I blandt andet deres svar på, hvad der er det bedste og værste ved mænd, hvordan man kan score dem, samt hvad deres holdning er til Tinder og dating. Maria Mosvad, 4. semester Philippa og Sussi Hvad er det bedste ved mænd? Sussi: ”Det er nok, at de har en evne til at give lidt mere slip end mange kvinder har.” Philippa: ”Ja, det er rigtigt. Vi snakkede på et tidspunkt om det der med, at mænd kan tænke på ingenting, og det kan vi åbenbart ikke. Jeg tror, at det fede ved mænd er det, at de ikke er kvinder. Det gør det spændende. Der er bare så mange forskelle, som kan være fucking frustrerende, men også gøre det super spændende.” Sussi: ”Ja, for det er det der med, at der biologisk er nogle forskelle, som også bare gør, at der er nogle psykologiske faktorer, som gør, at vi på mange måder er totalt forskellige.” Philippa: ”Ja, det bliver spændende, fordi det både kan være mega nederen men også mega fedt. Fordi nogle gange tænker man bare sådan fucking testosteron fyldte lort, fatter du ingenting, haha og andre gange er det bare sådan ej hvor er det nice, at du ikke er ligesom mig lige nu. Det er det, der gør det spændende.”

Hvad er så det værste ved mænd? Philippa: ”Det er lidt den samme ting, for det, der er mænds styrker og det, der er kvinders styrker, er egentlig også det, der er fucking nederen at håndtere nogle gange. Det er derfor, at man nogle gange komplementerer hinanden så godt, fordi man har forskellige ting, man kan trække på.” Sussi: ”Ja det er det der med netop at drage fordel i, at vi er så forskellige i stedet for at gøre det til en grøft mellem mænd og kvinder.” Philippa: ”Ja, jeg tror det gælder alt, der er udfordrende, at man ikke rigtig tør snakke om det. Hvis man i stedet bare kan tage pis på det og grine af ens forskelle, så er det ikke så farligt på en eller anden måde. Så kan man være sådan fuck, hvor er det irriterende, at du gør sådan her, men det er egentlig også ret grineren, for jeg fatter brik af det. Så bliver det en sjov ting mere end en nederen ting.” Dater I, og hvad synes I om dating kulturen? Hvad synes I f.eks. om Tinder, der er blevet meget populært? Sussi: ”Ja, der har vi faktisk lidt forskellige syn på det” Philippa: ”Fuldstændig. Altså jeg elsker Tinder. Det er så sjovt, men jeg kan sagtens følge dem, der synes, at det bliver for digitalt, og det bliver for alt muligt, men jeg synes bare, at det er rigtig sjovt. Men der er du sådan helt

Interview

anderledes”. Sussi: ”Ja, fordi for mit vedkommende, føler jeg mig lidt blokeret af Tinder. Eller generelt så snart du er på en dating platform, så føler jeg mig blokeret i den forstand, at jeg bliver lidt præstationsangst omkring det, og det er egentlig ikke fordi, at der som sådan er nogen, der forventer noget af mig, men det er fordi, at jeg pludselig tænker okay, hvis jeg siger ja til at mødes med nogen på f.eks. en tinderdate, så går jeg og håber på, at der er den der gnist, eller at der er et eller andet interessant og en god grund til, at du har mødtes med den her person, som du egentlig ikke kender. Men jeg kan godt mærke, at jeg nogle gange har været helt ude af stand til at mærke mig selv i det, fordi at jeg hele tiden har tænkt, at jeg så skal have en eller anden gnist med ham her. Men det har jeg ikke, og nå, så ved jeg ikke… Men jeg har været ret heldig, at jeg har mødt nogle mennesker, som har været rigtig søde, men det har været meget venskabeligt for mit vedkommende, og det kan jeg godt mærke, at når man er der, fordi man måske bare vil fucke lidt rundt eller leder efter noget, eller hvad ens behov nu er, så skal der alligevel for mit vedkommende i hvert fald være anlæg for det. Jeg kan ikke gøre det, bare for at gøre det. Der har det været en frustration for mit vedkommende, at jeg synes det bliver svært at mærke efter, fordi jeg føler, at der er nogle forventninger til, at så skal man i hvert fald som minimum have lyst til at have sex med hinanden, og hvis man så ikke har det, så er det sådan lidt, nå…” Philippa: ”Ja, der er hele den der udfordring med forventninger. F.eks. ser jeg en fyr lige

nu, og noget af det første jeg skrev til ham, da vi begyndte at skrive om, at vi skulle ses, var, at jeg simpelthen ikke var klar til noget lige nu i den art. Jeg vil sygt gerne mødes med dig, du virker så cool og flink og sød, men der skal bare ikke lige være de her forventninger i luften. Det der med bare at få det ud af vejen og vise, at det kan vi sagtens snakke om. For jeg tror, at det er et mega dick move at mødes, og der ligger noget i luften, men man ikke har tænkt sig at indfri det. Ikke fordi at... Altså man skal aldrig gøre noget, man ikke har lyst til, men hvis man har lagt op til det og flirter herremeget, så synes jeg egentlig ikke, det er okay, hvis man har bestemt sig på forhånd, at det bare er et spil for én. Fordi der er noget på spil for den anden person. Det gjorde det bare så meget federe, fordi der ikke lå den der i

luften om, hvad der skulle ske. Vi mødtes bare og havde det rigtig hyggeligt, og så viste det sig så, at vi rigtig godt kunne lide hinanden, men det kom så ret naturligt i stedet for. Man skal måske bare åbne lidt op, så det ikke bliver så tabubelagt.”

interview - kvinder om mænd

Hvordan kan mænd score jer eller vinde jeres hjerte? Philippa: ”Jeg snakkede med en fyr, jeg laver show med lige nu, og han sagde sådan, at han var en good guy, så han kunne jo ikke score”

Philippa: ”Men jeg tænkte på i forhold til selvtillid det der med også at være moden! Du skal turde kigge indad. Det er så usexet at være barnlig, det er mega turnoff. Aboard mission, haha”

Sussi: ”Åååh, det er bare ikke rigtigt!”

Sussi: ”Ja, out! Haha”

Philippa: ”Jeg sagde sådan prøv at hør’, det er simpelthen ikke rigtigt, men det handler om, at mange good guys bare ingen selvtillid har. De tør ikke at opsøge os kvinder, og det er så usexet. Det er sygt sexet, hvis en mand tør gøre noget. Selvtillid for mig er så vigtigt.”

Philippa: ”Fair nok, at førstehåndsindtrykket handler om udseende, og selvfølgelig skal man være tiltrukket af hinanden, men langt hen ad vejen, så handler det med om man har en type for mig langt mere om personligheden.”

Sussi: ”Ja, det er det der med at kende dit værd og sige ved du hvad, jeg er sgu et nice menneske, og det er jeg godt klar over, og jeg er noget værd. Man må godt tage sin ret til at sige ved du hvad, jeg synes du er vildt flot, skal vi ikke snakke sammen eller whatever og sige jeg kender mit værd og jeg vil gerne stå ved mig selv. Det er også nemmere at forholde sig til, for så kan man finde ud af, om man er compatible eller ej.”

Sussi: ”Det er også det der med, at folks udseende ændrer sig, når man lærer dem at kende. Hvis der er en, som ser meget average ud, og du så finder ud af, hvad de indeholder, og det er noget som taler til noget inde i dig, så bliver det sådan wow, du er flot og du er et smukt menneske. Jeg ville ikke være sammen med nogen, som jeg ikke føler mig fysisk tiltrukket af selvfølgelig, men det der vejer mest og faktisk gør, at din fysik også ændrer sig i ens øjne, er det der er indeni. Jeg tror der er nogen, der bruger det som en undskyldning, det der med at jeg er ikke flot nok, så fuck det og det har bare ikke en skid med det at gøre.”

Philippa: ”Det kobler sig også op på en anden ting, der er sygt sexet, som er…” Sussi: ”At være dygtig til ting!” Philippa: ”Ah ja, at være dygtig til ting! At være god til det man gør, er sygt sexet! Så er jeg fucking ligeglad med, om du laver keramik eller filtdukker eller hvad fuck du laver, men er du god til det, så er det voldsexet. Det er det bare.” Sussi: ”Ja, og er virkelig passioneret omkring det”

Philippa: ”Ja, den holdning er usexet.” Sussi: ”Ja, det der med at gøre sig selv til et offer.” Philippa: ”Offermentalitet er ikke sådan super sexet.” Sussi: ”Nej, det er virkelig et spørgsmål om at kunne stå ved sig selv. Hvad kan du lide, hvad gør dig glad? Og at turde vise det!”

Interview

Mænd om kvinder Jeg har selvfølgelig også snakket med to herlige mænd om kvinder, og her får I deres svar på, hvad det bedste og værste ved kvinder er, hvad de mener om Tinder og dating og til sidst hvordan man kan vinde deres hjerte. For anonymitetens skyld har de begge fået et pseudonym.

til at omfavne det emotionelle og har lyst til at tale ud uden nødvendigvis at have til formål at få løst problemet.”

Maria Mosvad, 4. semester

Hvad er det værste ved kvinder? Rasmus: ”Jeg tænker, det værste ved kvinder er den der unødvendige feminismedebat, som man nogle gange føler, man skal tage med overalt.”

