Decembernummeret 15 by Psykologi Psyklen

Tema

GEMMESTEDER

PSYKLEN #december15

Minoriteter p책 Psykologisk Institut Preben Bertelsen om radikalisering Anmeldelse af Psykologisk Revy Skizofreni og tabu Bordtennisterapi Altruistisk jul

ET PSYKOLOGIFAGLIGT BLAD Bladet udgives af psykologistuderende fra Aarhus Universitet

REDAKTØR

PSYKLEN

Louise Randers

https://www.facebook.com/psyklen psyklen@gmail.com

REDAKTION Angel Poopalasingam Emma Duus Nielsen Ida Abildtrup Helle Østergaard Johanne Andersen Grarup Maja Karoline Lassen Marie Lærke Jørgensen Signe Haahr Muld Sigrid Berggren Karoline Handberg Maria Schøsler Søren Kjeldsen, cand. Psych. Michael Frey Zoan Lekovic

Aarhus Universitet Bartholins Allé 8 Bygning 1322, Lokale 123 Aarhus

LAYOUT

ILLUSTRATIONER

Emilie Guldberg Karoline Handberg Maria Schøsler Helle Østergaard

Emilie Guldberg Marie Theres Conradi Sabrina Rathje Louise Randers Emma Duus Nielsen

Alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for skribentens egne holdninger. Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og FAPIA

#december

Med nøglehulsformede øjne

Emma Duus Nielsen

Louise Randers

Forskningsnyt

Alternative råd fra en ældre studerende

Maja Karoline Lassen & Marie Lærke Jørgensen

Søren Kjeldsen,

At være eller ikke at være en minoritet på Psykologi Louise Randers

21 22

Vejen til voldelig ekstremisme Preben Bertelsen

I morgen

Anmeldelse af Psykologisk Revy

Englen Michael Frey

Emma Duus Nielsen

Sigrid Berggren & Ida Abildtrup

Bordtennisterapi

Dette vidste du ikke om julen!

Konkurrence Sponsoreret af Cafe Gemmestedet

At leve med en usynlig lidelse

Zoran Lekovic

Maria Schøsler & Karoline Handberg

En altruistisk jul

Jule Vox-Pop

Signe Haahr Muld & Angel Poopalasingam

Maria Schøsler & Karoline Handberg

Gaver til en psykologistuderende Johanne Andersen Grarup

LEDER

Med nøglehulsformede øjne af Louise Randers

Det er vinter nu. Stadig mere lys skæres væk fra vores vågne timer. I denne tid er det lidt mere legitimt at gemme sig væk. Specielt som studerende er det en tid, hvor man trækker sig tilbage. Man fordyber sig i forberedelser til eksamen, og efter eksamen kommer den - for universitetsstuderende - mærkelige måned kaldt januar, som er et underligt limbo mellem to semestre. I denne måned akkompagnerer Psyklen de mørke måneder ved at se nærmere på ”gemmesteder” i en af sektionerne. Med nøglehulsformede øjne vil vi zoome ind på dét, der ikke umiddelbart træder frem, bl.a. på Psykologis såkaldte mindretal (drengene, de ældre og nordmændene) samt på psykisk lidelse, som man kan bære med sig som en skjult smerte. Vi sparker også døren ind til det fænomen, som vi kalder den altruistiske jul, det vil sige dem, som

vier deres juleaften til de hjemløse. Desuden har vi talt med Preben Bertelsen, der er professor på Psykologisk Institut og arbejder med radikalisering for at forstå det mørke, som nogle mennesker havner i, og som får dem til at begå koldblodigt mord i en større sags tjeneste. En desværre meget aktuel problematik. Vi håber, at du vil lægge dig under dynen med din digitale eller fysiske vinterudgave af Psyklen. Sammen tager vi pandelamper på og undersøger det skjulte – god tur.

Illustration: Sabrina Rathje

FORSKNINGSNYT

FORSKNINGSNYT af Maja Karoline Lassen & Marie Lærke Jørgensen

har potentielt den helt modsatte effekt. Kilde:www.sciencedaily.com Voksne er mindre lykkelige end tidlig-

Religiøse børn er mindre altruistiske

ere

Det virker lidt paradoksalt, at børn, som er opdraget religiøst, er mere selviske end andre børn, men det er, hvad nylige studier fra University of Chicago viser. Forskerne målte børnenes evne til at dele, dvs. deres altruisme, og deres tilbøjelighed til at bedømme og straffe andre for antisocial adfærd. Resultaterne viser, at børn fra religiøse familier er mindre villige til at dele, hvorimod børn fra ateistiske familier er mere generøse. Religiøse børn er ergo mindre altruistiske. Desuden havde børnene fra de religiøse familier en mere straffende respons over for antisocial adfærd. Studierne går i mod den generelle antagelse om, at religiøs opdragelse er lig med empati, næstekærlighed og en højere grad af prosocial adfærd. Måske er religion slet ikke så afgørende for udviklingen af moral, som mange går og tror, men

Mens teenagere og unge voksne er mere glade end de tidligere generationer, går det den anden vej for voksne mennesker, som har passeret de 30 år. Studier udført af et forskningsteam fra San Diego University viser, at der ikke længere er en positiv sammenhæng mellem alder og lykke, som der har været tidligere, og at voksne mennesker er mindre lykkelige, end de var i 1970’erne. Jean M. Twenge forklarer resultaterne af studiet med den senmoderne kultur. Opmærksomhedssøgen, selviscenestættelse og de foranderlige forhold, som er kendetegnene for det senmoderne samfund, passer bedre til den unge befolkningsgruppe end den mere ældre generation. De voksne mennesker har brug for en følelse af et fælles samfund og stabilitet. Samfundet i dag opmuntrer folk til at forfølge deres drømme, hvilket føles godt og muligt, når man er ung,

FORSKNINGSNYT

men når man bliver ældre og måske indser, at disse drømme ikke kommer til at gå i opfyldelse, og at man ikke kan møde de forventninger, som samfundet sætter, kan det resultere i en ringere lykkefølelse. Kilde: www.pscyhcentral.com Hvor opstår lykke i hjernen? Forskere fra Kyoto Universitet har kortlagt, hvor i hjernen lykke opstår. Studiet baner således vejen for at kunne måle lykke objektivt og giver indsigt i den neurologiske base for lykke. Ifølge dette studie er

som samles i precuneus, en region af den mediale parietallab. Hvordan lykke opstår i hjernen, er dog stadig uklart. Forsøgsdeltagerne blev scannet med en MRI og derefter spurgt, hvor lykkelige de generelt er, hvor intenst de føler emotioner, og hvor tilfredse de er med deres liv. Resultaterne viste, at de som oplever lykke mere intenst, og tristhed mindre intenst, har mere grey matter i precuneus. Dette får Sato, hovedforskeren på studiet, til at håbe på fremtidig, forskningsbaseret lykketræning. Andre studier har nemlig vist, at meditation øger massen af grey matter i precuneus.

generel lykke en kombination af positive Kilde: www.sciencedaily.com emotioner og en generel livstilfredshed,

KRITISK KOMMENTAR

ALTERNATIVE RÅD FRA EN ÆLDRE STUDERENDE af Søren Kjeldsen, cand. Psych.

Mens jeg stadig var i færd med at færdiggøre mit speciale, greb jeg mig selv i at studse over en artikel udgivet i oktoberudgaven af Psyklen med overskriften Ny på studiet. Udover at være et velmenende og spændende interview med tre ældre psykologistuderende om det at være ny på studiet, faldt jeg over især to citater, som forekom mig svært problematiske i forhold til det at være hhv. mand og kvinde på Psykologisk Institut. Inden jeg kaster mig ud i en diskussion af kønsroller og dertil knyttede forventninger, vil jeg dog gerne slå noget fast. Jeg forsøger ikke, at dreje en feministisk diskussion (der handler om ligestilling af kvinder) over på en diskussion om, ”at det også er synd for mændene”, dvs. at lave en afledningsmanøvre, man tit ser i den feministiske debatkultur, men det er vigtigt at anerkende, at der er brug for et fokus på begge køn inden for det patriarkalske

samfund. Hvis dette ikke anerkendes inden for feministisk analyse, kan der opstå en fare for en transformering af en sexistisk diskurs og ikke en ophævelse af den. For at vende tilbage til artiklen, vil jeg nu forholde mig til det første problematiske citat, der lyder: ”Nu har pigerne jo lidt en udfordring på Psykologi. Her vil jeg klart anbefale omvendt psykologi. Drengene har det alt for let, og derfor bliver de tiltrukket af de piger, som ikke er interesserede (de tror selv, de er mere komplicerede, men det er de virkelig ikke). Drenge: køb hende en øl og sig hun er pæn”. Først og fremmest bliver der her tegnet et billede af pigerne på Psykologi som ”udfordrede” og drengene som ”havende det for let”. Herved tilskrives der den mentalitet hos drengene at grundet deres magelige position, udvikler de en tendens til at blive tiltrukket af piger, der ikke direkte gengælder deres attraktion og derfor ’fremstår’ mere komplekse. Hos piger bliver udfordringen derfor at forholde sig

