#maj&juni by Psykologi Psyklen

p PSYKLEN #maj&juni16

tema

helte Hverdagens helte Batman V Superman heltinde swagger Kapsejlads

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

PSYKLEN

Louise Randers

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com

REDAKTION Angel Poopalasingam Emma Duus Nielsen Ida Abildtrup Johanne Andersen Grarup Maja Karoline Lassen Michael Frey Sabrina Rathje Signe Haahr Muld Sigrid Berggren

LAYOUT Maria Schøsler Karoline Handberg

ILLUSTARTIONER Sabrina Rathje

Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

leder

You think we’re so mysterious af Louise Randers ”En helt er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret”. Sådan beskriver Jørgen Leth en helt. Leth er ligesom Psyklen i denne måned optaget af det heroiske; af superevner, der gør det muligt at overskride vores normer og bane en ny vej. Helten eller heltinden kan også være af mere pædagogisk karakter. En helt kan være en underviser, en romanfigur eller en forælder (læs om dette i bladet). Jeg tror ikke, at idéen om den romantiske enestående heltegerning udelukker såkaldt hverdagsheroisme, som vi også skriver om. Det påstås flere steder, at velfærdsstaten kvæler den store individuelle heltegerning, men længslen efter at dyrke det exceptionelle individ forløses i vor tid i f.eks. fankultur, og jeg kan se modige mennesker mange steder i vores samfund. Mennesker, der starter indsamlinger på Facebook eller går andre veje end gennem uddannelsessystemet. De modige er med til at løfte forskellige former for fællesskab. Smøringsudvalget afholdt det succesfulde arrangement ”Smør og Monopolet”,

hvor fem af PI’s helte (karismatiske ansatte og forelæsere) viste en anden side af dem selv end den, som vi er vant til at se. Det fik mig til at tænke på, at vi gerne må affortrylle helten en lille smule, så vi ikke bliver star strucked og lammede, men derimod kan spejle os i heltens superkræfter. Det synes jeg selv, at jeg oplevede i mit interview med lederen af Kvindemuseet, Merete Ipsen, hvis engagement inspirerede mig helt vildt. Og i øvrigt siger Aqua det selv i Cartoon Heroes: You think we’re so mysterious Don’t take us all too serious Be original, and remember that What we do is what you just can do Når man taler om helte på denne tid af året, er Kapsejladsen et uundgåeligt emne. Fem kommende psykologer skal demonstrere deres superevner på søen foran en jublende forsamling i dette års sejlads, hvor vi selvfølgelig hiver en 1. plads hjem. Kapsejladslir og meget andet heltegods kan dette semesters sidste udgave af Psyklen byde på – en udgave, der bliver min sidste som chefredaktør. Tak til redaktionen og alle, der har bidraget gennem det sidste år, hvor jeg har været så heldig at sidde ved roret. I har gjort det lidt sjovere at læse Psyklen.

Lene Nystrøm giver den op som ‘00er-heltinde i sexet bronzedragt med boot cut

*Begrebet FOMO dĂŚkker over en mild form for social angst, hvor man tvangsmĂŚssigt tjekker, hvad der sker pĂĽ de sociale medier

#Maj & Juni

05 06

Forskningsnyt Maja Karoline Lassen & Maria Schøsler

Konkurrence

Wonder-mom & Super-dad: Når forældre slår fejl Signe Haahr Muld

Må man være fan? Patologisering af fankultur Louise Randers

Psyklens optakt til kapsejladsen

Maria Schøsler

Psykologi Kapsejladshold anno 2016

Anmeldelse af Batman V Superman: Dawn of Justice Lasse Andreas Bjerrekær

Erhvervspsykologiske refleksioner over heroisk ledelse Rasmus Zacho Malver

Helten idag Michael Frey

Hverdagens helte

Vox-pop

Maja Karoline Lassen & Emma Duus Nielsen

Maja Karoline Lassen & Angel Poopalasingam

Heltinde swagger med psykolog-skråstregmuseumsleder Merete Ipsen

Hello from the other side

Anmeldelse af FAPIA’s generalforsmling

Kasper Hjortsballe

Emma Duus Nielsen

FAPIA’s nye bestyrelse

Kalender Maria Schøsler

Louise Randers

forskning

Forskningsnyt af Maja Karoline Lassen & Maria Schøsler

Motion styrker dig gennem hårde tider Et nyere forsøg med 40 mænd og 40 kvinder kaster nyt lys over motion og resiliens. Forsøgsdeltagerne blev fordelt tilfældigt i to grupper, og personerne skulle derefter vurdere deres humør. Bagefter skulle den ene gruppe løbe 30 i minutter og den anden strække ud i 30 minutter. Det viser sig, at da de efterfølgende skulle se en sørgelig film, blev den halvdel, der havde dyrket motion ikke nær så triste som de andre. Det viser sig altså derfor, at motion kan være med til at gøre dig bedre til at stå igennem svære tider. Kilde: www.sciencedaily.com

Vi er negative i forhold til potentielle partnere Vi er mere opmærksomme på potentielle partneres negative egenskaber end deres positive egenskaber. Dette viser et studie af forskere fra fem forskellige universiteter herunder Indiana University og Western Sydney University. Dette betyder praktisk talt, at hvis en potentiel partner har adskillelige positive egenskaber, vil én eller to negative egenskaber stadig være nok til, at man ikke ønsker et romantisk forhold med vedkommende. Såkaldt loss aversion gør sig altså gældende i flere af livets domæner. Vi besidder en generel tendens til at være mere opmærksom på negativ information end positiv information. De syv største negative kvaliteter, som kan ligge til grund for, at man ikke ønsker et romantisk forhold med et givent individ, er usund livsstil, at vedkommende er utiltrækkende, uønskede personlighedstræk, forskellige religiøse overbevisninger, begrænset social status, forskellige parringsstrategier og forskellige forholdsmål. Ydermere fandt forskerne ud af, at negative egenskaber er vigtigere for kvinder og folk i forpligtende forhold. At vi ofte tænker på potentielle partnere ud fra positive egenskaber skyldes, at vores underbevidsthed

allerede har frasorteret potentielle partnere med et uønsket træk eller flere. Denne egenskab har en adaptiv funktion i, at den bidrager til overlevelse, da ting, som kan skade en, er vigtigere end ting, som kan hjælpe en. Kilde: www.sciencedaily.com

Suk flere gange dagligt og red dig selv Nyere forskning fra University of California og Stanford har undersøgt, hvilken betydning at sukke kan have. Resultaterne har vist, at det at sukke kan være utroligt sund for dig. Der er nogle små lufthuller i vores lunger, som kan gå hen og kollapse, hvis ikke den refleks vi kender som at sukke fandt sted. Et suk kan altså være med til, at alveoler pustes op igen og kan varetage deres funktion af ilttransporten. Så næste gang en person sukker, husk da, at det kan være måden, hvorpå dennes levevilkår holdes ved lige. Kilde: www.illvid.dk

suk

konkurrence

VIND

BILLETTER TIL FESTEN!

SOMMER-

Psyklen udlodder sammen med Fuld Fontex to madbilletter til årets sommerfest den 10. juni. 1. Gå ind på Psyklens facebookside 2. Skriv svaret på følgende spørgsmål i kommentarfeltet: “hvor mange sejlere stiller Psykologi op med til Kapsejladsen d. 6. Maj? Vi offentliggør de to vindere på sid-

