Psyklen februar by Psykologi Psyklen

P SY K L E N 39. Å R GA

NG. FE BRUA R 2015

r aktivitete s id it r f e Alternativ Anmeldelser rgasmer o e t j ø r p og s

...

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT, AU

Indhold Forside: Sne i uniparken, Helle Østergaard

Bidragydere i denne udgave Sofie Palmelund Jensen (ansvarshavende chefredaktør, skribent), Pernille Melander Thorsen (redaktør, layout, skribent), Louise Randers (redaktør, skribent), Helle Østergaard (layout, skribent), Laura Jakobsen (skribent), Glenn Møldrup (skribent), Lærke Bork (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent, Awesome-Man), Josephine Gammelgaard (rebus), Ida Abildtrup (skribent), Sigrid Berggren (skribent)

Eksterne bidrag og annoncer: Gitte Berle, Studienævnet, FOSIA, Kursusgruppen, Danish Gestalt Forum

140

Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 28. februar 2015 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // februar 2015

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI n d h o l d - f e b r u a r ss Leder: Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Forskningsnyt.

Alternative Fritidsaktiviteter Tekst: Laura Vagn Jakobsen

Kurser og foredrag dette forår

Mit hvilested i Aarhus - Nordre Kirkegård Tekst: Pernillle Melander Thorsen

Boganmeldelse: Kvalitative metoder Tekst: Gitte Berle Filmanmeldelser: Birdman & Whiplash Tekst: Pernille Melander Thorsen Månedens Rebus Af: Josephine Olivia Gammelgaard Boganmeldelse: ADHD Tekst: Gitte Berle

10 12

16 18

10 ting - sådan restituerer du ovenpå eksamen Tekst: Sofie Palmelund Jensen 20 Konstituering af det nye studienævn

PUBLIC SERVICE FRA BSS STUDIESERVICE http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning-og-eksamen/bss-studieservice/ BSS Studieservice er der, hvor du kan henvende dig vedrørende administrative ting omkring dit studium. Her kan du stille spørgsmål om undervisnings- og eksamenstilmelding, aflevere eksamensopgaver og afhandlinger og meget mere.

Find BSS Studieservice: Adresse: Tåsingegade 3, lokale 021 i bygning 1443, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 9-12 & 12.30-14.00 Tlf. 871 64026 / 871 52374 E-mail: studyservice.bss@au.dk. NB: Ved henvendelser via email husk at oplyse dit fulde navn, studieretning og studienummer! studieadm.bss@au.dk

Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 871 65292, studvej@psy.au.dk Ansvarsområde Kontakt Mail

Telefon

Studienævnsbetjening Hanne Falsig

haf@au.dk

Dispensationer Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

Merit og forhåndsmerit Denny Damgaard Nielsen

871 52227

871 53272

ddni@au.dk

871 53272

Eksamensklager Denny Damgaard Nielsen

ddni@au.dk

871 53272

Studievejledning Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (kandidat) BSS Studieservice

studyservice.bss@au.dk

Studieadministration (bachelor)

871 52385

Forord

LEDER

AF ANSVARSHAVENDE REDAKTØR, SOFIE PALMELUND JENSEN Nu hvor vi så småt har taget hul på et nyt semester, og det igen er tid til at fråse i fastelavnsboller og pensumlitteratur, er det tid for Psyklen igen at være at finde på din læseplads. Det er også den tid på året, hvor vi igen skal til at finde motivationen til at fordybe os i studierne og finde den rette balance mellem at lægge en indsats, man selv er tilfreds med på studiet og stadig vedligeholde sine relationer uden for studiet og også have fritidsjob, frivilligt job og fritidsaktiviteter. Jeg ved fra mig selv, at det kan være svært at nå det hele uden at glemme at tage højde for sig selv i kaosset. Det kræver, at man med jævne mellemrum sluger den kamel, det er, at erkende over for sig selv, at man ikke er Superman eller –woman og derfor ikke kan klare alting altid, og stadig ind imellem have tid til at sætte sig foran fjernsynet og sumpe til en film eller en serie. Så derfor er mit nytårsforsæt at lytte mere til mig selv og min krop og huske på, at det er helt okay at melde afbud til diverse ting for at pleje sig selv, at lægge bøgerne til side for at tage en kop kaffe med sine studiekammerater og rive en ugentlig aften ud af kalenderen for at pleje en fritidsinteresse, hvad det så end måtte være. Til denne udgave af Psyklen har vi givet gode råd til de fritidsinteresser, du ikke vidste, du havde lyst til at gå til, et tip til hvor du kan koble helt af og lade Århus og livet flyve forbi, og klip og gem med gode råd om hvordan du kan restituere efter eksamen, så du kan være klar til at nyde ferien og blive frisk og motiveret til et nyt semester. God læselyst!