KRITISK KOMMENTAR

til drengenes umiddelbare præference for, hvad der kan beskrives som den ’pseudo-komplekse, ikke interesserede’-pige. Dette med fare for at de udfordrede såkaldte ’faktisk komplekse, interesserede’-piger overses grundet drengenes fokus på den anden profil. Den ældre studerendes råd i artiklen på dette problem bliver dobbeltsidig. De faktisk interesserede piger bliver rådet til at bruge ’omvendt psykologi’ for at fremstå som ikke-interesserede og derfor tilsyneladende mere attraktive for psykologidrengene. Til drengene gives rådet, at de ikke skal lade sig intimidere af pseudo-kompleksiteten hos den ikke-interesserede pige, men købe hende en øl og rose hendes udseende.

gens handlinger, og sender derfor budskabet til psykologidrengene: ”Hvis hun ikke virker interesseret, så er det, fordi du ikke prøver nok”. Derfor bliver det svært at beskrive de piger, der ikke har en genuin romantisk interesse i en dreng. Ikke-interesserede piger er ifølge denne diskurs A) slet ikke så komplekse eller B) bruger omvendt psykologi, fordi hun faktisk er interesseret. I forhold til det fokus, der særligt inden for de seneste år har været på seksuelle overskridelser, gramserier etc. er det et meget uhensigtsmæssig budskab at sende til drenge, særligt når ordene kommer fra en pige. Kvindekønnet kommer til at fremstå passivt, sårbart og opdelt i hierarkier af mere eller mindre ’hard-to-get’-profiler. Det virker på intet I stedet for den oprindelige beskrivelse af, tidspunkt til at være en mulighed, at pigen at pigerne er udfordrede og drengene har har mulighed eller ret til selv at henvende det for let, ser det derimod ud til, at en sig til drengen og vise sin attraktion. Derbestemt type pige er udfordret i forhold til imod anbefales det, at pigen på Psykologi en anden type. Hvad der her bliver yderst forholder sig passivt og venter på, at fyren problematisk, er det implicitte budskab handler. Udover at dette sætter pigerne på om, at en piges manglende interesse for Psykologi i en meget underdanig position, en dreng, kan/skal ændres igennem dren- skaber det også nogle overdrevne forvent-

KRITISK KOMMENTAR

ninger til det at være dreng på Psykologi, hvilket jeg vil komme ind på i min diskussion af det næste problematiske citat. ”Du skal bare være dig selv. Dog føler jeg, i kraft af mit lod som en erfaren og ældre studerende, at det er min pligt at advare om den såkaldte ”Psykfyr-effekt”, som er vigtig at have in mente, inden man begynder at invitere diverse psykologifyre på date”. Grundlæggende tyder det her på, at der sendes ambivalente budskaber til pigerne på Psykologi. De skal på den ene side ”være dem selv”, men på den anden side også være meget påpasselige med, hvad de gør, for ikke at blive ’ofre’ for en eller anden tilskrevet effekt hos drengene på Psykologi. Ud over de meget besnærende rammer de to ovenstående citater sætter for pigernes rolle på Psykologi, vil jeg også argumentere for, at dette sætter drengene på studiet i en særlig position, som det bliver svært at frasige sig. Hvis al agensen i romantiske og seksuelle forhold tilskrives mandekønnet og i særdeleshed udefineret ’Psykfyr’-effekt, så gives der

meget få muligheder for andre responser på og selvforståelser af det at være dreng på Psykologi. Hvis en dreng ikke aktivt udviser romantisk interesse for en pige på Psykologi, påtager han sig den forventning, at han derfor er på udkig efter den pseudo-komplekse, ikke-interesserede pige. Hvis drengen derimod aktivt viser interesse for og måske opnår en seksuel og/eller romantisk relation med en pige, der ikke nødvendigvis udvikler sig til et længerevarende forhold, så har denne bekræftet tesen om ’Psykfyr’-effekten. Grundet citatets manglende definition af denne effekt, bliver det svært at vide præcist, hvilke antagelser, som ligger bag dette begreb. Min personlige oplevelse har her været, at effekten bl.a. omfatter en antagelse om, at grundet drengenes lave population på studiet har de ’nemmere ved at score’. Dette uden nødvendigvis at være egentligt attraktive, fordi den store mængde af piger nøjsomligt må ’deles’ om det lille udvalg. Hermed gives et meget reducerende billede af romantiske og seksuelle samspil på Psykologi, hvormed

KRITISK KOMMENTAR

drengene påduttes at være attraktive grun- offer for, så tag en snak med personen. det deres magelige position og pigerne Måske finder du ud af, at det hele ikke var underdaniggøres til passive ofre af dette. så sort-hvidt, som du troede, eller også får du mulighed for at konfrontere den anden Hvis vi nu glemmer ovenstående diskurs og sætte en retfærdig streg i sandet. Således og ’Psykfyr’-effekten, så overvej denne undgår du at tilskrive den anden egenskabeskrivelse af singlelivet på psykologi: ”I ber og træk, som denne ikke har mulighed løbet af din tid på Psykologi kommer du for at forholde sig til og samtidig formår måske til at føle dig mere seksuelt draget du også at træde i kraft som selvstænaf nogle end andre, hvilket du især kan digt individ og ikke som et passivt offer”. mærke til barer og fester på studiet. Gennem dit studieengagement kommer du til Jeg skal slutteligt bemærke, at det bestemt at lære dine medstuderende hurtigere at ikke har været min oplevelse på Psykolokende, end hvis du tog på en klub i byen gi, at ovenstående diskurs har dominermed en masse fremmede, nye mennesket alle aspekter af studielivet. Det er dog er. Det er faktisk næsten med til at gøre vigtigt at forholde sig til retorikken, så det mere pirrende og spændende, men man over for nye studerende ikke reproogså meget sårbart, at du ikke ved, om de ducerer idéen om den passive studine måske inderst inde også er interesserede i og den evigt liderlige opportunistiske dig. Nogle gange kan alkohol have den ef- mandlige studerende. Noget helt andet fekt, at ting får et ekstra skub, og I ender er, at sådan en retorik også komplet igi samme seng. Dette kan nogle gange føre norerer andre udgaver af seksuelle/rotil sårede følelser, og du vil måske af helt mantiske dynamikker for piger, der søger gyldige grunde føle dig trådt på af den an- piger eller drenge, som søger drenge. den. I stedet for at tilskrive dette en række Dette har desværre ikke været muligt adskilte træk ved et køn, som du er blevet for mig at kommentere i denne omgang.

“Gemme

estederâ&#x20AC;?

Illustration: Emilie Guldberg

MINORITETER

At være eller ikke at være en minoritet på Psykologi af Louise Randers

Studerer du Psykologi? I så fald er chancerne for, at du er en dansk kvinde i starten af 20’erne høj. Det er nemlig den population, der uden tvivl er størst på studiet. Men hvem falder uden for denne normalfordeling? Jeg har talt med nogle af studiets ”minoriteter” om på den ene side at slippe ud af de kasser, andre sætter én i, og på den anden side at gemme og udfolde sig i fællesskaber med ligesindede. Hvad laver I derinde i fællesskabet? Jeg havde sat nordmanden Fenris, fyren Peter, og Janni, en ældre studerende, stævne, fordi vi på Psyklen var interesserede i, hvordan Psykologis såkaldte subgrupper dyrker deres fællesskaber. Hvad laver de i grupperne, og hvorfor har de behov for at samles i disse fællesskaber? Jeg startede med at spørge Fenris fra 7. semester, som har en bach-

elor i Psykologi fra Norge og er kommet til Danmark for at læse en kandidat. - Omkring halvdelen af de norske studerende tror jeg kommer fra den institution, jeg har taget min bachelor fra, nemlig Högskolan i Lillehammer, hvor mange læser Psykologi. Det fungerer som et universitet, men uden at have universitetsstatus. Og vi skal også snart mødes, os fra Lillehammer. Men altså norske studerende, lige meget hvor de kommer fra, kan melde sig ind i en facebookgruppe, hvor vi primært hjælper hinanden med det praktiske i forbindelse med at starte på et studie. Det fungerer sikkert meget som jeres årgangssider. Og jeg ved faktisk ikke, hvor mange nordmænd vi er på hele Psykologi, måske 40. Peter går på 5. semester og var interessant at tale med i kraft af hans formandspost for det forholdsvist unge Fapia-udvalg ”Høghens Disciple”, som har brandet sig på at være et udvalg, der laver aktiviteter med en stærk hankønsappel. - Det er et udvalg, der arrangerer ting, som nok er mest i drengenes inter-

MINORITETER

esse – ikke at piger ikke er velkomne. Vi Udvalget opstod, fordi vi var tre gutter, har en offentlig facebookgruppe, og der der mødtes i Matematisk Kantine for at slår vi nogle gange arrangementer op. spise leverpostejsmadder og talte om, at vi godt kunne tænke os at mødes på no“Vi har eks. engang mødtes for gle andre præmisser, end dem man mødes at kæmpe mod hinanden med et under i baren f.eks., som ofte involverer kosteskaft, hvor der var sat pud- alkohol. Altså et rum hvor man kan gøre er på enderne og så havde vi en umiddelbart fjollede ting som mænd ofte motorcykelhjelm på hovedet.” ”bonder” igennem. Peter fortæller, at antallet af drenge, der Dit drømmeudvalg Jeg går selv og drømmer om at lave nogle interessegrupper for psykologistuderende, bl.a. en gruppe der læser og diskuterer skønlitteratur som modvægt til det meget teoritunge stof, vi skal igennem. Derfor havde jeg et gimmick-spørgsmål som gik på, hvilket interesseudvalg, de syntes kunne være fedt at oprette. Fenris har gået og overvejet at lave en feministisk gruppe, da han selv har været dybt engageret i en norsk feministisk gruppe (yay! - jeg foreslår navnet ”Pheministerne”). Peter kunne godt tænke sig noget mere holdsport. Måske et baskethold. Janni drømmer om at få mere tid til at stimulere den kreative side af sig selv. Hun har lagt mærke til andre ”forelæsningsstrikkere” som hende selv, så måske en strikkeklub kunne blive en succes (”Mindful Strik”?). Hermed er bolden kastet op! dukker op til arrangementerne, er svingende. Fra 10-15 og op til 40 personer har de oplevet. Der er altså efterspørgsel på et fællesskab, der taler til fyrene på studiet, som statistisk set er en minoritet.