KAPSEJLADS 2016

kapsejlads

Psyklens optakt til kapsejladsen af Maria Schøsler Traditionen tro skal der dystes om Det Gyldne Bækken til kapsejladsen der i år falder den 6. Maj, og der er ikke noget, der bliver overladt til tilfældighederne. Der bliver kamp til stregen, og Psyklen har lavet optakt til det store brag. Mange tror, at kapsejladsen er en engangsforestilling, men som ny studerende gik det hurtigt op for mig, at det er meget mere. Det er en legendarisk helårig tradition, der trænes til gennem utallige fredagsbare, og kolde timer ved søen i det tidlige forår. En af de første afgørende begivenheder i en lang række var den store udtrækning af baner, hvor hele herligheden løb af staben på Klubben. De tre heat: 1. heat: UMBI (medicin) Siffos (folkesundhed) PF (statskundskab) Beerceps Maximus (idræt) 2. heat: ØF (økonomi) Apollonia (tandlægerne) Kurt Strandbar (journalisterne) Tågekammeret (matematik mm.) 3. heat: KC/FF (Psykologi) på bane 2, Ambrosia (sygeplejersker mm.) JUS (jura) FUT (ingeniørerne) Vi har på redaktionen spurgt nogle habile kapsejladseksperter hvad de havde at sige om resultatet: Ifølge eksperternes mening er det godt for os at have bane to eftersom, at den efterhånden er ved at være hjemmebane i kraft af, at vi har haft den de sidste to år. Vi er derfor fortrolige med den. Dog er eksperterne lidt mere tvivlsomme omkring

modstanderne i heatet. JUS og FF/KC burde blive en relativ tæt kamp, men udtagelsestiderne siger at vi er favoritterne i feltet. Der udtales endvidere, at Ambrosia ikke burde være et problem, men FUT, som er klart underdogs, kan finde ud af at slås, og derfor vides der aldrig helt, hvor vi har dem. Eksperterne mener, at ØF er stensikre vindere af heat 2, og at heat 1 bliver en Umbi sejr. Dette tyder på, at det kunne blive en gentagelse af finalen fra sidste år mellem UMBI, ØF og Psyk. Det er dog aldrig til at vide, da rygterne går højt om, at alle fakulteter har trænet hårdt og har deres individuelle fordele. Især idræt har været i hård træning, og har vel også et ry, der presser lidt på. Baneudtagelsen var en kæmpe fest og kunne næsten ikke blive andet, når den startede med fadøl for en 10’er. Eventet blev hastigt efterfulgt af en lækker udtagelseseftermiddag ved unisøen. Mange psykologistuderende mødte glade op for at købe gule kasketter, spise grillpølser og drikke øl. MEN selvfølgelig ikke mindst også for at se, hvem der skulle repræsentere os. Der var en god stemning, om end spændt, blandt deltagerne, og tilskuerne heppede godt med. Det toptrænede Kapsejladshold for Psykologi er som følger: Mathias Toft William Manford-Christiansen Holger Friis  Lotte Hauge Sørensen Patrick Wiberg Og den fremragende bådvender: Christiane Jensen

Nu venter vi kun på selve opgøret, og om vi glæder os? Ja mon ikke!

kapsejlads

Psykologis Kapsejladshold anno 2016 Mange går og undrer sig; hvem er det egentlig, der skal skrive historie? Hvem skal gøre adskillige 2. og 3. pladser til en 1. plads? Hvem skal for første gang sørge for, at ”Psykologi” bliver indgraveret på Det Gyldne Bækken? Svaret får du her i et udvidet blik på de personligheder, der hopper i båden 6. Maj. Christiane - bådven(der): Nogen siger, at Christiane er halvt gudinde, andre siger, at hun nedstammer direkte fra den russiske zar-familie. Det eneste vi ved med sikkerhed, er at hun ser knaldgodt ud i vaders. Det er hende, der motiverer sejlerne til at sejle dét stærkere og snurre det hurtigere! Hun vender båden som ingen andre, og er en stensikker søjle, som holdet kan støtte sig til. Hendes eneste svaghed er, at hun er allergisk over for vand, dette klarer hun ved at have lyserøde opvaskehandsker på. Enhver god båd har en galionsfigur, og Christiane er den bedste af slagsen. Holger: Holger er en berejst fyr. Han har for nyligt været en tur i Randers, og de strabadser, der er sket der, gør en tur over unisøen til en let sag. Han er desuden ejer af hurtigbrillerne, men selv uden dem, er han stadig den hurtigste sejler på vandet. Der går rygter om, at Holger er født af en superstjerne, hvilket gør ham genetisk forberedt til ikke at bukke under for det hårde mentale pres, der er som første mand i båden. I stedet giver det ham ekstra energi, så de andre hold mærker de voldsomme bølger, der følger hans hårde træk i båden. Holgers svaghed ligger i, at øllen drikkes så hurtigt, at dommerne i ren og skær overraskelse er for langsomme til at kalde øllen for god. Mathias: Kombinationen af øl og sport er simpelthen så let for Mathias. Han har til Silkeborg ølstafet alene nappet 30 bajere og løbet et smut omkring Silkeborgsøerne. Det er ikke tilfældigt, at manden går under navnet “Kongen”, da han excellerer i alt, hvad han giver sig til. Mathias’ styrke ligger klart i hans uimodståelige drive! Rygter siger, at Newton i sin tid opgav at eksperimentere med Mathias, eftersom at der ikke fandtes en ydre resulterende kraft, som kunne stoppe ham. Manden har sågar svømmet over søen i en tid, som selv ikke kajak og pagaj kunne hamle op med. Mathias har kun

kapsejlads én svaghed, hvilket er hans fetich for ‘Beer Showers’. Dette begreb dækker over en umættelig trang til spontant at hælde øl ud i ansigtet. Dog har han svoret, at denne mærkværdige adfærd vil ophøre med øjeblikkelig virkning.

meget, når man er frygtløs som ham, så kan man ikke mærke smerte!

Lotte: Årh Lotte… Den ukronede dronning af Kapsejladsen, der fører psykologi til sejr i år. Som Kapsejladsens måske hurtigste kvinde flyver hun afsted med en yderst veltrænet overkrop, og giver de fleste fyre tørt på. Lotte er ofte at finde hængende på diverse klippevægge, da hun er en ihærdig klatrer. Lottes styrke er: Hendes styrke. Det er styrken, der gør hende til en fænomenal sejler. Sikke en styrke! Lottes svaghed er, at hun er for sødt et menneske til rigtigt at kunne presse sit hold verbalt William: William, Willy, veteranen... Hans kampvægt og højde gør, at han er født til at ro en oppustelig kajak - hvilket hans forældre allerede kunne se på scanningerne i ‘93, før han blev født. Rygterne siger, at golfen er et skalkeskjul for kapsejladstræning, og der har derfor været fokus på at snurre, bunde og ro, siden William kunne gå. Den årelange træning har gjort, at han har udviklet sin helt egen snurreteknik, hvilket bidrager til, at han er en af de sikreste og hurtigste deltagere i Kapsejladsens historie. William præsterer bedst, når der er pres på - derfor forventer vi også, at han sætter personlig rekord igen i år til Kapsejladsen. William har en svaghed for gifler og ældre kvinder - det er dog kun giflerne, der er en trussel mod Psykologis sejr i år, og vi krydser derfor fingre for, at der ikke forvilder sig benspændende gifler ind på banen den 6. maj. Patrick: Patricks største styrke er helt klart hans evner under pres. Han er definitionen på YOLO. Dette viste han under sidste års Kapsejlads, hvor han i finalen smed alle tøjler på sidste tur og satte Økonomi på plads. Desuden siger rygterne, at han er mester af balancen mellem rotation, centripetal- og centrifugalkraften – manden kan snurre som bare pokker uden at flytte sig ud af stedet – faktisk så hurtigt at dommerne til tider ikke kan tælle så hurtigt! Patricks eneste svaghed ligger i knæene – de er nemlig lavet af glas, men det betyder nu ikke så P.S. De er lige så hurtige som brillerne! Ses d. 6. Maj!!

