#marts&april16 by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #marts&april16

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

PSYKLEN

Louise Randers

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com

REDAKTION Angel Poopalasingam Emilie Guldberg Emma Duus Nielsen Glenn Møldrup Helle Degnbol Østergaard Ida Abildtrup Johanne Andersen Grarup Maja Karoline Lassen Marie Lærke Jørgensen Michael Frey Sabrina Rathje Signe Haahr Muld Sigrid Berggren

LAYOUT Emilie Guldberg Karoline Handberg Maria Schøsler Helle Degnbol Østergaard

Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

ILLUSTARTIONER Emilie Guldberg Marie Theres Conradi Sabrina Rathje

leder

Vi rækker ud efter jer! af Louise Randers

Da redaktionen brainstormede på denne udgivelse talte vi om, at vi skulle have en sektion omhandlende psykologi og medier, og jeg troede, at lederen skulle introducere dette indhold, men nu hvor jeg sidder og er ved at binde trådene sammen, har jeg mere lyst til at sige tak til både redaktion samt studerende og ansatte på PI for at engagere sig i udgivelsen af bladet. Jeg synes på mange måder, at denne udgave, men også tidligere udgaver, viser et engagement, der går begge veje. Vi har modtaget henvendelser fra både udvalgsfolk og ansatte på PI, der rækker ud efter jer studerende, og vi har selv haft skribenter ude i felten. Nogle for at undersøge, hvordan det er at opstarte et psykologisk radioprogram, andre for at spørge Dorthe Berntsen om, hvorfor så få kvindelige studerende vælger forskningsvejen sammenlignet med mændene. Det er handlinger der viser, at folk værner om dette miljø.

innovative kultur og laboratorieagtige tilgang til studiemiljøet er værd at støtte ved at møde op eller engagere sig, for det styrker vores tro på, at vi også kan være kreative og skabende på den anden side af specialet. For dén dag oprinder. Selvom tanken er både diffus og skræmmende. Derfor håber jeg, at vi sammen vil bruge studiet som et trygt eksperimentarium og puste lidt psykologisk ilt (couldn’t help myself) i hinandens projekter. De skabende hænder på studiet, som rækker ud efter jer, kan som sagt også findes i denne udgave af Psyklen samt på vores facebookside, som vi i højere grad vil bestræbe os på at bruge som oplysnings- og underholdningsorgan, så find os derinde og forbind dig med, alt det der spirer (den obligatoriske reference til årstiden).

Som mange andre blev jeg også ret begejstret over at læse Jan Tønnesvangs indlæg på Psyklens facebookside, som han skrev efter, at Hyggocampus havde afholdt deres årlige julebanko, som han havde deltaget i. Jeg blev begejstret over hans begejstring og ret begejstret på vores studies vegne – og derfor bringer vi det igen nu i printet form inkl. et billede af en ung Jan. På studiet formår vi at holde liv i og oprette stadigt nye udvalg, hvis vi synes, at vi mangler noget. Det finder man ikke på alle studier, har jeg efterhånden erfaret. Denne

KREATIVITET

VIDEN B U S I N E S S

INSPIRATION INNOVATION

ANALYSER

UDVIKLING

2015

INNOVATION

KREATIVITET CASE COMPETITION

FOSIA IDÉER DER FORANDRER PARTNERSKABER

VIDENSDELING

SAMFUND

OPFINDSOMHED

ØKONOMI

IDENTITET NYTÆNKNING

VISIONER I N S P I R AT I O N

O M TA N K E

FRIVILIGHED

UDFORDRINGER

FOSIA

MOTIVATION

SAMFUND

IDEER

NETVÆRK

PROJEKTER

IMPLEMENTERING

VÆKST

KREATIVITET CASE COMPETITION ENGAGEMENT OMTANKE SOCIAL INNOVATION BÆREDYGTIGHED

OPFINDSOMHED

PARTNERSKABER

CASE

LØSNINGER

PARTNERSKABER

OPFINDSOMHED IDE

IDENTITET

UDFORDRINGER

SAMFUND OPFINDSOMHED

COMPETITION FORMIDLING

VÆKST

ØKONOMI

NETVÆRK

I N S P I R AT I O N

FOSIA

SAMARBEJDE

OPFINDSOMHED

START UP

O M TA N K E

FORANDRING

TVÆRFAGLIGHED

GLOBALISERING

ENTREPRENØRSKAB T R A N S F O R M AT I O N IDE

VIDENSDELING

T R A N S F O R M AT I O N

VIDEN

FOR DIG DER VIL FORANDRE SAMARBEJDE

MARTS CASE

IDE

PARTNERSKABER VIDENSDELING

KOM TIL DANMARKS STØRSTE CASE COMPETITION I SOCIAL INNOVATION D. 7. MARTS 2015 S-BYGNINGEN PÅ AARHUS UNIVERSITET

STUDENTERDREVET S O C I A L I N N O VAT I O N

SEND TILMELDING SENEST D. 1. MARTS SE MERE PÅ WWW.FACEBOOK.COM/FOSIAWEB OG WWW.FOSIA.DK

# marts&april

Forskningsnyt

Marie Lærke Jørgensen Emma Duus Nielsen

Studenterånd på PI

Mindre fremdrift og hidsig cykelkultur - mere stabilt Wi-Fi og sommer

Jan Tønnesvang

Louise Randers

11 13

Johanne Andersen Grarup

Hvad bliver der af kvinderne? Ida Abildtrup Sigrid Berggren

Postkort fra udvekslingsstuderende

Digtkonkurrence

Bøgernes magi

Den Spændte Hjelm Psykologi i øjenhøjde Signe Haahr Muld

Tv-serie intervention

Det hvide lærreds terapeuter

Louise Randers

Maria Schøsler Maja Karoline Larsen

Digt Karoline Handberg

Glenn Møldrup

Maja Karoline Larsen

Yalom og meningen med livet: en uaktuel-altid aktuel bog Michael Frey

Menneskers kasser Emma Duus Nielsen

Anmeldelse: Kaninen, der gerne ville sove

Kalender Emilie Guldberg

forskning

Forskningsnyt af Marie Lærke Jørgensen og Emma Duus Nielsen Hvad sker der, når man har haft sex med et neandertalmenneske? Der sker for det første det, at vi alle nu er et produkt af ægteskabslignende sidespring, idet vi er efterkommere af bastardbørn, som knaldede udenom med neandertalermanden og neandertalerdamen for godt 50.000 år siden. Neandertalere er fortidsmennesker, der enten opfattes som deres egen art eller som en underart af Homo sapiens, hvis spor er fundet i Europa og Asien. Ofte har fordommen været, at neandertalerne grundet deres kraftige bygningskonstruktion og dermed kluntede adfærd var dummere end nutidsmennesket, men faktisk tyder det på, at deres hjerner gennemsnitteligt var større! Forskere har med nye DNA-teknologier gennem læsning af fossilt arvemateriale åbnet porte til menneskets udviklingshistorie. Disse porte har afsløret, at fordi vores forfædre ikke var kræsne med hvem de blottede sine dybeste niveauer overfor, er vi i dag mega stærke. Her taler vi ikke om fitnessmuskler, men derimod om noget så sofistikeret som eksempelvis immungener, der har hjulpet os med at bekæmpe adskillelige sygdommes forsøg på at knække os gennem tiden. I os alle pumper omkring 1,5-3 procent neandertal-DNA, som ud over immunforsvaret påvirker neurologiske-, psykiatriske-, hudog reproduktionssygdomme i en positiv retning. En lige så stor procentdel af menneskets variation af somatiske såvel som psykiske lidelser synes dog også at være et bidrag fra neandertalmennesket herunder f.eks. depression og hangen til at blive afhængig af nikotin; sidstnævnte ikke af den årsag, at neandertalerne pulsede løs på diverse cigaretmærker, men derimod pga. et neurologisk system i hjernen. What doesn’t kill us makes us stronger! Dette nye forskningsfund kan hjælpe os til at forstå baggrunden og genetikken bag sygdomme, hvilket forhåbentligt kan udmunde i bedre behandlingsmuligheder. Et andet bidrag er selvfølgelig, at vi bliver mindet om et filosofisk og etisk udgangspunkt som mangfoldighedens og forskellighedens styrker! Kilde: www.videnskab.dk