Studerende over 30 er ligesom fyrene heller ikke nogen, man ser optage de fleste af sæderne til forelæsningerne. Janni er 40 år gammel, går på 7. semester og er et aktivt medlem af facebookgruppen

MINORITETER

Klub Gammelsmølf, som hun var med til at puste liv i igen. Den eksisterede, da hun startede, men var lidt i koma. Udover at skrive sammen inde på gruppen mødes de ugentligt til kaffe, kage og en god snak. Jeg spurgte Janni, hvornår man var gammel nok til at blive medlem. - Vi har bestemt, at gammel er noget, man kan føle sig i forhold til der, hvor man er. Så hvis du eks. er i 20’erne, har været på barsel og måske er kommet ét eller to semestre bagud, så er du også velkommen i klubben. Så der er ikke nogen aldersgrænse. Vores yngste smølf er 22, jeg er 40 og så har vi ham, vi kalder Gammelsmølf. Det er Kurt, og han er 50. Meget af det vi har tilfælles er, at familien er første prioritet og så bliver studiet altså anden prioritet. Og det er mit indtryk, at mange her har studiet som første prioritet, fordi de er et andet sted i livet og så læser de hele pensum. Jeg har ikke engang læst 1/3 del af pensum endnu! Det er bare nogle helt andre vilkår, vi studerer under. Vi er begyndt at arrangere en sommerfest og en julefrokost. Det er primært en kerne bestående 10-20 mennesker, der dukker op

hver gang, men vi prøver hele tiden at nå ud til nogle andre og være synlige i forbindelse med rusugen osv. Og så har vi sådan en ting med, at vi kalder hinanden smølfenavne. Eks. har vi en Eventsmølf, der sørger for at arrangere fester. Og Rødesmølf er Jakob, for han har rødt hår. Det er lidt hyggeligt. Da jeg spurgte, om det kunne kaldes en slags gruppeterapi, nikkede Janni og forklarede, at de andre altid står klar med et skulderklap og et ”det skal nok gå”, når pensum er blevet forsømt grundet familielivet. Holdet må vige for lystbetonede fællesskaber Det var i høj grad tre forskellige studerende og dermed tre forskellige situationer, som var blevet udvalgt til interviewet. Dette skinnede igennem, da vi talte om, i hvor høj grad de snakkede med andre på studiet, herunder holdet, ift. den gruppe, jeg (i dagens anledning) havde placeret dem i. For Janni havde det ændret sig en del, siden hun startede på studiet. - I de første tre semestre havde vi hold,

MINORITETER

Psyklen bad meget urimeligt sine interviewpersoner om at tage et stammetotem med. Peter (tv.) fremviser her Høghens Disciples vandrevest, Janni (i midten) har taget kage med, da kagehygge er en stor del af Gammelsmølf-fællesskabet, og Fenris (th.) har taget vanter i norsk strik med og på.

og der snakkede jeg mest men de bor alle sammen i jeg bor i Randers. Havde jeg hus, havde det måske været

med dem, Aarhus, og boet i Aaranderledes.

“Men da jeg startede på mit hold, må jeg indrømme, at jeg tænkte, at jeg teoretisk set kunne være deres mor.”

Og det blev for stor en kontrast til mig, så jeg bruger Klub Gammelsmølf meget mere nu end tidligere. Fenris står imidlertid i en lidt anden situation end de to andre, da han så at sige er ”holdløs” og netop er kommet til landet. - Jeg føler mig ikke som en minoritet. Selvom jeg er norsk, så forstår de fleste danskere mig. Jeg er ung, har haft det samme livsforløb som de fleste, så jeg føler mig

MINORITETER

Alder

ikke anderledes nok til at tilhøre en spe- get tiltrækkende ved bare at søge mod det ciel gruppe, hvorimod du (red. Janni) trygge, for det er jo så let. Hvis du falder, havde oplevelsen af, at kunne være mor har du nogen til at tage imod dit fald. til nogen af dem, du startede med og føler dermed, at du tilhører en anden gruppe. Peter har ligesom Janni mærJeg prøver at tale med de danske studer- ket at glide væk fra holdet til forAntal aktive, ordinære studerende opdelt på alder ende, så jeg ikke kun forbliver norsk. Hvis del for nogle selvvalgte fællesskaber. 160 jeg kun talte med norske studerende, kunne - Det er rart at have holdet i starten, men jeg 140 jeg lige så godt være blevet i Norge. Jeg kom hurtigt ind i foreningslivet, og det sluger 120 har lyst til at få noget ud af at integrere meget tid. Jeg har nok heller ikke været god 100 mig og forstå sproget og forskellen mellem nok til at prioritere holdet, og så glider man 80 dansk og norsk60 kultur, så jeg prøver ikke at bare lidt ud af det, finder nogle andre og så gemme mig i gruppen, selvom der jo er no- er begge parter nok tilfreds med det. Og jeg 40 20 0

Psykologi, BA 136 137 109

18 59 112 133 103 77 36 17 KØNSFORDELING PÅ PSYKOLOGI

Psykologi, KA

19 3

Antal aktive studerende fordelt på uddannelse og køn Kvinder Mænd antal procent antal procent Psykologi, BA 520 80,0 % 130 20,0 % Psykologi, KA 547 79,3 % 143 20,7 % I alt 1067 273

antal 650 690 1340

I alt procent 48,5 % 51,5 % 100,0 %

I hvilken region har bachelorstuderende taget deres adgangsgivende eksamen?

Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Sjælland

antal 295 37 53 16

procent 45,4 % 5,7 % 8,2 % 2,5 %

MINORITETER

tror egentlig heller ikke, at vi i Høghens Dis- men med drenge var måske lidt undertrykt. ciple søger hinanden for at undgå pigerne.

“Det har jo også sine kvaliteter at sidde ene mand med alle pigerne fra holdet i en ren lejlighed og spise tapas.” Det har dog ikke været helt uproblematisk at starte og tilvælge fællesskabet i Høghens Disciple, som Peter forklarer i det følgende. - I starten blev det lagt lidt ud som om, at vi drenge havde et meget stort behov for at søge sammen, og der var mange piger, der var lidt sure over det. Der kom lige et par kommentarer på facebook i stil med ”nå, vi vidste ikke I var undertrykt?” og ”grow a pair”. Så måske er det også det, I har tænkt på Psyklen, at vi prøvede at gemme os, selvom vi ikke på noget tidspunkt har følt det. Det kommer måske i lyset af den der ”psykfyr-effekt” (holdningen, at man som mand har det ret nemt med piger), og det er jo ikke det, som det handler om. Pigerne syntes ikke, at vi var særlig undertrykte. Men vores behov for at være sam-

High school-tilstande: At være eller ikke at være nogen Sidste del af samtalen handlede meget om frivillig og ufrivillig gruppedannelse på Psykologi og konsekvenserne af dette. Både Peter og Janni har dannet nogle grupper eller udvalg, fordi de oplevede en slags mangel på et bestemt fællesskab og i forlængelse af det, kom vi til at tale om de udvalg, der længe har eksisteret på Psykologi, eks. Kein Cortex, Fuld Fontex eller Fapia, som er ret synlige. Janni havde det ret specielt med alle de udvalgsmuligheder, hun blev præsenteret for, da hun på startede. - Jeg har tænkt, at det var lidt sjovt med de her grupper eller segmenter, du kan melde dig ind i, som det blev lagt meget op til i starten. Det var noget nyt for mig, og jeg syntes egentlig de var ret styrende og måske stigmatiserende. Jeg tænkte: ”Betyder det, at jeg skal melde mig ind i noget for at tilhøre noget? For at være her?” Og det syntes jeg var, ja.. high-

MINORITETER

school- agtigt. Og jeg spurgte mig selv, om det havde noget med min alder at gøre. Peter svarede i den forbindelse: - Jeg synes ikke, at det er forkert, at man skal være med i noget for at være her, men på studiet er man måske ikke nogen. Det betyder på den anden side ikke, at du ikke har ret til at være her. På dén måde har de såkaldte minoriteter det måske nemmere, fordi de naturligt er en del af en gruppe og ikke bare er en del af det gennemsnitlige psykologipige-segment. Der er måske ingen hun naturligt kan hægte sig på. Vi talte videre om det at være sat i en kasse og kommer ind på præmissen for dette interview, som allerede fra starten var ret urimelig: Jeg vil gerne tale med dig, fordi jeg synes, at du er en del af den her gruppe. Jeg har ovenikøbet bedt dem om at tage hver deres ”totem” med (en ting de mener, repræsenterer deres gruppe) med fare for at skabe endnu flere stereotypier. Janni nævnte, at vi på den ene side gerne vil væk fra de her kasser, men på den anden side også psykologisk set har behov

for kasserne for at holde styr på verden. Fenris siger i denne sammenhæng: - Sociale heuristikker eksisterer jo så det bliver nemmere for mennesket, og derfor tror jeg, at mange grupper bliver dannet udefra og ikke indefra. De fleste har ikke intentioner om at skulle tilhøre en bestemt gruppe, eks. nordmændene, men udefra bliver man set som en del af noget. Så det der med at tale på vegne af alle nordmænd, det føler jeg ikke rigtigt, at jeg kan.

