Psyklen November by Psykologi Psyklen

PS 3

N E L K Y

OV N . NG A G 8. Å R

TEMA:

014 2 R E EM B

: esker n n me Særlige

hts chfig it B e ere logisk e ridd y o n k y s s I P ed P iew m v r e t n er I ! e van ig sager l e k Mær re spændende Og and

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT, AU

Ekstra tillæg:

De samlede Awesome-Man!

Indhold Forside: Isbjerget - Pernille Melander

Bidragydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Sofie P. Jensen (redaktør, skribent), Louise Randers (redaktør, skribent), Helle Østergaard (layout, skribent), Laura Jakobsen (skribent), Glenn Møldrup (skribent), Lærke Bork (skribent), Kasper Hjortsballe (Awesome-Man), Josephine Gammelgaard (rebus)

Eksterne bidrag og annoncer: Gitte Hovgaard, CUL, Psykrådet, Psykologisk Revy, Smøringsudvalget. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 28. november 2014 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // november 2014

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI n d h o l d - N o v e m b e r ss Leder: Tekst: Pernille Melander Thorsen

Forskningsnyt. Tekst: Helle Østergaard & Sofie Palmelund

Sære vaner Tekst: Lærke Vonsild Bork Nyt fra FAPIA

Eventkalender Tekst: Laura Vagn Jakobsen

6 8

Observationer fra en udvekslingsstuderende Tekst: Franziska Carolina Freytag 10 Eventkalender Tekst: Laura Vagn Jakobsen Særtillæg - de samlede Awesome-Man Af Kasper Hjortsballe

12 13

10 ting ... der altid går galt Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Interview med PI’s nye riddere ... Tekst: Glenn Møldrup

Rebus Af: Josephine Olivia Gammelgaard

Psykologiens store dueller Tekst: Louise Randers

Fremdriftsreformen Tekst: Studievejledningen & Pernille M.

PUBLIC SERVICE FRA BSS STUDIESERVICE http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning-og-eksamen/bss-studieservice/ BSS Studieservice er der, hvor du kan henvende dig vedrørende administrative ting omkring dit studium. Her kan du stille spørgsmål om undervisnings- og eksamenstilmelding, aflevere eksamensopgaver og afhandlinger og meget mere.

Find BSS Studieservice: Adresse: Tåsingegade 3, lokale 021 i bygning 1443, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 9-12 & 12.30-14.00 Tlf. 871 64026 / 871 52374 E-mail: studyservice.bss@au.dk. NB: Ved henvendelser via email husk at oplyse dit fulde navn, studieretning og studienummer! studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 871 65292, studvej@psy.au.dk Ansvarsområde Kontakt

Mail

Telefon

Studienævnsbetjening Hanne Falsig

haf@au.dk

871 52227

Dispensationer Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

Merit og forhåndsmerit Denny Damgaard Nielsen

871 53272

ddni@au.dk

871 53272

Eksamensklager Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

871 53272

Studievejledning Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (bachelor)

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (kandidat)

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

871 52385

Forord

LEDER

AF ANSVARSHAVENDE REDAKTØR,PERNILLE MELANDER THORSEN Dette blad har et underliggende tema særlige mennesker, eller store mennesker om man vil. For man kan selvfølgelig være særlig uden at gøre væsen af sig, eller på en lidt uhensigtsmæssig måde. Selv tror jeg det er vigtigt at føle, at man er særlig, og nogle gange på en måde, hvor man føler sig stor. Ovenstående billede er fra en dag, hvor min kæreste spontant skrev til mig, om jeg ville med på Marselisborg Lystbådhavn (måske også lidt fordi, det var sidste dag, isboden havde åbent). Og om det var isen eller mig, der motiverede ham er egentlig også ligegyldigt. Det vigtigste er, først og fremmest at vi havde en dejlig eftermiddag sammen, men også, at hans spontanitet, omend det var på et mikroplan, fik mig til at føle mig særlig, og måske også lidt større. Stor nok til, at jeg forevigede det smukke lys, der var den dag og det evigblå hav. I de her mere og mere grå novemberdage, tror jeg, det er endnu mere vigtigt at få hinanden til at føle sig som store mennesker. Selv gør jeg noget ud af at få min buschauffør til at smile eller at få et grin ud af fremmede folk, man alligevel skal dræbe lidt tid med. Bare lidt opmærksomhed kan vel få folk til at føle sig lidt større, hvor der normalt ikke ville være sket noget, eller man måske ville have surmulet lidt.

Og nu taler jeg selvfølgelig til Århus’ måske største koncentration af empatiske mennesker, men jeg ved så også, at selv I kan have svært ved at finde det personlige overskud i en travl hverdag. Alligevel tror jeg, at de dage, jeg føler mig størst og mest usårlig, er de dage, jeg har overskud til at glæde andre alene ved smil og et beskedent engagement. Måske fordi responsen feeder et allerede eksisterende overskud, måske fordi jeg så er noget nær den bedste udgave af mig selv. Måske fordi det bare er skide givende at dele glæde med en, man ikke kender. For hvem vil ikke gøre andres dage bedre? Jeg er fan af reel opmærksomhed. Af at se hinanden i øjnene, når man taler sammen. Af at holde nallerne fra sine telefoner og faktisk dele øjeblikke sammen. Så lever man fandme. Og så er jeg fan af folk, der har overskud nok til at gøre andres røvsyge novemberdage bedre. Det behøver ikke engang være når ens kæreste inviterer på is. Det kan ligeså godt være, når en fremmed indbyder til, at man kan være faktiske medmennesker og bidrage med noget til hinandens liv - og det kan ligeså godt være glæde. Smil, småsnak, saml hinandens kedsommelige efterårshverdage op ved rødderne.

Forskningsnyt

Forskningsnyt TEKST: HELLE ØSTERGAARD & SOFIE PALMELUND

Hvorfor var Einstein et geni? Kilde: Videnskab.dk

I 1905 revolutionerede han naturvidenskaben med relativitetsteorien, som sammen med kvantemekanikken nu bærer fundamentet i moderne fysik. Han er siden blevet symbol på den geniale videnskabsmand. Men hvad gjorde denne mand så særlig? For at få svar på dette opbevarede obduktionslægen Thomas Harvey Einsteins hjerne i 40 år. Han delte den i fine stykker, som der blev taget en lang række billeder af. En forskergruppe ledet af Dean Falk fra Florida State University har brugt disse billeder til, at sammenligne Einsteins hjerneanatomi med MR-hjernescanninger af 67 mænd i alderen 26 år, som var den alder Einstein havde da

han revolutionerede videnskaben. Det viste sig, at Einstein havde en kraftigere hjernebjælke end forsøgspersonerne. Einsteins høje intelligens kan altså hænge sammen med bedre nervesignalforbindelse mellem hjernehalvdelene. Hjernebjælkens tykkelse har sandsynligvis noget at sige i forhold til en persons intelligens. Det er der flere undersøgelser, som peger på, siger lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet, Anders Gade. Denne sammenhæng er dog lille og man derfor også se på andre hjerneområder for at forstå, hvorfor Einstein var så intelligent, mener Gade. »Der er så mange individuelle variationer af hjernens folder, og vi har alle en unik hjernefysiologi. Det er derfor svært at finde frem til de særlige steder, hvor Einsteins hjerne var noget helt særligt,« siger han. Han kan dog godt forstå interessen i at studere hjernen hos et geni som Einstein og mener det kan være et godt sted at starte, hvis man vil danne nye hypoteser.

