Psyklen Marts 2013 by Psykologi Psyklen

STU DE PSY NTER T K A A OLO IDSSK RH G US ISK I R IFTE UN NST T IV E ITU VED R SI TET T

2’13

Forord

Billede på forside: af Fuld Fontex Bagside: ”Freud” fra www.joyreactor.com

Forord

Redaktionen Karen M.S Kirketerp (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Pernille Melander Thorsen (feedbackredaktør, FAPIA-repræsentant, skribent), Nina Falco (skribent), Kasper Hjortsballe (tegneserie), Louise Randers (skribent), Cecilie Rask (skribent), Katrine Jørgensen (skribent), Christiane Jensen (skribent), Saman Motlagh (skribent), Sofie Jensen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Anne Mette Juul (kreative muse), Glenn Møldrup (Skribent) og Anne-Sofie Schneider (skribent) Eksterne bidrag og annoncer: FAPIA, Hyggocampus, Psykologisk Forlag, Kein Cortex, kursusudvalget, psykrådssekretæren Meimei Claudi og DPS. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com

Næste deadline: 1. April 2013

... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // Marts 2013 Ansvarshavende Redaktør: Karen Margrethe S. Kirketerp

Tryk: Nord-Grafisk, Aarhus 2013 Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

55 Forskningsnyt Tekst: Karen Margrethe Schifter

10 tegn på du er psykologistuderende Tekst: Sofie Jensen

Tæt på de ansatte: Sune Liisberg Tekst: Cecilie Rask Clausen

Marts eventplan for Århus Tekst: Laura Jakobsen

Sci-fi psykologi Tekst: Anne-Sofie Schneider

Barnestjerner Tekst: Pernille Melander

”What the F**K happened??” Vol. 2 Tekst: Katrine Jørgensen

Festanmeldelse: (Fir)kant på scenen Tekst: Louise Randers

Psyklen filmanbefaler Tekst: Karen & Pernille

Overspringshandlinger 52 Tekst: Christiane Jensen Psykologiske profiler: William Wundt Tekst: Glenn Møldrup

42 34

Indhold

ssI N D H O L D ss

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

s LEder s

Af Ansvarshavende redaktør, Karen Margrethe S. Kirketerp

det gode studieliv

om studerende i det danske uddanSenelsessystem har vi så meget at være

taknemmelige for. Vores gode gamle velfærdssamfundssystem betoner tanken om, at vi skal have det godt, og giver os mulighed for gratis (fællesbetalt) uddannelse og støtte til at udvide vores faglige og akademiske horisont - hvilket jeg stolt fortæller om, når jeg er udenlands. Men en diskussion skærer i hjertet - som også fylder meget både i medierne og i studerendes hoveder. Hvad forventes af os nu med den nye SU-reform? Det er klart at besparelser er nødvendige i krisetider (og de fleste nye krav er ganske acceptable) - men tanken om at presse folk igennem provokerer mig. Det er som Churchill sagde til sine økonomiske rådgivere, da de foreslog at skære helt ned på kultur, kunst og uddannelse under 2. verdenskrig: ”Er det ikke det, vi kæmper for?”. Lader vi modgangen og de nemme løsninger lokke os væk fra det reelle, som driver landet frem mod det vigtigste på længere sigt?

Politiske diskussioner føder tanker i mit hoved om, hvorvidt vi blot er et tal i en folkestatistik, som skal hurtigt igennem uddanelsesmaskinen og bringe skat på bordet. Hvad blev der af det at være en borger i et velfærdsamfundet eller et individ, som fortjener at få en uddannelse, hvor man lærer noget - både til gavn for sig selv og kommende klienter - og udvikler efter ens eget narturlige tempo? Det kan i mine øjne på ingen måde gavne nogen at stresse nogle unge 25 årige nystuderende ud på arbejdsmarkedet (hvis der da er arbejde), som ikke har haft sabbatår eller livserfaring udenfor et klasselokale. Det er et tab for alle parter. Et sådan pres fordrer på ingen måde en bedre studerende, psykolog, eller menneske. Jeg håber på lidt påskehåb - indtil da kan I alle nyde et fantastisk nyt nummer af Psyklen (læs bl.a mere om su-reform). Ka re n Margre t h e S. Ki rket e rp

Ansvarshavende redaktør på Psyklen

NYT I PSYKLEN!: - I dette nummer introduceres flere nye faste indslag så som”Psyklen filmanbefaler”

(hvor film hvert måned anmeldes), ”Nylige publikationer fra PI” (som lister nyeste forskning og litteratur fra PI), ”Psykologiske profiler” (som zoomer ind på en kendt psykologs virke og liv), man kan læse portræt af PI-personligheder i indslaget ”Tæt på de ansatte” og i ”10 tegn...” listes hvert måned 10 tegn på diverse fænomener og ting.

Forskningsnyt

af Karen M. S. Kirketerp, 8.sem. Kilde: Sciene daily forskningsdatatase

Forskning-

Tidlig musikundervisning booster neurologisk udvikling Jo tidligere, du starter musikundervisning (før du fylder 7 år), jo bedre udvikling af hjernen og neurologi i sektor for motorik, viser et nyt studie i ”Journal of Neuroscience”. ”Learning to play an instrument requires coordination between hands and with visual or auditory stimuli (..) Practicing an instrument before age seven likely boosts the normal maturation of connections between motor and sensory regions of the brain, creating a framework upon which ongoing training can build”, har forskningsleder Virginia Penhune fra Concordia University udtalt. Ved undersøgelser af to testgrupper, var det tydeligt at testpersoner, som blev musikundervist før 7-års alderen har forstørret mængde ”white matter” i corpus callosum - nervefiberne som forbinder de højre og venstre motoriske regioner. Jo yngre, man var, da undervisning startede, jo stærkere forbindelse. Yderligere viste studiet, at der ikke var forskel på, hvis man var over 7 år, da man startede eller man aldrig havde spillet musik, Autister fungerer bedre socialt, hvis dyr er til stede

Ifølge ny forskning udført i Queensland, Australien, og udgivet i forskningsjournal ”PLOS ONE”, kan tilstedeværelsen af dyr øge positiv social adfærd hos børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF). I undersøgelsen blev det sammenlig-

net hvorledes 5-13 årige børn med ASF kommunikerede med voksne og ”typisk” udviklende jævnaldrende i tilstedeværelsen af to marsvin i forhold til legetøj. De fandt, at i tilstedeværelsen af dyr, viste AFS-børnene forøget positiv social adfærd som større brug af tale, grin/smil, øjenkontakt og fysisk kontakt og større imødekommenhed overfor fysisk kontakt. Det skyldes nok, at dyr har en beroligende, tryg effekt og reducerer stress.

Tidligere undersøgelser har vist, at folk er mere tilbøjelige til at modtage tilnærmelser fra fremmede, når du går med en hund, end når man går alene. Forfatterne peger på, at dyrs funktion som ”social smøremiddel” for menneskers sociale interaktioner kan være særligt vigtigt for personer med socioemotionelle handicap. pessimister lever længere Ny tysk forskning udgivet af American Psychological Association (APA) viser,

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss 2

Mørke forbedrer synsevnen

Gendannelse af syn kan ganske simpelt ske ved blot at slukke for lyset, viser en undersøgelse i ”Current Biology”. Forskerne, som er fra Dalhousie Univeristy i Canada, undersøgte killinger med et synshandicap kendt som amblyopi før og efter, at de tilbragte 10 dage i komplet mørke. Ifølge forskerne kan eksponering for mørket få nogle dele af det visuelle system til at vende tilbage og blive nulstillet til et tidligt stadie i udviklingen, som aktiverer en bemærkelsesværdig bedring i syn og hjernens plasticitet. En pointe i forskningsartiklen er, at der er en stor fordel i en ikke-farmakologisk sensorisk manipulation, da det iværksætter ændringer i en konstellation af molekyler i en gavnlig tidsmæssig rækkefølge og i passende hjerneregioner. Kobber kan modbygge Alzheimers Forskere fra Keele University i Storbrittanien har givet utvetydige beviser

for, at under forhold, der tilnærmelsesvis svarer til dem, der findes i hjernen, kan kobber beskytte mod beta amyloid dannelse af beta ark. Denne forskning retter løbende spørgsmål om, hvorvidt kobber i hjernen bidrager til dannelsen af de senile plakker ved Alzheimers sygdom eller ej - en diskussion som længerhar været til i forskningskredse. Tidligere forskning på Keele Birchall Centre peger mod, at kobber er potentielt beskyttende i forebyggelsen af proteinet beta amyloid ggregerer som beta ark og danner senile plakker. Spirituelle øjeblikke kan inducere liberale holdninger Dette hentyder et studie udført ved University of Toronto. Folk bliver ifølge undersøgelsen - mere politisk liberal umiddelbart efter at have udført en åndelig ”motion” så som meditation. Disse fund peger på overlappende forhold mellem religiøse overbevisninger, spirituelle oplevelser og politiske retningslinjer. De fandt at, religiøse folk tenderede til at være mere konservative, mens åndelige mennesker har en mere liberal politisk tilbøjelighed. Testpersoner udførte meditation og efterfølgende viste det, at både liberale og konservative godkendte mere liberale politiske holdninger. Forskerne ønsker at resultaterne kan fremme fremtidige politiske, ideologiske dialoger. En af forskningslederne Peterson har udtalt; ”Both right and left are necessary; it’s not that either is correct, it’s that the dialogue between them produces the best chance we have at getting the balance right. If people could understand that both sides have an important role to play in society, some of the unnecessary tension might be eliminated”.

Forskning-

at ældre mennesker, der har lave forventninger til en tilfredsstillende femtid kan være mere tilbøjelige til at leve længere og sundere liv end dem, der har et lysere livssyn. Alt for optimitiske forudsigelser om livet forbindes i studiet med en større risiko for invaliditet og død inden for det følgende årti. Forfatterne til forskningsartikel nævner, at pessimister kan fordre, at folk lever mere omhyggeligt både hvad angår sikkerhed og helbred. Et overraskende fund var også, at testpersoner med højere indkomst var relateret til større risiko for handicap. Forskerner anerkender der kan være mange individuelle forskelle, men ikke desto mindre viser studiet, at vores livsperspektiver kan hjælpe eller hindre os i at tage tiltag, som forbedrer vores chance for et langt, sundt liv. (se sciencedaily.com for mere info)

BogUdgivelse BogUdgivelse Fire gode vejrtrækningsøvelser for børn

Denne charmerende, illustrerede billedbog lærer børn fire forskellige vejrtrækningsteknikker på en sjov og interaktiv måde. Historien om frøen, der er så nervøs og bekymret, fordi han skal holde en tale på sin skole, øger børneDenne charmerende, illustrerede billedbogog lærer børn fire forskellige vejrnes bevidsthed om deres eget åndedræt viser, hvordan deres vejrtræktrækningsteknikker en sjov og interaktiv Historien om frøen, der er ning kan bruges til atpåhåndtere vrede, angstmåde. og spændinger. så nervøs og bekymret, fordi han skal holde en tale på sin skole, øger børnenes bevidsthed omsigderes eget åndedræt ogog viser, hvordansamt deresforældre, vejrtræk-der Bogen henvender til lærere, pædagoger psykologer ning kan bruges til at håndtere vrede, angst og spændinger. er på udkig efter en spændende historie, der kan bruges til at undervise børn om, hvordan man kan håndtere svære følelser og stressende situationer ved Bogenafhenvender sig til lærere, pædagoger og psykologer samt forældre, der hjælp vejrtrækningen. er på udkig efter en spændende historie, der kan bruges til at undervise børn om, hvordan man kan håndtere svære følelser og stressende situationer ved Det er netop bogens vigtigste biddrag, at den på en legende måde formår hjælp af vejrtrækningen. at oversætte fire klassiske yogaøvelser direkte til børnesprog, sådan at øvelserne bliver lettilgængelige og konkrete. Det er netop bogens vigtigste biddrag, at den på en legende måde formår – Sabrina Justesen Leoni, fra bogens forord at oversætte fire klassiske yogaøvelser direkte til børnesprog, sådan at øvelserne bliver lettilgængelige og konkrete. – Sabrina Justesen Leoni, fra bogens forord Oversat til dansk af Johnnie McCoy.

Fire gode vejrtrækningsøvelser for børn

Forfatter undervist i yoga i grundskolen og på skoler for Oversat tilmichael dansk afChissick Johnnie har McCoy. børn med særlige behov siden 1999. Han er en førende specialist inden for yogaundervisning børn med Forfatter michaelforChissick harautismespektrum-forstyrrelser. undervist i yoga i grundskolen og på skoler for børn med særlige behov siden 1999. Han er en førende specialist inden for yogaundervisning for børn med autismespektrum-forstyrrelser.

lÆs ogsÅ mindFUlness For Børn og

lÆs ogsÅUnge

teori og praktiske øvelser mindFUlness For Børn Af Sabrina Justesen Leoniog Unge teori og praktiske øvelser Af Sabrina LeoniBarn HjÆlP ditJustesen Ængstelige en trin for trin-guide til forældre Af Ronald M. Rapee, Ann Wignall, HjÆlPH. ditSpende, Ængstelige Barn Susan Vanessa Coben trin trin-guide til forældre ham ogfor Heidi Lyneham Af Ronald M. Rapee, Ann Wignall, Susan H. Spende, Vanessa CobaktivitetsBog For Børn med ham og Heidi Lyneham adHd Hjælp til at opnå selvtillid, aktivitetsBog For Børn sociale færdigheder og med adHd selvkontrol Hjælp til at opnå selvtillid, Af Lawrence E. Shapiro sociale færdigheder og selvkontrol Af Lawrence E. Shapiro

PSYKOLOGI ORGANISATION PSYKOLOGI PÆDAGOGIK ORGANISATION 4 PÆDAGOGIK

gal PÅ alt og alle Peter og sofie og problemvrede gal altVibeke og alle Af PÅ Anne Fleischer og Peter ogMølbak, sofie ogillustreret af Rikke problemvrede Claes Movin Afjeg Anneskal Vibeke Fleischer gøre det og Rikke illustreret af eva Mølbak, og Carl har tvangstanker Claes Movin og -handlinger jeg gøre det Af skal Anne Vibeke Fleischer og eva og Carl har tvangstanker Rikke Mølbak, illustreret af ogClaes -handlinger Movin Af Anne Vibeke Fleischer og av! de voksne slÅr af Rikke Mølbak, illustreret emma og rasmus lever med Claes Movin vold av!Afde voksne slÅr Anne Vibeke Fleischer og emma rasmusillustreret lever med RikkeogMølbak, af vold Claes Movin Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak, illustreret af Claes Movin

Frede Frøs Fantastiske tale Hvordan børn (og frøer) kan

Frede Frøs angst, Fantastiske bekæmpe vrede og tale anspændthed ved hjælp af Hvordan børn (og frøer) kan vejrtrækningen bekæmpe angst, vrede og anspændthed ved hjælp af ForFatter Michael Chissick vejrtrækningen Illustreret af Sarah Peacock

Pris 198 kr. ForFatter Michael Chissick sider af 48,Sarah indb.Peacock Illustreret i farver Illustreret PrisisBn 198978 kr. 87 7706 859 1 sider 48, indb. Illustreret i farver Udkommer 1. marts 2013 isBn 978 87 7706 859 raBatgrUPPe C 1 Udkommer 1. marts 2013 inFormation Yderligere om indhold, raBatgrUPPeoplysninger C forfattere, interviewaftaler etc. kan fås inFormation ved henvendelse til redaktør Tine StolYderligere indhold, tenbergoplysninger Lekdorf, tlf.om 8880 2358. forfattere, interviewaftaler etc. kan fås vedAnmeldereksemplar henvendelse til redaktør Stol- ved kanTine rekvireres tenberg Lekdorf, tlf. 2358. henvendelse på8880 tlf. 4546 0050 eller mail info@dpf.dk Anmeldereksemplar kan rekvireres ved henvendelse på tlf. 4546 0050 eller mail info@dpf.dk

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK Annonce

10 tegn på at du er psykologistuderende

1. Når du fortæller nye bekendtskaber, hvad du laver, bliver du som oftest mødt med ”Så skal jeg passe på, hvad jeg siger”/”Analyserer du mig så nu?”/”Ved du så, hvad jeg tænker?” 2. Når du som pige bliver afvist af en mand eller, han ikke responderer på dine tilnærmelser, og du forsvarer det overfor dit eget ego med, at han i så fald, ud fra et evolutionært synspunkt, ikke er en rigtig mand.

Perspektiv

Tekst: Sofie Jensenf

3. Du ser diagnoser over alt – især på film. 4. Din læsegruppe føles i eksamensperioder mere som familie end din egentlige familie 5. Du låner bøger på biblioteket, der ser spændende ud, men når aldrig at læse dem, fordi du er i fuld gang med at læse Neisser, Tønnesvang, Gibson eller andre store psykologer, der er at finde på pensum. 6. De fleste af dine telefonsamtaler starter med ”Nu skal du lige høre noget interessant, jeg hørte til forelæsning/læste den anden dag...” 7. Når du og dine medstuderende klapper efter hver forelæsning/oplæg I overværer. 8. Når der bliver videregivet surdej ned langs rækkerne i auditoriet med samme forsigtighed, som var det guld. 9. Når du under samtaler med medstuderende får dårlig samvittighed over kun at træne to gange om ugen. 10. Når man efter endt studie får et chok over, at kønsfordelingen i den virkelige verden rent faktisk er noget nær lige.

TEQULIA! VARME! ØL! PITABRØD! VÅDE T-SHIRTS! Kein Cortex, Psykologis Fredagsbar, afholder lang fredagsbar d. 5. april kl.16.00-02.00 med flip cup-turnering, pølsevogn, miss wet t-shirt, timetilbud på tequila og HAPPY HOUR fra kl. 17.00-19.00 og meget mere! Vi ses!