KONKURRENCE På Café Gemmestedet er de rigtig glade for gæster, der kan lide kaffe og hygge, og de har derfor bestemt, at de rigtig gerne vil udlodde tre præmier til jer, kære psykologistuderende: 1. præmie: 2 x tapasbrunch 2. præmie: 2 x chilibrownie + 2 x valgfri kaffe 3. præmie: 2 x valgfri kaffe. Gå ind på Psyklens facebookside Det er super nemt at deltage i konkurrencen for at vinde Café Gemmestedets lækkerier. Alt du skal gøre er at klikke ind på Psyklens facebookside og tjekke opslaget ud. Her skal du blot svare på, hvor mange procent Café Gemmestedet giver i rabat til studerende og tagge den psykologiven, du gerne vil dele din præmie med. Husk, at den elektroniske version af bladet uploades på Psyklens side hver måned. Man finder også andre spændende og sjove ting derinde, f. eks. denne konkurrence! Jeg kan fortælle, at vores lækre brunch består af seks forskellige ting, bl.a. den super smagfulde chilibrownie, og ligesom resten af vores dejlige café er den tyrkisk inspireret. Vi håber at I sammen med os vil skrue op for vinterhyggen med et besøg til Aarhus’ bedste gemmested. Venlige hilsner Jo Justesen (1. semester, psykologi) og Café Gemmestedet.

RADIKALISERING

Vejen til voldelig ekstremisme: At miste grebet om tilværelsen

ningsprojekt om terrorisme, risikofaktorer ifm. radikalisering og tidlig indsats.

Dels uddanner han de mentorer, som indgår i den tidlige indsats i forhold til unge, af Preben Bertelsen, Professor ved Aarhus Univer- der står i fare for at blive radikaliseret. sitet Dels taler han med de familier, der har Frygtens klamme hånd greb de fleste om unge, der er rejst ud af landet som foreign hjertet, da tv-skærme og news feeds viste fighters. Endelig at han også en del af exitbillederne fra et Paris i kaos og chok fred- strategien (hjælpe unge ud af voldeligt ekag d. 13. november. Hvad driver unge stremistiske miljøer) i Aarhus – herunder mennesker så langt ud, at de sætter en at tale med hjemvendte foreign fighters. ære i at tage uskyldige liv? For at prøve at forstå har vi spurgt Preben Bertelsen, Professor ved Aarhus Universitet, om han vil kaste lys over nogle af de komplekse radikaliseringsprocesser, der ligger bag handlinger som dem, vi så i Paris. Om Preben Bertelsen Preben Bertelsen er med til at udvikle på den såkaldte Aarhus model, som er en (blandt mange forskellige og lige vigtige) indsatsformer mod radikalisering, der har påkaldt sig opmærksomhed fra hele verden (se mere herom på www.psy. au.dk/pb). Dels arbejder han på et forsk-

RADIKALISERING

Den fredelige – og den voldelige radikaliserede Definitioner er som regel altid vanskelige, især når man bevæger sig i et så højspændt og politisk ladet felt som terrorisme. En engelsk forsker har for nyligt kompileret over 200 definitioner på terrorisme, ekstremisme. Men de fleste kan nok tilslutte sig, at man kan skelne på følgende måde: Ekstremisme er et dybtfølt politisk og/ eller religiøst ønske om grundlæggende forandring af samfund, kultur og livsstil. I sine voldelige udgaver kan det føre til terrorisme. Ved radikalisering forstår man den proces, der gradvist (men ofte meget hurtigt) fører til ekstremisme. Voldelig radikalisering fører til voldelig ekstremisme og terrorisme.

radikalisering og voldelig radikalisering). Det er to forskellige udviklingsspor eller tilværelsesbaner. Ekstremisme (altså et dybtfølt ønske om fundamental tilværelsesforankring) kan nemlig godt være fuldstændig fredelig og ikkevoldelig. F.eks. når man bevæger sig helt ud på de politiske fløje (men uden brug af vold eller kriminalitet for at opnå sine mål), eller når man vælger at bo i et ekstremt religiøst men også fredeligt kollektiv eller lignende. Det er ikke i sig selv et problem for et moderne rummeligt demokrati, der jo vitaliseres af debat, forskellighed og udfordringer. Det er den voldelige og kriminaliserede ekstremisme (der gør brug af voldelige og kriminelle midler), der er problemet. Det er vigtigt at kunne skelne, og derfor er det også vigtigt at kunne identificere de rette risikofaktorer, altså dem der netop fører mod voldelig radikalisering. Det er vigtigt for ikke at stemple de forkerte.

Hermed er også sagt at i den tilgang (den tilværelsespsykologiske), som jeg arbejder Risikofaktorer med, skelnes der mellem ekstremisme og I den forskning (tilværelsespsykologisk voldelig ekstremisme (og derfor mellem orienteret), jeg arbejder med, skelner jeg

RADIKALISERING

mellem to sæt af risikofaktorer. Risikofaktor sæt 1 handler om at vi alle sammen stræber efter en god nok tilværelse og få et godt nok greb om egen og fælles tilværelse. Hvis mennesker trues – f.eks. gennem undertrykkelse, eksklusion eller voldsomme begivenheder (kriser, anomi, krig, katastrofer), så vil de fleste reagere for at genvinde en god nok tilværelse. Nogle vil endog reagere ekstremt og stræbe efter ekstreme forandringer. Men sådanne udløsende faktorer er ikke i sig selv nok til at afgøre om mennesker bevæger sig i en fredelig politisk og/eller ideologisk/ religiøs retning for at ændre på tilværelsen, eller i en voldelig. Langt de fleste vil faktisk ikke reagere voldeligt eller kriminelt. Her har vi brug for et mellemliggende sæt af faktorer, nemlig risikofaktorsæt 2. Man kan sige at denne internationale forskning opererer med tre grupper af sådanne risikofaktorer, som alle sammen har noget at gøre med, hvordan man tænker, føler og agerer. Der er en hel række underfaktorer under hver af disse overskrifter, som ikke kan udfold-

es her (ned se ovennævnte link). De tre grupper af risikofaktorer drejer sig om: social kognition (f.eks. at man har usædvanligt stort behov og et nærmest fundamentalistisk behov for kognitiv sikkerhed om hvordan verden er skruet sammen), sociale følelser (f.eks. usædvanlig stærk ruminering omkring livshistoriske krænkelser, måske den daglige ”lille racisme” eller eksklusion), socialt rettet mod at bevæge sig ind i stærke politiserede eller religiøse grupper, der anerkender ens sociale kognition og følelser (men også påvirker én til at acceptere gruppens agenda). Oplevelsen af ”fuck Danmark” Selv et velfungerende samfund som det danske har sine skyggesider. Ganske vist er mange etniske unge og andengenerationsindvandrere på overfladen integreret: De har uddannelse, de kan navigere i samfundet og har de samme rettigheder som alle andre. Men det er ikke ensbetydende med, at de er inkluderet. Selvom de unge De Jure er ligestillede, så har i al fald nogle en De Facto oplevelse af netop

RADIKALISERING

den daglige ”lille” eksklusion og racisme Psykologiske indsatsområder begyndende allerede i de små klasser Psykologer kan først og fremmest socialpsykologisk være med til at udvikle ”du er tosproget, en potentiel ballademager, ikke interesseret i at en dybdegående forståelse af tværkullære noget, sikkert lidt ungdom- turelle spændingsfelter, risikofaktorer skriminel også”. og hvordan man lokalt udvikler indsatser der skaber robusthed. Endvidere Det skaber hos nogle særlige former for træne mentorer, politi, gadeplansarbeusikkert greb om tilværelsen (risiko- jder, klubmedarbejdere, pædagoger etc. faktor sæt 1), og særlige former for so- til at hjælpe de unge til at gribe deres cial kognition, sociale følelser og social tilværelse og formulere deres kritik på rettethed mod bestemte grupper (risiko- legal vis (og som sagt gerne kritisk) og faktor sæt 2). Det munder alt sammen ud inden for demokratiets rammer. Derui eksklusion og modidentitet (”fuck Dan- dover kan man selvfølgelig arbejde på mark”). Især hvis familie, skoler, klubber traditionel pædagogisk og klinisk vis i de og lokalsamfund ikke har kunnet være tilfælde, hvor det også drejer sig om dybsammen om at skabe en modbevægelse degående rådgivning, udvikling og terapi. og en robusthed (resiliens) i forhold til denne form for udsathed og sårbarhed.

