Efterårsbladet 2019

Page 1

PSYKLEN #efterår19

MANGF OLDIG HED


ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD

OMSLAG

Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet 2-3 gange pr. semester.

Ida Marie Lindemark Lervad Marco Fortuna

REDAKTØR

ILLUSTRATIONER OG FOTOS

Marco Fortuna

Anine Roth Jacobsen Alexander Leonhard Birk Sørensen Ida Marie Lindemark Lervad Rikke Buhl Bundgaard Viola Løvig Thomassen Storm Munk-Hind Marco Fortuna

Alexander Leonhard Birk Sørensen Katrine Henriksen Katrine Kromann Brandt Maria Mosvad Signe Lehn Brand Rebecca Birner Hansen Marie Rude Olesen Emilie Ringgaard Anine Roth Jacobsen Signe Schnedler Ida Marie Lindemark Lervad Rikke Buhl Bundgaard Viola Løvig Thomassen Storm Munk-Hind Nicklas Runge Anna Arildsen

LAYOUT

Marco Fortuna Anine Roth Jacobsen Katrine Henriksen Emilie Ringgaard Katrine Kromann Brandt

PSYKLEN https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com Skriv hvis du har ris, ros eller noget der skal på tryk! Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

N VA

EM Æ RK

E

T

S

REDAKTION


#efterår19 05

Leder

06

Forskningsnyt

08

Adaptiv diversitet

09

Side-9 personen

10

Marco Fortuna Maria Mosvad Signe Lehn Brand

Ida

Eventyret om de syv små timer Interview: Er du hverdagshomofob?

30

Voxpop

16

Skal vi fokusere mere på den manglende mangfoldighed?

- Psykrådet - Karrierevejledningen

36

Vandringens psykologi

Marco Fortuna

39

Annonce: Forskningsmesse

40

Bachelor: Hvad er nydelse?

42

Psyklen tester: Svampe

44

Film- og boganmeldelse: Ser du månen, Daniel?

Marco Fortuna

Laura Vestergaard Monika Maria Yazdani

Redaktionen

Maria Mosvad Katrine Kromann Brandt Emilie Ringgaard

Matilde Stoltze

18

[ STUDIEZOOM ] - Studienævnet

Maria Mosvad

15

Den almindelige mangfoldighed Emilie Ringgaard

Simon Frandsen

Katrine Henriksen

12

28

Bekendelser fra en femifjabbe

46

Digt: Freaken Peter

20

At tælle til 12

47

Tegneserie

22

Et spørgsmål om liv og død

48

Mangfoldige filmforslag

Kulturel diversitet

51

Social kalender

Ida Nymark Vorm

25

Katrine Kromann Brandt

Nicklas Runge Marco Fortuna Nicklas Runge

Rebecca Birner Hansen

Alexander Leonhard Birk Sørensen

Nicklas Runge

Alexander Leonhard Birk Sørensen Katrine Henriksen

03


Illustration: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester


leder

Find dit mønster Marco Fortuna, 7. semester, bachelor Mennesker er forskellige i form og forståelse. Fælles for de fleste er dog fænomenologien. Hver især oplever vi os selv som adskilte fra alt andet og alle andre i vores egen lille oplevelsesverden. Og vi får aldrig at vide, hvordan det er at være inde i hovedet på hinanden. Eller en flagermus. Eller en svamp. Vi kan ikke spørge den prælingvistiske nyfødte, men introspektionistisk kan vi tage udgangspunkt i tværkulturelle udtalelser om, at vi hver især har oplevet en adskillelse, så længe vi kan huske. Der er dermed en forskel på dig og mig, ham, hende, det, dem. Hertil kategoriserer vi så alt det omkring os. Og endda i over- og underkategorier, som igen kan deles. Vores opfattelse af verden er derfor alsidig, og den består af forskelle og ligheder. I forlængelse heraf: når vi mener at have fundet én enkelt enhed, udelt, udifferentieret og samlet, kan vi ikke komme uden om, at hvis man begynder at zoome ind, åbenbarer sig forskellige bestanddele af enheden med små variationer hver især. Man indser, at ens første opfattelse blot var af et overordnet mønster, som var udgjort af utallige mindre. I sidste ende, kan man derfor heller ikke tale om indgrupper og udgrupper. Muligvis har en udnævnt indgruppe på overfladen en række fællestræk- f.eks. hvis vi alle holder med AGF -, men herudover er vi totalt forskellige fra hinanden i politisk overbevisning, køn, seksualitet, alder, udseende, etnicitet, lugt, vaner, ontogenese mv.; som

vi så dog deler med en masse andre mennesker på kryds og tværs. Vores mangfoldige forskelle er mangfoldige fællesskaber. Verden er altså både enormt divers og af samme grund meget fællesskabsskabende. Find dit mønster! Alt efter dine briller, vil du kunne se fællestræk og forskelle i alt. I disse år ser vi en stigning i mangfoldigheden blandt andet på grund af kulturelle konfrontationer og som følge af en øget bevidsthed om seksualitet og køn. Lad os omfavne disse ændringer. Og når vi så har dem i vores favn, så lad os udforske dem indgående og ikke-dømmende; åbn dit sind, så vi kan se de mange forbindelser, vi indgår i hver især. Det har vi på Psyklen hvert fald forsøgt. Begrebet er blevet vendt og drejet, analyseret og diskuteret. Både som en god og en dårlig ting. På tværs af sammenhænge og tilstande. Du kan læse om alt fra navnemode til kultur og biodiversitet, død og dårskab. Lad dig oplyse. Lad dig nuancere. Du vil få det, som gik du i skoven efter en indføring i svampe og pludselig ikke kun se svampe, men en åbenbaring af gift, myseliumsymbiose og tusind skønne smage. Glem på din alsidige vej gennem bladet heller ikke at opdatere dig om studielivet i afsnittet ’Studiezoom’ og und dig selv at dvæle ved de smukke illustrationer. Byd også hjerteligt velkommen til adskillige nye redaktionsmedlemmer og nyd de mange indsendte indlæg. I det hele taget: rigtig god læselyst.


forskning

Forskningsnyt Gen for homoseksualitet? Maria Mosvad, 5. semester

I løbet af de seneste årtier har forskere undersøgt, hvad der ligger til grund for menneskers seksualitet ofte med blik mod generne. Et nyt studie oprindeligt udgivet i tidsskriftet Science bekræfter nu, at der ikke findes et gen eller en håndfuld gener, som afgør ens seksuelle orientering. Derimod tyder det på, at der er flere tusinde genvarianter (alleler), der hænger sammen med homoseksualitet hos både mænd og kvinder. Variationerne forklarer ifølge undersøgelsen omkring 8-25 %, mens den øvrige indflydelse tilskrives miljø, opvækst og kultur, vurderer forskerne. Det betyder også, at genvariationerne også forekommer hos mange heteroseksuelle, og man kan derfor ikke bruge resultaterne til at forudsige homoseksualitet. Studiet omfattede næsten en halv million hetero- og homoseksuelle mænd og kvinder, men alligevel har man svært ved at afgøre den præcise effekt af hvert gen, fordi effekten er så forholdsvis lille. Man har dog fundet fem bestemte genvarianter, der tilsyneladende oftest spiller sammen med homoseksualitet, og som samtidig er tæt forbundet med kønshormoner og lugtesans. Det giver derfor god mening, at disse varianter også spiller ind på seksualiteten. Studiet er veludført og med mange deltagere og derfor et af de første studier, som leverer brugbar information om forholdet mellem gener og seksualitet. Der er dog stadig nog-

06

le faldgruber. Deltagerne skulle udfylde et spørgeskema om partnervalg, men man ved ikke, om en person, der ser sig selv som homoseksuel, rent faktisk har udlevet sin seksualitet, og man kan heller ikke ud fra spørgeskemaet afgøre, om en heteroseksuel tidligere har haft sex med en af samme køn. Derfor er det svært at aflæse det korrekte mønster mellem gener og sex med samme køn trods de mange deltagere. Kilde: www.videnskab.dk

The Extreme Male Brain

Signe Lehn Brand, 5. semester The Extreme Male Brain (EMB) er navnet på den hypotese som foreslår, at mænd og kvinder typisk har to forskellige kognitive stile, nemlig hhv. systemizing (systematisering) for mænd og empathizing (indlevelse) for kvinder. Årsagen skulle angiveligt være, at drengebørn bliver prænatalt eksponeret for det mandlige kønshormon testosteron, som hævdes at have en maskuliniserende effekt på deres hjerners udvikling (Zuloaga et al. (2008) i Nadler et al. (2019)). Mænd er altså, ifølge denne hypotese, født mindre empatiske end kvinder. Tidligere studier har, ud fra hypotesen om EMB, undersøgt forholdet mellem mængden af testosteron og graden af empati (evnen til at udlede andre mennes-


Forskning

kers mentale tilstande) hos forsøgspersoner. Disse studier har fundet, at en forøget mængde testosteron hos forsøgspersonerne nedsætter disses empati. Omtalte studier er dog sidenhen blevet kritiseret for blandt andet at have for små testgrupper (omkring 15 forsøgspersoner) og for tvetydige resultater. Nadler et al. er blandt kritikerne af EMB-hypotesen. De har, for at undersøge forholdet mellem testosteron og empati nærmere, givet sig i kast med en mere omfattende undersøgelse af emnet, og har udført to ’large-scale double-blind placebo-controlled’-eksperimenter med to forskellige måder at administrere testosteronøgningen hos deltagerne på. Kort sagt går forsøget ud på, at forsøgsdeltagere (omkring 870, alle mænd) skal udføre ’Reading The Mind in The Eyes’-testen af Baren-Cohen et al. både før og efter de udsættes for enten øgede mængder testosteron eller blot placebo. Testen måler empati ved, at forsøgsdeltageren skal aflæse et sæt øjne og angive det humør, øjnene udtrykker. Forskellen på scoren i testen måles før og efter testosteron/placebo-behandlingen. Nadler et al. finder i denne undersøgelse ingen evidens for, at empati bliver forringet af testosteron, og resultaterne går derfor imod de tidligere antagelser.

Undersøgelsen er altså interessant, da dens resultater peger på, at hypotesen om The Extreme Male Brain sandsynligvis er en forsimplet gengivelse af forskellen på mænd og kvinders hjerner, om ikke andet hvis forskellen skulle bunde i en større prænatal eksponering for testosteron hos mænd. Hvor fristende det end kan være at bruge køn som katalysator for store forskelle i adfærd, kan denne undersøgelse bruges som en påmindelse på, at det ikke nødvendigvis altid er så simpelt.

Illustration: Storm Munk-Hind, 1. semester

07


Evolutionsanalyse

Adaptiv diversitet Skulle der sidde en enkelt eller to ude i æteren med en hætte trukket godt over hovedet, en Pumpkin Spice Latte i hånden og den nyeste udgave af nærværende magasin og tænke: ”Evolutionsteori kan jo forklare en hel del, men altså, det kan da ikke passe at selv mangfoldighed har en evolutionær oprindelse,” så frygt ej min ven, for undertegnedes fjer og blækholder er allerede i færd med at gøre dig klogere, og såfremt det ikke er målet for dit universitetsophold, hvem skal så nogensinde kunne hjælpe dig? Indsendt af Simon Frandsen, 7. semester Det smukke ved evolutionen er netop, at den er drivkraften bag alt det vi kender til, men samtidig har den en meningsfuld retning. Mange tror at evolution blot er nogle tilfældige processer der fører os til et endemål, men der kan jeg trøste med at der findes tre sikre sandheder i livet: Rolf er ren, Han Solo skød først og evolutionen er ikke tilfældig, men derimod drevet i en bestemt adaptiv retning. Darwin mente at drivkraften var ”fitness”, hvormed han mente bedst genetisk egnet til at overleve, men jeg vil anbefale at have Karl Poppers (ved du ikke hvem han er så smid alt hvad du har, find dit yndlingsleksikon, slå op under Popper og bliv forelsket) teori om evolution i baghovedet resten af denne artikel. Popper mente snarere at drivkraften bag evolutionen var adfærd, og dermed at den adaptive retning blev styret af hvordan

08

vi som organismer ændrede vores adfærd i forbindelse med en udfordring, og på den måde var de der overlevede, dem der var i stand til at tilpasse sig deres omgivelser bedst uafhængigt af deres gener. Sandheden findes formentlig et sted imellem disse to, men lad os bare lege lidt med tanken. Det synes nemlig at give mening, når vi tænker på at mennesker er det mest mangfoldige dyr i verdenshistorien, med massevis af forskellige (sub)kulturer, overbevisninger og traditioner. Genetisk giver dette ingen mening, da menneskers DNA er langt mere ens end de andre menneskeabers. Så måske er det adfærden der har drevet os til hvor vi er i dag. Måske er det fordi der er brug for at grupper af gamere, rollespillere, graffitimalere, sportsudøvere, LGBT-folk osv. opfører sig som de gør i vores mangfoldige samfund. Det er svært at forestille sig at menneskeheden kunne dominere kloden, hvis ikke vi havde inddelt os i mindre grupper, der hver især specialiserede sig i sin egen lille niche, og at vi derfor i dag lever i det mest privilegerede samfund verden til dato har set. Jeg siger ikke at adfærd alene har guidet vores adfærd, men det er meget sandsynligt at evolutionær adfærd har disponeret os til at leve i mangfoldige samfund, hvor alle kan udtrykke sig og bidrage på egen vis, og hvis du ikke synes det er værd at råbe hurra for, er jeg bange for at du er uden for pædagogisk rækkevidde.


