Kiropraktoren nr. 3 2020

NR. 3 · EFTERÅR 2020

Patienterne er tilbage 10

Barndoms-hop og knæsmerter 20

Stud.manu. i en tid med COVID 40

FORDOMME SKABER ULIGHED 26

Hvor alvorligt er problemet i sundhedsvæsenet, og hvad kan vi gøre ved det?

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’ ’Faglig Kongres’

Epidemien er ikke overstået Efter et par svære måneder i marts og april er jeg lige nu en meget lettet formand. Vi har netop fået patienttal for en juni måned, som bød på en overbe­ visende patientrekord. De fleste af os oplever travl­ hed, og der er rigtigt mange patienter.

Men selvom vi i kiropraktorpraksis i al væsent­ lighed er kommet gennem coronakrisen, er vi ikke færdige med den. Vi kommer til at leve med corona resten af 2020 og et godt stykke ind i 2021 – og det skal vi være klar til.

Som vi har set i de seneste uger, bryder virussen frem her og der, og så oplever vi lokale nedlukninger. Det har vi set i Aarhus, Ringsted og i Silkeborg. Må­ ske har der været flere udbrud, si­ den jeg satte det sidste punktum i denne leder i slutningen af august.

Erfaringen er, at når der lukkes ned i en by eller et lokalområde,

www.kiropraktoren.dk

så afbryder vores patienter desværre deres behand­ ling. Også selvom de har brug for den. Vi kan kun fortsætte med at vise patienterne, at vi følger Sund­ hedsstyrelsen krav til hygiejne fuldstændig slavisk, og at det ikke er risikabelt at gå til kiropraktoren, selvom smitten skulle stige.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har været ude at sige, at alle skal forberede sig på, at pande­ mien vil påvirke os i op til 2 år endnu.

I al den tid bærer vi et samfundsansvar for at hjælpe borgere med problemer i muskler og led ef­ ter gældende restriktioner.

Vi må følge med, og vi må også fortsætte med at holde os ajour og efteruddanne os – ikke kun online.

Vi skal alle sammen vænne os til at mødes fysisk på nye måder, men vi skal ikke stoppe med at mø­ des – ligesom vi ikke skal stoppe med at se vores patienter.

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion OTW A/S Forsidefoto: Pixabay KIROPRAKTOREN nr. 4 2020 Udkommer 13. december. Annoncedeadline 19. november Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

@kirolone @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @fagligkongres @kiropraktorernes_videnscenter

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

2

Dansk Kiropraktor Forening

INDHOLD

SOCIALKIROPRAKTIK

VIDENSKAB

”En sundhedsfaglig status er en stor støtte for patienter, der har været syge­ meldt længe. Den kan hjælpe patienten i dialogen med arbejds­giver og sagsbehandlere.”

KAN KNÆSMERTER STAMME FRA HOP OG SPRING I BARNDOMMEN?

Kiropraktor Kirsten Møller deler case om sygemeldt patient

Kiropraktor, ph.d. Steen Harsted har undersøgt, hvordan børnehavebørn lander ved hjælp af banebrydende teknologi.

20

34

COVID-19

4 Siden sidst

1/3 af patienterne forsvandt, da COVID-19 lukkede Danmark

7 Nyheder fra DKF

Men allerede i april var tilbagegangen min­ dre end frygtet, og maj og juni satte 10 rekord sammenlignet med sidste år.

14 Faglig Kongres 2020 15 Har du hørt?

Misinformationen om rygsmerter er alarmerende, siger professor Alice Kongsted i ’Viden Vinder’

16 .Ny forskning på NIKKB

Skolebørns smerter og voksnes spinalstenose

ÅR 4

NYT FRA NIKKB

Mette G skriver ­historie Mette Gregersen er den første prægraduatstude­ rende, der modtager NIKKB og Klinisk Biomekaniks fæl­ les stipendium til et prægraduat­ studie. Titlen på pro­ jektet er ”Patients’ per­ sonally defined goals in 24 back pain t­ reatment”.

”Alle eksamener er ­bestået, arbejds­lysten er intakt, og iveren er stor efter at komme videre på kandidat­delen, hvor indblik skal ­veksles til overblik.”

De tre kiropraktorstuderende i serien ’Fremtidens kiropraktorer’ har haft et un­ derligt undervisningsforår pga. COVID-19.

Men de er klar til efterårssemestret.

40

26 Racisme og forskelsbehandling

Hvordan ser det ud i sundhedsvæsenet – og hvad kan den enkelte gøre ved det i klinikken?

38 Markedsføring som sundhedsperson

De to jurister gennemgår forbuddet mod levende billeder, der kun må bruges på egen hjemmeside

44 Forskning kommenteret

Ingen evidens for rutinemæssig røntgen

45 Etik og patientsikkerhed

Henviser havde ikke spurgt patient korrekt, så tid til MR blev meget forlænget

46 #biomekker

WCCS har holdt årsmøde online, og den ny FNKS-formand sender en hilsen

49 Aktuelt

To indsatser mod ulighed i sundhed

50 Nyt fra din kreds og region

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

3

SIDEN SIDST ”Til trods for veldokumenteret viden om, at der ikke findes ’den korrekte siddestilling’ eller ’den korrekte måde at løfte på’, implementeres denne type ergonomiske råd i høj grad på arbejdspladser i Danmark”

22 NYE KIROPRAKTORER FIK DIPLOM LIVE For første gang kunne alle se med, da nyuddannede kiroprak­ torer fra sommerens hold fik deres diplomer. Det foregik med film, taler og masser af smil og grin på Facebook.

4

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

”Kandidaterne i årgang 2020 – I er aldeles unikke. I står midt i en global forandring. Vi står som menneskehed i en situation, som de fleste af os aldrig tidligere har oplevet. VI skal tilbage til starten af det 19. århundrede, hvor ver­ den oplevede lignende. Hvad vil denne oplevelse gøre ved jer?”

Det var naturligvis pandemien, som direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen fra Kiropraktorernes Videnscenter (NIKKB) adresserede med disse ord i sin tale til de nye kolleger.

Sådan tordner forskerne fra Det Nationale Netværk for Sundhed i Muskler og Led i Politiken 7. juni.

De påpeger også at på trods af, at de fleste mennesker med ondt i nakken angiver, at deres arbejde spiller en væsentlig rolle for deres smerter, er der stort set ingen kommunikation eller koordinering mellem indsatser på arbejdsplad­ sen og i sundhedssystemet. ”Dansk forskning viser, at ledere på arbejdspladser ofte opfatter sundhedssystemet som en barriere for tilbagevenden til arbejdet snarere end en hjælp,” skriver forskergruppen, der be­ står af professor, kiropraktor Jan Hartvigsen, professor, fysiolog Andreas Holtermann, professor, praktiserende læge Janus Laust Thomsen, professor, reumatolog Berit Schiøttz-Christensen og pro­ fessor, fysioterapeut Ewa Roos.

Talen var en seværdig lille road­ movie, der startede i en klinik og sluttede på universitet. Årets kandidattale blev holdt af Mads Thomasen. Han kom ind på det store ansvar, der ligger på de nyuddannedes skuldre, som træder ind i sund­ hedsvæsenet som autorisere­ de sundhedspersoner med alle de rettigheder og pligter, det medfører. Et stort ansvar som de nye akademikere er klædt på til at varetage efter læssevis af undervisning, eksaminer og studier.

u S e ceremonien på Facebook­ siden ’Kiropraktorstudiet på Syddansk Universitet’

Hvordan får vi stoppet unødvendige skanninger og røntgenundersøgelser?

Ingen svarede ”nej”, da Danske Patienter i en rundspørge i for­ året spurgte, om der foretages unødvendige undersøgelser og/ eller behandlinger. Dét viser, der er stort behov for det nye projekt Vælg Klogt, som samler sund­ hedspersoner og patienter for at mindske antallet af unødvendige procedurer.

I juni holdt Vælg Klogt sin før­ ste workshop. Specialister og pa­ tientrepræsentanter diskuterede, hvordan antallet af unødvendige røntgenundersøgelser og MRscanninger til danskere med ondt i lænden kan skæres ned. Det er nemlig et af de første områder, man vil arbejde med.

Kiropraktorerne Susanne Bro­ gaard og professor Tue Secher Jensen, som begge arbejder med området til daglig på Regions­ hospitalet Silkeborg, deltog som repræsentanter for Dansk Sel­ skab for Kiropraktik.

Som omtalt på side 44 er der ikke evidens for rutinemæssig MR eller røntgen ved nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse som fx kræft eller knoglebrud, lam­ melser i benene, påvirket blæreog/eller tarmfunktion m.m. På workshoppen drøftede man, hvordan denne viden kan nå ud til borgere, patienter og klinikere. ”Vælg Klogt handler om at pege på de steder, hvor man med fordel kan omfordele ressourcer, så de kommer patienterne mest muligt til gode. Det er vigtigt at

understrege, at Vælg Klogt ikke er en spareøvelse, og at projektet ikke kommer til at tage livsvigtig og nødvendig behandling, medi­ cin eller undersøgelse fra patien­ ter, der har behov for det,” udtaler Anne Kaltoft, som er formand for styregruppen i Vælg Klogt og direktør i Hjerteforeningen.

Vælg klogt er baseret på inter­ nationale Vælg Klogt-organisati­ oner (Choosing Wisely) som har vist, at der er et stort potentiale i at bruge ressourcerne i sund­ hedsvæsenet bedre. Internatio­ nalt skønner man, at op mod 20% af alle behandlinger og undersø­ gelser er unødvendige. Hvis dette tal også gør sig gældende i Dan­ mark, er der et kæmpe potentiale til at bruge ressourcerne bedre.

u vaelgklogt.dk/

3 4 UD AF

Tre ud af fire danskere, der har været i digital kontakt med sundhedsvæsenet in­ den for det seneste halve år mener, at fordelene er større end ulemperne, og de ønsker, at digital kontakt i fremti­ den bør erstatte flere af de fysiske møder. Især blandt personer med en kronisk el­ ler langvarig sygdom synes potentialet at være stort.

Det viser ny analyse med 1.460 borgere. Den er lavet af Danske Patienter, som har udarbejdet en række anbe­ falinger om digital kontakt i sundhedsvæsenet.

u Find analysen ”Digital

kontakt med sundheds­ væsenet – hvad oplever patienterne?” hos danskepatienter.dk Læs debatindlægget ’Pa­ tienter: Digital kontakt bør erstatte fysiske møder i sundhedsvæsenet” på Altinget.dk

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

5

SIDEN SIDST

Simple, hårde øvelser er måske gode til hypermobile, smertende skuldre, selvom det modsattes anbefales Dansk pilotstudie har undersøgt et 16-ugers intensivt trænings­ program hos patienter med hy­ permobilitet og skulderinstabilitet og/eller skuldersmerter i over tre måneder. Studiet er en forbere­ delse af et større randomiseret forsøg. Det viste, at patienterne kunne gennemføre programmet, som havde en positiv effekt på smerter og mobilitet. ”Som studiet indikerer, er aktiv træningsintervention med høj belastning både sikkert og muligt

at gennemføre for denne pa­ tientgruppe, hvilket er i modstrid med de generelle anbefalinger, der er baseret på lav belastning og begrænset bevægeudslag.

