NovemberDecember17 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #november&december17

vintervenlig opskrift boganmeldelse om skam bag om revyen udveksling digt

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR Katrine Lea Straarup Sabrina Rathje

REDAKTION Emma Duus Nielsen Kasper Hald Christensen Maja Karoline Lassen Maria Mosvad Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Signe Haahr Muld

LAYOUT Katrine Lea Straarup Kasper Hald Christensen Marie Rude Olesen Sabrina Rathje

FORSIDE Noa Christian M. Winther

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

ILLUSTARTIONER Kasper Hald Christensen Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Sabrina Rathje

#november&december17

Forskningsnyt Kasper Hald Christensen Maria Mosvad

Melankoli

Digt

Skønlitteratur som (utilsigtet) terapeutisk potentiale og selvrefleksion

Konkurrence

Psyklen tester: Gløgg og æbleskiver Psyklens redaktion

Emma Duus Nielsen

Just do it!

Voxpop: Udenlandske studerende om Danmark

Emma Duus Nielsen

Maja Karoline Lassen Signe Haahr Muld

Katrine Lea Straarup

Voxpop: Kom godt igennem vinteren Kasper Hald Christensen Marie Rude Olesen

16 20

Psyklen guider til en hyggelig december Kasper Hald Christensen Marie Rude Olesen

Vintervenlige opskrifter

Maria Mosvad

Kend din revy - bag om scenen Marie Rude Olesen Sabrina Rathje

Psykologiske film du skal se Sabrina Rathje

Maja Karoline Lassen Signe Haahr Muld

Æstetiske fornemmelser i naturens skær Noa Christian M. Winther

Halloween Escape Rooms med Smøringsudvalget Sabrina Rathje

Boganmeldelser

Tegneserie

Katrine Lea Straarup

Marie Rude Olesen

Illustration af Marie Rude Olesen

leder

Melankoli af Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje

Vi går den mørkere tid i møde. Der er mørkt, når vi står op og mørkt, når vi går seng. Det rummer risikoen for det melankolske, men også muligheden for indendørs hygge. I dette nummer er temaet melankoli – hvordan man kan forstå det, men også hvordan man kan holde humøret oppe med æbleskiver, gløgg og en vintervenlig opskrift. Vi har i Psyklen ”ofret” os for jeres skyld og testet netop æbleskiver og gløgg, så I kan få fat på de bedste! Hvis I stadig er helt nede over mørket og eksamenslæsning, så kan I finde en guide til gode arrangementer i Aarhus i den kommende tid eller få inspiration til en god

psykologisk film. Hvis I derimod har lyst til at dvæle ved det melankolsk, så kan I læse to boganmeldelser om konceptet skam eller et digt med en melankolsk tone. Andre af gode artikler i bladet kan I blandt andet blive klogere på skønlitteraturens potentielle helbredende kræfter, lære folket bag revyen bedre at kende, få et indblik i Smør eller få et grin over en tegneserie. God læselyst og god vind med eksamenerne – vi ses igen efter nytår! (P.s. husk at der også skal være tid til at fejre det!). Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje

forskning

Forskningsnyt Er du flittig til at dagdrømme? af Kasper Hald Christensen

Et nyt studie, foretaget på Georgia Institute of Technology viser, at det at zone ud og dagdrømme ikke nødvendigvis er en dårlig egenskab. Tværtimod kan det være et tegn på, at du er intelligent og kreativ.

men det lykkedes ikke”. Men dette er ikke nødvendigvis sandheden. ”Personer med en effektiv hjerne, har muligvis for meget hjerne kapacitet, til at stoppe deres hjerne fra at dagdrømme”.

De testpersoner, der rapporterede en øget tildens, til at dagdrømme i deres dagligdag, var også de personer. der scorede højst, når deres intellektuelle og kreative evner blev testet, sammenlignet med resten af forsøgspersonerne.

Så hvis din hjerne vandrer på eventyr, når forelæseren begynder at snakke metode, så er det ikke fordi, du er langsom i optrækket, eller fordi din selvkontrolsmuskel ikke er trænet nok. Tværtimod er du muligvis lynene intelligent og besidder alt for meget hjernekapacitet til at beskæftige dig med metode.

Medforfatter af studiet, Eric Schumacher, udtaler “Personer har en tendens til at betragte, det at dagdrømme som no- Kilde: sciencedaily.com get negativt. Man prøver at fokusere,

Illustration af Kasper Hald Christensen

forskning

Studerende lever længere af Maria Mosvad

Vi ved godt, at vi skal spise sundt og være aktive, hvis vi vil undgå livsstilssygdomme og øge chancerne for et godt og langt liv. Ny forskning viser dog, at også uddannelse og læring har en effekt. Det grundige og omfattende studie undersøgte 600.000 personers gener på tværs af 25 lande sideløbende med deres forældres levetid for at finde ud af, hvordan gener påvirker vores valg af livsstil. På den måde har de kunne finde frem til hvilke faktorer, der har størst betydning for vores forventede levetid. Resultaterne viser, at personer der f.eks. ikke er overvægtige, ikke ryger, studerer og er åbne overfor nye oplevelser lever længere. Mere præcist viser undersøgelsen, at man lever to

måneder mindre for hvert kilo, man vejer for meget. Dog vil man få de to måneder igen for hvert af de overflødige kilo, man smider. Hvis man ryger en pakke cigaretter om dagen gennem hele ens liv, vil det forkorte ens forventede levetid med 7 år, men hvis man dropper smøgerne, kan man på et tidspunkt opnå samme forventede levetid som en person, der aldrig har røget. Det vigtige at bemærke er dog, at vi øger vores forventede levetid med 1 år for hvert år, vi studerer udover grundskolen. Dette kan måske hjælpe på humøret, når man er begravet i læsningen. Kilde: sciencedaily.com

Illustration af Marie Rude Olesen

melankoli

Melankoli af Emma Duus Nielsen

Maniodepressiv psykose som en betegnelse for den patologiske og

behandlingskrævende udgave

En af de fire hoved-temperamentstyper eller

vedvarende fremherskende stemningslejer

Lars von Trier kaster med sin film Melancholia et kritisk lys på vores

moderne tilgang til melankoli

Abstrakte former for tab er blevet forbundet til melankoli af Freuds psykoanalyse Normative opfattelser kan reducere tilstanden til en lidelse i stedet for

individets tilgang til verden

Kulturelle epoker er af afgørende betydning for hvordan, ordet opfattes og tolkes Omsorgsfuldhed er en af melankolikerens typiske karaktertræk Lig med dårlig mental sundhed?

Ikke nødvendigvis

Intens intellektuel virksomhed blev i det gamle Grækenland regnet for

en af årsagerne til melankoli*

* faktisk blev genialitet opfattet som årsag til for stor forekomst af sort gale og dermed ubalance i kropsvæskerne, hvilket man i sidste ende mente førte til melankolske tilstande.

melankoli

Digt af Emma Duus Nielsen

Som al anden krig

drypper vinteren ned ad ruden

jeg sætter min tommelfinger på den og mærker hvordan den smeltede årstid føles mod huden

måske himlen er mørk men glasset er lyst og i striber kæmper vandet mod varmen indefra for derefter at efterlade sig spor

melankoli

Skønlitteratur som (utilsigtet) terapeutisk potentiale og selvrefleksion af Katrine Lea Straarup At læse skønlitteratur er en fordybelse, som kan være svært at finde plads og overskud til på et studie med et så tætpakket, omfattende pensum, som vores. Dette er en skam, da man gennem læsningen bevæger sig ind i en anden verden og i en andens sind, som er forskelligt fra vores eget. Vi kan spejle os selv og vores egne eksistentielle livsvilkår i de følelser, karakterer og situationer som findes i litteraturen og måske finde en øget forståelse og accept af både egne som andres vilkår herigennem. Faglitteratur og selvhjælpslitteratur har det træk til fælles, at de mangler det fiktive element, samt er konkrete og analytiske i deres tilgang til fænomener, hvorfor der skabes en afstand mellem læser og det beskrevne. I skønlitteraturen serveres fænomenet indirekte gennem fortællinger og karakterernes bevidsthedsverden, hvorfor skønlitteraturen kan siges at have et utilsigtet terapeutisk potentiale. Netop dette emne har jeg talt med ph.d. og forsker i kultur og samfund Mette Steenberg om. Hun er tilknyttet Interacting Minds Center, som er en samling af forskere fra forskellige fag, heriblandt psykologi, litteraturvidenskab, økonomi og biologi, som samles om forskellige undersøgelser med social kognition som udgangspunkt.