Støt din næste og støt dermed dig selv bedst Den støtte, der tænkes på her, er den, du giver til andre. Et studie i psykosomatisk medicin viser nemlig, at denne form for ellers uselviske støtte bidrager til dit eget fysiske såvel som mentale velbefindende, idet den ganske givet har positive effekter på kerneområder i hjernen, som har at gøre med stress- og belønningsresponser. I studiet blev fMRI (functional magnetic resonance imaging) anvendt, idet den kan give et billede på en opgaves respons og dennes aktivering af specifikke områder i hjernen. En stressende matematiktest blev udført af en række deltagere. Dem som uddelte mest støtte, havde en reduceret aktivitet af stressresponser og en forøget aktivitet af belønningsresponser. Dem som modtog støtte viste derimod ingen tegn på aktivering af stress-reducerende responser. Endnu en god grund til at gå derud og sprede støtte og kærlighed! Kilde: www.sciencedaily.com Som moder, som barn Mange mødre med børn med autisme spektrum forstyrrelser har problemer med at sove, og oplever forhøjede stressniveauer. Til følge skærer de gerne ned på deres arbejdsliv og forfølgelsen af personlige ambitioner, idet ”barnet jo kommer først”. Men ny forskning peger på, at dette måske ikke er den bedste løsning – heller ikke for barnet. Et nyt studie har nemlig vist, at jo mere kompetent og produktiv moderen føler sig, jo bedre yder hun også i sin rolle som mor. Når moderen opnår personlig tilfredsstillelse ved engagement i både personlige og professionelle beskæftigelser, smitter dette positiv af på hendes barn med autisme spektrum forstyrrelse ved, at barnet deltager mere i dagligdagsaktiviteter. Sådanne aktiviteter kan være alt fra at børste tænder til at deltage i aktiviteter efter skoletid. Studiet konkluderer rimeligt klart, at disse mødre ikke bør opgive deres egne interesser, professionelle såvel som personlige, men bør tage sig af sig selv. Dette vil både påvirke deres egen sundhed og trivsel såvel som deres barns. ”Show it, don’t tell it” kan altså også siges at gøre sig gældende i denne sammenhæng. Kilde: www.sciencedaily.com

annonce

Nak og Nyd I starten af april inviterer Hyggocampus til en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Det bliver en al dente aften, en langtidssimrende fornøjelse, et spiseligt eventyr. Med andre ord et arrangement, hvor du har mulighed for at få inspiration til lækker, budgetvenlig mad, der i den grad springer spaghetti med pesto-skalaen. Du husker måske de gode gamle dage i folkerens hjemkundskabslokale, hvor pubertetshormoner fløj lige så hurtigt rundt i rummet som de halvbagte frikadeller. Setuppet her er på nogle måder det samme, men fortvivl ej – vi har lavet et par ændringer. Vi har allieret os med kokkeeleven Steffen, der foruden at sammensætte en ganeforkælende menu, også vil give gode råd og vejledning undervejs i madlavningsprocessen. Når æggeurene ringer vil vi sammen nyde maden og hinandens selskab. Alt i alt en sjov, hyggelig og lærerig aften, hvor du på en billigbillet får mulighed for at udvide dit kulinariske verdenskort. Hyggocampus sørger for alle råvarer og rekvisitter. Så kom som du er og tag gerne en psyk-ven og en flaske vin under armen. Der er nødt til at være et deltagermaksimum, så hold derfor godt øje med Hyggocampus’ facebookside, hvor der i den nærmeste fremtid kommer mere information om tid, sted og tilmelding. Vi ses til Nak & Nyd Hilsen Hyggocampus

Steffen (ovenfor) er kokkeelev og arbejder til daglig på Deli’en i Risskov. Som kok elsker han især processen med valg af råvarer – at gå en tur i skoven eller på stranden for at finde friske urter eller svampe til en tur ud til grøntsagsgartneren for at finde den bedste gulerod. Han elsker udfordringer og glæder sig derfor meget til at arbejde med et lavbudgetmåltid, der skal være sundt og anderledes.

studenterånd på PI

Kære studerende Jeg har tre gange i det forløbne år haft den gedigne fornøjelse at deltage i et arrangement, som I har stået for. Først var jeg til monopol-showet i foråret, dernæst til jule-revy i november, og lige nu er jeg kommet glad og æbleskivemæt hjem fra julebanko i samfundskantinen. Tre ret forskellige ting, kan man vist godt sige, men med den centrale fællesnævner, at det i den grad kører, når I gør sådan noget. De af jer, der finder på gode ting og bruger tid og energi på at lave arrangementerne, I kører klatten - som det jo vist hedder på moderne. Og alle jer, der møder op og er med, I skaber stemning sammen med dem, der kører klat, med det resultat, at der vokser positiv ånd og fællesskab ud af lokalerne. Det er en dejlig ting at deltage i, og jeg får spontane erindringsglimt fra min egen studietid, hvor vi fandt på at lave FAPIA og en bar til om fredagen, så vi kunne gå i fredagsbar. Det var omkring 1990, nærmest for nylig, og så alligevel ikke, da hovedparten af alle jer, som jeg lige har været til julebanko med, ikke helt var født endnu - dengang. Det, som går på tværs af dengang og i dag, og som forbinder vores tider på tværs af de forskellige rammer for og krav til vores (og i dag jeres) studieaktiviteter, det er betydningen af, at vi skaber meningen sammen. Det betyder ikke, at vi skal sidde skødet af hinanden hele tiden. Vi har hver især vores personlige engagement i det, vi foretager os. Og det er fint. Sådan skal det være. Men det, der (formentlig for de fleste) giver det værdi, udover selve den stund, hvor vi fordybet sidder med snuden i bøgerne, det er, når vi sammen vitaliserer de betingelser, som vi giver hinanden for at være her. Jeg har tre gange i år været så heldig at opleve, hvordan I er supergode til det. Det glæder mig, både som institutleder og som den Jan, der egentlig bare synes, at det er fedt at gøre noget godt sammen, og som tænker, at det som andre ikke leverer i forhold til det, vi ønsker, det skaber vi sgu bare selv! Bliv endelig ved med det! Mange gode hilsner til jer alle herfra. Jan Tønnesvang Institutleder

Da far var dreng - stud. psyk årgang 1988

PSYKRÅDSSEKRETÆR SØGES! Er DU den nye Psykrådssekretær på PI? • • •

Har du lyst til at være en del af en større sammenhæng? Gøre noget godt for de studerende på PI? Lytte, formidle og brainstorme idéer der fordrer bedre studiemiljø, fagligt og socialt?

”Men… Er det ikke tidskrævende og svært, hvis man ikke kender til Psykrådet?” Det kræver følgende: • • •

At du kan lave kaffe, købe guf og lave en dagsorden At du holder 3 møder pr. semester At du har energi og lyst til at gøre studiemiljøet bedre!

Derudover vil jeg hjælpe og være klar, hvis der er spørgsmål til noget, så du føler dig klædt på til en ny titel som Psykrådssekretær! ”Jeg ved stadig ikke helt, hvad Psykrådet laver, og jeg er ikke stor fan af studenterpolitik…” Fat mod! Som Psykrådssekretær er det din opgave at behandle de emner, der er på dagsordenen. Derudover er du selv med til at præge de emner, der behandles på møderne og imellem disse. Ift. studenterpolitik, der synes at være et skræmmende fænomen, så er der en masse muligheder for at udvide din studenterpolitik-horisont, hvis du har interesse for dette. Hvis ikke, så fortvivl ej – så er der en masse at gøre for at få et bedre studiemiljø. ”Okay, men… Hvad har Psykrådet egentlig arbejdet med det sidste år?” Psykrådet har bl.a. arbejdet med: • • • • • • • • • •

Ruspjece for nye kandidater Kandidatdag for nye kandidatstuderende på PI Feedback-kampagne sammen med Studenterrådet Undersøgelse af Psykrådets synlighed: Vi vil være mere aktive, men mangler kræfter! Universitetsvalg Tour de Udvalg Arrangementer på tværs af udvalg CV-ræs på psykologi Studenterrådets nyheder ift. fremdriftsreformen, sociale arrangementer, demo mm. Andre faglige og sociale diskussioner

Er du nysgerrig, eller har du lyst til en uforpligtende snak over en gang kaffe, så kontakt mig endelig på fr.pi.au@gmail.com Kærlig hilsen Emilie Tomis Nielsen, Psykrådssekretær

nyt år

Mindre fremdrift og hidsig cykelkultur - mere stabilt Wi-Fi og sommer af Louise Randers Av et år. Altså 2015. Ikke kun i dansk og international sammenhæng, men også på lokalt niveau, på PI. Psyklen gør år 2015 op og håber på lysere tider i 2016.

Det havde vi for meget af i 2015

Det skal vi have mere af i 2016

Unuanceret debatkultur på internettet, fraværslister på PI, usle forhold for flygtninge, skråsikkerhed, fremdrift, sixpacks, fetichering af dyr rom eller whisky, Kaj Bojesen figurer, ECTS-point, forudsigelige statusopdateringer, Sjit Happens, vejarbejde, Kendall og Kylie Jenner, forelæsningsslides uden billeder, medicin, nepotisme i PI’s udvalgskultur, frygt, studerende der vil sidde yderst på forelæsningsrækkerne, Donald Trump, hidsige cyklister, besparelser, diskussioner om sprøjteorgasmer, hate på politisk korrekthed, Calvin Klein, skizofren brugt som adjektiv i flæng, frozen yoghurt, talent-tv-programmer, desperate fulde singlemænd fra studier med en skæv kønskvotient til vores barer, emballage, neon på træningstøj.

Gratis mælk i samf-kantinen, Adele, flere billetter til spændende kurser på PI, eksterne lektorer, Eva Secher Mathiasen, Mikkel Behas sønner der fikser bådmotor i bar overkrop, praktik på Psykologi, modne smukke og omgængelige singlemænd fra studier med en skæv kønskvotient til vores barer, vegetarisme, sommer, nøgenhed, psykologer i den offentlige debat, tvivl, fejl, tilgivelse, stabilt Wi-Fi på PI, Justin Bieber, valgfag, lang bar, Emma Holten, revival til humanistiske fag, forelæsere til arrangementer på PI, onlinebookingsystem til Kapsejlads, farver, kvindelige ledere (også på PI), brætspilsaftener, emotionsreguleringsterapi og generelt flere terapiformer inden for ”den tredje bølge”, kendte mennesker der overlever alderen 69, mod, fædre på barsel, penge til forskning, ergonomi i kontorlandskaber, Tønnesvang, True Crime Documentaries eller bare flere sindsoprivende dokumentarer, tid.

