E T I K O G PAT I E N T S I K K E R H E D hvis det ikke gør noget godt for patienten, hvorfor så bruge det? Danske kiropraktorer tog dis kussionen om brug af røntgen for flere år siden i arbejdet for at blive en anerkendt og evidensbaseret sundhedsprofession. Diskussio nen har resulteret i et målrettet arbejde omkring billeddiagnostik, herunder Dansk Selskab for Kiropraktiks ”Lændesmerter og kiropraktik: et dansk evidensba seret kvalitetssikringsprojekt” fra 2006 samt DKF og Danske Regioners retningslinjer vedrø rende brug af billediagnostik af bevægeapparatet fra 2013. At danske kiropraktorer har arbejdet målrettet mod en mere evidens baseret praksis har sandsynligvis været med til at reducere andelen af patienter i kiropraktorpraksis, som får foretaget røntgenunder søgelser. Tal fra Danske Regioner viser, at andelen af røntgenun dersøgelser i kiropraktorpraksis er faldet markant de seneste år, fra 24% i 1999 til under 10% i 2019. Til sammenligning viser et nyt review fra Australien2, at man i almen praksis i udlandet sender mellem 16-20% af sine patienter til røntgenundersøgelse. Så danske kiropraktorer gør et rigtigt godt arbejde i forhold til at begrænse rutinemæssig brug af røntgen, men med røntgenun dersøgelse af hver tiende patient er der måske, set i lyset af den meget lave hyppighed af alvorlig patologi i primærsektoren, inkl. kiropraktorpraksis, fortsat plads til forbedring. På baggrund af data fra ChiCo-kohorten er det noget, som vi i øjeblikket kigger nærmere på og håber, at kunne fortælle mere om inden for den nærmeste fremtid.
· ET ÅR MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER
Gi’ lige et eksempel
I hvert nummer bringer vi eksempel på, hvordan rapportering af utilsigtede hændelser kan skabe læring. De er baseret på virkelige hændelser ude i regionerne indsamlet fra risikomanagerne, og en kiropraktor praksiskonsulent har sikret, at de er klinisk relevante. De er naturligvis omskrevet og anonymiserede.
CASE
Henvisning til MR Hændelsesbeskrivelse
En 55-årig mand henvises af sin kiropraktor til MR-undersøgelse på baggrund af mistanke om spi nalstenose. I forbindelse med udfyldelsen af henvisningen spørger kiro praktoren ind til, om manden har pacemaker, hvilket han svarer nej til. Manden udspørges ikke yderligere, og kiropraktoren an giver ”ingen kontraindikationer” i henvisningen. Manden får tid til MR-scan ning 4 uger senere. Kort før scanningen påbegyn des, fortæller manden til radio grafen, at han fik indoperereret en stent i lysken for cirka 10 år siden. Da radiografen ikke har vi den om, hvilken stent det er, eller om den kan MR-scannes, aflyses scanningen.
Konsekvens
Patienten blev sendt hjem igen uden scanning. Patienten skal af vente svar på, om han kan scan nes, og hvis han kan, skal han vente yderligere 4 uger på at få
tid til ny scanning. Hele behand lingsforløbet bliver derfor unødigt forlænget.
Læring
Henviser bør læse retningslin jerne for henvisning til MR-scan ning. Derudover skal henviser hu ske at udspørge patienten korrekt samt angive eventuelle kontrain dikationer i henvisningen.
u Find din regionale risiko
manager på Sundhed.dk under ’Information til praksis’ Rapportér på: dpsd.dk
Rapportér på www.dpsd.dk
KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020
45
