#Oktober by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN # oktober 15

Velkommen tilbage

# oktober 15

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

PSYKLEN

Louise Randers

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com

REDAKTION Karoline Handberg Emilie Guldberg Maria Schøsler Signe Haarh Muld Johanne Andersen Grarup Michael Frey Angel Poopalasingam Maja Karoline Lassen Pernille Melander Thorsen Helle Degnbøl Østergaard Emma Duus Nielsen

LAYOUT Karoline Handberg Emilie Guldberg Maria Schøsler

Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

VÅDE HÆNDER

FORSKNINGSNYT

FIND DIN VEJ PÅ AU

EN RUSSERS REFLEKTIONER

ER DU NY SOM PSYKSTUDERENDE

Louise Randers Louise Randers Maria Schøsler Johanne Andersen Grarup

HVORFOR SKAL VI LÆSE SKØNLITTERATUR? Michael Frey

TOGET

FRA JURADÅSE TIL BLOMSTERBARN

Michael Frey

Angel Poopalasingam

SOMMEREN OG SKÆRMEN Louise Randers

Maria Schøsler

VOXPOP

PSYK-KALENDER

GASTRONMISK OPHIDSELSE PÅ SU

Angel Poopalasingam

Emilie Guldberg

Karoline Handberg

EFTERÅR I AARHUS

JEG VIL MED GLÆDE BYTTE MIN IPHONE FOR DIN FRIHED

Signe Haarh Muld

Maja Karoline Lassen

HER LÆSER JEG Emma Duus Nielsen

HELLO AGAIN

Leder

VÅDE HÆNDER af Louise Randers

To unge fisk kommer svømmende mod en ældre fisk: Hvordan er vandet? spørger den gamle fisk de to unge fisk. De kigger på hinanden og spørger: Hvad er vand? Den gamle fisk svarer: Dette er vand. Denne lille analogi er tyvstjålet fra den nu afdøde journalist og forfatter David Foster Wallace. Han er ikke interesseret i at være en gammel fisk, men ønsker derimod at gøre os opmærksomme på det tilsyneladende usynlige, som vi omgiver os med – det som kun kan ses, hvis vi lærer at tænke. Folk inden for det psykologiske felt skal lære at erfare dette vand ved at undersøge samspillet mellem mennesker og se på de omstændigheder, som mennesket befinder sig i. Vi skal med an-

dre ord turde bruge vores faglighed til at stikke hånden ned i den bowle med vand, som et samfund er, og rode rundt -selvom vi får våde eller helt runkne hænder. Vi bør tænke over, hvorvidt psykologer, der jo sidder med en faglig viden om eks. traumer og integrationsprocesser, bør forholde sig til den nuværende flygtningesituation og -debat. Eller vi bør tænke over, hvornår noget er diagnose, og hvornår noget er menneske. Eller vi bør overveje, hvorfor mennesket har svært ved at handle, når eksperter råber op om klimakrise og hungersnød.

Leder være studerende på Psykologi og et menneske, der har andre interesser end psykologi. Man skal kunne finde små glimt af sig selv i bladet: Ambitiøse dig, tømmermandsramte dig, lollede dig, zen dig, indignerede dig og idealistiske dig.

at sætte deres præg på Psyklen. Semesterstartsbladet vil bære præg af en ung, kreativ og modig redaktion, som vil massere dine synapser med alt godt i ord, billeder og illustrationer. Der vil være to sektioner om det at være ny i Aarhus og på studiet samt artikler og essays til Dette er en ny begyndelse for dem, der har gået her et par semestre. både mig og en masse nye studerende. Som nyindsat che- Redaktionen og jeg byder alle fredaktør står jeg på skuldrene læsere ind i et univers af sensationaf en række dygtige mennesker og old news, som griber efter er, der tidligere har været med til dig og verden med våde hænder.

Vi er et lille magasin. I know. Alligevel håber jeg, at Psyklens trille vil være en vigtig trille, der vækker genklang på PI og forhåbentlig også uden for PI. Som en lille hund, der bjæffer på den megalomane måde. Vi vil på bladet være nysgerrige i forhold til, hvad det vil sige at

FORSKNING

FORSKNINGSNYT af Louise Randers

Alzheimers kan smitte Bliver du tit sprøjtet med menneskeligt væv i hjernen? Det skal du passe på med! Otte mennesker der for flere år siden fik en indsprøjtning med menneskeligt væksthormon, blev smittet med den alvorlige Creutzfeldt-Jacobs sygdom. Dette endte med at tage livet af dem. I dag udtrækker man ikke længere væksthormon fra menneske men giver kunstige væksthormoner. Da man undersøgte deres hjerner post-mortem, opdagede man imidlertid, at de også var blevet smittet med Alzheimers. Indsætter man et sygt protein i en hjerne, vil man altså kunne smittes med Alzheimers. Dette giver ny viden om sygdommens opståen. Forskerne understreger, at man ikke skal

være bange for at få Alzheimers gennem dråbesmitte, f.eks. hoste, men man skal i højere grad være opmærksom på ikke at smitte gennem operationsinstrumenter. Kilde: videnskab.dk

Genius is pain: Sammenhængen mellem neuroticisme og kreativitet Vi har på Psykologi fået tudet ørerne fulde af korrelationer mellem trækket neuroticisme og negative korrelater såsom tendens til rumination. Man ved imidlertid også, at trækket neuroticisme ikke kun er forbundet med noget negativt. Besidder du dette Woody Allen-træk, vil du sandsynligvis også score højt på kreativitet, men hvorfor dette er tilfældet, har været meget spekulativt – indtil nu. Mennesker, der scorer højt på neuroticisme, har nemlig i følge en ny teoretisk model en overaktiv forestillingsevne og genererer derfor

FORSKNING flere spontane tanker. Dette betyder, at neurotiske mennesker både har en tilbøjelighed til at forestille sig irreelle farer og være kreative problemløsere, fordi de dvæler ved problemer i længere tid. Linket mellem negative og positive aspekter af neuroticisme skyldes ifølge forskerne en forøget spontan aktivitet i bestemte dele af medial præfrontal cortex. John Lennon kan derfor siges at have ret i udsagnet: genius is pain. Kilde: sciencedaily.com

det. Zeman blev efter denne artikel kontaktet af mennesker, der havde en lignende oplevelse af at mangle ”sindets øje”. Zeman og hans hold foretog derfor et studie, der undersøgte afantasi. Visualisering opstår som resultat af aktivitet i områder i frontal- og parietallapperne, som organiserer visualiseringsprocessen, mens områder i frontal- og occipitallapperne hjælper med at fremhente de ting, som vi prøver at forestille os. Ændringer i disse strukturer kan være skyld i, at nogle har svært ved at genkalde sig en afdød slægtnings ansigt eller forestille sig, hvordan mors hjemmelavede æblekage lugter og smager. Forskerne understreger, at der er brug for at undersøge langt flere tilfælde af afantasi for at kaste lys over dette endnu mystiske fænomen.

Afantasi Kan du ikke tælle får, inden du skal sove? Så kan det være, at du er én ud af de ca. 2,5%, der lider af afantasi. Adam Zeman og kollegaer udgav i 2010 en artikel med en helt speciel case. En 65-årig mand havde været ude for en bilulykke, hvor han pådrog sig neurologiske Kilde: Sciencedaily skader og samtidig mistede sin evne til at visualisere billeder i sin-

FORSKNINGSNYT Godkendt antidepressiv medicin har alvorlige bivirkninger Den danske læge og forsker Peter Gøtzsche har gjort sig bemærket i debatten omkring medicinering af psykisk syge, som han stiller sig stærkt kritisk overfor. Et nyligt studie kan siges at være vand på Gøtzsches mølle. SSRI-præparatet Paroxetin blev i 2001 erklæret for sikkert og effektivt til behandling af unge mennesker med depression. Studiet, der undersøgte medicinen, har sidenhen været under stærk kritik bl.a. grundet rapporteringen, hvor alle data ikke fremgik. Derfor valgte et hold af forskere at undersøge præparatet igen. I det nye studie fandt man ingen fordele ved at indtage medicinen sammenlignet med placebogruppen. Man fandt tværtimod alvorlige bivirkninger såsom selvmordstanker og selvskadende adfærd hos flere af de medicinerede patienter. Jon Jureidini, der ledte det nye studie,

finder de misledende data fra det første studie stærkt bekymrende, da ordinering af medicinen kan have sat unge mennesker i en unødig risiko ved at behandle dem med Paroxetin.

