Semesterstart 2013

PSYKLEN 37. Årgang. Semesterstart 13

STUDENTERTIDSSKRIFTET PSYKOLOGISK INSTITUT AAR HUS UNIVER SITET

Stu tag diegu i Ops det r de tar oli kom Bo t ig sgu gt ga an n i d m K lu go et e l il o del mm g s

v er e: E ka er no nV sk u ær gså d Og ktø væ ma jsk re n læ ass en se-l ge a e ro nd æk dek k er r e ass ier e

Indhold Billede på forside: fra Danmarks Største Fredagsbar 2013 - taget af Anne Lysa

6 Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Louise Randers (skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Saman Atter Motlagh (skribent), Anne Mette Juul (layout, skribent), Glenn Møldrup (Skribent), Anne Lysa (foto), Thorsten Iversen (foto) Clara Højer Østergaard,

Eksterne bidrag og annoncer: FAPIA, Skitursudvalget, Psykologisk Sommerlejr, PIF, BSS Teknik

12

Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 10. oktober 2013

20

... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss

Psyklen // Semesterstart 2013

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

5

26

Indhold

ssI N D H O L D - S e m e s t e r s ta r tss

30

36

Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobson

2

Opråb fra Tour de Udvalg. Tekst: Studerende på PI

5

Håndter studiestarten. Tekst: Glenn Møldrup

6

Eventplan. Tekst: Laura Jakobsen

10

PI-Portræt: Trine Sonne. Tekst: Cecilie Rask Clausen

12

10 steder du ikke vil se din eks. Tekst: Pernille M.

17

38

Boganmeldelse af Integrativ Gestaltterapi Tekst: Oluf Gøtzche-Astrup 18 Klumme: Rodekassen Tekst: Saman Motlagh.

20

Bliv irriterende overskudsagtig. Tekst: Louise Randers

26

Boganmeldelse af Borderline, Psykoedukation, forståelse og behandling. Tekst: Morten Braad 28 Filmanbefaling”. Tekst: Clara Østergaard

30

43

Boganmeldelse af Psykoterapeutisk Praksis på et Psykodynamisk Grundlag. Tekst: Gitte Berle 34 Glimt fra Rusugen 2013

36

Scor Typen. Tekst: Redaktionen 38 Kritik: Kierkegaard mangler på PI. Tekst: Joachim Meier 40 Skattejagt 43

Eksterne skribenter: Gitte Berle (anmelder), Oluf GøtzcheAstrup (anmelder), Morten Braad (anmelder), Joachim Meier (kritik)

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

Leder

Af Ansvarshavende redaktør,Pernille Melander Thorsen De fleste af os har fået den. Som en syngende lussing af en våd søndags-Berlinger. Efteråret er over os, før vi knap nok atter har sat vores fødder på dansk muld. Og det kan være svært at skrabe sig op på sin plads i det normale liv igen.

Livet hvor drinks koster mere end 20 kr.,

hvor solen kun sjældent danser og hvor din

Xavier har glemt dig, som var du sidste Og man glemmer det selv hurtigt, hvor fantastisk man var, da man havde sin evighedslange ferie fra studierne. Så ustresset, åndfuld og sanselig. Og man kan ikke andet end prøve at bruge lidt tid på at lære af dit feriedig, når hverdagen bliver for triviel. Måske ved at gøre noget, du aldrig har prøvet før - kanske du endda kan drage inspiration herfra bladet?

Hvadenten det er i eventkalenderen, Scor Typen elskede

uges trafikmeldinger.

eller måske bare noget så chillet som at tjekke anmeldelserne.

Men nok af de obligatoriske visdomsord - jeg vil ikke tale så meget om ferie og hvad der sker lige nu på studiet.

Det sidste vil man finde meget Derimod vil jeg skrive lidt om, hvorfor man vælger at skrive for Psyklen, og om bladets eksistensgrundlag. Forhåbentlig får én

og langsommelig proces.

For hvad er meningen med at dele ens tanker? Hvad hvis de er for banale, fortærskede, ugennemtænkte, for personlige, eller hvis man ikke helt selv står inde for det? Er det så ens egen og andres tid værd?

Samtidig med, at man bør huske på, at det ofte ikke er de mest komplekse tanker, folk tænder på.

Efter nogen overvejelse er jeg kommet frem til, at vi Fordi vi oplever forløsning ved at producere lige den rigtige sætning, indfange den rette stemning, fordi man kan skabe den rytme, det rim, den skønhed, vi søger og savner ellers, og derved opnå tilfredshed. Fordi man har mulighed for at skabe det, vi selv ville læse.

Derfor forener Psyklen en bred vidde af genrer. skriver slet og ret fordi vi ikke kan lade være.

Psyklen er et studentermagasin. Det er ikke Psykolog Nyt, og det ville ikke tjene nogen, om vi forsøgte at være det. Psyklen er en kraft af frivillige, der skriver det de har lyst til – det er det, der gør det så godt.

Sidst men ikke mindst er vores absolutte drivkraft, Det er vi meget taknemmelige for!

mere om i bladet.

at så mange læser og er glade for bladet.

eller flere blod på tanden til at give sig i kast med

Har man forslag til artikler, eller tanker om bladet, er man til hver en tid velkommen til at maile os, men

skrivning.

Hører man til blandt de ulyksaglige, der er forbandede med en vane til at tænke lidt for meget, kan skrivning være en kompliceret, sønderrivende

det bærer størst frugt selv at tage pennen i hånden og lave et bidrag

:)

1

Forskningsnyt

Forskningsnyt tekst: Laura Jakobsen

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

Sodavand linkes til adfærdsproblemer hos børn En ny undersøgelse, der forventes offentliggjort i The Journal of Pediatrics finder, at aggression, opmærksomhedsproblemer, samt tilbagetrækkende opførsel alle er forbundet med sodavandsindtaget hos små børn.

Forskere fra Columbia Universitet, Vermont Universitet og Harvard fandt i deres undersøgelse, at 43% af de deltagende børn indtog mindst en sodavand om dagen, og at 4% indtog fire eller mere.

Aggression, tilbagetrækning, og opmærksomhedsproblemer var desuden forbundet med sodavandsforbruget. Selv efter at have lavet justering for sociodemografiske faktorer, mødre med depression, vold i parforhold, og faderlig indespærring, blev sodavanden forbundet med øget aggressiv adfærd. Børn, der drak fire eller flere sodavand om dagen var mere end dobbelt så tilbøjelige til at ødelægge ting, der tilhørte andre, komme i slagsmål og fysisk angribe mennesker. De havde også øget opmærksomhedsproblemer og tilbagetrækkende adfærd, sammenlignet med dem,

der ikke indtog sodavand.

Musikskabelse forbedrer muligvis børns opførsel Et nyt studie udført af forskere fra Vest Londons Universitet peger på, at musikskabelse blandt små børn kan forbedre både pro-social adfærd og problemløsningsfærdigheder hos dem.

24 piger og 24 drenge blev tilfældigt inddelt i enten en musikgruppe eller en ikke-musikgruppe. Musikgruppen sang og spillede percussion mens ikke-musikgruppen lyttede til en historie. Herefter fulgte et spil om samarbejde og et spil, hvor det handlede om at hjælpe hinanden.

Hjælpsomheden var langt større i musikgruppen end i ikke-musikgruppen.

Faktisk var der hele 30 gange større sandsynlighed for hjælpsom adfærd hos musikgruppen end hos ikke-musikgruppen. Samarbejdet viste sig ligeledes at være bedre i musikgruppen end i ikkemusikgruppen, hvor sandsynligheden for samarbejde var seks gange lavere end i musikgruppen.

Træning i mindfulness forbedrer børns opmærksomhed Et kort kursus i mindfulness forbedrer børns evne til at ignorere distraktioner og koncentrere sig bedre. Det er resultaterne af en undersøgelse udført af Dominic Crehan og Dr. Michelle Ellefson fra University of Cambridge.

Mindfulness indebærer opmærksomhed på en helt bestemt måde, nemlig med vilje, i nuet og uden dømmen. Det reducerer niveauet af stress og forbedrer

2

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

følelsen af velvære, og nu har man altså også fundet en sammenhæng mellem mindfulness og koncentrationsevnen hos børn.

Man undersøgte 30 børn på 10 og 11 år.

Man testede deres mindfulness og deres koncentrationsevne via spørgeskema og koncentrationsspil inden, under og efter mindfulness-kurset (med 3 måneders interval) og fandt altså en positiv sammenhæng mellem disse.

Omega-3 reducerer ADHDsymptomer i rotter En ny tværfaglig undersøgelse fra universitetet i Oslo viser en klar sammenhæng mellem indtag af omega-3 fedtsyrer og et fald i ADHD-symptomer hos rotter. Dog er der tydelige kønsforskelle der findes nemlig bedre virkning hos hanrotterne end hos hunrotterne.

Rotterne, der er blevet anvendt i undersøgelsen, kaldes SHR-rotter og er rotter, der producerer et højt blodtryk. Før puberteten lider de dog ikke af dette, men har blot en hyperaktivitet, en dårlig evne til at koncentrere sig og impulsivitet - meget lignende mennesker med ADHD. Rotterne reagerer desuden også på Ritalin, der også bruges til mennesker med ADHD. Forskerne inddelte rotterne, således at en gruppe fik omega-3 ind med modermælken, mens en anden fungerede som kontrolgruppe, og der blev bemærket væsentlige forskelle mellem de to grupper af rotters adfærd.

De rotter (dog kun hanrotter), der havde fået omega-3 kunne uden besvær koncentrere sig om at lære at trykke på en knap for at få vand. De rotter, der ingen omega-3 havde fået kunne ikke koncentrere sig om at trykke på knappen.

Forskningsnyt

i hyperaktivitet hos både han- og hunrotter, der havde fået omega-3.

Man fandt desuden, at omsætningen af dopamin og serotonin foregik meget hurtigere blandt de hanrotter, der havde fået omega-3 end blandt dem, der ikke havde. Disse effekter blev ikke observeret hos de kvindelige rotter.

Resultaterne er naturligvis svære at generalisere over på mennesker, men måske det var et område, der skulle forskes endnu mere i?

Søvnbesvær om natten øger indtagelsen af mad den næste dag En ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet “Obesity” viser, at folk der bliver berøvet en nats søvn har en tendens til at købe flere gram mad og flere kalorier den følgende dag, end folk, der får deres nattesøvn.

Studiet viste desuden, at søvnmangel fører til et øget indhold af ghrelin (et hormon, der har vist sig at være knyttet til forøgelsen af sult) i blodet, men der var ingen sammenhæng mellem de enkelte ghrelin-niveauer og madindkøb, hvilket tyder på, at andre mekanismer - såsom impulsiv beslut ningstagen - måske kan være mere ansvarlig for det øget ningstagen - måske kan være mere ansvarlig for det øget indkøb.

Studiet tyder dog på, at man, hvis man gerne vil begrænse sit kalorieindtag, må man sørge for en ordentlig søvn.

Med hensyn til den mere spontane adfærd, så blev der bemærket en reduktion

3

Gallo Kriserådgivning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 8000 Aarhus C

Frivillige søges til Gallo Krserådgivning i Aarhus C Har du lyst og mod på at gøre en forskel for andre – så bliv frivillig i Gallo Kriserådgivning.

Gallo Kriserådgivning er i foråret flyttet i nye og større lokaler i Hans Hartvig Seedorffs Stræde, og vi har derfor mulighed for at udvide vores tilbud om samtaleterapi ligesom vores værested nu kan rumme endnu flere brugere. Vi mangler flere dygtige frivillige til i vores rådgivning og værested, og vi håber, at du kan hjælpe os!

Gallo Kriserådgivning har ca. 70 frivillige medarbejdere som fortrinsvis er psykologistuderende, men vores frivilligstab består også af socialrådgiverstuderende, psykologer, psykoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, sygeplejestuderende, familieterapeut, fysioterapeut samt psykoterapeutstuderende m.fl.