TEMA HELTE

illustration af Sabrina Rathje

Helten i dag af Michael Frey-Olesen Jeg har aldrig rigtig haft en helt, som jeg har forgudet eller set op til. Mange vil måske hævde, at det er helt normalt, da det jeg tænker på er rollemodeller eller idoler, men hvad er en helt egentligt? Hvad er en rollemodel, og hvad er forskellen på en rollemodel og en helt? Er der overhovedet nogen forskel, eller er de i virkeligheden forbundne? Definitionen på en helt i en dansk ordbog er ligetil: Person som modigt og tappert udfører store eller farlige bedrifter især om mænd (kvinden er fraværende i definitionen på grund af begrebet heltinde red.). Derudover er der to underbetydninger, som fremstiller to forskellige typer af helte, og viser hvordan det klassiske heltebegreb bliver sammenfiltret og ændret, fordi en helt ikke længere er, hvad helten var engang; 1) helten, som foretager en uselvisk handling for at hjælpe eller redde en eller flere i en farlig situation eller vanskelig situation, 2) en person, der har fået betegnelsen helt i overført betydning – popidolet, eliteidrætsudøveren, etc. En helt er altså ikke kun, hvad en helt var tidligere, for uanset hvor dygtig, sympatisk, smuk, rar, hårdtarbejdende og genial en musiker, skuespiller eller idrætsudøver er, så kommer de aldrig til, i kraft af deres modighed og tapperhed, at udføre en stor eller farlig bedrift på grund af deres professionelle virke. Derimod bliver de helt sikkert, på grund af deres virke, til inspirationskilder for mange mennesker – de bliver til rollemodeller.

vil da gerne. Eller, det ved jeg faktisk ikke, om jeg gerne vil. Hvis de værdier er overensstemmende med mit væsen, så vil jeg gerne besidde dem, men hvis de ikke er det, så er jeg ærligt talt ligeglad med de værdier, på trods af deres attråværdighed, jeg koncentrerer mig mere om, hvem jeg er, hvad jeg gerne vil, og i særdeleshed hvad jeg ikke vil – og er en værdi som egoisme mere overensstemmende med mit væsen, så forfalder jeg gladelig til denne værdi. Og præcis denne problemstilling: At føle sig tvunget til at ville være en anden med mere acceptable attributioner er måske grundlæggende det, der har udvandet og ændret heltebegrebet i dag – individet frygter måske at miste de vitaliserende psykologiskiltende miljøer med andre, såfremt visse accepterede værdier ikke repræsenteres og forbindes med ens persona. Den vestlige narcissistiske kulturudvikling kan også have en del af skylden, fordi den har fordret associationen mellem kendte mennesker og individets helte. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi kommer tilbage til heltens oprindelig betydning: Individet der foretager den heroiske, i virkeligheden den rene altruistiske, selvopofrende handling for at opretholde andres velbefindende. Historisk har der været få helte, og jeg tror på, at disse helte har haft en gavnlig effekt på mennesket – for de har kunnet give en tro på det gode i mennesket.

“Hvis de værdier er overensstemmende med mit væsen, så vil jeg gerne besidde dem, men hvis de ikke er det, så er jeg ærligt talt ligeglad med de værdier, på trods af deres attråværdighed” En rollemodel defineres som en person, der tjener som et eksempel, der efterlignes af andre i den danske ordbog. Et individ har altså et ønske om at efterligne et anden individs karakter eller handling(-er), og denne forbindelse forklarer muligvis forvirringen og sammensmeltning af helte- og rollemodelsbegrebet. For om nogen er en ”rigtig” helt én, der er efterligningsværdig – hvem vil ikke gerne være modig, uselvisk og selvopofrende? Jeg

helte

Hverdagens Helte Af Maja Karoline Lassen og Emma Duus Nielsen Ordet helt kommer ikke kun efter ordet super, som hentyder til en person med overnaturlige kræfter. Ej heller refererer ordet alene til berømte personer kendt for revolutionerende, universelle gerninger såsom Martin Luther King eller Ghandi. Helte er også helt almindelige personer, der lever helt almindelige og simple liv, og som ynder og formår at lette andres liv gennem diverse små heltetrin, der trods alt gør en stor forskel. Et eksempel på en sådan helt er Allan fra dr programmet ”En vej – to verdener”; en pensioneret herre i sine 70’ere, der bruger al sin tid på at samle alverdens ting og sager sammen for derefter at donere hele molevitten til privatpersoner såvel som hjælpeorganisationer og genbrugsbutikker. Han kommer oftest først i seng omkring kl 02 om natten, bor i en toværelses lejlighed og spiser broccoli med tun til aftensmad. Og han er glad. For ham er andres glæde nemlig den bedste løn - en løn, der giver ham livsværdi og mening; noget som penge ikke kan tilbyde ham. Og lad os ej glemme rebellen fra Langeland, Ole Sørensen, lederen af socialpsykiatrien i Langeland kommune. Ole kører øens alkoholikere til grænsen for at købe øl, slår et telt op i værestedets have, hvis en hjemløs mangler et sted at sove og tager på camping med de psykisk syge. Ole arbejder kun med en terapiform kaldt ASF – almindelig sund fornuft, og det har han gjort i 30 år nu. Han bryder med systemet, fordi han ser mennesket først. Kunne der være en bedre hverdagens helt? Et andet eksempel på hverdagens helte er AU’s rengøringsdamer. Eller alle verdens rengøringsdamer for den sags skyld! De gør hver dag livet meget mere simpelt for alle os andre, således at vi, når vi er på farten, ikke behøver at sænke den for at gøre de mest basale, men også ekstremt nødvendige tjanser for, at det hele ikke udvikler sig til ét stort kaos. Brandmænd, læger og politimænd tilhører alle en åbenlys heltekategori, men hvad med rengøringsdamerne? Ganske vist står

nogens liv sandsynligvis ikke på spil, men det er i vores øjne ikke et kriterie for at agere helt. Hvis der ikke var nogen til at gøre det sure, hvordan skulle nogen så have tid og mulighed for at udføre det søde? Rengøringsdamerne baner vejen for os andre! Og det er netop pointen. Hvad med rengøringsdamerne, fabriksmedarbejderne, slagterne? Det er ikke længere det klassiske helteideal fra det gamle Grækenland; den modige og stærke kriger, der kæmper til det sidste mod Troja for at beskytte sit land, der gennemstrømmer medierne. I dag er det brandmænd og ambulancereddere i Hverdagens Helte på kanal 5, de fantastiske læger i Greys Anatomy og de karismatiske dyrelæger på Animal Planet. Vi har lyst til at skrive: Men hvad med dig og mig? Men det kan vi ikke, for det er ikke mere end et halvt år siden, at Politiken skrev, at psykologerne er de nye superhelte. Endnu en faggruppe, som er ih så gode mennesker og åh så godhjertet og vier deres liv til at hjælpe andre. Men gør det os psykologer, lægerne, brandmændene mere til en helt end andre? Svaret er nej. Hverken ens uddannelse, erhverv eller mængden af liv, som man har reddet, er bestemmende for, hvorvidt man er en helt. Slå ikke dig selv i hovedet for ikke at være den mor, som bager speltboller til sine børn hver morgen eller samler ind for Røde Kors hvert år. Slå ikke dig selv i hovedet for ikke at have taget en 5+ års uddannelse dedikeret til at hjælpe andre mennesker. For vi er alle helte. Vi er alle helte på hver vores måde, og det er godt nok.

ligestilling?

illustration af Sabrina Rathje

helte

Voxpop: Hvem er din helt (hvis du ikke må vælge din mor?) Af Angel Poopalasingam og Maja Karoline Lassen

Marie tv og Sofie th, 2. semester, Psykologi ”Det er godt nok et svært spørgsmål… Det må være min læsemakker, for studiet havde ikke været det samme uden hende!” ”Jeg er helt enig!

Niels Holm Jensen, Adjunkt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet ”Det må være Charles Darwin. Han er en klassisk helt for mig. Han var en meget pragmatisk person, som gik imod flokken og revolutionerede mange ting – både psykologisk og biologisk. Han har revolutionerede hele videnskaben.’’

helte

Peter, 6. semester, Jura ”Thierry Henry, fordi han er verdens bedste fodboldspiller”

Henrik Høgh-Olesen, Professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet ’’Helte er jo mennesker, der overvinder sig selv og som ofrer sig for noget eller nogen, og derfor er der nok flere helte end vi umiddelbart tror i den almindelige hverdag. Som barn og ung var mine helte folk som Chuck Yeager (berømt amerikansk testpilot – den første mand der gennembrød lydmuren i en flyvemaskine), Neil Armstrong (astronaut og månevandrer), Niki Lauda (3 dobbelt verdensmester i Formel 1). I senere tid var det nok den for mig anonyme kinesiske student på Tiananmen Square, der i 1989 stillede sig foran kampvognene.’’

helte

Heltinde swagger med psykolog-skråstregmuseumsleder Merete Ipsen af Louise Randers Ikke alle med en uddannelse inden for Psykologi vælger den slagne vej, når de skal bestemme sig for, hvordan de vil bruge deres faglige baggrund. Jeg har talt med min seneste heltindefascination, Merete Ipsen, der er leder af Kvindemuseet i Aarhus og uddannet psykolog, om, hvordan hendes politiske og faglige engagement fusionerede på Psykologisk Institut i de spraglede 70’ere, om hvordan hun bruger sin psykologfaglighed i en museumskontekst og om nødvendigheden af kvindelige rollemodeller.

