p PSYKLEN #marts&april17
KULTUR
ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet
REDAKTØR Sabrina Rathje Signe Haarhr Muld
REDAKTION Anders Kohls Angel Poopalasingam Emma Duus Nielsen Katrine Lea Straarup Lukas Gaarden Maja Karoline Lassen Noa Christian M. Winther
EKSTERNE ARTIKLER Laura Jakobsen Louise Randers
PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA
LAYOUT
ILLUSTARTIONER
Noa Christian M. Winther Sabrina Rathje Signe Haahr Muld
Anders Kohls Lukas Gaarden Noa Christian M. Winther Sabrina Rathje
# marts&april 17
06 08
Forskningsnyt
Maja Karoline Lassen
Interview med Henrik Høgh Olesen om kultur og psykologi
Sabrina Rathje Signe Haahr Muld
12
Voxpop: Aarhus kulturhovedstad Sabrina Rathje Signe Haahr Muld
14
Unikulturen i Aarhus
17
Ting jeg gerne ville have vidst noget før
Emma Duus Nielsen
Sabrina Rathje
18
Kulturmøde med Trudeaus multikulturelle naturkongerige Louise Randers
20
Paradisplanterne i Aarhus Noa Christian M. Winther
22 25
Nye tider
Signe Haahr Muld
Psyklen tester: ARoS Anders Kohls
29
Digt: KULTUR
30
Boganmeldelse: Det æstetiske menneskedyr
Emma Duus Nielsen Sabrina Rathje
Sabrina Rathje
32
Boganmeldelse: Tab og sorg Laura Jakobsen
34
Månedens psykolog: Carl Gustav Jung Katrine Lea Straarup
36
Konkurrence: Vind gavekort til Stakbogladen
39
Eventkalender
03
leder
Hvad f***** er kultur? af Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld
Aarhus er i år valgt til at være europæisk kulturhovedstad. Men hvad betyder det for os? Betyder det, at vi alle i år 2017 får flere kulturelle oplevelser end nogensinde før? Betyder det, at byen bliver sjovere, smukkere og mere interessant? Betyder det mindre vejarbejde, fordi letbanen ENDELIG bliver klar? Om svarende til disse spørgsmål er ja eller nej, må tiden vise, men mon ikke Aarhus står klar til at indfri alle de individuelle forventninger, vi står med for dette år – hvis vi da overhovedet har nogen. For ved vi egentlig, hvad kultur er? Når man googler kultur, kan man ikke finde noget endegyldigt svar. Gyldendals Den (gode gamle) Store Danske skriver således: ”Begrebet kultur er i dag det mest uhåndgribelige af alle. I daglig tale tillægges det en lang række betydninger, der tilsyneladende er indbyrdes modstridende.”
Citatet beskriver meget godt problemet; kultur er alt for omfattende til at definere. Vi lever i den, vi skaber den, og der findes milliarder forskellige typer, versioner og kategorier af kultur. Derfor er det ikke sådan lige til at indramme i en one-liner. Heldigvis behøver man ikke en definition for at nyde den kultur, vi oplever, ikke bare i Aarhus i år, men igennem hele vores liv. Psyklen sætter i dette nummer fokus på kultur. Du kan bl.a. læse professor i psykologi Henrik Høgh Olesens bud på sammenhængen mellem kultur og psykologi, om kulturmødet der opstår i en udvekslingssituation, to historier fra kunstnere som er flygtet til Danmark, om Aarhus universitetskultur, samt tre relevante boganmeldelser af bøger fra Hans Reitzels forlag. Derudover kan I blive den heldige vinder af et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen, hvis I deltager i vores konkurrence. Vi fra Psyklen ønsker god læselyst og et oplevelsesrigt kulturår! Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld
05
forskning
Forskningsnyt af Maja Karoline Lassen
’’Ih, hvor er jeg et godt menneske’’
Hjerneforskelle i ADHD
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse af 1000 amerikanere har Bill Clinton 52% chance for at komme i himlen, Michael Jordan 65% chance og Mother Teresa 79% chance. Men der er én person, som topper dem alle. Det er nemlig dem selv. Ifølge deltagerne havde de selv 87% chance for at komme i himlen. Dermed var de den af alle de nævnte personer, som havde størst chance for at komme i himlen. Denne undersøgelse understreger menneskets store behov for at se sig selv i et positivt lys, især i forhold til moral og etik. Men hvorfor handler mennesker ofte amoralsk, hvis moral betyder så meget?
ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) er en lidelse karakteriseret af forstyrrelser af opmærksomhed og/ eller aktivitet og impulsivitet. Lidelsen påvirker ca. 5,3% af børn, og 2/3 af dem med diagnosen påvirkes stadig af symptomerne som voksne.
Et nyt studie kan muligvis hjælpe med at fremme forståelsen af lidelse. Studiet er det største hjernescanningsstudie til dags dato, og det har identificeret forskelle i fem hjerneområder hos mennesker med ADHD sammenlignet med mennesker uden lidelsen. Disse områder er amygdala, hippocampus, nucleus acEn af de primære forklaringer er ’’uet- cumbens, nucleus caudatus og putamen. isk amnesi’’. Det betyder, at vi med tiden Disse fem hjerneområder samt den geglemmer detaljerne om vores amoralske nerelle hjernevolume er mindre hos og uetiske handlinger. Vores behov for at mennesker med ADHD. Forskellene var opføre os moralsk og etisk korrekt moti- mest tydeligt hos børn med ADHD end verer os altså til at glemme vores uhæder- voksne med ADHD. lige handlinger. Dette er på sin vis gavnligt, da det hjælper med at håndtere det Tidligere studier har vist, at anormale psykologiske ubehag, som vi oplever, når hjernestrukturer i nucleus caudatus og vi opfører os amoralsk, så vi kan se os selv i putamen er involveret i ADHD. I forhold spejlet. Men det bevirker også til, at vi har til de tre andre hjerneområder er forsksværere ved at genkalde os vores amor- ernes hypotese, at amygdala er associeret alske handlinger og deres konsekvenser, med ADHD via emotionsregulering, hvilket forårsager, at vi ikke lærer af dem, nucleus accumbens er associeret med og i stedet handler amoralsk igen. ADHD via motivation og emotionelle Kilde: www.videnskab.dk
06
Forskning problem pga. dens rolle i belønningsbearbejdning, og hippocampus er ligeledes associeret med ADHD via motivation og emotion. På baggrund af studiets resultater foreslår forskerne, at ADHD er en neurologisk lidelse, som er karakteriseret af forsinkelser i udviklingen af adskillelige hjerneområder. Dette påviser altså, at ADHD ikke blot er et andet ord for ekstra vanskelige børn eller dårlig opdragelse, men rent faktisk er en neurologisk lidelse. Kilde: www.sciencedaily.com
Adrenalinjunkie eller bangebuks – hvem og hvorfor? Hvorfor bliver nogle mennesker høje af at hoppe ud fra et fly, mens andre får ondt i maven af at køre over Storebæltsbroen? Ifølge Robert Cloninger er graden af nysgerrighed en væsentlig faktor. Cloninger har udviklet Temperament and Character Inventory (TCI), som er en trækteori med syv personlighedsdimensioner, hvor en af dem er nysgerrighed. Nysgerrighed er en præference for det nye, uventede og uforudsete. Undersøgelser har vist, at der er større sandsynlighed for, at et menneske med denne personlighedsdimension har risikofyldt adfærd såsom at tage stoffer eller drikke sig helt i hegnet. Ydermere har det vist sig, at personer med større hjerneaktivitet i striatum, som er et område involveret i udskillelsen af dopamin (belønningsstoffet), er mere risikovillige. Dette antyder, at nysgerrighed øger dopaminudskillelse i dette hjerneområde, som muligvis forstærker forventningen til belønningen. Det lader altså til, at et aktivt dopaminsystem kan få os til at være mere risikovillige. Ikke desto mindre har vi brug for både adrenalinjunkies og bangebukse. Verden har brug for personer, som tør at tage en risiko og redde mennesker fra brændende bygninger, men verden har også brug for risikoaversive mennesker, der er forsigtige og håndhæver love og regler, så samfundet forbliver sikkert. Kilde: www.videnskab.dk
07
Kultur
Interview med Henrik Høgh Olesen om kultur og psykologi af Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld
Kultur er mange ting, og i dens forskellige former omgiver den alle mennesker. Men hvordan hænger kultur og psykologi egentlig sammen? Dette er et svært og omfattende spørgsmål, som kræver eksperthjælp. Psyklen tog derfor en snak med professor i psykologi Henrik Høgh Olesen, hvis forskningsområde bl.a. er mennesker og kulturer.