Læseforeningen Da Steenberg skrev sin ph.d., var hun en del af Interacting Minds Project, som gik forud for Interacting Minds Center. Her blev hun opmærksom på fænomenet ’shared reading’ i The Reader Organisation i England, hvilket inspirerede hende til at forske i området. Den danske version af The Reader Organisation er Læseforeningen, som Steenberg har været med til at stifte. Foreningen arbejder for at skabe læsende fællesskaber, og får henvist psykisk sårbare borgere fra sundhedsvæsnet til projektet Tid til Læsning, bl.a. personer med affektive lidelser. I projektet mødes borgerne i læsegrupper, hvor de læser forskellig poesi og prosa, styret af en læseguide gennem guidet fælleslæsning. Det er meningen læsegruppedeltagerne selv læser op for hinanden, men det vælger de selv. Steenberg fortæller: ”Læsning er normalt noget, vi tænker på som en meget privat oplevelse, men her er det taget ud i det sociale rum. Det, der foregår i guidet fælleslæsning, er, at der læses højt, og gøres pauser, og i de pauser tales der om, hvad man læser, og hvordan man læser det, så det ekspliciteres.’’ Når man læser en roman, novelle eller et digt alene, tillægger man selv bevidsthedstilstande og hensigter til karakteren i bogen, men når det ekspliciteres i læsegrup-

melankoli

pens rum, kan der ifølge Steenberg siges at foregå en form for online, verbaliseret mentalisering. Når deltagerne siger højt, hvad de tænker og føler omkring det læste, får de både bekræftet og udfordret deres læsning og får øjnene op for, hvor mange forskellige måder en situation kan fortolkes, og deltagerne udveksler, hvad der sker i det læste. Steenberg beskriver, at hun først tænkte, det at afveje fortolkninger med andre deltagere ville være det bærende element Det viste sig dog, at det mest fællesskabende for deltagerne var at høre forskellene på hinandens oplevelser af det læste, men at dette alligevel bidrog til og kvalificerede læsningen. Netop dét, at være engageret i et fællesskab, opleves af majoriteten af læsegruppedeltagerene som noget, de ser frem til i hverdagen; noget, der giver dem overskud. Steenberg beskriver: ”Noget af det vigtigste, vi arbejder med, er faktisk motivation – at deltagerne kan se ’okay, jeg har en psykisk sygdom, men jeg kan det her, og jeg er god til det’, så de oplever en glæde og interesse ved læsningen.’’ I læsegrupperne læses alt fra digte til noveller af både internationale og danske forfattere, heriblandt Virginia Woolf, Karen Blixen og Johannes V. Jensen. I modsætning til kognitiv biblioterapi er læsestoffet ikke selekteret ud fra diagnoser eller bestemte problematikker, men dets generelle kvalitet og kompleksitet. Læsegruppelederen er da også en person som ikke kender til deltagernes diagnoser eller problemer. De bliver altså mødt, som de mennesker de er. Man mødes om at læse og ikke om diagnoser og sygdom.

Ikke intenderet terapeutisk potentiale Guidet fælleslæsning er, som nævnt, ikke ment som en terapiform, men som et fællesskab med læsning som samlingspunkt, meget lig læsekredse, man kender fra biblioteker. Forskellen er dog, at man i læsekredse allerede har læst romanen hjemmefra, hvorimod man i læsegruppen læser den sammen. Rummet er derfor personligt uden at være privat som ved læseoplevelser alene. Det er netop ikke mange slags rum i dagligdagen, hvor man kan sige, hvad man tænker og føler højt uden at afgive videre forklaring. Mange af de fællesskaber, såsom madklubber og træning, vi alle indgår i, har normative givne samtaleemner, som kan efterlade en ligeså følelsesmæssigt og eksistentielt isoleret, som da man mødte op. I læsegruppen kommer man ind på de eksistentielle temaer, som måtte være i læsestoffet, og man kan ifølge Steenberg ikke være i læsegruppen uden at dele sin eksistentielle ensomhed. Selvom nogle deltagere ikke har sagt et ord under hele mødet, kan de gå derfra med en følelse af lettelse, da de har siddet og tænkt og følt ting, mens de lyttede til de andre. Steenberg mener, sådanne rum er gavnlige for os: ”Jeg tror, mange af os har en længsel efter disse rum, trods vi er ganske velfungerende. Det er nogle rum, hvor man kan beskæftige sig med de ting, der er væsentlige for den menneskelige eksistens, og hvor der er en stor grad af nærhed, intimitet og kontakt, som alle har brug for for at være mentalt velfungerende.’’

melankoli

Læsning af skønlitteratur kan være et redskab til refleksion over tilværelsen og sig selv for alle, uanset mental sundhed: ”[litteraturen] kan være et redskab til at udvide vores følelsesmæssige repertoire, og hvad vi kan tænke og føle omkring forskellige typer erfaringer.’’ Psykolog og professor ved Aalborg Universitet, Sven Brinkmann har da også udtalt, at han synes, det er ærgerligt romaner ikke kan være på psykologistuderendes pensum, da forfattere ofte giver et mere nært indblik i den menneskelige psyke, end fagbøger kan. I skønlitteraturen kan både almene som meget konkrete og personlige oplevelser vises, og det kan man både spejle sig selv og andre i.

af, at hvis patienterne kunne tale ud fra, hvad han kaldte en ’felt sense’, som er en følt kropslig fornemmelse, før denne vokser sig til et begreb for dem, er terapien effektfuld. Såfremt personen ikke taler fra en følt fornemmelse, der har rod i kroppen, sker der ikke en terapeutisk ændring. Forandringen sker, når man finder ord for de præ-konceptuelle følte fornemmelser. Denne effekt oplever Steenberg ske i læsegrupperne, når folk stammer, leder efter ord, tøver eller siger ’det er ligesom…’. På denne måde bliver litteraturen et redskab til at tænke og føle med. Kærlighed til litteratur Til sidst i vores interview spørger jeg Steenberg, hvilke værker der har haft en særlig personlig betydning for hende. Hun svarer: ”Nu siger jeg noget, der kan lyde virkelig, virkelig plat, men nu gør jeg det alligevel. Det, der gjorde mig til læser, var ’Det lille hus på prærien’. Mange synes faktisk, det er et trashy litteraturvalg. Men folk undervurderer, at der er mange elementer, der gør en god roman: beskrivelser af menneskers psykologi, forskellige personer, hvordan de møder udfordringer, hvordan man bliver til sig selv, hvordan man indgår i en familie. Og så er der fantastiske naturbeskrivelser af prærien og lyset, der falder på den, der er stor skønhed i den – det gjorde mig til læser.”

Litteratur som redskab til tænkning I selvhjælpsbøger og faglitteratur findes der eksisterende meninger og begreber, som kan kategorisere og beskrive vores følelser. Dette ses ikke i skønlitteraturen på samme måde, da en følelse kan skildres på 1000 forskellige måder, uden den nødvendigvis nævnes konkret eller direkte. Steenberg mener, at litteraturen kan give et sprog at tænke med i forhold til følelser. Én af de hypoteser, hun og læseforeningen arbejder med, er tænkt ud fra psykoanalytiker Eugene Gendlins terapiform ’focusing therapy’. Gendlin grundlagde en psykoterapeutisk skole på baggrund af terapiformen, og udførte i 1960’erne nogle forsøg angående, hvornår et terapeutisk forløb kunne siges Som voksen, tror jeg, min helt store læat være virkningsfuldt. Gendlin fandt ud seoplevelse har været George Eliots ’Mid-

melankoli

dlemarch’, da der er alle tænkelige menneskelige erfaringer samlet i ét værk.” Personligt kunne jeg ikke lade være med at reflektere over, hvilke værker, der har haft betydning for mig, og det er også et stort spørgsmål, som er svært at svare på. En læseoplevelse, jeg ville unde alle, er dog Murakamis ’Kafka på stranden’, som mange af Murakamis andre værker, omhandler en erkendelsesrejse. Så måske kan du, kære læser, finde inspiration til at lægge samvittigheden og pensum på hylden og gribe fat i noget skønlitterært.