Studiet falder dog ind i en ge­ nerel trend inden for forskning i muskel- og skeletsmerter, hvor interventionerne i tiltagende grad fokuserer på simple styrkeøvelser med øget belastning, frem for på komplekse neuromuskulære stabilitetsøvelser med lav be­ lastning. Det er dog for tidligt at

Har du noget, der fortæller om COVIDpandemien i Danmark?

Vi oplever verdenshistorie lige nu. Og Medicinsk Museion i København har som specialmuseum og forskningsinstitution et ansvar for at dokumentere den for eftertiden. Derfor appel­ lerer museet nu til landets tusinder af sundhedsprofessionelle om at hjælpe med til indsamlingen af genstande – fra respi­ ratorer og værnemidler til advarselsskilte, røntgenbilleder og præparater. Men også referater af samtaler, videoklip, fotos og beretninger fra hverdagen på afdelingen har interesse.

u Hos Museion kan du udfylde formular om din dag: museion.ku.dk

6

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

glæde sig over den positive effekt af interventionen, da der ikke var en kontrolgruppe, hvorfor den endelige konklusion må afvente et randomiseret studie,” udtaler forskningsleder, ph.d. Kim Gordon Ingwersen, Sygehus Lillebælt, blandt andet i Ugeskrift for Læger.

u ugeskriftet.dk/videnskab/

skuldertraening-til-patientermed-hypermobile-led

Back on track med World Spine Day 2020 ”Tilbage på spo­ Temaet for World ret”, genoptage Spine Day 16.

BACK 2 0 deres sunde oktober, Back 2 TRACK 0 vaner for ryggen on Track, er in­ WORLD SPINE DAY og komme tilbage spireret af CO­ til deres vante ak­ VID-pandemien. tivitetsniveauer, skriver – Coronapandemien verdensforbundet WFC. har resulteret i luk­ Alle kan markere ningstiltag, der har be­ dagen og vinde præmier grænset folks evne til at udføre fysisk aktivitet og for deres aktiviteter. For at deltage skal man sen­ holde sig i gang. Hjem­ de en beskrivelse med mearbejde har ført til en stigning i antallet af ryg- billeder af aktiviteterne senest 16. november. og nakkesmerter. World Spine Days 2020-kam­ pagne vil understrege, u bit.ly/2XtGoc1 hvordan folk kan komme

ON

Superviseret træning betaler sig bedre end en pjece Forskere fra SDU, Kø­ benhavns og Aalborg Universitet har gen­ nemført et studie, der viser, at det er om­ kostningseffektivt at tilbyde et superviseret forløb med patientuddan­ nelse og individualiseret træning til patienter med moderat til svær knæartrose. Det skriver Danske Fysioterapeuter.

100 patienter med mode­ rat til alvorlig knæartrose blev randomiseret til enten et forløb

med patientuddan­ nelse, træning, diæt og indlægssåler eller fik udleveret en pjece med rådgivning om sygdommen, symp­ tomerne og hvordan de skulle tackle dem.

Da forskerne evaluerede for­ løbet efter 24 måneder, viste det sig, at det superviserede forløb var mere omkostningseffektivt end pjecen med rådgivning.

u bit.ly/2D56204

Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Fair, at lavtlønnede, ledige og pen­ sionister ikke har råd til kiropraktor?

28. AUGUST Sådan spørger formand for Dansk Kiro­praktor Forening, Lone Kousgaard Jørgensen, i ­debatindlæg på Politiken Sundhed.

OK21: Online møde for medlemmer 16. september 27. AUGUST Kl. 19 kan du logge på og i cirka en times tid møde DKF’s forhandlingsteam.

Gratis videokonsultation via Sundhed.dk forlænges Løsningen er gratis for behandlere med ydernummer til 1. april 2021. Behandlere uden ydernummer kan købe abonnement.

27. AUGUST

Stadigt behov for fokus på lændesmerter

God kondition kan mindske træthed og smerter i muskler og led Et nyt forskningsprojekt har un­ dersøgt sammenhængen mellem kondition og relativ arbejdsbelast­ ning blandt kortuddannede pro­ duktionsmedarbejdere i forskellige aldersgrupper samt medarbej­ dernes behov for hvile i løbet af arbejdsdagen. Projektet afslørede bl.a., at en god kondition kan have positiv indflydelse på træthed og smerter i muskler og skelet.

Resultaterne viste, at en bedre kondition hang sammen med en nedsat relativ arbejdsbelastning under arbejde, uanset alder. Men der var en lidt stærkere sammen­

hæng for medarbejdere mellem 46 og 51 år. Konditionen ser ud til at være særlig vigtig for den rela­ tive arbejdsbelastning for denne gruppe, fordi den tid, hvor de ar­ bejder med høj puls, formodes at kunne sænkes ved kun en mindre forbedring af konditionen.

Projektet er udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Syddansk Univer­ sitet, Københavns Universitet og Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus.

u bit.ly/3ffKFqp

20. AUGUST Da The Lancet udgav sin Low Back ­ ain-serie gav det masser af medietid, men her 2 år P senere er der ikke sket nævneværdig forandring.

Det konkluderer Jan Hartvigsen og andre forskere.

Studieoptag: Klinisk Biomekanik er stadig uhyre populært Det kræver et af landets højeste gennemsnit at blive kiropraktor.

28. JULI

2019 blev et godt år for ­kiropraktorerne 25. JUNI Færre babyer og flere ældre gik til ­kiropraktor i 2019.

Henvisningskrav til fysioterapi ­består Folketinget stemmer nej til forslag om at ophæve henvisningskrav til fysioterapi.

25. JUNI

Hvordan finder lægen patienter med diskusprolaps?

Diskusprolaps diagnosticeres for sent eller forkert, viser rapport. Derfor har en gruppe ­forskere med kiropraktorer i spidsen skrevet artikel til praktiserende læger.

19. JUNI

COVID-19

Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef

PATIENTERNE ER TILBAGE

– OMSÆTNINGEN HALTER BAGEFTER

Omtrent 1/3 af patienterne forsvandt, da COVID-19 lukkede ­Danmark 5 uger. Men allerede i april var tilbagegangen mindre end frygtet, og både maj og juni satte rekord sammenlignet med sidste år.

Da statsminister Mette Frede­ riksen (S) onsdag den 11. marts lukkede Danmark ned – og Sund­ hedsstyrelsen et par dage senere satte en stopper for alle ikkekritiske behandlinger, blev der stille hos landets kiropraktorer.

De officielle tal viser, hvor stille.

Kiropraktorer skulle som re­ sten af sundhedsvæsenet vare­ tage kritiske funktioner. Men krav om afstand og social distancering Antal nye patienter i første halvår de seneste tre år.

10

258.457

250.978

2018

2019

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

239.207

2020

stoppede næsten al aktivitet i klinikkerne.

I marts blev antallet af nye pa­ tienter næsten halveret i forhold til sidste år, og i april var tallet 2/3 af patienttallet fra sidste år.

Samlet giver det en tilbage­ gang på 30% i forhold til martsapril sidste år. Det er en stor tilbagegang, men trods alt mindre end frygtet.

De officielle tal bekræfter undersøgelsen, som DKF lavede kort før genåbningen, hvor de fleste af de deltagende klinikker svarede, at de havde oplevet en omsætningsnedgang på mere end 50% og mange vurderede 75-100%.

– Vores omsætning blev næ­ sten halveret i marts i min klinik.

Vi gik fra 7 kiropraktorer dagligt til en enkelt kiropraktor på job fra den ene dag til den anden – eller

til små 15% af normal daglig ak­ tivitet, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiro­ praktor Forening.

20. april begyndte 1. fase af Danmarks genåbning, og siden har der været travlt i klinikkerne. For muskel-led-smerter går desværre ikke bare væk af sig selv.

– Det var tydeligt, at der var et efterslæb af patienter, der gik og ventede på at få behandling, så vi fik travlt med det samme. Jeg vurderer, at vi ret hurtigt kommer op på omtrent 80% af den normale aktivitet, hvilket selvfølgelig er fantastisk, udtalte Lone Kousga­ ard Jørgensen, da tallene fra april blev offentliggjort.

Der kom for alvor gang i kon­ sultationerne hos kiropraktorerne i maj måned. I alt besøgte 29.031 nye patienter en kiropraktor i maj – og det er ny rekord, men dog

96.747

92.267

95.330

Pandemien påvirker bevægeapparatet Antal nye patienter i første halvår. n 2018 n 2019 n 2020

JUN

sidste år, men det bekymrer mig naturligvis, at omsætningen hal­ ter lidt efter. Allerede i juni er vi godt på vej, og hvis den positive tilgang af patienter fortsætter, forventer jeg, at omsætningen vil rette sig op i de kommende måneder, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

– Vi kan virkeligt mærke, at der lige nu er et stort behov for behandling og vejledning ovenpå måneder med hjemme­ arbejde og inaktivitet.

27.963

MAJ

24.368

APR

25.497

28.758

29.031

blot 1% (eller 273 nye patienter) flere end rekorden fra sidste år. I juni steg patienttallet så med 12% (eller 3600 nye patienter) i fht. sidste år.

Målt på offentlige udgifter mangler der dog lidt i at nå sidste års omsætningsniveau.

– Det er positivt, at vi allerede er tilbage på samme niveau som

27.484

MAR

17.212

21.563

FEB

27.793

30.162

34.996

39.327

44.671

42.970

46.446

JAN

Hjemmearbejde hjælper i kampen mod COVID-19, men prisen er inaktivitet, skavanker og kiropraktor. Det stod klart kort efter genåbningen – og flere medier har skrevet om fænomenet.

12. maj satte DR fokus på det. P4 København interviewede Jan Enggaard Jensen, formand for DKF’s Hovedstadskreds, og DR MidtVest besøgte Henrik Frederiksen, formand for DKF’s kreds Midtjylland, og hans kollega Anja Borgaard Høybye fra Rygcenter Midtvest.

Under den dramatiske overskrift ”Behandlere slår alarm” skrev Politiken 13. august om det ”skadelige” hjemmearbejde. Anledningen var, at man nu ser lokale udbrud og nedlukninger samt forslag om, at der skal være belønninger til de, der vælger at arbejde hjemmefra. »Alt fra sengeborde til spiseborde er blevet brugt som hjemmearbejdspladser, og det bliver desværre ofte kombineret med usunde arbejdsrytmer, hvor arbejdstiden aldrig rigtig ophører – og hvor folk ser sig selv spurte ud til køleskabet, smøre en hurtig mad, for så at arbejde videre, mens de spiser«, udtaler DKF’s næstformand Michael Christensen.