Rasmus og Martin Hvad er det bedste ved kvinder? Rasmus: ”Jeg føler, at når man snakker med kvinder så er det som om, at der skal lidt mindre til, for at man får en lidt dybere samtale, i forhold til når man snakker med sine drengevenner, hvor det ofte er mere overfladisk.” Martin: ”Ja, det er sjældent man snakker så meget om en selv, når man er i en drengegruppe. Der snakker man om det man laver, spiller fodbold eller snakker om fodbold og ja, fodbold, haha, eller spiller FIFA.” Rasmus: ”Ja, jeg var f.eks. sammen med en ven, hvor jeg havde brug for at snakke om noget følelsesmæssigt, hvor jeg prøver at åbne op, og hvor han så siger nå men okay, jeg er for resten i gang med en rigtig fed FIFA manager karriere, og jeg er bare sådan nå, okay. Så faldt den til jorden, og så snakkede vi om det de næste to timer. Så det med kvinder er nok, at de er bedre

Martin: ”Nej, det kan godt være, at man er lidt mere løsningsorienteret, hvis man endelig tager fat i et problem.”

Martin: ”Ja, så altså kønsdebatten. Den tænker man måske ikke så meget over som mand, så når den bliver trukket ind, så er det svært at tage stilling til, og man føler sig ofte lidt skyldig og samtidig ikke.” Rasmus: ”Jeg havde også en sjov samtale med nogen engang, fordi det også er løgn, men om det med, at kvinder ikke er ligeså sjove som mænd? Jeg ved ikke, hvorfor det er en ting, eller om det bare er fordi, man har helt forskellig humor? Men hvis jeg nu beder dig om at tænke på, hvor mange kvinder, der har fået dig til at skraldgrine?” Martin: ”Jeg vil indrømme, at jeg griner mere med mine drengevenner, men jeg tror det er fordi, at drenge snakker om ting, vi snakker ikke personligt, så vi skal have det sjovt og derfor bliver det vores fokus. Hvis vi snakkede mere personligt, så ville

Interview - mænd om kvinder vi måske heller ikke lave lige så meget sjov, og hvis man snakkede om de samme ting med piger, ville de måske være lige så sjove. Det er måske også fordi man som mand forsøger at imponere lidt og vise sig, og det er en af de få ting vi kan. Det tænker jeg ikke kvinder skal på samme måde.” Rasmus: ”Ja, det er vel også en måde vi tager afstand på fra alt det emotionelle.”

haha! Den synes jeg er svær.” Martin: ”Det er også svært at sige kvinder, for det er så forskelligt fra person til person. Men en ting jeg har oplevet er, at piger snakker mere om personer og sådan. ” Rasmus: ”Ja, det er som om at gossip falder mere til piger end til drenge. Ikke fordi at… Altså jeg elsker selv gossip, haha. Rigtig meget.” Dater I og hvad synes I om datingkulturen? Rasmus: ”Dater du?” Martin: ”Nej… nej.” Rasmus: ”Har du været på en date?”

Martin: ”Det har man også altid lidt målt sig på tilbage fra folkeskolen. Den sjove dreng i klassen, det var en god ting.” Rasmus: ”Klassens klovn, den er altid… den har en positiv klang, synes jeg. Og det er som regel en fyr.” Martin: ”Ja, det er sjovt faktisk. Når man siger klassens klovn er det jo kønsneutralt, men det er helt klart en dreng/mand der popper op i mit hoved.” Rasmus: ”Men jeg ved ikke, om det er det værste ved kvinder, at mænd er sjovere,

Martin: ”Ja, ja det har jeg, men det er ikke noget jeg gør ofte. Det er noget tid siden. Jeg forbinder meget datingkulturen med Tinder.” Rasmus: ”Mit hoved gik også med det samme på Tinder.” Martin: ”Dater du?” Rasmus: ”Ja, jeg har været på flere dates i hvert fald. Jeg har også været på Tinder, men jeg slettede det, fordi jeg syntes det var mærkeligt egentlig. Princippet var da mærkeligt. Det er også som om, at Tinder giver choice overload, og det bliver meget overfladisk. Men jeg har også tænkt over, at når man tager på date og mødes med en person, er det som om, at der skal være en gnist

Interview - mænd om kvinder

fra starten af, ellers mødes man ikke anden gang. Sådan er det lidt, føler jeg.” Martin: ”Jeg synes også, at når man er på en date, er formålet netop at se, om det kan blive til et parforhold, og så er det jo det man sammenligner det med, i stedet for som normalt når man bare møder folk og snakker, hvor det bare handler om at have en god tid.” Rasmus: ”Ja, når man mødes venskabeligt eller casual, så er man i nuet, hvorimod en date, hvor man har aftalt at mødes her og her og spise eller drikke kaffe eller et eller andet, så er det mere som om, man mødes med henblik på, hvad der skal ske fremadrettet.” Martin: ”Ja, og så har man måske en gylden standard for et eller andet, som man nemt kan vælge til og fra ud fra. Det ligger Tinder også op til. I gamle dage var det jo bare den, du snakkede med, som man snakkede med. Det var meget mere umiddelbart. Man kommer automatisk til at tænke overfladisk på Tinder.” Hvordan kan kvinder score jer eller vinde jeres hjerte? Rasmus: ”Jeg er ikke så glad for det der scorebegreb. Nu er jeg selv fodboldspiller, og der handler det jo om at score så mange mål som muligt, og der har jeg det lidt på samme måde, som når man siger at score damer eller kvinder. Jeg kan ikke lide det ord. Men det er svært, nok fordi der ikke er nogen, der har gjort det endnu, ej haha. Hvordan vinder man dit hjerte?”

Martin: ”Ja, det ved jeg godt nok ikke. Med hensyn til at score så har jeg meget brugt den dårlige scoreteknik, at når der er en, jeg har været interesseret i, så er jeg løbet den anden vej. Hvis der er en, der kommer hen og er sådan meget fysisk, kan jeg godt blive lidt sådan wow, vi kender ikke hinanden selvom det selvfølgelig er et kompliment, men det bliver meget overfladisk, og det er jeg ikke så meget til. Men hvis der er en, der kommer hen og er smilende og sød og snakker til mig… Ja, det er nok egentlig sådan man gør. Snak.” Rasmus: ”Man skal simpelthen bare tale med dig. Om dyr.” Martin: ”Ja, det kunne være dejligt.” Rasmus: ”Nogle gange skal man også lige vurdere, hvem det egentlig kunne være nice at kede sig sammen med, fordi jeg tror virkelig man keder sig meget sammen i et parforhold og laver ingenting.” Martin: ”Hvordan scorer man så lige ved at vise, at man er sjov at kede sig med?” Rasmus: ”Ja, det ved jeg sgu ikke, men ja, hvordan fanden... Altså jeg synes sgu også det er vigtigt, at man er sjov, altså så kan man godt score mig. Eller bare ved at være virkelig, virkelig sød.” Illustrationer: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

Om parforhold, par-tjek og forventninger til kærligheden

Perfekthedsforestillingen På baggrund af min deltagelse i Kursusgruppens workshop om Par-tjek ved Hanne Fentz er her et lille skriv om parforhold, ægteskab og forventningerne til disse. Signe Lehn Brand, 4. semester Kærlighed er i mange menneskers øjne vejen til lykken. Når man fantaserer om sit fremtidige liv, ser mange automatisk ægteskabet som en uomtvistelig kendsgerning. Uden ægteskabet ville billedet af det perfekte liv krakelere, og hele fundamentet for ens lykke løbe ud i sandet. Samtidig med, at vi søger efter den perfekte kærlighed, som vi ser den fremstillet i fiktion og falske virkeligheder, stiger antallet af skilsmisser i Danmark. I 2018 var skilsmisseraten i Danmark 46,51%. Kan dette være en konsekvens af denne utopiske perfekthedsforestilling, vi går og har om kærligheden? De høje skilsmissetal kan godt undre en. Studier viser nemlig, at det gode ægteskab faktisk har en masse fordele. For eksempel har lykkeligt gifte en højere subjektiv livstilfredshed (Headey et. al, 1991), mere sex (Michael et al, 1994) og generelt bedre fysisk og psykisk velbefindende. Ægteskabet er altså objektivt set noget, som for mange mennesker ville øge deres livskvalitet. Desuden har man i en undersøgelse adspurgt folk om, hvad deres tre største

længsler var. Her var de tre hyppigste svar, at de længtes efter 1) et varigt parforhold, 2) et forbedret parforhold eller 3) et nyt parforhold (Kotter-Grün et. al, 2009). Så ikke alene giver (et godt) parforhold bedre livskvalitet, når man er i dem, det er faktisk også noget, de fleste ønsker sig og håber på at få. Men hvordan kan det så være, at så mange giver disse ting op og bliver skilt? Som alt andet i livet, der skal holdes sundt, kræver kærligheden nogle gange ekstra pleje og opmærksomhed. Måske kræver parforholdet/ ægteskabet sim-