Forskningsnyt

Forskningsnyt TEKST: SOFIE PALMELUND, HELLE DEGNBOL & PERNILLE MELANDER Kilde: Science daily.com & Politiken

Sprøjteorgasmer - sikke no’et pæs Psyklen har for efterhånden noget tid siden berørt emnet ”den kvindelige ejakulation/sprøjteorgamer” i forbindelse med sexeksperten Jakob Olriks visit på Psykologisk Institut. Dengang anfægtede vi Olriks fascination af fænomenet, for som han sagde, kunne han få alle kvinder i rummet til at sprøjte. For hvad er så fedt ved det? Olrik er ikke alene med sin fascination, åbenbart. Et hold af gynækologer fra blandt andet Hopital Cochin i Paris har forsket i fænomenet for at afklare, hvad den mystiske væske, der udskilles ved orgasmen er, og svaret ligger lige til højrebenet, som man siger. Væsken kommer tilsyneladende fra kvindens blære, det man populært kalder tis. Ved hjælp af ultralydsscanninger af blæren før og efter samleje, kunne man konstatere, at denne var tom efter samlejet hos de syv kvinder, der opnåede en sprøjteorgasme. Blæren fyldtes nemlig langsomt med urin under akten. Forskerne samlede væsken ind efter sprøjteorgasmen, Kemiske analyser kunne bekræfte, at væsken var urin. Dette tyder på, at den famøse sprøjtefinte med nogen sandsynlighed ufrivilligt tømmer den fyldte blære. ”Det kommer sådan set ikke bag på mig, men det er godt, at det

endeligt er undersøgt på videnskabelig vis”, siger Annamaria Giraldi om den aktuelle undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sexual Medicine, hvor Annamaria Giraldi er viceredaktør. Fundet skaber røre blandt orgasmeterapeuter og sexologer. Pia Struck, der har trænet mænd og kvinder i orgasmer i 27, herunder sprøjteorgasmer, frygter, at fundet vil stigmatisere det hidtil efterstræbte (for nogen) og mysticificerede fænomen. Og det er da også noget pis. Kilde: Politiken, 20/1, 2015

Musisk træning beskytter hjernen Nu er der godt nyt til alle med en musikalsk side. Et nyt studie fra canadiske forskere viser nemlig at aldrende voksne, der som børn havde modtaget musikundervisning var 20% bedre til at genkende sproglige lyde en deres jævnaldrende, der ikke har modtaget musikundervisning. Det er interessant fordi sprogopfattelse er blandt de kognitive egenskaber der

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt forværres med alderen, dette selvom hørelsen forbliver intakt. Forskerne var i stand til at påvise at de deltagere, der som børn havde modtaget musisk træning udviste en mere effektiv og robust neurofysiologisk bearbejdelse af sprog og tale på flere niveauer end de, der ikke havde modtaget musisk træning. Dermed viser det sig altså at hjernens plasticitet ikke kun forbedres gennem udviklingen og derved giver et kognitivt boost ved musikalsk undervisning og træning, men også opretholdes i højere grad som hjernen ældes.

Behandling på mobilen Et nyt studie fra Clemson University i USA viser, at delvis behandling af psykiske lidelser over sms har bedre effekt end apps. Det viser sig dog, at konklusionen beror på, at der er flere, der er mere fortrolige med sms end med apps, og derfor bedre kan forholde sig til at modtage hjælp via den kanal. Så selvom overskriften umiddelbart lyder lovende, er det ikke det store gennembrud inden for terapi. Det er dog en form for grundforskning, der kan bruges til at videreudvikle assiste-

rende terapi.

Lucid dreaming Har du nogensinde været midt i en drøm og undervejs blevet klar over, at du drømte? Eller har du måske endda prøvet selv at kunne bestemme, hvad du ville drømme om? Et nyligt publiceret studie har undersøgt forskellen mellem personer, der ofte oplever dette, og personer der ikke gør. De var især interesserede i, om de to grupper havde forskellige metakognitive evner – altså evne til, at reflektere og beskrive sin egen mentale tilstand. Studiet viste, at der var fysiske forskelle på deres hjerner, men også, at de såkaldte ’lucid dreamers’ havde en højere aktivitet i det frontopolære cortex når de overvågede deres egne tanker. Det tyder altså på, at der er fælles mekanismer bag metakognition i vågen tilstand og det at være bevidst om, at man drømmer.

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Tema

Alternative

fritidsaktiviteter Tekst og foto: L aura Vagn Jakobsen

Skal 2015 fyldes med andet end det sædvanlige? Trænger du til noget forandring, nye udfordringer og at komme væk fra noget af det, du har brugt tid på hidtil? Jeg er selv typen, der hurtigt får nok af rutiner, ensartethed og pligter. Det har nu re-

sulteret i en liste over alternative fritidsaktiviteter, som måske kunne være med til at sætte kulør på hverdagen og give nye inputs til livet.

Måske du vil lade dig inspirere.

Vinterbadning Jeg synes personligt, det er for sejt af de mennesker, der vinterbader. Netop når man har mest lyst til at blive hjemme med et tæppe over sig, en kop te og en god serie (eller læsning), springer man i stedet i det iskolde hav. Det må være en skøn forfriskning, der skal opleves på et tidspunkt - særligt når nu forholdene er så gode i Aarhus og Vikingeklubben Jomsborg holder til ved Den Permanente.