27. august udsendte DKF pressemeddelse om patientrekord i juni. Den blev vist på bt.dk og politikensundhed.dk

Formand for Dansk Kiropraktor Forening Lone Kousgaard Jørgensen.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

11

COVID-19

Jesper Over­ vad, uddannet fra Los Ange­ les College of Chiropractic 1980, inde­ haver af Ryg­ center Aarhus Nord.

”VI HAR ­SAMME ­ANTAL ­ANSATTE OG OVERVEJER AT ANSÆTTE FLERE”

Hvordan har COVID påvirket dit arbejdsliv, siden vi sidst hørte fra dig i midten af maj?

Vi har oppet den yderligere en tand ved nu at bruge mundbind over for patienter, som føler sig sårbare, fordi de måske har 1 til flere følgesygsomme.

Sidst havde hverken du eller nogen tæt på dig været testet positiv. Er det stadigt sådan?

Ja, heldigvis.

Hvordan ser klinikkens omsætning ud nu?

Vi er på niveau med samme tid sidste år.

Hvordan er den personalemæssige situation sammenlignet med før krisen?

Vi har samme antal ansatte og overvejer at ansætte flere.

Søgte du støtte fra nogle af hjælpepakkerne?

Vi søgte alle hjælpepakker både for personale og os selv, men vi har tjent for meget og må tilbagebetale en stor del af begge pakker, fordi vores omsætning har været for stor under krisen.

12

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

Tina Spange Jensen, ud­ dannet fra Anglo-Euro­ pean-Chiro­ practicCollege 1993. Inde­ haver af Klinik for Kiropraktik i Næstved.

” FOR JUNI, JULI OG AUGUST ER DET CIRKA SAMME OMSÆTNING SOM I 2019”

Hvordan har COVID påvirket dit arbejdsliv, siden vi sidst hørte fra dig i midten af maj?

Jeg nyder stadigt midt daglige arbejde som kiropraktor, men indrømmer gerne, at coronatiden har været en af de største udfordringer i de 20 år, jeg har været klinikejer.

Patientsammensætningen har ændret sig lidt, idet det tyder på, at de mest sårbare ældre patienter holder sig væk og tilgangen af nye børn har været mindre.

Sidst havde hverken du eller nogen tæt på dig været testet positiv. Er det stadigt sådan?

Ja. Hvordan ser klinikkens omsætning ud nu?

For juni, juli og august er det cirka samme omsætning som samme periode i 2019.

Hvordan er den personalemæssige situation sammenlignet med før krisen?

Jeg er glad og super stolt over, at alle på klinikken har knoklet gennem hele Coronaperioden.

Der er samme antal ansatte som før. En sekretær ønskede ikke genansættelse, og vi har derfor ansat ny. Vi håber meget at få ansat en kiropraktor mere inden længe.

Søgte du støtte fra nogle af hjælpepakkerne?

Jeg har søgt pakken for omsætningsnedgang og regner med at skulle tilbagebetale, da vi ligger lige på grænsen.

Martin Bager Bertelsen, uddannet fra Syddansk Universitet, 2015, ansat i Kiropraktisk Klinik Galten.

” MIT ARBEJDSLIV HAR VÆRET MINDRE PÅVIRKET END JEG HAVDE FORVENTET”

Hvordan har COVID påvirket dit arbejdsliv, siden vi sidst hørte fra dig i midten af maj?

Mit arbejdsliv har været mindre påvirket af COVID, end jeg havde forventet. Trods mundbind, afspritning og social afstand har jeg oplevet, at både kollegaer og patienter har fået de gode nye vaner ind under huden uden store friktioner i dagligdagen.

Sidst havde hverken du eller nogen tæt på dig været testet positiv. Er det stadigt sådan?

Ja, ingen i min omgangskreds har været testet positiv.

Hvordan ser din indtægt ud nu?

Cirka det samme som samme tid sidste år.

Hvordan ser din arbejdskalender ud nu – mere eller mindre fyldt eller det samme cirka sammenlignet med før krisen?

Cirka det samme som før krisen.

Sarah Thurøe Jensen, ud­ dannet fra Syddansk Universitet 2012, ph.d.studerende og underviser på IOB. Bosat i Mesinge på Fyn.

”VI SKAL BÆRE MUNDBIND I DE PRAKTISKE FAG”

Hvordan har COVID påvirket dit arbejdsliv, siden vi sidst hørte fra dig i midten af maj?

Undervisningen på kiropraktorstudiet, som jeg er med til at varetage, er underlagt COVIDrestriktioner. Vi skal bl.a. alle bære mundbind i de praktiske fag. Jeg synes, at de studerende er gode til at tage de hensyn, vi beder om, så det går okay.

Jeg håber, at de ph.d.-kurser, jeg skulle følge i foråret, kan afholdes som planlagt her til efteråret.

Sidst havde hverken du eller nogen tæt på dig været testet positiv. Er det stadigt sådan?

Ja. Hvordan ser din indtægt ud nu?

Det samme som samme tid sidste år.

Hvordan ser din arbejdskalender ud nu – mere eller mindre fyldt eller det samme cirka sammenlignet med før krisen?

Det samme som før krisen.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

13

FAGLIG KONGRES ����

Hold øje med danskkiropraktorforening.dk og dine nyhedsmails HVEM SKAL HYLDES I ÅR? Hvert år hyldes Årets kiropraktor på DKF’s årsmøde, der også uddeler en pris til årets bedste speciale. Og når bestyrelsen beslutter det, uddeles også forenin­ gens store ærespris Kiropraktorprisen på 50.000 kr.

14

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

u Senest 18. september kan du indstille kolleger til

Årets Kiropraktor – send indstilling med begrundelse til: dkf@danskkiropraktorforening.dk

u Senest 18. september kan du indstille modtagere af

Kiropraktorprisen, der – hvis bestyrelsen beslutter det – uddeles på årsmødet. Prisen kan både modtages af ­personer og foreninger. Send indstilling med begrundelse: dkf@danskkiropraktorforening.dk

u www.danskkiropraktorforening.dk/priser

HAR DU HØRT? … [8.15] Når man spørger befolkninger rundt omkring, hvad en ryg kan holde til, og hvad der skal gøres, hvis man har ondt i ryggen, så har folk nogle virkeligt alarmerende forestillinger om, hvor skrøbelig en ryg er, og hvor nemt ting går galt i en ryg, og hvor svært det er at gøre godt igen.

Gå ind og Goggle ’rygsmerter’ eller ’Hvad skal jeg gøre, jeg har ondt i ryggen?’, så får man jo alle mulige vilde forslag til quickfix som kan ordne rygsmerter, som bare skaber forvirring. … [11:00] Hele sundhedsvæsenet er en del af problemet – jeg skyder ikke specielt på kiropraktorer her – men hele vores tilgang til bevægeapparatshelbred er sådan meget medikaliseret.

Vi har betragtet ondt i bevæge­ apparatet sådan: ’Der er en strukturel fejl, og den skal fikses, og så bliver folk sunde og raske igen’, og vi er midt i, tror jeg, et skifte i at gå fra en meget biomedicinsk strukturmodel, hvor man prøver at finde et eller andet, der er galt – og finder man det ikke ved klinisk undersøgelse, så prøver man at tage et røntgen, og finder man det ikke der, prøver man en skanning, og finder man det ikke dér, så må man finde på noget mere fancy – og flytte os fra den model og så til at sige: ’Jamen rygsmerter handler ikke om, at en struktur er gået i stykker og skal repareres.

NIKKB’S PODCAST

Det handler om, at det er naturlig del af livet, at vi får ondt, og det er meget mere komplekst end bare en struktur, og vi bliver nødt til at håndtere det som en mere kompleks problemstilling, som er påvirket af en hel masse ting både omkring fysik selvfølgelig, men også omkring vores arbejdspladser, vores opfattelser af sygdom og sundhed, og hvad vi selv gør for vores helbred.

EPISODE 6

Professor, kiropraktor Alice Kongsted 21. januar 2020 23:26 minutter

… [13.45] Kiropraktorer er rigtigt godt klædt på til at varetage et skifte imod en mere positiv helbredsopfattelse af bevægeapparatet, hvor man prøver at hjælpe patienterne til at forstå deres problem og hjælpe dem med en hverdag, hvor der er noget, der indimellem gør ondt også. … [14: 40] Sundhed.dk har lavet et arbejde i et stykke tid med at opdatere den information, der ligger om muskelskeletbesvær. Der ved jeg, at flere fra NIKKB og Klinisk Biomekanik her på Syddansk Universitet har været med til at omskrive nogle af de artikler, der ligger om ryg, nakkebesvær, knæ- og hofte...

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

15

NY FORSKNING PÅ 70% af danske skolebørn i alderen 8-16 år oplever smerter i muskler og led

Lumbal spinalstenose er hyppigt forekommende blandt voksne rygpatienter

Musculoskeletal pain distribution in 1,000 Danish schoolchildren aged 8–16 years.

Prevalence of Lumbar spinal stenosis in general and clinical populations: a systematic review and meta-analysis.

Signe Fuglkjær, Werner Vach, Jan Hartvigsen, Kristina Boe Dissing, Tina Junge og Lise Hestbæk

Rikke Krüger Jensen, Tue Secher Jensen, Bart Koos, Jan Hartvigsen

Formålet med studiet var at grup­ pere børn i alderen 8 til 16 år efter deres fordeling af smerter i rygsøjlen og nedre og øvre ekstremiteter samt bestemme andelen af ​​børn i hver un­ dergruppe og beskrive disse i forhold til køn, alder, antal og længde af epi­ soder med smerter.

I løbet af 3 skoleår indsamlede forskerne data om muskuloskeletale smerter fra om­ kring 1.000 danske skolebørn ved hjælp af ugentlige SMS-svar fra forældre, der angav, om og hvor deres barn havde smerter.

Cirka 2/3 af børnene havde haft smerter i mindst en region. Oftest oplevede børn smer­ ter fra de nedre ekstremiteter, efterfulgt af rygsøjlen og de øvre ekstremiteter. Dobbelt så mange piger rapporterede smerter på alle tre steder sammenlignet med drenge.

Når smerter blev defineret som mindst 3 uger med smerter i løbet af et skoleår, rap­ porterede 40% af skolebørnene smerter, der fulgte samme mønster, som hvis smerterne var mere løst defineret som mindst en uge på et skoleår.

Dette kan indikere, at muskel- og skelet­ systemet i det mindste i nogle tilfælde skal betragtes som en enhed, både til kliniske og forskningsmæssige formål.

