Oktobernovember16 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #oktober&november16

Panik

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR Sabrina Rathje Signe Haarhr Muld

REDAKTION Anders Kohls Angel Poopalasingam Emma Duus Nielsen Kathrine Lea Straarup Lukas Gaarden Maja Karoline Lassen

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

LAYOUT Sabrina Rathje Signe Haahr Muld

ILLUSTARTIONER Anders Kohls Lukas Gaarden Sabrina Rathje

leder

PANIK, så er vi igang igen! af Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld

Velkommen tilbage efter en alt for lang sommerferie, et eller flere sabbatår eller direkte videre fra den adgangsgivende eksamen. Vi fra Psyklen vil gerne byde velkommen til alle de nye, såvel som velkendte hoveder, her på psykologi. Selvom det kan være hårdt at starte med den tunge læsebyrde, hvor det eneste lyspunkt er opdagelsen af massive referencelister, håber vi, at alle får et godt og givende semester! Alle ved snart, at dette studie kan byde på både medgang og modgang, og det er OKAY! Vi behø-ver ikke altid at skulle leve op til egne, andres, forældres eller samfundets forventninger. Dette be-tyder ikke, at vi skal give op, men, at vi skal lære at vælge vores kampe og sætte grænser. Det lyder måske som en velkendt moralprædiken som I sikkert har hørt før, og vi ved godt, at det er lettere sagt end gjort. Vi kan ikke altid styre vores reaktioner, nogle gange tager kroppen over, og vi kan rammes af panik over alt det, vi gerne vil nå, eller ikke kan nå.

I dette nummer har vi fokus på angst og panik. Du kan læse om angstens oprindelse og tilstedevæ-relse i hverdagen fra både behandlerens og den berørtes synsvinkel. Derudover finder du en vel-komstsektion forrest i bladet med en studiestartsartikel og illustrationer fra hverdagen på Psykologi. God læselyst! Og husk at tage en slapper eller flere ture i baren! Med hilsen fra de nye og (lidt panikslagne) redaktører Sabrina og Signe

I dag er angst nærmest blevet en folkesygdom, og er en af hovedårsagerne til førtidspension på ar-bejdsmarkedet, men også unge studerende rammes hårdt af presset, rammer muren og nogle risikerer at søge selvmedicinering i forskellige former. Denne udvikling synes vi er skræmmende. Vi ser frygten i mange former; frygt for det konkrete, men også for det abstrakte. Vi ser det hos den hjemvendte soldat, der gemmer sig i skoven, hos barnet der frygter separationen fra moren, hos pigen der opdager en edderkop i bruseren. Men hvornår bliver frygten til angst? Og hvad er angst?

Donut panic!

# oktober&november 16

Forskningsnyt

Emma Duus Nielsen

Velkomst fra studieleder

Velkomsttale af Institutleder Jan Tønnesvang

Helle Spindler

Jan Tønnesvang

Er angst en folkesygdom?

Behandling af angst hos børn og unge

Signe Haahr Muld

Angsten indefra

Terrorens onde spiral

Signe Haahr Muld

Mindeord

Øl, overspringshandlinger og studiestart

Psyklen tester: Mindfulness

Lukas Gaardem

Digt: Mælkebøtten

Boganmeldelse:

Gøgl

Konkurrence: Vind gavekort til The Bagel Co,

Eventkalender

14 16

Studienævnet

Hverdagen på psykologi

Illustrationer af Anders Kohls

Voxpop: Hvad tænker andre studerende om os på psykologi Angel Poopalasingam Emma Duus Nielsen

Op- og nedture - graf over semestrenes gang Sabrina Rathje

Fakta om panikangst Signe Haahr Muld

Maja Karoline Larsen

Sabrina Rathje Emma Duus Nielsen Sabrina Rathje

Emma Duus Nielsen Kathrine Lea Straarup

forskning

Forskningsnyt af Emma Duus Nielsen Panik; hvad sker der i hjernen? Nu denne udgave af Psyklen kører temaet, panik, er det på sin plads at opdatere vores viden omkring, hvad der sker i hjernen under et panikanfald. Dette tilhører ganske givet ikke nyt inden for forskning, meeeen alligevel får det en plads i denne udgave. For den røde tråds skyld! Definitionen på panikangst varierer blandt den almene mand. Én forståelse lyder: En intens oplevet frygt resulterende i heftige fysiske reaktioner såsom åndenød, hjernebanken, sveden og svimmelhed selv uden en reel grund eller trussel. Episoden involverer ofte følelsen af manglen på kontrol, hjerteanfald eller fornemmelse af at dø. Fysiologisk set igangsættes det sympatiske nervesystem, som udløser energi og klargøre kroppen på handling. Dernæst slår det parasympatiske nervesystem til for atter at berolige kroppen. Hvis denne proces slår fejl, vil individet fastholdes i tilstanden af forøget ophidselse, som er karakteristisk for panikanfald. Neurologisk set er amygdala af essentiel betydning for emotioner og motivationer, men er især kendt for sin rolle i forhold til frygtrespons. En teori går på en forøget hjerneaktivitet i klyngen af nerver i dette område. En anden teori går på, at et område i midthjernen, der regulerer forsvarsmekanismer (løbe eller fryse til is!) lyser op under aktivitet i forbindelse med øjeblikkelig trusseloplevelse. Området kaldes for periaqueductal gray (PAG). Når forsvarsmekanismerne er ude af funktion kan det resultere i en overdrevet fortolkning af truslen, hvilket leder til angst og i ekstreme tilfælde panik. Neurologisk viden kan hjælpe til at forstå angstrelaterede lidelser bedre samt bidrage til udviklingen af den rette behandling. Kilde: www.medicaldaily.com

Lær hvordan du kan skrue lidt ned for din amygdala, så du kan regulere dine emotioner! Du tænker nok mistænksomt: ”Ahr, mon dog”. Men en ny undersøgelse har faktisk testet en ny imaging metode EEG (electroencephalography), som har givet troværdig neurofeedback på aktivitetsniveau i amygdala. Amygdala har før været svær at tilgå med den typisk anvendte fMRI-metode (functional magnetic resonance imaging) på grund af amygdalas dybtliggende placering. Den nye EEG-metode blev testet i et forsøg med 42 deltagere, som blev trænet i at reducere en auditorisk feedback, som korresponderede med aktiviteten i amygdala. Deltagerne måtte bruge den mentale strategi, som de hver i sær fandt mest effektiv. Deltagerne lærte herigennem at kontrollere amygdalas elektriske signalering. Som et side-resultat heraf skete også en forbedret nedregulering af signaler for niveauet af oxygen i blodet; signaler som er afhængige af amygdala, og som er en indikator for regional aktivitet normalt målt ved fMRI. I et andet forsøg blev det via en adfærdsbaseret opgave, der fremkaldte emotionel processering i amygdala, påvist, at denne nedregulering af amygdala havde potentiale til at forbedre reguleringen af emotioner. Biofeedback, meditation og placeboeffekter har været kendte måder, hvorpå folk kan lære at skrue ned for deres amygdala. En ny tilføjelse til videns boksen omkring emotionel selvregulering eksempelvis i forbindelse med stressrelaterede forstyrrelser og potentielt traumeramte individer. Kilde: www.sciencedaily.com

Forskning

Altruister har mere sex! Citeret fra den oprindelige artikel: ”According to a new study, people who give more, get more, (if you know what we meen).” Artiklen tager udgangspunkt i diskussionen om, hvorvidt altruistisk adfærd er gavnlig rent evolutionært. Dens svar er, at belønningen for en altruistisk livsstil er et bedre sexliv! Tidligere research har allerede påvist en sammenhæng mellem altruistisk adfærd og tiltrækningskræft. Ifølge biologer er uselviskhed tiltrækkende og sexet, idet altruistisk adfærd indgår som et ”costly signal”, dvs. adfærd der udviser vedholdenhed og umage, og som kræver hårdt arbejde. Dette indikerer éns attraktive kvaliteter overfor potentielle mager. Artiklen foreslår derfor, at folk i stedet for at bruge al deres tid på Tinder, burde overveje en ny strategi – frivilligt arbejde! Kilde: www.greatergood.berkeley.edu/

Illustration af Sabrina Rathje

Velkommen

Kære alle, Jan lægger i sin tale op til noget, som ligger mig, studienævnet, og institutledelsen meget på sinde. At vi har et godt studiemiljø, og for at have et miljø er vi nødt til at arbejde sammen om at skabe det, også efter 1. semester. Så hermed også en opfordring til at I engagerer jer i hinanden og det faglige, bruger hinanden fagligt og finder et fagligt og socialt fællesskab som studerende her på PI. Uden fællesskabet kan studiet blive et ensomt sted – og det ønsker vi ikke, men fællesskabet består kun, hvis vi alle er med til at bygge det op. Vi er privilegerede på PI, her sker allerede mange gode Som studieleder håber jeg, at I alle vil bidrage til og spændende ting. Det skal vi sammen værne om at byde dem velkommen med stort som småt – det og bygge videre på efter bedste evne, og invitere være sig at vise vej til FAPIA, kantine, audito-rier, alle med - både studerende og VIP. osv. eller med gode råd til læsningen, gode læsepladser eller hvad der nu ellers kan være svært at /Helle orientere sig i når man lige er startet hos os her på psykologi. Mange af jer er allerede formelt engageret i dette som hhv.tutorer, mentorer og instruktorer, men selv uden en officielt titel kan vi hver især gøre en forskel. Lagde I også mærke til, at der i uge 34 lige pludselig var en voldsom ny aktivitet i og omkring de gule bygninger her i parken. Jo, den er god nok. Vi har taget hul på endnu et nyt studieår, og vi har budt velkommen til endnu en flok russere på 1. sem – ligesom vi i juni sagde farvel og ønskede god vind til de mange dimittender. Vi har også fortalt de nye russere, at de skal være med til at løfte en tung og vigtig arv – ”Det Gyldne Bækken” skal jo gerne blive hos psykologi til foråret

I og vi ved hvor vigtigt det er at komme godt i gang med studierne, og netop det har vores institutleder Jan Tønnesvang også gjort meget ud af i velkomsten til de nye studerende, og med dette indlæg vil vi gerne dele denne tale med jer, fordi de ting, Jan beskriver, ikke bare er relevante for de nye studerende, men for jer alle sammen ift. at I får de bedst mulige år her hos os, mens I fordyber jer i psykologien.