08
Hvad er kultur for dig? H: Kultur er ikke nemt at definere. Kultur er det vi skaber sammen, og som har et evighedspræg hos en bestemt gruppe mennesker. Det kan være karakteristiske udtryk, som adskiller os fra andre. Det kan også være omgangsformer, riter, som vi praktiserer, og som andre ikke praktiserer, men som er med til at definere os. Kultur er det fællespræg indenfor udsmykning, sprog og omgangsformer, som samler én gruppe mennesker under ét bestemt banner.
kultur Hvordan hænger kultur sammen med mere konservative, og man støtter sig i psykologi? højere grad til funktionelle hævdvundne traditioner. Derfor værdsætter man i disse H: I den udstrækning at kultur er fælles- kulturer i stigende udstrækning lydighed. præg, vil kultur smitte af på psykologi, Du kan altså tage en kulturs ydre materismitte af på omgangsformer, smitte af på elle former, og derudfra se hvordan disse hvilke mål vi stræber efter, hvad vi hold- former smitter af på psykologien mellem er for godt og ondt osv. Klassiske studier mennesker. F.eks. hvordan vil vi opdrage viser, at socialkarakter, det enhedspræg vores børn? Hvordan vil vi behandle hien gruppe mennesker har, hænger sam- nanden? Hvilke mål stræber vi efter? Og men med deres kultur, herunder hvordan på den måde hænger kultur og psykologi de skaffer deres udkomme - hvilke materi- sammen. Kultur er en iscenesættelse af de elle produktionsformer de har. Hvis du livsbetingelser som vi har, men det er ikke vokser op i en kultur af jæger-samlere, et envejsforhold. Forholdet mellem psyke kan du se, at deres socialisationsmål i og kultur er dialektisk. I det øjeblik jeg stor udstrækning er selvstændighed. For fødes i en bestemt kultur, har jeg form og jæger-samlere er dagens mad lig med farve af den kultur. Men kultur er også nodagens fangst. Jeg kan sætte fælderne get, som har rejst sig i kraft af menneskers samme steder som mine forældre gjorde, gøren, laden og konkrete anstrengelser. gøre som forfædrene gjorde og støtte mig Det er mennesker, der skaber kultur, og til en lang række traditioner, eller jeg kan den kultur bliver de så i anden omgang forsøge noget nyt. Måske er jeg heldig! skabt af. Kultur er interessant, fordi den Under alle omstændigheder er det ikke så viser, hvad vi udretter, og hvordan vi inslemt, hvis jeg er uheldig, for så kan jeg dretter os. Kultur siger noget om vores lynhurtigt i morgen gøre, hvad jeg altid art og ikke bare om arten i bred alminhar gjort. Derfor er en kultur, hvor man delighed, men også om artens økologiske ernærer sig ved fiskeri, jagt og samling eksistentielle vilkår på denne tid og dette mere risikovillig, mindre konservativ og sted. traditionel. Sådan en kultur værdsætter individer i større udstrækning, end en Hvad kan vi bruge kultur til i dag? kultur som f.eks. ernærer sig ved agerbrug og kvægbrug, som er meget lang- H: Den moderne udgave af kultur er mere sommelige produktionsformer. Jeg kan snæver. Det er sådan set mest det, vi unselvfølgelig så tingene på andre tidspunk- derholder os med. Det er den musik vi ter end vi plejer, eller jeg kan så noget hører, de billeder vi ser, de romaner vi vi helt nyt. Men fordi jeg først ser resultatet læser, de film vi ser osv. Kultur underholdet helt år efter, kan dette blive skæbnes- er os og stimulerer os. Kultur er noget evigt vangert. Måske dør jeg, måske oplever menneskeligt. vi hungersnød. Disse kulturer er derfor
09
Kultur
Det er simpelthen i menneskets inderste DNA at skabe kultur. Og hvad kan vi så bruge det til? Jamen vi kan ikke lade være med at det. Det er den måde, vi overlever på, og den måde vi sammenordner os som en gruppe. Derfor kan der også i en kultur være subkulturer, hvor man får identitet og sammenhængskraft i kraft af, at man markerer sig som goth, som punker, eller hvad man nu kan markere sig som, og som er meget markant synligt for andre. Mennesket er et socialt dyr, så jeg finder både identitet og personlig styrke ved min kultur, men jeg finder også sammenhængskraft. Ved at jeg træder ind i kulturelle former, kommer jeg til at høre sammen med andre mennesker. Man finder mening, men det er ikke noget valg, vi har. Mennesket kan ikke IKKE skabe kultur. Er kultur unikt menneskeligt? H: Ja, det er karakteristisk for vores art. Andre arter kan også rejse kultur i en eller anden udstrækning, men det, der karakteriserer menneskelig kultur, er, at den er det, man kalder kumulativ, at vi bygger på hinanden. Det kan andre arter i meget beskeden grad. Vi kan stå på skuldrene af hinanden, fordi vi er i stand til at fastholde vores indsigter. Det er ikke kun min hukommelse, der står og falder med denne kulturs overlevelse. Vi kan skrive, vi kan læse bøger, og vi kan på alle måder materialisere og fastholde den indsigt, vi
10
har gjort. Dette gør, at andre kan sætte af fra den og komme videre. Andre dyr kan i meget mere beskeden udstrækning fastholde deres kultur, og derfor kan de ikke bygge på skuldrene af hinanden. Kultur er mange ting. For et menneske er ”Hvad kan vi bruge kultur til?” et mærkeligt spørgsmål, for vi kan simpelthen ikke lade være. Det er den måde vi indretter os på, og det er naturligt for os at gøre det. Kultur har en masse funktioner; den gør os til en samlet gruppe, den giver os identitet og styrke, den giver os sammenhængskraft, som de sociale dyr vi er. Den giver os også på mange måder mening, i den udstrækning, at kulturen bliver fuld af de fortællinger, som jeg så kommer til at tro på; de metauniverser i form at religion og myte, som vores stamme har dyrket, og som gør det meningsfyldt for os at være den stamme.