NY PÅ STUDIET

FIND DIN VEJ PÅ AU af Maria Schøsler

Kilde: Sciencedaily

FAT DIN KUGLEPEN OG TEGN DIN STREG GENNEM LABYRINTEN!

NY PÅ STUDIET ning er endt det rigtige sted, og at de uforskammede, velklædte unge mennesker er vores tutorer, der EN RUSSERS møder os med smil og røde roser. REFLEKTIONER Det synes næsten overflødigt at af Johanne Andersen Grarup sige, at der allerede her opstår en Mandag morgen cykler jeg fra Ske- vis beundring. jby og samler min veninde op på vejen, der møder mig med et ”Hold Beundringen når mandag aften helt kæft mand, synes du også bare den nye højder ved præsentationen af der ruspjece var mega lang?’’. Vi er den famøse kapsejladsbajer. ”Ja ja, enige. Sabbatåret har sat sit dovne hvor hurtig kan man lige være til præg på os, før vi endnu overhove- at drikke øl?”, tænker man måske. det tør drømme om benhårde evo- Meget hurtig er svaret. Ikke mere lutionspsykologiske bøger og sene end de vender bunden i vejret og eftermiddage på læsesale. sætter den til munden, før den er Vi ankommer til uni, hvis gule tom. Jeg føler en pludselig trang til bygninger tårner sig majestætisk at kaste mig på gulvet i tilbedelse op foran os og fulde af ærefrygt af disse overjordiske væsner, man for hvad der venter os inde i uni- indenfor universitetsverden kalder parken, bevæger vi os imod jurid- tutorer. Hvem er de? Hvilken planisk auditorium. Da vi endelig når et stammer de fra? Hvor kan man frem, bliver vi mødt af en gruppe melde sig som groupie? mennesker i gallatøj. Forvirringen er komplet. Onsdag morgen og halvejs inde Det viser sig, at vi mod alt forvent- i rusugen føler jeg mig rimelig

NY PÅ STUDIET afslappet og vurderer fra morgenstunden, at jeg sagtens kan finde vej hen til det lokale, som vi skal mødes i og møder derfor ikke de andre ved samfundsfaglig kantine. Noget som jeg vil tro, kan betegnes som en klassisk russerfejl. Snart forsvinder jeg ind i den store, gule labyrint af identiske kælder- og trappeopgange og jeg føler mig pludselig meget lille. Er dette mon en forsmag på, hvad den sprudlende, livlige og inspirerende universitetsverden også kan byde på – nemlig ensomhed? Jeg finder heldigvis frem til mit hold, men denne pludselige frygt synes at have svært ved at slippe mig i løbet af dagen. For hvad sker der, når rusugen er forbi og man er på egen hånd?

Og med dette mener jeg ikke kun mit tætte og passionerede forhold til Netflix, der måske til fordel for læsningen godt kunne nedtones en smule. Nej, jeg mener hele den der ”gymnasieindstilling” til tingene. Når man har arbejdet målrettet i 3 år på at komme ind på psykologistudiet, formået at få sig selv fuldstændig overbevist om, at ALT skal være perfekt, er denne indstilling efterhånden blevet en vane. Men nu er vi her! Er det så egentlig ikke meningen, at det skal være fedt, og at vi skal nyde vores tid, når vi nu selv har valgt, at det er netop dette studie, vi vil bruge vores tid på? Med andre ord beslutter jeg mig for, at det sociale liv er af højeste prioritering, og at der ikke er noget

pensum, der haster så meget, at det ikke kan læses i efterårsferien. Der Da jeg cykler hjem efter pub-crawl er jo ligesom en grund til, at jeg onsdag aften, beslutter jeg mig fravalgte medicinstudiet… næsten revolutionært for, at jeg må ændre min indstilling til tingene.

NY PÅ STUDIET I løbet af de følgende uger begynder livet som studerende på AU langsomt at tage form, og den forventede post-rusuge-blues synes aldrig rigtig at melde sin ankomst. Derimod lærer jeg en masse spændende og relevante ting herunder blandt andet, at man ikke kan være en sød agurk i en eddiketønde, at blæksprutter er neurotiske, og at en ubevogtet hunand kan blive voldtaget af grupper af hanænder så ihærdigt, at hun drukner af det.

Derudover kommer de søde dyrevideoer, som jeg begejstret viser til alle venner og familiemedlemmer der gider at se dem. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig ”Høghens” kloge ord, der blandt andet har lært mig, at piger og drenge ikke kan være venner og i bedste oraklet-i-Delfi-stil, at man skal lære sig selv at kende og justere sin tilværelse herefter. Og med disse visdomsord vil jeg slutte mine russer-refleksioner.

NY PÅ STUDIET

ER DU NY SOM PSYK-STUDERENDE - OG FØLER DU AT STUDIET ER EN STOR LABYRINT? af Maria Schøsler

Gode råd er svære at finde, når man er ny - men hvem er bedre at spørge, end vore kære superkloge, erfarne og vise, ældre studerende? Her vil vi prøve at se nærmere på nogle væsentlige spørgsmål og svar! Vi har spurgt 3 ældre studerende, alle tre er tutorer i år, til råds. Vi præsenterer glædeligt Pernille Slipsager Jørgensen(PS), Ida Abildtrup (IA) og Frederick Entino Torndal(FT) Hvor meget tid bruger du på at læse? PS: Det er meget forskelligt.

I dette semester prøver jeg, at få en fast rutine, hvor jeg er på læsesal kl. 10-16-ish torsdag og fredag. Mine weekender er hellige, så dem bruger jeg kun til læsning i eksamensperioder eller, hvis det virkeligt brænder på. Så hellere skippe en tekst eller to. Og du skal forestille at være tutor, så seriøst, Pernille!

Hvordan finder jeg rundt på Campus? er det virkelig rigtigt, at man kan gå indendørs hele tiden? PS: JA DU KAN! Og det er AWESOME. Jeg har endda hørt fra en af pedellerne, at der er endnu flere underjordiske gange, end vi har adgang til som studerende – måske man lige skulle få fat i en nøgle? Der er også en Hogwarts-agtig loftsgang omkring bygning 1329, som kan sætte en god stemning til læsningen. FT & IA: Download Find AU ap-

NY PÅ STUDIET pen. Whaaat vi skal så meget have en rundvisning af selveste Pernille(!!!). Til dem, der ikke når at tilmelde sig, i må hente ”Find AU appen” Hvor er dit bedste læsespot? IA: Mit bedste læsespot er kantinen på Statsbiblioteket, der ligger på den nederste etage. Her er der tilpas stille til, at man kan koncentrere sig om Høghens guldkorn, men samtidig hersker der ikke en øredøvende stilhed a la en eksamenssituation, som der gør på læsesalene. Man må desuden gerne spise gulerødder her.

jeg har gjort det sidste år. FoMO, White Russians og danseglade festaber er en farlig kombination. Desuden kan en våd aften i byen altid retfærdiggøres ovenpå en uge med syttenhundrede siders læsning. FT: Skyder på, at det ca. er en til to gange i ugen. Elsker at have noget at se frem til! Det lyder vildt folkens, I må lige fortælle, hvordan I holder til det!