Velkommen

Illustration af Anders Kohls

Velkommen

Kære nye studerende,

… og på den anden side, være god til at kigge ind i sig selv, gøre sig selv gennemsigtig for sig selv, Daws med jer – Godt at se jer! og forstå, hvad det er der driver en til at ville og Så I håndbold i går ? gøre det, man vil og gør. Er det for at gøre et godt Det I ser her, er AU´s første bygning. Universite- indtryk på andre, vil man gerne være berømt. Vil tet blev grundlagt i 1928, og den første bygning man redde verden. stod klar i 1933. Når man vender den rundt, så kan I se, at Psykologisk institut ligger lige der, i Det er sådan set det samme, når man er stude-renmidten af parken, i den første og mest oprindelige de - psykologistuderende. Der er noget derude, bygning. Det matcher meget godt det, som en af nogle opgaver og nogle andre mennesker, man vores tidligere professorer, Boje Katzenelson, har skal forholde sig til. Og der er noget indefra, der kaldt psykologien, nemlig Videnskaben i vidensk- driver én. Jeres ambitioner, forfængeligheder, drømme, jeres omgivelser, venner, mor og far, der abernes midte. synes I skal blive noget bestemt, en lærer der har Der er psykologi i alt – eller i næsten alt. Der er set et bestemt potentiale i jer. Der kan være mange i hvert fald psykologi i alt det, der omfatter men- forskellige ting på spil – i det dybe (og måske for nesker – menneskelige interaktioner, skabelser og os selv) ukendte indre af vores person – og i det foretagsomheder. Og der er psykologi i økonomi mere reflekterede, bevidst selvforståede, det vi og i trafik, opfindelse af robotter og politik osv. Jo, godt ved om os selv.

jo. Det er ikke så lidt. Og det er godt for jer, fordi så skal I nok få arbejde, når I engang når til enden Psykologi handler grundlæggende om, hvad det vil sige at være menneske – i alle dets forskellige af jeres studie. afskygninger og mere eller mindre normale eller Jeg hedder Jan Tønnesvang. Jeg er institutleder mærkværdige former. Hvad man gør – og hvorher på stedet. Det betyder jo sådan set, at det er for. Alene og sammen med andre. Hvad man ikke mig der bestemmer (her i videnskaben i videnska- gør – og hvorfor man ikke gør det. Hvordan man tænker og opfatter verden, føler for og forholdbernes midte). Det er ikke så tosset. er sig til andre og til sig selv. Fascinerende, ganOg når man gør det, så handler det om, at være god ske enkelt. Videnskaben i videnskabernes midte. til at finde ud af, hvad man gerne vil bestemme, Velkommen til. hvorfor man gerne vil bestemme det, og hvordan man gerne vil bestemme det, man vil bestemme. Vil man bestemme selv eller vil man inddrage andre i sine beslutninger. Vil man kontrollere, at alle nu gør det, man siger der skal ske, eller har man tillid til dem, man arbejder med. Vil man give plads til kreativitet og forskellighed eller vil man ensrette og kontrollere og (måske) måle på det, der sker.

Vi har alle været små børn engang – selvom det nogle gange kan være svært at forestille sig. Og for en del år siden begyndte jeg selv at læse psykologi. Da sad jeg, der hvor I sidder nu, om end det var i nogle lidt andre bygninger. Dengang (i tidernes morgen) var der også et rimeligt højt karaktergennemsnit for at komme ind. Men ikke helt så højt som I dag. Og man kunne komme ind på flere måder. Men vi var også dengang nogle Det handler om på den ene side, at være god til stykker, der tvivlede på, om vi nu var gode nok at kigge ud i verden. Hvad er der derude, som jeg til at klare det her studium af viden-skaben i viskal forholde mig til, og tage ansvar for – hvilke denskabernes midte. Det var der måske grund til dengang. opgaver skal jeg løse.

Velkommen

Men det er der ikke i dag. Her, der skal man være i top for at komme ind. 11,1 i snit. --- 11.1. i snit. Så hvad er mon det sværeste ved at læse psykologi? Tjah, Det sværeste er jo nok at komme ind! Overhovedet at få lov Psykologi som universitetsstudium – selvom det (set fra min horisont) er mere interessant end de fleste andre fag – så er det jo ikke som sådan sværere end andre fag. Og når man kommer ind med sådan en standard, som I gør her, så er der ikke nogen af jer, der ikke er gode nok til at klare det. Så de spørgsmål, vi stillede derude på Asylvej, om man nu også er god nok til det, dem er der ingen grund til, at I skal stille jer selv. Det er i. Ellers var I her ikke. Det er udgangspunktet. Så Godt kommet ind ! (kære auditorievenner) Så, hvad handler det om – når I nu er kommet ind? Det handler om at stige på vognen, køre med, deltage i dét, der sker her. Komme til undervisningen. Være med i jeres læse- og studiegrupper. Det handler om at Melde jer ind – bl.a. i FAPIA, vores forening af psykologistuderende. Se om I kan udvikle nogle gode rutiner for at få læst – det spændende stof, som ikke altid er lige spændende, når man sidder med snuden i bøgerne. I kan ikke læse lige meget hver dag, men gode vaner, det er en god ting. Og når I nu får jeres første 4-tal på et tidspunkt, så lad være med at tro, at verden falder sammen. Det gør den ikke. Den bliver ved at være der. Og den opgave I er her for, den bliver ved med at være her. Det eneste, der sker ved det, det er, at I får nogle erfaringer med at være trådt ind i et fag, der så meget større end hvad vi kan nå at forstå det hele af. Sådan er det med universitetsfag. Der er altid mere man kan lære – og ingen kan lære det hele! Så find jeres balance. Arbejd med tingene, men sørg også for at få nogle gode venner. Hold fast i jeres gode fritidsinteresser. Lad være med at drikke jer fulde i hverdagen.

Det er selvfølgelig altid godt at klare sig godt. Og det er sjældent, man bliver sur over at få gode karakterer. Selvom det jo er set før, at der er nogle der bliver sure, hvis de får 10. Men når I nu engang skal ud og arbejde som psykologer, så er det vigtige jo ikke, om I har fået 10 og 12 hele vejen gennem jeres studium. Det vigtige er, at I har lært at lave jeres opgaver til tiden. Nogle gange er de bedre end andre (sådan er det). Men (stort set) altid er de lavet, og det er det vigtige. Det er dét, I skal ku kunne, når I kommer ud i den anden ende De fem år, I kommer til at være her, de kommer til at gå hurtigt. Gå ind i dem. Æd dem (som vi siger på jysk). De kommer til at betyde noget i jeres liv. Og for at give jer et lille praj om, hvad det betyder, så har vi bedt et par af vores dygtige phd-studerende om at komme ud på jeres hold for at give jer lidt mere indblik i noget af den forskning, der foregår her på psykologisk institut, og som I vil komme til at møde undervejs. Jeg synes I skal tage godt imod dem. Vi har også sendt en mail ud til jer med en mulighed for, at I kan melde jer på en liste, så I kan deltage forskningsprojekter undervejs – og så vores dygtige forskere kan få fat i jer. Det er første gang vi gør dette, og husk det er helt frivilligt om I vil være med til dette eller ej. Med disse ord, står det mig kun tilbage endnu engang at sige Godt kommet ind! Velkommen i klubben. Vi er hinandens betingelser. Uden jer, så var vi her ikke, og uden os, så kunne I ikke sidde der, og glæde jer til de næste fem gode år af jeres liv! Lad os huske dette på rejsen God tur! Vi ses undervejs! /Jan Tønnesvang