Mountainbike Noget andet man burde dyrke, alene fordi forholdene er til det i Aarhus, er mountainbike. Vi har de bakkede skove, så hvorfor ikke udnytte det og få trænet konditionen og udholdenheden på en sjov og lidt actionfyldt måde. Århus Mountainbike Klub byder på begynderture, hvor man med en instruktør kan blive introduceret til sporten.

Havkajak Igen findes der perfekte forhold i Aarhus til denne sport, havkajak. Aarhus Havkajakklub er et sted at starte. Der bliver taget sig godt af begyndere mens man som mere øvet for alvor kan komme ud og opleve Aarhus (og øvrige dele af landet) fra søsiden. Det er da fedt at bruge

Tema byens og naturens muligheder til at beholde formen på en ny og sjov måde.

Klatring Klatring skulle være ret sjovt og en meget hård udfordring samtidig - og så er det da lidt anderledes end den typiske fysiske aktivitet der ses hos unge studerende i Aarhus. I Aarhus kan man klatre hos Aarhus Boulders eller i DGI-huset.

Musikundervisning Har du nogensinde overvejet at lære at spille et instrument? Det er aldrig for sent! Det eneste ærgerlige ved, at du har overvejet det er, at du kun har overvejet det. Gør det! Jeg kan, ud fra egen erfaring, varmt anbefale det. Det er hjernegymnastik så det batter, og så er det sjovt og fedt at mærke den musikalske udvikling. Besøg Aarhus Musikskoles hjemmeside og se, hvad du kan få undervisning i.

Korsang Hvis du ikke er så hooked på soloundervisning og instrumentlære og måske gerne vil gøre det hele lidt billigere, så kunne korsang være noget. Det kan typisk gøres ret billigt og i nogle tilfælde gratis. Det er skønt og livsbekræftende at synge sammen med andre, og så er det en god måde at lære nye mennesker at kende på. Der findes faktisk et psykologikor, men der findes også tonsvis af andre kor i Aarhus. I gruppen ‘Vokalgrupper’ på Facebook kan man følge med i, hvilke kor der søger nye medlemmer.

Sprogkursus Det kunne også være, man skulle starte på et helt nyt sprog. FOF Aarhus afholder sprogkurser inden for mange forskellige sprog og på flere forskellige niveauer. Det kunne være, man skulle springe ud i fransk, kinesisk eller måske russisk. Det kunne da være lidt fedt at kunne tale andet end dansk, engelsk og for mit vedkommende et meget dårligt tysk.

Udvalg

Kærlighed fra Vi går et fedt, sprødt semester i møde og jeres yndlingsudvalg Kursusgruppen er som altid klar til at forkæle jer med kurser og foredrag. Først lidt om hvad der er sket siden sidst: Vi byder dette semester velkommen til Julie Lykke Andersen, Tenna Ida Udesen, Sine Bertelsen og Lea Steen Petersen. Tag godt imod vores dejlige forøgelse i KG. Derudover har vi en nytiltrådt formand, Maria Blichfeldt, som skal stå i spidsen for Kursusgruppen fremover.

I dette forår kan I kan glæde jer til...

Foredrag 17. februar: Trangen til træning: Svær at skabe for nogle – for andre svær at kontrollere. 27. februar: Seksualitet i terapien. 6. marts: PPR i forhold til den nye skolereform og inklusionsopgaven set i et praksisperspektiv. 10. april: Debat om psykiatrien.

Udvalg

kursusgruppen Kurser 21. februar og 21. marts: Grafisk facilitering og brug af symboler og metaforer i samtaler og terapi (Tilmelding d. 2. februar). 6.-7. marts: Kognitiv adfærdsterapi II (Tilmelding d. 9. februar). 15.-16. marts: Narrativ terapi (Tilmelding d. 12. februar). 28.-29. marts: Inspiration til parterapeutiske interventioner. (Tilmelding d. 16. februar). 11.-12. april: Terapeutiske færdigheder med psykodynamisk fokus (Tilmelding d. 2. marts). 18.-19. april: Mentalisering – teori og praksis (Tilmelding d. 5. marts). Tilmelding foregår som altid over Safeticket, hold øje med vores facebookside. 

Tema

Mit hvilested i Aarhus - Nordre Kirkegård Tekst og foto: Pernille Melander Thorsen

Der er visse steder, man søger hen, når man har brug for ro. Det kan være, man trænger til noget smukt, noget anderledes - et sted man kan få følelsen af at transcendere. Jeg har et sådant sted i Nordre Kirkegård ved Trøjborg. Af flere årsager. Først og fremmest er det måske et af de smukkest beliggende steder i byen. Med udsigt over bugten, de bohéme- og rigtig lækre lejlighedsblokke på den gammeldags facon og med sine utallige kvadratmetre, formår kirkegården at være urban, inde i byen, og udenfor byen, naturlig. Måske er det derfor så mange løber forbi mig eller går tur med barnevogn eller skoletasker, mens jeg sidder her i januarkulden på en bænk og skriver. Selvom der er en tør kulde, eller måske netop på grund af vintervejret, vælger man vejen forbi. Så føles livet lidt større på en helt almindelig onsdag.