Hvor udbredt er lumbal spinalstenose (LSS) blandt voksne, når diagnosen er baseret på kli­ niske symptomer og/eller billeddiagnostiske kri­ terier? Det har forskere fra Danmark og Holland undersøgt ved at lave en systematisk litteratur­ gennemgang af den tilgængelige litteratur.

Forskerne inkluderede 41 videnskabelige ar­ tikler, der omhandler i alt 55 studiepopulationer, og de kom frem til, at der var stor variation i de forskellige studier, men at hyppigheden generelt var højest i de forskellige kliniske studiepopu­ lationer (25-39 %) og lavest i baggrundsbefolk­ ningen (11 %) når diagnosen var baseret på den kliniske undersøgelse. Hvis diagnosen var baseret på billeddiagnostik var hyppigheden 15-32 % i de kliniske populationer samt 11% og 38% hos hhv. asymptomatiske personer og i baggrundsbefolk­ ningen.

Resultaterne bør tages med et vist forbehold da undersøgelsen er baseret på studier som pri­ mært havde høj risiko for bias, men den relativt høje forekomst af LSS i de forhåndenværende undersøgelser sammenholdt med en voksende ældre befolkning gør det nødvendigt at styrke forsknin­ gen omhandlende LSS.

u L æs artiklen hos Chiropractic & Manual Therapies rdcu.be/b55Qc

16

.DK

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

u Læs artiklen I European Spine Journal 2020 bit.ly/3fDHN6j

Firmapension

Virksomhedsskatteordning

Bolig

Dine aktiver

Frie midler

Holdingselskab

Private pensioner

Har du truffet bevidste valg?

Det er vores erfaring, at mange mennesker ikke har en opsparingsplan, og at det er tilfældigheder, der afgør, hvordan de sparer op.

Medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening har løbende adgang til pensionsrådgivning hos Willis Towers Watson.

Som uafhængig rådgiver kan vi hjæpe dig med at få en velgennemtænkt opsparingsplan, der både omfatter opsparing i virksomheden, pensionsopsparing, frie midler og ejerbolig.

Rådgivningen er uafhængig af, at du køber et bestemt opsparingprodukt eller optager et bestemt lån. Vores fokus er, at du får mest muligt ud af dine aktiver, og at vi peger på de vilkår og ordninger, der kan optimere din opsparing.

Hvis du ønsker rådgivning om din/jeres samlede opsparingsplan, er der tale om rådgivning forbundet med særskilt betaling.

Dit udbytte Nogle af de spørgsmål, som du får svar på, er: 

Hvad udgør mit/vores rådighedsbeløb på pensionstidspunktet, når alle aktiver indregnes?



Hvordan kombinerer jeg bedst mine forskellige opsparingsmuligheder?



Hvad betaler jeg i samlede omkostninger på mine investeringsløsninger?



Hvilke muligheder har jeg for aktiv gældspleje – og hvad er mine fordele?

privatepension.dk

Ønsker du at drøfte dine muligheder, så skriv til os på privatepension@willistowerswatson.com – så kontakter vi dig for en uforpligtende dialog.

Michael får flere penge til rådighed Vi udarbejdede en opsparingsanalyse, der gav Michael et overblik over hans rådighedsbeløb, når han stopper med at arbejde. Vi foretog også et investeringstjek af Michaels opsparing i banken på fire millioner kroner.

Michaels økonomiske udbytte:  En samlet mérudbetaling på 462.000 kr.  Et skift af pensionsopsparingen i banken

til en alternativ løsning, som giver en årlig besparelse på omkostninger på 35.000 kr.

OK21

Hvert tredje år fornyr DKF og regionerne den fælles overenskomst, som regulerer de vilkår, kiropraktorerne praktiserer under, samt tilskud og honorarer. Overenskomsten fastsætter rettigheder og pligter, og den indeholder også aftaler om Kiropraktorfonden, udviklingsprojekter, klinikinfo på Sundhed.dk, henvisning og andet.

Tidsplan – med forbehold for ændringer ●

NU

Forberedelser og møder på sekretariatsplan

●

16. SEPTEMBER

Online medlems­ møde

●

6. OKTOBER

Andet og sidste forhandlingsmøde

●

UGE 44/45

Medlemsmøder om forhandlingsresultatet

●

SENEST UGE 46

Urafstemning om aftalen blandt ejere af klinikker tilmeldt overenskomsten

●

1 JANUAR 2021

Ny overenskomst forventes at træde i kraft

FORHANDLINGERNE I AFGØRENDE FASE Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn sendte hinanden overenskomstkrav i februar. Så skete COVID-19, og forhandlingerne blev udskudt.

De forventes afsluttet 6. oktober, hvor parterne har sidste møde i kalenderen.

Af Christian Ankerstjerne, DKF

Overenskomstforhandlingerne kom i gang før sommerferien, da DKF og RLTN mødtes til første forhandlingsmøde 8. juni.

– Vi kom godt i gang, og jeg føler, vi har en god fælles forstå­ else af, hvor vi er på vej hen, men

Forhandlingsdelegationen Fra DKF’s bestyrelse deltager fra venstre formand Lone Kousgaard Jørgensen, næstformand Michael Christensen og bestyrelsesmedlem Christina Nielsen.

18

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

foreløbig er intet aftalt færdigt, siger DKF’s formand Lone Kous­ gaard Jørgensen.

På mødet var der en god og konstruktiv drøftelse af et stort fælles ønske om at justere pak­ kerne under speciale 64 på bag­ grund af nogle af de erfaringer, der er gjort i de første år. Der har bl.a. vist sig uklarheder om brugen af ydelse 1065.

– Jeg er rigtig glad for at kunne konstatere, at vi ser meget ens på udfordringen, og at det ser ud til at kunne laves en fælles løsning på det fremadrettet. Og så er vi enige om, at der skal gøres endnu mere for at få alle til at bruge pakkerne. Og lidt i forlængelse af dette, så havde vi også gode drøf­ telser om at nedsætte en ’moder­

niseringsarbejdsgruppe’, der får til opgave at se på om overenskom­ stens ydelser er fagligt – og i øvrigt – up to date, siger Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter: – Jeg kan godt se for mig, at nogle af de faglige emner, som vi her rejst, og som regionerne også peger på, kan have gavn af grundig analyse i et fælles arbejde med et fagligt udgangspunkt uden for forhandlingsrummet. På den måde kan vi fx få set på potentielle nye pakker, øget vægt på vores diagno­ stiske kompetencer og måske også hele spørgsmålet om træning, pa­ tientuddannelse og egenomsorg.

Anerkendelse

Danske Regioner udtrykte stor anderkendelse for kiropraktorernes

HØR OM FORHANDLINGERNE lagt, herunder videre med at sikre og udvikle det faglige kvalitetsarbejde. Der er også enighed om, at det ikke skal være i form af en akkredite­ ringsrunde. Vores ønske om at etablere en dedikeret kvali­ tetsenhed mødte stor velvilje, hvilket jeg er rigtig glad for, slutter Lone Kousgaard Jør­ gensen.

Medlemsmøde 16. september kl. 19

DKF’s forhandlingsteam orienterer om udviklingen i forhandlingerne og det forestående sidste forhandlingsmøde.

Mødet foregår digitalt og forventes at vare ca. en time. Tilmelding ikke ­nødvendig. Link til deltagelse sendes i mail til alle ­medlemmer umiddelbart inden mødet.

u d anskkiropraktorforening.dk

Medlemsmøder

engagement og målopfyldelse i forhold til to af de store emner fra OK17, nemlig akkreditering og systematisk efteruddannelse.

– Vi blev virkelig rost for, at vi er kommet så flot igennem, og vi er heldigvis enige om, at vi nu skal videre af de spor, vi har

8. juni indledte DKF og Regionernes Løn- og Takstnævn (RLTN) de ud­ skudte overenskomstforhandlinger.

På mødet deltog fra DKF’s delegati­ on og fra sekretariatet direktør Ja­ kob Bjerre og chefjurist Gitte Sauer­ berg. Fra RLTN blev forhandlingerne ledet af formand Anders Kühnau (S), der til daglig er regionsformand i Region Midtjylland.

Det afsluttende forhand­ lingsmøde er 6. oktober, og indtil da består processen af sekretariatsmøder mellem Danske Regioner og DKF samt udarbejdelse af forhandlingsnotater på de væsentligste områder. Og medlemsind­ dragelse.

16. september holder DKF online møde for alle medlemmer, der kan høre forhandlingsteamet orientere om forhandlingerne og det forstående sidste forhand­ lingsmøde.

Munder forhandlingsmødet 6. oktober, som ventet, ud i en aftale, holder DKF med­ lemsmøder både i uge 44-45.

Herefter skal aftalen til af­ stemning blandt medlemmer omfattet af aftalen, dvs. ejere af klinkker, der er tilmeldt overenskomsten. Resultatet af afstemningen skal være klar inden DKF’s årsmøde14. november.

Går alt efter planen, kan OK20, som vi skal vænne os til at kalde OK21, træde i kraft 1. januar 2021, hvilket i alt vil være ¾ års udsættelse.

DKF’s krav til regionerne Ud over arbejdet med pakkeforløb og en kvalitetsenhed har DKF fremsat ønske om følgende forhandlingstemaer: • Undersøgelse af overenskomstens to specialer, herunder også nedsættelse af en arbejdsgruppe, der undersøger, hvilke pakkeforløb der fremadrettet kan imødekomme de forskellige patientgruppers behov og særligt udsatte patienters behov.

• at træning som opfølgende behandling aktiveres i højere grad end tidligere.

• at kiropraktorernes anvendelse af medhjælp inden for overenskomstens virkeområde drøftes.

• Henvisningsret for kiropraktorer til øvrige sundhedsprofessionelle som eksempelvis fysio­ terapeuter, specialelæger og hospitaler.

• Oprettelse af dedikeret kvalitetsenhed, der kan ­arbejde videre med det allerede påbegyndte ­kvalitetsarbejde – herunder at lave datafangst på diagnosekoder samt at viderebringe erfaringerne fra akkrediteringen.

• Mere patientinddragelse i kvalitetsudviklingen.

• Drøftelse af overenskomstens bestemmelser ved­ rørende ejerforhold og kapacitetsplanlægning. Dette særligt med henblik på at understøtte initiativer, som øger mulighederne/incitamenterne for nedsættelse i yderområder, eller på anden måde understøtter sikring af adgangen til kiropraktor i hele landet.

• Initiativer til at understøtte kiropraktorernes rolle som billeddiagnostikere.

• Udvikling og etablering af nye ydelser inden for overenskomsten, så der gives mulighed for eksempelvis at gennemføre e-konsultationer, telefon­ konsultationer og videokonsultationer.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

19

PH.D. OM BØRNEHAVEBØRN

Af Steen Harsted

• Cand.manu, ­kiropraktor, ph.d.