Mindeord

Mindeord til Rasmus Zacho Malver af Studienævnet

Det var med stor bedrøvelse at vi i studienævnet modtog beskeden om at vores mangeårige stu-dentermedlem Rasmus Zacho Malver pludseligt var sovet ind natten til 26. juli 2016. Rasmus var en velkendt og vellidt person på Psy-kologisk Institut, da han havde et dybt engage-ment i både vores fælles fag, men i ligeså høj grad i de mennesker han var omkring, det være sig undervisere eller medstuderende. Dette kom bl.a. til udtryk ved hans mangeårige virke i stu-dienævnet, hans instruktorjob, men også hans engagement i det sociale miljø og ikke mindst Fapia. Rasmus var bl.a. med da vi arrangerede et stormøde omkring studieordningen, han var med til stormøde omkring fremdriftsreformen og konfronterede minister Morten Østergaard med mulige konsekvenser af Fremdriftsreformen, og han på-

tog sig posten som næstformand i studienævnet, sad i ankenævn og dispensationsudvalg. Alt sammen fordi han brændte for at gøre vores studie til det allerbedste sted at være både fagligt og socialt. I juni 2016 kom så det tidspunkt hvor Rasmus dimitterede fra Psykologisk Institut og for alvor skulle i gang med arbejdslivet som psykolog. Desværre kommer vi ikke til at opleve Rasmus favne dette nye kapitel af livet, om end han med sikkerhed ville have gjort det med præcis samme dybe engagement, som han udviste på alle områder i sit studieliv. Psykologstanden blev en engageret og dygtig psykolog fattigere, mens vi i studienævnet og på Psykologisk Institut kan mindes og glædes over at vi fik mulighed for at arbejde sammen med Rasmus i den tid han tilbragte hos os. Æret være hans minde. Studienævnet v. Psykologi, AU

Velkommen

Øl, overspringshandlinger og studiestart af Lukas Gaarden Der er sådan set kun gået én måned af min studietid, men jeg er allerede blevet bombar-deret med indtryk, åbenbaringer og overra-skelser, som har væltet det korthus, som min forestilling om studielivet på universitetet var. Jeg kom hertil efter et par sabbatår med den obligatoriske rundrejse i en fjern og eksotisk verdensdel – hvilket de fleste andre nye psy-kologistuderende også gjorde, må jeg konklu-dere ud fra erfaring nu – og jeg havde nogle klare forventninger til, hvad det vil sige at være studerende. Jeg havde en klar forestilling af, at man ville være langt mere overladt til sig selv, og at selvstændigheden i det faglige og sociale ville være meget mere markant. Min formodning er dog blevet manet helt i jorden, og jeg må er-kende at jeg nærmere er ved at drukne i alle de sociale tilbud der er på universitet og i Aarhus. Man behøver jo aldrig kede sig eller være alene, når der altid er en pubquiz at dy-ste i, et udvalg at melde sig ind i, et foredrag at tage til eller en bar at drikke sig omkuld i.

Fra min tid i gymnasiet medbragte jeg også en idé om hierarkiordener, som eksisterede på tværs af årgangene. Da jeg var en 1.G’er, ville jeg risikere liv og lemmer ved at opsøge de ældre elever. Indtil videre er jeg hverken ble-vet dolket, skudt eller på andre måder mal-trakteret, når jeg har haft noget at gøre med studerende, som er på andre semestre end mig – tværtimod! Afslutningsvis har jeg også bidt mærke i, at hvis jeg sidder oppe til klokken 3 om natten for at lave relevant studiearbejde (læsning, noteskrivning, playstation og lignende), så gør det sådan set ikke det fjerneste – forelæsnin-gen har tidligst ramt mig klokken 10, og det er i for sig op til mig selv, om jeg overhovedet vil dukke op til denne. Det er en sær følelse af egenrådighed og selv-stændighed, som først kommer snigende ind over mig nu i en alder af 21. Men det er måske også på tide, at jeg lærer et par nye ting – at dunke en kapsejladsøl og at holde mig selv i nakken – vi er nok mange der er i samme båd lige nu.

Hverdagen pĂĽ PI

Skitser fra hverdagen pĂĽ Psykologisk Institut

Hverdagen pĂĽ PI

af Anders Kohls

Voxpop

Vox Pop: Hvad tænker folk på andre studier om psykologistuderende? Af Angel Poopalasingam og Emma Duus Nielsen

Lasse Krüger Johansen, læser russisk på 5. semester:

Mester

”Mine umiddelbare fordomme er nok hovedsageligt, at studiet er overbefolket af 12-tals piger (sorry). Udover det har jeg en mærkelig ide om, at psykologistuderende har en elitær opfattelse af dem selv i forhold til andre universitetsstuderende. Så alt i alt, ikke det bedste generelle indtryk, selvom der selvfølgelig er undtagelser!”

”Psykologistuderende hører under to kategorier: Den ene er den klassiske pædagog-type, som ikke finder sig stillet tilfreds ved kun at læse pædagog, og derfor mener, at en psykologuddannelse vil være med til at gøre ham/hende bedre klædt på til at skulle hjælpe de stakkels små. Her kan utallige kurser og efteruddannelser ikke gøre det for pædagogen. Den anden type er den mest gængse psykologistuderende. Dette er det tidligere enormt usikre eller psykisk ustabile barn, som oftest selvdiagnosticerer, men da vedkommende er unik, kan man ikke sætte et label på. Disse læser psykologi for en dag at finde frem til, hvad de fejler. I sidste ende fejler de intet, og de har nu brugt en halv levealder på at finde ud af dét, deres mor eller studievejleder kunne have fortalte dem; at alle har det lidt svært en gang i mellem, og det er der ikke noget galt i. (Hertil hører undergenren, som har set Hannibal på netflix, og overvejede at læse jura, men som syntes, at manipulation af mennesker var sjovere end et retslokale. De finder ud af, at man ikke bliver herre over andres sind, men de bliver på uddannelsen, da de nu synes, at jurister er nogle kæmpe svin, og at der faktisk er mange flotte piger på psykologi, og at antallet af drenge er ret lavt.)”

XX,

arkitektstuderende:

Emil Høj Larsen, læser jura på 5. semester: ”En psykologistuderende er en lidt paradoksal type, der har kæmpet hårdt og individuelt i gymnasiet for at få et højt nok snit og fagligt niveau til at komme ind på studiet, og som nu bruger uforholdsmæssigt meget tid på at sidde i rundkreds og anerkender hverandres følelser.” En gruppe drenge fra HA på 7. Semester: ”Psykologistuderende læser kun psykologi, fordi de engang selv er blevet “reddet” af en psykolog og søger en form for meningsdannelse gennem Freud. Også har de desuden en fetish for udklædning.”

Voxpop

Nanna Buch Laursen, læser molekylær biologi på 7. Semester:

En gruppe drenge fra HA på 7. Semester:

Anne, læser medicin på 8. semester

”Når jeg hører ordet ’psykologistuderende’, er det første, der falder mig ind, en kæmpe gruppe af meget intelligente piger med briller. Folk på studiet er meget jordnære, stemningen er afslappet og god – for hvad er vigtigere end at have det godt? ;) Og så er der selvfølgelig plads til forskellighed. Alt i alt, en gruppe hyggemennesker!”

”Psykologistuderende læser kun psykologi, fordi de engang selv er blevet "reddet" af en psykolog og søger en form for meningsdannelse gennem Freud. Også har de desuden en fetish for udklædning.”

”De psykologistuderende er en mængde af lyshårede piger og nogle enkelte lettere kiksede fyre, som ligesom os var dygtige i skolen. Men, de har en masse problemer selv, hvorfor de vælger psykologistudiet, som en slags hjælp til selvhjælp.”

Illustrationer af Lukas Gaarden

Hverdagen på pi

Op- og nedture - graf over semestrenes gang af Sabrina Rathje - med tak til Mikkel Nielsen (uddannet psykolog) og Mette Rügler Sørensen (3. semester) Humør

Jeg er kommet ind på psykologi!! Jeg skal være psykolog!! Øl! Fredagsbar! Masser Wuuup første eksamen overstået, hvem skulle af damer! have troet jeg kunne skrive 9 sider på 7 timer? Og min lærer sagde, at Aaaaaawwwww babyer jeg ikke lærte noget i gymnasiet #afleveringerNattenInden Hvad fuck er forskellen mellem social konstruktivisme og konstruktionisme, og hvad har Endelig noget håndevolution med det hele gribeligt videnskab! at gøre?? Jeg skal så meget være neurologisk psykolog...

Jeg skal aldrig have børn!! Det er jo umuligt at kognitivt stimulere dem ordentligt uden at fucke dem op!!

Nu gider jeg snart ikke flere fremmede mennesker, der tror, at jeg kan analysere dem ved at kigge på dem..

Undskyld, skal jeg gøre det her på to semestre til??

Jeg læser psykologi, hvorfor skal jeg lære om statistik? SPSS - står det for Statistisk Psykologi Stinker .... Så meget??

Hvad fuck er et axonspotentiale?? SKAL JEG HUSKE ALT DET HER UDENAD!!!!

Hverdagen på Pi

Jeg fucking PSYKOLOG!!! ... vent, hvordan ’psykologer’ man egentlig?? Skal jeg kunne snakke med mennesker nu?...

Speciale - ENDELIG mit passionsprojekt! Kandidaten, endelig lærer jeg om, hvordan det faktisk er at være psykolog!