Nobelprisvindere Kilde: Videnskab.dk

Tre hjerneforskere har modtaget nobelprisen i fysiologi og medicin. Prisen gives for opdagelsen af, hvordan vores stedsans fungerer. Forskerne har vist, at vi finder vej ved hjælp af såkaldte ”stedsanseceller”. John O’Keefe har i sin forskning fundet, at der dannes nye celler

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt objekter, har genvundet noget af den evne. Forbedringen skyldes en øgning af blod i hjernevævet omkring dentate gyrus i hippocampus, der er nært forbundet med vores arbejdshukommelse. Forskerne bag undersøgelsen spekulerer nu i, hvordan den lækre kakaobønne og dens vigtige indholdsstoffer eventuelt kan være medvirkende til at bremse udviklingen af demens.

Gør børn dig gladere? Kilde: Sciencedaily.com

hos rotter, når de er på et nyt sted og igen, hvis de bevæger sig til et andet nyt sted. Denne opdagelse har de to nordmænd May-Britt og Edvard Moser fulgt op på. De har vist, at disse nye nerveceller forbliver knyttet til stedet, da de samme celler i hjernen lyser op når rotterne vender tilbage til det oprindelige sted. Den danske hjerneforsker og professor ved Københavns Universitet Jesper Mogensen, understreger vigtigheden af denne grundforskning. “Det er helt klart en meget vigtig opdagelse af, hvordan vores hjerner behandler informationer - og det ved vi næsten ingenting om. […]Vi er nødt til at have en grundforskning, som vi kan bygge videre på”, fortæller han.

Et samarbejde mellem London School of Economics and Political Science og Western University i Canada viser, at forældres lykke stiger markant i året op til deres første barn samt barnets første år, hvorefter den vender tilbage til forældrenes normalniveau. Det samme mønster ses omkring fødslen af barn nummer to. Dog stiger lykkeniveauet her kun til det halve af, hvad der var tilfældet ved fødslen af det første barn. Mønstret ses ikke ved efterfølgende børn. En af forfatterne, Mikko Myrskylä forklarer, at dette ikke er ensbetydende med, at forældre ikke elsker barn nummer tre og fire lige så højt som de to første, men snarere at forældreskabsfølelsen ikke er helt så ny og spændende, som den var ved de første børn. Der er altså stadig håb for alle efternølerne!

Kakao er godt for hukommelsen Kilde: Videnskab.dk

Endelig er der mere godt nyt til alle kakaoog chokoladeelskere! En ny undersøgelse udgivet i Nature Neuroscience tidsskriftet har nemlig påvist, at ældre, der gennem tre måneder har indtaget stoffet flavanol, som er udvundet af kakaobønner, som kosttilskud, har en forbedret evne til objektgenkendelse. Stoffet har haft en så høj virkningsgrad, at ældre, der havde store problemer med at genkende

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Tema

De sære vaner Tekst og foto: L ærke Vonsild Bork

”Lidt kongelig har man da lov at være”. Eller hvis ikke kongelig, så i hvert fald speciel på den ene eller den anden måde. Om det er godt eller skidt.

Temaet i denne udgave af Psyklen er store eller særlige mennesker, men jeg synes ikke, at den titel skal begrænses til de få personer, som rent faktisk har bedrevet noget stort eller gjort noget særligt. Jeg synes, at vi alle sammen skal have lov til at føle os specielle, og hvordan gør man det bedre, end ved at tage fat på mærkelig eller pinlig adfærd. Jeg har prøvet at finde ud af, hvordan vi opfører os, når vi er i vores mest uforklarlige øjeblikke. Altså når vi er helt derude, hvor vi takker Herren for, at ingen kan se os. Eller, hvis nogen har set os, har lyst til at bure os selv inde som de dyr vi er. Et fænomen som måske minder lidt om dette er ”guilty pleasures”, men jeg vil prøve at grave endnu dybere ned i folk, længere ned end bare til det at høre Justin Bieber i hemmelighed eller at spise væmmelige mængder slik. Ud over at føre det med sig, at man kan få lov til at føle sig speciel på sin helt egen, måske lidt flove måde, så kunne det jo være, at vi i sidste ende ikke længere var så overbeviste om, at der i bund og grund ikke er noget håb for os. Fordi vi måske indser, at andre er ligeså f****d up i hovedet som vi selv. Herunder ses et uddrag, råt og uredigeret, af alle de beretninger jeg har

Tema indsamlet, og som jeg takker og bukker for.

”Jeg skal altid synge en bestemt linje fra ”Min kat den danser tango” for mig selv, før jeg lægger mig til at sove” ”Jeg rokker altid fra side til side når jeg spiser god mad og er tilfreds. Mærkelig vane, og lidt akavet når folk begynder at ligge mærke til, når jeg ikke selv er klar over det. Og så prutter man selvfølgeligt altid under dynen når man er alene. Det er skønt.” ”Jeg er en pige og jeg ser porno med mænd/mænd... Derudover kan jeg rigtig godt lide at ligge og rode rundt på gulvet. Nogle gange går der sådan helt Von Triers ”Idioterne” i mig når jeg er alene, og jeg opfører mig med vilje som om jeg er helt ude i hampen. Nogle gange føler jeg at jeg ikke kan stoppe igen, og er bange for at jeg har mistet forstanden - men indtil videre er jeg altid kommet ”tilbage”. I modsætning til når jeg er i selskab med andre, er jeg fysisk ekstremt impulsiv. ”Hov, jeg gider ikke stå op” -Plask, så ligger jeg på gulvet. ”Jeg er rastløs” -Pludselig står den på breakdance og headbanging til koret i mit hoved. Jeg kan finde på at onanere, mens jeg snakker i telefon med folk. Ikke fordi jeg synes det er pirrende eller noget, mine hænder skal bare have noget at give sig til. Nogle gange kan jeg finde på at køre mig selv ud i et angst-anfald bare fordi en pervers del af mig synes det er interessant. Den større del af mig hader selvfølgelig denne impuls, men nogle gange tænker jeg ”kan jeg gøre mig selv bange for ....?” Normalt prøver jeg dog selvfølgelig at undgå angst. Men jeg er bange for mange fjollede ting...” ”Jeg spiser nutella rent. En kniv i glasset og der er instant feel-good guilty pleasure. Mange gange. Mums!” ”Jeg kigger lige i toilettet (efter nummer to) inden jeg skyller ud - jeg synes det er givende og vigtigt lige at følge med i mængde og farve og se om alt er som det skal være.” ”Jeg onanerer bare rigtig meget. Så læser jeg lige et kapitel, så onanerer jeg. Det er en form for privat bestikkelse.” ”Jeg hører børnemusik og danser ballet :D” ”Jeg er ret vild med nutella. Så vild med det, at jeg ofte (vi snakker ca. hver dag), tager en skefuld nutella og spiser det rent. Det værste er, at det ikke engang er min egen nutella, men min roomies.” ”Jeg piller ofte rigtig meget næse, når jeg er alene. Jeg synes det er rart og afstressende. En slags skør måde at nusse sig selv på.” ”Nogle gange synes jeg, det er hyggeligt at spise en snack, mens jeg er på toilettet. Måske fordi det er lidt klamt og socialt uacceptabelt, og det har man også brug for at skide på (høhø) nogen gange. Det er kun, når jeg ikke kan blive opdaget, og oftest hvis jeg har tømmermænd.”

