MartsApril18 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #marts&april18

eufori rĂĽd til det gode studieliv hvad er lykke? study drugs flow

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR Katrine Lea Straarup Sabrina Rathje

REDAKTION Emma Duus Nielsen Kasper Hald Christensen Maja Karoline Lassen Marco Fortuna Maria Mosvad Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther Signe Haahr Muld

LAYOUT Marco Fortuna Marie Rude Olesen Sabrina Rathje

FORSIDE Sabrina Rathje

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

ILLUSTARTIONER OG FOTOS Marie Rude Olesen Noa Christian M. Winther

#marts&april18

06 08 12 14 16 18 20

Forskningsnyt Maja Karoline Lassen Maria Mosvad

Hvad er lykke? Emma Duus Nielsen Maja Karoline Lassen

26 30

Hverdagens små glæder Psyklens redaktion

Flow

Digt

Emma Duus Nielsen

Hygge

Noa Christian M. Winther

Study drugs

Marie Rude Olesen

Voxpop: study drugs Kasper Hald Christensen Maria Mosvad

Psyklen tester: gratis standup comedy på Alberts

Boganmeldelse

Tegneserie

Maria Mosvad

Nyuddannedes råd til det gode studieliv

Øjet ser, linsen fanger

Maria Mosvad Katrine Lea Straarup Marco Fortuna Sabrina Rathje

Signe Haahr Muld

Emma Duus Nielsen Sabrina Rathje

Katrine Lea Straarup

Marco Fortuna

Marie Rude Olesen

Studietips fra forelæsere Emma Duus Nielsen

Illustration af Marie Rude Olesen Illustration af

leder

Eufori af Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje

I dette forårsnummer af Psyklen er temaet Eufori. Eufori beskrives i ordbogen som en tilstand, der er forårsaget af indtagelse af rusmidler eller som en tilstand af lykke, velvære og begejstring. Disse fornemmelser akkompagnerer forhåbentlig det begyndende forår, der så småt spirer frem under sne, sjap og slud. I dette nummer fokuserer vi derfor på eufori i forskellige former. Du kan læse om hverdagens små glæder eller om anvendelsen af study drugs. Du finder også færdiguddannedes og forelæseres gode råd til studietiden. Vi håber, du kan bruge alle disse gode inputs, og at de kan give dig et smil på læben og stof til eftertanke. Derudover kan du læse flere spændende boganmeldelser, så du måske kan nå at nappe en god bog med på påskeferie. Vi har i Psyklen også

været ude og teste gratis comedy på Alberts, som du kan læse mere om i bladet. Som sædvanlig er bladet fyldt med flotte billeder, illustrationer og et digt, der gerne skulle bidrage til forårsfornemmelserne. Psyklens redaktion byder velkommen til Marco Fortuna, som vi er rigtig glade for at få med på holdet. Vi glæder os til forhåbentligt at byde flere nye redaktionsmedlemmer velkommen i forårssemesteret. Hvis du føler, du har en skribent, illustrator eller idémager i maven, kan du altid skrive en besked til os på Facebook eller hive fat i et redaktionsmedlem. Psyklen ønsker alle et godt forår og god læselyst. Katrine Lea Straarup og Sabrina Rathje

forskning

Forskningsnyt Penge påvirker, hvordan vi oplever lykke af Maja Karoline Lassen

Forskere fra University of California har undersøgt, hvordan de syv forskellige emotioner, som menes at udgøre kernen i lykke, er relateret til indkomst. De syv emotioner er morskab, ærefrygt, barmhjertighed, tilfredshed, entusiasme, kærlighed og stolthed.

emotioner, som er fokuseret på dem selv såsom tilfredshed, stolthed og morskab. Der var ingen synlig forskel i entusiasme i forhold til indkomst. Disse resultater indikerer, at velstand ikke garanterer lykke. Vores grad af velstand prædisponerer derimod forskellige typer af lykke. Forsker Paul Piff mener, at disse forskelle muligvis skyldes, at veltjenende individer ønsker uafhængighed og selvforsyning, mens emotioner fokuseret på andre hjælper individer med lav indkomst med at skabe interafhængige bånd, som hjælper dem med at cope med deres mere truende miljøer og mindre fordelagtige livsomstændigheder.

Det viste sig, at vores indkomst rent faktisk er associeret med, hvordan vi oplever lykke. Individer med lav indkomst oplever flere positive emotioner, som er fokuseret på andre såsom medfølelse og kærlighed. Eksempelvis nyder de i højere grad deres forhold og evnen til at føle tilknytning til andre. De oplever også mere ærefrygt og skønhed i verden omkring os. I kontrast oplever individer med høj indkomst i højere grad positive Kilde: www.sciencedaily.com

Illustration th. af Rick Crane og tv. af Dorothy Leigh Kilde: www.society6.com

forskning

Bedstemor bør game af Maria Mosvad

Computerspil har længe haft et dårligt ry blandt andet i medierne. Der har været en tendens til at forbinde computerspil med både øget kriminalitet og dovne isolerede teenagere, hvilket måske også har at gøre med, at det har været et nyt og fremmed fænomen for de ældre generationer. Desuden skyldes opfattelsen, at der ofte er blevet fejlkonkluderet på undersøgelser, hvilket til tider har ført til unødvendige overdrivelser af de negative tendenser, som nogle undersøgelser kan have vist. Computerspil bliver en mere og mere udbredt fritidsaktivitet, og det er ikke længere kun unge drenge i teenager-alderen, der dyrker dem. Derfor er det også blevet mere relevant at interessere sig for, hvilken virkning de har, og de viser sig ikke at være så farlige endda. Nu tyder flere studier nemlig på, at computerspil kan bidrage til en forbedring i ens sociale færdigheder. Samtidig er det påvist, at det ikke medfører nogen konsekvenser for ens sociale liv ude i den virkelige verden. Tværtimod kan det have en positiv effekt på moralsk tænkning og prosocial adfærd. Derudover er man begyndt at spekulere i, hvordan denne viden kan bruges i samfundet, og her retter man blikket mod de ældre borgere, der oplever ensomhed.

Ensomheden skyldes ofte en nedsat mobilitet, der forhindrer deltagelse i sociale aktiviteter, og derfor kan computerspillet måske bruges som et alternativ til social interaktion. Det viser sig nemlig at have en positiv effekt på ældres livskvalitet og trivsel. Udfordringen kan så være at få implementeret computerspillet i de ældres liv, da de jo ikke er vokset op i en digital verden og måske som følge af mediernes omtale forholder sig skeptisk til computerspil. Man bør altså forsøge at overbevise de ældre om at begynde at spille computerspil fremfor at forhindre unge i det samme. Kilde: Videnskab.dk

eufori

Hvad er lykke?