kultur
11
VOXPOP
Voxpop: Aarhus kulturhovestad af Sabrina Rathje og Signe Haahr Muld
Maria, Cecilie og Michael, Psykologi 4. Emil, Statskunstskab 4. semester semester Hvad tænker du om, at Aarhus er blevet Hvad tænker I om, at Aarhus er blevet kulturhovedstad? kulturhovedstad? “Det er kæmpestort for Aarhus, og jeg “Vi har egentlig ikke tænkt så meget over synes, det er fedt, at byen får lov til at det. Men det er rigtig fedt for dem, der har blomstre. Det kommer helt sikkert til at en interesse i det, og det var også fedt, at give noget til byen, som jo er en dejlig by dronningen lige var forbi Aarhus til åb- uanset, om den er kulturhovedstad eller ningen.” ej.” Hvad vil I gerne opleve?
Hvad vil du gerne opleve?
“Vikingespillet ”Røde Orm” kunne være rigtig fedt at deltage i. Det spilles fra marts til juni ude ved Moesgaard Museum på det store græsbeklædte tag. Vi så åbningen, som var en rigtig smuk oplevelse. Lige indtil de satte en lidt malplaceret dj til at spille...”
“Ikke noget endnu personligt, men jeg er juridisk konsulent for Unge Bureauet, som har inviteret europæiske unge til .”nogle spændende arrangementer, hvor vi bl.a. skal snakke om rettigheder.”
12
VOXPOP
Katrine, Engelsk og Dramaturgi, 8. semester Hvad tænker du om, at Aarhus er blevet kulturhovedstad? Det er rigtig fedt for mig, da det er inden for mit interesseområde ift. drama! Men det er måske lidt fesent, at vi ikke er de eneste, der er kulturhovedstad lige nu (Paphos på Cypern).” Hvad vil du gerne opleve? “Helt vildt mange ting. Jeg vil gerne ind og se ”Rasmus Montanus” på Aarhus Teater og opleve ”Røde Orm” på Moesgaard. Derudover er jeg frivillig på et projekt i Viborg, hvor der opføres et pop-up kulturhus. Kulturhovedstadsarrangementerne foregår nemlig ikke alle i Aarhus.”
Illustrationer af Lukas Gaarden
Casper, Emilie, Kate og Sidsel, International virksomhedskommunikation, 2. semester Hvad tænker I om, at Aarhus er blevet kulturhovedstad? “Vi er stolte af det, og man kan mærke opmærksomheden omkring det fra udenlandske bekendtskaber, bl.a. fra en New Zealandsk ven, som ønsker at deltage. Det er fedt med mange flere sociale muligheder i byen, og mere reklame omkring det, så man ved, hvad der sker.” Hvad vil I gerne opleve? “Ikke noget bestemt endnu, det bliver nok nogle forskellige spontane ting, når man lige får overblikket over programmet. Vi vil bare nyde byen, som man altid gør om sommeren, men det fede er, at der nu er nye og anderledes muligheder. Det at gå en tur kan blive en oplevelse, med al den gratis kultur man ser og kommer til at se i gadebilledet.”
13
Kultur
Unikulturen i Århus af Emma Duus Nielsen
Kultur. For mange rummer lyden af ordet måske en slags ophøjethed eller noget ekstraordinært. Tanken falder på museumsbesøg, koncerter, teater, verdens eksotiske oplevelser og fremmedartede befolkninger, krydret mad. Men kultur findes ikke kun specifikke steder, aftener, eftermiddage eller ferieuger - særligt udvalgt til at ”nu skal vi ud og være kulturelle”. Kultur opstår iblandt mennesker, mellem mennesker, og kan være mange ting. Tit tænker vi nok slet ikke over, når vi tager del i en kultur. Så det fik mig til at tænke… (okay, i virkeligheden var det en anden fra redaktionen, der fik tanken, men anyways…) findes der en differentieret kultur på Århus Universitet? Århus Universitet er jo et vidt begreb med diverse fakulteter og fag og forskellige områder. Så jeg tænkte… (og det VAR faktisk mig selv, der tænkte): Lad mig da høre et par folk fra forskellige studier om, hvordan de opfatter deres studiemiljø. Begrebet kultur bliver ikke mindre flagrende i min artikel, I know. Men jeg har nu engang magten som artikelmager! En smuk studine fra vores nabo, statskundskab, forærede mig følgende: ”Statskundskab er et rigtigt socialt studie med masser af fredagscafeer, fester og faglige
14
arrangementer. Jeg tror, at noget af det, som Statskundskab er kendt for, er sit brede foreningsliv med alt fra kulturforeninger til fodboldhold. Det er med til at gøre Statskundskab til et meget levende studie, hvor der er plads til alle. Der er særligt en dag om året, hvor foreningslivet får fuld skrue – til jul på ISFK. Denne dag er en helt særlig tradition, hvor der holdes juletaler, kåring af årets forsker og fremvisning af julerevy i samfundsfaglig kantine. Julerevyens fyrværkeri af musik og sketches om bl.a. internt studiemiljø pisker en høj stemning op. Folk på tværs af semestre bliver her fælles om at være statskundskabere.” Jeg ved ikke med jer, men jeg føler en vis genkendelighed som psykologistuderende, når jeg læser disse ord. ”Der er plads til alle”, ”internt studiemiljø” og ”fælles om at være…” (psykologistuderende!); dvs. et tilhørsforhold og et fællesskab, som bunder i, at man har et studie med lignende rutiner, samme forelæsere, ud-
Kultur
valgsarrangementer, fester, etc. Når det så er sagt, tilbringer vi på psykologi (og vist også på statskundskab) i dagligdagen mange timer alene med at læse, så hvordan hænger det mon sammen med fællesskabsfølelsen og en rig kultur? Dette havde en smuk medstudine fra vores egen psykologiplanet en virkelig god respons på: ”Vi har få timers forelæsninger og endnu færre instruktortimer. Læsemængden kan være heftig, og det kan nemt blive til timer efter timer på læsesalen, på mit tårnværelse, på biblioteket, i parken, på Dokk1, på Lynfabrikken, hvor ved jeg. Psykologistudiet er ensomt, men som psykologistuderende er jeg aldrig ensom. Om det var fordi vi vandt Det Gyldne Bækken til Kapsejladsen 2016, eller om det var fordi jeg selv begyndte i et af vores mange udvalg på omtrent samme tidspunkt, ved jeg ikke helt, men den gule kasket har fået en større fællesskabssymbolik for mit vedkommende. Vi var sådan helt konk-
ret og er sådan helt symbolsk i samme båd, og en gul kasket er en ven. Der er mange måder at være en gul-kasketbærende psykologistuderende på (måske har du ikke engang en gul kasket!). Der er så mange udvalg, og man kan plukke og tage, hvad man vil fra dem. Det er på mange måder et generøst studie, og de forskellige udvalg giver på nogle måder meget mere end der af og til bliver givet tilbage. Det er faktisk ikke en selvfølge, har jeg lært, efter at have talt med min medicinstuderende kusine på SDU. Det er to verdener til forskel, men hvor er jeg glad for den psykologiske fuglerede, jeg varmer mig i. På SDU har de vist knapt nok et barudvalg, ej heller nogle der i det hele taget favner et større socialt fællesskab end læsegruppen. Udover udvalgene synes jeg, at gule kasketter har en imødekommenhed, der er eminent. Den stereotype psykologistuderende har en striktrøje som livspartner, men på forelæsningsrækkerne er det (desværre) ikke engang ret dominerende. Vi er ikke Billeder af Emma Duus Nielsen
15