I Sverige ved bålstedet flankeret af mine døtre Karoline og Katinka – og en god svensk ’stark öl’

interview

Tæt på de ansatte... Sune Liisberg Tekst: CEcilie Rask

De ansatte på Psykologisk Institut... Hvem er de egentlig? Og de forelæsere der… Hvad laver de, når ikke de står i auditoriet foran os studerende og gøgler? Disse og tilsvarende overvejelser har givet Psyklen blod på tanden til en ny serie indslag, hvor vi ser nærmere på PI-personligheder. Projektet starter med et møde med Sune Liisberg, som har givet mig indblik i, hvordan det er at være underviser på Psykologisk Institut.

Lænestolsfilosof? Man kunne måske have en idé om, at en forelæser i filosofi mest af alt passer til stereotypen om en intellektuel lænestolsfilosof, hvis primære virke er at sidde helt isoleret fra den pulserende omverden for alene at beskæftige sig med sine egne kloge tanker. Sunes professionelle virke viser sig langt mere varieret. Han er pt. ansat som ekstern lektor, hvad der er en undervisningsstilling, på Psykologisk Institut, hvor han varetager faget Psykologiens Filosofi – og Videnskabsteori, samt som ekstern lektor ved Medievidenskab, hvor han her i foråret underviser i Medie -, kultur – og samfundsteori. Herudover læser han pt. korrektur på 2. udgaven af den danske oversættelse af Jean-Paul-Sartres Væren og

intet, som han har været faglig konsulent på. Uddannelsesforløb Om end Sunes uddannelses – og karriereliv viser sig langt mere alsidigt end en stereotyp filosof-forestilling tilsiger, vil han gerne acceptere prædikatet ”filosof ”, idet han i dag, efter mange års arbejde med filosofien, identificerer sig stærkt med filosofiens ånd. At blive filosof er Sune dog ikke gået målrettet efter. Han fik i 11-12-års alderen den idé, at han skulle være frisør – en idé, som hans faster godkendte, for ”sådan en havde de jo heller ikke i familien”. Trods anerkendelsen ændredes drømmen i ungdomsårene til én om at blive journalist eller forfatter samt sidenhen til at blive musiker. Da Sune stod ved afslutningen af sin HF-eksamen,

sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss Den danske ”Sartre-mester”? Da Sune nåede sin kandidatafhandling, følte han, at han endnu manglede at beskæftige sig med to emner i sin uddannelse: Kierkegaard, som blev emnet for hans kandidatafhandling, samt Sartre, som fik hovedrollen i hans ph.d. Han vil i den sammenhæng dog ikke entydigt bekræfte et rygte om, at han er den danske ”Sartre-mester”, om end han i al beskedenhed fortæller at: ”..(..).. der jo ikke er så mange, der har beskæftiget sig grundigt med Sartre.”. Vejen til Psykologisk Institut Sunes vej til Psykologisk Institut gik da også gennem Sartre, idet Sartre beskæftiger sig med den fænomenologiske psykologi, som derfor blev væsentligt i Sunes Ph.d. Interessen for psykologien havde han dog med sig fra tidligere. Det faldt da så heldigt, at Sune gennem sit adjunktur havde mulighed for at varetage opgaven som forelæser i Psykologiens filosofi og videnskabsteori ved Psykologisk Institut, da Svend Brinkmann i 2009 havde forladt den. Sune fortsatte med opgaven i en stilling som ekstern lektor, da adjunkturet ophørte sidste år. Netop den opgave har for Sune givet anledning til, at han er begyndt at holde meget af at undervise: ”Det her med at holde kæmpe-forelæsninger og have ansvaret for alle de administrative ting samt det at have friheden til selv at bestemme faget

og eksamens udformning, oplever jeg som rigtig spændende.” En akademisk boble Sune fortæller, at det mest spændende, personligt udviklende samt fagligt givende, han har oplevet i sit professionelle virke, var, da han var to år i Tyskland ”i hus” hos en internationalt anerkendt filosofiprofessor. Her oplevede han, at det var helt almindeligt at lade sig omslutte af en ”akademisk boble” og være det, man måske vil betegne som ”rigtig nørdet”: ”I Tyskland må man gerne være akademisk hele vejen igennem. Det er simpelthen en livsform – og det tiltalte mig rigtig meget.” Livet udenfor filosofien Sune understreger, at hans faglighed altid har været en livsform, hvorfor det selvsagt kommer til at fylde meget i hans liv. Men han optages da også af andet – bl.a. spiller han musik. Han fortæller, at han altid har været meget social og også er det i dag. En anden af Sunes interesser er hornfiskeri: så når Hornfiskene i maj kommer ind i Aarhus Bugt, sejler han ud i sin båd og fanger nogle, som han efterfølgende ryger hjemme i Weberen. I sommerferien er Sune og hans familie altid i Sverige, hvor de har et hus, som for Sune er et fristed, der også jævnligt fylder hans tanker i det daglige. I huset nyder han at pusle med små praktiske projekter. Med sine fritidsinteresser synes Sune således at have gjort det klart, at han ikke lever op til fordommen om den stereotype lænestolsfilosof uden praktisk formåen – tværtimod: ”Jeg kan godt lide at lave praktiske ting og finde gode, praktiske løsninger – som for eksempel hvordan man får vand op i et køkken. At jeg så ofte ikke finder den nemmeste vej, men tager det lidt

interview

brændte den filosofiske interesse dog i ham: ”Jeg blev nødt til at forfølge den og prøve det af på universitetet. Jeg var drevet af en følelse af ikke bare at kunne lade det ligge – det måtte jeg simpelthen gå videre med.” Så det gjorde han med faget Idéhistorie, hvor han kunne kombinere filosofien med emner indenfor kunsthistorie, itteratur, politik og psykologi.

ad omveje, er jo en anden sag.”

interview

Den tunge filosofi? Jeg husker, at Sune ved en forelæsning nævnte, at hans kone er præst, og forestiller mig i den forbindelse, at eksistentielle og intellektuelle emner også må fylde i deres fælles hverdag. Dette, siger Sune, gør det måske, men ikke på nogen tung måde. Tværtimod giver det mulighed for, at de på positiv vis kan bruge hinanden til faglig sparring. Filosofien som fag er for Sune ikke et tungsindigt fag, som giver anledning til at være pessimist. Han fortæller, at alvorsfulde emner om hvem man er, og hvad det hele skal til for – tematikker, man unægtelig konfronteres med i filosofien – tyngede ham mere førhen. I dag oplever Sune ikke eksistensfilosofien som tungsindig, men nærmere – som Sartre gør det – som et positivt, filosofisk projekt om ansvar. Som han siger det: ”jeg tager nok ikke mig selv og det hele så alvorligt mere”. Giver tiden mere indsigt? Sune har hele vejen gennem sit uddannelsesforløb valgt udelukkende efter interesse og lyst – uden øje for evt. fremtidige jobmuligheder. Da jeg spørger ham, hvorvidt han har en viden i dag, som han ville ønske, at han havde haft tidligere,

svarer han, at han måske ville ønske, at han havde valg et andet fag som sidefag til Idéhistorien, så han kunne være blevet gymnasielærer – en umiddelbart mere sikker vej. Men omvendt er han glad for og tilfreds med, at han hele vejen igennem var tro mod sig selv og sit engagement. Sunes råd til de studerende i dag lyder, at vi skal lade være med at studere kun for at få et eksamensbevis. I stedet skal vi nyde, at vi har 5-6 år, hvor vi har mulighed for at blive klogere, og hvor vi kan engagere Et par ”fun facts” Sune læser dameblade med stor fornøjelse. Han har været dygtig og engageret skater igennem 5 af sine ungdomsår, hvor han deltog i konkurrencer og i en periode var sponsoreret af AIRWALK. os i en hel række af faglige og sociale ting. Vi skal nyde studenterlivet med alt, hvad det indebærer og lade være med at tænke, at livet kommer bagefter: ”Lad være med at tænke, at livet først starter, når du har fået din eksamen. Livet er i gang nu: nyd det og få noget ud af det. Gør noget, som du selv vil – overvej, om det du gør, er for dig selv eller andre”.

Psykologkampagnens Opstartskonference 28. Januar 2013 Dansk Psykolog Forening har netop igangsat et initiativ kaldet Psykologkampagnen – sats på den menneskelige faktor. Kampagnen opfordrer psykologerne til at søge nye græsgange, og søger at udbrede erhvervslivets kendskab til psykologers mangefacetterede kompetencer. Grundet vores engagement i Dansk Psykologforenings Studentersektion (DPS) deltog vi i opstartskonference. Vi var fra start meget spændt på denne dag. Ville der mon komme nye idéer og opfordringer, til hvordan vi skal forholde os for at øge sandsynligheden for job på den anden side af studielivets trygge, strukturerede rammer?

Velkommen til!

Dagen startede festligt med fuld hornmusik og velkomst ved foreningens formand Eva Secher Mathiasen. Hun understregede, at Psykologkampagnen er foreningens allervigtigste projekt dette år. Kampagnen har to mål – at informere virksomhederne om psykologernes kompetencer, så de ser os som en ressource, og at åbne psykologernes øjne for det private arbejdsmarked, hvor vi kan bidrage på mange områder, fx strategi-, ledelses-, medarbejder- og produktudvikling, CSR, HR og meget meget mere. Desuden pointerede hun vigtigheden af arbejdet for at skaffe flere jobs, da psykologer i dag kommer meget tidligere ud på arbejdsmarkedet og pensioneres senere. Derudover er der et stadigt større antal studerende og flere der gennemfører uddannelsen – kort sagt, der er mange flere om buddet! Eva opfordrede alle medlemmer som ikke-medlemmer af foreningen til at stå sammen om opgaven,

Artikel

Tekst: Karen Vedel Nielsen og Stine Kjøller Petersen

og mindede om at arbejdet selvfølgelig ikke slutter, når kampagnen lukker ned om et års tid. Dette er starten på en vedvarende indsats og starten på en for mange ny måde at tænke beskæftigelse på. Endelig præsenteredes kampagnens hjemmeside psykologkampagnen.dk, hvor man kan finde information om kampagnen, og som virksomhed, jobsøgende eller studerende kan få råd og idéer til at tage skeen i egen hånd og tage ansvar.

Passion, purpose & profit

Dernæst fulgte tre oplæg, og Tania Ellis lagde ud. Tania har mange års erfaring fra lederstillinger og fungerer ofte i medierne som ’ekspert’ og trendspotter. I dag vil og skal mange virksomheder både kunne tjene penge og ’redde verden’, for at kunne konkurrere på det internationale marked. Det ses i de globale megatrends omkring økologi, corporate social responsibility (CSR), bæredygtighed, mv. Arbejdet er blevet et ’kald’, der giver os mulighed

Artikel

for at udvikle og udfolde vores talent, og forventes at give os mening med tilværelsen. Det stiller krav til virksomhedernes organisering af medarbejderne, og giver nye udfordringer for ledere. Netop her kan vi som psykologer træde til! Psykologer har kompetencer til at udvikle organisationer både internt og eksternt. Vi kan internt bl.a. hjælpe ledere med at skabe en velfungerende medarbejderstruktur, og eksternt kan vi fx vejlede virksomheder om hvordan de overbeviser forbrugerne om virksomhedens varetagelse af socialt og miljømæssigt ansvar.

Lederen er en psykoterapeut

Men vi skal turde! Vi skal stå ved vores kompetencer og være klare omkring dem. Vi skal udvikle os kontinuerligt og med udgangspunkt i de organisationer vi ønsker at indgå i. Det var det primære budskab fra konferencens anden oplægsholder, Jesper Allentoft. Jesper sidder i dag som Executive Vice President i Chr. Hansen Holding A/S med fokus på HR og ledelse. Han er mønsterbrydereksemplet, der har gået fra arbejde som psykolog i psykiatrien til leder i det prviate erhvervsliv – billedet på den vej, vi som kommende psykologer opfordres til at gå. Man kan blive helt forpustet på forhånd – for at komme til tops i det private erhvervsliv skal man jo arbejde 50+ timer i ugen, allerede inden man starter som studerende! Eller hvad? Jo, Jesper har arbejdet rigtig meget gennem årene, og er bestemt ikke kommet sovende til sin post. Men det beroligede alligevel noget, da han sammenlignede den gode leder med en god psykoterapeut. Den gode leder skal kunne vejlede sine medarbejdere (klienter), så de udvikler sig selv (og dermed virksomheden) bedst muligt. Enhver psykolog kender til vigtigheden af supervision, og der er her vi kommer på banen. Vi skal supervisere lederne til at arbejde bedst muligt med

deres medarbejdere. Vi kan facilitere og udvikle gode samarbejdsprocesser med vores blik for sociale relationer.

Klæd dig på

Fremtiden er altså lys. Men ønsker man at gå ind på det private marked, står man stadig over for forskellige udfordringer. For det første er vi ikke uddannede til at vide noget om, hvad der foregår i de private virksomheder. Vi skal selv sætte os ind i jura omkring håndtering af fx medarbejderafskedigelse, økonomisk styring, mv. For det andet er vi generelt alt for reaktive og nervøse. Vi skal turde tro på, at vi kan, og se arbejdslivet som en læreproces. Der er ingen, der kan det hele fra starten, men man vokser med opgaven – learning by doing. En tredje ting, der blev fremhævet som meget vigtig, var, at tage udgangspunkt i den virkelighed vi arbejder i, hvilket medfører at vi aldrig kan tillade os at sætte os på hænderne og tro at verden går i stå. Fremtiden er nu, og vi er selv med til at skabe den.

Fremtiden er nu!

Den sidste oplægsholder, Carsten Beck fra Instituttet for Fremtidsforskning, skulle gøre os opmærksomme, på de tendenser der ses i samfundet i dag, og dermed give en fornemmelse af vores fremtidige udfordringer og arbejdsopgaver. Fremtiden stopper jo aldrig, og netop derfor er det så vigtigt at holde sig opdatere og udvikle sig. De væsentligste pointer, der her blev hevet frem, var, at fremtidens medarbejdere lægger stor vægt på autonomi, og at de, der er gode til at netværke, vinder. Derfor skal vi som psykologer være gode til at gribe de knapt så gode netværkere – Carsten Beck fremhævede her forskellen mellem introverte og ekstroverte personer – og forberede os på at ’oversætte’ mellem gamle og yngre generationer på

Artikel

Følg med. Find inspiration. Byg bro. www.psykologkampagnen.dk arbejdsmarkedet, således at autonomien ledes i den retning, der er ønskelig for virksomheden. En interessant oplysning, der kom frem i dette oplæg, var at 80% af indsatserne på HR-området har dårligt udkomme. I forhold til psykologers muligheder for at forbedre på området fremhævede Carsten Beck særligt ’talent management’ og lederskabsudvikling som indsatsområder. Endelig opfordrede han os til at tænke fremad. Vi skal ikke ændre, det der virker, men være forberedte på at tingene forandrer sig løbende.

Udfordringer og løsninger

Sidste punkt på dagsordenen var paneldebat. I panelet sad bl.a. psykolog Johanne Grant, der har haft ansættelser i det private erhvervsliv siden studietiden, og som psykologistuderende havde studiejob i Danske Bank. Her oplevede hun at skulle kæmpe for sine medstuderendes forståelse og anerkendelse af sit karrierevalg. Det er da CBS-studerende, der bør sidde i sådanne

stillinger – vi bør vel ikke påtage os arbejde, der ikke er fagspecifikt? Men Johanne ser ikke problemet og modsætningen. Der er masser af social- og personlighedspsykologi i ledelse og organisation. På spørgsmålet om hvorvidt hun følte sig rustet til opgaven på forhånd, var svaret nej, men hun lod som om, og har lært det meste hen ad vejen. Det var en stor udfordring at lære at tale virksomhedernes sprog, men vi ved jo alle, at den hurtigste måde at lære et sprog på, er at tale det. En anden erfaring hun hurtigt gjorde sig, var at man i det private erhvervsliv kan profitere af at ’tale sig op’ – noget hun selv gjorde til en jobsamtale, ved at sige hendes mål var en dag at sidde i lederens stol. Med et smil påpegede hun, at det nok var en af de store forskelle på det private og det offentlige – i det offentlige er konkurrencelyst sjældent en ønsket egenskab. Helle Andersen, studieleder på psykologi, KU, indrømmede, at universiteterne ikke ruster os godt nok til at træde ud på private arbejdsmarked. Hun understregede dog, at

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Artikel

vi som studerende også har et ansvar for at gribe de muligheder, der trods alt bliver flere og flere af. Vi skal blive bedre til at tage imod de kurser, universiteterne rent faktisk udbydes på området – det er svært for universiteterne at gøre noget, når 90% af de studerende vælger seminarer og fag indenfor det kliniske frem for AO-området. Erhvervslivet melder til universiteterne, at de modtager dygtige kandidater, men at vi er for tøvende og bange for at indtage nye arbejdsområder. Helle fremhævede, at længden af kandidatuddannelsen er et problem – det er meget svært at ruste de studerende bredt og ordentligt, når vi på to år også skal i praktik og undervises i metode og statistik.

Vi kan godt!

Fra a-kassen AAK og Akademikernes Centralorganisation (AC) lød opfordringerne , at vi skal skille os ud, og gøre os klar på hvad vi kan, så vi kan fortælle det til vores kommende arbejdsgivere.

Vi skal vænne os til at tænke meget mere i projektansættelser og netværk, og opfinde vores egne specialistområder. Virksomhederne ønsker rent faktisk at ansætte flere akademikere – de skal bare kunne se en økonomisk vinding ved det. Hvad kan du bidrage med i den private virksomhed? Ja åbenbart rigtig meget, hvis man skal tro på dagens oplægsholdere og debattører. Den store forskel ligger i at tro på vores evner og turde springe ud på dybt vand. Vi skal tænke ud af boksen, ud over rampen, og øve os i at tale virksomhedernes sprog. Og husk så at du ikke er alene. Brug dit netværk – ikke mindst Dansk Psykologforening, der stiller sig til rådighed med vejledning og karriererådgivning – ring på tlf. 35269955 alle hverdage (undtagen onsdage) mellem 10 og 12.