Om parforhold, par-tjek og forventninger til kærligheden

pelthen for meget af det senmoderne menneske, som har så travlt med selvrealisering af alle livets aspekter? Måske har vi i Danmark så stort fokus på personlig frihed og autonomi, at kærligheden må træde i baggrunden, eller måske er parforholdsproblemerne nogle gange bare så omfattende, at der skal professionel hjælp til. I løbet af de seneste år har man i Danmark udviklet en metode til at italesætte kærligheden som et fælles projekt, som hjælper parret med a t

opnå et mere realistisk billede af kærligheden. Det kaldes ’Par-tjek’, og er en form for forebyggende parterapi, som gennem et grundigt spørgeskema og efterfølgende terapisession(er) lærer parret om styrker, svagheder og problemområder ved otte aspekter deres forholdet: parforholdstilfredshed, tillid, forpligtelse, venskab, sexliv, kommunikation, forældresamarbejde og deres evne til forsoning. Denne form for forebyggende terapi kan hjælpe parret med at få en højere grad af self-efficacy (troen på egne evner), øget intimitet, accept og indsigt i forskelle i personlighed, værdier, tilknytning, ekstern stress og psykisk sårbarhed. Et sådant Par-tjek skal fungere på samme måde som et årligt tandlægebesøg, som jo netop virker forebyggende, og som kan siges at være en indsats ”i tide og over tid”. Selvom vanskeligheder i nære familierelationer er den hyppigste grund til, at folk søger professionel hjælp (Carl, 2008), er der stadigt meget få, der får hjælp til deres parforhold. Forhåbentlig kan Par-tjek blive set som en gave til parforholdet i stedet for som en direkte vej til skilsmisse (som mange ser parterapi), og dermed redde ægteskaber fra de problemer, som måske godt kan løses, hvis blot man får lidt hjælp til hvordan. llustration: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

Essay

Ser du din cowgirl i øjnene? Er der kærlighed i øjnene på en cowgirl? Eller findes sammensmeltningen kun i missionærstilling til lyden af Foreigners ’I Want to Know What Love Is’, som bedøver ørerne, mens læberne berører hinanden i sensitiv sansning? Indsendt af Lennart Kiel Nielsen & Katrine Brødsgaard Jensen, 8. semester Hvis vi starter i sproget, defineres sex som seksuelt samkvem mellem to (eller flere) personer med det formål at opnå seksuel tilfredsstillelse typisk med orgasme og/eller udløsning til følge. Og kærlighed defineres som en dyb følelse af ømhed og hengivenhed over for nogen eller noget, som man elsker højt. Og derfor giver det vel allerede sig selv: Man kan vel godt have sex med en person, som man ikke elsker højt – sex uden kærlighed. Hvordan så med det omvendte? Selv blandt lykkeligt gifte par rapporterer 40% faldende lyst og interesse i tidens løb (Beck, 1991). Men de er stadigt lykkeligt gift, og har vel derfor kærlighed til hinanden – kærlighed (næsten) uden sex. Men kan det virkelig skilles ad? Et af de steder, hvor det rå seksuelle begær må siges at være til stede er bag en tætlukket dør med headset i ørerne og porno på skærmen. Men hvad ser de så, når de sidder der

og kigger? Ifølge PornHubs 2018-årsrapport over søgte kategorier får ’Romantic’ en fjerdeplads, og antallet af søgninger herpå er steget med 102% siden 2017. Peger dette på - hvis vi lige ser bort fra, om pornografisk ’romantic’ er romantisk – at der selv ved det rene seksuelle begær eksisterer en lyst til romantik og mere end dyrisk drift, så sex og kærlighed ikke bare er adskilt? Hvis vi kigger hormonelt på det, er det oplagt at se på Oxytocin – kærlighedshormonet. Oxytocin er med til at skabe tilknytning og længsel mellem elskende. Det frigives fra hypofysen ved kys, berøring, intens øjenkontakt og fysisk kontakt generelt (Scheele et al., 2013). Vi kan ikke komme uden om det. Selv ved det pinligste hook-up med ham fra baren, blev der sendt oxytocin rundt i hjernen på os, og vi oplevede faktisk en følelse af nærhed. Så selvom det måske ’kun’ handlede om fuldskab og orgasme, var der så alligevel mere? Den seksuelle lyst motiverer til sex, nærhedssøgen og etablering af kontakt til et andet menneske. Den lægger grobunden for parforholdet ved at kickstarte forelskelsen og kærligheden, der fremmer intimitet, selvafsløring og dannelsen af gensidige forpligtelser (Conzaga et al., 2006). Ved den seksuelle akt synes der derfor – rent biologisk – at være en parathed til mere, og vi må derfor spørge os selv, om

Essay

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 2. semester det er en kulturel betingelse, at vi forsøger at skille kærlighed og sex ad? Vi skal ikke mange årtier tilbage før sex og kærlighed kulturelt var uadskillelige. Sex hørte til i ægteskabet mens resten var fy fy. I dag er det nærmest omvendt. Sex hører til før ægteskabet og forspillet kan

være få beskeder på Tinder. Vi behøver ikke kærlighed, før vi tager tøjet af og har uforpligtende sex. Vi har måske formået at tage mere ejerskab over vores seksuelle lyst og dens udlevelse? Sexshoppen Belugi har foretaget en undersøgelse af danskernes sexliv og fandt, at 28% ud af 658 singler dyrker sex mindst én gang om ugen, mens

Essay

42% gør det minimum én gang om måneden (Belugy, 2017). Endvidere har psykologen Anthony Bogaert i et studie fundet, at mange par i langvarige forhold oplever at elske hinanden uden overhovedet at have sex. Så nogle udøver sex uden kærlighed, og andre udøver kærlighed uden sex. Men bilder vi os selv noget ind? Studier har vist at mange – særligt kvinder – ofte er præget af negative følelser dagen efter et engangsknald, og personer, der har mange sexdates oplever oftere end andre tomhedsfølelse og har tendens til dårligere psykisk helbred end singler, der er mindre seksuelt aktive (PsychCentral, 2018). Hvad leder dette os så til? Fri sex og kærlighed er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, men omvendt vil vi heller ikke stå inde for, at sex og kærlighed altid bør hænge sammen. Paradokset ligger nok nærmere i, at uforpligtende sex ikke betyder sex uden forpligtelser. For om man er i et parforhold eller er single, så er man ved sex sammen med et andet menneske. Men ikke nødvendigvis et menneske, som man vil være sammen med på anden vis end seksuelt. Alligevel kan de fleste af os nok godt kende til teksten ’I Want to Know What Love Is’. Fordi vi leder efter ømhed og hengivenhed til en anden – kærligheden. Og så er der jo dem, som har fundet den, men alligevel længes efter sex med andre og derfor lever i åbne parforhold. De har vel både sex med og uden kærlighed?

Forholdet mellem sex og kærlighed er nok forskelligt fra person til person, og vinklerne herpå kan være mange. Men altså… I jagten på kærligheden – med eller uden sex – er der vel ingen ting galt med, at man hygger sig lidt på vejen? Så om man kan elske hinanden i en doggystyle. Om der kærlighed i øjnene på en cowgirl. Eller om ømheden og hengivenheden skal opleves i missionær. Det kommer nok an på, hvem man spørger. Kilder: • Argiolas & Gessa (1991) Central functions of oxytocin • Beck (1991) Kærlighed er aldrig nok • Belugi (2017) Danskernes Sexliv – Del 4: Singleliv • Dr.dk (2016) Pas på dig selv, hvis du går i byen efter engangsknald • Gonzaga et al. (2006) Romantic Love and - Sexual Desire in Close Relationships • PsychCentral (2018) One-night stands: 5 schocking facts about the science of hooking up • Scheele et al. (2013) Oxytocin en hances brain reward system responses in men viewing the face of their female partner • Videnskab.dk (2013) Kærlighedshormon sikrer forholdet

Voxpop

Hvad elsker du? Katrine Kromann Brandt & Emilie Ringgaard, 2. semester

Kvinder, jura, 10. semester: ”Mad og at sove.”

Mand, statskundskab, 4. semester: ”Jeg kan godt lide is. Jeg kan godt lide bajer. Jeg kan godt lide at sidde i studenterbaren om fredagen. Jeg kan godt lide min kæreste – tror jeg.” Kvinder, psykologi, 2. semester ”Chokolade! Mad. Jeg elsker mad. Chokolade med græshopper. Jeg elsker solnedgange. Det er et drug for mig. Jeg elsker solnedgangsdrinks.” Mænd, psykologi, 10. semester: ”Jeg har lyst til at være plat og sige min forlovede. Hende elsker jeg jo. Mad elsker jeg også.” ”Jeg elsker min kæreste. Og så elsker jeg venskab. Øh og ostemadder faktisk. Bare om morgenen. Ostemadder om morgenen.”

Kvinde, jura, ph.d.: ”Øh, øl. Og min kæreste, tror jeg.”

