December net by Psykologi Psyklen

PSYKLEN 37. Årgang. December 13

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT A U

Indhold Forside: Anne Lysa

5 Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent) Anne Mette Juul (layout), Glenn Møldrup (Skribent), Sofie Palmelund (skribent), Anne Lysa (foto)

Eksterne bidrag og annoncer: FAPIA, AU career festival, Psykologisk Studenterforum Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 1. februar 2014 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss Psyklen // December 2013

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI N D H O L D - d E C E M B E Rss Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobson

10 ting at give sig til i julen. Tekst Sofie Palmelund

Tæt på de ansatte: Dorthe Thomsen. Tekst Cecilie Rask Clausen

Eventplan. Tekst: Laura Jakobsen

Film- og musikanbefalinger til julen De bedste og de værste! Tekst: Pernille Melander Thorsen

Anmeldelse af Psykologisk Revy. Tekst: Glenn Møldrup

Anmeldelse af Mediciner Revyen Tekst: Laura Jakobsen

Gør det selv! Sådan bliver du juletyk!. Tekst: Kasper Hjortsballe

Psykologisk Studenterforum!

Ordet bag ordet Tekst: Pernille Melander Thorsen

Opdatering fra FAPIA

16 19

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

Leder

Af Ansvarshavende redaktør,Pernille Melander Thorsen Kære psykologistuderende på Aarhus Universitet

Jeg havde lovet mig selv, at denne leder ikke skulle være politisk. Min sidste kom omkring både universitets- og kommunalvalget, og stak også lidt til GGGI-sagen, så jeg tænkte, at nok var nok, og at jeg i stedet skulle skrive en hyggelig juleleder om ferie, sne og glæde. Det var planen. Men så skete der ting og sager, og jeg kan ikke skrive den leder, jeg havde tænkt mig.

Til krisemøde den 27. november orienterede rektor Brian Bech Nielsen sine medarbejdere om det, universitetsbestyrelsen har vidst siden september: AU forventer et driftsunderskud på 108 millioner for 2013, hvilket er 27 millioner mere end budgetteret. Ydermere beskærer finansloven for 2014 AU’s tilskud med 60 millioner. Kort forinden varslede undervisningsminister Morten Østergaard en reform, som åbenbart alle andre end ham selv og hans ekspertråd synes, er en frygtelig idé. Det er en hård tid at være studerende. Vi har lige haft en SU-reform, der lægger større pres på os, vi har lige fået sat en reform til høring, der på flere måder presser især os som psykologistuderende, og nu står vi også

overfor massive nedskæringer, hvor vi studerende mister fag. Derfor synes jeg ikke, at det er så underligt, at jeg den sidste tid har hørt flere sige, at de ville ønske, at de ikke gik på universitetet i disse tider. Men der er noget at gøre. Da SU-reformens oprindelige udspil kom, fik vi det modarbejdet til et mindre onde, fordi vi studerende landet over viste vores modstand. Lige mht. fremdriftsreformen, håber jeg, at vi alle, indtil høringsperioden udløber om et halvt år, vil formå at tage stilling til, hvad vi mener om konsekvenserne, og hvad vi har tænkt os at gøre. I min tid på studiet, har jeg endnu ikke stødt på et så direkte angreb på vores studie som netop den reform. Derfor ønsker og håber jeg, at ansatte og studerende vil stå sammen, og gøre vores studie til et bedre sted, hvor vi alle har lyst til at arbejde og studere, og vil forsøge at få det bedste ud af vores situation – både med nedskæringer og reform i udsigten. Intet har nogensinde ændret sig ved, at man sad på hænderne.

Pernille Thorsen

Forskningsnyt

Forskningsnyt tekst: Laura Jakobsen

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase Mulighed for selektiv sletning af uønskede minder Den menneskelige hjerne er udsøgt dygtig til at knytte tilsyneladende tilfældige detaljer sammen til en sammenhængende hukommelse, der kan udløse utallige associationer - nogle gode, nogle ikke så gode. For misbrugere, der er ved at komme sig og personer, der lider af post-traumatisk stresssyndrom (PTSD), kan uønskede erindringer være ødelæggende.

Nu, for første gang, har forskere fra Floridas campus af “The Scripps Research Institute” (TSRI) været i stand til at slette farlige stofassocierede minder hos mus og rotter uden at påvirke andre mere godartede erindringer. Den overraskende opdagelse peger på en klar og brugbar metode til at forstyrre uønskede erindringer og efterlade resten intakt.

Ikke ulig i filmen “Evigt solskin i et pletfrit sind” er man på udkig efter strategier til selektivt at fjerne beviser for tidligere erfaringer relateret til stofmisbrug eller en traumatisk begivenhed, og det er netop, hvad der har kunne lade sig gøre hos mus.

Når der produceres minder, sker der en masse ting, herunder ændringer af strukturen i nerveceller via ændringer i de dendritiske udløbere (små strukturer, der modtager elektrokemiske signaler fra andre neuroner). Normalt sker disse strukturelle ændringer via actin, det

protein, der gør infrastrukturen i alle celler. I den nye undersøgelse hæmmede forskerne actinpolymerisation ved at blokere en molekylær motor kaldet myosin II i hjernerne hos mus og rotter i vedligeholdelsesfasen af metamfetaminsrelateret hukommelsedannelse. Adfærdsmæssige tests viste, at dyrene øjeblikkeligt og vedholdende tabte minder forbundet med metamfetaminen - uden ændring af andre erindringer.

Link mellem kreativitet og psykisk sygdom konfirmeret i en stor svensk undersøgelse Folk i kreative erhverv behandles oftere for psykisk sygdom end den generelle befolkning, og der synes at være en særligt fremtrædende sammenhæng mellem kreativitet på skrift og skizofreni. Det viser en stor svensk undersøgelse fra Karolinska Institutet.

I det store studie blev næsten 1,2 millioner patienter og deres pårørende undersøgt. Resultaterne bekræftede en tidligere undersøgelse, der viste, at bipolar lidelse er mere udbredt i hele gruppen af mennesker med kunstneriske eller videnskabelige erhverv, såsom dansere, forskere, fotografer og forfattere. Forfatterne specifikt var mere udbredt blandt de fleste af de andre psykiatriske sygdomme (herunder skizofreni, depression, angst syndrom og stofmisbrug). Endvidere observerede forskerne, at kreative erhverv var mere almindelige hos de pårørende til patienter med skizofreni, bipolar lidelse,

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt anorexia nervosa og, til en vis grad, autisme. Ifølge Simon Kyaga, konsulent i psykiatri og ph.d.-studerende ved Institut for Medicinsk Epidemiologi og Biostatistik, giver resultaterne anledning til at genoverveje tilgangen til psykisk sygdom. ”Hvis man er af den opfattelse, at visse fænomener , der er forbundet med patientens sygdom er gavnlige, åbner det vejen for en ny tilgang til behandling”, siger han. ”I så fald skal behandleren og patienten nå til en aftale om, hvad der skal behandles på bekostning af hvad. Inden for psykiatri og medicin har der generelt været en tradition for at se sygdomme i sort-hvid og bestræbe sig på at behandle patienten ved at fjerne alt, der betragtes som sygeligt.”