SKØNLITTERATUR

Englen af Michael Frey

Jeg har altid følt mig alene, anderledes, fordi mit sind er som en mytisk labyrint. Der er gange flankeret af store grønne hække med de mest eventyrlige blomster, der titter frem mellem bladene som liv, der ikke kan leve nok. Men der eksisterer også dystre afkroge med rådne torne og tilvoksede klaustrofobiske gange, som er fyldt med små sorte huller, der suger alt lys og glæde ind og intet returnerer. Der er lys og mørke, men ingen har nogensinde kunne håndtere mørket, de altopslugende sorte huller, fordi de er for sindssyge. Engang var tornene en del af velvoksede rosenranker, der slyngede sig til snorlige lysegrønne gange, men de blev ikke passet, så de døde. Alle menneskers sind kan vel anskues som en labyrint, nogle mere mytiske end andres, og alle mennesker har vel 2 gartnere til at passe og pleje den. Det har jeg aldrig haft. Den ene af mine gartnere skred. Den anden gjorde sit bedste, men hvad skulle hun gøre? Ukrudt vokser for hurtigt, og smukke ting går for hurtigt i forrådnelse. Dengang den ene af mine gartnere skred, der skete der noget. Indeni, altså. Jeg hørte ikke kvaset, da der gik noget i stykker indeni, men jeg opdagede det, som tiden gik. Ikke sådan på en gang, men efterhånden. Jeg hader ham. Eller jeg gjorde, for forleden skete der noget, jeg aldrig havde troet skulle ske. Det sørgeligste, der kan ske for et menneske må være at acceptere, at man skal leve resten af livet som en fremmed. Ikke over for sig selv, men over for andre. Ukrudtet fik for meget tid og rum til at vokse sig stort. Jeg havde indset, at det var sådan mit liv skulle være, men det viste sig at være den første af en lang række af sandheder, som blev gjort til usandheder af hende. Jeg mødte hende tilfældigt, uforberedt, og en spæd mørkerød rosenknop tittede allerede dér, forsigtigt frem i den dybeste og mørkeste af mine afkroge.

SKØNLITTERATUR

Han kiggede hende dybt i øjnene. Der sad en blank lille tåre og kæmpede sig frem i verden. De havde lige haft en lang snak. Hun havde lyttet, og han havde fortalt. Der var meget at fortælle, og hun gav ham lov til det. Når hun kiggede ham i øjnene, var det som om, hun kunne se hans sjæl. Han kyssede hende blidt, så det var muligt at fortælle lidt mere. Jeg ved nu, at jeg engang bliver hel igen. Jeg har fundet en ny gartner, en anden gartner, og hun ser det smukke i ukrudt. Det har jeg aldrig selv gjort, men velpasset ukrudt er en finurlig ting; vildt, men tæmmet, smukt, men grimt. Jeg elsker hende, sådan rigtigt, det ved jeg nu. De gik hånd i hånd. De havde fundet hinanden, og sådan ville det være for evigt.

Illustration: Sabrina Rathje

SKIZOFRENI

At leve med en usynlig lidelse af Emma Duus Nielsen

Modsat fysiske lidelser kan mange leve med deres psykiske lidelse uden, at andre opdager det. For at undgå fordomme undlader nogle derfor at fortælle om deres diagnose. Vi har talt med Susanne (vedkommendes rigtige navn er kendt af redaktionen), der lever med diagnosen paranoid skizofreni og af denne grund er førtidspensionist. Hun har af personlige årsager valgt at være anonym i dette interview, da ikke alle i omgangskredsen er klar over den sande historie om hendes ”dårlige nerver”. Det er en af de diagnoser, som er forbundet med allerflest fordomme, og mange er ikke klar over, hvad diagnosen egentlig indebærer. Vi har også talt med specialpsykolog Vibeke Bliksted, der arbejder ved Afdeling for psykoser (Aarhus Universitetshospital Risskov). Vi spurgte hende om, hvorfor så mange personer med skizofreni holder diagnosen skjult og hvilke indsatser, der

skal til for, at der kan tales mere åbent om den. Vibeke arbejder desuden som adjungeret lektor ved Psykologisk Institut. Frygten for fordomme Skizofreni. Noget klæber til dette mærkat. Derfor kommer det for mange som et chok, når de får diagnosen, der kan forklare deres usædvanlige symptomer. Da Susanne blev diagnosticeret, havde hun selv fordomme omkring lidelsen, da hun ikke kendte til den: -Jeg tænkte, at det var folk, der var meget langt ude, der havde den, og at den var meget sjælden.

Jeg kunne slet ikke forestille mig, det skulle overgå mig, for jeg troede kun, at det var misbrugere og folk fra nogle andre sociale lag, der blev ramt. Jeg kan stadig ikke forstå, jeg har den. Man har en følelse af at være beskidt og mindre værd. Det skal helst bare gemmes og glemmes.

SKIZOFRENI

På trods af at det i dag er mange år siden, at hun fik diagnosen, oplever hun det altså stadig som et stempel og synes ikke engang om at udtale sygdommens navn: Paranoid skizofreni. Det er en mørk, usynlig og navnløs kraft i Susannes tilværelse - lidt ligesom Du-Ved-Hvem i Harry Potter. Hun fortæller også, om det for hende lidt pinlige i at anerkende behovet for hjælp til helt basale hverdagsting, der pludselig kan føles uoverkommelige. Udover at være tilknyttet en psykolog i flere år fik hun også besøg af en kommunal støtte-kontakt-person:

-Det synes jeg var pinligt at tale om, selvom jeg var glad for at have en, men jeg følte mig måske også lidt hjælpeløs eller småt begavet ved at have brug for at række ud efter hjælp. Vibeke forklarer, at der er flere årsager til, at man kan have lyst til at skjule diagnosen og eks. ikke fortæller sin familie eller sine venner, at man modtager behandling eller hjælp: -Der kan være mange grunde til at ville skjule sin diagnose. Nogle patienter vælger at holde deres skræmmende symptomer for sig selv, fordi de ikke ønsker at forskrække

SKIZOFRENI

eller gøre deres pårørende bekymret. Men værre end det, diagnosen indebærer. langt de fleste føler det som en lettelse, når der bliver sat navn på de usædvanlige oplev- En stor udfordring, forklarer Susanne, er elser, som de går rundt og føler sig forpint af. især sociale arrangementer, hvor du får tildelt en bordherre og standardspørgsmålet Ofte er man også bekymret for om job eller beskæftigelse bliver stillet andre menneskers fordomme om som noget af det første. I de tilfælde bliver skizofrenilidelsen, da det jo virke- hendes kreativitet sat på prøve, fortæller lig er en diagnose, som ofte bliver hun. Frygten for at fortælle om diagnosen misforstået og fejlbeskrevet i offen- består i, at hun er bange for ikke at blive accepteret socialt, men udstødt som en tlige sammenhænge. der iflg. Susannes ord er ”skør i hovedet”. At lege skjul med sin lidelse Hun har få gange haft nogle ubehagelige Susannes nære familie kender til hendes oplevelser, som gør, at hun ikke fortæller diagnose. Det gør det nemmere for dem at vidt og bredt om sin sygdom, bl.a. denne: forstå, hvorfor hun eksempelvis har behov for en mere rolig og struktureret hverdag Engang stod jeg ved et tagend de fleste andre. Der er imidlertid mange selvbord og skulle hente mad. Lige veninder og bekendte, som ikke er klar pludselig siger en kvinde et sted over, at hun lider af paranoid skizofreni: bag ved mig meget højt: ”Åh nej, -Til dem sagde jeg, at jeg det var dårlige der er så meget mad. Jeg føler mig nerver, og jeg fortalte dem om de parhelt skizofren.” anoide symptomer som tanker om forfølgelse osv. Så hvis de kendte til skizofreni, kunne de nok godt regne ud, hvad -Og jeg tænkte ”nu vender du dig ikke om jeg fejlede. Diagnosens navn virker bare mod hende for at se, hvem det er”, for så

SKIZOFRENI

ville folk tro, at jeg virkelig følte mig personligt stødt – hvilket jeg også gjorde. Men hun og mange andre bruger kun ordet, fordi de er udvidende og ubetænksomme. Sådan nogle mennesker har ikke nogen relation til sygdommen. Min nære familie ville aldrig bruge sådan et udtryk.

Vibeke fortæller, at der i psykiatrien gøres meget for at få diagnosen ”ud under åben himmel”, da det kan hjælpe patienterne med at møde større forståelse i hverdagen: -I vores daglige kliniske arbejde bruger vi meget tid på at hjælpe vores patienter med at få fortalt familie, kæreste, nære venner og andre relevante personer, som fx arbejdsgivSituationer som disse, dvs. at bruge ordet er eller uddannelsesinstitutionen, om deres i flæng som adjektiv eller misforstået syn- skizofrenilidelse. Desuden har vi en lang onym, gør det ikke nemmere for personer række behandlingstiltag, fx psykoedukasom Susanne at fortælle om diagnosen. tion, hvor de nære pårørende kan få unOgså Vibeke mener, at det kendskabet til dervisning og mere viden om sygdommen. skizofreni generelt er meget begrænset: -Mange forbinder en person med skizof- Oplysningskampagnen ”En af os” er en reni med en meget eksotisk, dybt under- af de større konkrete tiltag, der er blelig og måske også skræmmende person. vet søsat, for at imødegå fordomme Men virkeligheden er jo en helt anden, omkring psykiske lidelser, men Vibeke idet langt størstedelen af mennesker med mener også, at behandlerne selv har skizofreni ofte er så gode til at skjule deres en forpligtelse ift. problematikken: symptomer for omverdenen, at andre mennesker slet ikke opdager symptomerne. Som klinikere har vi et ansvar Under åben himmel Det kan være meget slidsomt hele tiden at skulle skamme sig og gemme diagnosen.

for til stadighed at forsøge at give omverdenen et mere nuanceret syn på psykisk sygdom, herunder skizofreni.