Praktik, wuhuuuu endelig kan jeg bruge al min viden til noget

Bachelorprojekt, jaaaa jeg får endelig lov til at fordybe mig i noget, som jeg helt selv vælger!! Vent, kun alment psykologisk?? Så må mit passionsprojekt vente!

Hvad?? Skal jeg møde HVER DAG? Kl. 08 siger du?? Det er da umenneskelige vilkår!

Jeg er så træt ...

Fuck... Jeg skal aldrig arbejde med det her igen.

10.

semester

PAnik

FaKtA oM pAnIkAnGsT af Signe Haahr Muld Kilde: www.netdoktor.dk

P åvirker mellem én og fem % af alle danskere, mindst en gang i livet A ngriber pludseligt med en række psykiske og fysiske og symptomer N ogen rammes af panikangst som led i en depression I ngen behandling, kan medføre undvigende adfærd og agorafobi K ognitiv adfærdsterapi og medicin er mulige bedrings og behandlingsformer A nfaldene begynder typisk hos unge voksne N ødvendigt at få symptomerne undersøgt af lægen, før diagnosen stilles G ode udsigter for behandling af angst S ærlig belastning i hverdagen kan forårsage panikangst T endens til indsnævring af verden, i takt med at angsten udvikler sig til flere og flere situationer

panik

Er angst en folkesygdom? af Signe Haahr Muld Psykologiprofessor Barbara Hoff Esbjørn mener, at nogle børn er mere disponerede for angst, end andre. Det gælder f.eks. generte og hæmmede børn, med depression og angst i fa-milien. Jo før man griber ind over for angsten, jo Angst er ikke en særlig synlig lidelse, og mange går bedre, både med tanke på individ og samfund. med den alene. Selvom der er evidens for, at behandling virker, er det alt for få, der kom-mer i behan- I Danmark er der årligt 17.000 nye tilfældling. Faktisk behandles langt under 5%. Dette kan de af angst. 52.000 mænd og 84.000 kvini længden blive til en stor sam-fundsmæssig byrde. der lever med angst. Der registreres årligt 6.200 psykia-triske indlæggelser. Angst er årUdviklingen er der ikke nogen entydig fork- sag til 12% af alle psykiatriske indlæggelser. la-ring på, men eksperter mener, at samfundsud-viklingen – med de mange valg, forvirring Kilder: Sundhedsstyrelsen.dk, og Ugebre-vetA4.dk og forventninger – kan have en stor betydning. Angst rammer i stigende grad unge såvel som voksne, og ifølge en undersøgelse er angst nu den hyppigste årsag til førtidspension. På tre år, siden 2013, er antallet vokset med 41 %, fra 675 til 949.

Panik digt

Behandling af angst hos børn og unge af Signe Haahr Muld - med tak til psykolog Rosa Greve ”Angst er en af de hyppigste mentale lidelser blandt børn og unge, og angst i barndommen øger risikoen for at udvikle mentale lidelser i voksenlivet” – Trygfonden.dk Ved vi egentlig hvad angst er? Hvordan behandles angst, og hjælper denne behandling? For at besvare nogle af disse spørgsmål, vil vi prøve at belyse angsten fra behandlerens synsvinkel. Psyklen har talt med behandlingsansvarlig psykolog Rosa Greve fra Ungliv.dk, hvis hverdag består i at hjælpe børn og unge til en bedre hverdag med reduceret angst. Ungliv.dk er en privatklinik, der har specialiseret sig i behandling af børn og unge. Klinikken behandler alle typer angstformer, herunder ge-neraliseret angst, social-angst, panik-angst, enkeltfobi samt andre lidelser, unge og børn kan blive berørt af. Behandling klinikken tager primært afsæt i kognitiv adfærdsterapi, men der anvendes også elementer af ACT og mindfulness m.fl.

Hvad er angst? Angst er et naturligt, eksistentielt grundvilkår for alle mennesker. Angst er en afgørende neu-ropsykologisk reaktion, der skal ruste individet i farlige situationer. Nå angsten optræder i vel-definerede situationer, som ikke indebærer reel fare bliver den irrationel og forstyrrende. Angst som psykologisk problemstilling er en bred betegnelse for en affektiv lidelse, og her-under findes flere specifikke angstlidelser. Panikangst er som eksempel på en specifik lidelse, defineret ved en række autonome symptomer, ledsaget af katastrofetanker og med deraf føl-gende adfærdskarakteristika. Når man en eller flere gange har oplevet angst-symptomer i en eller veldefineret og faktuel ”tryg” situation, opbygges angsten for denne specifikke situation, og alene det kan fremkalde

en forventningsangst. I sådanne tilfælde vil si-tuationen forsøges at undgås med henblik på ikke at fremkalde det subjektive ubehag, dette kaldes ”undgåelsesadfærd”. Hvis personen alligevel er nødt til at udsætte sig for den angstprovokerende situation aktiveres ofte sik-kerhedsadfærd, der gør den angstprovokerende situation mere udholdelig for personen. Qua især undgåelsesadfærd indskrænker man lang-somt sin verden, og holder sig væk fra situationer, som man måske før har haft glæde af, f.eks. skolen eller en bytur med vennerne. Risikoen ved det er, at man til sidst sidder afsondret fra det liv man egentlig godt kunne lide at leve. Ved at blive væk fra de angstprovokerende sitiuation, forstærkes endvidere den centrale angsttanke om, at situationen jo er farlig. Når personen afholder sig helt fra at udsætte sig for lignende situationer bliver undgåelsesadfærden vedligeholdende for den psykologiske problem-stilling. “Angsten påvirker vores tanker rigtig meget. Oplevelser med symptomerne giver mange negative og automatiserede angstprægede tanker. Fx:”Hvad nu hvis, jeg får et angstanfald midt i bussen? Hvad nu, hvis jeg dør?”. Hvilken behandlingsform har i haft størst succes med? Kognitiv adfærds terapi har rigtig stor evidens ift. angstbehandling, derfor er det den, der pri-mært benyttes i psykiatrien og behandlingssek-toren. Vores erfaring er, at denne behandlings-form er klart virksom. Den tager udgangspunkt i klientens situation her og nu, med alle de symptomer der er, og fokuserer på at bedre tilstanden nu og fremadrettet ved at give klienten brugbare redskaber til selv at håndtere angstprovokerende situationer. For langt stør-stedelen af klienterne er der fuld bedring, hvor enkelte kan have yderligere behov, der ligger uden for behandlingsrammen. Hvordan ser et typisk behandlingsforløb ud for en ung med angst? Mange af de unge, der kommer ind til behandling har det som udgangspunkt rigtig dårligt. De kan ikke få sat ord på, hvad det er, der er galt, men mærke et stort ubehag i hverdagen og en påvirkning af deres humør og generelle funktionsniveau. Sammen med den unge arbejdes der gennem nogle samtaler frem mod målet med behandlingen, og her fokuseres der på angstens fire parametre: tankerne, symptomerne, følelserne og adfærden. Symptomer kan være f.eks. hjertebanken, svedi-

panik ge hænder, kvalme og kvælningsfornemmelse. Følelserne mærkes som tristhed eller angst, og de negative tanker kan være ”Hvad hvis jeg ikke kan komme ud? Jeg kan ikke få luft! Jeg bliver kvalt!”. Indledningsvist psykoedukeres klienten på angstsymptomer, -tanker mv., og efterfølgende fokuseres der på at lære, at skelne mellem de 4 parametre. Når klienten har styr på, hvad der er hvad, forsøges de ængstelige tanker med mere rationelle og alternative tanker, der ikke i sig selv er vedligeholdende for angstreaktionen. Fx ”Jeg har før været til undervisning, hvor der var mange mennesker, jeg har før haft de her symptomer; det er bare angst, der sker mig ikke noget!” En af teknikkerne i behandlingen er afledningsstrategier, hvor klienten hjælpes til at flytte sit fokus væk fra symptomerne, indtil der falder mere ro på kroppen og tankerne, hvorefter det kan konkluderes, at situationen var angstprovokerende men ikke i sig selv farlig. Afledningsstrategier kan være, at hæfte sig ved en bestemt farve i omgivelserne, at stave vanskelige ord bagfra eller at lave små komplicerede regnestykker. En anden teknik er at fokusere på de kropslige symptomer, og at holde fokus på dem indtil de aftager. Formålet med dette er at blive i angsten indtil symptomerne aftager af sig selv. Det giver en følelse af kontrol over angsten, som er det, behandlingen sigter mod. “Det vigtige ved angstbehandlingen, er det klienten selv går ud og gør i hverdagen. Ved psykologen bliver du hjulpet på vej og instrueret, men hvis du ikke kan gå ud og praktisere det og motivere dig selv til at gøre det der skal til, i de situationer i hverdagen, hvor angsten optræder, så forandrer det ikke noget. Jo mere motivation, og træning, jo hurtigere ses forbedringen.”