Vi tilbyder dig  Grundig introduktion – herunder mulighed for mentorordning  Alle medarbejdere tilbydes ubegrænset supervision individuelt/i makkerpar  Løbende temaaftener med præsentation og træning af forskellige psykoterapeutiske interventionsmodeller  Ansættelse indbefatter (gratis) deltagelse i vores obligatoriske træningsprogram i kommunikation, som også omfatter undervisning inden for kropslig forståelsesramme  Ansættelse omfatter også varetagelse af Kriserådgivningens værested. I Kriserådgivningen arbejdes der i makkerpar (selvvalgte) – hvilket også giver mulighed for kollegial oplæring / inspiration  OBS! Der forudsættes ikke psykoterapeutisk erfaring

Praktisk  Dine arbejdstider kan aftales individuelt, så de tilpasses dit skema – der er mulighed for enkeltstående vikarvagter, faste arbejdsdage eller eventuelt praktiksted  Vi er meget fleksible i forhold til studiet og eksaminer  Prik eventuelt til din studiemakker og hør om vedkommende også kunne være interesseret!

Studierelevans  Samtaleoplæring og praktisk erfaring med en bred gruppe af klienter  Et frivilligt arbejde, som giver relevant og praktisk erfaring  Stor medindflydelse og mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre  At blive en del af et stort frivilligt netværk

Har vi fanget din interesse eller har du brug for yderligere information, så kontakt gerne kriserådgivningens leder, Niels Rom på tlf. 31 21 15 61 (alle hverdage kl. 9.00-16.00)

Gallo Kriserådgivning er et frivilligt rådgivningscenter, som består af en åben, anonym og gratis kriserådgivning og et værested for brugere. Foreningen modtager over 7000 personlige og telefoniske henvendelser årligt. Formålet med Gallo Kriserådgivning er at opfylde et udækket behov for en åben rådgivning, hvor alle har mulighed for at søge hjælp til personlige og psykiske problemer (undtagen stof-/alkoholmisbrug).

Hvis du vil læse mere om foreningen, se www.kriseraadgivning.dk.

4

Annonce

Opråb fra Tour-de-udvalg Tekst: studerende på PI KONTAKTANNONCER: Meget single pige søger lækker mand på minimum 23 somre til hygge mv.

Nr. 27 12 47 18 Hej alle.

Jeg søger en høj mørkhåret fyr til sengekantseventyr! Han skal være frisk på lidt af hvert (urin og afføring) og have et stort lem. Skriv til psyklen på psyklen@ gmail.com, så formidler de kontakten.

Medsend billede, tak!

OLE WEDEL SÆLGER THAILANDSKMØDOM Savner du kvinden i dit liv? – Kontakt OLE WEDEL Han har erfaring i det thailandske datingliv.

Søges: Pæn og anstændig mixpar til semifræk dobbelt-date *SS* Haves: Bodypaintede sexykittens og katten til leg P.S. Bytter også ny cykel til 2x ødelagte

Jeg er en 22 årig ung-svend, som søger en mage til reproduktion.

Jeg kan tilbyde ophedede diskussioner, enetimer i yoga med happy ending, grundig indføring i psykologiens neurovidenskabelige epistemologi, og hjælp til at nå næste level i WOW. Jeg søger en ikke-ryger, ikke pæreformet, på alle måder fleksibel, med mere end gennemsnitlig intelligens kvinde. Ellers er jeg ikke kræsen. Freaks frabedes (især hvis du slår din kæreste).

Skriv til 28455135 og spørg efter Alexander P.S. Jeg er fritidspyroman i cyberspace

(og i dine trusser) ERKLÆRINGER: Psyklen!

Jeg beundrer køslen I er altid sjove, Og kun sjældent flove I burde ansætte mig Jeg ville gavne dig!

Kh En kærlig digter Til min fantastiske vending Louise Monnerup, aka Loui: Tusind tak for hjælpen med min bachelor.

Du er sød! Og nogle gange lidt fuld.

Din hengivne ven, Kasper Hjort Evolutionspsykologien fortæller os, at naturen har udrustet nogle hanner med en særlig tendens til det såkaldte ”show off”, Denne viden har vi fået formidlet af institutleder Henrik Høgh Olesen, et pragt-eksemplar på en ressourcestærk leder, en han med stort H. Denne MAND har ihærdigt forsøgt at forklare os dette fænomen, mens han har pudset sin sølvgrå manke og fortalt om sin omfattende erfaring. Men pragmatisk orienterede studerende, som vi er, kan vi ikke lade være med at rynke vores unge, glatte pander og spørge, men Henrik, kan du ikke gi’ os et eksempel på en sådan show-off?

EFTERLYSNING! Sort bæltetaske forventes forsvundet ca.

01.50 natten til lørdag. Ring 70121416

5

Studiestart og fuld fart frem – og ro på!

Tekst: Glenn Møldrup Er du ny studerende på Aarhus Universitet? I så fald ønskes du, kære læser, et stort tillykke.

Du befinder dig nu i en helt speciel tid, der blot svarer til en brøkdel af hele livet, og som du gerne skulle kunne længes tilbage til om mange, mange år. Universitetslivet og ungdomslivet i Aarhus tilbyder en bred vifte af diverse muligheder, som alle kan udforskes, hvis man rækker ud, og hvor det ene – studiet – ikke nødvendigvis udelukker det andet – ungdomslivet. Det er min hensigt med denne anekdotiske artikel at kaste lys over forholdet mellem disse forenelige størrelser.

RUS-ugen er ovre, studiet er begyndt; Du har sikkert allerede forvildet dig rundt mellem de gule mure, fået dannet dig et mere eller mindre kaotisk overblik over Blackboard og brugt den første bid af opsparingen på semesterets pensum. Det giver et sus at starte på universitetet! Alt er nyt og spændende, og er det overhovedet det rigtige? Mange i jeres situation oplever tvivl af forskellige størrelser; Tvivl og usikkerhed omkring egne evner og forventninger. I tænker måske, at jeres sidemakker er faldet til og forstår hvert et ord, Tønnesvang forelæser, alt i mens hun jonglerer sine job og sunde interesserer ved siden af studiet. Selvrealiseringens idealkrav presser på inde fra gennem dit billede af den person, du gerne skulle være og blive og ude fra via de medstuderende, du har valgt, frivilligt eller ej, at spejle dig i. Og

6

måske du vil imponere mor og far oven i købet?

Optagelseskravene på Psykologi er høje landet over, og det er således hovedsagligt de mest arbejdsomme fra ungdomsuddannelserne, som er sluppet igennem nåleøjet. Sådan er det i hvert fald logisk at ræsonnere. Det er ligeledes logisk at følge heraf, at det unikum, man end har måttet være i de hjemlige omgivelser, ikke dyrkes på samme måde på en videregående uddannelse; Du er med andre ord ét unikum blandt mange. I er dygtige, og I er samlet under det høje loft fordi, I ville det.

Alle sammen.

I vil måske opleve, hvordan karakterrytteriet fra ungdomsuddannelsen er svær at forene med karakteropfattelsen på universitetet. I er vant til daglig feedback og ugentlige afleveringer, men må nu finde jer i en halvårlig fem-ti-minutters mundlig dialog med eksaminator. Dette virkede overvældende for mig, og vil sikkert også undre et par kloge hoveder til næste år. Èn ting er derimod sikker; Dit slid har betalt sig, du er berettiget, og vil automatisk blive optaget på kandidaten, forudsat at den tages straks efter bacheloren. Karaktererne er i mellemtiden af mere kosmetisk, forfængelig natur, har jeg ladet mig berolige.

Fordel æggene i flere kurve og smid rundsavene til storskrald:

Politiken fremlagde den femte september i år en artikel om nye studerende. Artiklen påpegede en af flere væsentlige pointer, nemlig den om æg og kurve; Som I vil erfare gennem forløbet med Social- og Personlighedspsykologi og fagets indsigt i smalle- og brede identiteter, kan studiet med fordel betragtes som en kurv. I hånden holder du en sæk med æg, som symboliserer dine investeringer i livet. Hvordan disse æg investeres er med til at forme indholdet i dit liv, og kalder derfor på en aktiv og reflekteret stillingtagen. Vælger du at smide alle dine æg i én og samme kurv, opnår du – måske – et mål, du har sat dig. Det kunne være at klare sig godt på Psykologi. Ikke desto mindre er det endnu ikke lykkes nogen at kunne forudsige fremtidige konsekvenser af ens handlinger, investeringer. Måske’et er med andre ord et stort MÅSKE. Det kunne være, noget gik galt, vi er jo mennesker af kød og blod og med en masse inden i; Alle æggene klasker mod gulvet, du skød over mål. Jeg er ikke psykolog, men har fantasi nok til at kunne forestille mig æggebadet på køkkengulvet; Man får en fornemmelse af tomhed og betvivler igen meningen med livet og studiet. Det er sikkert også i en sådan situation, dine medstuderende virker mest overskudsagtige. Jeg gætter bare.

Artiklen fremlagde ydermere argumenter for, hvordan sådanne overinvesteringer i større grad korrelerer med stress og depression.

Man kan således, eller tør man sige ’bør’? fordele sine æg i flere kurve og dermed gardere sig mod livets op- og nedture.

Personligt foreslår jeg en simpel løsning; Plej dine interesserer på og uden for studiet. Det er til tider uundgåeligt ikke at lægge mere vægt på den ene side af vippen, mens den anden nedprioriteres, måske under eksamensperioden, men man kommer langt med måde og med en indsigt i hvorfor, man gør, som man gør – for sin egen skyld.

Du befinder dig med andre ord på et sted med et farverigt sortiment af til- og fravalg, som du frit kan benytte. Den ene kurv behøver ikke at udelukke den anden, og det kan således være en god idé at

lade rundsaven ruste blandt andet skrald.

Jeg betragter mine medstuderende, som én af disse muligheder, snarere end som modspillende konkurrenter. Afstressende!

Fredagsbar og læsegrupper: Brug hinanden og genoplev RUS-ugen i små, mere overkommelige bider. På Psykologi er der meget at lære, meget at læse og mange timer i koncentreret isolation. Man kan læse pensum en gang. To og flere gange. Men i forlængelse af æggesnakken, illustrerer selvsamme artikel vigtigheden af social interaktion, som endnu en forebyggelse mod det selvskabte stress, din arbejdsbyrde fordrer. Mennesket er fra naturens side selekteret for medmenneskeligt samvær, så denne præmis og følgeslutning burde ikke overraske nogen, specielt ikke os, men bliver ikke desto mindre undervurderet. Det er en indlysende fordel at kunne sit pensum i eksamenssituationen, og hvor spændende Kohuts narcissismeteori og Wilbers integrative model end lyder, kan man med fordel fordele sine æg mellem både studiet og fredagsbaren. Sidstnævnte kan rent faktisk vise sig, som værende en fornuftig investering. Tid er der nok af, det handler blot om prioriteringen af den.

Studenterpræsten og meditation – endnu mulighed: Jens Munk arbejder til dagligt som studenterpræst og mental altmuligmand på Aarhus Universitet. Han er en skøn fyr, og hjælper gerne med trivielle såvel som kriselignende problemstillinger. Er studiet uoverskueligt? Beklager kæresten sig over manglende opmærksomhed under opstartsperioden? Eller er der på nogen anden måde sket noget i dit private liv, du døjer med, og som kan være svært at bearbejde? Ingen mennesker kan alt selv hele tiden, heller ikke stud.psych’ere, og hvor ville det dog også være en skam ikke kunne udnytte sådan en mulighed.

Ud over samtaler om vind og vejr –

7

Feature og hvad der ellers skulle rumstere, tilbyder Jens Munk også meditationsøvelser om mandagen klokken seks i Studenterhuset.

Fremmødet er ofte uforudsigeligt og kan variere meget, men som den universelle vejrtrækningsfilosofi, meditationen er grundlagt på, kan man med fordel møde og lære. Læren er muligvis ikke studierelevant, det må komme an på dit perspektiv, men er tværfagligt givende; Teknikkerne kan således ikke blot hjælpe mennesket med at overkomme hverdagens bagateller og stressede situationer, men kan også bidrage med en grundlæggende, indre ro, som på mange måder vidner om en mere langsigtet investering i livet.