“Tidsånden havde et stærkt tag i PI, som var præget af selvorganisering, egenlæring, diskussion af fagindholdet og besættelse af og til, når man var meget utilfreds.” PI blev etableret i de år, hvor ungdomsoprøret blussede, og det smittede af på studielivet: ”Jeg syntes, at det var fantastisk, fordi der var et meget studieinddragende miljø. Jeg oplevede det som nogle åbne diskussioner, og det var nemt at diskutere med vores professorer og lektorer i de første år.” Tidsånden havde et stærkt tag i PI, som var præget af selvorganisering, egenlæring, diskussion af fagindholdet og besættelse af og til, når man var meget utilfreds. Merete beskriver det som ”de rabiate år”, hvor PI flere gange blev besat: ”Vi var imod nedskæringer, og anden gang var det for at støtte RUC, og tredje gang.. Ja, det husker jeg ikke, men besættelserne var spændende, og vi skrev selv til lærerne, at nu var instituttet altså besat, og hvis de ville noget, kunne de komme til os.”

Saml-selv-uddannelse

De rabiate år i barakkerne

Merete er født og opvokset på Bornholm og var ifølge hende selv ”en af dem, der skulle fra øen og bondelandet” for at studere. Hun valgte ikke, som de fleste, at læse i København, men flyttede i stedet til Aarhus og startede på det nyåbnede Psykologisk Institut (PI) i 1968, som lå i nogle utætte barakker i Risskov.

Merete beskriver sin uddannelse, som noget hun selv tog ansvar for ved at til- og fravælge forelæsninger både på og uden for PI. Forelæsninger holdt af den kontroversielle Helmuth Nyborg, som havde stærke meninger om køn og intelligens, ville hun eks. ikke spilde sin tid på. Hun tog i stedet til det, hun kalder tværfag, udbudt på Humaniora, hvor hun fik undervisning i psykoanalyse, kvindeforskning, filosofi og kapitalanalyse, som var fag, der fik stor indflydelse på hendes faglige identitet. Hun oprettede sammen med otte andre en kritisk klinisk-gruppe, hvor der blev læst kritisk litteratur om klinisk psykologi, som gruppen syntes fyldte for meget dengang. Meretes speciale endte med at blive nærmest selvbiografisk. Hun skrev om, hvad materielle forhold gør ved mennesket rent psykologisk - inspireret af hendes eget spring fra land til by. Da specialet var afleveret og titlen var i hus, blev hun ansat som adjunktvikar på PI, men hendes politiske aktivisme og menneskerne omkring dette miljø, som hun bl.a. havde mødt på tværfag, begyndte at rykke i hende. Trods stor arbejdsløshed i 80’erne takkede hun nej, da PI tilbød hende en halvtidsstilling som ekstern lektor. Hun

helte

ville bruge sin tid på at skabe et museum med andre kvinder om kvinder.

fuldtidsansættelser. Sådan gik det de første mange år, indtil museet blev statsanerkendt i 1991.

Kvinders historie og liv skal (også) udstilles

“Kvindemuseet var altså meget mere end blot en samling udstillingsmontrer. Denne Bevidstheden om kvindeundertrykkende forhold inkluderende kultur har museet holdt ved. i samfundet var efterhånden blevet styrket i Dan- I dag bliver der holdt foredragsrækker i eks. mark gennem især rødstrømpeaktioner, men i feminisme, og de har en skoletjeneste, der kvindeforskningsmiljøet, som Merete var en del af, syntes de, at der manglede et sted, hvor den underviser 7.-9. klasses elever i seksualunbrede befolkning kunne få glæde af den viden, dervisning.” de forskningsmæssigt havde om kvinder. Derfor besluttede den kreds af kvindeforskningsmiljøet sig for at arbejde for oprettelsen af et kvindemuseum. Oprettelsen havde et dobbeltsigte. Dels skulle museet forske i og præsentere kvinders historie for den brede befolkning, da historien ofte handler om mænd og er skrevet af andre mænd (eks. Saxo). Og dels for at skabe arbejdspladser for unge kvinder, hvilket der var hårdt brug for i 80’ernes arbejdsløshed. Gruppen fik skaffet projektmidler, og Kvindemuseet åbnede i sine nuværende Gruppen fik skaffet projektmidler, og Kvindemuseet åbnede i sine nuværende lokaler i 1984. Med mere anerkendelse kom flere penge og dermed flere

Museets første større udstilling ”Giv plads for liv” var en udstilling, der omhandlede fødselsberetninger og tjenestepigeliv. Udstillingen var baseret på beretninger fra interviews af kvinder fra forskellige miljøer lavet af ansatte på museet. En generation af kvindeerfaringer var ved at forsvinde, hvorfor et af initiativerne netop var at dokumentere kvindelivet fra første del af vores århundrede gennem livshistoriske interviews af enlige mødre og tjenestepiger. Kvindemuseet var altså meget mere end blot en samling udstillingsmontrer. Denne inkluderende

helte

Når man møder sin heltinde, må man gerne bede om en selfie kultur har museet holdt ved. I dag bliver der holdt foredragsrækker i eks. feminisme, og de har en skoletjeneste, der underviser 7.-9. klasses elever i seksualundervisning. Og netop dette er ét af Kvindemuseets styrker. Merete uddyber: ”Vi kan lave forbindelseslinjer uden for huset, og vi har været forbilledlige ved at kunne bevæge os mellem forskellige sektorer: Arbejdsmarkedssektoren, kultursektoren og den sociale sektor. Nogle museer lever som en silo og er kun optaget i at forske i deres egen samling, men på Kvindemuseet vil vi gerne inkludere andre. Det inklusive er in i museumsverdenen nu, og det har vi været helt fra starten”.

Psykologidentitet med virke i museumsverdenen Umiddelbart rimer psykolog og museum ikke på hinanden, men Merete oplever i høj grad, at hendes psykologiske viden har kunnet anvendes direkte inden for hendes virke som museumsleder: ”Vi har arbejdet med mange forskellige mennesker, bl.a. arbejdsløse, som kan have noget andet

med i bagagen, eks. nogle, der har fået bank eller led af depression. Der er så mange, der har snublet i livet, og det har jeg måske øje for, før andre, og så kan jeg spørge: Hvordan styrker man sådan en kvinde?” Denne viden om, hvad der gemmer sig i krogene af menneskets oplevelsesverden bruger hun også, når museet skal beslutte, hvilke temaer, de vil udstille omkring. Museet er kendt for at tage svære emner op, og Merete har været projektleder på emner, hvor museet er gået langt i forhold til andre museer: ”Vi har haft temaer om kvinder og rus, hvor vi undersøgte, hvordan det er at være kvindelig misbruger. Vi har også haft en udstilling om voldtægt, og jeg kender ingen andre museer, der har turdet tage det emne op. Her tilknyttede vi en gruppe af voldtægtsofre samt Center for Voldtægtsofre og holdt møder med dem og fik feedback.” Museets inkluderende stil er altså en måde at blande sig i samfundet på og få indflydelse. Jeg spørger Merete, om vi har brug for flere psykologer, der ligesom hende engagerer sig i den of-

helte fentlige debat: ”Ja! Jeg synes sådan en, som Svend Brinkmann er vidunderlig! Jeg fatter ikke, at psykologer har kunnet sidde på deres kontorer så længe uden at beskæftige sig med det, der foregår ude i samfundet. Vi ved så meget. Man har mulighed for at lave analyser og se mekanismer, der virker omkring den menneskelige adfærd. Det er ærgerligt, at der ikke er flere psykologer, der har brugt deres faglige viden rent samfundsmæssigt”

Kamp og heltinder

Meretes professionelle liv har været præget af at forholde sig nysgerrigt til kvindelivet og formidle, hvor smukt, grimt, vildt og heroisk, det kan være, fordi hun mener, at kvinder har levet under nogle andre og ringere vilkår end mænd, og kampen er ifølge hende ikke slut endnu: ”Der er mange unge kvinder i dag, der ser udfordringer, som deres eget individuelle problem. At de ikke er smukke som en skønhedsdronning, eller at de ikke er veltalende som en toppolitiker er ikke et individuelt problem eller et stykke biologi, men et stykke kulturarv, som vi alle kan gøre noget ved. Der argumenteres ofte for, at det er kvinders eget valg ikke at gøre stor karriere inden for diverse arenaer. Hver eneste dag træffer man en masse valg – at tage sin p-pille eks. - som vi får at vide er individuelle, men vi har svært ved få øje på strukturer og kulturarv, som dirigerer vores valg.