Illustration af Emilie Guldberg

rebellen fra langeland

Menneskers kasser af Emma Duus Nielsen Kasser findes der mange udformninger af. Papkasser. Bokse. Bryster. Kokasser. Æsker. Kategorisering. Sidstnævnte vil være artiklens omdrejningspunkt, mens de første fem udformninger, tja, de fylder såmænd allerede nok i den almenes hverdag. Rebellen fra Langeland Jeg ved ikke, om du har set DR-programmet om Rebellen fra Langeland? Hvis ikke, kan du kort møde ham her! Ole Sørensens aka. Rebellens sejhedsrate gjorde stort indtryk på mig. For det første ligner han en blanding mellem en laid-back julemand, en rocket hippie og Hagrid fra Harry Potter (med lidt god vilje). Hvad der ellers karakteriserer ham, hvilket både har givet den op for kritik og ros, er hans prioritering i arbejdstiden, hvor han agerer daglig leder af socialpsykiatrien på Langeland (eller gjorde – han er vist stoppet for nylig).

“Udover at fragte de lokale alkoholikere til grænsen for at købe billige bajsere, tager han med de psykisk syge på campingtur” Udover at fragte de lokale alkoholikere til grænsen for at købe billige bajsere, tager han med de psykisk syge på campingtur, slår et telt op i haven, hvis en hjemløs skulle troppe op og besøger med kage under armen udsatte personer i deres hjem. Hans udgangspunkt for forbedring af disse individers psykiske helbred er relationerne, som han mener er nøgleordet i behandlingen af patienter, hvad end de er misbrugere eller psykisk syge. Essentielt for ham at markere er, at det ikke handler om, hvad der adskiller patienterne fra hinanden, men derimod hvad de har til fælles. Det handler

med andre ord ikke om, hvad de er for hinanden, men hvem de er for hinanden. Hans centrale og årelange opgør er med det diagnosesamfund, Danmark gennem tiden har udviklet sig til at blive på godt og ondt – og ifølge Rebellen mest på ondt. Et historisk overblik Hver tidsepoke og kultur har haft sine sundhedsmæssige udfordringer. Mens infektionssygdomme prægede 1900-tallets vestlige verden, tiltog livsstilssygdommene efter industrialiseringstiden. Herefter alt imens middellevetiden forøgedes, steg antallet af mennesker, der led af kroniske sygdomme. Fra 1980’erne og frem eksploderede det, der blev kendt som ”sam-sygdomme” primært grundet et opbrud med traditionelle og kulturelle normer og værdier med grobund i et mere og mere globaliseret, komplekst, konstant skiftende, individualiseret og ikke mindst konkurrencedomineret samfund. Psykosomatiske og stressrelaterede lidelser karakteriserede sygdomsstrømningen. Denne anses for at have udviklet sig på baggrund af nye samfundsrelaterede problematikker herunder samarbejde og samliv, hvorfor relationelle og eksistentielle betingelser (såsom manglerne derpå!) nu anses som værende primære årsager. Denne udvikling nødvendiggjorde et forstærket fokus på menneskets psyke og dennes robusthed samt tilpasningsevne. Dette fokus er i dag så skarpt, at diagnosesamfundet er blevet opfundet. Kassers funktioner Hvis vi kaster et blik på relationernes betydning for menneskets psyke, har det en interessant kobling til Rebellens overbevisning om, at det netop er forstærkelsen deraf, der skaber forbedrende forhold for udsattes helbred. Rebellen fortæller selv om, hvordan han er vokset op i et åbent hjem, der lyder som en kærlig hippie barndom i 60’erne, hvor forældrene modtog plejebørn såvel som udefrakommende hjemløse med fordomsfrie hjerter og kogende gryder; hvad der nok hører til sjældenhederne i dag - og måske også dengang. Uanset om folks hjerter i dag er mere eller mindre hjertelige end før, er det ifølge Rebellen der, vi som medmennesker skal træde til over for hinanden i stedet for at gemme os bag diagnostic-

rebellen fra langeland

eringer, hvorigennem vi kommer hinanden mindre ved, idet vi fjerner os fra vores menneskelige fællesheder. Diagnosticering ser for mig ud til at bunde i menneskets behov for at kategorisere og klassificere i bestræbelsen på at få en samlet opfattelse af omverdenen og de mennesker, som den består af. Som vi også alle fik indkodet i S&P skaber det tryghed for os, når vi sætter ting i kasser, fordi det skaber større forudsigelighed og tryghed. I et led heri har vi det med at konceptualisere og begrebsliggøre alting således, at hjernens absurde påfund og abstrakte tanker i højere grad konkretiseres. Der skal form og der skal sprog på, så ting som måske ikke altid er beregnet til at blive generaliseret, alligevel bliver presset ned i et sæt tøj for, at vi på den måde kan genkende det og italesætte det. Det er en af vores måder at forstå og gribe verden på. Ironisk er, at tryghed i mine øjne svækkes i takt med at reel fysisk kontakt mellem mennesker reduceres. Er diagnosticering og kasser i virkeligheden bare tanken om tryghed og forståelse, der bliver italesat. Generering af tryghed gives gennem det fysiske møde med personen, da dette fremmer kendskab, identificering og forståelse.

“Nogle gange er det nemmere, hvis vi placerer disse afvigelser i genkendelige kasser således, at vores forventninger og viden er afstemt på forhånd” Manges implicitte forhold og tilgang til udsatte er separeret fra deres eksplicitte forhold til dem. De fleste af os har måske et billede af os selv som værende omfavnende og open-minded. I mødet med nogle personer opdager vi, at kroppens psyke reagerer anderledes end kognitionens eller intentionens! Manglende erfaring eller kendskab til det ”unormale”, det ”anderledes”, det fremmede. Nogle gange er det nemmere, hvis vi placerer disse afvigelser i genkendelige kasser således, at vores forventninger og viden er afstemt på forhånd.

Men kasserne er mere end det. F.eks. har læge ved Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Regionscenter i Risskov, Merete Juul Sørensen i højskolebladet. dk, udtalt, at vi skal være forsigtige med at gøre diagnoser til mere, end de er. De er den bedste viden om, hvordan psykiske lidelser skal forstås på nuværende tidspunkt og dermed et arbejdsredskab og en måde at tale på (apropos min ovennævnte refleksion). Merete Juul Sørensen er dog enig i, at der findes et dilemma, som består i, at diagnoser ikke bør og kan anses som sort-hvide, idet psykiske tilstande findes i et stort varierende spektrum fra alt med mennesker med milde til dybe depressioner. Vi kan derfor ikke anskue diagnosen depression gennem de samme par briller, hvilket tendensen desværre lidt er. Så længe konsekvensen ikke bliver, at alle psykiske lidelser forklares som hjernesygdomme, hvor det mekaniske behandlingssvar bliver medicin. En fordel er, at antallet af behandlingsmuligheder er steget i takt med samfundets stigende opmærksomhed på psyken og er et led i, at accepten og legaliseringen i at søge hjælp er større. Ganske muligt er accepten på plads, men følger forståelsen mon med? Ifølge den efterhånden berømte og kontroversielle psykologiprofessor Svend Brinkmann er vi alt for hurtige til at kalde ”det at have det svært” for en sygdom. Så snart nogen afviger fra normen eller lider, hvilket blot er en del af livet, inkluderes de i diagnosticeringsbølgen. Dette medfører nødvendigvis ikke en dybere forståelse af hverken os selv eller andre, og jeg kommer igen til at tænke på, at det snarere er en reaktion på de afvigelser, vi ikke ved, hvordan vi ellers skal håndtere. Med det sagt er der selvfølgelig problemer, vi ikke selv kan eller skal håndtere på egen hånd. Det er for mig ikke det, debatten handler om. Spørgsmålet er bare, om de offentlige og demokratiserede redskaber herunder diagnosticeringsredskabet, er de rigtige i behandlingen af psykiske lidelser. En ting kan konkluderes, og det er, at hele diagnosticeringsdebatten er mere kompleks end enten at være for eller imod. Uanset hvad kan tendensen – hvad end den er givende eller tagende – skænke os et kighul til at udspionere vores psykes reaktion på psyken!

ligestilling?