Tidligste markør for autisme fundet hos spædbørn Øjenkontakt, eller manglen på samme, under den tidlige barndom kan være nøglen til tidlig identifikation af autisme, ifølge en ny undersøgelse. Undersøgelsen afslører de tidligste tegn på autisme nogensinde observeret - et støt fald i opmærksomhed på andres øjne inden for de første to til seks måneder af livet.

“Autisme bliver normalt ikke diagnosticeret, før efter 2 år, når forsinkelserne i et barns sociale adfærd og sproglige færdigheder bliver synlige. Denne undersøgelse viser, at børn udviser klare tegn på autisme i en meget yngre alder”, siger Thomas R. Insel, direktør for NIMH, der står bag undersøgelsen.

Typisk udviklede børn begynder at fokusere på ansigter inden for de første par timer af livet, og de lærer at aflæse sociale signaler ved at lægge særlig vægt på andre folks øjne. Børn med autisme udviser dog ikke denne form for interesse i øjenkontakt. For at finde ud af, hvordan dette manglende fokus på øjne opstår hos børn med autisme, fulgte Warren Jones og Ami Klin fra Marcus

Autisme Center, Childrens Healthcare i Atlanta og Emory University School of Medicine spædbørn fra fødslen og 3 år frem. Spædbørnene blev inddelt i to grupper, baseret på deres risiko for at udvikle autisme spektrum forstyrrelse. De i højrisikogruppen havde en ældre søskende allerede diagnosticeret med autisme, mens de i lavrisikogruppen ikke havde det. Jones og Klin brugte eye-trackingudstyr til at måle det enkelte barns øjenbevægelser, når de så videoscener af en omsorgsperson. Forskerne beregnede den procentdel af tiden hvert barn fikserede på omsorgspersonens øjne, mund og krop, samt de ikke-menneskelige rum i billederne. Børn blev testet ved 10 forskellige tidspunkter mellem 2 og 24 måneders alderen. Ved 3 årsalderen havde nogle af børnene - næsten alle fra højrisikogruppen fået den kliniske diagnose autisme spektrum forstyrrelse. Forskerne gennemgik derefter eye-trackingdata for at afgøre, hvilke faktorer, der afveg mellem de børn, der fik en autisme diagnose og de, der ikke gjorde. Hos spædbørn, der senere blev diagnosticeret med autisme sås et støt fald i, hvor meget de så på moderens øjne. Dette fald begyndte mellem to og seks måneder og fortsatte gennem hele undersøgelsen. 24 måneder senere fokuserede børnene diagnosticeret med autisme kun halvt så meget på de pårørendes øjne som de typisk udviklede børn. Børn med autisme spektrumforstyrrelse er altså ikke født uden en vis form for social adfærd og interesse, men gradvist bliver interessen, for i hvert fald øjenkontakt, mindre.

”I fremtiden , hvis vi blive i stand til at bruge lignende teknologier til at identificere tidlige tegn på socialt handicap, kan vi overveje interventionsformer, der bygger videre på den tidlige lyst til øjenkontakt for at reducere nogle af de tilknyttede handicap, der ofte ledsager autisme”, siger Jones.

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

AU R E E R A C L A V I T FES

4 1 0 2 r a u r b 27. fe ival.dk ucareerfest www.a

Annonce

10 ting at give sig til i juleferien her er opskriften til god samvittighed nu, og gode idéer til næste semester

Tekst: Sofie Palmelund 1.

Lave hjemmelavet julekonfekt og –knas i rå mængder

Læse til eksamen, hvis du er så heldig at have eksamen efter jul

Arbejde hele ferien igennem så du har penge til bøger (eller øl) næste semester

Tage i teatret og nyde at have tid til det

Læse skønlitteratur

Genoptage kontakten med din egentlige familie, der i semestrets løb har været tilsidesat til fordel for din anden familie, nemlig din læsegruppe

Tag i den gamle by og nyd stemningen

Rejs så langt væk din tid og pengepung tillader og nyd at kunne tømme hovedet og kun tænke psykologi når du har lyst

Lege i sne (for selvfølgelig bliver der hvid jul i år!)

10.

Start en madklub og lav en masse dejlig mad i selskab med skønne mennesker

Tæt På De Ansatte: Dorthe Thomsen Tekst: Cecilie Rask Clausen De ansatte på Psykologisk Institut - Hvem er de egentlig? Og de forelæsere dér - Hvad laver de, når ikke de står i auditoriet foran os studerende og gøgler? Projektet med at komme PI-personligheder nærmere fortsætter denne gang med et interview med lektor og forelæser i Kognition- og Indlæringspsykologi Dorthe Thomsen. Mødet med Dorthe gav et indblik i, hvordan man kan forene det at være lektor på Psykologisk Institut med rollen som juleglad familiemor, da hun en regnvejrseftermiddag i november bød mig indenfor på sit kontor. ansættelse som ph.d.-studerende ved Bobby Da Dorthe var lille, drømte hun om at blive Zachariae på et projekt omhandlende damefrisør. Dette ændredes sidenhen til psykoimmunologi og aldring – en stilling, som et ønske om at blive journalist, hvad der hun fik i selskab med Mimi Mehlsen. ”Mimi og mødte bifald derhjemme: ”Min far mente, at jeg snakkede så hurtigt, at jeg måtte blive en fremragende jeg lavede så ph.d. og havde skrivebord ved siden af hinanden. Det var super hyggeligt og er virkelig et journalist”. I gymnasiet ændrede Dorthe positivt kapitel i min livshistorie”, fortæller Dorthe mening: hun ville være biolog. Men heller ikke dette ønskede varede ved, for da Dorthe begejstret. Ved endt ph.d. blev hun ansat i kom i 3. g opstod lysten til Dorthe elsker jul og el- kognitionsafdelingen, hvor at blive psykolog, hvad der sker at bage – dette kom- hun har været siden og i dag er ansat i et lektorat. ”Det er blev en drøm, som kom til gudskelov en varig stilling. Det virkelighed. ”Jeg aner simpelthen mer Psyklens læsere til gode: se bare næste side, er en frygtelig usikkerhed, at ens ikke, hvordan jeg kom i tanke om det, men det startede der og står hvor vi har trykt Dor- ansættelse løber ud”, fortæller endda i min blå bog”. thes yndlingsopskrift på Dorthe, der da også fejrede sit faste job ved sammen side 9! med sin mand at købe det Vejen til Psykologisk hus, de længe havde drømt om. Institut Efter gymnasiet tog Dorthe til London, hvor De mangfoldige livshistoriekapitler hun læste sin bachelor i Psykologi efter i ”Det der typisk sker, når man kommer længere et år at have ageret servitrice på en indisk hen i sin forskningskarriere er, at man har gang restaurant. Fra London gik vejen tilbage i flere projekter af gangen”, fortæller Dorthe, til Aarhus, hvor Dorthes kandidatgrad hvad hendes aktuelle pallette af aktiviteter kom i hus. Hun søgte i forlængelse heraf