Udvalg

Universitetsvalg Stem d. 24.-27/11 Du har læst rigtigt, overskriften siger UNIVALG, men nej det er ikke Helle Thorning der har udskrevet det. Valget er en vigtig årlig tilbagevendende begivenhed for alle studerende på AU. Der stemmes om at få studierepræsentanter med i Studienævnet, Akademisk Råd samt Universitets bestyrelsen – så hele tre ting at tage stilling til. Måske husker du svagt Heidi Klokker, og hendes høje frisure og lave statur, ellers tænker du bare volaplyk. Du har formentlig allerede fået en mail om at du er berettiget til at stemme. Den har du selvfølgelig slettet. Den indbød til valg og dit senmoderne valgmekka er allerede overfyldt. Din stakkels hjerne skal kapere flere 100 siders tung faglitteratur om ugen, så ærlig talt passer det dig ikke specielt godt at skulle sætte dig ind i flere ting end du allerede gør på studiet. Inden du selvretfærdigt tænker denne sætning færdig, og beslutter, at det ikke er noget jeg behøver at beskæftige mig med vil jeg dog opfordre dig at overveje om du virkelig føler at du kan tillade dig at fralægge dig dette ansvar. Der er nemlig ingen andre end de studerende selv som taler din sag, og hvis ikke du gør, hvem gør så? Derudover køber du trods alt helst øko æg og smider ikke metal dåser i skraldespanden, og det gode selvbilledet skal jo opretholdes. Jeg skal ærligt erkende, at systemet kan synes langhåret, fjernt og uvirksomt, ikke desto mindre er det vores eneste mulighed for at påvirke beslutninger som måske tages på et meget højt plan, men som påvirker vores studie på godt og ondt. I en tid hvor politikerne har lagt deres skeptiske øjne på os i form af SU-reform, fremdriftsreform og dimensionering er det vigtigere end nogensinde, at vi som studerende står som en stærk og samlet stemme, hvis vi skal kunne påvirke noget som helst. Det er universitetsbestyrelsen som står for AU’s overordnede økonomi og rammer og Studenterrådet opstiller hvert år to kandidater i år er det ”Andreas Birch Olsen og Sarah Junge”. Derudover stiller Psykrådslisten med seks kandidater. Når I stemmer på dem går stemmerne til de to overordnede spidskandidater, som varetager alle de studerendes fælles interesser i de styrende organer. Måske tænker du ”Hvad med Frit Forum og de andre?”. Der er som sådan ikke de store kontroversielle forskelle på, hvad de forskellige mennesker vil udrette i de styrende organer, men grunden til vi på Psykologi opstiller for Studenterrådet er, at Studenterrådet er vores paraplyorganisation, der hjælper os og alle andre studier på universitetet, og er repræsenteret i alle organer. Altså er der enormt megen viden og arbejdskraft i Studenterrådet. Derudover er Studenterrådet fri for partipolitiske interesser og appellerer derfor til den jævne studerendes interesser. Hvis du er nået så langt som hertil i teksten så kan jeg afsløre at univalget løber af stablen d. 24-27 november. Der vil være valgboder med kaffe og andre lækkerier hele ugen, hvor I kan komme og høre mere om valget, snakke med både spidskandidaterne og vores egne stillere. Så kom glad og stem!

Udvalg

De styrende organer: Studienævn Alle fag på AU er tilknyttet et studienævn. Studienævne arbejder med uddannelsesrammerne, dispensationssager, klager og studieordninger for bachelor- og kandidatuddannelserne på deres respektive fagområder.

Akademisk råd Hvert fakultet har deres eget Akademisk Råd, som tager sig af idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

Universitetsbestyrelsen Bestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitets udvikling og økonomi. Bestyrelsens nuværende studenterrepræsentanter er Heidi Klokker og Andreas Birch, som begge er valgt ind i bestyrelsen gennem Studenterrådet.

Event-update

Eventkalender Af Laura Jakobsen

6. november: Croquisaften m. vin, snacks og tegning Smøringsudvalget på PI står for dette semesters mest udfordrende arrangement, nemlig croquistegning! Klokken 19 i bygning 1325 lokale 320 (for at være helt præcis) kan du deltage i dette herlige arrangement. Der vil være masser af nøgenhed, lidt vin til at dæmpe blufærdigheden og hygge med dine medstuderende. Det koster blot 10 kroner at deltage.

7.-29. november: ‘Umælende Kræ’ på Teatret Svalegangen Teatret Svalegangen kan helt generelt anbefales. Som studerende får man nemlig ikke blot en god teateroplevelse men også et gang popcorn med i købet! Fra fredag 7. november kan du se Kaspar Colling Nielsens første stykke »Umælende Kræ«. En sort, groteks komedie om skæbne, økologi, dyr og mennesker. Stykket handler om John, der mod sin vilje arver slægtsgården, da hans far dør, og det viser sig, at naturen ikke er sådan at danse med. Stykket vises fra fredag 7. november til lørdag 29. november tirsdag til fredag kl. 19.30 samt lørdage kl. 16.

11. november: Bliv klar til jobsøgning Klokken 19.00 kan du på Studenterhus Aarhus opleve et spænende foredrag om, hvordan du bedst promoverer dig selv igennem dit CV og på LinkedIn. Det kan vi vel alle bruge til et eller andet. Kom og bliv klar til jobsøgningen.

Nyheder

15. november: International spildag Er du i al hemmelighed (eller helt åbent) fuldstændig vild med spil? Fra klokken 10 kan du møde op på Hovedbiblioteket og være en del af den internationale spildag. Her vil du kunne opleve: brætspilsudviklingsworkshop, demo af figurspillet MaliFaux, spiludvikler-konkurrence, rolle- og brætspilsforeningen Grotten, showcase i landskabsdesign, mulighed for at prøve/lære brætspil og meget mere!

21.-24. november: Litterære Dage på Løves Bogcafé Disse dage kan du opleve en helt masse spændende på Løves Bogcafé. Programmet indeholder bl.a. oplæsning ved Godsbanens skrivegrupper, Bjørn Rasmussen, Anna Dorthea Friis, Quiz, Hans Otto Jørgensen om forlaget Gladiator og skrive-workshop! Tag ned forbi og nyd en kop kaffe til litterære toner.