For det andet føler man sig midt i evighedens øje, når man går blandt flere hundreder af års minder om folk, der var engang. For de er her alle sammen. Murermestrene, lærlingene, redaktørerne, landstingsmændene, organisterne, frihedskæmperne, fremmedarbejderne, jøderne, thaierne, født i 1831, 1920 eller 1960. Dem og så deres hustruer. De eneste, der rigtigt mangler er indsidderne og andre fattigfolk, men det er der jo også noget historie i. Der skal jo også have været finanser til at få sådan en plads i evigheden. På den måde er menneskene, der bliver mindes her lige, men måske er der stadig spor af klassesamfund i evigheden. Først når man ser på

Tema de nyere datoer er der større spor af lighed i evigheden. Ellers kan man godt få et indtryk af, at de gamle afdøde skulle være fine nok til at komme med i klubben. De rigtig gamle gravsteder må derfor være der enten fordi den afdøde har været så elsket (og mindst moderat velhavende), at de efterladte har villet investere i mindestedet, fordi den afdøde har været meget rig, eller fordi personen eller gravstedet har været noget særligt. Et særligt smukt gravsted er over en kvinde, født i 1800-tallet, der har fået den smukkeste sten over sit minde. Så har man virkelig været elsket! Kvinden er begravet alene, men har været gift - hun havde skiftet efternavn på et tidspunkt i livet - så på en eller anden måde, har hun været noget særligt for nogen i livet. Det er bare ikke til at vide hvorfor. Det er egentligt lidt pirrende i disse Googledage. Svaret er ikke bare en søgning væk - man kan kun slutte sit eget svar.

Gravstenene er et studie i sig selv. Der findes hundredevis forskellige, tidstypiske typografier, sten, udsmykninger, gravskrifte, navne og, hvis man ser på de udenlandske gravsten, billeder. Sammensætningerne efterlader vidt forskellige indtryk, hvorfor man lidt kan stykke historier sammen i hovedet om de mennesker, der mindes her. Hvilket liv har Thora, der døde 30 år efter sin mand, haft? Savnede hun sin mand? Var det hårdt for hende at klare sig selv så længe ved sidste århundredeskifte? Eller døde manden af druk og mange års hårdt arbejde, og var tabet måske et eller andet sted en lettelse? Og hvilke skæbner er der forbundet med de mennesker, der er kommet til landet midt i livet? En anden typisk ting er ungkarlene, der er begravet sammen med deres forældre, der døde flere år før. Havde de mon forestillet sig, at de på den måde skulle ”flytte hjem til forældrene” i evigheden? Eller var der skuffelse og ensomhed forbundet med at have været alene? Uanset hvilke historier, hårde som priviligerede, har de alle endt deres rejse med det priviligium at have deres plads i evigheden på denne enestående plads i byen. Så selvom de ikke selv vidste det, var de alligevel lidt heldige. På den måde har de en del i byhistorien, og mens Århus langsomt bliver til en helt anden by, end da de betrådte gaderne, så står de stadigvæk, som små tidslommer i et evigt foranderligt byrum.

Når jeg har lukket øjnene for sidste gang, vil jeg også plantes her og komme med i klubben. Hvis jeg er fin eller spændende nok, hvilket man kan tvivle på. Der ville være noget kongruent og smukt ved at blive stedt til hvile, det sted man selv søgte ro i sit jordiske liv.

Anmeldelse

r e d o t e m e v i t a t i Kval Brinkmann og Lene Tanggaard Af Svend

Tekst: Git te B

erle

Kvalitative metoder er en omfattende grundbog, der på tværs af fag- og videnskabstraditioner samler perspektiver på og om den kvalitative tilgang til forskning. Den er redigeret af Svend Brinkmann og Lene Tanggaard, som begge er psykologer og professorer ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet og som tidligere har skrevet flere forskellige metode- og psykologiske fagbøger. Denne 2. udgave af bogen introducerer til de nyeste, internationale diskussioner om kvalitative metoder, og de enkelte kapitler er opdaterede. Derudover har redaktørerne skrevet en ny introduktion til bogen.