Jens Munk også meditationsøvelser om mandagen klokken seks i Studenterhuset. en mere langsigtet investering i livet.

Fremmødet er ofte uforudsigeligt og kan variere meget, men som den universelle vejrtrækningsfilosofi, meditationen er grundlagt på, kan man med fordel møde og lære. Læren er muligvis ikke studierelevant, det må komme an på dit perspektiv, men er tværfagligt givende; Teknikkerne kan således ikke blot hjælpe mennesket med at overkomme hverdagens bagateller og stressede situationer, men kan også bidrage med en grundlæggende, indre ro, som på mange måder vidner om

Kom til foredrag om PERSONLIGHEDSTESTNING ved FAPIA og CA a-kasse FAPIA har i år indgået et samarbejde med CA A-kasse, hvilket indebærer, at vi kan indbyde til en række gratis psykologirelevante foredrag.

Det første den 9. oktober vil handle om personlighedstest - Hvilke opgaver kan du komme ud for, og hvad kan der tolkes på?

- Hvad kan en test sige om dig?

- Hvor gode er de egentlig?

Nærmere tid og sted følger på Facebook og fapia.dk snarest.

Vi glæder os til at se jer!

8

TAK FOR EN FORNØJELIG SOMMERLEJR!

Vi vil som arrangører gerne sige tak til alle deltagere på årets Psykologiske Sommerlejr, der fandt sted fra 12.-16. august i smukke omgivelser på Nordfyn.

Det var dejligt at opleve et stort engagement fra jer alle både fagligt og socialt, og vi havde indtryk af, at alle kunne vende hjem med rygsækken fyldt med gode oplevelser og refleksioner.

Vi vil også gerne takke vores tre oplægsholdere Stig Helweg Jørgensen, Allan Bau Petersen og Ditte Hoffmann Jensen, for deres inspirerende og motiverende undervisning i hhv. dialektisk adfærdsterapi, krisepsykologi og ACT-behandling i forbindelse med funktionelle lidelser.

Endelig vil vi takke de organisationer, der bevilgede os støtte – Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, Dansk Psykologforenings Studentersektion og ikke mindst FAPIA. Vi håber også at finde opbakning til Psykologisk Sommerlejr 2014!

Har du lyst til at være med til at arrangere Psykologisk Sommerlejr 2014, eller har du gode idéer hertil, er du velkommen til at skrive en mail til psykologisksommerlejr@hotmail. com

De bedste hilsner Louise, Camilla, Anne Maj, Mia-Maria og K aren

9

Event-update

Eventkalender Af Laura Jakobsen

Så er det frem med kalenderen! Denne eventkalender indeholder såvel små arrangementer for den næste måned som alle de større arrangementer på studiet for hele dette semester, så den er klart værd at kigge igennem. God fornøjelse med de spændende events!

September/oktober-events 3. september - 3. december: Mega Kup! på Train. Tag ned på Train og gør et godt kup til din garderobe. Der sælges nemlig tøj i god stand. Det foregår hver tirsdag, 18-20.30, og det koster 40 kroner.

2. oktober - gratis koncert på Fairbar: Grib en ven under armen og kom ganske gratis på Fairbar denne dag klokken 20 til lidt originalmusik fra Pil og Laura (ja, jeg er fræk og reklamerer for mig selv) og lækre øl.

9. oktober - 18. oktober: Teaterstykket ‘Udsøgt Smerte’ med Ellen Hillingsø i hovedrolSvalegangen. Det sker onsdag til fredag klokken 20 og lørdag klokken 16. len spiller på Teatret

Kursusgruppens arrangementer - find mere information på Facebook 4. oktober: Foredrag - integrativ psykoterapi 5. oktober -6. oktober: Kursus - ISTDP vs. ACT 11. oktober : Foredrag - voldsramte mænd 25. oktober: Foredrag - psykologen som konsulent 26. oktober -27. oktober: Kursus - Spædbarnsterapi og behandling af tidlige traumer 1. november: Foredrag - designpsykologi 2. november -3. november: Kursus - psykosomatik og funktionelle lidelser 8. november: Foredrag - feedback Informed Treatment 8. november -9. november: Kursus - terapeutiske færdigheder 1; Kognitiv Terapi 9. november -10. november: Kursus - Narrativ terapi 22. november -23. november: Kursus - terapeutiske færdigheder 2; Kognitiv terapi med unge

10

Nyheder 23. november -24. november: Kursus - sexologi Andetsteds i dette blad vil du kunne læse om Kursusgruppens billetsalg.

Psykologisk Revy 2013 Billetsalg: 28. oktober - 1. november - Eller til alle billetter er solgt.

Forestillinger: 13. november: premiere 14. november: eftermiddagsforestilling & aftenforestilling 15. november: eftermiddagsforestilling & aftenforestilling Forestillingerne foregår i Storcenter Nord.

FAPIA holder gratis foredrag

9. oktober – om personlighedstests 19.

november

– mere info følger

Følg med på Facebook eller fapia.dk

Samfundsfaglig Fredagsbar 4. oktober: Lang bar 1. november: J-dagsbar

Kein Cortex 8. november: Lang bar

Fuld Fontex 23. november: Julefest

11

Interview ”Jeg føler mig enormt heldig – dels med, at jeg fik øjnene op for, at det er det her, jeg vil og ikke mindst med, at jeg så tilmed har fået muligheden for det. ”

Tæt på de ansatte...

Trine Sonne Tekst: CEcilie Rask Clausen

De ansatte på Psykologisk Institut… Hvem er de egentlig? De forelæsere der… Hvad mon de laver, når ikke de står i auditoriet foran os studerende og gøgler? Og hvad med de andre såkaldte forskere – hvad foretager de sig? Projektet med at komme PI-personligheder nærmere fortsætter denne gang med et interview med Trine Sonne. Mødet med Trine gav et indblik i, hvordan det er at være Ph.d.-studerende og instruktor på Psykologisk Institut, da jeg mødte hende en solskinsrig septemberdag. ”I folkeskolen ville jeg gerne være folkeskolelærer. I gymnasiet ville jeg være gymnasielærer. Og i en periode drømte jeg om at blive radiovært. Men nu er jeg her”, fortæller Trine med et smil. Således har hendes vej mod psykologibøgerne på intet tidspunkt været målrettet. Dette manifesterede sig da også ved, at hun i sin tid søgte ind på både Nordisk og Filosofi ud over Psykologi. Det var måske endda lidt tilfældigt, at Psykologi kom øverst på prioriteringslisten. ”Men da jeg fik at vide, at jeg var kommet ind på Psykologi, kunne jeg mærke, at det var det

12

rigtige”.

Vejen til en forskerstilling Som vejen til psykologistudiet ikke just var målrettet, var vejen til en ansættelse som forsker det heller ikke. ”At jeg skulle blive forsker, havde jeg faktisk aldrig overvejet”, fortæller Trine, der tog hul på sin forskerkarriere, da Peter Krøjgaard henvendte sig til hende for at spørge, om hun ville være studentermedhjælper hos CON AMORE. Sideløbende med den ansættelse kom Trine i forsknings-

Interview søge alternative måder at spørge på, så det passer til deres svarmuligheder” Fortæller Trine, hvis Ph.d.-projekt overordnet beskæftiger sig med indkodningen samt erindringen af begivenheder hos netop børn i den førsproglige alder. Projektet, der er delt i to, afvikles i samarbejde med hovedvejleder Peter Krøjgaard samt medvejleder Osman Kingo . I det ene studie fokuseres der på, hvad børn forstår af og opfatter ved en begivenhed, samt hvilken betydning den opfattelse har for deres senere hukommelse. Det andet studie fokuserer på En mere utraditionel Ph.d.-anselve indkodningsprocessen, og hvad sættelse der sker under en demonstration af en tretrins sekvens. Det er velkendt, Trines ansættelse som Ph.d.-forsker at selv helt små børn rent faktisk kan er ikke den – i manges øjne – klashuske begivenheder, selv over lænsiske, hvor man efter gere retentionsintervalat have afsluttet sin ler, ”men fremfor at have ”Jeg forestillede mig, at kandidatgrad ansætfokus på produktet af man som forsker havde tes i en 3-årig stilling. en hukommelsestest, et meget isoleret og Hun er derimod ansat i undersøger vi ved hjælp ensformigt arbejde, hvor en ”4 + 4”-ordning, der af eye-tracking selve man mest sad ned foran indebærer, at hun, efter en computer og læste indkodningsprocessen. at have erhvervet sig Og det er noget, der ikke artikler. Det viste sig en bachelorgrad samt har været meget fokus tværtimod, at der er stor læst første år på kandi- variation i arbejdet – det på hidtil. ”, fortæller Trine daten, blev ansat i en med stor entusiasme. bliver aldrig ensformigt.” fireårig stilling, i løbet af hvilken hun afvikler både sit speciale Hvorfor lige børn? og sin Ph.d. ”Jeg startede for halvandet år siden som Ph.d.-studerende, og kan At det netop er børn, der skulle kalde mig psykolog om et halvt. Deref- komme til at optage Trines forskter har jeg to år til at færdiggøre min ning, synes også mere eller mindre Ph.d.-afhandling. ” Med Ph.d.-stillingen tilfældigt. ”Jeg troede i starten af min følger et undervisningskrav: men hvor studietid, at jeg skulle være arbejds de fleste underviser på seminarer, op- – og organisationspsykolog. Men jeg fylder Trine kravet ved at være ansat har generelt fundet alle grundfagene som instruktor i Udviklingspsykologi. spændende. ”, beretter Trine, der da også fandt det vanskeligt at selektere Kreativ forskning i de mange mulige interessefelter. Det kan derfor synes som Trines held, at ” Jeg kan godt lide udfordringen i at Peter Krøjgaard trak hende ind i den undersøge præverbale børns hukomudviklingspsykologiske børneverden, melse. De kan jo ikke bare svare på, som hun i dag er så engageret i. At om de kan huske en given begivenhed. Trine er heldig med sin ansættelse, er Her må man derimod være kreativ og da også hendes egen opfattelse: ”Jeg praktik samme sted. Det var i den forbindelse, at hun fandt ud af, hvad det går ud på at forske, samt at det er noget for hende. ”Jeg forestillede mig, at man som forsker havde et meget isoleret og ensformigt arbejde, hvor man mest sad ned foran en computer og læste artikler. Det viste sig tværtimod, at der er stor variation i arbejdet – det bliver aldrig ensformigt. Denne måde at arbejde på tiltaler mig meget. ” Det var da også den erkendelse, der fik Trine til at søge om et Ph.d. stipendie ved Psykologisk Institut.

13

Interview

føler mig enormt heldig – dels med, at jeg fik øjnene op for, at det er det her, jeg vil og ikke mindst med, at jeg så tilmed har fået muligheden for det. ”

Livet med børn ”Jeg er dybt interesseret i mysteriet om barndomsamnesi: at man som ældre ikke kan huske sin tidlige barndom, selvom børn jo faktisk godt kan huske. ” Men på trods af passionen for sit felt, erkender Trine, at forskningen med børn ikke altid er ren idyl: ”Det kan være ret hårdt at arbejde med så mange børn. Man skal altid være på vagt for at sikre, at børnene får en god oplevelse med det, og at forsøget ikke ødelægges af, at de bliver kede af det eller utrygge ved mig. ”, fortæller Trine.

Alligevel finder hun arbejdet med børnene enormt givende, og hun tøver da heller ikke et sekund med at svare ja på, hvorvidt hun selv ønsker at få børn engang. ”Så kan jeg jo bruge dem i mine forsøg! ”, griner hun.

afvigende.