Illustrationer: Ida Marie Lindemark Lervad, 2. semester

Fra den virkelige verden

Om at være psykolog - og menneske For tiden tager jeg livtag med at være ny: Jeg er ny i at skrive et indlæg som dette, ny som psykolog og en ny del af psykologpraksissen MindMinders i Aabenraa. Det her lille skriv handler lidt om at være ny psykolog, men mest om at være i sådan et vilkår, hvor man pludselig befinder sig i spændende, nyt og ukendt terræn - og de menneskelige følelser og tanker, der så følger i kølvandet. Indsendt af Anne-Sofie Fredslund, cand. psych Dette at være ny har givet mig en kærkommen mulighed for at overveje, hvordan man på en god måde kan være i at famle og finde vej igennem usikkerheden i det nye terræn, der ærlig talt godt kan minde om en ufremkommelig jungle nogle gange! Dét vil jeg gerne dele, for jeg mener nemlig, at en essentiel del af det, vi psykologer kan tilbyde er, at vi også er mennesker og derfor kender til de betingelser og vilkår, der er ved at være lige netop menneske. Vilkåret med at møde usikkerhed og være i ukendt terræn, tror jeg ikke er blevet mindre over tid. Det er efterhånden en gammel traver, at menneskelivet pt. kræver stor omstillingsparathed, krav om selv- og karriere-

udvikling og højt tempo. Samtidig oplever jeg, at der er utrolig lidt plads og accept til alt det uperfekte og bøvlede i menneskelivet - der er ikke tid og plads til at tage sig af det i os, der kræver omsorg, eftertanke og ro. At give plads På vejen igennem livets vilkår og ukendte terræn kan det virke nemmest ikke at ville se på de ubehagelige følelser og tanker og vende sig væk fra det uperfekte i én. Hvis jeg spørger mig selv, om jeg vil have at gøre med den tvivl på mig selv og usikkerhed, der er i forbindelse med at være ny? Så er svaret i hvert fald: “Nej tak!” Jeg vil fremhæve at der findes et paradoks, når det kommer til

Fra den virkelige verden

følelser. Selvom det kan virke ret pjattet - og urealistisk her i det tidlige forår - kan det illustreres med hvordan vi holder en badebold, når vi står ude i vandet. Når vi prøver på at holde badebolden - eller følelserne væk fra os under vandet, så bruger vi meget energi. Resultatet er bare, at badebolden popper op igen, når vi ikke har kræfter til at holde den nede mere. Hvis vi istedet giver bolden lov til at være ved siden af os, bruger den ikke vores energi, og måske bliver den endda taget af vinden og forsvinder af sig selv. Paradokset er, at når følelserne får plads opsluger de os ikke. De forløses derimod og forsvinder langsomt igen. Det kræver mod og overskud at turde give plads til dét som er i én. At give plads til egne sårbarheder, fejl og

mangler gør dog, at man ikke behøver at bruge energi på at flygte fra den version af sig selv, som man egentlig ikke vil være sammen med - det er en slags selvkærlighed, om man vil. Med en poppet reference til filmen “Dirty Dancing” kan man bruge den ikoniske sætning: “Nobody puts baby in a corner!” Min opfordring - og udfodring - er nemlig: Byd usikkerheden, den uperfekte og bøvlede del af dig op til dans! Du kan tage føringen, men se den i øjnene, giv den plads og vær’ nysgerrig på den. Det at tage imod, give plads og tage sig af de tanker og følelser der måtte være har flere positive effekter. Det gør, at man mere helhjertet kan række ud efter de ting i livet, der giver mening og værdi ligesom man i stigende grad kan sige fra overfor det, som ikke giver mening. Det kan lyde banalt, men det er for de fleste svært at gøre. Det kræver benhård øvelse, og der er ingen quick- fixes, men det gør det lidt federe at være menneske - og ny psykolog for den sags skyld.

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

Referat

Psykrådets stormøde Tirsdag den 30/4 holdt Psykrådet ved AU Stormøde i tvillingeauditoriet. Foruden studerende deltog studieleder Jacob Klitmøller og tidligere studieleder Helle Spindler samt studienævnet, hvoraf flere studerende også er medlemmer. Indsendt af Psykrådet Stormødet var en mulighed for at diskutere, hvordan vores uddannelse kan blive endnu bedre – med alt lige fra holdundervisning og eksamen til opbygningen af bachelorog kandidatuddannelsen. Derudover var Stormødet en mulighed for, at Jacob Klitmøller kan få en fornemmelse for, hvad der rører sig af emner blandt de studerende, og hvilke ændringer, der ønskes. Flere studerende har et ønske om, at forelæsningerne bliver mindre passive, og kommer til at minde mere om holdundervisning, hvor vi som studerende arbejder mere aktivt med stoffet. Der blev ydermere ytret ønske om, at der kommer mere undervisning i studiekompetencer, så man tidligere på studiet evner at vurdere teorier. Dette vil også bidrage til en mere aktiv læring samt mere motivation. Ligeledes blev det nævnt, at vi som studerende, har et ansvar for denne passive læring. Vi vælger selv om vi går på Facebook i undervisningen eller transskriberer forelæsningerne. Forelæserne kan dog bidrage til den aktive læring ved at tilrettelægge forelæsningerne på en måde, hvor de studerende opfordres

til at forholde sig til stoffet. Det blev ligeledes nævnt, at forelæsningerne ofte bliver meget redegørende, og generelt blev det gjort meget tydeligt, at der mangler en anvendelsesorienteret og mere praktisk tilgang. Dette betyder ikke altid cases eller andre eksempler fra ”virkeligheden” (hvilket det naturligvis gerne må være), men også en forståelse for, at vi som studerende har brug for at forstå hvad en teori bidrager med udenfor universitetets mure og hvordan. Den mere praktiske og anvendelsesorienterede tilgang kunne evt. inddrages i de ekstra forelæsningstimer, der er kommet krav om. Vi som studerende har også et ansvar for at tage imod den aktive undervisning, når den bliver tilbudt. Der var flere til stormødet, som beskrev hvordan der kommer meget få personer til undervisning, som ikke er direkte pensumrelevant, men netop mere anvendelsesorienteret. Årsagen kan være tidsnød, og så må vi som studerende vælge, hvad vores tid skal bruges på – og her vælger mange at fokusere på eksamensorienteret undervisning, fordi det er dér, vi bliver målt. Foruden forelæsninger snakkede vi også om holdundervisning, hvor instruktorundervisningen generelt fungerer godt,

Referat

men at det kunne være motiverende, hvis der ved nogle semestre var holdundervisning med videnskabeligt personale. Derudover snakkede vi om eksamensformer, hvor der bl.a. kom forslag om at skrive flere porteføljeeksaminer, eller på anden måde opdele eksamen, så noget skrives i løbet af semesteret evt. som projekter. Desuden blev det påtalt, at eksamensdatoerne bliver offentliggjort meget sent, og at mange eksaminer ligger for tæt på hinanden (nogle blot med få dage imellem). Der er dog en del formelle krav ift. placering af eksamen, som kan være svære for instituttet at ændre på. Der blev ydermere snakket opbygning af bachelor og kandidatuddannelser, hvor det dominerende emne var faget ved siden af

praktikken på kandidaten, samt et ønske om, at f.eks. valgfagene blev mindre, så man kunne have flere forskellige. Emnet omkring opbygningen af psykologiuddannelsen tages op til næste Psykrådsmøde d. 24. maj. Slutteligt blev der opfordret til, at vi som studerende gør noget, hvis der er noget vi er utilfredse med. Svarer på evalueringerne eller kontakter studienævnet (næstformand Kasper Hald Christensen (201608806@post.au.dk). Studienævnet vil gerne have flere inputs fra de studerende, så de gode ideer kommer derhen, hvor de kan bruges til noget. Tak for et godt møde!

Psykrådet. Fra venstre mod højre: Signe Hovaldt, Carla Malouie, Simone Grønkjær Breer, Benedikte Bramsløw Skovgaard og Gosha Engkjær-Trautwein

Kommentar

Nu vil jeg brokke mig Kære medstuderende, jeg skriver dette, da jeg vil mene, at vi kan gøre det bedre. Dette er en generel opsang, også rettet mod mig selv. Alexander Leonhard Birk Sørensen, 4. semester Til AU Stormøde var der mulighed for at italesætte de problematikker, som flere går og brokker sig over til hverdag. Både Klitmøller og Spindler var tilstede. Nu havde vi muligheden for at forklare dem det hele! Det kom ganske enkelt bag på mig, at næsten hver gang vi havde en klage, så nikkede de og var enige. Eksempelvis har Helle Spindler hvert år kontaktet eksamensplanlæggerne, og sagt at de skal komme tidligere ud med eksamensdatoerne. Løbende gik det op for mig, at instituttet er på vores side, og faktisk ønsker os det bedste. Men de har det sgu ikke nemt, og vi gør det ikke altid nemmere for dem. Vi beder om mere aktiv læring, men underviserne frygter at stille spørgsmål, da de ofte kun bliver mødt af en afvigende blikke og småsnak. Vi beder om frihed, men kommer ikke til undervisning, der ikke er pensumrelevant. Vi beder om kommunikation, men bliver væk fra spørgetimer. Vi brokker os, men svarer ikke på evalueringsskemaer, eller sætter os ind i hvem der er med i Studienævnet. Vi kommer ikke til stormøder for at rette brokket det rigtige sted hen. Vi var 30-40 stykker mødt op, ud af et studie med omkring 1000 studerende! Jeg ved, at hver studerende har holdninger til studiet, men når kun 3-4 % dukker op,

hvad gør de holdninger så godt for? Det er ikke kun en opsang til os, men også til instituttet. Jeg blev både glad og overrasket, da jeg hørte om alt det, de gør for os. Men hvorfor hører jeg det først nu? Som studerende på 4. semester, og kun fordi jeg trådte op til et stormøde. Jeg vil opfordre til bedre kommunikation fra instituttets side, så vi kan gå fra at være ”os mod dem”, til sammen at løse problemerne og rette brokken de rigtige steder hen. Vi kender ikke årsagen til, hvorfor vi ingen mundtlige eksamener har. Men der er en! Lad os høre den, fremfor vi skal brokke os til hinanden, og sige til studerende fra andre fakulteter, at vi misunder dem. Denne manglende kommunikation fører mig frem til sidste del af mit brokkeri. Som studerende ser vi kun instituttet fra sæder i auditoriet symboliseret af underviseren. Naivt troede jeg, at når jeg startede på universitetet, ville der være sindsoprivende debatter, spændende læring og entusiastiske studerende. Men jeg oplever en elevificering af de studerende, hvor vi bliver fodret læring, og ikke bliver udfordret på hvad vi lærer. Vores undervisere sammensætter selv pensum, men snakker sjældent om hele deres felt, og hvorfor de netop har valgt, hvad de har valgt. Hvor er metakommunikationen som menneskeliggør undervisningen, i stedet for automationen der institutionaliserer den? Hvor er de studerende henne, der af eget initiativ sætter sig ind i noget, og bringer det med i undervisningen? Når alt kommer til alt, skaber både de studerende og underviserne vores hverdag på universitets grund. Lad os da for pokker så skabe den sammen.