Bogen er delt op i tre hoveddele: Den første del præsenterer ti forskellige metoder indenfor kvalitativ forskning, og handler om, hvordan man indsamler, genererer og producerer sin data eller empiri til sine studier. Del et indeholder bl.a. kapitler om interviewet, feltarbejde, observation, aktionsforskning, fokusgrupper og mixed methods. Anden del præsenterer ti forskellige analytiske perspektiver på eller tilgange til, hvordan man kan gå til og arbejde med sit empiriske materiale. Denne del indeholder bl.a. tilgange som fænomenologi, grounded theory, diskursanalyse, kritisk teori, STS og dekonstruktion. Den sidste del rejser nogle spørgsmål, der går på tværs af metoder og tilgange og omhandler fx etik, kvalitet i forskning og formidling heraf. Denne del indeholder bl.a. kapitler om, hvad den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter er, om etik, kvalitet og formidling i kvalitativ forskning, et kapitel om misforståelser af casestudiet samt et perspektiv

Anmeldelse på, hvordan kvalitativ forskning egentligt bør være. Kapitlerne er med få undtagelser skrevet af forskere, der arbejder i Danmark, og tager et praksisnært perspektiv, hvor den enkelte metode eller tilgang præsenteres gennem konkrete fremgangsmåder. Andre kapitler er mere filosofisk og videnskabsteoretisk diskuterende. Det er som sagt en grundbog, som egner sig til at skabe overblik, blive introduceret til forskellige metoder, tilgange og perspektiver indenfor kvalitativ forskning. Derfor vil jeg ikke råde læseren til at læse bogen fra ende til anden, men i stedet dykke ned i de kapitler, der synes relevante eller interessante for den enkelte. I den forbindelse kan man med fordel læse introduktionen, hvor man hurtigt får overblik over de forskellige kapitler, da de her beskrives kort. Selv har både jeg og min mand fået noget ud af at læse de kapitler, vi hver især har fundet relevante for vores specialer. Jeg synes, at dette bekræfter bogens alsidighed og funktion som grundbog, da vores specialer, metodiske interesser og krav til litteratur er meget forskelligt. Fordelen ved bogen (og de enkelte kapitler) er, ligesom ved andre grundbøger, at man får et hurtigt overblik over det, man skal være opmærksom på indenfor de forskellige forgreninger. Ulempen er til gengæld, at det nødvendigvis er mere overfladisk end hvad man kan udfolde i en hel bog om det samme tema. Jeg ville have ønsket en liste som afslutning på hvert kapitel med henvisninger til mere dybdegående bøger om kapitlets emne. Det kan være et forslag til 3. udgave… Bogen er lavet i et lækkert materiale og er nem at orientere sig i. Efter næsten hvert kapitel er der et lille resume med de vigtigste pointer og nogle gange en liste med tips og tricks til egen forskning. Den indeholder også en oversigt over de mange forfattere, et register og en meget lang litteraturliste, hvor referencerne fra alle kapitler er samlet. Det er måske en smagssag, men for overblikkets skyld, ville jeg nok have ønsket en litteraturliste for hvert kapitel. Det er sådan lidt en luksusbog at have stående på ens egen bogreol. Den er rar at kunne slå op i og orientere sig i, men gør sig måske lige så godt som en biblioteksbog!? Ret beset er den anbefalelsesværdig for det, den sælger sig som, en grundbog i kvalitativ forskning.

Kvalitative Metoder - en grundgob Hans Reitzels Forlag, 2014 634 sider 480 kr.

Tema

Filmanmeldelser

Birdman & Whiplash Tekst: Pernille Melander Thorsen

Denne måneds anmeldelser har flere overordnede, fælles temaer. Måske mest centralt er ordet præstation. For selvom begge film handler om kunstnere på forskellige steder i deres karrierer, er præstationen deres altoverskyggende fokus. Den ene for at gøre comeback efter en skuffende karriere og et ligeså skuffende liv, den anden følger vi som 19-årig, i hans kamp for at skille sig ud som konservatoriestuderende. Birdman or (the Unexpected Virtue of Ignorance) I Birdman or (the unexpected virtue of ignorance) følger vi Riggan Thompson (jeg skulle selv flere gange holde mig tilbage for at skrive Michael Keaton i denne anmeldelse) - en afdanket kendis fra superheltefilmene Birdman I-III, der havde sin storhedstid for over tyve år siden. Hvis du tænker Batman nu, er det helt intentionelt - der bliver løbende spillet på Batman/Birdman-

Tema lighederne. I sit forsøg på at blive taget seriøst og på at få noget meningsfuldt ud af sit liv og karriere, har Riggan omsat et Raymond Carver-værk til teater - et stykke, han selv instruerer og spiller hovedrollen i. Stykket er opad bakke. De møder hele tiden udfordringer, som at finde den gode mandlige birolle og senere at tøjle den yderst dedikerede broadwayskuespiller, Mike Shiner (spillet af den altid intense Edward Norton) der, med sine method acting-teknikker, presser sine medskuespillere udover deres grænser, især Riggans. Riggan er plaget af en stemme i sit hoved, Birdmans stemme, der konstant prøver at overtale ham til at pakke hans liv i New York sammen og komme tilbage til blockbusterne, og jo tættere, vi kommer premieredagen, des hårdere er hans indre dommer. Udover hans egen indre dommer, forhindres han af en toneangivende, kendishadende teateranmelder, der betror ham over en drink, at hun vil sende hans stykke til helvede. Hans fremtid afhænger derfor af hans præstation denne aften, og det ser på intet tidspunkt godt ud. Han er altså en mand, der ikke kan få ro fra andres mening og pres, og især ikke hans egen. Birdman er en film, der kan mange ting. Rent teknisk fungerer panoreringerne i tid og rum som et eventyrligt modspil til den realisme, Riggans karriere er endt i. Det bliver aldrig tungt og kedeligt, og man skal være vågen. Noget andet, meget imponerende er, at man på intet tidspunkt oplever klipninger. Hele handlingen foregår som ét stort kontinuum, hvor skiftene kun sker i kraft af naturlig interaktion. For eksempel kan vi have fulgt Riggan gennem en dag, hvor han så møder Mike, og i mødet skifter fokus for filmen, så det er Mikes bevægelser og samtaler, vi følger. Det er ret genialt. Derudover er der meget menneskeligt at hente. Riggans afhængighed af andres bekræftelse står i lysende kontrast til Mikes umiddelbare skødesløshed, men ingen i filmen er perfekte. Mike slås med sine potensproblemer og sine problemer med at være autentisk i det virkelige liv, Riggans datter, Sam, er lige kommet ud af afvænning efter et heroinmisbrug, skuespillerinden