SKIZOFRENI

Og så er det jo også altid en gave, når patienterne selv har mod på at stille op fx til foredrag og fortælle om deres sygdom, så ikke-klinikere ved selvsyn kan se, at folk med (svær) psykisk sygdom er ganske almindelige søde og rare mennesker, ligesom alle os andre – de har blot nogle ekstra udfordringer i deres liv pga. deres psykiske lidelse.

Til sidst i interviewet blev Susanne spurgt om, hvad hun troede, der skulle til, for at hun og andre, der står i samme situation, ville have lettere ved at få fortalt om deres lidelse: -Kom der mere oplysning omkring sygdommen, kunne det være, jeg ville fortælle det. Jeg vidste jo heller ikke noget om sygdommen, men troede det var ja.. vaneforbrydere og mordere, der havde den.

Selvom Susanne kun har mødt forståelse fra andre, når hun har fortalt om det, synes hun alligevel stadig, at det er svært Det ville være dejligt, hvis nogle at få sagt til folk, som ikke har noget mere almindelige mennesker med kendskab til lidelsen. Det har imidler- lidelsen turde stille sig åbent frem. tid været en positiv oplevelse at snakke med andre, der har samme diagnose: Heldigvis har jeg efterhånden snakket med flere, der lider af skizofreni, og det rammer -At tale med ligesindede om det har bredt. Både direktøren, narkomanen og været rigtigt rart. Det har også været husmoren. et tabu for dem at tale åbent med andre om lidelsen. Vi har udover at tale om det, også talt om udfordringerne ved at være social med andre mennesker. Og det der med at få hverdagen til at glide.

FREMTIDEN

I morgen

dem som allerede opfundne. Blendstrup forsøgte tilsyneladende at afsløre sit noaf Emma Duus Nielsen get forvirrede og tilslørede grænseforhold Du skal bare sove på det. Tiden læger mellem det nu, han står i nu, det nu han vil alle sår. Fra på mandag af. Når det bliv- stå i i morgen samt det nu, han vil stå i om er godt vejr, så! I år skal jeg finde på et lang tid. For ham kokser det sammen til nyt nytårsforsæt.. til næste år. Jeg ord- én og samme ting. Som han slutteligt ytrener det i morgen. I morgen er en ny dag. de: ’Fremtiden er bare nutiden i morgen’. Der findes mange af disse gemmelege. I vores hoveder. I vores sprog. Og imellem os. Fremtiden og i morgen Vi skelner mellem det store abstrakte, uhåndgribelige Fremtiden og hverdagens Fremtiden er bare nutiden i morgen Sidst i oktober måned var jeg nede på udgave af fremtiden, nemlig i morgen. Dokk1 for at deltage i årets Vild Med Den førstnævnte tør vi benævne i direkte, Ord-festival, hvor temaet denne gang bestemt form, fordi den er så langt væk, drejede sig om det store forunderlige, ab- at vi ikke hundrede procent kan identifstrakte, ukendte og dog så hverdagsslidte icere os med den eller føle os ansvarlige fænomen, Fremtiden. Her hørte jeg bl.a. for den, mens den sidstnævnte ikke ansden finurlige forfatter, Jens Blendstrup, es som en rigtig fremtid, da den er så tæt som havde fået til opgave at inkludere på, at den jo nærmest bare er en forlænFremtiden i sin oplæsning. Han håndtere- gelse af i dag. Derudover tør vi have store de dette ved at opdigte en dialog mellem idealer og forestillinger for Fremtiden, ham og en ansat dame fra Dokk1. Her mens i morgen ofte handler om hverdaopremsede han alskens fremtidsduelige gens sysler. Hvorfor så det? Måske fordi samt uduelige opfindelser, som damen i morgen netop opfattes som en forlænskød til jorden, idet hun identificerede gelse af i dag og vores tilbøjelighed til

FREMTIDEN

at nedprioritere kvaliteten af i dags begivenheder - eller i hvert fald målsætninger - til tider synes fremherskende.

De store idealer og forventninger hører Fremtiden til. De er Fremtiden værdig.

højtidelige forhold og opfattelser. I morgen lyder f.eks. langt mere identificerbart end Fremtiden, lige som lyden af i dag føles mere nærtstående end Nutiden.

Hvad med i dag? I dag er jo bare i dag, en enkeltstående ubetydelig og anonym dag. Som om vi En stor del af den mentale tidsforvrid- ikke tør opfatte i dag som en ligeværdig ning er født af sproget. Ved at opdele og del af tiden. Fremtiden så vel som Fortidnavngive tiden, Fortiden, Nutiden og en konceptualiserer vi på mange måder Fremtiden, distanceres vi overfor selve som højerestående typer af tid. Det er tiden. Tiden begrebsliggøres, hvilket egentlig en besynderlig tilbøjelighed taskaber abstrakte eller måske nærmere get i betragtning af, at det er i dag, pulsen

Illustration: Emma Duus Nielsen

FREMTIDEN

slår, at vi trækker vejret, og at tankerne opstår. I dag og hverdag indeholder begge kerneordet dag, som i sin reneste form indrammer den konkrete tidshorisont fra solen står op til den går ned. Burde den af samme grunde netop ikke opfattes som ekstrem vital? Alligevel opleves tiden for i dag lige så abstrakt som tiden på generelt plan. Samtidig synes vi ofte at bruge den som en konkret genstand, vi forklarer os væk fra. Hvorfor har vi ikke en lige så stærk tiltro til udsagn, der begynder med: ”fra nu af ” eller ”i dag er en ny dag”? Fordi det netop kræver identifikation, handlekraft og ansvar her og nu. Fordi

vores tillid til, at Fremtiden tager sig af vores drømme og besvarer de spørgsmål, vi ikke selv finder svaret på – i løbet af i dag. Det bunder i vores daglige uvished om og manglende kontrol over selv samme fremtid; vores karrierer, vores relationer, vores drømme. Denne afgrund forsøger vi at udfylde eller gemme væk i mentale tidsforskydninger, indbildninger, forestillinger, fortolkninger og idealer. Disse ligesom transcenderer med selve Fremtiden. I virkeligheden er de én og samme ting. Ovenstående overbevisninger bliver afhængighedsdannende, idet de giver os en følelse af bekvemmelighed og sjælefred. Vi finder på historivi higer efter et tilflugtssted, der ikke er, udfører ritualer og følger opspundne har nogen forbindelse til i dags konkrete forhold - på samme måde som en struds regler, da dette forærer os en illusion om at have kontrol over den fremadskridende stikker hovedet i en busk. ukendte tid. Den kommende tid. En spøDet er ikke tilstrækkeligt for os at leve i js konceptualisering. Som om tiden er et dag. Vi har brug for en større mening, et noget, der kommer og går. Tiden er der større mønster at arbejde ud fra. Vi længes jo bare. Hele tiden! Den er ikke et noget, efter at forføres af Fremtiden, at eskapere. vi en dag vil møde og give et håndtryk eller løbende skrigende væk fra. Det er Gemmelege Det er som om, at vi håber på og lægger kun os selv, vi løber skrigende væk fra.

Billede?

PSYKOLOGISK REVY 37

PSYKOLOGISK REVY

Anmeldelse af Psykologisk Revy

lioteket ved PI, vi blev blæst bagover til tonerne af et klassisk fingerspil og kunne nikke genkendende til skildringen af daaf Sigrid Berggren & Ida Abildtrup gen derpå - for ja, der er kønsforskelle, En kold novemberdag var vi inviteret in- når det drejer sig om one-night stands. denfor i Psykologisk Revys magiske og fo- Desuden var den smukke fortælling om runderlige univers. I samme sekund som psykfyrens storhedstid og fald i mødet koret, bandet og skuespillerne entrerede med de sympatiske og lettere neurotiske scenen, glemte man, at det udenfor var psykpiger både velskrevet, rammende og efterårsgråt, at eksamen nærmer sig med veludført. Og hvor er det dog tilfredsstilhastige skridt, og at vi befandt os i den lende at få lov til at grine af forelæserne mindst glamourøse del af Aarhus Nord. og deres særkendetegn, når de paroVi blev ført ind i en verden, som vi alle dieres. Blandt andet gik Jan Tønnesvang, kender og holder af, for revyen skildrede med sædvanlig, ironisk distance hverdagen og livet på Psykologisk Institut. De formåede med stor succes at finde den gyldne mellemvej mellem sketches, der spillede på det generelt komiske, som en twerkende ko, og de mere interne psykologirelaterede karikaturer og vittigheder. I løbet af forestillingen var vi vidner til der med store armbevægelser forklarede et lettere okkult indvielsesritual i ”Hy- om den bipolare pølse og hans elskede ggocampus”, vi sympatiserede med den kvadrantmodel, rent ind hos publikum. bedårende dino, der kæmpede en brav og Generelt leverede Psykologisk Revy en unfair kamp imod sin egen fysik på bib- gennemarbejdet forestilling, der spillede