Interview i høj grad manifesterer. Således er hun ”Da jeg startede her, synes jeg, at det at forelæse var er p.t. ved at skrive en oversigtsartikel virkelig svært. Jeg brød mig ikke om det - jeg blev så over sin nuværende hovedinteresse: nervøs”, beretter Dorthe. Dette har dog ændret livshistoriekapitler, som er det fænomen, sig til, at hun i dag synes godt om rollen som at man inddeler og husker sit liv i adskilte forelæser og underviser – en udvikling, som perioder. Endvidere planlægger hun et hun begrunder med sin øgede erfaring. projekt sammen med Maja O’Connor og Dorthe fortæller, hvordan hun holder af en studentermedhjælper vedrørende en interaktionen med engagerede studerende: evt. sammenhæng mellem pårørendes ”Jeg flytter mig og bliver klogere, når jeg læser livshistoriekapitler og deres sorgreaktion ved gode specialer eller diskuterer livshistorier med tabet af en ægtefælle. Desuden optages studerende”. Det hænder dog, at mødet med Dorthe af en undersøgelse af den aktuelle de studerende ikke kun er en god oplevelse, trivsel hos en gruppe kvinder, som modtog hvad der sker, når Dorthe fornemmer, at fertilitetsbehandling for ti år siden. Denne nogen har sprunget over, hvor gærdet er foretages i samarbejde med Mimi Mehlsen lavest eller måske ligefrem har snydt. ”Så samt nogle læger på Skejby Sygehus. Dorthe bliver jeg sur, og så synes jeg, at det er træls. Men er i den sammenhæng særligt interesseret der er langt i mellem, og generelt synes jeg, at vi er i at afdække, om kvindernes individuelle privilegerede med at have så gode studerende. I er livshistorier og fortolkning heraf kan give begavede og engagerede og tilmed også oftest rigtig nogle praj om deres aktuelle psykologiske søde”. velvære. Yderligere har Dorthe i de sidste to år indsamlet data blandt psykologistuderende Fuldtidsstilling og fuldtidsmor på faget Forskningsmetode B vedrørende ”Det lyder måske bizart, men jeg har næsten ingen det fænomen, at man har fritid”, smiler Dorthe, hvis tid viden om nærtstående deles mellem rollen som andres livshistorier, hvad fuldtidsansat hhv. at være ”Da jeg startede her, hun efter nytår skal i gang synes jeg, at det at fore- mor til tre. Havde hun mere med at skrive en artikel tid til rådighed, ville Dorthe læse var virkelig svært. over. ”Det er nogle super gerne læse noget mere Jeg brød mig ikke om det – især fantasybøger, som spændende resultater, så den glæder jeg mig rigtig meget til - jeg blev så nervøs” hun elsker. ”Men jeg rør ikke at skrive”. faglitteratur, når jeg har fri. Heller ikke engang biografier, hvad nogle ellers tror, fordi jeg En konservativ fremtid? interesserer mig for livshistorier”. ”Jeg er en konservativ person på nogle måder, så jeg har tænkt mig at blive her til, at jeg skal på Den søde juletid pension, hvis jeg kan få lov”, fortæller Dorthe. ”Jeg elsker jul! Og det er godt, for jeg har en datter, Hun modtog i efteråret en bevilling fra som har været iført nissehue siden september”, Velux-fonden, som skal gå til yderligere fortæller Dorthe med et grin. Især julens undersøgelser af livshistoriekapitler - bl.a. mange traditioner vækker glæde, og Dorthe hvordan de dannes og deres sammenhæng fremhæver Luciaoptog som én, der er særlig med psykologisk velvære. Denne bevilling for hende: ”det er så umådeligt smuk en tradition løber over 4 år, hvorfor Dorthe da også med de syngende børn med levende lys”. Denne planlægger at forfølge livshistorieholdning synes aldeles heldig, da hun videre fænomenet i hvert fald de næste fem år. ”Jeg fortæller, at hun i år skal se Luciaoptog på kan komme i tanke om de første tyve undersøgelser, både sine børns skole og i deres børnehave. som ikke er lavet, og som kunne være dødspændende Julemad er en anden ting, Dorthe begejstres at lave!” over ved julen, og de har i familien da også

Rollen som forelæser og underviser

en fast tradition med at bage brunkager og specier. ”Som du nok kan høre, er jeg glad for

Interview mad”, griner Dorthe efter at have fremhævet familiens tradition med at spise risengrød Klogere med alderen? til morgenmad juleaftensmorgen som ”Jeg ville ønske, at jeg for 15 år siden havde vidst, at endnu én, hun holder af og anbefaler. En det godt kan lade sig gøre at have en fuldtidskarriere sidste ting, som Dorthe ”Jeg kan jo se, at familien og samtidig have børn”, glæder sig til ved julen, er fortæller Dorthe. Således ikke falder fra hinanden, har hendes fuldtidsarbejde i juledagene at have tid til og at mine børn ikke bliver mange gange givet at være sammen med sine børn på deres præmisser indlagt på psyk, selvom både anledning til tvivl, bekymring uden hverdagens mange og dårlig samvittighed jeg og min mand har et obligatoriske gøremål. over ikke at være en af de fuldtidsarbejde” ”Tænk bare, hvis der ikke var mødre, som henter børnene jul. December måned ville være tidligt. ”Jeg kan jo se, at familien uudholdelig: en lang mørk måned med udsigt til én ikke falder fra hinanden, og at mine børn bliver ikke mere magen til. Julen sikrer, at jeg ikke går ned med indlagt på psyk, selvom både min mand og jeg har et en vinterdepression”. fuldtidsarbejde”, beretter Dorthe, der oplever denne erkendelse som en stor lettelse. Hun afviser umiddelbart at give generelle råd til Whist blir’ det nytår studerende med den begrundelse, at hun ”Det lyder frygteligt kedeligt, men jeg kan ikke holde med tiden også har indset, at man i højere mig vågen ret længe, og det er lidt af en udfordring grad skal have det godt med at gøre, som nytårsaften”, fortæller Dorthe, der normalt det passer til én fremfor at søge at gøre som er sengeklar kl. 21.30, og herfor selvsagt andre. Således fremhæver hun, hvordan udfordres af nytårskravet om at være vågen det at sammenligne sig med andre er som til efter datoskiftet. ”Jeg har flere år været SÅ et tveægget sværd, der både kan give træt, men tænkt, at det bare var for langt ude at gå anledning til positiv inspiration og dermed i seng før klokken tolv”. Dette, samt det faktum, motivation, men som også kan føre til, at at Dorthe ikke selv oplever, at hun er skabt til man banker sig selv i hovedet med, at man store festligheder, giver anledning til hendes ikke er god nok, fordi man ikke gør som den noget ambivalente forhold til aftenen. Hun eller de, man sammenligner sig med. ”Så skal har dog i de senere år fundet en måde at jeg alligevel give et råd, skal det nok være at passe på omgås dette i selskab med et par gode med de sociale sammenligninger og være opmærksom venner: ”Ud på aftenen finder vi kort frem og på, om de fylder for meget og får én til at føle sig begynder at spille firemands-whist. Det er absolut dårlig”. ikke fest og ballade, men det er enormt hyggeligt - og så kan jeg holde mig vågen!”