Illustration af Marie Rude Olesen

voxpop

Voxpop: Kom godt igennem vinteren af Marie Rude Olesen og Kasper Hald Christensen

Vi kender alle til, hvordan vinteren kan være særlig hård at komme igennem, når mørket og kulden trænger sig på. For ikke at glemme eksamen, som desværre har tendens til at gøre vinteren endnu hårdere. Vi har derfor i Psyklen været ude og spørge nogle studerende om gode råd og tips til at komme godt igennem vinteren.

Simon & Thomas samfundsfag 1. semester

Amanda psykologi 7. semester

Når vintertiden rammer er det særlig fedt at bage pebernødder, så man tidligt kommer ind i den dejlige lune julestemning. Man kan også krydre den mørke og kolde tid med æbleskiver (Læs Psyklen tester: æbleskiver) og pynte op med julenisser i krogene. Efter juletiden kan man se frem til det længe ventede nytår, som altid er et brag af en fest. Først efter nytår rammer de depressive symptomer, hvilket giver anledning til masser af tid under dynen med Netflix.

Hvis jeg skal give et godt råd til at komme igennem vinteren, så holder jeg selv meget af at vinterbade ude ved den Permanente. Generelt kan jeg godt lide at bruge naturen, trods det kolde vejr. Jeg er også vild med, at pakke mig selv ind i store dejlige varme sweatre, mens jeg drikker lækker te og lyser stuen op med stearinlys. Sådan ren hygge, simpelthen.

voxpop

Andreas psykologi 5. semester

Sofie statskundskab 7. semester

Mit bedste råd til at komme igennem den kolde, kolde, kolde vinter er at rejse sydpå, hvor solen skinner og der ingen sne er i syne. Alternativt kan man altid tage et SU-lån og give sig selv en gave hver dag. Det er dog stadig tilladt at bruge SU’en som undskyldning for de manglende julegavekøb, når man rammer juleaften. Skulle sneen falde kan man altid underholde sig selv med en gang sneboldkast efter fuglene. Det gode er nemlig, at når det er vinter, så flyver fuglene langsommere, hvilket gøre det væsentligt lettere at ramme dem med en god snebold.

Den kolde vintertid er en god undskyldning for at snacke en masse, særligt når eksamensperioden rammer. Jeg ved faktisk ikke, om jeg har et bedre tip, men især juleslik er et sikkert hit, når man sidder med bøgerne om ørene og mørket trænger sig på. Men man skal hvert fald huske, at man har en god undskyldning for at snacke lidt ekstra.

Film

Psykologiske film du skal se af Sabrina Rathje

Du forsvinder (2017) En lærers verden vendes på hovedet, da hendes mand, en succesfuld rektor, tages i underslæb på skolen. I retssalen kommer det store spørgsmål til at være, hvorvidt, han gjort det af sin egen fri vilje - eller har hans personlighed været ændret af en tumor i hans hjerne? Det får hende til at genoverveje, hvem hendes mand virkelig er.

Enken beslutter sig for at undersøge hans død, og hun møder en mystisk mand, der med tvivlsomme motiver stjæler og burger maskinen til at løse mysteriet og undersøge egne svære minder.

Rememory (2017) En berømt videnskabelig pioner dør på mystisk vis lige efter afsløringen af en enhed, der er i stand til at udtrække, optage og spille en persons ufiltrerede minder.

Sorg & glæde (2013) Filminstruktøren Niels Malmros har filmatiseret sin egen sande historie, hvor karakteren Johannes en dag kommer hjem til hans kone, der i en psykose har

Ex Machina (2014) En ung programmør er udvalgt til at deltage i et banebrydende eksperiment i kunstig intelligens, hvor han skal evaluere de humane kvaliteter af en betagende kvinGifted (2017) delig robot, men dette udvikler sig anderFrank Adler er en enlig mand, der op- ledes end han forventer. drager sin unge niece Mary, som har et matematisk talent fra sin afdøde mor. The Theory of Everything (2014) Franks planer om et normalt skoleliv for Historien om den verdenskendte fysiker Mary bliver udfordret, da hendes mormor Stephen Hawkings og hans kærlighedstruer med at adskille Frank og Mary for forhold til Jane Wilde samt hans kamp at fremme det matematiske talent. mod ALS.

Film

dræbt deres kun ni måneder gamle datter. I sin søgen efter en form for forståelse finder Johannes frem til vigtige ting i livet, der giver håb for en gensidig og moden kærlighed. A Dangerous Method (2011) Et indblik i hvordan det intense forhold mellem Carl Jung og Sigmund Freud ledte til psykoanalyse. Filmen spiller også på begge mænds formodede forhold til patienten, og senere terapeut, Sabina Spielrein.

patienterne er forsvundet, men har begynder hurtigt at undre sig over den egentlige grund til, at han er der. Da en orkan afbryder kommunikationen med fastlandet opstår forvirring og farlige kriminelle "undslipper". Teddy begynder at tvivle på alt omkring sig og sin egen fornuft. The King’s Speech (Kongens store tale) (2010) Kong George VI kommer ikke helt efter planen til tronen. Men det volder ham store problemer at holde taler foran et publikum, og hans kone kontakter derfor en taleterapeut. Det er begyndelsen på et tæt venskab og enden på kogens stammen.

In Time (2011) I denne fremtid ophører folk med at ældres i en alder af 25 år, men samtidig er de konstrueret til kun at leve yderligere et år. Det fører til en farlig kamp efter midler til The Blind Side (2009) at købe mere tid, og for nogle fører det til Michael Oher er en hjemløs og traumaen kamp om at ændre systemet. tiseret dreng, der er vokset op under vanskelige kår. Hans liv ændres markant, da Black Swan (2010) han med hjælp fra en omsorgsfuld kvinde En engageret og ambitiøs ballerina får og hendes familie, og bliver amerikansk hovedrollen i en produktion af Tchaik- fodboldspiller på højt niveau. ovskijs "Svanesøen", hvilket fører hende ud i en kamp for at beholde sin fornuft og The Curious Case of Benjamin Button virkelighedsfornemmelse. (2008) Benjamin Button begynder at ældres Inception (2010) baglæns af det normale. Dette får bizarre En tyv, der stjæler virksomheders hemme- konsekvenser og gør hans relationer til ligheder gennem brug af drømme-deling- andre mennesker vanskelige. steknologi, får det modsatte som opgave – han skal forsøge at plante en idé i hovedet Mona Lisa Smile (2003) på en administrerende direktør. Professor Katherine Ann Watson accepterer en stilling som underviser i kunShutter Island (2010) sthistorie på det prestigefyldte Wellesley I 1945 undersøger Marshal en psykiatrisk college, som udelukkende er for kvinder. facilitet på Shutter Island, efter at en af Watson er en moderne kvinde med mod-

film erne værdier, særligt i 1950’erne, hvor filmen foregår. Den dominerende kultur på universitetet viser sig udfordrende for Watson personligt som fagligt. The Butterfly Effect (2004) Evan Treborn lider af blackouts under signifikante begivenheder i sit liv. Da han starter på college finder han ud af, at han kan huske sine tabte minder og ændre sit liv ved at læse i sine dagbøger. The Notebook (2004) På et plejehjem fortæller en ældre mand en kærlighedshistorie til en kvinde, der lider af demens og deraf også hukommelsesvanskeligheder. Kærlighedshistorien om to unge mennesker, der forelsker sig trods af sociale forskelle, viser sig at have en meget særlig betydning for den ældre mand og kvinde.