Ønsker for fremtiden At Trine er i sit rette element bliver tydeligt, da jeg spørger hende, hvad hun ønsker at foretage sig fremover: ”Jeg drømmer om at blive her og blive

Hvorfor er forskningen vigtig? ”Forhåbentligt kan de to studier bidrage til en mere detaljeret forståelse af selve udviklingsforløbet af børns hukommelse.” er Trines svar på det en kende provokerende spørgsmål: hvad samfundet kan bruge hendes forskning til. Hun fremhæver endvidere, hvordan man ind i mellem bruger børns vidneudsagn i forskellige sager, og hvor vigtigt det derfor bliver at have en forståelse af børns hukommelse for begivenheder. Man må i den sammenhæng nødvendigvis have klarhed over pålideligheden af deres erindringer samt ikke mindst viden om, hvordan deres erindringspotentiale udnyttes optimalt. Endeligt fremhæver hun, at man, for at forstå afvigende udvikling, er nødt til at have kortlagt den normale udviklingsgang, da denne jo netop må være sammenligningsgrundlaget for den

14

ved med at forske. ”, smiler hun. Og på spørgsmålet om, hvad hun så vil forske i, kan hendes svar opsummeres i et kort ”mere af det samme”: dette da hun ønsker at bidrage til en mere nuanceret forskning med flere detaljer og perspektiver på lige netop det felt, hun i dag beskæftiger sig med. ”Jeg håber med min forskning at

Interview kunne fremhæve vigtigheden af også at se nærmere på de mere finkornede strukturer under indkodningen af en begivenhed.”

Er kærestetid psykologitid?

Trine fortæller, at hendes kæreste også er psykologistuderende. På spørgsmålet om, hvorvidt de så ikke Livet uden for forskerverdenen kommer til at leve i en lukket psykologiboble”, svarer hun med et smil, ”Det er svært at holde helt fri med at ”det jo ikke nødvendigvis er nogen sådan et arbejde – dårlig ting. ” Tværtifor hovedet følger jo ” Jeg kan godt lide udformod udtrykker Trine med hjem”, fortæller dringen i at undersøge præ- stor glæde over hans Trine, der dog alligevel verbale børns hukommelse. forståelse for hendes oplever at være bleDe kan jo ikke bare svare arbejdsfelt – det bl.a. vet bedre til at holde på, om de kan huske en fordi, hun oplever det arbejde og fritid adskilt given begivenhed. Her må som givtigt at diskutere ved bl.a. at lade den man derimod være kreativ faglige problemstillinvelkendte evige dårlige og søge alternative måder ger med ham. Herudsamvittighed blive på at spørge på, så det passer over finder hun det alarbejdspladsen. Hun til deres svarmuligheder” deles positivt, at de ind fremhæver det at rejse i mellem kan hygge sig som sin helt store fritidsinteresse og med sammen at tage på kurser. Men fortæller, at hun fra februar har planat den fælles bogreol hjemme i stuen lagt et 6 måneder langt ophold i New med alle psykologibøgerne samt Zealand sammen med sin kæreste – de mange faglige diskussioner ind i et ophold, der dog ikke er helt psyko- mellem kan blive en tand for meget logifrit. Opholdet er nemlig arrangeret erkender hun dog: ”nogle gange må i forbindelse med, at hun som Ph.d.vi da også sige: så! Nu ligger vi den studerende skal på et udvekslingsop- psykologisnak på hylden. ” hold dernede.

Et par funfacts - Trine kommer ketchup på alt og er typen, der kan finde på at overdynge en risotto dermed: ”så synes jeg bare, at det smager bedst!”

Trine kan ikke lide fast kød, men vil kun spise fars.

- Trine har problemer med en gammel knæskade, som hun også er blevet opereret for. Årsag? Hun cyklede som 13-årigt avisbud ind i en postkasse. ”Jeg skulle komme en avis i, men fejlbedømte afstanden”.

- Trine falder i søvn i alle offentlige transportmidler – dvs. både fly, tog, bil og bus. Til andres store forundring sker det oftest efter bare to minutter i sædet.

15

Psykologisk idrætsforening ssssssssssssssssssssssssssssssssssss Savner du arrangementer på psykologi, der ikke handler om druk?

Har du idéer eller lyst til at starte en idrætsaktivitet op for dig og dine psykologivenner? Eller blot lyst til at deltage i idrætsaktiviteter med andre psykologistuderende?

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss Så kontakt Psykologisk idrætsforening (PIF) for at høre, hvad muligheden er for at starte nye ting op, eller hvordan du deltager i de allerede arrangerede sportslige aktiviteter. De fleste arrangementer er enten gratis eller med meget lav deltagerbetaling.

PIF er et nyt, men eksponentielt voksende udvalg under Psykologisk Institut, som søger at give de psykologi-studerende på AU mulighed for at deltage i og oprette sportslige aktiviteter og møde andre psykologi-studerende derigennem. I PIF har vi viden, ressourcer, lokaler og anlæg (idrætshaller, svømmehaller etc.), som vi gerne vil stille til din rådighed, hvis du ønsker at starte en ny aktivitet op for dig og dine kære psykologivenner. Se mere på vores side på facebook: ”Psykologisk idrætsforening PIF” Indtil videre er følgende aktiviteter oprettet.

- Udendørs fodbold, 2 gange om ugen. Ansvarlig: Sebastian Dinesen Jensen. http://www.facebook.com/groups/298703140261701/ - Indendørs fodbold - Aktiv om efteråret og i vintermånederne: Ansvarlig Lasse Petersen - Psykologisk løbeklub.Velkommen til Psykologisk Löbeklub! For alle de løbelystne uanset niveau og ambitioner. Det bliver socialt, sjovt, hårdt og udfordrende. Alle er velkomne! Ansvarlig: Kasper Asbjørn Høgh Mikkelsen http://www.facebook.com/groups/332396000215179/?fref=ts

Kontakt os for flere informationer Lasspetersen@gmail.com

16

10 steder du ikke vil ses af din ekskæreste (- og Gibson siger at det kun er børn og dyr gemmesteder er relevant for) Tekst: Pernille Melander Thorsen 1)

På McDonalds. Kl. 3 om natten.

2)

I en toiletkø. Hvorsomhelst. Især badet i det neonlys, satan har skabt, så alle tegn på træthed og urenheder blomstrer op.

3.

Mens du er på arbejde, hvor du ikke har mulighed for at flygte og gemme dig. Især, hvis du er sprunget ud i prostitution.

4.

Mens du går rundt iført den alt for dyre kjole/jakke/taske han gav dig.

5.

På apoteket, hvor du venter på din medicin mod kønssygdomme/svamp/ udslæt/andet herre for klamt.

6.

På dansegulvet, hvor du sveder med din veninde, mens han snaver sin kæ reste/nye hookup. Og man ikke kan snave nogen random, uden det kommer til at ligne et desperat forsøg på hævn.

7.

Til familiefest. Hos din familie. Hvor han er blevet nyt medlem ad omveje.

8.

I din random hookups lejlighed. Hvor han bor/er kæreste med en roomie.

9.

I pantkøen søndag kl. 16 efter en laaang nat, hvor du ligner marineret lort.

10.

Når han tropper op som tredjepart i den kinky trekant, du og din kæreste syntes var sådan en fræk idé.

17

Anmeldelse

Anmeldelse: Integrativ Gestalt Terapi - Mikael Sonne & Jan Tønnesvang, 2013 Tekst: Oluf Gøtzche-Astrup

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt finder Ken Wilbers integrative tænkning interessant i dens utallige anvendelsesmuligheder både inden for psykologien såvel som over og under faget.

En vis risiko for en vis farvning skal altså tages med i betragtning, når du læser denne anmeldelse. Mikael Sonne og Jan Tønnesvangs ”Integrativ Gestalt Praksis” bygger nemlig i høj grad på Wilbers tanker om de fire grundlæggende dimensioner indre ental (den fænomenologiske verden), ydre ental (den biologiske organisme og dennes adfærd), ydre flertal (systemperspektivet, institutioner) og indre flertal (den kulturelt delte meningsdimension). Bogen begrænser sig ikke til en tilgang til terapi, og Integrativ Gestalt Praksis giver et spændende og relevant framework til ethvert arbejde med mennesker.

Som studerende på Psykologisk Institut i Aarhus er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at have undgået dette fundament, da den både i S&P-undervisningen og Studieintroduktion er repræsenteret i Jan Tønnesvangs undervisning. Første kapitel af bogen præsenterer den holistisk integrative tilgang og begrebet om ”feltet”, grunden hvoraf der gestaltes figurer, og er endda på pensum i et af disse fag. Billedet af vores adfærd og problemstillinger som en bæk der løber igennem et større landskab og formes af det understreger vigtigheden af både at arbejde med personen og omgivelserne, og ikke reducere mennesket til adskilte biologiske strukturer og naturvidenskabelige årsags-effekt-sammenhænge.

Ved at indarbejde den integrative ramme i gestalttænkning inspireret af Fritz Perls, og med en afstikker til økologisk perception og psykodynamisk teori, opstiller bogen i de senere kapitler inklusiv tilgang til psykologien, hvor ingen har patent på sandheden, og ingen tager helt fejl. Som Ken Wilber citeres for et sted i bogen: ”no brain is smart enough to produce a 100 % error”.

Sproget er akademisk og flyder godt, og eksempler præsenterer, om end i idealiseret form, situationer hvor den integrative gestaltpsykologiske tilgang er relevant i psykologens hverdag.

Meget lange fodnoter, der efter min mening med fordel kunne være flettet ind i selve teksten, er gennemgående i bogen. Disse giver et par steder en lidt forstyrret læseoplevelse, da mange af dem er relevante for bogens pointer. Samtidig savnede jeg også en opsummering af de enkelte kapitler, især det omfangsrige femte om interventionspraksis, fordi der præsenteres mange forskellige forgreninger og sammensmeltninger af perspektiver til andre dele af bogen. Disse indvendinger er dog relativt mindre ting, som der også

18

Anmeldelse kan gives argumenter mod.

Selvom et vist fagligt grundlag forudsættes, føles det over-

ordnet som om man som læser tages ved hånden og ledes gennem bogen på en smertefri måde.

Enhver litteratur – også faglitteratur – er en fortælling, og i ”Integrativ Gestalt Praksis” samles trådene fra de første kapitler om feltet, organismen og gestaltningsprocessen tilfredsstillende i en generel tilgang i kapitel fire og fem til en overordnet fortælling om vigtigheden af at arbejde med det hele menneske og antage en åben og nysgerrig

– noget der genfindes i de senere års populære mindfulI sidste kapitel, diskussion og perspektiver, inddrages øvrige samfundsmæssige problemstillinger, og afrunder på passende vis bogen med at vise Integrativ Gestalt Terapis brede anvendelighed. indstilling til personen foran sig nessbaserede tilgange.

Mikael Sonne og Jan Tønnesvang Integrativ Gestalt Praksis København: Hans Reitzels Forlag, 2013 239 sider 300 kr.

ISBN: 9788741256894

Kunne du tænke dig at anmelde en bog?

Psyklen ligger inde med et bredt udvalg af anmeldelseseksemplarer, hvis fællesnævner er, at de er fagrelevante Skriver man en anmeldelse til Psyklen, må man beholde den valgte bog.

Så skulle du have lyst til at eje en gratis psykologirelevant bog og ovenikøbet få trykt en anmeldelse af den, så kom op på FAPIA-kontoret (lokale 123 i bygning 1322) en af hverdagene i tidsrummet 12.00-12.45.

Se http://www.fapia.dk/?page_id=2746 for mere info.

19

Klumme

En værktøjskasse kan godt være en rodekasse Tekst: Saman Atter Motlagh ”Når man er ny på psykologi forsøger man at finde ud af hvad studiet går ud på; når man har fundet ud af hvad det går ud på, er man for gammel på studiet til at gide, at gøre noget ved det.”

Hvis bare jeg havde en score-replik for hver Kierkegaard-citat jeg kunne, havde jeg måske ikke været så ensom og sølle – på den anden side er enhver som er så fikseret på Søren Kierkegaard, nok dømt til ensomhed og… søllehed? Anyway, i dette Kierkegaards år er det meget populært at citere 200-års fødselaren ude af kontekst, så hvorfor ikke: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”.