- set ud fra 5 generationer af Maja Karoline Lassen og Emma Duus Nielsen

Er lykke et universelt fænomen uafhængigt af tid og sted, eller er lykke kulturelt betinget og dermed forskellig fra generation til generation? Eftersom hver generation har sine egne udfordringer, er disse udfordringer så med til at forme den pågældende generations værdier, herunder hvad lykke er? Eller er definitionen af lykke grobunden i vores eksistens således, at svaret på hvad lykke er, altid har været det samme? Det har vi forsøgt at kigge nærmere på ved at udspørge fem forskellige generationer om, hvad lykke er for dem, og hvad der gør dem glade.

Børn og simpel glæde Karoline og Maja, 10 år Det var lidt svært at forstå ordet lykke, så til spørgsmålet om, hvad der gjorde pigerne glade, svarede Maja: Forlystelser, mens Karoline svarede: Sofus! og pegede på familiens lille søde hund, og legetøj… Dernæst kunne de ikke lige komme i tanker om andre ting. Rasmus, 10 år For Rasmus var det også et lidt svært spørgsmål, for hvad betyder lykke lige? Men da han blev adspurgt om, hvad der gør ham glad, svarede han: Juleaften, fødselsdage og når familien besøger et nyt land i deres ferier. Derudover gør det ham glad, når han til fodbold gør noget godt, som han bliver rost for. Ligeledes når han overvinder udfordringer i sine computerspil og eksempelvis ”dræber nogen”!!

eufori

Teenagere og den begyndende refleksion Jeg spurgte min 16-årige fætter om, hvad lykke er for ham, og man kan se et tydeligt skift fra børnenes simple svar til ømheden og følsomheden i en teenagers refleksion over begrebet. Han fortæller: ’’For mig er lykke det vigtigste. Lykke for mig er, at man er tilfreds med sig selv. At man er tilfreds med ens krop, ens væremåde, ens tankegang til ting. Jeg har selv haft en dårlig tilgang til ting, som jeg finder svært. Både sport, venner og skole. Men det har jeg heldigvis fået fikset. Lykke er, at man ved, at ens venner altid er der, ens familie altid er der. At man ved, man er elsket, at folk kan lide en. Det er i min mening, det vigtigste, at man føler sig elsket.’’

Unge voksne, eksistentiel usikkerhed Jeg har spurgt ti af mine venner i 20’erne om, hvad lykke er for dem, og noget, der virkelig slog mig, var deres vanskelighed ved at svare på spørgsmålet, som var gældende for dem alle sammen. Min veninde udtrykker ’’Du kan bare tro, du har tændt for hanen med de store tanker her’’. Ikke desto mindre var der centrale temaer, som gik igen i mange svar herunder kærlighed, nærvær, at klare udfordringer og opnå mål, frihed godt helbred og social og økonomisk tryghed og frihed. De to mest gennemgående temaer var uden tvivl kærlighed og tryghed. At kunne vågne op hver dag uden store bekymringer og kærligheden mellem venner, familie og kærester. Min veninde udtrykker: ’’Jeg tror, jeg ser tosomhed som noget, der er “meningen,” i hvert fald for sådan en fundamental lykke, som jeg tænker på. Hvis jeg var alene, tror jeg måske, jeg ville have et helt andet syn på lykke og søge lykke andre steder og forhåbentlig ikke føle at så kunne jeg bare ikke være lykkelig. Måske handler det om at skabe de bedste rammer i det man har???’’ Et interessant spørgsmål.

Eufori Midaldrende og behovet for tryghed

Ældre og familiens vigtighed

Økonomisk tryghed går i særdeleshed igen i svarene hos de seks personer mellem 45-60 år, som jeg snakkede med. En 50-årig kvinde fortæller mig: ’’Lykken er hverken gods eller guld, siger et gammelt mundheld - men jeg bliver nu glad, når jeg er økonomisk tryg - eller sagt på en anden måde, jeg får det dårligt, hvis jeg ikke er’’, og en 48-årig mand fortæller: ’’Tryghed i almindelighed. Men også især økonomisk tryghed, da det ofte er en forudsætning for alt det andet. Jeg snakker ikke om at tjene meget, men at man ved, at man har en indkomst’’ Dog skinner mere simple hverdagsglæder også igennem svarene fra denne generation såsom, at lykke kan være en varm sommerdag med høj sol og grønt græs, god musik, den daglige gåtur i skoven eller en livekoncert hvor en musiker kommer helt udover scenekanten. Men kærlighed er også vigtig for denne generation, især kærlighed til familie og børn, hvorimod det i højere grad var kærlighed mellem venner og partnere, der var vigtig for de unge voksne.

Farmor, 87 år gammel. Jeg sad i toget på vej hjem fra Aalborg og spekulerede på, hvem jeg i den ældre generation kunne stille spørgsmålet og kom i tanke om min farmor, der som de fleste har haft et liv med både medgang og modgang. Hendes lange liv varede ikke særlig længe, før det blev mødt med alt for mange og tidlige tab. Netop derfor kan det tænkes, at lykken som kontrast for hende vil stå tydeligt frem. Eller måske helt svinde ind og føles som en lille ært.

Illustration af lacabezaenlasnudas. Kilde: www.society6.com

Bare det at jeg ringede til min farmor, som bor langt væk på Lollands land, fyldte hendes stemme med glæde. På den måde gav hun mig allerede svaret, før jeg spurgte. Hendes første ord er altid: ”Nej er det dig, Emma. Sikke en overraskelse”. ”Det er bl.a. sådan én som dig, der gør mig lykkelig, at jeg blev farmor.” Derefter sagde hun: ”Det er måske netop krydderi på sådan noget – at livet ikke altid går som man håber, og så er det med at se de lyse punkter. Jeg har arbejdet mig igennem ting, der ikke er så gode. Derfor er der noget ved at blive gammel, fordi jeg ikke sidder og græder over det, der ikke blev som det skulle. Det har man ingen glæde af. Selvfølgelig er der de gode minder, man kan glædes ved.” Hendes stemme klarer op og lyder opstemt: ”Jeg glemmer aldrig den dag, jeg startede bilen og kørte til Odense, hvor I blev født, og at der så kom to på én gang! Det var jo vildt.”

eufori

11 43

eufori

Hverdagens små glæder En smuk solnedgang

af Psyklens redaktion

Kaffe Om morgenen Til forelæsning Altid

Når man er for sent på den, men man fanger en bølge af medvind hele vejen op til Uni