Navn: Ida Alder: 23 Semester: 7. Civiltilstand: Helt alene, men det er selvvalgt. Det er fint. Jeg har ikke brug for at tale om det. Seriøst, jeg har det fint... Motto: Det skal løbes væk (i overført betydning, har ikke løbet en tur siden motionsløb i folkeskolen og sætter en ære i at være astmatiker af værste skuffe!) Mest overvurderet: Salte snacks Mest undervurderet: Alene-aftener med te og en god bog. Det jeg prøver at sige er: Skud ud til alle introverte - jeg er totalt med jer! Favoritteori: Uha, godt spørgsmål. Måske Csikszentmihailyis flow-teori, den kan jeg virkelig godt lide! Eller Simone deBeauvoirs teori om manden som mennesket og kvinden som kønnene, det kan fandeme noget!

Side Personen


Eventyr

Prinsessen og de syv små timer Katrine Henriksen, 3. semester Der var engang et smukt kongerige, hvor alt åndede fred og idyl. Kongen styrede riget med hård hånd og havde skabt det ud fra de behavioristiske og evolutionspsykologiske principper. Kongen havde en datter, som hele befolkningen var blevet betinget til at synes, var den smukkeste i verden. Prinsessen havde brugt alle sine dage indenfor slottets mure. Her havde hun fået hjemmeundervisning af kongen selv, og der var ikke dét, hun ikke vidste om det menneskelige sind. På sin 18-års fødselsdag fik prinsessen lov til at komme udenfor og ned i landsbyen, men hvad hun fandt dér, forfærdede hende. Det var som om hende og befolkningen talte helt forskellige sprog. Folket var slet ikke interesseret i det, der var hele prinsessens verden. Rygeren, der bare gerne ville ryge i fred, værdsatte slet ikke hendes råd om, hvordan han kunne udslukke den skrækkelige vane. Tømreren var ikke interesseret i hendes spørgsmål, om hvorvidt hans arbejde var primær motivation eller blot et middel for at tjene penge. Barnepigen var lidt mere tålmodig, indtil spædbarnets emergente selv blev lige lidt ”for emergent og besværligt til hendes smag”. Prinsessen var dybt ulykkelig, så hun klagede sin nød til kongen. ”Der er ingen, der lytter til mig, far! De komplimenterer mig bare for, at altid ligne en, der har ægløsning” og kongen svarede ”rent evo-

10

lutionært er det mere fordelagtigt at være smuk end klog. Kønne mennesker tjener flere penge og får bedre jobs.” Prinsessen var ikke tilfreds med dette svar, så hun brugte kvindelist og andre videnskabelige korrekte metoder til at få kongen til at vise befolkningen, at psykologien er alt andet overlegent. Og sådan gik det til, at ”Æstetiske Menneskedyr” kom på pensum i alle kongerigets skoler. I stedet for idræt fik de økologisk psykologi med fokus på det aktive subjekt. Biologi blev skiftet ud med et grundkursus i sexologi. Og i stedet for matematik fik de kognitionspsykologi med ekstra fokus på metode og statistik. Prinsessen var glad, og så kunne kongen også slappe lidt af. Men ak og ve, der gik ikke længe før Jakob Coldhawaii, kongens uddannelsesrådgiver kom forpustet ind i tronsalen. ”Den er helt gal! De sidder og snakker om følelser og kritiserer metoder i den kongelige forskning!” Prinsessen og kongen skyndte sig ned til landsbyen. Her fandt de rygeren fed af chokolade, men uden nogen smøg. Han havde nemlig lært, at selvkontrol er som en muskel og når den er træt, skal den bare have et skud sukker! Tømreren var helt faldet fra hinanden. Det var gået op for ham, at han ikke levede en eudaimonisk livstil, der opfyldte hans psykologiske grundbehov. Barnepigen var gået ned med stress efter 3. semester på udviklingspsykologi. Det


Eventyr

Illustration: Rikke Buhl, 1. semester er jo ikke bare lige sådan at have ansvaret for andres udvikling. Kongen var i vildrede. Hvordan skulle han nogensinde få befolkningen til at glemme alt det, de havde lært, så kongeriget kunne blive et velfungerende samfund igen?! Ligesom det så mørkest ud, kom der tre gode feer flyvende ned fra himlen. Den ene af feerne hed Jan, og de andre to hed begge Dorthe, så det var nemt at huske i en snæver vending. Feerne fik ondt af kongen og prinsessen, men ville kun hjælpe dem på én betingelse. Prinsessen skulle skrive en 9-siders opgave på 7 timer, hvor hun skulle redegøre, diskutere og vurdere, hvor-

for mangfoldighed er en nødvendighed i et samfund, samt hvilke sociale, kognitive og udviklingsmæssige konsekvenser mangel på mangfoldighed kan medføre, med inddragelse af relevant empiri. Feerne kendte selvfølgelig godt svaret på spørgsmålet, men de fandt det tilfredsstillende at se, om prinsessen under tidspres kunne bevise, at hun havde lært noget. Prinsessen var sådan en 12-tals type, hvilket resulterede i, at feerne godkendte opgaven og svingede deres stave, så de inducerede falske erindringer, omfortolkede livshistorier og fik folket ud af deres lettere neurotiske tilstande. Og dermed levede de lykkeligt til deres dages ende.

11


Interview

Er du hverdagshomofob? I Danmark ser mange sig selv som frie og åbne individer, og vi har ofte den opfattelse, at vi er et moderne samfund med en kultur, der giver plads til alle. Men måske er vi ikke altid så mangfoldige, som vi umiddelbart selv synes. Jeg har snakket med Rasmus, der er homoseksuel, om hvordan han oplever at blive mødt i dagligdagen og om hverdagshomofobi. Jeg håber, at artiklen kan igangsætte refleksioner om, hvordan vi omtaler seksualitet, og om hvor frisindende vi egentlig er. Maria Mosvad, 5. semester Oplever du homofobi? Hvis ja, hvordan? Rasmus: ”Jeg oplever det faktisk mest i dagligdagen. Mange har en idé om, at homofobi er den store stygge ulv, som møder dig i byen og bruger skældsord, kalder dig faggot og bøsserøv og banker dig, fordi den vrede kan man forholde sig til og forstå. Det, der overrasker mange, er, når jeg fortæller, hvor meget jeg møder det i dagligdagen, hvor det ikke intentionelt er homofobisk, men faktisk er stødende og sårende. Nogle af de eksempler, jeg oftest møder, er spørgsmål til mit sexliv generelt. Jeg som homoseksuel mand skal altid være på display og retfærdiggøre, hvem der gør hvad i sengen, og hvordan det fungerer, når der er to mænd. Det ville jeg aldrig i mit liv spørge mine straight venner om.” ”Det andet aspekt er, at selv i 2019 har vi en idé om, at et forhold er mellem en mand

12

og en kvinde, så der er simpelthen nødt til at være en af dem, der udfylder rollen som kvinden i forholdet og er den feminine. Den har jeg mødt rigtig meget, fordi jeg er mere feminin end mange andre drenge, så der er rigtig mange, der spørger mig, om jeg er kvinden i forholdet. Det er som om, man ikke kan forstå, at hele pointen er, at man er to mænd, der er sammen. Det er som om, der er nødt til at være en, der er kvinden, for så kan folk forstå det og forholde sig til det. Det er ligesom at spørge to gafler, hvem der er kniven. Det giver ingen mening. Men alligevel skal jeg altid være klar til at retfærdiggøre det over for andre og fortælle dem, at ja, jeg er feminin, men at jeg ikke er kvinden i forholdet, fordi det ligesom er pointen, at vi er to mænd.” “En anden ting er, når jeg bliver en puddelhund eller præmiehund for en gruppe piger, der synes, at det er det mest fantastiske og exceptionelle at have en ven, der er homoseksuel. Når jeg får at vide i byen OMG, er du bøsse, omg jeg elsker dig og møder stereotyper som han må vide noget om tøj og sko, og han elsker det her og gør det her, og min karakter derved bliver defineret ud fra min seksualitet, føler jeg, at det er stødende. Jeg kunne aldrig finde på at definere straight personers karakter og personlighed ud fra den seksuelle præference, de har. Men folk antager automatisk, at jeg er sådan og sådan, fordi jeg er homoseksuel. Det møder jeg rigtig tit.”


Interview

mine forældre godt, at jeg er homoseksuel. Så når de tænker homoseksualitet, tænker de straks han snakker sådan og sådan, har løse håndled, Gustav, er dramaqueen osv., hvor jeg faktisk bare var et barn, der fik lov at udfolde mig, som jeg ville.” “Vi er rigtig gode til at italesætte, at vi er et godt land, og det er vi også, og jeg har rigtig mange lige muligheder med alle andre, og seksualitet fylder ikke som sådan særlig meget i min hverdag, for det bør det ikke gøre. Men alligevel er der enkelte gange, hvor man bliver mødt af det, hvor jeg tænker, at det burde vi være kommet videre fra. Jeg vil gerne forklare, men jeg burde ikke skulle forsvare eller retfærdiggøre noget over for nogen. Hvis du kommer med en grundlæggende interesse og spørger om noget, er det rigtig fint, men drop de forudindtagede antagelser.” Illustration: Storm Munk-Hind, 1. semester “Jeg møder også tit folk, der spørger, hvordan det var at springe ud. Jeg kommer selv fra en atypisk familie, og jeg har aldrig rigtig skulle gøre det, og det synes jeg også burde være normen. Når jeg så fortæller folk om det, spørger de tit, om mine forældre ikke godt vidste det, fordi jeg er feminin, hvor jeg også tænker lidt, at det er at blive mødt af en forudindtaget antagelse om, hvordan det er at være homoseksuel. De forbinder det med, at fordi jeg er så feminin, ved

Så det du møder mest er hverdagshomofobi, hvor folk ikke har en ond intention men alligevel kommer til at sige noget stødende? ”Ja, og jeg siger heller ikke de her ting for at være overdrevet kritisk, for det er også helt okay at være nysgerrig. Grunden til, at jeg også italesætter det her, er, at hvis du råber af mig i fakta eller overfalder mig, hvilket jeg også har prøvet, så kan vi have en samtale om, hvorfor det, du gør, er forkert, fordi der er en forkert handling og en skadende intention. Hvis folk har en direkte homofobisk opfattelse af at bøsser er

13


interview klamme, så kan jeg modbevise dig. Men hvis du har en opfattelse som egentlig bunder i noget positivt, så er det rigtig svært for mig at forklare, hvorfor det folk siger eller spørger om, faktisk er sårende, fordi de ikke selv ser det sådan eller mener det som noget negativt. Derfor er det også en svær balance, for på den ene side skal man tænke over, hvad man siger, men det er også vigtigt at udvide sin horisont og stille spørgsmål. Der er forskel på hvilken måde, folk kommer hen til mig og siger tingene på og stiller spørgsmålene. Hvis folk allerede har en stålfast antagelse om, hvordan jeg er, fordi jeg er bøsse, kan jeg ikke ændre på den opfattelse. Men hvis folk kommer hen og er grundlæggende nysgerrige, vil jeg gerne forklare og svare på spørgsmål.” ”Mange af de antagelser, der er, er fejlagtige og deciderede skadende. Hvad med de homoseksuelle, der f.eks. ikke skiller sig ud eller passer ind i nogen af stereotyperne men bare happen to like boys? Er de ikke bøsser så? De har i forvejen svært nok ved at skulle finde ud af, hvem de er i et samfund, hvor det ikke altid er ønsket at være homoseksuel, men samtidig er de knap og nap rigtige homoseksuelle, fordi de ikke er feminine, højtråbende eller går i farverigt tøj? Vi har en meget bestemt opfattelse af, hvordan folk skal være for, at de passer ind i de kasser, og før vi kan forstå dem, og det er mega skadende for alle dem, der bare happen to like boys, og måske godt kan lide fodbold, har mange drengevenner eller andre ting, vi ikke forbinder med at være homoseksuel. Dem negligerer vi også med de her fordomme. Det er vores alles ansvar, hvordan vi italesætter seksualitet.”