Synes du også, at Psyklen er fedt? Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få mulighed for digitalt at læse bladet både nye og gamle numre -og få løbende opdateringer om psykologoisk institut. Feedback, ris - og Især ros - er altid velkommen :)

Interview Julebag I Dorthes familie indgår opskriften på disse specier i familiens traditionelle julebagning: Ca. 190 stk. 150 gr smør 225 gr mel 100 gr flormelis Dorthe tilføjer gerne 50-100 gr hakket mørk chokolade og lidt kardemomme. Det hele æltes sammen og trilles til tykke stænger, som stilles koldt ca. en time. Herefter skæres dejen i ikke for tynde skiver og bages i ca. 6 min på 200 grader.

Udover at bage dejlige julesmåkager, ynder Dorthe at skifte hverdagens havregryn ud med hjemmebag i weekenden. Hun har indvilliget i at dele opskriften på sine skumle morgenmadsmuffins med Psyklens læsere. Disse synes helt oplagte, når skal kredses lidt ekstra om morgenmaden i den søde jule(eksamens)tid: 1 dl lunkent vand 40 gr gær 100 gr smør 1.5 dl mælk 2 æg 1 tsk kardemomme 2 spsk sukker 1 håndfuld havregryn, grove 50 gr. revet marcipan Ca. 325 gr mel, eller hæld mel i indtil dejen stadig kan røres ret let med en ske – den må ikke blive for tør.

Ske kan bruges hele vejen igennem. Lunkent vand og gær røres sammen. Smørret smeltes og tilsættes mælk, hvorefter blandingen røres i den udrørte gær. Resten undtagen melet tilsættes. Sidst røres melet i lidt efter lidt. Muffinsene efterhæver ca. 30 minutter og fyldes så i muffinforme, hvor de efterhæver i ca. 15 min. De bages i ca. 12 min. ved 225 grader.

Event-update

Eventkalender Af Laura Jakobsen

December bliver en dyr måned for de fleste med juleindkøb i lange baner. Derfor indeholder eventguiden for denne måned kun gratis arrangementer, med undtagelse af nogle super lækre tilbud, så du kan komme ud og opleve spændende og sjove ting uden at skulle finde pungen frem endnu engang. God jul!

Onsdag 11. december, klokken 21.00 Aarhus Sangskriverværksted opfører koncert på Gyngen, Stedet at være, hvis du vil høre, hvad der sker af nye ting, eller hvis du selv skal inspireres til noget sangskrivning. og det er selvfølgelig helt og aldeles gratis.

Torsdag den 12. december, klokken 21.00 Swinging Thursday på Gyngen. Gyngen vil emme af 30’ernes New York, når Aarhus Lindy Hoppers inviterer til Swinging Thursdays. Det er en aften med livejazz, ladies med røde læber, dandy gentlemen og ikke mindst dans. Det er med at komme afsted, hvis du elsker at danse og have det

Nyheder sjovt.

Torsdag 12. december, klokken 19.30 Åben Poetisk Scene på Løves Bog- og Vincafé. Åben Poetisk Scene er en åben scene, hvor skrivende af alle slags kan komme og prøve deres ting af, og nysgerrige kan komme og få sig en god oplevelse som publikum.

Fredag 18. december, klokken 20.00 Bandet “Bring Back Bushido” spiller på Fairbar, og det er naturligvis Bandet er en århusiansk trio med god energi og funk til fødderne. Kom til en hyggelig aften! ganske gratis.

Alle onsdage frem til 25. december, klokken 21.00 Bordfodboldturnering på Sway. Turneringerne starter klokken 21 og alle er velkomne. Det koster ikke noget at deltage ud over den femkrone, man lægger pr. spil. Turneringen skydes igang med et gratis shot, og vinder du turneringen, vinder du en gratis flaske Gajol shots.

Alle tirsdage, klokken 19.00 Mad og fad på Lecoq for 50 kroner. Du får en stor fadøl og en portion mad (hvis du gerne vil vide, hvilken slags mad, må du melde dig ind i Lecoqs facebookgruppe) for sølle 50 kroner. Det kalder jeg et godt tilbud. Kom i god tid, hvis du vil have en siddeplads.

Psyklen giver dig

Den bedste jul - og den værste Tekst: Pernille melander Thorsen

Kære læser. Du lever i kraft af dine valg. Du er de valg, du træffer. Denne jul, står du overfor en række valg; skal du spise flæskesteg eller and? Skal du spise konfekt eller småkager? Skal du drikke øl eller snaps? Og mens du spiser og drikker det hele, sidder du måske og skal underholdes imens. I den glædesrus, jul nu er, kan alt naturligvis ikke gå. Vi skal have fat i cremen af juleunderholdningen. Eller remoncen, om man vil. Jeg har udvalgt nogen af julens bedste film og sange, og også nogen af de værste, så du ved, hvad du skal undgå.

De bedste julefilm Der er en række åbenlyse førstevalg: den ultimative neglektkomedie for hele familien: Alene Hjemme, Die Hard (Hårdkogt gadebetjent, John McClane, eliminerer en terrorgruppe, hvor Alan Rickman, selvfølgelig, er leder) og filmen, som sandsynligvis godt over 80% af alle psykologistuderende har set: Love Actually. Derfor vil jeg prøve at se på nogle af de andre film.

It’s a Wonderful Life George er utilfreds med livet. Han blev, pga. en barndomsskade, kasseret af militæret, mens hans bror blev krigshelt, verdenen måtte aflyses, fordi han skulle overtage familieforetagendet efter sin far, firmaet er presset pga. byens tyran og så har han fået en masse børn med den smukke ungdomskæreste Mary. Med udsigten til bankerotten sværger han, at han ville ønske, at han aldrig var blevet født. En engel, Clarence, på jagt efter sine vinger, får til opgave at vise George, at hans liv er værd at leve. George spilles af en af ”Old Hollywood”s skarpeste mænd, Jimmy Stewart, som også ses i bl.a. Hitchcocks ”Vertigo”.

Gremlins Julen er ikke altid en hyggelig og glædelig tid. Nogle gange, er der noget, der fucker op. Det kan være anden, der har fået for meget. Det kan være, at man glemte at købe en gave til sin svoger. Det kan også være, at man har fået et asiatisk, sødt, men lidt freaky, kæledyr, der kommer til at yngle ondskabsfulde, pelsede sataner, der vil rasere hele byen. Hvis du har lyst til en film med jul, der ikke er helt pussenusset (bortset fra Gizmo, som i høj grad er cuteness 4 realz), så er det et godt bud. Hvis filmen stadig ikke ringer en klokke, så tænk temaet fra ”Troldspejlet” med Jakob Stegelmann. Og tænk så Furbys med hugtænder og ødelæggelsestrang oveni. Så har du Gremlins.