Vi lever i en bizar tid. Jeg mener sådan hvad angår filosofisk zeitgeist. Det er en tid hvor relativisme og naturalisme går hånd i hånd.

Sandheden er relativ, og dog er sandheden i (natur)videnskaben (der er mange der får de to grundsyn til at hænge sammen uden kvaler). Det samme sker i psykologien. På den ene side lever neuro-trippet stadig højt.

Og psykologisk nosologi og diagnostik bærer stadig en åbenlys medicinsk/psykiatrisk arv. Ydermere er positivismen fuldstændigt uden sammenligning den dominerende erkendelsesteoretiske grundopfattelse (kære undervisere: kvalitativ empiri er også en slags positivisme; jeres videnskabsteoretiske (mangel på) fornemmelse er nogle gange ligefrem pinlig). Og det eneste den evolutionære psykologi mangler for at blive en dokumenteret religion er en ’Abernes højtid’ hvor man hver dag ofrer en klat forplantningsmateriale til ære for Darwin og

20

Henrik Høgh-Olesen.

På den anden side og samtidig hersker der en lidt subtil relativisme. Men vi kender den ikke umiddelbart som relativisme. Vi kender den som objektivitet eller måske akademisk soberhed. Fra dag et får man fortalt at man skal huske at tænke kritisk på universitetet. Kritisk tænkning er her især forstået som et værn mod dogmatik og totaliserende teorier, der vil definere hvad psykologiens genstandsområde skal være, og i øvrigt hvordan dette skal behandles; sådan som vi forestiller os fx behaviorismen eller psykoanalysen har været. Pointen er at man ikke bare må tage teorier for gode varer, og i øvrigt må sørge for at se på evidensen. Ydermere er idéen at man må lade fornuft og ideologisk neutralitet, være den afgørende faktor for fremgangen i psykologiens videnskabelige praksis.

Desuden tjener værnet mod dogmatik den funktion, at ny forsknings skal stå til ansvar for en sur, snæversynet, dogmatisk teoretisk bevægelse.

Det er jo i det hele taget en meget sympatisk indstilling til psykologien. Det pudsige er imidlertid at det er præcist det modsatte af kritisk tænkning, som den denne indstilling afføder. Og dog er det faktisk slet ikke pudsigt. I sig selv er det nemlig ret billigt at fordre kritisk tænkning i et akademisk miljø; det er vel nærmest et krav der giver sig selv.

Som sådan er det jo et lidt abstrakt krav, så hvordan er det tiltænkt at denne kritiske tænkning skal tage form? I det omfang kritisk tænkning i psykologien skal betyde at værne

Klumme sig mod (ikke-evidensbaseret) dogmatiske teorier, har man ’reificeret’ kritisk tænkning; gjort et dynamisk begreb statisk. Man har reduceret kritisk tænkning til en simpel ideologisk funktion. Ja, ideologisk. Idéen om at man kan stå ideologisk neutralt er nemlig aldeles forfejlet. Hvad vi skal forstå ved den psykologiske videnskab er et principielt ikkeneutralt spørgsmål. Man kan altså ikke bare indtage en ikke-ideologisk siddeplads, hvorfra man kan skælde ud på de som måtte være ideologiske, dogmatiske. Som sådan er dette slet ikke noget nyt, alle indrømmer det. Men det er, som man siger i psykoanalysen, en disavowerende indrømmelse, altså: ”Vi ved ganske vist at vi ikke er ideologisk neutrale, men…”. Men alligevel lader alle som om at en evidensbaseret, udogmatisk psykologi præget af niche-forskning og mikro-teorier, er det eneste naturlige. Det fremstår som det mest fornuftige. Men netop dette er det ideologiske! Hvis man forstår lidt af diskursteori vil man vide at ideologi og diskurser er mest effektive på det punkt hvor de netop fremstår naturlige eller fornuftige.

Sig mig hvis jeg tager fejl, men hvordan var det helt præcist vi gik fra en sociokulturelt orienteret psykologi i 70’erne til en naturalistisk, positivistisk orienteret psykologi?

Hvor var den ophedede diskussion? Det store, åbne ideologiske slag hvor den humanvidenskabelige/åndsvidenskabelige orientering tabte til den naturvidenskabelige?

Den var der ikke rigtig. Det skete bare. Spørg blot de ældre undervisere.

Derfor er den såkaldte kritiske tænkning man bliver opfordret til som studerende (og forsker!) en hul, ideologisk gestus, der blot søger at reproducere herskende diskurser.

Det der skulle fungere som grobund for god akademisk dialog og interesse, er slået over i disinteresse. Det akademiske engagement uden for pensum er praktisk talt ikke-eksisterende; det gælder både for studerende og undervisere. Det er som om alle er blevet ligeglade – tænkningen er død. Sådan er det ikke nødvendigvis på alle studier.

Man kunne være så fræk og hævde at årsagen er af demografisk karakter. Tøser

med tårnhøje snit fra gymnasiet der kun ved at gøre som Far siger, er den stereotype psykologistuderende, og derfor er der ingen der gider tænke kritisk. Men det er at forskyde et strukturelt problem til et individuelt plan. Nej, problemet er den akademiske praksis, der suger det kritiske liv ud af sine deltagere (jeg kender så mange kløgtige mennesker på dette studie, der uden tvivl besidder evnen til at tænke kritisk). Fx, efter nu fire år på studiet ved jeg stadigvæk ikke helt hvad det er underviserne, er ude efter i eksamensopgaverne. Til feedback sessionerne får man en blanding af gode og ligegyldige råd, som i sidste ende ikke altid gælder for den næste eksamen.

Jeg tror dette er et indtryk mange ældre studerende kan nikke genkendende til. Det her er en konsekvens af at man ikke reelt vægter (kritisk) tænkning. I stedet vægtes en række formelle krav den studerende skal konformere til: har man forstået det specifikke stykke teori, spørgsmålsstilleren tænker, at man bør benytte, kan man bygge en opgave op efter en (officielt?) vedtaget taksonomisk progression og prioritering ift. plads, får man brugt empiri. Og så må man i øvrigt ikke selv tænke for meget og sige sådan noget som ’jeg mener’. Puha, nej. Hvordan end man måtte udvide og redigere denne liste består det afgørende problem: der er nogle spilleregler man partout skal konformere til før opgaven er ”korrekt”. Konsekvensen bliver at man i stedet for at skabe studerende der selv tænker og reflekterer og lærer at bygge argumenter sammen i en større tekst, skaber man studerende der prøver at lære og efterleve spillereglerne til den altafgørende anledning: eksamen.

Hvis man derfor måske lidt føler at eksamen kan være et lotteri hænger det sammen med, at man ikke kan sætte sin lid til at opgaven bliver vurderet med primær vægt på dens dybsindighed, argumentatoriske fremstilling, teoretiske sammenhæng; sagt kort, tænkningen bag. I stedet afhænger en stor del af vurderingen af en (tilfældig) overensstemmelse mellem eksaminator og eksaminand. Overensstemmelse i fortolkningen af spillereglerne i henhold til den specifikke opgave.

21

Klumme Kierkegaard-citat parafraseret kan man Den omtalte relativisme der poserer som sige: ”Psykologien forstås baglæns, men må akademisk soberhed, udhuler ikke blot studeres forlæns!”. Man kan ikke vente til kritisk tænkning i psykologien, men også man er blevet gammel og grim cand.psych psykologien som sådan. I stedet for en til at turde tage et standpunkt; mene noget videnskab hvor forståelsen af psyken og kæmpe for det. Vær ikke så forbandet er buldret derudaf, sådan at man som forhippet på at være objektive, neutrale – det psykologistuderende kan klædes på til er en umulig position. Hvad er I bange for? det videre arbejde, har vi fået en flad og At tage fejl? At ’de store’ misbilliger? De store fragmenteret videnskab, sådan at man findes ikke, vi er alle bluffende klaphatte; som studerende udstyres med forvirring og ph.d. piger i stilletter og skeløjede lektorer ligegyldighed. Selvfølgelig også en masse ikke ét hak mindre. Når vi ikke studerer viden; en masse viden om mange forskellige psykologien forlæns og gemmer os bag en aspekter af det psykologien har beskæftiget ”sober/neutral” attitude og en relativistisk sig med. På den måde giver psykologistudiet berøringsangst, kommer alt det ikke-objektive dig en værktøjskasse til videre brug, både ind ad bagdøren. Og så står de herskende akademisk og klinisk. Men det er ét kæmpe diskurser som naturlige dogmer, som ingen rod af tilfældig fakta, afsondrede discipliner, tager ansvar for, og derfor ikke kan udfordres. modstridende, obskure teorier og hobe af Nej, kritisk tænkning handler ikke om at forskningsområder hvor ”more research være neutralt, afholdene med sine domme: is [always] needed”. Man har svært ved kritike betyder ’dømmekraftens kunst’ – ikke at forbinde det eller sætte det i forhold til dømmekraftens suspension! hinanden, og ellers i det hele taget benytte sig af det i en målrettet form. Det er som at Man kan måske ikke følge mig i alt jeg skriver. have en rodekasse af en værktøjskasse, hvor Det er lige meget, det er slet ikke det vigtige. man ved at der 19 forskellige svensknøgler Vi behøver slet ikke at være enige. Problemet og 6 forskellige boremaskiner etc. (ja, det er nærmest at vi ikke engang er uenige. Så er tilmed en stor værkstøjskasse), hvor man kig din forbitrede, apatiske medlæser og enten aldrig kan finde det værktøj man medstuderende i øjnene og lov hende, lov skulle bruge, eller ikke helt ved hvilket af dig selv og lov mig at I tager et standpunkt, varianterne der er bedst, og ikke lader jer og ja, så tager man sgu kue af polemik og bare noget og hamrer lidt ”Vær ikke så forhippet på at være irettesættelser. Især objektive, runde, neutrale - det er en med det til et eller andet jer unge der endnu giver en lyd. ikke vitterligt har ’kein umulig position. Hvad er I bange for? cortex’ takket være At tage fejl? At de store misbilliger?

Kære venner, det behøver ’Kein Cortex’ og fest De store findes ikke, vi er alle blufikke at være sådan. Men og ballade. fende klaphatte; ph.d.piger i stiletter ansvaret ligger på vores Lad os komme i gang og skeløjede lektorer er ikke et hak skuldre, os der deltager i med at mene noget! den akademiske praksis. mindre” Med det indledende Tak for jeres tid.

Har du en skribent i maven og skriveblæk i blodet? Kunne du tænke at formulere tanker og gode ideer ned på tekst? Er du en af de nye psyklster på Psyklen? Skriv til psyklen@gmail.com, og lad os finde ud af noget :)

22

Nyheder

Aula lukker og slukker på BSS AULAs afløser hedder Blackboard og er BSS’ nye online kursus- og læringssystem, som fremover vil fungere som det virtuelle bindeled mellem studerende og undervisere på BSS. De studerende på BSS har fået en ny teknisk følgesvend. Navnet er Blackboard og er et nyt online kursus- og e-læringssystem, som erstatter de gamle systemer AULA, Hernings gamle udgave af Blackboard og CampusNet. Alle eksisterende informationer i AULA vil dog fortsat være tilgængelige.

Hvorfor nyt e-læringssystem?

Det kan virke som en stor mundfuld, at man igen skal sætte sig ind i et nyt system, og flere spekulerer måske over, hvad meningen er med det?

Meningen er, at det skal gøre tingene nemmere og bedre for studerende og undervisere. Et af de bærende argumenter for omstruktureringen af AU i 2011 var, at det ville give studerende bedre muligheder for at tage fag på tværs af studier. Denne mobilitet har været hæmmet af de forskellige e-læringssystemer. Det er bøvlet og tidskrævende at oprette studerende og undervisere i både AULA og Campusnet, de to systemer taler ikke sammen og tager begge tid at lære at kende. Mobiliteten mellem fag og studieretninger bliver derfor nemmere, når hele AU har samme system.