Kultur de buksefoldende, skjortestrygende, flippressende, stiletbærende, pomadeindsmurte studerende, vi er de favnende: Du kan faktisk godt bære alt det der, hvis du vil. Det gør dig nok til en AO-psykolog in spe – men du er stadig en gul kasket.” Denne stil (I know, det var langt, men bare så godt skrevet, synes I ikke?!) belyser, hvordan vi også er nødt til at gribe kulturen selv, men at vi kan gribe den på vores egen måde – for det rummer vi! Den måske lidt ensomme hverdagskultur på psykologi har medført, at en bunke mennesker har sat sig sammen for at skabe en så god og åben kultur som muligt uden for hverdagsstrukturen. Statskundskab og psykologi er begge ret store studier, hvorfor vi har mere råderum (økonomisk, antal hænder) til et bredere udvalgsliv! Derfor ligner vores ”uni-makro-kultur” nok mere hinanden end de mindre studier. Jeg har en bror, som læser russisk. Han fortæller følgende: ”Russisk er et studie for de få, der interesserer sig for det største land i verden. Dog er vi et af de mindste studier på Aarhus universitet. En situation, der karakteriserer studiemiljøet og kulturen. Når man starter 30 mennesker på en årgang, så ved man, at man er et lille hold, der kommer til at kæmpe hårdt mod et overvældende indflydelsesrigt og astronomisk komplekst sprog, kultur og historie, som møder mange fordomme. Dette manifesterer sig i det sociale liv, hvor der er et sammenhold og en intim-
16
itet – især som purung russer. Jeg går nu på mit 6.semester og er på tilvalg på et studie, hvor vi er 200 til forelæsningerne i kontrast til de 15, som vi sad til mit kulturfag for et år siden. 15 mennesker der efter den sidste forelæsning fredag kunne følges i samlet trop og drikke den første øl i studenterbaren. Du kender alle på årgangene omkring dig, og alle andre kender dig. Dette har fordele og ulemper, da det til tider udmønter sig i en hvis indspisthed, men samtidig også skaber en gevaldig tryghed, både i relationer til studiekollegaer og undervisere. Dørene er altid åbne for vejledning, og spørgsmål kan stilles fri for bekymring. Russisk er et studie med en livlig diskussion, både når der skal diskuteres russisk grammatik, revolutionen, Ukraine, og når vi mødes over et spil Bezzerwizzer i den gulstenede hule på Studenterbaren.” Intimiteten i hverdagen er måske noget mange savner fra de større studier, mens udvalgs- og aktivitetsmulighederne afholdt på selve uni er et savn for de mindre studier. Uanset hvad er mit indtryk, at sammenholdsfølelsen og kulturen blomstrer, i og med at man har eller selv skaber et grundlag for at være fælles om at være henholdsvis ”statskundskaber”, ”psykologistuderende”, ”russisk (!)” eller noget helt fjerde.
kultur
Ting jeg som studerende gerne ville have vidst noget før... af Sabrina Rathe
• Man kan købe et klippekort i kantinen til kaffe (og evt. med mælk) og få en kop gratis. • Det er langt fra alle studier, hvor man klapper efter en forelæsning. • Der findes mange gode ”skjulte” læsesale. • Efter sommerferien vil der komme en nyrenoveret bygning til os! • Man kan læse kriminologi efter bacheloren i Aalborg. • Man kan på kandidaten vælge fag fra andre uddannelser. • Der findes en underjordisk gang fra Aulaen under Nordre Ringgade og over til Stakbogladen. • Der er rusdag for kandidatstuderende, der kommer fra andre universiteter. • Man skal ofte lave sine ”Uni-koder ” om, så find allerede nu et system, der gør den let at lave om og huske. • Der findes mikrobølgeovne og elkedler på Uni – tjek fx køkkenet på 6. sal (1350) eller opholdsrummet (1351). • Officepakken er gratis for studerende. • Det er værd at tage din læsemakker under armen og besøge andre fredagsbarer på Uni. • Find facebooksiderne: ”Er fiskehejren i unisøen i dag?” og ”Hørt på AU”. • Få en klar og skriftlig aftale med dit udvekslingsuniversitet om de præcise fag, som du vil have. En del ender desværre i en situation, hvor de er rejst af sted med en tro om, hvilke fag de skal have, men som det viser sig ikke kan udbydes til dem alligevel. • Du kan skaffe dig et fast skab på Uni til opbevaring af dine ting. • Du kan som psykolog blive fagjournalist via Danmarks medie- og journalisthøjskole. • Som studerende kan vi gratis se film, læse avis og slå ord op. Tjek: Filmstriben. dk, Infomedia.dk og Ordbogen.com.
17
Kultur
Kulturmøde med Trudeaus multikulturelle naturkongerige fag på kandidatniveau og blev hele tidaf Louise Randers
Mit udvekslingsophold på University of Western Ontario (Western) i det østlige Canada sidste efterår bød på mange betydningsfulde møder. Jeg har lovet Psyklen at skrive lidt om dem. Mit møde med det nordamerikanske kontinents campuskultur var overvældende. Studerende på universitetets kollegier har alle muligheder for aldrig at forlade campusområdet. De kan blive klippet, få repareret computer, gå i biffen, gå på restaurant, svømme eller komme til lægen på campus. De har tilmed en merchandisebutik, hvor du kan iklæde dig selv, din baby eller din hund universitetets lilla farver, som man selvfølgelig skal have på, når man sidder på tribunerne og prøver at forstå American football. Andre udvekslingsstuderende blev mine ligesindede, som jeg kunne dele min forundring og forargelse med. Derfor står mit møde med udvekslingssubkulturen på universitetet også som helt centralt for mit ophold. Man deler en masse første møder med denne flok, som er lige så forvirrede og begejstrede, som man selv er. Det er dem, der har ligeså meget rejselyst som dig, og dem som gerne vil med ud og drikke øl på en mandag.
en spurgt om, hvilken professor, jeg var tilknyttet, hvortil jeg kunne svare, at jeg bare tog lidt fag hist og her. På graduate (kandidat) niveau, inden for Psykologi, er man som regel en ret eliteagtig studerende. Du skal have gode karakterer for at blive optaget, du skal tilknyttes en professor inden for et bestemt psykologisk område og arbejde på små hold eller i laboratorier med henblik på at forberede dig på din PhD, som du skal have, hvis du vil finde dig et job som psykolog i Canada. Da de lukker omkring 2000 studerende ind på Psykologi hvert år på Western, er konkurrencen om jobbene stor. Jeg havde derfor fag med nogle meget dygtige og engagerede graduateog PhD-studerende, hvilket var lærerigt og til tider intimiderende. Især fordi man blev bedømt på alle mulige parametre. Jeg havde ligeledes mit første møde med take-out madkultur, gule skolebusser og native speakers, der får dig og din Drake-lip sync til at skamme sig helt tilbage til Nordjylland. Jeg oplevede med andre ord popkulturen blive levende for øjnene af mig. ”Min onkel er venner med Snow [rapperen der lavede 90’er-hittet Informer]” sagde min canadiske veninde til mig, da sangen blev spillet på baren. Amen.. alt det, man hidtil har set på en skærm, eksisterer altså i virkeligheden.