Debat

Hvornår stopper vi med at forudsætte seksualitet? Indsendt af Camilla Lise Løvgren Baggesen, 6. semester En søndag formiddag i maj for godt seks år siden gik noget op for mig. Det gik op for mig, at jeg godt kan se, om en mand eller en kvinde er tiltrækkende. Men for at jeg kan føle reel seksuel tiltrækning, skal jeg kende personen først, og her bliver køn underordnet for mig.

vi har heteroseksualitet som norm, vil der være folk, der er nervøse for at fortælle, at de er andet end det.

Med andre ord: Jeg er biseksuel.

Jeg skriver dette i håbet om, at folk ikke møder andre med en antagelse om deres seksualitet. Jeg har selv begået samme fejl til tider, og det er derfor ligeledes en påmindelse til mig selv om, at jeg skal huske at gøre det samme – at møde mennesket og gøre seksualitet irrelevant.

Når jeg siger det højt, er de fleste virkelig ligeglade. Men jeg bliver konsekvent mødt med en forudsætning om, at jeg kun er til mænd.

Målet for mig er, at seksualitet bliver noget, vi ikke altid skal snakke om. Men før vi kan nå til det punkt, er vi nok nødt til at snakke om det.

Jeg ved, at dét at springe ud er en kamp for mange – og af mange forskellige grunde. Det anerkender jeg fuldt ud, og de, som kæmper den kamp eller har gjort det, skal vide, at de er fantastiske og elskede uanset hvad.

Der er lang vej endnu, før vi når derhen, hvor vi ikke forudsætter folks seksualitet. Men ligesom med så meget andet, skal vi starte et sted.

Jeg er også fuldt ud klar over, at størstedelen af befolkningen er heteroseksuelle. Men hvis vi forsøgte at lægge mindre vægt på det, kunne det være, at vi ikke havde lige så mange mennesker, som fik ondt i maven over at skulle springe ud. For så længe

Og jeg starter her – med en opfordring til dig, der læser dette, om at lade være med at møde folk med en formodning om deres seksualitet. Mød dem i stedet med åbenhed og nysgerrighed, så seksualitet ikke længere skal forklares eller retfærdiggøres.

Indlægget er også bragt i Dagbladet Information

Forskningsartikel

Livshistorier og identitet blandt patienter med skizofreni og patienter med depression Nogle studerende vælger ikke kun at skrive bachelorog specialeopgave, men går hele vejen til Ph.D.-niveau. Det skal der fokus på. Her præsenteres forskning i livshistorier. Indsendt af Rikke Amalie Agergaard Jensen, Ph.D.-studerende Psykisk sygdom kan være forbundet med negative ændringer i forhold til, hvordan man forstår sig selv, sin identitet. Nogle beskriver, at de har mistet en del af sig selv eller at deres identitet har forandret sig, siden de blev syge eller fik deres diagnose. Det kan være, at de evaluerer sig selv mere negativt og har lavt selvværd. Det gælder ikke bare i forhold til deres identitet, som den er relateret til fortiden, men også som den er relateret til fremtiden – til deres drømme og forventninger. Identitet er tæt knyttet til livshistorier og i mit PhD-projekt undersøger jeg blandt andet, om patienter der lider af skizofreni og patienter der lider af depression, fortæller livshistorier, der adskiller sig fra mennesker, der ikke har en psykisk lidelse. Og på hvilken måde historierne i givet fald adskiller sig fra hinanden.

Hvad er en livshistorie? En livshistorie forstås som en indre fortælling om vores livsforløb; en fortælling, der skaber sammenhæng mellem den personlige fortid, nutid og fremtid. Livshistorier har mange funktioner. En af de vigtigste er, at de hjælper os med at danne en identitet, fordi de fortæller, hvem vi er, hvordan vi er blevet sådan, og hvad der betyder noget for os i livet. En livshistorie er ikke en eksakt kopi af det liv, man har levet. Det er en selekteret og fortolket udgave. Det vil sige, at bestemte hændelser bliver udvalgt og inkluderet i historien, fordi de har en særlig betydning for den måde, man ser sig selv på. Disse særlige hændelser er ofte ladet med fortolkninger af, hvordan hændelserne hænger sammen med ens identitet. For eksempel beskriver en af mine deltagere med skizofreni, hvordan hendes sygdom har været med til at forandre hende negativt: ”Jamen, det er... jeg er blevet mere indelukket. Jeg er blevet bange for at tage initiativ til noget af frygt for, at det går galt”. Videre beskriver hun, hvordan hendes sygdomsepisoder fremhæver nogle negative identitets-karakteristika: ”Jamen, det er det der med, at jeg ikke tør ting. At jeg ligesom... at jeg føler,

Ph.D.

at de erfaringer, jeg har haft i forhold til alt det, jeg har været igennem, at det ligesom lægger låg på, at jeg ikke tør, og så også det dårlige selvværd”. Hvordan påvirker psykisk sygdom livshistorien og identitet? Flere undersøgelser peger på, at mennesker med psykisk sygdom konstruerer mere negative livshistorier end mennesker uden psykisk sygdom. Med andre ord er mennesker med psykisk sygdom mere tilbøjelige til at udvælge negative hændelser og evaluere disse i et negativt lys. Dette kunne tyde på, at mennesker med psykisk sygdom oplever en generelt negativ identitet. De fleste undersøgelser omhandlende psykisk sygdom, livshistorier og identitet har fokus på fortiden. Men vi ved, at den måde, man forestiller sig fremtiden på, også er en vigtig del af ens identitetsopfattelse. Forskningsprojektet: Sådan gjorde jeg • Formålet var at undersøge, om mennesker med psykisk sygdom, her mennesker med skizofreni og mennesker med depression, danner mere negative livshistorier, fortidige og fremtidige, end mennesker, der ikke har en psykisk sygdom • I undersøgelsen deltog 20 patienter

med skizofreni og 20 patienter med depression. Alle patienter med skizofreni var tilknyttet ambulant behandling, mens patienterne med depression enten var tilknyttet ambulant behandling eller indlagte på et sengeafsnit. Kontrolgruppen bestod af 20 raske personer. Kontrolgruppen matchede patientgrupperne i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau. • Alle deltagere deltog i et interview. Her blev sværhedsgraden af forskellige symptomer knyttet til skizofreni og depression vurderet og deres kognitive funktionsniveau blev testet. Deltagerne skulle identificere op til 5 vigtige kapitler i deres fortidige livshistorie og op til 5 vigtige kapitler i deres fremtidige livshistorie. Derefter skulle de vurdere, i hvor høj grad kapitlerne havde forandret dem på en positiv/negative måde, og i hvor høj grad kapitlerne fremhævede positive/negative identitets-karakteristika. De blev også bedt om at uddybe deres svar. Resultater af undersøgelsen 1. En negativ fortid Patienterne i undersøgelsen havde mere negative og mindre positive fortidige livshistoriekapitler sammenlignet med den raske kontrolgruppe. De evaluerede også kap-

Forskningsartikel - Ph.D.

