Maj net by Psykologi Psyklen

N E L K P SY ma 38. ĂĽ rga ng,

j 2014

LĂŚs om: , Anna ter/psykolog at rf fo ed m Interview Friis At blive voksen eve i A arhus Ting man skal opl orskningsnyt F

det og meget an

...

Indhold

Forsidefoto: Katrine Skak Jørgensen

Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, layout, skribent), Laura Jakobsen (skribent), Katrine Skak Jørgensen (skribent, foto), Sofie Palmelund (skribent), Louise Randers (skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent),

Eksterne bidrag og annoncer: FAPIA, AIP, DPS, Studienævnet, Studiemiljø 2014, Psykologisk Sommerlejr, Psykologisk Dimissions Styregruppe, Psykologisk Revy. Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 1. oktober 2014 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // maj 2014

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI N D H O L D - M a j ss

Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobsen

Eventkalender Tekst: Cecilie Rask Clausen

At blive voksen er at lære at høre Allan Olsen Tekst: Pernille Melander Thorsen 8 Historien bag ... kærlighedssangen Tekst: Sofie Palmelund

Interview med forfatter og psykolog, Anna Friis Tekst: Louise Randers 16 Hvorfor skal vi evaluere? Der sker jo ikke noget. Tekst: Studienævnet 20 Den nye FAPIA-bestyrelse Tekst: Emilie Thomsen Revyen søger koordinatorer! Tekst: Mikkel E. Smidt 10 du skal opleve i Aarhus Tekst: Laura Jakobsen Når Bossen får fikse idéer Tekst: Katrine Jørgensen

22 26 28 31

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi

Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen? Find dem her: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

Leder

Af Ansvarshavende redaktør,Pernille Melander Thorsen

Lige nu bruger du sikkert tid på noget, du ikke gider. Det kan være at læse op til KI, Biologisk, Statistik, skrive bachelor, speciale, og hvad PI nu ellers udbyder af rare tilbud dette semester. Og det er da noget pis, selvfølgelig er det dét. På et eller andet tidspunkt får man lyst til at hoppe ud af vinduet fra bibliotekets anden sal, brække et ben og opnå en form for fritagelse fra galskaben. Eller bare spundre til et sted langt væk, hvor ingen kender en. Men vi har (desværre) det der hedder impulshæmning, og gudskelov for det. Ellers ville lejligheden ligne Jerusalems ødelæggelse, og vi ville nok aldrig få dagens gode gerning af hånden. Men for at blive ved elendigheden, vil jeg citere et stykke dansk litteratur, der måske på bedste vis har indfaget stemningen af eksamenslæsning og den tabte ungdom ”Det er forår, men man nyder ikke foråret”. Og når man har oplevet tilstrækkeligt mange forsømte forår i sit liv, føler man nærved, at ens ungdom er ved at være spildt. Så er det, man skal minde sig om, hvorfor man skrev under på den livsstil. I bund og grund får vi vel et kick ud af at præstere ved hjælp af vores hoveder og evner. Og enhver, der har været udenfor uddannelse og job eller bare har haft en lidt for lang sommerferie ved, at der ikke er noget ved at have fritid, hvis man ikke har en modsætning til det, som man kan vende tilbage til. Og helst en modsætning, man savner og længes efter i den ferie. Måske endda i så høj grad, at den skønlitteratur, man havde troet, man skulle

læse i sin sommerferie, bliver til fagantologier og andet fagligt relevant. Så ér der vel en mening med galskaben, og man kan sige, at der er gode chancer for, at man traf det rigtige valg i sin tid, da man sad med KOTansøgningen. Jeg tror, at det er en balancegang. For selvfølgelig skal man føle, at man skal til at leve, nu hvor sommeren nærmer sig, men man skal helst også glæde sig til at vende tilbage på et eller andet tidspunkt. Og helst også føle, at man er det samme menneske i en eller anden grad, i ferien og resten af året. I bladet finde du blandt andet et interview med Anna Friis, der er psykolog og forfatter, som jeg synes indkapsler det, jeg lige har nævnt - at ville have fritid til at gøre alt det man godt kan lide, og dyrke et fag samtidig. Hendes svar på at balancere de ting, er at give sig plads til det. At sætte tiden af til at dyrke det..Det kommer naturligvis an på, om ens interesse er at snitte figurer af folks øjenæbler, eller om det er at spille jazzstandarder på klarinet. For hvis det er det første, skal man helst ikke sætte tid af til det. Med ønsket om veloverståede eksamener!

Pe rn i l l e Melan d e r Thors e n

Forskningsnyt

FORSKNINGSNYT tekst: Laura M. V. Jakobsen

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

Man kan ikke købe sig til lykke Mange kunder, uanset om de køber livsoplevelser eller materialistiske ting, er ikke lykkeligere efter købet. Det peger en ny undersøgelse på. Selvom tidligere forskning har vist, at oplevelser skaber større lykke for køberne, så tyder den nye undersøgelse fra San Francisco State University på, at visse købere, nemlig de, der har tendens til at købe materielle goder, kan være en undtagelse fra denne regel.

”Alle har fået at vide, at hvis du bruger dine penge på livsoplevelser, så vil det gøre dig gladere, men vi fandt, at det ikke altid er tilfældet”, siger Ryan Howell, lektor i psykologi ved SF State og medforfatter af undersøgelsen. ”Ekstremt materielle købere, der repræsenterer omkring en tredjedel af den samlede befolkning, sidder lidt fast. De er ikke rigtig tilfreds med noget køb.” Forskerne fandt, at når materielle købere købte livsoplevelser, så blev de ikke gladere, sandsynligvis fordi købet ikke stemte overens med deres personlighed og værdier.. Selvom sammenhængen mellem oplevelsesmæssige køb og lykke har været godt demonstreret, siger Howell, at kun få studier

har undersøgt de typer af mennesker, der ingen fordele oplever.

”Resultaterne viser, at det ikke er korrekt at sige til alle, ’Hvis du bruger penge på livsoplevelser, vil du blive gladere’, for du er nødt til at tage hensyn til de værdier, køberen har”, siger Jia Wei Zhang, ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley, og den ledende forfatter af undersøgelsen. Hvis man gerne vil maksimere sin lykkefølelse via køb, er det altså vigtigt at købene er i overensstemmelse med ens person og værdier.

Altruistiske unge er mindre tilbøjelige til at blive deprimeret Det er bedre at give end at modtage, i hvert fald hvis du er teenager og nyder at give, siger ny undersøgelse. Professor i psykologi, Eva Telzer fra University of Illinois og hendes kolleger fandt, at unge 15-16-årige, der finder glæde i pro-sociale aktiviteter er mindre tilbøjelige til at blive depri-

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt merede.

siger Telzer.

Undersøgelsen fokuserede på ventrale striatum, et område af hjernen, der regulerer følelser af glæde som reaktion på belønninger. Tidligere forskning har vist, at ventrale striatums aktivitet har en tendens til at være mere udtalt i ungdomsårene, hvilket tyder på, at folk i denne alder oplever fornøjelsen af belønninger mere intenst end børn eller voksne.

Individuel hjerneaktivitet forudsiger tendens til at bukke under for fristelser

Ungdomsårene er også en tid med øget risikovillighed, der kan være relateret til unges øget følsomhed over for belønninger, siger Telzer. Depressive symptomer har desuden en tendens til at stige i løbet af denne tid.

Forskerne fandt, at aktiviteten i ventral striatum som reaktion på forskellige belønninger forudsagde, om forsøgspersonernes depressive symptomer ville forværres eller forbedres over tid. Hvis de unge viste højere niveauer af belønningsaktivering i forbindelse med en opgave om risikovillighed, viste de også stigninger i depressive symptomer over tid, og hvis de viste en højere belønningsaktivering i den pro-sociale kontekst, ville depressionssymptomerne falde over tid.