Grem Hellere død end levende (Better off dead) En af de mere atypiske 80’er teenagekomedier, hvor den mindre seje og nyligt droppede L ane Myers først forsøger at tage sit eget liv, senere bare forsøger at komme videre. En film om at genvinde sit selvværd efter et brud, og om hvor latterlige teenageforhold nogle gange er, bag den første sorg. Humoren er lidt sort, og nogle gange også lidt letkøbt, bl.a. da L ane nye veninde, udvekslingsstudenten Monique, stalkes af sin tykke, astmatiske og generelt lidt uheldige værtsbror, Ricky. Hvis du er til et lidt anderledes, romantisk film med sne og humor, skal du nok prøve at se den

Nøddebo Præstegård Ord kan ikke beskrive, hvor hyggelig, julet, dansk og underholdende, denne film er. Historien om de tre brødre, teologen Christoffer, kaldet Gamle, juristen Frederik, kaldet Corpus Juris og Nikolaj, filosofistuderende og selvudråbt hjerteknuser. Med udsigten til en juleferie i læsekammeret på Regensen, tager drengene vejen til Nøddebo, op til Pastor Blicher. Han af døtre ejer to, drengenes hjerte dikke-dikker. Måske ikke en af de absolut bedste julefilm, men måske en af de hyggeligste, danske julefilm, og et godt alternativ, hvis man har set Far til Fire i Byen én gang for meget.

Fun fact: En 25-årig Ove Sprogøe debuterede i 1945 som teaterskuespiller på Folketeateret, som Nikolaj, og spillede rollen de fleste sæsoner, indtil han var 40 år gammel. Naturligvis var han en garvet og kendt skuespiller de sidste sæsoner, men spillede stadig rollen vitalt og med en naturlig selvfølgelighed, så ved en forestilling spurgte en far sin lille søn ”Kunne du så se, hvem der spillede Nikolaj?”, hvortil sønnen svarede ”Det er da et dumt spørgsmål, det gjorde han da selv!”.

The Nightmare Before Christmas Den dystre, småskæve Tim Burton-julefilm. Jack Skellington er træt af Halloween og den evige Halloweenfest, hvor han fungerer som Græskarkongen. Da han opdager portalen til Juleland, bliver han helt vild. Han er simpelthen tosset med stemningen og idéen. De andre i Halloweenland forstår ikke helt konceptet, og tror, at jul minder noget mere om Halloween, end tilfældet er, men vil stadig gerne overtage skidtet. Jack tripper, og kidnapper Julemanden, der ender hos bøhmanden ”Oogie Boogie”. Og så går den ellers derudaf med at rette op på al den kaos.

De værste julefilm Ja, jeg burde ikke lave den her liste. Efter noget research, fandt jeg ud af, at andre lignende lister har Arnolds ”Mission Julegave”, ”Santa’s Slay” og Hulk Hogans ” Santa with Muscles” med. Film jeg forventer, at jeg på flere niveauer vil føle særdeles underholdt af, og så er det ikke en helt spildt filmoplevelse. Omvendt er sådanne kulturelle anbefalinger også en tour de force i ”Smag og Behag”, hvorfor man uundgåeligt vil træde nogen over tæerne. At jeg så nævner ovenstående film med tvivlsomme skuespillere,

fortæller, at de bestemt ikke er glemt, når man taler om dårlige julefilm.

Hvis jeg skulle vælge film, der giver mig lyst til at hoppe ud fra en bro og tage min hund med, eller i det mindste bare ville hoppe over, hvis jeg zappede rundt en sen aften i julen, ville det disse to:

I Saw Mommy Kissing Santa Claus Hvis der ikke er mere idé bag at lave en film, end at man har hørt en catchy sang, der handlede om en lille historie – så lad være at malk mere på dét. Jeg har kun læst plottet, og vil ikke spilde plads og tid på den film. Just don’t.

A Christmas Romance En af de få julefilm, jeg hader. Tv-film er generelt en dårlig idé. Jeg har

en gang eller to været tvunget til at se den med et stædigt familiemedlem, men har endnu ikke set den til ende. Så enten har jeg skredet, eller også er der blevet zappet videre. Tænk sødsuppe romantik og forudsigelighed fra den gængse julefilm. Gang det med 100 og tilsæt en irriterende rollebesætning, så har du den her film.

De bedste julesange: Her ser vi bort fra klassikere som ”White Christmas” og ”Do They Know It’s Christmas”, for der skal også være lidt nyt engang i mellem.

Christmas in Hollis – Run DMC. ”Run so loud and proud you hear it. It’s Christmas time, and we’ve got the spirit!” Godt redskab til at overbevise sin teenage-lillebror om, at man aldrig bliver for cool til jul. Få kan bære en øm julerap, men Run DMC kan!

Christmas Card from a Hooker in Minneapolis – Tom Waits Manden Charlie læser et brev fra, ja – en prostitueret, sjovt nok – hvor man hører, om det hårde liv, de har lavet, og om den mand, der skal opfostre hendes ufødte barn. Tom Waits er en enestående sangskriver. Han er ikke for alle – hans rustne gadehundestemme skurrer mod ens stereotyper, og hans kompositioner er meget eksperimenterende, men han har stået stødt ved min side de sidste ti år (mindst). At lære at elske ham er simpelthen en gave, der aldrig stopper med at åbne sig selv. Han er ikke kendt for lyse og opløftende sange, og dette nummer er ingen undtagelse. Og det er faktisk godt nok.

Den jeg ikke vil have – Troels Lyby & Ann Eleonora Jørgensen. L ad os slå det fast én gang for alle: Martin Brygmann er et geni. Jeg kunne også have skrevet Smil Prinsesse fra Jesus og Josefine, som også er et super smooth nummer, eller en lang række andre numre fra hans hånd. Dette nummer indeholder bare noget helt essentielt for julekalendere: Troels Lyby. Manden, der altid spiller den småfortabte far, der til gengæld kan synge trusserne af selv den mest stramtandede businesswoman. Og selvfølgelig trakterer Brygmann med lækkert blæserarrangement og generelt et

perfekt komponeret popnummer

Albummet ”Fra Danske Hjerter” Skal man lave en hurtig playlist, kan man ligeså godt indsætte denne cd. Hvis man er lidt træt af Whams L ast Christmas, er styrken ved denne plade, at alle klassikerne er der i nye version, indspillet af nyere danske rockbands.

Fairytale of New York Irske the Pogues har lavet et utraditionelt julenummer om to elskende udskuds jul. Nu skal det ikke lyde som om, jeg forherliger deprimerende julesange, men melodien her er festlig og opløftende som en rigtig irsk festsang. Til de der ikke ved det, er the Pogues et irsk folkpunkband, ledt af den dybt alkoholiserede og tandløse Shane McGowan. Nummeret er både julet, irsk og catchy, og handler om to (tidligere) elskendes fortrydelse, knuste drømme og misbrug. Masser af ægthed. Bonusinfo: søg på ”Shane McGowan drunk interview” på Youtube. En video, der viser, irsk rocks sande ansigt (modsat Bono, den happy-go-lucky nødhjælpsgoblin med hans guldkrukke).