Hvordan inviterer jeg en ældre studerende ud på en date? PS: Nu har pigerne jo lidt en udfordring på Psykologi. Her vil jeg PS: Jeg er rigtig glad for Stat- klart anbefale omvendt psykologi. skundskabs læsesal. Der er masser Drengene har det alt for let, og deraf lys, og gulvtæppe på midter- for bliver de tiltrukket af de piger gangen, så pigernes flotte sko ikke som ikke er interesserede (de tror selv, de er mere komplicerede, men larmer så meget. det er de virkelig ikke). Drenge: køb hende en øl og sig hun er pæn. Hvor tit fester du? IA: Hånden på hjertet, jeg har aldIA: Du skal bare være dig selv. rig konsumeret mere alkohol, end

NY PÅ STUDIET Dog føler jeg, i kraft af mit lod som en erfaren og ældre studerende, at det er min pligt at advare om den såkaldte ”Psykfyr-effekt”, som er vigtig at have in mente, inden man begynder at invitere diverse psykologi-fyre på date.

forbi et toilet, så du lige kan duppe det være sved af i ansigtet. FT: Ja, kom i god tid og spis noget slik. Så er du tør og glad!

Flabet nok, Frederick…

Vi må fra redaktionens side sige

Hvad er det bedste ved Psykologistudiet? IA: Det bedste ved PsykologisFT: Et saftigt blik over baren er tudiet er dets frihed. Du kan i høj grad gøre studiet til dit studie. (…) sgu ikke til at sige nej til. Hvis man er villig til at investere Hvis i vil have uddybet ”psykfyr-ef- sin tid og energi, kan det blive ens fekten”, så fang Ida i baren, det er yndlingssted i hele verden. en meget spændende teori! FT: Studiemiljøet hands down! Vi Findes der en vej hen til uni hvor har så mange sociale arrangementer og udvalg på Psykologi, som gør man ikke kommer til at svede? IA: Det kræver, at du flytter op i studielivet lidt sjovere. den nordligste ende af byen, så du Så skal man bare lige lære at finde kan trille i skole. Eller at du invest- rundt i de 117 udvalg, der er på studiet, og så er det bare at komme erer i en elcykel. i gang! FT: Øh, bussen? mange tak for de vise ord, og vi håber,

Har du nogle tips om afsvedning at de kære russere kommer godt i gang på Psyk! inden en forelæsning? PS: Kom tidlig og planlæg en rute

NY PÅ STUDIET

VOXPOP - HVAD VAR DET FEDESTE VED STUDIESTART?

fokus på det sociale, for nu har de fleste et kendskab til hinanden, og det er vildt fedt, at alle bare hilser, når de ser hinanden.

af Angel Poopalasingam

Fapia er endnu engang klar på et nyt semester! Kompendiesalget er i fuld gang, og vi har meget glæde af vores nye scanner, så man ikke længere behøver at printe sin kompendiebillet! Der er en del nyt at dele fra Fapias side. For det første har Fapia fået sin egen Instagramprofil – tjek @Fapiapsyk #fapialiving. Der er igen i år kommet bolcher – denne gang med mange forskellige smagsvarianter. Snyd ikke dig selv for denne eksotiske oplevelse! ”Har I stadig kondomer?”, tænker I nok. Svaret herpå bliver et rungende JA! Fortvivl ej, Fapia tænker på jeres sikkerhed! Vi vil gerne være lidt mere med på moden, og Instagram var ikke helt nok. Trommehvirvel: Vi får inden så længe MobilePay! Dette har vi glædet os rigtig meget til. Sidst men ikke mindst, så kan vi allerede nu løfte sløret for noget vildt. Fapia har nemlig fødselsdag i år og bliver 25 år. Vi ses på Fapiakontoret! #fapialiving -Emilie og resten af Fapia

Anna Sophie & Jonathan, 1. semester: Anna Sophie: Noget af det fedeste har været følelsen af at komme ind i ét stort fællesskab, både på psykologistudiet men også i hele uniparken. Det er jo som en lille by i byen.

Cam, 1. semester: Hytteturen! Den var fantastisk. Der var både fest og dans, og der blev hygget ved bålet med skumfiduser. Jeg synes også, at mentorholdene er et fedt initiativ. Det er så hyggeligt og kompakt med så få mennesker, så der er rig mulighed for Jonathan: at få snakket med alle og lære alle Det er ikke nogen hemmelighed, at kende. at det som dreng er fedt at studere psykologi. Hvorfor? Damerne! Det er også dejligt, at alle er så åbne, og de har lyst til at komme hinanden ved. Det er lækkert, at der under studiestart var godt med

NY PÅ STUDIET Patricia, 1. semester: Det fedeste for mig var helt sikkert at blive kastet ud i noget nyt. Det at komme væk fra de vante rammer og ikke at have nogen idé om, hvad der venter én, og hvordan det hele kommer til at blive. Det er fedt! Jeg vil beskrive mig selv som en lidt tilbageholdende type, men jeg er samtidig ret nysgerrig. Derfor synes jeg også, at alle de nye indtryk og omgivelser godt kunne virke en smule skræmmende i starten – men på den gode måde!

Mette, 1. semester: Det fedeste har helt klart været at møde nye mennesker med den samme faglige interesse. Det er rart at bruge sin tid på at læse noget,

som man rent faktisk interesserer sig for. Og så er det bare fedt, at man møder så mange nye mennesker som man kan rigtig godt sammen med.

1 2 3+4 5 6 7 8 9 10+11

Lea, 1. semester: Det fedeste ved studiestart har været at komme og opleve, at folk er mega åbne og mega søde. Programmet for rusugen var virkelig godt planlagt, for der var en god blanding af fest, hygge, bonding og samvær.

PIF Pigefodbold SPÆN - løb

Foredrag: Særlig sensitivitet FF FEST: Happy start/happy ending Fagrådshyttetur i Studenterrådet

PIF Dans Effektiv læseteknik SPÆN - interval

PIF Pigefodbold SPÆN - løb

Fagrådshyttetur i Studenterrådet

12 EF 13 TE RÅ 14 RS 15 FE RI 16 E 17+18

Okt EVENTS

19 20 21 22 23 24+25

PIF Dans

26 27 28 29 30 31+1

PIF Dans

SPÆN - interval

PIF Pigefodbold SPÆN - løb Foredrag :Børneneuropsykologi Kursus: Mindfullness REVY: Øveweekend Fest for mentorer og mentees

SPÆN - interval

PIF Pigefodbold SPÆN - løb KC lang bar Kursus:Sexlologi

Er du lige begyndt på psykologistudiet, men har svært ved at overskue alle de forskellige tilbud? Eller har du gået her i mange år, men hen over sommeren har tænkt, at nu vil du til engagere dig lidt i dit studie? Hver måned, vil der i Psyklen, blive trykt en intern kalender for at give dig et bedre overblik over de sociale tiltag på dit studie. Hvis du ligger inde med noget, der på alle måder også skal med, så kontakt os på Psyklens mail.