”Denne undersøgelse tyder på, at hvis vi på en eller anden måde kan dirigere unge væk fra risikovillighed eller selvcentrerede belønninger og mod at engagere sig i en mere pro-social adfærd, så kan det måske have en positiv indvirkning på deres trivsel over tid”,

Aktivitet i hjerneområder forbundet med belønning og selvkontrol kan fungere som neurale markører for, hvorvidt folk er tilbøjelige til at modstå eller give efter for fristelser, såsom fx. mad i dagligdagen. Det viser ny forskning.

Forskningsresultaterne viser, at aktivitet i belønningsområder af hjernen som reaktion på billeder af appetitvækkende mad forudsiger, at folk har en tendens til at give efter, hvorimod aktivitet i de præfrontale områder i opgaver vedrørende selvkontrol forudsiger evnen til at modstå fristende fødevarer. 31 kvindelige deltagere deltog i en indledende fMRI scanning-session, der omfattede to vigtige opgaver. I den første opgave blev deltagerne præsenteret for forskellige billeder, herunder nogle af fødevarer med højt kalorieindhold. Deltagerne blev så ganske enkelt bedt om at angive, om hvert billede var taget indendørs eller udendørs - forskerne var dog specielt interesserede i at måle aktiviteten i nucleus accumbens som reaktion på de fødevarerelaterede billeder. I den anden opgave blev deltagerne bedt om at trykke eller ikke trykke på en knap ud fra specifikke tidskoder, der fulgte med hvert billede - en opgave designet til at måle selvkontrol. FMRI scanning-sessionen blev efterfulgt af 1 uges såkaldt ”oplevelsessampling”, hvor deltagerne blev kontaktet flere gange om dagen

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt på en smartphone og bedt om at rapportere deres madønsker og spiseadfærd. Hver gang deltagerne rapporterede et fødevareønske, blev de spurgt om styrken af lysten og deres modstand mod den. Hvis de i sidste ende gav efter for trangen, blev de bedt om at sige, hvor meget de havde spist. Deltagere, der havde relativt høj aktivitet i nucleus accumbens som reaktion på madbillederne havde også tendens til at opleve mere intens fødevarebegær. Endnu vigtigere var, at de også var mere tilbøjelige til at give efter for deres mad-cravings.

”Tilsammen giver resultaterne fra denne undersøgelse evidens for neurale markører, der kan identificere personer, der er mere tilbøjelige end andre til at give efter for fristelser til at spise”, skriver forskerne.

Børn, der lever med enlige forældre, er lige så lykkelige, som andre børn I Millennium Cohort Study-undersøgelsen, der foregik i England, blev data indsamlet

for 12.877 børn, som var fyldt syv, og deres forældre. Af de børn, der levede med to biologiske forældre (eller adoptivforældre), sagde 64%, at de var glade ‘nogen gange’ eller ‘aldrig’, mens 36% sagde, at de var glade ‘hele tiden’. De nøjagtigt samme procenter blev fundet for de børn, der levede med en pap-forælder og en biologisk forælder, og for dem, der levede med en enlig forælder. Forskerne kontrollerede derefter statistisk for andre faktorer, såsom deres forældres sociale klasse, således at påvirkning fra familietypen på de syv-årige kunne studeres isoleret. Også herefter fandtes der ingen signifikant effekt af det at have en pap-forælder eller at leve med en enlig forælder. Alt i alt tyder undersøgelsen på, at det er kvaliteten af ens familiemæssige forhold og ikke selve konstellation, der er afgørende for barnets trivsel.

Historiens vingesus:

Før Tour de France blev smøgfri Kilde: Retronaut.com

Billedet her viser tre ryttere fra cykelholdet J.B. Louvet engang i 1920’erne,. Dengang ansås cigaretter for at være harmløse og endda sunde.. Ydermere får man et indtryk af en verden, vi måske ikke ser igen, hvor man må ryge i busser, toge, inde på restauranter og i auditorier.

Event-update

Eventkalender Af Cecilie Rask Clausen

F redag d . 9.

maj :

K apsejl adsen – K ampen

D et G yldne B ækken 2014

Dagen som ingen studerende i Aarhus vil, kan eller må gå glip af, og som du forhåbentlig allerede har markeret med et stort, fedt kryds i din kalender. Grib din gule kasket, din kampgejst og din psykologiske stolthed, mød op tidligt på dagen og vær dermed med til at sikre, at Psykologi igen i år kommer i finalen, men denne gang kommer ud som vindere! Dagen skal selvfølgelig afsluttes med et brag af en efterfest i Klubben – og den gode nyhed er, at du stadig kan nå at få billetter hertil på www.greenticket.dk/kapsejladsen.

Torsdag d . 15.

maj :

Tænkepauser : M ennesket

I foredragsrækken Tænkepauser formidler forskere deres viden om verden, hvad docent i antropologi Ole Høris således vil gøre med foredraget MENNESKET, der handler om, hvor mennesket kommer fra. Så find ind til din filosofiske og nysgerrige kerne (eller leg, at du har én) og bliv klogere på dig selv og menneskets historie. Foredraget afholdes på Hovedbiblioteket i Salen på 1. etage og er ganske gratis.

Torsdag d . 15.

maj :

M adroulet ten

Madrouletten er den ideelle måde at udvide din omgangskreds i Aarhus. Du tilmelder dig på hjemmesiden, og tildeles herefter en makker og en ret, som I sammen tilbereder. På dagen møder I så op på den adresse, som I har fået tilsendt på mail, kl. 18. Her mødes I med fire andre deltagere, som I så indtager den tre-retters menu, som I alle har bidraget til, i selskab med. Efter middagen fortsætter aftenen med en efterfest sammen med aftenens andre

Nyheder

Madroulette-grupper. Læs mere og tilmeld dig på www.madrouletten.com.

F redag d . 18. maj : MEDINA til F ed F redag i Tivoli F riheden Tivoli Friheden afholder igen i år deres perlerække af fredagskoncerter under navnet ”Fed Fredag”. Dette går denne fredag ned med Medina, som spiller kl. 20. Kommer man før kl. 18, er prisen 110 kr. - kommer man efter er prisen 150 kr. Et sæsonkort giver gratis indgang og koster 320 kr. Det kan derfor give mening at erhverve sig et sådant, hvis man ønsker at komme til flere ”Fede Fredage”, der præsenterer kunstnere som Mads Langer, Nik & Jay, Christopher, Panamah og mange flere. Se mere og køb billet på www.friheden.dk.

L ø rdag d . 24.

maj :

C hampions L eague F inalen

på storsk ærm i

S tak-

l aden

Hvem der spiller og præcis hvornår, vides endnu ikke, men at stemningen i Stakladen denne aften bliver fantastisk, synes givet – det var den sidste år, da 400 her var samlet til den store finale! Dørene til denne aften, som enhver fodboldelsker må have våde drømme om, åbner kl. 20. Læs mere om dette og andre fede arrangementer på http://www.studenterhusaarhus.dk/Stakladen-1. aspx.

S ø ndag d . 1.

juni :

L oppemarked i M ø lleparken

På denne søndag afholder Foreningen Flagstang loppemarked i Mølleparken fra 10 til 15, hvor private sælger ud af guldet fra kælderrummet og tøjskabet. Der er her således rig mulighed for at gå på jagt efter gode loppemarkedskup til både garderoben og boligen. Ligger du selv inde med nogle sager, som du kunne tænke dig at sælge ud af, kan du booke en stadeplads til 450 kr. på foreningens hjemmeside: www.flagstand-markeder.dk.

F redag d . 14.

juni til sø ndag d .

16.

juni :

N orth S ide F estival

Kom til Aarhus’ helt egen festival, som igen i år har et fantastisk line-up med navne som Arcade Fire, Lana Del Rey, ASAP Rocky, The National, Arctic Monkeys og mange, mange flere. Endagsbilletterne er for længst udsolgt, men er du hurtig, kan du fortsat sikre dig en partout-billet på www.billetlugen.dk. Bemærk dog, at festivalen netop har annonceret, at der snart er udsolgt.