heltindeværk. Men jeg ville nok ikke kunne være veninde med hende, ligesom jeg sikkert ikke ville kunne personligt med Simon De Beauvoir, som jeg ligeledes beundrer. Derudover er der Alexandra Kollontai. En russisk heltinde, der har skrevet om kærlighed på en måde, så der ikke er et øje tørt. Hun blev fordrevet fra Rusland, men hun stod for noget enestående. Og hvad hedder hende formanden for Børnerådet? Lisbeth Zornig! Ja, og så Emma Holten.” Merete siger, at de kvinder, hun fremhæver er kvinder, som har kroppen med i sin kamp. De har haft et syn på en erotisk frihed, ikke bare en intellektuel frihed. Merete afslutter med at understrege hvorfor, vi har brug for en masse heltinder: ”Vi skal have heltinder, fordi det er vigtigt, at piger kan se, at man kan være grov, beskidt, ked af det og græde. Det er vigtigt, at piger ser det der brede spektrum af handlinger, muligheder og reaktioner, der karakteriserer dem, jeg ser som rollemodeller og helte. Vi skal ikke allesammen tro, at vi skal være som de mandlige helte, som der er så mange af. ”

“Hun beskriver heltinden, som en kvinde, der har mod til at stå ved nogle handlinger og meninger og kommer med eksempler fra sit eget store heltindekatalog: ”En af dem jeg plejer at fremhæve er Thit Jensen, som gik fra at være den her forsagte pige, der passede sine småsøskende til at blive en rabiat heltinde. Jeg synes hendes livsværk var et heltindeværk.” Vi er omgivet af dem hele tiden i form af vores sprog, forventninger og rollemodeller eller heltinder.” Hun beskriver heltinden, som en kvinde, der har mod til at stå ved nogle handlinger og meninger og kommer med eksempler fra sit eget store heltindekatalog: ”En af dem jeg plejer at fremhæve er Thit Jensen, som gik fra at være den her forsagte pige, der passede sine småsøskende til at blive en rabiat heltinde. Jeg synes hendes livsværk var et

helte

Wonder-mom & Super-dad: Når forældre slår fejl Af Signe Haahr Muld

Som yngre havde jeg det indtryk, at mine forældre kunne klare alt. Hvis noget blev væk for mig, fandt min mor det på mindre end fem minutter. Hvis jeg faldt og slog mig, blev jeg trøstet, og min far satte et plaster på mit knæ. Dengang havde jeg følelsen af, at de var sat i verden udelukkende for min skyld og deres egen ungdom og opvækst, skænkede jeg ikke en tanke. Når man googler ”Superhelt”, kan man finde mange definitioner, men nogle af fællestrækkende på Wikipedia er, at superhelte har: ”Ekstraordinære kræfter og egenskaber, mestring af relevante færdigheder”, ”En høj moral, inklusiv villighed til at risikere sin egen sikkerhed i det godes tjeneste” og ”En speciel motivation, eksempelvis ansvarsfølelse (fx Spider-Man), en stærk retfærdighedssans (fx Superman), et formelt kald (fx Wonder Woman)”.

“Glansbilledet holdt dog ikke hele livet, og det kom som et chok, da jeg opdagede at mine forældre også er mennesker med fejl, følelser og til tider manglende overskud. Selv forældre kan ikke altid have styr på voksenlivet, og derfor kan de ikke altid være gode rollemodeller for deres børn” Disse egenskaber var i barndommen, hvad der karakteriserede mine forældre. De klarede ærterne og sørgede for at holde alt det onde på afstand, i hvert fald så længe det kunne lade sig gøre. Jeg fik lov til at være barn, fordi de bibeholdte roller som de voksne moralske og ansvarlige superhelte. Glansbilledet holdt dog ikke hele livet, og det kom som et chok, da jeg opdagede at mine forældre også er mennesker med fejl, følelser og til tider manglende overskud. Selv forældre kan ikke altid have styr på voksenlivet, og derfor kan de ikke al-

tid være gode rollemodeller for deres børn. Dette er ikke et problem i sig selv, og selvfølgelig er det vigtigt, at man i udviklingen fra barn til voksen får en forståelse for, at livet ikke er en dans på roser, og at alle mennesker kan få brug for hjælp og omsorg - selv egne faste støtter. Der er dog forskel på, hvor alvorlige problemer man som barn bliver sat over for, og på hvor tidligt man skal lære at håndtere de voksnes svagheder. For hvad sker der egentlig, når man som barn bliver nødt til at sætte sig i forældrenes sted og agere deres superhelt?

“Hvis børn alt for tidligt må tage ansvar for ustabile eller ulykkelige forældre, er der en risiko for, at de bliver overans-

helte

varlige. Alt bliver en kamp for at bevare freden og idyllen i hjemmet - et ansvar man ikke kan magte alene.” Ifølge Susanne Bærentzen (autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og klinisk psykologi) er det vigtigt at lade børn være børn så længe som muligt. Dette er desværre ikke muligt, når børn udsættes for f.eks. tidlig skilsmisse, psykisk ustabilitet eller misbrug. For børn er det ekstremt vigtigt, at der er en tryg og stabil base, for en sund udvikling af personligheden og selvtilliden. Hvis børn alt for tidligt må tage ansvar for ustabile eller ulykkelige forældre, er der en risiko for, at de bliver overansvarlige. Alt bliver en kamp for at bevare freden og idyllen i hjemmet - et ansvar man ikke kan magte alene. Slet ikke når man pga. manglende rollemodeller ikke har lært hvad, det er rimeligt at kunne klare uden hjælp fra andre. Konsekvenserne af dette kan være en konstant

følelse af skyld, når de voksnes tilstand ikke kan ændres. Denne skyld kan vokse og gøre det svært at håndtere fiasko og kritik resten af livet. Derudover kan denne overansvarlighed skabe et unaturligt behov for kontrol og problemer med at sætte grænser for sig selv og andre. Dette kan skabe utrygge relationer til andre mennesker, også i voksenlivet. Omsorg og ansvar er altså ekstremt vigtige ingredienser ift. forældrerollen, og selvom det er okay ikke altid at være en superhelt, er det vigtigt at lære sine børn at være børn, ved selv at være voksen. Vi bor kun hjemme ca. 1/4 af vores liv, alligevel vil de fleste af os hele livet føle en stærk tilknytning til vores forældre. Som studerende tager vi stadig ”hjem” på ferie, og man mærker, at det betyder noget, hvor man kommer fra. Denne tilknytning kan for nogen føles overvejende positiv, for andre overvejende negativ, men for de fleste, vil det være blandede følelser, der kendetegner barndommen og overgangen til at blive voksen. Når jeg er hjemme, er det svært for mig at føle mig voksen, men skellet mellem ”forældre” og ”barn” bliver gradvist mere udvisket. Måske sker dette, fordi man som ung voksen, lige pludselig bliver opmærksom på, at forældre er mere end bare forældre. Dermed menes der ikke superhelte, men ægte mennesker med styrker, svagheder, behov og skuffelser. De har også været unge en gang, hvor de har fejlet mindst lige så meget som os. Derfor må vi ikke tage for givet, at forældre altid skal og vil være der, og det er vigtigt at lære, i det rigtige tempo, at vi også skal være der for dem.

helte

Må man være fan? Patologisering af fankultur Af Louise Randers

”Leave Britney alone!” råbte en tårevædet ung fyr (Chris Crocker) ind i sit webcam i 2007. I 1960’erne skreg og græd fans i en massetilbedelse af The Beatles. Eksemplerne på ekstrem fankultur mange. Det bliver imidlertid mere accepteret at erklære sig superfan af nogen. I dag er Beyonce, Bieber eller Citybois husguder for tusinder af mennesker, der kæmper om at være #firstlike på stjernernes instagrambilleder. De, som er mere ”geek chic”, dyrker måske Harry Potter, Twilight, Star Wars, Gilmore Girls, Game of Thrones eller Twin Peaks gennem fanfiction (fans der digter videre på historien) på diverse online communities. Der findes altså mange måder, hvorpå man kan være fan i dag, hvilket især udbredelsen af sociale medier har hjulpet på vej. I denne artikel vendes blikket fra helten selv og mod de, som dyrker deres helte passioneret.