Girl, Interrupted (1999) 18-årige Susanna er indlagt på et psykiatrisk hospital efter et selvmordsforsøg. Hun har svært ved at forstå sin lidelse, og hun påvirkes meget af mødet med den suggestive og uforudsigelige Lisa. Hun finder ud af, at hun selv har magten til at vælge mellem at være ”skør” eller ”norA Beautiful Mind (2001) En talentfuld, men asocial matematiker mal”. accepterer hemmeligt arbejde i kryptografi, hvilket får hans liv til at tage en dre- Instinct (1999) jning og leder han til en smertefuld rejse En kendt antropolog har forladt samfundet for at leve i junglen og studere livet for at blive klogere på sig selv. blandt gorillaer. Da han bliver fængslet for mord på krybskytter bliver det en ung Fight Club (1999) En kontorarbejder, der lider af insomni psykiaters opgave at nå igennem til ham deltager i støttegrupper i forsøg på at un- og få han til at ”blive et menneske igen”. dertrykke sin følelsesmæssige tilstand og lindre sin sløvhedstilstand. Men da man The Green Mile (1999) møder den mystiske Taylor trækkes kan Vagternes liv på dødsgange påvirkes af ind i en undergrunds kampklub, der uden sort mand, der er anklaget for mord og voldtægt. Han stiller vagterne i et morvikler sig til at være mere. alsk dilemma, da han udover sin anklage også har en mystisk evne.

film The Sixth Sense (Den sjette sans) (1999) En dreng kan se og kommunikerer med ånder, der ikke ved at de er døde. Drengen søger derfor hjælp hos en børnepsykolog.

Forrest Gump (1994) Forrest Gump er en simpel mand med en lav I.Q på 75, men han har gode hensigter. Man følger hans liv, og ud fra hans perspektiv tages man gennem store hisThe Truman Show (1998) toriske begivenheder såsom JFK, LPJ, Truman lever et falsk liv i et kæmpe Vietnam-krigen og Watergate-skandalen. studie, hvor hele hans liv sendes live til senere vis skjulte kameraer. En dag fatter Dead Poets Society (Døde poeters klub) Truman mistanke, men hvordan reagerer (1989) han? På en drengeskole møder en flok drenge professor Keating, deres nye engelskGood Will Hunting (1997) lærer, som fortæller dem om Dead Poets Will Hunting er pedel på M.I.T. og viser Society. Keating, opfordrer dem til at gå sig at være et geni til matematik, men han imod status quo, og han inspirerer dem til har brug for hjælp af en psykolog til at at se på poesi med et anderledes perspekfinde retning i livet og sin egen identitet. tiv i form af autentisk viden og følelser. The Shawshank Redemption (En verden udenfor)(1994) En tidligere succesfuld bankmand sidder inde livstidsfange i Shawshanks dystre fængsel efter at være blevet fundet skyldig i en forbrydelse, han ikke begik. Filmen skildrer hans unikke måde at håndtere sit nye, svære liv, og hans særlige venskab med andre indsatte, særligt Red.

Rain Man (1988) Charles Sanford er en selvcentreret bilforhandler, der er i krig med sit eget liv. Han finder ud af, at $ 3 millioner af arven fra faren går til en tillidsfond, der skal distribueres til ”nogen”. Denne "nogen" er Raymond, Charlies ukendte bror, som lider af autisme. Charlie kidnapper Raymond og tager han på en rejse, hvor motivet bag er at få de $ 3 millioner i arv.

Illustrationer af Sabrina Rathje

psyklens guide

Psyklen guider til en hyggelig december af Marie Rude Olesen og Kasper Hald Christensen

Ny i Aarhus? Hent en velkomstpakke på Dokk1 med seks fribilletter til Aarhus’ attraktioner

Oplev julehyggen i Den Gamle By Gratis adgang for studerende mandage-torsdage fra kl. 15. i julesæsonen. (18. nov. – 22. dec.)

Gåtur i dyreparken Men pas på! Hannerne er måske stadig i brunst.

Julemarked i Ridehuset Kom og køb unikke og finurlige julesager lavet af diverse kunstnere og hobbyentusiaster (25. nov. – 21. dec.)

Udlev din indre skøjteprinsesse/prins på skøjtebanen foran musikhuset. Planlagt åbning: Start december (leje af skøjter 45 kr)

psyklens guide Strikkecafé på Dokk1 2. december 13.00-16.00 Grib strikketøjet og mød op til hyggeligt samvær (Gratis)

Vild med suppe? Globen Flakket serverer over vinteren suppebuffet til den nette sum af 42 kroner, hvor du med i prisen får diverse toppings og lækkert brød.

Julemarked på Godsbanen 2.-3. december – 11.00-17.00 Køb fine sager og træk et lod i juletombolaen, mens du nyder noget lækkert julemad fra Kødbyens Mad og Marked. (Gratis entré) Pubquiz i Studenterbaren 4. december – 20.00-23.00 Gratis adgang December quiz på Fairbar 5. december – 19.30-22.00 Første tirsdag i måneden afholder Fairbar quizaften, hvor du kan vinde lækre præmier! Tag dine fire bedste venner i hånden og skab vinderholdet.

Lav dine julegaver selv På Godsbanen kan du fordybe dig i de mange værksteder eller deltage i diverse kursuser og workshops.

Diary Slam i Studenterhuset 6. december – 19.00-22.00 Mød op til aften med tåkrummende teenagedramaer, hvor chill-faktoren er på maks. (Medlemmer 20 kr, ikke-medlemmer 40 kr, 20 kr ekstra hvis du køber i døren) Julesangaften på Fairbar 11. december – 19.30-22.00 Støv din højskolesangbog af og mød op til en hyggelig sangaften på Fairbar. Juleaften for studerende 24. december – kl. 15.00 Er du forhindret i at komme hjem til jul (eller er du bare godt træt af din familie), kan du komme til juleaften arrangeret af studentermenigheden. (Tilmelding senest d. 21.)

opskrift

Vintervenlige opskrifter af Maria Mosvad

Græskarlasagne Denne opskrift smager så herligt og er dejlig lunende på en kold dag. Er græskar ikke i sæson, forestiller jeg mig, at det også ville smage skønt at erstatte græskarmosen med en gulerods- eller sød kartoffelmos. Derudover kan man også erstatte ricottaosten med 100 gram hytteost og 250 gram revet mozzarella. Så burde vinterens melankoli kunne holdes på afstand for en stund. Ingredienser til 4 personer • 1 mellem hokkaido græskar i tern • 1-1½ pose frossen spinat (450 gram) • 250 gram ricottaost • 1 god håndfuld revet ost • 250 gram fuldkornspastaplader • Muskatnød • Chili • Kanel • Salt & peber

Fremgangsmåde Halver græskaret, fjern kernerne og skær kødet i grove tern. Har man ikke en skarp kniv, kan græskaret kommes i ovnen, til det er mere medgørligt. Put ternene i en gryde og fyld vand i, så det næsten dækker. Kog græskarternene helt møre og blend dem til en mos med en stavblender. Smag saucen til med masser af muskatnød, kanel, frisk eller tørret chili og selvfølgelig salt og peber. Optø spinaten ved f.eks. at hælde kogende vand over og pres den værste væde fra. Læg et lag græskarmos i bunden af et ovnfast fad og fordel lidt spinat henover. Læg et par skefulde ricotta eller hytteost og revet ost på og dernæst et lag lasagneplader. Fortsæt samme proces, indtil der ikke er mere fyld. Pynt til sidst med et lag græskarmos og revet ost. Bag græskarlasagnen i ovnen ved 200 gr. i ca. 35-40 minutter, eller indtil lasagnepladerne er gennembagte. Velbekomme.