fremkaldende situationer i eksponeringsøvelser, med det formål at øve mestringen af angstens fire parametre, for at få fornemmelsen af kontrol. Børn og unge, er så påvirkede af symptomerne, at dette kan være svært. Derfor kan især opstarten af behandling af børn og unge tage længere tid end med de voksne, der hurtigere forstår rationalet med de ”ubehageli-ge” behandlingsteknikker. Den specifikke eksponeringsplan tilrettelægges altid med udgangspunkt i de aktuelle ressourcer klienten har, og er lavet så den kan gennemføres med succes. Hellere mange små skridt, end et alt for stort skridt som gør, at man ender med at gå baglæns. Hvilken forskel oplever børn og unge i deres hverdag efter behandling? Rigtig mange af de angstpåvirkede har fravær i skole og ungdomsuddannelser, og har svært ved at fungere og koncentrere sig i timerne. Efter behandling begynder de at deltage i skolen igen. De kommer også tilbage til det sociale, fordi de bånd angsten har lagt på hverdagen, er blevet hævet. Man kan generelt begynde at gøre ting igen som man selv forbinder med at være ung, og som tidligere har været umulige pga. angststrukturen. Hvad tror du fremskynder den kraftige vækst i angst blandt unge i dag? Det er et rigtigt stort spørgsmål. For det første er der et øget fokus på unges mistrivsel og især på deres fastholdelse i ungdomsuddannelser, som det er nu, og jeg tror måske også, at omstændighederne omkring det at være ung i dag, har noget at sige. Der er rigtig mange valg og ukontrollerbare variabler omkring de unge, og dette kan sikkert godt skabe noget utryghed, der som kan udløses i angst. Men jeg synes det er svært at give et præcist bud på.

I starten af angstbehandlingen, kan der med det øgede fokus på angsten, opleves en forværring. Det kan især være svært for barnet og den unge at forstå, hvorfor man skal komme til behandling, hvis man ”bare får det værre”. Her er kontakten mellem terapeuten og klienten utrolig vigtig, og information om, at den oplevede forværringen er forventelig og blot et skridt på vej mod bedring. Hvad er det sværeste ved at behandle unge med angst og panikangst? Det sværeste ift. unge er, at en stor del af angstbehandlingen handler om at konfrontere de angst-

Panik

Angsten indefra af Signe Haahr Muld og Dorthe Pedersen Denne artikel er skrevet af Dorthe Pedersen, som oplevede panikangst for første gang som 29-årig. Angsten har siden været til stede i hendes liv, men der skulle gå 14 år, før Dorthe mødte en anden med angst. Den positive oplevelse det var at tale med nogen, der rent faktisk vidste, hvordan det føles at have angst, ledte hende til at oprette hjemmesiden www.visdinangst.dk. Her kan mennesker, berørte af angst, dele deres oplevelser og tan-ker. ”Angst. Kan være så forskellig og kan flytte sig. For mig startede det som panikangst og i dag er det mere en socialangst. Ingen be-handler eller psykolog kan sætte sig ind i, hvordan man har det. Det er der heller ikke andre der kan. Have you been in my sho-es???? Hvis du ikke har, kan jeg have svært ved at forklare det.. For mig starter det som en tanke. Det kan komme af noget jeg ser i tv, læser, hører, eller ser på gaden. Så kommer der en prikken ned i mine fingre, samtidig med at katastrofetan-kerne kommer. Dør jeg? Bliver jeg tosset? Ender jeg på gaden med netto poser? Hvor ender verden? Jeg får dårlig mave og må løbe på toilettet hele tiden. Holder det aldrig op? Tankerne flyver rundt, og jeg beder dem om at falde til ro. Må ikke gå i panik, andre må ikke opdage det. For Guds skyld, andre må ikke opdage hvor skidt jeg har det. Det ender med at blive angsten for angsten. Altså jeg bliver bange

for at få et anfald. Er der et toilet i nærheden, ser folk undrende på mig, når jeg går på toilettet hele tiden? Sveder, ryster og spænder i min krop. Jeg har haft angst i så mange år, at den jeg er i dag, er jeg i kraft af, at jeg også har haft angst. Lyder tosset, men det har også givet mig noget godt. Jeg "mærker" mig selv, til-sidesætter ikke mine behov, "plejer" mig selv med psykolog timer en gang pr. måned. Så sparer jeg et par sko eller en trøje. Desværre er det ikke mange, der har de økonomiske muligheder. Jeg kan i de fleste tilfælde "tøjre" min angst. Det vil sige, jeg "ser" bort fra den, og så stiller jeg mig en vanskelig opgave. Altså én, hvor jeg ikke både kan koncentrere mig og have angst på samme tid. Det kan være at bytte om på kniv og gaffel under middagen (svært at have angst og samtidig spise pænt), for så bruger jeg kræfter på at spise pænt og ikke have angst. Det kan også være at løse en Sudoku eller at tegne indenfor. Altså i tegnebøger. Tidligere fik jeg at vide, at hvis jeg blev i et angstanfald, ville det blive væk. Det prøvede jeg. Lå der, på sengen, og sagde: Bring it on......... Kom så, med alt hvad du har, jeg løber ingen steder......... Det kan jeg så sige, det hjælper ikke. Men der er ikke en facit liste. Det er forskelligt fra person til person.” – Dorthe Pedersen I dag er Dorthe foredragsholder, og hjælper igennem sin hjemmeside mange andre med angst. Angsten forsvinder nok aldrig helt, men den har ikke længere den fulde kontrol.

Panik

Terrorens onde spiral af Maja Karoline Lassen

Verden er ramt af et efterhånden kronisk panikanfald. Vi føler, at vi mister kontrollen, fordi vi ikke kan undslippe terroren. Denne panik fører til frygt. Desværre er frygt for terrorister, hvad slik er for små børn. Det driver dem. Udfordringen ligger netop i ikke at blive fanget i denne onde spiral, hvor følelser af panik og frygt dominerer over vores menneskelige værdier og evne til empati. For så er kampen mod terror uden tvivl tabt. Tre måneder efter, at jeg i sommerferien havde slentret Paris’ smukke gader tynde, drukket vin ved Seinen og nydt udsigten fra Sacre Cour, blev denne ellers så fortryllende by ramt af terror. Ikke mere end tre kilometer fra den lejlighed, som jeg havde boet i nær Notre Dame, blev 19 restaurant-gæster skudt og myrdet. Blot 500 meter væk derfra sprang en terrorist sig selv i luften, og yderligere 2 km væk åbnede en bevæbnet mand ild mod et pizzerias terrasse. Da jeg læste disse nyheder, fik jeg en klump i halsen, som ikke ville forsvinde. Jeg følte, at terroren var tæt på, så jeg kunne slet ikke forestille mig, hvordan franskmændene havde det. Panikken og frygten spredte sig hurtigt gennem den vestlige verden, mens vi sørgede for Frankrig. Og det er ikke andet end forståeligt. Problemet er dog, at frygten ikke længere blot er frygt for terror men også frygt for muslimer. 4 ud af 10 danskere ser med større bekymring og skepsis på sine muslimske medborgere end tidligere, og dette skader integrationen. Vi glemmer at adskille den hårdtarbejdende, skattebetalende familiefar, som tilfældigvis også er muslim fra terroristerne. Denne splittelse og begyndende segregation i det danske samfund og i vesten generelt er uhyrlig farlig, da vi på denne måde giver terroristerne den magt, som de stræber efter; magten til at fremme polariseringen mellem vesten og Mellemøsten. Denne polarisering får muslimer alle steder til at føle sig undertrykt, og på denne måde kan Islamisk Stat nemmere lokke sine næste rekrutter til. At vi tillader, at frygten overmander os, fostrer altså terroren. I kampen mod terror er erkendelsen af frygten som farlig, og endda også irrationel her i Danmark, nødvendig.

Men hvorfor begår mennesker i det hele taget terror? Det er en populær holdning, at terrorister begår terror, fordi de er muslimer, og fordi de er psykopater. Men det tyder på, at dette ikke er korrekt. Terrorister udviser sjældent nogle som helst tegn på adfærdsforstyrrelser, og kan dermed ikke klas-sificeres som psykopater. Endvidere omhandler de fleste videnskabeligt understøttede teorier om terror ikke religion, og terror er desuden ikke begrænset til islam. Tænk blot på Breivik. Men hvad er så forklaringen? Desværre er svaret ikke så simpelt. Det er formentligt en kombination af biologiske, sociale og psykologiske faktorer, som spiller ind. Dog lader det til, at nutidens terrorister er karakteriseret af en utilfredshed med verdensorden, hvilket er helt naturligt, når der kun er én enkelt supermagt i verden, nemlig USA. Det er netop samfund, som ikke ligner det amerikanske, der rammes hårdest af den amerikanske dominans og derfor føler sig truet af USA og deres allierede. Dette kan forklare, hvorfor terrorister primært er muslimer fra Mellemøsten. Ergo fører terrorangreb til panik og frygt, som fører til negative attituder mod muslimer og en splittelse mellem muslimer og vesten. Dette bevirker til, at muslimer føler sig utilfredse og undertrykt, hvilket fører til flere terrorangreb. Terrorisme i tal - 6 ud af 10 forventer et terrorangreb i Danmark inden for det næste år - Antallet af ofre for terror er siden 1975 faldet i 25 vesteuropæiske lande - 99,9% af ofrene for Islamisk Stat er muslimer - Kun 0,7% af terrorangrebene er religiøst motiveret men er i stedet nationalistisk motiveret Man kan dernæst spørge sig selv, om vi i vesten ikke har et ansvar for de begåede terrorangreb. Ef-tersom det lader til, at den primære grund til terror er utilfredshed, er det så ikke muligt, at vi først og fremmest skal kigge indad på egen adfærd og holdninger? Dette gælder alt fra invasionen i Af-ghanistan i begyndelsen af 00’erne, den politiske integration, vores daglige interaktioner med mus-limer og vores retorik. Lad os få muslimer til at føle sig velkommen. Vi må ikke lade frygten styre os.

