Psyklen April by Psykologi Psyklen

PSYKLEN 33. Årgang. April 2013

HVad er din ST UD E PS NTE YK R A A OLO TID RH G SS US ISK K R IF T UN IN IV STI ET V T ER E SIT UT D ET

afhængighed?

Indhold Billede på forside:: Trainspotting snapshot med Ewan McGregor

Redaktionen Karen Margrethe S. Kirketerp (ansvarshavende chefredaktør, skribent, layout), Pernille Melander Thorsen (feedbackredaktør, FAPIArepræsentant, skribent), Nina Falco (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent), Louise Randers (skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Katrine Jørgensen (skribent), Christiane Jensen (skribent), Sofie Jensen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Anne Mette Juul (layout, skribent), Glenn Møldrup (Skribent) og AnneSophie Schneider (skribent)

Eksterne bidrag og annoncer: FAPIA, Psykologisk Forlag og DPS Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 10. maj 2013 ... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss

Psyklen // April 2013 Ansvarshavende Redaktør: Karen Margrethe S. Kirketerp

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI N D H O L D ss

Forskningsnyt. Tekst: Karen Margrethe Schifter

Onionmani - shopaholic. Tekst: Katrine Jørgensen

PI-Portræt: Dion Sommer. Tekst: Cecilie Rask Clausen

Sukkerafhængighed. Tekst: Anne-Sofie Schneider

Eventplan for April. Tekst: Laura Jakobsen

OCD - portræt. Tekst: Katrine Jørgensen.

Barnestjerner vol. 2. Tekst: Pernille Melander

Megareksi - endnu en diagnose? Tekst: Anne Mette juul 32 TEST: Facebookafhængighed Tekst: Kasper Hjortballe

Generation Touch. Tekst: Nina Falco

Konsekvenser efter den 5. øl. Tekst: Louise Randers

Nymfomani. Tekst: Anne-Sofie Schneider

Sære Afhængigheder. Tekst: Sofie Jensen.

50 40 64

Den gode overspringshandling. Tekst: Katrine Jørgensen 56 Når 2nd life bliver 1st life. Tekst: Karen M. Schifter

10 dage uden facebook. Tekst: Sofie Jensen

Portræt: Ivan Pavlov. Tekst: Glenn Møldrup

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

forord

Af Ansvarshavende redaktør, Karen Margrethe S. Kirketerp

fhængighed. Hvad er det egentligt?

En ting er, hvad vi forstår af afhængighed i misbrugskontekst, noget andet er, hvad mennesket afhænger af for at fungere og ikke kan eksistere foruden. Menneskelivet kan på den måde forstås som en balancegang. Vi afhænger af ilt, mad, søvn og et sundt social og mental liv (ja, jeg forkortede lige lemfældigt alle motivationsteorier), og dagligt udfordres vi i det moderne forbrugersamfund med mange lækre (unaturlige) muligheder - f.eks. af den lettilgængelige slikhylde i butikker eller den evigt tilgængelige internetverden, hvor vi kan shoppe og spille m.m. Vores behov, og mulighederne for at opfylde disse, kan komme i ubalance – og måske endda ende i en afhængighed af unaturlige proportioner med overforbrug af aktiviteter, substanser og objekter, hvor man på sygelig vis oplever ubehagssymptomer. I misbrugets farveskær kan man få en oplevelse af, at man ikke kan klare sig foruden, og verden kan reduceres til det næste fix, som om ens liv afhænger af det. Problemstilling er derfor på sin vis på et kontinuum mellem, hvad vi naturligt fortærer – og hvad, der kan komme til at fortære os og vores livsbalance. Som tiderne skifter, forekommer der nye udfordringer i vores balance. Hele billedet af menneskelivet formes anderledes. Engang kæmpede vi f.eks. for at få tilstrækkeligt mad, og i dag forsøger vi konstant at kontrollere forbruget enten for at mindske overforbrug eller dyrke underforbrug (som så ofte ses i det offentlige kropsbillede af

tynde, tynde piger). Noget, der virkelig er tankevækkende ved afhængighed, er forståelsen af, at ens drug kan være alt fra narkotikaene som florerer i det (illegale) skjulte, shopping, sukker, fitness, alkoholen som det sociale glidemiddel, tvangshandlinger (OCD, Oniomani og Megareksi), computerspil, sex, til sociale medier som Facebook – eller måske ligefrem Psyklen. Vi har i dette nummer reflekteret over afhængighed. Glæd dig til at læse alt fra små, sjove til større, dybdegående og tankevækkende indslag om emnet. Få svar på spørgsmål som: Hvad går fitnessafhængighed ud på? Hvad vil det sige at være sukkerafhængighed? Kan hash påvirke mentale lidelser? Hvordan er det at have OCD (læs Ninas historie)? Hvordan ved man, om man er fuld? Hvad skete der med barnestjernerne, der forsvandt fra tv-skærmen?”? Hvad gør weekendøllene ved kroppen? Hvordan bliver man afhængighed (en 10-punkt guide)? Hvilke film behandler afhængighed godt? Er den nye generation for afhængige af digitalisering? Hvad er de særeste misbrug? Og hvad går nymfomani, computerspilsafhængighed og Facebookafhængighed egentlig ud på? Vi har selvfølgelig også en test, så du kan vurdere dit eget forbrug. Alt dette og MEGET mere i den nye – og måske smukkeste- udgave af Psyklen.

Karen Margrethe S. Kirketerp Ansvarshavende redaktør på Psyklen og fanatisk film-, musik-, Ebay- og lakridselsker.

Forskningsnyt

tekst: Karen Margrethe S. Kirketerp

Kilde: Sciene daily forskningsdatatase Mentale lidelser forbundet med Cannabis

Mennesker, som har en mental lidelse, har en syv gange større tendens til at ryge cannabis, end mennesker uden mentale lidelser. Det viser en ny undersøgelse fra Centre for Addiction and Mental Health (CAMH), som har lavet et stort amerikansk studie af dette. Cannabis er på verdensplan det mest populære illegale stof. Det anslås, at over 203 millioner mennesker bruger det. Trods at forskning også før har kunnet bevise, at Cannabis har en indvirkning på den mentale sundhed, er det problematiske brug endnu ikke komplet defineret. Ikke desto mindre viser dette studie klart, at mennesker med psykisk sygdom bruger cannabis langt hyppigere – hvilket kan være problematisk ift. forværring af lidelse. Ved undersøgelsen, som var offentliggjort i tidsskriftet Comprehensive Psychiatry, analyserede CAMH forskere data fra face-to-face interviews med over 43.000 respondenter over 18 år. Ved hjælp af strukturerede spørgeskemaer, vurderede forskerne hashmisbrug samt forskellige psykiske sygdomme, herunder depression, angst, narkotika og alkohol misbrugsproblemer og personlighedsforstyrrelser, baseret på kriterier fra den diagnostiske

og statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser ’(DSM-IV). Respondenter med psykisk sygdom rapporterede mindst en gang ugentligt at bruge cannabis. Særligt personer med bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser og andre stofrelaterede forstyrrelser bruger det ofte. I alt rapporterede 4,4 procent af personer med en psykisk sygdom, at de i de seneste 12 måneder har brugt cannabis ugentligt, sammenlignet med blot 0,6 procent af respondenter uden nogen psykisk sygdom. Forskerne bag undersøgelsen understreger desuden vigtigheden af screening for hyppige og problematiske cannabisbrug blandt dem med psykisk sygdom, således at målrettet forebyggelse og intervention kan anvendes.

Genetik kan forudse, hvilke rygere der bliver mest afhængige Et større forskningsteam med forskere fra New Zealand, USA og Storbritannien har igennem opsamling på en stor mængde af forskningsprojekter kunnet identificere genetiske risikofaktorer og risikoprofiler, der kan fremskynde en teenagers progression til at blive en livslang storryger. Særligt data fra USA og New Zealand viste, at den genetiske risiko var forbundet med udviklingen af rygningsproblemer. Blandt teenagere, der prøvede cigaretter, var dem med en høj-risiko genetiske profil 24 procent mere tilbøjelige til at blive daglig-

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss 2

Forskningsnyt rygere efter 15 års alderen, og 43 procent mere tilbøjelige til at blive ”pack-a-day” rygere efter 18 års alderen. Som voksne, var dem med høj risiko genetiske profiler 27 procent mere tilbøjelige til at blive nikotin afhængige, og 22 procent mere tilbøjelige til at mislykkes i deres forsøg på at holde op. Studiet måtte endvidere konkludere, at virkningerne af genetiske risici synes at være begrænset til folk, der begynder at ryge som teenagere – altså i deres ungdomsperiode, hvor kroppen er ved at udvikle sig. Det tyder på, at nikotin eksponering er noget særligt i den unge hjerne, hvad angår de genetiske varianter.

Du behøver god nats søvn for at kunne lære nyt

Det er vitalt for børn at få søvn nok. Studier af voksne har vist, at søvn umiddelbart efter indlæring understøtter den langsigtede opbevaring af det lærte materiale. Under søvn, lagrer og sorterer vores hjerner, hvad vi har lært i løbet af dagen – en proces som er langt mere effektiv hos børn end hos voksne, viser ny forskning foretaget af Dr. Ines Wilhelm fra University of Tübingen Institut for Medicinsk Psykologi og adfærdsmæssige Neurobiologi. I den aktuelle undersøgelse undersøgte forskerne evnen til at danne eksplicit viden via en implicit-lært motorisk opgave. Børn mellem 8 og 11 år, og unge voksne, lærte at gætte den forudbestemte række aktioner - uden at være klar over eksistensen af serien selv. Efter en nats søvn eller en dag med vågenhed, blev forsøgspersonernes erindringer testet. Resultatet blev, at efter en nats søvn, kunne begge aldersgrupper huske et større antal elementer fra talræk-

ken end dem, der var forblevet vågen i mellemtiden. Og børnene var meget bedre til det end de voksne, som forskerne forbinder med deres større mængde af dyb søvn og de mange nye indtryk, man har som et ungt menneske.

Kokainmisbrugs forværring af hjernen kan behandles

Forskere ved UC Santa Barbara har længe forsket i kokainmisbrug, som er en del af et udbredt problem, som sammen med andre former for afhængighed koster milliarder af dollars, og ødelægger mange menneskers og familiers liv. UCSB har afsløret, at den formindskede hjernens funktion og indlæringssvækkelse, der skyldes kokain afhængighed kan behandles - og at læring kan genoprettes. Forskeren Szumlinksi og hendes forskerhold opdagede, at et lægemiddel, der stimulerer en bestemt type glutamat receptor - når rettet mod den præfrontale cortex - kunne genoprette indlæringssvækkelse i rotter med simuleret kokainmisbrug. Det er netop i præfrontale cortex, at der synes at være reduceret funktion og såkaldt hypo-frontalitet ved stofmisbrugere, samt patienter med en række neuropsykiatriske sygdomme, herunder skizofreni, depression m.fl. Ved reduktion af neural aktivitet, kan man miste evnen til selvregulering. Et centralt spørgsmål, ifølge Szumlinski, er hvorvidt ”hypo-frontalitet” kommer først, og derved skaber narkomanien, eller om stofferne ændrer deres præfrontale cortex og skaber hypo-funktion.

Annonce

Fokus

Oniomani

- Den ulidelige shoppetrang, som kan føre til kriminalitet

Af Katrine Jørgensen - afhængig af bagværk, A38 med drys og at være sød ved andre

”Shopaholic” er nok det ord, de fleste kender, som værende udtryk for det at shoppe overdrevent meget. Mange siger i sjov, at de fleste kvinder er shopaholics, men hvis man kigger på kendetegnene ved tilstanden er det nok alligevel en overdrivelse

Uden diagnose ingen behandling

I Danmark vurderer eksperter fra Psykiatrifonden, at omkring 300.000 danskere lider af købermani, men man har endnu ikke en anerkendt diagnose for lidelsen. Uden en diagnose kan man ikke tilbyde offentlig hjælp til shopaholics, da hverken læger eller psykologer har viden nok om lidelsen eller de rette redskaber til at behandle trangen til at købe. Trods det, at man ikke har en diagnose for købermani, er det dog ikke ensbetydende med, at man blot kan sætte shopaholic-mærkatet på alle med en lille trang til at købe nye ting. Det er rent faktisk en lidelse, på højde med alkoholisme, som man ikke bare kan stoppe, fordi man får det at vide eller har et ønske om det.

At leve i skjul

Mange shopaholics lever med deres enorme indkøb i skjul for familie og venner, ligesom de fleste alkoholikere holder deres alkoholindtag skjult for deres omgangskreds. Folk med købermani ved i princippet godt, at de røde tal på kontoudtoget ikke er gode tegn, ligesom den bugnende garderobe fyldt med tøj, de ikke har brug for, indikerer problemet. Alligevel kan de ikke stoppe deres ukontrollerbare købelyst og river mærkerne af de nyindkøbte ting og smider bonnerne væk med det samme, så de på denne måde, kan holde indkøbene skjult. De er simpelthen afhængige af at købe, hvilket fører dem ud i hemmelighedskræmmeriet, som i sidste ende ofte resulterer i en bundløs gæld, kriminalitet eller i en skilsmisse. Man kan se mange ligheder mellem købermani og ludomani, hvor det i begge tilfælde er det kick, den afhængige føler, som gør dem ude af stand til at sige stop. Hjernen udskiller stoffet dopamin, som giver den købelystne mand eller kvinde en kortvarig lykkefølelse, når vedkommende giver los

Fokus for sin købetrang. Når man først er afhængig, føler personer med lidelsen, at de er nødt til at købe, for at føle, at de har det godt. Dansk MisbrugsBehandling oplyser, at hver fjerde, som lider af sygdommen, er kriminel som følger af lidelsen. De kriminelle handlinger skyldes ofte, at gælden ophober sig, og den syge ikke kan se andre muligheder end at udnytte familie og venner ved tyveri eller dokumentfalskhed. Moralen overskygges fuldstændig, hvilket bringer den købelystne ud i bedrageri, hvor der eksempelvis optages hurtiglån i ægtefællens eller kærestens navn, så den store gæld hurtigt kan nedbringes. Det ses desværre også ofte, at unge mennesker, hvis økonomi ikke rækker til de mange indkøb, tyr til tyveri på arbejdspladsen, så de kan få råd til at stille deres købertrang. (kilde: http://pickel.000space. com/pdf/morten_pickel_uj.pdf) Kunne du, Pernille, bruge dette afsnit? 

terialistisk person, som er shopaholic, grundet den store trang til at købe ting, som i bund og grund ikke er livsvigtige for et ”godt liv”. Mange med lidelsen føler sig ofte alene og er isolerede og igennem interaktionen med ekspedienterne i butikkerne, får de den menneskelige kontakt de mangler. Tit og ofte er selvtilliden lav og igennem de nye, smarte og ønskede ting øges selvtilliden, da personen associerer sig med disse. Bagsiden er som nævnt, at gælden fører til frustration og en følelse af ikke at være noget værd og hér opstår den onde spiral. Shopaholics er ofte karakteriserede ved deres mange humørsvingninger samt manglende evne til at kontrollere stærke impulser. Købermanien hænger i mange tilfælde også sammen med angst og depression. Det positive, hvis man da kan sige det, ved sidstnævnte er, at eksperter har rigtig meget viden om angst og depression i dag, hvilket også gør, at læger og psykologer er blevet rigtig gode til at behandle disse former for lidelser .

På trods af fejlkøb

Shopaholic - ikke en joke

Shopaholics med lange fingre

Mange shopaholics fortryder deres køb efterfølgende, når de kan se, at de hverken har brug for de ting de køber eller har råd til dem. Det er dog ikke nok til at få dem til at stoppe købene, da de kort tid efter køber løs igen i butikker eller på internettet. Købetrangen sniger sig oftere på, når perioder i livet ser lidt sorte ud. Købene er nemlig med til at lindre nedtryktheden, idet suset og dopaminudskillelsen i hjernen spiller ind med den korte lykkefølelse. Det leder desværre kun til den onde spiral, da kontoens røde tal stiger og øger frustrationen og bekymringerne. Man kan således sige, at købene har to paradoksale funktioner, da de både lindrer og skaber problemer .

En shopaholic er … Som nævnt er det altså ikke enhver kvinde, som lider af købermani. Dette er blot den lidt gængse måde at betegne en shopaholic på, men der er faktisk flere karakteristika, som beskriver en person med lidelsen. Det ser nemlig ud til, at der tegner sig et billede af en person, som er godhjertet, sympatisk og på ingen måde er ond overfor andre. Denne beskrivelse står lidt i kontrast til den forestilling, man ofte har, at det er en overfladisk, egoistisk og ma-

Selvom man hører ordet ”Shopaholic” brugt i flæng og som genstand for mange jokes, er det altså en lidelse, man bør tage alvorlig. ”Vi har haft folk i behandling, som har shoppet sig fra hus og hjem og ender i håbløs gæld. Det ender ofte i depression, og vi ser rigtig mange skilsmisser på den bekostning.” , siger behandlingsleder ved Dansk Misbrugscenter, Søren Skensved, i forbindelse med en kampagne Føtex har lavet, som hedder ”Shopaholic”. Han mener, at kampagnen yderligere er med til at fjerne fokus fra alvoren ved købermani og kan stilles på højde med, at Danske Spil lavede reklamer for ludomani .

Er du shopaholic? På dette link kan du teste om du lider af købermani: http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/shopaholic-test/ Facts om købermani: 1. Ca. 300.000 danskere lider af shopaholic 2. I DK er seks procent af befolkningen ramt af shopaholic 3. Lidelsen kan ramme folk fra alle sociale lag 4. Rammer oftest 20-40 årige kvinder

”Jeg tog en usædvanlig rute til psykologien, og det er utroligt, at jeg sidder her i dag”, fortæller Dion Sommer

Tæt på de ansatte... Dion Sommer

Tekst: CEcilie Rask Clausen, afhængig af Pepsi, frugttyggegummi og kaffe

De ansatte på Psykologisk Institut... Hvem er de egentlig? Og de forelæsere der… Hvad laver de, når ikke de står i auditoriet foran os studerende og gøgler? Projektet med at komme PI-personligheder nærmere fortsætter denne gang med Dion Sommer, der i år kan fejre sit 10-års jubilæum på Psykologisk Institut. Mødet med Dion gav et indblik i, hvordan det er at være professor og forsker på Psykologisk Institut, da han en solskinsrig fredag eftermiddag bød mig indenfor på sit kontor. ”Jeg tog en usædvanlig rute til psykologien, og øjenkrogen. Den ambition ændredes dog det er utroligt, at jeg sidder her i dag.” til, at han efter realskolen afviste lærerens Sådan starter Dions fortælling om den forslag om at starte på gymnasiet, da han uddannelsesvej, der førte til en karriere ønskede at løfte sin interesse som musiker som internationalt anerkendt udviklingstil en fuldtidsbeskæftigelse. Det blev dog psykolog med sæde på Aarhus klart for ham, at det ville Universitet. Beretningen star- ”Så sagde det bare være nemmere at være ter med, at jeg spørger Dion, BINGO. Jeg anede musiker ved siden af et om han som dreng havde studium end arbejdet på ikke, hvad jeg gik ind papirfabrikken i hjemen drøm om, hvad han ville være, når han blev stor. Det byen Silkeborg, hvorfor til, men det viste sig svarer han ja til. Som mange han påbegyndte lærerudat være fantastisk!” andre drenge ville han nemdannelsen på Silkeborg lig være brandmand - noget, Seminarium. som de andre drenge kunne Fra lærer til den rette hylde lide: ”Det syntes de var sejt – vi havde jo alle set dem køre af sted i deres fantastiske ”Nu er det slut. Jeg kan ikke blive ved med køretøjer.”, fortæller Dion med et smil i at rette dine stile!” Sådan lød reaktionen