Fan eller aficionado?

Fans kan overordnet set opdeles i to typer ifølge Joli Jensen, som er kommunikationsprofessor på University of Tulsa, USA, og ekspert på området. Der skelnes traditionelt set mellem den normale fan og aficionadoen.

“Differentieringen stammer fra teoretikere, der rettede en kritik mod populærkulturen som fordummende og forbrugende, dvs. som en lavere rangerende kultur modsat den mere intellektuelt stimulerende finkultur.” Den normale fan dyrker sit idol ved at lytte til musik, se film mv. I modsætning til denne position står aficionadoen, som ofte sættes i forbindelse med en dyrkelse af det finkulturelle. Aficionadoen skriver eks. ikke fanbreve eller uploader begejstrede videoer, men laver derimod mange referencer til personens værker eller holder foredrag om den person, som han/hun dyrker. Tænk bare på hvordan nogle af vores forelæsere feticherer bestemte teoretikere. Jensen påpeger, at fan og aficionado adskiller sig fra hinanden gennem de objekter, de begærer, samt måden hvorpå, de begærer dem. Differentieringen stammer fra teoretikere, der rettede en kritik mod populærkulturen som fordummende og forbrugende, dvs. som en lavere rangerende kultur modsat den mere intellektuelt stimulerende finkultur. Denne skelnen mellem fan og aficionado er ifølge Jensen blevet måden, man taler om de to typer af heltedyrkelse på i dag, hvilket har givet fankulturen et negativt omdømme.

Besatte og hysteriske i en forfalden verden

Som før nævnt har brugen af sociale medier æn-

fangirling;

when shortness of breath, fanitning, highpitched noises, shaking, fierce head shaking, hyperventilation, endless blogspots, sleeping late at night, etc. occurs as a reaction to the sight of the object of affection and/or obsession

helte dret karakteren af idoldyrkelse. Stjernerne er i tættere kontakt med sine følgere, og fans kan hurtigere forbinde sig med hinanden. Fankulturen og moderniteten hænger altså tæt sammen. Jensen mener, at opløsningen af individets forankring til et lokalsamfund gør mennesker mere skrøbelige og socialt isolerede i dag, hvorfor man i højere grad indgår i såkaldte parasociale relationer til kendte mennesker. At dyrke en relation, som andre anser som værende af pseudo-agtig karakter, kan af nogen forstås som et symptom på en social dysfunktion, der følger af et samfundsmæssigt forfald, skriver Jensen. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan tale om den brede idoldyrkelse som en patologisk manifestation, eller om det snarere er en moderne samværsform inden for normalspektret? Patologiseringen af fankultur kan bl.a. hænge sammen med, at ekstreme eksempler på afvigende adfærd ofte fremhæves negativt i medierne. Her fremstilles fans ofte som enten besatte individer eller hysteriske grupper. Bl.a. blev der skrevet meget om Beliebers (Justin Biebers fanskare), som barberede deres hår af i solidaritet med Bieber, der efter sigende skulle have fået kræft (#baldforbieber). Biebers sygdom var imidlertid en løgn, der florerede på nettet. Den omfattende nyhedsdækning heraf kan være med til udskamme og stigmatisere ordinær/afslappet fankultur yderligere. Jensen har noteret sig, at der ofte tales i en ”os” og ”dem”-diskurs, som forhindrer os i at forstå fænomenet som en legitim del af vores kulturelle samtid.

“Tag eks. ”The Harry Potter Alliance”, som er hardcore Potter fans, der arbejder for lighed og menneskerettigheder gennem forskellige initiativer. I deres værdisæt står bl.a., at de priser styrken ved fællesskab (både offline og online), og at fantasi ikke er en flugt fra verden, men en mulighed for at gå dybere ind i den.” Desuden har man fundet en øget global bevidsthed i visse fanmiljøer. Tag eks. ”The Harry Potter Alliance”, som er hardcore Potter fans, der arbejder for lighed og menneskerettigheder gennem forskellige initiativer. I deres værdisæt står bl.a., at de priser styrken ved fællesskab (både offline og online), og at fantasi ikke er en flugt fra verden, men en mulighed for at gå dybere ind i den. Jensen kan derfor have en vigtig pointe i, at vi skal passe på med at problematisere dedikeret fankultur, men snarere se det i konteksten af, hvad det vil sige at elske, længes og beundre noget i vores samtid. Måske har Beliebers, Directioners, Twi-Hards (Twilight fans), Selenators, Potterheads, Beyonces tilhængere fra The Bey Hive og ikke mindst alle fodboldfans derude rent faktisk fundet en effektiv måde at håndtere udfordringerne ved vores samfund på. Måske indgår de i en form for social samhørighed, som ikke-fans kun kan misunde.

I <3 my fanbase: Fankultur som social samhørighed

Der er lavet meget forskning omkring fankultur, især med henblik på at forstå sportsfans og deres tilknytning til deres yndlingshold i med- og modgang. Det har vist sig, at medlemskab af en fankultur, ikke kun af sportsmæssig karakter, understøtter selvtillid hos personer, der før har savnet et socialt tilhørsforhold, samt reducerer personers tendens til at udføre antisocial adfærd i den respektive gruppe. Det er også påvist, at der ingen sammenhæng er mellem personlighedsforstyrrelser og det at være fan, men derimod at fans oplever mental støtte og opnår effektive coping strategier.

helte

Machodramaudløsning Anmeldelse af Batman V Superman: Dawn of Justice Af superheltenørd Lasse Andreas Bjerrekær

Batman mod Superman. Nu tænker du måske: ”Er de ikke begge to the good guys?”. Jo, de er begge superhelte, som kæmper for den gode sag, men deres baggrund og motivation er forskellige. Superman kan siges at være modernitetens Jesus. Menneskeden går og har det meget fedt over sig selv, men så kommer ’wonderboy’ ud af det blå i alt sin pragt med sine overnaturlige kræfter og viser os, at vi blot er indbildske. Det her har skabt mistillid, frygt og usikkerhed i samfundet. Der er desuden også en del følgeskader i Supermans kampe mod superskurke. Det illustrerer filmen i starten med en lille pige, der står i røg og murbrokker, fortabt efter at have mistet sin mor til et nedfaldet højhus Og hvem kommer hende til undsætning? Batman! Mens han omfavner hende, kigger han vredt op på himlen mod Superman. Så er tonen ligesom lagt.

Problemet er, at Superman ikke står til ansvar for nogen, og det agter Batman at gøre noget ved. Ben Affleck, som spiller Batman, gør en suveræn figur og formår at afspejle en mørk og dyster Batman, som efter mange års kamp mod kriminaliteten og psykopatiske superskurke, er blevet nådesløs og utålmodig. Han brændemærker sine ofre med sit symbol og er generelt fuldbyrdet brutal i sin kampstil. Og det er lige præcis sådan, som Batman skal være.

“Batman understreger en relevant pointe: Frygt, det alle vi andre lever med og bevidstheden om vores egen mortalitet. Den har Superman aldrig oprigtigt følt. Ægte mod er at frygte, men alligevel gøre, hvad der er nødvendigt. Ikke nok med at drengerøven i os får en god slåskamp. Man stimuleres også filosofisk!”