Psyklen tester

Psyklen tester: Mindaf fulness af Sabrina Rathje Det er en varm september eftermiddag. Vi står samlet fire mand i gården på Frederiksgade i midtbyen og er spændte på, hvad der venter os forude. Vi har aftalt med psykologen Jakob Skytt, at vi skal kaste os ud i en prøvetime med mindfulness. Sammen går vi op ad tapperne og træder ind af døren. Vi mødes af Jakob, der smilende byder os velkommen og viser os vej hen til det lokale, hvor vi skal være. Lokalet er spartansk indrette uden for mange larmende elementer. Der er placeret fem stole tildækket med lammeskind i en stor cirkel rundt om et lille bord. Vi finder os til rette, small-talker og udveksler spændte blikke, mens Jakob finder kaffe og te. ”Jeg tænkte, at vi kunne lægge ud med en øvelse, hvis I har mod på det?” Enstemmigt svarer vi alle ja og begynder vores første skridt ind i en verden af mindfulness. ”I kan vælge at lukke øjnene nu eller finde et sted i gulvet, som I fokuserer på.” Med en rolig stemme og uden hastværk guides vi nu igennem forskellige fokuspunkter. Først er det den brede opmærksomhed, vi arbejder med. Vi lytter til lydene i rummet, og man hører lyde fra gården og tager sig selv i fantasifuldt at visualisere en scene, der passer til dem. Når tankerne begynder at flyde og strækker sig tilbage i fortiden eller ind i fremtiden, bliver man ledt af Jakobs stemme, som atter får en til at sanse og være i nuet. ”Hvis du opdager, at du begynder at tænke på andre ting, end det lige nu og her, så er det okay. Det er helt normalt. Du skal bare acceptere tankerne og igen komme tilbage til nuet.” Langsomt guides vi til et mere snævert opmærksomhedsfelt, vores koncentration skærpes, og åndedrættet er i fokus. ”Mærk hvordan du trækker vejret helt ned i maven, og måske kan du mærke, at maven laver er rullende bevægelse.” Det er denne del af ”pusterummet”, som øvelsen hedder, der tidsmæssigt er længst, så her be-

finder vi os i noget tid uden, at vi har en egentlig tidsfornemmelse, mens det varer. Atter udvides opmærksomhedsfeltet, dog med en mindre rækkevidde, end det vi lagde ud med. Vi har nu fjernet os fra fortiden og fremtiden – vi er i nuet. ”Du kan begynde at bevæge dine arme og fødder lidt, hvis du har behov for det, og når du er klar, så kan du langsomt åbne dine øjne.” Vores øjne mødes. Der hersker en stilhed og ro i rummet, som hvis vi alle tilfreds var vågnet fra en rensende lur uden truende bekymringer. Alle har vi fuldstændig mistet tidsfornemmelsen, og vi vender ligeså stille tilbage til rummet. Vi sunder os. ”Har I lyst til at fortælle om, hvordan det var?” På skift fortæller vi om, hvordan en følte sig svimmel, en anden fik forstyrrende tanker, en tredje tænkte meget over vejrtrækning, mens en fjerde fandt sig selv svingende mellem en følelse af behag og en sanseoplevelse, der næsten blev for voldsom. Alle er vi mærket af at have sanset meget mere intenst end normalt, men helt uden at det blev for ubehageligt og gav os lyst til at afbryde. Jakob fortæller os, at mange af vores reaktioner er helt normale, og han påpeger, at når tankerne fjerne sig fra nuet, og man accepterer dette, så lærer man at tage et helikopterperspektiv. Det er et perspektiv, som kan være med til at få en til at se virkeligheden, som den er, og ikke som man går og tror, den er. For som han siger, så kan vi jo ikke som sådan stoppe med at tænke, men vi kan forholde os til tankerne på forskellige måder. Han definerer mindfulness for os som evnen til at være bevidst tilstede på en ikke dømmende og accepterende måde - med en nysgerrig og venlig opmærksomhed på dét, der sker fra øjeblik til øjeblik. Jakob går nu op til en tavle, der hele tiden har stået i rummet. Skiftevis tegner og forklarer han tankegangen bag mindfulness og udvider vores forståelse af, hvad vi netop har gennemgået. På tavlen tegnes et salgs timeglas, der er lidt tykkere foroven end forneden. I ”timeglassets” to ender og midte er der eksempelvis skrevet ord såsom tanker, følelser, åndedræt og krop. Det fungerer som et billede på, hvordan Jakob netop har arbejdet med vores koncentration og opmærksomhed – hvordan vi går fra noget ydre til noget indre og fra noget mentalt til fysisk. Han sammenligner evnen til at udvide og skærpe vores opmærksomhed på med en lommelygte, hvor spotlightet kan laves større

Psyklen tester

eller mindre. Og det er den evne han træner hos os. Han tegner nu den kognitive diamant, som består af et sammenspil mellem tanker, krop, følelser og adfærd. I mindfulness er træning i nærvær og opdagelse af fravær centralt. Det handler ikke om at vurdere og ændre tankerne, men om at acceptere og lære at gribe øjeblikket, så fx tanker ikke skaber fravær. En evne som han mener, at alle kan have gavn af, og som han især lærer de, som er ramt af stress eller har oplevet et traume. Han sætter ikke nogen aldersgrænse på, men taler i stedet om en parathed, hvor det eksempelvis ikke altid er optimalt med mindfulness lige efter et traume, men at tiden og personen først må blive modne. Han forklarer, hvordan mindfulness er en opmærksomheds- og bevidsthedstræning, hvor det handler om selv at erfare, og hvor vi træner frontallapperne til at passe på det, vi evolutionært har haft med os i millioner af år, nemlig det limbiske system og især amygdala. Med andre ord træner vi vores eksekutive funktioner – vi lærer på fleksibel vis at kontrollere vores adfærd baseret på selvbevidsthed. I denne træning er ro og afslapning ofte nogle sidegevinster, men de holder sig udenfor det primære målområde for mindfulness. Jakob nævner, at studier har vist, at et mindfulnesskursus på 8 uger kan påvirke hjernen. Mere konkret fandt man en øget densitet af gray matter, der spiller en central rolle for de evner, man arbejder med i mindfulness. Dog er denne ændring kun vedvarende, hvis man forsat praktiserer mindfulness efter de 8 uger. ”Jeg synes, at vi skal slutte af med en øvelse mere, hvis I har lyst?” Endnu engang indvilger vi og venter spændt på at komme i gang. Jakob læner sig frem og lader en skål med rosiner gå en runde. Da vi alle sidder med en rosin i hånden, begynder han. Vi går i gang med ”rosinøvelsen”. Vores blikke mødes, og vi bryder ud i latter og smil. Stemningen er let, og netop derfor er det i reglen denne øvelse, som Jakob starter med, når han har et af sine 8-ugers kurser. Først bruger vi vores øjne og betragter den. ”Den ligner en hjerne. Det har jeg aldrig tænkt over før.” Vi fører nu rosinen op til øret og lytter. Der kommer knitrende lyde fra den. Vi fører den op til munden, lader den røre læben og mærker mundvandet. Til sidst får vi lov til at spise den, langsomt, for vi skal nå at registrere, hvad vi sanser. Jakob følger op på øvelsen, og vi vender, hvad vi

hver især lagde mærke til. Han fortæller, at vi i denne øvelse fjerner os fra vores forestillinger, fantasier og alt, hvad der kaldes tanker, men i stedet sanser. Han beskriver det, som den måde, vi betragtede verden på som små børn. Dengang hvor vi endnu kun havde et lille rum med plads til sanser, og hvor tankerne ikke dominerede. Vi snakker videre. Stemningen er god, og vi får anbefalet at dykke videre ned i mindfulnessverdenen igennem bøger herunder ”LIGE MEGET HVOR DU GÅR HEN ER DU DER” af en af de store personer indenfor feltet Jon Kabat-Zinn. Vi takker for en spænende eftermiddag, går ned af trappen og ud i gården fyldt med stof til eftertanke. Måske man skulle prøve det igen?