ssssssssssssss

Tema Lesley slås med at slå igennem som næsten midaldrende skuespillerinde og Riggans kæreste kæmper for at blive set af sin kæreste. Stykket, de opsætter handler om kærlighed ”What we talk about, when we talk about love”, hvilket er ironisk, da det lader til, at stort set ingen af karakterne ved, hvad kærlighed er, måske bortset fra Sam, Riggans kæreste og ekskone. Riggan havde kærlighed i sit liv, men lod det gå til hundene i sit kendisliv. Nu er hans mission at blive én, hans datter kan være stolt af, og at vise, hvad han dur til. Birdman giver et fantastisk, vanvittigt indblik i showbizz’ op- og nedture, og både Michael Keaton og Edward Norton leverer begge en mindeværdig indsats. Michael Keaton får skildret forholdet mellem indre smerte, pres indefra og udefra meget overbevisende - det pres, der er nødvendigt for at lave en så stærk præstation, som er hans mål. At den virkelige Keaton og Riggan-karakteren er så forvekslelige, gør det endnu mere beundringsværdigt og modigt af Keaton. Havde filmen fungeret mindre godt, kunne det have gået hen og blevet pinligt og mere udhængende og udlæggende for ham, der heller ikke selv har haft den vilde karriere efter Batman. Derfor tænker man ofte Keaton, eller en fiktionaliseret Keaton, når man ser Riggans usikkerheder over sit comeback. Hvis Birdman er for Keaton, hvad What we talk about, when we talk about love er for Riggan, må Keaton være en lykkelig, og lettet, mand nu.

Whiplash Hvor Birdman er en stor film af en stor instruktør med store skuespillere, er Whiplash’s udgangspunkt mere beskedent, men måske endnu mere slagkraftig. Filmen var oprindeligt bare et manuskript, baseret på forfatterens egne oplevelser som musiker i et gymnasiejazzorkester og på adskillige beretninger om utilregnelige bandledere som Jo Jones og Buddy Rich. Manusset lå hen i mange år og lå på en liste over de bedste film, der ikke er produceret endnu. For få år siden blev 13 sider af det oprindelige manus produceret som en kortfilm med J.K. Simmons som konservatorielæreren Terrence Fletcher, og kortfilmen blev så vel modtaget, at man ende-

Tema

lig begav sig ud i at producere det oprindelige manuskript. Vi følger den 19-årige Andrew, der lige er kommet ind på det prestigefulde Shaffer Music Conservatory. Andrew har ingen venner, mor eller kæreste, men han har sin kærlige far og sine trommer, og så har han sine ambitioner. Han vil være den bedste. Andrew er betaget af den famøse bandleder på Shaffer, Fletcher, der håndplukker de bedste elever til et lille studioband, hvor niveauet er højere, og hvor kun det perfekte er godt nok. Frasen ”Godt nok til jazz” mister al mening her. For Andrew bliver det en oplevelse, der ændrer hans måde at leve på radikalt, og man sidder lidt og tænker Black Swan, når han sidder i øvelokalet i døgndrift til hans hænder bløder og stadig kun modtager lort fra sin mentor. Tempoet i Whiplash er rapt, og ligeså usikker Andrew er på sin egen kunnen, ligeså usikker en mavefornemmelse sidder man med filmen igennem. Når Fletcher ser på Andrew, ved man ikke, om han vil kaste en stol i hovedet på ham, eller om han vil rose ham. Denne småparanoide tilstand afspejler hovedpersonens indre univers glimrende, og som seer adopterer man Andrews følelsesliv hundrede procent. Når han er ensom, mærker vi det, når han lykkes, mærker vi det, når han fejler, bliver vi paniske og frustrerede på hans vegne. Det fungerede også i Birdman, men her er det særligt tydeligt, og på den måde bliver Whiplash lidt mere medrivende. På den måde er Whiplash yderst vellykket med hensyn til de psykologiske lag, hvilket især skyldes det geniale manuskript og gennemført overbevisende præstationer fra Simmons og Miles Teller som Andrew. Efter filmen sidder man tilbage med en oplevelse af at have set noget perfekt, uden dog at have lyst til at se det igen lige foreløbigt. Hvor Birdman er tilpas komisk og let at sluge, er Whiplash tungere og mere forfærdelig, hvilket mest viser, at filmen er a job well done. Den 22. februar afholdes den årlige Oscaruddeling, hvor begge film er nomineret til flere priser, og jeg håber virkelig, J.K. Simmons får hæderen for sin birollepræstation i Whiplash. Både fordi det ville være klædeligt, at de små ”kloge” film får noget opmærksomhed, men også fordi Simmons er en genial skuespiller, der ikke har haft for mange af denne slags roller, der virkelig batter. En ekstra hæder til ham vil derfor markere dette sene gennembrud for en efterhånden gammel rotte, som længe har gjort sig bemærket i det små, men som aldrig rigtig har fundet sin plads som karakterskuespiller. Dertil er det bare bemærkelsesværdigt, at en birolle bærer en film i så høj grad, som han gør det i Whiplash. Så se den - uanset om du er til jazz eller ej. Det er måske en af de vildeste filmoplevelser, jeg længe har haft.