helte Batman er altså ikke tilfreds med Supermans eskapader, og en meget rig og indflydelsesrig mand ved navn Lex Luthor Jr. har det på samme måde. I DC Comics universet er Lex Luthor Supermans nemesis – en fysisk veludrustet superskurk med karisma, viljestyrke og ambitioner. Filmen tager udgangspunkt i Luthors søn, som er en ’scientist-gone-mad’ type, der ender med en mental tilstand der minder om Jokerens. Hvis man udelukkende kigger på skuespillerens optræden, gør Jesse Eisenberg et fænomenalt arbejde, men ifølge mig skulle de i stedet have portrætteret hans far, som er en betydeligt mere standhaftig karakter. Kort sagt sørger Lex Luthor Jr. for, at Superman og Batman kæmper imod hinanden ved hjælp af gidseltagning og ultimatum-afpresning imod Superman – klassisk skurke move. Batman ved ikke noget om dette plot, og det giver kampen mere dybde. Batmans motivation er oprigtig. Superman er umiddelbart Batman overlegen på alle punkter. Det er ligesom hvis en jurastuderende skulle konkurrere imod Jan Tønnesvang om at opnå genuin selvrealisering. Men det er netop af denne grund, at det er så nervepirrende! Det ender med at Batman nakker Superman med en gas af kryptonit (hans eneste svaghed). Da jeg så Superman gå ned på knæ, hostende, hivende efter vejret, mens Batman med en mørk og dyb stemme kommanderede ”breath in”, rejste hårene sig og en bølge af forventning. Det var nu, at vores retskafne Superman skulle få virkeligheden at føle. ”That’s fear” siger Batman og følger op med: ”You are not brave”. Superman slår ud efter Batman, men svækket af kryptonitten, blokeres hans slag. ”Men are brave” siger Batman afsluttende, hvorefter han giver Superman en lærestreg. At se Supermans normalt viljestærke og arrogante ansigtsudtryk blive lammet af frygt – det er en berigende oplevelse. Jeg sad helt begejstret og med et ukontrollerbart smil i biografen til lige præcis denne scene. Batman understreger en relevant pointe: Frygt, det alle vi andre lever med og bevidstheden om vores egen mortalitet. Den har Superman aldrig oprigtigt følt. Ægte mod er at frygte, men alligevel gøre, hvad der er nødvendigt. Ikke nok med at drengerøven i os får en god slåskamp. Man stimuleres også filosofisk!

Superman og skåner ham. Idéen er troværdig nok, men får desværre ikke plottet til at fungere. Heltene går fra at være i en kamp om liv og død til at blive buddies.

“Man ender med at sidde med den følelse, man har, når man lige har læst et vældigt komprimeret kapitel i Eysenck & Keane: Hvordan var det nu lige hele skidtet hang sammen?” I den sidste del af filmen får man indtrykket, at folkene bag filmen har forsøgt at putte så meget handling ind, som de overhovedet kunne, men denne more-is-more-logik virker rodet og påtrængende. Eksempelvis får vi introduceret de kommende medlemmer af Justice League (en superheltegruppe) igennem en e-mail. Sneak-peeket til efterfølgeren - indsigten i andre spændende og overmenneskelige superhelte - får vi igennem en e-mail. Det bliver ikke mere halvhjertet. Endvidere introduceres Wonder Woman, og selvom der er lidt opbygning er hendes tilstedeværelse egentlig ikke nødvendig. Jeg ved ikke om producerne bare blev revet med eller tog lidt for mange stoffer, men Doomsday (en vigtig superskurk i Superman universet) valgte de da også bare lige at kaste ind i hele molevitten. Man ender med at sidde med den følelse, man har, når man lige har læst et vældigt komprimeret kapitel i Eysenck & Keane: Hvordan var det nu lige hele skidtet hang sammen? Til trods for mine forbehold må jeg indrømme, at jeg nød filmen. Men hvis man ikke har en solid baggrundsviden om DC Comics universet, og især Batman og Superman karaktererne, så er der mange detaljer man går glip af. Nogle dele af filmen kan virke uforståelige hvis man er foruden, som da The Flash fra et alternativt fremtids-univers rejser tilbage i tiden for at advare Batman om Superman (som i kan høre er det langt nok ude i sig selv). Mit forhold til superheltene i filmen gør filmen unik for mig, men hvis ikke de betingelser er til stede kan jeg godt se hvorfor denne film kan falde i samme kategori som diverse andre gode, men generiske og sædvanlige action film.

Da Batman får en indsigt i, at Supermans mor er i livsfare (Lex Luthors gidsel), ser han mennesket i

helte

Erhvervspsykologiske refleksioner over heroisk ledelse Af Rasmus Zacho Malver I forbindelse med Psyklens tema om helte blev jeg spurgt, om jeg ville bidrage med et kort indlæg for at belyse heltetemaet ud fra et erhvervspsykologisk blik med fokus på ligheden mellem lederen helten. Hvad er en god leder? Og hvornår er den gode leder ligefrem helt? “Den gode leder skal give sine medarbejdere medbestemmelse og ansvar. Den gode leder skal være inspirerende. Og så videre. Det lyder vel meget godt, gør det ikke? De fleste mennesker vil nok kunne erklære sig enige i ovenstående. Ja, selvfølgelig, hvad ellers? Klassiske flosker. “ Det er oplagt at sammenligne den transformationelle leder med helten. Lederen der går forrest i løsningen af en krisesituation. Lederen der inspirerer medarbejderne gennem sit karismatiske forbillede og sin overbevisende retorik, der skaber tro på, at virksomheden kan lykkes. Kaster man et yderligere blik på litteraturen finder man hurtigt en lang række begreber og pointer for, hvad god ledelse består i. Her ville man givetvis hurtigt støde på noget i stilen med følgende: Den gode leder skal have overblik. Den gode leder skal lytte til sine medarbejdere. Den gode leder skal være anerkendende. Den gode leder skal give sine medarbejdere medbestemmelse og ansvar. Den gode leder skal være inspirerende. Og så videre. Det lyder vel meget godt, gør det ikke? De fleste mennesker vil nok kunne erklære sig enige i ovenstående. Ja, selvfølgelig, hvad ellers? Klassiske flosker. Pointen er, at en rigtig leder, som en leder med heltestatus skal kunne noget udover det sædvanlige. Udover ovenstående elementer af ledelse, som ganske vist er vigtige, men er de nok til at skabe en helt? Jeg vil give mit bud på, hvornår en

leder er en helt. Der kunne givetvis nævnes flere. I nærværende sammenhæng vil jeg imidlertid fokusere på helten i relation til nogle de udfordringer samfundet og verden står over for lige nu. Globalt set. En helt er et menneske der skaber velfærd og glæde på en bæredygtig måde og dermed skaber værdi for flere mennesker udover sig selv. En leder med heltestatus er en leder der formår at skabe og udvikle en virksomhed der – i videst muligt omfang - både bidrager til økonomisk-, socialog miljømæssig bæredygtighed. At kunne få sin virksomhed til at vokse økonomisk uden at gå på kompromis med medarbejdernes sundhed og trivsel og gennem løsninger, der ikke ødelægger vores omgivelser. Den jord der grundlag for vores liv, sundhed og fremtid. Dette kræver sublime præstationer hos medarbejderne. Sublime præstationer i form af effektivitet, innovation og samarbejde for blot at nævne nogle få. Sådanne sublime præstationer kræver en leder, der formår at finde de største ressourcer frem i sine medarbejdere og formår at tilrettelægge arbejdet så disse ressourcer bringes i spil. En leder der forstår, hvornår der skal skæres igennem og træffes store beslutninger, og forstår hvornår medarbejderne skal have lov at bestemme selv, hvornår de er bedst uden lederens indblanding. Dette kræver et indgående kendskab til sine medarbejdere og deres styrker såvel som begrænsninger, samt at man kan skabe en god og tryg relation til sine medarbejdere. Her kommer netop en af de psykologiske kernekompetencer i spil. For at give en kortfattet opsamling: Et eksempel på en leder, der ikke ”bare” er en leder, men ligefrem er en helt, er den leder, der formår at kombinere økonomisk-, socialog miljømæssig bæredygtighed i videst muligt omfang - og fremtidens samfund har behov for helte. Rasmus Malver deler flere tanker og oplevelser om psykologi og erhvervspsykologi på Instagram: rasmusmalver_

på den anden side

Hello from the other side En sjæler om at være færdiguddannet psykolog Af Kasper Hjortsballe, tidligere psyklenskribent

Hej! Det er mig For et lille halvt år siden blev jeg færdig med specialet Og mit liv var ovre, troede jeg Nu vil arbejde være mit liv, Det var min teori Hej, kan du mærke det? Frygten for lange arbejdstider, og at man ikke gider Men nu vil jeg sige jer Det er faktisk ikke så sleeemt, der er bare noget, der ikke er nemt For forskellen er ikke så stor, meeeeellem os Jeg er bare mere træt! For med et job i PPRRRRRRRRR! Jeg kan næsten ikke bæææære, At fortælle at man går i seng kl 21.00 Og ens fritid går med, ikke at luk øjnene i! For man er altid træææææææt! Jeg sover på mit strygebrææææt! Men studietidens minder, De heler de søvnige såååår …