Om Jakob Skytt Jakob Skytt blev i 2004 uddannet cand. psych med eksamen i klinisk, arbejdspsykologisk og pædagogisk psykologi (arbejdspsykologisk speciale). I 2010 blev han autoriseret af Dansk psykologforening. I skrivende stund er hans psykologpraksis en del af Resonans - Center for undervisning, supervision og terapi, der er et fællesskab bestående af 3 psykologer, en terapeut og en sekretær. Jakob tilbyder i øjeblikket pladser på et kursus, der forløber over 8 uger. Det er et kursus i Mindfulness Based Cognitive Therapy (MBCT – på dansk MBKT). Kurset finder sted i det centrale Aarhus. Det har opstart den 26. oktober og slutter den 14. december. Hver sessionen starter kl. 17.00 og slutter kl. 19.00. (Der kommer muligvis et ekstra hold med en senere startdato). Prisen for kurset er 3800 kr., ekskl. moms og inkluderer materiale om mindfulness, meditationer på lydfil, kaffe og te. Der er 10 pladser på holdet. Yderligere information kan findes på: www.psykskytt.dk. Kontaktinformation: Tlf.: 41 66 68 42 Mail: email@psykskytt.dk

Digt

Mælkebøtten af Emma Duus Nielsen og Sabrina Rathje

Altid gemt under mange lag Alt omkring er gråt Folk undrer sig og spørger, hvordan? Det er hverdagen, ja hele livet Eller det vil sige indtil nu Mærker et pludseligt brud Fundamentet over mig krakelerer Jeg rammes af underlige ting Hvad er det, der fylder mine lunger, skærer i mine øjne? Modstridende, men presset nedefra får mig op at stå Min krop kontrollerer, jeg er ude af kontrol Sved, åndenød, hjertebanken – kender du det? Født som mælkebøtte, men ikke født til lyset

Digt

Illustration af Sabrina Rathje

Boganmeldelse

PANIK “En stilfuld, komisk fortælling om, når bekymringerne tager over” af Emma Duus Nielsen Panik er en tegneserie på 34 sider lavet af Terian Koscik, oversat af Charlotte Pietsch og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Den handler om en ung kvindes tendens til at bekymre sig alt for meget om alting. Om hvordan hun opslugende lader sig rive med af tanker således, at hendes perspektiv på sig selv i sit forhold til andre indsnævres til kun at basere sig på virkelighedsfjerne opspind kreeret af en kreativ men hensynsløs hjerne. Læseren følger hende i et rammeperspektiv og er fra begyndelsen bekendt med, at hun går til terapi. Plottet baseres derefter på tiden op til erkendelsen af dette behov. En essentiel bekymring omhandler forholdet til veninden, Megan, som hovedpersonen er bange for at miste. En uskyldig afvisning i form af et nej tak til at bage kage opfattes i hovedpersonens øjne som en uoverskuelig trussel mod deres venskab. Det allerførste indtryk, som jeg fik af tegneserien baseret på de første fem-seks sider, stemmer overhovedet ikke overens med min videre begejstring og tiltro til fortællingen, som opstod på omkring side syv, hvor det gik op for mig, hvor klog og sjov en fortælling, det er. Du, læser af denne artikel, tænker måske: Sjovt? Panik, angst og bekymring?

I overensstemmelse hermed er min introduktion ovenfor ganske korrekt heller ikke den mest funklende og humoristiske introduktion i mands minde. Det er temaet i tegneserien såmænd heller ikke i sig selv; det belyser som sagt en ung kvindes panikslagne tilgang til egen tilværelse. Det er derimod selve beskrivelsen af denne angstfulde tilstand, der er humoristisk. Det komiske udtryk består rent illustrativt i overdrevne og karikerede ansigtsudtryk samt røde ansigter, der springer det ellers sort-hvide, lidt triste layout. Derudover er det de ikke-forventede, lige-på og pludselige tegninger med dertilhørende kortfattede og ofte enten over- eller underspillede udsagn, der kanaliserer indholdet ud på en indlysende facon. Eksempelvis bevæger hovedpersonen sig på gåben i regnvejr afsted mod indkøbscenteret, som der ”kun” er fem km hen til. Næste billede står hun ved kassen i indkøbscenteret, hvor drengen bag disken spørger: ”Altså bare en rulle toiletpapir?” Andre eksempler på sjove indfald findes i underafsnittet, der af hovedpersonen kaldes ”et UDVALG af RIGTIGE PROBLEMER”. Det komiske herved er, at disse ”rigtige problemer” udefra dvs. fra læserens perspektiv er hyldemorsomme og langt mindre reelle end hovedpersonens egne psykiske udfordringer. Eksempelvis er der en kvinde, som

Boganmeldelse

går til psykolog, og som siger: ”Min mor har aldrig fortalt mig, at hun elsker mig, for hun er en kurvestol, der ikke kan tale”. På denne måde formår fortællingen at give udtryk for en generel menneskelig tendens; vi vurderer os selv, vores liv og bedrifter ud fra en statistisk livanskuelse af ”hvad man bør”, idet vi sætter standarder overfor os selv i overbevisningen om, at det er en reel objektiv virkelighed. Tankespind er, hvad det er. En tendens, der skrues op hos nogle personer mere end andre. Afsnittet med ”rigtige problemer” afspejler en prototypisk opfattelse af, hvor skøre eller langt ude folk skal være samt, hvor betydningsfulde deres problemer skal være før, at terapi er en mulighed. Med ironi får tegneserien altså udtrykt, hvor uholdbar og vanvittig denne opfattelse er. Tegneserien er ”spot-on” i forhold til tankemønstre, som mennesket ofte lader sig være en slave af. At flygte fra tilværelsen i form af tanken om at ændre på sit liv samt hvad-nu-hvis-scenarier ”hvis jeg gjorde det her, ville jeg kunne det her” er et godt eksempel herpå. Tegneserien formår altså at udtrykke, hvordan vi kan opbygge tankespind på tankespind, som aldrig bekræftes af virkeligheden, da det hele foregår inde i hovedet. Slutteligt risikerer det at tage overhånd, eksplo-

dere og bevæge sig så langt væk fra virkeligheden, at virkelighed ikke kan skelnes fra opspindet. Alt ved personen selv dømmes efter kriterier baseret på opspind. Hovedpersonen lærer til sidst at holde sine barrikaderende tanker op mod virkeligheden ved at svare dem med eksterne cues: ”Hvad nu, hvis jeg er den dårligste af alle medarbejdere? Så ville min chef sikkert have sagt det.” En af tegneseriens hovedintentioner er, at målet ikke nødvendigvis bør være ”at helbrede sig selv” men derimod at lære at håndtere sine tanker på mest optimale vis, hvilket delvist indebærer accept frem for fordømmelse, opmærksomhed mod kroppen og metaperspektiv; hvad udspringer mine tanker af? Slutteligt rundes der af med pointen i, at ingen tanker er mere eller mindre rigtige end andre. De er bare tanker. Alt i alt en fremragende og overskuelig lille hapser og inspirationskilde af en fortælling!

Billede fra Panik-tegneserien 1

Boganmeldelse

Boganmeldelse af Presence - bringing your boldest self to your biggest challenges af Kathrine Lea Straarup ’’I don’t deserve to be here’’ De fleste af os har formentlig prøvet at gå fra en større udfordring med tunge skuldre, og ønsket om at kunne gøre det hele om – eksempelvis en jobsamtale, et oplæg eller et møde med nye mennesker. Oftest udspringer følelsen af ikke at have leveret et fuldt og autentisk indtryk af sig selv og sine sande tanker, følelser og værdier. Følelsen kan vokse til undervurdering af vores succeser og skarp overvurdering af vores fejl. Dette kan udmunde i følelsen af at bedrage andre, at få andre til at tro, vi er mere kompetente, end vi egentlig føler os. Dette kaldes ’the imposter syndrome’, og hæmmer os i at være nærværende i øjeblikket, da vi er hyper-årvågne overfor signaler om, at vores forestillede inkompetence er ved at blive afsløret. I disse situationer forsøger vi at aflæse, hvordan andre ser os, og justerer vores egen adfærd efter dette. Denne form for både ind- og udadrettet selvårvågenhed tærer på mentale ressourcer, da vi ikke kan gøre vores bedste og samtidig være vores egen værste kritiker – det fjerner os fra os selv, og kan få os til at føle os afmægtige. I disse situationer tænker vi over, hvordan vi ser ud udefra, hvordan andre dømmer os, hvordan vi selv dømmer andre, og hvad udfaldet af dette er. Ifølge socialpsykolog og professor ved Harvard University Amy Cuddy har vi tendens til at glemme det vigtigste publikum, som påvirkes af vores nonverbale kommunikation: os selv. Vores følelser, tanker og fysiologi påvirkes af vores nonverbale udtryk. Det undersøger hun i sin forskningsbaserede bog ”Presence” fra 2016. Ud over titlerne som professor og socialpsykolog er Cuddy kendt for sin TED talk Your body language shapes who you are som er set af over 36 millioner. Hvad er ’presence’, og hvordan føles det? ’’Presence is when all of your senses agree on one thing at the same time.’’ Cuddy definerer ‘presence’som et øjebliksfænomen af at kunne udtrykke sine sande tanker, følelser, værdier og potentiale ubesværet og selvsikkert. ’Presence’ er en kvalitet som bunder i tillid og tro på sig selv og egne kompetencer. Når vi føler