itlerne mere negativt og mindre positivt end den raske kontrolgruppe. En indholdskodning af kapiteltemaerne viste desuden, at op mod halvdelen af patienternes fortidige kapitler relaterede sig til negative begivenheder (eksempelvis svær mobning, egen og tætte andres sygdom, dødsfald i familien, selvmordsforsøg, fysisk/psykisk overgreb). I sammenligning blev cirka 7 % af de fortidige kapitler i den raske kontrolgruppe kodet som negative begivenheder. En simpel forklaring kan være, at patienterne simpelthen har oplevet flere negative og traumatiske begivenheder i deres liv. Mange, der lider af skizofreni og svær depression fungerer typisk dårligere socialt, og sygdommen kan forhindre en i at gennemføre en uddannelse, forblive på arbejdsmarkedet og stifte familie. Psykisk sygdom kan så at sige frarøve den ramte mange af de positive oplevelser, der kendetegner et normalt liv. Dog er det vigtigt at skelne mellem fortiden, som den reelt fandt sted, og fortiden, som den huskes og fortolkes i en livshistorie. Konstruktionen af en livshistorie er netop en selektiv proces, og det er muligt, at patienternes livshistorier er mere negative fordi de fokuserer på negative aspekter og fortolkninger af deres fortid. 2. En positiv men mindre kompleks og kortere fremtid Overraskende nok var der ingen forskelle mellem patienterne og den raske kon-

trolgruppe i den negative og positive tone af fremtidige kapitler eller i de negative og positive evalueringer af de fremtidige kapitler. Det vil sige at patienterne var i stand til at forestille sig fremtiden i et lige så positivt lys som de raske kontroldeltagere. En forklaring på, hvorfor der ikke var nogle forskelle i de fremtidige kapitler er, at man, når man forestiller sig sin fremtidige livshistorie, læner sig op ad kulturelle forventninger om det almindelige liv. Med andre ord lader man sig måske guide af et kulturelt livsskript, når man forestiller sig fremtiden. Selvom der ikke var forskelle i den negative/positive tone og de negative/positive fortolkninger af fremtidige kapitler, så var der indikationer på, at patienternes måde at tænke på fremtiden på var påvirket. Patienterne havde færre fremtidige kapitler end den raske kontrolgruppe, og deres fremtidige kapitler strakte sig ikke lige så langt ud i fremtiden som den raske kontrolgruppes. Afsluttende kommentarer Når man arbejder med mennesker med psykisk sygdom er det vigtigt, at beskæftige sig med livshistorier. Det er det, fordi evnen til at danne en historie, der underbygger en positiv identitet, kan være en central del af recovery-processen. Patienterne bliver ikke nødvendigvis fri af deres symptomer, men de kan hjælpes til at genfinde en ny og måske mere positiv mening i deres livshistorie.

Annonce

Netværksordningen søger nye mentorer

Vi er Jannie og Gosha fra Netværksordningen, og du kan lige nu bliver mentor for 1. semesters studerende for sæsonen 19/20. Har du haft et godt netværkshold selv og vil du gerne føre traditionen videre? Eller har du ideer til, hvordan det hele kan være endnu bedre? Alt sammen gode grunde til at søge lige nu. Arbejdet vil bestå af et komsammen møde i uge 33, et kort intro-forløb til arbejdet i uge 34 (rusugen) og den første dag med dit mentee-hold i den samme uge. Du vil blive tildelt en makker, og herefter vil I sammen stå for at planlægge et månedligt møde med jeres mentee-hold, samt hvis du har lyst, få lov til at organisere et fællesspisningsarrangement i efteråret og en pubcrawl i foråret. Søg fordi: • Det er en fantastisk mulighed for at engagere sig meningsfuldt på studiet og være med til at føre en tradition videre. • Det er en god mulighed at få en jordforbindelse med de nye semestre og lære dem at kende. Vi er jo trods alt allesammen i den samme båd, og ved at hjælpe de nye studerende lærer man en masse om sig selv! • Oplev tæt og meningsfuld samarbejde med din makker, hvor I selv bestemmer hvordan mødegangene skal se ud, og hvad man skal snakke om. Mød andre engagerede mentorer ligesom dig selv og udvid din bekendtskabskreds her på PI. • Sidst men ikke mindst, få en udtalelse af vores studieleder Jacob Klitmøller som en anerkendelse for dit indsats. Har ovenstående fanget din interesse? Skriv en kort ansøgning (max 1 side), hvori du fortæller lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være mentor, og send den til: netvaerksordning@gmail.com senest d. 1. juni

I love you, no matter what

Ubetinget kærlighed På psykologistudiet lærer vi en masse om det menneskelige, og altid helst fra det videnskabelige synspunkt. Hvordan skal vi så forholde os til et begreb som ubetinget kærlighed, eller bare kærlighed for den sags skyld? Alexander Leonhard Birk Sørensen, 4. semester For at finde ud af hvad ubetinget kærlighed kan bruges til, skal vi først have afklaret, hvad det er. Dermed skal vi have set lidt på de andre former for kærlighed. I udforskningen af dette har jeg bevæget mig væk fra tilknytningsbegrebet og lignende fra pensum og brugt mere dagligdags termer, nogle stjålet fra pladderromantiske film og andre fra pseudofilosofiske debatter foretaget i lettere beruset tilstand med ligesindede. Når man nu siger, at sandheden skal høres fra fulde folk, så er det måske ikke et ringe sted at starte. Hvis vi vil bruge konceptet ubetinget kærlighed, så må der nødvendigvis også være betinget kærlighed. Nu er det sjældent, vi er frække nok til at sige ”Jeg elsker dig mindre, hvis ikke du gør denne ting for mig”, og det er måske heller ikke så simpelt. Man elsker dog ofte nogen, fordi man kan lide dem, om så det er en kæreste, en ven eller et familiemedlem. At man kan lide en person er ofte betinget af, hvad de gør, selvom det måske samtidig afspejler, hvem

de er. Man kan spørge sig selv hvor mange personer, man ikke kan lide, men stadig elsker. Og ofte forventer vi, at kærlighed bliver kommunikeret – måske gennem de fem beskrevne kærlighedssprog (se side 10). Hvis man ikke viser kærligheden, er det ikke altid, at den bliver accepteret som god nok. Dermed er den betinget af handling, hvor man gør det, der får den anden til at elske en. Hvad så med den ubetingede form? Nogle beskriver det som en mere lavmælt kærlighed, der går ud til alle mennesker, og gerne i samme grad. Dette er en smuk tanke, men er den realistisk? Er der mennesker, der elsker alle, lige meget hvad? Måske. Jeg kan desværre ikke nå at udforske alle facetter af ubetinget kærlighed i denne lille klumme, og går derfor straks videre til den, jeg har funderet mest over. Den, der henvises til, når en skuespiller inderligt betrygger sin elskede med ordene ”I love you, no matter what”. Jeg vil starte med et eksempel, hvor man kan blive konfronteret med den ubetingede kærlighed i sit eget liv. I sine ungdomsår er man måske flyttet hjemmefra, og får pludselig mulighed for mere nøgternt at se på sit forhold til sine forældre. Nogle har et godt forhold med dem, mens andre har et noget mere anstrengende. Enkelte har følelsen af, at de ville have det bedre uden deres forældre. Det er i disse hårde og ofte

Klumme

ubehagelige forhold, man kan se på den ubetingede kærlighed. Nok kan det være, at vi med fordel kunne se på det som usikre tilknytningsstile og tilknytningsbehov, der skal dækkes på den ene eller anden måde. For at slippe for et gennemgående litteratur-review, eller udtale mig om noget, jeg ved alt for lidt om, beskriver vi det blot som et ”pisse trælst forældreforhold”. Skal man blive ved med at mødes og gøre hverdagen værre for hinanden, hvis man var gladere hver for sig? Nogle vil mene, at familien er hellig, og at man skal elske dem uanset hvad. I disse pisse trælse forhold, er der så tale om en ubetinget kærlighed? Er det så bedre, når kærlighed er betinget, da den ubetingede kan gøre mere skade end gavn? Lad os vende eksemplet om og tænke på kærligheden fra forældre til barn. Her er det måske på sin plads at sige, at ubetinget kærlighed er den kærlighed, vi forventer eksisterer hos nybagte forældre. Ens barn skal ikke gøre sig fortjent til sin kærlighed men vide, at man kan dumme sig nok så mange gange, og altid søge hjem og blive mødt af kærlighed. Nogle gange bliver det vist ved ”tough love”, men grundessensen er vel, at man ønsker den andet det bedste. Tager vi de romantiske briller af for kort at kigge på den ufiltrerede virkelighed, ved vi, at der findes forhold, hvor voksne børn mishandler deres forældre. Er ubetinget kærlighed stadig at hylde her? Kærlighed til vores infantile små er nødvendigvis ubetinget, da

der ikke er meget personlighed endnu, som den kan være bundet til. Men har den så en udløbsdato, hvor børn ikke længere kan forvente kærligheden ubetinget? Har de voksne stadig krav på ubetinget kærlighed af deres forældre? Ubetinget kærlighed medfører vel netop, at man elsker en person, ligegyldigt hvad de gør. Da vi udvikler os med tiden, betyder det vel også, at lige meget hvem man ”bliver til”, så er man elsket. Dermed bliver ubetinget kærlighed pludselig upersonlig. Hvis man bliver elsket ubetinget, skal man ikke gøre noget for denne kærlighed, og den bliver fjernet fra ens person og bliver til en beslutning truffet af en anden. Vi ved, at personer ændrer sig - nogle gange langsomt og andre gange alt for hurtigt grundet fysiske eller psykiske traumer. Er denne ubetingede kærlighed opstået på grund af, hvem man var? Hvem man kan blive til? Eller det der er tilbage af en? Når jeg nu skriver denne epilog, kan jeg se, at jeg nok har stillet flere spørgsmål, end jeg har besvaret. Dette har været mit beskedne forsøg på at skrabe i overfladen af begrebet ubetinget kærlighed. Årsagen bag øvelsen er blot, at jeg finder det sjovt at prøve at forholde sig til disse mere almene begreber. Jeg er sikker på I, kære læsere, kan bidrage med mere, end jeg har gjort. Jeg håber derfor, I vil hjælpe med at svare på, hvor ubetinget kærlighed hører hjemme i 2019.