opskrift

Dahl med græskar og grønkål

• 1/2 tsk. ægte kanel • 1 dåse kokosmælk Denne ret er helt genial en vinterkold af- • 1 dåse hakkede tomater ten og gør sig også rigtig godt dagen efter. • 200 gram røde linser Man kan sagtens lave en kæmpe portion af denne smagfulde lunende feel-good Eventuel topping ret og fryse resterne ned. Den er desuden • Persille eller koriander og sesamfrø ideel, hvis man lige vil booste immunsystemet eller bare aktivere endorfin- Fremgangsmåde erne. Der er altså tale om en vaskeægte Pil hvidløg og løg og hak det fint sammen melankolibekæmper af en livret. Velbe- med ingefæren. Hvis græskaret er økolokomme! gisk, kan du beholde skrællen på og skære det i tern – hvis ikke fjernes skrællen, Ingredienser til 4 personer inden det skæres i tern. Vask grønkålen • 4 fed hvidløg grundigt, fjern stænglerne og skær kål i • 1 løg mundrette bidder. • 2 cm ingefær Varm olien i en stor gryde og tilsæt • 1/2 - 1 frisk chili hvidløg, løg og ingefær. Svits det i et • 1/2 hokkaidogræskar minut og tilsæt så alle krydderierne. Svits • 4 stængler grønkål det hele i to minutter, inden græskar, • 2 spsk. Kokosolie grønkål, kokosmælk, hakkede tomater og • 4 spsk. Karry linser tilføjes. Kog det hele op og skru så • 2 tsk. Spidskommen ned til lav til middel varme. Lad retten • 1 tsk. stødt koriander simre under låg i 40 minutter, til linserne • 1 tsk. Gurkemeje er møre og rør i gryden løbende, så retten ikke brænder på. Top eventuelt med persille/koriander og sesamfrø og nyyyyd.

opskrift

Jordskoksuppe med bacon og bønner Denne suppe smager skønt, mætter og luner selv på vinterens koldeste dage. Til suppen kan man også bruge andre bønner, f.eks. butterbeans, og som topping kunne man erstatte cannellonibønner med sprøde kikærter. Prøv den! Ingredienser til 4 personer • 1 kg jordskokker • 2 løg • 3 fed hvidløg • 1 spsk. Olivenolie • salt og friskkværnet peber • 1 spsk. tørret timian • 1 dåse cannellonibønner • 1 liter kyllingebouillon • 1 dl. piskefløde • saft af 1 citron Topping • 1 dåse cannellonibønner • 100 g bacon • 1/2 spsk. tørret timian • Salt Til servering • Groft brød og skyr naturel

Fremgangsmåde Tænd ovnen på 175°. Skræl eller skrub jordskokkerne, og skær dem i grove skiver. Pil løget, og skær det i skiver. Pil hvidløgsfeddene. Fordel det hele på en bageplade beklædt med bagepapir og vend det i olie. Drys med salt og timian, og bag det i ovnen i ca. 25 minutter, indtil jordskokskiverne er helt møre. Topping: Dræn og skyl cannellonibønnerne, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir sammen med bacon skåret i tern. Drys med timian og en smule salt, og sæt bagepladen i ovnen i ca. 20 minutter, indtil drysset er sprødt. Kom jordskokker og løg i en gryde. Tilsæt afdryppede, skyllede cannellonibønner, kogende kyllingebouillon, fløde og citronsaft, og blend med en stavblender, indtil konsistensen er glat og cremet. Smag suppen til, og servér straks med groft brød, en skefuld skyr og topping. Velbekomme.

Konkurrence

Konkurrence: Vind et gavekort til Stakbogladen! Vind et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen, og spar penge på bøger, mapper, nye overstregningstusser og andre lækre og studienødvendige ting og sager. Alt, du skal gøre, er at løse rebussen og sende svaret til psyklen@gmail.com senest fredag d. 15. december.

psyklen tester

Psyklen tester: Gløgg og æbleskiver af Psyklens redaktion

Begyndergløggen Meget god smag. Den vokser på en, selvom den var lidt sprittet i starten. Den er dejlig sød, godt krydret og ok mild til en førstegangsgløggdrikker. Den er ret tilgængelig og rund i smagen. Den ligner gløgg, og har en flot bordeaux farve, som matcher marmeladen.

Blomberg’s luksus glögg, 42,95 i Føtex

Piratgløggen Hvis du holder dig for næsen, er den bedre. Nogle synes, at der er en god undertone af sprit, mens andre bare, at den er meget sprittet. Den er meget ”ardr”-chokagtig først, men mere ”mmh” lidt sidst. Den smager lidt af kardemomme – der er i hvert fald en varm tone. Den er lidt mere til den rutinerede gløggdrikker, da den f.eks. ikke er helt tynd og sjasket. Man bliver dog ved med at drikke den, så den er egentlig meget god, også til at nippe af. Alligevel er det er sådan en, hvor man fortryder, at man har taget et stort glas.

Princip gløgg med rom, 50,- i Føtex

psyklen tester Den klassiske Smag: Det er klart den bedste smag. Den er varm, rund og afbalanceret i smagen. Der er en lækker genkendelighed. Udseende: Den er lidt grim. Den ved ikke, om den vil være ensartet eller plettet. Den ser lidt hjemmelavet ud, det er lidt hyggeligt, men også hjemmelavet på den lidt dårlige måde. Konsistens: Det er dejlig luftig og blød inden i. Den er dog lidt sej udenpå.

Coronet, 14,95,- i SuperBrugsen

Den utraditionelle med et twist Smag: En lidt anderledes smag, og den er fint krydret med appelsinsmag – det er et plus med julestemning. Nogle savner kardemomme og varme, da den ikke umiddelbart smager af så meget. Udseende: Man savner æbleskivemønsteret, for man tænker lidt ” hvad er det?”. Andre af os er dog fans. Det er et plus, at man kan se små stykker af appelsin. Konsistens: Den er dejlig sprød på overfladen, og nogle mener, at det danner en god kontrast til det indre. Andre finder den lidt for bastant. Den skiller vandene!

Den kommunale æbleskive Smag: Der er i hvert fald kardemomme i. Man savner stadig et eller andet udefinerbart, måske lidt sødme, men det kan Princip, 14,95,- i Føtex være godt nok, når man dypper den i alt muligt snask. Klassisk, men kedelig. Udseende: Pænt æstetisk mønster. Den vækker minder fra juleklip i folkeskolen. Rigtig mormor-faktor. Konsistens: Ret fugtig, hvilket er godt, lige indtil at den klæber fast i ganen.

Karen Wolf, 24,- i Rema1000

Illustrationer af Sabrina Rathje

postkort til pi

Just do it! af Maja Karoline Lassen og Signe Haahr Muld

som har fortrudt sit udvekslingsophold? Vi har ikke. Med hånden på hjertet så kan vi love dig: Det er det hele værd! Du møder så mange forskellige mennesker fra så mange forskellige lande og kulturer. Danseglade spaniere, dramatiske franskmænd, øl-fanatiske irere og højlydte amerikanere. Fordomme og stereotyper bliver både afkræftet og bekræftet. Men fælles for alle udvekslingsstuderende, uanset nationalitet, er deres åbenhed og deres store ønske om at lære hinanden at kende og danne venskaber. Det skaber et Men spørg så dig selv; har du nogen- helt unikt fællesskab, og vi siger dig; det sinde mødt en udvekslingsstuderende, er pisse fedt! Du tænker måske, at det er for besværligt, for uoverskueligt. Der er for mange praktiske ting, der skal ordnes. For mange ting, som du skal sætte dig ind i. For mange ekstra punkter på din to-do liste, som allerede er på grænsen til det uendelige. Hvordan skal du dog finde tid og overskud til at planlægge et udvekslingsophold? Og så virker det også lidt skræmmende, så-dan at rejse palle alene ud i verden. Nej, det er nemmere bare at lade være.