os personligt stærke, er vi i stand til at fastholde ’presence’ selv i pressede situationer, som ellers får os til at føle os magtesløse. Dette beskriver Cuddy som et udtryk for, at selvets elementer (emotioner, tanker og udtryk), samt vores verbale- og nonverbale kommunikation, synkroniseres, og det gør os mindre afhængige af ydre bekræftelse. ’Presence’ er dog modsat selvtillid og selvsikkerhed ikke kun mentalt, men en synkronisering af mental og fysisk tilstand, som kommer til udtryk fysisk som psykisk. ’What you do speak so loud that I cannot hear what you say’’ Kropssprog er kommunikation. Når vi føler personlig styrke og er selvsikre, gør vi os åbne og større. Denne form for kropssprog er forbundet med styrke, dominans og status, og ses i stort set alle dyrearter. Vi optager mere plads, vores kropsholdning er opretstående, vores lemmer er spredte, vores brystkasse ’pustes op’, og vores fødder og hænder er spredte. Denne evolutionært udviklede nonverbale kommunikation strømmer gennem mange kanaler: ansigtsudtryk, kroppens orientering, kropsholdning, gestik og gang. Modsat vil vores kroppe nærmest kollapse, når vi føler os mindre stærke, eksempelvis folder lavstatus chimpanser deres knæ indad og deres arme rundt om benene og torso som for at gøre sig mindre. Et eksempel fra mennesket er at folde hånden rundt om nakken (nr. 8 på billede 1) – fysisk og psykologisk signalerer dette frygt eller at være under trussel. Evolutionært set gør vi dette for at dække halspulsåren og beskytte os mod et rovdyr. At udtrykke emotionelle tilstande involverer hele kroppen, og vores kropssprog taler også til os. Cuddy argumenterer for, at vi kan selvregulere vores udtryk indadtil og udadtil gennem vores nervesystem. Kroppens arousal reguleres gennem det autonome nervesystem, som består af det sympatiske(fight-flight-freeze respons) og det parasympatiske nervesystem (rest-digest). Kranienerven vagusnerven transporterer sensorisk information mellem hjernestammen og flere vitale organer, herunder hjertet og lungerne, og er kernen i det parasympatiske nervesystem. Ved akut stress aktiveres det sympatiske nervesystem, og vagusnerven ’hæmmes’, og hvis det er vedvarende, er det associeret med stress, angst og depression. Fordi 80 % af vagusnervens fibre er afferente (fra kroppen til hjernen) kan vi direkte påvirke nervesystemet og dertilhørende hormonniveauer gennem vejrtrækning og bevægelse: Vi kan bruge hele kroppen til qua holdning, gestik, bevægelser og udtryk, at forstærke vores følelse af ’presence’ og personlig styrke. Powerposing eksperimenter I et studie af Cuddy, Carney og Yap blev deltagerne, både mænd og kvinder, instrueret i at indtage

Boganmeldelse bestemte åbne kropsholdninger (high powerposes), hvor hver varede ét minut. Hver deltager blev betalt, og efter uvidende at have udført powerposing blev de udfordret til et terningespil, hvor de kunne fordoble betalingen med 50/50 % chance. Hvis ikke kunne de beholde den oprindelige sum. Deltagernes hormonniveauer og selvoplevede følelse af villighed til at tage chancer blev derefter målt. Spytprøver taget før og femten minutter efter forsøget afslørede et 19 % forøget niveau af testosteron (associeret med dominans og selvhævdelse) og et 25 % fald i cortisol (associeret med stress). Kollapsede kropsholdninger (low powerposes) viste modsatte mønster med 10% fald i testosteron og 17% stigning i cortisol. Deltagerne, som indtog de åbne kropsholdninger, rapporterede også større følelse af personlig styrke og villighed til chancer. I et andet studie af Cuddy, Wilmuth, Carney og Yap antog forskerne, at indtage kropsholdninger før et stressende jobinterview ville forbedre ’presence’ og dertil præstation og chance for at blive ansat. Deltagerne skulle forberede en fem-minutter lang tale, i hvilken de forklarede ’’why should we hire you?’’ for to uimodtagelige dommere, som var instrueret i ikke at give nogen form for feedback. Mens deltagerne forberedte deres tale, skulle de indtage enten low-powerposes eller high-powerposes, og deres præstation blev derefter evalueret af et separat dommerpanel. De deltagere som forberedte sig med high-powerposes (versus low-powerposes) præsterede markant bedre, og ville med større sandsynlighed blive ansat grundet deres nonverbale ’presence’. Resultaterne af disse forsøg taler stærkt for, at måden, hvorpå vi bærer os selv, har konsekvenser for, hvordan vi føler os, og hvordan andre oplever os. ‘’Fake it to you become it’’ Vores kroppe taler til os og påvirker, hvordan vi føler os. Kroppen påvirker, hvad der sker i nervesystemet, hjernen og psyken uden vores bevidsthed herom. Hvordan, du bærer dig selv, påvirker, hvordan du tænker, føler og udtrykker dig: Hvordan du bærer kroppen former, hvordan du bærer dit liv. Cuddy taler for, at vi gennem ’self-nudges’ kan forandre vores kropsholdning og dermed også, hvordan vi har det. Ved at påtage sig åbne og udstrakte kropsholdninger kan vi manipulere os selv til at få det bedre, føle os selvsikre og mindre ængstelige og stressede, selv i store udfordringer. Derfor opfordrer Cuddy til som overskriften antyder:’’Fake it to you become it.’’. For mange kan powerposing måske virke underligt og malplaceret, idet man påtager sig nogle meget dominerende kropsholdninger. Cuddy understreger dog selv, at dette kan være maladaptivt og akavet i selve situationen (forestil dig at stå i bedste al-

fa-gorilla-positur, mens du taler med din chef). At have disse ekstreme positurer kan virke manipulerende og dominerende for andre, så gem din bedste gorilla-Wonderwoman -swagger til private steder. Pointen er at implementere mere subtile former for powerposing, og fokusere på hver situation foran dig, såsom: • • • • • • •

Rette ryggen, skuldre tilbage og brystkassen frem Undgå iPosing (at hænge over dine elektroniske dimser og dermed krumme dig sammen) Saml hænderne bag stolens ryg (får brystet til at skyde frem) Flet de mere tydelige powerposes ind i dine rutiner, for eksempel kan du stå i Wonderwoman positur et til to minutter før du tager på uni/arbejde eller i badet. Undgå pingvin-arme (at klistre armene ind til kroppen) Hold dine arme i et stort V over dit hoved (som i sejr) og løft hagen en anelse Hakuna matata: Giv dig selv temporal og fysisk plads – skynd dig ikke (særligt ift. tale)

Hvad synes jeg så? Jeg synes virkelig Presence er anbefalelsesværdig. Både fordi den indeholder mange interessante refleksioner, spændende forskning og hjertevarme historier (inklusiv Cuddys egen personlige fortælling om at komme sig ovenpå en hjerneskade). Et kritikpunkt på Cuddys teori kan være, at begrebet om ’presence’ kan synes at smelte sammen med den generelle idé om selvsikkerhed og selvtillid. Jeg synes dog den markante forskel ligger i, at Cuddy også medtager det kropslige aspekt af vores emotioner. Hvor selvsikkerhed og selvtillid altså for de fleste er mentale fænomener, så er de ifølge Cuddy også fysiske og reciprokke. Med det sagt, og på trods af et væld af spændende forskning, er det ikke en fagbog, og derfor kan bogen virke en anelse ’’langsom’’. Bogen kan fremstå som endnu en selvhjælpsbog, men den kategori synes jeg ikke den kvalificerer sig til idet det aldrig har været Cuddys mål – bogen er informativ og relevant for alle. Den indeholder mange body-mind-refleksioner, hvilket gør den særlig relevant for alle os personligt såvel som fagligt.

GÃ¸gl

Konkurrence

Konkurrence - Tid til diagnose! I dette nummer af Psyklen har du muligheden for at vinde 2 x menuer (bagel + frisk juice) i The Bagel Co, Banegårdspladsen 1D, 8000 Aarhus C. Mmmh!

Vi vil nu teste dine kliniske evner vha. denne hypotetiske case:

Find på en diagnose til denne case og skriv en lille forklaring af valget, så udtrækker vi vinderen! Og husk..

..Kan anbefales! Alt du skal gøre for at få fingrene i denne lækre præmie er at sende dit svar til psyklen@gmail.com

Redaktionsmøde

Psyklens næste redaktionsmøde

Husk, at det aldrig er for sent at joine os på Psyklen. Så kom - nye som gamle psykologistuderende - til vores næste redaktionsmøde:

Torsdag d. 27 oktober kl. 14:15 i mødelokalet, bygning 1322, lokale 123, over samf-kantinen

Vi ses!

OKT 14 15-16 23 27

KC - Lang fredagsbar

Kursus - Interpersonel psykodynamisk terapi

SAMF-bar

Psyklens redaktionsmøde

NOV 4

SAMF-bar

5-6

Kursus - psykologiske debriefing

11-12

Kursus - Mennesker med misbrug

12-13

Revy - øveweekend II

28-29

Kursus - ACT

21-24

Universitetsvalget

29-30

Revy - øveweekend I

21-26

Revy - spilleuge

Galla - Julefest

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com