Etik og patientsikkerhed

hvis det ikke gør noget godt for patienten, hvorfor så bruge det?

Danske kiropraktorer tog diskussionen om brug af røntgen for flere år siden i arbejdet for at blive en anerkendt og evidensbaseret sundhedsprofession. Diskussionen har resulteret i et målrettet arbejde omkring billeddiagnostik, herunder Dansk Selskab for Kiropraktiks ”Lændesmerter og kiropraktik: et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt” fra 2006 samt DKF og Danske Regioners retningslinjer vedrørende brug af billediagnostik af bevægeapparatet fra 2013. At danske kiropraktorer har arbejdet målrettet mod en mere evidensbaseret praksis har sandsynligvis været med til at reducere andelen af patienter i kiropraktorpraksis, som får foretaget røntgenundersøgelser. Tal fra Danske Regioner viser, at andelen af røntgenundersøgelser i kiropraktorpraksis er faldet markant de seneste år, fra 24% i 1999 til under 10% i 2019. Til sammenligning viser et nyt review fra Australien 2 , at man i almen praksis i udlandet sender mellem 16-20% af sine patienter til røntgenundersøgelse.

Så danske kiropraktorer gør et rigtigt godt arbejde i forhold til at begrænse rutinemæssig brug af røntgen, men med røntgenundersøgelse af hver tiende patient er der måske, set i lyset af den meget lave hyppighed af alvorlig patologi i primærsektoren, inkl. kiropraktorpraksis, fortsat plads til forbedring. På baggrund af data fra ChiCo-kohorten er det noget, som vi i øjeblikket kigger nærmere på og håber, at kunne fortælle mere om inden for den nærmeste fremtid.

Gi’ lige et eksempel

I hvert nummer bringer vi eksempel på, hvordan rapportering af utilsigtede hændelser kan skabe læring. De er baseret på virkelige hændelser ude i regionerne indsamlet fra risikomanagerne, og en kiropraktorpraksiskonsulent har sikret, at de er klinisk relevante. De er naturligvis omskrevet og anonymiserede.

CASE

Henvisning til MR

Hændelsesbeskrivelse

En 55-årig mand henvises af sin kiropraktor til MR-undersøgelse på baggrund af mistanke om spinalstenose.

I forbindelse med udfyldelsen af henvisningen spørger kiropraktoren ind til, om manden har pacemaker, hvilket han svarer nej til. Manden udspørges ikke yderligere, og kiropraktoren angiver ”ingen kontraindikationer” i henvisningen.

Manden får tid til MR-scanning 4 uger senere.

Kort før scanningen påbegyndes, fortæller manden til radiografen, at han fik indoperereret en stent i lysken for cirka 10 år siden. Da radiografen ikke har viden om, hvilken stent det er, eller om den kan MR-scannes, aflyses scanningen.

Konsekvens

Patienten blev sendt hjem igen uden scanning. Patienten skal afvente svar på, om han kan scannes, og hvis han kan, skal han vente yderligere 4 uger på at få tid til ny scanning. Hele behandlingsforløbet bliver derfor unødigt forlænget.

Læring

Henviser bør læse retningslinjerne for henvisning til MR-scanning. Derudover skal henviser huske at udspørge patienten korrekt samt angive eventuelle kontraindikationer i henvisningen.

uFind din regionale risikomanager på Sundhed.dk under ’Information til praksis’

Rapportér på: dpsd.dk