Essay

Hvornår er man voksen? – når man lærer at høre Allan Olsen

Tekst: Pernille Melander

Det her er desværre ikke et interview. Jeg har ikke engang turdet spørge efter et. Sådan er det, når man er bare lidt følelsesmæssigt investerende i noget. Dette er nærmere en indføring i, hvorfor jeg synes sangeren Allan Olsen er så enestående, hvordan jeg er nået til den erkendelse og hvad der er så unikt ved hans musik. Lidt a la en folkeskole ”Min helt”-stil. Jeg kan ikke huske præcist, hvornår jeg hørte Allan Olsen første gang. Chancen er der nok for, at jeg har hørt ham i en meget ung alder, og der er en ligeså stor chance for, at min far spillede ham for mig i bilen, på vej til et eller andet sted i Nordjylland – og når en far gør sådan for sit barn, skal hvalpen nok blive godt irriteret på musikeren, uanset hvem det er. Flere gange siden har jeg hørt ham, men jeg havde aldrig rigtig bidt på før sidste år. Jeg havde ligesom ikke forstået det. Måske fordi jeg blandede ham sammen med Dalton-makkeren Lars Lilholt, som jeg bare ikke kunne tage. Men en dag var jeg nærmest voksen nok; jeg havde boet i en anden region end min familie i over to år, jeg betalte forsikringer og jeg var efterhånden velbevandret i Van Morrison, Bob Dylan, Nick Drake og Leonard Cohen – alle inspirationskilder til Olsen. Så er referencerammen ligesom på plads. Det der fik mig til at få øjnene op for Olsen, er det, der adskiller ham fra vores britiske- og amerikanske helte, og sådan set også fra andre danske, folkelige sangere som Kim Larsen – i 2013 udgav han nemlig et album på vendelbomål, der kun blev udgivet i Sparkøbmænd i Vendsyssel. For andre musikere ville dette have været et stunt, men for Olsens vedkommende resulterede det blot i, at alle søndenfjordsfansene fra København, Holstebro, Randers, eller hvor de ellers kunne være fra, bare tog turen i bil op til landet nord for fjorden og købte pladen. Således fik han en guldplade alene på baggrund af salget i Vendsyssel. Helt basal viden om Allan Olsen er, at han er en af Danmarks ypperligste sangskrivere, så det er ikke underligt, at han både har fået GelstedKirk-Scherfig-prisen 2013, Steppeulven 2003 og -13 og et hav af DMA’ere – også dengang de hed Grammyer. Det fine ved teksterne er, hvordan han fletter gode jyske ord, vendinger, steder, fænomener og typer ind på en måde, så det hele er velkendt, og samtidig forvandler teksten til noget dynamisk med brug af fremmedord. F.eks. på nummeret ”Swer’je”, der er at finde på ”Jøwt”-pladen fra sidste år. Sangen handler om en gammel slagsbror, der bor alene

Essay med sin døds- og sygdomsangst i en landsby, hvor han drømmer om landet mod øst - Sverige. I sangen kommer han dog til kort med at oversætte ord til vendelbomål. For det er faktisk første gang, han ikke skriver tekster på rigsdansk. Til koncert i Løkken 19. april i år, fortalte han, hvorledes Niels Hausgaard havde fungeret som vendelbomålskonsulent på pladen. Han taler nemlig vendelbomål hver dag, oppe i Hundelev, mens Olsen bor i Århus, og kun taler vendelbomål med sin mor. Andet vers i sangen indeholder diverse computerlingo, som ”troubleshoot”, ”supporter” osv., hvilket Hausgaard ikke mente kunne oversættes. Egentlig ville man bare sige det med en lidt halvarrogant, tilbageskudt hovedrysten a la ”og hvad de nu ellers kalder det”. Ligeledes kunne ordet jaloux heller ikke oversættes. ”Det har vi slet ikke”. At ordene så ikke findes på vendelbomål skal så heller ikke stå til hinder for lidt kreativ integration. Et ord som troubleshoot bliver f.eks. vendt til ” Han sku’ vide jeg har trouble-shot så meget, at alt mit krudt blev knaldet”. Og teksterne er sjældent i den lette ende. Til førnævnte koncert gik han i stå midt i en sang fra den nye plade, og kunne ikke komme i gang med andet vers. Selv sagde han, at han altid havde beundret, hvordan sådan én som Thomas Helmig kunne slynge sig over et publikum af dånende kvinder gang på gang uden at have problemer med teksterne. Det vil sige, det gjorde han, indtil han en dag selv læste en af Thomas Helmigs tekster, og opdagede, at dem var der vist ingen, der ville have svært ved at huske. Jamen, hvordan lyder musikken så? Svaret på det må være, at det kan variere fra plade til plade. Ligefra de rockede til de eksperimentelle til de mere folk/roots-inspirererede plader som Gæst, Sange for Rygere og Jøwt. F.eks. lyder Bese, Besæt, Kassér på ”Onomatopoetikon”-pladen henad Tom Waits’ og Nick Caves mere eksperimentelle plader. Det er det, der er befriende ved hans musik; at der godt kan være fantasi og vinger på, selvom fundamentet er jysk muld og beton. Men persongalleriet og –skildringerne er måske alligevel det mest befriende. I en tid, hvor folk som jeg nærmest ikke kender navnene på, nærmest er totalt blottede for evnen til at fortælle historier, perler hverdagsfortællingerne frem hos Olsen. Med udgangspunkt i den første, en i midten, og den seneste plade fra Olsen, ”Norlan” fra 1989, ”Jern” fra 1996 og ”Jøwt” fra 2013, viser jeg her nogle eksempler på tekstskrivning, der virker helt naturlig, som om de ikke er blevet skrevet, men bare altid har været der, et eller andet sted.

”Mergelgraven” er en slags coming-of-agefortælling, om de oplevelser, vi alle har haft i vores sene barndomsår, hvor vi gjorde alt det vi ikke måtte med alle dem vi ikke måtte gøre det med. En blanding af følelsen af storhed, mens man stadig synes, ens hjem er verdens navle, og samtidig en følelse af forgængelighed og skrøbelighed. På den måde giver det god mening, at det først er som voksen, jeg forstår hans musik. For min del giver det i hvert fald mening, at man kan se tilbage, frem, ud og ind med en vis længsel og melankoli, for at man får nuancerne med.

Mergelgraven (Norlan, 1989) ”..og månen kom frem og vi kravlede ud der var ingen af os der var bange godt nok var vi kun en meter store men vores skygger de var 7 meter lange med en 7-tommer stang slog vi døren ind til en gravko der stod og sov i et spejl derinde sad et billede af min mor jeg vidste ikke at man kunne blive så flov vi sprættede sæderne op og vi pissede derinde vi blev fuldstændig ude af os selv lige pludselig var vi i færd med af slå en helt uskyldig gravko ihjel”

Essay Taberens Søn er en af den slags sange, som publikum håber og forventer at høre. Sangen er vildt dynamisk, da den fungerer som en slags skænderi en juleaften mellem en kone og hendes mand, der bliver kaldt ”Taberen” i den by, hvor de bor. Tempoet er højt i sangen, som skænderier jo typisk er, og synsvinklerne skifter fra søn til mor og til faderen, og tonen er ligeså hård. Faderen siger, hvordan han tog konen af medlidenhed, hvordan hun var psykisk svagelig og blev kaldt ”Pyldre-Karen”. Moderen bliver ophidset, og giver nådestødet. Man sidder allerede første gang man hører sangen og får medlidenhed med den gamle bokser, der har tabt ansigt overfor alle han kender, og nu hører, at sønnen er led ved at gå i skole, fordi han bliver kaldt ”Taberens Søn”. At sangen varer fem minutter ænser man ikke, når man er fri fra gentagelser og tiden er fuld af historie og følelse, hvor man mærker et liv fuld af skuffelse, i en sådan grad, at en hvid jul er skide ligegyldigt.