Hvad bliver der af kvinderne? af Ida Abildtrup og Sigrid Bremer I Danmark er der formel ligestilling mellem kønnene, hvilket betyder, at mænd og kvinder anses som værende ligeværdige og derfor, i teorien, skal have både de samme rettigheder og muligheder. Men kigger man på de hårde fakta, er det dog uklart, hvorvidt dette er realiteterne eller blot et smukt, men fraværende, ideal. For kun hver femte danske professor er kvinde, og når det kommer til kønslig ligestilling i højere forskerkredse, ligger Danmark helt nede på en 17. plads ud af de 20 sammenlignede lande. Også Dorthe Berntsen, der er professor i Psykologi og leder af CON AMORE Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet, oplever, at selvom der formelt set er lige muligheder, er der ikke en lige repræsentation af mænd og kvinder i de akademiske miljøer, hun færdes i. Hun beskriver, hvordan det blandt opleves ved, at ”kvinder i de akademiske lederkredse har svagere netværker, hvilket betyder, at det kan være vanskeligere at blive udpeget til forskellige ting, hvilket kan være en ulempe, hvis man søger noget (eksempelvis forskningsmidler red.)”. At kun hver femte danske professor er kvinde bør vække undren, særligt når der rent faktisk er nogenlunde ligeså mange kvindelige ph.d.-studerende som mandlige. Begrebet om the leaking pipeline, der dækker over, at unge kvinder gradvist forsvinder fra arbejdsmarkedet på samme måde, som vand fra et lækkende rør, kan være med til at forklare dissonansen: ”Det er sådan, at efter man får sin ph.d. rammer mange kvinder en periode, hvor de gerne vil stifte familie, og det går hårdere ud over kvindens karriere end mandens. Hvis man er ude et år på barselsorlov, kan man meget let komme til at miste noget fodfæste karrieremæssigt. Det tror jeg, er en væsentlig faktor”, siger Dorthe Berntsen.

Udover dette biologiske perspektiv, hvor det, indtil videre, kun er kvinder, der kan føde børn, og en strukturel diskrimination, peger Dorthe Berntsen desuden på en række socialpsykologiske mekanismer, der kan bidrage til en forklaring på fåtallet af kvindelige forskere. Blandt andet begrebet stereotype threat som beskriver, hvordan medlemmer af en gruppe, hvis de gøres opmærksom på en negativ stereotyp, vil være mere tilbøjelige til at internalisere og leve op til denne. Et klassisk eksempel på en stereotype threat er, at drenge er langt bedre til matematik end piger er. Denne stereotype forestilling har vist sig at have en så stor betydning, at hvis man kort før en matematiktest, gjorde pigerne opmærksomme på deres køn, præsterede de væsentligt dårligere end deres egentlige matematiske evner. En anden negativ stereotypi, som vi, gennem populærkulturen, kraftigt eksponeres for, er forestillingen om den hårdtarbejdende karrierekvinde , der enten, som i The Proprosal, er så optaget af sin karriere, at hun intet personligt liv har, eller som den kvindelige hovedperson i I Don’t Know How She Does It? , jonglerer med både familie- og arbejdsliv med en konstant dårlig samvittighed og en dårlig personlig hygiejne til følge.

“Det kan give kvinder en forestilling om, at hvis man skal være en ”rigtig” forsker, så skal man være en mand” De negative stereotypier, som kvinder i forskerverdenen konfronteres med og risikerer at internalisere, er ifølge Dorthe Berntsen, talrige og indebærer synet på kvinder som værende ”dygtige, omhyggelige, grundige og med en pæn håndskrift. De er god arbejdskraft, men ikke kreativt skabende, så det med at få de rigtigt gode idéer, det overlader vi til mændene. Det kan give kvinder en forestilling om, at hvis man skal være en ”rigtig” forsker, så skal man være en mand, det er lidt ligesom kvindefodbold, det er heller ikke ”rigtig”

ligestilling?

ligestillingsproblematikken er et afgørende første skridt, som for artiklens forfattere er med til at give håb for fremtiden. Som Dorthe Berntsen ligeledes beskriver, så har ”stemningen ændret sig positivt, sådan at det nu er noget, man tager op. Jeg kan huske, at da jeg blev centerleder og snakkede med de få andre kvindelige centerledere rundt om i landet, sagde en af dem, at ”det der med kvinder, det er aldrig et spørgsmål, der bliver rejst”. Men i 2014 på årsmødet i Danmarks Grundforskningsfond, hvor de mange centerledere var samlet, var det faktisk et tema, der blev diskuteret; Hvordan får vi flyttet det her? Så der er virkelig sket et skift, så det nu er noget, man italesætter”.

”Professional ambition is expected of men but is optional – or worse, sometimes even a negative – for women” fodbold. Og det er jo til at brække sig over. Og det passer jo slet, slet ikke”. Hun opponerer desuden mod populære udtryk som ”12-tals pige” og ”penalhuspige”, da disse, i hendes optik, understreger den ulige kønsfordeling og virker enormt nedsættende. Det er ”stereotypien om pigen, der ikke har fokus på indhold, men kun formalia og sikkert også er anorektisk. Jeg har aldrig mødt en 12-talspige, og jeg har aldrig mødt en stræberpige. Jeg har til gengæld mødt mange unge kvinder, der vil noget med deres fag, men det er altså noget helt andet. Man skal ikke falde for de stereotypier, man skal ikke internalisere dem”. Men hvis vi skal undgå at blive ofre for negative stereotyper og måske samtidig forsøge at ændre på ubalancen mellem mænd og kvinder i blandt andet forskningsmiljøer, hvad bør så være det næste træk? Den øgede erkendelse og italesættelse af

Også Facebooks COO Sheryl Sandberg og den fremtrædende afrikanske feminist Chimamanda Ngozi Adichie har taget bladet for munden og blandet sig i ligestillingsdebatten. I sin bog ”Lean In - Women, Work, and the Will to Lead” omtaler Sandberg et Leadership Ambition Gap, for på trods af at pigerne overhaler drengene i skolesystemet, afspejler dette sig endnu ikke i hverken lederstillingerne eller i ansøgningerne til denne type stillinger. Dette forklarer hun ud fra forskellige faktorer, blandt andet, at ”professional ambition is expected of men but is optional – or worse, sometimes even a negative – for women”. Begge kvinder anerkender, at der uomtvisteligt er biologiske forskelle mellem kønnene, men fastholder, at disse forskelle, gennem opdragelsen og socialiseringen, fremhæves på overdreven vis, så de herved bliver en selvopfyldende profeti. Flere udviklingspsykologiske studier peger desuden på, at ”kønstypisk adfærd” eller kønsforskelle ikke kan ses som værende noget medført eller indeholdende en ”naturlig” division, men i stedet er noget socialt tillært . Vores ambitioner og forventninger

ligestilling?

til, hvad vi kan og bør opnå er således i høj grad formet af vores samfundsmæssige forventninger , for som Adichie postulerer, så når ”we do something over and over again, it becomes normal. If we see the same thing over and over again, it becomes normal” . Så hvis vi bliver ved med næsten udelukkende at se mænd i leder- eller forskerstillinger, begynder dette at virke som ”det naturlige”. Et forsøg på at ændre den ulige kønsfordeling er ligestillingsprogrammerne YDUN og FREJA, hvor både mænd og kvinder kunne søge penge fra en forskningspulje, men hvis to af hvert sit køn var lige kvalificerede, blev kvinden valgt. Der er delte meninger om disse programmer, da de, fremfor at fremme ligestilling, kan have den modsatte effekt, så de er med til at fastholde den stereotype opfattelse af kvinden som det svage køn med behov for særlig samfundsbeskyttelse. Dorthe Berntsen mener dog ikke, at disse programmer er en nødvendighed, på samme måde, som hun er overbevist om, at ”når man har fået

pengene, så glemmer man også, hvor de kommer fra. Så laver man noget spændende forskning, som så gør, at man viser, at man kan noget”. Et argument for denne ”positive særbehandling” er dog, at det kan give flere kvinder mulighed for at komme ind i varmen. Ikke nok med, at dette vil være gavnligt for den ulige kønsfordeling her og nu, så vil disse kvinder samtidig kunne fungere som rollemodeller for fremtidige generationer. Og dette er af bydende nødvendighed, hvis vi skal komme denne stereotype threat til livs. Piger i alle andre og særligt kvinderne i de akademiske kredse har brug for forbilleder, de kan spejle sig i, så de gennem social modelling herved kan få styrket deres self-efficacy. Og heldigvis skal man ikke længere lede med lys og lygte for at finde kvinder, der kan agere rollemodeller. Både fordi de viser vejen i kraft af, hvad de selv har opnået, og fordi de tør og evner at tale vores, kvindernes, sag. Vi har endda fundet én indenfor universitets gule mure.

har du læst det nye blad?

PSYKE & LOGOS

PSYKE & LOGOS Udgivet med støtte fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet Nr. 2, 2015 Årgang 36

At være menneske i en kompleks verden Nr. 2, 2015

Tema:

At være menneske i en kompleks verden

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG15

postkort til PI

Hvert år drager en lille håndfuld psykologistuderende fra AU ud i den store vide verden for at være studerende på et andet universitet, få sig nogle kulturelle oplevelser og knytte nye bånd. Men hvordan er det at skulle falde til i et helt andet studiemiljø? Vi har modtaget postkort fra to af vore egne, som for en stund er rejst fra universitetsparkens lille andedam.