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Ph.d.-projektet består af 3 studier: • I) Undersøgelse af validiteten af et markørløst motion capture-system. Dette blev gjort ved at sam­ menligne mål fra et markørløst og et markørbaseret system. Begge systemer målte samtidigt 14 børne­ havebørn, som udførte en serie af spring og squats.

• Uddannet SDU i 2007 • Arbejder 2 dage om ugen som kiropraktor i kli­ nikken Rygcenter Århus Kiroprak­ tisk Klinik, 3 dage om ugen på SDU som videnskabe­ lig assistent • Bor i Gedved ved Horsens sam­ men med kone og 2 børn

Hvordan lander børnehavebørn, når de hopper og springer?

Ved brug af ny banebrydende teknologi har vi formået at undersøge underekstremitets­ kinematikken i frontalplanet blandt en stor gruppe børnehavebørn. De indledende resultater tyder på, at de fleste børne­ have­børn lander med en eller anden grad af knæ-valgus, men også at piger oftere l­ander med mere udtalt knæ-valgus end drenge. Disse resultater kan ­måske bidrage til forståelsen af, hvorfor nogle børn tidligt udvikler ­knæsmerter, og hvorfor piger oftere rammes af knæsmerter end drenge.

Muskuloskeletale smerter i underekstremiteten er hyppigt forekommende blandt danske børn og teen­ agere, og oftest er disse smerter af ikke-traumatisk oprindelse [1].

Smerterne kan være tilbagevendende eller ved­ varende [2, 3] og kan være intense nok til at påvirke generelt helbred og karrierevalg senere i livet [3]. En tidlig forebyggende indsats kræver viden om risiko­

20

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

faktorer, men for nuværende ved vi meget lidt om sådanne eventuelle risikofaktorer – især blandt de yngre børn.

Motor Skills in Preschools (MiPS) er et kohorte­ studie, som følger 867 børnehavebørn i Svendborg kommune fra børnehavealderen, til de forlader folkeskolen. I løbet af børnehavetiden gennemfører børnene årligt et større testbatteri, og børnenes for­

• II) Undersøgelse af uge til uge-stabiliteten af diverse bevægemønstre og performance mål – herunder DKV. Uge til uge-stabiliteten blev undersøgt ved sammenligne mål fra 64 børn, som udførte en serie af squats og spring to gange med 1 uge mellem de to testsessioner.

• III) Undersøgelse af forekomsten af DKV i MiPS-ko­ horten ved baseline samt en undersøgelse af eventuelle forskelle i køn, alder, og performance relateret til DKV.

Figur 1 eksempel på Dynamisk Knæ Valgus under en landing fra et stående længdespring

ældre svarer igennem børnenes skoletid hver fjerde uge på sms-spørgsmål om børnenes muskuloskele­ tale helbred.

Et af målene med MiPS-kohorten er netop at un­ dersøge tidlige risikofaktorer for senere udvikling af muskuloskeletale problemer.

Forskellige bevægemønstre fører til forskellig be­ lastning af kroppens væv. Det er derfor nærliggende at antage, at bestemte bevægemønstre kan medføre en øget skadesrisiko som følge af en mindre fordel­ agtig biomekanisk belastning. Når det handler om bevægemønstre og underekstremitetssmerter, har forskere og klinikere typisk interesseret sig for graden af knæ-valgus under dynamiske bevægelser så som landinger fra spring samt squats på et eller to ben.

Dynamisk Knæ Valgus (DKV) er typisk defineret som en bevægelse af knæet mod midtlinjen af krop­ pen under vægtbærende aktivitet. Betydningen af DKV er blevet diskuteret livligt blandt forskere over det sidste årti. Flere studier har påvist, at DKV kan være en risikofaktor for udvikling af patellofemorale smerter og korsbåndsskader [4-7] hos teenagere og voksne, men et nyligt systematisk review har sået

tvivl om sammenhængen mellem korsbåndsskader og DKV [8]. Vi ved fortsat meget lidt om DKV under opvæksten, idet DKV kun er undersøgt blandt yngre børn i meget begrænset omfang. Traditionelt set undersøges DKV i forskningssammenhænge ofte ved brug af markørbaseret ’motion capture’-tekno­ logi, som, kort fortalt, måler bevægelse ved hjælp af infrarødt lys, som reflekteres af markører påsat en forsøgsperson. Denne teknologi anses for at være meget præcis, men har også flere ulemper, bl.a. at de nævnte markører skal påklistres meget nøjagtigt på en stillestående forsøgsperson.

Denne proces er tidskrævende, og det påsatte udstyr kan forstyrre forsøgspersonens naturlige bevægemønster. Af disse årsager vurderede vi, at markørbaseret motion capture-teknologi ikke var praktisk anvendeligt på børnehavebørn som dem i MiPS-kohorten. Heldigvis er der over de sidste 10 år foregået en stærk udvikling inden for markørløse motion capture-systemer. Disse nye systemer gør brug af billedgenkendelsessoftware samt machineog deep-learning-algoritmer til at måle bevægelse og bevægemønstre ud fra et sæt af digitale video­

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

21

PH.D. OM BØRNEHAVEBØRN

• I Studie I fandt vi, at 5 kinematiske variabler samt springlængde og springhøjde kunne måles af det mar­ kløse system med acceptabel validitet. Sammenholdt med de praktiske fordele ved systemet valgte vi derfor at bruge systemet i MiPS-projektet.

• I Studie II fandt vi, at børnenes springlængde var nogenlunde stabil fra uge til uge. Til gengæld udviste en betydelig del af børnene store uge-til-uge-forskelle i deres bevægemønstre under landinger – både i fron­ tal- og sagitalplanet.

optagelser. Med andre ord – man kan måle bevæ­ gelse uden at påsætte udstyr på forsøgsdeltageren, og forsøgsdeltageren kan tilmed bevæge sig frit og ubesværet inden for optagelsesområdet. Den nye markørløse teknologi er derfor oplagt at bruge til undersøgelser på børnehavebørn, men teknolo­ gien er så ny, at præcisionen og validiteten var helt ukendt, da vi startede projektet.

Forskningsprojektet formåede at indsamle komplette bevægedata fra 604 børnehavebørn.

22

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

• I Studie III fandt vi, at omkring 75% af de 4 til 6-årige børn lander med en eller anden grad af DKV, men også at der var dobbelt så mange piger som drengen blandt den gruppe af børn som landede med mest udtalt DKV. Vi fandt kun mindre aldersrelaterede forskelle i forde­ lingen af DKV, alle uden statistisk signifikans.

Disse børn bliver nu fulgt gennem skoletiden, og der indsamles løbende data vedrørende deres muskulo­ skeletale smerter. De indsamlede data fra dette forskningsprojekt og MiPS-projektet som helhed har derfor betydelig værdi for fremtidig prospektiv forskning i den tidlige udvikling af muskuloskeletale smerter.

Overordnet set fandt vi, at børnehavebørn lander med stor uge-til-uge-variation i deres bevægemøn­ stre på trods af, at deres springlængde i samme

Referencer: Klinisk call to-action • Børnehavebørn udviser stor variation fra uge til uge i deres bevægemønstre under springlandinger, derfor skal man være varsom med at gruppere børn på baggrund af observerede bevægemønstre.

• Dynamisk knæ-valgus lader til at være en normal og naturlig del af børnehavebørns landingsstrategier og bør ikke give bekymring eller sygeliggøres.

1. Fuglkjær S, Hartvigsen J, Wed­ derkopp N, Boyle E, Jespersen E, Junge T, et al. Musculoskeletal extremity pain in Danish school children – How often and for how long? the CHAMPS study-DK. BMC musculoskeletal disorders.

2017;18(1):492-12.

2. El-Metwally A, Salminen JJ, Auvinen A, Kautiainen H, Mikkels­ son M. Prognosis of non-specific musculoskeletal pain in preado­ lescents: A prospective 4-year follow-up study till adolescence.

Pain. 2004;110(3):550-9.

3. Rathleff MS, Holden S, Straszek CL, Olesen JL, Jensen MB, Roos EM. Five-year prognosis and impact of adolescent knee pain: a prospective population-based cohort study of 504 adolescents in Denmark. BMJ Open.

2019;9(5):e024113-e.

4. Hewett TE, Myer GD, Ford KR, Heidt RS, Jr., Colosimo AJ, McLean SG, et al. Biomechanical mea­ sures of neuromuscular control and valgus loading of the knee predict anterior cruciate ligament injury risk in female athletes: a prospective study. Am J Sports Med. 2005;33(4):492-501.

5. Holden S, Boreham C, Doherty C, Delahunt E. Two-dimensional knee valgus displacement as a predictor of patellofemoral pain in adolescent females. Scandinavian journal of medicine & science in sports. 2017;27(2):188-94.

6. Numata H, Numata H, Nakase J, Nakase J, Kitaoka K, Kitaoka K, et al. Two-dimensional motion analysis of dynamic knee valgus identifies female high school ath­ letes at risk of non-contact ante­ rior cruciate ligament injury. Knee Surgery, Sports Traumatology, Arthroscopy. 2018;26(2):442-7.

periode er rimeligt stabil. Omkring 75% af børnene lander med en eller anden grad af DKV, og 2 ud af 3 af børnene med mest udtalt DKV er piger. DKV lader derfor til at være en normal og naturlig del af børne­ havebørns landingsstrategier, specielt for piger, og bør ikke give anledning til bekym­ ring eller sygeliggørelse.

DKV har vist sig at være en risikofaktor for udvikling af visse typer knæskader og smerter blandt teenagere og voksne [4-7], og anden forskning tyder på, at piger i skolealderen har større risiko for at udvikle knæsmerter end drenge [9,10]. Det er såle­ des oplagt, at fremtidig forskning i MiPS-

kohorten kan søge at afklare, om der er en sammenhæng mellem DKV tidligt i livet og senere udvikling af muskuloskeletale smerter eller skader. Hvis det er tilfældet, vil man kunne iværksætte målrettet fore­ byggelse på et tidligt tidspunkt i livet og forhåbentlig fremme senere muskuloske­ letalt helbred.

Mange tak til Kiropraktorfonden, IMK-fonden og Syddansk Universitet for at støtte arbejdet økonomisk, og en varm tak til mine vejledere: Henrik Hein Lauridsen, Lise Hestbæk, og Anders Holsgaard-Larsen. Det har været et privilegium at arbejde sammen med jer!

7. Nakagawa TH, dos Santos AF, Lessi GC, Petersen RS, Silva RS. Y-Balance Test Asymmetry and Frontal Plane Knee Projection Angle During Single-leg squat as Predictors of Patellofemoral Pain in Male Military Recruits. Physical Therapy in Sport. 2020.

8. Cronström A, Creaby MW, Ageberg E. Do knee abduction kinematics and kinetics predict future anterior cruciate ligament injury risk? A systematic review and meta-analysis of prospective studies. BMC musculoskeletal disorders. 2020;21(1).