NY I AARHUS leder efter billigt mad ift. kvaliteten. De har alt lige fra sandwiches, GASTRONOMISK pastaretter, salater, burger mm. Du OPHIDSELSE PÅ SU får en gigantisk portion, så kan kun af Karoline Handberg sige bon appetit! Omgivelserne omkring Karma skaBillig brunch date Er du til den klassiske brunch- ber en enorm hyggelig stemning i platte med bl.a. spegepølse, skyr, caféen, og er helt sikkert et besøg æg, müsli, frugt, ost og det søde, værd. så kreerer Café LAVA en lækker og Bruuns Galleri; M.P. Bruuns Gade 25, luftig brunch fra mandag-torsdag 402, 8000 Aarhus C. til kun 38 kr. Sushi Paradise! Åboulevarden 22, 8000 Aarhus C. Aarhus har vildt mange lækre suCafé Paradis og Øst for Paradis shirestauranter at tilbyde, men jeg Skal du ud med veninden eller har udvalgt to som jeg synes er kammeraten, og mangler I et læk- ekstra gode: en billig og en lidt kert rustikt og hyggeligt sted med dyrere, til de gode aftener, hvor dejlig jazz musik, en cocktail og selvforkælelsen står som øverste lidt snacks, så prøv Café Paradis, prioritering. Den billige og hurtige som ligger oven på den lille alter- løsning er Sushimania, som har et lækkert og frisk lille udvalg, hvor native biograf ”Øst For Paradis”. Paradisgade 7, 8000 Aarhus C.

Café Karma BILLIGT, men lækkert mad! Café Karma er en sikker vinder, når vi

NY I AARHUS Vinstuen Alle århusianerne går konstant og snakker om Vinstuen, men hvad er det for et sted? Jo, Vinstuen er der du går hen for at få en lækker 1 liters fadøl til 49 kr. Du spiller et lækkert spil Meyer med dine nye eller gamle bedste venner, og det er et sted hvor der er rig mulighed for at mænge sig Bruuns Galleri og Guldsmedegade 1, 8000 Aarhus C. med nye mennesker. Så mangler du et sted at hygge dig, drikke en øl og Sushi Sakura bare slappe af med vennerne, så er M. P. Bruunsgade 9, 8000 Aarhus C. vinstuen et godt sted at starte! Farverige drinks eller et spil Fiskergyde 15, 8000 Aarhus C. Meyer på Bodegaen? Meatpackers Barstart PIGER! Barstart er et vanvittig læk- Et hyggeligt, Meyer- og danse kert og hyggeligt cocktail sted. Når venligt sted! Konceptet i baren er vi sidder med vores lækre og farv- bygget op på, at det er muligt at erige drinks, så føler vi helt, vi er købe billige drinks, shots og fadøl, med i en scene fra Sex and the City, hver fredag, som et alternativ til og det er noget vi kan li’! Fyrene den lange fredagsbar, når Sambag baren har udforsket verdenen fundsfaglig kantine kun holder kort og fundet uendelige mange ingre- fredagsbar. dienser, som mikses på kryds og FRI fadøl til 50 kr. hver onsdag fra 20:00-24:00. SÅ KOM AFSTED! tværs – lækkert, lækkert!

prisen for to stykker ligger mellem 10-25 kr. God som takeaway! Det andet, lidt dyrere sted, hedder Sushi Sakura, og er et sted, hvor du kan blande frisk og velsmagende sushi med alt fra japanske salater, nudelretter eller bestille større platter. Sushimania

Fiskergade 28, 8000 Aarhus C.

Skolegade 23, 8000 Aarhus C.

NY PÅ STUDIET

EFTERÅR I AARHUS af Signe Haarh Muld

Hvis du er en lille smule deprimeret over sommerens afslutning og regner med at skulle tilbringe resten af semesteret i kedsomhed under dynen, så tro om igen! Hvorfor? Du bor i Aarhus! Hvis du ikke har nogen idé om, hvad det dog skal betyde er her en liste med 10 forslag til spændende ting, man kan lave.

at prutte om prisen! Udover selve oplevelsen giver stedet dig chancen for at fylde køleskabet med kvalitet, og det kan meget vel være en inspirationskilde til nye madoplevelser. Bazar Vest har desværre lukket mandag, men de har til gengæld åbent fra 10-18 tirsdag til søndag. Hvis du ikke kan få nok af markeder, er der bagagerumsmarked på Bispetorv den 17. oktober fra kl. 10-15.30, hvor du kan købe næsten alt mellem himmel og jord.

sælger af princip ikke popcorn. Her kan du f.eks. se den anmelderroste film ”Mediterranea”, som handler en gruppe bådflygtninge. Filmen er en barsk skildring af den farefulde rejse fra Burkino Faso til Italien og forsøget på at leve videre i et helt nyt samfund. Filmen har premiere den 15. oktober.

essante og meget forskellige museer. Der er de store og imponerende, men også de små og intense.

Aros (Aros Allé 2). er en af de tunge drenge, og her er du garanteret en god oplevelse. Fra toppen af bygningen har du en fantastisk udsigt over byen set i alle regnbuens farver. Derudover er den 4,5 meter høje 3. Tag til gratis stand-up comedy dreng ”Boy” et must-see. i en kælder (hvis du mangler noget at grine af) Thorups kælder - Store Torv 3.

2. Se en film! (hvis du er træt af netflix, viaplay og din seng)

1. Tag på marked! (til dig der er Øst for paradis - Paradisgade 7-9. træt af Rema, Netto og alle de Hold øje med denne perle af en biograf, der viser de særlige film frem andre) Bazar Vest - Edwin Rahrs Vej 32. 8220 for de store film. Udover at vise specielle, men helt igennem fanBrabrand. Bazar Vest er en oplevelse for alle tastiske film, holder biografen opdine sanser. Du træder ind i en an- findsomme og hyggelige arrangeden verden af smag, nye dufte, et menter, lige fra søndagsbrunch til væld af farver samt en masse spæn- oplæg. Vin, special-øl og kaffespedende varer - og det er ikke forbudt cialiteter kan nydes til filmen. De

NY PÅ STUDIET

Thorups kælder er en hyggelig og historisk bar med drinks, god stemning og GRATIS stand-up! Her kan du mødes med dine venner, få et godt grin og lidt adspredelse fra din læsning. Der er stand- Gellerup Museum (Gudrunsvej up hver mandag-torsdag fra kl. 20. 16, 6. th. 8220 Brabrand) er et lille intenst museum beliggende i en 4. Tag på museum! (for at udvide af lejlighederne i Gellerupparken. din horisont/udnytte din studier- Dette er et autentisk museum, som abat) giver et indblik i Gellerupparkens Aarhus er hjemsted for flere inter- historie.

NY PÅ STUDIET Derudover kan Moesgaard Museum (Moesgård Allé 15. 8270 Højbjerg) klart anbefales. Udover at lære om menneskers evolution, kan man lige nu nyde udstillingen om de dødes liv, som er en både komisk og dyster fortælling om forskellige kulturers bearbejdelse af sorg og liv efter døden.

6. Gå en tur! (fordi frisk luft er

en gave) Find et grønt åndehul, der er masser af dem både i og omkring Aarhus. Risskov, Mølleparken, Botanisk have og Dyrehaven er bare nogle af få. Frisk luft er en gave! Hvis du er mere til Paris eller Rom, kan du komme tæt på ved at spadsere gennem Aarhus Latin5. Vær kulturel! (hvis du trænger erkvarter. Her er unikke butikker, til nye oplevelser) hyggelige caféer og god mulighed Godsbanen - Skovgaardsgade 3, 8000 for secondhand shopping. Aarhus C

Godsbanen er Aarhus’ nye kulturelle center, hvis arkitektur er et besøg hver i sig selv. Godsbanen står for utallige kulturelle arrangementer, som oftest er gratis, så det er bare med at tjekke det ud og komme afsted. Teater katapult er en del af godsbanen, og her kan du bl.a. se Wrestling d. 18. oktober eller høre spændende fortællinger ved at tage til finale i story-slam d. 8. oktober.

7. Se et show! Musikhuset - Thomas Jensens Alle 2. 8000 Aarhus C.

NY PÅ STUDIET Rasmus Bjerg d. 24. oktober. Teaterstykket Fandens Oldemor d. 25. oktober. Derudover findes der mange gratis arrangementer! Tjek hjemmesiden for mere info.