Klumme

es d n e r e d u sst g n i l s k e v d u En observationer Tekst: Franziska Carolina Freytag Foto: Helle Østergaard

De er særlige, de er søde og synes måske Danmark er et skørt land. Vi taler selvfølgelig om vores udvekslingsstuderende! her er nogle af de særlige ting Franziska fra Berlin har lagt mærke til hos danskerne. For selvom vi ikke lægger mærke til det, er vi indimellem også selv nogle særlige mennesker.

Kage? YES please!! Cykel? Nooo thanks!! Kage and Cykel - those are the first Danish words I’ve learned after coming to Aarhus. So here I am. An exchange student from Berlin trying to explain, how life in Aarhus reaches from being very hygge - to times when I think to myself ”hmm, det er mærkeligt”. Shocked faces and the permanent question of ”What, you don’t like biking!?!?” Probably one of the most asked questions I came across when I first arrived here. No, I don’t like biking, and nej therefore I don’t want to get a bike! Before I came to this city, I didn’t even know that there is such a possibility of lining up 20 bikes at one traffic light waiting for it to turn green. Coming from a city like Berlin, I just thought only cars could do so, but I got proven wrong. In Aarhus, bikes are the cars! Actually bikes here are the MUST-have and that’s why you have to get one. Okay, obviously I did not, but am I sad about this? Mmh let’s put it this way - not after experiencing Aarhus’ windy ocean weather at its finest! It is windy here sometimes, especially the closer you get to the harbour, but nonetheless, having a harbor right in the city is just such a great thing. Have you ever just sat at the harbour looking at the ocean as far as possible doing nothing else? If yes, then good ... if not, then do it!! Feeling the freedom by doing so is one of my favourite things here - except drinking coffee of course! Which leads me to my next point: Danish food culture!

Klumme The Danish bake-craze People definitely know how to bake here! That’s what I’ve noticed. No matter if boys or girls, the kitchen is never empty. And I’m not only talking about cake and sweets. Baking bread is a huge thing here. Even for birthdays Danes bake buns. Oh, and talking about birthdays, cutting off a person’s head on a birthday cake while everyone else around is screaming ... that’s a Danish birthday tradition. Please keep in mind that we are still talking about cake! Baked goodies, fresh coffee and great talks with some of my favourite people here - life in Aarhus can be so hygge sometimes! Yes, I love the word hygge and not only because I enjoy cozy times, but also because it sounds so freaking cute. The Danish language let me tell you, I love it! Drinking in Aarhus Well, I just mentioned that Danes know how to bake, right? But they also know how to drink and that’s for sure! Drinking in University?!?! Never thought this actually is possible, but once again I’ve gotten proven wrong ... Welcome to Friday Bars!! You want to have a drink with intellectuals and future historians? Welcome to History Bar! You rather feel like being surrounded by future life-saviors? Welcome to Medicine Bar! Or maybe you just want to talk about your feelings while being analyzed for that? Welcome to Psychology Bar! And for everyone who still is uncertain of what to study - here is some advice; try to go with the bar you like the most, since I’ve been told that’s apparently what happens sometimes. I’m sure that’s just a myth though or someone just trying to trick me. Another question I had after spending some time in Aarhus was, ”You really go out partying so early in the day and you love playing drinking games? something I am not quite used to!” But by now I ’ve noticed it’s definitely not a joke, neither the part of enjoying playing drinking games nor the part of going out so early in the day. I mean going out at 4 pm or even earlier on a Friday? That’s very Danish and my German brain is still trying to get used to it. So speaking of Aarhus - Aarhus has it all ... (a lot!) of bikes, an ocean close by, Danish tradition, Friday Bars and the most important thing ... super sweet and nice people living here!! After living here a few weeks, I can already say: Jeg vil savne det!

Psyklen Undersøger

UBRUGELIG VIDEN Tekst: L aura Vagn Jakobsen

Med temaet ”Særlige mennesker”, hvad er så mere oplagt end at læse om nogle af de mest specielle afkroge af den menneskelige krop, og de mærkelige ting, der omgiver os? Vidste du at, hvis samtlige bakterier i en ost besluttede sig for at gå i samme retning, så ville osten kunne bevæge sig ca. 8 cm om dagen?

Vidste du, at en mand ved navn Charles Osborne havde hikke i mere end 69 år?

Vidste du, at det længste engelske ord, man kan skrive ved kun at bruge en række af taster på et computertastatur er ordet “typewriter”?

Vidste du, at Walt Disney var bange for mus?

Vidste du, at verdens længste målte ørehår måler hele 13,2 cm?

LÆS MED I NÆSTE NUMMER! Vi interviewer Danmarks pt. måske populæreste mand:

Tobias Hamann fra Den Store Bagedyst Vi taler om udfordringer, at leve i nuet og så skal han skal give kritik på vores skribenters kage

Awesome Man

e d e l m De sa

m o s e Aw

! r e b i r t s n a M e

Awesome Man

Siden 2012 har en ganske særlig mand sporadisk huseret i Psyklen. En ret awesome man. Da temaet for dette blad er særlige og store mennesker, findes der nærmest ingen bedre anledning for at udgive de samlede striber i

Psyklen.

Denne udgivelse leder op til Awesome-Man - the Origins, der Så læn dig tilbage, og lad dig henrives af denne måneds tegneserie-særsektion! netop nu er under udvikling.

Awesome Man

FĂ¸lg med i Awesome-Man - the Origins ...

10 ting der altid går galt Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Vi kender det alle sammen – vi starter med gode intentioner, men der er altid noget der går galt – her er listen over hvad jeg har erfaret, altid går galt. Fortsæt selv listen, der er garanteret mere! 1. Den person, der sætter sig over for dig på læsesalen, ender altid med at være verdens mest larmende person. Vedkommende kan ikke sætte sig normalt ved et bord, men ender altid med at ryste med hele rækken af borde, gnasker gulerødder, tygger bolcher, slubrer kaffen, etc. 2. Den fine læseplan du havde lagt i starten af semestret, ender altid med at ryge ud af vinduet, når din kat dør, venindens kæreste skrider eller du bare finder ud af, at den 7 siders tekst der stod på skemaet tirsdag morgen var så besværlig at læse, at den tog hele tirsdag … 3. Den kage, du skulle have med til instruktorundervisning, endte med at blive en lettere brændt mursten efter dit æggeur svigtede – igen … 4. Du kommer konsekvent et kvarter for sent til dine aftaler, fordi akademisk kvarter bliver en inkorporeret del af din tidsregning. 5. Netop som du har gjort din cykel vinterklar, sker der noget nyt med den, så den må ind omkring Dr. Cykel igen. 6. Din mor ringer altid for at snakke liiige i det øjeblik, du er ved at tage jakke på for at skulle ud ad døren. 7. Det fine budget, du havde lagt for semestret ryger en tur fordi du får tandpine/bøgerne til semestret var meget dyrere end beregnet/din kaffe væltede ned i din computer/fortsæt selv – vi kender det alle sammen! 8. Den ene øl ender altid med at få selskab … 9. De bukser, du havde lagt i kælderen med vintertøjet, er på forunderlig vis krøbet over sommeren … 10. Madplanen, som du havde lagt og købt ind efter, for at kunne overholde budgettet, skrider lige så stille i takt med venindebesøg, lange dage på uni og uplanlagte caféture, med dertilhørende slatne grøntsager i køleskabet.