Interview Hvad kan viden bruges til? fra Dions nuværende kone og daværende kæreste, da han blev tilbudt en fast lærerDion har for tiden flere, meget forskellige stilling i Silkeborg, hvor han var ansat i faglige bolde i luften. ”Jeg har nu opbygget et vikariat. Dion brugte nemlig så meget så meget viden om børn og barndommen i tid tid på musikken, at tiden til læreropgaven og rum, at jeg vil undersøge, hvad den kan blev knap. Konklusionen blev, at Dion bruges til. Jeg vil prøve mit fag af.” forlod sin stilling og i stedet – lidt tilfælHan har netop sammen med sin datter digt – som 25-årig søgte ind på Psykologi Maria Sommer færdiggjort en arkæologiskpå Aarhus Universitet. Studiet kunne han psykologisk bog på engelsk, rettet mod det selv finansiere med indtægterne fra musikinternationale marked. Bogen udkommer ken. ”Så sagde det bare bingo. Jeg anede ikke, næste år på Aarhus University Press, støttet hvad jeg gik ind til, men det viste sig at være af Aarhus Universitets Forskningsfond. fantastisk.”. Datidens psykologistudium Maria er klassisk arkæolog og forsker i var væsentligt forskelligt fra i dag, og Dion disciplinen ’Childhood Archaeology’. Boudnyttede dets mere frie gen handler om småbørns ”Som musiker var rammer – bl.a. ved i Udomsorg, socialisering og leg i viklingspsykologi på 1. år oldtidens Athen for 2.500 år jeg jo glad for at at skrive en afhandling på siden. Her bruger Dion udstå på en scene og 250 sider om legeteorier; den viklings- og barndomspsyblev sidenhen udgivet som kologisk viden til at fortolke optræde. Nu gør bog. Det gjorde hans speadskillelige arkæologiske ciale om fædre og spædbørn børnegenstandes betydning jeg det bare med også. Efter endt uddannelse og funktion for børn og noget andet.” var Dion i en periode underkultur. I forlængelse heraf er viser i psykologi og pædagoDion og Maria i gang med at gik på Peter Sabroe Seminariet. Han blev så søge midler til et nyt interdisciplinært proansat på forskningsmidler af Lars Dencik, jekt om barndommen i Hellenismen. Dette professor på RUC, som skulle påbegynde sker i samarbejde med Birte Poulsen, lektor den store undersøgelse ’Barndom og Sami klassisk arkæologi, samt Armin Geertz, fund i Norden’. Derved åbnedes døren til professor i religionshistorie, begge ved Aarforskningsverdenen, hvor Dion siden er hus Universitet. Et andet projekt er Dion i blevet hængende, men: ”Vejen gik ikke fra gang med i samarbejde med postdoc. Tea eksamensbordet til en fast forskerstilling. Det Trillingsgaard. Det tager udgangspunkt i tog 12 ½ år for mit vedkommende.” en langtidsundersøgelse af en generation af 6.000 børn født i 1995, som Dion har En sporhunds verden været engageret i siden starten. Børnene er Forskning handler blandt andet om at undersøgt fra 5 måneders alderen og flere kunne undre sig og følge sin næse. Dion gange gennem deres opvækst, hvor de i dag bruger en episode, hvor han som barn skru- er blevet 15 år. Lige nu fokuserer Dion og ede bunden af en metalbil for at se, hvad Tea på sammenhængene mellem mødres alder var indeni – ingenting til hans store der ved barnets fødsel og dets psykologiske skuffelse – som analogi for sin nysgerrigvelbefindende. De første analyser viser, at jo hed efter at finde ud af, hvad der er indeni ældre mødrene er, desto bedre velbefindenfænomenerne. Denne nysgerrighed var no- de. Nu undersøges om denne sammenhæng get, der kunne bruges i forskningen: ”Her varer ved op igennem barndommen. De kan man lege sporhund, der følger sin næse: er arbejder også sammen på en artikel vedrøder et spændende spor, går man den vej” Med rende Teas undersøgelse af de psykologiske denne indstilling har man ikke et arbejde, konsekvenser af familiedannelse. Endvidere men en tilgang til verden, mener han. er Dion i gang med et pilotprojekt sammen med professor i pædagogik Ingrid Pramling

Interview Samuelsson, Göteborgs Universitet, vedrørende voksnes syn på børns rettigheder og pligter i forskellige kulturer. Projektet har den hypotese, at voksnes kognition vedrørende børns rettigheder og pligter er markant forskellig i individualistiske kulturer i forhold til kollektivistiske. Empirien indsamles p.t. fra Maya-folket i Guatemala, der repræsenterer en kollektivistisk kultur, samt i Sverige og Danmark, der repræsenterer individualistiske kulturer. Endelig er Dion i samarbejde med Jacob Klitmøller, adjunkt i pædagogisk psykologi, i gang med en antologi om livslang læring i en global verden med fokus på daginstitution og skole.

Universitetspolitik og en løftet pegefinger til universitetets ledelse

Dion fortæller, at han i mange år har været engageret i universitetspolitik og har siddet i Det Akademiske Råd, samt at han i den forbindelse, sammen med kollegaer på Statskundskab, i flere år har været aktiv med en kritik af den nuværende rektors ledelse og den række af forandringsprocessor, han har foranlediget. Dion beskriver tiden med den nuværende ’ledelses-junta’, som har presset mange forandringer ned fra oven, som meget skadelig for universitetet. Dette mener han, tydeliggøres med seneste psykiske arbejdsmiljøundersøgelse. Den viser, at stressniveauet blandt medarbejdere er steget dramatisk, samt at medarbejderne generelt har en meget negative Et par ”fun facts” vurdering af forandringerne og den øverste Dion har gennem flere år ønsket at blive ledelse. ”Det er den mest negative periode i tegnet af sin yndlingstegner Roald Als, når den tid, jeg har været på universitetet, så det han optræder ved foto i f.eks. Politiken: har været på trods af dét regimente, at det har været et godt sted at være.” ”Problemet er, at det gør de ikke med forskere.Vi er for seriøse – det er kun Når en dør lukkes, åbnes en ny for politikere. Det ærgrer mig.” Dion fortæller, hvordan han, da han fik børn, lærte, at han hjemme og i familien ikke kunne gå rundt som den evige Dion brygger øl sammen med Danmarksmesteren i Mikrobryg og håber forsker, men skulle være til stede. ”I korridoren, som eksisterede, når jeg cyklede hjem næste år at vinde i kategorien Røg-Øl fra instituttet, lukkedes universitetsverdenen sammen med sin datter. ”Sker det, sætter ned. Når jeg så næste morgen kørte i den anden korridor, lukkedes privatsfære-delen jeg det på mit CV.” ned.” Det er hans opfattelse, at man på lang sigt slider sig selv ned, hvis man altid Glæden ved at optræde tager arbejdsopgaver med hjem. Beslutningen om at holde de to ting ret adskilte Dion fortæller, at han nyder at stå i et bevirker, at han altid har lyst til at komme auditorium og forelæse for en flok studepå instituttet, samt gør ham bedre til sit rende: ”Som musiker var jeg jo glad for at stå på en scene og optræde. Nu gør jeg det faglige virke. ”Det mentale forskningsarbare med noget andet.” Hermed er undervis- bejde er ikke som at grave grøfter: der flyttes ningsdelen for ham på ingen måde ”et nødikke mere, des længere tid man arbejder. vendigt onde”. Jeg spørger på den baggrund Man skal have mulighed for ind i mellem at ind til, hvordan Dion så oplever, at han lukke ned.” som forelæser med kontakt til de studerenLivet udenfor universitetets gule mursten de også bliver til offer for disses drillerier, som han blev det i sidste års Psykologiske Derfor laver Dion som regel også noget anRevy. Han så det ikke selv, men trækker det, når han ikke er på instituttet. Han har på smilebåndet og siger: ”Det er da fedt. flere fritidsinteresser, hvor alt dog ikke kan Man skal ikke være for selvhøjtidelig.” dyrkes lige intensivt. Han nævner blandt andet lystfiskeri, badminton, musik og engelsk skønlitteratur. Han har været gæste-

Interview forsker på Roms Universitet, hvor familien i en periode boede i den italienske landsby Nemi. Familien har nu en bolig i samme område, hvor Dion tager til så ofte, det ellers lader sig gøre. Han har været i Rom flere hundrede gange og kender byen ud og ind. Den italienske tilværelse benytter familien bl.a. til at engagere sig i italiensk kogekunst, og hvad der her følger med: ”Jeg ved ikke, om det er for meget at prale med, men jeg er faktisk ekspert i italiensk vin”, beretter Dion med en vis selvironi. Et kravsystem uden loft Jeg spørger Dion, om han ved noget i dag, som han ville ønske, at han havde vidst eller indset som ung. Dette afviser han tværtimod: ”Det var godt, at jeg ikke vidste, som jeg gør i dag, hvor usikkert noget kan være. Så havde jeg aldrig turdet kaste mig ud i så mange ting.” Uden sin ungdoms dumdristighed var han næppe, hvor han er i dag. Han ønsker heller ikke, at give

nutidens unge gode råd. ”Når man er i min alder, så har man sin egen livshistorie. Den beretter ikke til at give gode råd eller moralisere.” Han vil til gengæld rose de studerende, som han oplever som både dygtige og engagerede: ”Det er en kæmpe fornøjelse at se, hvordan det bare rykker, når man sætter noget undervisning i gang.” Men det store engagement har en også mørk bagside. Dion oplever, at studerende i dag er mere sårbare end tidligere, og at flere får psykiske problemer i form af bl.a. depression og angst. En tendens som han forklarer med, at måske især kvindelige studerende viser sig meget pligtopfyldende og ambitiøse, men for nogles vedkommende også påtager sig unødvendigt skyld og ansvar. ”Det er ofte de dygtigste og mest ambitiøse, som knækker halsen i et system, hvor der kravmæssigt ikke er noget loft. Det er angstskabende, at man altid kan gøre mere.”

Synes du også, at Psyklen er fedt? Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få muligheder for at læse bladet i pdt-form, når det udkommer, og du kan altid finde ældre udgaver. Feedback, ris - og sær ros - er altid velkommen :)

Sukkerafhængighed - en myte? Af Anne-Sofie Schneider - afhængig af Cola-Light, (drikkes med sugerør for det er sundest)

I de sidste år er vi fra mediernes side blevet bombarderet med information om, hvordan vi bør omgås sukker i et overflodssamfund som vores. Sukkerholdige fødevarer er så lettilgængelige, at vores selvkontrol bliver sat på hård prøve! Selvom der er en vis enighed blandt eksperterne på sukkerfronten – f.eks. at det er vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, og at vi bør begrænse vores sukkerindtag – så er der samtidig bred uenighed om, i hvilket omfang vi bør undgå sukker, i hvilken udstrækning vores sukkertrang skal ses som et problem, og om der overhovedet er tale om sukkerafhængighed.

Hvad

er sukkerafhængighed?

Tro det eller ej, men sukkerafhængighed er afhængighed af sukker! Inden en uddybning, er det værd at nævne, at der er uenighed om, hvorvidt vi overhovedet kan være sukkerafhængige. F.eks. udtaler cand.scient. i humanernæring, forfatter (til blandt andre bogen ”Bitz din Sundhed”) og Go’morgen Danmarks mediedarling, Christian Bitz, at ”det er et medieskabt begreb, så vi kan undskylde os med, at det ikke er vores skyld, når vi har lyst til lidt for meget sukker”. Læge og lektor ved Institut for Human Ernæring på KU, Christian Mølgaard, mener tilmed, at hvis man forsøger at definere sukkerafhængighed som en fysisk afhængighed, er der ingen beviser for, at mennesker kan være afhængige af sukker på samme måde som af narkotiske stoffer. Dog tilføjer han, at der hverken er entydige be- eller afkræftende fund inden for området, da det er relativt uudforsket (alligevel utroligt, den store medieopmærksomhed taget i betragtning!).

kommer, at ernæringseksperter ofte møder afhængighedsadfærd hos mennesker, der selv finder deres forhold til sukker problematisk. Denne adfærd er – som ved enhver anden afhængighed – karakteriseret ved følgende fem punkter:

Modsat disse og lignende udmeldinger fastslår andre eksperter på området, at

1. Trods negative eller skadelige konsekvenser indtager den (formodede)

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

der godt kan være tale om decideret sukkerafhængighed og ikke bare –trang. Det gør de bl.a. ud fra publicerede undersøgelsesresultater med laboratorierotter og –mus, der viser, at sukker er mere vanedannende end kokain (her er kritikken, at der ikke er evidens for, at resultatet kan generaliseres til også at gøre sig gældende for mennesker). Dertil

Feature sukkerafhængige fortsat sukker. 2. Neurotransmittere i hjernen – eksempelvis dopamin (vanedannende og belønningsbaseret) og serotonin (anvendt i antidepressiva) – påvirkes på samme måde ved sukkerindtag som ved alkohol- eller narkotikaindtag (hvilket må siges at stå i skarp kontrast til udtalelsen fra førnævnte Christian Mølgaard). 3. Udvikling af tolerans således at den sukkerafhængige må indtage øgede

mængder af sukker for at opnå samme tilfredsstillende effekt. 4. Efterhånden bliver store mængder sukker en nødvendighed for normal hverdagslig funktion. 5. Abstinenser ved udeblivelse af sukkerbehovsdækning

T rang

eller afhængighed – hvorfor er den her , og hvordan bliver vi fri for den ? Der er en række faktorer, der gør sig gældende, når det drejer sig om sukkerafhængighedens ophav. Forklaringen kan antage flere forskellige perspektiver – både fysiske og psykiske, såvel som sociale og samfundsmæssige. Med andre ord kan vi spørge os selv, om årsagen hidrører fra en påvirkning af førnævnte belønningssystem med tilhørende neurotransmittere, om den hidrører fra indtagelsen af den første modermælk, hvor vi lærer at forbinde det søde med trøst, omsorg og tryghed, eller om den udspringer af en stærkt kommercialiseret fødevareindustri, som spekulerer i sukker – eller måske en kombination af ovennævnte? Blandt de mange mulige forklaringer er ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsens bud ét, der er værd at dykke ned i. Hans bud kan også være med til at forklare den selvforstærkende effekt, medieopmærksomheden har og har haft på fænomenet. Først og fremmest er hans udgangspunkt, at sukkerafhængighed ikke er en afhængighed på lige fod med eksempelvis alkoholisme og narkomani. Han anerkender dog, at der er en stigende tendens til, at flere oplever en voldsom sukkertrang. Årsagen til denne tendens er dels, at vi i stigende grad får at vide fra eksperter, at sukker helt skal undgås i den daglige kost, fordi det er usundt eller sågar farligt. Tidens slankebøger og detoxkure er med til at skabe et billede af, at sukker er forbudt: - Jo mere man tror på, at sukker er farligt, og jo mere man nægter sig selv at spise sukker, desto mere får man lyst til sukker. Det er som at tage en elastik og spænde den længere og længere ud – til sidst springer elastikken, og man kan ikke kontrollere den mere, og så ender det i et ædeflip i søde sager. Jeg frygter derfor, at tidens snak om sukkerafhængighed

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Feature reelt gør det sværere for folk at spise mindre sukker, fordi de bliver gjort syge i stedet for normale. (netdoktor.dk) P. B. Mikkelsen mener altså, at fænomenet sukkerafhængighed er med til at skabe sig selv. Derudover taler han om en manglende forståelse for og accept af, at vi har en ganske naturlig lyst og trang til det søde, så i stedet for at sygeliggøre trangen må vi indse, at trangen er en naturlig impuls, som vi skal lære at tøjle – men ikke for voldsomt! For jo mere vi undertrykker impulserne, jo sværere bliver de at håndtere. Vi skal altså være bedre til at have en sukkerventil og ikke kaste os ud i total sukkerafholdenhed og detoxing. Lærer vi det, vil vi også lære at indtage sukker som en del af en naturlig nydelse og ikke af andre årsager, mener han.

P olarisering

eller naturlig balance

Det er måske en af de udfordringer, vi står overfor, når vi er så (u)heldige at

leve i overflod. For muligheden for at gå ombord i sukkeroverdrevet er altid til stede. Farverige reklamespots lokker med at tilfredsstille vores sukkerbehov, og lange rækker af synde-hylder er strategisk placeret helt oppe ved kassen i supermarkedet, så vi er mandsopdækkede af slik og chokolade, når vi sidst på eftermiddagen står i kø for at betale. Mens sukkerbranchen lever af vores synder, og håber på at lokke os i fordærv, påkalder sundheds- og ernæringseksperterne sig vores opmærksomhed i håb om at lokke os i skriftestolen, hvor vi kan bekende os til afholdenheden. Det er måske denne evige sort-hvide tankegang, vi må forsøge at gøre op med, hvis vi vil finde en balance? Måske skal vi lære at lukke ørerne for begge parter og lytte lidt mere til os selv – som Freud ville sige det: Vi må lære at blive herre i eget hus!

Psyklen Undersøger

Events i April

Eventudpluk Af Laura Jakobsen

Herunder finder du en studentervenlig guide til fede oplevelser i Århus i april måned 10. april: Den danske jazzspirer Richard Andersson gæster Atlas med sit band. Her kan du også opleve Girls In Airports, som er en super sej instrumentalgruppe. Herligheden kan opleves på Atlas klokken 20 for 90 kroner. 11. april: Psykologisk udtagelse til Kapsejladsen. Dette skønne event foregår i uniparken hele dagen. Kom og hyg dig med alle studiekammeraterne. 12. april: Foredrag på psykologisk institut: Skizofreni kampen mod stemplet v. Mads Fabricius. Bygning 1324, lokale 011, klokken 14:00. 13. april: BliGlad “Farvel og tak for nu” på Head Quarters klokken 21:00 for 60 kroner. 16. april: Foredrag om humor og livsmod: På Dalgas Skolen kan du klokken 9:30 lære om, hvordan du bibeholder glæde og livsmod i modgang - ganske gratis. 16. april: Foredrag om kærlighed og selvbeskyttelse: På Hovedbiblioteket kan du klokken 19:00 hører psykoterapeut Ilse Sand fortælle om kærlighed, selvbeskyttelse og, hvorfor mange er alene. 20. april: Vinyl Bazar på Studenterhuset. Fra klokken 11 kan du købe vinyler i alle afskygninger på studenterhuset. Bazaren er den første af sin slags i Århus! 23. april: OpeRap på Godsbanen. Fra klokken 17:00 kan du gratis få dig en anderledes musikoplevelse. Du kan nemlig opleve clashet mellem rap og klassisk kor. Musikkonservatoriums Pigekor og rappere fra Rap Akademiet i Bispehaven mødes om at skabe en ny genre. 25. april: Kapsejladsen 2013 - Kampen om Det Gyldne Bækken XIV. Årets fedeste event foregår i uniparken fra klokken 12:00. Kom i god tid - jeg har hørt en fugl synge om, at der bliver proppet!

Annonce

Fokus

OCD

- Når det at bruge en hel tube shampoo på ét bad bliver normalen Tekst: KAtrine Jørgensen

“Jeg føler mig fanget af tanker. Tanker som jeg ikke kan slippe ud af. Det er det rene tankemylder i mit hoved! Handlingerne, som jeg igen og igen udfører, forhindrer mig i at gøre mange andre ting, fx det at komme ud af døren kan blive et enormt stort problem mange dage. Det er en endeløs række af normale dagligdagsting, især det at gå i bad, som bliver forhindret og besværliggjort af mine tvangshandlinger.”. OCD - ikke en sindssygdom ... Sådan beskrives sygdommen af 23-årige Nina, som selv har været meget syg af OCD. Hun har heldigvis i dag gjort store fremskridt og har fået nogle redskaber, som hun kan bruge, hvis sygdommen i perioder tager over. Ifølge OCD-foreningen er OCD, Obsessive Compulsive Disorder, en psykisk lidelse, som medfører tvangstanker og tvangshandlinger. Det er heldigvis ikke alle OCD-ramte, som både lider under tvangstanker og tvangshandlinger, men kendetegnende for begge dele er, at de er tilbagevendende hos personen. Mange OCD-lidende personer er bange for at blive opfattet som sindssyge, men

sygdommen er ikke en sindssygdom, trods det, at den i folkemunde tit betragtes således. Lidelsen findes i mange sværhedsgrader og kan i perioder være milde og optræde med sjældnere mellemrum, hvor sygdommen i andre perioder er stærkt invaliderende og opslidende for den enkelte, da tankerne fylder hele tankevirksomheden i døgndrift, samt tvangshandlingerne, som forhindrer personen i at leve et normalt liv.