Et godt kram At få et uventet kompliment

Aftensmad udenfor på en sommeraften

Gratis ting - der rent faktisk er noget ved

At finde en er ny serie, som man bliver helt hooked på

Den perfekt modne avocado At stå op meget tidligt før byen vågner

Mad med fløde

eufori

At tjekke alt af på dagens tjekliste

Sne og kælketur

Udgivelsen af det nye Psyklen ;-) Fastelavnsboller

Gode bøger, som rører ens hjerte

At vinde i Bezzerwizzer over sine forældre Vin på en onsdag At grine så meget over ingenting med sin familie og venner, at man ikke kan stoppe igen

Pizza-aftener

At se et rådyr

Solskin Sol i ansigtet Når man får sin yndlingsplads på læsesalen

Når du bor på kollegie og en fra din gang inviterer på varm kakao med flødeskum i køkkenet - perfekt på en snefyldt dag

eufori

Flow af Signe Haahr Muld

Csikszentmihalyis flow-begreb beskriver stadiet mennesket kommer i ved at beskæftige sig med noget, der er overskyggende intrinsisk motiveret. Nogen ville vælge at sidestille flow med ren lykke, andre glemmer lidt, hvad det egentlig går ud på. Flow-stadiet kræver, at aktiviteten er af tilpas sværhedsgrad, så vores kreativitet bliver sparket i gang, og vi glemmer alt andet. Traditionel hygge vil, for de fleste, derfor aldrig lede til følelsen af flow. Dette gælder også for et arbejde, der mister sin sværhedsgrad med øget erfaring. Et arbejde der aldrig rigtig giver mening og aldrig rigtig udvikler sig. Når jeg tænker på flow, tænker jeg mest på min barndom. Der tror jeg, at jeg var i det næsten hver dag og i mange forskellige aktiviteter. Nu sker det ikke så ofte mere. Måske er det fordi, jeg har lært flere ting, som gør, at jeg ikke har brug for kreativ koncentration i de fleste aspekter af livet, men selv tror jeg mest, det er pga. alle pligterne. Pligter kan være 100% eksternt motiveret, men kan også være aktiviteter vi går ind i, som har været, og til dels stadig er, meningsfulde aktiviteter med en tilpas sværhedsgrad. F.eks. er de fleste enige om, at psykologi er et fantastisk spændende fag, og alligevel gider vi ikke sidde og læse i weekenden. Psykologi er

nemlig også en uddannelse, vi skal have. Men er det denne tanke, der gør, at vi ikke orker? Et andet eksempel er motion. Motion kan kurere mange dårlige dage, men vi gør det ikke udelukkende, fordi det føles godt, vi gør det også for at se godt ud, og så bliver det til en pligt igen. Vi har givende frivillige samt studierelevante jobs, men det ser også godt ud på vores CV. Sådan ser mange studerendes liv ud og med alle de pligter, er det næsten ikke til at se, hvornår man skal have tid til flow. Til at finde et sted hvor tankerne kan forsvinde, og man kan fordybe sig i noget, hvor gevinsten viser sig i selve ak-

eufori

tiviteten, og hvor det kan være lige meget, om man behøver at gøre det. Et andet problem med at komme i flow er, at man skal være 100% koncentreret om en ting, hvilket igen er svært, når man har mange ting om ørerne. For mange er ”voksen” lig med flere ting, vi er ansvarlige for og dermed flere ting, man kan gå og bekymre sig om. Mange bruger Netflix og smartphones til at holde pause og slappe af, men spørgsmålet er, om disse midler har den ønskede effekt, eller om de bare er et fix, som hjælper os med at håndtere alt det svære. Mennesker med talent, f.eks. musikere, atleter og kunstnere, kommer ofte i flow i deres arbejde, men hvad gør mennesker, der ikke har fundet deres konkrete talent endnu? Her er det nemmere at gribe telefonen, hver gang vi har tid til den afslapning, der er blevet så vigtig pga. al den travlhed.

Noget tyder på, at flow kan hænge sammen med personlighed, og for nogen kommer flow naturligt. Med alle de valg vi har i dag, hvordan kan vi så overhovedet koncentrere os 100%? Korrelationsstudier med the big five har vist, at personer, der scorer højt på neurotiscisme har svært ved at komme i flow. Høj conscientiousness derimod korrelerer positivt med flow. På psykologi har vi formentlig lidt af begge dele, men ifølge Csikszentmihalyi er flow det, vi bevidst kan arbejde med for at indføre mere glæde i vores liv. Derfor bør vi, der ikke er så gode til at komme i flow, på den ene side have lidt bedre forudsætninger på et studie, hvor vi lærer, hvad der er på spil… På den anden side er det så ikke pointen med flow, at det skal være et mål i sig selv og ikke et middel til noget andet?

Illustration af The Pairabirds Kilde: www.society6.com

eufori

Digt af Emma Duus Nielsen

Den ér der! jeg kan bare ikke placere den (det kilder) Om det er under huden, tæerne, fingrene, tungen Eller et sted dybt inde i kraniet Jeg vil endda gå så kriminelt langt som at udfritte sjælen Om det da er den

det er fat med

(jeg aner det virkelig ikke) Men det kilder ganske enkelt så meget At mine prutter lugter langt ud ad landevejen Og lunten, ja den er ikke særlig lang Alligevel venter jeg hvileløst på at den (jeg) går af For derefter at eksplodere i én lang og flere fantastiske forestillinger

eufori

Fotografi af Marie Rude Olesen

eufori

Hygge af Maria Mosvad

Aaaah, hygge. Vi danskere forstår at hygge os, og det er i løbet af især de seneste par år blevet et kendt begreb ude i verden. Det har skabt hype og er blevet særligt kendetegnende for dansk kultur, og vi elsker det. Her på Psyklen elsker vi også at hygge os, men har snakken om hygge taget overhånd? Når man googler hygge, kommer der mange spændende bud frem på, hvad hygge er. ”Hard to explain and even harder to pronounce”. Der er dog mange gode bud på, hvordan hygge udtales. ”Hooga” eller ”hue-guh” synes jeg nu ikke helt rammer plet, men fred være med det. Hygge beskrives som en særlig måde at være sammen på, men det er en helt individuel vurdering, om en stemning eller situation er hyggelig. Begrebet forbindes ofte med uformelle sociale sammenhænge og henviser nærmere til en følelse, situationen vækker i dig end den egentlige situation. Selvom vi alle godt ved, hvad vi lægger i ordet, hygge, er det alligevel et interessant fænomen at definere, fordi det netop er så individuelt.