9. Rathleff CR, Olesen JL, Roos EM, Rasmussen S, Rathleff MS. Half of 12-15-year-olds with knee pain still have pain after one year.

Danish medical journal Journal Article. 2013;60(11):A4725.

10. Junge T, Runge L, Juul-Kristensen B, Wedderkopp N. Risk Factors for Knee Injuries in Children 8 to 15 Years: The CHAMPS Study DK. Med Sci Sports Exerc.

2016;48(4):655-62.

u g ithub.com/steenharsted/mocapr u p ortal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/sharsted KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

23

NYT FRA Mette Gregersen skriver historie

CMT debuterer med højeste i-faktor blandt rangerede kiropraktiske tidsskrifter

1. august indledte kiropraktorstuderende Mette Gregersen et prægraduatstudium på SDU. Mette Gregersen er den før­ ste prægraduatstuderende, der har modtaget NIKKB og Klinisk Biomekaniks fælles stipendium til at finansiere sit prægraduatstudium.

Titlen på Mettes forsk­ ningsprojekt er ”Patients’ per­ sonally defined goals in back pain treatment”.

Formålet er at undersøge, hvordan personlige mål anvendes i GLA:D Ryg, og i hvilket omfang opnåelse af mål relaterer sig til forbedring af ryg­ smerter.

Mettes vejleder under det prægraduate studie er professor Alice Kongsted.

Med en i-faktor på 1,52 er onlinetidsskriftet Chiropractic & Manual Therapies (CMT) det højest rangerende tidsskrift med fokus på mu­ skuloskeletale lidelser og kiropraktik. Til sam­ menligning ligger i-faktoren for JMPTs på 1,23.

Det er en imponerende debut for CMT, der i 2019 blev optaget i kategorien Rehabilitering i Science Citation Index-expanded (SCIE).

I-faktoren (Impact Factor på engelsk) er en måling af videnskabelige tidsskrifters og for­ skeres status på baggrund af citationer af artikler fra pågældende medier/personer. Den opnåede faktor bliver ofte brugt for at fastslå betydningen af kompetencer og videnskabelig integritet. I-faktorens opbygning er baseret på antallet af citationer et givet år divideret med det totale antal af artikler publiceret.

Nye medarbejdere på NIKKB NIKKB har ansat Elisabeth Linnebjerg (tv) og Frederikke Faurschou (th) som akademiske pro­ jektmedarbejdere. Elisabeth og Frederikke skal arbejde med at styrke onboardingprocessen for nye abonnenter på KirCACS. Velkommen til de to nye NIKKB’er.

Ny lov forkorter vejen til brug af sundhedsdata Folketinget har vedtaget en lov, der blandt andet flytter opgaven med at godkende vide­ regivelse af patientjournaloplysninger til forsk­ ningsbrug fra Styrelsen for Patientsikkerhed ud i regionerne. Det skriver Science Report.

Siden 1. juli har de regionale videnskabseti­ ske komitéer godkendt eller afvist ansøgninger om brug af patientdata.

En lige så vigtig forbedring er, at der nu også er kommet en frist på 35 dage til at behandle en ansøgning. Tidligere har man både skulle gennem flere forskellige instanser for at få en eventuel godkendelse og behandlingstiden kunne tage op imod flere måneder.

u Læs artiklen i Science Report: bit.ly/3kvHSww u Se oversigt med link til det regionsråd, du er tilknyttet hos Styrelsen for Patientsikkerhed:

stps.dk/da/ansvar-og-retningslinjer/ patientjournaloplysninger-til-forskning

24

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

RACISME & FORSKELSBEHANDLING

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

George Floyd, som er sort, blev dræbt på makaber vis af en hvid betjent i Minneapolis 25. maj under en anholdelse. Det skabte fornyet fokus på racisme og diskrimination – ikke kun i USA. Tusindevis har demonstreret på gader og sociale medier, og emnet har fyldt i medierne.

Mere lighed i sundhed er tema i DKF’s målprogram ’Rygraden 2018-22’, Her sætter vi spot på, hvordan forskelsbehandling pga. etnicitet og hudfarve er med til at skabe ulighed i sundhed – og hvor man kan sætte ind som kiropraktor.

Verdensforbundet:

Kiropraktorer skal aktivt promovere diversitet og retfærdighed WFC reagerer på den globale diskussion om ­racisme affødt af drabet på George Floyd i USA og har præciseret sin politik mod diskrimination. ”Det virker ubegribeligt, at mennesker i 2020 stadigt hetzes på grund af deres etnicitet el­ ler hudfarve. Bevidst og ubevidst diskrimination resulterer i, at dele af samfundet er dårligere stil­ let inden for sundhed, uddannelse, jobsikkerhed og i hverdagen,” skriver direktør Richard Brown i forbundets seneste nyhedsbrev fra juli, og skriver også: ”Det er påvist, at racisme betragtes som en grundlæggende årsag til dårligere sundheds­ tilstand og ulighed i sundhed for racialiserede/ etniske minoriteter. (1) Fra barselsafdelinger rap­ porterer ikke-hvide kvinder, at de behandles min­ dre godt, mindre venligt, oplever mere ventetid og mindre medinddragelse. (2)” ”Hvad enten det er etnicitet, køn, funktionsev­ ne eller seksualitet, må vi som profession stræbe efter at sikre, at kiropraktorprofessionen aktivt promoverer retfærdighed og diversitet i alle for­ mer. Gør vi ikke det, giver vi afkald på vores ansvar

26

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

Richard Brown er direktør for kiropraktorernes verdens­ forbund World Federation of Chiropractic og har ført pennen i organisationens udmeldinger om diversitet og racisme.

som sundhedspersoner og svigter de samfund, vi tjener,” konkludere Richard Brown i nyhedsbrevet.

WFC’s mission og vision handler om, dels at få kiropraktorers kompetencer brugt mere, dels sikre lige adgang til kiropraktorbehandling. Begge dele kræver mere lige adgang til sundhed, og diskrimi­ nation er en forhindring, der skal ryddes af vejen.

Sådan lyder argumentationen i den opdaterede ud­ gave af WFC’s Equity, Diversity and Inclusion Policy, som hovedbestyrelsen netop har godkendt.

Her tager WFC afstand fra diskrimination og forpligter sig bl.a. på at høre og tilgodese de stem­ mer, der ofte udsættes for diskrimination og er underrepræsenteret. Er fx to personer lige kvali­ ficerede, skal kandidater, som traditionelt set er underrepræsenterede i WFC, tilgodeses.

Man forventer også, at personer i organisatio­ nen reagerer, når de oplever eller bevidner diskri­ mination, og man forpligter sig på at tage klager seriøst.

”Racisme findes med småt i mikro-aggressioner og med stort som systemiske eller strukturelle samfunds­ problemer. Det er det sværeste at skrive om, for det er eksplosivt som nærmest intet andet tema. Vi har alle store aktier i identitetspolitik og diskrimination, fordi vi alle har identitet og ikke vil diskrimineres.”

Professor Vincent Hendricks, Raeson.dk

Hænger sammen med magt og hierarkier

Et afsnit handler om racisme og anerkender det antiracistiske momentum skabt af begivenhederne i USA. ”Åbenlyse eksempler (på racisme, red) inkluderer nedsætttende racialiseret sprog, symboler og ad­ færd, som offeret med lethed observerer og opda­ ger. Skjulte eksempler tager almindeligvis form som systemisk racisme, en form for racisme, som ikke er nem at observere. Den referer til indlejrede institu­ tionelle praksisser, politikker og love, som tjener til at skabe socioøkonomiske fordele for nogle raciali­ serede grupper, mens den hæmmer andre. Sådanne fordele kan inkludere bedre adgang til arbejde, høj løn, bedre uddannelse, bedre sundhed og flere poli­ tiske muligheder.”

[1] Williams DR, Lawrence JA, Davis BA. Racism and health. Evidence and needed research. Annu Rev Public Health 2019 Apr 1;40:105-125.

[2] Henderson J, Gao H, Redshaw M. Experiencing maternity care: the care received and the perceptions of women from different ethnic groups.

BMC Pregnancy Childbirth. 2013;13:196

u wfc.org

”Racisme er uløseligt forbundet med diskrimi­ nation, og jeg ser racisme som et underbegreb under diskrimination. Diskrimination hænger så også uløseligt sammen med magt og hie­ rarkier, for hvis der ikke fandtes magt og hie­ rarkier, ville der ikke være nogen at diskrimi­ nere, ”forklarer Mira Skadegård på Videnskab. dk. Hun forsker i strukturel diskrimination på Aalborg Universitet.

Professor Rikke Andreassen, RUC, påpeger i samme artikel, at vi i Danmark har haft tra­ dition for at forstå racisme intentionelt, mens det fx i USA er udbredt at sætte modtageren i centrum: ”Intentionel racisme dækker over en opfat­ telse af, at for at noget skal være racistisk, så skal man mene noget racistisk med det, man siger. […] En anden måde at se racisme på er ved at have fokus på modtageren, og have fokus på, hvornår noget opfattes eller opleves som racisme eller som racialt ekskluderende.

Det handler ikke om, hvad personen mener med en vittighed, men hvordan vittigheden opleves hos modtageren.”

Det er ofte på grund af et mismatch mel­ lem de to forståelser, at racisme-debatter løber af sporet, udtaler hun.

u ’ Hvad er strukturel racisme? Og findes

strukturel racisme i Danmark?’, juli 2020, Videnskab.dk.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

27

RACISME & FORSKELSBEHANDLING

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

HVORDAN FORSKELSBEHANDLER SUNDHEDSVÆSENET?

Tilsigtet og utilsigtet forskelsbehandling på grund af etnicitet, hudfarve, religion og sprog har gode kår i det danske sundhedsvæsen.

Og den er både systematisk og foregår i det små, mener professor.

Patienter, som afviser at modta­ ge behandling af læger, der bærer tørklæde eller kommer med direkte hentydninger og genera­ liseringer om lægens hudfarve, sprog eller hilsner.

En hospitalspsykolog, som afviste at undersøge en patient pga. kulturel inkom­ patibilitet med et argument om, at patienter, der ikke er vokset op i dansk kul­ tur, udtrykker deres følel­ ser gennem smerte og

ikke er i stand til at mentalisere deres tanker.

En sygeplejeske, der fik at vide – tre gange – at hun skulle vaske sine hænder, indtil hun forstod, at det var hendes brune farve, som den ældre patient synes, hun skulle vaske af, før hun skulle røre ved hende.

Morten Sodemann, profes­ sor i infektionsmedicin og leder af Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, har sammen med sine ansatte ind­ samlet eksempler på forskelsbe­ handling gennem interviews med tosprogede sygeplejersker, læger, studerende og tolke.