14

Hvor ofte møder du hverdagshomofobi? ”Det er ofte, når man møder nye mennesker, hvor jeg bliver spurgt, nå men hvornår sprang du ud, og det er ikke fordi, folk ikke må spørge om det, men det er lidt som om, at folk tror, at jeg sprang ud på et tidspunkt i mit liv. Men jeg springer ud hver gang jeg møder en ny relation. Eller i byen når folk ser mig og med det samme skal have min seksualitet italesat. Jeg tror, det sker oftere, end jeg vil acceptere. Men man skal heller ikke male fanden på væggen. Det er stødende, og vi skal rykke nogle grænser og tale om det, men det er ikke ligefrem livstruende. Det skal ikke være sådan, at man aldrig kan spørge en homoseksuel ind til noget, men det handler om at være opmærksom på de forudindtagede antagelser, vi har, og eventuelt prøve at ændre på dem.” Så du opfordrer til at være nysgerrig, når man skal snakke om seksualitet frem for at antage ting? ”Ja præcis, og hav respekt for andre folks grænser. Jeg går heller ikke op til folk, jeg ikke kender og spørger konkret ind til deres sexliv eller spørger, hvornår de sidst har suttet pik eller whatever. Bare lige vær’ mindful og keep in mind, at du snakker med et andet menneske. Jeg er ikke et leksikon. Jeg vil gerne hjælpe, men når jeg er i byen gider jeg oftest ikke lige diskutere fx stonewall eller pride. Jeg er først og fremmest et menneske og ikke en seksualitet.”


Voxpop

Har du nogensinde følt dig anderledes? Marco Fortuna, 7. semester, bachelor Kvindelig psykologistuderende, 5. semester “I 10. klasse der var jeg i USA på High School i Bibelbæltet. Og så da jeg kom tilbage, skulle jeg starte i gymnasiet, hvor alle mine venner på det tidspunkt gik i 2. g, og jeg skulle starte i 1. Der følte jeg mig godt nok ‘out of place’. Altså sådan - fra at have været et sted, hvor man skulle i kirke tre gange om ugen og også med skolekulturen ift. hvordan man behandlede lærere og hinanden, og jeg heller ikke havde drukket i et år. Og så kom jeg til gymnasiet, hvor det bare var drukkultur og enormt meget med, altså der var enormt meget med sådan status og popularitet... jeg blev bare sådan lidt chokeret over det tror jeg. Jeg... I starten gik jeg faktisk i den modsatte af det jeg kom fra, fordi jeg prøvede så hårdt at passe ind. Det var sådan et pres for at skulle være noget bestemt og være sammen med nogle bestemte personer. Man skulle være sjov, man skulle være på, man skulle ryge - jeg hader rygning, men så begyndte jeg at festryge, for så var man en del af dem, der gjorde det, og det var bare ikke fedt. Så til sidst i 2. g, så tænkte jeg, ‘nu kan jeg ikke mere’ og så blev jeg nødt til at holde en pause med det hele og nu har jeg så fundet mere balance. Men jeg følte mig bare anderledes generelt på det tidspunkt. Det er blevet meget mindre med alderen.”

Mandlig psykologistuderende, 7. semester “Altså jeg har altid følt mig anderledes i stort set alle sammenhænge. Jeg føler en meget stærk forskel på mig selv og andre mennesker. Sådan at jeg faktisk sommetider føler mig bedre... eller i hvert fald gør tingene på en måde, som enhver må kunne se er bedre. Så bliver jeg pludselig meget bevidst om det, og så kommer jeg til at skamme mig meget og får mindreværdskomplekser over ikke at være en god nok person. Måske er jeg narcissist. Men hvordan løsriver jeg blikket fra mit eget spejlbillede!? Snart tænker jeg at gå til psykolog. Det er godt at opdage blinde vinkler hos sig selv, tror jeg, hvis man bilder sig selv ind, at man skal hjælpe andre på et tidspunkt.” Kvindelig psykologistuderende, 9. semester “Da jeg var yngre følte jeg mig faktisk ret tit anderledes. Jeg har altid fået at vide af mine forældre, at jeg var mere eftertænksom, og jeg kunne ikke rigtig forstå, at de andre sådan teede sig. Så jeg har været lidt mere stille, og har også fået at vide af min onkel, at man, når man kiggede mig i øjnene, at jeg havde sådan et lidt gammelklogt udtryk, da jeg var barn. Jeg tror bare altid, at jeg ikke helt sådan har kunnet følge andres adfærd. Så der har jeg været lidt anderledes.”

15


Essay

Skal vi fokusere mere på den manglende mangfoldighed? Begrebet mangfoldighed bruges oftest i humanistiske kontekster, hvor det beskriver den synlige men i lige så høj grad usynlige forskellighed blandt mennesker. Mangfoldighed er sundt og godt! Det er utallige virksomheder, institutioner og private enige i – forskning viser nemlig, at forskellighed bidrager til inspiration og kreativitet! Derfor føles det heller ikke helt malplaceret, når jeg med min naturvidenskabelige baggrund, vil forsøge at belyse mangfoldighed fra en komplet anden synsvinkel end den humanistiske – mit lille indlæg øger blot dette magasins mangfoldige syn på mangfoldigheden. Indsendt af Matilde Stoltze, biologistuderende, 5. semester Mangfoldighed er nemlig ikke kun relateret til forskellighed blandt mennesker men bruges af og til også i naturbeskrivende sammenhænge. Det skal dog fremhæves, at mangfoldighed blandt mennesker ikke er det samme som den biologiske mangfoldighed – det giver simpelthen ikke mening at snakke om forskellighed i etnicitet, seksualitet, religion etc. blandt gnavere eller egetræer. En mangfoldig natur betyder kort og godt en natur med mange forskellige arter og vegetationstyper. Dermed lægger

16

begrebet mangfoldighed sig tæt op ad det for tiden brændende hotte begreb: biodiversitet. Den store forskel er, at mangfoldighed vurderes udelukkende ud fra observerbare arter, mens man indenfor biodiversitet også inkluderer de arter, som ikke er, til stede til trods for, at alle miljømæssige betingelser taler for det – dvs. biodiversitet både inkluderer den mangfoldighed, der er til stede i et givent område men også den mangfoldighed, som burde være til stede, men ikke er det. I dag er der med god grund ekstremt meget fokus på vores naturtilstande i Danmark. Man taler med store ord om biodiversitetskriser og masseuddøen. Der er ikke længere plads og råderum til at have forskellige og især ”unyttige” vegetationstyper og arter i vores landskab – se bare på den respons tilbagekomsten af ulven og vildsvinet har fået. Mange af vores skove bliver rejst som ”søjlehaller”, hvor træernes flotte, lige stammer danner en homogen artsammensætning. Det er enormt effektivt i et økonomisk perspektiv men på ingen måde effektivt til at danne levesteder for dyr, svampe og skovbundsblomster. Ligeledes medfører vores øgede infrastruktur et mere og mere fragmenteret landskab, hvilket kan føre til arters uddøen både regionalt og lokalt. Trods en underskrevet Biodiversitetskonvention, og dermed et politisk øget fokus, er


Essay

nuværende bevaringstiltag ikke gode nok til at sikre arterne på det lille landareal (sølle 8 % af Danmark), som er nøglemærket til naturen. Dette kan skyldes en kombination af flere ting; herunder useriøse bevaringstiltag, forkerte prioriteringer, manglende viden osv. Helt grundlæggende kan nye og mere pålidelige metoder være nødvendige for at fordele bevaringsressourcerne bedst muligt, og det er netop her, at kendskabet til et områdes manglende mangfoldighed kan gavne. Denne pulje af fraværende arter tilhører områdets mørke diversitet. Kendskab til størrelse og sammensætning af den mørke diversitet har stort potentiale til at vurdere arters og vegetationstypers status og er dermed et vigtigt redskab i implementering af korrekte bevaringstiltag. Men hvorfor er det vigtigt at tage den manglende mangfoldighed alvorligt (hvorfor er det vigtigt med vild natur?)? Dette spørgsmål er blevet stillet utallige gange – og svarene hører ofte til i den dystopiske kategori a la: ”Menneskeheden vil gå under i takt med, at økosystemer nedbrydes og mangfoldigheden i naturen mindskes”. Dette har en skræmme-virkning, hvilket er effektivt til at hive fat i politikere og borgere, men evidensen bygger på et utal af ukendte effekter, responser og forudsigelser, og det er ingen hemmelighed, at sådanne teori-

er deler vandene hos forskere. I realiteten bygger vores fødevaregrundlag på meget få arter, som vi har forædlet og avlet og hertil skal medtænkes muligheden for laboratoriefremstillet mad. Derfor tvivler jeg ikke på, at vi mennesker sagtens kan overleve med et landskab, som udelukkende afspejler vores nyttetænkning. Men der er forskel på at overleve og på at leve – og det er her, mangfoldigheden spiller en afgørende rolle. For ligesom mangfoldighed blandt mennesker skaber kreativitet og fører til livsglæde, så skaber en biologisk mangfoldighed inspiration, grobund for fantasien, og den udfordrer nysgerrigheden. Sammenlign nu bare førnævnte ”søjleskov” med en uberørt skov, hvor træernes grene er krogede og knudrede, en lille lysåbning forekommer hist og her, hvor sommerfugle og insekter flyver, og blomster spirer op, og dødt ved med mosser og orange blævresvampe skaber liv – jeg ved godt, hvor jeg ville finde mest glæde. Så i stedet for at besvare ovenstående spørgsmål med dystopiske forudsigelser, skal vi måske blot overveje, hvorfor vi favner mangfoldighed blandt mennesker, men glemmer vores sameksistens med alle andre organismer omkring os.

Illustrationer: Storm Munk-Hind, 1. semester

17


Kommentar

Bekendelser fra en femi-fjabbe Indsendt af Ida Nymark Vorm, 7. semester Det sker, med relativt korte mellemrum, at jeg bliver stemplet som en vred feminist. Og hvis det dækker over at synes, at alle mennesker skal have ret til at være, og se ud, præcis som de lyster, uanset køn, etnicitet, alder, seksualitet, socialklasse, kæledyrspræference, og hvad man ellers kunne finde på at tilskrive sig af karaktertræk, så lay it on me! Jeg er rent ud sagt pisse ligeglad med, hvem du knepper (så længe det er lovligt, og alle parter har sagt ja tak), eller hvilket pronomen du foretrækker at have hængende på dig – så længe du er sød og rar.

Illustration: Anna Arildsen, 1. semester

18

Det er svært at italesætte noget som helst om feminisme, for så snart jeg åbner kæften oplever jeg, at visse personer a) lukker ned for al perception, eller b) allerede sidder og fremhenter et repertoire af dårlige modargumenter fra gemmerne (og ja, de er lige så støvede og affarvede, som de lyder). Så lad os indrømme det – hvis du rent faktisk har læst hertil, er det fordi du er feminist i forvejen og nærmest allerede sidder med en sammenknyttet rødstrømpenæve i vejret, idét du læser mine skriblerier. Så lad mig benytte disse sider, der allernådigst er blevet mig tildelt, til at imødekomme dig som feminist og sige: Det er pisse svært at være! En del vil måske i forbindelse med studiet være stødt på begrebet queer – direkte oversat ”underlig”. I grove træk går det ud på at åbne for de fastlåste rammer som henholdsvis kvinde- og mandekønnet er opdelt i for at påtage sig de karaktertræk, man bedst kan lide. Man lever altså ikke nødvendigvis op til de sociale forventninger, der er til ens biologiske køn (eng; sex), men har mulighed for


Kommentar

at skabe sit eget sociale køn (eng; gender) (Butler, 2011). Det giver altså mulighed for at være præcis dén man er, uden at skulle leve op til forventningerne fra sine omgivelser. Alt sammen vældig fint, Butler, men dét man foretrækker er vel også dét, der lever op til samfundets forventninger (skud ud til Bartletts kognitive skemaer). Og skemaer tillæres, som I nok ved, gennem social læring, så dermed bliver samfundets forventninger pludseligt, og helt ubevidst, ens egne. Er det ikke lidt meget at forvente, at jeg skal opløse samtlige kønsrelaterede rammer og starte forfra, selvom jeg fra barnsben er indoktrineret til at være kvinde? Her kommer en liste over ting, der gør mig til en elendig feminist: • Jeg har altid neglelak på tåneglene, og gerne snasket fjæset ind i sminke ved festlige lejligheder. • Jeg ser porno – også den helt ækle slags. • Jeg er altid bekymret for min vægt, selvom den hverken er alarmerende eller nødvendigvis overhovedet et tegn på, om man er sund. • Jeg har skabet fyldt med stilletter, der kunne slå en død person ihjel. Der er tusinde årsager til, at jeg skulle holde op med ovenstående. Tænk, hvor gennem-

ført en queer-feminist, jeg ville være, hvis jeg bare fralagde mig de kønsnormative vaner og droppede at onanere til pornofilm, hvor folk er lige så glatte og blanke som det papir, de engang var trykt på. Det er også meget billigere og bedre for miljøet (for ikke at tale om huden!) at droppe sminke og neglelak. Det ville kræve temmelig meget omtanke, for det er sgu en vane, som samfundet har påduttet mig. Det samfund, der støtter op om det binære køn, er også det samfund, som gør, at der stadig findes ”kvindejobs” og ”mandejobs” (som fører til ulige løn, venner!), at selvmordsraten for mænd er ekstremt meget højere end for kvinder (fordi de ikke får lov at tude ud, når der er i knibe, som kvinder må), og at vi fastholder os selv og hinanden i positioner, som vi dybest set ikke identificerer os med - and don´t even get me started on intersectionality! Måske er det utopi at tænke, at der er en mellemvej. Måske skal budskabet være at forsøge at åbne horisonten for vores venner, børn, fremtidige klienter og os selv. Vi skal fandeme alle have lov at være her, selv feminister med dårlig samvittighed over velplukkede øjenbryn!