Jeg mødte også et psykologistudie, som på nogle områder adskilte sig meget, fra det Jeg havde også mit første møde et helt jeg kender på Aarhus Universitet. Jeg tog bestemt privilegie, nemlig det at komme fra en kultur, hvis historie er blevet for-
18
Kultur digt talt i flere tusind år. Canadierne udviste en fascination over for alt europæisk og var ikke langsomme til at påpege deres eget (ofte europæiske) ophav. Oplevelsen af til tider at være historieløs (og måske derfor mangle noget af sin identitet), var ikke noget jeg fattede, før jeg kom til Canada. Jeg havde et møde med noget meget finurligt – nemlig det skandofile! Også canadierne (nogle i hvert fald) var ret vilde med Skandinavien, dvs. vores gamle fine bygninger, vores hjemmelavede mad til sammenskudsgilderne, vores velfærd, vores stil og så de der ”mystery novels” (krimier). I denne sammenhæng må jeg nok også nævne mit møde med den danske selvtilstrækkelighed, som til tider stod helt klart i deres selskab. Canadierne indleder i højere grad end danskerne en samtale med dig, når I venter på, at lyset bliver grønt. De er for det meste hjælpsomme, interesserede, komplimenterer din nye jakke, inviterer dig hjem til burger og baseball og hjælper dig, når du ser fortabt ud med din overdimensionerede trolley. Selvom de minder meget om vesteuropæere, har de i mindre grad den der ”sociale teflon”, som vi er belagt med, når vi er ude blandt fremmede.
valget i nabolandet den 8. november. På valgaftenen mødte jeg en flok unge, meget overraskede, meget vrede canadiere, der havde venner og familie i USA, som havde svært ved at forstå, hvad der lige var sket. Man kan ikke fortælle om sit møde med Canada uden at nævne vidderne, højderne og dyrene! Endeløse tæpper af nåletræer og bjergkæder, floder i dalen dannet af kalkblåt smeltevand. Det var helt luksuriøst. Naturen var allestedsnærværende, selvom man ikke så den: ”Do not feed wildlife”. Den krøb i din skraldespand om natten, hvis du var kommet til at stille skrald ud for tidligt. En dag gik jeg nedad en central vej på campus med nøgne vintertræer i siderne og egern over alt (fordi der er egern over alt i Canada). Pludselig kommer der en rovfugl flyvende og griber det stakkels egern med sine kløer. En pibende lyd fra byttet forsvinder med rovfuglen ind over campus. Det var meget action packed for en dansk bondetøs som mig, men canadierne trak på skuldrene og fortsatte som om intet var hændt. What are you waiting for, eh?
Ligesom mange andre humanisthjerter slår også mit med en intensitet, der ligner et trykluftsbors, når Canadas premierminister, Justin Trudeau, toner frem på skærmen. Ham mødte jeg desværre ikke, men jeg mødte canadiere, der var stolte af deres leder, som er kendt for at byde flygtninge og immigranter velkomne. Canadierne havde dog ret stor nedtur over
19
kultur
Paradisplanterne i Aarhus
20
kultur
Billeder af Noa Christian M. Winther, taget i Botanisk Have, Aarhus
21
kultur
Nye tider af Signe Haahr Muld
De næste to artikler er uddrag fra artikler bragt I New Times, en nyhedsresource som giver stemme til asylansøgere I Danmark. Redaktionen på New Times består næsten udelukkende af asylansøgere, som gennem interviews giver indsigt I asylansøgerens dagligdagsliv. Projektet er støttet af Dansk Røde Kors, og har eksisteret siden 1995. Disse to artikler giver et indblik I, hvordan man kan bruge kunst og kultur som en måde at udtrykke sig på og derved berøre andre. Bl.a. kan man gennem malerier og musik fortælle historier, når ord ikke længere rækker, på en måde som bygger bro mellem to kulturer. “We Can Do Something” -Interview with a Syrian musician By Marion Chen
From refuge of war to popular musician One year and six months ago Nour Amora came to Denmark because of the war in Syria. He was invited to present his music at concerts in Copenhagen and became a popular Arabic musician after he came to Denmark. He was also active in many of the concerts set for asylum seekers and refugees. His band was one of the four invited to the rock concert by Red Cross on 16th December 2015 at Gimle in Roskilde. Maybe some of the Danish people think Arabians come to eat and to take money from the Danish society. I don’t . I have two jobs: Nour Amora Nour Amora is happy to live in Denmark. He now has two jobs and his music is widely liked by both Danish – and Arabic people in Denmark. He participated in many of the events for the refugees because he likes to play music for refugees. “There is a lot of differences between Danish people and Arabic people. So I am very happy to play my music to both”, Nour Amora says. His music is a mix of many things. “The best of my music is feeling, I affect people with the music they like“, he says. With music to offer The message Nour Amora wants to deliv-
22
kultur Paintings about philosophy, life and every feeling and mood in between. 34 year old Kazhal Ghoreishi from Teheran is the artist, and her surreal art is a mix of persian and iran style painted with acrylic paint. The paintings express every mood and feeling from the whole color palette that Kazhal Ghoreishi has been experiencing in Denmark since she moved to CopenhaNour thinks that refugees can do some- gen in 2013. thing when they come. Although there is a minority of the refugees who doesn’t Instead of using words Kazhal Ghoreishi want to work, the majority of the refugees paints her stories. For her the art is connecting cultures and languages, when the have the skills and will to do so: “Maybe some of the Danish people think words are missing. Art is like a language that Arabians come to eat and to take mon- on its own for her and helps her explain ey from Danish society. I don’t . I have her emotions: two jobs. Most of the refugees they are really kind. They have a lot of skills and ”I think the art is about missing my past, can make Danish people kind as well“, he my land, my culture. Everytime I change feelings and I am different. Every paintsays. ing tells a different feeling, a different experience and a different story”, she says The art of painting feelings and emphasizes that her main inspiration By Katja Gasiorowski is her feelings. er with his music is, that he wants to show people in European countries, including the Danes, that people coming to Europe have many things to offer. “Like I am a musician I play a lot of music, Danish music in Arabic tune, and Arabic music in Danish tune, and people like it”, he explains.