Nu kan vi vist godt blive enige om, at hygge generelt er en god ting, men for nogen, kan den indirekte tage overhånd og ende i et misbrug. Hygge er ofte forbundet med at indtage mere eller mindre usund mad eller f.eks. hygge med vin eller snacks. Sådan har jeg det i hvert fald også selv - foruden det gode selskab, selvfølgelig. Dog ser man, at det for nogen bliver et problem, fordi maden eller vinen bliver lidt for tæt forbundet med hyggen og derfor fører til overspisning og fedme eller alkoholmisbrug. Dette gælder heldigvis ikke flertallet, men vi ser dog en stigende tendens til overvægt blandt danskerne, så måske er hyggen ikke altid det bedste, vi kan gøre for vores krop. I hvert fald ikke hvis hygge indebærer, at vi indtager alt for meget. Samtidig er hygge, som jeg også kort nævnte, typisk forbundet med sociale sammenhænge, og det ved vi til gengæld er rigtig godt for os. Hygge nedsætter desuden den følelse af stress, som mange render rundt med i vores moderne og til tider perfektionistiske samfund. I min optik kan hyggen på hverdagsbasis no-

eufori

gle gange tage over, hvis det at man skal hygge sig går ud over selve hyggen. Det kan ske, hvis jeg begynder at stresse, fordi jeg har inviteret veninderne på besøg til en hyggelig aften og gerne vil nå hjem og gøre rent og stille an med lækre, hjemmelavede godter, og hvad ved jeg. I stedet bør jeg åbne døren med overskud og med glæde vise alle fnullermændene frem og bede dem føle sig hjemme. Der rammer vi noget ægte hyggeligt, synes jeg. Men ville en udlænding forstå, hvad hygge er, hvis jeg malede det billede for ham? Han ville nok nærmere kigge undrende på mig, men der er faktisk hjælp at hente for de mange udlændige, der har hørt al snakken om hygge, men ikke rigtig forstår humlen ved det. Der er nemlig skrevet en bog om hygge. Ja, nu er vi tilbage til det med, at hyggen har taget overhånd. Meik Wiking er forfatteren bag ”The Little Book of Hygge”, som giver en grundig introduktion til begrebet. Den er dermed

medvirkende til at udbrede begrebet og gøre danskerne kendte som hygge-folket. Som der står på Saxo, opfordrer bogen alle til at leve mere som danskerne, tage hyggen til sig og på den måde blive lykkeligere. Jeg tænker, at hvis al den hype om vores ydmyge danske ord kan skabe lidt hygge ude i den store verden, så er det fantastisk. Og hvis ikke kan vi jo bare håbe, at det i det mindste giver os et godt ry. Hyggede sig gjorde de nok alle i forvejen, selvom vi er dem, der har sat ord på følelsen og gjort hygge til en ”ting”. Mon vi i fremtiden vil se hygge på OL-programmet? Jeg stiller i hvert fald gerne op, og jeg er helt sikker på, at det er en sport, som danskerne ville føre i.

Illustration af Marie Rude Olesen

EUFORI

Nyuddannedes råd til det gode studieliv af Sabrina Rathje og Emma Duus Nielsen

Mia, nyuddannet jurist

Ida, nyudklækket psykolog, jobsøgende

Mit råd er, at man under studiet skal prioritere at få studievenner, så man har nogle at være sammen med til forelæsninger, i pauserne, lave opgaver med og gå til fester med. For mig gjorde det, at jeg kom også selvom, at det var nogle skide trælse forelæsninger. Det gjorde, at jeg holdte fast i studiet, mødte op og det gjorde også studietiden sjovere. Jeg tror, at man nemmere falder fra, hvis man ikke har nogle, og jeg tror også, at man da heller ikke vil mindes det som en god studietid.

Hmm… hvis man ikke synes noget er spændende overhovedet, så skal man øve sig i at have god samvittighed med at lægge teksten væk og glemme den eksamen.

Jesper, kandidatstuderende, halvpsykologi-halv-idræt Karakter vs. CV. Prioriter det sidste.

EUFORI

Louise, nyudklækket psykolog, PHD-ansøgende Lær at lukke ned for arbejdsdagen når du tager hjem fra læsesalen eller klapper laptoppen i hjemme på skrivebordet. Det er så surt at forurene sin fritid med dårlig samvittighed. Ps. Øver mig stadig. Laura, nyudklækket psykolog, lige fået job Hmm… godt spørgsmål. Det skulle nok være noget alá: Husk på hvor privilegeret du er at få lov til at læse et så spændende fag med så mange muligheder og fokuser på den fede proces, det er at udvide sin viden og evne til at tænke kritisk frem for perfekte resultater (hvilket du hverken nødvendigvis bliver en god psykolog eller glad af). Rune, nyuddannet geolog Invester i studiekammerater. Husk at skabe venner fra studiet og ikke kun beholde dem fra før studietiden. Husk at man ikke bare skal mødes for at læse, men også for at hygge! Jeg vil også råde andre til at stoppe op og tænke over, at det er kontakter samt studiejobs, og ikke kun karakterer, der skaber jobbet på den anden side af studiet.

Daniel, kandidat i marketing Det er vigtigt, at man finder en eller flere, som man kan være sammen med og arbejde sammen med. Det er næsten altafgørende for at komme igennem studiet. Jeg har altid godt kunnet lide at købe bøgerne i forvejen og læse de første kapitler, som man alligevel skulle igennem. Det var rart at sprede læsningen lidt ud. Endnu et råd er at sætte sig ordentligt ind i valgfag, så man vælger de rigtige. Det er også interessant og givtigt at følge med i det ekstracurriculære tilbud, som 80 pct. aldrig opdager på hjemmesiden eller på opslagstavlen - fx at man kan gå til vores studievejleder og tage personlighedstest mm, men også de mere synlige såsom case competitions. Det er spændende, og man kan putte noget på CV’et. Samtidig synes jeg også, at det så meget lettere at komme igennem, hvis man vælger noget, som man brænder for! Jeg vil også råde andre til, fra starten af, at gøre det til en naturlig vane at komme til tingene, så klarer man sig bedre og dropper ikke ud. Jeg har set, at det kan være en glidebane for nogle.

eufori

Studietips fra forelæsere af Emma Duus Nielsen

Hvem bedre til at råde os om studieteknikker end tidligere studerende, der er gået hele vejen og nu underviser andre studerende? Jeg har spurgt en håndfuld af vores kloge forelæsere om deres bedste studietips, og jeg kan slet ikke få hænderne ned over alle deres gode råd. Så er det ellers bare at komme i gang. Læs med og bliv inspireret.

I disse tider, hvor åbne kontorlandskaber i stigende grad vinder indpas i samfundet, skal vi således huske at sætte pris på den institutionaliserede arbejdsro og nærmest højtidelige stilhed, der findes på læsesalen. Så værn om læsesalen. Brug den. Køb et læsebræt, bryg noget god kaffe, sæt telefonen på flytilstand og sørg for at have nogle (uforstyrrede) timer til rådighed, når du tager derop. På den måde får du skabt de bedste forudsætninger for fordybelse og koncentration. Når du så har været helt nede i dybden, er det selvfølgelig også vigtigt, at du husker at komme ‘op’ igen, så sæt tid af til at holde nogle solide pauser med dine medstuderende. Der er trods alt intet værre end en lang dag på læsesalen, hvor du når en masse - bortset lige fra at snakke med andre mennesker.”