postkort til pi

Men du lærer ikke kun om verden omkring dig. Du lærer også om dig selv. Du lærer mere om, hvem du er og ikke er, og hvad dine værdier og interesser er. Du bliver mere selvstændig og selvsikker. Du gør ting, som du aldrig får gjort eller ville gøre derhjemme. Du får udforsket dig selv og den verden, som du lever i. Ja, du vil have oplevelser, hvor du er ude af din comfort-zone, grænseoverskridende oplevelser, oplevelser med usikkerhed, men det er netop sådan, du vokser. Og du er aldrig alene. Vi har ikke haft hjemve en eneste gang, for før du ser dig omkring, har du de bedste venner fra overalt i verden, som du har skabt et nyt hjem med. Og hey, fik vi nævnt, at det jo også ændret sig, men som helt sikkert udvidet forbedrer din karrieremuligheder? sig. Hurtigt opdager man, at det vigtigste og bedste ved Irland, er det irske folk. So just do it! Træd ud af den comfort-zone. Åbenhed, venlighed, høflighed, hjælpLev livet. Udfordre dig selv og dine per- somhed, stolthed og humor spækket med spektiver. Grib de muligheder, som livet selvironi. Alle hjælper alle, har omtanke giver dig. For hvis ikke nu, hvornår så? for alle, og den sociale pub-kultur sætter Vi beklager, at vi er så cheesy, men vi kan kulør på hver eneste dag. At drikke ”én simpelthen ikke sige det nok: Det vil være enkelt” med sine venner er nemlig ikke den bedste oplevelse i dit liv! kun noget man gør i weekenden - It’s always a good day for a Guinness. ‘’Twenty years from now you will be more disappointed by the things that you didn't University of Limerick er, når du først do than by the ones you did. So throw off ankommer, som en mini-version af en the bowlines. Sail away from the safe har- ægte amerikansk Campus, grønne arealbor. Catch the trade winds in your sails. er, skulpturer, arkitektur, kæmpe sportsaExplore. Dream. Discover.’’ – Mark Twain realer indendørs og udendørs, pubs, Starbucks, Subway og en SPAR, for at det Hvorfor vælge Irland? ikke skal være løgn. Tirsdag er blevet til Hvad er Irland? Før vi kom hertil, var Ir- curry-tirsdag, pga. det faste street-food land lig med øl, whiskey, regn, sexet ac- market på en af pladserne, som altid overcent og firklø-vere, et billede der ikke har rasker pga. diverse DJ og trampolin ar-

postkort til PI

rangementer. Det bedste ved universitetet er det utallige udvalg af klubber og societys, hvor du kan engagere dig i alt fra kayak, quizzer, hiking, surfing, selvforsvar, bueskydning og faldskærmsudpring, osv. osv. At melde sig ind i disse klubber er en fantastisk mulighed for at møde nye venner og have en masse craic (sjov). Med hikingklubben har vi set lidt af den bedste natur Irland kan byde på og opdaget, at der er en grund til, at filmselskaber elsker at filme her. Fagligt er universitetet godt, hvis du ønsker at tillegne dig mere ”down to earth” praktisk psykologisk læring – der er længe imellem de alt for abstrakte tekster, og semesteret har derfor været et pusterum.

På udveksling skaber man et hjem med de mennesker, man møder, alt det nye når lige at blive til hverdag, og så er det pludselig eksamenstid. Derfor er det helt stressende at tænke på, at vi skal hjem om kun seks uger – uger som flyver afsted, når man oplever så meget og har det så sjovt. Vi kan ikke anbefale det nok!

postkort til PI

voxpop

Voxpop: Studerende fra andre lande om Danmark af Maja Karoline Lassen og Signe Haahr Muld

Noget af det bedste ved udveksling er alle de nationaliteter man møder, og det er altid inte-ressant at dele oplysninger og fordomme om sit eget land og andres. Men hvad er egentlig det første, folk tænker på, når vi siger, vi er fra Danmark? Vi har spurgt et par stykker.

Tony, Irland

Janni, Tyskland

Brian, Irland

I know nothing about Denmark…“ (Han troede vi snakkede tysk). ”I know that you own Green-land and I learned from Simpsons that you are a crafty people, and they made a lot of fun of you in the last South Park season.

Denmark is expensive and you have a lot of sea. The capital is on an island, which I think is weird, when you have main land. I know fried onions, that you are good at English, and very open-minded about sexuality. You are a relaxed people, polite, likeable, and most of you are non-religious. Your girls are the most beautiful in the world, and I love Mads Mikkelsen, he is so hot.

Maja is the first thing I think about when you say Denmark. I know that you were Vikings… And I know about Legoland.

voxpop

Max, Tyskland

Hombeline, Frankrig

Annika, Tyskland

You have nice beaches, soft-ice and good musicians. Your country is flat and your towns are small. I don’t really have any stereotypes about the Danish people, other than you are good looking and blond.

I actually wanted to go to Denmark for my master. Because even though it is very cold, I think that it also is very cosy and relaxed.

The German highways are always full of Danish camping-wagons during the summer. You have bad food like hotdogs and licorice” (what…). “Deserted nature and great style in clothes, interior and architecture. Everyone owns and uses a bicycle.

revy

Kend din revy – bag om scenen af Marie Rude Olesen & Sabrina Rathje

Psykologisk revy er altid skide sjov og gennemført, men det sker ikke bare helt af sig selv. I år har hele 61 psykologistuderende hygget og knoklet for at få stablet en revy på benene. Vi har derfor taget fat i nogle af revyfolkene til en lille snak om deres rolle i revyen, så I kan få et lidt bedre indblik i, hvad der foregår bag scenen. Bestyrelsen

Alexander Pilgaard Kaiser, 7. semester Rolle i revyen: Kassér, det er mig, der overfører penge og prøver at holde styr på budgettet.

Hvad har været det bedste? Og det sværeste/værste? Det fedeste har nok været den nye proces med Svalegangen, hvor vi prøver at komme ind i det professionelle teater. Vi prøver at tage revyen til det næste niveau, og det har været fedt at være en del af. Det sværeste har nok været ikke at være en del af den kreative proces, man kommer nemt til at savne ikke at være en del af den. Fun fact: Min patronus er en panter. Patronus-trylleformularen kommer fra Harry Potter universet. Den er meget vanskelig og tager form af det dyr, der afspejler en selv. Den kan bruges til at skræmme dementorer væk fra at stjæle ens sjæl. Mad og hygge

Erfaring: Jeg har ingen erfaring med at være kassér, men jeg har været korkordinator de sidste år, hvor jeg også sang med. Hvorfor er du med i revyen? Jeg er med fordi, jeg gerne vil være med til at få det til at køre og sikre, at der er en revy. Det er også fedt, at der er tid til at hygge og bare spise nachos med de andre i en sofa.

Signe Maybom, 3. semester Rolle i revyen: Jeg er koordinator for mad og hygge. Vi skal planlægge indkøb og lave mad og bage boller til øveweekenderne, øvedage og spilleugen. Vi skal også lave hygge- og rystesammenlege.

revy Erfaring: Jeg har ikke været med i revyen før, så jeg blev lidt overtalt til det af en fra revyen, så det var ret spontant. Jeg har faktisk arbejdet på en café i tre år (som tjener og køkkenhjælper – det giver erfaring med at beregne mængder af mad), og så er jeg vegetar, så finder en del vegetariske opskrifter. Ift. hygge så er det nok mest fra rusuge og andre sociale arrangementer, at jeg har lært nogle lege.

Rikke Lundgreen Jakobsen, 5. semester Rolle i revyen: Jeg er bandkoordinator, hvor jeg, sammen med Marcus (min med-koordinator), er med til at lave rammerne for bandet: hvor kan vi være? hvad skal vi spille? Sammen i bandet får vi så musikken til at fungere. Udover at være bandkoordinator, så spiller jeg også tværfløjte i bandet.