sssssssssssssssss

Interview med Dion Sommer & Esben Hougaard, Riddere af Dannebrog Tekst: Glenn Møldrup

Tirsdag d. 28. oktober 2014 var en spøjs dag. Aarhus Universitet simrede af studieliv, mere eller mindre friskbrygget kaffe og madpakker, som var det en hvilken som helst hverdag. Udenfor spillede efterårsblæsten på det rødglødende efeu, som ét efter ét indordnede sig den bladregn, der i sidste ende udåndede på fortov og parkeringspladser, som et årstidens maleri. Klokken et om eftermiddagen sad jeg i et ventelokale mellem de gule mure. Ved min side sad en fotografveninde af Psyklen. Klokken blev halv to, og det gik op for mig, at ”boblen på tredje” i virkeligheden betød ”bowlen på anden”. Det var derfor en meget ydmyg og lettere svedig studerende og skribent, der pænt tog imod de to herrer, jeg nu havde æren af at interviewe.

Ordenen - hvad og hvorfor?

Dion Sommer og Esben Hougaard, begge tro læsere af bladet i øvrigt, blev i selvsamme år benådet æren, som ”Ridder af Dannebrog” for deres imponerende karriere og tjeneste på Aarhus Universitet. Af faglig relevans har Dion Sommer gennem sit langvarige virke på instituttet særligt beskæftiget sig med udviklingen af udviklingspsykologien som særegnet psykologisk felt med fokus på kontekstuelle faktorer. I denne forbindelse nævnte omtalte et nuværende projekt, hvor man ønsker at undersøge børns rettigheder på tværs af verdens grænser. Esben Hougaard blev indstillet til Ordenen qua sin mangeårige indsats inden for psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og dennes udbredelse, angst og depression. Ordenen er en udmærkelse til dem, ”som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have gjort sig frem for andre berømmelig”. For at komme i betragtning til Ordenen, indstilles man – i dette tilfælde af sine kolleger på Aarhus Universitet. Netop denne ”bottom-up” tilgang omtaler Dion, som et klap på skulderen. Et klap, der kan mærkes. Udover æren, begge havde følt ved indstillingen, er det kutyme efterfølgende at møde op til audiens hos dronningen. Ved den lejlighed, som efter sigende skulle være en lettere afslappet fornøjelse, drøfter man gerne på tomandshold indholdets sag og natur. Dion fortæller, hvordan Kongefamilien stadig oplever en tilknytning til Aarhus Universitet, og gerne benytter sig af sådanne muligheder for at holde interessen ved lige. Derudover vil Hendes Majestæt, såfremt indholdet vækker en særlig nysgerrighed, lade audiensen agere ramme for faglige såvel som anekdotiske udvekslinger. Jeg ville gerne have set Ordenens symbolske smykke beklæde herrerne på fotografiet, men kun Esben Hougaard havde medbragt denne fine sag, for det er jo kun ved særlige anlednin-

ger, som Majestætens fødselsdag, man bør bære denne, indskød Dion Sommer. Da jeg spurgte professorerne til Ordenens faglige relevans, blev der trukket lettere på smilebåndene. Selvfølgelig er det en stor ære og anerkendelse, men betydning for det faglige virke, har den ikke som sådan, tilføjer Esben Hougaard. Han har og vil forsat have fingrene dybt stukket i psykologiens kliniske fundering. Dion Sommer tilslutter sig opfattelsen, og tilføjer i øvrigt til et spørgsmål om Ordenens præmisser, hvorledes han ved indstillingen gjorde sig personlige tanker vedrørende muligheden for at have takket nej. Stod det til hans kone, måtte Orden og ridderlighed gerne have forblevet et royalt foretagende, hvis overhovedet et foretagende. Men selvom konen har sat sig på mange områder af livets arenaer, måtte dette, måske sidste, spørgsmål forblive hans eget, satte Dion Sommer insisterende foden i gulvet. Esben kunne genkende problematikkerne vedrørende Ordenen, men var ikke selv i tvivl. Selvom udmærkelsen ikke formuleres af kyndige eksperter inden for deres respektive områder, betragtes denne alligevel for en stor ære. Det er i øvrigt cirka hver anden, der rent faktisk takker nej til hæderen, tilføjer herrerne og morer sig over, hvorledes anerkendelsen synes at beundre særligt de yngre kolleger på instituttet.

Stimuli-responsdragen Efter en fri snak om Ordener, gamle dage med marxismen limet til væggene, og hvor Esben Hougaard underviste Henrik Høgh Olesen, nærmede interviewet sin afslutning. Og dog; jeg havde trods alt lovet en kæk medpsyklist at stille de nyslåede riddere ét meget vigtigt spørgs-

mål, nemlig: Hvis I nu, riddere som I er, skulle bekæmpe en voldsom amerikansk stimuli-respons drage, som spød ild og ødelæggelse ud over Aarhus Universitet, og I forinden var blevet pålagt af besparelsesledelsen kun at råde over tre våben – hvad ville I så stille op? ”Vi bekæmper vores fjender med gode argumenter”, svarer Dion prompte med henvisning til tidligere mellemkollegiale, verbale dueller, og jeg hører Esben klukke … ”dengang der herskede diskussioner”. I øvrigt kunne både Esben og Dion glæde sig over den udvikling, Psykologisk Institut har gennemgået siden de i sin tid blev en af ’de dersens’ akademikere. En udvikling af det faglige niveau, der ser ud til at fortsætte! Herrerne i Bowlen på anden sal kunne begge have fortsat længe om fordums tid, hvor de selv stod ved uddannelsens skillevej, og hvor en forsker kunne sige, hvad han ville, uden så mange bekymringer for de metodiske detaljer. Dion indskyder, hvordan han i sin tid stiftede en studiegruppe mod denne konsensus, hvor han sammen med sine medstuderende kunne beskæftige sig med det, de mente var psykologiens reelle indhold. ”Borgerlige” blev de kaldt, men Dion var ligeglad så længe, de bare fik lov til at passe sig selv og deres interesser for psykologiens empiriske fundering.

En spøjs tirsdag

Jeg startede artiklen med at omtale dagen, som en spøjs dag. Spøjs forstået som pendulsvingende mellem ekstreme følelser; det skulle vise sig, at forvekslingen mellem ”boble” og ”bowle” ligeledes gjaldt ”arkiver” og ”annuller”, hvorfor jeg sekundet efter dette fine selskab, slettede hele interviewet fra min mobil. I sådan et øjeblik er UPS/####?! ikke dækkende, så jeg fatter jernhesten, tordner hjem på min pind og nedfælder alt, hvad min overbelastede arbejdshukommelse kan rumme. Derefter googler jeg mig frem til diverse gendannelsesprogrammer, og lærer, at hjælpen findes, men at hjælpen koster to ugers madbudget. Jeg sukker, drager lettere forvirret på arbejde, hjem igen om aftenen og sidder nu i skrivende stund under skæret fra skrivebordslampen med et lettet sind og en god kop kaffe. Det gik jo alt sammen; interviewet var en fantastisk og indsigtsrig oplevelse, og jeg undgik ulykker resten af dagen. Eller hvem ved, jeg mangler stadig at hente mit vasketøj klokken 23. - tilbage er kun et ønske om at du, psyklenlæser, fik stimuleret øjenmuskulaturen, tankevirksomheden omringende disse herrer og måske endda lattermusklen.