God arbejdslyst, mulighederne!

tillykke

med

Perspektiv Nu kan alle studerende reservere ledige undervisningslokaler hjemmefra via nyt online bookingsystem.

Nu er det slut med at troppe op meget tidligt om morgenen for at indtage undervisningslokaler til gruppearbejde og eksamensforberedelse. Fremover kan alle studerende p책 Aarhus Universitet booke ledige undervisningslokaler hjemmefra via online systemet Web Room Booking p책 roombooking.au.dk Alle studerende p책 AU, som har en adgangskode til mit.au.dk kan bruge bookingsystemet. Som brugernavn bruger man sit 책rskortnummer/studiekortnummer.

bOGuDGIveLSe bOGuDGIveLSe bliv klog på menneskets digitale adfærd

bliv klogfikpå menneskets adfærd med internettet vi mulighed for at søge, se ogdigitale dele information i en virtuel verden. efter 2.0-bølgen er de sociale medier og netværk nu omdrejningspunk-

med internettet fik vi mulighed for at søge,det seindebærer. og dele information i en virtuel tet med alle de udfordringer og paradokser, verden. efter 2.0-bølgen er de sociale medier og netværk nu omdrejningspunkHomo det digitale univers som et spejlbillede af menneskets tet meddigitalis alle debeskriver udfordringer og paradokser, det indebærer. eksistens fyldt med meninger og modsætninger, muligheder og begrænsninger, hvor skabelse af formål værdi univers er overladt enkelte. af menneskets Homo digitalis beskriver detog digitale somtiletden spejlbillede

eksistens fyldt med meninger og modsætninger, muligheder og begrænsninBogen digital adfærdogi et bredterperspektiv, belyses gennem en ger, hvoranskuer skabelse af formål værdi overladt tilhvilket den enkelte.

række interview med internationale forskere og eksperter inden for kognitiv og social neurovidenskab, sociologi, psykologi og filosofi. Derigennem viderefor-en Bogen anskuer digital adfærd i et bredt perspektiv, hvilket belyses gennem midles et indblik i menneskets basale behov, og det beskrives, hvordan disse række interview med internationale forskere og eksperter inden for kognitiv og påvirker vores adfærd i den fysiske og digitale verden.

social neurovidenskab, sociologi, psykologi og filosofi. Derigennem videreformidles et indblik i menneskets basale behov, og det beskrives, hvordan disse Bogens første del er en introduktion til det digitale landskab, herunder teknolopåvirker vores i den fysiske digitale gier, medier og adfærd tendenser. anden del og handler omverden. menneskets behov, adfærd og

eksistens – og hvordan vi overfører dette til et digitalt univers på både individBogens er enogintroduktion til det teknoloplan og første socialt.del tredje sidste del giver et digitale bud på, landskab, hvordan deherunder digitale medier gier, og itendenser. del handler om menneskets behov, adfærd og kan medier anvendes forbindelseanden med organisationer.

eksistens – og hvordan vi overfører dette til et digitalt univers på både individplan ogdigitalis socialt.henvender tredje og sidste et bud på,for hvordan de digitale medier Homo sig til del allegiver med interesse menneskers adfærd og kan anvendes forbindelse med organisationer. digitale medier.i Bogen kan desuden give inspiration til arbejdet med kunder på de sociale medier herunder kommunikation, markedsføring og public relations.

Homo digitalis henvender sig til alle med interesse for menneskers adfærd og Læs mere på www.homodigitalis.org digitale medier. Bogen kan desuden give inspiration til arbejdet med kunder på de sociale medier herunder kommunikation, markedsføring og public relations.

HOMO DIGITALIS Mennesker og organisationer fra forskning til digital praksis

HOMO DIGITALIS

Mennesker ogFriis organisationer ForFatter Natasha Saxberg

fra forskning til digital praksis

PrIS 298 kr. SIDer 256

ForFatter Natasha Friis Saxberg

ISBN 978 87 7706 839 3

PrIS 298 kr.

UDkommer 1. februar 2013

SIDer 256

raBatgrUPPe C

ISBN 978 87 7706 839 3

INFormatIoN UDkommer 1. februar Yderligere oplysninger om2013 indhold, forfatter, interviewaftaler etc. kan fås raBatgrUPPe C ved henvendelse til redaktør Inger Lomholdt Vange, tlf. 8880 2358. INFormatIoN

Yderligere oplysninger om indhold,

OM fOrfATTeren

Læs mere på www.homodigitalis.org Natasha Friis Saxberg er rådgiver, entreprenør, forfatter og foredragsholder om digitale medier. Hun arbejder i spydspidsen af den digitale udvikOM fOrfATTeren ling med adgang til de nyeste globale teknologier og trends og er desuden associeret hos Copenhagen Institute for Futures Studies. I 2009 Natasha Friis Saxberg er rådgiver, entreprenør, forfatter foredragsholudgav hun bogen Twitter! – Massekommunikation på 140ogtegn. Natasha der om digitale medier. Hun arbejder i spydspidsen af den digitale udvikfigurerer på listen over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i europa ling med adgang tilkåret de nyeste inden for teknologi af girlsglobale In tech. teknologier og trends og er des-

anmeldereksemplar kan rekvireres forfatter, interviewaftaler etc. kanved fås henvendelse på tlf. 4546 0050 eller ved henvendelse til redaktør Inger mail info@dpf.dk Lomholdt Vange, tlf. 8880 2358.

anmeldereksemplar kan rekvireres ved henvendelse på tlf. 4546 0050 eller mail info@dpf.dk

uden associeret hos Copenhagen Institute for Futures Studies. I 2009 udgav hun bogen Twitter! – Massekommunikation på 140 tegn. Natasha figurerer på listen over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i europa inden for teknologi kåret af girls In tech.

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

PSYKOLOGI ORGANISATION 14 PÆDAGOGIK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K

TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK Annonce

Klumme

En eksilnordjydes bekendelser: Eksil og dialektik

Af Pernille Melander Det her er en klumme om at være hjemmefra, om at have hjemme og om hvordan, dette hjem fylder mere og mere i én. For mit hjem fylder meget i mig. Selvom jeg elsker Aarhus og synes, at århusiansk er sød musik i mine ører, vil min hjemstavn altid komme i første række. Jeg er lokalpatriot. I allerhøjeste grad. Og det er en besynderlig følelse. Da jeg som lille pige frustreredes over, at der aldrig gik busser hjem til mig efter kl. 16 eller, at man ikke kunne gå til karate i vores idrætsforening, havde jeg ikke troet, at jeg ville elske mit hjemsted så højt, som jeg gør – højere end vores hovedstad – for hvad var der lige at holde af? Siden min studentereksamen har jeg nemlig boet i de tre mest befolkede byer i Danmark, og det viste sig hurtigt efter min udflytning, at jo længere hjemmefra jeg var, des større blev mit hjemstavnshjerte. Man elsker altså den latterligt lille klump jord, hvor man fik så meget ud af så lidt. Måske derfor påpegede min kære veninde

hjemmefra forleden under en gåtur i Aarhus ”Det er fedt, man kan virkelig høre, at du ikke er flov over din dialekt!” – for det ér jeg ikke. En ting er at snakke rigsdansk, men ligefrem at fake andre dialekter, udover rigsdansk, forekommer mig som noget af det mest sprogligt afskyelige. Det er sgu ingen kunst at efterligne dialekter (nej, det synes jeg vitterligt ikke), men at fastholde sin dialektiske klang på trods af alt – det er sgu svært. Og jeg gør det virkelig ikke i særligt høj grad, selvom jeg opfostret med rigsdansk som andetsprog. Det’ bår når a blyvver gal, trower a siel, at a tåler mæ mi dialewt. Når alt kommer til alt, er det ikke så meget andet end sproget, man har at knytte sig til, når man er hjemmefra. Måske derfor er man tilbøjelig til at samtale mere, end man ellers ville, når man i udlandet møder en meddansker, som man måske ikke har så pokkers meget til fælles med, andet end, at man er dansk. Med mindre folk kan frasige

Klumme 16

sig glæden ved dét, har jeg svært ved at tro, er det stolthed over hjemstavnen og Nordat nationalkærligheden ikke lever, på trods jylland generelt. Jo tættere på, des bedre. af (eller på grund af) globalisering, og en vis Tydeligt husker jeg den dansktime i 1.g, da idé om, at man er lidt hævet over andre, hvis min lærer stolt proklamerede at NAJA MARIE man er den rene verdensborger. AIDT havde åbnet sit værk ”Bavian” med en For det er jo ikke bare de par kilometers novelle ved navn ”Bulbjerg” (limstensknude radius, jeg kan slippe afsted med at kalde over Vesterhavet) – men hun var vist også en naboområde, der er hjem. Det med hjemligdel mere begejstret over kære Naja, end jeg hed er så relativt. Jo længere væk hjemmefra kunne prale af. man er, des mere relativ Således kan jeg, som hanning bliver nabobegrebet. Er ”Mine ører fyldes med sød(en fra Han Herred) føle stor mefuld resonans, når jeg hører jeg hjemme i Fjerritslev, glæde, hvis det går en skagbo nordjyske dialekter i Aarhus, er Brovst-folk (eller folk godt, selvom man selvfølgelig og så ved man, at man kan tale fra Løgstør) dødsfjender, har visse idéer om folk fra de anmed vedkommende om en ting er jeg i Aarhus er folk fra dre områder. Fælles for alle byer eller to ” hvilket som helst sted er nok, at de andre byer tænker, nord for Fjorden naboer at man tager mange stoffer i lige og er jeg på den forkerte side af Lillebæltspræcis dén by (Men mest folk fra Brovst). og/eller Storebæltsbroen, er de fleste jyder Så hvis du har en dialekt, så omfavn den, medallierede (jeg nedværdigerer mig ikke dyrk den, lær af den. Bare engang imellem, til at forklare hvilken fjord - og ja, jeg ved bare så der ikke kommer en dag, hvor du godt, at Nordjylland ”officielt” fortsætter syd kunne have været den sidste, der kunne mefor fjorden. Men det er jo bare et oldpædastre det lille sprog, en dialekt er. Enhver kan gogisk trick, for at få klassens tykke pige til tale rigsdansk, og det skal nok leve videre. at tro, at hun også er med i legen). På den Det er tilknytningen på flere planer, der tælmåde er man aldrig alene. Jeg oplever, at det ler, synes jeg. Dialekten og så sproget. giver et særligt tilhør, når man møder andre sprogligt ligestillede. Eksempelvis fyldes Jeg kunne citere min danske yndlingsdigter, mine ører med sødmefuld resonans, når jeg aalborgensiske Morten Nielsen, men vælger hører nordjyske dialekter i Aarhus, og så ved alligevel at anvende lyrikken fra jævnaldman, at man kan tale med vedkommende rende musikere, nu Aarhus-bosiddende, der om en ting eller to. Helt på gruppeplanet til gengæld også er fra den rigtige side af kan jeg melde, at der også er en vis glæde fjorden. Måske også lidt for at promovere at hente i at få respekt af voksne og ældre det musiske guf, der kreeres af mine naboer (land)mænd, ved at man kan snakke på en (læs: opvokset cirka 60 km. fra overtegnede). måde, de kan forstå og respektere. Min sognepræst i Nordjylland satte sig aktivt for For jeg’ glad ved å hold fast i min accent at lære lokaldialekten, netop for at møde For mig vil rigsdansk aldrig blive andet end sine sognebørn på det sprog de bedst kan en dårlig pendant udtrykke sig på, men især også fordi, at der Og vendelbomål blev min personlige svanebliver set lidt skævt til, at folk skal være ”fine sang. Ku’ lyt til folk sige ”SÅRN ER’ BAR” hele på den” med rigsdansk. Netop som præst dagen lang skal man i sådan et område vogte sig for, at Så har du os’ en fucked accent, så stik din være for fremmedgjort, så dialekten er klart hånd op i luften. et aktivt redskab i relationsopbygningen, Folk må skride fra bageriet hvis de ik’ ka’ hvor jeg kommer fra. klare duften Håber de på, Sjakket går Århusiansk er jeg Alene er jeg i hvert fald ikke med min hjembange for, vi må skuffe dem stavnspatriotisme. Hvis der er én følelse, Får én ting er HUNNAR, vi’ ik’ ud’ på å bluf’ nordjyder ikke er bange for at udvise (og den. - Sjakket. dem er der immervæk ikke mange af), så

Synes du også, at Psyklen er fedt? Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få muligheder for at læse bladet i pdt-form, når det udkommer, og du kan altid finde ældre udgaver. Feedback, ris - og sær ros - er altid velkommen :)

GEneralforsamling Kære Psykologistuderende! Det er nu blevet tid til FAPIA s årlige generalforsamling. Det sker d. 15 . mar ts kl. 13 i lokale 329 i bygning 1412. På generalforsamlingen kan du høre beretning fra for manden og vi evaluerer året der er gået. Det er ligeledes på generalforsamlingen at der er mulighed for eventuelle vedtæg tsændr inger. I denne forbindelse fastsæt tes også medlemskontingent. Sidst men ikke mindst skal der vælges ny FAPIA-best yrelse. Vil du være med til at fremme de sociale, kulturelle og faglige forhold for alle psykologistuderende i Aarhus? Så stil op til valg til best yrelsen. Alle Fapia-medlemmer kan stille op. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte et af de nuværende best yrelsesmedlemmer, eller sende en mail til fapia@fapia.dk.

Update

Vanen tro vil der være GR ATIS ØL og snack s. For de der har lyst, vil det være oplag t at følges til Samfundsfaglig Fredagsbar ef ter følgende. Vi glæder os til at se dig! Kærlig hilsen Din FA PIA -besty relse

Events i Marts

Eventudpluk Af Laura Jakobsen

13. Marts, klokken 20: Konskoncertcafé i Musikhuset Århus’ rytmiske sal. Flere forskellige musikere, der er elever på Det Jyske Musikkonservatorium, spiller koncert denne aften, ganske gratis. 14. Marts, klokken 17.15: Foredrag om sex, forelskelse og kemien bag på Institut for Matematik. Hvis du tør, kan du blive mere bevidst om den kemiske proces, kærlighed og forelskelse er. Entré: 40 kr.

Perspektiv

Herunder finder du en studentervenlig guide til fede oplevelser i Århus i marts måned.

Kl. 20 spiller Pil & Liv i Studenterhuset. De er et musikalsk søskendepar, bosat i Århus, der allerede har haft op til flere numre i radioen, og som har talent for at skrive dejlige sange. De kan opleves på Studenterhuset for 60 kr., og det må man ikke gå glip af. 15. - 17. Marts, klokken 10: Yogafestival i Århus. Hvis du har gået og overvejet, om yoga er noget for dig, så er det nu, du kan finde ud af det! Ashtanga Yoga Shala på Nørre Allé og The Yoga Collective på Vesterbro Torv danner rammen om et mangfoldigt program med 15 workshops, og de er helt gratis. Læs mere på Facebook. 19. Marts, klokken 16: Rune Lykkeberg på Hovedbiblioteket. Foredrag med Informations Rune Lykkeberg om sin bog ”Alle har ret - demokrati som princip og problem” (2012), der ikke taler for eller imod demokrati, men er en polemik imod brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med. Gratis. 19. Marts, klokken 19: Oplæg om EU og ligestilling ved Anette Borchorst på kvindemuseet. Gratis. 22. Marts, klokken 14: Foredrag: Offer for seksuelt misbrug, Århus Universitet, Lokale 011, bygning 1324. Et foredrag om Christine Centerets arbejde med ofre for seksuelle misbrug. Det er gratis, så det er bare med at komme afsted. 30. Marts, klokken 21: Kaskélot + Who Is Louis + Club Backstage på Backstage. Denne aften kan op til flere total seje unge bands opleves. Det koster 50 kroner, garderobe og adgang til Club Backstage inklusivt. Det må ikke misses.

Annonce

Sci-fi psykologi

foregriber vores fantasi virkeligheden? Kan psykologien i fremtiden levere svar på nogle af de til alle tider mest stillede spørgsmål? Og kan den virkeliggøre, hvad der indtil nu vedbliver fantasier udlevet gennem science fiction film? Her taler jeg om eksempelvis de såkaldte cyborgs – væsner, der er en kombination af mennesker og maskiner – som man ser dem i scifi film som Terminator, Blade Runner og Metropolis. Og kan psykologien vise sig engang at afsløre noget af det mest følelsesladede i et menneskes liv som værende elektriske impulser forårsaget af ren og skær hjerneaktivitet? I dette tilfælde er det eksempelvis forholdet til religion og relationer mellem mennesker, jeg tænker på. Der er særlige områder inden for fagets domæne, som rummer et enormt innovativt potentiale, og hvor grunden er godt gødet til et væld af forskningsmæssig opblomstring – ét af disse områder er neurovidenskaben. Dette er ikke overraskende, da dens forskningsgenstand er det mest hemmelighedsfulde, mystiske og komplekse organ, vi kender til. Dette organ, hjernen, rummer svar på nogle af de mest interessante og universelle spørgsmål, vi kan stille, og hvad disse svar fører med sig af nye spørgsmål og muligheder overskrider i nogle tilfælde selv fantasiens grænser! Det er de følgende artikler forhåbentlig et vidnesbyrd på

Er cyborgs sci-fi eller en realitet?

Den første af de to artikler i dette indlæg tager udgangspunkt i et nyt forskningsresultat inden for abeforskning, hvor en abe udelukkende ved hjælp af tankens kraft kan styre et computerprogram. Dette rejser samtlige spørgsmål, og ét af dem er: Kan mennesker blive i stand til det samme?