23
KULTUR Expressions of a spring child Handling feelings can sometimes be difficult for Kazhal Ghoreishi. She copes with them in a special way: she paints them. Many of her paintings illustrates the emotional process of starting over: an emotional travel fra Iran to Denmark. In 2016 she received her residence permit after being in Denmark for three years, and a special painting that illustrates her deep frustration of the long wait for settlement is called ”Pandora” – it is shown above and is a part of the current exhibition.
house and they made exhibitions with her paintings and everyone would go and look for new illustrations on the walls.
Telling stories since the age of four Since the age of four years Kazhal Ghoreishi has been painting. Back then it was on the walls in her family’s home. Every month her father invited guests to their
Både Nour Amora og Kazhal Ghoreishi har været, og ér aktive på den kunstneriske scene I København. Deres og mange andres historier kan findes på newtimes. dk.
”Especially my dad had a big influence on my paintings. He gave me so much attention and support for my interest”, Kazhal Ghoreishi says.
When Kazhal Ghoreishi turned 14 she went for private painting classes and later she went to the Art Academy Azad Islamic in Teheran for architecture. Even though she is a trained architect she was workWith paintings looking different from ing with tv-journalism and as a speaker in each other Kazhal Ghoreishi explains that Iran before coming to Denmark. For the there still is one important thing in com- future Kazhal Ghoreishi wants to go back mon in her style of painting – her chang- to journalism: ing feelings: ”I want to continue working with TV-pro”Like the weather I change expressions, duction, and art is my second priority. My because I am a spring child born i April” plan is to go to the University in Denand continues: ”Spring people are very mark”, Kazhal Ghoreishi says and emdifferent like the weather of spring. phasizes that art is like a refuge for her, Everytime I change – sometimes I am too an important hobby, but not a job. sad, sometimes I am happy. Sometimes I Kazhal Ghoreishi attends Danish lanam thinking about life and philosophy. I guage school and hopes to tell more stoam different all the time – and my story ries in the future – not only with her painting but also with journalism. of course,” she says.
24
Psyklen tester
Psyklen tester: ARoS
af Anders Kohls
– altså har vi at gøre med dugfrisk dansk samtidskunst, og stærke kunsthistoriske gengangere.
Hvordan giver Kulturåret 2017 sig ud ”Jacob Kirkegaard: Alt & Intet” er titlen på Aarhus’ ikoniske kunstmuseum? på lydinstallationen, og det bliver på flere Denne udgave af Psyklen drejer sig om måder understreget, at udstillingen bevkultur, og medmindre du netop er hjem- idst forsøger at bryde med kunsten som en vendt efter en årrække i kloster, kan det udelukkende visuel oplevelse; både fordi næppe være gået din næse forbi at Aarhus det står i udstillingsbeskrivelsen, men er Europas Kulturhovedstad i 2017 – og også fordi man træder ind i et helt mørkvi på Psyklen har i sinde at afdække kul- lagt lokale, hvor ens orientering er bundet turen på mange fronter, fra det folkelige op på små lavt belyste tekstfelter på væggene. De 5 værker er lydbilleder, optaget til det højpandede. forskellige steder i verden, og drejer sig I en tid hvor ”kultur” er et brand mere om natur og mennesker. end et lurmærke, har denne udgave af ”Psyklen Tester” rettet blikket mod den klassiske kulturs sidste bastion, nemlig kunstmuseet, for at teste hvad dén ende af det kulturelle spektrum har at byde på i kulturåret. Og heldigvis for os, er Aarhus’ skyline prydet af et tæskegodt kunstmuseum: ARoS, med sin karakteristiske regnbue. Kulturåret kan i den grad spores her, og Aarhus’ kunstneriske trækplaster bryster sig af et imponerende program i en sprængfyldt kalender, og de første af årets udstillinger er allerede åbnet – to så forskelligartede udstillinger, at de ved nærmere undersøgelse forhåbentlig kan give et indtryk af den brede vifte af kulturelle tilbud vi kan vente os. De to nye udstillinger spænder som nævnt bredt; en lydinstallation af Jacob Kirkegaard, og en udstilling af klassiske malerier og skulpturer fra ARoS’ samling
Jeg skal ærligt indrømme at moderne kunst ikke er min spidskompetence, men min skepsis blev hurtigt gjort til skamme af en enormt dragende og veludført udstilling. Fra ARoS’ lyse gange, træder man direkte ind i et stort mørkt rum, hvor ens opmærksomhed straks fanges af lyden af dryppende vand og store gletsjere der rokker på sig med voldsomme brag. Man fratages fuldstændigt ens synssans, og i det lidt ubehagelige mørke provokeres man, meget vellykket, til at opleve de voldsomme naturkræfter med hele kroppen. Det skiftevis brager voldsomt eller drypper stille, og lyden former et rum inde i det tomme mørke. Resten af udstillingen er belyst, og beskæftiger sig med mere menneskelige temaer – bl.a. en betonmur der agerer skillelinje mellem lydbilleder optaget på begge sider af den israelske mur på Vestbredden, hvor man
25
Psyklen tester
opfordres til at lægge øret ind til væggen og lytte. Finalen er en videoinstallation med billeder fra området omkring Tjernobyl, hvor rummets lyd er i fokus. Selvom begreber som ”lydkunst” og ”installation” kan lyde kedeligt og afskrækkende for den urutinerede museumsgænger, må jeg sige at udstillingen virkelig er en interessant oplevelse. Idéen med at fjerne eller nedtone det visuelle fra kunsten fungerer virkelig godt, og det næsten totale mørke fanger ens nysgerrighed helt fra start. Man skal ikke bryde sin hjerne med at forstå et budskab, men i stedet bare gå rundt, åbne op og lade sin nysgerrighed styre. Efter at jeg atter er gået ud i lyset gennem den tårnhøje skydedør med mine sanser aktiveret, skal jeg ikke kæmpe mig udenom mange Tinder-dates, eller op ad alt for mange trapper før mine sanser atter vækkes – denne gang lugtesansen, som trækker mig det sidste stykke, drevet af den dragende, trygge, romantiske duft af de gode gamle dage. Det er den tunge duft af to hundrede år gammelt træ, tørret linolie og benhårdt arbejde, og før jeg ved af det ramler jeg ind i ARoS’ nyophængte udvalg fra deres klassiske samling. Udstillingen, der bærer den hippe titel HUMaN NaTURE, har den helt klassiske og sikre hensigt at give et indblik i hvordan man gennem kunsthistorien har forholdt sig til naturen, og menneskets rolle i den. Dér hvor den adskiller sig, er ved at bryde med ”tidslinje-princippet”, hvilket også står hurtigt klart når man
26
træder ind i udstillingen. I stedet for at starte tidligt og slutte i vor tid, har man tema-opdelt udstillingen, således at hvert rum er tildelt et tema som f.eks. religion, filosofi og psykologi, og præsenterer et blandet udsnit fra forskellige perioder i kunsthistorien, for at illustrere udviklingen indenfor kategorierne. Selvom det føles lidt rodet i starten, begynder det hurtigt at give mening, og der er noget for enhver smag hele vejen igennem, hvad enten man er klassisk kunstkender eller ej, eller om man kan lide Krøyer eller moderne konceptkunst, guldalderromantik eller surrealisme. En personlig favorit er rum nummer to og tre, hvor et orgie af guldalderlandskaber hænger side om side, med bl.a. en masse strandmotiver fra Aarhus og omegn. Det sidste rum i udstillingen behandler også det vi går og sysler lidt med, nemlig Psykologi. Her er der fokus på tanker, følelser og drømme, og væggene er spækket til randen med surrealister, abstrakte malere og moderne kunstnere som bl.a. Michael Kvium, der på forskellig vis har gravet ind i menneskesindet. Som samlingsvisning bidrager udstillingen glimrende til kulturåret, ved at vise et solidt udvalg af de største kunstnere gennem den danske kunsthistorie; alle der har haft dansk og billedkunst i folkeskolen vil kunne genkende mange af værkerne, i dét der nærmest i perioder kan kaldes en hit-parade. Kort sagt har ARoS en masse skarpe og
Psyklen tester
forskelligartede kulturtilbud i denne tid, og foruden disse to er der flere udstillinger på vej i resten af bygningen. Selvom man ikke er den garvede spidskulturelle museumsgænger, skal man ikke holde sig tilbage; med så mangfoldigt et udbud, er der altid noget der falder i ens smag, eller vækker ens interesse. ARoS er et sikkert hit, hvad enten man har en god ven med under armen, eller blot har en eftermiddag alene og trænger til lidt afveksling fra ens hektiske hverdag. ARoS Aarhus Kunstmuseum Åbent alle dage undtagen mandag Adresse: Kig op og følg Regnbuen.