Kære Psyk! Mange hilsner fra Leuven (Løven) i België (Belhi-øh). Her går det godt – vejret er lige så dejligt, som det plejer at være derhjemme. Noget andet som er meget hjemligt er belgierne selv – de er akkurat lige så tilbøjelige til at falde i snak med en på gaden, som danskere i en mellemstor jysk provinsby ville være. Leuven selv er omtrent på den størrelse, ca. 100.000 indbyggere, hvoraf halvdelen er studerende og undervisere. Dette gør det utroligt svært at se, hvor byen starter og universitetet stopper, hvis det da ikke lige var fordi at alle de belgiske studerende tager hjem til deres mor og får vasket og lavet mad i weekenden, efterladende en meget stille by. Desuden er byen halvsvær at finde rundt i, da alle gaderne er snævre, og hvert andet hus ligner en kirke. Til gengæld er næsten alt tæt på. De belgiske øl lever i øvrigt op til deres ry. Der er uendeligt mange fantastiske slags og særlige glas til hvert enkelt bryggeri. Man skal dog passe på ikke at drikke disse dejlige øl for hurtigt, for én kan snildt svare til 3 Ceres Top! Fagene hernede er ganske fine, men meget små – alting foregår i specialiserede moduler, så man kan nemt have 8-9 fag på et semester. Man vælger dem også først efter tre uger hernede, så man har tid til at shoppe lidt rundt. Ellers håber jeg bare, at i hygger jer derhjemme, for her går det ”Heel goed!” Tot ziens en dank U wel, Rasmus Bendixen

postkort til PI

Céad míle fáilte! Eller oversat fra gælisk: ”hundredetusinde gange velkommen!” er en god overskrift til dette lille skriv fra Universitetet i Limerick. Irerne mener det seriøst, når de byder tilflyttere velkommen, hvilket man oplever, hvis man bevæger sig mod vest for at besøge landet med verdens bedste græs! Det har jeg – med min solide regnfrakke – valgt at gøre, og græsset er bare grønnere herovre. Jeg er faldet godt til i byen og på kollegiet, hvor jeg bader mig i anerkendelse, når mine housemates takker mig for at hjælpe dem med at koge svære ting som gulerødder og pasta. På studiet går det også godt. Jeg har fordybet mig i sociologien om køn, kultur og kærlighed og har sågar et fag med titlen ”Love and it’s dark sides” – det kunne sagtens være 2’eren til Asger Neumanns kursus. Med et gennemsnitsantal på 25 forelæsninger og holdtimer er der god mulighed for diskussion, hvilket jeg slet ikke forstår, at irerne rent faktisk kan være med til, da de mener at pubberne på campus skal udnyttes alle ugens dage (måske KC’erne kan hjælpe med dette mysterium?). Min fritid går dog især med at være medlem af nogle af de over 70 studenterbaserede foreninger, der er på universitetet. Med dem indtager jeg klatrevæggen, Irlands smukke natur og lærer sågar at ride. Mentale knus fra den grønne ø, Anne-Sofie Fredslund

Generalforsamling Psykologisk Revy Tirsdag d. 8 marts holder Psykologisk Revy generalforsamling! Her skal vi have valgt ny bestyrelse for revy-året 2016, samt en manuskriptansvarlig. At være en del af revyens bestyrelse er krævende, men også vanvittigt sjovt og ikke mindst hyggeligt. Bestyrelsen står for de administrative opgaver i revyen, og for at tilrettelægge for det resterende revyhold på ca.60 mand. Det er en god erfaring at have, og man lærer rigtig meget. Som bestyrelsesmedlem anbefales det at man har været med i revyen tidligere, men det er ikke et krav. Flere af posterne i bestyrelsen kan også kombineres med den kreative side af revyen, f.eks. som bandmedlem eller skuespiller. Manuskriptansvarlig søges også nu, så planlægning og arbejde med manus kan komme i gang så tidlig som muligt! Til bestyrelsen søger vi: • Formand: Overordnet tovholder og revyens ansigt indad og udad • Kasserer: Den der holder styr på de penge der går ind og ud af revyens konto • Sponsoransvarlig: Indsamler sponsorater, som skal dække revyens mange udgifter • Booking / planlægningsansvarlig: Sørger for de fysiske rammerne for revyholdet, fra øvelokaler på uni til eksterne steder for bl.a. øve-weekender og spilleuge • PR-ansvarlig: Har ansvaret for PR gennem sociale medier som facebook og instagram, hjemmeside, samt plakater og billetter Du kan finde mere information om generalforsamling samt bestyrelsesposterne på vores event på facebook. Vi glæder os til at se dig d.8 marts! Masser af revy<3 fra bestyrelsen 2015

digtkonkurrence

Gæt en for tiden meget omdiskuteret DSM-5 diagnose ud fra Glenn Møldrups digt og vind to billetter til musicalforestillingen “Dig og mig fzor altid” med hits fra 00’erne, som har præmiere d.1. april. Du kan deltage i konkurrencen på vores facebookside, hvor du i kommentarfeltet til digtet skal skrive, hvilken diagnose du tror, der er tale om samt tagge den person, som du godt kunne tænke dig at få med i teateret. Personen behøver ikke at være studerende på PI.

. hej emil , det er emil man sagde om dig: indbilderisk / risk og ikke ildsk fordi du var din egen hex / kønslystløgner og så nok om den lyst / biologisk svips for længe tørlagt hormonsaften den beslutsomme latin / sagde en-plus-en-er-to / ikke som i far og som i mor og som i børn / maladaptiv spild-af-krop derimod / en knagerække for halvvejs hud halvvejs vær noget voldsomt indeni / ikke andet end halvvejs nogen / nogen sagde noget og mente virkelig noget (sic) / et fortilfældigt studium kuriosum vengadium leviosa / for psykofysikere der ikke mente det var spor sjovt / en fantasi om ingen fantaserer / som du trådte omkring i / en sæk knogler der måske ikke var ligeså hvide / en ufrivilligt rebelsk mund om død og længsel og håb og så videre / og netop og så videre / om dingleanatomien det forklæde / forklædning / forestilling / fem ud af seks freak / A og B på en gang i en / rough and tumble play #nothankyouverymuch / manup #nothankyouverymuch / og lap så din egen cykel nu / husk: vi taler teater / livet that is / af DSM idømt dysfori / svækkelse: ’sociale relationer’ / svækkelse: ’andre vigtige funktionsområder’ / døs-få-ri spurgte mor / find et arbejde ringede Corydon også forkert

psykologi og medier

Redaktionen har denne gang kastet sig over gadekrydset psykologi og medier. I denne sektion finder du anmeldelser af bøger med psykologisk indhold, terapi og terapeuter i populærkulturen og ikke midst et interview med det psykologiske radioprogram Den Spændte Hjelm, som vi er glade for endelig bryder Psyklens mediemonopol her på PI.

psykologi og medier

Bøgernes magi af Maja Karoline Lassen Når jeg læser en god bog, sker der noget magisk. Bedre kan jeg ikke forklare det. Det er ligegyldigt, om det er chick lit, drama, krimi, en selvbiografi eller en erotisk novelle. Jeg er ikke en kræsen læser, for det handler netop ikke om genren eller emnet. Det handler om følelsen, om den helt ubevidste flugt ind i bøgernes magiske land. Hvis jeg ikke bliver fanget af bogen, lægger jeg den fra mig. En bog skal få dig til at føle noget: Vrede, kærlighed, magtesløshed, sorg, glæde. Hvis den ikke rører dit inderste, så giv slip. Giv slip og gå videre. Måske rører den en anden. For det er netop, hvad en bog skal: Den skal røre dit inderste, dine følelser. Nogle gange blot som et lille sug i maven eller et smil på læben, andre gang som en vild og stormende orkan, hvor du ikke kan undgå at blive revet med ind i virvaret af emotioner. Min gode venindes mor har en bekendt, som lige har mistet sin mand. Efter at han, hendes livs kærlighed, døde, sugede hun Jojo Moyes’ bøger til sig. Min venindes mor kunne ikke forstå det, for disse bøger er dybfølte kærlighedsbøger, og det var især bogen ’’Det sidste brev fra din elsker’’, som hun læste igen og igen. Men det er netop det, som den gode bog kan. Den kan hjælpe dig igennem sorgen og hvilket som helst andet stadie i dit liv. Den kan være et spejl, hvori du kan se dig selv og andre mennesker tydeligere. Den kan stille spørgsmål, både af stor og lille betydning, og den kan overvælde dig med samhørighed, da du ved den gode bog bliver velvidende om, at du ikke er alene med de tanker, følelser eller kampe, som du har. Som universitetsstuderende sidder vi konstant begravet i tunge, faglitterære bøger skrevet af de største og mest førende fagfolk inden for vores studie, hvilket overlader meget lidt overskud til at læse en bog af lyst og dermed træde ind i bøgernes magiske verden. Det er oprigtigt en skam! Det er især en skam inden for vores felt, psykologien, for bøger handler netop om, hvad psykologien handler om: Nemlig, hvad det indebærer at være menneske. Hermed en stærk opfordring til alle Psyklens læsere om at huske sommetider at lade jer fortrylle af bøgernes magiske verden. Som TV2 så fint sang: ’’Kys nu det satans liv’’. Læs nu den satans bog! Illustration af Sabrina Rathje

psykologi og medier

Anmeldelse: Kaninen der gerne ville sove af Johanne Andersen Grarup Rejsen til drømmeland ”Der var engang en lille kanin, der hed Kalle, som så gerne ville sove, men som ikke kunne lige nu”. Sådan starter fortællingen, der har taget adskillige børnefamilier med storm, og for andre blot har været endnu en fiasko i rækken af desperate forsøg på, at få de mindste til at sove. Bogen er markedsført som ”en ny måde, at få dit barn til at falde i søvn på”, og beskriver Kalle kanins forsøg på at falde i søvn godt hjulpet på vej af bl.a. Hr. Snegl og Onkel Troldmand. Undervejs er der flettet forskellige virkemidler ind i teksten som f.eks. fed tekst, der skal betones ekstra meget eller kursiv tekst, der skal læses roligt og langsomt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg på 2. semester ikke føler mig kompetent, til at lave en psykologisk analyse af bogens virkemidler. Til gengæld studsede jeg over bogens introduktion, der lægger ud med advarslen: ”Læs aldrig denne bog højt i nærheden af en person, der sidder bag rattet i en bil eller andet køretøj”. Kan det virkelig passe, at voksne mennesker kan falde i søvn blot ved ubevidst at lægge øre til denne finurlige godnathistorie? Og betyder det, at denne bog også kunne være til gavn for voksne eller ligefrem psykologistuderende? Måske er det i så fald netop denne bog, som din roomie skal læse for dig aftenen inden din eksamen? Eller den kan måske hjælpe din ”blåt-lys-påvirkede” teenagelillesøster til endelig at få sin nattesøvn? Jeg besluttede mig for, at teste bogen på tre vidt forskellige personer