Professor Morten Sodemann, speciallæge i infekti­ onssygdomme og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, modtog i 2016 Lægeforeningens ærespris for at sætte syge indvandrere og efterkommere på den sundhedspolitiske dagsorden.

Foto: Lars Skaaning

28

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

”Det er stilfærdige hver­ dagshistorier, som giver et ’klip i kørekortet’ hos modtageren, og man skal ikke have ret mange af dem, før man trækker sig. Så er der simpelthen ting, man ikke si­ ger. Steder, man ikke kommer, og ”modangreb” man ikke foretager, fordi man har erfaring med, at det bliver det bare værre af,” forklarer Morten Sodemann, og uddyber: ”Det sætter sig i knoglerne.

Det sætter sig på en måde, som er dræbende i forhold til ens selv­ værd, og det ved man fra store undersøgelser, det koster på den mentale sundhed.”

Han foretrækker at kalde det ’forskelsbehandling baseret på en eller flere karakteristika knyttet til at være minoritet’: ”Racisme er sådan et lidt træls begreb. Giver en masse billeder på nethinden, som blokerer for at snakke om, hvad det egentligt er, vi snakker om. Det handler om bevidst/ubevidst, tilsigtet/util­ sigtet forskelsbehandling, som

”Racisme er diskrimination eller fordomme baseret på race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse.« Institut for Menneskerettigheder

primært baserer sig på etnicitet, hudfarve, accent, sprog, øjenfarve, tørklæder.”

Den rigtige ­sygehistorie

Et eksempel på systematisk for­ skelsbehandling i sundhedsvæse­ net er sygehuse, afdelinger eller genoptræningssteder, hvor man har en politik om ikke at bruge tolk. Han forklarer: ”Der sker noget med en, når man bliver syg. Man bliver over­ vældet og overmandet, og man

ændrer udtryk og holdning. Man bliver vrissen, ked af det, sur, afhængig, appellerende og alt muligt andet. Man rykker over i et andet mindset, og det er et indlært mindset fra 2-3 års alderen på ens modersmål, og det betyder også, at man kun er i stand til at være rigtig syg, og klogt syg, på ens mo­ dersmål.” ”Ved at insistere på ikke at tale modersmål med patienter, så frasiger vi også den rigtige sygdomshistorie, og det er der,

det går galt. Det er en strukturel, kommunikativ ulighed,” påpeger Morten Sodemann.

Tjek dine fordomme

Racisme har særligt gode vilkår i sundhedsvæsenet. En af grundene er afhængighedsforholdet mellem patient og sundhedsperson. ”Det er ikke en hemmelighed, at så snart det bliver en lille smule svært i sundhedsvæsenet, så bliver det lidt velgørenhed. Så er det afhængigt af, hvem man taler

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

29

RACISME & FORSKELSBEHANDLING med; om der sker meget eller ingenting. Der er der nogle per­ sonlige valg, der forstærker den strukturelle ulighed.”

Det betyder også noget, at mange sundhedspersoner er alene med patienten. ”Jeg tror, de mest grelle af vo­ res eksempler er kommet under 4 øjne – eller med tolk. Der var en overlæge et sted i Jylland, hvor der var telefontolk på, som sagde: ’Hvis De ikke taler dansk næste gang, så må De gå til dyrlæge” ”Man har et ekstra ansvar for, at det foregår i respektfuld og venlig vekselvirkning og uden fordomme, når man er alene med patienter,” siger han.

Hvad kan man gøre? ”Det er ikke raketvidenskab.

Det starter og slutter nok med, at man gør op med sig selv som fagperson, om man har nogle ting, der trigger én, hvor man bli­ ver mere fordomsfuld end fakta­

Mikroaggressioner eller ­mikrodiskrimination • Introduceret i 1970 af professor Chester M. Pierce til at beskrive hvide amerikaneres små, for mange ubemærkede, men virkningsfulde krænkelser af sorte.

• Kan virke små og ubetydelige for dem, der udfører dem, men centralt er, at de som talehandlinger kan have en effekt alligevel – især når de opleves gentagne gange.

• Sammenlignes med en lille nål, der bliver ved med at stikke. Bliver man stukket ofte, måske dagligt, kan det være uudholdeligt i længden.

• Eksempel: Når en ikke-hvid person får spørgsmålet: ”hvor er du fra?” med henvisning til personens hudfarve, kan spørgeren mene det venligt, oprigtigt nysgerrigt, men for den adspurgte fungere som en antagelse af, at denne er udlænding og ikke rigtig hører til her.

Derfor kan det have en fremmedgørende effekt.

Kilde: ’Racisme med stort og med småt’, Vincent Hendricks, juni 2020, Raeson.dk

30

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

baseret, hvor man bliver irriteret eller stopper hjælpen eller holder op med at forklare.” ”Jo mere man taler om det, jo lettere er det at agere og korri­ gere på det – eller om nødvendigt skærme patienter for det, hvis det kan lade sig gøre gennem en ”spilfordeling” af patienter.”

Ledelse, vilje og evne

Lederne har en rolle i at sætte ind over for og stoppe diskrimine­ rende tale og adfærd: ”Det handler om ledelse og struktur. Det er den daglige seje kulturhåndhævelse af, at her taler vi ordentligt til og om og med hinanden og patienterne – hver dag, hele dagen. Det skal følges op af handling, synlighed og at man også håndhæver det. Det kræver vilje og evne til at tage de trælse samtaler, hvor man sætter medarbejdere, som taler grimt, på plads. De evner og den vilje mangler mange.”

Er det, fordi problemet ikke bliver taget alvorligt? ”Jeg tror ikke, folk ser det som et problem. ’Jamen det er jo ind­ vandrere. Det handler om sprog.

Shit happens …’ Det er udbredt accepteret, at inden for det her område er der plads til fejl og mangler. Man kan se det på, at der er stort set ikke nogle af de fejl, der bliver indberettet, som handler om forsinket diagnostik, fejldiagnostik, racisme, ekstrem forskelsbehandling. Aldrig. Der er ikke en eneste.”

Bevidst dovenskab

På den seneste har Morten So­ demann været i medierne for at sætte fokus på, at social ulighed, med hans egne ord fra et tweet,

ikke holder fri under en pandemi.

Tværtimod, er hans budskab.

Derfor er det ikke underligt, at minoritetsetniske patienter er overrepræsenterede blandt smit­ tede, for mange i den gruppe er socialt dårligt stillede. Et utal af gange har han svaret igen, når fx politikere eller meningsdannere har sagt eller insinueret, at over­ repræsentationen skyldes kultur­ forskelle eller asocial adfærd: nej, ulighed i sundhed er årsagen. ”Lige fra starten har jeg sagt, at man skulle have været mere vakse ved havelågen. Man er alt for langsomme og for upræcise.

Man har den der besynderlige misopfattelse, at ’vi har jo oversat det.’ At oversætte informationerne er piece of cake. At få den til at virke og blive oversat til praksis, det kræver et benarbejde. Man har udvist en bevidst dovenskab i forhold til at gøre det, der i virke­ ligheden er svært.”

Ikke hele sandheden

Politikere og regeringen har fokus på ulighed i sundhed. Ifølge Mor­ ten Sodemann ser de slet ikke den ulighed, som den etniske forskels­ behandling skaber. De ser ude­ lukkende på uddannelse og job: kortuddannede i lavtlønsjobs er overvægtige og ryger, og det giver kræft og hjertekarsygdomme: ”Det er en fair og rigtig for­ ståelse, men det er bare ikke den fulde sandhed om ulighed i sundhed. Hvis man kigger på interventionsforskningen på det her område, så handler 90% om at lave patienterne om, 9% om at lave det strukturelle om; holdnin­ ger, tilgang og organisationen, og det siger lidt om, hvor fokus er, og hvorfor der ikke sker noget.”

Smertefordom og manglede viden om mørk hud kan skabe fejl Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

Ulla Saleme fra København læser medicin, har libane­ siske rødder og bærer tørklæde. Privat og i studiejob på et hospital har hun oplevet sundhedspersonale, der ikke tager smerter lige alvorligt: ”Jeg oplever, at folk med mørk hud ikke altid bliver taget ligeså seriøst som hvide, når de har ondt. Det gør, at etniske patienter kan opleve hårdere behandling og blive presset til at holde flere smerter ud,” siger hun.

Brugen af udtrykket ”etniske smerter” viser, at der kan være hold i oplevelserne. Det bruges af nogle læ­ ger og sygeplejersker om smerter hos personer med brun hud og indvandrerbaggrund, hvor man ikke kan finde ud af, hvad smerterne handler om. Det kan impli­ cere mistanke om anderledes eller lav smertetærskel.

At kalde andres lidelser etniske er dybt problema­ tisk, mener professor, læge Morten Sodemann. ”I realiteten er det en bekvem generalisering af uforklarede smerter hos patienter med brune øjne, tørklæde og accent. Forestillingen om etniske smerter er mest af alt udtryk for faglig utilstrækkelighed – nogle vil måske tilføje at det er udtryk for tværkulturel dovenskab,” skriver han på sin blog Ligeglobalsund­ hed, hvor han giver mange eksempler.

Specialeafhandling fra Lunds Medicinske Fakultet dokumenterede i 2016 danske sygeplejerskers brug af ”etniske smerter”, og hvad det kan betyde: ”De havde svært ved at tro på, at patienternes smertereaktioner var sandfærdige, hvilket resulterede i, at sygeplejerskerne var i tvivl om, hvorvidt de skulle efterleve disse reaktioner med smertestillende. Dette kunne resultere i, at smerterne blev undervurderet, og der var risiko for, at patienten ikke fik nok smertestil­ lende,” skriver forfatterne Anne Kathrine Bang og Mie Sørensen.

I mange år arbejdede Kirsten Møller som kiroprak­ tor på det nu lukkede Københavns Kommunes Ryg­

center, der så en del minoritetsetniske patienter – en gruppe hun fordybede sig i, da hun tog sin master i sundhedsinformatik. Er hun stødt på udtrykket? ”Jeg har heldigvis ikke oplevet en arbejdskultur, hvor ’etniske smerter’ benyttes. Jeg tænker, det er misvi­ sende og stigmatiserende. Alle patienter er forskellige uanset etnicitet,” siger hun og uddyber: ”Der findes en patientgruppe med komplekse symptomer og komplekse smerter, der ikke følger et biomekanisk mønster. Det er typisk patienter, der kan være udfordret fysisk, psykisk og socialt. I den gruppe ser jeg både etnisk danske patienter og patienter med anden etnisk oprindelse.”

Et andet element, der kan true patientsikkerheden, er læringsmateriale udelukkende med hvid hud. ”Folk med mørkere hud får ikke blå mærker så hurtigt og så tydeligt som hvide, og rødmen ser anderledes ud.