27
DIGT
28 Illustration af Noa Christian M. Winther,
Digt
KULTUR af Emma Duus Nielsen og Sabrina Rathje
KULTUR skabes, nedbrydes og genskabes. Den giver os mening. Lad os gå i gang. KURT tog en tur i sin TUK TUK RUL, RUL råbte han Verden KU’ bare komme an! Kigger på sit UR Får spontant lyst til en LUR Afbrydes af en LUT LUK, nu er det slut! Ellers er det UT! Synker ned i en mine af KUL RU er følelsen af dette hul Ville hellere på KUR Lutspillende KULT, du’ et larmende fool Men Gud, hvor ku’ det være KUUL Gav det her mening?
29
Boganmeldelse
Boganmeldelse: Det æstetiske menneskedyr af Sabrina Rathje
Giver det mening for os at bruge både vores tid og energi på at udsmykke os selv og verden omkring os? Hvis ja, hvorfor så? ”Det æstetiske menneskedyr”, der er udgivet af plurafutura publishing, er skrevet af en kendt figur på Psykologisk Institut i Aarhus. Den er skrevet af H2O, Høghen eller mere korrekt Henrik Høgh-Olesen. Til de, der ikke har stiftet bekendtskab med adfærdspsykologiens høvding i Aarhus, så er Henrik Høgh-Olesen professor i Social- og Personlighedspsykologi. Hvad handler bogen om? I ”Det æstetiske menneskedyr” sætter Høgh-Olesen spørgsmålstegn ved den menneskelig adfærd i forhold til æstetik. Han belyser den æstetiske impuls og undrer sig over, hvorfor vi mennesker bruger tid på at udsmykke os selv og vores omgivelser, samt hvorfor vi danser, spiller musik og skaber kultur. Høgh-Olesen kommer vidt omkring. Han tager læseren på en rejse, der bl.a. besøger urmennesket, dyreriget, den menneskelige hjerne og forskellige forskningsresultater. Alt dette bidrager til et forståelse af ”det æstetiske menneskedyr”. Ifølge Høgh-Olesen er æstetik ikke bare ren og skær lir og tidsfordriv. Kunst frembringes ikke kun ud af overskud, men også i nøden for at kunne overleve. Vi mennesker er født med en æstetisk impuls, og ligesom sex og mad kan være
30
lystfyldte og bære en belønning i sig selv, kan også udsmykning af os selv og vores omgivelser gøre det. Udsmykninger kan være med til på individniveau at signalere bl.a. overskud, udholdenhed og gode gener. Samtidig kan de signalere vores sociale status, gruppetilhørsforhold og kulturelle baggrund. Æstetisk er en kommunikationsform, og kunsten er én af de måder, hvoraf det kan ses, at vi er fortællende samt meningssøgende væsner. Bogens fortællerstil Hvis man tidligere har læst ”20 psykologiske eksperimenter” eller ”Mærkelige menneske”, der begge er skrevet af HøghOlesen, så har man allerede en ide om fortællerstilen. Høgh-Olesen har sin helt egen karakteristiske måde at fortælle på.
Boganmeldelse
Ja, han fortæller en historie, så når man læser borgen, føles det næsten som om, at man sidder overfor ham og lytter til en fortælling fra ens ven. Dermed er der blandt andet givet plads til personlige anekdoter. Det betyder dog ikke, at bogen mister faglighed, men at facts bliver let spiselige og kan serveres til alle, der har en interesse for området og ikke kun til en allerede indviet kreds af psykologer eller kunsthistorikere. Kan bogen anbefales? Jeg vil anbefale bogen til enhver, der, ligesom jeg, holder af at undre sig og blive klogere på, hvorfor vi nu engang gør, som vi gør. Hvad end ens primære interesse er en kunstform eller psykologi, så vil jeg mene, at bogen er et must. Den gør i den grad en klogere på, hvordan de to områder er koblet sammen. Derudover er et plus på kontoen, efter min mening, kapitel 9, der bærer titlen ”den æstetiske impuls opsummeret”. Det giver overblik og skaber sammenhæng. Personligt synes jeg, at Høgh-Olesen med selve bogens emne rammer noget helt magisk. Spændingsfeltet mellem æstetisk og adfærdspsykologi belyser han på en måde, som jeg ikke har set før, og som på en og sammen tid giver mig svar, men også giver mig inspiration og en endnu større nysgerrighed. Jeg er blevet klogere på rejsen fra bogens første side til dens sidste, og jeg er inspireret til at ville vide mere.