”Min veninde kunne ikke undertrykke et lille fnis, og vi blev begge pludselig meget bevidste om, hvor påtvunget hele situationen virkede” 23

Højskoleeleven Den første jeg testede bogen på, var min gode veninde fra gymnasiet. Vi var en flok piger i sommerhus, og det var ved at være den tid, hvor sidste dans var danset og det sidste glas rødvin drukket. Ingen af os var dog sådan rigtig trætte, så jeg hev uopfordret bogen frem og præsenterede hende for konceptet. Det gik okay indtil vi nåede side 13 med beskrivelsen ”(..)Ned, ned til onkel troldmand. En sti ned, som han kendte så godt. Han havde gået den vej ned så mange gange før bare gået ned og ned og ned… sådan ja… fint”. Min veninde kunne ikke undertrykke et lille fnis, og vi blev begge pludselig meget bevidste om, hvor påtvunget hele situationen virkede. Da jeg lukkede bogen sov hun næsten, men jeg havde en mistanke om, at rødvinen i dette tilfælde, måske havde været et mere effektivt sovemiddel end onkel troldmands usynlige sovepulver. Teenageren Efter det første lidt mislykkede forsøg var mine forventninger absolut på sit laveste da jeg en torsdag aften testede bogen på min 15-årige lillesøster med søvnproblemer. Efter en mindre diskussion om hvorfor hun ikke måtte ligge med sin iPhone under oplæsningen, gik vi i gang. Resultatet var forbløffende. Hun faldt langsomt mere og mere til ro og da jeg var færdig med historien sov hun. Jeg lå et øjeblik lammet af forundring og med en forventning om, at hun når som helst ville springe op, og påpege hvor nem jeg er at narre. Det skete aldrig, og jeg fandt senere ud af, at hun faldt i søvn allerede før Kalle Kanin forlod Onkel Troldmands hus.

”Øjenlågene tunge som sten, tunge, tunge, meget tunge”.

Familiefaderen Selvom han er uddannet pædagog, kunne jeg godt fornemme på min far, at han syntes, der var gået lige lidt for meget ”mindfulness i den” da jeg præsenterede ham for bogen. Ideen var nu alligevel sjov, og han gik med til at lade sig teste. Det startede en smule komisk, da han blev bedt om at forestille sig at Kalle kanin var på hans alder (her

psykologi og medier

snakker vi 49 år), ikke ældre og ikke yngre, og at han kunne lide at lege de samme lege og at have det sjovt. Det viste sig dog alligevel, at min far og Kalle Kanin havde mere tilfælles end man skulle tro. De blev begge to langsomt mere afslappede. ”Øjenlågene tunge som sten, tunge, tunge, meget tunge”. Og til sidst faldt de begge i søvn.

”Jeg havde nok lidt en forestilling om mig selv som den mægtige manipulator, der ved at gøre min stemme helt blid og rolig ville guide mine lyttere helt ned i søvnen” Bogen kan anbefales ”Kaninen der så gerne ville sove” overraskede mig på flere måder. Først og fremmest havde den en overraskende effekt på de udvalgte lyttere, men derudover, blev jeg overrasket over, hvor træt jeg selv blev undervejs. Jeg havde nok lidt en forestilling om mig selv som den mægtige manipulator, der ved at gøre min stemme helt blid og rolig ville guide mine lyttere helt ned i søvnen. Hvad jeg ikke havde regnet med var, at jeg selv blev mere og mere søvnig. Sådan søvnig på en helt anden måde, end når jeg læser empiriske artikler. Med andre ord: Den her bog kan altså noget særligt - selv for voksne mennesker. Så måske har bogen ret, når den slutter af med pointen: ”For hvis Kalle Kanin kan falde i søvn, så kan du også”. Selvfølgelig har jeg kun testet bogen på tre personer, og man kan nok komme i tanke om mange fejlkilder (herunder f.eks. den tidligere nævnte rødvin). Alligevel kan bogen klart anbefales. Måske som en måde at falde ned på efter en hektisk dag eller på aftenen inden en eksamen. Om ikke andet, kan man jo få fingre i bogen for at udforske de spændende hypnoseteknikker og sovemetoder, som den benytter sig af. Du kan læse mere om forfatter og adfærdsforsker Carl-Johan Forssén Ehrlin på www.carl-johan.com

psykologi og medier

Yalom og meningen med livet: En uaktuel-altid aktuel bog af Michael Frey Olesen Meningen med livet og andre psykoterapeutiske fortællinger (Meningen med livet red.) er en bog skrevet af psykiater og professor Irvin D. Yalom, som blev udgivet i 1999. Det er hverken den første eller sidste bog, han har skrevet, hvor han inddrager patientforløb, egne overvejelser og fiktion i en sammenblanding, der tager læseren ved hånden og sørger for en solid guidet tur rundt i et eksistentielt psykoterapeutisk univers, hvor konfrontation med døden, og derfor også livet især er i centrum. Hans forfatterskab er fyldt med bøger, og den seneste bog, som er skrevet på samme princip som Meningen med livet, hedder Døgnfluernes Dans og andre psykoterapeutiske fortællinger og blev udgivet i 2015. Oprindeligt var det også meningen, at jeg skulle skrive en artikel om den bog, men da jeg besøgte biblioteket og fandt ud af, at jeg var nummer 17 i reservationskøen, blev jeg nødt til at granske Yaloms forfatterskab. Der faldt jeg over Meningen med livet, fordi den intuitivt tilbød mere end en kedelig boganmeldelse: Den tilbød en refleksion over livet, ikke mindst livet som klinisk psykolog, hvilket jeg kommer ind på senere. I løbet af bogen fremviser Yalom en evne til at reflektere over sin egen ageren og altså lære af sine klienter. Her træder et vigtigt budskab forsigtigt frem og slår rod i den opmærksomme læsers bevidsthed: Terapiforløb kan sagtens (og burde måske) være individuelt fra klient til klient, fordi der ikke eksisterer to ens samtaleforløb, og at vi som kommende psykologer har et ansvar for at forstå den grundlæggende kompleksitet mennesket består af, specielt hvis vi har et ønske om at hjælpe mennesker og ikke bare at hjælpe os selv. Endvidere er der et par steder i løbet af bogen, hvor han retter en skarp kritik af det amerikanske sundhedssystem, og selvom det selvfølgelig ikke kan overføres direkte til det danske sundhedssys-

tem, skaber hans kritik dog et særdeles vigtigt opmærksomhedspunkt, som burde blive indgraveret i vores bevidsthed som fremtidige psykologer: Arbejdet med sårbare mennesker må aldrig blive til samlebåndsarbejde, som især fordres af statistik, kvoter og des lige for at kvantificere klienters fremgang. Bogen er fyldt med små passager af guldkorn, der kan forberede nye psykologer på mødet med den første klient, eller det første møde med en hvilken som helst klient. Det er måske derfor, at nogle kalder disse atypiske udgivelser for ’teaching novels’, fordi det, foruden at være en god bog, også er en god lærebog, især for psykologistuderende på et universitet, hvor der er et minimum af praktik, fordi det ikke er efterspurgt af vores fremtidige arbejdsgivere. Fordi bogen giver et indblik i Yaloms tilgang til samtaleterapi og i den sammenhæng, selvfølgelig hvad han anser for at være den bedste tilgang. Dermed ikke sagt, at bogen eller bøgerne kan stå alene eller fortælle den fulde sandhed om terapi eller den rette form for samtaleterapi, den tror jeg, heldigvis, at vi selv, hver især, må ud og afdække, når vi engang når dertil, i vores virke. Men den kan give et anderledes og, ikke mindst, litterært indblik i en terapitilgang. Hvad er meningen med livet? Det er et spændende spørgsmål, og et spørgsmål som mange kloge mennesker har prøvet at give et svar på. Yaloms position er, at meningen med livet er op til det enkelte menneske at skabe, hvilket kræver en accept af døden; solen skinner først, når døden ikke længere skygger for dens stråler. Det ses tydeligt i Meningen med livet, at denne forståelse for mennesket eksistentielle vilkår gennemsyrer hans tilgang til klienter: Ærligheden er af umådelig betydning, fordi det er den, der skaber accepten af følelser og accepten af dødelighed. Det er også derfor, at jeg synes, at den eksistentielle tilgang til terapi er interessant, fordi den griber fat i ét af de væsentligste vilkår for, at vi, på trods af vores medlemsskab af dyreriget, evolutionært har udviklet os til at være mere end de andre dyr: Vi er bevidste om vores egen forgængelighed (i hvert fald mere eller mindre) og er derfor også optagede af, hvorfor vi er her.