19


Kommentar

At tælle til 12 12-talspiger. Det er et ord, jeg ikke kan lide. Sådan tror jeg mange på psykologistudiet har det. Jeg tror desværre også, at mange af os før er blevet pla ceret i denne boks af folk, der ikke kender os, men som alligevel mener, at de ved, hvordan vi tæller til 12. Katrine Kromann Brandt, 3. semester Den almene (og simple) forståelse af ordet 12-talspige er, at det beskriver en pige, der er flittig i skolen og ofte får karakteren 12. Som jeg ser det, er dette ord og det, der sættes i forbindelse med det, kort sagt problematisk. Det har fået en bitter smag, og det er unuanceret. Det indfanger på ingen måde de talrige grunde, der ligger bag karakteren, og de individuelle evner og interesser. Det overlader intet rum til mangfoldighed. Det er som om, den eneste forklaring er, at en pligtopfyldende pige med tilbøjelighed til perfektionisme har følt sig presset til at yde. Toppræstationerne, for det er de jo, forklares ikke med høj intelligens, viljestyrke, en sund portion konkurrencementalitet, høj self-efficacy, logisk tænkning eller med en særlig interesse for grammatik eller integralregning. Ordet og brugen af det indfanger simpelthen ikkemennesket bag, og det fratager én æren for præstationen. Selv hvis karakteren blev opnået gennem flittighed, pligtopfyldelse og disciplin, som den gængse opfattelse foreskriver, så er der

20

vel i princippet ikke noget galt med dette, medmindre ”pigen” selv oplever det som et problem. For mange af os var dette vel måden hvorpå, vi kom igennem bl.a. oldtidskundskab og naturgeografi. Jeg tror ligeledes, at disse egenskaber nu hjælper os igennem de mange sider, vi ugentligt må læse på psykologistudiet. Der er desværre også en opfattelse af, at de såkaldte 12-talspiger nærmest er groet fast til skrivebordet. For nylig havde jeg en samtale men en, der mellem linjerne sagde, at hun “kun” havde klaret det gennemsnitligt i gymnasiet, fordi hun havde haft et meget rigt socialt liv. Der kunne jeg simpelthen ikke tie, og jeg fortalte hende, at blot fordi jeg klarede det godt i gymnasiet, så betød det ikke, at mit sociale liv ikke var eksisterende, tværtimod. For mange handler det jo også om, hvem man er social med. Er du sammen med mennesker, der sjældent deltager i undervisningen, eller er du sammen med mennesker, der gerne vil blive oppe med dig hele natten for at se præsidentvalg, eller som dig synes, at Words synonymordbog kun kan bruges for lidt.


Kommentar

For de fleste af os er det nok lykkes at ryste ordet af os efter gymnasietiden, men det kan godt stadig ligge lidt på hjul, måske især for de nye studerende, i form af udefrakommende kommentarer om adgangskvotienten på psykologi og forelæseres bemærkninger om antallet af stramme hestehaler i forelæsningssalen. Som jeg ser det kan man tælle til 12 på mange måder, og man behøver på ingen måde at tælle så langt. Det er ikke nødvendigt. Hvis dog bare folk ville lade os gøre det på vores egen måde.

Illustrationer: Anine Roth Jacobsen, 3. semester


Essay

Et spørgsmål om liv og død - “Unikhed” som overlevelsesstrategi i mangfoldighedens tidsalder Nicklas Runge, 1. semester “For dyr er livet alt, der er; for mennesket er livet et spørgsmålstegn”, som den rumænske filosof E.M. Cioran skriver i sit første og mest kendte værk On the Heights of Despair (1934/1995, p. 107). Hvad vi så vælger at gøre med dette spørgsmål, når vi mødes af døden som livets ultimative modsætning og tilsyneladende stopklods, har siden mennesket blev bevidst om dets dødelighed vakt undren og er blevet behandlet filosofisk allerede af de første førsokratiske filosoffer (Choron, 1967) såvel som af psykologien og sociologien, som senere udsprang deraf. Trods problemets vigtighed og betydning for menneskelig civilisation og kultur, har det dog ikke nydt samme opmærksomhed som andre emner, hverken i det bredere forskningslandskab eller på pensumlisterne. Denne korte artikel vil derfor med “mangfoldighed” og “unikhed” som linse forsøge at fremstille og diskutere noget af den nyligere dødsforskning i krydsfeltet mellem filosofi, sociologi og psykologi. I disse post- eller flydende moderne tider, hvor vi er nået til, hvad den tyske sociolog Andreas Reckwitz (2017) beskrev som ‘singulariteternes samfund’, har behovet for “unikhed” og “singularitet”, forstået

22

som noget ikke-generaliserbart, usammenligneligt og u-udskifteligt, gennemsyret vores samfund og hverdag og således naturligvis også vores forhold til og behandling af døden som eksistensvilkår. Siden eksistentialismens frembrud i slutningen af 1800-tallet med tænkere som Heidegger og senere Sartre er døden ligeledes i højere grad blevet til et personligt problem, som man må forholde sig til på egen hånd. Med denne baggrund ankommer vi til i dag: mangfoldighedens tidsalder og singulariteternes samfund, hvor tanker om udødelighed, er spændt op i et krydsfelt mellem bizarre ultramoderne medicinske løsninger som kryonik og bionik på den ene side og tanken om hvert menneskes ret til og behov for at spinde en selvstændig og helst unik narrativ over sin tilværelse og det, der kommer efter, på den anden. I den for dødsforskningen indflydelsesrige bog Mortality, Immortality and Other Life Strategies (1992) giver den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman en indsigtsfuld analyse af dødens natur og udviklingen i menneskets forhold til denne fra moderniteten til postmoderniteten. Undervejs benytter Bauman begrebet life strategies som en måde at kategorisere de forskellige måder, hvorpå mennesket forsøger at opnå


Essay symbolsk udødelighed, da mennesket først og fremmest er et udødelighedsstræbende væsen (Jacobsen, 2017). Mens denne stræben efter udødelighed i moderniteten var præget af en medicinsk bekæmpelse af dødens mange årsager, så er overvindelsen af døden i postmoderniteten i højere grad blevet et spørgsmål om at blive husket efter ens død, og hvordan gør man dette bedre end at anlægge sig en ganske unik og opsigtsvækkende personlighed? Denne tendens forstås måske bedst, hvis man ser den i sammenhæng med dens gåen hånd i hånd med den eksplosive vækst i underholdnings- og medieindustriens udvikling, der har skabt den nødvendige, demokratiserede platform for, at mennesket kan

projektere sig selv ud i verden som de unikke væsener, de er, for derved aldrig at blive glemt igen og på den måde sikre sin symbolske udødelighed. Tænk bare på reality-TV, udførlige online mindesceremonier og selviscenesættelse på sociale medier. Har mennesket så endelig fundet vejen til at overkomme døden? Svaret er naturligvis nej, for det kan ikke lade sig gøre, og denne udvikling af en nærmest automatiseret symbolsk udødelighed gennem de nu næsten allestedsnærværende medier har i virvaret af evigt mere spektakulariserede fremstillinger af døden og sig selv ledt til en radikal fremmedgørelse over for døden og gjort den til noget, man primært møder gennem en skærm.

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 3. semester

23


Essay Eksemplerne på menneskets kreative måder at fremstille sig selv på over for verden som unikke, og hvilke konsekvenser disse har for menneskets forhold til døden, er for mange til at nævne her og kan bl.a. findes hos Bauman (1992) og Jacobsen (2016), hvis man ønsker at læse mere. Som denne korte artikel dog forhåbentligt har belyst, så indeholder dødsforskningen mange vigtige indblik i verden og vores “væren” i denne, og enhver, som ønsker en dybere forståelse af livet og sig selv, bør måske i virkeligheden rette sit blik mod døden: “the most dangerous issue existing”, som Cioran (1934/1995, p. 23) formulerer det. Litteratur • Bauman, Z. (1992). Mortality, Immortality and Other Life Strategies. Cambridge: Polity Press • Choron, J. (1967). Death as a Motive of Philosophic Thought. In: E.S. Schneideman (ed.). Essays in Self-Destruction. New York: Science House. • Cioran, E.M. (1995). On the Heights of Despair. London: Quartet Books. (Oprindeligt udgivet i 1934). • Jacobsen, M.H. (2017). Postmortal Society Society – Towards a Sociology of Immortality. London: Routledge. • Jacobsen, M.H. (2016). ‘‘Spectacular Death’ – Proposing a New Fifth Phase to Philippe Ariès’s Admirable History of Death’. Humanities, 5 (19):1-20. • Reckwitz, A. (2017). Die Gesellschaft der Singularitäten – Zum Strukturwandel der Moderne. Berlin: Suhrkamp.

24

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 3. semester


Kulturanalyse

Kulturel diversitet – Fællesskabets fængsel og frihedens lænker i kollektivistisk vs. individualistisk kultur Nicklas Runge, 1. semester Marco Fortuna, 7. semester, bachelor Man kan argumentere for, at Verdens samlede kulturelle diversitet i dag bliver mere og mere tydelig for det enkelte individ. Vi lever i en langt mere globaliseret verden end førhen; stadig flere mennesker på verdensplan når middelklassen og får råd til at rejse, internettets fremkomst udbreder tværnational kommunikation og et stigende antal krigs- og klimaflygtninge tvinger alle til at forholde sig til traditioner og værdier, som adskiller sig fra deres egne. Denne artikels skribenter mener at kunne se, at denne voksende mangfoldighed ofte medfører en insisteren på, at folks eget kulturelle normsæt er det eneste rigtige. Og undren, konflikter og radikalisering opstår heraf. Men måske er kulturel diversitet en knop på en blomst, som åbner sig, når den vandes med dialog og oplysning. I indeværende artikel tages der hovedspring ned i to store kulturelle grupper: individualisme og kollektivisme. Den kollektivistiske kultur som eksemplificeret af Kina Et land, som ofte fremhæves som et typisk eksempel på, hvad det vil sige at have en kollektivistisk kultur, er Kina (Hofstede, Hofstede & Minkov, 2010). For afgrænsningens skyld vil netop dette samfund overvejende være i fokus for det følgende afsnit. Ifølge Rasmussen (2015) indebærer koll-

ektivisme i Hofstedes forståelse, at gruppens betydning overstiger individets, således at gruppens behov prioriteres først. Til gengæld opnår individet så støtte og beskyttelse fra gruppen på tværs af forskellige sammenhænge. Netop det sidste har det kinesiske samfund i de senere år demonstreret at kunne levere – ifølge Lidegaard (2019) kan landet i dag demonstrere en økonomisk vækst og en evne til at hive befolkningen ud af fattigdom, som langt overstiger mange vestlige landes. Det regerende parti, Kommunistpartiet, ledet af generalsekretær Xi Jinping, sidder tungt på magten og har siden dets etablering af Folkerepublikken Kina i 1949 gennemført omfattende reformer, som både har styrket partiets egen magt, samt fastlagt klare rammer for stort set alle dele af samfundslivet – etbarnspolitikken, internetcensuren og den manglende ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed er blot eksempler på tiltag, som har begrænset den enkelte borgers eget frirum (Unger & Chan, 1995). Dette kan man fordømme på afstand eller direkte gå ind og demonstrere imod, sådan som hundredtusindvis af borgere i Hong Kong allerede har gjort. Faktum er dog, at den kinesiske samfundsmodel på trods af visse (og ikke uvæsentlige) problematikker i stadig højere grad ser ud til at være økonomisk bæredygtig (Lidegaard, 2019). Det betyder, at man i det individualistiske Vesten bliver nødt til at overveje om principper om menneske-