PSYKOLOGISK REVY

på alle tangenter. Salens opbygning blev verdensopfattelse og en bekræftelse af, at vi udnyttet til fulde i blandt andet sketchen går på verdens bedste studie. Fandme tak. om den absurde og passionerede kamp om pladserne på Jurabakken til Kapsejlads. Med både portrætter på storskærmen, skuespillere, der kom kravlende frem blandt publikum, og et magtsygt UMBI, der tronede højt over os alle på balkonen, var det en gennemført sketch, der vidnede om et virkelig højt niveau. Og på trods af den komiske agenda, synes vi faktisk, at der er potentiale i revyens forslag om et online bookingsystem til fordeling af pladser. Hver gruppe i revyen formåede at løse deres opgave til fulde. Der var imponerende og overdimensionerede hoptimister, en kuldegysningsfremkaldende fortolkning af Adeles ”Hello”, attitude og smukke toner fra bandet, en overlegen lokalebookning, Asti i baren, dansende saxofonister blandt publikum, bemærkelsesværdige skuespilpræsentationer og et danseshow af andre dimensioner, da de mandelige skuespillerne i bedste Burlesque stil vred sig til de bløde toner af ”Fever”. Vi forlod salen med ømme mavemuskler, en fornyet

HJERNEN OG BORDTENNIS

Bordtennisterapi: Som skak på steroider

zuki (professor i psykologi og neurovidenskab på New York University) begyndte at forklare publikum og pressen, at man af Zoran Lekovic har fundet ud af, at bestemte områder i hjernen aktiveres under et spil bordtenZoran Lekovic er bordtennistræner og har nis og faktisk styrker finmotorik, stratestartet kampagnen ”Ping Pong med Hjergifunktion og langtidshukommelse. Munen” for at sprede budskabet om bordtenseumsdirektøren Rob DeSalle fortalte, at nissportens helbredsmæssige effekter, som verden er ved at få øjnene op for. Han kæmBordtennis er verdens bedste pede selv med en depression, men begyndte hjernesport at spille bordtennis igen og fik det bedre. Det er bl.a. én af årsagerne til, at han tror på, at og at han ville lave et arrangement med sportsgrenen kan have en terapeutisk effekt. bordtennis, fordi det også kunne få folk til at interessere sig for hjernen. Også Mange ved det måske ikke, men bordkryds og tværs-ekspert fra The New York tennis er for hjernen, hvad olie er for en Times, Will Shortz, har set potentialet i cykelkæde. Dette har flere forskere og bordtennis og kalder sportsgrenen for eksperter efterhånden fået øjnene op for. “skak på steroider”, fordi man skal forudse, hvor bolden lander henne på bordet I forbindelse med en forelæsningsrække og regne skru ud samtidig med, at boldom hjernen på Naturhistorisk Museum i en flyver 100 km i timen. Udover at give New York var der for et par år siden stillet sved på panden er bordtennis altså også bordtennisborde op. Det kunne virke lidt potent hjernegymnastik. Dette udtrykte malplaceret ved første øjekast. Det hele psykiateren Dr Daniel Aman bl.a. i et ingav imidlertid mening, da Dr. Wendy Suterview om hjernen på CBS News, hvor

HJERNEN OG BORDTENNIS

journalisten var interesseret i at høre om de mest optimale former for motion. Dr Aman forklarede, at koordinationsport er bedst. Da han nævnte bordtennis som det første, begyndte journalisten at

et, at mange kun kender til bordtennis fra det poplære spil ”rundt om bordet”, som er blevet en klassiker på skoler og i fritidsklubber, men der er faktisk cirka 20 lektioner til, hvordan man kommer i gang med at spille. Man kan sammenligne det lidt med at spille guitar. Når man bare tager et bat og skyder frem og tilbage, svarer det lidt til at tage en guitar og bare slå på strengene, hvilket selvfølgelig også har sin berettigelse.

Bordtennisterapi for patienter med hjernelidelser Det faktum at bordtennis holder hjernen skarp har kliniske implikationer. En hjernekirurg fra Japan, en psykiater fra USA og den bedste svenske bordtennisJessica Alba lærer Jimmy Fallon, hvordan man spiller Jan Ove Waldner er rådgivere for svinger battet for at promovere den sjove hjernesport. en organisation i USA, hvor de behandler grine, fordi hun troede, at det var en joke. Alzheimers-patienter med bordtennis, da der fundet evidens for, at man kan træne Professionel bordtennis vs. rundt om patienters balance, opmærksomhed og bordet koordination. Man har ligeledes fundet, at Til forskellige events som jeg har ar- det kan afhjælpe demens på nogle områder. rangeret rundt i landet, har jeg oplev-

HJERNEN OG BORDTENNIS

Bordtennisterapi foreslås af forskere inden for feltet derfor som værende et billigt og effektivt element i behandlingen af alvorlige neurologiske lidelser. Det er vigtigt at påpege, at hjerneforskere ikke mener, at det kun er professionel bordtennis, der er godt for hjernen. Det er dog essentielt for det såkaldte bordtennisterapiprogram at holde bolden i gang i længere tid. Bordtennis på Aarhus Universitet Viden om bordtennissportens positive påvirkning af hjernen har længe været noget, man enten har grint af eller aldrig har hørt om før. Da jeg begyndte min kampagne ”Ping Pong med Hjernen” var der ikke mange, der fandt emnet værd at bruge tid på. Der skete dog det i 2013, at vinderen af Vild med dans i det år var en dansk kvindelig bordtennisspiller, Mie Skov. Dette vakte interessen for sporten igen og flere begyndte at kontakte mig i den forbindelse, bl.a. fordi jeg på baggr-

und af min viden om bordtennis og hjernen havde forudset Mie som vinder på trods af, hun aldrig har danset før. Hvis du kunne tænke dig at vide mere, kan du finde facebooksiden “Ping Pong med Hjernen”, hvor jeg har lagt hjerneforskningsmateriale og billeder fra bordtennisevents op. Kunne du selv tænke dig at lære at svinge battet et andet sted end Shen Mao lørdag nat, kan du kontakte en af Aarhus bordtennisklubber, men du er også velkommen til at skrive til mig på mailen zoranleka@hotmail.com. Jeg er uddannet bordtennistræner og giver gratis lektioner.

JULEN ER HER

Illustration: Louise Randers

Dette vidste du ikke om julen! Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 procent.

Gløgg er GUD! Og der ryger 1000% mere i vognen end resten af året. Vores taxature stiger i gennemsnit fra 80kr. om måneden til 235kr., gerne efter en våd og snasket julefrokost.

Hvis hver gave vejer 1 kilo, så skal julemanden uddelegerer 500.000 tons gaver med kanen + der skal være plads til hans egen vægt.

50-100 dansker indlægges hvert år, fordi de spiser sig syge.

23 procent færre begår selvmord i december, mens januar har den største selvmordsrate (Vi skal da lige fejre nytår, ikke?).

Da Jesus blev født, havde vi en hård vinter.

Julemandens outfit siges at være opfundet og skabt af Coca-Cola. Brev: Julemanden Box 785 3952 Ilulissat Grønland

Julemandens telefonnummer 70 24 12 07. Hvis der er optaget, kan du alternativt finde ham på De Gule Sider: 59 31 73 00

JUL

En altruistisk jul af Signe Haahr Muld & Angel Poopalasingam

Julen er hjerternes tid, men i nutidens samfund, hvor overforbrug og fokus på det materialistiske tager overhånd, er det næsten som om julens budskab er gået tabt. På trods af dette, findes der dog stadig nogle mennesker, der gør deres for at julen bliver en glædelig tid for alle.

men. Medarbejdere, frivillige og brugere sad sammen ved bordet - grinende med lækre brunkager og kaffe. Her fandt vi Jens.

I 2000 startede Jens som medarbejder på Det Blå Sted. Et par år senere, i 2004, kom han tilbage, hvor han var frivillig i to år. I dag er Jens flittig bruger af stedet. Hans 30 år i militæret har haft stor indvirkning på den person han er i dag; det har bl.a. ført til en hjerneskade, men En udflugt til Det Blå Sted gjorde os klo- på trods af dette, arbejder Jens den dag gere på, hvorfor nogle mennesker vælg- i dag med mange forskellige projeker at bruge denne ellers så traditions- ter, der har til hensigt at fremme bevbundne højtid på at gøre noget for andre. idstheden om socialt udsatte mennesker. På nuværende tidspunkt har han Det Blå Sted er en hjælpeorganisation, formået at holde gang i 37 projekter. der arbejder ud fra det værdisæt, at mennesket har værdi i kraft af dets eksistens, og ikke i kraft af, hvad det gør. Stedet holder dørene åbne for alle, der har lyst til og brug for et sted at være – også på juleaften. Allerede da vi kom ind ad dørene, kunne vi mærke, hvordan varmen bød os velkom-

JUL

Vi fik en god snak med Jens, som fortalte om arbejdet som frivillig, om julens sande budskab, og hvordan man som bruger oplever julen på Det Blå Sted.

sted, hvor man mødes og løfter hinanden. Det gik op for mig, at jeg i lang tid har levet efter kristendommens lære; jeg giver af mig selv, når jeg kan. Folk spørger mig, af hvilke grunde jeg gør som jeg gør, og ”Jeg er kommet videre, og jeg har nu kan jeg fortælle dem, at det er pga. min fundet ud af, at jeg kan nogle ting. overbevisning om kristendommens lære. Jeg har en baggrund, der kan være Vigtige værdier fra kristendommen for ret hård, men det er den, der har mig er at kunne være med til at løfte et menneske, der har det dårligt – at gjort mig til ham her”. kunne holde fast og opmuntre andre og sige ”du kan godt!”. Du har en bagHvorfor er du frivillig? ”At være frivillig betyder for mig, at være grund, der kun er din, og det er den i stand til at kunne give noget af mig der gør, at du er i stand til at hjælpe anselv. Det er det, der primært driver mig. dre. For mig handler det ikke om tro, I mine to år som frivillig lavede men derimod en holdning til handling. jeg mad og snakkede med folk. Jeg brugte en del tid på at lytte til folk.” Hvad er det vigtigste ved juleaften for dig? Det handler ikke om at tro – men ”Det vigtigste for mig er at møde andre derimod en holdning til handling mennesker og være i stand til at snakke med dem. Jeg møder i løbet af en dag rigHvad betyder juleaften for dig? tig mange mennesker, men at møde dem Jeg har været kristen i seks år. Før i tiden samlet på ét sted er fantastisk. Det giver en har julen været et sted at mødes med folk følelse af fællesskab. Det handler om ikke man ikke har set længe. Nu er det blevet et at blive glemt, og at tage hånd om alle.”