Obsessive Compulsive Disorder – sygdommens to ansigter

Obsession kommer af latin, obsessio, og betyder belejring, hvilket på en passende

Fokus måde beskriver de tankemønstre en person med OCD oplever, på gentagen vis dukker op i bevidstheden. Omdrejningspunktet for tankerne er ofte præget af frygt. Både frygt for at skade sig selv eller andre, men også frygten for at blive smittet med sygdomme eller kemikalier er karakteristiske mønstre hos vedkommende. Ligeledes er tankerne også i mange tilfælde præget af overdreven tvivl og et enormt behov for systematik og orden. ”Jeg var konstant bange for at blive smittet med blodbårne sygdomme og havde hele tiden de vildeste og mest usandsynlige forestillinger om, hvordan jeg kunne blive smittet med fx HIV. Centrum for angsten var ikke direkte at blive syg, men mere frygten for hvad andre ville tænke om mig og om jeg ville blive udelukket af mit sociale netværk?!”, siger Nina, hvorefter hun også fortæller, at hun kunne finde på at tage hjem fra gymnasiet, hvis hun troede hun havde rørt ved en plet, som kunne ligne blod. Tankerne om hvorvidt hun havde rørt ved ”pletten”, ville fuldstændig overtage hendes tankevirksomhed og kredse om alle de risici, som kunne være forbundet med dette. Tankemylderet ville overtage hele realitetssansen og tvangshandlingen at flygte, ville blive udvejen. Det paradoksale i fortællingen er, at dét Nina allermest frygtede, nemlig at blive udelukket socialt, var dét hun i bund og grund selv var med til at styrke ved at flygte fra eksempelvis gymnasiet, som på daværende tidspunkt var en stor del af hendes sociale netværk. ”Det er svært for andre at forstå ens sygdom, og tit tænkte jeg, at jeg hellere ville fejle noget fysisk, fx at have brækket begge arme, frem for at have OCD. Det er en virkelig krævende kamp at få det bedre, hvor en brækket knogle heler sig selv.”, siger Nina. Tvangstankerne er ofte pinagtige og grundet deres styrke og gentagende optræden, føles de intimiderende og hindrende for den OCD-ramte, som har svært ved at modarbejde dem. Kompulsioner kommer ligeledes af latin, compulsio, og betyder tvang, hvilket be-

skriver handlingerne, som den OCD-ramte oplever. Tvangshandlingerne har karakteristik af at være ritualer. Det betyder, at de er tilbagevendende og ligesom tankerne, er de ofte styret af bestemte mønstre. Mange forestiller sig OCD-patienter, som personer, der konstant vasker hænder, hvilket også tit er tilfældet. Handlingerne drejer sig nemlig for mange om vaske- eller rengøringsritualer. Dog skal det pointeres, at handlingerne også kan være af helt anden karakter. ”En typisk tvangshandling for mig var, at når jeg gik i bad, skulle jeg bruge en hel tube shampoo, før jeg følte mig ren nok til at gå ud af badet, hvilket kunne tage timer og medførte en irriteret og tør hud.”, forklarer Nina med en form for afsky over at have måtte handle på dén måde, da sygdommen var på sit højeste.

Hvem? OCD rammer både drenge og piger lige hyppigt og de fleste oplever, at sygdommen dukker op omkring puberteten eller i tyve års alderen. Dermed ikke sagt, at sygdomme ikke kan træde frem på andre tidspunkter i livet. Det er muligt, at se kendetegn på OCD allerede tidligt i livet hos fx treårige børn, men også senere i livet, efter man er rundet de 55 år. Tidligere, før 1980’erne, troede man at sygdommen var meget sjælden og havde dårlige betingelser for bedring. Det anslås dog, ud fra mange store befolkningsundersøgelser, at omkring to procent af befolkningen rammes af OCD i dag.

Hvorfor? Det er endnu ikke klart, hvad der er årsag til OCD, men nyere forskning tyder på, at sygdommen skyldes en kombination af psykiske og neurobiologiske komponenter. En særlig vigtig faktor i forhold til den neurobiologiske del, er en forstyrrelse i hjernens signalstof serotonin. Det er muligt, via en PET-s--skanning at se forskel på en ”almindelig” hjerne og en hjerne hos en OCD-patient. Ved den OCD-ramte kan det tydeligt ses, at hjernen konstant bruger mere energi end hos en, som ikke lider af OCD. Dette skyldes, at hjernen uafbrudt er på vagt overfor

Fokus situationer, som vedkommende kan komme i, hvor angsten for en given begivenhed opstår.” Det føles, som om man hele tiden er på vagt, hvilket er virkelig trættende og udmattende. Man kan aldrig slappe helt af, fordi man hele tiden er bange for at opleve ”faretruende” situationer og tankerne hele tiden kører rundt i hovedet på én.”, fortæller Nina.

Terapi eller medicin Det har vist sig, at den mest effektive behandlingsmetode er igennem et tværfagligt arbejde mellem psykologer og psykiatere. På den ene side arbejder psykologen og patienten med en kognitiv adfærdsterapi, hvor der på den anden side er tale om en medicinsk behandling, som sker i samråd med en psykiater. Der er gode muligheder for at blive helt symptomfri, men da OCD er en kronisk lidelse, kan man ikke sige, at en person bliver helt rask. Heldigvis kan man i lange perioder af livet opleve at føle sig helt rask af sygdommen og leve et normalt liv. Nina fortæller, at hun fra begyndelsen af sin behandling startede på medicinen, ”citalopram”, som er et præparat, der går ind og øger hjernens produktion af signalstoffet serotonin. Selvom hun i dag er trappet en smule ned, 40 mg dagligt, har hun ikke fremtidsudsigter til at stoppe helt på medi-

cinen. ”Hvis jeg i et par dage glemmer at tage min medicin, får jeg hurtigt tilbagefald og kan straks mærke min OCD tage over. Det er derfor faktisk frygten for at få tilbagefald og blive meget syg, som holder mig fra at trappe ud af medicinen.”, siger Nina, som har taget medicinen siden september 2008. Efter et års arbejde med kognitiv adfærdsterapi blev det for meget for Nina, som efterfølgende påbegyndte samarbejdet med psykiateren, hvilket bestod af samtaler omkring barndommen og hendes liv på daværende tidspunkt. ”Jeg husker, at jeg skulle sidde med psykologens blod på min arm, indtil jeg følte mig rolig nok til at kunne fortsætte samtalen, hvilket var ekstremt grænseoverskridende og angstprovokerende.”. Samarbejdet med psykiateren viste hurtigt positive resultater og i dag bruger Nina meget de personer, hun stoler på, hvis hun er i tvivl om en adfærd er ”normal”, men ”det ville være rart med en bog, hvor man kunne slå op, hvad normal adfærd er i alle mulige tænkelige situationer.”, afslutter Nina, som i dag ikke altid ved eller kan huske hvad almindelig adfærd er i de situationer, som fremprovokerer tvangstankerne eller handlingerne.

Udvalgsupdate

Uddrag fra GEneralforsamling Tekst: Sandra Ebbesen

Som afgående best yrelsesmedlem, har jeg fået lov til at beret te om FAPI A’s generalfor samling, som blev af holdt fredag d. 15. mar ts 2013. Cirka 50 mennesker mødte op for at høre, hvordan det foregående år er gået og stemme til den nye best yrelse samt at drikke øl. Formandsberetningen bød på en påmindelse om, at man skal huske at reklamere, når man får st ø t te af FAPI A . Kompendiesalget er gået online, og det af vikles hur tigt grundet vores nye scanner, samtidig har FAPI A’s hjemmeside fået en makeover og blevet en kende mere over skuelig, og massage er igen oppe at k øre med vores nye massør, Stef fen. Fly tningen var et af de helt store emner fra ps ykrådssekret æren, da det sociale på studiet har lidt under f ly tningen, og på tegnebræt tet f indes en tour de udvalg. Kassererne gav en særdeles f in gennemgang af regnskabet , som gav et f int overblik , og vi kan konstatere, at det f ungerer med to kasserer trods ek sterne udfordringer. Fastsæt telse af kontingentet var igen i år et punk t på dagsordenen, og ef ter en god diskussion med mange s ynspunk ter og f lere for slag blev kontingentet fastsat til 150 kroner for et år og 110 kroner for et halv t år. FAPI A’s julefrokost var også et punk t på dagsordenen, hvor der fra FAPI A’s side blev for talt om, hvor for og hvordan vi havde inviteret , og at det var FAPI A’s underudvalg, der blev inviteret set ud fra et dogmatisk s ynspunk t . Det blev til en diskussion om formålet af julefrokosten, og det er henstillet til den nye best yrelse at tage en beslutning om julefrokosten, ligesom vi g jorde i ef teråret . Skal der overhovedet være en julefrokost , hvad er formålet med julefrokosten, og hvem skal med? I år var der kampvalg med mange gode repræsent anter, og det er fedt , at der er kæmpe gejst for at gøre en for skel på studiet , og det er en godt blandet skare af gamle og nye kræf ter med for skellige holdninger, som er blevet valgt ind i den nye best yrelse. Tak til alle de mennesker som mødte op til generalfor samlingen, og god arbejdslyst til den nye best yrelse, og t ak for det forgangne år i best yrelsen til alle de afgående best yrelsesmedlemmer.

Fokus

10 tegn på, at du er fuld Tekst: Pernille melander

1) 2)

3) 4) 5) 6) 7) 8) 9)

10)

Statements klokken 22:

”Jeg skal også holde igen, jeg skal tidligt op i morgen”

Statements klokken 03:

”Jeg skal have en dobbelt Long Island igen. Det er som om jeg bar’ ikk’ bliver fuld i aften! Jeg kan da sagtens tage en all nighter” ”Jeg kan faktisk ikke lide at danse” ”Det kører bar’! Breakdance, pff hvor svært kan det lige være?” ”KOM, vi skal danse! Det er min sang! ”Fuck, noget lorte musik. Kidd? Call me maybe? Ej tak, jeg har faktisk ”Ikk’ lavet pæng, jeg har lavet daaamer!”” noget der hedder musiksmag” ”Jeg skal bare have en øl, jeg skal jo ”Jeg skal have det med højeste tidligt op” procenter til billigste penge. I morgen – hvad er dét?” ”Jeg skal heller ikke bruge for mange ”Dankort – more like, ”magic money penge i aften, jeg er tæt på at trække card”! Jeg er jo herre rig, mand!” over” ”1 helflaske og 4 flasker vand til 500 ”Orj, der står tilbud! Den skal vi kr.? I hvilken verden er det et tilbud?” bare have to af … Og så også 3 Somersby til 100 kr. Det er da også et røverkøb!” ”Jeg er faktisk ikke så vild med ”Wow. Det er som om jeg har fået kebab” 500 ekstra smagsløg. Og de elsker alle kebab” ”En stripperstang på dansegulvet? ”Woo! Det er så FEDT med den her Hvor nedværdigende og sexistisk!” stang! Min nye ven” ”Det er ikk’ lige nogen her inde, jeg ”Hold kæft, hvor er du egentlig har lyst til at hooke op med” lækker, mand (eller dame)!” ”Mit hjem er en gade nord og to ”Fuck, jeg finder aldrig hjem. bygninger på højre side” Hvorfor skal det også være så pisse besværligt … Nå ja, jeg er jo rig. TAXA!”

BARNESTJERNER vol.2 Tekst: Pernille Melander, afhængig af sin kalender og musik

I tråd med denne udgaves afhængighedstema, kommer her fortsættelsen af sidste blads barnestjerneartikel. Hvor sidste del var lidt en tour de force i skuespillere, man nu (aner)kender, og ”Var han virkelig barnestjerne?”, er denne del anderledes dyster. Hvis man overhovedet kender disse, er det ofte ikke for det gode, og flere af dem døde mere eller mindre ved egen hånd. Sandsynligvis kan man genkende børnebilleder af dem fra sitcoms og film, man så som barn, men siden har de fleste ikke haft megen held til at nå offentlighedens søgelys. I hvert fald ikke for deres arbejde. Vi taler om ofrene for barndomsberømmelse.)

De døde + Judy Garland, født 1922, sangdebut 194, skuespildebut 1929, død 1969. Hvis man vinder en ”lifetime achievementOscar” som 39-årig, så er man nok ikke helt efter bogen. Det var Garland heller ikke. Med sine to søstre debuterede de allerede i 1920’erne i film, men det var i de tidlige teenageår, produktionsselskabet MGM fik hende i hus, og som 16-årig legemliggjorde hun L. Frank Baums Dorothy i ”Troldmanden fra Oz”. Rollen indebar bl.a. sangen ”Over the Rainbow”, der gjorde hendes mezzo kendt over Atlanten, og blev en slags tema for de amerikanske soldater udstationeret i Europa under krigen.

Men allerede før indspilningen af filmen, havde Garland udviklet et forhold til stoffer som amfetamin, som de unge skuespillere på MGM blev givet for at kunne følge med i det hektiske tempo under indspilningerne. Og det blev stoffer, der tog hende af dage i 1969, tre måneder efter hendes sidste koncert (som faktisk var i København). Ved hendes begravelse udtalte Ray Bolger (Fugleskræmslet i ”the Wizard of Oz”) ”She just plain wore out”. Tingene skete bare for tidligt, for hurtigt og for intenst for den lille kvinde. Tragiske skæbner har det med at gå over i historien. Nu om dage husker de fleste

kun Garlands tidlige roller, mens hun i den homo-/transseksuelle kultur er et forbillede uden lige. Bl.a. opførte Rufus Wainwright så sent som i 2006, en kopi af hendes Carnegie Hall-koncert fra 1961 med flere af de samme orkestermedlemmer og det nøjagtigt samme repertoire.

River Phoenix, født 1970, tv-debut 1982, filmdebut 1985, død 1993. En legende i denne kategori og en af hovedrollerne i bl.a. ”Stand By Me” (da. Sammenhold) med Will Wheaton, Corey Feldman og Jerry O’Connell, der ligger på IMDBs bedste film-liste. Flere husker ham måske som den unge Indiana Jones i ”The Last Crucade” eller fra ”My Own Private Idaho”. Uanset hvilken film, Phoenix medvirkede i, var han guld og blev rost til skyerne. Allerede i 1988 blev han nomineret til både en Golden Globe OG en Oscar for sin rolle i ”Running on Empty”. Derudover var han også en dygtig guitarist, og forsøgte sig også med en musikkarriere. Ingen var i tvivl: River Phoenix var en gulddreng, og han skulle nok blive noget stort. Ligeså stort var chokket også, da han, kun 23 år gammel, døde af en heroinog kokainoverdosis udenfor Johnny Depps Hollywood-natklub ”the Viper Room”. Til

stede var hans bror, Joaquin og sin søster Rain, der desperat kæmpede for at redde hans liv. Siden er han nævnt i utallige sange og Kurt Cobain dedikerede ”Jesus Don’t Want Me For A Sunbeam” til ham under MTV Unpluggedsessionen få måneder før Cobains egen død. Grundet sin politiske-, miljø- og dyreaktivisme, kaldes han ”the vegan James Dean” og er generelt bare lidt af en legende.

Dana Plato, født 1964, tv-debut 1978, død 1999. Her er et klassisk på en tragisk skæbne. Dana blev bortadopteret af sin 16-årige mor som spæd, og syv år senere lavede hun massevis af tvreklamer og karrieren begyndte at tage fart, med en adoptivmor i ryggen, som troligt vogtede over hendes valg af roller, og sørgede for, at hun også holdt sit skøjteløb på eliteplan ved lige. Som 14årig fik hun en af hovedrollerne i den populære tv-serie ”Diff’rent Strokes”. Allerede ved seriens start døjede hun med et alkohol- og stofmisbrug og fik en overdosis af Valium, også som 14årig. Da serien sluttede i 1986, blev det mest til b-films roller og pornofilm for hende. Det med pornofilm er ikke noget sensationelt, åbenbart. Jamiee Foxworths, fra ”Family Matters” (det med Urkel), filmbiografi vejer også tungest på pornosiden, efterhånden. Senere blev det til

Feature røveridomme, svindeldomme, mere porno, mere narko. På Mors Dag i 1999 tog hun sit eget liv med piller. 11 år senere fulgte hendes 25-årige søn trop ved at skyde sig selv. Og det sørgelige er, at jeg ikke vidste, hvem hun var, før jeg googlede ”tragic child stars”, og fandt ud af, at mange middelkendte barnestjerner endte i samme grøft, hvor hun her repræsenterer én af mange. Ikke just det eftermæle, man kunne drømme om.

Corey Haim, født 1971, debut 1982, død 2010

af pigerne, måske mest kendt i USA. Tragisk nok, kan man i denne sammenhæng sige ”same old story”. Gennembruddet kom for tidligt, successen forsvandt, det mest stabile forhold var til narkoen, mens han håbede på det store comeback. Dog led han en alt for tidlig død. Ydermere var Haim efter hans eget sigende blevet seksuelt misbrugt som 14-årig af en af Hollywoods større mænd. En periode, som han selv beskrev med disse ord ”I was just ... coming into Hollywood, man, just a horny little kid, like on drugs, getting fed drugs, man, by vampires”.

Endnu et eksempel på et ungdomsidol, forgudet

De levende Macaulay Culkin, født 1980, debut 1984. Søn af en Broadwayskuepiller og den tredje af en søskendeflok på syv, hvoraf tre blev skuespillere. Mest kendt som Kevin i de første ”Alene Hjemme”-film og flere gange udråbt til en af de bedste barnestjerner nogensinde (kun overgået af 30’er-stjernen Shirley Temple). Selv har jeg mere end én gang tudet til filmen ”My Girl”, hvor han giver en rørende præstation, men som flere andre, har hans voksne karriere ikke stemt overens med de lovende præstationer i barndommen. Ligeledes har en serie narkotikadomme blakket hans ry. Hans yngre bror Kieran har til gengæld været anderledes omhyggelig med valg af roller. Hans største succes som voksen må siges at have været Mila Cunis’ kæreste i otte år.

Lindsay Lohan, født 1986, debut 1998. Brød igennem som 11-årig med filmen ”the Parent Trap” (da. Forældrefælden) og betagede publikum med sin Shirley Temple-agtige sødme. Overgangen fra barne- til voksenskuespiller viste sig dog at være hård. Det er næppe for meget sagt, at Lohan nu lægger mere arbejde i sine vilde festvaner, behandlingsdomme og Playboyfotos, end skuespillet. Mest af alt er hun nok et

skoleeksempel på, hvor hærget en 26-årig kan komme til at se ud.

Britney Spears, født 1981, debut 1993.. Lad os starte fra toppen: Siden 1955 har Disney haft tv-varitéshowet ”The Mickey Mouse Club” med børn, der synger, danser og laver sketches. Sæsonerne 1993-1996 havde syv medvirkende, hvor fire af dem hed Christina Aguilera, Justin Timberlake, Ryan Gosling og Britney Spears. Alle var en 12-13 år ved sæson 1993s begyndelse. Dog havde Britneys mor forsøgt at få hende med fra hun var 8 år, men hun fik afslag for at være for ung. For Britney tog det fart, og de fleste kender historien om teenagepopfænomenet med de utallige comebacks. I det hele taget, har det været svært at se mennesket bag billedet af den perfekte pige, også under derouten. Det ser heldigvis ud til at gå bedre for hende, på trods af hendes vokal ikke er, hvad den har været. Hun er ofte blevet anklaget for playbackoptrædener, hvilket hun benægter. Forsvarer af hende har udtalt: ”Når du går til en Britney-koncert, er det ikke for musikken, men for synet og showet”. Av.

Feature

De danske: Ole ”Lille Per” Neumann beskrives ofte som det danske eksempel på bagsiden af medaljen. Som jeg researchede hans virker efter filmkarrieren, slog det mig, at det s’gu egentlig lød som et ret sjovt liv. Han fravalgte bevidst skuespilkarrieren, og ernærede sig i adskillige år i rockband, med arbejde med filmredigering og som fotograf for Weekend Sex – det er vel drengedrømmen – men trods rygter, har han aldrig taget stoffer, ligesom han også flere gange er blevet rygtet død. Selv forklarer han sit held med, at han kun arbejdede max. tre måneder om året og

fik lov at være barn. Større problemer viste sig hos andre unge mænd. Jeg nævner i flæng Jes ”Børge fra Olsen Banden” Holtsø (der senere droppede stofferne og fik en musikkarriere), Robert Hansen og Jon Nørgaard. Måske er det en afskærmende faktor, at man ikke rigtigt bliver superstjerne i Danmark, eller i hvert fald ikke kan ernære sig ved det, så man må jonglere mellem det almindelige liv og scenelivet.