25


Kulturanalyse rettigheder, frihed og demokrati er den universelt eneste rigtige måde at indrette samfund ud fra, målt på alle parametre. Overordnet kan man spørge om det liberale USA’s borgere samlet set lider mere under de frie markedskræfters rasen og manglende offentlig forsørgelse m.m., end kinesiske borgere lider under deres manglende frie ret til at få børn, protestere og søge efter viden? Vestens individualistiske kultur I den for nyligt udgivne bog The Courage of Hopelessness (2017/2018) fremhæver den slovenske filosof Slavoj Žižek, at de mange frie valg som liberal-individualistiske lande viser stor stolthed over (f.eks. valg af læge/ hospital, skole, arbejde etc.) i virkeligheden bare er en ny skjult form for social kontrol, hvor individer tvinges til at foretage en lang række valg, som man egentlig ikke er kvalificeret til at tage – alt dette under en framing af, at man i fratagelsen af universel og fri tilgang til f.eks. skole og hospital bliver ‘selvets entreprenør’, hvor man på nærmest kapitalistisk vis selv skal investere i disse for det afkast, det må give i fremtiden, mens man ovenikøbet har “mulighed” for at genopfinde sig selv gennem de midlertidige, prekære jobs, som jo i virkeligheden blot fratager arbejdstagere en lang række rettigheder. Vestens individualistiske kultur og samfund er altså fast forankret i en kredsen om selvet og dets individuelle udfoldelsesmuligheder. Til forståelsen af dette er der både indenfor sociologien og psykologien blevet udviklet et bredt begrebsapparat af klassiske såvel som nyere tænkere. Både den klassiske sociolog Georg Simmel og socialpsykologen Stanley Milgram

26

påpeger, at der i storbyerne, hvor den individualistiske levestil er særligt udpræget, i det hele taget ikke er mulighed for at se ud over egen næsetip, da man overvældes af en så stor mængde stimuli, at man trækker sig ind i sig selv og væk fra tanken om den Anden, da man ganske enkelt ikke kan overskue dette (Milgram, 1970) eller har for travlt med at hævde sin egen individualitet overfor den social-teknologiske mekanisme kaldet samfundet (Simmel, 1903/1995). Der vokser altså ud af denne samfundstype en ond cirkel, hvor man ikke har individuelt overskud til at agere kritisk over for samfundets udvikling, hvilket vil perpetuere denne og dermed gøre den endnu sværere at ændre. Den radikale frihed som præger nutidens post- eller flydende moderne samfund har endvidere skabt en tilværelse for individet som er blevet, hvad den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman (1992) betegner som nomadisk, hvor man ikke længere har nogen fast plan for livet, ingen vej at følge og ej heller nogen historie, når fodsporene ligesom bliver visket ud i sandet bag sig. Den nomadiske tilværelses meningsløshed er dog ikke isoleret til Vestens individualistiske samfund, men manifesterer sig på globalt plan som følge af globalisme og global kapitalisme, hvordan dette præcist finder sted må dog være en anden historie til en anden gang. Det, der står tilbage, hvis man skal forsøge at sammenfatte ovenstående, er, at individualismen som samfundsform og tankegang har en række markante konsekvenser for individets fungeren i fællesskabet, samtidig med at de frie valg, som vi som individer må tage, måske i virkeligheden er lænker forklædt som vinger.


Kulturanalyse Hvad der er brug for i mødet mellem disse to ovenfor diskuterede kulturformer, synes at være en form for gylden middelvej, hvor der på en eller anden måde må findes en løsning, som opgiver tanken om radikal personlig frihed, individualisme og det frie valgs tvang, men samtidig sikrer individet mod undertrykkelse på et systematisk såvel som eksistentielt plan. Cooperative commons; eller, den gyldne middelvej Denne gyldne middelvej behøver man ikke at begive sig ud i spekulative og virkelighedsfjerne utopiske fantasier for at finde, men som den amerikanske økonom og socialteoretiker Jeremy Rifkin har gjort det i bogen The Zero Marginal Cost Society (2014), bør man måske i stedet kigge nærmere på de tendenser, som allerede er dukket frem i nutidens senkapitalistiske samfund. Rifkin identificerer fremkomsten af såkaldte Cooperative Commons (CC), som en mulig løsning på eller syntese mellem individualistisk og kollektivistisk ideologi, suverænitet og enhed. Disse CC’er skal forstås som en ny form for samfund eller nærmere fællesskab, som opstår i forlængelse af moderne teknologiske løsninger (såsom internet, e-mail, e-bøger, vedvarende energi, etc.), som bl.a. og kort sagt gør det muligt at producere varer uden ekstra omkostninger, når først maskineriet er sat op. En såkaldt “zero marginal cost situation”. Ifølge Rifkin vil dette lede til, at flere og flere varer af forskellige former bliver frit tilgængelige for individet gennem f.eks. peer-to-peer netværk. I et sådant post-monetært samfund vil hele ideen om ejerskab være forældet og det løsslupne individualistiske forbrug,

som præger vores kultur i dag, vil se dets ende for hænderne af fællesskabsbaseret låne- og deleprincipper, hvor adgang er vigtigere end ejerskab. Her kan f.eks. peges på tendenser som streaming, Uber, cykelabonnementer m.m. Således synes ideen om Cooperative Commons at præsentere en mulig middelvej mellem mulighed for individuel selvrealisering på den ene side og behovet for kollektivisme og et autoritativt system af en vis grad (i dette tilfælde i form af ultramoderne teknologi), som kan forvalte de dele af tilværelsen, som individet ikke selv er kvalificeret til på den anden.

Litteratur • • •

• • • •

• •

Bauman, Z. (1992). Mortality, Immortality and Other Life Strategies. Cambridge: Polity Press. Chan, A. & Unger, J. (1995). China, Corporatism, and the East Asia Model. The Australian Journal of Chinese Affairs, 33, 29-53. Hofstede, G., Hofstede, G.J. & Minkov, M. (2010). Kulturer og organisationer – overlevelse i en grænseoverskridende verden. København: Handelshøjskolens Forlag. Milgram, S. (1970). The Experience of Living in Cities. Science, 167(3924), 1461-1468. Rasmussen, A.S. (2015). Intercultural Encounters. Aarhus: Systime. Rifkin. J. (2014). The Zero Marginal Cost Society. Basingstoke: Palgrave Macmillan Simmel, G. (1995). Die Großstädte und das Geistesleben. In Rammstedt, O. (Red.), Georg Simmel Aufsätze und Abhandlungen 19011908 (Bind 1) pp. 116-131). Frankfurt am Main: Suhrkamp. (Oprindeligt udgivet i 1903). Zižek, S. (2018). The Courage of Hopelessness: Chronicles of a Year of Acting Dangerously. London: Penguin. (Oprindeligt udgivet i 2017) Dagbladet Information (Producer). (2019, 19. juli). Sommerpodcast med Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard: Samtaler om Vesten

27


Klumme

Den almindelige mangfoldighed I vores individualistiske samfund er fokus på det enkelte individ og det personlige ansvar for at udleve sit potentiale og opnå sine drømme. Man har frihed til at være, præcis hvem man vil, men det betyder samtidig, at man skal definere sig selv og i højere grad end tidligere skabe sin egen unikke identitet. Vi er alle forskellige, men rummer mangfoldigheden ikke også almindelighed? Emilie Ringgaard, 3. semester Hvem er du? Hvad laver du? Hvad vil du? Denne slags spørgsmål skal man ofte forholde sig til i sin dagligdag. Spørgsmål, der skal klargøre, hvilket unikt menneske man er, og hvordan man adskiller sig fra mængden. Jobansøgninger, datingsider, i mødet med andre mennesker og dannelsen af nye relationer. Man skal hele tiden definere sig selv og sælge sig selv. Måske netop derfor har vi alle sammen så travlt med at være specielle. Vi skal have særlige interesser og holdninger. Vores børn skal have særlige navne. Vi iscenesætter os selv. Vi opfinder os selv. Egenskaber, interesser, holdninger. Vi sætter os selv til offentligt skue på sociale medier – eller i hvert fald det, vi gerne vil have omverden til at se og vide. Det behøver ikke nødvendigvis at være sandheden, bare det er en del af ens eget selvbillede. Det billede man gerne vil have, at andre skal have af en. Bueskytte, vinelsker, karateentusiast, klimatosse, dyreelsker. Man kan i princippet være, hvem man vil, bare man italesætter det over for hinanden og ikke mindst sig selv. Vi lever ikke evigt, så vi skal opnå no-

28

get her i livet og gøre en forskel. Tænke nye tanker. Starte en virksomhed. Skrive en bog. Stå frem i medierne med sin unikke livshistorie. For ingen kan da være kommet frem til den samme tanke. Ingen kan have følt, som netop jeg føler nu. Ingen har opnået det samme som mig. Ingen har været igennem det samme som mig. Ingen har fejlet på samme måde som jeg. Man er sin egen lykkes smed. Hvis du fejler, er det din egen skyld. Vi skal opnå noget og gøre en forskel, så vi kan sole os i vores personlige opnåelser og successer. Men har vi så travlt med at adskille os fra hinanden og iscenesætte os selv, at vi glemmer alt det, vi også har til fælles? Har vi så travlt med at sætte fokus på mangfoldigheden, at vi negligerer almindeligheden? Når alt kommer til alt, tilhører vi alle samme art. Vi er alle mennesker med alt, hvad det indebærer. Vi har alle de samme grundlæggende behov for autonomi, kompetence, samhørighed og mening. I vores del af verden går det så godt, at vi er nået helt op i toppen af Maslows behovspyramide, hvor selvrealisering er det ultimative mål. Samtidig er os mennesker også den eneste art, der er bevidste om, at vi skal dø en dag. Derfor behøver man måske ikke engang at være psykologistuderende for at forstå, hvorfor vi gerne vil være specielle og udrette noget i livet. Vi vil gerne blive husket, når vi ikke er her mere. Men hvad nu, hvis man ikke opnår noget ’særligt’? Hvad hvis man ikke når alle sine mål? Har man så fejlet i livet? Hvorvidt vi når vores mål, afhænger af os selv. Det afhænger af den


Klumme

Illustration: Signe Schnedler, 5. semester unikke identitet, vi skaber for os selv med de valg, vi træffer. Når vi i stigende grad bliver tvunget til at tage stilling til, hvem vi er, er det måske ikke så mærkeligt, at vi har travlt med at fokusere på forskelligheder og på hvad der gør netop os til noget særligt. Men hvad nu, hvis man ikke adskiller sig markant fra mængden? Vi er alle forskellige, men måske er vi ikke så unikke, som vi går og siger til os selv og hinanden. Alle kan vel ikke skille sig ud fra mængden på alle områder, for så ville der slet ikke være nogen ’mængde’ at adskille sig fra. Hvad hvis man ikke har en særlig interesse? Hvad hvis man ikke har et særligt talent? Hvad hvis man hverken hører til den politiske højre- eller venstrefløj? Hvad hvis ens seksualitet er den samme som gennemsnittets? Hvad hvis man ikke har anden etnisk baggrund eller en oldefar,

der var svensker? Hvad hvis man ikke har en holdning til plantebaseret fars? Hvad hvis man ikke har lavet noget spændende i weekenden? Hvad hvis man ikke skiller sig ud fra mængden, men bare er ’kedeligt almindelig’? Gør det én mindre værd som menneske? Mangfoldighed betegner, at alle mennesker er forskellige, hvilket også må indebære de mennesker, der ikke åbenlyst skiller sig ud fra mængden. Rummer mangfoldigheden ikke også almindelighed? Mangfoldighed er en vigtig ting, og der skal være plads til forskelle blandt os, for alle mennesker er naturligvis forskellige, uanset hvor ’almindelig’ man måtte være. Men samtidig er vi også alle blot mennesker med tanker, socialitet, selvværd, følelser, håb og drømme. Lad os ikke glemme alt det, vi har til fælles, og lad os huske at værdsætte almindeligheden en gang imellem.