psykologi og medier

Adopter en bog og skriv en anmeldelse! På fapiakontoret står en række fine psykologfaglige bøger uden ejermænd, som bare venter på at den helt rigtige psykologistuderende kommer forbi. Hos Fapia er der nemlig en smart ordning, som består i, at du kan tage en bog med hjem helt gratis, hvis du anmelder den i Psyklen. På den måde kan andre finde ud af, om de også kan få glæde af at læse bogen. Hvis du vil vide mere om deltaljerne for denne ordning så send Psyklen en mail på: psyklen@gmail.com

psykologi og medier

Den Spændte Hjelm Psykologi i øjenhøjde af Signe Haahr Muld Har du nogensinde siddet til en forelæsning hvor tankerne begynder at vandre mod, hvad du kan huske fra den vilde lørdagsrus, eller om det lækre Tinder-match har svaret? Et besøg i studiet hos radioprogrammet Den Spændte Hjelm på Århus studenterradio var med til at gøre klart, at det forelæserne forsøger at trænge igennem med, faktisk har meget mere med disse ting at gøre, end man skulle tro. Værterne Emma og Michael har sammen med produceren Peder og i samarbejde med FAPIA skabt radioprogrammet, der behandler emner som

f.eks. radikalisering, tiltrækning, rusmidler eller hukommelse fra en psykologisk vinkel. Med til at belyse emnerne, er der hver uge nye passionerede eksperter inden for ugens felt og masser af lækker musik! I studiet bliver jeg budt velkommen af Michael og Emma, som begge læser psykologi på 4. semester. Peder læser musikvidenskab på 2. semester, det er ham der styrer teknik og musik. Hvad gav jer idéen til Den Spændte Hjelm? Michael: Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være med til at lave et eller andet sjovt psykologiprogram. Så kontaktede så Emma, fordi jeg tænkte, at hun havde tid og lyst til at være med. Emma: Og det havde jeg. Den oprindelige idé var, at lytternes spørgsmål skulle besvares, men man er jo selv bare studerende, og vi ville ikke være eksperterne, men de formidlende.

psykologi og medier

Michael: Der er nogen, der tror, at når man læser psykologi, så ved man alt, hvad andre tænker bare ved at kigge på dem, og det kan man bare ikke. Nu hiver vi folk ind som faktisk ved noget om de her ting. Hvad betyder navnet Den Spændte Hjelm? Emma: De psykofile, Freuds disciple, psykofanterne, og alt muligt langt ude var oppe at vende. Vi spænder hjelmen på os selv og andre, og får formidlet noget relevant viden, hvor eksperterne oplyser os. Michael: Det er et radioprogram, der tager udgangspunkt i psykologien, men det skal henvende sig til alle. Mennesket har en naturlig interesse i psykologi, så Freuds disciple ville henvende sig til et for indsnævret publikum. Hvad er formålet med jeres program? Emma: Det helt basale formål er at formidle psykologi i øjenhøjde. I radioen kan vi lige pludselig se et eller andet praktisk formål med det hele. Den viden, som man får på psykologi, kan perspektiveres ud til dagligdagen. Michael: Vi prøver hele tiden at have med os i tankerne, at det, som vi snakker om, skal være relevant. I et af de kommende programmer tager vi sådan noget som eksamensstress op. Noget, der også er super fedt ved det her program er, at man får genopfrisket noget, som man har lært på tidligere semestre. Er det så også en slags lektiehjælp for psykologistuderende? Michael: Jeg havde tænkt, at det kunne være et skidegodt supplement. Vi siger nogle gange til de forelæsere vi har inde, at de gerne må henvise til programmet i deres forelæsninger. Hvordan kommer i op med jeres idéer til næste podcast? Emma: Vi finder på relevante emner, og så har vi en ekspert, som passer til. Sangene skal helst

passe til emnet, men nogen gange er det godt nok svært. For hvordan skal man lige finde sange om f.eks. hukommelse eller radikalisering? Michael: Vi vil vildt gerne have, at lytterne kommer med deres idéer. Det er vigtigt for os, at vi er lytternes talerør, og vi sigter ikke lavt. Hvis folk f.eks. kunne tænke sig at høre lidt om Svend Brinkman, så prøver vi at se om vi kan fange ham. Som udgangspunkt kan alt lade sig gøre. Hvad håber i at jeres lyttere får ud af Den Spændte Hjelm? Emma: Vi håber bl.a. at de lyttere, der læser psykologi får en nuance på det, vi lærer, som ikke var der før. Den Spændte Hjelm kan også være med til at få sat ansigt på professorerne, så de ikke er så intimiderende. Er programmet primært rettet mod psykologistuderende? Michael: Alle kan være med. Lige nu er vi ved at undersøge, om vi kan få en ekspert med, som ikke er psykologiprofessor, som f.eks. en filosof eller en sexolog. Hvordan ser Den Spændte Hjelm ud i fremtiden? Michael: Jeg tænker stort og kunne bl.a. godt tænke mig, at vi lavede et interview med Peter Lund Madsen om hjernemassen. Den Spændte Hjelm i fremtiden er et pisse fedt program i udvikling, og vi tager både imod ris og ros. Emma: Vi håber at folk kan identificere sig med radioen og tænke om den, at det er vores radio, ikke bare de psykologistuderendes radio, men alle studerendes radio. Hvis du har lyst til at lytte med, sender Den Spændte Hjelm hver torsdag kl. 23.00. Alle deres podcasts bliver linket på deres facebookside, så hvis du har misset de første programmer, er det ikke for sent! Læs mere og lyt til flere spændende tiltag på Århus studenterradio, aasr.dk.

psykologi og medier

Tv-serie intervention af Louise Randers Kunst forandrer dig, mens underholdning får dig til at få det godt. Det er én måde at skelne mellem kunst og underholdning. Tv-serien som medie bevæger sig i dette grænseland og er inden for de seneste år blevet en socialt accepteret favorithobby - måske fordi de mange nye højkvalitets Tv-serier netop formår både at underholde og bevæge os på samme tid. I disse anslagsforskrækkede og sloganagtige tider er lange komplicerede narrativer en modgift mod det hurtige og det flygtige. Psykologien kan give os et svar på, hvorfor vi smadrer vores døgnrytme for lange plot og fiktive karakterer.

Mad Men og moralske molekyler Det normalfungerende menneskes evne til at til sætte sig i andres sted ser ud til at blive aktiveret, når man lukker sig inde i sit parallelunivers på Netflix eller HBO. Et psykologisk studie undersøgte forskel i graden af Theory of Mind (dvs. at kunne forstå andre personers perspektiv) hos deltagere, der havde set afsnit af prisbelønnede Tv-serier som Lost eller Mad Men ift. deltagere, der havde set dokumentarer, såsom Shark Week. Det så ud til at Tv-seriers narrativer faciliterede Theory of Mind, hvorimod dokumentaren ikke havde en effekt på denne evne. Måske kan Tv-serier altså øge vores empatiske evne. Spørgsmålet er, om denne evne er noget, vi har tænkt os at handle på. Det mener neurologen Paul Zak. Han har undersøgt hvordan story-telling former vores hjerne. Bl.a. har han i et studie opdaget, hvordan en video, der vækker empati, øger graden af hormonet oxytycin og efterfølgende kan få mennesker til at udføre flere empatiske handlinger end kontrolgruppedeltagerne, såsom at donere penge

til velgørenhed. Oxytycin, det moralske molekyle, gør os mere sensitive over for sociale cues og motiverer os til at hjælpe andre i nød. Min subjektive konklusion: Tv-serier gør verden til er mere rart sted at være. Mindful binge-watching Inden du skamløst kaster dig over den første og bedste serie på din yndlings streamingtjeneste bør du tage nogle få forbehold. Hvis du vil have max terapeutisk effekt ud af dit Tv-serie-valg bør det først og fremmest være en serie, der er af høj kvalitet, og som formår at have en engagerende dramaturgi fremfor at være faktuel, som dokumentargenren kan være det. Desuden ser det ud til, at jo mere instruktøren formår at kontrollere seerens blik, dvs. sørge for at seeren fokuserer på præcis dét, som han/hun vil have, jo mere engageret bliver publikum. Udover kvaliteten, kan det være smart at vælge en serie, der understøtter din identitet. Har du f.eks. et lidt anstrengt forhold til din krop, så er det ikke sikkert, at du skal bruge dyrbare timer af dit liv på at se Gossip Girl, som kun har castet én slags krop: den appelsinhudsfrie krop med maver så tonede, at de får dig til at tvivle på, om nogle personer er mutanter født uden indvolde. Fordi man identificerer sig med hovedpersonerne i serierne, er det vigtigt at vælge de serier, der giver dig en fed følelse med dig selv og ikke mindst berører vigtige temaer i dit liv. Et interessant studie i denne sammenhæng målte en gruppe amerikanske børns selvværd samt deres generelle Tv-forbrug. En høj grad af TV-eksponering viste at forudsige et højt selvværd hos hvide drenge, hvorimod afroamerikanske drenge og piger samt hvide piger oplevede en mindre grad af selvværd ved