Vi har nu set nærmere på barnestjerner, der har klaret sig gennem livet med variende succes. En stor del har vi udeladt; de som har valgt at leve et almindeligt liv, og det kan også være en stor personlig succes – især når det i højere grad er ens forældre, snarere end én selv, der higer efter berømmelsen. Som altid må vi nok konkludere, at mange ting er indvirkende på, hvordan folk håndterer sådanne forhold. Og mangel på talent er åbenbart ikke en determinant Nogle har haft ekstremt pacende forældre, og er blevet helt normale mennesker, andre er blevet misbrugere, der måske drukner sig i fortvivlelsen over aldrig at have opnået den accept, de egentlig søgte – forældrenes ubetingede kærlighed. Muligvis er det en indvirkning på den dårlige håndtering; hvis motivationen for arbejdet ikke er den intrinsiske “I love my job”, men den ekstrinsiske “Love me, mommy”. Og når man tænker på den ekstensive fodring af amfetaminer til børn for at få dem til at arbejde mere, klinger Ole Neumanns ord dybere: han fik tid til at være barn, og kendislivet var ikke noget, han egentligt ville. Det tror jeg næppe, de berømmelsesliderlige “stage moms” tænker på, når de ser deres barn funkle på skærmen.

D en nye bestyrelse for Dansk psykologforenings

studentersektion (dps)

På Dansk Psykologforenings Studentersektions generalforsamling onsdag den 27. Februar blev en ny styrelse konstitueret. Vi sagde farvel til Meimei, Heidi, Selma og Anna Maj, og bød i stedet velkommen til Rikke, Camilla, Tine, Ditte og Jens. Her bringer vi en lille præsentation af styrelsen, som den tager sig ud frem til næste generalforsamling i februar/marts 2014.

Navn: Ditte Chor, Semester: 8. Semester

Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Jeg meldte mig som aktiv i DPS fordi jeg syntes, det lød som en velfungerende styrelse med et spændende arbejds-grundlag med mange muligheder for at præge og skabe arrangementer til glæde for psykologistuderende i Århus. Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? Nej, min sommerferie går derimod med en obligatorisk ferie til Spanien med familien, fuldtidssommer-arbejde i Matas, Skanderborg festival og massere sommerhygge!

Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Min mærkesag er, at give de studerende et større indblik i vejen til karrieren efter psykologistudiet – vi skal have flere arrangementer, der sætter fokus på, hvad der venter os, når vi bliver cand. Psych. Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? Mit bedste råd er helt klart, at man som psykologistuderende opsøger arrangementer, der giver indblik i, hvilken verden der karrieremæssigt møder os uden for PI’s mure. Endvidere vil jeg opfordre til, at man deltager aktivt i studielivet på PI (både faglige og sociale/festlige arrangementer), da det skaber grobund for gode fremtidige kollegiale kontakter. Vi skal som psykologistuderende helt sikkert have mere fokus på det berømte udtryk ”networking”! Navn: Tine Blom, Semester: 4. Semester Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Fordi jeg syntes det lød spændende at sidde i en forening, hvor jeg som studerende samtidig kan have et direkte link til arbejdsmarkedet. Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? Dog ikke… Nok nærmere ferie og afslapning. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Jeg vil gerne arbejde for at gøre DP mere tydelig blandt de studerende. Ydermere vil jeg gerne arbejde for et bedre link mellem studieafslutning og den første ansættelse. Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? Et godt råd vil være at deltage i DP’s arrangementer omkring det første job – samt selvfølgelig selv at holde sig opdateret omkring det aktuelle jobmarked.

Udvalgsupdate Navn: Johan Kastrup Krogh, Semester: 4. Semester

Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Jeg blev medlem af DPS første gang til generalforsamlingen sidste år. Jeg mødte mest af alt op for at høre et foredrag af Lars BP og få gratis sandwich, men da der skulle vælges ny bestyrelse ind blev jeg pludselig offer for dissociation og så mig selv række hånden op gennem en ”ud-af-kroppen”-oplevelse. True story… Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? Summer School – nope! Men jeg skal faktisk til folkemøde på Bornholm! Der findes da ikke noget bedre end at drikke sig fuld på de borgerlige røvhullers regning! :P Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Puha, noget af et spørgsmål. Jeg er klar til at kæmpe for enhver sag vil jeg sige, hvis blot jeg kan se en god grund til det. Bedre uddannelse, flere arbejdspladser, mere psykologisk behandling i psyko-social rehabilitering (socialpsykiatrien), mv. Det kan også være noget mere mikropolitisk. Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? Kom i fredagsbaren! Her findes lykken! Og husk: karakterer betyder virkelig ikke så meget for éns ansættelsesmuligheder. Det er nærmere ens CV der gør den store forskel, så dyrk noget du kan finde dig selv i, hvad enten det er foreningsarbejde, frivilligt arbejde, sociale initiativer eller noget helt andet

Navn: Rikke Andreasen, Semester: 8. Semester

Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Jeg deltog på DPS’ generalforsamling, hvor jeg fik et indblik i en spændende og udfordrende forening, som er aktiv indenfor forskellige områder i studielivet. Arbejdet i DPS er deraf meget alsidigt, man kan fx beskæftige sig med politik, eller arrangere forskellige foredrag og arrangementer osv., hvoraf sidstnævnte tiltaler mig mest. Som aktiv i DPS kan man deltage i forskellige arrangementer og tiltag, udfordre sig selv, opdage nye interesser og sidst, men ikke mindst, lære nye, skønne mennesker, at kende. Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? Nej, min sommerferie kommer til at gå med arbejde, samt at nyde, at der er 3 måneder til næste semester starter. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? DP er en fagforening som giver os god mulighed at præge vores studieforløb, bl.a. med diverse foredrag mm. Min mærkesag er derfor bl.a., at gøre mine medstuderende opmærksomme på denne mulighed, så de kan komme med forslag til tiltag, som de mener kunne gøre studiet mere interessant fagligt – så derfor, endelig kontakt os med ideer!

Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? Det er altid en god ide at have et fritidsarbejde, studierelevant eller ej, og få lidt kendskab til “verden udenfor”. Ellers vil jeg sige, at man skal komme og drikke en øl i fredagsbaren – man skal aldrig undervurdere networking!

Udvalgsupdate Navn: Jens Christian Weissenborn Semester: It’s complicated

Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Jeg har oplevet psykologis administration på godt og ondt, kender mange årgange på PI, hvilket har givet mig blod på tanden til DPS. Har et ønske for at bidrage til det allerede flotte samarbejde på tværs af universiteterne og så mest af alt ønsker jeg kvalitetssikring af fremtidens psykologer, så de kommer ud på den anden side med hjerte og hjerne. Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? I wish... De sidste par somrer har jeg brug på interrail og festivaler... bare for at vaske sindet og hjernen med nogle nye inputs end leverpostejs Danmark, som man som regel begynder at savne efter et par uger.. Hvad er din mærkesag ift. at varetage studerendes interesser i DP? Jeg har oplevet psykologis administration på godt og ondt, kender mange årgange af Aarhus psykologi, hvilket har givet mig blod på tanden til DPS. Jeg ønsker at bidrage til det allerede flotte samarbejde på tværs af universiteterne, og mest af alt ønsker jeg kvalitetssikring af fremtidens psykologer, så de kommer på den anden side med hjerte og hjerne. Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? Find din metier, din kæphest, din superviden, din pokemon psykologiske kvalitet. Kom i dybden med de givne emner, forskellige teoretikere ville udtrykke i deres artikler. Mange gange kan man føle sig afkoblet af deres utrolig dårlige akademiske form og sprog, som forskerne og professorerne har i deres artikler. De har dog stadig nogle relativt simple præmisser og pointer, som ikke er så svære at forstå, som de nu bliver formuleret. Når det så er gjort, så i løbet af studiet find en primær niche at gå efter. Det kommer til at skifte i løbet af studiet og livet, men det smart at finde noget, man ville excellere i. Så kan man med selvtillid sige til arbejdsgiveren og ens klienter, at man er helt selvsikker inden for X område.

Navn: Camilla Holst Thygesen, Semester: 6. Semester

Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Fordi jeg synes kombinationen af fagforenings- og studenterpolitisk arbejde er spændende, og fordi jeg simpelthen ikke kan lade være med at blande mig i ting. Derudover synes jeg det er hyggeligt at møde andre studerende og udveksle erfaringer med dem. Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? Nærmere Northside festival, ferie og masser af arbejde!

Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? Jeg vil gerne arbejde for, at vi som studerende er bedre rustede, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet. Derudover vil jeg gerne udbrede kendskabet til DP og deres arbejde og medlemsfordele til mine medstuderende. Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? At tænke ud af boksen. Der er mange andre jobmuligheder end klinisk psykolog eller PPR, og jo flere nyuddannede psykologer vi bliver, jo bedre skal vi være til at gribe ud efter de lidt mere alternative muligheder.

Udvalgsupdate

Navn: Karen Vedel Nielsen, Semester: 8/9. Semester

Hvorfor meldte du dig som aktiv i DPS? Jeg er ligesom Johan et levn fra den tidligere styrelse. Da jeg er næstormand for det samlede DPS (Aarhus, Odense, Aalborg og København), var jeg ikke på valg denne gang. Da jeg meldte mig under fanerne i 2012, var det primært fordi, der ikke var ret mange på generalforsamlingen, der viste interesse for arbejdet. Jeg er sidenhen blevet rigtig glad for at være med – både det faglige og det sociale aspekt af arbejdet er superfedt at være en del af.

Går din sommerferie så med folkemøde på Bornholm og Summer School? Nej, det lader jeg andre om – så kan jeg høste af deres erfaringer. Til gengæld kan den fx gå med cykelferie på Bornholm og kurser i bæredygtigt byggeri eller andet økosjov. Min Summer School erstattes gerne af en storbyferie med gode veninder. Hvad er din mærkesag ift. at varetage de studerendes interesser i vores fagforening (DP)? At studieordningerne på universiteterne skal afspejle de udfordringer, vi møder i livet uden for universitetets trygge mure. Mit største ønske er, at man kunne indføre en form for turnusordning, så vi får praktisk erfaring med forskellige dele af den psykologiske praksis. Desuden mener jeg, der burde være krav om undervisning i etik i arbejdet på alle universiteterne – det er kun en del af uddannelsen i København pt. Der bør også i højere grad være mulighed for at stifte bekendtskab med organisationsstruktur og virksomhedsledelse, for de der ønsker at gå AO-vejen. Dit bedste råd til dine medstuderende mht. kobling mellem studieliv og den efterfølgende karriere? Engagér dig! Vær ikke bange for at tage til kurser eller andre arrangementer både indenfor og udenfor PI, der vækker din interesse. Vær nysgerrig og forsøg at finde ud af hvilket område, hvilken retning eller andet, der har netop din interesse. Vær ikke bange for at stå frem med dine kompetencer – det er kun dig, der ved, hvad du kan. Kort og godt – bevæg dig ud over rampen!

Nu kan alle studerende reservere ledige undervisningslokaler hjemmefra via nyt online bookingsystem.

Nu er det slut med at troppe op meget tidligt om morgenen for at indtage undervisningslokaler til gruppearbejde og eksamensforberedelse. Fremover kan alle studerende p책 Aarhus Universitet booke ledige undervisningslokaler hjemmefra via online systemet Web Room Booking p책 roombooking.au.dk Alle studerende p책 AU, som har en adgangskode til mit.au.dk kan bruge bookingsystemet. Som brugernavn bruger man sit 책rskortnummer/studiekortnummer.

Annonce

Fokus

Megareksi – endnu en diagnose? Schwarzenegger syndromet - Tekst: Anne Mette Juul ”A bodybuilder knows when he pumps up his muscles, it means growth. The muscles grow. So therefore he knows when he pumps up well, that is progress. And that satisfies him because he feels the progress in his body” Hvem elsker ikke at fange sit eget spejlbillede for så at blive mødt af en slap og splejset krop? ”Pump, for pokker”, siger den indre stemme, og man springer i sit stramme træningstøj, så selvtilliden boostes lidt mere, og cykler febrilsk mod et af de utallige fitnesscentre for at træne, for at pumpe. For det er når man pumper, at man kan få svulmende muskler, få en fyldig, men slank figur, så man kan flygte fra den skravlede krop, der bliver ved med at håne ens spejlbillede. Sådan er det nok de færreste, der har det. Men vi har alle set dem; stående foran spejlene, den ene mere hårdtpumpet end den anden, og musklerne skal-og-må stadig vokse, og med sammentrukne grimasser løftes en unaturlig mængde jern, der får blodårene til at stå lidt for tydeligt frem. En rigtig mega maskulin mand Dette er den megarektiske mand (jeg skriver mand, ligesom man oftest skriver kvinde i forbindelse med anoreksi – forbandet stereotypt, men der er nok noget om snakken).

Han er den anorektiske kvindes modstykke. Han væmmes ved sin antageligvis svage krop, og er besat af tanken om at blive stor og muskuløs – en rigtig mega maskulin mand. En vrangforestilling der fører ham på hovedet ud i overdreven træning, ekstreme diæter og måske endda steroider – og det er her, det kan få nogle rigtig grumme følgesvirkninger. Det er den klassiske ’lavt selvværd’, der i høj grad menes at være megarektikerens akilleshæl. Når han pumper, får han en oplevet følelse af bedre selvværd, han får anerkendelse og R-E-S-P-E-C-T fra fitness-ganget - han scorer damer, wow, han scorer damer. I Information kunne man fx d. 5. februar 2011 læse om Ditlev Madsen, tidligere 126 kg, steroidmisbruger, og Danmarks mest kendte stripper. Han er Magic Mike krydset med Mr. Schwarzenegger – se dét holder spejlbilledet i skak. Han fik en hjerneblødning – et wake-up call, der ’heldigvis’ var stærkt nok til ikke at blive ignoreret, og mere generelt et call, som der desværre er for få, der får.

Endnu en diagnose? I Danmark er der kun én psykolog, Søren Nørskov, der behandler megareksi, og diagnosen er endnu ikke anerkendt hverken her eller internationalt, men det anslås, at der bare i Danmark er op til 150.000 megarektikere. Vi er viklet ind i et voldsomt diagnose-domineret system, og i denne sammenhæng er det problematisk, at lidelsen ikke har fået sin plads på en sådan liste, da man uden en diagnose ikke kan få behandling på centre, der behandler de relaterede spiseforstyrrelser. Mange megarektikere bliver i stedet indlagt med andre labels, såsom nyresvigt og hormonforstyrrelser. På denne måde bliver mange sendt lige ud igen og fortsætter opbygningen af den overdrevne krop. Men kroppen kan jo, surprise surprise, ikke holde til det, og mange megalektikere vil derfor ryge tidligere ud af arbejdsmarkedet pga. kroniske følgesvirkninger, og generelt have et ustabilt (psykisk) liv. Kroppen kan ikke. Psyken ej at forglemme. Det er omdebatteret, hvilken retning diagnosesystemet skal tage. Svend Brinkmann taler om, at der sker en patologisering af samfundet, hvor det meste, med de ’rigtige’ briller, kan betegnes som behandlingskrævende – se bare på overforbruget af diagnosen ADHD, ligesom man meget hurtigt kan betegne alle former for tristhed, tungsind, melankoli og sløvhed som depression. Samtidig er der stadig mange,

Fokus

der overses i diagnoseræset og ikke får den nødvendige hjælp. Politiken skriver 12. marts 2013, at 7 ud af 10 psykisk syge børn og unge overses i skolen. Dette kan indlysende nok have omfattende konsekvenser for det enkelte individ, og hvis man skal være mere kynisk, så er det utrolig dyrt for samfundet. Det virker ulogisk, at man ikke skærper opmærksomheden på at nå folk så tidligt som muligt, da det hjælper det enkelte individ – men også betaler sig for samfundet. Det er win-win. Et tiltag er en diagnose-garanti fra 2014, der nu også skal omfatte psykiske lidelser – et tiltag som bl.a. Psykiatrifonden bakker op om. Positivt kan man forhåbentlig opdage de psykiske lidelser på et tidligt stadie, undgå at patienter ryger ind og ud af hospitalerne og få de psykiske lidelser mere out-in-the-open. Men stigende diagnosticering med følgende symptombehandling kan også, hvis der ikke samtidig bevilliges midler til behandling, fjerne fokus fra, hvad der egentlig skaber den psykiske lidelse – og det kan ende i et medicinsk behandlingscirkus, for at sætte det en anelse på spidsen. For det er jo dyrt at behandle, og der er mange interesser i spil: individets, samfundets, psykiatrikernes, psykologernes, medicinindustriens, politikernes osv. Så skal megareksi være en ny diagnose? Det må tiden vise, men der er åbenlyst et problem - både med og uden officielt mærkat.

Fakta om megareksi

s Det modsatte af, men også relateret til anoreksi – og til ortoreksi. s Særligt kendetegnet ved et dårligt og skævt selvbillede, angst for at blive tynd med små muskler, ignorance overfor skadelige virkninger ved ekstrem træning, diæt og evt. steroider. s Rammer typisk unger mænd 15-25 år med en relativ lav kropsvægt. Ditlev Madsen vejede fx 60 kg før han begyndte at træne. s Symptomer: der tages vækst- og/eller styrkefremmende stoffer, madvarer udvælges meget nøje og der udføres ekstrem vægttræning – alt sammen meget tilrettelagt og skematiseret.

TEST: Hvor

Facebookafhængig er du ? Tekst: Kasper Hjortsballe, afhængig af chokoladekiks. Jeg kan ikke stoppe når jeg først er begyndt

I denne test vil dit forbrug af facebook blive undersøgt med øje på om, du træder ind i afhængighedszonen. Du vil blive stillet nogle spørgsmål og hypotetisk scenarier, som du så skal svare på. I nogle spørgsmål vil du måske kunne relatere til flere af svarene, og her skal du tjekke det svar af, der passer allerbedst. Til sidst samler du din score, og tjekker din bedømmelse. Testen går direkte til sagen, så hvis du bruger tid på at indtaste mail-adresse og password, når du logger på face, så kan du ligeså godt gå videre. Det her er for pro’s, der allerede nu overvejer, om de skal poste resultatet af testen på facebook (hvilket du selvfølgelig skal!). Godt så. Lad os komme i gang. A. Hvor mange gange tjekker du facebook om dagen?

- 30-50 gange (0)

- 5-10 gange (10)

- ”Jeg har ikke engang tal på, hvor meget jeg tjekker den i løbet af en forelæsning” (0)

- 10-20 gange (5)

Psyklen Undersøger B. Hvad vil du helst have?

ansigtet: ”Ikke så meget..” (5)

- En ny friend request? (-5)

- Du smiler og overvejer, hvordan du kan være beskeden om dit forbrug, som du faktisk er lidt stolt af, og siger så: ”Ikke mere end så mange andre” (5)

- En ny inbox besked? (-5) - En like? (-5) En kommentar på et billede? (-5) (Og jo, i dette spørgsmål må du gerne tjekke alle 4 svar! )

- Du er i godt humør og har det godt med at være den person, du nu er, så du siger ærligt, at dit facebook forbrug er lidt overdrevet, hvorefter I griner lidt af det. (10)

C. Du har brugt tid på face og finder din browser historik frem, for at overveje, hvilken website du nu vil besøge, hvad gør du?

- Hvis du føler at de tre ovenstående alle passer lidt til dig, og dermed må erkende, at dit forhold til facebook er ”It’s complicated”, så vælg dette svar. Erkendelse er det første skridt, og du skal nok nå dertil. (0)

- Du klikker på facebook igen, fordi du gerne vil opdatere siden. (15)

F. Hvad er facebook for dig?

- Du klikker på facebook igen, fordi du faktisk har lyst til at komme på facebook igen, og egentlig lidt havde glemt at dit vindue stadig er inde på facebook. (10) - Du klikker på en anden hjemmeside med den bagtanke at besøge facebook om et øjeblik, for at se, om nogen har kontaktet dig. (20) D. Hvad vil du helst gøre af de følgende? - En uge uden facebook, (10) - En uge uden slik, (10) - En uge uden motion (5), - Eller en uge uden at gå i bad (0)? E. Du er til en fest og bliver spurgt af en fremmed, hvor meget du bruger facebook, hvad svarer du?