29


Studie

Opdatering fra Psykrådet Mandag d. 16/09 afholdt Psykrådet møde, hvor vi bl.a. snakkede om det Lille Psykråds rolle på PI, 1. semesters studiestart og AU-valget. Der var et stort fremmøde, og vi er glade for at I ville deltage og give jeres meninger til kende! :) Indsendt af Psykrådet Om det Lille Psykråd: Psykrådet giver mulighed for, at de studerende kan få deres ideer og tanker hørt, og er centralt for at forbinde instituttet og de studerende med de højere instanser. Om 1. semesters studiestart: Til mødet havde vi repræsentanter fra de forskellige hold på 1. semester, som gav os feedback på studiestartsforløbet. På mødet diskuterede vi bl.a. pensum, holdundervisning, forelæsninger og studie/fritidsbalance. Studieleder Jacob Klitmøller var desuden til stede under mødet, for at få en fornemmelse for, hvordan det er at starte på studiet. Overordnet set er vores indtryk, at det har været en rigtig god start på studiet, og at de studerende efterhånden er ved at finde sig til rette og danne en rutine i hverdagen. De studerende føler trygge på studiet, og godt taget imod. Dog er der altid ting som kan gøres endnu bedre, og vi i det Lille Psykråd vil derfor videregive ris, ros, og gode forslag til de relevante instanser. Om AU-valget: På AU bliver der hvert år afholdt valg i november. Det ligger i år mellem d. 11 og 14 november. D. 07/10 afholdt vi i Psykrådet et møde, hvor repræsentanter til valget kunne stille op. Der vælges repræsentanter


Zoom

til tre forskellige instanser på universitetet, herunder: AU’s Bestyrelse: Den øverste myndighed på universitetet. Her sidder 11 medlemmer, herunder to studerende. Bestyrelsen varetager og fastlægger rammer for universitets interesser og langsigtede udvikling. Studenterrådet har valgt én spidskandidat til at repræsentere fagrådene, hvilket er Hannah-Louise Schou Nielsen, som Psykrådet peger på. Til bestyrelsen stiller de fire kandidater fra Studienævnet desuden op, samt Simone Grønkjær Breer (5. semester), som er formand for Psykrådet. Det Akademiske Råd: Rådet består af dekanen samt 16 studerende og videnskabeligt personale på BSS. Er man medlem af Det Akademiske Råd, diskuterer man bl.a. fakultets strategi og budgetter mm. Her er der ikke nogen fra psykologi, som stiller op. Studienævnet: I dette nævn sidder der 8 medlemmer, hvoraf 4 er studerende. Her arbejdes der med konkrete emner, der har betydning på psykologisk institut, f.eks. kvalitetssikring af vores undervisning, studieordninger og eksamensplaner. Under Studienævnet findes der forskellige udvalg, der tager sig af diverse mærkesager. Til Psykrådsmødet d. 07/10 har Maja Risager (5. semester), Gosha Engkjær-Trautwein (7. semester), Thomas Lamm (7. semester) og Louise Isaksen (7. semester) valgt at stille op som kandidater. Desuden stiller Hava Baskhanova (1. semester) og Sigrid Strunge (5. semester) op som suppleanter. Vi opfordrer alle til at sende spørgsmål, hvis der er noget, I gerne vil vide om valget! Mail: fr.pi.au@gmail.com

29


Studie

Aktuelt i Studienævnet Indsendt af Studienævnet I Studienævnet beskæftiger studenterrepræsentanterne og det videnskabelige personale i Studienævnet sig med kvalitetssikring og udvikling af vores uddannelse. Men hvad er det egentligt Studienævnet laver? Studienævnet sidder med opgaver såsom gennemgang af kvantitative og kvalitative evalueringer, gennemgang af merit- og dispensationssager, godkendelse af fagudbuddet for de kommende semestre og meget mere. Eksamen i Social- og personlighedspsykologi For nylig har Studienævnet godkendt et forslag fra faggruppen på social- og personlighedspsykologi om at ændre eksamensformen fra 7 timer til 5 timers skriftlig besvarelse og 2 timers MCQ. Det nuværende 1. semester vil opleve denne eksamensform for første gang.

Test- og Undersøgelsesmetode I år har Studienævnet også godkendt ændringen af faget Test- og Undersøgelsesmetode på 7. semester, så den i højere grad er blevet et færdighedsfag baseret på workshopundervisning frem for forelæsninger. Eksamen på Kognitionspsykologi Desuden har Studienævnet sendt et forslag til K-faggruppen om at ændre 7-timers eksamensformen til en 3-dages eksamen. Dette er sket bl.a. på baggrund af de bekymringer, de studerende via forskellige kanaler har meddelt Studienævnet – issues som manglende tid til at fordybe sig, uhensigtsmæssig høj stressfaktor og manglende ejerskabsfornemmelse over sin opgave. Gennemgang af bacheloruddannelsen I forbindelse med en større gennemgang af strukturen på Bachelor- og Kandidatuddannelsen er der opstået et behov for revi-


Zoom

dere rækkefølgen af de forskellige fag på uddannelsen. Dette er derudover motiveret af, at BSS har ønsket sig, at HA-uddannelsen får mulighed for tilvalg i psykologi og det dermed forbundne og opståede behov for at flytte Arbejds- og Organisationspsykologi til enten 5. eller 3. semester. Der er fortsat ikke blevet tage en afgørelse endnu, men flere modeller for en ny strukturering af bacheloruddannelsen er oppe i luften (se skema). Reeksamensformen for fordybelse og bachelorseminar på 5. og 6. semester Den hidtidige reeksamensform med aflevering af en maks. 36 siders opgave blev vurderet som uhensigtsmæssig, og Studienævnet har stemt om at halvere sideantallet til 18 sider. Rationalet er, at man fortsat vil lade reeksamen fremstå som en uattraktiv mulighed sammenlignet med aktiv deltagelse på faget, men nu har den en mere realistisk størrelse. Link til referater af SN møder https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/psykologi/undervisning/studienaevnet/ studienaevnets-moeder/ Studenterrepræsentanterne vil i denne forbindelse gøre de studerende opmærksom på, at der er mulighed for at stille op til Studienævnet som studenterrepræsentant ifm. AU Valg d. 11.-14. November 2019.


Nyt fraStudie studielivet

Kend din Karrierevejledning Indsendt af Karrierevejledningen “Hvad kan jeg blive med en uddannelse i psykologi?”, “Er der nogle alternative jobveje, som jeg ikke vidste eksisterede?”, “Hvad er sammenhængen mellem det teoretiske studie og det praktiske arbejdsliv, når jeg jo egentlig gerne bare vil arbejde med mennesker?” Det er nogle af de spørgsmål, du kan tage en snak med dine karrierevejledere om, og det behøver absolut ikke først være, når du er ved at være færdig med studiet, du finder vej til os for finde afklaring og guidance til, hvordan dit arbejdsliv skal forme sig efter studiet. Kan du heller ikke se skoven for bare træer i junglen af muligheder og valg? Som studerende bliver du sat i mange valgsituationer, som potentielt kan påvirke din fremtid. Det er derfor ikke så mærkeligt, at du kan føle dig lidt udfordret i det. Vi møder mange som går med en større eller mindre tvivl om, hvad der er det RIGTIGE valg. Ofte drejer en samtale med en karrierevejleder sig om, at tingene ikke nødvendigvis er sort/hvide. Når du vælger, handler det mindre om, at valget skal være RIGTIGT objektivt set, end om, at det skal være det rigtige valg FOR DIG. Dit valg skal være i overensstemmelse med dine værdier og den måde, du ønsker at leve dit liv på. Det betyder også, at du nogle gange er nødt til

at prøve noget af, for at mærke efter og finde ud af, hvad du vil. Kom og snak med os og få inspiration til, hvordan du kan gribe det an f.eks. via studiejob eller frivilligt arbejde. Det er gratis at få en snak med din karrierevejleder Vi har guidet mange tidligere og nuværende psykologistuderende på vej - både når der opstår tvivl, og når der er brug for inspiration til, hvordan dit arbejdsliv kan se ud. Helt lavpraktisk kan du også bruge os som sparringspartner til at få kigget på et cv eller en ansøgning til det (studie-) job, du har set dig varm på. Kom derfor meget gerne forbi, også som bachelorstuderende, til en uformel og hyggelig snak med dine karrierevejledere. “Udover det karrieremæssige blev det også en samtale om bl.a. prioritering i livet, mine værdier, samt de udfordringer studielivet på et universitet bringer med sig. Vejlederne kom med nye og andre perspektiver på mine udfordringer, hvilket i høj grad bidrog til selvrefleksion. Efter samtalen følte jeg mig mere afklaret, og jeg havde jeg en ro og et mod, som jeg ikke havde forinden. Det var især rart at høre om vejledernes erfaringer og oplevelser fra deres eget liv. Det kunne jeg spejle mig selv i og bruge konstruktivt fremadrettet. Karrierevejledningen hjalp mig både med at få afklaring på min studiesituation vha. konkrete værktøjer samt med mere personlige udfordringer. Det gav mig en ro og et mod på mit videre


Zoom uddannelsesforløb. Jeg oplevede karrierevejledningen som en støtte, og jeg vil varmt anbefale det til mine medstuderende!” - udtalelse fra Psykologistuderende. Vi guider dig med praktisk anvendelige værktøjer og coaching teknikker. Dertil har vi arbejdslivs erfarings rygsækken fuld fra både det private og offentlige arbejdsmarked. Vi råder derfor over en indsigt i, hvad der venter udenfor de gule murstensvægge. Vor uddannelsesbaggrunde strækker sig fra diverse cand. merc. retninger til religionsvidenskab med sidefag i psykologi og antropologi. Vi favner bredt i vores gratis service til jer studerende, og udgangspunktet kan være både abstrakt eller konkret. Nogle samtaler udspringer af tvivl om retning, og hvad de kompetencer, man besidder, kan bruges bedst muligt til. I bund og grund har alle mennesker et potentiale som skal realiseres ved, at vor stærkeste talenter kommer i brug. Vi er for alle studerende men oplever, at de fleste studerende er et par år inde i uddannelsen, før de har behov og overskud til at overveje et studierelevant job eller et projekt-samarbejde med en ekstern organisation/virksomhed.

Drop-in og 1:1 vejledning Vores store erfaring med udvikling af CV og motiverede ansøgninger gør os i stand til at give jer feedback på disse, og gerne i vores drop-in tid på kontoret hver tirsdag fra 10-12 i bygning 1324-020. Her kan vi spontant snuppe 15 minutter sammen, hvor vi giver konkret feedback, som kan forbedre dit materiale. Under drop-in giver vi også gerne gode råd inden en forestående jobsamtale. Til de dybere snakke er vores tilbud om 1:1 personlig vejledning bedre egnet. Det kan også udspringe af overvejelser om, hvad det gode arbejdsliv er. Det handler om dig og dit (arbejds)liv hos os. Du kan booke en tid her: bss.au.dk/career Kh. Dine karrierevejledere, Malene Kaae Søgaard og Marianne Skade Aarhus BSS Career & Alumni


Psykologisk fænomenfokus

Vandringens psykologi Måske kender du følelsen af bare at have lyst til at forlade alting, hvorefter du laver et par timers eskapistisk binge-watching. Lige indtil bevidstheden omkring teksterne til i morgen bliver så udtalt, at du igen må tage hånd om virkeligheden. Øv. Men vent, du kunne jo også gå en tur… Endda måske en længere en af slagsen – en vandretur, ja - det har du lyst til! Ud, ud, ud, for at vade ind den mangfoldige verden med åbent sind, mens du synger ’Ole sad på en knold og sang – lalalala-lalalalala’. Så. Nu er du på landevejen. Tasken på ryggen, vandreskoene på fødderne, horisonten forude. Den ene fod foran den and en. - Hvad gør det ved dig?

ede over, at vi for Gud-ved-hvilken-gang er endt flere meter nede på Facebook’s væg via den gnidningsløse infinite scroll-funktion.

Marco Fortuna, 7. semester, bachelor

Men når man er på vandretur sker der noget andet. Her bliver midlet til en del af målet. Hos vandreren eksisterer ganske vist et brændende ønske om at nå slutdestinationen, men vedkommende har aktivt valgt vandringen som transportform, fordi han kan lide at gå. Derved anvender han bevidsthed på en ellers kropsliggjort handling. Krop og sjæl synker sammen og Descartes’ oprindelige motto ser kun støv på stien efter et nyt slogan, som for længst er travet forud: ’Jeg bevæger mig, derfor er jeg.’ En fod foran den anden. Højre, venstre. Højre, venstre.