Af: Josephine Olivia Gammelgaard

Psyklen har fået en rebus!

K an du mon gætte hvad svaret denne måned er? Svaret findes også på side 33.

÷ om ÷

÷ ÷guevara

In english

+ 25

Anmeldelse

– r e n tio nel a else: l d l e r e gs raditio Anm n i n t ny med t k l i t i r g e n i r m e u s ali g af tra rapi t n e M lin te Allen d n a n G. beh o J f A Tekst:

Lyng Gitte

a ard

Hovg

Overskriften mentalisering i tilknytningsrelationer fangede mig af to grunde. Mentalisering er for mig stadig et begreb indhyllet i en vis mystik. Tilknytning er derimod et begreb som jeg i udviklingspsykologien har stiftet et vist bekendtskab med, og egentlig synes rummer rigtig mange aspekter. Kombinationen af de to = spændende. Derudover blev min opmærksomhed også fanget af underoverskriften ”Behandling af traumer med traditionel terapi” for hvad søren er traditionel terapi?

igennem bogen som værende almen gyldigt i behandling af diverse lidelser og traumer. Bogen giver først en grundig indførsel af begreberne tilknytning, mentalisering, mindfulness og traumer. Overordnet set gives hans bud på, hvad der gør traditionel terapi aktuelt og virksomt. Fokus er specifikt tilknytningsrelationer, og dette danner ligeledes den røde tråd i bogen. Således vises det gennem case eksempler og teser, hvordan tilknytningsteorien kan relateres til stort set alle psykiske lidelser. Derudover kobler han mentalisering som grundelement i tryg tilknytning, og dette leder til argumentationen for vigtigheden af terapeutens mentaliseringsevne i skabelsen af en tryg tilknytning, der forstås som grundlaget for patienters heling.

Jon G. Allen er ledende psykolog ved Menninger-klinikken, og har i sit arbejde specialiseret sig i behandling af traumerelateret lidelser og depression. Disse emner har også fokus i nærværende bog. Derudover Jon G. Allen er han fortaler for mentalisering som et Mentalisering i tilknytningsrelationer redskab, der specifikt – behandling af traumer med kan opkobles på hans traditionel terapi forståelse af begrebet traditionel terapi. København, Hans Reitzels forlag, 2014 Dette begreb forslås 399 sider 400 kr.

Centralt er bogens fokus på specifikt, traume, PTSD og borderline personligheds forstyrrelse. Jon G. Allen argumenterer for, at disse tre lidelser specifikt kan kobles til en desorganiseret

Anmeldelse

tilknytningsstil. Endvidere påpeges i tråd med ovenstående at netop derfor, at terapeut – klient relationen ekstremt vigtig. Dette skyldes tesen om, at gennem skabelsen af tryg tilknytning til et andet menneske kan individer opnå en accepterende/mentaliserende holdning egne oplevelser, altså en slags analog forståelse med barnets emotionelle udvikling gennem spejling af mor i terapeut – klient forholdet. Sproget er hele vejen igennem letforståeligt og begreber uddybes på en fyldestgørende måde. Dette bevirker at læseoplevelsen bliver flydende. Derudover er case eksempler med til at lette læsningen væsentlig, samt give et praktisk indspark til den teoretiske læsning. Endvidere afsluttes hvert kapitel med en opsummering af hovedpunkterne, hvilket også virker godt. Den sidste del af bogen omhandler terapeuters rolle i forhold til klienters spirituelle perspektiver. Denne del af bogen var ikke den jeg satte størst pris på, men den giver et fint bud på hvordan terapeuter bør forholde sig til sådanne aspekter af andre menneskers liv, nemlig mentaliserende og nysgerrige.

Vil du også anmelde en GRATIS og HELT NY bog? Kig forbi FAPIA-kontoret eller på fapia.dk -> Psyklen -> Bøger, og se udvalget af helt nye psykologifaglige bøger. Som en lille hjælp finder du en anmeldelsesguide indeni bogen, som du selvfølgelig får lov at beholde!

Tema

Psykologiens

store dueller Tekst: Louise Randers

Som studerende er du sikkert blevet præsenteret for et par artikler med nogle snappy overskrifter. Disse former for dueller er dog på ingen måde et nyt påfund, men har præget faget lige siden dets tilbliven. Psykologis galionsfigur, Freud, røg f.eks. i karambolage med eleven Jung, fordi Jung mente, at Freud lagde alt for meget vægt på de seksuelle drifter og anså bl.a. det ubevidste som værende den mentale skraldespand for alle menneskets forbudte lyster, hvorimod Jung mente, at underbevidstheden også var et positivt sted, idet den kunne fungere som en kreativ kilde. Uvenskabet mellem de forskere bliver skåret ud i pap i dette brev fra Jung til den tidligere læremester, Freud:

”...your technique of treating your pupils like patients is a blunder. In that way you produce either slavish sons or impudent puppies... I am objective enough to see through your little trick”

Intelligensforskning – en slagmark Hubert Dreyfus har været en af de helt store kritikere af tidligere tiders meget store løfter inden for kunstig intelligens forskning. Han udgav i 1972 bogen ”What computers can’t do”, som på dette tidspunkt mødte stor kritik. Dette førte bl.a. til at kollegaer, der studerede kunstig intelligens på samme universitet som Dreyfus, undgik ham til frokost! Computerindustrien tog ikke seriøst til genmæle, men reagerede derimod med passiv fornærmelse. Der blev dog skrevet en lettere ubetydelig artikel med den vrængende (men her nævneværdige) overskrift ”What Dreyfus can’t do”. Dreyfus fik sidste ord i dén debat med endnu en bog i år 1992, som havde den passende titel ”What computers still can’t do”. Heller ikke AI-kritik udløste svar fra den demonstrativt tavse computerindustri, hvorfor pessimisten Dreyfus erklærede sig selv som den vindende part:

”I figure I won and it’s over—they’ve given up.” Det er dog ikke kun Dreyfus, der har krydset klinger i krigen om den menneskelige intelligens. I 1994 udgav Herrnstein og Murray bogen “The Bell Curve”, som satte gang i en betændt debat om racemæssige intelligensforskelle. Bogen hævder, at forskelle i intelligens er både miljømæssigt og ikke mindst genetisk betinget. De argumenterer i denne sammenhæng for, at den såkaldte g-faktor fordeler sig forskelligt racemæssigt:

”Det virker meget sandsynligt for os, at både gener og miljø har noget at gøre med raceforskelle.” (kapitel 13, The Bell Curve, oversat) Bogen blev startskuddet til en heftig debat af området. Psykologiens ”Big Brother” APA (American Psychology Association) handlede hurtigt og nedsatte (som amerikanere jo gør) en task

Tema

Freud og Jung i åben kamp force med selveste Ulric Neisser i spidsen. Han skulle agere brandmand i det glødende morads af en skude, som Herrnstein og Murray havde sat i sø. I 1996 udgiver Neisser et al. artiklen ”Intelligence: Known and Unknows” som en direkte kommentar til den afsporede diskussion. Sidst i artiklen slår de fast, hvad man helt præcist ved om den intelligensforskel, man finder i tests, mellem kaukasiske og afroamerikanske mennesker:

”Explanations based on caste and culture may be appropriate but so far have little direct empirical support. There is certainly no such support for a genetic interpretation.”