- Et publikum der kan hører om mit liv og mine oplevelser. (5) - Et medium hvor jeg kan holde styr på mine interesser og være i kontakt til mine sociale fællesskaber. (10) - Et Dopaminboost. (0 - Mit sociale liv (5) G. Hvordan har du det, hvis du ikke har været på facebook i en længere periode (fx 5 timer)? - Jeg mister min koncentrationsevner (5) - Jeg får små tics (-5) - Jeg får angst (-10) - Jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke har fået lavet en ny status opdatering. (0)

- Du kigger op fra din mobil med den åbne facebook app, og lyver personen direkte op i

Psyklen Undersøger H. Hvordan tror du, at din situation vil være efter en uge uden facebook? - Jeg vil have genfundet glæden ved fysisk kontakt med andre mennesker. (15) - Jeg vil have indset en ubalance i min fysiske og digitale tilstedeværelse i mine sociale relationer (10) - Jeg vil ligge i et hjørne med koldsved og

ryste (-5) - Jeg vil have det normalt og starte min

facebook vane op igen (10)

I. Hvor ærligt har du svaret på denne test? - Jeg har været 100% ærlig (10) - Mmmm…. Jeg prøver at tage den igen. (0)

Testsvar Nu er testen færdig, og du skal have samlet din score. Du scorer din test ved at lægge tallene der står i parantes forenden af dit svar sammen, fx (10) + (-5) + osv.. Afstem din score med intervallerne nedenfor og få en vurdering af dit facebook forbrug. -25 til -5: www.facebookrehabilitationcenter.org er et fiktiv rehabiliteringscenter, der passer til dig, for tillykke, du er afhængig!! Så post det dog!!!! -6 til 30: Du er millimeter fra det forjættede land, du kan endog dufte det lidt, hvis du kommer tæt nok på skærmen. Når de små symboler bliver røde, pirrer det dig, og du mærker Dopaminboostet, men du har stadig en snært af selv-kontrol. Du står på kanten, og mangler blot et skub. 31-60: Du befinder dig i gråzonen. Dit forhold til facebook er lidt ligesom dit forhold til Paradise Hotel: Du ved, det er forkert, men du gør det lidt alligevel. Ingen skam i det. Din tilstand er dermed stadig reversibel, og du bør gribe denne mulighed til at vende om. Du ved godt, hvad der ligger for enden af vejen, og det er ikke et sted, du har lyst til at være. 61- 85: Du har et fornuftigt forbrug af facebook, der lader dig være opdateret på andres liv og dine interesser. Du ser beskeder dagligt, og du liker ting, fordi du faktisk kan lide dem. Du er tro mod dig selv på nettet, og det kan jeg lide. Add mig på face!

Annonce

Awesome Man

AWESOME MAN

Af Kasper Hjortsballe

G e n e r at i o n

touch

Te k s t : N i n a Fa l c o -

afhængig af

R o l l e r D e r by,

iPads, digitalkameraer og ny touch-teknologi er i dagens Danmark ikke bare et valg, men et vilkår for at kunne agere i samfundet. Børn vokser op med touch-teknologien i hjemmet, og de sociale institutioner er i fuld gang med at rykke den selvsamme teknologi ud i sandkassen og med på tur. I dag er mange dagtilbud og skoler direkte afhængige af den nye teknologi. Her er smartboards og iPads er blevet en naturlig del af hverdagen. Men hvordan er det egentlig med denne afhængighed af de digitale medier? Gavner den børnene og støtter deres læring og trivsel? Eller gør teknologien dem mere asociale og hæmmer deres udvikling? Det er nogle af de spørgsmål, der

sin

BMW

og kærlighed

undersøges nærmere i nærværende artikel. Digitaliseringen af dagtilbuddene er en nødvendighed for at afspejle den virkelighed, børnene (såvel som pædagogerne selv) lever i. Den nye digitale generation fordrer, at lærere og pædagoger har kendskab til teknologien, da en fremmedgjorthed over for den vil bevirke, at meget vil gå tabt i interaktionen mellem barn og voksen. Det er således ikke svært at forestille sig, hvordan et barns entusiasme over at have nået level 7 i Angry Birds mødes af en pædagog uden kendskab til digitale medier. I dette tilfælde vil en anerkendende relation pludselig være svær at opretholde, da forståelses- og indlevelsesde-

Feature len i høj grad vil mangle. Så afhængigheden af de digitale medier er altså ikke et valg institutionerne selv har taget, men en forudsætning for at følge med samfundsudviklingen. Men hvordan påvirker denne nye, smarte teknologi børnene? Bliver de rent faktisk klogere, eller bliver de dummere? Det er et spørgsmål, der må stå ubesvaret hen i et stykke tid, da udviklingen stadig er meget ny. Touch-generationen, der er vokset op med tablets og smartphones, er først ved at nærme sig skolealderen, hvilket gør, at ingen endnu ved, hvordan det påvirker såvel børnene som pædagogikken og læringen. Jeppe Bundsgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, mener at iPad-bølgen, der i øjeblikket påvirker mange skoler, er et udtryk for, at man tror teknologien vil revolutionere undervisningen. ”Folk forestiller sig, at undervisningen forandrer sig, bare teknologien er der. Vi kræver evidensbaseret viden på alle mulige områder, men når det gælder investeringer i IT så er det hovedet under armen. Der er ingen evidens for, at store investeringer i teknologi virker”, siger han. Det afgørende er ifølge ham pædagogikken og didaktikken, der ligger bag, og ikke teknologien i sig selv. Alt tyder altså på at digitaliseringen af dagtilbuddene skal opfølges med en tilsvarende opdateret pædagogik. Didaktik er altså et afgørende element for at kvaliteten af touchgenerationens læring sikres. Teknologien er med til at åbne døre og nye muligheder for ny viden, men det er ikke den, der øger lærin-

gen. Læringen er betinget af de pædagoger, lærere, børn, forældre og andre, som bruger teknologien sammen på nye lærerige måder. Det er altså ikke teknologien, der er afgørende, men måden hvorpå den bliver brugt. Dette kan illustreres med et eksempel fra børnehaveklassen, hvor børnene skal lære at læse. Læsning handler om kombination af bogstaver og kommunikation. Læsning handler altså ikke om alfabetet i sig selv, og derfor vil det være nyttesløst at skyde bogstaver ned i en sjov app. I stedet skal teknologien bruges på en måde, der giver børnene mulighed for at sætte bogstaverne sammen og forstå, hvad de kan bruges til. Et andet eksempel er børnehavepædagogikken, der har fokus på børnenes udforskning af verden. Her har pædagogerne rig mulighed for at bruge teknologien på en børneinddragende og lærerig måde. Eksempelvis er iPad’en god at have med på tur til at dokumentere børnenes verden ved hjælp af billeder eller film. Således kan børnene udforske skoven og tage billeder/filme de spændende ting de finder. Efterfølgende kan børnene sammen med pædagogerne vise og fortælle om billederne, således at de deler deres oplevelser med de andre. Konklusionen er entydig: Afhængigheden af de digitale medier i daginstitutioner er altså positiv, såfremt teknologien bruges rigtigt. Den har nemlig mange muligheder, og med en opdateret didaktik og en velovervejet pædagogik, kan man udforske verden sammen med børnene og lære dem en masse på nye, spændende måder.

Kapsejlads 2013 Årets vådeste dag ved unisøens bredder nærmer sig med hastige skridt, nærmere betegnet kapsejlads 2013! Dette spændstige, sexede arrangement løber af staben torsdag d. 25. April og Psykologi har igen i år gjort sig fortjent til at padle i den prestigefyldte kamp om det gyldne bækken (WUHUU!). I den forbindelse håber vi på at alle studerende på psykologi vil være med til at gøre det til en fantastisk dag ved Ganges… øhrøm… Unisøen… Kein Cortex og Fuld Fontex er allerede i fuldt gang med at planlægge træning ved søen og vride vores kreative hoveder omkring en intro. Der skal hygges, bygges, leges og drikkes flere gange inden dagen oprinder, og vi vil derfor fra Kein Cortex’s og Fuld Fontex’s side gerne kaste nogle datoer ud, så alle ved hvornår kalenderen skal ryddes til fordel for bølgens blå og de altid hyggelige ”flydere” i søen. 11. April: Denne dag er der ”sejler-bajer-pølse-hygge” ved Unisøen, hvor vores abnormt maskuline sejlere (her tilsat en teske østrogen) skal træne og der skal udvælges det endelige sejler-hold! Der vil være mulighed for at købe grillede pølser og bajer og andet godtsprøjt er velkomment! Vi har bestilt fantastisk vejr til denne dag, så der er al mulig grund til at komme og heppe på vores sejlere med en bajer i hånden og en pølse i kæften! Der vil senere blive sendt nogle datoer ud på facebook for blandt andet de dage, hvor der skal laves kreative ting til introen og andet. Her er ALLE psykologistuderende velkommen til at hjælpe og på den vis blive en del af kapsejladsen på en ekstra fed måde! Vi glæder os til endnu en fantastisk Kapsejlads i år! Varme, fordrukne og graciøse hilsener, Kein Cortex og Fuld Fontex!

Annonce

Konsekvenserne ligger på bunden af din 5. øl TEkst: Louise RAnders, afhængig af mejeriprodukter

Hos mange unge mennesker på uddannelserne rundt om i Danmark er alkohol den lim, som får det sociale netværk til at hænge sammen. Alkoholen får rusugen til at glide lidt lettere, puster liv i fredagsbaren, indgyder mod hos den generte, og den er et godt påskud for at mødes. Om vi vil det eller ej; alkoholen er næsten umulig at komme uden om for en studerende, som gerne vil deltage i det sociale studieliv. Som psykologistuderende ved vi om nogen, hvor vigtige sociale relationer og tilhørsforhold i grupper er, og alkoholen er en stor del af denne mekanisme. Så stor, at vi ikke tænker det muligt uden, men hvad har denne sociale vane egentlig af konsekvenser for os? Er vi villige til at betale prisen for et velfungerende socialliv på bekostning af en langsommere hjerne og et alkoholindtag næste svarende til en misbrugers? I denne artikel undersøges det, hvor grænsen mellem festdruk og reelt misbrug går, og der kigges i forlængelse af dette nærmere på de farlige dråbers konsekvenser for vores kroppe, så vi kan se, hvad der egentlig sker, når vi over længere tid hælder den humørspredende ethanol i os.

Alkotal I 2010 havde Statens Institut for Folkesundhed sine nye forskningsresultater klar. Med disse i baghånden udsendte Sundhedsstyrelsen i samme år nye udmeldinger om alkohol. Disse formanende retningslinjer har vi efterhånden fået blæst ørerne fulde af, men for de som ikke fik fat i budskabet lyder det, som følger: - Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. - Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen. - Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er dog ikke det første, som unge danskere skæver til, når de våde varer findes frem. Sundhedsstyrelsens tal fra 2012 viser nemlig, at 59 % af 16-24-årige og 38 % og af de 25-34-årige har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. At drikke over 5 genstande på én gang kaldes binge-drinking og er forbundet med potentiel risiko for at udvikle en række sygdomme. Drenge har en større tendens til at binge-drikke end piger. Sundhedsstyrelsen fandt også ud af, at folk med en længere videregående uddannelse er blandt dem, som drikker mest. Hmm.. Man ved desuden, at alkohol er en af de

Fokus absolut største dræbere af unge mellem 15-29 år. Over 25% af dødsfaldene kan tilskrives den lunefulde væske. Festdruk, misbrug og afhængighed – den gyldne grænse

Med disse alvorsord i baghovedet er jeg ikke tvivl om, at mange nu på egen krop gestalter kognitionspsykologiens yndlingsteori, nemlig kognitiv dissonans. Jeg er sikker på, at der både for mit og nogle af læsernes vedkommende er uger, som på det groveste crime rider ovenstående grænser. Betyder det, at jeg og mange af mine andre medstuderende har et decideret alkoholmisbrug? Ifølge Henrik Rindom, psykiater hos Stofrådgivningen og en af landets førende misbrugseksperter, viser en direkte afhængighed sig først i slutningen af 20’erne og i 30’erne, men ses sjældent hos helt unge mennesker, da dette kræver et stort indtag over en lang periode (8-10 år). Afhængighed er et seriøst problem, som først gør sig gældende, når man får det fysisk dårligt ved ikke at drikke, men selvom de fleste sikkert har lang vej endnu, inden de ender som afhængige, skal man stadig være opmærksom på ikke at ende i farezonen: Unge, der drikker sig i hegnet hver lørdag aften på alt fra 12 til 20 genstande har et misbrug. Efter otte-ti års druk på den måde, bliver de afhængige af alkohol. Man skal altså give den meget gas længe, før man kan kalde sig afhængig, men et periodisk misbrug er derimod ikke utænkeligt for mange unge mennesker. Alarmklokkerne skal ringe, hvis man har et familiemedlem med alkoholproblemer, eller som har en psykisk sygdom, da dette øger risikoen tre-fire gange for selv at udvikle afhængighed. Derudover skal man være opmærksom på, om man bruger alkoholen til at dulme sine problemer gang på gang. Problemer og konflikter kan sjældent ”skylles væk”, men ophober sig, fordi de ikke bearbejdes. Det anbefales kraftigt at

gå til sin læge, hvis man har mistanke til, at man har et afhængighedsproblem. Konsekvenser ved dine fredagsbajere Man ved godt, at det ikke er særligt sundt at drikke hjernen ud i fredagsbaren, men hvorfor skal disse fartbump, som anvisningerne er, have lov at sætte en dæmper på en ellers festlig aften, hvor 5 genstande virker som lige i underkanten? Hvad er det, der i det lange løb gør alkoholen usund og direkte farlig for os? Som før nævnt er det som regel først efter lang tid, at de sundhedsskadelige symptomer viser sig, men har man måske en periode med fejring af såkaldt ”lillefredag”, ture i fredagsbaren samt en lørdagsbytur med vennerne, så skal man begynde at overveje sit indtag – især i studieøjemed. Drikker man tæt over lang tid, kan alkoholen begynde at påvirke hjernens kommunikationsapparat. Nervecellerne vil begynde at kommunikere anderledes, hvilket ikke virker fordrende på din indlæringsevne under mandagens forelæsning. Desuden kan en meget heftig periode med de våde varer (på festivaler eks.) gøre dig deprimeret efterfølgende, fordi hjernen ikke selv kan danne signalstofferne, som naturligt løfter humøret. Der er forsket mest i den såkaldte bingedrinking, der som før nævnt defineres som mere en 5 genstande over en dag – altså en ganske almindelig og festlig aften i fredagsbaren. Om dette siger Mads Uffe Pedersen, ansat hos Center for Rusmiddelforskning: Forskning viser, at det er bedre at fordele forbruget over en uge end at drikke det hele på én dag. Et stort forbrug presset ned på en enkelt dag om ugen giver større risiko for alkoholrelaterede sygdomme. Alkohol er medvirkende årsag til omkring 60 forskellige sygdomme, herunder fx kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, hjerte-kar sygdomme, leversygdomme og forhøjet blodtryk. Jeg spurgte Mads Uffe Pedersen, hvilke fysiske konsekvenser det ville kunne have

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Fokus for en ung mand eller kvinde på 20-25 år at drikke 21 hhv. 14 genstande i løbet af én aften, hver uge, over en længere periode, da jeg ikke tror, at det er ganske utænkeligt på visse studier (host medicin): Det er det samme som ovenstående bortset fra, at der nu er tale om et så stort forbrug, at det må betragtes som en alvorlig forgiftningstilstand (hvilket 7/14 genstande også kan være afhængig af hvem, der drikker dem, og hvor hurtigt de drikkes). 21 genstande kan godt drikkes af en ung mand, der er vant til at drikke. Hvis et sådant forbrug foregår over år vil risikoen for alkoholrelaterede sygdomme øges betragteligt og også for, at der udvikles et mere jævnligt forbrug, og risikoen for at udvikle afhængighed mangedobles. Dertil skal lægges en række sociale konsekvenser som fx kørsel i spirituspåvirket tilstand, konflikter/slagsmål, gør sig selv sårbar for overgreb mm. Der bliver altså igen understreget kraftigt, at denne form for alkoholindtag på ingen måde er uden risiko. Ganske anderledes ser det ud, hvis man vælger at indtage sine genstande i et lidt langsommere tempo. Mads Uffe Pedersen udtaler, at der ikke er ret mange

konsekvenser ved at fordele sine genstande (7/14) jævnt udover ugen: Grænsen på 7/14 er netop defineret ud fra, at et sådant forbrug ikke har sikre konsekvenser. Hvis det er 21 genstande fordelt over hele ugen for en ung mand i eks. 4 år vil jeg ikke være særligt bekymret. Det har næppe den store betydning. Det skal dog siges, som Sundhedsstyrelsen understreger, og Mads Uffe Pedersen indikerer, at det aldrig er helt risikofrit at indtage alkohol. Faktisk vil man ved blot et indtag på 1-3 genstande øge risikoen for forskellige kræftformer, såsom bryst-, tyk - og endetarmskræft, og er du oven i købet ryger, vil risikoen for udviklingen af kræft øges yderligere. Man må dog have sig for øje, at vores kroppe selvfølgelig reagerer forskelligt på alkohol, skriver Kræftens Bekæmpelse. Udover ovenstående sidegevinster kan det på lang sigt også give et nedsat immunforsvar, angst og/eller depression. Det kan med andre ord betale sig at overveje sin øl nummer 5, hvis man gerne vil holde sig sprudlende, sund og sprød, selv når man en dag ikke længere har sin gang på universitetet.

Psyklen Undersøger

Hverdagens små afhængigheder Tekst: Laura Jakobsen, afhængig af mad! Humøret tåler ikke sult, og jeg glæder mig altid til et måltid.

Du kender det helt sikkert. Små uskyldige afhængigheder, der en gang imellem overtager dit liv for stund, blot så du kan komme igennem dagen, ugen og måneden. Herunder har modige unge mennesker tilstået deres afhængigheder, så du ikke længere behøves at føle dig alene. Christine, 20 år, medicinstuderende og afhængig af spejlæg: Jeg spiser to spejlæg hver morgen, fordi det giver mig ro og fred i kroppen. Min lidelse har stået på i snart et år. Morten, 23 år, psykologistuderende og afhængig af “Gladiator”-soundtrack: Jeg skal høre Hans Zimmers soundtrack til ”Gladiator” under enhver eksamen, da intet andet musik er tilstrækkeligt dramatisk til at dække min eksamensmodus. Det er selvsagt et problem med eksamener uden hjælpemidler; her må jeg være nødsaget til at nynne grundtemaerne for mit indre øre.. eller tromme lidt på bordet. Ida, 21 år, psykologistuderende og afhængig af kanel i sin morgenmad: Havregrød, havregryn, skyr, æbler, urtete, müsli, you name it. Når jeg slår øjnene op om morgenen, glæder jeg mig altid til mit kanelskud. Line, 21 år, filosofistuderende og afhængig af at gå i bad: Det er mit daglige ritual, hvor jeg stresser af, vasker alle problemer af, og lader tankerne flyve. Særligt i perioder med stress, som eksamenslæsning, skal jeg min. have ét langt, langt bad om dagen - gerne to. Karen, 20 år, lingvistiksturerende og afhængig af at tænke grammatisk: Jeg har svært ved at læse noget skriftligt uden at lægge mærke til tegnsætningen. Hvis jeg har et stykke tekst skrevet af en, jeg er irriteret eller sur på, kan jeg godt lide at bande og svovle over vedkommendes tegnsætning eller mangel på samme. Hvis jeg har teksten på papir, kan det ske, at jeg hiver en rød kuglepen frem - men så er jeg også temmelig

arrig. Jonas, 21 år, cafémedarbejder og afhængig af kaffe: Kaffe kan redde enhver dag - om den er for hård, for trist, for kedelig, for meget, for sjov, for skør, for anderledes eller bare meget standard. Kaffe kurerer træthed, hovedpine og triste dage, og med et stykke chokolade eller kage har det endnu bedre virkning. Mette, 20 år, fysikstuderende og afhængig af cigaretter: Jeg er afhængig af at ryge, og har været det i ca. 3½ år. I pressede situationer med stress eller hvor jeg er sur/ ked af det, kan jeg mærke, at jeg er afhængig, selvom jeg selv mener, at jeg ryger, fordi jeg bare godt kan lide det. Derudover er jeg afhængig af at tænke i vaner. Et eksempel er, hvis jeg er gået en bestemt vej hjem, og har haft en dårlig dag og derefter går en anden vej hjem for at bryde den dårlige dag. Dette kan også gælde mad, tøj osv. Martin, 22 år, Studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium (rytmisk sang) og afhængig af yoga: Til hverdag er jeg afhængig af mine yogaøvelser, som jeg gerne laver enten morgen eller aften. Øvelserne gør, at jeg føler mig tilpas, og rolig i mange situationer, og bærer især frugt inden en optræden, hvor jeg bilder mig selv ind, at de gør en KÆMPE forskel. Liv, 20 år, litteraturhistoriestuderende og afhængig af sødmælk: Dagen er ikke ordentligt begyndt, før jeg har drukket et stort glas mælk - og så er det fantastisk både om aftenen og om morgenen efter en bytur.