Det bevidste og det ubevidstes sammensmeltning Din vandretur er begyndt og før du ved af det, er du blevet helt rolig og afklaret. Du bliver bevidst om, at din krop og hjerne i virkeligheden er ét, og dine tanker vugger afsted i takt med skridtenes affjedring. Ifølge postfænomenologien bliver handlinger, som vi gentager igen og igen ubevidste og kropsliggjorte (Ihde & Malafouris, 2019). Dette fremhæves ofte i sammenhæng med teknologiske hjælpemidler, f.eks. når vi bliver drevne bilister og skifter gear uden at tænke over hverken fart eller vejhældning, eller når vi på vanebasis surfer rundt på nettet og pludselig bliver overrask-

36

Man kan imidlertid argumentere for, at vi også udfører handlinger, uden at det sker i sammenhæng med teknologier, men som på samme måde er kropsliggjorte, blot fordi de varetages af kroppen. Vi udtaler ord, vi vifter flirtende med vores øjenvipper, og vi vader omkring med vores fødder uden tanke på hverken tunge- eller vippemuskulatur eller føddernes placering og skridtlængde. Vi gør det bare. Vi bruger vores krop til at udføre rutineprægede bevægelser helt ubevidst, som et middel til at nå bevidstliggjorte mål.

Mon det er i denne udforskning af en og enkel handling, /-kvinden finder en

antidualisme, i denne ellers så hverdagslig at vandringsmanden slags meditativ ro og


Vandring

at hele tilværelsens brølende uforståelighed for en stund ser helt forståelig ud? Der er en vis skønhed i at forestille sig, at man under vandringen lader bevidsthedens evige søgen efter mening smelte smukt sammen med kroppens kontakt med verden og det ubevidstes dybblå hav. Du og dine omgivelser bliver ét kød. Naturligt flow og indbydende ensomhed Kender du Storm P’s ’Tilbage til Naturen’? Det er et næsten eksistentialistisk billede, hvor en vagabond bruger sin radikale frihed til at bryde ud af massernes grå lemmingehverdag, og går ind i solskin og farver. Ifølge Sartre (1943) har du altid et valg. Du

vælger i bund og grund fuldstændig selv, hvad du vil foretage dig på et hvilket som helst tidspunkt – dit valg vil altid have konsekvenser, men det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske. Alting er grundlæggende meningsløst, og du kan gøre, hvad du vil. Nu forlader du stien og drejer radikalt til venstre, lige ind i et grønt buskads, hvor du finder en Karl Johan-svamp, som du kan spise i aften. Du fortsætter og kommer til en lysning. Du opfyldes af glæde. Inden for den humanistiske positive psykologi (som måske er lidt lalleglad) taler man og subjektiv vitalitet, når individet oplever en aktiv, udelukkende positiv emotion, en slags livsenergi (Ryan & Deci, 2017). Netop denne følelse har det vist sig, at folk ofte bliver opfyldt af, når de befinder sig i grønne omgivelser. Følelsen mindskes sikkert heller ikke af, at Csikszentmihalyi’s (1999) flow kan fremkomme: under vandringen ved man, hvad man skal (spise, sove, gå i en bestemt retning), man kan hvad man skal (sætte den ene fod foran den anden), man modtager øjeblikkelig feedback (er jeg på rette vej, hvor mange km har jeg tilbagelagt?), samtidig med, at man ved, at turen ikke slutter lige med det samme. Derved opstår flowet, hvor handlingen ’at gå’ bliver et mål i sig selv, og man mister fokus på slutdestinationen. Nu kommer du ud af skoven og ind i en lille by. Her ser du en mand, som sidder på en

37


Psykologisk fænomenfokus - Vandring

bænk og ser lidt ensom ud. Han smiler til dig idet du går forbi. Du får lyst til at snakke med ham, ja hele Verden. Du går videre og bemærker, at du ikke har mere vand. Der er ingen butikker i nærheden. Med en dyb indånding går du op til det første, bedste hus og ringer på for at få fyldt en flaske. En kvinde åbner, ser først undrende op og ned ad dig og smiler så bredt og imødekommende. Når vi er på vandretur og går alene, møder vi Verden med en anden åbenhed, end hvis vi gik to eller flere sammen. Vort sociale behov gør ethvert menneske til en potentiel samtalepartner og mødes du med en velvillighed, opstår en lyst til kontakt i dig (Crisp & Turner, 2014). Folks imødekommenhed er samtidig et resultat af, at de meget hurtigt kan aflæse på din fremtoning, at du er på gennemvandring - dit ærinde er tydeligt. Kognitivistiske psykologer vil sige, at du passer ind i et ufarligt script i de fleste menneskers katalog over typer af fremmede (Eysenck & Keane, 2015). Du tilhører ikke indgruppen, men heller ikke nogen udgruppe – du repræsenterer bare dig selv, og er derfor helt ren for at få fordomme klistret på dig. Refleksioner om vandring. En konklusion på essayet kunne være: brug din radikale frihed til at gå din vej og bliv antidualist, vital og i flow. Mød andre mennesker i det offentlige rum med klare signaler om dit ufarlige ærinde. Bliv samtidig bevidst om dine egne fordomme, så du kan møde andre mere åbent.

38

Illustration: Storm Munk-Hind, 1. semester NB: denne tekst er stoppet med videnskabsteoretiske selvmodsigelser afsnittene imellem. Eventuelle læsere, indenfor humanismen, kognitivismen, postfænomenologien og eksistentialismen bedes om undskyldning. Måske også et ’om forladelse’ til de ikke-nævnte behaviorister er på sin plads - helt ubetinget. Kulturhistoriske psykologers virksomhed er derimod ikke gået helt bankerot, de bedes slå op på side 26, hvor der vil blive diskuteret samfundsmæssige praksisser. Litteratur • Eysenck, M. W., & Keane, M. T. (2015). Cognitive Psychology: A student’s handbook (7. udgave). Abingdon: psychology Press • Crisp, R. J., & Turner, R. N. (2014) Essential social psychology. (3. udgave). Sage. • Csikszentmihalyi, M. (1999). If we are so rich, why aren’t we happy? American Psychologist, 54, 821-827 • Ryan, R. & Deci, E. (2017). • Sartre, J. (1943). Being and Nothingness. Éditions Gallimard, Philosophical Library. • Ihde, D. & Malafouris, L. Philos. Technol. (2019) 32: 195 (2018)


Annonce


Bachelor

Hvad er nydelse? Hvert semester afleveres bachelor- og specialeopgaver, som har været mange måneder undervejs. Alligevel ender det ofte med, at kun vejleder og censor får lov til at læse, hvad den studerende har arbejdet med. Det forsøger vi i Psyklen at gøre op med. Må vi præsentere: en bachelor om Nydelsens Fænomenologi.

Indsendt af Laura Vestergaard & Monika Maria Yazdani, bach. psych. En smuk udsigt, en smøg, et lækkert måltid eller at spille saxofon. Fælles for disse er at det er noget, vi to hver især nyder. Det fandt vi ud af da snakken en dag faldt på nydelse, og det vakte en undren i os. Hvad er det der gør, at vi oplever lige netop disse ting som nydelse, og at kun den ene af os nyder at ryge en cigaret og den anden at spille saxofon? Hvorfor er der noget, som stort set alle mennesker nyder, mens andet er mere individuelt? Og har nydelse altid den samme oplevelsesdimension uafhængigt af kontekst og genstand for nydelsen? Det var nogle af de spørgsmål, vi gerne ville undersøge for at blive klogere på hvad nydelse er, og hvordan vi oplever den. Jo længere vi dykkede ned i litteraturen, des mere klarere blev det for os, hvor kompleks og underbelyst særligt oplevelsesdimensionen af nydelse er. Vi besluttede derfor at foretage en kvalitativ interviewundersøgelse omhandlende oplevelsen af nydelse. Vi fandt at deltagernes opfattelse af nydelse ikke kunne adskilles fra oplevelsen, da opfattelsen rammesatte og havde stor be-

40

tydning for hvordan de oplevede nydelse. Der viste sig en opfattelse af nydelse som noget primitivt, egoistisk og i høj grad noget man skulle gøre sig fortjent til. Derfor fandt vi også at mange oplevede, de aktivt skulle give sig selv lov til at nyde for at undgå, at situationen i stedet blev forbundet med dårlig samvittighed og således påvirke nydelsesoplevelsen negativt. På den måde kunne den kulturelle opfattelse af nydelse komme til at stå i vejen for at en situation blev oplevet som nydelsesfuld, men samtidig skabe forventninger til at visse ting, særligt sex, skulle opleves nydelsesfuldt altid. Det blev gennemgående påpeget at det at være til stede i en situation, at slappe af i sig selv og at føle sig tryg var særligt vigtigt for at en situation overhovedet ville opleves som nydelsesfuld. Eksempelvis kunne følelsen af at være andre steder mentalt - “at være videre til det næste”, eller en oplevelse af at være for selvbevidst og selvevaluerende i en situation stå i vejen for nydelse. Deltagerne beskrev generelt oplevelsesdimensionen af nydelse som en positiv affektiv tilstand, men præcis hvilke situationer og objekter, der giver anledning til denne oplevelse og hvilke følelser der var forbundet med nydelse, varierede i høj grad, hvilket pegede på et subjektivt aspekt af nydelse. Samtidig fandt vi også at setting havde stor betydning for nydelsesoplevelsen - både fysisk setting, affektiv setting (humør inden/i en nydelsessituation), mental setting (forventninger til en nydelsessituation) samt i hvilken livsperiode, man befinder sig.


Nydelsens fænomenologi vægter højt i deres liv. Oplevelsen af dyb nydelse præges af at føle at tingene går op i en højere enhed. Dette kan forklares ved at man både får den positive affekt fra nydelse (som kendetegner hedonia) og samtidig oplevelsen af at gøre noget som er særegent vigtigt for en og derfor ofte også meningsfuldt (som kendetegner eudaimonia).

Illustration: Viola Løvig Thomassen, 1. semester Udover og som en del af oplevelsen af nydelse fokuserede vores bachelor også på generering af et nyt begreb; dyb nydelse. Dette udsprang af at nydelsesoplevelser synes at kunne variere i intensitet og oplevelsesdimension. Ved at bruge den kvalitative interviewmetode havde vi god mulighed for deduktivt at opstille kriterier for dyb nydelse og derefter bruge vores interviews til at afprøve og udvide begrebet. Grundlæggende er dyb nydelse en blanding af hedonia og eudaimonia, dvs. indeholder de ovennævnte oplevelsesdimensioner som udgør nydelse, men derudover også en dimension af eudaimonia i form af fx mening eller personligt udtryk. Vi fandt at særligt personligt udtryk kombineret med nydelse gav anledning til dyb nydelse. Dvs. når deltagerne lavede en aktivitet som de mente var særlig for dem, mere end fx at se en serie og at spise slik, gav den anledning til en kvalitativ anden form for nydelse - dyb nydelse. Denne er kendetegnet ved i højere grad at komme fra et kontinuerligt, længerevarende rammeværk og værdisæt som deltagerne

Hvad lærte vi ellers? På trods af en smule skepsis fra flere sider om at indhente egen empiri og dermed gøre bacheloren til et forskningsprojekt, var det den bedste måde at undersøge vores problemformulering. Hvis du selv sidder og overvejer at lave et metodisk projekt i din bachelor, vil vi gerne dele tre erfaringer: 1. Det skal passe meningsfuldt til din problemformulering 2. Undervurder ikke den tid grundig og ordentlig dataindsamling, forberedelse og databehandling tager 3. Helt lavpraktisk – for at have nok sider til fyldestgørende at kunne præsentere både teori, metode og dataanalyse er det en stor fordel at være to Når det er sagt, var det ufatteligt lærerigt og vi ville ikke vælge anderledes. Noget af det vigtigste vi lærte undervejs i processen var at ændre udgangspunkt og tankegang fra at være ”må jeg godt det her?” til ”jeg gør det her!” og så begrunde de truffede valg. At tage chancer og vælge selvstændigt og ud fra interesse gjorde måske af og til opgaven mere udfordrende men samtidig væsentlig mere spændende og sjov. Dette øgede fokusset på processen frem for kun resultatet. At turde er et råd vi gerne vil give med på vejen.