Swer’je (Jøwt, 2013) ”Når jeg har siddet og set Temaaften Om kræft i hele kroppen Og fødderne er så kolde de ik’ ka’ varme hinanden Og jeg rager på mig selv til jeg finder en svulst Så tænker jeg på det er en skam jeg nu skal dø Når jeg lige har fyldt op i min fryser Jeg tænker på alt det skønne jeg ville ha’ gjort Hvis jeg havde været levende i morgen igen Så ville jeg rejse til Sverige Og kravle op på et bjerg og kigge ned på folk I Sverige”

Taberens Søn (Jern, 1996) ”far mærker hvordan det kribler i næsen han må ud af den her barak som en gnu på savannen i hyænernes flok kan han mærke det er nu han skal væk udenfor på terrassen er der koldt og det er nat og hvid jul og hvad rager det ham han havde faktisk tænkt sig at holde sig ædru i år men nu kan det være det samm’ han pisser i sneen uden at holde ved og tænder en smøg imens og kigger på haven via hækkens silhouet den her bette verden er hans for dét har man knoklet lige siden man var sytten men utak er verdens løn nu har man en knægt der ik’ vil i skole fordi de kalder ham for taberens søn”

Swer’je fra Jøwt-albummet er ifølge Olsen en af albummets mest helstøbte sange. Sangen handler om en mand, der både er ræd for livet og døden, men alligevel ikke er så ræd, at han gider gå over og snakke med sin nabo. Universet er centreret om sengen, fjernsynet og computeren, og var det en film uden indre fortællerstemme, ville man få indtrykket af, at det var en usædvanligt dorsk og ugidelig mand. Men han har en udlængsel til Sverige, som vist skal forblive en længsel. Man kommer til at tænke på, hvordan det kan være en livsfilosofi for nogen at forsøge at gemme livet, som om man gemte den gode steg i fryseren til engang, når der kommer fine gæster. Men tiden og livet er ikke noget man kan gemme som slik i hjørneskabet. For staklen i sangen foranlediges man til at tro, at hver aften forløber sådan, at han hindres i at leve livet nogensinde

Og det her var så min artikel om at lytte til den slags musik, man aldrig forstod, hvorfor ens forældre hørte. Måske fordi det var for subtilt, perspektivrigt og for fuld af livserfaring for nogen mennesker. I hvert fald møder man nok ikke mange ynglinge, der bor hjemme hos mor og far, der hører ham. Men måske ynglinge, der længes hjem, der har mødt folk med skuffelser, og måske mest af alt folk, der erkender, at det ikke kun er i storbyen og på natklubberne historierne kommer fra. De historier, man virkelig kan mærke, kan ligeså godt komme fra den lille by ved havet, hvor man får at vide, at man ikke er så meget værd eller på de hjemlige sletter, hvor man går i byen med ti kroner på lommen og kommer hjem med de otte..

Psyklen Undersøger

Historien bag ...

De kærlighedssange, vi alle elsker Tekst: Sofie Palmelund Der er gennem tiden skrevet ufattelig mange kærlighedssange – et lille antal af dem er med tiden blevet til de klassikere der troligt høres ved hver eneste teenagehjertesorg og spilles til hudløshed ved samtlige

90’er fester, 80’er fester og bryllupper. Her kommer lidt om historien bag disse klassikere, så find din yndling og se, om du i virkeligheden identificerer dig lige så meget med sangskriveren som du gjorde, sidst du sad med tårer i øjenkrogen og ondt i hjertet.

Joy Division: Love will tear us apart Denne sang er kendt som en af de mest bitre og giftige sange til dato, og er skrevet af forsangeren Ian Curtis om hans forhold til konen Deborah, der var præget af emotionel stress og ængstelse, der sled på dem begge og deres forhold. Sangen blev verdenskendt og den må siges at forfølge Ian Curtis eftersom Deborah fik sangteksten graveret på Ians gravsten… Ian og Deborah på deres bryllupsdag

Antonio Carlos Jobim: The girl from Ipanema Den engelske avis The Guardian havde i 2012 held med at finde pigen fra Ipanema, der var inspiration til denne ikoniske sang. Hendes navn er Helô Pinheiro og hun er nu tv-vært. Hun elsker selv sangen og har udtalt at den minder hende om hendes unge dage. Historien melder dog ikke noget om de egentlige omstændigheder bag sangens tilblivelse.

Billy Joel: Uptown Girl

Billy Joel og Christie Brinkley

Man kunne fristes til at tro at sangen er skrevet til supermodellen Christy Brinkley, der, da sangen udkom, medvirkede i musikvideoen og var forlovet med Billy Joel. Hun var epitomien af en ”uptown girl” med sit glamourøse liv. Men i virkeligheden er sangen skrevet til Billys ekskæreste, Elle MacPherson … Mon ikke sangens

Psyklen Undersøger ophav kan have skabt lidt ægteskabelige problemer?

Whitney Houston: I will always love you Mange tror at dette er en original Whitneysang, men i virkeligheden er sangen skrevet af ingen mindre en Dolly Parton tilbage i 70’erne. Sangen er baseret på hendes brud med Dollys daværende sangskrivermakker, Porter Wagoner, og selvom teksten godt kunne lede en til at tro noget andet, var bruddet ikke enden på et romantisk forhold, men udelukkende professionelt. Sangen har dog med sin kontekst fra Body Guard og det faktum at Jennifer Hudson, dagen efter Houstons død, sang balladen live til Grammy showet som en hyldest, ændret karakter til at være en af de mest ikoniske heartbreak sange til dato. L abre Dolly i 70’erne

Eric Clapton: Beautiful tonight

Inspirationen til en stor del af Claptons mest kendte kærlighedssange kommer ikke fra en kone eller kæreste, men fra Pattie Boyd, der var gift med Beatlen George Harrison. Mens Pattie og Harrison var gift skrev Clapton ikke kun Beautiful Tonight med Pattie som inspiration, men også Layla. Der må være noget der har virket i Claptons sangskrivning, for Boyd og Harrison blev skilt i 1974 og Clapton giftede sig med Boyd fem år senere …

George Harrisons dame

Adele: Someone like you Denne sang blev skrevet efter Adele og hendes tidligere kæreste gik fra hinanden. Hun fandt inspiration i hvordan hun selv kom overens med at forholdet var slut og bød ind med sit eget perspektiv på forholdets slutning, og om hvor svært det kan være at give slip på en man har elsket eller måske stadig elsker, og den smerte der er involveret når man finder ud af at han har fundet sig en ny. Kilde: http://flavorwire.com/363625/the-real-life-stories-behind-10-famous-love-songs/10 , http://crissp.hubpages. com/hub/There-is-a-story-behind-every-love-songs og http://chrisroper.co.za/2013/05/07/stories-behind-thelove-songs/

Udvalg

NYT F R

A DP S

Fredag den 11. april blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Aarhus styrelsen af Dansk Psykologforenings Studentersektion (DPS).

Størstedelen af bestyrelsen blev erstattet af nye kræfter, hvorfor vi mente et billede ville være på sin Har I spørgsmål eller kommentarer til DPS’ og DPs arbejde, så tøv endelig ikke med at hive fat i os.

plads.

Vi glæder os til at kæmpe de studerendes sag i psykologernes fagforening og udbrede studerende, om hvad jeres fagforening kan gøre for jer. Vi ses derude!

Mvh DPS, Aarhus

viden til jer som

Tema

GRADUERET HUSKELISTE TIL KAPSEJLADSEN

Det er vigtigt, at du får en god dag den 9. maj, men har du ikke været til K apsejlads før, kan du nemt begå nogle fodfejl, som helst skulle undgås på denne episke dag. Dette kunne være alt fra en blærebetændelse, fordi du ikke har pakket dig nok ind om morgenen, til en god solid 1. gradsforbrænding på næsen efter en lang eftermiddag i solen. Psyklen opfordrer dig derfor til at læse basispakkelisten igennem. For en absolut skudsikker helgardering af din K apsejlads, så anbefaler vi dog, at du læser ”all in-go pro-listen” igennem.