Boganmeldelse

Så gå dog hjem! Vi er som psykologistuderende på vej ud på et arbejdsmarked, som nok ser lovende ud for mange. Langt de fleste af os vil få et job som vaskeægte psykolog, der endda kan vise sig at være udmærket betalt. Men vigtigst af alt, så vil vi forhåbentlig komme til at hjælpe mange mennesker, og dermed ovenikøbet komme til at lave noget, der giver mening. Og sidstnævnte skal man altså ikke tage for givet.

Marco Fortuna, 6. semester Meningsfuldt arbejde. Smag lige på det udtryk. Tilstedeværelsen af mening er ifølge det eudaimoniske well-being-paradigme af dyb betydning for os mennesker. Men måske er vores arbejdsliv helt ved at miste sit indhold. For 100 år siden blev det forudset, at man omkring årtusindskiftet ville arbejde omkring 15 timer om ugen, for hvis man så på antallet af opfindelser og de mange teknologiske landvindinger var det tydeligt, at mennesket snart ville kunne overlade meget af arbejdet til maskinerne. Og jovist: siden år 1900 er arbejdsugen da også faldet fra 60 til 57 til 48 til 40 og så i 1990 til 37 timer… men så er denne udvikling faktisk også gået i stå. Hvordan det kan være, og hvad vi kan gøre ved det, forsøger filosoffen Anders Fogh Jensen og antropologen Dennis Nørmark at besvare i den fine bog ’Pseudoarbejde’. En hovedpointe i bogen er, at mange af os skatteydende samfundsborgere simpelthen

farer pligtskyldige rundt og laver arbejde, som vi sagtens kunne have være foruden. Flotte jobtitler som f.eks. konsulent, leder, HR-medarbejder og kommunikationsmanager dækker i virkeligheden over funktioner med absolut nul og niks væsentligt indhold. Det kan godt være, arbejdsbeskrivelserne lyder imponerende på papiret, men tænker man nærmere efter, er væsentligheden af professionerne ofte tvivlsom. Selvfølgelig gælder dette ikke for alle disse eller beslægtede jobs, men mange. Ifølge forfatterne er både den offentlige og private erhvervssektor nemlig fyldt med varm luft. Som de skriver: bare fordi der er nogen, der gerne vil betale dig, for det du laver, betyder det ikke, at det har en reel værdi. Det kan derimod være pseudoarbejde. Via referencer til forskellige undersøgelser,

Boganmeldelse

teorier og en lang række interviews med danske lønarbejdere, afdækkes, hvor stort et problem pseudoarbejde måske efterhånden er blevet i vores samfund. For blot at nævne nogle absurde eksempler på pseudoarbejde fra erhvervslivet: alenlange møder uden konkret udbytte, hvor folk blot gentager hinandens pointer, og hvor ingen har læst de forberedende dokumenter, som nogle ellers har brugt læssevis af arbejdstimer på at udarbejde. Indviklede IT-systemer, der intet har at gøre med virkeligheden, men hvori folk alligevel skal bruge oceaner af tid på minutiøst at registrere deres arbejdsgang for, at nogle andre folk kan bruge endnu flere timer på sirligt at kontrollere om arbejdet nu også udføres, som det skal. Engagerede konsulenter, som arrangerer dyre kurser, der absolut intet egentligt kommer ud af, når deltagerne vender tilbage til kontoret. Alt sammen udtryk for gøremål, som får os til at virke travle, men som vi kunne have sparet samfundet. Der er med andre ord afsat alt for meget tid til udførelsen af mere eller mindre ligegyldige gøremål. Men hvorfor italesættes dette ikke som problem? Hvorfor bryder vi ikke ud af hamsterhjulet? Ifølge forfatterne, skyldes det bl.a., at det for chefer ser godt ud at have mange mennesker under sig, mens medarbejderne frygter fyringer, hvis de siger, deres arbejde er fyldt med pseudoopgaver. Herudover ligger vi i den vestlige verden under for en kristent funderet arbejdsmoral, hvor lediggang ses, som roden til alt ondt. Hvor det skaber sociale skulderklap at sige, at man har travlt. Dertil kommer Parkinsons lov: man udfylder den tid,

der er blevet afsat til en bestemt arbejdsopgave. Hvis f.eks. vores bachelor var estimeret til tre måneder i stedet for fire viser flere undersøgelser, at det i princippet ikke ville kunne måles på opgavens kvalitet. Men, skriver forfatterne, vi kan få langt mere fri til dannelse og kreativt samvær, hvis bare vi tør kigge på vores arbejdsopgaver, identificere dem, der ikke medfører et konkret udbytte og italesætte pseudoarbejdet. Udskifte dyr kontrol og registrering med tillid og fejltolerance. Så kunne vi arbejde 15 timer om ugen. Der er mange gode pointer i bogen; alt for mange til at klemme ind her. Men så er der jo også så meget desto større grund til at læse den! Måske kunne forfatterne have inkluderet lidt færre interviewpersoner og dermed koncentreret deres konstruktive samfundskritik, men Pseudoarbejde er virkelig læseværdig og tankevækkende. Læs den før du bliver konsulent!

‘Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’ Anders Fog Jensen og Dennis Nørmark, Gyldendal, 2018, 299,95 på Stakbogladen.dk

------------------------------------------------Note fra redaktionen: Du kan modtage en gratis bog fra Hans Reitzels Forlag, hvis du skriver en anmeldelse af den i Psyklen. Skriv til psyklen@gmail.com

Event-anmeldelse

Poetry Slam En tirsdag aften indtager en flok psyklister de sidste frie pladser til Poetry Slam i Studenternes Hus. For de fleste er dette et fremmet koncept, og forventningerne er måske lidt små. Snart flyder ordene dog, og det kan psyklister li’, så et nyt koncept er på bedste vis blevet testet. Redaktionen Poetry Slam går kort sagt ud på, at en flok mennesker efter tur fremfører en selvskrevet tekst. Og her er der tryk på fremfører, for hvordan dette gøres, er lige så vigtigt, som hvad man siger. Det handler om rim, rytme, intonation og indlevelse. Fem dommere blandt publikum belønner hver fremføring med point, og efter tre runder står den bedste poetry slammer tilbage. Denne aften blev politiske budskaber, takketaler til ekskærester, finurlige forestillinger om at være hemmelig agent, en opsang til en selv

og sit køn, og ting man godt kan li’ af få slynget ud i rummet. Publikum kvitterede med latter og klapsalver, dommerne med høje karakterer, og resultatet var en fantastisk aften. Vinderen blev engelske Matt, der med sine varierende tekster, sjove ordbrug, Dr. Seuss-agtige rim og rytme og skønne accent imponerede i samtlige runder. Alt i alt er Poetry Slam et fedt koncept for alle, der kan li’ latter, god stemning, sjove fortællinger og sigende ord. Hvis du vil opleve Poetry Slam er der kvalifikation til Aarhusmesterskabet d. 23. maj i Studenternes Hus. Du kan desuden opleve Matt til Aarhusmesterskabet, der afholdes i forsommeren, så hold øje med Facebook. Karakter: 4/5 psykler

De optrædende bliver vurderet af publikum. Foto: HAPS

Eventyr

Elsk din mavetrold Marco Fortuna, 6. semester Der var engang en psykologistuderende, så sød og god, som nogen psykologistuderende i hele landet. Der var ikke det, hun ikke kunne: Det var nemt at formulere smukke sætninger i lange opgaver, snakke og grine med venner og veninder, sætte sig ind i meget tungt teoretisk stof, møde op til forelæsningerne og klare alverdens eksamenspres. Ja, den studerende var simpelthen en lille sol, og hvorend hun gik på universitetet bredte sig lidt varme. Men, som altid i rigtige eventyr, var der et lille problem. Den psykologistuderende vidste ikke selv, at han var en lille sol. Sommetider havde han måske en anelse, enten fordi han gjorde noget, han godt selv kunne se var lidt ekstraordinært, eller fordi han fik ros. Men denne anelse fik ikke rigtig lov til at bundfælde sig til en vished. Den blev nemlig spist af en trold. Trolden så egentlig sød ud, og boede nede i den studerendes mave. I virkeligheden var den også god nok, men desværre led den så frygteligt under at være usikker på sig selv, og derfor levede den af al den ros og anerkendelse, som den studerende gav til sig selv eller fik fra andre. Det betød, at den ro, der egentlig skulle indfinde sig i den studerendes mave, ligesom aldrig rigtig opstod. Hver aften indtog trolden et rent festmåltid af roser og smukke ord, som ellers var til den studerende selv. Det kunne den studerende godt mærke skete; det føltes som en ubehagelig uro i kroppen og gjorde ham urolig for morgendagen og når noget nyt skulle til at ske.