Forsøget, der er på sporet af cyborgs Gennem operant betingning har man fået en makak-abe til at styre et simpelt computerspil ved hjælp af tankens kraft alene. Den skal, til at begynde med, føre en mindre plet ind i en større plet på computerskærmen ved brug af et joystick. Når det lykkes aben at føre pletterne sammen, får den en godbid. Forinden har forskerne indopereret en elektrode i det specifikke område i abens hjerne, som styrer håndens motorik. Via elektroden måler forskerne de elektriske impulser, abens hjerne udsender, hvorefter impulserne omsættes til computersprog. Efterhånden frakobles joysticket strømmen, mens aben fortsat anvender det i den tro, at det stadig er joysticket, der styrer plettens bevægelse på skærmen. Dog sker der en forandring, da plettens bevægelse ikke længere følger håndens helt så præcist som før, fordi det nu er abens tanke eller intention om at bevæge hånden, der i sig selv får pletten på skærmen i bevægelse. Som uoverensstemmelsen går op for aben, finder den ud af, at det er dens tanker, der er direkte årsag til

Artikel

Tekst: Anne-Sofie Schneider

plettens bevægelse, og da forskerne fratager den joysticket, fortsætter aben nærmest uforstyrret med at styre spillets gang – nu udelukkende ved hjælp af tankens kraft.

Artikel 22

Hvad har forsøget af konsekvenser? Selvom forskning inden for dette område er på pionerstadie, ved man allerede nu, at det kan være ligeså afgørende for fremtiden som eksempelvis stamcelleforskning inden for genteknologien. Det afgørende, dette forsøg demonstrerer, er, at det lader sig gøre at koble moderne informationsteknologi til hjernen og nervesystemet og oprette kommunikation mellem artefaktet og hjernens bløddele. Dette åbner for teoretiske muligheder, som i fremtiden kan gå hen og blive praktisk anvendelige: ”Mennesker med kunstigt forstærket intelligens, mennesker med infrarødt syn, ekstra forstærkede lemmer o.l. Ja, faktisk de cyborgs man kender fra film – menneskemaskinerne gjort til virkelighed” (artikel fra Det Etiske Råds hjemmeside) Flere forskningsresultater undervejs For mennesker med såvel psykisk som fysisk handicap er der udsigt til en praktisk lettere hverdag. Eksempelvis er en hjerneprotese under udvikling – den chipbaserede hippocampus, som skal genvinde eller endog forbedre hukommelsen. Også et system til fysisk handicappede er under opsejling: Systemet gør, at kørestolens signalopfangelse og den handicappedes tanker er forbundne

via elektroder, der påmonteres hovedbunden. Når vedkommende forestiller sig geometriske figurer drejer kørestolen til venstre, og når han/hun forestiller sig farver, drejer den til højre. En tredje opfindelse, som der i øjeblikket arbejdes på højtryk for at færdigudvikle, er ”det tredje øje”, som via elektroder og et kamera kan stimulere synsnerven hos blinde, og måske give dem normalt fungerende syn. Dertil hævder nogle forskere, at denne anordning kan skabe helt nye sanser, eftersom man kan tilføje et hvilket som helst apparat, således, at flere sanser kobles sammen – et eksempel kunne være, at man kommer til at kunne ”se lugte”! Se dét er vildern!

Gud i Synapserne – et uddrag fra en møgspændende bog

Kan vi med moderne forskningsteknologiske metoder inducere religiøse oplevelser hos enkeltindivider? Og vil man i fremtiden kunne bestille religiøse eller mystiske oplevelser og få dem leveret? Kapitel 2 i Bogen ”Den Femte Revolution – Fortællinger fra Hjernens Tidsalder” adresserer netop disse spørgsmål, og behandler dem grundigt fra hjerneforskningens perspektiv. Bogen er forfattet af neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank, som i kapitlet Gud i Synapserne sætter religionen under videnskabens lup. En rejse mod Gudshjelmen Lone Frank, som er blevet kaldt både Danmarks mest troende ateist og naturvidenskabelige fundamentalist,

svømmebriller, der lukker lyset ude således, at de hjerneceller, der normalt holder sig beskæftiget med visuel og auditiv perception, bliver ladt tilovers. En mystisk oplevelse Det interessante er nu, om den skeptiske Lone Frank for første gang i sit liv vil opleve en form for mystik eller religiøsitet, når hun overgiver sig til professor Persinger og hans teknologiske anordning i rum C002B. Hendes personlige oplevelse med Gudshjelmen beskriver hun selv således: ”Klar derinde? Så kommer den næste puls. Og husk nu, doktor Frank, at der er tale om subtile effekter, det er ikke virtual reality det her. Forsøg ikke at kategorisere det du oplever, bare fornem, hvad der sker. Det bliver ret hurtigt klart, at denne her anden puls kan et eller andet. Nu virker der helt anderledes i rummet. Først er det bare en fornemmelse af,

Artikel

rejser til den canadiske mineby Sudbury for ved hjælp af ny neurologisk forskningsteknologi at få en religiøs oplevelse. Denne teknologi, manifesteret i Gudshjelmen, er opfundet og udviklet af professor Michael Persinger fra Laurentian University, Canada. Han beskæftiger sig med at undersøge svage magnetfelters indvirkning på væv og celler med fokus på hjerneceller. Teknikken bag Gudshjelmen er at stimulere strategisk udvalgte dele af hjernen med magnetiske pulser. Det sker gennem magnetiske spoler, der er fastmonteret indersiden af Gudshjelmen – som i sig selv ligner en gul styrthjem. Denne hjelm får man påmonteret, så magnetspolerne er placeret ud fra tindingelapperne, og en EEG afslører herefter forsøgspersonens hjerneaktivitet. Man bliver tilmed lukket inde i et lydtæt rum – det, inden for de kredse, verdenskendte rum C002B – og iklædt

Artikel

at opmærksomheden er skærpet og atmosfæren ligesom ladet. Så er der lyde. Nogle klare lyde, som ikke kommer fra mig selv. Det her er ikke mine åndedrag, men noget helt andet og ligesom uroligt. Det er, som om noget eller nogen kryber eller måske snarere kravler rundt neden for fodskamlen. Det er fuldstændigt, som om der er en krop bag lydene. Ja, der er sgu et

væsen i rummet, og det er ikke noget behageligt kreatur at være i selskab med. Det er muligt, andre har haft samkvem med profeter og velsignede jomfruer herinde, men det gælder ikke i dag. Han, ja, det er en han, hvis jeg skal sætte køn på, er en uhyggelig og truende størrelse. Sådan lidt hen ad Gollum fra Ringenes Herre. Det rykker i øjnene, som af sig selv forsøger at følge lydene og fornemmelsen, som befinder sig et sted foran til venstre. Samtidig er der en klassisk angstfornemmelse, som bare vokser nede fra maven og folder sig ud i hele kroppen. En af dem, hvor stresshormonerne bliver pumpet ud i

blodbanen. Jeg har lyst til at sige stop, bede dem om at komme ind. Det er, som om han/den/det kunne finde på at række ud og røre ved mig hvert øjeblik, det skal være – jeg har virkelig meget lyst til at trække hænder og fødder til mig, men bliver siddende. Der melder sig et billede et sted i baghovedet – EEG-apparatet ude på den anden side af væggen må være ved at gå amok med alle sine skrivenåle, der svinger vildt fra side til side og trækker en kurve over hysteriet efter sig på det rullende stykke papir. Rolig nu, det er jo bare et eksperiment. I virkeligheden er der ikke noget i mørket.” (s. 57) Den fornemmede tilstedeværelse Der er flere tusinder, der har deltaget i tilsvarende forsøg, og ca. 80 % kommer ud med en oplevelse af ”sensed presence” – eller en fornemmet tilstedeværelse, som Lone Franks beretning om egen oplevelse også godt kunne tolkes som. Den fornemmede tilstedeværelse forklares af Persinger ud fra den hypotese, at vi ikke har ét selv eller én selvfornemmelse, men flere, der er lokaliseret forskellige steder i hjernen. Mere konkret forklarer professoren det således: ”Jeg ser sådan på det: Vores normale fornemmelse af selvet, det vi hver især beskriver som ”mig”, er især forbundet med venstre hjernehalvdel[…]Den højre hjernehalvdel har imidlertid sin egen pendant til den venstres fornemmelse af selvet, men i vågen tilstand er den hæmmet eller undertrykt gennem den kommunikation, der foregår mellem

Den kulturelle kontekst Det er dog stadig højst spekulativt, hvad selvet består af, hvordan det konstrueres, og mere præcist hvilke(n) lokalitet(er) det omfatter i hjernen. Dette er måske noget fremtidens forskning kan levere kvalificerede bud på? Men et andet interessant spørgsmål, der rejser sig, er, hvordan denne fornemmede tilstedeværelse opleves fra individ til individ – hvordan kan det være, at Lone Frank som ateist oplever et ”væsen”, når katolikker oplever at møde Jomfru Maria, muslimer møder Muhammed og buddhister møder Buddha? Persinger påpeger netop, at forskellige faktorer spiller en rolle: ”Altså, otte ud af ti, som kommer i hjelmen, har en oplevelse af en forandret bevidsthedstilstand, men der er flere parametre, som er med til at bestemme, hvordan det kommer til udtryk. I første omgang handler det om, hvor følsom tindingelappen er hos den enkelte, det er bestemt ikke ens hos alle. Og så er der et stort element, som består af den kulturelle bagage, man kommer med. Både i forhold til de forventninger man har, hvordan man rubricerer usædvanlige oplevelser i det hele taget, og herunder hvilken religiøs tradition man er rundet af.” (s. 59)

Religiøs oplevelse på bestilling Spørgsmålet er nu, med denne viden i baghånden, om en hjelm som Persingers vil spille en afgørende rolle i fremtiden i forhold til såvel religiøse enkeltindivider som hele religiøse samfund. Nogle forskere mener, at en hjelm som denne vil kunne overbevise religiøse om, at det guddommelige er en hjernekonstruktion, som bevidst kan manipuleres frem af videnskabelig teknologi. Så enkelt forekommer det måske ikke reelt set, for sådanne fremprovokerede religiøse oplevelser behøver jo ikke nødvendigvis indikere, hvorvidt den pågældende religions gud eksisterer eller ej. Man kunne eksempelvis forestille sig, at religiøse forklaringsmodeller – såsom kreationismen og Intelligent Design (ID) – ville svare, at det netop er Gud, der står bag den menneskelige naturs design (og derfor også den menneskelige hjernes design), og hvad vi kan fremkalde af oplevelser ved hjælp af teknologi er derfor blot et resultat af den måde, Gud har designet hjernen på. Videre menes der inden for samme kredse, at viden om hjernen og dens funktion med tilhørende teorier om, hvordan religion er opstået via den evolutionære proces, i sidste ende vil gøre troen værdiløs – altså en overbevisning om at viden i fremtiden vil kunne erstatte tro. Neurologen og filosoffen Sam Harris gør det meget klart: ”Forestil dig, at Persingers hjelm virkelig leverede varen. At man ikke bare engang imellem, men hver eneste gang og med absolut sikkerhed

Artikel

halvdelene. Når der af en eller anden grund skabes betingelser for det, kan denne højre pendant gribe forstyrrende ind i bevidstheden og virke som en ”anden”. Det vi kalder den fornemmede tilværelse. Det ”væsen” man oplever i hjelmen.” (s. 60)

Artikel

fik en nuanceret og stærk spirituel oplevelse, som kunne leveres i tyve forskellige versioner – Jesus-hjelmen, Buddhahjelmen og hvad der ellers er efterspørgsel på. Så vil vi på et tidspunkt udelukkende tale om, hvad der foregår i hjernen ved disse tilstande.” (s. 66-67) Persinger er af nogenlunde samme overbevisning; han mener, at hans teknologi har potentiale til at blive et spirituelt hjælpemiddel nogenlunde på niveau med sin tidligere kollega Todd Murphys førstegenerationsprodukt – Shakti’en, der lanceres som værende Spirituel teknologi til alternative tilstande. Man kobler denne hjelm (eller elastikbånd, som den også fås i udgave som) til sin computers lydkort, som styrer de magnetpulser, der kommer fra de tilhørende spoler, der kan anbringes forskellige steder på hovedet – der følger en vejledning med, så man ved, hvor man skal være forsigtig med anbringelserne, og hvor anbringelsen skal finde sted afhængigt af den ønskede virkning! Gudshjelmen – en inspiration til ny forskning

En kristen kvinde, der flere gange i sit liv havde oplevet stærk religiøs ekstase med en fornemmelse af at være ét med Gud, kom ud efter at have været udstyret med den famøse hjelm og sagde grædende, at det var det mest fantastiske, hun nogensinde havde oplevet. Samtidig rapporterer én af Shakti’ens brugere sin oplevelse således: ”Tre dage efter min sidste session var jeg fyldt med energi og i fantastisk godt humør, til trods for at vejret var dårligt, og alle andre var nede.” (s. 67-68) Hvis man på teknologisk vis kan frembringe ekstatiske spirituelle/ mystiske/religiøse oplevelser af denne art ved påvirkning af tindingelappen, hvad åbner det så af muligheder? – Kan Shakti’en f.eks afhjælpe depression? Kunne hypotesen i forhold til den fornemmede tilværelse være med til at forklare skizofreni? Og hvad er man i fremtiden i stand til at skabe af oplevelser ved påvirkning af andre hjerneområder? Vil man kunne fremkalde oplevelser, ingen endnu har haft, og ingen endnu kender til? Hmm…vi går vist en spændende fremtidig viden i møde!

Kapsejlads 2013

Årets vådeste dag ved unisøens bredder nærmer sig med hastige skridt, nærmere betegnet kapsejlads 2013! Dette spændstige, sexede arrangement løber af staben torsdag d. 25. April og Psykologi har igen i år gjort sig fortjent til at padle i den prestigefyldte kamp om det gyldne bækken (WUHUU!). I den forbindelse håber vi på at alle studerende på psykologi vil være med til at gøre det til en fantastisk dag ved Ganges… øhrøm… Unisøen… Kein Cortex og Fuld Fontex er allerede i fuldt gang med at planlægge træning ved søen og vride vores kreative hoveder omkring en intro. Der skal hygges, bygges, leges og drikkes flere gange inden dagen oprinder, og vi vil derfor fra Kein Cortex’s og Fuld Fontex’s side gerne kaste nogle datoer ud, så alle ved hvornår kalenderen skal ryddes til fordel for bølgens blå og de altid hyggelige ”flydere” i søen. Datoerne er som følger: 22. Marts: Baneudtrækning i Samfundsfaglig kantine (vores kantine!) kl. 15.00. Psykologi skal ligesom alle de andre deltagende hold bunde øl i vederstyggeligt, grusomt tempo for at kunne vælge en god bane i det heat vi ender i. Kom og støt op om vores sejlere på denne dag! 11. April: Denne dag er der ”sejler-bajer-pølse-hygge” ved Unisøen hvor vores abnormt maskuline sejlere (her tilsat en teske østrogen) skal træne og der skal udvælges det endelige sejler-hold! Der vil være mulighed for at købe grillede pølser og bajer og andet godtsprøjt er velkomment! Vi har bestilt fantastisk vejr til denne dag, så der er al mulig grund til at komme og heppe på vores sejlere med en bajer i hånden og en pølse i kæften! Udover disse datoer vil der senere blive sendt nogle datoer ud på facebook for blandt andet de dage, hvor der skal laves kreative ting til introen og andet. Her er ALLE psykologistuderende velkommen til at hjælpe og på den vis blive en del af kapsejladsen på en ekstra fed måde! Vi glæder os til endnu en fantastisk Kapsejlads i år! Varme, fordrukne og graciøse hilsener, Kein Cortex og Fuld Fontex!

Som en ny service her på redaktionen præsenterer vi nu ”Spørg bare”. Her kan du få svar på alt, hvad du bryder din hjerne med – lige fra spørge om alt fra ”Hvorfor har vi kun skriftlige eksamener” til ”Hvorfor lugter der altid så mærkeligt i Aarhus, når der er varmt?” til ”Hvordan får jeg motiveret min kæreste til at tabe sig, uden han/hun bliver sur?” og ”Hvem var Jack the Ripper?”. Kun fantasien sætter grænser! Med andre ord, må du være ligeså fantasifuld, som du vil. Du kan være ligeså anonym, som du vil.

Vi starter tjenesten med at svare på et spørgsmål fra Tvivleren. Tvivleren skriver: ”Hej Psyklen. Jeg har tit undret mig over, om der findes rumvæsner, og hvor og hvornår de er blevet set i vores sfære. Kan I hjælpe mig med mine undringer?” Hilsen Tvivleren

Kære Tvivler, Hvor er vi glade for, at du spørger. Flere af os har nemlig siddet med selv samme spekulationer. Mange af os har endda været tæt på at forkaste tanken om aliens’ eksistens, indtil den 6. november 2009 om aftenen. Familien Danmark var samlet foran TV-skærmen, og nogen valgte at slå et øjeblik væk fra Vild Med Dans (inden afgørelsen, naturligvis) for at se, hvem Anders Lund Madsen havde besøg af i det nu hedengangne program Det Nye Talkshow på DR1. Denne aften var der fint besøg fra landet nord for Fjorden (red.: Limfjorden) – det altid flamboyante showbizzpar Sussi og Leo havde indvilget i et interview. Da de trådte vinkende og funklende ind på scenen, vidste Danmark endnu ikke, at de om lidt ville blive ramt af en afsløring af dimensioner, man ikke har set mage siden, Bjarne indrømmede sit dopingmisbrug og Linse indrømmede, at hendes bryster ikke var helt naturligt fremelskede. Efter nogle minutters hyggesnak perlede sveden fra Leos pande. Indforståede blikke udveksledes, musikerne rømmede sig og så dybt i øjnene på Lund Madsen. De bar nemlig fortrolig information, som Danmark fortjente at blive indviet i. De havde på en køretur fra Saltum til Vester Hjermitslev set en såkaldt UFO, dog uden at opleve nærkontakt. Til de, der ikke har kørt på den strækning, kan vi hilse at sige, at der er øde. Og det var vist ikke den eneste gang, parret har stiftet bekendtskab med besøgende fra andre planeter. Her i Danmark, bare. Så vores svar til dig er: der vil altid være nogen, der mener, at de ser mere end andre, men her kan du så spørge dig selv, om der er nogen særlig grund til, at det lige er Sussi og Leo, vores galaktiske naboer besøger? Eller for den sags skyld, hvorfor det lige er vore saltumske rockmusikere, der ser dem for sig. Håber, at det er svar nok til dig!