Elizabeth Spelke – Psykologiens Jeanne D’arc Elizabeth Spelke er en ren retfærdighedens heltinde i en forskerverden domineret af mænd. Denne seje tøs har turdet blande sig i debatten, når hun var uenig og mente, at hun måtte slå et slag for sandheden. Hun har bl.a. været fremtrædende i den til tider stormomsuste debat om spædbørn og graden af kognitive evner. Marshall Haith provokerede Spelke med sin artikel, der havde en herligt snappy overskrift ”Who put the cog in infant cognition – Is rich interpretation too costly?”, hvori forskere inden for spædbørnskognition (herunder Spelke) anklages for ”voksencentrisme” hos spædbørn. Haith havde dermed hældt brænde på bålet, hvilket Spelke da heller ikke lod gå ubemærket hen. Med sin artikel ”Nativism, empiricism and the origins of knowledge” gav hun Haith svar igen. Hun argumenterer stærkt for, at man ikke resolut bør affeje de resultater, som forskere inden for spædbørnskognition præsenterer, blot fordi ”nogle” finder metoderne utilstrækkelige og fortolkningerne idiosynkratiske. Da der havde været ro på i nogle år, kommer Lawrence Summers, rektoren for Harvard University, til at fremsætte en tese, der endnu engang påkalder sig Spelkes opmærksomhed. Summers påstår, at en statistisk varians i medfødte evner hos mænd og kvinder resulterer i flere

Tema intelligensekstremer hos mænd. Dette får udover Spelke også en masse feminister på banen, der raser mod denne påstand (feministerne har bl.a. lavet den vedlagte ret morsomme bingoplade, som de bruger, når de læser typiske evolutionspsykologiske kommentarer fra antifeminister i relevante debatter). I en åben debat i 2005, der bl.a. kan findes på youtube, inviteres Spelke til at debattere kontroversen med Steven Pinker, som argumenterer Summers sag, dvs. at genetiske forskelle hos køn influerer evner og adfærd, hvorfor mænd af naturlige årsager får mere succes indenfor naturvidenskab end kvinder. Spelke argumenterer for, at der bestemt ikke er kønsforskelle i mentale kapaciteter i de eksperimenter, hun selv har foretaget, men at årsagen til statusforskelle har helt andre årsager:

“Notice that I am not saying the genders are indistinguishable, that men and women are alike in every way, or even that men and women have identical cognitive profiles. I’m saying that when you add up all the things that men are good at, and all the things that women are good at, there is no overall advantage for men that would put them at the top of the fields of math and science.”

Minefeltet ”udviklingspsykologi” Der har allerede været et udviklingspsykologisk emme oppe at vende tidligere – og vi er slet ikke færdige med børn og deres udvikling! Er der noget, som kan få forskere op af stolen, er det nemlig lige præcis dette emne. Et hot topic har været theory of mind (ToM), som alle tilsyneladende har en mening om, herunder Onishi og Baillargeon, som nogle af jer formentlig har stiftet bekendtskab med. I deres artikel fra 2005 gør de rede for deres eksperiment, hvor de opdagede, at 15 måneder gamle spædbørn kan sætte sig i andre sted (hmm..). Dette reagerede Perner og Rufmann straks på med artiklen ”Infants Insight into the Mind: How Deep?”, hvor de meget retorisk spørger ind til, hvordan det så kan være, at børn på tre år har mistet de evner, som de udviste som spæde. Snap! Et andet eksempel, som mange af jer sikkert også er bekendte med, er striden om den famøse skrumpemaskine, som børn bliver bedt om at huske med henblik på at teste børnenes hukommelse om skrumpemaskinen før og efter, at de har erhvervet sig et sprog. Simcock & Hayne (2002) kunne ikke få børnene til at sige et kvæk om maskinen (heller ikke ved at vise billeder af den), da de vendte tilbage for at spørge ind til den fortryllende begivenhed. Det kunne Bauer et al. (2004) til gengæld. I artiklen med den kække overskrift “Props, not pictures, are worth a thousand words: verbal accessibility of early memories under different conditions of contextual support” argumenteres der overlegent for, at billeder er for tamt, men at rekvistter derimod kan få børnenes mund på gled. 1-0 til Bauer og co!

Slagmarker inden for Psykologi er der altså nok af. Har du lyst til at blive forsker og udgive artikler, bør du altså tænke dig grundigt om inden – især hvis du vil forske inden for intelligens eller spædbørn!

Anmeldelse

Sjov for hele lĂŚsegruppen! Spil Evolutionary Psychology-Bingo!

Politik

Fremdriftsreformen - værd at vide

Tekst: Studievejledningen & Pernille Melander Thorsen

Baggrund I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel. Aftalen fastsætter krav til de studerende og universiteterne om at nedbringe studietiderne. Lykkes det ikke for universiteterne at nedbringe studietiderne, skæres der i uddannelsesbevillingerne.

Fremdriftsreformens aktivitetskrav Fremdriftsreformens aktivitetskrav er på nuværende tidspunkt allerede trådt i kraft for bachelorstuderende, som startede deres uddannelse i september 2014. For alle andre studerende træder aktivitetskravet først i kraft fra september 2015. Fremdriftsreformen består af flere initiativer, men den mest relevante for psykologstuderende er aktivitetskravet. Aktivitetskravet indebærer, at studerende skal tilmeldes 30 ECTS point pr. semester og automatisk bliver tilmeldt ordinær eksamen. Hvis denne ikke bestås, bliver man automatisk tilmeldt reeksamen. Det vil sige, at studerende ikke længere har mulighed for at framelde sig hverken ordinær – eller reeksamen. Et eventuelt tredje eksamensforsøg, som alle studerende fortsat har ret til, bestemmer man selv, hvornår skal tages. Der kan dog være omstændigheder, der gør, at det tredje eksamensforsøg må placeres på et bestemt tidspunkt i studieplanen, eksempelvis på grund af førsteårsprøven eller hvis et fag forudsætter, at et andet fag er bestået.

”Gamle” og ”nye” ECTS point: Aktivitetskravet indebærer, at der skelnes imellem ”nye” og ”gamle” ECTS point og, at studerende skal tilmeldes 30 ”nye” ECTS point hvert semester. Der er endnu ikke taget stilling til, hvornår ECTS point bliver ”gamle” – om det er, når man har været undervisningstilmeldt eller når man har brugt et eksamensforsøg.