All in Vitam -go p invan d ro-lis Alko hol ten Oplu kker Våds ervie tter Bade ring – who Ørep know ropp er s…. Ølha t Tæp pe m ed v Term anda otæp fvise p Term e til k nde morgokan old m unde en de- o rlag orge g n Solb kop riller me d te/ka Cam ffe til ping kold stol Desin ficer e nde Toile midd tpap el ir Noki a 33 1 0 Gam melt digita Sorte lkam affal era d ssæk P ke kneunzgekat mor – de n er Para supe ply r sm art u Regn nder tøj tøjet Solc , reme fakto Teat r høj erkik kert Lam inere t udp Cha rint mpa g ne (n af heats Gul k år vi aske vind t er)

Novice-listen Vand (kan også købes) Alkohol - gerne lidt at veksle imellem Solbriller Tæppe - ikke dit nye fra Hay, men et billigt tæppe, der kan skrottes efterfølgende Paraply – Gud forbyde den kommer i brug Solcreme Lag på lag-tøj – til kold morgen og forhåbentlig en solrig eftermiddag Chips - for at styre din brandert Gul kasket

Interview

Statistik var ikke lige det fedeste - Krisekonsultation med Anna Friis, cand. psych. og forfatter Tekst: Louise Randers

Overskriften kunne ligeså godt være kommet ud af min egen mund. Udtalelsen kom dog fra Anna Friis som en kommentar på mit brok over det Herrens 4. semester, jeg pt. går på. Anna er færdig med statistik.. og alle andre fag på Psykologi. Alt imens hun åd sig igennem en urskov af psykologikompendier og - bøger, skrev hun også lige en skønlitterær bog, som blev udgivet på Gyldendals Forlag under hendes kandidat. I stedet for at tænke ”FML, hvordan kunne dette overmenneske skrive og udgive skønlitteratur samtidig med at skulle eksamineres i Leontjev og Piaget?!”, så satte jeg en mild aprilaften Anna Friis stævne for at få hold på min egen kriseramte work-home-balance: Hvordan kombineres et teoritørt studie med en kreativ interesse?

Inden jeg starter optagefunktionen på min iPhone i den lille lejlighed i Skejby, hvor Anna Friis bor med sin lille datter, spørger hun, om jeg er glad for mit studie. Jeg må tidligt i dette møde krybe til korset og introducere hende for min problemstilling, som jeg håber på at se i et lidt klarere lys efter vores snak. Jeg er vild med at skrive, men jeg har svært ved at se, hvordan en hobby og et læsetungt studie kan kombineres. Jeg finder mine fedtede ark frem og begynder krisekonsultationen med at spørge, hvad den tidligere psykologistuderende helt præcist har skrevet og bedrevet. I en alder af snart 29 år har hun udgivet romanen ”Vi er da voksne mennesker” ved Gyldendals forlag, 2011, og læst Psykologi i

perioden 2006-2013. Samtidig med at passe studie og hobby, skulle Anna i sin sidste tid som studerende også forholde sig til at være blevet mor. Hun arbejder nu i en privat psykologpraksis i Horsens og skriver ved siden af arbejdet på ”den svære toer”. ”Et hårdt og sejt træk”, beskriver hun det som. Det synes for mig imponerende, at hun har nået så meget. Jeg graver lidt dybere.

Det hårde fodarbejde Nogle forfattere påstår, at de altid har skrevet og ikke kunne lade være. Var Anna også én af dem? Hun husker, at hun skrev meget, da hun var lille og rent faktisk løb hjem fra skole og skrev stil, når læreren havde givet dem sådan en for. De senere år var dog

Interview knapt så produktive, og det blev kun til et humanistisk- og/eller kreativt tænkende på par smånoveller i gymnasiet. Interessen en hård prøve. blev dog genoptaget under studietiden. Måske fremprovokeret af det tørre teori En endnu ikke afsluttet krise og den manglende kreative skriftlige udfoldelse, som der trods alt havde været Jeg håber sådan, at Anna vil sige, at hun nu mere af i gymnasiet, kommer hun frem til. har fundet sig til rette med sin dobbelthed ”For at blive god til at skrive kræver det, at som psykolog og forfatter, men hun har man skriver rigtig desværre ikke svaret til meget”, forklarer Det der med at træde ind i andre folks denne identitetsgåde, hun. Hun tog derfor der til stadighed universer og prøve at forstå andre på skrivekurser på mennesker og deres bevæggrunde er præger hende. Disse Testrup Højskole om to fagdiscipliner, nok en fællesnævner. Jeg er bedre til sommeren, opsøgte dette umage par, er at beskrive mennesker end plots. Og kritik, sparrede med stadigvæk et tema faktisk tror jeg, at psykoterapi minder forfattere og sendte for hende. Hun føler meget om kunst. Oplevelsen af sine noveller ind sig ikke som en del følelser kan ikke nås direkte gennem forskellige steder af det etablerede vores sprog, men man kan beskrive og fik sågar fået et forfattermiljø, og finder følelsen kreativt i en fænomenologisk par stykker udgivet det stadigt svært at ramme og tegne et ”omrids”. på nettet. Hun er forene interesse og job rent tidsmæssigt. med andre ord ikke I studietiden tog hun kommet sovende til skrivefri et halvt år og sad meget på Løves sit skrivetalent. ”Mange har nok en romantisk forestilling om, hvad de vil sige at være Bog- og Vincafé og Statsbiblioteket, fordi hun forfatter, men det er i virkeligheden hårdt havde lovet sig selv at skrive tre sider om arbejde.” dagen. Man må afsætte tid til fordybelsen, for ”man kan ikke være pistolkreativ på en Hvorfor ikke Nordisk eller time”, som hun selv siger. Med et barn og et fuldtidsjob i dag, er det også en prøvelse at få Litteraturhistorie? brikkerne til at falde på plads, men hun tager Man kunne hurtigt forledes til at tænke, at sine projekter i etaper. Hun påpeger dog, at hende her må have lidt under en høj grad det altid er nemmere at tage orlov fra studiet af kognitiv dissonans, siden hun har brugt så end fra arbejdet, og at man aldrig får mere meget tid på sin interesse og studeret noget tid, end man har på studiet. Den skriver jeg helt andet. Det var derfor også nærliggende mig lige bag øret. Fremadrettet vil hun gerne at spørge, hvorfor hun ikke studerede blive autoriseret psykolog og dermed få Litteraturhistorie eller Nordisk i stedet for. Hun mulighed for at gå ned i timer for at afsætte har en mor, som er psykolog og vidste, at det tid til sin interesse. var et meningsfyldt arbejde, hvor man kunne hjælpe nogle mennesker til at få det bedre. Psykologi – en hæmsko og en fordel Hun har derudover også lavet en del frivilligt arbejde og elsker at være vidne til folks udviklingsprocesser: ”Jeg interesserer mig vildt Kan man da slet ikke bruge psykologien i for mennesker og menneskelige relationer skriveriet eller skriveriet i psykologien, spurgte og føler, at jeg har brug for begge dele i mit jeg Anna. Hun bruger sin psykologiske liv.” Debutforfatteren indrømmer dog, at have baggrund, når hun skriver, men forsøger også ramt en krise omkring 4. semester, hvor hun at lægge det fra sig. Hun oplever også i høj søgte ind på Forfatterskolen uden held. Jeg grad, at andres læsning låses i freudiansk kan kun være enig i, at Statistik (som man analyse og symboler, når læseren kender til har på 4. semester) kan sætte de mere hendes psykologibaggrund på trods af, at

Interview Anna ikke tilstræbte noget i den stil i debutromanen. Hun synes egentlig ikke, at fællesskabet er så stort, og så alligevel: ”Det der med at træde ind i andre folks universer og prøve at forstå andre mennesker og deres bevæggrunde er nok en fællesnævner. Jeg er bedre til at beskrive mennesker end plots. Og faktisk tror jeg, at psykoterapi minder meget om kunst. Oplevelsen af følelser kan ikke nås direkte gennem vores sprog, men man kan beskrive følelsen kreativt i en fænomenologisk ramme og tegne et ”omrids”.