Hilsen redaktionen.

Hva’ så nu? En psykologistuderendes syn på su-reform Lad mig starte med at slå én ting fast: det er dyrt at være studerende. Pensum er dyrt, mad er dyrt, boliger i studiebyer som Aarhus og København er meget dyre. Og det er faktisk ikke det nemmeste at skaffe sig studiejob i disse tider. Flere arbejder frivilligt, blot for at markere på sit CV, at man faktisk ikke er doven, men gerne vil arbejde. Er man så heldig at få et studiejob, er det tit og ofte ikke studierelevant, hvorfor man for at overleve som studerende med en måske lidt for dyr bolig i en by, hvor der er boligmangel – med andre ord: for at sikre ens livsgrundlag, må bruge ressourcer i sin studietid på noget, der måske ikke er det mest ”attraktive”, når man er færdiguddannet.

Tid brugt på andet end uddannelse er ikke nødvendigvis spildtid, men en udvidelse af sin horisont, der kan hjælpe til bedre forståelse af sit fag eller som en praktisk øvelse i sit håndværk. Jeg ved personligt ikke, hvilke studier, der bliver bedre af, at man gennemfører fagene hurtigere. Jeg har i hvert fald ikke haft fag, jeg har tænkt tilbage på med tanken ”Det var godt nok. Jeg skulle bare have haft mindre tid til at læse.” Snarere synes jeg, at man savner tid til fordybelse, da det godt kan virke forjaget at tærske sig igennem 4000 siders teoretiske, og ofte temmelig komplekse artikler,

på fire måneder. I nogle tilfælde med en 1000-siders udenadslære. Var jeg uddannelsesminister, ville jeg være bekymret for, om jeg genererede en generation af nyuddannede, der måske ikke var så gode til sit fag, som de kunne være, hvis de havde haft ro til fordybelse. Som det ser ud nu, skal jeg som studerende på vej mod arbejdsmarkedet:

Essay

Tekst: Studenterrådsmedlem Pernille Melander

Have et fuldtidsstudie, der skal gennemføres hurtigst muligt Have et (studierelevant) frivilligt job Have et fritidsjob (der vel at mærke kan rumme at have en fuldtidsstuderende ansat) Gøre mit bedste alle steder. Det er da ikke så sært, at stress er blevet en folkesygdom, der rammer yngre og yngre.

Min uddannelse kræver, at man lægger en masse arbejde udenfor sit studie, for at ruste sig til at komme i betragtning som jobansøger efter studiet. Det kommer måske bag på mange, at jeg, når jeg bliver færdig cand.psych, kun har haft 10 ects praktik, eller 50 arbejdsdage, ud af de 300 ects-point, der til sammen udgør min uddannelse. Og da vi de senere år er blevet lokket til at starte tidligere på universitetet (bl.a. i kraft af 1,08-bonussen, der nu står til at skulle afskaffe), betyder det, at flere

Essay

færdiguddannede ikke er mere end 25 år. Derfor er det indenfor mit felt ikke unormalt at tænke, at man ikke skal skynde sig at blive færdig, da det for det første virker unaturligt for nogen, at man skal ud og være rådgiver for andre i så ung en alder, uden nogen reel erfaring. En af mine medstuderende sagde i dag ”Hvad er meningen i at skynde sig at blive færdig, når der ikke er nogle jobs at komme ud til? Det er da ikke billigere for dem at give os kontanthjælp i stedet?”. Desuden kan man undre sig over, hvad mulige klienter vil tænke om at rådgives af en, der kun er halvt så gammel som én selv.

har udnyttet potentialet pga. en såkaldt ”tidsbonus”. Endvidere er det også lidt en stor magt at lægge i hænderne på eksaminatorerne på uddannelserne, at de derved kan afgøre, hvorvidt den studerende, ikke bare dumper, men dermed også med nogen sandsynlighed mister sit levegrundlag. Muligvis er regeringens håb, at de allernådigst vil lade dem bestå (måske for at ”studieracerne” kan skøjte igennem på ene 02-taller og dermed blive endnu en færdiguddannet, der ser godt ud i statistikkerne? Jeg ved det ikke)

Man kan af den ene eller anden årsag blive forsinket, uden at man er ”mindre værd” end de, der fuldfører hurtigt. Hvem siger også, at de, der tager flere fag og gennemfører en uddannelse hurtigere, nødvendigvis gør det bedre? Enhver kan jo tage flere fag, og akkurat bestå, men det udgør jo ikke nødvendigvis bedre færdiguddannede, bare flere. Så står vi tilbage med en større mængde akademikere, der måske ikke er ligeså gode, som der potentiale kunne have budt dem, men som ikke

Vi ER afhængige af SU pga. høje boligpriser, madpriser, og en forringelse af SU’en vil ramme hårdest ved de studerende, hvor forældrene ikke har økonomisk overskud til at hjælpe deres børn – og dem vil der komme flere af, nu Morten Østergaard appellerer til at få flere unge i uddannelse.

Selvfølgelig er det ikke ønskværdigt, at man er flere ekstra år om at gøre Siden jeg startede på studiet, har jeg uddannelsen færdig (det ved jeg ikke hørt nogen sige andet, at nærmest f.eks., at der er flere politikere på ingen på Psykologi fuldfører studiet til Christiansborg, der ved en del om), normeret tid. Måske fordi uddannelsen men derfor skal man ikke nødvendigvis er så teoretisk og upraktisk, at man straffes for at have dumpet en eksamen, må lægge en masse kræfter udenfor at have været alvorligt syg, at have fået studiet, for at samle erfaring. Dette et barn (på et i øvrigt gunstværdigt er blot endnu en grund til bekymring tidspunkt i livet), for at tage ekstra fag for de fremtidige ”ældre” studerende i udlandet, der vil pynte CV’et, eller (læs: dem der er over 20-21 på første for at tage orlov for at ruste sig til det semester) erhverv, der venter efter uddannelsen.

Jeg ved, at studerende er nemme ofre – de magthavende har (i de fleste tilfælde) fuldført deres studie, og nedskæringer går derfor kun ud over

Det, der gør mig harm, er at have spildt en stemme på et parti og en regering, som i sidste ende også vil straffe vi nemme ofre. Jeg har ikke overvejet, at vi studerende skulle have mere i SU, så længe der er boliger med lejepriser der svarer til SU-indkomster nok til de/vi, der behøver det. Men ligefrem

at skulle stå overfor en forringelse er stærkt bekymrende for mig. Det ville give mere stress og måske dermed dårligere studieindsats. Og jeg valgte universitetet for at lære, fordybe mig i et felt og gøre mit bedste. Det mener jeg i sidste ene kommer mine fremtidige klienter og samfundet mest til gavn. - Efter denne kronik blev skrevet, blev regeringens reform specificeret til at ramme studerende med mere end to års pause mellem ungdomsuddannelsen og den videregående uddannelse. Andre er berettiget 5,5 års SU, hvilket er en mindre forringelse, sammenlignet med nogle af de andre trusler.

Essay

dem med færrest penge og som er mest afhængig af andre – modsat de ældre, mere velhavende, som nødigt skulle flytte deres skattepenge til et andet land, hvis nedskæringer ville ramme dem. Heller ikke de ældste har nogen lyst til at ramme, da vi alle skal den vej og ikke har lyst til at leve med udsigten til et hårdere liv som gammel, hvilket jo er meget forståeligt.

Kunne du tænke dig at anmelde en bog? Psyklen ligger inde med et bredt udvalg af anmeldelseseksemplarer, hvis fællesnævner er, at de er fagrelevante Skriver man en anmeldelse til Psyklen, må man beholde den valgte bog. Så skulle du have lyst til at eje en gratis psykologirelevant bog og ovenikøbet få trykt en anmeldelse af den, så kom op på FAPIA-kontoret (lokale 123 i bygning 1322) en af hverdagene i tidsrummet 12.00-12.45. Se http://www.fapia.dk/?page_id=2746 for mere info.

Ting, man kan undre sig over Tekst: Karen M.S. Kirketerp

s Hvorfor forbinder vi briller med intelligens? Jeg fik i virkeligheden briller, da jeg opdagede, jeg ikke kunne se de – også nogle gange relativt fordummende levende billeder ordentligt, når jeg så TV.

s Hvem fandt på at spise det første hønseæg? Det virker lidt absurd som den første at spise noget, som popper ud af et dyrs agterparti.

s Hvorfor hører man aldrig om, at en synsk vinder lotterier? s Hvordan kan det være, at toiletdøre (af alle døre) har en sprække forneden? s Hvad mon får tæller, før de skal sove? s Før elpæren blev opfundet, hvad tegnede man så over folks hoveder for at vise, at de fik en god idé?

s Hvorfor hæver jeg altid min stemme, når jeg snakker med blinde? (nej, jeg er ikke stolt af det.)

s Hvorfor hamrer man egentlig søm i kister? Ingen grund til at frygte de flygter – eller at der er noget særligt at berøve.

s Hvorfor har solen – af alle fænomener - ofte solbriller på, når børn tegner

den? Er det ikke den eneste, som netop ikke behøver dem? s Hvordan kan det være at forskere udfører ”REsearch”, når det nogle gange er noget, som ikke er blevet studeret før?

s Hvordan kan det være, at når folk ser komediefilm/TV-serier med

undertekster, så griner man først af en replik, når man hører karakteren sige den specifikke replik, trods man kan læse sig frem til joken?

s Er det ikke lidt absurd at kvindeblade altid har to faste budskaber i deres

indslag, nogle omhandlende ”Sådan taber du dig 10 kg” og nogle om ”Elsk dig selv for hvem du er”. Er det ikke selvmodsigende?

s Hvordan kan det være, der findes så mange typer junk mails? Er der virkelig nogen, som tror på, at de har vundet 10.000?

s Hvis en med personlighedsforstyrrelse truer med selvmord, er det så også juridisk set en gidselssituation?

s Hvorfor kan vi kvinder ikke tage mascara på med munden lukket? s Hvorfor bliver x-factor ved og ved i TV, hvis vinderen bliver mere taber end vinder – og personens CD-produkt blot ender i ”CD’er til 20kr”-afdelingen i Kvickly? Er det kun for TV-underholdningens skyld, så vi kan se processen til man vinder, men er ligeglad med vinderen og musikken?

s Hvorfor i al verden forbinder vi uglen med klogskab? Det er relativt stupidt – måske det er de store ”øjne”?

AWESOME MAN

Af Kasper Hjortsballe

Artikel

BARNESTJERNER Tekst: Pernille Melander

En risikofaktor for en stabil og god opvækst må siges at være udsættelse for en så lunefuld og nådesløs branche som underholdningsbranchen. Et alment amerikansk udtryk, ”stage moms”, dækker over mødre, der ihærdigt sender deres små døtre til skønhedskonkurrencer i ét væk, hvor pigerne lærer værdier som vindermentalitet og oplever en uretfærdig grad af nederlag – og moderens dertilhørende skuffelse. Derudover bliver pigerne klædt ud som og trænet til at agere som voksne. I den mere omfattende del af underholdningsbranchen, film og tv, ses der ofte skrækeksempler på børne- og ungdomsidoler, hvis skæbner tegner sig i en dyster retning, når kameraerne slukkes en sidste gang. Jeg har valgt at se nærmere på børnefænomener, på godt og ondt, for er det virkelig alle det går lige skidt for? I denne måned vil du kunne læse om nogle eksempler på nogle, der har klaret presset fra barndomsberømmelsen og er endt som nogle af de mest anerkendte indenfor deres felt – skuespillet (i hvert fald i amerikanske eksemplers tilfælde)

De gode: Joseph Gordon-Levitt, født 1981, debut: 1985. De senere år har Joseph Gordon-Levitt fået noget af et gennembrud. I 2012 medvirkede han både i Christopher Nolans ”The Dark Knight Rises” (2012), ”Inception” (2010), ”Looper” (2010), hvor han spillede overfor Bruce Willis og for nyligt ramte også ”Lincoln” de danske biografer, hvori han spiller ekspræsidentens ældste søn. Nogle

Artikel ved det sikkert, men har måske ikke tænkt nærmere over, at de allerede i 1999 stiftede bekendtskab med den dengang 18-årige Joseph, da han spillede en af de bærende roller i en af 90’ernes mest roste teenagefilm, Shakespeare-fortolkningen ”10 Things I Hate About You” (1999), sammen med bl.a. Heath Ledger og Julia Stiles. Men allerede da, var han en garvet rotte i feltet. Allerede som 4-årig optrådte han i tv-reklamer, og som 6årig medvirkede han i diverse TV-film. Som 10-årig begyndte han at få faste roller i tvserier, mest mindeværdigt måske rollen i ”3rd Rock From the Sun” (da.: ”Mælkevejen, 1. Th”). Efter teenageårene læste Gordon-Levitt Historie, Litteratur og Fransk Poesi i fire år på Columbia University. Således er han ikke bare et åbenbart afbalanceret menneske, der har kunnet tackle at leve foran et kamera, siden han var 4, men han er også klog og pæn. Og det er alt, jeg har at sige om den sag. Jeg har ikke fundet på denne artikel udelukkende for at have en undskyldning for at researche ham. Nå. Videre. Mayim Bialik, født 1975, debut: 1988. Flere af os husker måske start-90’er komedieserien ”Blossom”, med teenagepigen Blossom Russo og hendes to brødre Tony og Joey. Serien behandlede emner som stof- og alkoholmisbrug, samt skilsmisse og overgreb. Hovedpersonen med den karakteristiske næse blev spillet af den dengang 15-årige Mayim Bialik, der debuterede som skuespiller allerede som 12-årig. Efter seriens afslutning, og at være blevet optaget på både Yale og Harvard, valgte Bialik dog at studere på UCLA og fuldførte i 2007 sine ph.D.-studier i neurobiologi med en afhandling i hypotalamisk aktivitet hos patienter med Prader-Willi syndrom. Helt slut med skuespillerkarrieren er det dog ikke. Hun har i de senere år kunne ses i successerien ”Big Bang Theory” som Sheldons kæreste, dr. Amy Farrah Fowler, der ligeledes med Bialik forsker i neurovidenskab.

Artikel

Christian Bale, født 1974, debut: 1982. Bale debuterede som 8-årig med reklamer for skyllemiddel, og allerede som 10årig fik han sin scenedebut overfor Rowan Atkinson. Som 14-årig fik Bale sit gennembrud i Spielberg-filmen ”Empire of the Sun” (1987), for hvilken han modtog megen anerkendelse. Siden har han bevaret sin status som en dedikeret og nuanceret karakterskuespiller – blandt andet tabte 27 kg. på ganske få måneder til sin rolle i ”The Machinist” (2004). I 90’erne lagde han figur til Patrick Bateman i filmatiseringen af Bret Easton Ellis’ ”American Psycho” (2000). I de senere år har han medvirket i Christopher Nolans succesrige Batman-trilogi, sideløbende med medvirken i talrige andre film, hvoraf størstedelen har modtaget megen opmærksomhed. I 2010 modtog han både en Oscar og en Golden Globe for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin medvirken i filmen ”The Fighter” (2010). Leonardo DiCaprio, født 1974, debut: 1988 Ligesom Gordon-Levitt og Bale startede DiCaprio karrieren med reklamefilm, det er åbenbart vejen at starte, hvorefter han landede flere gæsteroller i div. tv-shows, hvoraf den mest kendte nok er 90’er-serien Roseanne (som Gordon-Levitt sjovt nok også medvirkede i). Efter en større rolle i serien ”Growing Pains” fik han sit gennembrud som 19-årig i filmen ”What’s Eating, Gilbert Grape” (1993), hvor han spillede Johnny Depps mentalt handikappede lillebror i en sådan grad, at han fangede anmeldernes opmærksomhed, såvel som Oscar- og Golden Globe-juryerne (dog uden at vinde). Efter monstersuccessen med ”Titanic” (1997) traf DiCaprio det kloge valg at undgå førsteelskerrollerne og søge mod mere substantielle og interessante roller, hvorfor han i dag har opnået en status som en af de mest respekterede skuespillere i sin generation. Udover skuespil bruger DiCaprio meget af sin status på at promovere sit velgørenhedsarbejde, hvor hovedfokuset er på miljø. Christopher Walken, født 1943, debut: 1953. Walken havde længe været en del af tv-branchen under det, der omtales ”the Golden Age of Television”, før han besluttede sig for at forfølge filmskuespillerdrømmen. Faktisk optrådte han sammen med sine to brødre i tv – vist mest pga. moderens egne stjernedrømme. Efter en tid som løvetæmmer i et cirkus, afviste Walken sin optagelse på universitetet for at tage imod et rolletilbud i musicalen ”Best Food Forward” overfor Liza Minelli. Selvsamme danseevner har vi set for få år siden i musikvideoen til Fatboy Slims ”Weapon of Choice”. Med en så lang karriere bag sig, som han har, vil nogle bidrag altid være mere mindeværdige end andre. Film som ”Deer Hunter” (1978) og ”Catch Me If You Can” (2002) står nok klarest i erindringen, ligesom han også lagde ansigt til den hovedløse rytter i ”Sleepy Hollow” (2000). Altså, mens han havde et, ja, ansigt. Modsat alle de fordomme man har om Hollywood, har Walken været lykkeligt gift med sin kone i 43 år (secure attachment). Så det tyder også på en fucked up-barndom gone

Det

er næsten ikke til at tro,

Chri Walken, som ses på dette billede fra 1955. Trods den slange- effekterede, hæse stemme og ældre, rå ydre i dag, har han en lang karriere i dans og andre kunstarter. men det er dog en ung

Artikel

stopher

right lige med ham.