Hej, hvordan går det? Nu må du hellere også høre om de gode sider ved det.. at være psykolog, Du oplever at kunne gøre en forskel, Der hvor andre ikke har haft held, For vi kan rent faktisk noooogeeet! Selvom det er svært at sætte ord på deet! For pludselig står du i jobbet! Du tror at du vil floppe! Men så sker det at dine kompetencer slår til, og du forstår ikke helt hvad, der lige er sket! Og supervisionstimer er bare det beeedste! Det er dine redningsveeeeste! For fejlene viiil være der, i hooooobetal, men sååådan er det, at væære nyyyy, det vil gå galt, for os allee

anmeldelse

Anmeldelse af FAPIA’s generalforsamling: en sand fornøjelse Af Emma Duus Nielsen

Det første, jeg blev mødt af til Fapias generalforsamling, var et overraskende fyldt lokale, hvor lyden og lugten af mange glade mennesker og deres tro følgesvend(inde), øllen, bød mig velkommen. Alt var som alle ægte kommende generalforsamlinger burde være, nemlig en prutlugtende gang, en vibrerende stemning, et højt lydniveau, glade og grinende folk, øl, sodavand, kaffe, snack og… pizza! Strukturen gennem hele arrangementet var nogenlunde således: Dirigenten talte, emnet blev fremført, en lille tale, klapsalve, skål og et woo! Eksempler herpå: ”Ingen indsigelser mod forretningsordenen” - og alle klapper og skåler. ”Alle godtager dagsordenen, da ingen synes den er dårlig” – alle klapper og skåler. Alt det formelle, som deltagerne evt. havde gruet for, formåede Fapia at gøre uformelt og måske ligefrem indbydende.

“Alt var som alle ægte kommende generalforsamlinger burde være, nemlig en prutlugtende gang, en vibrerende stemning, et højt lydniveau, glade og grinende folk, øl, sodavand, kaffe, snack og… pizza!” Den afgående formand, Pernille, holdt desuden en nydelig afskeds- eller-på-gensynstale. Hun kom bl.a. ind på, at fordi hun nu er ved at være oppe i årene og efterhånden er en ”gammel rotte”, som hun selv formulerede det, har hun eksempelvis valgt at bruge dobbelt a i stedet for å i de skriftlige formuleringer, der på væggen blev fremvist. Derudover kom hun ind på, hvor stolt hun er af deres aktivitet på instergom, som den aldrende ex-formand kaldte det, så vel som de mange hyggeinitiativer taget på baggrund af studiets ensomhedsudfordring, der har været et vigtigt emne på dagsordenen. Initiativerne indebærer bl.a. Den

spændte hjelm (radioprogram med fokus på forskellige psykologiske emner), Høghens disciple og mentorordningen. Efter Pernilles smukke tale klapper alle og skåler og woo’er (pifter) - tro mod arrangementets struktur. Josephine Gammelgaard formåede at gøre selveste fremlæggelsen af årsregnskabet til en lille fest ved både at indlede og afslutte det stilfuldt med et skål. Hun berettede om Fapias vellykkede underskud på 32000, hvorefter folket selvfølgelig opstemt klappede og piftede. Måske tænker du, kære læser, hvorfor juble over et underskud? Jo ser du, for Fapia og dermed for alle os studerende er dette en vellykket præstation. Som de siger, skal mange penge bruges på gode ting! Planen har hele tiden været at opnå underskud og spørgsmålet har runget: Hvordan laver vi et godt nok underskud? Et godt nok underskud. Et nyt ordsprog er muligvis født. Fapia er meget åbne omkring alle de pæng’, de bruger. Samtidig understreger de dog, at de ikke gider bruge penge bare for at bruge penge. De skal forvaltes ordentligt og hovedsageligt bruges på sociale arrangementer herunder softice til FF-festen, rus-pulje, netværksordningen, boomblaster til PIF, lir til Kapsejladsen osv. osv. I virkeligheden er Fapias pengemantra en sand inspirationskilde til den almene mand. Som Pernille sagde: ”Det er ikke meningen, at vi skal bruge alt på kistebunden. Og historien om kistebunden er, at engang for længe længe siden havde Fapia sine egne kopimaskiner, og….” Ja, som læser, hvis du vil kende historien om kistebunden, så kom til næste generalforsamling!

For at opsummere: Fapia er cool, og de er rige. Citat: ”Vi har flere penge end instituttet har” Fapias generalforsamling var alt i alt en hyggelig stund, hvor deltagere samtidig fik et godt indblik i foreningens geniale virke og sociale engagement. For at opsummere: Fapia er cool, og de er rige. Citat: ”Vi har flere penge end instituttet har”, ”lad os få sprøjtet nogle penge i den retning”, etc. etc. De er grundstenen til vores sociale liv ved siden af studiet. De repræsenterer fællesskabet, idet de hylder enighed og sammenhold (udtrykt gennem glæden omkring fællesskål, klap og woo samt ingen tegn på modstand mod formelle tiltag!). De er

selverkendende, fordi de ved, hvornår de behøver professionel hjælp, som de sande psykologer de er. Denne hjælp indebærer professionelle bogholdere og regnskabsholdere, da de gennem deres kæmpe selvindsigt har erkendt, at dette er et alt for matematisk område for dem at håndtere. Respekt for det! De er fremadskuende og åbne for ønsker til fremtiden, samtidig med, at de lever i nuet og

siger skål en masse. Slutteligt kan vi ønske Sofie Mundbjerg tillykke som den nye formandinde! Tillykke til Asger Graversen som den nye psykrådssekretær! Tillykke til Katrine og Josephine, som vandt kassér-posten! Og velkommen til de nye 9 medlemmer.

psykologi og medier

D. 4 marts 2016 holdte FAPIA generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse. I år havde generalforsamlingen mere opbakning end nogensinde før, hvor næsten 90 mennesker var mødt op, og af endnu flere var med til at fejre FAPIA’s jubilæum efterfølgende, hvor Det Dystre Skæg optrådte. FAPIA vil gerne give en stor tak for det smukke fremmøde. Nedenunder kan du lære lidt mere om den nye bestyrelse.

Her kan du læse 3 fede facts om hver af de nye bestyrelsesmedlemmer: ét af dem er falsk, og du kan prøve at gætte dig til hvilke det er!

Josephine: 1. Har været veganer i 3 år 2. Har aldrig set Star Wars 3. Er den vildeste ordenskvinde Sofie: 1. Amputerede næsten tå som lille 2. Minder ifølge veninderne om en kat 3. Har gået til bordtennis i 10 år Michael: 1. Er god til computerspil 2. Er bange for edderkopper 3. Elsker at gemme sig i hoodies Natasha: 1. Er blevet tilbudt rap-pladekontrakt 2. Tidligere elite BMX-kører 3. Er afrikansk prinsesse

Cecilia: 1. Elsker alle former for mad 2. Bider negle helt ned til båndene 3. Lykkelig ejer af evigt sved på næsen Line: 1. Har fobi for fugle 2. Har spillet 7-stjerne med Nik&Jay 3. Er egentligt født med rødt hår Frederick: 1. Yndlingsdyr er skildpadder 2. Går meget op i sundhed 3. Elsker powerpuffpigerne på CNN

Alice: 1. Elsker sorte oliven 2. Er tosset med discount roulade 3. Lærte først at cykle som 11 årig Asger: 1. Elsker lystfiskeri, men kun ved havet 2. Er semiprof. Guitarist og danser 3. Kaldes den ny Mikkel Hansen af Bent Nygaard Katrine: 1. Har mødt paven 2. Kan IKKE lide kaffe 3. Går til mikado i fritiden Leonie: 1. Været på tinderdate med persisk prins 2. Spiser nutella direkte fra glasset 3. Har fået knæet revet op af rulletrappe

FAPIA bestyrelsen fra venstre mod højre: Katrine, Josephine, Sofie, Michael, Natasha, Cecilia, Line, Frederick, Leonie, Alice & Asger

kalender

maj 6 9 13

Kapsejlads

PsykrĂĽdsmĂ¸de kl 15:00

SAMF-bar

juni 1

Afleveringsbar

FF Smmerfest

Hvis du eller dit udvalg gerne vil have noget i kalenderen, skriv da til psyklen@gmail.com