Udvalgsupdate

D e n nye fa p i a - b e s tyrel s e Kære Psykologi-studerende. Hermed en skarp og retfærdig analyse af den nye FAPIA bestyrelse. (NB: Ascendanten er udtryk for Månens placering ved fødslen og dermed personens ydre karakter. Solen er udtryk for datoen og repræsenterer det indre, grundlæggende og mest dominerende tegn i personen, men altså ikke det eneste.)

Anne Mette Juul, 2. semester. Født d. 10. januar 1992 kl. 20.00: Stenbuk med Løven i ascendanten Stenbukken er som udgangspunkt en forfinet, hårdtarbejdende og ukuelig enspænder, men med Løven som ydre styring får Anne Mette en helt anden doven og selvoptaget tilgang til verden. Anne Mettes største last må derfor være hendes store ego og umådelig trang til selvhævdelse. En lunefuld størrelse i en bestyrelse.

Mikkel Nielsen, kandidaten. Født d. 17. april 1988 kl. 02.15: Vædder med Vandmanden i ascendanten Vædderen er det første tegn i dyrekredsen og derfor en notorisk, optimistisk fighter, der taler før han tænker. Vandmanden har derfor, som det næstsidste tegn, en yderst positiv og reflekterende indflydelse på den ubetænksomme vædder. Men begge tænker stort og større. Mikkels største last må derfor være hans irriterende stærke tro på at sine egne ideer.

Leonie Van Dijk, 4. semester (kasserer). Født d. 3. juni 1990 kl. 11.00: Tvilling med Løven i ascendanten Tvillingen er en hurtigtænker, der aldrig gør noget færdigt. Den springer fra det ene nyskabende projekt til det andet. Løven gør kun det den er god til, og det er primært at prale af ufortjente sejre. Leonies største last må derfor være hendes hang til at spejle sig i tomme luftkasteller.

Emil Hjertmann, 4. semester. Født d. 14. juni 1984 kl. 00.05: Tvilling med Vægten i ascendanten Tvillingen er som nævnt en hurtigtænker. Den elsker at hænge i baren og fortælle røverhistorier med en kold øl i hånden. Vægten er charmende, men vægelsindet og kan aldrig beslutte sig for hvilken side af en given historie, den selv skal holde med. Tilsammen giver disse to lufttegn altså en slem risiko for at Emil er et vandfald af uendelige ligegyldigheder.

Udvalgsupdate Ditte Lolk, 4. semester. Født d. 23. juni 1992 kl. 07.09: Krebs med Krebsen i ascendanten Her er en yderst glimrende konstellation! Til trods for, at Krebsen kan være en social plage grundet sit store behov for tryghed, er den en sand eventyrer, som til stadighed imponerer, fascinerer og charmerer enhver, der kan indynde sig hos dette passionerede væsen. Den eneste last, Ditte kunne tænkes at have, er derfor en forståelig trang til at få lidt ro for folks uslukkelige tørst efter mere af hende.

Aleksander Miller, 4. semester (kasserer). Født d. 8. juli 1988 kl. 15.00: Krebs med Skorpionen i ascendanten Igen en skøn kombination. Den yndefulde og spændende krebs bliver kun forstærket af den dybe, ambitiøse og vedholdende Skorpion. Dog må det siges, at Skorpioner har for vane at tænke sort/hvidt. Aleksander må derfor tage sig i agt for sine indre dæmoner og holde dem i kort snor til trods for sin kærlighed til intriger.

Amalie Andersen, kandidaten (Psykrådssekretær) Født d. 10. september 1989 kl. 00.55: Jomfru med Krebsen i ascendanten Jomfruen er lige som de to andre jordtegn (Tyr og Stenbuk) et hårdtarbejdende væsen, der egentlig kun nyder livet, når hun kan slide og slæbe for opretholdelsen af (til tider) tåbelig principper. Men her har Krebsen en opblødende effekt, og sørger for at Amalie kan nyde andet end at knokle sig ihjel. Hun skal dog passe på, at hun ikke får øje på sine egne store præstationer, fordi Jomfruen da vil blive utåleligt selvforherligende.

Thorsten Iversen, kandidaten. Født d. 18. september 1986 kl. 17.55: Jomfru med Vandmanden i ascendanten Jomfruen er jo en slider og Vandmanden er en langsom stortænker. Tilsammen skaber det en helt grundlæggende stædig selvretfærdighed, som enhver født med denne konstellation skal gøre sig umage for at tøjle tidligt i livet. Hvis dette endnu ikke er lykkes for Thorsten, bør resten af bestyrelsen være særligt på vagt overfor ham.

Udvalgsupdate Pernille Slipsager Jørgensen, 4. semester. Født d. 5. november 1988 kl. 17.57: Skorpion med Tyren/ Tvillingen i ascendanten Skorpionen er dyb og intrigant. Tvillingen er overfladisk men uforudsigelig dog uden at være dramatisk. En umulig blanding af egenskaber. Tyren er Skorpionens modsætning og derfor et perfekt partnermatch, men i én og samme person er det konfliktfyldt. Pernilles største last bliver derfor hendes eksistentielle kriser og evige kamp med sin identitetsforstyrrelse.

Sophia Silke Stroud, 2. semester. Født d. 13. december 1990 kl. 09.36: Skytte med Stenbukken i ascendanten Skyttens største ønske er at reformere hele verden. Ja, HELE verden. Stenbukken synes i bund og grund, at verden er besværlig og uinteressant. Sophia kan derfor fremstå både dominerende og asocial. Hendes største last er derfor hendes manglende evne til at indgå kompromisser. Men dette er jo en skøn udfordring for en enhver bestyrelse!

Pernille Melander Thorsen, 4. semester (formand). Født d. 20. december 1990 kl. 17.45: Skytte med Krebsen i ascendanten Med Krebsen i ascendanten får Skytten et noget lettere liv og en langt mere sympatisk fremtoning. De to tegn er dog svære at forene, fordi deres grundlæggende livssyn er modstridende. Krebsen elsker sine trygge rammer, Skytten elsker opbrud og løsrivelse. Pernilles største last er således hendes dybe grundkonflikt, som højst sandsynlig vil gøre hende handlingslammet og/eller fuldkommen irrationel.

Held og lykke med det! Uimodståelig kærlighed fra Michelle født d. 15. juli 1984 kl. 4.25: Krebs med Krebsen i ascendanten Indlægget er udelukkende udtryk for forfatterens åbenlyse astrologiske talent og visdom. Kilder: www.vonbuller.dk; Politikens Astrologibog -sådan opstiller og tolker du dit eget og andres horoskoper (1990) ; tillæg til Ugebladet Søndag – køb det mandag, nr. 10, 2002; Fri Fantasi; Hvad tror du selv?.

Psyklen Undersøger

Gør det selv! - sådan bliver du afhængig! Tekst: Kasper Hjortsballe

4. Vedligehold skridt 2 og 3 i en længerevarende periode. Her kommer din udholdenhed på prøve, og tegn på at dit liv er på et skråplan skal ignoreres. Når de maladaptive tankemønstre har sat sit præg på din personlighed og adfærd, og din sociale omgangskreds er indskrænket til de sidste få personer, der ønsker dig det godt, så må du gå videre til skridt I denne sektion giver Psyklen dig en guide til at opleve afhængighed på egen krop. Vi har i denne sammenhæng valgt alkoholafhængighed, da vi som studerende tit er i kontakt med alkohol ved diverse arrangementer. I denne gør-det-selv guide vil det være en fordel at have en genetisk tilbøjelighed til alkoholisme, men hvis du ikke har det, skal du ikke være bekymret. Bare læg lidt ekstra kræfter i, så går det nok. Nå, men lad os komme i gang - 10 skridt til alkoholisme:

1. Få dig en traumatisk oplevelse.

2. Håndter den traumatiske oplevelse gennem rigide og negative tankemønstre. (Dette skridt sker mere eller mindre automatisk). En tommelfinger regel kan være at undgå at tale om oplevelsen med andre, med mindre det ender ud med retraumatisering. 3. Indfind dig i et socialt miljø karakteriseret ved svigt og manglende ressourcer. Dette kan være svært, hvis dit oprindelige miljø fungerer godt. Er dette tilfældet kan isolation og fjendtlig attitude hjælpe dig. Miljøer, som er støttende for dit nye mål, er derimod velkommende (eks.: Klostertorv, Mølleparken og i nogle tilfælde Heidi’s.

5. Nu skal du have håndteret dit traume på en uholdbar måde. I denne guide vil vi bruge alkohol, men andre muligheder er der også. Du vælger alkohol. 6. Mist dit arbejde. Dette kommer naturligt som følge af skridt 5, så det behøver du ikke at ligge en stor indsats i. 7. Nu kan du rigtigt begynde at drikke. Derfor duer det ikke, at du drikker mere sofistikerede øl. Nej, Harboe guld øl har god alkoholprocent, og vil være mere venlig overfor din opsparing og på din kontanthjælp, når du endelig er nået dertil (jvf. skridt 9.). 8. Drik! Her skal der bare drikkes til det skråplan, dit liv er på er ved at blive. Skål! 9. Din opsparing er løbet tør, og nu hopper du på kontanthjælp. Henvend dig til en socialrådgiver, så du kan holde dig kørende. 10. Du har nu mistet din familie, dine venner, dit arbejde og ikke mindst dig selv. Traumet er ikke længere det eneste, der er psykisk belastende for dig, og økonomien er konstant problematisk. Den eneste udvej fra dette kaos er alkohol, din bedste ven!

Tillykke, du er nu afhængig! 49

N ymfomani –

hvad vil det

og satyromani : Sex- og kærlighedsafhængighed sige , og hvem rammer det ?

Tekst: Anne-Sophie Schneider, så afhængig af cola light at panten kan købe nye flasker

Vi kender begrebet nymfoman fra daglig tale, hvor vi bruger det i useriøse sammenhænge. F.eks. hvis man har en ven, hvis bukser sidder lidt for løst, eller hvis man har en veninde, som efterlader trusserne trygt og godt derhjemme, når hun ta’r i byen (eller sågar når hun bevæger sig ud i den stille hverdag). Men hvad dækker betegnelsen egentlig over?

A fklarende: N ymfoman eller satyroman , sex- og kærligheds afhængig eller hyperseksuel

I en mere alvorlig sammenhæng bruges begrebet nymfoman i ordets oprindelige kliniske betydning, hvor der er tale om en objektiv medicinsk diagnose. I lægens håndbog vil man derfor kunne finde begrebet nymfomani defineret som ”sygelig øget kønsdrift hos kvinder”. Det tilsvarende begreb for mænd – satyromani – støder man uhyre sjældent på. Det er måske ikke så tan-

kevækkende igen, når man tager indholdet af definitionen op til overvejelse. For der skal vist en del til, at en mands kønsdrift bliver betragtet som sygelig. Den kønsuniverselle betegnelse for nymfomani og satyromani er hyperseksualitet – eller mere populært sagt: Sexafhængighed. I mange henseender bliver sex- og kærlighedsafhængighed betragtet som værende to sider af samme sag og derfor uadskillelige i denne kliniske sammenhæng. Grunden til, at afhængigheden bliver kaldt

Feature for hyperseksualitet, er, at man søger følelsesmæssig bekræftelse gennem sin seksualitet. På den måde bliver seksualiteten et middel til at håndtere grundlæggende følelsesmæssig usikkerhed. Mekanismerne i sexafhængigheden er både kemisk og socialt betingede, som man ser det ved ethvert andet afhængighedsforhold. Derfor taler man også om et reelt misbrugsproblem i forhold til sex og kærlighed, som kræver behandling på lige linje med andre former for afhængighed.

H vad

indebærer sex- og kærlig -

hedsafhængighed? Således er man som nymfoman eller satyroman afhængig af sex og kærlighed i et sygeligt omfang, hvilket blandt meget andet og helt konkret indebærer en besættelse af porno, flere besøg hos prostituerede, et væld af engangsaffærer og behov for onani og orgasme flere gange dagligt.

Gennem bl.a. organisationen S.L.A.A. (Sex and Love Addict Anonymous) har man fået øget indsigt i, hvilke mønstre misbruget følger på tværs af individer. Der ligger et grundlæggende splittet og til tider paradoksalt forhold til grund for adfærden, når man er sex- og kærlighedsafhængig. Man taler om seksuel og følelsesmæssig anoreksi, som et centralt og grundlæggende kendetegn, der kan munde ud i promiskuøs seksuel adfærd. Med seksuel og følelsesmæssig anoreksi mener S.L.A.A. en ”tvangsmæssig undgåelse af at give eller modtage social, seksuel eller følelsesmæssig næring” – som når anorektikere tvangsmæssigt undgår mad. Det er denne definition som ved første øjekast kan virke paradoksal med hensyn til, at afhængigheden er en overbeskæftigelse med sex og higen efter kærlighed. Men som hos anorektikeren, hvor overbeskæftigelsen med mad netop er et resultatet af undgåelse af dens indtag, udspringer overbeskæftigelsen hos den sexafhængige også af en undgåelse – undgåelsen af den intimitet og kærlighed, som vedkommende i virkeligheden forgæves

jagter, men samtidig frygter. Resultatet bliver et splittet forhold til sex og kærlighed: På ét plan undgår man en central del af de to – nemlig nærværet og intimiteten – og på et andet er man besat af dem og må tvangsmæssigt udføre handlinger, der blot imiterer noget følelsesmæssigt – uden at være det!

H vem

bliver sex - og kærlig hedsafhængig ? Svaret er selvfølgelig ikke entydigt, og flere mekanismer udgør i samspil en kompleks virkelighed. Men ikke desto mindre, viser der sig at være nogle fællesnævnere for kvinder med nymfomani og andre fællesnævnere for mænd med satyromani. For en sex- og kær-

lighedsafhængig kvindes vedkommende er der ofte tale om, at hun i sin barndom kæmper en endeløs kamp for sin fars opmærksomhed og kærlighed. Fiaskoen får hende til at føle mindreværd og skyld – så fortjener hun nok ikke hans kærlighed. Når hun ikke fortjener den, som hun er, må hun lave sig selv om for at blive dén, hun forestiller sig, hendes far kan elske. Hendes adfærdsmønster bliver altså at hige efter uopnåelig kærlighed, og dette tager hun med sig ind i voksenlivet. Et resultat er, at hun ofte falder for den type mand, hvor hun konstant skal tilpasse sig for at føle sig elsket, eller at hun gennem sex forsøger at opnå den fortabte kærlighed ved at stille manden tilfreds. Er der derimod tale om en sex- og kærlighedsafhængig mand, kan det handle om, at han i en al for ung alder følte sig ansvarlig for at dække moderens behov på bekostning af sine egne. Han håber så til gengæld for sin omsorg at få den kærlighed og anerkendelse fra moderen, som han higer efter. Når han i voksenalderen oplever en kvinde give sig hen til ham, dukker sorgen fra barndommen op, fordi kvindens behov minder ham om moderens, som han i sin barndom ikke var i stand til at dække. Derfor udvikler han en flugt- og undgåelsesstrategi, for ikke at komme til at opleve den samme utilstrækkelighed igen. Men behovet for sex og kær-

Feature

lighed er der stadig, og det vokser sig større og større i takt med, at det ikke indfris. Et fælles mønster for de to køn i forhold til sex- og kærlighedsafhængighed er følgende barn- og ungdomstraumer: - Krænkelse af personlige grænser - Seksuel ydmygelse/udskamning - Følelsesmæssige omsorgssvigt og misbrug (behov ikke opfyldt) Seksuelt og/eller fysisk misbrug Tab (død) af familiemedlemmer

P orno

uden udløsning

Sexafhængigheden er altså en evig jagt efter den behovsopfyldelse, som aldrig forekom i barndommen. Følelsen af at komme tættere på opfyldelsen under agten er kun midlertidig, og afslutningen skuffer gang på gang. Der efterlades kun tomhed og behovsfrustration, som om muligt er endnu større end før. Det er en vedvarende spænding uden forløsning, en anstrengelse uden belønning og bogstaveligt talt – som porno uden udløsning!

Fokus

S æ re a f h æ n g i g h e d e r Tekst: Sofie Palmelund Jensen

Der findes uendeligt mange afhængigheder, men her på Psyklen har vi samlet en række, der er mystiske og sære, men stadig relativt ofte forekommende afhængigheder Solbadning

tatovere. Dette ses primært ved, at de

Hvis man dyrker solbadning i en tilpas høj grad, kan man blive afhængig. Denne afhængighed skyldes udløsningen af endorfiner i kroppen, der opstår når huden udsættes for UV stråling. Derved kan afhængigheden altså opstå både ved solbadning i det fri og ved brug af solarium. Abstinenserne skulle eftersigende være meget lig dem, som alkoholikere oplever, altså blandt andre svimmelhed og kvalme.

At tygge is

Det, at tygge voldsomme mængder af is, er ikke kun en ganske udbredt vane, men har sit helt eget navn, nemlig pagophagi, der er en form for pica (at spise ting, man normalt ikke spiser), hvori man spiser ting, der ikke har nogen ernæringsmæssig værdi. Den afhængighed ses især blandt unge piger, og er meget udbredt i USA. Den skyldes ofte jernmangel, men kan i nogle tilfælde skyldes OCD, udviklingsforstyrrelser eller stress.

Trække sig i håret

Er udover at være en afhængighed også en psykisk lidelse, kaldet trichotillomani. Afhængigheden af at trække sit hår ud, skyldes en mangel på impuls kontrol, og er derved også en psykisk lidelse. Trichotillomani kan blive så ekstrem, at man trækker så meget hår ud, at det resulterer i skaldede pletter, og kan også ramme øjenvipper, -bryn og anden kropsbehåring…

færreste tatoverede holder sig til den første tatovering, og ønsket om at fortsætte den begyndte udsmykning af kroppen. Denne afhængighed fører gerne til andre former for kropsudsmykning og –modificering, fx piercinger og implantater af forskellig art.

Computerspil

Computerspil kan udvikle sig til en afhængighed, når den spillendes tanker begynder at kredse om spillet hele tiden. Han begynder at lyve om hvor meget tid, der bliver brugt på spillet, og oplever angst, når vedkommende ikke spiller. Disse symptomer kan ligestilles med symptomerne for ludomani. For de afhængige skaber det at spille computer et forhøjet Dopaminniveau. De fleste computerspilsafhængige er unge mænd under 30 år, og afhængigheden dækker typisk over manglende sociale færdigheder, dårligt selvværd og potentielt depression og angst.

Tatoveringer

Tro det eller lad være, men man kan også opbygge en afhængighed af at lade sig

Psyklen Filmanbefaler.. Tekst: Pernille Melander & Karen M. S. Kirketerp

Trainspotting (1996) Instruktør: Danny Boyle. Vurderinger: Rotten Tomatoes: 89%, IMDB: 8.2/10.

Siger man afhængighed og film, må man også sige ”Trainspotting”. De fleste kender den sikkert; skotsk film fra 1996 om en gruppe heroinmisbrugere i slutfirsernes Edinburgh, instrueret af manden bag Slumdog Millionaire og 127 Hours og en af de mest roste britiske film nogensinde. Filmen er hverken en drama eller en komedie (sort komedie, mind you), men håndterer det tragiske misbrugerliv ved at understrege den absurde side af afhængigheden, og med vittige dialoger, hvilket også gør filmen fængende og fascinerende. ”Trainspotting” berører flere emner vedrørende misbrug; bl.a. er en af filmens hårdeste scener, da gruppens venindes baby bliver fundet død som følge af neglekt, men også HIV, kriminalitet og sociale forhold bliver behandlet på realistisk vis. For er dem, man tager

heroin sammen med nødvendigvis ens venner? En anden mindeværdig scene er, da Boyle viser styrken af hovedpersonen Rentons afhængighed ved at sende ham på en svømmetur ned i ”the Worst Toilet in Scotland” for at få fat i sine sidste piller. Filmens soundtrack er en klasse for sig. Emnet og tidsperioden understreges smukt med bl.a. Iggy Pop, Blur og Joy Division, ligesom Lou Reeds ”Perfect Day” tonalt illustrerer det modsætningsfyldte forhold mellem Renton og stofferne, mens han overdoser på heroin og ikke får den blideste behandling på vej til og på skadestuen. Jeg kunne blive ved at beskrive, hvor fantastisk, grusom og veludført denne film er, men da chancen for, at folk på Psykologi har valgt at se filmen på et eller andet tidspunkt (eller deres engelsklærer på gymnasiet har tilskyndet mødet), er ret stor, vil jeg bare afrunde med min anbefaling. Det her er simpelthen en film, man skal have set.