Recepten Hvad er Annas recept så til sådan en rundforvirret psykologistuderende som mig? Først og fremmest skal jeg huske på, hvorfor jeg i første omgang søgte ind på studiet – måske ved at lave lidt frivilligt arbejde i stedet for at bruge energien på høje karakterer. Ift. skriveriet gælder det om at skrive så meget som muligt og få en masse kritik. Det gælder om at komme udover angsten for at vise sine uperfekte værker og lære at skelne mellem privat og personligt. Og med tvivlen til gode om jeg i denne artikel har krydset den linje, vil jeg tage recepten med mig hjem og forsøge at glæde mig over, at jeg er en privilegeret studerende, der har mere tid, end jeg selv tror, hvilket kan bruges til at udforske de to måske mest spændende ting i verden: psykologi og litteratur.

”Vi er da voksne mennesker” Annas debutroman omhandler et ungt århusiansk par (studerende), der er meget selviscenesættende. Jeg kunne ikke lade være med at drage en parallel til det studie, som både hun og jeg kender rigtig godt. Har hun mon fundet inspiration på stræberstudiet Psykologi? ”Der er mange perfekte mennesker på psykologi, mange der scorer højt på neuroticisme,” siger hun og griner. ”Jeg har nok både bevidst og ubevidst hentet inspiration dér, men jeg tænkte dog mere på universitetsverdenen generelt. Jeg tror, at mange i vores generation er præget af handlingslammelse, som bl.a. var et tema.”

Tema

Udvalg

Hvorfor skal vi bruge tid på at evaluere – der sker jo alligevel aldrig noget?

Jo, der sker noget, men det kræver at alle (både studerende og undervisere) støtter op

om evalueringsprocessen, og at evalueringen bliver en konstruktiv feedback/evaluering af et undervisningsforløb så vi kan bruge det fremadrettet. Et eksempel på konstruktiv fremadrettet brug af evaluering er undervisning i forskningsmetode II, hvor vi i 2012 forsøgte at lave en kombineret undervisningsform med både forelæsninger og holdundervisning. Selvom indholdet i princippet var det samme som ved ren holdundervisning, var det de studerendes oplevelse at dette format ikke rigtig fungerede. Det beskrev næsten hele holdet i evalueringen, og det blev efterfølgende taget til efterretning af underviserne.

For at en evaluering kan blive et redskab til at fastholde og udvikle undervisning af høj kvalitet er der brug for at begge parter (studerende og undervisere) aktivt engagerer sig i evalueringsprocessen, også selvom man som studerende grundlæggende er godt tilfreds. Hvis ikke størstedelen af de studerende deltager i evalueringen, sidder modtagerne, dvs. underviserne, tilbage med en evaluering, hvor der kan være relevant kritik af undervisningen, men er det alle studerendes oplevelse? Vil man ved at ændre undervisningen ift. en mindre gruppes negative evaluering (f.eks. 20% af et hold) i virkeligheden ikke tilgodese flertallet, men blot den subgruppe, der har deltaget i evalueringen. Denne tvivl gør ofte at undervisere og vi som studienævn ikke føler at der kan handles konstruktivt ift de evalueringer vi får ind, og det er vi rigtig ærgerlige

Udvalg over. Så ender vi alle med at føle at evaluering er spild af tid.

En konstruktiv evaluering er en evaluering vi kan tage alvorligt og handle på. Det er dog ikke kun antallet af besvarelser, der har betydning for om en evaluering er meningsfuld at handle på. Det der skaber rum for udvikling er at man som studerende tager stilling til undervisningsforløbet – hvad var godt – hvad var skidt, men mere vigtigt hvorfor og måske endda hvordan man tænker det kunne gøres bedre? En evaluering, hvor de studerendes input er konstruktivt, fremadrettet og løsningsorienteret er umiddelbart til at handle på, og fordrer en stillingtagen fra de ansvarlige undervisere, netop fordi det viser at man som studerende også tager ansvar ift. at levere en konstruktiv evaluering.

Underviserne tager jo ikke evalueringen alvorligt! Jo, det gør de, men er der svarprocenten lav og kritikken ikke konstruktiv, så er det som beskrevet ovenfor ikke en evaluering der kan bruges til ret meget. Er der i stedet en samlet evaluering fra et helt hold, der er præget af relevante, ansvarsbevidste og konstruktive kommentarer, ja, så er man som underviser nødt til at tage denne evaluering alvorligt, og fremadrettet arbejde med at udvikle de dele af undervisningen, der ikke fungerer. Det vil underviserne også gerne. Det allerbedste er hvis udviklingen af vores undervisning sker i konstruktiv dialog med de studerende, og det er her evalueringen helt central. Selvom der kan være regler, pædagogiske eller faglige hensyn som gør at man ikke umiddelbart kan honorere alt hvad der foreslås, så skal undervisning ikke være en sur pligt for nogen af parterne, men skal helst blive et rum hvor både underviser og studerende efterfølgende har haft en god og læringsfremmende oplevelse – det er der vi gerne skal hen.

Hvad skal jeg gøre og hvem følger op? Det er vigtigt at du som studerende besvarer evalueringen med fokus på hvad der var godt og skidt, men i særlig grad hvorfor – hvorfor oplevede du at noget ikke fungerede? Det er vigtigt at du altid svarer, også selvom du primært er godt tilfreds, der er nemlig brug for et helhedsbillede, og det er jo også godt at vide hvad der fungerer godt, så vi kan få mere af det. Endelig vil vi opfordre til at man ligesom på Facebook og andre sociale medier bør skrive i en god tone, også selvom man er utilfreds. Alle evalueringer bliver læst – både af de enkelte undervisere, men også af studienævnet. Fremadrettet ønsker vi en bedre dialog omkring evalueringerne, så de kan blive et redskab til at udvikle vores uddannelse, bl.a. vil vi som studienævn lave en samlet kommentering af de fremtidige evalueringer på PI, som vil blive offentliggjort i Psyklen snarest muligt efter evalueringerne er kommet ind. Studienævnet på PI ønsker en evaluering, der kan være med til at udvikle vores undervisning og i sidste ende vores studie til at blive så godt som overhovedet muligt. Vi ser frem til at læse din evaluering af undervisningen 

Studienævnet v. Psykologi

Udvalg

PRÆSENTATION AF FAPIA BESTYRELSEN 2014-2015 Pernille Slipsager Jørgensen på 6. semester er FAPIAs nye formand(kvinde). Hun er svært glad for kaffe og må engang imellem på kaffeafvænning! Pernille er god til at lave mad, hvilket bestyrelsen enstemmigt kan skrive under på! Noget I sikkert ikke ved er at hun har boet på Hawaii, hvor hun tog et sommerkursus i hawaiiansk natur og kultur. Bag Pernilles smukke ydre er der en partypige med 3 partytricks i ærmet. Find hende i fredagsbaren! Gitte Lynge Hovgaard på 4.

semester er FAPIAs akrobat. Hun er altid smilende og glad og siger ikke nej til en svingom. Hun formår at udøve downunders (dobbelthop i shippetov) og vil gerne udfordres (hint!) Noget I sikkert ikke ved er at hun kan kung-fu! Gitte elsker at møde nye mennesker, så find G Gitte og få en svingom med hende!

Udvalg Sophia Silke Stroud på 4. semester er aktiv med stort A.

Udover FAPIA laver hun revyarbejde, går til Smørmøder, løber og dyrker crossfit. Hun kan ikke lide at vaske hår og vasker det kun når det virkelig er nødvendigt. Derudover er hun heller ikke fan af statistik (men hvem er det?!). Hvis Ryan Gosling kigger forbi er det meget muligt at han kan overtale Sophia til at tage med til USA og droppe studiet her.