"Jeg er optaget af læringens materialitet, altså dens tingslighed, og i den forbindelse kunne et studietip fra min side være at skabe et godt rum til læringen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af læsesale, og hvis du spørger mig, er læsesalen på Boston Public Library et af Jesper Aagaard, adjunkt de smukkeste steder i verden.

eufori

“Et godt studietip er at udvikle gode vaner i forhold til læsning og deltagelse i undervisning. Hvis man gør dette til vaner, bliver det noget, man gør mere eller mindre automatisk, og man undgår således fristelser til at udskyde eller droppe læsning og undervisning. Man udvikler vaner ved at gentage adfærden igen og igen i samme kontekst. Så hvis man f.eks. gerne vil etablere en god vane med at læse, så skal man altså sørge for at ens læsning gentages igen og igen i samme kontekst. Konteksten kan f.eks. være forudgående aktivitet eller sted. Så hvis man står op på samme tid, spiser morgenmad og så læser i to timer mange dage om ugen, så udvikles dette efterhånden til at være en vane, som er mindre sårbar overfor de udsving i motivation, som vi vist alle oplever fra tid til anden. Hvis man vil styrke vanen yderligere kan det være en god ide at belønne sig selv, når man har læst. Det kan være alt fra en god kop kaffe, til en løbetur, til at lytte til ens yndlingsnummer.” Dorthe Kirkegaard Thomsen, professor

“1. Tag noter til de bøger og artikler I læser. Man udvikler sit skrivesprog og tilegner sig lettere stoffet, når det tilegnes og filtreres igennem egne formuleringer. Indlæring og genkaldelse af stoffet forøges ligeledes på denne måde. Det sidste I gør, inden I går i seng er at læse dagens noter. En af de væsentlige grunde til glemsel er interferens. Nye indtryk forstyrrer lejringen af de tidligere. Ved søvnens indtræden sker der minimal interferens og derfor bedre lejring af det indprentede. Repeter jævnligt noterne, f.eks. når i kører bus eller tog, og når I er hjemme ved familien, og ikke har andet at lave. 2. En god psykolog eller studerende raffinerer sit modtagerapparat igennem god kunst, stor litteratur, store film og fremragende musik. Han og hun læser ligeledes anden faglitteratur, end den der står på pensum, bare fordi det interesserer én. Intet menneskeligt bør være dig fremmed. Man skal prøve alt én gang – bortset fra incest og folkedans – som James Joyce formulerede det :)” Henrik Høgh-Olesen, professor

fotoserie

Ă&#x2DC;jet ser, linsen fanger Fotografier af Noa Christian M. Winther

fotoserie

eufori

Study drugs af Marie Rude Olesen

Du har måske set filmen ”Limitless” eller serien af samme navn, hvor en fortabt forfatter får fingrene i en mystisk pille, der åbner en helt ny verden fyldt med succes. Pillen gør det nemlig muligt at udnytte hjernen fuldt ud. Dette er et scenarie, der for mange måske virker som en drøm og for andre som en skræmmende sandhed. For hvordan ville verden ikke se ud, hvis man kunne sluge en pille og derpå være i stand til at yde sit ypperste … altid. Dette er heldigvis ikke en realitet (endnu), men ser vi på brugen af ’study drugs’ nærmer vi os måske en ubehagelig sandhed, hvor præstation er i fokus og vejen dertil ikke længere befinder sig på den rene sti. Jeg har snakket med Lea Trier Krøll, ph.d.-studerende, der vil gøre os lidt klogere på fænomenet.

middelforskning (CRF). Udover afdelingen på Psykologisk Institut på Bartholins Allé har CRF også et mindre satellitkontor i København, hvor mit nuværende ph.d.-projekt er tilknyttet. Mit projekt er en del af et bredere tiltag på CRF, hvor bl.a. min kollega Jeanett Bjønness også for tiden arbejder med emnet.”

”I ph.d.-projektet ‘Hverdagens medicin’ undersøger jeg, hvordan receptmedicin udveksles mellem unge og bruges på såkaldte ikke-medicinske måder. Det kan f.eks. være receptmedicin, der bruges uden egen recept med ønsket om at opnå koncentration i uddannelsessammenhænge, falde i søvn, eller lindre forskellige typer ubehag i hverdagen. Projektet belyser unges egne tanker om og oplevelser med et sådant brug og tager Først kunne jeg godt tænke mig at høre afsæt i 29 dybdegående kvalitative interlidt om, hvad din baggrund er og hvad view med unge mellem 18-30 år, der på interviewtidspunktet enten studerede på dit ph.d.-projekt går ud på? eller lige havde afsluttet en professions”Jeg er uddannet sociolog på Køben- bachelor- eller universitetsuddannelse i havns Universitet og har arbejdet med Danmark. Interviewene bruger jeg til at unges rusmiddelbrug i forbindelse med belyse sammenhængen mellem de unges forskellige projekter på Center for Rus- hverdags- og studieliv og deres brug af

eufori medicin. Særligt har jeg fokus på at belyse, hvilke tidsopfattelser og -oplevelser de unge knyttet til deres brug af medicin i hverdagen, og hvordan medicin indgår i strategier til at håndtere tid og ændre tidsoplevelser i hverdagen.” Hvad er study drugs? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvor opstår sådan en term? Ofte bruges den til at betegne studerendes ulovlige brug af receptmedicin med henblik på at forbedre oplevelsen af at studere. Som jeg ser det, er det en mere populær betegnelse end det er en akademisk præcist afgrænset betegnelse. Den bruges oftere i medier end i forskning. Men dog bruger nogle forskere begrebet ”study drugs”, særligt antropologer, der ønsker at tage afsæt i og belyse folkelige begrebsdannelser. I de interview, jeg har foretaget, bruger nogle danske studerende begrebet til at betegne brug af medicin i situationer, hvor de ønsker at styrke deres oplevelse af at studere, f.eks. at kunne sidde stille og læse i længere tid end de plejer. Om det så er smertestillende medicin eller ADHD-medicin, de bruger, er lidt forskelligt. Og om det virker efter hensigten er også lidt forskelligt, viser mine interview. Så at sige at f.eks. bestemte type medicin er ‘study drugs’ ville være forkert. Termen ‘study drugs’ kan defineres ud fra en brugers ønske om et stofbrugs effekt på oplevelsen af at studere.”