JUL

Hvorfor har du arbejdet som frivillig en juleaften? ”Jeg arbejdede som frivillig i Gellerups fælleshus engang. Min opgave gik ud på at lave mad og tage imod dem, der kom. Min juleaften som frivillig foregik således, at vi spiste sammen og snakkede om traditioner. Det fantastiske var, at de mennesker, der kom tilbage året efter, havde følelsen af at være med i et fællesskab. De græd, da de så hinanden, for de regnede ikke med, at de ville blive husket af de andre. Trods forskellighederne blev alle samlet og alle bidrog til at skabe et større fællesskab.

Kl. 15:00: Kl. 15:45: Kl. 16:00: Kl. 17:30:

Hvor ville du holde jul, hvis du ikke var frivillig? ”Jeg ville gøre som jeg plejer: tage en tur til Rådhuset, derefter gå en tur, og sørge for at bringe de boligløse mennesker sammen og prøve at få dem et sted hen, så de får en fællesskabsfølelse. Det er vigtigt, at der både samles og løftes.” Hvorfor har du valgt at holde juleaften på Det Blå Sted? ”Jeg har holdt jul på Det Blå sted nogle gange; to gange som frivillige og fem-seks gange som bruger. Jeg kommer her, fordi det er et godt fristed, hvor der ikke er noget pres eller en dårlig stemning.

Juleaften på Det Blå Sted 2015

Kaffe og småkager serveres Afgang til Skt. Lucas Kirke Julegudstjeneste Julemiddag og aften på Det Blå Sted

Herefter tændes lysene. Folk samles i sang og ord om julens budskab. Der er mulighed for at gå rundt om træet – gaver uddeles og godter nydes. Aftenen slutter kl. 21:00.

JUL

Det bedste ved juleaften på Det Blå Sted er, at det er et godt sted at gå fra. Jeg er kommet i mange kredse – jeg kommer ud og møder en del folk. På en dårlig uge møder jeg et sted mellem 2-300 mennesker. At kunne gå fra et sted som Det Blå Sted gør, at jeg føler mig lettet og opløftet. Traditionen er her, at vi først drikker te og kaffe, hvorefter vi tager til julegudstjeneste i Skt. Lukas Kirken. Herefter spiser vi og synger og danser om træet. Derefter deles gaver ud, som både medarbejderne og de frivillige har sørget for at samle ind vha. sponsorer. Hvert år har man en standard-

gave. Sidste år fik alle en parka-coat.” Vores samtale med Jens gjorde os klogere på en række vigtige pointer. Han påpegede bl.a., hvordan det er vigtigt at integrere tanken om, at altruisme ikke kun gælder juleaften, men derimod hele tiden. De mennesker, der arbejder på Det Blå Sted, er der ikke kun den 24. december – de er der hele året rundt. Deres arbejde er i høj grad præget af deres passion for at hjælpe og tage hånd om andre. Jens tilføjer: ”Selvom man er bruger af et sted, så har man som udgangspunkt de samme dage, kræfter og ressourcer som

JUL

andre. Der er ikke forskel på bruger og friv- folk, der holder jul med dem. Det frivilillige. Det skal ikke ses som et prædikat.” lige arbejde foregår derfor primært i køkkenet, hvor man står for det praktiske. Under besøget på Det Blå Sted mødte Grunden til dette er, at det ikke alvi (ved et tilfælde) Mette, der har tid er nemt for brugerne at forholbesluttet sig for at holde en ander- de sig til julen, idet denne tid kan ledes jul som frivillig på Det Blå Sted. fremkalde dårlige minder hos nogle. Selvom jeg ikke har valgt at holde jul, så Hvad betyder jul for dig? ved jeg det betyder rigtig meget for mange ”Jul betyder ikke noget for mig. Det er mennesker. Når det ikke betyder særlig en super hyggelig aften, de år jeg mødes meget for mig personligt, synes jeg det med familien. Det materielle er jeg dog er vildt lækkert at komme ud og bidrage helst foruden, og jeg bryder mig fak- til folk, der har det svært. Jeg vil gerne tisk ikke om det. At bruge penge og være med til at bidrage til at andre kan få.” stresse er for mig ikke en del af julen.” Vores møde med Jens og Mette var utrolHvorfor har du valgt at bruge din juigt inspirerende. Det er opløftende, at leaften som frivillig på Det Blå Sted? der i en tid, hvor alt synes at handle om ”Jeg elsker at arbejde med mennesker, og materialisme, også findes mennesker, jeg har de seneste par år gået med ønsket der lever efter altruismens principper, og om at bruge en juleaften som frivillig. sørger for at give af sig selv, uden egenMan skal dog være tidligt ude for at tlig at forvente noget igen. Vi blev gjort kunne få dette ønske opfyldt. Der er rig- opmærksomme på, at selvom julen i høj tig mange steder, der ikke vil have folk grad er et samlingspunkt for familien, ind juleaften, fordi det er vigtigt for dem, handler julens budskab også om det store at brugerne føler sig trygge og kender de fællesskab og om, at ingen bliver glemt.

Julen er hjerternes fest, og julekalendere og gaver er simpelthen det bedste. Der er dog delte meninger om, hvilken julekalender, der er den bedste. Vi har jo alle prøvet at sidde i en situation, hvor vi er nødsagede til at fremtvinge et høfligt smil og et tak for en gave, vi ikke helt ved, hvad vi skal synes om. Vi har derfor været ude og spørge nogle psykologistuderende om, hvilken julekalender de bedst kunne lide, Pyrus eller Bamses julerejse, samt hvad den værste julegave, de nogensinde har fået, har været. Hvilken julegave er den værste du har fået?

3 piger, 3. Semester: ”Jeg fik engang en spegepølse af min morfar. Den var noget kedelig, da jeg fik den pakket ud. Den var jo blevet pakket ind i god tid. Men det var en sød tanke - han mente, at jeg skulle have noget sønderjysk.”

Elton, 1. Semester ”At få en parfume, som man ikke bryder sig om, er i sig selv slemt nok, men at få den samme Harley Davidson parfume 12 år i træk fra sin moster er lige til kanten.”

Lea, 9. Semester ”Der er intet bedre end at få en gave af sin kæreste, men den lyserøde sky forsvinder hurtigt sammen med forventningens glæde, når det er en bamse, der kan kommes i mikroovnen med det resultat, at den fungerer som varmepude og stinker langt væk af lavendel.”

JULE VOX-POP af Maria Schøsler & Karoline Handberg

Hvilken julekalender er den bedste, Pyrus eller Bamses julerejse?

Sofie, 3. Semester Da de i Norge hverken ser Bamses julerejse eller Pyrus, måtte nordmanden her byde ind. Hun mente Pyrus måtte være bedst, da det mindede hende om pyromani.

Stine, 3. Semester Vi kender da alle sangen ”Jeg er på vej til dig julemaaaaand…”, og derfor er Bamses Julerejse da helt sikkert favoritten.

Cecilie, 3. Semester Alle små piger har vel på et eller andet tidpunkt gerne ville være Mille eller Mollie. Cecilie og hendes lillesøster ville i hvert fald gerne, og derfor er Pyrus yndlingsjulekalenderen.

KĂŚre Julemand... Mvh. den artige psykologistuderende af Johanne Andersen Grarup

Rygtet siger, at psykologistuderende godt kan lide toast? Toastmaskine fra Bilka til 199,50dkk.

Spillet der er en helt fair undskyldning for at analysere sine venner. Spilkompagniet.dk 259,95dkk

Som studerende pĂĽ 1. semester kunne Ingen jul uden Det Oppustelige Tisse- jeg personligt til tider godt have brug for mands kostume! denneâ&#x20AC;Ś Gadgets.dk, 399dkk. plusbog.dk, 289dkk

En upassende kommentar fra den kære Freud finder selvfølgelig sin plads på enhver psykologstuderendes ønskeliste. Fra cafepress.co.uk til £7,50

”How do you feel today?” Dekorér dine vægge med Mie Frey Damgaards fine billeder af forskellige følelser. Kan købes på artrebels.com til 145dkk. Psykologinørdet på den mere diskrete måde! Cafepress.co.uk, £10,50

En læsedag derhjemme kan være farligt fuld af overspringshandlinger. Men frygt ej! Med denne timer kan du spærre fristelserne inde, til du er klar til at holde pause. Coolstuff.dk, 349dkk.

Selvom der er delte meninger, fortjener denne bog helt sikkert en plads på ønskelisten. Saxo.com, 224dkk