De værste: Sleigh Ride - Spice Girls Sleigh Ride er egentlig et harmløst og fint julenummer. Man har da hørt den de første 500 gange, det har man da, men Spice Girls skal da nok se til, at vi får den én gang til. Nu er det diskutabelt, hvor meget musikalsk talent, pigerne i bandet har (og jeg indrømmer ellers gerne, at jeg hører Spice Girls fra tid til anden), men kombinerer man intetsigende popstemmer med udvandede julenumre og uoriginale produktioner, så bliver det en tynd julegløgg.

The Christmas Song – L as Ketchup Man kan jo ikke bebrejde pigerne i L as Ketchup, at det er fedt at tjene nogle lette penge, men da verden atter blev budt deres smashhit ”The Ketchup Song” - denne gang med bjælder – lugtede det lidt af musikalsk blasfemi. Det må da være en falliterklæring som musiker ikke engang at forsøge at lave et nyt julenummer. At man så vælger ”The Ketchup Song”, der ikke ligefrem emmer af julehygge og kærlighed, er så bare en kraftigere understregelse af ”Jeg vil egentlig bare gerne have de penge, dér”.

Lonely Christmas – Mud Måske en af de grimmeste, ømmeste musikvideoer dedikeret til julen. Der er dårlige tænder, kiksede krøller og tonet brilleglas. På den uironiske måde. Den er nemlig bare fra 1974. Sangen er egentlig bare en ganske almindelig, småmelankolsk popsang med den dér Elvis-feeling, man tit hører på landets lokalradioer, gengivet af ”Happy A age og hans Wonderboys”, og hvad de nu kalder sig. Videoen er dog ikke helt uden underholdningsværdi.

Boys and Girls (Xmas Time Love) – The Cheeky Girls Et flabet band har valgt at kopiere Sabrinas ”Boys, Boys, Boys”, og det er gået endnu værre end originalen, om muligt. Temaet her er selvfølgelig jul. Det har de understreget ved at synge ”Christmas” i stedet for ”Summer” og spille lidt bjælder over omkvædet. Det slog aldrig for alvor igennem, og det er ikke så svært at forstå. Især pigerne synger skrækkeligt og med en meget forunderlig accent. F.eks. synges der ikke ”Girls” med ”Gøørs”. På én måde fascinerende, på en anden måde en fuckfinger lige i fjæset på rigtige musikere – bl.a. andet Sabrina, der i det mindste ofrede sine bryster.

Anmeldelse

Anmeldelse af Psykologisk Revy Tekst: Glenn Møldrup Det er den 15. november 2013. Dagene bliver stadigt kortere og koldere; udenfor – mod Storcenter Nords betonfacader – blæser aftenens efterårsstorm. En efterladt dåseøl lader sig medvilligt trille ned ad indkøbscentrets indgangstrapper, og jeg mødes af dens skingre blikklang, som jeg passerer forbi. Foran mig, bag glaskarrusellen, lyser industrilamper store som fodboldmål, en mekanisk rulletrappe op- og nedstiger, og for enden – på toppen – trisser en vagt rundt i sin store termojakke. Varmen indefra opleves, som en mærkbar kontrast til stilheden udenfor. Jeg trækker vejret dybt og går ind; det skal vise sig at blive en fantastisk aften. En uforglemmelig psykologisk revy – min første af slagsen. Psykologisk Revy 2013 bestod, som forrige år, af adskillige forestillinger i løbet af ugen, der gik, dag og aften, og som dette år kulminerede i en fredags eufori. De mange, unge psykologistuderende skuespillere, dansere, sangere, musikere, tekniske medhjælpere og tovholdere kan med blod, sved og tårer og stolthed i særdeleshed, se tilbage på et helt unikt forløb; et forløb, der startede med en kreativ skriveweekend i semestrets begyndelse, og som nu endelig når sin glans og pragt i storcentrets fornemmeste sal. Min veninde og jeg finder vores pladser, betragter scenen på gulvet – i centrum for gæsternes spændingsforventninger – og den musikalske opstilling til højre herfor. Det er i det hele taget et ganske professionelt og smukt skue; vi kan næsten ikke udholde ventetiden længere. NU sker det. Koret introduceres. Alle festklædte og fulde af overskud. Og med god grund. Orkestret introduceres. Musikken spiller – og rocker for vildt. Skuespillere og dansere indtager scenegulvet skiftevis og på samme tid, som programmet udfoldes. Psykologisk Revy 2013 starter med et brag: ”Shake dit traume af”, ”Fifty Shades of Egon”, ”Det er noget, vi giver hinanden”, ”2 duer med 1 smæk”, ”Reklamepause”, ”Hilde studerer?” og ”Gud bevare Danmark” – gæsterne

Billeder: Anne Lysa

Anmeldelse er ellevilde. Energien i salen summer på en måde, den kun kan, en aften som denne. På magisk vis flyver først det ene stykke efter det andet og før, man ved af det, når revyen sin første og eneste pause. Vi bestemmer os for at strække ben, reflektere og begivenheden ”so far” – begge er vi midlertidigt mundlammede efter knaldfestens mangfoldighed. Første halvleg var absolut opsigtsvækkende veludført. Vi tager atter plads, men denne gang tilbagelænet; vi ved, det bliver godt. Igen. ”Økofryd – en 100% biodynamisk og økoharmonisk børnehave”, ”Who’s Your Teddy?”, ”Skal, skal ægge?”, ”Rundt på gulvet”, ”Hilde studerer??”, Work, baby work”, ”Reklamepause”, ”Hilde studerer ???”, ”Build-A-Billy”, ”Osman-effekten” og ”L’outro” – aftenens indholds spændevidde strækker sig fra bamsekamoufleret pædofili, samfundssarkasme, ordleg og læsesalshumor – eller mangel på samme, til de obligatoriske karikaturer af udvalgte forelæsere på PI og andet dopaminfremmende lattergas. Humoren er ikke blot dansk, fransk eller indforstået – den er universel og rækker ud til et ethvert tænkeligt segment; som en revy skal, og i selvsamme stund – som tæppet rulles for og et helt semesters hårdt arbejde afsluttes – beslutter jeg mig for at tage af sted igen. Hvert år, resten af min studietid… Året 2013 blev ydermere en milepæl for projektet, da det den XX delvist vandt en konkurrence afholdt af Spar Nord og dermed en gevinst på 10.000 kr., som ubeskåret gik til vedligeholdelse og udvikling af festarrangementet. De kommende revyer kan således drage fordel – og med stor taknemmelighed – se tilbage på dette års holds enestående arbejde og kampagneførelse.

Udvalg Kære FAPIA-medlemmer. Et semester går snart på hæld, og FAPIA bestyrelsen vil som altid komme med en lille update fra dette semester. Det har været hektisk, det har været spændende og vildt, men hvad er der foregået?