Af: Josephine Olivia Gammelgaard

รท

รท 16

ฯ +

φ+

Denne måneds rebus er dedikeret til lidt af en niche inden for en gammel og meget traditionsbåren højtid, skik, hvad man nu vil kalde det, som venter lige om hjørnet! Skikken indeholder en slags karneval med udklædning. Men hvad betyder karneval egentlig? Svaret får du, hvis du gætter månedens rebus!

Psyklen har fået en rebus!

K an du mon gætte hvad svaret denne måned er? Svaret findes også på side 23

Anmeldelse

k s i g D o ADH k psykol s i t i r k n e e s l l i t e å gensen g t a s r r d o i f B Jør é

Ren n e t s r

Ca Tekst:

Gitte

Berle

Carsten René Jørgensen giver med denne bog et bud på, hvordan vi kan forstå det seneste årtis eksplosive vækst i antallet af børn og unge, der får en ADHD-diagnose og sættes i medicinsk behandling herfor. Bogen kan ses som den sidste i en lang række af videnskabelige artikler, lærebogskapitler og fagbøger om psykoterapi, forskning i psykologi og om sammenhængen mellem samtidskultur, det senmoderne samfund og psykisk lidelse.

unge, som det er tilfældet, sættes i medicinsk behandling. Det er en udbredt forestilling inden for den sundhedsvidenskabelige psykiatri og effektforskning, at patienter med den samme diagnose har det samme problem og følgelig har brug for den samme (standardiserede og evidensbaserede) behandling. Dette er ifølge Jørgensen en noget forenklet opfattelse af psykiske lidelser og den menneskelige psykologi. Personer, der opfylder de formelle diagnostiske kriterier for ADHD, kan være meget forskellige og have brug for meget forskellig behandling. Han ønsker derfor med bogen at give et mere nuanceret, dynamisk og humanvidenskabeligt perspektiv på menneskelig psykologi og psykisk forstyrrelse – primært fokus på ADHD.

Med bogen stiller Carsten René Jørgensen sig kritisk overfor den aktuelt herskende forståelse og behandling af ADHD. På et mere overordnet plan kan bogen ses som et forsøg på at videreudvikle et psykologisk perspektiv på det forhold, at psykiatrien i dag er domineret af en biomedicinsk psykopatologisk forståelse. Derudover, ADHD - Bidrag til en kritisk måske vigtigere endnu, psykologisk forståelse lægger bogen op til Hans Reitzels Forlag, 2014 en stillingstagen til, om det er hensigtsmæssigt 344 sider og fagligt forsvarligt, at så mange børn og 325 kr.

Bogen er delt ind i 6 kapitler. Først en meget grundig indføring i, hvordan vi kan forstå ADHD, herunder hvordan man kan afgrænses psykisk forstyrrelse, hvilke diagnostiske kriterier der

Anmeldelse

betegner ADHD og prævalens for ADHD i Danmark og nordiske lande. I kapitel 2 beskrives menneskets psykologi og psykiske forstyrrelser både ud fra en human- og sundhedsvidenskabelig tilgang og i kapitel 3 gennemgås centrale problemstillinger indenfor ADHD-området. I de sidste tre kapitler diskuteres forskellige elementer ved samtidskulturen, ætiologiforståelse og behandlingseffekt i forhold til netop at få et bredere, mere psykologisk og dynamisk forankret blik for psykisk sygdom generelt og ADHD i særdeleshed. Bogen er velskrevet i et letforståeligt og pædagogisk sprog, som også er kendetegnende for mange andre af Jørgensens tekster. Det er tydeligt, at bogen skal kunne læses af fagfolk, lægmænd og den almene dansker med interesse for feltet. Klart anbefalelsesværdig – også for dem der ”bare” er interesseret i et kritisk perspektiv på psykisk sygdom og behandlingen heraf.