Ditte Lolk på 6. semester er Psykrådssekretær, FAPIAs yngste veteran og holder meget sjældent fri. Hun påtager sig mange opgaver og ansvarsposter og formår stadig at holde tungen lige i munden. Engang imellem oplever hun dog at lede efter mobilen som hun har i hånden, eller brillerne som sidder på hovedet. Ditte har altså mange talenter, eksempelvis kan hun synge og på en (rigtig) god dag kan hun gå i spagat!

Mathilde Bæk Hejlesen går på 8. semester. Hun er vendelbo

med stort V og har flere talenter på CV’et. Hun kan blandt andet få begge benene over hovedet og gøre næsen helt flad. Mathilde er slem til overspringshandlinger, hvilket måske kan forklare disse talenter? Når hun ikke er i gang med det travle studieliv, er hun én af dem der ringer med hemmeligt nummer som telefoninterviewer. Mathilde er lidt af en kendis, hun har nemlig været med i DR1’s ”Pigeliv”.

Udvalg Emil Hjertmann på 6. semester er den ene

halvdel af FAPIAs testosteronhold. Hvis man vil gøre ham rigtig glad, er det AaB-emnet der skal ”på banen”. Måske kan fodboldinteressen forklare, hvorfor Emil ofte går lidt for sent i seng. Når han endelig sover, drømmer han om Jasmin fra Aladdin. Emil har et skjult talent som tømrer. Derudover opleves Emil som en organiseret gut. Han er FAPIAs ældste medlem, men vi forsøger at holde ham ung. QnuzZr.

Rasmus Bendixen fra 4. semester er en af FAPIAs to kasserere og den sidste del af testosteronholdet. Når han endelig har fri planlægger han, hvad han skal nå fremover. På dansegulvet er Rasmus én af dem der giver Swayze kamp til stregen. Han er uddannet sømand, og når en sailor går i land – så ved man aldrig, hvad der kan ske. Rasmus kommer nemlig ofte med sære referencer. Ingen tør reagere på det, fordi han har højden med sig. Han beskriver sig selv om lidt af en Tom Selleck!

Anne Mette Juul på 4. semester er bestyrelsens krøltrop. Hun har været Danmarksmester i rock’n’roll hold-pardans. Hun er den kreative type, der godt kan lide at male og interesserer sig for kunst. Et kreativt talent hun har, er at kunne vrikke med næseborene. Kaffe og musik er et must for Anne Mette, der elsker at hygge med gode venner og kæresten. Hvis muligheden byder sig, siger hun ikke nej til et møde med Obama – så hvis I kender nogen, der kender nogen, der kender nogen …

Udvalg

Leonie van Dijk er på 6. semester og

er FAPIAs anden kasserer. Hun er glad, når kassen passer! Leonie er stor fan af snooze-knappen, som flittigt bruges hver morgen. Fritid er der ikke meget af, hun er nemlig i gang med ske+nutellaperioden (bachelortiden), hvor der fyres op for boyband-klassikere. Leonie siges at lave en lækker cheesecake, hvilket hun helt sikkert bør holdes op på nu! Derudover må hun sammen med Sophia kæmpe om Goslings gunst – game on, piger!

Emilie Nielsen på 4. semester er lidt af en cake-o-holic. Derfor er hun nødt til at bruge den smule fritid, der er, i fitness. Generelt er hun ret glad for mad, kaffe og rødvin i de mængder der kræves. Hun bor så tæt på uni, man kan komme, og alligevel kommer hun (næsten) altid for sent til forelæsningerne. Som bonusinfo kan det fortælles, at Emilie kommer fra Ribe som er kåret til Europas smukkeste by i år! (Hun har svært ved at skrive om sig selv, tydeligvis!)

Udvalg

sREVY-UPDATEs PSYKOLOGISK REVY SØGER KOORDINATORER! Tekst: Mikkel E. Smidt // PR-Ansvarlig for Psykologisk Revy 2014

Ingen Psykologisk Revy uden koordinatorer! Onsdag d. 30. april havde vi stormøde, hvor der skulle foretages valg af koordinatorer, der skal stå som tovholdere for de forskellige kreative grupper bl.a. band, kor og skuespillere. Her fik vi en konstruktiv og interessant dialog om revyens formål og struktur. Under valg af koordinatorer blev posterne for medieansvarlig, manusansvarlig og bandkoordinator besat, men desværre blev ikke alle poster besat. Derfor kalder vi nu ud til alle på Psykologisk Institut, som kunne have en interesse i at være med i revyen. Vi i Psykologisk Revy ønsker at skabe en revy, som involverer en masse psyko-logistuderende, som samarbejder om at lave et brag af en forestillingsuge! Men for at dette kan blive en realitet, så har vi brug for koordinatorer til at varetage diverse koordinationsopgaver for enkelte kreative grupper. For uden mennesker, der vil varetage et organisatorisk ansvar for revyen, er revy-ens nuværende størrelsesorden ikke realistisk. Vi søger følgende:

Udvalg Disse roller kræver ikke, at du har været med i revyen før. Det eneste vi ønsker er, hvis du kunne se dig selv i en rolle som koordinator i revyen, at du så går ind i opgaven med en motivation om at bidrage til det større formål, som er at lave en fantastisk revy. Dette involverer omkring 60 aktive deltagere og samler op til 800 publikummer, til forestillingerne, som kommer til at ligge i uge 47 i Storcenter Nords konferencesal. Derudover bliver du en del af et fællesskab, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at varetage hinandens interesser og hjælpe til at gøre processen så dynamisk som muligt. For Psykologisk Revy er noget vi løfter i samlet flok! Vi har i bestyrelsen også foretaget nogle æn-dringer i koordinatorposterne og nedskaleret antallet af medvirkende ift. sidste år. Således bliver arbejdsbyrden mindre for koordinatorerne, og revyen bliver mere samlet. Så hvis du kunne have interesse i sådan en koordinatorpost, eller gerne vil høre mere om hvad det indebærer, så send en mail til os på psykologiskrevy@gmail.com, eller skriv til os på Facebook. Herunder kan du skrive til Psykologisk Revy, eller direkte til Sophia Silke Stroud (for-mand), Lindis Jørgensen (Kasserer), Jannick Lybecker Jensen (Sponsoransvarlig), Emilie Thomsen (planlægningsansvarlig) eller Mikkel Elmholdt Smidt (PR-ansvarlig). Derudover kan du også gribe fat i os på studiet, hvis du kunne have interesse i en koordinator-post. Hvis disse koordinatorposter ikke bliver besat, så bliver den sidste løsning desværre, at Psykologisk Revy må rykke ud af Storcenter Nord og nedskalere dets forventninger og antal, for at Psykologisk Revy 2014 kan blive en realitet.

NB! SIDSTE FRIST FOR AT SØGE OG MELDE SIG PÅ EN KOORDINATORPOST ER SØNDAG D. 18 MAJ! Kommende begivenheder Hvis du har en lille kreatør i maven eller har sjove inputs og ønsker at sætte dit præg på Psykologisk Revy 2014, så opfordrer vi dig til at komme til brainstormdag i Den Lukkede mandag d. 19. maj kl. 14.00. Derudover har vi også planlagt skriveweekender, som kommer til at foregå onsdag d. 9. juli til fredag d. 11. Juli. Her tager vi til Fredericia, hvor manusansvarlig Ditte Jørgensen har sørget for et sted vi kan være i de dage. Hvis folk ikke kan deltage her, så opfordrer vi folk til at dukke op til den anden skriveweekend, som kommer til at foregå mandag d. 18. august og tirsdag d. 19. august, højst sandsynligt i Den Lukkede på Psykologisk Institut. Disse begivenheder og Psykologisk Revy generelt er for alle psykologistuderende, lige meget om du har været i revyen før eller ej. Det er heller ikke et krav, at man deltager fuldt ud tidsmæssigt, men vi ser gerne at folk deltager så vidt muligt de kan og har tid til.

Vi håber på, at så mange som muligt vil tage del i at skabe Psykologisk Revy 2014 og være med til at gøre revyen til noget, som alle på studiet kan være en del af.