Og det er netop planen, at Blackboard skal bredes ud på hele AU – BSS har bare besluttet at gå forrest. Vi har kigget lidt på muligheder og fordele ved det nye system:

For de studerende…

… giver Blackboard langt bedre muligheder for at lave gruppearbejde online, dele opgavebesvarelser internt eller med andre grupper, oprette diskussioner og få feedback fra undervisere eller medstuderende.

Blackboard kan styrke forberedelsen til forelæsningerne og lette aflevering af mindre opgaver. Systemet giver desuden mulighed for at tage tests og surveys, som underviseren har lavet.

For underviserne…

… bliver det nemmere at dele kursusmateriale med de studerende både før og efter forelæsningerne. Det er enkelt at inddele de studerende i grupper og give dem forskellige samarbejdsværktøjer, der kan styrke deres arbejde med det faglige stof. Underviseren kan altid tilgå de studerendes arbejde og give feedback. Der er mulighed for at oprette forskellige tests, surveys og opgaver for de studerende, og særligt ved undervisning af større hold bliver det nemmere at følge den enkelte studerende og se, hvordan han/hun klarer sig – og dermed er der bedre chancer for at tage fat om faglige problemer i løbet af semesteret.

Blackboard åbner således op for nye muligheder for at tilrettelægge en undervisning med større fokus på online aktiviteter, uden at gå på kompromis med det faglige niveau. Faktisk har ny forskning vist, at et e-læringssystem som Blackboard (hvis det bliver brugt rigtigt) kan medvirke til en mere effektiv og dybdegående læring.

Og så er der Blackboard-app’en Blackboard er også tilgængelig via både mobil og tablet. App´en er gratis og kan hentes på App Store eller Google Play. Den indeholder en oversigt over dine kurser, og den kan give dig besked, når der sker noget nyt på dit kursus, så du altid er opdateret.

Vejledninger på video og skrift

Hvis du endnu ikke har været inde i systemet for første gang, så skynd dig at gå ind på studieportalen for Psykologi, hvor du kan læse mere om Blackboard og få vejledning til, hvordan du kommer i gang.

23

Synes du også, at Psyklen er fedt?

Og kunne du tænke dig at få løbende opdateringer om PI og adgang til både informative og undefundige indslag?

Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få mulighed for digitalt at læse bladet - både nye og gamle udgaver -og at få løbende opdateringer om psykologoisk institut.

Feedback, ris - og Især ros - er altid velkommen :)

24

Annonce

FAPIAs Skitur 2014 Fapias skitur er en årlig tilbagevendende begivenhed, som udsprang af fem psykologiske skientusiaster, der satte sig ned og arrangerede en skitur. Det er nu fem år siden, og udvalget er løbende blevet skiftet ud. Det er entusiasmen omkring skiløb og glæden ved at tage på skitur med en bus fyld med glade, kommende psykologer dog ikke! Skituren har hvert år været en stor succes, hvilket den selvfølgelig også bliver i år! Skitursudvalget består nu af fem studerende fra forskellige årgange, som sørger for at planlægge turen for de studerende ved Psykologisk Institut. Vi lægger stor vægt på, at turen skal være for alle – garvede såvel som begyndere på ski, og man kan sagtens tage med, selvom man ikke kender nogen – for det kommer man til! Turen er et farverigt element i uge 4 efter januareksaminerne, hvor der er mulighed for at skabe venskaber på tværs af aldre, semestre og hold. Sidste år var vi 73 af sted i Sestriere i Italien. Det var en tur med bragende solskin, skiløb, hygge, fester og godt humør! I år går turen til Avoriaz, som er et af Frankrigs største og bedste skiområder med 650 km. pist. L æs mere om destinationen på Nortlander.dk. Vi har reserveret lejligheder i en residence med ski in/out og hvor vi kan komme til at bo samlet, så vi igen i år kan afholde det famøse ”Tour des Chambres”. TDU går ud på at man besøger hinandens værelser på skift og hvert værelse har et tema og evt. en leg som de præsentere for hinanden. Det plejer at være fantastisk sjovt og en god måde at lære hinanden at kende. I det hele taget går turen i høj grad ud på at stå på ski (bevares), men ligeledes også at ryste folk sammen! Udover skituren afholdes hvert år en præ- og postskifest for dem der deltager i årets skiferie, hvor vi forsøger at ryste folk sammen og bagefter genforenes til et brag af en fest! Vi håber at folk har lyst til at joine os igen i år og vi glæder os til at se en masse skiglade mennesker slå sig løs i sneen!

Wush wush, Skitursudvalget Martin Eriksen, Mikkel Stjerne, Marie Bjerrum, Torbjørn Pfeffer og Line Winther.

Kommentar

Opstartsguide - Bliv irriterende overskudsagtig til semesterstart!

Tekst: Louise Randers

1. Spis fiskeolie Glimrende smøring til din frontal cortex! Ved regelmæssigt indtag vil teorier, tilgange og ikke mindst kommaregler glide nemmere og hurtigere.

2. Meld dig ind i det nærmeste fitnesscenter Køb nogle stramme træningsbukser og et par farvestrålende sneakers. Dernæst: Bliv venner med en dedikeret fitnessgænger, som har våde drømme om engang selv at blive holdtræner (vedkommende bliver smigret og vil til enhver tid dele ud af sin viden, så længe man ikke overgår dem i fysikken). Denne skal hjælpe dig i gang med og holde dig motiveret for at svede al rosévin og festivaløl ud, som du har indtaget over sommeren. Efter nogle måneder vil du nemt kunne påbegynde din dag med at brænde 1500 kalorier af..

3. Anskaf dig en kalender og brug den Jo! For du har glemt hvor mange små aftaler, der opstod sidste semester, som let glemmes og giver dig ry for at være distræt. Ingen vil være i læsegruppe med den distræte. Speltkusse style? Design da egen kalender med opmuntrende citater og søde klistermærker eller glansbilleder. Afslut med et sprøjt Miss Dior Cherié.

4. Kig indad Meld dig til kurser som kunne have mottoet ”Awaken your inner giant” eller giv dig i kast med den nyeste selvhjælpsbog om dit kald i livet. Gå evt. caminoen i efterårsferien og få en åbenbaring. Er den spanske landside ikke lige noget for dig, kan du prøve med Hærvejen og ”finde dig selv” i Nørre Snede i stedet for.

5. Kig udad Roder det? Du har nu god tid til at gå skabe og skuffer igennem. Ryd op i dit tøj (hvis det ikke er brugt i et år, bør det ryge) og smid en pose eller to til Genbrug. Sælg evt. dit tøj på internettet og køb dig til et nyt look inden vi kommer for godt i gang med semestret.

6. Læs af egen lyst Skynd dig at gå i gang med god skønlitteratur, som kan styrke dig i din tro på, at du selv har magten over din tid (bullshit!).

7. Sæt kvoter på dit facebookforbrug En ægte speltkusse bruger højst et kvarters tid på at uploade sin morgenmad og sit gennemførte træningsprogram. Stalking er spildtid, så hold op med det og gå på læsesal i stedet for. Det anbefales kraftigt, at vanen etableres inden forelæsningerne kommer for godt i gang!

8. Køb nok overstregningstusch Den første tusch tager den anden, og den anden tager den tredje. Ét er sikkert: Du løber tør for overstregningstuscher i løbet af dette semester. Køb inden studiestart mindst 10. Forskellige farver kan være praktisk.

26

Kommentar 9. Organiser dine mapper både IRL og på computeren inden studiestart

Sæt dine papirer i mapper, som er opdelt efter fag, så du ikke pludselig står og mangler den tekst, som du skal lave oplæg i. Dernæst tag et kig på din computer.

Har du et mappesystem for psykologi? Opdel efter semester, så efter fag og så efter uge eller tema. Det er alle klikkene værd.

10. Vær social

Tag i fredagsbar og tag mod til dig og snak med folk, som ikke går på dit hold. Så bliver studiet mere alsidigt og knap så kedeligt. Det sociale er den motor, der får dig til at dukke op om morgenen og holde af dit studie. Vigtigt er det dog også at have lidt netværk uden for sit studie, som eks. gennem arbejde og sport. Selvfølgelig kan man også opstøve al slags godtfolk rundt omkring i byen. Ingen kæreste? Se da guiden ”Scor typen” og blev vejledt i, hvordan du ikke bliver romantisk vildledt!

Tillykke! Du har nu et alle tiders irriterende overskud – efterårssemester, be my bitch!

Om billetsalg i Kursusgruppen K ære alle studerende på Psykologisk Institut Vi har i Kursusgruppen i foråret forsøgt os med onlinesalg af billetter via billetto. Vi forsøgte at undgå den flaskehals, der til tider opstod foran FAPIAs kontor ved billetsalg. Vi syntes ikke, at man skulle være afhængig af at kunne stå i flere timer for at få en billet. Vi var derfor selv meget glade for ideen om onlinesalg af billetter, og vi har heller ikke oplevet negative røster omkring skiftet.

Til gengæld, har vi oplevet en så stor efterspørgsel på vores kurser, at billetto som system ikke har kunne følge med. Vi er i Kursusgruppen meget beærede over denne situation og takker mange gange for jeres lyst og iver til at deltage i vores kurser. Dog skal det siges, at det selvfølgelig er et problem, at vi har valgt et system, der ikke kan følge med jeres efterspørgsel. Det har skabt uheldige tilfælde, hvor nogle har betalt for en billet uden i virkeligheden at få den, og det beklager vi meget.

Vi har af denne årsag netop nu valgt at overgå til safeticket.dk, hvor vi har fået vores egen side i form af https://kursusgruppen.safeticket.dk/events. Vi håber, at Safeticket vil løse nogle af de problemer I har oplevet i foråret. Desuden håber vi, at kurserne bliver taget så godt i mod, som de er blevet førhen.

Ren K ærlighed Din Kursusgruppe.

27

Anmeldelse

Anmeldelse: Borderline, psykoedukation, forståelse og behandling Tekst: Morten Braad 1.

af Rikke Bøye og Morten Kjølbye.

Rikke Bøye er cand.psych og klinikleder ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Morten Kjølbye er overlæge og speciallæge i psykiatri og ledende overlæge i Psykiatrien i Region Nordjylland.

Bogen er skrevet til både patienter, deres pårørende og til behandlerne og tager udgangspunkt i den psykoedukation der indgår som en del af behandlingen af borderlinepersonlighedsforstyrrelsen ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Bogen formidler viden om borderlinepersonlighedsforstyrrelsen. Herunder de mulige baggrundsfaktorer, de psykologiske problemer og vanskeligheder som forstyrrelsen indebærer, målene for behandlingen samt, hvordan målene forsøges nået igennem psykoterapeutisk behandling.

Bogens første del er en grundlæggende introduktion til diagnosen borderlinepersonlighedsforstyrrelser. Bogen kommer omkring personlighed, diagnosesystemer og diagnostiske kriterier og forandringsmulighederne ved borderlinepersonlighedsforstyrrelsen. Der er endvidere en opdigtet historie om en borderline patient i slutningen af hvert afsnit som på en fin måde i praksis illustrere de centrale pointer, der blevet gennemgået i det pågældende afsnit.

I bogens anden del inddrages tilknytningsteori til at forklare, hvorledes sammenspillet

28

mellem barnet og dets primære omsorgsperson kan udgøre risikofaktorer for udviklingen af forstyrrelser herunder borderlinepersonlighedsforstyrrelsen. I forlængelse af dette tager bogen fat på udviklingen af affektregulering og mentaliseringsevnen. Der sættes endvidere fokus på, hvilke faktorer der spiller ind på udviklingen af forstyrrelser i affektreguleringsevnen og faktorer som kan føre til mentaliseringssammenbrud.

Den mentaliseringsbaserede psykoterapi inddrages også med henblik på at beskrive, hvordan en mentaliseringsbaseret behandling kan styrke borderlinepatientens kapacitet til at mentalisere.

Bogen afsluttes med historier fra det virkelige liv, hvor tre personer fortæller deres historie om et liv med borderline-personlighedsforstyrrelse og hvordan livet ændrer sig igennem behandlingen.