Artikel

Neil Patrick Harris, født 1973, debut: 1988. Sande ”How I Met Your Mother”-connaisseurs vil have lagt mærke til mere eller mindre subtile referencer til barnestjerner i enkelte afsnit. Den mere seriøse debut indtraf, da han som 15-årig spillede overfor Whoopi Goldberg i ”Clara’s Heart”, for hvilken han modtog en Golden Globe-nominering. Herefter fik han, stadig som 15-årig, sit gennembrud i serien ”Dougie Howser, M.D.”. Nu kender vi ham bedst som Barney Stinson fra ”How I Met Your Mother”, hvor han blandt andet viser sine andre talenter for tryllekunst og sang. I serien medvirker hans partner i det virkelige liv, David Burtka, der spiller Lilys highschool-kæreste, Scooter. Parret har et sæt tvillinger sammen.

De danske Laus Høybye, født 1978, debut: 1990. Der er næppe en dansk pige mellem de 20-25, der kan sige sig fri for at have haft en mindre barndomsforelskelse i den søde, stakkels og charmerende Krumme, spillet af Laus Høybye. Til de der ikke har, kan jeg kun udtrykke min sympati. Mangt en time er gået med at se i hans dybe dådyrøjne – på skærmen – og lytte til hans cd (mange af os havde også en cd eller et kassettebånd med ham). Han var nemlig ret smart. Heldigvis holdt han ikke op med at være det. Efter gymnasiet valgte Høybye at læse Musikvidenskab på Københavns Universitet, men skiftede undervejs til Skuespillerskolen i Odense, hvorfra han nu er færdiguddannet og har fungeret som

Tommy Kenter, født 1950, debut: 1961. Det er sikkert de færreste, der er klar over det, men en af Danmarks store skuespillere og komikere er en vaskeægte barnestjerne. Kenter startede sin karriere som 11-årig i Cirkus Buster, med Buster Larsen i hovedrollen. Allerede som 10-årig havde han sin scenedebut, og som 20-årig blev han optaget på Statens Teaterskole. Han har i sit virke fokuseret primært på komedierne samt modtaget ros for sit revyarbejde, men også i mere seriøse roller, f.eks. hovedrollen i ”Lad Isbjørnene Danse”, som han vandt både vandt en Bodil og en Robert for. I 2002 modtog han atter en Bodil, denne gang i den lidt sortere genre med filmen ”Fukssvansen”. Senest i Bille Augusts ”Marie Krøyer”, har han høstet anerkendelse for sit dramatiske talent.

Artikel

skuespiller i tv og teater – bl.a. i DR-serien ”Lykke”. Man har ofte en tendens til at dømme børne- og ungdomsstjerner ”ude”, uden tanke om, at personen tager sig nogle tiltrængte ”moratorie-år” fra offentlighedens søgelys – som også kan være universitetsstudier.

Tjo: Pelle Hvenegaard: født 1975, debut: 1987. Sammenligner man barndomskarrierer, kunne man nemt forvente et Danmarks svar på Christian Bale af denne mand. Talentet og en vis fysisk lighed var i hvert fald til stede. Ja … Han lever da endnu, vores mand. Og laver tv. Og stoffer og sager har der vist været ikke været de store problemer med, men så stopper det også dér. I manges øjne var han den helt store åbenbaring, da han som 12-årig spillede overfor Max von Sydow som titelrollenindehaveren i Bille Augusts filmatisering af Martin Andersen Nexø-hovedværket ”Pelle Erobreren”. Når man starter karrieren som førstemand (eller dreng) i noget så sjældent som en dansk Oscarvinder, er mulighederne for fremgang også anderledes spege, end hvis man ”bare” havde spillet Mads Krumborg overfor Dick Kaysø, men lidt ”2900 Happiness”er det da blevet til. Siden glansrollen har Pelle uddannet sig til journalist og været vært på det populære program ”Dagens Mand”. Men det er nok ikke helt gået som folk regnede med, da de så det skinnende barnetalent udfolde sig. Hvis motivationen ikke har været der, har motivationen ikke været der, kan man sige. Og lejlighedsvist spørge sig selv, om folk som DiCaprio, der oprindeligt ville arbejde med havbiologi, var helt intrinsisk motiverede, eller om det ekstra berømmelseskrydderi, de bruger derovre, lige har gjort det sidste til at gå præcis i dén retning. Og mon ikke de, der ikke har opnået Christian Bale-status er omtrent ligeså lykkelige eller måske mere afbalancerede? I næste blad, der meget passende har et misbrugstema, fortsætter vi med barnestjerner, det er gået mindre heldigt for. Forhåbentligt får vi også vurderet, hvad der er gået galt på vejen. Læs mere næste måned.

BoGudGIVELSE

”

Stor flamme følger ofte lille gnist.

– Dante

Denne bog handler om, hvad der tænder os, og hvad der gør os stærke. Hvordan kan vi mere effektivt blive klar over det, der giver os drivkraft – over det der tænder gnisten i vores arbejdsliv? Hvordan kan vi arbejde med vores styrker og sørge for, at de gør en positiv forskel? Udgangspunktet for denne øvelsesspækkede arbejdsbog er, at styrker er de knapper, der – når vi trykker på dem – udløser tanker, følelser og handlinger, der styrker os, giver os energi og tro på os selv. Sidst, men ikke mindst, giver styrkerne os indsigt og metoder til at opnå et mere autentisk arbejdsliv. Med Gnisten i arbejdslivet præsenteres en bog, der med udgangspunkt i solid forskning inden for især positiv psykologi møder læseren i øjenhøjde og giver konkrete og relevante anvisninger på, hvordan du kan lære at fokusere på dine styrker. Bogen kan være din hjælp til at realisere mere af det potentiale du ved, du har – hvis du er villig til at investere tid, nærvær, nysgerrighed og refleksion.

GNISTEN I ARBEJdSLIVET Veje til at finde, forstå og forankre dine styrker ForFatter Mads Bab SIDer 200

Bogen henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på deres styrker. Måske du overvejer jobskifte, men mangler inspiration til valg af retning. Måske du er ledig og mangler energi og robusthed i din jobsøgning, eller måske er du på jagt efter øvelser, der aktiverer det bedste ved dig – nemlig dine styrker. Bogen er oplagt for coaches, konsulenter, undervisere og vejledere, der ønsker inspiration til deres egen styrkebaserede værktøjskasse. er relevant for alle, der ønsker viden om deres styrker, og hvordan de kan medvirke til at skabe energi, fokus og robusthed i arbejdslivet.

INVITATIoN

PrIS 298 kr. ISBN 978 87 7706 762 4 UDkoMMer 11. marts 2013 INForMatIoN Yderligere oplysninger om indhold, forfatter, interviewaftaler etc. kan fås ved henvendelse til redaktør Inger Lomholdt Vange, tlf. 8880 2360. anmeldereksemplar kan rekvireres ved henvendelse på tlf. 4546 0050 eller mail info@dpf.dk

I anledning af udgivelsen af Gnisten i arbejdslivet inviteres til: REcEpTIoN oG BoGLANcERING på LYNfabrikken, Vestergade 49 i Århus den 15. marts kl. 15-18 Gå-hJEm-mødE mEd BoGLANcERING mandag den 18. marts kl. 14.3016.30 på DPU (emdrup), Lokale D170, tuborgvej 164, 2400 københavn NV arrangementerne er gratis, men af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig på marianne@gnist.com eller tlf. 2486 1511 senest den 11. marts 2013.

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Annonce

Snapshot i psykologi-historie: 1879

Dette billedindslag er en tidsmaskine ind i et vigtigt øjeblik, ”snapshot”, i psykologiens historie

sssssssssssssss Perspektiv

Tekst og idé: Karen Margrethe Schifter,

Da Wilhelm Wundt i 1879 oprettede det allerførste eksperimental psykologiske laboratorium ved Leipzig universitet i Tyskland, startede samtidig den reelle begyndelse af studiet af menneskelig adfærd, kognition og emotioner. Få år forinden havde han udgivet ”Grundzüge der physiologischen Psychologie” (principper for fysiologisk psykologi), den første grundbog indenfor eksperimentalpsykologi. Ved åbning af dette sted, blev det muligt at udforske alt fra religionens natur til psykiske lidelser, og derved blev psykologien en separat videnskab, hvilket resulterede i den første psykologiske forskningsartikel, som Wundt udarbejdede i 1881. Laboratoriet var fyldt med nysgerrige kandidatstuderende, som udførte forskningsforsøg med temaer udarbejdet af Wundt, og indenfor kort tid søgte studerende fra hele verden om lov til at komme og lære nyt om denne nye videnskab, som Wundt havde oprettet. Billedet viser Wundt sammen med kollegaer ved labotoriet i Leipzig. Læs Glenns profil af Wundt på s. 55 for at lære mere om Wundt.

What the F**K happened?? Vol. 2 Tekst: Katrine Jørgensen

Artikel

Siden jeg skrev første del om transkønnede Oliver, er der sket meget. Ja, både for mit vedkommende, YES, jeg bestod 1. semester, men især også i Olivers liv, som har taget en meget spændende drejning. Vi har aftalt at mødes på Baresso en tirsdag eftermiddag, men ved middagstid bipper der en sms ind, om vi kan udsætte til om onsdagen, da Oliver får besøg af sin kæreste. Selvfølgelig kan vi det, jeg vil ikke være den, som står i vejen for kærligheden og jeg kan regne ud at forholdet må være nyt, da Oliver ikke havde en kæreste sidst vi snakkede. Da jeg kommer ind på Baresso, sidder Oliver dybt begravet med snuden i sin mobiltelefon, men da han opdager, at jeg er kommet, vokser det største smil frem i hans ansigt og jeg kan tydeligt se, at hér har vi en glad og positiv fyr. Det går hurtigt op for mig, at den fortvivlede følelse Oliver havde før jul, er blevet erstattet med mere positive følelser. I mellemtiden siden vores sidste samtale har Oliver nemlig været på Klinik CCC i København og er nu ca. 4 uger henne i sit hormonforløb. Gavmilde fædre og mødre med dårlig samvittighed Olivers far har været så sød at ”sponsorere” de penge, som måtte lægges hos Klinik CCC, før Oliver kunne komme i gang med forundersøgelserne og senere med hormonbehandlingen. Startgebyret, som man vel godt kan kalde det, er nemlig en god pose guld, hvor den efterfølgende

udgift på hormonindsprøjtninger er bedre at overkomme for en ung fyr på SU. Hormonindsprøjtningerne er nemlig fra nu blevet en fast del af Olivers liv og med mellemrum på ca. 18-20 dage skal han resten af livet have et skud hormoner skudt ind i kroppen. Fra det blev klart, at Oliver nu havde fået muligheden for at komme til konsultation, til den første konsultation fandt sted, gik der tre lange uger, siger Oliver - og jeg kan næsten se de rynker, som i ventetiden er dukket op på hans pande. Ja, overdrivelse fremmer forståelsen, han ser nu stadig ung og frejdig ud! Konsultationerne blev vellykket overstået og for nylig fik han sit tredje skud testosteron hos sin egen læge hér i Århus. Både mor, far og lillesøster er helt med på hormonbehandlingen og Olivers forvandling til en ”rigtig” dreng. Straks værre er det med den ældre generation, hvor farmoderen ikke er helt med på idéen og ikke rigtig kan forstå, hvorfor han ikke venter til han er 35. Sådan noget kan man ikke bare udskyde og vente med, og faktisk har Oliver allerede planer, sammen med en ven, om at tage til Tyskland og få en top-surgery her i foråret. Med en topsurgery slipper Oliver for den belastende binder, som gør ham ude af stand til at trække vejret helt dybt, grundet dens enormt indstrammende effekt på brystet. Operationen udføres af Dr. Kampmann i Tyskland med gode resultater, hvis man kan diske op med omkring 23.000 kr. Pengene har Oliver heldigvis fået lovning på, som et forskud på den arv han engang, om forhåbentlig mange år, får af sin mor. Forholdet mellem Oliver og hans mor, karakteriseret som et mor-datter-forhold før i tiden og før Oliver vidste, at han var en dreng indeni, var ikke nogen dans

Lugter mænd så slemt? Allerede efter 3 uger på hormoner fik Oliver sin første respons “Du lugter altså virkelig!” sagde en ven efter en boksetime, hvilket er en reaktion Oliver aldrig før har været ude for. Hvordan takler man denne kommentar? Ja, jeg var nok ikke blevet så glad og havde skyndt mig ind under bruseren, men Oliver blev faktisk glad og tog det som en kompliment. Det er bare ét af tegnene på, at hormonerne er ved at tage over i hans krop og senere vil også hårvæksten øges, og som kæresten har poienteret “så er du altså begyndt at stikke lidt!”. Der er dog stadig lang vej endnu og det er som sagt en livslang proces, som aldrig stopper, da Oliver jo ikke fra naturens side danner samme testosteronniveau, som “rigtige” drenge.

Når nu man siger top-surgery, tænker du måske om der så også er noget, som hedder en down-surgery? Og ja, det er der. Det er, som ordet nok lidt selv forklarer, en ændring af kønnet, fra enten pige til dreng, eller fra dreng til pige. Sådan en operation er dog ikke en del af Olivers overvejelser endnu, men hvem ved om det engang bliver aktuelt? Foreløbigt er det kun top-operationen Oliver har i tankerne og glæder sig enormt meget til. Gammeldags tankegang! Ifølge danske regler skal en person neutraliseres, før et navneskifte og et nyt CPR-nummer kan finde sted. Oliver synes, at denne tankegang er gammeldags og unødvendig. Hvorfor skal det være nødvendigt at fjerne sit køn, for at få et andet navn, spørger han? Men regler er regler og man kommer ikke udenom, eller gør man? Oliver har fundet et alternativ, og skal skifte navn til Charlie Oliver i stedet for sit nuværende navn (som stadig heller ikke jeg kender, da det ikke er noget man spørger en transkønnet person om). Reglerne er nemlig sådan, at man gerne må skifte fornavn til et unisex-navn og mellemnavne til hvad man ønsker, så på denne måde er han endnu et skridt i den rigtige retning.

Artikel

på roser! Som Oliver siger: ”…måske vores forhold vil blive bedre, som morsøn-forhold end det var før som mordatter.”. Måske er det moderens dårlige samvittighed over, at forholdet for nogle år siden smuldrede helt itu, da hun måtte indse, at hun altså ikke havde fået den prinsesse hun ønskede sig. Hvorvidt det er dårlig samvittighed eller ej, betyder egentlig ikke så meget. Hendes utrolige støtte i forhold til Olivers valg gør i hvert fald at troen på et bedre forhold i fremtiden så småt er ved at blive bygget op igen.

Hvis du vil høre mere omkring eller se mere til Oliver og hans liv kommer der til efteråret en dokumentar på DR, hvor man følger ham og hans liv med fokus på det, at være transkønnet og fanget i den forkerte krop.

Artikel

(Fir)kant på scenen

Anmeldelse af Louise RAnders. Foto: Fuld Fontex

Fuld Fontex havde op til PI’s store arkadetemafest, som blev afholdt den 22/2, endnu engang spammet samtlige psykologistuderende på facebook med løfter om, hvor helt igennem genial også denne fest ville blive. Ikke nok med at der ville vrimle med figurer kendt fra diverse datamater, nej der skulle også afholdes en battle med endnu stykke elektronik, nemlig iPod’en! Konceptet om en iPod battle er kendt fra Paris, som var den første stad, der lagde klub til denne postmoderne boksekamp. Siden har konceptet gået sin sejrsgang verden over og er ikke blot forbeholdt undergrundsklubber, men er også rykket ind på steder, hvor den gængse borger søger hen for at lytte til god musik, bl.a. i samfundsfaglig kantine! Fuld Fontex havde forinden smidt reglerne ud på deres facebook-gruppe: Runde for runde stiller hvert tomandshold op i direkte battle med et andet hold. Hvert hold afspiller skiftevis 3 sange af 90 sek. Publikums råben, skrigen, hylen og stønnen afgør til slut, hvem der har spillet den bedste musik og samtidig går videre til næste runde. Holdene skulle desuden stille op i matchende kostumer og have en masse fede tracks klar. Der var i alt stillet 8 hold op, dvs. der altså var 4 førsterunder af i alt 3 runder. Holdene lød som følger: - Kuzz & Cruise (Sebastian og Amanda) - Ninna & Salamidrengene (Ninna, Mor-

ten og Jakob) - Ping Pong (Mikkel, Aleksander og Johan) - Tron (Pernille og Mikkel) - KC Lujer (Kirstine, Ditte og Anne Sofie) - De Unge og Lette at Snakke Med (Kasper & Sofie) - Magic Mushrooms (Pernille og Anne Mette) - Personal Space Invaders (Johann og Kasper) Holdene havde mange gode grunde til at stille op ifølge Fuld Fontex, ikke mindst faktoren ”fame” var i udsigt, hvis man vandt den sagnomspundne pokal, som man gratis kunne drikke øl af resten af aftenen. Derudover ville vinderne også få billetter til PI’s sommerfest. Med ovenstående goder som gevinst – frem for alt ”fame”- var der lagt op til en blodig strid. Intens optakt Inden opgøret gik løs, tog jeg temperaturen på nogle af deltagerne. Ville deltagerne ty til crowd-pleasende ørehængere, eller ville de køre en skarp og unik stil, som enten ville falde til jorden eller få samfundsfaglig til at skælve af ærefrygt? Johann (en del af duoen Space Invaders), stillede op for at forsvare den ”fame-givende” ølindsmurte pokal, som de kaprede i år 2011. På vegne af Space Invaders røbede han efter lang tids spørgen-ind hemmeligheden bag deres succes: ”Det

Anmeldelse

handler om personlig integritet, og man skal udfolde sit musikalske selv.” Allerede her gjorde favoritterne det klart, at Johann var hjernen bag, mens Kaspers funktion bestod i at please publikum med sine moves. Holdets taktik bygger ifølge dem selv på en smuk balance mellem det crowd-pleasende og det dybe. De kunne desuden afsløre, at et vigtigt element er at bygge en stemning op mod det tredje nummer. Også hold ”Ninna & Salamidrengene” havde gjort sig tanker om den musikalske krig, inden den gik i gang. Jakob (Bjarnø) udtalte, at ”fame” var en af de primære grunde til, at de var gået ind i denne konkurrence, men han havde også ambitioner på længere sigt: ”Vi regner med at gå videre til amtsmesterskabet”. Bjarnø kunne desuden tilføje: ”Jeg laver stort i ulige uger.” iPod-battlen fandt sted i uge 8.. Hold ”De Unge og Lette at Snakke Med” mente kort og godt, at de var (citat) ”BEDST!”, mens jeg i mine lettere alkoholpåvirkede noter om barpigernes (KC Lujer) kampånd har nedskrevet: ”Fisselove x Kaos”. Inden det hele gik løs, nåede jeg også at fange Ping Pong-drengene. Mikkel Stjerne begrundede kort årsagen til hvorfor netop, de skulle have lov til at drikke øl af pokalen den aften: ”Jeg er nice”.