Mvh. Psykologisk Revys Bestyrelse

Psyklen Undersøger

10 ting

- du bør opleve i byen og på instituttet Tekst: L aura Jakobsen Der er selvfølgelig langt mere end 10 ting, du bør opleve i Aarhus og på Psykologisk Institut, men her er altså et bud på 10 ting, du bør gøre så snart som muligt.

1. Mejlgade for Mangfoldighed: Var du ikke med sidste år, så er det nu du skal skynde dig at sætte kryds i kalenderen. Den 10. maj afholdes der ‘Mejlgade for mangfoldighed’, og det foregår selvfølgelig i Mejlgade. Et super hyggeligt og festligt dagsarrangement med en masse barer, boder og god musik. Det er simpelthen bare med at komme afsted.

2. Massage på instituttet: Har læsningen givet dig ondt i nakken, og kunne du godt bruge en omgang massage? Så tag forbi FAPIA-kontoret og bestil en tid! Som en ekstra service udbyder FAPIA nemlig massage til studerende på Psykologisk Institut. Som medlem af FAPIA betaler du

Psyklen Undersøger kun 80 kroner for en halv times massage (90 kroner for ikke-medlemmer). Dét bør udnyttes.

3. ARoS: Hvis du hører til en af dem, der endnu ikke har fået besøgt ARoS, så er det altså bare med at komme afsted. ARoS er Aarhus varetegn med regnbuen på taget, og museet byder på 7.000 kvadratmeter udstillingsareal og kunst fra 1700 og frem til i dag. En tur på ARoS behøves hverken at være en specielt dyr eller tidskrævende affære. Som studerende kan du komme ind for 90 kroner eller købe et årskort for 360 kroner, og så kan du jo komme lige så tit du vil, i lige så lang tid du vil (og du kan endda tage en ven med gratis). Det er helt klart et anbefalelsesværdigt besøg med deres tit spændende og moderne udstillinger, lækre museumsshop og café. Og husk - museumsbesøg er, hvad du gør det til.

4. Gratis yoga, dans og/eller løbeklub: Psykologisk Idrætsforening (PIF) udbyder mange spændende aktiviteter, ofte ganske gratis. I løbet af semestrene kan du for eksempel gå til yoga eller dans helt og aldeles gratis - helt sikkert nogle tilbud, der bliver svære at finde på den anden side af instituttet. Meld dig ind i PIFs facebookgruppe og se, hvad der sker af forskellige ting.

5. Northside: Skynd dig ind og køb en billet til Årets Northside, der finder sted fra 13. til 15. juni. Her kan du i 3 dage nyde god musik, kolde fadøl og god stemning. Af kunstnere kan du opleve St. Vincent, Franz Ferdinand, The National, WhoMadeWho, MØ, Lars H.U.G., Queens of the Stone Age, Lucy Love, Oh Land og mange mange flere.

6. Danmarks Grimmeste Festival: Jeg vil klart slå et slag for Danmarks Grimmeste Festival, der kan opleves for langt færre penge end de fleste andre festivaler. Fra torsdag den 31. juli til lørdag den 2. august og for kun 470 kroner, kan du opleve When Saints Go Machine, Baby In Vain, Analogik, CODY, Who Made Who, Lucy Love, NovemberDecember, Karl William og flere endnu, og så er det oven i købet super hyggeligt og helt nede på jorden - faktisk som en forvokset havefest. Tag afsted og oplev den gode festivalstemning i på Grimhøjgaard i Brabrand.

7. Aarhus Festuge: Fra den 29. august til den 7. september kan du opleve Aarhus Festuge. Dette er en uge med et program, der tæller stort set alle kunstarter fra dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik over opera, børnekultur, sport og underholdning. Jeg vil klart anbefale, at man bruger byen i denne uge

Psyklen Undersøger og får suget til sig af oplevelser og indtryk, der ikke ellers er at finde.

8. Dyrehaven: Har du endnu ikke været på visit i Marselisbord Dyrehave? Så kan du godt pakke en pose gulerødder i tasken og komme afsted.

Skoven er fyldt med dådyr, der vel at mærke ikke er kæledyr, men som ofte er så vilde med mennesker, fordi de ved der er gode chancer for at få mad af dem. Det er simpelthen så hyggeligt at opleve og meget anbefalelsesværdigt.

Jul i Den Gamle By: Fra 15. november til 30. december kan du tage i Den Gamle By i Aarhus og Hvis du ikke allerede er i julestemning på dette tidspunkt, så kan jeg love for at et besøg her vil sætte gang i det. Med den rolige stemning, småkager som bedstemor lavede dem, glögg og gammeldags idyl kan man altså kun komme i rigtig god julestemning. opleve julen som i gamle dage.

10. Sommer ved Risskov og omegn: Om sommeren bør du klart bruge noget tid i og omkring Risskov. Skoven er i sig selv dejlig med duften af ramsløg og de høje lyse træer, men udsigten over vandet gør det til en 10 gange så god oplevelse at bevæge sig i skoven. Man kan fra skoven tage stier ned til cykelstien, den permanente (strand) og vandet. Her er der plads og mulighed for at nyde solen, sommervinden og duften af hav og skov i ét. Absolut skønt!

Klumme

Når bossen får fikse idéer Tekst: Katrine Skak Jørgensen

En container fuld af usolgte blomster, sikke et syn! Tænk hvis fine roser, duftende pæoner og hvide liljer blot havner i en stor grå og graffitimalet container! Dét ville altså være et frygteligt sørgeligt syn, som de fleste af os sikkert hurtigt kan blive enige om, men mon det overhovedet forholder sig sådan? Chefredaktørens skrækscenarie havde sat sig fast og hun prøvede derfor straks at sætte en af sine små skribenter på sagen! Jeg er personligt meget glad for blomster og har ved indtrædelsen af 2014 faktisk sat mig det nytårsfortsæt ”Køb flere blomster til dig selv”, som jeg til orientering stadig praktiserer meget godt her helt ind i maj måned - ergo et nytårsfortsæt som faktisk kan indfries! Med min store passion for blomster og absolut ikke-grønne fingre fandt jeg detektivopgaven meget passende for én som mig. Jeg gik med forberedt irritation og frustration i gang med arbejdet og glædede mig på en måde til synet af den store blomsterædende container. Selvfølgelig med forbehold for at komme ud i tåreknibende situationer, men jeg var forberedt på det værste syn! Med en smule anklagende stemmeføring besøgte jeg min lokale blomsterdealer for at høre, hvad hun havde at sige til sit forsvar. Sød som hun er, og det er hun altså, forklarede hun stille og roligt, at blomsterindkøbet, især nu efter 15 års erfaring i branchen, stemmer godt overens med det ugentlige salg, hvorfor der kun meget sjældent og i små mængder bliver smidt blomster væk. Efter fire til fem dage er usolgte blomster i butikken sprunget ud, men kan stadig sagtens bruges i buketter. For at holde sig smukke i længere tid opbevares helt udsprungne blomster i køleskabet. Som regel bliver disse blomster brugt til begravelser – bårebuketter eksempelvis – og af denne årsag smides der kun sjældent blomster ud. Naturligvis var jeg personligt meget glad for dette svar, men havde nu kvaler omkring ikke at kunne tilbagelevere en kritisk og opsigtsvækkende artikel til bossen. Jeg gik derfor på jagt efter Den Onde og Kyniske Blomsterhandler, men havde ikke heldet med mig. Alle blomsterhandlere, jeg talte med, havde et fornuftigt syn på blomster og en vældig god evne til at tilpasse indkøb til salg, for som én af dem sagde: ”Hvis jeg ikke kan sælge mine blomster, vil butikken lukke ned!”. Case Closed!

Desværre blev det ikke til en artikel om ”blomsterspild” i denne omgang, men til gengæld et godt eksempel på, at det ikke er alle vores vilde, fikse idéer og skrækscenarier som i virkeligheden finder sted. Heldigvis!