9. Tag til en anderledes festival! Guitarfestival d. 10. - d. 17. oktober i den gamle by I en hel uge kan du gå til koncerter i Den Gamle By hver dag. Godt til dig der er vild med guitar.

10. Glem ikke Studenterhuset! Train - Tolbodgade 6. 8000 Aarhus C. Studenterhuset er for os studerTrains program for oktober er ende, og det er her du kan mødes spækket med koncerter, så der er med alle dine medstuderende for helt sikkert noget for dig! at snakke, grine, hygge, drikke, Du kan bl.a. se Julias Moon d. 10. smage, høre livemusik i Stakladen oktober, hvis du gik glip af ham i og være med til Danmarks sværeste rusugen, da han optrådte i Tivoli. pubquiz. Gå ind på www.studenterhusaarhus.dk/kalender, hvor du kan læse om alt, hvad der sker her.

8. Få en musikalsk oplevelse!

Musikhusets program for oktober byder på musik, comedy, dans og meget andet. Du kan bl.a. opleve: Caroline Henderson eller Ruben Søltoft d. 3. oktober. The King, elvisballet eller Manipulation, Fucr med din Hjerne d. 7. oktober.

JEG VIL MED GLÆDE BYTTE MIN IPHONE FOR DIN FRIHED! af Maja Karoline Lassen

Du er 31 år, snart færdiguddannet som økonom, gift med den kvinde du elsker og har to fantastiske børn. Din tilværelse er perfekt. Nårh ja, du lever forresten i et krigsramt land med ekstremt diktatur, daglige drab, intet demokrati, ingen sikkerhed, ingen frihed, og i sidste uge blev din søster voldtaget af IS, derefter dræbt og smidt ud til bunken af lig i Damaskus – bare endnu en i rækken. En surrealistisk hverdag Ibrahim, hans kone og to børn kom til Danmark for et år siden. De havde flygtet internt i Syrien længe, før de begav sig afsted på den lange rejse på gåben, med båd

og med tog. De var en af de få familier, som rejste sammen, og hvis der var noget, de kunne gøre om, så var det flugten. De ville have sendt manden først. Båden tog en masse vand ind, og de var i tvivl, om de ville drukne midt på det åbne hav. Så tæt på og alligevel så langt fra friheden. Børnene skulle aldrig have været udsat for den oplevelse. De har oplevet død nok. Men endelig er de her. I sikkerhed. Men livet i Syrien kan ikke glemmes. Efter arbejde sidder Ibrahim og hans svoger og spiller kort, mens børnene leger, og kvinderne snakker. Pludselig lyder der skud fra gaden, og inden længe hører de lyden af en bombe. De søger straks ly under bordet og andre steder i huset. Bomberne er så tæt på, at tinitussen overgår børnenes gråd. Da bomberne og skyderierne er færdige, sætter de sig op og spiller videre, som om intet var sket. De snakker ikke om det. Der er intet at sige. Børnene fortsætter deres leg. Den går ud på at navngive forskellige slags våben, bomber, maskingevær osv. ud fra lydene fra nogle youtubeklip. De er kun 2 og 5 år. Intet barn burde kunne genk-

Get your facts straight Bashar Al-Assad og hans far har siddet på magten i Syrien lige siden 1971. De er alawitter, en trosretning inden for shia-islam. Demonstrationer mod Assads diktatur startede i 2011 i forbindelse med Det Arabiske Forår, og der blev, ligesom så mange andre steder, svaret igen med kugler og vold. Den Frie Syriske Hær blev skabt, og derefter kom Islamisk Stat (IS), som er sunni-muslimer. Siden da er Syrien blevet splittet i mange små grupper, det estimerede antal er 1000, hvor IS våger over det største område og dernæst Assads hær. Hvad der engang var en kamp mod regimet, er nu blevet meget mere komplekst. Hverken militært kan krigen vindes, da ingen parter er stærke nok, ej heller politisk da alle fredskonferencerne er de rene fiaskoer. Det er svært at se lys for enden af tunnelen. ende lyden af en maskinpistol eller lugten af et lig. Folk går på arbejde hver dag, selvom de er midt i en krigszone. De går ned af gaden med bunker af lig og ødelagte bygninger for at komme til deres daglige gøremål. Nogle gange er der strøm, nogle gange er der vand, nogle gange er der mad i butikkerne. Man er aldrig sikker. Man er aldrig sikker på, om købmanden er blevet myrdet eller, om arbejdspladsen er blevet bombet. Folk forsvinder. Ugen inden de flygtede, blev universitet bombet, mens Ibrahim og hans kone var der. Heldigvis overlevede de, men det var rent tilfældigt, at

bomben ikke blev smidt der, hvor de befandt sig. Denne følelse er konstant: Det er rent tilfældigt, at de har overlevet. Det kunne lige så godt have været dem. Kroppen er hele tiden på vagt, og der er altid en følelse af frygt, for man kan aldrig vide sig sikker. Men man får det til at løbe rundt alligevel. Hverdagen skal hænge sammen, for ellers kan man ikke selv hænge sammen. Man bliver nødt til at finde en eller anden form for struktur, ligegyldigt hvor surrealistisk denne hverdag er. Der er et yndigt land Endelig er de i sikkerhed i det yndige land. Deres børn kan få et liv

igen i et samfund, hvor demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed er af højeste prioritering. Folk skal have lov til at sige, hvad de vil og tro på, hvad de vil. For i Danmark er bøgetræerne grønne, pølsen rød og menneskerne lidt mere frisindede. Lige indtil 1995 hvor alle blev racister i stedet. For religion fylder - deres religion, og den skaber frygt. Noget af det første, som familien ser, da de kommer til Danmark, er en plakat på et busstoppested af Konservatives kampagne mod nazi-islamisme. De undrer sig og er dybt chokerede. Hvad er det for et land, som associerer deres reli-

gion med nazisme? Og så er det en syrer, en af deres egne landsmænd, som står bag kampagnen. Det er ikke den islam, som de kender og tror på. Den islam, som de kender, er fyldt med kærlighed, ydmyghed, gavmildhed og budskabet om at hjælpe de svageste. Var det ikke også det, som skulle forestille sig at være værdierne i dette yndige land kaldt Danmark? Hvor er næstekærligheden? ’’Men han har jo råd til en iPhone, så det kan umuligt være så slemt!’’. Siden hvornår er materielle goder blevet målestok for, om man er i livsfare? Islamisk Stats bomb-

er og Assads skyderier rammer alle, også telefonejere. Flygtninge vil med glæde bytte deres telefon med Danmarks demokrati og fred. Desuden er det da ufatteligt dobbeltmoralsk, at diverse partier og borgere brokker sig over, at flygtninge har råd til iPhones og over, at de ikke er fattige nok til at have brug for hjælp men samtidig så er de kommet til Danmark for at nasse. Det hænger ikke logisk sammen. Så bestem jer dog for, hvilket udsagn I vil bruge. De fleste flygtninge som f.eks. Ibrahim og hans familie har haft en betydelig bedre levestandard i Syrien. De nedgraderer så at sige for netop at få fred, tryghed, demokrati og sikkerhed – for, at deres børn kan vokse op uden lyden at bomber og lugten af lig. Hvorfor er vi blevet så nærige, at vi ikke vil hjælpe folk, der flygter fra voldtægter, mord og krig? Hvor er vores barmhjertighed og empati? Vores medmenneskelighed? Jeg forstår det ikke, og det gør Ibrahim og hans familie heller ikke. De forstår ikke, hvorfor de er så uønskede, når alt, som de ønsker, er at skabe en fast og tryg hverdag for deres børn og bidrage til