psykologi og medier

at se meget TV. Hvis du vil have lige så godt et selvværd som en hvid amerikansk dreng, skal du altså sørge for god streaming-hygiejne ved at undgå stereotypiserende TV. Egen-terapi er Tv-serie-terapi Nedenunder finder du en Tv-serie guide til den plagede psykologistuderende. En guide, som er målrettet tre kriser, psykologistuderende kan stå i. Læs den – hvis ikke for din egen skyld, så for dine fremtidige klienters skyld... GREYS ANATOMY TIL SKABSMEDICINERNE Du har aldrig helt tilgivet dig selv for ikke at tage kemi og fysik på suppleringsfag, så du kunne udleve din hvidkitlede drøm om at læse på stjernestudiet Medicin. Du har desuden brugt alt for mange SU-klip til at skifte nu. Som mange andre på Psykologi dyrker du neuropsykologien for at stilne din naturvidenskabelige tørst, men du kan også kaste dig over lægeserien Greys Anatomy og leve dine fantasier ud i denne hvide parallelverden. Du følger Meredith Greys eksklusive lægeliv, hvor hun som chefkirurg skærer i mennesker og mænger sig med smukke overlæger med navne som McDreamy og McSteamy. GIRLS MOD DIN QUARTER LIFE CRISIS PÅ KANDIDATDELEN Du flakker rundt på kandidatdelen. Fra det ene studiejob til det andet. Andre på studiet er formænd i foreninger og har lavet frivillig terapi i de tre år, hvor du har arbejdet i 7-Eleven. Du tjekker andre uddannelser ud. Din veninde har fået en baby. Din anden veninde har fundet sig selv i veganismen. Du er midt i 20’erne og ved ikke, hvor dit liv er på vej hen. Hannah, spillet af Lena Dunham i serien Girls, er

inkarnationen af den såkaldte quarter life crisis, som mange unge i 20’erne befinder sig i. Hannah og hendes tre veninder bor i New York, og gennem deres moderne coming of age-fortælling tegnes et billede af unge pigers identitetsfamlen i en verden med Facebook, FOMO (fear of missing out) og 10.000 valg. Serien har makeover-scener gone wrong og replikker, der rammer krisen på kornet (”I have work, then a dinner thing, and then I am busy trying to become who I am.”). Serien viser dig med andre ord, at du ikke er alene om at tro, at dit liv i 20’erne er ualmindeligt ordinært (sammenlignet med alle andres facebookprofil) og svært at få tag om. TRUE DETECTIVE FOR MERE KANT OG MINDRE EMPATI Du har arbejdet på Gallo og Kvisten og talt med ængstelige i en selvhjælpsgruppe. Du nikker, spejler, forstår og udgør generelt et containing environment for dine medmennesker. Måske skåner du andre for din mening, hvis du er uenig i et udsagn, fordi livet er hårdt nok i forvejen. Måske er du blevet for sød. Det findes der en TV-kur mod: TRUE DETECTIVE (helst 1’eren)! I denne krimiserie er selv birollerne forråede, utro, pessimistiske, løgnagtige eller brutalt ærlige. I sæson 1 følger man detektivparret Rust og Marty. Marty er lidt af en primitiv bulldog, mens Rust er dyrket en (sexet) livslede, der smitter ret meget. Efter ét afsnit af serien vil du fange dig selv i at prøve kræfter med dybe og pessimistiske oneliners, og dine venner vil kigge på dig med fornyet respekt og ærefrygt, fordi du sætter en fod i jorden og banker i bordet.

Illustrationer af Sabrina Rathje

psykologi og medier

Det hvide lærreds terapeuter af Maria Schøsler og Maja Karoline Lassen Hvis der er noget, der er bedre end at binge-watche serier, må det være at bingewatche film eller serier med psykologer/terapeuter i. Det er i al fald det, vi har gjort her på Psyklen i januar. Der vil derfor komme en lille guide til nogle af de bedste film og serier med psykologer. Hector and the Search for Happiness (2014) Filmen, som er baseret på psykiaterens Francois Lelords bog, har Simon Pegg i hovedrollen som den finurlige og excentriske psykiater, der rejser jorden rundt for at finde ud af, hvad lykke er. Han er ikke længere selv lykkelig, og hans patienter gør heller ikke nogen fremskridt i deres lykkerate. På sin rejse finder han bl.a. ud af, at lykke ikke er at sammenligne sig selv med andre og er at føle sig fuldstændig i live. Hector er på mange måder den idéelle psykologs modsætning; han har manglende empati, forståelse og interesse for sine patienter, og han mangler på mange måder selverkendelse af sine egne brister. Dette stopper dog ikke filmen fra at indeholde mange livslærende og

vigtige pointer, som kan virke åbenlyse, men som vi alligevel har en tendens til at glemme - ikke blot som (kommende) psykologer, men som mennesker. Good Will Hunting (1997) En alltime klassikker om et matematikgeni, der samtidig er en rodløs knægt, der roder sig ud i ballade og derfor må tale med en psykolog. Psykologen er her spillet af ingen mindre end den afdøde Robin Williams, der bruger en masse tid sammen med drengen for at få en forståelse af, hvem Will er. Det kan måske diskuteres om hans metoder altid er lige gode, når han f.eks. tager kvælertag på Will. Alligevel virker hans måde at arbejde med Will på rigtig godt, da han bruger sin tid på ham, stiller krav til ham, samt viser sin oprigtige interesse i ham. Lie to me (2009-2011) Mangler man lige et skud skør videnskabsmand er dette lige serien. Dr. Cal Lightman er nemlig specialist i mikroudtryk i menneskers ansigt, og assisterer, sammen med resten af The Lightman group, deres klienter i at finde sandheden. Dr. Lightman har et tæt arbejdsforhold med psykologen Foster. I forhold til den meget politisk korrekte Foster er Cal meget pågående og til tider

psykologi og medier

skruppelløs, når det kommer til afviklingen af samtaler med klienter eller mistænkte. Det skal dog også tages i mente, at han jo trods alt er britte, og rollen er spillet til perfektion af Tim Roth. Hope Springs (2012) Advarsel! Bivirkninger ved denne film er bl.a. latterkampe, krummende tæer og smerte i kæberne af smil. Meryl Streep og Tommy Lee Jones er fantastiske i hovedrollerne som det ældre ægtepar, der efter 30 års ægteskab skal en uge i intens parterapi hos Doctor Feld spillet af mindst lige så fantastiske Steve Carell. Filmens tema om gammel kærlighed er både interessant og går lige i hjertet. Steve Carell spiller rollen som kliché-psykologen over alle kliché-psykologer til UG. Den stereotypisering og de fordomme, som tenderer til at herske blandt den gennemsnitlige befolkning, lever Steve Carell i særdeleshed op til. Så etisk og morals korrekt, at det er til at lukke op og skide i, og så hellig, at man kan brække sig. Men det er sådan

det skal være i denne sjove og hjertevarme film. Helt sikkert værd at se! A Dangerous Method (2011) Der er i særdeleshed tale om en farlig metode, når Carl Jung og Sigmund Freud arbejder sammen om Freuds teori, og forsøger at hjælpe den unge kvinde Sabina Spielrein til en tilværelse, der er til at holde ud. Keira Knightley spiller da også rollen, som lidt forstyrret patient til perfektion. Jungs anvendelse af forskellige metoder, der afspejler den dengang helt nye psykoanalyse hjælper hende, men det tager lidt en drejning, da en Jung ikke kan modstå nogle af de fristelser, der kommer med en attraktiv kvinde på hans egen alder. Fremragende Freud spilles i denne film af ingen ringere end Viggo Mortensen, hvilket han selvfølgelige gør ganske glimrende. Alt i alt en glimrende film til at fremme forståelsen af Freuds teori, der selvfølgelig er ganske overdrevet heri.

psykologi og medier

My life is, this You, simply, donâ&#x20AC;&#x2122;t exist. But my heart starts to spin Just around your skin. Moving forward And then again backward. Tick, tack, tick, tack Emptiness fills my veins Emotions kill my brains. Black and white is my sight An emotional game is my fight. Now touch me as I wish Then I will send you one last kiss. Tick, tack, tick, tack But, love is a runaway So itâ&#x20AC;&#x2122;s okay, To run faraway.

Marts April 4

FAPIAs 25 års jubilæum, 12:30 - 18

Lang SAMF bar, kl 15-02

Generalforsamlig i Psykologisk REVY, kl. 14:15

DPS: Foredrag med nyuddannet PPR psykolog, kl 16-18

Kursusgruppen: Foredrag om krigstraumer, kl 14

11-13

Dansk Psykologforenings generalforsamlig i KBH

DPS: Minikonference, kl 9-17

19-28

PÅSKEFERIE

Storebededag

Sommertid begynder

KC lang bar, kl 15-02

Kursusgruppen: Foredrag om selvudvikling i en spirituel forståelsesrammez

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com