CDPernille og Karen vil i øvrigt gerne anbefale Jon Don’s Addiction, som snart udkommer , og har Joseph Gordon-Levvitt, Julianne Moore Scarlett Johansson i hovedrollerne

Psyklen Undersøger

R equiem for a dream (2000) Instruktør: Darren Aronofsky Vurderinger: IMDb: 8,4/10. Rotten tomatoes: 78%. Oscar- og Spirit Award-nomineret

Stoffer. De kan overtage og fordærve din krop og dit sind. Når du først er trådt ind i den lysererøde, men også fortærende, psykedeliske verden, er det svært at træde ud igen. Requiem for a dream (2000) (bog af Hubert Selby Jr., film af Aronofsky (Black Swan og Pi)) skildrer fire tragiske liv – fire stofmisbrugeres liv -, som hver har/får et misbrug, som kommer mere og mere ude af kontrol og fortærer dem – og deres livspotentiale. Dette forstås også ved titlen: Requiem for a dream, som lemfældigt kan oversættes til ”dødsmesse for livsdrømme”. Vi møder den ensomme enke, Sara Goldfarb (spiller af Ellen Burstyn, som er Oscarnomineret for rollen), hendes søn, Harry (Jared Leto), og hans kæreste, Marion (Jennifer Connolly), og ven, Tyrone. Morens rejse begynder med et nærmest erotisk afhængighedsforhold til TV-hyggechokoladen, men da hun tror, hun skal være med i et TV-show, ender hun via en manisk ”Thinking thin” slankemission i et tragisk pillemisbrug. For sønnen og hans omgangskreds er stoffer som Heroin en livsstil. De bliver tilfangetaget i deres sind, i en verden af illusioner og manisk desperation.Som dette tilspidses igennem deres historie, bliver man som publikum vidne til misbrugets underverden. Med legesyge, sanselige og ligefrem psykedeliske filmeffekter, der gør man næsten selv som publikum føler sig småskæv, minder

filmen om en sær blanding mellem ”Twin Peaks” og ”Fear and loathing in Las Vegas”. Med ekstreme close-ups, ser man, når pupillerne udvides, og såkaldte kameraeffekter som Snorricam (kameraet er fastbundet skuespillerens krop) har stor effekt. Et overdrevent, psykedelisk lydspor og todelte skærmbilleder, som hver viser en karakter (som tydeliggør hvordan, at selv når de er sammen, er de alene med deres misbrugerverden), er med til at understrege portrættet af misbrugets essens. Det helt særlige ved filmen er måden hvorpå de mentale stadier af misbruget afspejles. I øjeblikket, hvor stoffet suser igennem kroppen, opleves verden regnbuefarvet, og man er udødelig, men når stoffet forlader kroppen, reduceres verden til desperation efter det næste fix. Filmens eftersmag for mig er tanker om, at den indre monolog, man forsøger at bestræbe i sine klare øjeblikke, ikke virker meget anderledes afhængigheder imellem – hvad end Marabou, Heroin, World eller Warcraft. Det er en fascinerende tanke at behandle afhængighed på. Misbrug kan være meget mere end narko – det kan være alt, som vi kan få et ukontrollerbart forhold til. Selv de tilsyneladende uskyldige Afslutningsvis vil jeg citere Sara Goldfarb: ”Purple in the morning, blue in the afternoon, orange in the evening. There’s my three meals, Mr Smartypants”

Overspringshandlingen din krop vil takke dig for Tekst: Kathrine Jørgensen

Er du ligesom mig en af de dér flittige studerende, som bruger flere timer dagligt i en alt for ergonomisk dårlig stilling; ofte foroverbøjet ind over skrivebordet med utrolig spændte skuldre? Langsomt som tiden skrider frem i løbet af dagen, sidder du mere og mere uroligt på den taburet, som er den eneste form for skrivebordsstol du har råd til på SU, og jo mere knager og piver den utilfredse nakke og ryg. Når du rejser dig efter den syvende kop kaffe hen ad eftermiddagen, føles din krop som noget, der burde tilhøre din gamle tante Olga på 76! JA, de fleste hér på PI er jo stræbere og perfektionister, og har nærmest inden semesterstarten allerede læst pensum igennem første gang (eller det er i hvert fald sådan, de fleste af os ville ønske, at det var), så du kan sikkert også nikke genkendende til følelsen af at eje et gammelt skrammel af en krop, hvad enten du er 18 eller 36 år. Jeg har allieret mig med både internettet og Sara, den søde fysioterapeutstuderende, og vil nu komme med alle de gode råd og øvelser til at få løsnet op for det stive spektakel! Artiklen bliver i to dele, så der er mulighed for at få indøvet de gode teknikker inden og under eksamenslæsningen. Så kom bare op fra taburetten og se det som dén gode overspringshandling, din krop vil takke dig for. Vigtig fact.: En studerende bruger i sit arbejde (med læsning) kun omkring fem procent af den samlede muskelaktivitet , hvilket er hårdt for de muskelgrupper, som er involverede. Det øger vigtigheden af både at få trænet disse muskelgrupper og også lade dem restituere. Sæt i gang! 1. Gå dig et ærinde. Det er lige meget, om det er en tur i Netto efter chokolade, en kaffepause eller et hurtigt toiletbesøg. Det vigtige er nemlig, at man ca. hvert 30. minut kommer op fra taburetten og derved får gang i blodcirkulationen i benene, så venepumpen aktiveres og lænden kommer i ekstension, altså bliver

strakt ud. Samtidig er det også godt for dine øjne, at få et kort hvil fra bøgernes efterhånden hoppende og dansende bogstaver. 2. ”Nus” om din nakke med nakkestræk. I denne lille øvelse skal du lave en sidebøjning med hovedet, hvor dit øre bliver ført ned mod din skulder. Nu skal du dreje hovedet ca. 45 grader fremad og lægge et pres med hånden i samme side. I denne stilling vil der blive et stræk i m. trapezius, m. levator scapulae (se sidste billede) og de inderste nakkemuskler. Strækket skal holdes i 20-30 sekunder til hver side og gentages op til tre gange med fordel. I øvrigt vil øvelsen have mest effekt, hvis den i løbet af dagen gentages morgen, middag og aften. (se: billede 2 til højre) 3. Skån din skulder med skulderløft. Mange sidder tit med spændte skuldre, når de læser, derfor det er vigtigt, at skuldrene får en pause, hvor du mærker efter, om de er spændte. Først skal du løfte skuldrene helt op mod dine ører og efterfølgende give helt slip, så de næsten falder på gulvet. For de øvede kan denne

Psyklen Undersøger øvelse med fordel laves med en vandflaske (eller colaflaske eller ølflaske) i hver hånd. Det anbefales at gentage øvelsen ca. 15 gange tre gange dagligt, morgen, middag og aften (Se: Billede 3) 4. ”Scroll” med din skulder. I øvelsen er det vigtig, at du som både pige og dreng ikke er bange for at skyde brystet frem. Når dette er gjort, løfter du skulderne op til ørerne, så bagud, hvor du ”samler” dine skulderblade, og videre nedad. På denne måde skulle du gerne bevæge skuldrene i en lille firkant. Øvelsen giver ikke blot en god holdning, men samtidig masserer du også de små muskler, rhomboiderer, mellem skulderbladene (se billede ovenfor). Det anbefales at gentage øvelsen ca. 15 gange og igen ca. tre gange dagligt, morgen, middag og aften. 5. Bold med F, som ikke er fodbold? Fysiobold! Dette er en skjult øvelse, som du slet ikke vil lægge mærke til, når du udfører den. Du skal bare udskifte taburetten med en fysiobold og vupti, så træner du din corestabilitet, som er stabilitet af mave og lænd. Samtidig er du ikke i fare for at falde i søvn under læsningen. En god sidegevinst ved denne ”øvelse” er, at man kan tabe sig et par centimeter om livet og desuden aktivere en masse små stabiliserende muskler omkring rygsøjlen. Selvom det kan føles, som en irritation at skulle afbryde læsningen for at lave en øvelse, vil din krop takke dig for det i længden - og så lang tid tager det altså heller ikke. Med disse fem gode råd og øvelser, er du i hvert fald godt på vej til at forbedre tilværelsen for din krop. Oven i købet kan øvelserne måske være med til at holde dig i gang i længere tid end normalt, da du slipper for ømme muskler. I denne del har fokusset været på den øvre del af kroppen, men frygt ej, i næste del af artiklen vil vi bevæge os længere ned. Held og lykke!

Feature

Når 2nd life bliver til 1st life Tekst: Karen Margrethe S. Kirketerp - afhængig af lakrids, gode historier (film, mennesker og musik) og eBay

Det er sommer i Sydkorea i 2005, og mens solens sensommerstråler leger udenfor, sidder nogle mennesker – majoriteten unge mænd - inde på netcafeen i havnebyen Incheon, engageret i computerspil. Midt i mængden står mange og spiller arkadespil. Den 38-årige Yin står og spiller Starcraft, da han pludselig kollapser, og få timer senere bliver han erklæret død. Rapporter viste senere, at dødsårsagen var hjertesvigt grundet udmattelse efter tilsyneladende at have spillet i ti age med kun meget små pauser. Med computerteknologien formår vi at opnå en hel ny verden, hvor vi kan lege, udfordres og underholdes, men hvad er computerspils betydning i den moderne verden – er det blot negativt og farligt, eller kan man reelt blive beriget af at sidde foran pixel-porten til en anden verden? Ovennævnte historie kan sætte ens tanker i gang, for hvad er det med computerspil, der er så dragende, at nogle glemmer at spise, sove og ”leve”? Og hvordan kan det være, at de værstramte lande som Korea og Kina har op mod 17 millioner spil- og internet addicts?

Computer-afhængighed

Computer- og spilafhængighed er i de seneste 15 år kommet mere og mere i fokus. Det bliver i dag anset som en afhængighedstype (dog endnu ikke på DSM-listen) karakteriseret ved ikke at kunne modstå at opsøge spil og computerstimuli uden øje for negative konsekvenser for en selv og omverden, og symptomerne sammenlignes med en junkies eller en alkoholikers. Mange eksperter pointerer, at den stigende grad af interesse for online multiplayer spil er grunden til, at afhængigheden bliver mere udbredt. Bølgen af afhængighed er udløst af sofistikerede online spil, hvor spillere skal investere en stor del af deres tid for at udvikle sig indenfor spillets rammer. Den online spilverden er åben konstant. På alle tidspunkter af døgnet er nogen ude i verden vågne, og netop dette faktum skræmmer eksperter, da både døgn-, mad- og livsrytme bliver henlagt. Og spillet holder fast i en. Ønsket om at blive bedre, stærkere og større kan medføre uimodståelig lyst til at spille. Dette begær er især tydeligt, når man skimter auktioner på eBay, hvor virtuelle

ejendele til online spilleverdener er til salg for usædvanlige, sindssygt høje priser for penge i den fysiske verden. Faktisk har mere end 50 firmaer i den virtuelle verden de sidste par år tjent mere end $100.000 hver – og det er et tal, som kontinuerligt stiger.

Den virtuelle vs. Den fysiske verden Men hvilken verden er virkelig, hvis en person lægger sit største engagement i den virtuelle verden, og den er mest virkelig og relevant for ham? Og kan 2nd life erstatte det menneskelige behov for social interaction i 1st life? Og sidst, men ikke mindst, hvad er den reelle effekt af at hengive sig til spillets platform? Ifølge britiske eksperter vil de alvorligt afhængige opleve en følelse af, at ”the virtual world is beautiful and fair. In the real world, they become depressed, upset, and restless – they are very unhappy.” (sk-gaming.com). Deres liv vil blive omformet af, at de i den fysiske verden sover, spiser og gør de basishandlinger, som gør man kan leve videre, mens de i den virtuelle verden stiller behovet for

Feature social interaktion, adrenalin kick etc. Set med Maslows øjne: Kun de nederste niveauer af behovspyramiden tilses i den fysiske verden. De øvrige behov søges tilfredsstillet i den virtuelle. Særligt behovet for selvrealisering – det øverste i Maslows behovsforstand – diskuteres ofte ift. spil. I den virtuelle verden kan man nemlig være, hvem man vil; måske en smuk amazone, der kan klare alt. Måske er det en ”udlevelse” af en drøm eller flugt fra en ”virkelig” virkelighed. På den ene side kan det bringe brugeren fantasifabrik for identitet, men samtidig kan det diskuteres, om man måske realiserer sig væk fra hvem og hvor, man egentlig er til. Med andre ord kan man få pseudotilfredsstillet visse behov, og overset andre. Uanset hvad, er det et faktum, at mange er betaget af drage ind i et spil.

oftest er afhængighed tilknyttet spillene Counterstrike (mest mænd) og WOW (World of Warcraft) (både mænd og kvinder). Siden WOW kom til verden, har patienter været mere ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd. Britiske eksperter mener, at grunden er at finde i, at kvinderne – som ikke har de samme spillekrav som de sensation-seeking mænd- forføres af det drømmende og historiske univers. Spillet kan ligefrem knytte ens narrative forståelse af livet sammen med den virtuelle verden, så man føler sig mere knyttet til ens karakters historie end ens virkelige livshistorie. Et eksempel på et rehabiltationststed findes i Holland kaldet the Smith & Jones. Her tilbydes et program, hvor terapien bygger på at bringe patienter ud i naturen for at opleve adrenalin-kick aktiviteter, så de kan føle, de kan opleve thrills i den virkelige verden. Et eksempel kunne være bungee-jump, at klatre, at udfordres socialt m.m. Langsomt skulle denne behandling trække de afhængige spilleres liv ud af spilleverdenen og ”tilbage” til den fysiske.

Når kroppen snydes med identificering Computerspilafhængighed er endnu ikke blevet anerkendt af APA som en lidelse på DSM-listen, og professor Mark Griffith ved Notthingham University siger, at ”Addicts are few and far between”, dog er det et stigende problem, især i Kina og Korea. En undersøgelse i 2006 (endda syv år siden) antydede, at op mod 2,4 % af Sydkoreanere mellem 9 og 39 års alderen lider af spilafhængighed, mens 10,2 % er i farezonen (When escape seems just a mouse-click away, Washington Post). Flere rehabilitationssteder for spilleafhængige er åbnet verden over, og

Når man drager ind i spillets univers, er ens spilrepræsentant en såkaldt Avatar. Nyere Schweizisk forskning viser, at et menneske kan opleve kropslige fornemmelser gennem sin dobbeltgænger i den virtuelle verden. Hvis forskerne strøg forsøgspersonen ryg og samtidig viste, at figuren på projektionen blev strøget i samme rytme, begyndte forsøgspersonen at identificere sig med billedet. Så meget, at når billedet efterfølgende blev strøget – men uden at forsøgspersonens egen ryg blev strøget – fortalte forsøgspersonen, at han kunne mærke, at sin ryg blev berørt. En anden undersøgelse fra Californien viste, at

Feature spillere kan opleve fantomsmerter i den fysiske verden kort tid efter, de har mistet en kropsdel i spilverdenen. Men hvad kan skabe sådan en stærk identificering, at de endda føler, at det der sker i 2nd life giver fysiske reaktioner i 1st life? Snyder vi vores virkelighedsforståelse? Og bliver 2nd life i virkeligheden ikke bare ens 1st life, når man bruger så meget tid med hånden perfekt svøbt om musen, og blikket fast rettet mod det animerede? Disse spørgsmål og mange flere forsøger mange forskere stadig at besvare. Vi vil nok i de kommende år opleve mange spændende undersøgelser om mediers påvirkning på mennesker, for som medievidenskabsteoretikeren McLuhan engang udtrykt det: ”Media is an extensive of the body”.

Men er Mario din fjende?

Før var det Counterstrike og måske endda Hjertefri, som var under

luppen af eksperters kritik angående spilafhængighed, men i disse dage gælder det især spillet WOW, World of Warcraft. Diskussioner har været oppe i medierne, angående hvorvidt unges adfærd bliver mere voldelige af at spille voldsspil på computermedier, og hvorvidt deres fantasiverden vil farve deres reelle verden. Et tilfælde som Columbine eller Connecticut skolemassakren er mareridt-eksempler på dette. Nogle eksperter undersøgte for nogle år siden adfærdseffekten af spil, og de manglende konsekvenser i spilverdenen lod til at virke afgørende. I den virtuelle verden vil du ikke blive straffet for at dræbe en spiller, ødelægge en by etc.. Du kan blot loade game, og så er du klar igen på ny. Uden konsekvens for handling. Ikke alle undersøgelser støtter ideen om, at computerspil skader børn. Faktisk er der en stor diskurs, hvad angår dette. Nyere undersøgelser i England har endda vist, at computerspillende børn og unge

Feature rent ligefrem er mere sociale, fysisk aktive og klarer sig minimum lige så godt i skolen som ikke-computerspillende børn, mens en svensk undersøgelse siger, at computerspillende børn lakker stærkt bagud socialt. Dog har senere års undersøgelser kunnet

være enige om en ting. Computerspils styrke skulle ligge i at kunne noget, som den traditionelle lærercentrerede undervisning med udgangspunkt i bøgerne ikke kan – nemlig engagere de svagere elever. Børn kan desuden komme til at styrke kompetencer, som er efterspørges i videnssamfundet såsom omstillingsparathed, symbol- og billedbehandling og kreativitet. Måske skulle man erstatte de typiske indlæringsmetoder i folkeskolen med f.eks. et computerspil, som tager børnene tilbage til middelalderen, og lader dem ”opleve” historien?