Syrien i tal • Kun 12 % er alawitter, 75 % er sunni-muslimer • Over 220.000 dræbte • 1 million sårede • 11,5 million på flugt • 10.744 syrere har søgt asyl i Danmark siden 2011, dvs. kun 0,0009 % af alle flygtninge

samfundet. Midt i alle tallene over flygtninge her og der, er det som om, at vi glemmer, hvorfor flygtninge egentlig kommer, og hvad de egentlig flygter fra. Mange mener, at syrerne skal flygte til omkringliggende lande, men det giver jo ingen mening at flygte fra det ene diktatur til det andet. Krigen startede som et oprør mod regimet og som en kamp for demokratiet. Det er det, som de ønsker. Demokrati. Fordi situationen i Syrien ser så håbløs ud, begynder folk at snakke om, at man måske bare skulle lave en aftale med Assad, for det er den eneste måde, som konflikten kan løses på. Men det var jo ham, der er grunden til at krigen overhove-

det begyndte. Alle mordene, alle dem som er blevet dræbt i kampen for demokratiet, det hele ville være spildt, hvis der bliver lavet en aftale med diktatoren. De ville være blevet dræbt for ingenting. Se mennesket bag Ja, der er nogen, som dræber i islams navn lige så vel, som der har været nogen, der har dræbt i kristendommens navn. Lad os ikke glemme korstogene, missionskrigene, jøde- og hekseforfølgelserne, den kristne slavehandel. Men det er ikke dem, der skal afgøre, hvad de kristne værdier er. Ej heller er det Islamisk Stat eller Assads hær, der skal afgøre, hvad Islams værdier er. Vi skal stoppe med at generalisere. Tidligere flygtningegenerationer har været offer for ekstrem dårlig integration, fordi man har glemt at

se, hvem der befinder sig bag ordet ’’flygtning’’. Fejlen har især været ikke at involvere civilbefolkningen nok, mener Vibeke Genefke, venligboer og socialpædagog for unge i Gellerupparken. Hvad den almindelige dansker kan gøre, er f.eks. at melde sig ind i Venligboerne og danne venskaber med flygtninge. Det er integration på det helt lavpraktiske plan, og det er det, som virker. De lærer sproget, lærer det danske system at kende og føler sig velkommen ligegyldigt, hvor mange annoncer Inger Støjberg trykker. En palæstinenser, som Vibeke kender, sagde for ikke så lang tid siden: ’’Hvis Venligboerne havde været der dengang mine forældre kom til Danmark, ville min mor have haft danske veninder i dag’’. Det er så sigende, at det er

båndet til danskere, som skaber god integration. Det handler om at bryde frygten og fordommene og få mennesker til at mødes. Ibrahim er et opdigtet navn, da han og hans familie ønsker at være anonyme. De har en stor forsigtighed over, hvem de udtaler sig til og om hvad pga. en enorm systemforskrækkelse og i frygt for familiemedlemmer, som sidder tilbage. De er ikke vant til, at man kan stole på nogen – hverken politi, myndigheder og i nogle tilfælde egen omgangskreds. Ibrahims børn reagerer også meget voldsomt og kan finde på at græde hysterisk, når folk går, fordi de ofte har oplevet, at folk ikke kommer tilbage igen. Det er f.eks. en ting, som danskerne kan hjælpe med i sit bånd til flygtninge: Hjælpe med at oprette et tryghedsbånd til det dan-

ske system, den danske stat og de danske borgere. Folk tror, at der er verdener til forskel fra en syrer og en dansker, men det er der ikke. Når Vibeke er sammen med Ibrahim og hans familie, er det ikke spor anderledes end at være sammen med hendes danske venner. De deler alt fra verdenssyn til politisk holdning til uddannelse, og glæden over at mødes er gensidig. Dem, som sidder hjemme i stuerne, og blindt tager alt ind, hvad medierne og den karismatiske Kristian siger, glemmer, at der rent faktisk er et menneske bag alle de tal. Som om alle flygtninge er ens. Men bag hver flygtning er der et menneske med en historie. Et menneske med håb, drømme, frygter og kærlighed – nøjagtig ligesom dig selv.

Fotoserie

Nyt fra Psykrådet

HER LÆSER JEG af Emma Duus Nielsen

Psykrådets nyeste tiltag, nemlig en rusdag for nye kandidatstuderende uden kendskab til AU, er blevet afholdt med succes! Det var hovedsageligt nye studerende fra Norge og en flok fra Psykologi på de andre universiteter i Danmark. Vi havde en dejlig dag med oplæg, rundvisning og fælles hygge efterfølgende. Det virker til, at folk har været glade for arrangementet, og der har været positiv feedback. Vi glæder os til næste arrangement! Den 16. september blev det første møde i dette semester afholdt. Der var et stort fremmøde, hvilket vi er rigtig glade for. I denne forbindelse er der et par nyheder til jer. Studenterrådets fagrådshyttetur bliver afholdt fra 2.-4. oktober. Find begivenheden på Psykrådets facebookside. Alle er velkomne til at deltage i hytteturen - også bare for en enkelt dag. Studenterrådet betaler for transport. I Psykrådet vil vi arbejde med vores synlighed. Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe, der brainstormer omkring dette. Næste møde i Psykrådet bliver onsdag d. 21.10. kl. 15.00. Jeg håber, vi ses!

Hvad skal en god læseplads gøre for dig? Skal der være frihed til at spise en meget sprød gulerod og lave et par overspringshandlinger, eller foretrækker du tennisbanestilhed for at kunne koncentrere dig? I forbindelse med studiestart vil Psyklen undersøge og vise de forskellige præferencer for valg af læsested. Derfor har vi fundet en lille håndfuld psykologistuderende og taget billeder af deres yndlingsspot. Vi håber, at I kan genkende eller genfinde jer selv.

Med venlig hilsen Emilie, Psykrådssekretær Fr.pi.au@gmail.com Studerende: Johan Kastrup Krogh, 9. semester, Læseplads: Statskundskabs læsesal

Studerende: Katrine Zeuner, 5. semester Læseplads: Hjemme på sofaen

Fotoserie

SKØNLITTERATUR

HVORFOR SKAL VI LÆSE SKØNLITTERATUR? af Michael Frey

Studerende: Amalie Andersen, specialestuderende Specialeplads: Au Library

Skønlitteraturens berettigelse på Psykologisk Institut virker måske fjern for mange. Alligevel mener jeg, at den har sin klare berettigelse. Vi studerer et fag, der er proppet med faglitteratur – teorier af den ene, teorier af den anden, teorier af den tredje. Og i den kontekst giver skønlitteratur ikke specielt meget mening. Men psykologi er et studie af mennesket; hvad er mennesket, hvem er mennesket, hvorfor er mennesket? Det er i dette faktum, at skønlitteraturen finder sin berettigelse, for det skønlitteraturen kan er at give et andet perspektiv. For skønlitteratur er skrevet af mennesker, til mennesker og som oftest om mennesker. Derfor giver den også et indblik i mennesket – et kærkomment ikke-teoretisk indblik i mennesket. Jeg tror på, at det er vigtigt for psykologistuderende ikke at miste forbindelsen til det konkrete og levede liv.