Hvad motiverer studerende til at bruge af study drugs? ”Det er selvfølgelig et komplekst spørgsmål. Og på Center på Rusmiddelforskning, herunder i mit eget projekt, forsøger vi at afdække nogle aspekter af både de kulturelle kontekster, der kan være med til at få brug af medicin i studiesammenhænge til at fremstå meningsfuldt for unge studerende, og hvilke omstændigheder, der gør medicinbrug tilgængelig som idé og praksis. En del forskning har belyst især studerendes ulovlige brug af centralstimulerende medicin (eks. ADHDmedicin) i studiesammenhænge. Denne forskning peger på, at studerende bruger sådan medicin med ønsker om at bekæmpe studiestress eller ønsker at tilpasse sig en antaget socialt accepteret livsstil. Det kan handle om at kunne fremstå på en måde, der passer til kulturelle forventninger, bl.a. om, hvor godt man skal klare sig som studerende, og hvor mange aktiviteter man skal kunne have i sin fritid. Om det handler om at kunne studere på en måde eller at opnå en livsstil, hvor man oplever at ’klare sig normalt’, eller hvor man ønsker at være ’bedre end normal’ kan være svært at afgøre i en tid, hvor nogle forestiller sig, at ‘det optimale er blevet det normale’. Når man tænker, at man hele tiden lige kunne gøre det lidt bedre, kan medicin forekomme at være en genvej til dette.”

eufori Lea fortæller, hvordan hendes projekt især belyser et tidsaspekt, hvor studerende benytter sig af medicin for at kunne leve op til normerne i samfundet, som følge af bl.a. præstationskulturen, men fremhæver også en nysgerrighed hos nogle af de studerende. ”Mit projekt fokuserer især på studerendes oplevelser af tid i hverdagen. Det belyser, hvordan de bruger medicin i arbejdet med at tilpasse individuelle rytmer, kroppens og sindets rytmer, til strukturelle rammer for tid og til kulturelle forestillinger om den ‘rette tid’. De studerende, jeg har interviewet, bruger f.eks. medicin til at kunne sove, slappe af, og fokusere på arbejdsopgaver på studiet. Hvor cirka en tredjedel af de studerende, jeg har talt med, virker til at være drevet af nysgerrighed, taler lidt mere end en tredjedel om at bruge medicin i situationer, hvor de føler sig presset. Når jeg ser nærmere på de studerendes beskrivelser af at være pres, rummer de ofte stærke oplevelser af at være i tidsnød. Jeg hører mange af de interviewede forbinde deres oplevelser af tidsnød både til de tidsstrukturer og – normer, de møder i uddannelsessystemet, men også en selvrefleksiv konstatering at de også i ‘fritiden’ fylder hver time og minut ud med aktiviteter. Jeg ser, hvordan medicin, bliver brugt med et håb om, at

det kan afhjælpe det strukturelle men også kulturelt betingede oplevelse af tidspres: Hvor de strukturelle rammer for tid i uddannelsessystemet de seneste mange år er blevet mere styret af normer om at studietid skal være ‘fremtidsrettet’ og ’effektiv’, så styrer ideen om at være ’effektiv’ også i stigende grad privatlivets tempo og daglige rytmer. Hvor et problem, flere studerende oplever, er at deres brug af medicin ikke altid giver den umiddelbare virkning som de ønskede, så udtrykker nogle også et andet, mere eksistentielt dilemma: I deres søgen efter at tilpasse kroppens rytmer til deres arbejdsplaner, for at ’spare’ og ’effektivisere’ deres tid, så øger de over tid deres forventning til, hvad de bør kunne klare. Oplevelsen af tidsnød forsvinder ikke.” Lea tilføjer hertil tanker om et interessant paradoks, hvor ’study drugs’ bliver vejen til det kulturelt accepterede. ”Selvom talen om ”motiver” for brug af medicin kan henlede tankerne på individuelle valg, peger den socialvidenskabelige forskningen også på, at disse valg ofte ligger i tråd med kulturelle normer. Og at det ulovlige og dermed grænseoverskridende, kan fremstå som vejen til det antagne kulturelt legitime – kan i sig selv siges at være et interessant paradoks.”

eufori Oplever du, at der forskel på at benytte Har der været noget gennem dit proreceptpligtigt medicin fremfor ulovlige jekt, der har været særligt overrasrusmidler? kende? Mit undren bunder her i hvorvidt det bliver mere okay at bruge ‘study drugs’, når der er tale om receptmedicin? Og hvorvidt man en anden målgruppe, når der er tale om “lovligt medicin til ikke-medicinsk brug”? Hertil svarer Lea:

”Jeg er overrasket over at størstedelen af de unge studerende, jeg har interviewet, beskriver en tavshed i forbindelse med deres brug af medicin. Mange har hverken talt med deres familie eller venner om deres brug. For nogle bunder tavsheden i forestillinger om, at ville blive dømt ’svag’ eller som en ’afviger’ eller ’snyder’, men for flere handler det også om et besvær ved at tale om årsagen til at ville bruge medicin. Måske bliver medicinen en individuel og tavs løsning på et problem om tidsnød, der opleves individuelt, men hvis rod er social.”

”Meget forskning om studerendes ulovlige brug af receptmedicin er netop drevet af ønsket om at forstå, hvilke processer, der får en potentielt ny type ulovlig stofbrug til at opstå hos en gruppe unge, der ikke nødvendigvis tidligere har haft brug af andre illegale stoffer. Nogle studier finder dog, at ulovlig brug af medicin generelt er mere udbredt blandt unge, der Jeg vil afslutningsvist give et stort tak til også har et forbrug af andre typer illegale Lea for at gøre os klogere på fænomenet stoffer.” ’study drugs’. Har du spørgsmål eller er du interesseret i at diskutere emnet, evt. Er study drugs kommet for at blive? i forbindelse med afsøgning af et bachHvad tænker du om fremtiden? elor- eller speciale-projekt emne, er du velkommen til at kontakte ph.d.-studer”Fremtiden er sin egen. I USA har man ende Lea Trier Krøll på ltk.crf@psy.au.dk set et stigende brug af medicin i mange år. Men i en dansk kontekst, kan man også tænke ind, at vi har en trods alt meget anderledes opfattelse af, hvad medicin er og bør bruges til.”

voxpop

Voxpop: study drugs af Kasper Hald Christensen og Maria Mosvad

Alle har lange dage, og vi kan nok godt alle bruge et godt tip til at komme igennem dem. Derfor har vi været ude og spørge nogle friske unge studerende om deres bedste studydrug eller tip til at komme ovenpå, når man sidder med en tung tekst. Læs med og mærk hvordan hverdagen bliver meget mere overskuelig.