Dispensationer I udgangspunktet skal alle studerende, der er underlagt aktivitetskravet, tilmeldes 30 ECTS point per semester. Under særlige omstændigheder kan der dog dispenseres for denne regel.

Studienævnet arbejder i øjeblikket på at tage stilling til, hvad der præcist betegnes som ”særlige omstændigheder”, men der er lagt op til, at barsel, sygdom, dødsfald i nærmeste familie,

Politik elitesport mm. kan betragtes som en særlig omstændighed, der berettiger, at den studerende tager færre ECTS point. Når der er kommet mere information på området vil dette blive meldt ud til de studerende. Dispensationer søges fortsat via selvbetjeningen (mit.au). Merit Fra og med september 2014 skal alle studerende, der søger ind på en ny uddannelse oplyse tidligere beståede uafsluttede uddannelseselementer. Hvis man får merit på grund af tidligere beståede uafsluttede uddannelseselementer fx fra andre uddannelser, udveksling, summer university, kan disse tælle med i aktivitetskravet. Det vil sige, at på semestre med merit, kan den studerende enten slappe lidt af, eller tage andre fag for dermed at komme foran.

SU versus fremdriftsreformen SU og fremdriftsreformen er to forskellige/uafhængige systemer. Det vil sige, at man ikke kan omgå aktivitetskravet ved at framelde SU. På samme måde vil en studerende, der har fået dispensation til at tage færre ECTS point, fortsat modtage SU, såfremt han/hun opfylder de generelle SU-krav. På nuværende tidspunkt må man maksimalt være 60 ECTS point bagud, hvis man skal være berettiget til SU. Med SU-reformen ændres dette til, at studerende, der starter på en ny uddannelse (gælder også kandidatuddannelser) fra september 2016 maksimalt må være 30 ECTS point bagud for at være SU berettiget. Ved specifikke spørgsmål om SU henvises til SU-kontoret på Aarhus Universitet (au.dk/su).

Hvis du er i tvivl om, hvordan fremdriftsreformen kommer til at påvirke dig og din studieplan, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen på Psykologi: Studvej@psy.au.dk Der er endnu flere uafklarede sager i forhold til, hvordan fremdriftsreformen skal implementeres. Studienævnet på Psykologi tager løbende stilling til implementeringen af fremdriftsreformen, og Studievejledningen holder sig opdateret på området. Der afholdes desuden informationsmøder om fremdriftsreformen:

Uniparken, mandag d. 3. November, kl. 14-16, lokale 1412-129B (AULA) Nobelparken, onsdag d. 5. November, kl. 14-16, lokale 1482-105 (Auditoriet)

Tilmelding er nødvendigt: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/nyhed/artikel/informationsmoeder-omfremdriftsreformen/

Svaret på månedens rebus er: Husk at gro moustache Gæt med i næste måned!

Udvalg

alle r o f e c n a g a v a Smør-ekstr gstavligt talt) pengene.. (bo Tekst og foto: Smøringsu

dvalget

Lørdag d. 25. oktober 2014 gik det ned! Smøringsudvalget tog efter en udsøgt tre-retters middag til ære for de nye medlemmer, ned på det eksklusive Royal Casino og satsede ALT! I det fineste skrud flød vi opsigtsvækkende gennem de prangende lokaler, som en klat Lurpak på en varm pande. ”DAMN!”, tænkte folk (fordi vi var flotte). ”De ved sikkert nok hvordan den Martini den skal shakes” (og det vidste vi). Omsider fandt vi det bord, vi følte var det rette. Fire gange i træk havde den lille kugle ramt et sort felt. Vi tænkte ved os selv: ”Det gør den ikke igen!” og smed alle jetonerne på rød. Det gjorde den igen… På et lille øjeblik havde vi mistet alt*. Og skæbnens ironi ville selvfølgelig, at den lille kugle efterfølgende ramte rød fem gange i træk (bitch). Men vi var ikke sure. Vi smilede faktisk hele vejen ud af kasinoet og resten af aftenen, mens vi drak os fra sans og samling. Hvorfor?! Fordi vi mindede os selv om det fantastiske, finkulturelle smør-arrangement, vi går i møde d.

Udvalg

Kom til Croquisaften den 6. november! 6. november kl. 19 (i 1325, 320): Croquis-aften! Det bliver nøgent og det bliver lækkert og vi håber på at se så mange som muligt. Der vil både være en mandlig og kvindelig model, masser af vin og snacks, kul og papir samt én, der kan lære os at tegne – alt sammen for en 10’er pr. person. Vi ville gerne have betalt det hele, men vi har lige spillet alle vores penge op på kasino… Ses vi? Det tror vi nok vi smør!! - Smøringsudvalget

Udvalg

Center for Undervisning og Læring fortæller ... Om aktiverende undervisning

Center for Undervisning og Læring har lanceret bladet CULtivate, hvor undervisning bliver undersøgt og belyst fra flere perspektiver. De har i deres redaktion lagt op til, at vi kan dele noget af deres viden. Det synes vi er en rigtig god idé, for de skriver om meget, der interesserer og vedrørerer os psykologer in spe. L æs og lær!

Udvalg

Psykologisk Revy 2014 –”Fra Ende til Anden”

Psykologisk Revy 2014 er i fuld gang! Omkring 60 psykologistuderende arbejder på liv og løs i forberedelserne til dette års revy, som i år hedder ”Fra Ende til Anden”. Vi glæder os ubeskriveligt meget til at fyre op under Storcenter Nords konferencesal til et brag af et show.

Årets forestillinger: • Torsdag d. 20/11 (Premiere) kl. 20:00 • Fredag d. 21/11 kl. 16:00 & 20:00 • Lørdag d. 22/11 (Gallaforestilling) kl. 15:00 Som en ny ting i år har vi lagt den sidste forestilling lørdag, da den skal fungerer som optakt til den årlige Fuld Fontex gallafest, som afholdes senere samme aften. Derfor opfordrer vi folk til at komme i deres fine gallatøj lørdag, hvor forestilling vil være slut omkring kl. 17 og så kan man fortsætte ned til gallafesten som åbner dørene op kl. 18. Vi vil også gøre vores til at der bliver en gallastemning under lørdagens forestilling.

Udvalg Revybamsen Psykologisk Revy har i år fået sin helt egen maskot, som hedder Revybamsen. Denne figur elsker revyen og følger med i alt hvad der sker i arbejdsprocessen og du kan også følge med i den bløde bamses fantastiske revyrejse. Revybamsen poster billeder på Instagram, lægger videodagbøger ud på vores Facebook-side og har sin egen fane på vores hjemmeside, som også opdateres med billeder, stemningsmomenter og videodagbøger. Så derfor skal I følge os på vores hjemmeside, Facebook og på Instagram under navnet ”Revybamsen”. Her kan I også tagge jer ind på de hashtags, som kom-mer i løbet af revyprocessen. Vi glæder os til at drage jer ind i revyens fantastiske univers og vise jer hvad vi går rundt og laver før vi slår dørene op i Storcenter Nord om små fire uger! GLÆDER I JER!?!?! REVYKÆRLIGHED <3