I virkeligheden var det troldens job at hjælpe den studerende med at tackle nye situationer på den rigtige måde, men desværre havde lige netop denne studerende altså fået en frygtsom mavetrold. Så en sommeraften, hvor troldens rosespiseri havde været rigtig slemt, græd den studerende sig i søvn. Ak, hvordan skal det hele dog ikke gå, var det sidste hun tænkte, før hun gled over i drømmenes svævende land. Pludselig stod hun på en sky og lo for sig selv. Hun var helt let og afslappet og solen skinnede blødt og varmt. Hendes hår funklede, og forundret holdt hun sine lysende hænder op for sig. Hun så med strålende øjne ned af sig selv, og fik øje på trolden, der kiggede forskrækket ud af hendes navle på dette mærkelige, lysende skyland. Så smilede den studerende helt roligt og kunne nu se, at der jo boede en trold i hendes mave. Og hvor den dog trængte til omsorg og kærlighed. ’Jeg vil elske min trold’, tænkte den studerende. Næste morgen, da den studerende vågnede, virkede alt som forandret. Tingene omkring ham var de sammen, men havde fået en helt ny glans. Alting virkede så overskueligt og venligt. Det kildede helt i maven ved tanken om alle de eventyr og nye oplevelser, som den studerende i fremtiden ville komme ud for.

Dating

5 HYGGELIGE DATINGSTEDER I AARHUS Signe Schnedler, 4. semester

Brætspil på Aarhus Brætspilscafé Et godt brætspil er altid hyggeligt, når man skal lære hinanden at kende! Dette er der rig mulig for på brætspilscaféen med et kæmpestort udvalg af spil. Udvalget er meget stort, så overvej derfor hvilket spil der kunne være hyggelige at spille, når du gerne vil score. Det skal ikke være for kompliceret og du skal kunne tåle at tabe til din date.

Øl på Erlings Jazz- & Ølbar

Skal I ud at drikke en god øl i hyggelige omgivelser? Så tag på Erlings Jazz- & Ølbar, som altid har et spændende udvalg af øl. Baren er super hyggelig og afslappet indrettet, og er oplagt til en god snak over en god øl!

Tip: Hver onsdag er der live jazz klokken 19, men kom i god tid, da det er populære arrangementer.

Tip: Man kan ikke have held i både spil og kærlighed!

Væksthusene og Botanisk Have Væksthusene i Botanisk Have er en oplagt mulighed når I skal på date. Her kan I udforske over 2000 fine planter sammen helt gratis! Hvis I bliver tørstige eller sultne, kan I smutte en tur forbi den hyggelige og gode café inde i Væksthusene. Hvis I ikke har bevæget benene nok, kan I fortsætte udenfor i Botanisk Have.

Tip: Man kan låne en iPad gratis og få en elektronisk guidet tur med en botaniker rundt i Væksthusene.

r g k

Dating

Gåtur i Dyrehaven I Marselisborg Dyrehave er der rig mulighed for at gå gode lange ture sammen. Derudover kan man få tiden til at gå med at kigge på både hjorte, dådyr, ænder og vildsvin. Både dådyrene og hjortene kan I komme så tæt på, at I kan fodre og klappe dem. De kan dog ikke tåle brød og pasta, så husk at tage nogle æbler eller gulerødder med! Så smør en hyggelig madpakke og hop ud i skoven.

Den Gamle By Tag på en rejse sammen tilbage i tiden gennem de gamle hyggelige gader og huse i den Gamle By. Her er der plads til, at I kan gå rundt og få en hyggelig snak, og der er rig mulighed for at gå ind og få sig en kop kaffe eller noget at spise på en af de hyggelige caféer.

Citat

“Hvad kalder man en psykologistuderende der består alle sine fag med 02? En psykolog.” Indsendt af anonym psykologistuderende

Billede

Den blomstrende kĂŚrlighed Foto: Alexander Leonhard Birk SĂ¸rensen, 4. semester

Digt For mig er du en bro Indsendt af Emma Duus Nielsen, 8. semester Dit hjerte hamrer hårdere End de flestes Jeg kan mærke det Når jeg lægger hånden På dit solar plexus eller den bløde hule Der hvor din hals ender eller begynder og jeg sætter pris på det, når jeg er med dig For det er lettere ikke at glemme At jeg har en krop Inden i og inden under Det vi kan se Som om processer inde i dig Eller måske bare dig Forsøger at skabe en bro Mellem indeni og udenpå Og det gør mig tryg For det føles virkeligt Som den form for brand Der er til at stole på

Digt en sommerdag indsendt af Amanda Thylkjær, 6. semester

hej hej pænt goddag og velkommen til mit univers jeg mødte dig på en sommerdag og om dig kunne jeg skrive tusindvis af vers // vi blev begge til stjerner og som stjerneskud faldt vi ned jeg takker universet for at vi faldt på det samme sted // jeg lever i en sæbeboble af håb og vinden bærer mig frem for lige her i dine øjne har jeg fundet endnu et hjem // alle gode eventyr starter med en vabel eller fem og jeg vil glædeligt kun for dig hoppe hele vejen hjem // jeg ser ud på en verden så tydelig og klar jeg tror måske at jeg i dine øjne lykken fundet har // vi trækker vejret imens alt i verden går vores vej og det eneste jeg har brug for er mere tid med dig

Digt Et liv er i dine hænder Indsendt af Amanda Thylkjær, 6. semester du går rundt her og glemmer helt at du lader noget gå til spilde der er så meget du ikke har delt når regnen falder er du stille omfavn det ukendte og frygt det ej giv slip på angsten du bærer lad dig svæve hen ad din helt egen vej tillad dig selv blot at være lev med dig selv og din utilstrækkelighed erkend at du har dårlige sider der er ingen udløbsdato på kærlighed affind dig med de svundne tider forelsk dig i hendes rytme og melodi selvom den er ude af takt giv dig hen til et liv i evig harmoni og stol på ordene i har sagt træk vejret og lev med uvisheden forstå at intet er sikkert lad det ikke spolere tosomheden at fremtiden ej kan ses i en kikkert kys hendes læber og flet hendes hår selvom du ikke er den første for livet er nu og timerne går hendes hånd i din er det største erkend at i begge har elsket før vid at kærligheden er uendelig du må åbne dit hjerte mere end du tør først da er du omsider sat fri find ud af hvad du allerhelst vil imens hun i mørket dig blænder sæt pris på alt i er blevet til du holder et liv i dine hænder

Digt

Et blik Alexander Leonhard Birk Sørensen, 4. semester

eg har det bedst alene med mine egne tanker, for her er der ingen der lyver eller banker. Det er som om andre mennesker lever i en anden verden, hvor der altid er musik og øl, langt væk fra smerten. De griner sammen, mens jeg falder sammen. De går rundt og siger de elsker hinanden, fletter fingre og smør solcreme i panden. Men hva fanden, de ser jo heller ikke livet som jeg gør. Jeg tør suge hele verden ind, blive blind, af alt det spind, der strækker sig fra mund til mund, fra verdens top til bund. Kærlighed er løgnen de køber uden at have læst næringsindholdet. 80 procent fup, 20 procent humbug. Kan indeholde spor af noget der støder eller bløder. Jeg er overmennesket der frakaster mig lysten, lysten til kærlighed og til at deltage i dysten. Eremitten der forbliver på en fjern klippe, med et svar jeg ikke kan slippe. Alt dette tænkte jeg var mit manifest, mens jeg satte mig i bussen på vej mod havefest. Da så jeg hende for første gang, hende der ville kunne forstå min klagesang. Jeg vil fortælle hende om alle mine tanker, hun vil sidde rank og spørge om jeg kan mærke hendes hjerte der banker. Vi vil holde i hånden, ikke kun med kroppen men med ånden. Køre forbi der hvor vi skulle af, ende med at snakke til den lyse dag, hvor vi oppe på et hustag, vil se solopgangen farve hvert himmellag. Vi vil møde hinandens familie og venner, mens vi stadig har øjenkontakt og holder hænder. Når vi går ned af strøget vil man kunne høre vores vielsesringe klirre, vores børn vil få en stor græsplæne og meget mere. Vi vil være en rigtig familie, job og fritid vil balanceres med snilde. Vores børn vil gøre os stolte, de vil være dygtige med bolde, fordi de arver din motorik, og forhåbentligt ik’ min kolik. Før vi ved af det, vil vores børnebørn grine af os, sige vi vokser til med mos, og vi vil smile som en sol og vippe videre i vores gyngestol. I takt så vores rynkede fingre ikke skal skilles, være enige om at vi kun kan tilfredsstilles. Busdørene åbner sig, for vi er nået til din vej. Jeg når ikke at få fokus, inden du stiger ud af vor’ bus. Jeg må erkende helt bleg, at du ikke så meget som så mig. Jeg kigger længe efter dig, ser dig forsvinde ned af en sidevej. Sikken et kvaj, jeg fik aldrig sagt hej, og nu er det bye-bye til vores børnebørn. Kærlighed er også bare en illusion, en fortælling opdigtet af nogen. Jeg afskriver mig vanviddet, glemme alt om kærlighedsbiddet. Jeg har det alligevel bedst i mine egne tanker, for her er der ingen der lyver eller banker. Eller hvad?

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 2. semester

tegneserie

Alexander Leonhard Birk SĂ¸rensen, 4. semester

Har du noget skriftligt på hjerte, som skal ud til det helt store publikum? Laver du kunst, og vil gerne blive kendt? Så kontakt Psyklen. En seriøs, skarp og smuk debatskaber. Den intellektuelle sprøjte, som giver dig dit fiks. Et helt essentielt og samlende organ på Psykologisk Institut, der ønsker at give spalteplads til så mange stemmer som muligt. Skriv til: psyklen@gmail.com Deadline for næste blad: 1. september

Psyklen er en del af