Katrine og Vicki, psykologi 6. semester Bjørg, psykologi 4. semester Katrine: Jeg plejer at mødes med nogen til frokost, hvis jeg har en lang dag på læsesalen. Det hjælper ret godt at være lidt social og få en pause, hvor man både kan snakke om noget helt andet eller lige dele frustrationer over teksterne. Bjørg: Kagepauser er også altid hyggelige og giver lige et skud energi om eftermiddagen, så man kan læse lidt mere igen. Vicki: Et vigtigt tip er også at lave en rigtig god madpakke med nogle sunde snacks, så man har noget at se frem til og sikre energi til hele dagen.

Jakob, statskundskab 10. semester Jeg sidder og skriver speciale, og jeg dyrker meget overspringshandlinger. Det kan både være effektive og ikke-effektive overspringshandlinger. De ikke-effektive er som regel at tjekke Facebook, tage noget at spise, lave en kop kaffe eller snakke med nogen. Men en god effektiv overspringshandling er at skifte fra en lang og svær tekst til en kortere tekst for at få noget afveksling. På den måde får man stadig udrettet noget, selvom man lader den svære tekst ligge lidt.

voxpop

Jeppe, STX og Mads, HF (U-days) Kort og godt er det cigaretter og redbull, der holder mig kørende, når dagen bliver lidt for lang. Et godt tip til andre er at spise sund mad, men jeg gør det ikke selv, haha.

Marie og Caroline, psykologi 6. og 8. semester Marie: Jeg har taget en pause fra studiejob, så det er vel også en måde at komme ovenpå, hehe Caroline: Jeg er lige begyndt på yoga, da der var eksamener, og det synes jeg er helt vildt godt til at slappe af og få tankerne hen på noget andet. Gustav og Laura, STX(U-days) Vi bruger meget små belønninger for at holde os kørende. Det kan f.eks. være at når man har læst et bestemt antal sidder eller lige koncentreret sig, må man spise en Snickers eller se et afsnit af en serie på Netflix. Og så er kaffe selvfølgelig en sikker vinder.

psyklen tester

Psyklen tester: gratis standupcomedy på Alberts af Marco Fortuna, Maria Mosvad, Sabrina Rathje og Katrine Lea Straarup med tak til Smøringsudvalget for billederne

Et kendt ordsprog er, at latter er sundt for sjælen. Derfor har vi, Psyklen, været en tur på cocktailbaren, Alberts, som tilbyder gratis standupcomedy de fleste af ugens dage, undtagen fredag og lørdag, hvor stedet fungerer som cocktail bar. Det var en mørk og stormfuld aften. Fire medlemmer fra Psyklen havde bevæget sig gennem sjap, sne og slud for at nå den prægtige og intime bar, Alberts. Lokalet var propfyldt, da vi kom et kvarter før showets start, så vi anbefaler i Psyklen, at man kommer en time før og bestiller en øl, vender verdenssituationen og sikrer

sig gode pladser. Klientellet var primært unge studerende, samt nogle få ’’rigtige voksne’’, hvilket vil sige folk over 30. På slaget otte begyndte værten for aftenens standup at præsentere de håbefulde comedyaspiranter. Fra starten jokede han med godtfolket på de forreste rækker, så vi anbefaler i Psyklen, at man ikke sætter sig på den forreste række, hvis man ikke er klar på at blive inddraget i komikernes show. I introduktionen forventningsafstemte værten desuden og lagde vægt på, at mange af komikerne også kom for at øve sig og afprøve deres jokes.

psyklen tester

Så begyndte de optrædende. Det var en blandet skare i alle aldre og af begge køn, og de havde meget forskellige typer shows. En stor del af humoren var latrinær og sjofel af bedste skuffe, men der var også mere raffinerede inputs samt karikerede imitationer af hverdagstyper, vi alle kender. En af komikerne tilhørte aldersgruppen 50+ og var en klassisk fartype, hvilket han brugte til at flette en hel del selvironi ind; en tendens, der også gjorde sig gældende for mange af de andre. Andre af komikerne virkede meget unge og nye i faget, og flere tabte tråden undervejs men formåede at redde stemningen alligevel. Nogle af de resterende kunne godt virke som potentielle up-coming komikere, hvorfor en tur på Alberts også kan være en gylden chance for at se fremtidens Mick Øgendahl, Anders Matthesen eller Tobias Dybvad. Alle komikerne optrådte et kvarter hver, hvilket skabte et godt tempo og gjorde, at selv de, som måske trængte til lidt mere øvelse, ikke skulle stå i forlegenhed alt for længe. Alt i alt kan man være sikker på, at der blandt de omkring seks til otte komikere både vil være eksempler på virkelig god og mere tvivlsom humor. Enkelte gange var stemningen i lokalet tåkrummende akavet, men mange gange formåede de faktisk at fange hele lokalet og skabe vir-

Hvor og hvornår: Alberts befinder sig på Store Torv 3 i Aarhus’ ældste kælder, der engang fungerede som vinhandel og bodega. Alberts hed tidligere Thorups Kælder. Stedet har skiftet navn for at markere en restaurering af kælderen, men er dog stadig opkaldt efter samme person, Albert Thorup. Alberts tilbyder gratis standupcomedy hver mandag til torsdag kl. 20-22, og hvis man gerne vil være international, kan man tage til standup på engelsk om søndagen på samme tidspunkt.

kelig god stemning. Alberts virker også som et oplagt date-sted til at lade amorinerne flyve op under de ældgamle kælderhvælvinger akkompagneret af god stemning og øl med høj alkoholprocent, eller måske bare en aften med vennerne. Alt i alt var det en gennemgående positiv og sjov oplevelse, der hverken var for lang eller for kort. Generelt synes vi i Psyklen, at gratis comedy på Alberts er en sjov, SU-venlig og god oplevelse, der kan bidrage til mere latter i hverdagen.

boganmeldelse

Boganmeldelse: Traume og hukommelse af Maja Karoline Lassen

Hvem er Peter Levine?

Hvad handler bogen om?

Peter Levine, biofysiker og psykolog, er en af nutidens førende traumeforskere, og har udviklet den naturalistiske terapiform Somatic Experiencing, som er blevet introduceret i hans to tidligere bøger Væk Tigeren og Den Tavse Stemme. I denne terapiform er fokus på implicitte kropslige erindringer, som ligger udenfor vores bevidsthed, hvilket står i kontrast til den primære tendens til at fokusere på eksplicitte erindringer i behandlingen af traumer. Kort sagt forsøger Peter Levine at gøre op med dualismen mellem krop og sind i traumebehandling og ser i stedet krop, sind og hjerne som en samlet helhed. Traumatiske erindringer anskues overvejende som procedurale og følelsesmæssige, og derfor er arbejdet med kropslige erindringer afgørende for en succesfuld bearbejdning af traumet for patienten.