Vil du også anmelde en GRATIS og HELT NY bog? Kig forbi FAPIA-kontoret eller på fapia.dk -> Psyklen -> Bøger, og se udvalget af helt nye psykologifaglige bøger. Som en lille hjælp finder du en anmeldelsesguide indeni bogen, som du selvfølgelig får lov at beholde!

Klumme

10 ting: Sådan restituerer du oven på eksamen Af: Sofie Palmelund Jensen 1.

Sov sov sov! Masser af søvn er terapeutisk som intet andet

2. Øl! Øldrikning er en efterhånden velkendt måde at restituere sit eksamenstrætte korpus på 3.

Socialterapi – brug tiden på at genoplive de bekendtskaber, der er blevet nedprioriteret i eksa mensperioden og mærk hvordan energien langsomt vender tilbage

4. Opdag en ny serie – gerne én, der har gået over et stykke tid, og lad dig selv synke ned i dens univers mens du glemmer verden udenfor og den eksamensrædsel, du netop har gennemlevet 5. L av en masse lækker mad, og nyd at du har tiden til at kæle om den perfekte gryderet i stedet for en frysepizza 6. Tag på ferie og kom ud og se noget andet end indersiden af de gule mure 7. Hvis ovenstående er uden for budgettet, så tag på opdagelse i Århus og se alle de ting, man overser i hverdagen 8. Tag hjem til familien på forlænget weekend og nyd at køleskabet bliver fyldt op og at aftensma den ikke kun kommer på bordet på dit eget initiativ 9. Fordyb dig i den skønlitteratur, du ikke orkede før eksamen 10. Hvis alt andet fejler, kan retail-therapy, aka shop amok, også være en løsning

KREATIVITET

VIDEN B U S I N E S S

INSPIRATION INNOVATION

ANALYSER

UDVIKLING

2015

INNOVATION

KREATIVITET

FOSIA IDÉER DER FORANDRER PARTNERSKABER

CASE

COMPETITION VIDENSDELING

SAMFUND

OPFINDSOMHED

ØKONOMI

IDENTITET NYTÆNKNING

VISIONER I N S P I R AT I O N

O M TA N K E

FRIVILIGHED

UDFORDRINGER

FOSIA

MOTIVATION

SAMFUND

IDEER

NETVÆRK

PROJEKTER

IMPLEMENTERING

VÆKST

KREATIVITET CASE COMPETITION ENGAGEMENT OMTANKE SOCIAL INNOVATION BÆREDYGTIGHED

OPFINDSOMHED

PARTNERSKABER

CASE

LØSNINGER

PARTNERSKABER

OPFINDSOMHED IDE

IDENTITET

UDFORDRINGER

SAMFUND OPFINDSOMHED

COMPETITION FORMIDLING

VÆKST

ØKONOMI

NETVÆRK

I N S P I R AT I O N

FOSIA

SAMARBEJDE

OPFINDSOMHED

START UP

O M TA N K E

FORANDRING

TVÆRFAGLIGHED

GLOBALISERING

ENTREPRENØRSKAB T R A N S F O R M AT I O N IDE

VIDENSDELING

T R A N S F O R M AT I O N

VIDEN

FOR DIG DER VIL FORANDRE SAMARBEJDE

MARTS CASE

IDE

PARTNERSKABER VIDENSDELING

KOM TIL DANMARKS STØRSTE CASE COMPETITION I SOCIAL INNOVATION D. 7. MARTS 2015 S-BYGNINGEN PÅ AARHUS UNIVERSITET

STUDENTERDREVET S O C I A L I N N O VAT I O N

SEND TILMELDING SENEST D. 1. MARTS SE MERE PÅ WWW.FACEBOOK.COM/FOSIAWEB OG WWW.FOSIA.DK

ANNONCE

Politik

Konstituering af det nye studienævn Onsdag d. 4. februar var der konstituering af det nye studienævn, samt afsked med det gamle. Det har betydet et farvel til Maria Byskov, Anne Smed Christensen og Rasmus Malver, der alle tre har lagt en stor indsats i studienævnsarbejdet. Som nævnt i sidste Psyklen er de nye studenterrepræsentanter Aleksander Miller, Anne Mette Juul, Ditte Lolk, Mikkel Stjerne og Pernille Melander (suppleant). Der var også valg til næstformandsposten i Studienævnet, og det blev Ditte Lolk, der skal løfte opgaven efter Maria Byskovs afgang. Fra det nye studienævns side skal der lyde et stort tak til det gamle hold for deres ihærdige indsats og utrættelige arbejde, trods mange uoverskuelige opgaver fra højere oppe i systemet

På billedet ses (fra venstre) Johanne Lauge, Osman Kingo, Pernille Melander, Anne Mette Juul, Sarah von Mastrigt, Ditte Lolk, Mikkel Stjerne, Helle Spindler, Aleksander Miller og Maja O'Connor. Jacob Klitmøller var ikke til stede, da billedet blev taget.

Svaret på månedens rebus: er ”Farvel til Kødet”

Anmeldelse