Erfaring: Jeg har faktisk været med i revyen alle år, hvor jeg har gået på psykologi. Alle gangene har jeg været i bandet, men i år er jeg nu for første gang også koordinator. Jeg har spillet fløjte siden 4. klasse. Jeg har også spillet klaver, Hvad har været det bedste? Og det men det er fløjte der er det fedeste. Det var en af de ældre piger i folkeskolen, kan sværeste/værste? Det bedste har været at lære nogen at jeg huske, som gav inspiration til det. kende, hvor man sidder og hygger i ”vores egen lille revyverden”. Det er en meget Hvorfor er du med i revyen? intens periode, hvor man bruger meget tid Det er det fedeste og mest magiske sted at mødes på tværs af semestre. Vi er meget på det, men det er det værd! selvstændige, så her har vi noget fælles Fun fact: Jeg har ekstrem ikke-sensitive af mødes om. Det giver et fedt fællesskab hænder. Min familie siger, at jeg har hek- at skabe noget sammen. Det er også fedt sefingre. Jeg kan tage meget varme ting at få lov til at spille musik med andre og med hænderne, som andre kun kan tage nørde lidt med det. med grydelapper. Hvad har været det bedste? Og det sværeste/værste? Band Det bedste har for det første været det med at få det hele samlet – at få lov til at se hvad de forskelle grupper har lavet og se helheden. For det andet har det bedste været at øve musik, især når det bare sidder der! Det værste, når man er koordinator, er, at man er bange for at have glemt et eller andet, der er super vigtigt, men så Hvorfor er du med i revyen? Sidste år snakkede de andre fra mit hold om, at det det var det mest hyggelige i verden, og at man lærer en masse at kende.

revy er det godt at have en medkoordinator. til sidst at blive samlet til den færdige forFun fact: Jeg kan spise ristede løg rent estilling. som snack. Jeg synes, at det er smukt, at disse overskudsdepoter kan sættes sammen- og Kor måske ende med noget, som giver endnu mere overskud. Jamen Gud, det er jo en evighedsmaskine! Hvad har været det bedste? Og det sværeste/værste? Det bedste er alle de mange smil, kram, øl, grin og at stå til sidst til forestillingen og lade sin egen lille korstemme falde ind i den store revystrøm. Det sværeste er, at Marco Fortuna, 3. semester få denne stemme til at falde helt rigtigt, så Rolle i revyen: Synger bas/tenor i koret det passer præcist med resten. Det kræver ’The Delicious Sisters ’n’ Misters’. sommetider en lille opjustering af de 20 % Erfaring: Jeg var også med i revyen sidste år og har både sunget i kor i fol- Fun fact: Går stort set aldrig med underkeskolen, gymnasiet og på højskole. Syn- bukser, det bliver alt for varmt. Undertøj ger desuden i koret Fællesklang i Ung er stærkt overvurderet. K nede på Nørre Allé. Tillige solo; især i badet. Betragter absolut ikke mig selv som gudsbenådet sanger, men er blevet Regi - kostume opdraget efter universalprincippet: 80 % kærlighedsenergi, 20 % forståelse. Hvorfor er du med i revyen? Ved siden af vores seriøse studier, vigtige studiejobs og fornuftige bekymringer om fremtiden, så er revyen jo noget, som vi først og fremmest gør for sjov. Det skal være sjovt for os, som er med- og særligt for dem, som kommer og ser forestillingen. Jeg tror, at vi hver især går rundt med lidt glemt overskud et sted i kroppen, som bare mangler at blive katalyseret. Dét, føler jeg, sker i revyen, hvorefter det akkumuleres lag på lag, mens vi øver for

Sofie Dam Christiansen, 3. semester Rolle i revyen: Jeg har været med til at sy kostumer til ”Høns i asparges”, ”Morgenfest hos Leif” og ”Vild med svans”. Erfaring: Nul, men jeg har tvunget sykørekort fra folkeskolen, og nu kan jeg

revy tråde en symaskine – NÆSTEN! Det er første gang, hvor jeg er med i revyen. Hvorfor er du med i revyen? Jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt at bruge weekender på at være kreativ, da jeg ikke rigtig er det i hverdagen. Jeg tænkte også, at det var en god mulighed for at møde en masse fra andre semester. Hvad har været det bedste? Og det sværeste/værste? Noget af det bedste har klart været at kunne hygge med det! Det sværeste var nok at ramme niveauet – folk er generelt virkelig kreative. Men det er også fedt så at lære noget!

Hvad har været det bedste? Og det sværeste? At man får lov til at møde en masse og lave noget socialt sammen. Det er også godt at få hovedet lidt væk fra bøgerne og lave noget kreativt. Det er ret tidskrævende, så det skal man lige være klar over. Fun fact: Jeg kan flyde 25 meter i pool, med afsæt. Det er faktisk den uofficielle verdensrekord. Medie

Fun fact: Jeg kan ikke følelsen af sæbe på tørre hænder, der skal vand på! Regi - kulisser Laura Funch Petersen, 3. semester Rolle i revyen: Bygger og maler kulisser Carmen Amanda Wangberg Rodriguez, 5. semester f.eks. tronen og sceneudsmykningen. Rolle i revyen: I medie laver vi billeder, Erfaring: Jeg var med i revyen for første grafik, plakater, logo, billetter, teaser, progang sidste år. Jeg har også tidligere lavet motionsmateriale. Under forestillingen musicals, hvor jeg var med til at lave styrer vi lyd, projektor og filmer. Vi har meget forskellige talenter i medie, så jeg kulisser og var skuespiller. står mest for det grafiske og fotos, men vi hjælper stadig hinanden. Hvorfor er du med i revyen? For at få lov til at lave noget kreativt og møde nogle fra andre og fra eget semester, Erfaring: Jeg gik på medielinje på mit som man ellers ikke lige ville have mødt. norske gymnasium, og så er min mor Desuden for at samles om noget kreativt grafiker. Jeg var også med i medie i revyog se hinanden i en anden kontekst end en sidste år. Jeg kan rigtig godt lide at tage billeder, så jeg er lidt en slags amatørforen studie. tograf.

revy Skuespillerne Hvorfor er du med i revyen? Fordi jeg synes, det er fantastisk at lave noget fra bunden af. Man bliver så stolt af at være en del af processen og se det endelige resultat, som man har kreeret. Der er også et fantastisk sammenhold, som især bliver stærkt under spilleugen. Hvad har været det bedste? Og det sværeste/værste? Det er meget intenst – man bliver en del af en boble – så når det er færdigt, er det både rart og trist på samme tid, for det hele er fantastisk. Man går all in. Fun fact: Min far ville kalde mig for Rosa Mercedez. Og på norsk betyder det lyserød mercedez, men min mor fik sat en stopper for det, og det er vi sku glade for.

Som titlen på artiklen indikerer, så er vi i Psyklen gået bag om scenen, men der skal selvfølgelig også lyde et kæmpe tak til skuespillerne, instruktøren, den manuskriptansvarlige og koreografen.

Fotos af Carmen Rodriguez

fotoserie

Ă&#x2020;stetiske fornemmelser i naturens skĂŚr af Noa Christian M. Winther

Hverdagen på pi

Halloween Escape Rooms med Smøringsudvalget af Sabrina Rathje med tak til Smøringsudvalget for billederne

Smøringsudvalget er kendt for at afholde sociale arrangementer på Psykologi. De er kendetegnet for deres lidt skæve og skøre twist, hvad end det er til erotisk novelleaften, Smør og monopolet eller noget helt tredje, hvor de netop er gode til at få ideer til noget helt nyt og sjovt. I anledningen af halloween holdte Smøringsudvalget et escape-room-arrangement. Her blev universitets gule gange for en aften lavet om til et hjemsøgt

psykiatrisk børnehospital, hvor gåden om en forsvunden pige skulle løses. Udstyret kun med et lille batteridrevet fyrfadslys bevægede man sig rundt i de mørklagte gange, hvor hvide skikkelser skabte gys og spænding, så pulsen blev høj, og vores skrig blev svære at undertrykke. Aftenen var sindssyg gennemført, og Smøringsudvalget var nærmest helt uigenkendelige i deres vilde udklædninger. Tak for en (u) hyggelig aften!