Forfatterne formår bogen igennem at præsentere de forskellige teoretiske vinkler og viden på en let læselig og forståelig måde.

Bogen formår at indfange den grundlæggende essens i tilknytningsteori, mentaliseringsteori og affektregulering samt drage en parallel til borderlinepersonlighedsforstyrrelsen. Specielt afsnittet om mentaliseringsteori er skrevet og illustreret på en måde som indfanger den grundlæggende kompleksitet ved mentaliseringsteorien.

Anmeldelse 1. Bogen igennem bruges der grundlæggende gode illustrationer i form af div. modeller som på en fin måde formår at uddybe forfatternes pointer. Bogen kan klart anbefales til dem der ønsker en grundlæggende viden om borderlinepersonlighedsforstyrrelsen og mentaliseringsbaseret teori og behandling eller til dem som blot ønsker en appetitvækker inden man kaster sig over det mere akademiske litteratur der findes på området som eksempelvis Peter Fonagy’s: ” affektregulering, mentalisering og selvets udvikling”.

Rikke Bøye & Morten Kjølbye Borderline, Psykoedukation, Forståelse og Praksis København: Hans Reitzels Forlag, 2012 240 sider 300 kr.

ISBN: 9788741255545

Psykologisk Studenterforum Psykologisk Studenterforum er et studenterinitiativ der har til hensigt at skabe et forum for fagligt engagement studerende imellem. Formålet er at skabe en ramme for deling og diskussion af psykologisk teori, med baggrund i de studerendes ekspertise og viden.

Der foregår indtil nu stort set intet organiseret fagligt engagement eller koordinerede muligheder for at dele vores interesse i det psykologiske fag. Det er kun os studerende selv der kan lave om på det.

Præcist hvordan Psykologisk Studenterforum (PSF) skal tage form er stadig i et omfang op til folket at definere, men det foreløbige format er som følger. En fast dag, måske hver 2. uge, vil der være to timer med pause afsat til oplæg og diskussion. Der vil være enten to oplæg, eller et oplæg per gang, afhængigt af oplægsholdernes ønsker.

Hvis der derfor er noget i psykologien du interesserer dig for eller ved en smule om, så få fingeren ud af dit tøvende hul, kom og hold et oplæg. Alt og alle er velkommen. Især her i opstartsfasen vil et hvert oplæg blive taget i mod med åbne arme. Skriv til os på Facebook.

Datoen for første PSF-gang og videre informationer vil blive offentliggjort når tiden er moden. Og bliv i øvrigt medlem af facebook-gruppen ’Psykologisk Studenterforum’ for nærmere informationer.

KH de foreløbige administratorer: Mikkel Reher-Langberg (9. semester), Thomas Emmanuel Felbo (7. semester) og Saman Atter Motlagh (9. semester).

29

Anmeldelse

FILMANBEFALINGER Tekst: Clara Højer Østergaard Hvordan får man filmisk formidlet skønheden ved et computerkabinet eller det poetiske i et logicboard? Man kunne også spørge: hvordan får man fortalt historien om Apple-stifteren Steve Jobs’ liv, på en facon så selv den helt almindelige dødelige apple-bruger finder det fængende, samtidig med at den hardcore computernørd ikke bliver skræmt væk? Ja, det er jo så lige spørgsmålet. I den biografaktuelle film ’Jobs’ forsøger den endnu relativt ukendte instruktør Joshua Michael Stern at finde netop den balance – om dét lykkes kan diskuteres.

I filmen følger vi den unge Steve Jobs fra de allerførste spæde skridt i forældrenes garage, til den succesfulde og verdensomspændende forretning Apple er blevet til i dag.

Der er nok at tage fat på, og historien om Jobs’ liv har potentiale og kaliber til at blive et filmisk mesterværk. Desværre formår filmen ikke at finde det fokus og den dybde, der skal til for at nå ind til Steve Jobs som person på godt og ondt. I stedet reducerer man ham til hvad man på godt dansk vil kalde et dumt svin – ensidigt og snævert.

Valget af flødebollen Ashton Kutcher i rollen som Jobs kan måske for nogen lyde kontroversielt og malplaceret, men faktisk er Kutchers præstation det, der trækker filmen op.

Ashton Kutcher har i den grad formået at portrættere Steve jobs ikke bare psykisk, men også fysisk. Han har indfanget Jobs’ bevægelser og mimik helt ned til mindste detalje.

Skuespilpræstationerne i ’Jobs’ er virkelig det, der trækker filmen op og gør den seværdig, men underholdningsværdien er da heller ikke at kimse af. I forsøget på at stille alle tilfredse – både de hardcore nørder og os almindelige biografgængere – har filmen desværre mistet en del af sin dybde, og er blevet særdeles snæver og ensidig. Filmen er bestemt underholdende, men ønsker man et mere dybdegående og flerfacetteret portræt, bør man nok holde sig til det skrevne ord og læse en af de utallige biografier om Jobs’ liv og virke.

En film der har haft større succes med at portrættere en af nyere tids største IT-pionerer, er filmen om Facebook-stifteren Mark Zuckerberg ’The Social Network’, som er instrueret af David Fincher (’Fight Club’, ’Seven’).

Filmen skildrer på glimrende vis vejen til succes på godt og ondt, og formår til forskel fra Jobs at vise et mere alsidigt billede af filmens hovedperson. Vi er i den grad på Mark Zuckerbergs side, og har sympati for ham – på trods af hans til tider fuldstændige utilstedelige og usympatiske adfærd. Udover filmens meget dybdegående portræt af Facebookstifteren, er filmens meget smukke indpakning – både visuelt og auditivt – også værd at

30

Anmeldelse nævne.

Filmens lyd – og billedserie komplementerer på smuk vis de sindsstemninger og

situationer, man ser skildret i filmen.

’The Social Network’ og ’Jobs’ forsøger begge at koge to ultra-nørders livshistorier ned til et par timers god underholdning, men de lykkes desværre ikke lige godt med det. ’The Social Network’ er langt mere vellykket både filmisk og manuskriptmæssigt end ’Jobs’, og den er langt mere anbefalelsesværdig i min bog.

Bizarre Psykologiske Diagnoser!

Tekst: Kasper Hjortsballe

Paris-syndromet er en psykisk sygdom, der hvert år rammer omkring et dusin japanske turister – oftest kvinder – i Paris. Fænomenet kan karakteriseres som et ekstremt tilfælde af kulturchok og skyldes kontrasten mellem på den ene side høje forventninger og en idealiseret og romantisk forestilling om byen, og på den anden side den faktiske oplevelsen af byen

31

FAPIA – En præsentation og opdatering på, hvad der sker Et historisk tilbageblik

hverdag.

Psykologistudiet ved A arhus Universitet har eksisteret lige siden 1970’erne – og lige så længe

Hvorfor findes FAPIA? Og hvorfor er der en bestyrelse?

har de studerende forsøgt at organisere sig på den bedst mulige måde.

I disse dage nærmer instituttet sig

45 år, og meget er sket siden den spæde start i Risskov i ungdomsoprørets flor. de

barakkerne, som nødtørftigt blev oprettet i

I tidens løb (over flere årtier) har vi studerende fundet ud af, at forskellige organisationer kan forskellige ting, og at instituttet at det er rigtig smart. Instituttet betaler derfor hvert år

FAPIA et

vist beløb for at drive de forskellige serviceydelser

– at organisere psykrådsmøder, at have kontortider, En del af jer husker måske vores institutleders røverhistorier om, hvordan studenterlivet startede. Det var Benny [opdigtet navn, red.] Der hver fredag tog en kasse øl med op på studiet, og solgte disse for en håndører. Efter noget tid begyndte han, også at tage noget god pot med, og bum – en institution var født.

Siden da, har de studerende organiseret sig på forskellige måder, og i dag kan vi bryste os med, at PI har en stærk foreningskultur. Festudvalg (Fuld Fontex), fredagsbar (Kein Cortex) og hygge-udvalg (Hyggocampus) har haft fokus på den mere sociale del, mens studenterråd (Psykråd), kursusgruppe og FAPIA-bestyrelsen har taget sig af den mere ”tøre” del af den psykologistuderendes

32

at kopiere kompendier og at administrere de studerendes fælles midler (kasserer).

Derudover betaler de studerende, der er medlemmer af foreningen for, at de forskellige organisationer under FAPIA har nogle midler at gøre med.

Kursusgruppen får derved tilskud til deres kurser, Hyggocampus får penge til deres arrangementer, Skitursudvalget får støtte til deres arbejde etc.

Derfor er det vigtigt for det gode studiemiljø, at så mange af os som muligt spytter i kassen. Selvfølgelig kunne du for de 100-og-noget penge være kommet både i biffen og til en yoga-time, men har du tænkt over, hvor mange gratis ting der bliver udbudt i løbet af semesteret? Tingene er også gratis hvis du ikke er medlem af foreningen, men tænk hvis alle havde den tanke? Måske går du på kandidaten, og sparer ikke dit medlemskab i kompendierabat, men det kunne jo være, at det lige præcis er dit medlemskab der gør, at revyen atter afholdes i år.

Stemningsbillede fra

Rusugen 2013

Psykologisk Idrætsforening – PIF Ligesom at Benny fra eksemplet i indledningen udviklede og udvidede rammerne for, hvad vi studerende kan samles om (i hans eksempel at ryge pot), sker der også løbende tiltag i disse dage på instituttet. I år er det Psykologisk Idrætsforening, der poppede op ud af ingenting. Nogle drenge fra studiet havde de forgangne semestre mødtes et par gange om ugen for at spille bold, og efter nogle tid kom der andre til.

Måske vi også skulle have Beachvolley?

Puf! Lige dér opstod PIF. Nogle af drengene, der havde startet hyggebold-klubben kontaktede os i FAPIA-bestyrelsen, og spurgte, om ikke vi kunne formalisere arbejdet omkring disse idræts-fremstød, og vi udviklede i fællesskab strukturen for PIF. PIFs bestyrelse har til formål at støtte op om de forskellige motions-rettede fremstød der måtte opstå blandt de studerende, og bliver støttet af FAPIAs en løbeklub? Fælles yoga-timer?

at du egentlig gerne vil dyrke din yndlingsinteresse sammen med andre psykologistuderende, så slå det op på idrætsforeningens facebook-gruppe.

Der

skal nok være nogle stykker, der er med på idéen

–

og drengene som administrerer gruppen er rigtig hjælpsomme.

Har du spørgsmål til vores arbejde – eller forslag til, hvad der kunne blive den nye "thing" (om så det er en enkeltstående begivenhed eller noget mere fast), så tøv ikke med at kontakte os på fapia@fapia.

bestyrelse i forhold til midler og administration af pengene.

Smart, ikke? Går du derfor med en idé om,

33

Anmeldelse

Anmeldelse: ”Psykoterapeutisk praksis på et psykodynamisk grundlag”

Af Claus Haugaard Jacobsen og Karen Vibeke Mortensen Tekst: Gitte Berle Bogen er en slags praksisorienteret grundbog, der med hensyn til teoretiske beskrivelser og praktiske temaer når vidt omkring. Den er målrettet nyuddannede psykologer og lægger derfor ud med en meget jordnær beskrivelse af, hvordan en terapeut kan indrette sin praksis og hvilke dilemmaer, der kan være forbundet med dette. Det føles for læseren utroligt trygt at blive taget i hånden på denne måde, og samtidigt respektfuldt overfor den terapeutiske praksis, at anerkende de overvejelser, man bør og kan have i forbindelse med netop indretningen af ens praksis og begyndelsen på ens karriere som psykolog.

Siden tager bogen mere ’alvorlige’ temaer og bredere eller mere komplekse dilemmaer op. Den diskuterer hvilke interventioner man kan, må og bør bruge på visse tidspunkter og i forhold til visse klienter. Den diskuterer udfordringerne, der er forbundet med en terapeutisk intervention, som for eksempel overføring og modoverføring, og hvad man som terapeut kan gøre, hvis ens klient enten forelsker sig i én, udebliver fra terapien eller anklager én for at have gjort livet meget værre. Disse dilemmaer er både med til at skabe interesse for den terapeutiske praksis og samtidigt med til igen at skabe respekt omkring faget og den psykoterapeutiske praksis.