Fokusset i denne bog er den procedurale hukommelses vigtighed samt, hvorvidt vi kan stole på vores erindringer. I forbindelse hermed diskuteres vores aktuelle følelsestilstandes og kropsfornemmelsers vigtighed for genkaldelsen af traumatiske begivenheder, muligheden for at slette erindringer gennem molekylær behandling samt videreoverførelsen af traumer gennem generationer. Den centrale antagelse i bogen er, at terapeuten skal hjælpe patienten med at nå et groundet arousalniveau for herefter at skabe en positiv opdatering af den traumatiske erindring ved gøre sig nye handlekraftige kropslige erfaringer, som blev overvældet i traumesituationen, hvor patientens evne til at beskytte sig selv svigtede.

boganmeldelse

Kan bogen anbefales? Peter Levine er en fantastisk og fængende historiefortæller, og derfor sluger man siderne som en kold øl på en sommerdag, når man først er kommet i gang. Det

er ikke en tung teoretisk grundbog men en letlæselig fortælling om teorien bag hans syn på traume og hukommelse, små anekdoter og praktiske case-eksempler, som får Peter Levines tilgang ned på et konkret og relaterbart niveau. Bogen henvender sig både til professionelle, som beskæftiger sig med traume, mennesker, der har været udsat for traumer og ønsker større forståelse samt mennesker, som har en generel interesse for forholdet mellem traume og hukommelse. Jeg vil helt klart anbefale bogen idet, at det adresserer et forsømt aspekt inden for traume og hukommelse, nemlig kropslig hukommelse, og udvider hermed læserens forståelse af dette forhold. Derudover er bogen en sproglig fornøjelse, og man er som læser garanteret en både lærerig og underholdende læseoplevelse.

boganmeldelse

Boganmeldelse: Frøer og Farisæere: Om eventyr og evangelium set i lyset af Jung

af Marco Fortuna

En drømmetydende og eventyrelskende præst udgav tilbage i 1992 en bog. Vækker det genklang? For mange læsere måske ikke i den autobiografiske hukommelse; enten var du ikke tilstede i tilværelsen ved udgivelsen, eller også er du offer for barndomsamnesi. Hvad med i de semantiske gemmer? ’Ahr; 92? Var det ikke noget med fodbold?’ Jo, kære læser, men der skete også vigtigere ting. 80’erne og 90’erne var en periode, hvor Freud endnu ikke var gået af mode, og noget af det hotteste stof var undertrykte traumer om børnemishandling, satanistiske kulter og voldtægt. En saftig tid. Og om end denne bog fremstår noget mere uskyldig, så tager den udgangspunkt i nogle af de samme teorier, som dannede baggrund for ovenstående, og den blev lidt af et popvidenskabeligt hit i sin samtid.

Fortrængninger hos Jung og Jesus C.G. Jung (elev af Freud) lægger det teoretiske grundlag for bogen. Peter Værum skriver i en essay-lignende stil og bruger psykoanalysen til at fortolke 17 folkeeventyr, samt adskillige passager i Det Nye Testamente. Værums indgangsvinkel er, at forfattere bag overleverede fortællinger nok var bevidste om historien de skrev, men at de også formidlede noget underbevidst og almenmenneskeligt. Det er det, som gør, at de gode fortællinger overlevede, og det, som vi via psykoanalysen kan søge at afdække. Og det gør Værum så. For måske tror man ikke på frøer, der bliver til prinser, gode feer eller det guddommelige. Men vi vil jo gerne høre om Peter Værum: ’Frøer og farisæere: Om eventyr og evangeliumset i lyset af Jung’. 218 sider. 70-100 kr. på Antikvariat.net Forlaget Klitrose 1992.

boganmeldelse

det alt sammen alligevel; om det så er i et folkeeventyr overleveret gennem århundreder eller Marvel’s sidste nye superheltefilm. Eller i Bibelen; den mest solgte bog i verdenshistorien. Ifølge Værum skyldes dette, at den gode historie indeholder noget, vi kan spejle os i. Et eller andet, vi genkender bevidst eller ubevidst. Tag nu det kendte eventyr ’Fyrtøjet’: Soldaten kravler ned i et træ, ned under jorden og finder der tre kæmpestore vilde hunde, siddende på ufattelige rigdomme. Men han ser hundene i øjnene uden frygt og får derved adgang til skattene. Værums analyse: soldaten tilgår sine dæmoner i sit underbevidste, accepterer dem, og det frigør en ufattelig mængde energi. Frigøres det fortrængte, åbner vi op for uanede ressourcer (s. 51-6). Eller lad os se på Det Nye Testamente: Ifølge Værum, forstår vi bedre Jesus’ kærlighedsbud vha. psykoanalysen. I Bjergprædiken kommer det til udtryk ved, at Jesus siger, at verden ikke er sorthvid, og at man ikke kan dømme med rigide, universelle love. Der er altid sit-

uationelle gråzoner, og dem må man ikke fortrænge ved at dømme andre eller sig selv for hårdt. Vil man komme de virkelige problemer til livs, må man acceptere sine gråzoner, sin skygge. Omfavne den. Først da sker en udvikling i den rigtige retning. Det er Jesu bud, og rigtigheden af det søger Værum at underbygge psykodynamisk (s. 115-127). Anbefalelsesværdige analyser Værum skriver virkelig godt, da man faktisk kan følge ham langt i hans psykodynamiske lænestolsanalyser. Og selvom denne anmelder ikke selv er troende, og bedre forstår hans fortolkninger af eventyrerne end evangelierne, så er det en nydelse af få sin horisont udvidet af en skarp og vidende fortæller. Jungiansk teori kan virke bedaget og skræmmende evidensløst, men i Frøer og Farisæere formår Værum at bruge den til at skabe et sprog, som man kan bruge som et analytisk værktøj. Det virker overraskende præcist og overbevisende. Bogen kan fungere som underholdende, hygge-psykologisk godnatlæsning.

tegneserie

Lykken er ...

Gratis kaffe i kantinen

at slippe for 200 meters hård motion pga. håndværkerhegn!

Når der er jobmesse i kantinen #freestuff #kommendeadvokat

af Marie Rude Olesen

MAR/ APR 23

SAMF-bar: Vi-quizzer bar

MAJ 4

Kapsejladsen 2018

Klubben: udtrækningsfest for Kapsejladsen 2018

5-6

Kursusgruppen: kursus i spædbarnsterapi

Psykologi: udvælgelsesdag af sejlere til Kapsejladsen 2018

SAMF-bar: Provins-bar

7-8

Kursusgruppen: kursus i mindfulnessbaseret stressreduktion

Kursusgruppen: foredrag om NARM

Kursusgruppen: foredrag om Adventure Therapy

SAMF-bar: Lang Flip-thecup-bar

SAMF-bar: Bar’-bajer-bar

SAMF-bar: Slat-bar

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com