herdagen pĂĽ pi

boganmeldelse

Boganmeldelse: Skam af Sørensen af Katrine Lea Straarup

Skam er et koncept, en følelse og en fornemmelse, som vi alle kender til i større eller mindre omfang. Men hvad er skam egentlig, hvordan kan det defineres, og hvordan opstår det? Disse spørgsmål forsøger psykolog, specialist og supervisor Lars J. Sørensen at besvare i hans bog ’Skam – medfødt og tillært’. Bogen er udgivet af Hans Reitzels forlag, er på 183 sider, og koster 260,Hvad handler skam om? Skam beskrives af Sørensen som et højest fænomenologisk fænomen, hvorfor den er så svær at forstå abstrakt og teoretisk. Skam er på samme tid en oplevelse, en tilstand, en reaktion og en smerte og er knyttet sammen med oplevelser og tilstande. Sørensen tager udgangspunkt i Else-Britt Kjellqvists digt ’Rødt og Hvidt’, som omhandler de betydningsfulde modsætninger i skammens væsen. I digtet skelnes der mellem den røde skam og den hvide skam. Den røde skam er udtryk for et intimt og socialt sjælemøde mellem mennesker, hvor den hvide skam beskrives

som den lammende skam, der kan føre til det, Sørensen kalder sjælemord. Skam ses derfor både som noget positivt og negativt ladet. Skam opstår ifølge Sørensen, når man ikke bliver set for den man er og spejles forkert tilbage af betydningsfulde andre, hvorfor man ikke føler sig mødt i sin selvforståelse. Dette kan være så negativt for et menneske, at det kan føre til den lammende, hvide skam og i værste fald til selvmord.

boganmeldelse

Bogens stil Sørensen skriver meget sprogligt udtryksfuldt og udforskende og forholder sig hermeneutisk til fortolkningen af skam og dens konsekvenser. Den hermeneutiske skrivemåde gør, at der gennem bogen, som i den hermeneutiske forklaringscirkel, ikke som sådan er en begyndelse eller slutning, men en flydende strøm af nye spørgsmål. Derudover bliver der taget et mere psykodynamisk udgangspunkt, hvilket man lige skal vænne sig til. Bogen er delt op i tre større dele, hvor der under hver del er underemner. Den første del beskæftiger sig med skammens fænomenologiske facetter, den anden med en neuroaffektiv forståelse af skam og den tredje med behandling af skam. Strukturen i overemner og underemner er med til at give et overblik og er en hjælpende hånd, når man som læser hives ind i længere fortællinger og eksempler. Bogen kan føles en anelse tung og forvirrende, når man læser den, trods hverken afsnittenes størrelse eller bogens tykkelse er særligt voldsomme.

Kan bogen anbefales? Jeg er personligt ikke helt vild med bogen. Det er der flere grunde til, og den største er skrivestilen. Den kan være givende, da Sørensen forholder sig udforskende til skam, men den forekommer samtidig indviklet og rodet, og ofte sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, hvad det egentlig er, jeg er i gang med at læse – men det er en del af bogen, og hvis man er til det, skal man bare begive sig ud i det. Samtidig synes jeg, Sørensen berører nogle vigtige emner i sammenhæng med skammen, bl.a. skam ctr. skyld, selvets udvikling og behandling af skam, og det er da også interessant at få et psykodynamisk og mere fænomenologisk syn på skam. Jeg vil anbefale bogen, hvis man generelt er interesseret i at få et mere psykodynamisk indblik i fænomenet skam. Hvis man læser bogen åbent, og på dens egne præmisser, kan den åbne nogle interessante overvejelser op.

boganmeldelse

Boganmeldelse: Skam af Bojesen af Katrine Lea Straarup

Psykolog og skamforsker Krista Korsholm Bojesen beskriver i led med Lars J. Sørensen skammen som et fænomen, der er svært at beskrive for den enkelte, men som alle kan relatere til. Skam er en overset følelse, men noget som vi alle oplever i vores tilværelse. Bojesen søger at beskrive skammen, hvordan den opstår, og hvordan man kan håndtere den. Bogen er udgivet ved Bibelselskabets Forlag, er på 197 sider og koster 199,95,- ved Saxo. Hvad handler skam om? Ifølge Bojesen opstår skam, når man oplever en forskel mellem ens eget ideal for sig selv og sit reelle selv – hvem ønsker jeg at være, og hvem opfatter jeg, at jeg er? Dette skaber en tyngdefølelse og en angst for at blive dømt ude af andre grundet, at man er den, man er. Skam omhandler oplevelsen af, at hele ens person er forkert, hvor skyld omhandler handlingen. Ved en handling kan man tage ansvar for det forkerte, man har gjort, men skam kan man ikke afvikle på samme måde. Bojesen fortolker skam anderledes,

end andre skamforskere såsom Lars J. Sørensen, da sidstnævnte både fortolker skam som noget negativt og positivt. Den positive skam omhandler bl.a. sårbarhed og social forståelse, hvor den negative skam omhandler skamfølelser, der leder til selvdestruktion. Bojesen fokuserer på den negative, destruktive skam og indfortolker ikke emotioner og koncepter hørende under den positive skam ind i begrebet.

boganmeldelse

Bogens stil Bogen er delt op i seks kapitler: skam og skyld, emotioner, identitet, samfundet, arbejdet med værdier og nåde. Strukturen giver et godt overblik, og man bliver som læser taget godt ved hånden. Bojesen er god til at få et så alsidigt koncept som skam ned på jorden, i hverdagen, og kommer med mange eksempler, som man kan genkende hos sig selv og andre. Hun skriver desuden meget koncist og fortællende, hvilket gør bogen letlæselig. Man må dog bære over med, at bogen er skrevet til alle, så der er mange forklaringer af begreber, man allerede er meget bekendt med som psykologistuderende, men det kan man skøjte let hen over, såfremt man ønsker det. Der gives også mange eksempler, særligt fra biblen, hvilket giver god mening, da skam er et tema, der er særligt fremtrædende i fortællingerne. Forfatterens egen tro træder lidt frem, men påvirker ikke bogens fokus som sådan, hvilket, jeg synes, er dejligt som ikke-troende. Bogen er generelt letlæselig og tilgængelig for alle.

Kan bogen anbefales? Jeg opdagede personligt bogen, da jeg var til et foredrag med Krista K. Bojesen arrangeret af Kursusgruppen. Bojesens forståelse af skam resonerede meget med min egen forståelse og oplevelse, hvorfor jeg besluttede mig for at læse bogen, og jeg synes generelt, den er anbefalelsesværdig. Bojesen berører mange vigtige emner, som hører til skammens udtryk hos den enkelte, i samfundet og mellem mennesker, hvilket giver et bredt perspektiv. Jeg er personligt glad for, at bogen er så enkelt sat op, da det giver overblik og ro som læser. Som nævnt er bogen meget letlæselig, og Bojesen formår både at inddrage noget teoretisk, personligt og generelt samfundsmæssigt, blandet med fortællinger på hverdagsplan. Jeg vil anbefale bogen til alle, som er interesserede i at få et overblik over skam som fænomen, men også er interesseret i at dykke ned i et emne, der ellers ikke belyses på studiet.

tegneserie

Kaffekonflikten af Marie Rude Olesen Hvad mon de gør, når de opdager, at der ikke er mere kaffe?

Vi er løbet tør for kaffe!

Jævnfør kaffeforsyningsloven, § 117, stk. 3, skal alle uddannelsesinstitutioner evne at forsyne værdigt trængende studerende med kaffe.

FN erklærer sort kaffe en menneskeret! Når jeg bliver statsminister...

e stor Den felov kaf

Jeg hører og anerkender jeres frustrationer, det er godt I får sat nogle ord på det. Kom, så sætter vi os i en rundkreds og prøver at sætte lidt flere ord på det.

33 46

NOV/ DEC 22-24 24 11 12 19

Revy spilleuge

SAMF-bar - Vi juler bar FF - Galla

FAPIA møde

JAN 3 4 8

Nytårsfest for 1. semester

DPS: Foredrag med nyuddannet PPR psykolog, kl 16-18 KC lang bar, kl 15-02

DPS: Minikonference, kl 9-17

FAPIA’s julefrokost

Storebededag

Jule- (og læse) ferie

Hyggocampus - Julebanko

Kursusgruppen: Foredrag om selvudvikling i en spirituel forståelsesrammez

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com