Helt oppe i ved de høje specialeskrivende-stressede-studerende har vi kæmpet med specialepladserne. Det Vi knokler på højtryk for en fair fordeling og håber på, at så mange som muligt kan nå at nyde deres otium på studiet med en specialeplads.

er flere år siden vi har haft så mange ansøgere, hvilket vi egentligt er glade for.

Til FAPIAs generalforsamling lød der ønsker om at bruge penge fra FAPIAs ”kistebund”. Det skal bestyrelsen ikke høre to gange, og vi har nærmest kastet penge ud til udvalgene for at skyde liv i det sociale. Herunder har vi blandt andet arbejdet med revyen for at indkøbe værktøj og symaskiner, hvilket man da også kunne se på revyens flotte kostumer i år. Der skal lyde et ”super arbejde” herfra til revyen, og vi glæder os allerede til næste år!

Men.. Engang imellem arbejder man for hårdt, og må indse, at det ikke kommer nogle til gode. Vi har FAPIA-kontoret fra 2014 og frem. Der kommer aldrig nogen, og så er det alligevel ikke sjovere at stirre ud i luften i tre kvarter. Dette gælder selvfølgelig ikke i kompendietiden, hvor vi nok skal sørge for at holde åbent så længe som muligt (- host - husk udskrevende billetter - host). derfor valgt, at der vil være fredagslukket på

Der er selvfølgelig sket meget mere, og hvis man vil vide mere, står kontorets dør altid åben (bortset fra 2014) eller bliv medlem af vores Facebookgruppe, hvor alt information kommer ud. Ellers kan man følge slagets gang her i Psyklen, eller til FAPIAs generalforsamling 2014 (YEAH), der kommer til at ligge i marts. Sæt allerede hele måneden af.

fredag

God jul, godt nytår og god læselyst

De varmeste hilsner FAPIAs bestyrelse – 2013.

Anmeldelse

Anmeldelse af Mediciner Revyen Tekst: L aura Jakobsen

Fredag den 8. november spillede Medicinerrevyen genralprøve i Tivoli Frihedens Koncertsal, og alle de medvirkende fra Psykologisk Revy var inviteret med, heriblandt undertegnede. Det var et storslået show med fantastisk lyd, lys, dans og skuespil - og ikke mindst kostumer.

Showet startede ud med en ægte rockklassikker fra bandet Queen, og rocktemaet fortsatte nogenlunde igennem hele showet, i hvert fald hvad angår musikken. Dette rocktema har der efterfølgende været delte meninger om, men man på sige, at kvaliteten var i top! Der var tale om et særdeles good looking og velspillende band, der havde latex/farvetema, hvilket var sjovt og ret gennemført.

Selve revyen gik i gang og det blev hurtig gjort klart, at skuespillere ikke bare var skuespillere men multitalenter. De klarede alt fra at spille skuespil til at synge og til at danse - og de gjorde det godt. Sketchene var gode til at skildre typiske hverdagssituationer, som vi alle kender til. F.eks. det at tage til cykelsmed med sin cykel, for så en uge efter at mistænke cykelsmeden for at have rodet med ens cykel så den hurtigt ville gå i stykker igen. Eller som når man tager i Ikea og ikke kan finde rundt for bare store snørklede gange og svenske navne. Derudover skildrede sketchene også forskellige dyretemaer. For eksempel blev det skildret, hvordan dyreunger faktisk er tvunget til at konsumere de klammeste ting, som mælk fra koyveren og gylp fra fuglemoderen.

De tilhørende dyrekostumer var, som de altid er i Medicinerrevyen, utrolig flot lavet, hvilket

fortæller noget om en velsyende regigruppe og selvfølgelig også et godt økonomisk fundament.

Revyen havde sketches med et højt bundniveau og dygtige folk med sig - det skal de have. Jeg faldt ikke sammen af grin på noget tidspunkt men var særdeles godt underholdt hele revyen igennem. Stor ros for det.

Gør det selv! - Sådan bliver du juletyk på en anstændig måde!

Tekst: K asper Hjortsballe I HAHA! Som om! Der intet der er anstændigt ved dette indslag i Psyklen. Hvis dette indslag var en video på youtube, så skulle man logge ind for at kunne se det. Det er der vi er. Så lad os lige briefe dig om, hvad du kan forvente af denne gør-det-selv guide. Vi skal jo som sagt have gjort dig juletyk. Jeg læste et sted, at der var en kvinde som påstod, at hun med sin massive vægt havde knust sin nevø ihjel, ved at sætte sig ovenpå ham (Huffington Post, 2012). Det er nok lige et lidt for ekstremt niveau af overvægt at sætte sig som mål. Her vil den opmærksomme og trofaste læser dog undre sig lidt, da dette indslag plejer at sætte værdi i at tage den til ekstremet. Og du har fuldstændig ret! Det er nemlig et helt passende niveau af overvægt! Vi skal da nå dertil, hvor vi ligner en klump modellervoks. Hvad skal vi med puder når vi kan danne vores egne! Målet vil derfor være, at nå denne massive overvægt inden nytår. Igen er der visse forbehold som er vigtige at være opmærksomme på. Hvis du er prædisponeret for lettere at kunne tage vægt på, så er det helt sikkert en fordel. Hvis du ikke kan lide motion så er det også super. Det siger selvfølgelig sig selv, at hvis du vil udføre denne guide, så er motion forbudt. Hvis du har en del penge at bruge på mad, så er det også rigtig fordelagtigt! Hvis ikke, så er der heldigvis SU lånet at ty til. Derudover vil der nok også være lidt ekstra udfordringer for dem, hvis familie har en historie med svage hjerter, blodpropper eller noget i den retning. Men hvad er livet uden risici. Godt så, vi starter. - Helt generelt så skal vi have gjort noget ved dine spisevaner. Rådet fra diverse diætister er vel, at man bør spise små portioner ofte i løbet af dagen, i stedet for at spise større portioner en tre gange om dagen. Vi vil gerne stræbe efter at ens madindtag bliver så massivt og kontinuerligt, at det hele sløres. Dette kræver, at du får købt godt ind og at der konstant er mad til rådighed. Så det første skridt er, at købe rigtig meget mad. - Det andet trin er i tråd med det første. Nu hvor du har adgang til mad, så skal du jo også spise det. Nogen personer har det dog med, at stoppe med at spise når de bliver mætte. Det er også sødt, men hvis dette er standarden, så er der langt vej hjem. Så lad os blive inspireret af komikeren Louis CK som beskriver, at han først stopper med at spise, når han hader sig selv. Så først når du sidder og sveder, og mærker et udviklende had for din egen hæslige situation, så må du stoppe med at spise. Hvis du når dertil, så ved du også, at du har klaret trin 1 ret godt, så tillykke med det! Spis knoppers som belønning! - Godt så. Nu har vi både rigeligt med mad i køkkenet, og vi har et massivt og kontinuerligt madindtag som kun stopper pga. selvhad. Nogen vil kalde det en grund til at søge hjælp, vi kalder det et solidt fundament for de næste par trin.