Hårdt jern, lapdance og billige point

Publikums jubel og hujen ville ingen ende tage, og de åd det meste råt og virkede egentlig bare glade for, at der blev spillet andet end Anne Linnets ”Venus”. Hvert hold havde dog også stablet et festligt show på benene, hvor de i bedste Ung Rejs-stil stod på podiet som konger og opildnede publikum til at feste højere og vildere. Alt i alt; Stemningen var høj og ligeså var musikken. Nogle af holdene havde gjort meget ud af udklædningen i denne anledning. Hold Tron havde iført sig matchende kostumer og lignede uden tvivl et par, der var stålsatte på at gå videre. Ping Pong-drengene cementerede sig selv som hold ved at agere ping pong-spil ”IRL” til tonerne af den vel-

kendte ”Popcorn”. Deres udklædning lagde op til tæt dans mellem de tre drenge, og som showet skred frem blev dette da også en kendsgerning, hvilket uden tvivl var en af årsagerne til, at publikums applaus bragte dem hele vejen til finalen. De var dog ikke de eneste, der leverede et intenst og æggende show. Magic Mushrooms fik bragt et stk. mand og et stk. stol på scenen, hvorefter Svampebob Firkant gav en lapdance. Der blev i høj grad spillet på sex. Jeg nævner i flæng sangene ”Just had sex”, ”Get your fuck on”, ”Hårdt jern, ”Miracles” og ”Sex Bomb”. Der var dog også hold, som forsøgte sig med mere noble sange, som ”My House” eller sange fra bands som eks. Cartoons, men dette fik dog ingenlunde samme opbakning, hvorfor man kun kan forstå grunden til, at holdene holdt sig til en taktik lokaliseret under bæltestedet.

Eksplosiv finale

Efter en lang første runde fik publikum hylet og klappet sig frem til en semifinale mellem Ping Pong-drengene og Ninna og Salamidrengene, mens KC Lujer mødte Personal Space Invaders i den anden seminfinale. Her skruede alle hold ekstra op for charmen og volumen, og det var netop i kampen mellem Ping Pong og Ninna og Salamidrengene, at ”Hårdt jern” vandt og over ”Just Had Sex” og sendte de tre drenge i finalen. Ping Pong fik også inkasseret en del heppepoint fra publikum i denne runde. KC Lujer havde hele vejen igennem publikum godt med og fik fyret op under festen, men dette var desværre ikke nok til at feje den robuste duo Space Invaders af banen, som tog en finaleplads for næsen af de skuffede piger. Space Invaders har dog sikkert kunne mærke presset, idet de i denne runde sender deres joker Kasper ned på gulvet blandt pøblen for at drysse med lidt stjernestøv. Det virkede! Publikum var nu klar på det, vi alle havde ventet på, nemlig finalen. Det summede af gisninger i den (alt for) lange pause inden finalen. Det var de performancedygtige Ping Pong-drenge mod erfarne og snarrådige Space Invaders, og begge hold havde gemt deres trumfkort

Efterspil

Jeg var så heldig at få en kommentar fra de stolte, ombejlede og kronede iPod-mestre. De tilkendegav, at det havde været tæt løb, men de mente dog i sidste ende at have vundet på den famøse integritet, som de havde formået at bevare gennem det pressede forløb. Derudover synes det sejrende hold, at deres taktik havde fungeret: ”Johann er hjernen bag – Kasper danser bare”. Derpå skålede holdet i pokaløl, og jeg lod dem feste videre i deres sejrsrus og ”fame”. I den anden lejr hos Ping Pong-drengene var stemningen dog knap så høj. Jeg fik kun presset få kommentarer ud af en tydeligt frustreret Johan. Om vindernes sejr havde han blot følgende tilovers: ”De vandt på det billige, og de solgte deres sjæl”. Der er med disse ord lagt op til endnu en kappestrid og tæt opgør mellem de to ærkefjender næste gang den succesfulde iPod-battle løber af stabelen. s

HUSK: Sexforedrag torsdag d. 4. april med den selvlærte sexpert Jakob Olrik. Find os på facebook for yderligere information. Lumre hilsner fra Hyggocampus <3

Anmeldelse

i ærmet til dette øjeblik. Der blev fyret crowd pleaser efter crowd pleaser af sted mod det musikhungrende publikum, samtidig med de sved og vred sig til blods oppe på podiet. Der var kamp stregen! Der blev smidt med ”Let Me Entertain You”, Aqua-sange og Bomfunk MC’s ”Freestyler”. Musikmæssigt var der på ingen måde undergrund eller kant, som man kender det fra de klassiske iPod-battles. Det eneste kant der var på den scene var firkant! Firkanter og ørehængere var dog til gengæld opskriften på succes, og publikum lappede det i sig. Spændingen lå tykt i luften, da afgørelsen bag pulten blev truffet. Det havde været en tæt kamp, og det var svært at udpege sejrherrerne alene på det vilde bifald, som begge hold fik under publikums bedømmelse. Det hele måtte stå eller falde med præstationen gennem hele konkurrencen. Derfor løb Space Invaders i sidste omgang med sejren og kan nu kalde sig to-dobbelte vindere af PI’s iPod battle!

Update

Historien om den ensomme postkasse Tekst: Kursusgruppen

For længe tid siden, dengang man stadig læste psykologi på Aarhus Universitet i Nobelparken, boede der i det, der kaldtes de studerendes lokale, en postkasse. Det var ikke nogen helt almindelig postkasse, for der kom ikke rigtige breve i den. I stedet puttede man ideer i den. Det var heller ikke helt almindelige ideer. De studerende lagde forslag i postkassen. Forslag der fortalte til en gruppe, der hed kursusgruppen, hvad de studerende godt kunne tænke sig at komme til kursus i. Dengang var postkassen lykkelig og havde gode tider, for der var leg og pjat i de studerendes lokale. Nogle kom endda ideer ned i den. Men med et var alt, hvad postkassen kendte, forandret for evigt. Nu skulle man læse psykologi på Bartholins Allé, og nu var de studerendes lokale forsvundet. Der kom ikke længere mange og talte med postkassen. Tiden gik og tiden gik hurtigt. Postkassen blev mere og mere ensom. Postkassen tænkte, at måske var det fordi, tiden var løbet af sted med den. Den kunne se rundt omkring sig, at alt blev digitaliseret. Kursusgruppen brugte for eksempel billetto.dk til tilmelding for de studerende til de kurser postkassen hjalp med at arrangere. Selvom postkassen glædede sig meget til at høre om de studerendes reaktioner på de kommende kurser, vidste den inderst inde godt, at den nok ikke ville få meget at vide. Og fordi postkassen ikke var af en natur, der råbte højt, var det andre udvalg, som de studerende hørte og så. Postkassen blev mere og mere ked og alene. Men så en dag blev postkassen fundet frem igen. Man stillede den i det lokale, man til daglig kalder ”den lukkede”, for det var det nye lokale for studerende. Nogle besluttede sig for at postkassen også skulle digitaliseres så det hed en mailbox eller en profil. Postkassen var jo interesseret i at høre de studerendes forslag og mening om de kurser, der blev afholdt. Den kom på ”facebook” (Kurser og foredrag på psykologisk institut). Her kan man skrive til den og fortælle om de ting man synes, der mangler på Psykologistudiet, og som man kan tænke sig at komme til kursus i. Derfor valgte postkassen også at fortælle sin historie i ”Psyklen” og for første gang at gøre opmærksom på, at den var til. Den kunne godt tænke sig at høre mere fra de studerende, om hvad de går og tænker, om det studie de går på. Postkassen opdagede, at man ikke bare kunne gemme sig, man blev nødt til at åbne munden for at blive hørt. Postkassen var jo skabt, så man kunne snakke med de studerende. Det var det, der gjorde den glad. Faktisk er det stadig det, der gør den glad.

Update

På den lukkede står der en ensom postkasse, der ikke har venner. Den har forsøgt at gå online som det hedder, men der er stadig ikke nogen, der vil give ham noget. Måske denne historie kan være med til at gøre opmærksom på, hvem og hvor han er. Her følger hans historie…

Ren Kærlighed

Kursusgruppen 49

Psyklen Filmanbefaler.. Tekst: Pernille Melander & Karen M. S. Kirketerp

Perspektiv Silver linings playbook (2013) Instruktør: David O. Russell Biografaktuel d. 25. april.... Vurderinger: Rotten Tomatoes: 92%, IMDB: 8/10.

Pat er diagnosticeret bipolar efter en intens voldshændelse, hvor han opdagede sin kone, Nikki, i bad med deres fælles kollega, den ældre historielærer på gymnasiet. Endda til tonerne af deres bryllupssang. Siden har Pat været indlagt på psykiatrisk afdeling, undgået medicin og været forfulgt af bryllupssangen, der presser ham mod nye voldsepisoder.

Han mister alt. Hus, kone og job. Dog ved hjælp af samtaleterapi finder han vej til det ligevægtige liv – at fokusere på lyspunkterne (en: silver lining), og efter 10 måneder udskrives han og befinder sig nu hos sine forældre; den overtroiske far (Robert de Niro), som har startet et boomakerfirma og moderen (Jackie Weaver), men han forfølges stadig af bryllupssangen, og kan ikke tænke på andet end at genopbygge sit liv og vinde sin kone tilbage, trods de komplicerede omstændigheder. Alt hans forældre ønsker er, at han kan få det bedre – og dele deres fascination for det

amerikanske fodbold hold Philadelphia Eagles. Da Pat møder Tiffany (portrætteret af Jennifer Lawrence), en ung enke der – ligesom Pat – er velbevandret indenfor psykofarmaka, udvikles et unikt forhold. Med hver deres livsbagage hjælper de hinanden. Tiffany lover at forsøge at hjælpe Pat med at blive genforenet med sin kone, hvis han vil være hendes dansepartner til en stor konkurrence. Pat tror, at konkurrencen vil vise Nikki, at han er en forandret mand. Forholdene kulminerer, da Pat og Tiffanys dansekonkurrence og en Philadelphia Eagles-kamp pludselig er afgørende for hele familiens fremtidige sikkerhed og opnåelsen af ”silver lining”. Hvordan skal det gå for Pat at lande i livet udenfor igen? Og vil Nikki tage ham tilbage? Silver Linings Playbook er en humoristisk og nærværende film om psykisk sygdom, kærlighed mellem elskende såvel som familie, målsætning og at finde sin plads i livet og håbet om at opnå silver lining. Hele historien igennem hepper

mandlige karakterer er multinuancerede. Jennifer Lawrence er perfekt castet i rollen som den promiskuøse Tiffany, der spænder mellem det rablende til det iskolde til det helt sårbare.

Filmen bliver på intet tidspunkt for sødmefuld og kvalmende (det tætteste vi kommer på det, er en scene mellem Pat Jr. og Sr.). Ídeskaberen og instruktøren af filmen David O. Russels (”The Fighter”) – som selv har en søn med bipolar lidelser - formår at jonglere emnerne til perfektion.

Efter filmen fremhævede min veninde ligheden mellem denne og 80’er-klassikeren Dirty Dancing. Og der er da også dans i Silver Linning Playbook, men det er til sammenligning en samtidig, mandig, voksen og mere underfundig udgave af tøseklassikeren.

Bemærkelsesværdigt er den fint balancerede mestring af komiske scener, som da en manisk Pat vækker sine forældre kl. 4 om natten i frustration over den Hemingwaybog, han lige har afsluttet, til de følsomme scener, som i mine øjne ikke bliver for sødsuppede, igen pga. den vittige dialog.

Nomineret for hele 7 Oscars – deraf som den første film i 33 år med nomineringer i alle fire skuespilskategorier – viser den sit værd. Det er en smuk film, som viser os, at hvis du kigger efter og kæmper for det, så kan du få lyspunkter – lidt silver lining – i dit liv.

Anmeldelse

man på alle parter og håber de opnår silver linning. På overfladen forekommer det som romantisk komedie, men det reelle fokus er, hvad folk kan møde i livet af illusioner, overtro og modgang.

Middelklassemiljøet i en amerikansk forstad afbildes realistisk og især de større Dangerous Methods (2011) Instruktør: David Cronenberg Vurderinger: Rotten tomatoes: 78%, IMDB: 6,5/10. DVD/Blray-aktuel.

Med den dygtige instruktør David Cronenberg (A history of violence, Eastern promises), skønne toner af Howard Shore (tredobbelt oscar-vinder), formiddabelt skuespil og et godt manus, skildres Carl Jung (Michael Fassbender) og Sigmund Freuds (Viggo Mortensen) teoretiske legeplads i Dangerous Methods (2011). Historien zoomer særligt ind på en ubalanceret men berusende ung patient, Sabrina Spielrein, (Keira Knightley) og de to psykoanalytikeres interne samarbejde og konfliker i starten af det 20. århundrede. Filmen byder på kendetegnende Freud-replikker som ”Måske bør de overveje, at det

betyder penis?”, men en replik sidder særligt fast i min tankemaskine efter at have set den, og det er Jung, som ytrer”Verden må hænge sammen på mere end en måde”. Igennem filmen betones de menneskelige lyster og psykiske afkroge, og man får en fornemmelse af de psykoanalytiske pionerer og psykoanalysens tidlige dage. Filmen når aldrig at tage de store risici eller krase langt under karakterernes overflade, men den er seværdig som en kort rejse ind i deres univers og psykoanalysens maskinrum.

Overspringshandlinger Tekst: Christiane Jensen

Perspektiv

Det sker for selv den bedste og mest engagerede studerende. Det kan tage overhånd i visse perioder eller omfanget kan være mere eller mindre konstant.Vi kender det alle sammen: Facebook skal lige tjekkes, det lækre mad i køleskabet tjekkes og spises, og øjnene der flakker ud af vinduet for at se på alt andet end bogen lige foran dig. Uanset hvad vi sidder og sysler med, så er overspringshandlinger ofte forbundet med dårlig samvittighed og spild af tid. Men der er jo også de dem, der kan give en god fornemmelse i maven og glæde andre mennesker! Her er 10 overspringshandlinger, der kan retfærdiggøres over for andre, men også overfor din egen samvittighed. 1. Find ud af, hvad der sker i verden og læs nyhederne. BT, Ekstra Bladet og andre sladderblade gælder altså ikke..Vi snakker opdatering på verdenssituationen, og ikke hvad kongefamilien eller Beyoncé går og laver! 2. Ring til dine bedsteforældre og få en sludder for en sladder. De bliver SÅ glade, og du får det SÅ godt med dig selv. 3. Hvad foregår der egentlig i din by og på dit studie? Du opdager måske et fedt socialt event, du og dine venner ellers ville være gået glip af! Vi går jo ikke bare på universitetet for at have næsen nede i en bog hele tiden – den gode psykolog er også den, som har oplevet lidt af verden. 4. Bag boller/kage/pandekager til dine medstuderende. Og tag dem med til læsegruppemødet, til instruktor eller med i kantinen – du vil få massevis af credit og vise uanede mængder af overskud! 5. Opdater dig på de nye SU-regler. Hvad kommer det til at betyde for dig? Dine venner vil stå i kø for at høre de guldkorn, du har fundet frem til – for de færreste af os, forstår helt hvad reglerne går ud på. 6. Inviter en kammerat på en kop kaffe. Hvis I sidder på læsesalen er denne kop kaffe guld værd. Så tag hinanden i hånden, gå hen til kantinen, køb en kop kaffe og brok jer sammen over, hvor usandsynlig meget læsestof i skal have kløvet igennem på SÅ kort tid. Og evt. om hvor lækker ham fyren fra i fredags var. 7. Læs Psyklen! Gør det! Lær en masse nyt, læs spændende artikler og vær opdateret på de events, du kan tage til i løbet af den næste måned i Århus. 8. Løb dig en tur. Du får mere energi til læsningen og du får det godt med dig selv. Alternativt kan du gå en tur i uniparken, hvis du er på læsesalen. Og for at komme den dårlige samvittighed helt til livs, kan du vælge at høre en forelæsning fra iTunes U, der er den akademiske iTunes app med forelæsninger og lydbøger. Dette kan også gøres under indkøbsturen, middagspausen eller rengøringen derhjemme! 9. Se en psykologirelevant film. Og gør det med en ven, der også trænger til en lille pause fra studiet. Filmen kunne være Girl interrupted, Shutter Island eller A Beautiful Mind ? Der er flere muligheder – og tjek Karens og Pernilles filmanmeldelse af Silver Linings Playbook og Dangerous Methods ud på side XX!