Bogen slår stort op, med formålet om at beskrive psykodynamisk praksis, hvilket forfatterne heldigvis også selv er bevidste om. Den veksler mellem praktiske eksempler, der i de fleste tilfælde stammer fra forfatternes egen praksis, og tungere teori. Den formår at forblive nærværende og hverken at være for overfladisk i sine eksempler eller for tung i sin teori.

Man sidder som læser tilbage med en dyb respekt for faget psykologi og for praktiserende psykologer.

Jeg har selv læst bogen som optakt eller forberedelse til interventionsmetode og praktik, og føler mig i den grad bedre klædt på til de behandlingssamtaler jeg her skal indgå i, dels på grund af bogens eksempler på hvordan man kan stille sine spørgsmål eller håndtere en given situation, og dels på grund af den selvrefleksion bogen har igangsat i mig.

Bogen konkluderer som sådan ikke, og fortæller i øvrigt aldrig hvilken terapiform, der er bedst, men advokerer for, at den enkelte terapeut tilpasser sin terapeutiske praksis efter den enkelte klient og relationen mellem dem… dog med et grundsæt af metoder.

Jeg har som kandidatstuderende på psykologi nydt læsningen til fulde. Man får nogle helt konkrete ideer om, hvordan livet som praktiserende psykolog faktisk er, og hvor kompliceret et felt vi skal forberede os på at komme ud i. Det har især været givende, at teorierne er blevet koblet op med helt konkrete eksempler – måske netop fordi vi som studerende ikke selv har mulighed for at danne os denne erfaring. Dog er jeg også glad for, at jeg selv har læst primærtekster af for eksempel Freud, Killingmo og Fonagy & Bateson, som der ofte henvises til i bogen, og hvis nuancer og diskussioner en grundbog naturligvis ikke fyldestgørende kan beskrive. Bogen inspirerer for så vidt læserne til selv at tænke videre og gøre sig selv bevidst om visse psykoterapeutiske dilemmaer.

34

EU Day Leder du efter et udfordrende arbejde i et dynamisk miljø med internationalt fokus?

Kom og mød:

Birgitte Møller, Specialkonsulent i Udenrigsministeriet Rasmus Riis, Alumne der arbejder i EU Simona Ion Badulescu, tidligere praktikant i EU

10. oktober 2013 15:30 - 17:00 Store juridisk auditorium

CompanyDATING

- Alle jobs

A day with...

EU Careers 2. oktober Arla Foods 9. oktober

Læ

10. oktober 17:30 - 19:30 Fuglesangs Allé 26 - S bygningen

sm ca er re e o er g ev til en me ts ld .a d u. ig dk p å

Skab netværk - mød potentielle arbejdsgivere

HUSK Alle events som afholdes af AU Career er GRATIS og for alle studerende på BSS

Bech-Bruun 30. oktober A day with foregår på Bartholins Allé, Bygning 1350 - 114 Kl. 10.00-13.00

Annonce

AU Career Business and Social Sciences

35

Rusuge 2013

Psyklen Undersøger

Scor Typen Tekst Redaktionen Psyklen har i samarbejde med sig selv udarbejdet en artikel, der med garanti vil sende dig de helt rigtige steder hen i A arhus, hvis du har en ganske bestemt type, du gerne vil have snitterne i. Denne scoreguide vil ligeledes vejlede dig i, hvordan du bedst muligt gebærder dig i de respektive scoringsarenaer, således du opnår mest succes. Find da blot typen herunder og bliv klædt på til en scoring af netop din type.

Udvekslingsstudenten Fandt du ikke en ferieflirt i år? Eller er du bare træt af stoiske, ugalante og ikke skide passionerede danske mænd? Eller for mænds vedkommende; træt af de mange fornuftige kvinder her fra landet, der aldrig går i kjole og har en hårfarve, der minder om grovhakket Stryhns? Så er Studenterbaren lige noget for dig! Her får du alt godt fra hele verden, for i dette internationale miljø findes alverdens accenter, tøjstile og hudfarver.

Tag derfor en ven under armen og kom til eksotisk buffet i Studenterhuset. Blondiner vil især have en fordel her.

Gymnasietypen Det unge kød (eller blot mørt gammelt kød, der ville ønske, at det var fersk) finder du på Social Club i Klostergade. Her spilles musik, som behager gymnasiaster, men stedet tiltrækker dog også afstikkere, som du skal undgå, hvis du er kræsen og blot har riven ude efter de unge mennesker. Tjek gerne først, om det er universitetsaften (både Medicin og Psykologi benytter sig gerne af Social Club på bestemte dage), da du nødigt vil ende med en ældre akademiker.

Anbefales til cougars.

Beyond hipster-typen Føler du dig kvalt af alle de uinteressante og ukultiverede fulde mennesker i fredagsbaren, som ikke bare kan nyde en specialøl og diskutere russisk litteratur og vækstlagsteater med dig? Så tag ned til kultureliten og slip for pøblen på

38

Godsbanen! Her vælter du dig i kulturtilbud og bohemer. Disse indviede skabninger ser muligvis først utilnærmelige ud, men efter at have komplimenteret deres kunst, vil de helt sikkert gerne snakke med dig - hvis du altså har en hat på, en instrumenttaske på ryggen eller nogle underlige postmoderne tatoveringer..

Paradisetypen Strandbaren tiltrækker helt naturligt unge mennesker, der er vilde med sol, strand og vand, idet stedet er indrettet med kunstigt sand og palmer. Derfor finder du på Strandbaren også typer, der er vilde med Paradise Hotel eller selv har deltaget i programmet. Barens indretning fordrer helt naturligt selveksponering, idet stolene står langt fra hinanden, og man kan se lige op i baren, hvor man så kan stå og vise sig frem, hvis man er en paradiso. Godt til folk, der godt kan lide at gå i fitnesscenter og er vilde med Thailand. Eller har været med i Paradise Hotel engang.

Den rige type Er du en rigtig gold digger, så skal du få bagdelen hen på Train eller Senza. Her kommer de rige forstadsunger fra Risskov bl.a., for drinks her er dyre, og det tiltrækker de riges eget segment. Skal du score en rig type, skal du kigge nøje i nakken på dit tøj og sørge for at udvælge det rigtige mærke.

Ralph Lauren er godt. Du må for guds skyld ikke købe øl eller danse boogie, andedans eller andet fjollet. Overholder du de riges

Psyklen Undersøger kodeks, skal der nok lyde et kitjiing ved aftenens slutning.

Den kriminelle type Tænder bad boys og - girls bare noget i dig? Er en plettet straffeattest et krav til dine bejlere? Så dans natten væk på lovens rend i Shen Maos kælder. Vil du have heldet med dig i denne bule, så gå da ej op til stedets hovedattraktion ”bordtennisbordet”, men hold til på dansegulvet eller ved vandrørene, hvor folk har smidt sine jakker. Her hænger den kriminelle type nemlig ud i håb om at få lidt tyvegods med hjem i ly af nattens alkoholbeduggede menneskemængde.

Den alvidende verdensmand Du bør søge hen på den klassiske århusianske bar Hjorten, hvis du vil have professoren, der blev fyret pga. hans kontroversielle meninger, den intelligente (og sikkert fraskilte) ludoman eller pensionerede sømand, der har set alle verdenshjørner fra sin kutter ”Jonna”. Med andre ord vil du her finde den alvidende verdensmand, som ofte er over 50 år gammel. Selvom han ser lidt brugt ud og sandsynligvis vil affærdige dig, ”fordi du alligevel ikke forstår det”, så består hans tiltrækningskraft dog netop i al den viden, han besidder qua sin alder og tidligere eventyrlyst. En moden fugl med stækkede vinger; fascinerende, dragende,

En lille historisk kuriositet fra de glade 90’ere. Sådan så en typisk fanside ud:

39

De største psykologer læses ikke på psykologi Filosoffer, teologer og litterater har begejstret taget del i fejringen af 200 året for Søren Kierkegaards fødselsdag. I henseender har de nærmest kappedes om, hvilken fagdisciplin Kierkegaard tilhører: er han litterær digter, anarkistisk filosof eller revolutionerende kristen teolog? Hvem har patent på mesteren?

Tekst: Joachim Meier Bagerst i Kierkegaard-køen, faktisk slet ikke i den, står psykologerne. De hverken fejrer eller tager patent på den tværkontekstuelle tænker. Begge dele er til tider også ganske anstrengende. Mindre kritisk er det imidlertid ikke, at man i psykologfagligt regi slet ikke læser eller anvender Kierkegaards tanker. For Kierkegaard er det hele, og psykolog er han ikke mindst. Hans omfattende forfatterskab er – i en hurtig og følgelig reduceret vending – et studie i hans eget sind: hvem er han, og hvorfor er han? Grundlæggende psykologiske spørgsmål der følges af studier i blandt andet Angstens væsen, og her er angsten altså andet og mere at betragte end uhensigtsmæssige kognitioner og adfærdsmønstre, der kan afhjælpes med angstpyramider og eksponeringensøvelser ala step one to ten. Ligesom Fortvivlelsen rummer dybde og derfor ikke skal minimeres ved brug af positive tanker og reframende fortællinger eller andre eksistensforfladigende midler til maksimering af utilitaristisk lyst og velbehag.

Men Kierkegaard er ikke den eneste mester i menneskets sind, som det psykologfaglige studie fortrænger til frilæsning. Nietzsche bemærkede således om Dostojevskij, at denne ”var den eneste psykolog, han havde lært af”. Einstein samstemmede: ”Dostojevskij giver mig mere end nogen videnskabsmand”. Mens Kierkegaard er anerkendt som eksistentialismens grundlægger, anses Dostojevskij som forfatter til den første eksistentialistiske roman, Notater fra undergrunden. Russerens forfatterskab er spækket med psykologiske betragtninger og komplekse karakterer, der konfronterer læseren med eksistensens afgrund og menneskets mangetydige uigennemskuelighed. Her møder man psykologien i livets praksis, i et sprog der er adækvat med de idiosynkratiske beskrivelser virkelighedens mennesker forstår sig selv igennem. Det er lyrisk psykologi. Den diametrale modsætning til det klinisk diagnostiske sprog, som i samtiden er det foretrukne, men fremmedgørende

40

selvforståelse.

Fælles for Kierkegaard og Dostojevskij er, at psykologi er eksistens. Og eksistensen kan man ikke måle eller veje. ”Mennesket er en gåde”, mente Dostojevskij, ligesom Kierkegaard anså tilværelsen som et uløseligt mysterium, hvis mening i øvrigt slet ikke er, at vi skal løse det. Anskuelser der harmonerer ringe med den moderne dominerende psykologi, som i dens tiltagende neurologiske beruselse og naturvidenskabelige flirt, bestræber sig på kvantificerende forklaringer af mennesket mere end kvalitative forståelser – på kølig klinisk diagnostik frem for et sprog af thick descriptions, som antropologen Clifford Geertz har betegnet det sprog af betydninger og følelser, som vi taler og forstår os selv igennem i det levede liv.

Psykologien forstår grundlæggende eksistensen (i hvert fald dens lidelse) som et proEksistensen er et problem, der skal løses. Gåden er væk. Den er for desillusionerende (eller angstfuldt) et udgangspunkt for en videnskab, hvis formål er at blotlægge det menneskelige sind. Selvfølgelig må mysteriet ignoreres.

Ellers måtte man jo erkende, at den psykologiske videnskab og praksis ikke er andet end en kvalificeret og evidensbaseret gætteleg. Alternativt revidere hele dens grundantagelse og med eksistentialistisk bevidsthed anskue eksistensen, ikke som et problem der skal løses, men som et mysterium man skal blive en del af. blem, og problemer fordrer løsninger.

41

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi og livet fra et abstrakt, refleksivt humoristisk, ligefrem pink perspektiv.

42

Psyklen semesterstartsudgave 2013