Studerende: Lasse Bjerrekær, 1. semester Læseplads: Hjemme hos mormor i Randers

SKØNLITTERATUR

TOGET af Michael Frey

Han gik med tunge skridt. De skulle mødes for første gang. Begyndelser havde altid været det sværeste for ham. Han plejede at være god til afslutninger. Det skreg de hvert fald altid efter ham. Han kiggede bagud. Der var ikke rigtig nogen. Det undrede ham ikke. Det var lang tid siden, at der havde været nogen. Mobilen raslede i hans lomme. Han var pisse træt af den. Tit gjorde mobilen ondt. Den stak sine skarpe kløer i hans tanker og rev dem til blods. Han kunne ikke altid være i sikkerhed i sine tanker. De bed ham også. Hun glædede sig. De havde ikke set hinanden endnu, men i hendes tanker havde de mødtes hundredvis af gange allerede. Hun følte, at hun kendte ham, at hun forstod ham. Hun håbede inderligt, at han havde det på samme måde. Hun tænkte på sin far, og hvad han havde sagt millioner af gange til hende. Hun savnede ham. Hun var blevet fyldt med kærlighed, og hun vidste, at han vågede over hende. En tåre glimtede i solen. Hun satte farten op. Hun ville bare ikke komme for sent. Han standsede ved fortovets kant. En bus hamrede forbi. En fornemmelse sneg sig op ad hans hals. Han mærkede den tydeligt. Den greb fat i hans hals. Han vidste hvad der fulgte. Det var altid det samme. En ubehagelig kvælning. Nogle gange havde den fået ham til at gøre ting. Slemme ting. Han skyndte sig over vejen. Skridtene var blevet tungere. Det var lige meget. Nu var han der næsten. Hun så en bus køre forbi i høj fart. Hun studsede over, at den havde så

SKØNLITTERATUR travlt. Hendes tanker vendte igen tilbage til ham hun skulle møde, mens hun skyndte sig hen ad gaden. Det var sjovt, at de sådan havde mødtes over nettet. Det havde hun aldrig regnet med ville ske. Hun gjorde det bare i sjov, fordi hendes veninder drillede hende, og hun gerne ville vise, at hun turde. De var også blevet overraskede, men bagefter havde de hygget sig helt vildt. Hendes far havde aldrig brudt sig om dem, men hun havde brug for dem. Især nu, hvor han var taget af sted. Hans fødder stoppede af sig selv. Nu skulle han ikke længere. Fornemmelsen havde stadig sine klamme fingre på hans hals, men han vidste, at det ikke længere betød noget. Han stod og stirrede ud i horisonten, og han kunne ikke lade være med at smile ved synet af solens stråler. De badede ham i en varme, som han vidste ville vare for evigt. Den samme varme hun altid havde givet ham indvendig, når hun kiggede på ham med sine uskyldige øjne. Han havde altid elsket hendes øjne. Han kunne mærke den dybe rumlen under sine fødder. Den kildede ham nænsomt, og lovede ham noget bedre. Hun så en skikkelse badet i lys stå og kigge ud over horisonten. Det var godt nok underligt. Han lignede en, der havde fundet fred. Men jo tættere hun kom på ham, jo mere gik det op for hende, at han lignede en, der var forbandet. Han ledte tankerne over på hendes far igen. Hun vidste, at hendes far ville have stoppet op. Han ville have set det samme som hende. Drengen havde det ikke godt. Hun mærkede en sagte rumlen i hendes krop, da hun passerede ham. Hun kiggede på uret. Hun skulle virkelig skynde sig. Hun hørte bremserne skrige lige efter og vendte sig om. Drengen var der ikke mere. Hun kiggede op og så sin far. Han ville aldrig tilgive hende. Hun kollapsede.

STUDIESKIFT

FRA JURADÅSE TIL BLOMSTERBARN af Angel Poopalasingam

Drøm eller illusion? Da jeg som nyklækket student satte mig for at realisere mine drømme, lå verden for mine fødder. Absolut ingenting kunne stoppe mig. Jeg var mere end klar til at starte på mit drømmestudie, og aldrig havde jeg været så sikker på noget i mit liv; jurastudiet var som skabt til mig, og den fedeste studietid ventede mig! Eller, det var i hvert fald hvad, jeg troede… Det første år på studiet var umiddelbart, som jeg forventede. Juraen virkede håndgribelig og jeg fablede altid om, hvordan familiearveret var åh så spændende, og at jeg nok skulle komme de fremtidige skilsmissepar til undsætning. Som semestrene passerede, begyndte jeg

dog at få et ambivalent forhold til studiet, hvilket jeg på daværende tidspunkt ikke helt kunne begribe. Jura havde altid været min store drøm, men det var næsten som om glæden ved at studere jura blev erstattet af en følelse af foragt og kedsomhed. Jeg havde hverken motivation til at læse mine lektier eller til at være en del af det sociale på studiet. Det helt store spørgsmål i mit liv blev herefter, om jura overhovedet var min helt store drøm, eller om det blot var en illusion? Hvem er jeg så nu? Jura udgjorde en stor del af min identitet, og at give op på studiet virkede et eller andet sted som at give op på en del af mig selv. Det skabte til en vis grad en mindre identitetskrise for mig. Hvis noget, som jeg ellers havde været så sikker på og som havde udgjort en signifikant del af mit liv de seneste

STUDIESKIFT år, pludselig viste sig ikke at være noget for mig alligevel, jamen – hvem var jeg så nu, og hvad skulle jeg bruge min tid på? Det hele hang som en tung sky over hovedet på mig, og uvisheden omkring mig selv og min fremtid begyndte pludselig at udvikle sig til en indre kamp.

grebet af en vis grad af angst.

Angsten for det ukendte Jeg brugte alt for lang tid på at fundere over, hvorfor og hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre, at jeg blev overvældet af sådanne følelser, især når jeg i adskillelige år havde været overbevist om, at jura var mit kald. Hvis man har oplevet studieskift på egen krop, kan man nok nikke

Selverkendelse og den rette støtte Selvom studieskift i realiteten kun burde omhandle sig selv, kan man dog ikke komme uden om, at det også kommer til at påvirke de nærmeste. For mit vedkommende, var det en kæmpe omvæltning for mine nære, at jura ikke længere skulle være en del af mig. At skulle fortælle min familie, at jeg havde besluttet mig for at droppe ud af jurastudiet til fordel for psykologistudiet, var selvfølgelig noget, der vakte en vis nervøsitet i mig. Selvom jeg vidste, at jeg ville få den største støtte, kunne jeg ikke

genkendende til følelsen af ensomhed, hvilket egentligt er underligt, taget i betragtning af, at en stor del af de studerende rent faktisk foretager studieskift. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at blive

Det var nok i realiteten angsten for det ukendte, der overmandede mig. Hvad skulle der ske i fremtiden? Hvad skulle jeg nu stille op med mig selv? Og hvad end jeg måtte ende med at vælge, kunne jeg så være sikker på, at jeg ramte plet denne gang?

STUDIESKIFT lade være med at føle, at jeg måske skuffede dem. Til min overraskelse blev jeg mødt af en overvældende positiv reaktion; så længe jeg selv havde indset og erkendt, at det var det rigtige at gøre for mig, og så længe jeg selv var afklaret med mit valg, kunne jeg forvente en masse støtte, kærlighed og kram fra alle omkring mig. Dette gjorde hele processen en del nemmere. Studiemiljø Selvom jeg synes, at jura er et spændende studie, kan jeg dog ikke lægge skjul på, at jeg er lettet over at komme væk fra det studiemiljø, der hersker på jura. Nok kan man have fordomme om de forskellige studier, og disse fordomme er i nogle tilfælde præget af en vis grad af subjektivitet, men efter at have mødt en håndfuld tidligere jurastuderende – som tilfældigvis også er startet på psykologi – må jeg nok konstatere,

at der er noget over mentaliteten på jura. Man kan mene, at jurastuderende fremstår snobbede og der hersker uden tvivl en form for elitementalitet på studiet, hvor intet mindre end excellence kan gøre det. Personligt vil jeg mene, at dette må hænge sammen med den barske realitet, der venter kommende jurister. Det ideelle for størstedelen af de kommende jurister er at tjene kassen, hvilket kræver, at man får lov til at arbejde for eliten - de helt store advokatfirmaer. Dette kræver dog samtidigt, at man må sørge for at have et tårnhøjt gennemsnit, da de store advokatfirmaer udelukkende ansætter nye medarbejdere baseret på karaktergennemsnit. Det forklarer naturligvis det sindssyge karakterræs og snobberi, der er at finde på studiet. Om man kan se sig forstående for det eller