41


Psyklen tester

Psyklen tester: Svampe Efteråret er kommet, og hvad er en mere oplagt efterårsaktivitet end at samle spiselige svampe i Marselisborg Dyrehave og selvfølgelig nyde fangsten efterfølgende i godt selskab? Dette var netop, hvad Psyklen testede, da vi begav os ud i skoven med kyndig vejledning fra en svampeentusiastisk biologistuderende. Læs om oplevelsen her. Redaktionen Repræsentanter fra redaktionen kom cyklende inde fra byen helt uforberedte en torsdag eftermiddag. Vi blev heldigvis mødt af en venlig svampeekspert i uldtrøje og vandrestøvler, der var udstyret med både knive, børste og lup med lys. En ny verden åbnede sig for os. Skovbunden gemmer på en masse guld, og vi fik især samlet en del rørhatte og trompetsvampe, der i øvrigt anses for at være en udsøgt delikatesse. Man skal ikke være nervøs for at gå på svampejagt. Det er selvfølgelig en fordel, hvis man kan alliere sig med en svampeekspert, men ellers kan en håndbog og google også agere en udmærket assistent. Man skal dog altid tage sig sine forholdsregler og aldrig putte noget i munden, hvis man er det mindste i tvivl. Et andet lavpraktisk tip er at have en lille børste og kniv med til at fjerne jord og skære svampene over for at tjekke dem. I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på forvekslingsmuligheder. Her kan vi anbefale www. svampe.databasen.org, der også kan bruges som atlas.

42


Psyklen tester

Formålet med skovjagten er selvfølgelig at spise de delikate svampe. På hjemturen svingede vi ind og købte fløde, pasta og persille, og dertil spiste vi hjemmebagt brød og salat. Svampene blev stegt på panden, og svømmede i kærlighed – samt fedt, salt og peber, inden fløden blev hældt over. Måltidet vækkede begejstring hos alle rundt om bordet og komplementeres også af et skønt glas vin. Vi oplevede at være ekstra sultne efter svampejagten, så lav masser af mad. Når duften begynder at sprede sig i køkkenet, kan man ikke andet end at være glad og føle en snert af stolthed over fangsten. Svampejagt er altså en fremragende måde at samle en gruppe venner på, og som vores ekspert understregede: Der er ikke noget, som en god svampejagt ikke kan kurere. Vi giver oplevelsen 5 ud af 5 svampe!

Fun fact: Det, der gror over jorden og som vi ser, er faktisk svampefrugter. Svampe lever nemlig under jorden i store netværk, der kan være mange 100 meter i diameter. Reklame: En flok sakkede bagud på svampejagten for at finde instavenlige svampe – tjek Psyklens nye instagram ”Psyklenuni”

43


Boganmeldelse

Ser du månen, Daniel? Den populære biograffilm ’Ser du månen, Daniel?’ er baseret på bogen af samme navn skrevet af Puk Damsgård. Vi har både læst bogen og set filmen, som heldigvis lever op til bogen. Maria Mosvad, 5. semester, Katrine Kromann Brandt & Emilie Ringgaard, 3. semester Den barske og voldsomme fortælling river én med fra start. Til dem, der ikke kender historien, så følger man den danske fotograf Daniel Rye, som blev holdt som gidsel i 398 dage, da han i tog til Syrien for at dokumentere hverdagslivet i et krigshærget land. Man følger både Daniels kidnapning, hans families kamp for at få ham hjem og forhandlingerne med gidseltagerne. I filmen fokuseres der mere på familiens bekymringer og sorger og mindre på torturen og forholdene i Syrien. Det hænger formentlig sammen med, at bogen er Daniels fortælling, mens filmen appellerer til seerne og vores frygt for at miste vores kære. Bogen kan være barsk at læse, fordi den beskriver torturen og gidseltagningen mere i detaljer, og det kunne blive for voldsomt at se i en to timer lang film, især hvis man i forvejen er lidt sart. Derfor synes vi, det fungerede godt. Til gengæld fokuserer bogen mere på problemstillingen vedrørende betaling af løsesummer til terrorister. Den danske stat betaler ikke løsesummer, fordi man ikke vil støtte terrororganisationer økonomisk og

44

motivere til gidseltagninger. Argumenter både for og imod beskrives i bogen, og man får indblik i det politiske spil, der var i gidseltagningen, samt forholdene og udviklingen i Syrien. Dette dilemma har et mere ensidigt perspektiv i filmen og behandles i mindre grad i filmen. Det er derfor noget af det, man får med ved at læse bogen. Til eventuelle statskundskabere, der måtte læse med, kan vi derfor anbefale bogen over filmen. I bogen lærer man desuden Daniels fangevogtere bedre at kende, og man får et bedre indblik i den voldsomme psykiske tortur og fangernes frygt for dem.


Boganmeldelse

Dog portrætteres fangevogterne til tider mere menneskelige i filmen, fx i form af tøven før et drab, hvilket kan hænge sammen med, at bogen udelukkende er Daniels historie. Dette giver et mere nuanceret billede af fangevogterne som mennesker, hvilket sætter overvejelser i gang om, hvordan omstændigheder kan påvirke mennesker til at begå onde handlinger. Til alle psykologistuderende, bare tænk på Bertelsen og Aarhus modellen. Generelt er bogen mere detaljeret, og man får et bedre indblik i relationerne mellem fangerne, og hvad der sker med mennesker, når man er i en så ekstrem situation. Både bogen og filmen skildrer en hårfin balance mellem

medmenneskelighed og konkurrence om ressourcer. Man får et indblik i den individuelle kamp for overlevelse og magtforholdet, der opstår i gruppen. Samtidig var vi berørte af den medmenneskelighed, der stadig kan eksistere under sådanne omstændigheder. Vi kan anbefale både at læse bogen og se filmen, uanset rækkefølge. Man er garanteret en medrivende rutsjebanetur, der skildrer voldsomme og barske oplevelser, men samtidig store følelser, medmenneskelighed og livsmod.

Bogen Ser du månen, Daniel Puk Damsgård Politikens Forlag, 2015 150-300 kr. på Stakbogladen.dk Filmen Ser du månen, Daniel Medvirkende: Esben Smed, Sofie Torp, Anders W. Berthelsen Instruktion: Niels Arden Oplev og Anders W. Bertelsen

45


Digt

Freaken Peter Rebecca Birner Hansen, 3. semester Der var engang en ganske normal pige, der hed Soya-Birke Hun tilbad de nordiske guder og gik af åbenlyse årsager aldrig i kirke I sin fritid hæklede hun klimavenlige vatrondeller og grydelapper Og organiserede sine vegetariske linsegryderetter i farvekoordinerede opslagsmapper Der var engang en aldeles gennemsnitlig dreng, der hed Liam-Nohr Hver morgen nøgenbadede han med studiekammeraterne i den kolde fjord Han brugte alle sine aftener som frivillig i UNICEF og Amnesty For mennesker krænkes hele tiden, og det skal vi altså virkelig ikke finde os i!! Der var engang en totalt almindelig pige, der hed Aya-Jazz Hun havde sin egen butik på Trøjborg, hvor hun lavede lerkrukker og pustede rustikke glas Hun spillede ukulele på Youtube og var faktisk næsten kendt Derudover var hun biseksuel, selvom det egentlig mest var mænd, der gjorde hende tændt Der var engang en virkelig speciel dreng, der hed Peter Han kunne godt lide at motionscykle, men blev altid overhalet lige før den sidste kilometer I sin fritid spillede han Fifa, selvom han altid tabte stort til sin kammerat Peter hyggede sig alligevel, og så ikke noget problem med livets langsomme fart Han havde en lille kreds af bekendte, der tit nævnte, at han var en besynderlig fyr For Peter kunne ikke forstå deres udslukkelige tørst mod nye, vildere og større eventyr Han var nemlig sådan én, der bedst kunne lide leverpostej, fred og ro De andre synes virkelig, at han var mærkelig – drengen havde jo slet ikke lyst til at gro? Illustrationer: Ida Marie Lindemark Lervad, 3. semester

46


tegneserie

Alexander Leonhard Birk Sørensen, 5. semester

47


Kultfilm

Mangfoldige filmforslag Psyklen bringer dig her seks mangfoldige forslag til fantastiske film fra seks forskellige lande, der har nydt mindre opmærksomhed end det filmiske junkfood og de mange Hollywood blockbusters, som fylder biograferne (dermed ikke sagt, at disse nødvendigvis er forskellige ting). Nicklas Runge, 1. semester

The Survivalist (2015) - England Instrueret af Stephen Fingleton

Loveless (2017) - Rusland Instrueret af Andrey Zvyagintsev

Drages du af det post-apokalyptiske, men savner en mere intim forestilling, hvor den menneskelige smerte og ensomhed forbundet med livet i en barsk og ugæstfri verden sættes i fokus, så er denne film noget for dig. Her følger vi den unavngivne hovedperson i sin kamp mod ydre såvel som indre trusler mod tilværelsen som The Survivalist.

I denne hjerteskærende og dybt deprimerende fortælling om drengen Alyoshas forsvinden midt under sine distræte forældres skilsmisse kombineres politisk kritik med en ufattelig sans for det menneskelige. Zvyagintsev er på sit højeste, og er man på udkig efter en film, der kan tage en med på en tur gennem håb og apati, vrede og frustration, er denne film et oplagt valg.

Citat: “Surely you can spare something. There’s more than enough.”

48

Citat: “To this day, when I look at him, or even think about him, like now, for example, I have this feeling that I made a mistake which I can’t fix. I blame him, I blame myself…”


Kultfilm

Tetsuo: The Iron Man (1989) - Japan Instrueret af Shinya Tsukamoto

Bleeder (1999) - Danmark Instrueret af Nicolas Winding Refn

Tetsuo: The Iron Man er en særdeles depraveret film, som på én og samme tid vil få dig til at udbryde “WTF?” mindst en gang i minuttet, samtidig med, at den præsenterer en række vigtige temaer som kærlighed, seksualitet og ikke mindst menneskets møde med teknologien - alt dette gennem en uforlignelig filmisk stil. Hvis Kafkas Forvandlingen, Lynchs The Elephant Man og Transformers fik et deformt barn, så ville det være Tetsuo: The Iron Man.

I nyheden om sin kærestes graviditet bryder Leo (Kim Bodnia) sammen i afmagt og klaustrofobi, som sender ham ind i en ukontrolleret spiral af mani og vold. Alt imens forsøger hans ven, filmnørden Lenny (Mads Mikkelsen), med en tåkrummende dog hjertelig akavethed at score den smukke Lea. Sat i relation til de kendte Pusher film, er Bleeder den edgy lillebror, som med en helt særlig form for humor og intensitet gør den til en mindeværdig forestilling.

Citat: “You wanna play with a sewer screw, bitch?”

Citat: “Jeg tror, at jeg skal til at være far.” “Nå.” “Ja.” “Tillykke.” “Tak.”

49


Kultfilm

The White Ribbon (2009) - Tyskland/ Østrig Instrueret af Michael Haneke Den tyske film The White Ribbon, eller Das weiße Band til de, der kan tysk, er et mesterligt period piece, der fremstiller den ultra kristne og yderst patriarkalske levevis i starten af det 19. århundrede; en levevis som har fatale konsekvenser for både det menneskelige og den samfundsmæssige sammenhængskraft. The White Ribbon er i sin grundvold en børnefortælling, som ligesom Loveless skaber en inderlig empati med de børn, der sluges af de voksnes forblindede livsførelse. Citat: “Forgive us, father.” “Please forgive us.”

50

Happy as Lazzaro (2018) - Italien Instrueret af Alice Rohrwacher I Happy as Lazzaro følger vi den altid rare Lazzaro og hans familie af italienske fæstebønder i maleriske og rustikke omgivelser, fremstillet gennem Rohrwachers fornemme sans for det æstetiske. En film om frihed og ideologi, medmenneskelighed og udnyttelse, som gennem ideologiens prisme stiller spørgsmål til det essentielt menneskelige. Citat: “Human beings are like animals. Set them free and they realize they are slaves locked in their own misery. Right now, they suffer, but they don’t know.


nov

Okt 23

Foredrag: Robotpsykologi

1

J-dag Lang bar

25

Klasikker forelæsning

4

Foredrag: Autorisation af psykologer

26

Lang bar

7

Psykologisk forskningmesse 2019

29

Halloween med Smøringsudvalget

8

Klassiker forelæsning

11-14

AU-valg

15

Klassiker forelæsnig

23

Fuld Fontex Julefest

Husk desuden ugentlig PIF dans, fodbold og yoga!


Har du noget skriftligt på hjerte, som skal ud til det helt store publikum? Laver du kunst, og vil gerne blive kendt?

Psyklen er en del af

Så kontakt Psyklen. En seriøs, skarp og smuk debatskaber. Den intellektuelle sprøjte, som giver dig dit fiks. Et helt essentielt og samlende organ på Psykologisk Institut, der ønsker at give spalteplads til så mange stemmer som muligt. Skriv til: psyklen@gmail.com. Deadline for næste blad: 20. november.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.