10. Skriv en SMS, et brev eller ring til en ven, du har forsømt i det seneste stykke tid. Venskaber skal passes og plejes, ellers glider I for langt fra hinanden. Det behøver ikke være andet end en lille sms med ”Tænker på dig”, hvilket vil give en masse smil og glæde, og det vil i hvert fald ikke være en overspringshandling, der bliver kategoriseret som tidsspilde!

Udvalgenes Psykologkampagne på PI Kære psykologistuderende

Vi arbejder i udvalgene hårdt for at lave gode arrangementer, så kom og støt op, så vi igen kan få det fantastiske sociale liv, vi engang havde på Psykologi! Med venlig hilsen

Meimei Claudi,

Update

Nu er flytningen af Psykologi fra Nobelparken til Uniparken ved at være gammelt nyt, men vi kan nu begynde at mærke bivirkningerne herved.Vi er desværre blevet mere spredt med undervisningslokaler ét sted, læsepladser/kantine et andet og læsesale og bibliotek et tredje. Dertil kommer, at de studerendes lokale, kaldet Den Lukkede, ikke ligger i naturlig forlængelse af alle disse studiemæssige herligheder, men gemt væk inde bag Studievejledning og Career Center. Som nogle måske har opdaget, har vi heller ikke længere vores egen almindelige fredagsbar, men deler med Jura og Statskundskab, og må derudover nøjes med at lave ekstra særlige arrangementer, hvor kun psykologer er at finde bag baren. Alle disse ting, tænker vi i de forskellige udvalg på studiet, har den kedelige effekt, at folk ikke på samme måde som i Nobelparken benytter de sociale muligheder, der er. Vi har oplevet, at folk slet ikke i så høj grad færdes på området, at Den Lukkede sjældent benyttes samt, at der ikke i samme høje grad som tidligere møder psykologistuderende op til fredagsbarer, hverken i Samfundsfaglig Fredagsbar eller til Kein Cortex’ egne arrangementer, eller til Fuld Fontex’ fester. Dette synes vi i udvalgene er rigtig ærgerligt, og vi har hver for sig og i samlet flok lagt hovederne i blød for, hvad vi kan gøre, idet vores indsatser indtil nu har virket forgæves. Hvis du sidder med en masse gode idéer, vil vi i Psykrådet vil gerne have disse inputs, som vi eventuelt kan give videre til pågældende udvalg. Dette kan du gøre ved at komme til Psykrådsmøderne eller skrive til fr.pi.au@gmail.com. Fra udvalgenes side arbejder vi lige nu på et større arrangement, inspireret af Statskundskabs Juledag, som folk kan finde på at tage hjem fra udlandet for at deltage i. Dette arrangement vil både give et klart overblik over alle de sociale og faglige udvalg, vi har på Psykologi, men også skabe rammerne om en hyggelig og sjov eftermiddag med en efterfølgende fest. Dette vil I høre mere om i den nærmeste fremtid.

Psykrådssekretær

Anmeldelse

Psykologiske profiler:-------------

William Wundt (1832-1920):

Eksperimentalpsykologiens fader I de kommende måneders udgaver af Psyklen vil der blive præsenteret, blandt meget andet guf, flotte portrætter af Psykologividenskabens betydningsfulde karakterer. Som heldig læser af bladet, vil man således kunne forvente sig et indsigtsrigt tilbageblik på Psykologiens pionerer og innovatører – og hertil er det vanskeligt at komme i tanke om én mere oplagt end selveste Wilhelm Wundt.

Udover at have uddannet sig til professor inden for Inductive Philosophy ved både Zürich-og Leipzig University samt forfattet i omegnen af 53.000 videnskabelige dokumenter (på trods af sit dårlige syn), kan tyskfødte Wilhelm Wundt også krediteres for at have grundlagt verdens første eksperimentelle psykologilaboratorium. Grundlæggerens revolutionære syn på psykologien som enestående eksperimentel videnskab, distancerede videnskaben fra dens førdominerende filosofiske- og naturvidenskabelige ophav, hvilket ligeledes tildelte ham sit begyndende, verdensomspændende omdømme. Wundts eksperimentelle fokus, og dermed distance fra filosofiens abstraktion, tydeliggjorde han ved at pionere og udvikle en termologi vedrørende stimuli og respons, senere dyrket af den amerikanske behaviorisme, der søgte at sammenkæde menneskets fysiologi med dets mentale processer – han syntes således objektivt at kunne måle og fremvise forsøgspersonens psykologiske og fysiologiske reaktion i sit laboratorium. Wilhelm Wundts curriculum vitae vidner således utvetydigt om en seværdig karriere inden for vores elskede videnskab, men denne enestående produktion af skoledannende teorier og forsøg kom ikke så nemt,

som det umiddelbart fremgår. Tidligere i Wundts liv bar han præg af sin rolle som værende den yngste i en søskendeflok på fire, som alle var stærkt indoktrinerede af et par særdeles konservative forældre. Han tilbragte mange af sine ensomme dage på at dagdrømme i skolen og lege med en retarderet dreng fra kvarteret. Karaktererne var elendige, og vejlederne på skolen gik endda så vidt til at foreslå ham en alternativ beskæftigelse som postbud. Vendepunktet i Wilhelm Wundts liv kom – som en åbenbaring – da faren døde, og dermed sendte familien ud i en dyb sorg. Som en konsekvens heraf, besluttede han sig for at ’tage skeen over i den anden hånd’ for ikke at droppe ud af sit daværende medicinstudie ved Heidelberg. Dette kan man i bagklogskabens lys sige, at han i den grad slap godt af sted fra, da han i 1855 modtog landets højeste eksamensresultat og dermed sin M.D. – resten er historie! Selvom Wundts introspektive og kontrollerede metoder ikke modtog fuld opbakning inden 1920’erne, blev hans største bedrift alligevel at etablere en valid, eksperimentel videnskab, som skulle vise sig banebrydende for psykologiens videre generation af forskere, skoler og medmennesker – også i dag.

Perspektiv

Af Glenn Møldrup

Nylige publikationer fra PI Tønnesvang, J., Sonne, M., Hammink, J., 2013, "Gestalt Therapy in Denmark", O´Leary, E. (red.), Gestalt Therapy around the world, Wiley, UK. Bidrag til bog/antologi L ieberoth, A., Harviainen, J. T., 2013, "From rites of terror to serious games", Geertz, A. (red.), Religious ritual, cognition and culture, Equinox Publishing Ltd, SW 11. Bidrag til bog/antologi Vase, L., 2013, "Placebo-effekter", Frostholm, L., Friis-Hasché, , Nielsen, , Elsass, P. (red.), Klinisk sundhedspsykologi, Munksgård Danmark. Bidrag til bog/antologi

Perspektiv

Amanzio, M., Vase, L., Leotta, D., Miceli, R., Palermo, S., Geminiani, G., 2013, "Impaired awareness of deficits in Alzheimer’s disease: the role of everyday executive dysfunction", International Neuropsychological Society. Journal, vol. 19, nr. 1, s. 63-72. Tidsskriftartikel van Mastrigt, S., 2013, "Co-offending and Offender Attributes", Weisburd, D., Brunisma, G. (red.), Encyclopedia of Criminology and Criminal Justice, Springer Verlag. Synthese L ibrary. Encyclopædiartikel

Selmer, J., Jonasson, C., L auring, J., 2013, "Knowledge processing and faculty engagement in multicultural university settings", Journal of Further and Higher Education. Tidsskriftartikel van Mastrigt, S., Carrington, P., 2013, "Sex and Age Homophily in Co-offending Networks: Opportunity or Preference?", Morselli, C. (red.), Crime and Networks, Routledge. Bidrag til bog/antologi

OToole, M. S., Mennin, D., Hougaard, E., 2013, "Social anxiety and emotion knowledge: A meta-analysis", Journal of Anxiety Disorders, vol. 27, nr. 1, s. 98-108. Tidsskriftartikel Baad-Hansen, L., Abrahamsen, R., Zachariae, R., L ist, T., Svensson, P., 2013, "Somatosensory Sensitivity in Patients with Persistent Idiopathic Orofacial Pain is Associated with Pain Relief from Hypnosis and Relaxation", Clinical Journal of Pain. Tidsskriftartikel Athey, N. C., Bouchard, M., Decorte, T., Frank, V. A., Hakkarainen, P., 2013, "Cannabis cultivation and detection: A comparative study of Belgium, Finland and Denmark", Drugs. Tidsskriftartikel Meijer, M., Bloomfield, K., Engholm, G., 2013, "Neighbourhoods matter too: the association between neghourhood socioeconomic position, population density and breat, protaste and lung cancer incidence in Denmark between 2004 and 2008", Tutenges, S., 2013, "The Road of Excess", Harvard Divinity Bulletin, vol. 41, nr. 1 & 2, s. 33-40. Tidsskriftartikel Nielsen, B. K., Mehlsen, M. Y., Jensen, A. B., Zachariae, R., 2013, "Changes in cancer-related self-efficacy following a consultation with an oncologist", Psycho-Oncology. Tidsskriftartikel Grosen, K., L aue Petersen, G., Pfeiffer-Jensen, M., Hoejsgaard, A., Pilegaard, H. K., 2013, "Persistent post-surgical pain following anterior thoracotomy for lung cancer", European Journal of CardioThoracic Surgery, vol. 43, nr. 1, s. 95-103. Tidsskriftartikel Selmer, J., Jonasson, C., L auring, J., 2013, "Group conflict and faculty engagement", Journal of Higher Education Policy and Management, vol. 23, nr. 1, s. 95–109. Tidsskriftartikel K ingo, O. S., Bohn, A., Krøjgaard, P., 2013, "Warm-up questions on early childhood memories affect the reported age of earliest memories in late adolescence", Memory, vol. 21, nr. 2, Pillemer, D., Thomsen, D. K., Kuwabara, K., Ivcevic, Z., 2013, "Feeling good and bad about the past and future self", Memory, vol. 21, nr. 2, s. 210-218. Tidsskriftartikel Grønborg, L., 2013, "One of the boys", International Journal of Qualitative Studies in Education. Tidsskriftartikel Zachariae, R., 2013, "Fællesskab og sundhed", Nørby, S., Myzak, A. (red.), Positiv psykologi - en dansk antologi, Hans Reizels Forlag, K øbenhavn. Bidrag til bog/antologi Pedersen, A. F., Olesen, F., Hansen, R. P., Zachariae, R., Vedsted, P., 2013, "Coping strategies and patient delay in patients with cancer", Journal of Psychosocial Oncology. Tidsskriftartikel

Selmer, J., L auring, J., Jonasson, C., 2013, "Faculty Involvement and Openness to Diversity in International Educational Organizations", Higher Education Quarterly. Tidsskriftartikel Kühne, F., Haagen, M., Baldus, C., Diareme, S., Grether, A., Schmitt, F., Stanescu, D., Stöckl, M., Thastum, M., Möller, B., Romer, G., 2013, "Implementation of Preventive Mental Health Services for Children of Physically Ill Parents: Experiences in Seven European Countries and ealth Care Systems", General Hospital Psychiatry, vol. 35, nr. 2, s. 147-153. Tidsskriftartikel Kolind, T., Hesse, M., 2013, "Looking for the recreational drug user. Hedonistic drug use and dependency", Drugs. Tidsskriftartikel Kolind, T., Frank, V. A., L indberg, O., Tourunen, J., 2013, "Prison-based drug treatment in Nordic political discourse: an elastic discursive construct", European Journal of Criminology. Tidsskriftartikel Holm, S., Sandberg, S., Kolind, T., Hesse, M., 2013, "The importance of cannabis culture in young adult cannabis use", Journal of Substance Use. Tidsskriftartikel Kolind, T., 2013, "Attitudes among Danish prison health staff towards drug using inmates’ use of licit drugs", Safe Prescribing of Medications for Custodial Health. Bidrag til bog/antologi

Perspektiv

Henrich, D., Liisberg, S., 2013, "Når værker kommer til verden: Om filosofiske indsigters genese". Bog

Kolind, T., 2013, "Violence and identification: Everyday ethnic identity in Bosnia Herzegovina", Journal Conflict and Society: Advances in Research. Tidsskriftartikel Johannessen, K. B., Berntsen, D., 2.2013, "Losing the Symptoms: Weight loss and decrease in Posttraumatic Stress Disorder Symptoms", Journal of Clinical Psychology. Tidsskriftartikel K ingo, O. S., Berntsen, D., Krøjgaard, P., 18.2.2013, "Adults' earliest memories as a function of age, gender , and education in a large stratified samle", Psychology and Aging. Tidsskriftartikel Sonne, M., Tønnesvang, J., 29.1.2013, "Integrativ gestalt Praksis". Bog Werner, A., Uldbjerg, N., Zachariae, R., Rosen, G., Nøhr, E. A., 2013, "Self-hypnosis for coping with labour pain: a randomised controlled trial", B J O G, vol. 120, nr. 3, s. 346-53. Tidsskriftartikel Koppel, J. M., 2013, "The reminiscence bump for public events: A review of its prevalence and taxonomy of alternative age distributions", Applied Cognitive Psychology, vol. 27, nr. 1, s. 12-32. Review Jønsson, T., Jeppesen, H. J., 2013, "A closer look into the employee influence: Organizational commitment relationship by distinguishing between commitment forms and influence sources", Employee Relations, vol. 35, nr. 1, s. 4 - 19. Tidsskriftartikel Jønsson, T., Jeppesen, H. J., 2013, "Under the influence of the team? An investigation of the relationships between team autonomy, individual autonomy and social influence within teams", International Journal of Human Resource Management, vol. 24, nr. 1, s. 78-93. Tidsskriftartikel Frank, V. A., Christensen, A., Dahl, H. V., 2013, "Cannabis use during a life course – integrating cannabis use into everyday life.", Drugs and Alcohol Today, vol. 13, nr. 1, s. 43-50. Tidsskriftartikel Frank, V. A., 2013, "EMCDDA INSIGHTS 11, New heroin-assisted drug treatment - Recent evidence and current practices of supervised injectable heroin treatment in Europe and beyond by Strang, J., T. Groshkova & N. Meltrebian", Drugs: Education, Prevention & Policy. Anmeldelse Sandberg, S., Tutenges, S., 2013, "Meeting the Djinn", Narrative Criminology. Bidrag til bog/antologi Houborg, E., Pedersen, M. M., 2013, "Zero-tolerance, Punishment and Welfare in Danish Drug Control", International Journal of Drug Policy. Tidsskriftartikel Houborg, E., 2013, "Regulating Methadone. Enacting the Social", International Journal of Drug Policy. Tidsskriftartikel

Månedens overspringshandling ”Strangers” på KCRW - det spændende nytænkende radioprogram KCRW 89.9 FM er en anderledes radiostation og særligt programmet Strangers, hvor Lea Thau udspørger tilfælde folk om deres livhistorie. Det betoner menneskelige skæbner og forunderlige historier. Det er yderst livsbekræftigende og interessant at høre. Programmet behandler den fremmedhed, vi kan møde, vi kan blive eller vi endda kan overkomme. Prøv det selv på www.kcrw.com/etc/programs/sg Du kan også finde ”Strangers”på Youtube, Spotify og Itunes. Kursuskalender Tekst: Kursusudvalget Foredrag 22/03 Offer for seksuelt misbrug 05/04 Compassion focused therapy (CFT) 12/04 Skizofreni Kurser 06-07/04 Gruppeterapi 19-20/04 Kognitiv adfærdsterapi 04-05/05 Introduktion til Mentaliseringsbaseret Terapi (MBT) Find mere info på ”Kurser og foredrag på psykologisk institut” på facebook.

Næste gang i Psyklen: Apriludgaven udkommer første uge i april og byder på et spændende temanummer om AFHÆNGIGHED. Vi er alle på redaktion godt i gang med interessante indslag om emnet fx: researchartikel om computerafhængighed, afhængighed af digitalisering i institutioner, shopaholic og meget, meget mere. Desuden kan du læse et interview med kampagnelederen for den store psykologkampagne i år. Så glæd dig! Månedens insider ”50 Psychology Ideas You Really Need to Know” Bog af Adrian Furnham Med dybe reflektioner og dog let-tilgængeligt sprog behandler psykologi-eksperten Furnham essentielle psykologiske spørgsmål. Bogen udforsker centrale koncepter og nøglepersoner i psykologiens historie. Det kan dog til tider virke ufuldendt - ligesom en greatest hit cd også er mangelfuld sat overfor en plade med en kunstnerisk helhed. Ikke desto mindre formår bogen at minde læseren om - og måske endda oplyse nyt om - aspekter af psykologiens univers og det menneskelige sind. Har du et forslag til næste måneds overspringshandling eller insider? Så skriv til psyklen@gmail.

(Se svar nederst på siden)

1. Social & Personligheds Psykologi: Hvad er, ifølge Robin Dunbar, det maximale antal af stabile relationer et menneske kan vedligeholde (også kendt som Dunbar's number)? 2. Kognition og Indlæringspsykologi: Hvem betragtes for at være forfaderen til kunstig intelligens? 3. Biologisk: I den tidlige graviditet udvikles hjernen hastigt. Hvor mange neuroner dannes pr. minut i denne fase? 4. Tombolaen: Efter at Freuds ven angiveligt udviklede psykose efter indtag af dette stof, fortsatte Freud med at tage det for at modvirke depression og migræne. Hvilket stof er dette?

1. 150 relationer, 2. Alan Mathison Turing, 3. 250.000/minut, 4. Kokain

Psykologi-quiz

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi set fra et abstrakt, refleksivt humoristisk, ligefrem pink perspektiv.

Perspektiv

Af Karen Margrethe Schifter & Kasper Hjortsballe

Forord