31
Boganmeldelse
Boganmeldelse: Tab og Sorg en grundbog for professionelle af Laura Jakobsen
”Sorg er en fundamental del af menneskelivet.” Sådan starter Mai-Britt Guldin sin bog om netop tab og sorg, og hun må jo siges at have ret. Netop dette gør måske også sorg til en så fascinerende størrelse. Som Guldin senere fortsætter: ”Den griber ind i eksistentielle og udviklingspsykologiske temaer som alenehed, mening i tilværelsen, hengivelse til følelsesmæssige tilstande og længsel efter ting, vi savner i livet.” Det er nogle af disse aspekter af sorgen, der gjorde det interessant for mig at sætte mig mere ind i sorgens genstand, forskellige udtryk og forløb og ikke mindst psykologiske interventioner eller blot måder at være hjælpende på. Jeg er glad for at have fået fingrene i Guldins ”Tab og Sorg – en grundbog for professionelle”. ”Behandlingen af sorgtilstanden har gennem årene ændret sig radikalt og handler i dag ikke om at fjerne sorgen, men snarere om, at den sørgende sættes i stand til at bære den smerte, sorgen forårsager, så livet kan leves på trods af, at det gør ondt.” Sådan lyder det blandt andet på bagsiden af bogen, og netop denne tilgang er hvad bogen i høj grad bygger på. ”Tab og Sorg” er en grundbog, der har til hensigt at formidle moderne teori og forskning omkring sorg, og hvordan man som professionel kan benytte denne viden til at hjælpe sørgende, og det gør den
32
godt, først og fremmest på grund af det brede indhold i bogen men også på grund af dens fokus på at udfordre myter omkring sorg. Bogen er opdelt i to dele. Den første del omhandler sorgens udtryk og proces, modeller til forståelse af sorgen, diagnostisk kategorisering og beskrivelse af den behandlingskrævende sorg – altså teorien bag sorg. Anden del omhandler sorgintervention og sorg som en vigtig læringsagent. Man får således et bredt kendskab til sorg og sorgintervention. Dertil gør bogen god brug af mange eksempler. Løbende i bogen er der både caseeksempler, der knytter sig til det, der netop er blevet beskrevet, og der er citater fra personer, der har deltaget i en sorgundersøgelse, hvilket er med til i højere grad at virkeliggøre noget af det, der bliver beskrevet i bogen. Bogen er opbygget på en meget overskuelig måde, der giver overblik, og som gør bogen mere letlæselig: Tydelige overskrifter, bokse med de vigtige pointer (der dog også engang imellem kan virke som unødvendige gentagelser), tydelige modeller og introduktioner og tilbageblik i hvert kapitel. Litteraturen, der bliver anvendt i bogen er både omfattende og interessant at kigge nærmere på. Guldin får undervejs gjort op med flere
Boganmeldelse
forskellige myter omkring sorg, så som at rigtig sorg altid følger et fastlagt mønster med fastlagte faser, at man absolut bør tale om sin sorg, eller at man absolut, før eller siden, skal løsrive sig fra fx den afdøde. Til tider afslører sproget i bogen, at den er skrevet af en forsker, hvor den bliver meget beskrivende og sproget minder om noget, de fleste af os kender fra vores akademiske opgaver på universitetet. Men overordnet set giver denne bog bare rigtig meget god information på en letspiselig måde. Jeg vil anbefale bogen til alle de, der interesserer sig for tab og sorg, og alle de, der på den ene eller den anden måde er i berøring med emnet og kunne bruge mere viden og flere nuancer. Mai-Britt Guldin: Tab og Sorg - en grundbog for professionelle. 320 sider. 300 kr. Hans Reitzels Forlag.
33
Månedens psykolog
Månedens Psykolog: Carl Gustav Jung (psykiater og psykoanalytiker) af Katrine Lea Straarup
Fakta: Fødselsdag og stjernetegn: Jung er født i løvens tegn d. 26. juli i Schweiz, og han døde d. 6 juni 1961
Fritidsinteresser: arketyper, drømmetydning og psykoanalyse
Arbejde: Jung er primært kendt som udvikler af analytisk psykologi, som lægger særligt vægt på udforskning af både ubevidste- og bevidste processer. Én af Jungs mest kendte tanker indenfor dette felt er konceptet individuation, hvor mennesket bliver bevidst om selvet, og accepterer blot at være én blandt andre. Jung er også berømt for at belyse koncepter som introversion, ekstroversion, arketyper og kunstterapi. Jung er derudover berømt for the red book, som er en transskription af iagttagelser af hans egen konfrontation med det ubevidste. Til at starte med, var Jung bange for at han led af psykose eller skizofreni, da han hørte stemmer og så syner, men besluttede at se det som en lærerig oplevelse. Han begyndte derfor at tage noter, samt forsøge at inducere hallucinationer selv. Det tog ham 16 år at skrive bogen færdig.
Underlige fakta: Jung blev engang i skolen, da han var 12, skubbet af en anden dreng, så han mistede bevidstheden. Jung følte sig inspireret af hændelsen, og ’’besvimede’’ derefter hver gang han var på vej til skole eller lavede lektier, og blev derfor hjemme et halvt år. Jung besluttede først at tage i skole igen, da han overhørte hans far tale bekymret om Jungs fremtidige evne til at passe på sig selv, da faren troede Jung kunne have epilepsi. Herefter tog Jung i skole igen, og besvimede ikke mere. Derudover havde han en lille træfigur lavet ud af en lineal gemt på sit loft, da han var barn. Jung ville jævnligt kigge til figuren og efterlade små beskeder på et selvopfundet sprog. Han beskrev senere dette som en ceremoniel handling, lidt i led med totemmer i fremmede kulturer. Hans lille træfigur inspirerede hans senere idéer om symboler og arketyper.
Kæreste(r): Emma Rauschenbach (19031955) og først patient, så meget intim veninde, så studerende og kollega Sabina Spielrein.
Forhold til Sigmund Freud: Blev af parterne beskrevet som et far-søn forhold, der dog var en anelse personligt og fagligt stormfuldt. Freud har eksempel-
34
Månedens psykolog
vis kaldt Jung for ’’his adopted eldest son, his crown prince and successor’’ men sådan gik det ikke helt, da Jung ikke var enig i Freuds store fokus på seksualitet, og det ubevidste som mørkt, mystisk og undertrykt. Inspirerende citat fra Jung himself: ’’Everything that irritates us about others can lead us to an understanding of ourselves.’’ Jung med tre ord: Mystisk, mageløs og mental.
35
Konkurrence
Konkurrence: Vind et gavekort til Stakbogladen! Vind et gavekort på 300 kr. til Stakbogladen, og spar penge på bøger, mapper, nye overstregningstusser, og andre lækre og studie-nødvendige ting og sager. Alt du skal gøre er at svare rigtigt på følgende spørgsmål: Hvor mange gange optræder ordet ”kultur” i dette blad? Svarmuligheder: #Mellem 10 og 30 #Mellem 60 og 80 #Kultur er en størrelse, der ikke lader sig tælle Send jeres svar til psyklen@gmail.com inden 2. påskedag, mandag d. 17. april.
36
37
38
APR
MAR 4
Kursusgruppen - Visuelle virkemidler i terapien
3
Kursusgruppen - Foredrag/ Workshop i drømmetydning
11-12
Kursusgruppen - Sexologi del 2
7
KC og FF - Udtrækningsbar til Kapsejlads
21
JUS + Kort SAMF bar
17 18 19 20
PF + Kort SAMF bar Kursusgruppen Compassion Focused Therapy KC - Chillax-bar Kursusgruppen Compassion Focused Therapy PIF - Boulders part 2
Kursusgruppen - Foredrag om psykologisk behandling til voldtægtsramte
23
Smør - Smørret Youtube-battle
24
KC - bar
25
Kursusgruppen - Visuelle virkemidler i terapien
21-22
Kursusgruppen Mentalisering
27
Kursusgruppen - Workshop i PREP
28
Kapsejlads
29-30
Kursusgruppen Eksistentiel terapi
Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com
39