To play or not to play

Muligvis kan vi ende i en futurisk verden, hvor vi alle er konstant tilknyttet en computer, og en avatar udlever vores ”liv” for os (lidt som Bruce Willisfilmen Surrogates). Computerspillende mennesker vil nok altid have en tendens til at sige; ”Bare lige et level mere, så stopper jeg”. To ting står klart: Computer og medier er her for at blive, og det er vores fascination af disse også. I en samtale med stud.media and mass communication, Kim Sørensen, blev jeg klar over, at det overdrevne brug af nogle spil kan marginalisere folk fra virkelighedens samfund. Man skal derfor tage sine forbehold, når spil bliver en overvældende del af sin hverdag og f.eks. især huske på, at det kan ske, at virtuelle spilpenge rent faktisk kan påvirke din bankkonto i den virkelige verden, og at du selv og din omverden har brug for din tilstedeværelse og relevans i den fysiske verden. Du skal ikke opgive Angry Bird eller Super Mario (jeg sværger selv til Fruit Ninja og Monkey Island). Spil er IKKE farligt. Kun ekstremt overbrug udenfor livets behovsbalance truer dit velvære. Nyd spil, og nyd livet med alle de oplevelser, moderjord har at byde på. Glem pensumslisten nu og da, og tag til spillets skønne univers, men husk ikke at gøre det 10 dage i træk som Yin, og lad dit 1st life forblive på top 1;)

Vil du vide mere? C.Ferguson, C. San Miguel, A. Garza, J. Jerabeck (In press). ”A longitudinal test of video game violence influences on dating and aggression: A 3-year longitudinal study of adolescents.” Journal of Psychiatric Research, to be published in 2012. P. Gray (2011). Psychology, 6th edition. pp 194-195. R. T. A. Wood (2008). Problems with the concept of video game ”addiction”: Some case study examples. International Journal of Mental Health and Addiction, 6, 169-178. A. Przybylski, N. Weinstein, R. M. Ryan, & G. S. Rigby (2009). Having versus wanting to play: Background and consequences of harmonious versus obsessive engagement in games. CyberPsychology & Behavior, 12,

Udvalgsupdate

Formandsberetning Tekst: Pernille Melander

Fredag d. 15. mar ts blev der af holdt generalfor samling i FAPI A . Vigtige emner som FAPI A s julefrokost og det sociale studiemiljø blev diskuteret livligt , mens de fremmødte kunne hygge sig med gratis øl og lækre snack s. Det var ikke det mest imponerende fremmøde, vi har oplevet , men til gengæld blev der kamp til stregen, da der både var rif t om posten som formand, ps ykrådssekretær og alment best yrelsesmedlem. Hele 13 per soner stillede op til de blot 7 tilbageværende pladser som alment best yrelsesmedlem. Det er kun positiv t , at der er så stor interesse i best yrelsesarbejdet , og ef ter et ner vepirrende kampvalg, tæller best yrelsen nu: Alek sander Miller (Kasserer), Amalie Andersen (Ps ykrådssekretær), Anne Met te Juul, Dit te Lolk , Emil Hjer tmann, Leonie Van Dijk (Kasserer), Mikkel Nielsen, Pernille Melander Thor sen (Formand), Pernille Slipsager Jørgensen, Sophia Stroud og Thor sten Iver sen Altså en god blanding af både er farne best yrelsesmedlemmer, tidligere best yrelsesmedlemmer og helt nye ansigter, som nu kan se frem til et godt og spændende best yrelsesår med masser af godt arbejde for jer FAPI A-medlemmer. Jeg håber, både som formand for FAPI A og som almen studerende, at der snar t vil vise sig en anderledes positiv opbakning til de sociale tilt ag på studiet . Som jeg sagde til generalfor samlingen: det ligger ikke kun i udvalgenes hænder at gøre studielivet ligeså godt som i Nobel, men måske i endnu højere grad, at man lige får taget sig sammen og går forbi fredagsbaren ef ter læsesal/forelæsning, at man kommer til spilaf tenerne og måske endda selv tager initiativ til de ting, man s ynes mangler – i stedet for bare at tale med læsegruppemakkerne om, hvad man s ynes mangler og bør gøres. Der er generelt ved at opstå en kedelig tendens til at have det hele i munden, men ikke at gøre så meget ved problemerne. Vi i udvalgene arbejder hårdt på at få studiemiljøet op at k øre, så jeg håber, at der bliver vist en vis interesse, og måske endda lidt medans var for, at vores sammenhold og studieliv ikke falder fra hinanden. Af slutnings vist vil jeg sige: studiemiljøunder søgelser viser en korrelation mellem et godt studiemiljø og et lav t frafald. Vær nu ikke bange for, at du går helt jastrausk i hundene af at k øbe en øl i fredagsbaren. Sands ynligvis skal de mennesker du møder der, nok få dig til at føle dig hjemme på studiet .

Med håbet om et godt best yrelsesår! Per nille M. T hor sen

Psyklen Undersøger

10 dage uden faceboook – en survivor’s log Tekst: Sofie Palmelund Jensen, sukkerafhængig i så høj grad at afvænning synes umulig. For mig er Facebook en vane. Et tidsfordriv. Og en stor del af mit sociale liv. Det er der, jeg kommunikerer med de venner og veninder, der bor i udlandet og andre dele af Danmark. Det er næsten blevet en indgroet handling at starte app’en på telefonen eller trykke ”f” og ”enter” i chrome og se det seneste nye.. I forbindelse med temaet for denne udgave af Psyklen, blev jeg inspireret til at lægge Facebook på hylden for en tid – nærmere betegnet 10 dage. Dette er min survivors log.

Inden jeg hoppede helt af, gennemgik jeg en række forberedende akter. Jeg slettede Facebook Messenger på både bærbar og telefon, fjernede Facebook app’en fra startsiden på min telefon, fik blokeret hjemmesiden fra min bærbar (dog ikke blokeret fra netværket – det tror jeg, min sambo havde protesteret kraftigt imod!) og ændret mit coverbillede til en opfordring til at fange mig på mail i stedet. Jeg fik også givet mit telefonnummer til de udvalgte få, som ikke havde det i forvejen, jeg gerne ville have sms’er fra, nu Facebookchatten ville være død 10 dage, og tog Kaspers test for Facebookafhængighed for at se, om der var en ændring at spore. Min

indledende score var 35, altså ikke decideret Facebookafhængig, men i en gråzone. Når de ti dage er ovre, vil jeg se om, der er en ændring at spore, eller om jeg bare vender tilbage til de gamle vaner. Her kommer min beretning – forhåbentlig kan jeg om 10 dage kalde det en survivor’s log! Dag 1: Jeg er meget beslutsom, og jeg synes egentlig ikke, at jeg mangler Facebook. Det er nok ikke så underligt i og med, at jeg sidst var på Facebook lige før midnat – dvs. for ca. 12 timer siden… Åbnede mail app’en (der ligger samme sted på telefonen,

Psyklen Undersøger som Facebook plejede at gøre) et par gange boller. i bussen på vejen hjem – ren vane! Dag 10: Dag 2: Første forelæsning uden Facebook, nu med nyheder som overspringshandling. Dag 3: Jeg har lige fundet ud af via politikens hjemmeside at Rolf ikke var ren alligevel – min sambo har hørt det længe før. Som hun selv siger ”Jeg er på Facebook, Sofie!”. Det begynder altså at gå ud over min evne til at følge med – men jeg kunne selvfølgelig have set morgen-TV fremfor skod-TV…

Den sidste dag! Nu glæder jeg mig rigtig meget til at se, hvad der er sket de sidste 10 dage og blive lidt opdateret. Samtidig er jeg virkelig stolt over, at det har kunnet lade sig gøre – det havde jeg mine tvivl om, da jeg startede!

Sikkert ude på den anden side, loggede jeg ind igen og brugte et par sene nattetimer på at opdatere mig selv. Ud over et par bekendte, der havde født, og en pokkers masse, der havde afleveret opgaver og et par spontane fester, var jeg ikke gået glip af noget. Jeg Dag 5: bruger ikke længere Facebook så meget, som Jeg vågnede med mareridt om at logge på jeg har gjort. App’en af har ikke fundet vej Facebook – det at holde mig fra Facebook tilbage på min telefons forside, og Facebook fylder åbenbart mere, end jeg umiddelbart messenger er ikke blevet reinstalleret på havde troet, det ville gøre! laptoppen. På afhængighedstesten scorer jeg nu også 70, så noget må have ændret sig! Dag 7: Jeg begynder at få mails fra Facebook om, at jeg har afventende notifikationer. Desuden finder jeg ud af, hvor meget jeg egentlig plejer at bruge i min sociale planlægning. Jeg ved ikke hvor og hvornår, jeg skal mødes med min madklub i morgen, og jeg ved heller ikke, hvor jeg skal til afslutning med mit gymnastikhold. Jeg er nødt til at finde telefonnumre på dem, der kan hjælpe mig med at rapportere, hvad der er aftalt på Facebook. Dag 9: Flere e-mails fra Facebook om at jeg har ventende notifikationer – nu begynder jeg at glæde mig til at komme på igen, og se hvad det er, der sker! Også til at se hvor mange, der rent faktisk kommer til min fødselsdag, så jeg kan få handlet til kage og

”Why everything that's supposed to bad make me feel so good? Everything they told me not to, is exactly what I would Man, I tried to stop man, I tried the best I could --- What's your addiction? Is it money? Is it girls? Is it weed? I've been afflicted by not one, not two, but all three” - K anye west, ”Addiction”

Fokus

Psykologiske profiler:-------------

Ivan PAvlov (1849-1936):

Manden, som fik hunde til at savle

Af Glenn Møldrup , afhængig af cola, anerkendelse, meditation m.m.

I denne serie bringer Psyklen flotte portrætter af Psykologividenskabens betydningsfulde karakterer. Som heldig læser af bladet, vil man således kunne forvente sig et indsigtsrigt tilbageblik på Psykologiens pionerer og innovatører. Dette nummers tema kan knyttes til menneskets vaner - og her bringes så et indsigtsrigt portræt af en betydningsfuld karakter inden for udforskningen af menneskets adfærd, Pavlov. Man kan lede længe i Psykologiens dybe skattekiste af begreber efter én overordnet definition på, hvad det vil sige at have en vane. Men da mange vaner i høj grad konstitueres af en grundlæggende adfærdsmæssige associationsindlæringsproces – som findes hos dyret, såvel som hos mennesket - kan en kognitiv psykologisk definition som denne: ”En vaneformation defineres som et gradvist fald af stimuli-respons forholdet grundet gentaget udsættelse for netop denne stimulus,” bidrage til læserens grundlæggende forståelse. Der er med andre ord tale om et simuli-respons forhold, indtil dette er tilstrækkelig indlært. ”Pavlovs Hunde” er titlen på det paradigmesættende studie af Ivan Pavlov, som dengang etablerede indlæringsteorien ”Klassisk Betingning”, og som efterfølgende er blevet komplementeret af teorien om ”Operant Betingning”. Begge forholder de sig til menneskets indlæring – og vaneformation – set ud fra et stimuli-respons perspektiv. Pavlovs studie med sine hunde viste, groft sagt, hvordan én stimulus kunne påvirke en dertilhørende responsmekanisme. Dette gjorde han ved at sammenholde lyden af en klokke til spisehandlingen. Foderet gjorde, at hundene begyndte at savle, men efter gentagne gange blev lyden af den ringende klokke i sig selv nok til at udløse denne responsadfærd. Var man derudover interesseret i at forstærke eller svække vaneind-

læringen, kunne denne mekanisme justeres qua principperne bag Operant Betingning. Disse teorier anvendes – med visse nuancerede modifikationer - også i dag til at belyse menneskets indlæring og dannelse af en vaneformation. Har man for eksempel et ønske om at ryge, og dermed indgå i en speciel subgruppe, kan det tænkes, at man af disse grunde køber en pakke cigaretter, og derefter ryger dem i den kontekst, man ønsker at indgå i. Når dette er gjort gentagne gange, vil personen – på baggrund af dets ubevidste vaneformation – ligeledes føle sig tilbøjelig til at ryge, selvom vedkommende ikke befinder sig i den tidligere ønskede kontekst. Afrundingsvist må det pointeres, at Ivan Pavlovs akademiske bedrifter spænder vidtrækkende, og kan af gode grunde ikke opridses slavisk i denne anledning. Det kan dog være interessant at tænke på, hvorledes han udskiftede sit teologiske studie – stærkt præget af sin far, som var præst – for derefter at modtage sin kandidatgrad i Naturvidenskab og senere i Medicin og Fysiologi. Udover at have studeret inden for disse felter, modtog han ligeledes adskillige hæders- og flidspriser, som viste sig at brolægge vejen til Pavlovs pionerende Betingningsstudie, og dermed det øverste trin på både Nobelprismodtagerlisten og inden for Ruslands videnskabselite.

Nylige publikationer fra PI Houborg, E., Nielsen, B., 2013, ”Socialt arbejde, behandling og omsorgens rationalitet”, Behandling, A arhus. Bidrag til bog/antologi Houborg, E., Bjerge, B., 2013, ”Between welfare and control – the Danish policy space in practice”, Drugs. Tidsskriftartikel Frank, V. A., Bjerge, B., Houborg, E., 2013, ”Shifts in Substitution Treatment Policy in Denmark from 2000–2011”, Substance Use and Misuse. Tidsskriftartikel Møller, K., 2013, ”Bookreview: 5 Grams - Crack Cocaine, R ap Music, and the War on Drugs, Dimitri A. Bogazianos.”, Young, nr. 2. Tidsskriftartikel Møller, K., 2013, ”Kriminalitet i et rational-choice perspektiv”, Jacobsen, M. H., Sørensen, A. S. (red.), Kriminologi, Hans Reitzels. Bidrag til bog/antologi Møller, K., 2013, ”Drugs and Organized Crime in Denmark – Recent Developments and Research Priorities”, Töttel, U., Büchler, H. (red.), .): Research Conference on Organized Crime at the Bundeskriminalamt in Germany 2011-2012, Luchterhand. Bidrag til bog/antologi Tanggaard, L., Nielsen, K., 2013, ”School Memories Situating School”, Scandinavian Journal of Educational Research, vol. 57, nr. 1, s. 71-88. Tidsskriftartikel Pedersen, H. F., Pedersen, C. G., Pargament, K. I., Zachariae, R., 2013, ”Coping without religion? Religious coping, quality of life and existential well-being among lung disease patients and matched controls in a secular society”, Research in the Social Scientific Study of Religion. Tidsskriftartikel Nielsen, B. K., Mehlsen, M. Y., Jensen, A. B., Zachariae, R., 2013, ”Satisfaction with cancer-related information”, European Journal of Cancer Care. Tidsskriftartikel Nielsen, B. K., Mehlsen, M. Y., Jensen, A. B., Zachariae, R., 2013, ”Older cancer patients’ needs of information”. Konferenceabstrakt til konference L iisberg, S., 2013, ”At stå til diskussion i sin væren. Efterskrift til Væren og intet (rev.)”, J-P. Sartre: Væren og intet, Philosophia. Forord/efterskrift L iisberg, S., R asmussen, A. M., 2013, ”Introduktion”, D. Henrich: Når værker kommer til verden: Om filosofiske indsigters genese, Philosophia. Forord/efterskrift Petersen, G. L., Vase, L., 2013, ”Placeboanalgesi og nocebohyperalgesi”, Smerter (3. udgave), FADL’s forlag. Bidrag til bog/antologi Houborg, E., 2013, ”K ampen om metadon i 1970ernes Danmark”, Bibliotek for L aeger, vol. 205, nr. 1, s. 404-437. Tidsskriftartikel Møller, K., pedersen, m., 2013, ”Cannabis retail purchases in a low-risk market”, Journal of Drug Issues. Tidsskriftartikel Fjorback, L. O., Arendt, M., Ørnbøl, E., Walach, H., Rehfeld, E., Schröder, A., Fink, P., 2013, ”Mindfulness therapy for somatization disorder and functional somatic syndromes - R andomized trial with one-year follow-up”, Journal of psychosomatic research, vol. 74, nr. 1, s. 31-40. Tidsskriftartikel Koppel, J. M., Brown, A. D., Stone, C. B., Coman, A., Hirst, W., 2013, ”Remembering President Barack Obama’s inauguration and the landing of US A irways Flight 1549: A comparison of the predictors of autobiographical and event memory”, Memory. Tidsskriftartikel Berntsen, D., 2013, ”Den tabte tid: Erindringsformidling og selvbiografisk hukommelse”, A asted, E. (red.), Den Gamle By: Danmarks Købstad Museum. 2012. Bidrag til bog/antologi

Nyheder Berntsen, D., Staugaard, S. R., Sørensen, L., 2013, ”Why am I remembering this now? Predicting the occurrence of involuntary (spontaneous) episodic memories.”, Journal of Experimental Psychology: General. Tidsskriftartikel Jegindø, E. E., Vase, L., Jegindø, J., Geertz, A. W., 2013, ”Pain and Sacrifice: Pain Experience and Modulation of Pain in a Religious Piercing R itual”, International Journal for the Psychology of Religion. Tidsskriftartikel Aggerholm-Pedersen, N., Jespersen, T. W., Olsen, P. R., Zachariae, R., 2013, ”Smerte-audit”, Ugeskrift for L æger. Tidsskriftartikel Nielsen, T., 2013, ”Vrede”. Bog Bjerregaard, T., Jonasson, C., 2013, ”Organizational responses to contending institutional logics: The moderating effect of group dynamics”, British Journal of Management. Tidsskriftartikel Trillingsgaard, T., Due Madsen, A., Marcussen, S., R ingkøbing Rothenborg, J., Steenberger, S., 2013, ”Pas godt på hinanden”. Bog R asmussen, K. W., Berntsen, D., 2013, ”Autobiographical Memory and Episodic Future Thinking after moderate to severe Traumatic Brain Injury.”, Journal of Neuropsychology. Tidsskriftartikel Bekke-Hansen, S., Pedersen, C. G., Thygesen, K., Christensen, S., Waelde, L., Zachariae, R., 2013, ”The role of religious faith, spirituality and existential considerations among heart patients in a secular society: Relation to depressive symptoms six months post-acute coronary syndrome”, Journal of Health Psychology. Tidsskriftartikel R asmussen, A. S., 2013, ”The reality of the past versus the ideality of the future: Emotional valence and functional differences between past and future mental time travel”, Memory and Cognition, vol. 41, nr. 2, s. 187-200. Tidsskriftartikel van

Mastrigt, S., Carrington, P., 2013, ”Co-offending in Canada, England, and the United States: A Global Crime. Tidsskriftartikel

cross-national comparison.”,

K ingo, O. S., Krøjgaard, P., 2013, ”Eighteen-month-old infants generalize to analog props across a two weeks retention interval in an elicited imitation paradigm”, Child Development Research. Tidsskriftartikel

Vase, L., Svensson, P., Nikolajsen, L., Arendt-Nielsen, L., Jensen, T. S., 2013, ”The effects of menthol on cold allodynia and wind-up-like pain in upper limb amputees with different levels of phantom limb pain”, Neuroscience Letters, vol. 534, s. 52-57. Tidsskriftartikel Zareini, B., Nielsen, J. F., Kock-Jensen, C., Vuust, P., Weed, E., Pedersen, M. N., Overgaard, M., 2013, ”Cognitive Complexity and Disorders of Consciousness”. Poster Bertelsen, P., 2013, ”Tilværelsespsykologi”. Bog Møller, K., 14.2.2013, ”Cannabiskontrol og forbrug - Potentialet i en Nordisk komparation”, Bragadottir , R. (red.), Research Seminar Report, s. 311-320. Bidrag til rapport Finnbogadóttir, H., Berntsen, D., 2013, ”Involuntary future projections are as frequent as involuntary memories, but more positive”, Consciousness and Cognition, vol. 22, nr. 1, s. 272-280. Tidsskriftartikel Dahl, J. J., Sonne, T., K ingo, O. S., Krøjgaard, P., 2013, ”On the Development of Episodic Memory: Two Basic Questions”, Nordic Psychology (Online), s. 1. Tidsskriftartikel

Månedens overspringshandling Se artiklen i dette blad om kropsstillingsøvelser, som Katrine fra redaktionen har udarbejdet i selskab med en fysioterapeut. Se side 56 og lær nyt om øvelser, der kan hjælpe din ryg som jo som studerende udsættes for mange siddende studietimer.

Har du et forslag til næste måneds overspringshandling eller insider? Så skriv til psyklen@gmail.

Næste gang i Psyklen: Sidste blad på dette semester, majudgaven, udkommer medio maj, og byder på mange spændende indslag. Hør blandt andet mere om den store Psykolog Kampagne, psykologi-relevante rejsedestionationer og meget andet spændende.

Månedens insider App’en ”3D Brain” Nu er der kommet en app til alle biologisk / neurologisk psykologi - interesserede, måske særligt dem som skal til eksamen om ikke så længe i faget. Denne smarte app kaldet 3D Brain giver dig mulighed for at udforkse hjernen via din touchskærm. Roter, zoom ind og kom tættere på forskellige hjernedele, og opdag hvordan de forskellige sektioner fungerer, og hvad der kan ske, hvis disse beskadiges.

(Se svar nederst på siden)

1. A&O: Arbejderen skal ses som naturligt doven, passiv og kontrollerbar. Hvilken teoretiker har dette menneskesyn? 2. Udviklingspsykologi: Hvor interessante er Ocke-Schwen Bohns tekster? 3. Biologisk: Menneskets hjerne består af ca. 100 milliarder neuroner. Hvor mange neuroner består en blækspruttes hjerne af? 4. Tombolaen: DSM I (1952) og DSM II (1968) indeholdte forstyrrelsen parafili. Hvad dækkede denne forstyrrelse blandt andet over?

1. Taylor, Tønnesvang accepteres på eget ansvar., , 2. Dit svar er rigtigt, så længe du kan argumentere for det. Men nok a eller b, 3. 300 millioner neurone og 4. Homoseksualitet

Psykologi-quiz

Ved Pink Freud trækker vi computerstikket ud, så vi ikke længere kan studere vores noter, og lægger bøger væk og tænker i stedet for på psykologi og livet fra et abstrakt, refleksivt humoristisk, ligefrem pink perspektiv.

â&#x20AC;?Whether you sniff it, smoke it, eat it or shove it up your ass the result is the same: addiction.â&#x20AC;? - William S. Burroughs