STUDIESKIFT ej, så er det i mange tilfælde realiteten på jurastudiet. En lykkelig slutning Jeg er vel så at sige gået fra at være en juradåse til et blomsterbarn. Det er en forandring, jeg ikke troede ville ske, men uden tvivl er det en forandring, jeg har været utrolig glad for. Trods min meget korte studietid på psykologistudiet er jeg dog overbevist om, at det har været det helt rette valg for mig. Selvom jeg startede med at føle mig så alene og iso-leret fra omverden, har jeg dog indset, at det ville have været en tilstand, jeg ville have været fanget i for evigt, hvis jeg ikke have været ærlig over for mig selv. Set i bakspejlet handlede angsten og den indre kamp i bund og grund nok bare om, at jeg havde svært ved at indrømme over for mig selv, at studiet ikke var noget for mig. Forstå mig ret, jura er vildt

spændende, og på mange måder en relevant uddannelse, der uden tvivl åbner op for mange fremtidmuligheder, men en fremtid inden for noget, man ikke er passioneret omkring, er ikke en fremtid, jeg er villig til at forfølge. Jeg er udmærket klar over, at forandring kan være skræmmende, men baseret på mi-ne egne erfaringer, kan jeg kun opfordre andre til at springe ud i noget nyt. Dette især, hvis mavefornemmelsen fortæller én - hvad end man foretager sig – at det ikke er det rette for én selv.

bachelorskrivning

SOMMEREN OG SKÆRMEN

mig alligevel derind og forsøgte

at være produktiv. Nettet drillede. Efter en times tid eller mere kom der pludselig en fyr ind. Han opdaf Louise Randers agede mig først, da han kom hen til min række. Han fik sikkert et chok. En dag i starten juni Jeg havde pakket tasken optimalt Jeg burde vel have hilst. til dagens formål: første dag på læsesal. Det var vigtigt med en god En anden dag i starten af juni første dag. Statskundskabs læsesal Jeg prøvede lykken på Statsbiblihar altid været min foretrukne otekets tunge læsesal, som jeg altid læsesal, så jeg parkerede min cykel har været bange for at entrere. Til uden for Samfundsfaglig Kantine. min store glæde sad der en masse Den så relativt tom ud. Da jeg kom- andre opgaveskrivende hvaler her. mer op på læsesalen er stolene sat Én havde en stak bøger om finanop. Der var blevet gjort sommer- skrisen, en anden om brødrene rent. Jeg ville fylde vand i min Grimm. Det var rart at se andre flaske deroppe, men det hvæsede i med en opgave på deres skærm. vandrørene, og der spruttede brunt Men jeg skulle stadig vænne mig til miljøet af seriøse og hårdtarbejvand ud af hanen. Jeg var alene. En hval i et tomt dende studerende – jeg havde trods ocean. Jeg havde ellers troet, at jeg alt lige brugt et halvt år på højskole. ville blive en del af en lille sub- At en pige kvalte et nys på den kultur, der stod uden for sommer- mest besynderlige måde vidnede ferienormen. Nå, men til trods for om, at jeg havde valgt at bosætte min hvalagtige eksistens satte jeg mig i det rum i Aarhus, hvor kravet

bachelorskrivning om stilhed blev taget mest seriøst. Rummets mega alvorlige feng shui (bogrygge med IVXIÆ på reoler i mørkt træ hele vejen op til loftet) inviterede til at holde kæft og læse. Midt juni Da jeg havde været på læsesalen et par dage i træk, begyndte jeg at lægge mærke til persongalleriet af både ansatte og besøgende. Der sad én på salen, som kunne ligne en pensioneret professor. Han kunne ikke slippe bøgerne. Der var også en kvindelig bibliotekar i storblomstret kjolesæt. Hun kunne finde på at komme rullende ind på læsesalen med en gammel vogn med bøger, sniksnakkende med en studerende - som om hun didn’t give a shit. Der var også kantinemanden, lad os kalde ham René, der sagde ting som ”dumme René!”, når han lavede fejl ved kasseapparatet. Det skabte en sær, men hyggelig form for tilhørsfor-

hold til stedet, der minder om den type commitment, du har med din yndlingskassemand eller –dame. En tanke sidst i juni Jeg skrev under temaet “bæredygtig trivsel”, som interesserer mig ret meget, men jeg havde svært ved at tage min primærlitteraturs udseende alvorligt. Den indgød i hvert fald ikke akademisk respekt, som den lå dér på bordet og lyste op i meget klare farver: Authentic Happiness, Flourish.. Titlerne springer næsten ud af forsiderne, og giver dig et lidt for langt kram. Når man har skrevet bæredygtig trivsel for 20. gang samme dag, kan man ikke lade være med at skue misundeligt hen på pigen ved siden af, der arbejder så dedikeret. Det var hende med brødrene Grimm. Åh, en opgave i litteraturhistorie… Dagene i starten af juli Fik jeg fortalt, at min kæreste også

bachelorskrivning

bachelorskrivning en realitet, og der skulle arbejdes effektivt hver dag for at nå det. I fire dage var jeg ikke udenfor – jeg var ikke engang ude med skraldet. Det var ret intenst mellem min opgave og jeg. Hver dag gik jeg igennem et helt emojiregister. Jeg opdagede slet ikke, at jeg pludselig vidste helt vildt meget om mit emne.

skrev opgave i sommerferien? Ok, han skrev sit speciale, og jeg tror, der opstod lidt en fællespsykose derhjemme, fordi vi blev ret synkroniserede. I starten af juli kom ”tropenatten”, og jeg skrev det her: ”Vi har søvnproblemer herhjemme pga. varmen. Når man hører fuglene begynde at synge omkring 3.30, ved man, at det bliver hårdt at komme afsted næste dag. -- kaffe kaffe kaffe” Men de dage vi kom ud af døren var nogle stolte dage. Vi fandt stor glæde i at smøre de bedste og meget ikke SU-venlige rugbrødssandwich, og at medbringe hver

vores termokande med friskbrygget kaffe. Efter sådan en dag fortjente vi en helt vildt stor medalje, syntes vi. Vigtig dag i midten af juli Jeg troede, at jeg skulle aflevere min opgave i midten af august, men jeg tænkte, at det måske var smart at spørge administrationen – bare for at være sikker(!). Den skulle afleveres den 3. august! Så var jeg pludselig en emoji med en meget stor dråbe på panden. Et par dage efter Min afleveringsdato var pludselig

Natten d. 3. august I disse digitale tider skal man uploade sine opgaver. Dagen før deadline tog jeg hjem til min mor. Jeg sagde: mor, jeg skal printe min opgave ud, så jeg kan rette den igennem. Mor: det har jeg ikke blæk nok til. Jeg forklarede min mor, hvad bacheloropgaver er, men hun var ikke meget for at bruge af den dyre blækpatron. Nå. Jeg printede alligevel og fattede den store røde rettepen. Kl. 02:00 var jeg igennem de knap 30 sider og havde gemt pdf’en. Jeg stirrede på upload-knappen og overvejede,

hvorvidt jeg skulle tage endnu et gennemsyn næste dag inden kl. 12. Tanken gav mig kvalme, så jeg trykkede og tjekkede straks min indbakke. Jeg kunne ikke rigtigt tro på, at denne mail var min garanti for min to måneder lange arbejdsindsats: Kære Louise Randers, Den 03-08-2015 02:03 er nedenstående materiale blevet afleveret på flowet: Bachelorprojekt • Bæredygtig trivsel.pdf (997,91 kB) Dette er din kvittering for, at det har været afleveret rettidigt. Venlig hilsen WISEflow Med meget blanke øjne, en blendet hjerne og en uvirkelig følelse gik jeg i seng som uofficiel bachelor i psykologi. Jeg tør stadig ikke slette den mail.