Det trejde trin går lidt mere i dybden med trin 1. Vi skal jo nemlig have købt noget mad og julen giver rigeligt med mulighed for, at spise ting der har en god effekt på din vægt. Poser med pebernødder, brunkager, og klejner! Halløj med klejner! Nu hvor jeg lige tænker over det, så er klejner jo egentlig genialt til det her. Det er vel friturestegt dej eller noget i den retning(?). Så sørg for, at det mad du køber i hvert fald er lige så fornuftigt som klejner. - Trin 4 er, at du skal have fundet dig en støttegruppe. Det er svært at kæmpe med sin vægt og en gruppe, der giver motiverende tilråb, bliver nødvendigt. Her kan du evt. tage et billede af dig selv med alle dine klejner, og poste det til din støttegruppe på facebook. Og du kan også lave lidt konkurrence med dem. Fx kan du skrive en status på facebook, hvor der står, at for hvert ”like” du får, så spiser du en chokoladejulemand. Eeej ha, kan du mærke hvordan motivationen stiger! - Trin 5 går ud på, at trin 1-4 fortsættes fra nu af og indtil den 31. december. - Trin 6. Nytårsaften er kommet og vi skal se, om du har nået dit mål. Du har nu spist en fornuftig mængde mad i en længere periode, og hvis er heldig, så er dine facebook reklamer begyndt at tilpasse sig din vægt. Det sidste trin skal teste om vi har nået målet med guiden. Har du en mindreårig nevø eller er der for den sags skyld et barn tilstede ved din nytårsaftenfest, så er det glimrende. Find barnet og sæt dig oven på det. Er barnet ved at blive kvast? Hvis nej, så gentag guiden. Hvis ja, så tillykke for søren da!!!!! Du har nået målet. Nu kan dit nytårsforsæt passende være, at tabe al vægten, så du er klar på en ny gør-det-selv guide næste gang Psyklen udkommer. Pøj pøj!

Psykologisk Studenterforum ssssssssssssssss Psykologisk Studenterforum er et studenterinitiativ, der har til hensigt at skabe et foMålet er at skabe en ramme for deling og diskussion af psykologisk teori og erfaring, med baggrund i de studerendes interesse, ekspertise og viden. Der foreligger lige nu næsten intet organiseret fagligt engagement eller koordinerede muligheder for at dele vores interesse i det psykologiske fag. Det er kun os studerende selv, der kan lave om på dét! rum for faglig nysgerrighed studerende imellem.

Formelt bestræber vi os på at facilitere møder med 14 dages mellemrum i AUs lokaler, typisk bestående af et oplæg på ca en time, med efterfølgende diskussion af ubestemt længde. Forummet er åbent for alle og stadig ved at tage form, med kun et enkelt oplæg bag sig. Vi er meget interesserede i at så mange som muligt møder op og bidrager til debatten og dens formelle rammer, samt byder ind med oplæg. Mere information og kontaktmuligheder kan findes på PSFs facebookgruppe, simpelthen under navnet “Psykologisk Studenterforum”.

Næste oplæg finder sted den 13. eller 17. december (følg beslutningen på facebookgruppen), hvor Joachim Meier vil stå for et møde med overskriften “Psykologien som moderne produktiv magt – kritiske effekter af Psy”. Oplæggets synopsis lyder:

”Hun har lavt selvværd”, ”Man skal lære at sætte grænser for sig selv”, ”Han er urolig, fordi han har ADHD”. Hvor kommer de her udsagn fra? Hvorfor er de så udbredte? Og hvad gør de ved os? Oplægget vil anlægge et kritisk blik på psykologien og dens dominerende selvforståelse af at være en neutral, afspejlende og videnskabelig praksis. Med udgangspunkt i mentalhistorikeren Michel Foucault og sociologen Nikolas Rose, vil psykologen således blive anskuet som en moderne produktiv magt, der konstituerer os på bestemte måder. Påstanden er altså, at psykologien ikke blot fortæller os, hvem vi er, eller det gør den også, men mens den gør det, påvirker den samtidig vores opfattelse af os selv og tilværelsen i almindelighed. De praksisser og det sprog, vi fortolker os selv igennem, er således i vid udstrækning tilvejebragt af psykologien som kulturel aktør. Oplæggets formål vil derpå være, at give spæde bud på, hvad psykologiseringen af den menneskelige tilværelse kan have af betydning for de måder, hvorpå vi forholder os til os selv og vores omgivelser. Der vil således være grobund for og råderum til, at reflektere over og diskutere, hvad psykologien gør med os, og hvad vi kan gøre, hvis noget, med det vi bliver gjort til.

ssssssssssssssss

KH de foreløbige administratorer: Mikkel Reher-L angberg (9. semester), Thomas Emmanuel Felbo (7. semester) og Saman Atter Motlagh (9. semester).

Ord på Ordet Tekst: Pernille Melander Thorsen

Det er let at sige noget man ikke mener. Det er også let at bruge ord, man ikke rigtigt forstår betydningen af. Her går Psyklen bag udtrykkene, man måske hører og bruger, men som man muligvis ikke selv har helt styr på. At være på das Du kender det. Du skal skide. Eller, med andre ord: du skal på das? Men hvorfor siger man egentlig sådan noget løjerligt noget? Das kommer faktisk fra tysk, og er en indirekte henvisning til ”das Haus”, og henviser til en bygning uden Altså er et das direkte synonymt med ”det lille hus”, hvor der i princippet bare er et hul i jorden til ”resterne”, som, afhængig af, hvor avanceret dassystemet er, enten tømmes i blomsterbede eller nedgraves i jordhuller. Dassystemet bruges stadig mange steder i verden, og flere steder fungerer togtoiletter på samme måde, hvor ”sagerne” ledes ud på sporlegemet gennem rør. kloakering, hvor man kan gøre sin ting.

Proletariat Det er efter krigen. Røde er atter tilbage i Korsbæk, kun for at se, at hans hustru, Agnes, nu har egen virksomhed og producerer bakker, sokker, etc., med en del kvinder under sig. Røde er rasende ”Jeg havde ellers tænkt at leve og dø som proletar”. Sønnen Knud spørger ”Hvad er en proletar?”, hvortil den koncise Røde svarer ”Det er sådan én, der ikke ejer noget”. Og det kan der være noget om. Ordet er afledt fra det latinske ord proletarius, der tolkes som ”en der ikke ejer andet end sit afkom”, hvor proles betyder ”afkom, barn”. I det antikke Rom brugte man ordet til at beskrive den laveste, ejendomsløse klasse som ikke havde råderet over andet end deres børn, men som havde statsborgerlige rettigheder, hvorved de adskilte sig fra slaverne.

I marxistisk teori dækker begrebet over den del af befolkningen, der kun har mulighed for at skaffe deres fornødenheder ved at sælge deres arbejdskraft, og altså ikke ejer produktionsmidler.

Vi ses igen til semesterstart

God Jul og godt nyt책r!