Det kan opstå uden, man lægger mærke til det. Det er vigtigt at lære, for hvis man ikke er obs på det, kan det føre til dårlig eller forkert behandling,” siger Ulla Saleme og fremhæver et projekt, der var fornylig var i medierne: På St. George University of London fandt medicin­ studerende Malone Mukwende sig selv igen og igen spørge: ’Hvordan ser det ud på sort hud?”, når der blev gennemgået kliniske symptomer på fx Boreliainfektion, hudkræft og COVID-19.

Sammen med to undervisere er han gået i gang med lærebogen “Mind the Gap: A Handbook of Clinical Signs in Black and Brown Skin.” med patientfotos af mørk hud.

Faktisk er det ikke kun retvisende billeder, der mangler i den kliniske undervisning, påpeger Malone Mukwende i artikel i Washington Post. Det handler også om mere korrekte betegnelser, der passer med, hvordan fx rødme, gulsot og blå læber ser ud på mørk hud.

u J eg stoler ikke længere på mine knogler, 2018: ligeglobalsundhed.blogspot.com

u E n professor gør op med indvandreres ‘etniske

smerter’. “Vi giver dem mærkelige diagnoser, som ikke passer”, 2018: Zetland.dk u O m sygeplejerskers møde med patienter af anden etnisk baggrund end skandinavisk på akut­ modtagelsen, 2016, Lunds ­Medicinske Fakultet: lup.lub.lu.se u L æger: Lærebøgernes blinde pletter ind­snævrer læ­ gers normalitetsopfattelse, 2020, Altinget.dk

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

31

RACISME & FORSKELSBEHANDLING

Naderah Parwani • Autoriseret psykolog, uddannet fra Københavns Universitet • Medejer af In-Spirit – Psykologisk Center for Transkulturel Vækst • Medstifter af Psykologfagligt Netværk imod diskrimination (200+ psykologer pt.)

• Mange års erfaring fra psykiatrien med be­ handling af flygtninge og minoriteter med traumer og depression, herunder udvikling af behandlingsmanualer til patientgruppen • Udvikler af projektet Life & Work Academy til jobcentre for at hjælpe minoriteter på arbejdsmarkedet • Udvikler af cirkelforløb for unge og kurser om forældrekompetencer.

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

32

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

PSYKEN TAGER SKADE Lavt selvværd, tristhed, undgåelse, mistillid, stress, søvnløshed, koncen­ trations- og hukommelsesbesvær, irritation, hjælpeløshed, selvdestruktiv adfærd. De psykiske symptomer på oplevet diskrimination er mange, og oven i dem kommer de fysiske som fx kropssmerter, åndedrætsbesvær, hovedpine og ondt i maven.

”Det rammer en kognitivt, følelsesmæssigt, fysisk og adfærdsmæssigt,” forklarer psykolog Naderah Parwani, som har specialiseret sig i diskrimination og racisme.

Sammen med en lang ræk­ ke kolleger har hun dannet Psyko­logfagligt Netværk imod Diskrimination, og så driver hun In-Spirit – Psy­ kologisk Center for Trans­ kulturel Vækst. ”De, der ikke udvikler traumer, er stadig stress­ ramte, fordi de skal forhol­

de sig til mikroaggressioner og diskrimination i hverda­ gen. De skal forholde sig til konfrontationer, der er en stressbelastning.’ ”Vi kan alle få automa­ tiske negative tanker om andre, der er anderledes end os selv. Vi kan alle have forskellige forforståelser om hinanden,” påpeger Na­ derah Parwani. ”Det er ikke nødvendig­ vis vores egne antagelser om andre, men noget vi har lært gennem strukturerne

i det system, vi vokser op i. Det er det, vi kalder for strukturel racisme, og som forsker Mira Skadegård beskriver eksisterer ”i det skjulte, i samfundets ube­ vidste jeg”.”

Det vrimler med for­ domsfulde fortællinger og generaliseringer om mino­ riteter i Danmark. ”Hele den vestlige lit­ teratur bygger på den hvide overlegenhed. Det er meget unuancerede fortællinger, hvor antropo­ loger eksempelvis mangler de mere dybdegående perspektiver. Vi lærer ek­ sempelvis ikke meget om styrkerne i andre kulturer, og hvordan de har bidraget til verden. Det påvirker vores narrativer om andre og forhindrer os i at møde det enkelte menneske og forstå deres historie.”

Løsningen er åbenhed og nysgerrig:

”Vær nysgerrig og spørg i stedet for at drage kon­ klusioner på andres vegne.

Hver gang man slynger en sætning ud, skal man tænke over, hvordan man selv ville modtage den. Man skal være opmærksom på, hvordan det, vi har tillært af systemet, kan dukke op i vores sprog og først efter, vi har sagt det, opdager vi ”ok, det var en for­ dom,” fortæller Naderah Par­ wani og giver et eksempel: ”Engang fortalte jeg mine kollegaer om en festival i Afghanistan, hvor man fester i flere uger, og vi talte om gæstfrihed. Min leder spurgte så, om ikke afghanere er meget gæstfrie, fordi der er prestige i at servere meget mad, da det er udtryk for, at man har penge. Det var tydeligvis en fordom. Havde han sagt det i dag, så ville jeg vide, hvad jeg skulle sige, men dengang oplevede jeg det så tit, at jeg ville blive drænet, hvis jeg hver dag skulle bruge energi på at forklare.” ”Jeg savner den dannelse i vores samfund at kunne kommunikere humant og på tværs af kulturer. Derfor skriver jeg en bog om human kommunikation med værk­ tøjer til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes. Jeg sam­ ler tanker fra Vesten og Østen og får dem til at mødes, hvor de komplimenterer hinanden.

I stedet for at være hinandens modsætninger, så fuldender de hinanden, sådan som jeg er blevet et fuldt menneske og et produkt af de to verd­ ner.”

Sådan stopper du racisme og fordomme i klinikken Gode råd fra cand.psyk. Naderah Parwani

Hvad kan man gøre for ikke at opføre sig, måske ubevidst, racistisk over for fx patienter og kolleger?

Det er både en beslutning og en proces.

Du skal gøre en psykologisk og social indsats for at bryde med gamle tankeog adfærdsmønstre. At være antiraci­ stisk betyder ikke, at du stopper med at have fordomme eller stopper med at få negative automatiske tanker om andre.

At være anti-racist betyder blot, at du vil være mere opmærksom på dine tanker og adfærd. Derfor er første skridt at bli­ ve bevidst om dem og finde ud af, hvor du har lært dem. Er det fra forældre, en onkel, skolen, litteratur eller medierne?

Herefter kommer aflæringen, hvor man ikke lader disse antagelser diktere sin adfærd. Det er ikke nemt. Du skal ikke kun sige fra over for egne fordomme, men også sige fra over for og udfordre andre, der generaliserer eller kommer med diskriminerende bemærkninger.

Hvad hvis man oplever racisme fra fx patienter eller kolleger?

Første skridt er at tale med personen.

Det kan hjælpe at spørge fx ’Hvad me­ ner du med det?’, ’Jeg forstod ikke helt, hvad du mente?’ eller ’Kan du gentage, hvad du sagde?’ På den ene side sikrer du dig, at du har forstået vedkom­ mende rigtigt. På den anden side kan den anden enten regulere sig selv, eller gentage det de mener.

Det er vigtigt, at man fortæller den anden, hvordan deres mening påvirker en, og at man siger, at man ikke er enig. Så får den anden igen en mulig­ hed for at respondere. Hvis den anden vælger at fortsætte, så kan man sætte

en grænse ved at foreslå, at enten vedkommende eller man selv forlader rummet. Arbejder man et sted, hvor ledelsen ikke slår ned på diskrimination, så overvej at skifte job, for det fungerer som en stressbelastning.

Hvad hvis man er tæt på en, der oplever racisme, fx en kollega?

Vær der for personen ved at vise so­ lidaritet og sige fra over for den, der udsætter den anden for racisme. Hjælp herefter personen til et mere sikkert sted. Bekræft over for den udsatte, at det, der skete, er uacceptabelt, og at man selv også ville reagere. Spørg, hvad du kan gøre for at hjælpe. Der er psy­ kologisk, følelsesmæssig støtte, og så den strukturelle del dvs. gå videre med det på arbejdspladsen eller i et klage­ system. Ofte er de ramte ude af stand til at handle. Her er det en stor støtte at hjælpe med fx at klage.

Vi skal alle skabe et trygt rum til svære samtaler, hvor der er plads til at lære af hinanden og erkende, at vi alle rummer styrker og svagheder.

Hvad kan ledere gøre?

Ledere kan invitere oplægsholdere til at oplyse deres medarbejdere og give dem værktøjer, der fremmer deres kommunikation på tværs af kulturer. De kan også købe litteratur eller vise film om emnet. Ledere bør også italesætte, at der ikke må ske diskrimination på arbejdspladsen og bør skride ind, hvis det sker, og de skal gå foran som godt eksempel. Det er vigtigt, de er med til at skabe et trygt rum, hvor ansatte kan tage svære samtaler.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

33

SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED

Smerter i muskler og led har sociale konsekvenser og rammer skævt. Hvad kan der gøres, spørger vi i serie.

EN FORSKEL FOR SYGEMELDTE

En sundhedsfaglig status er en stor støtte for patienter, der har været sygemeldt længe. Den kan nemlig hjælpe patienten i dialogen med arbejdsgiver og sagsbehandlere. En case fra Københavns rygcenter viser hvordan og kan inspirere kiropraktorerne.

Af Kirsten Møller • Selvstændig i klinikken Fysio­ terapi og Fitness på Østerbro • Kiropraktor på Københavns Kommunes rygcenter i Sundhedshus Nørrebro indtil 1. juli, hvor cente­ ret lukkede.

• Master i Sund­ hedsinformatik, mastermoduler i Smerteviden­ skab og tvær­ faglig smerte­ behandling • Uddannet ­kiropraktor fra AECC i 1994 • Deltager i DKF’s socialkiroprak­ tiske gruppe

34

I sidste nummer af KIROPRAKTO­ REN gjorde min tidligere kollega, kiropraktor Jan Nordsteen, status over nogle af de socialmedicinske erfaringer, vi tilegnede os på det nu nedlagte rygcenter i Køben­ havns Kommunes Sundhedshus på Nørrebro.

En af vores erfaringer hand­ ler om de statusnotater, vi og fysioterapeuter udarbejdede til sygemeldte rygpatienter. Jeg vil dele en case, der kan vise, hvor­ dan statusnotaterne støttede patienterne i deres dialog med arbejdsgiver og sociale myndig­ heder, som jo er de parter, der skal lægge en handlingsplan for, hvordan patienten kan vende til­ bage til arbejde.

Jeg håber, at casen kan bi­ drage til inspiration for kiroprak­ torer i praksissektoren, som har en interesse i at hjælpe deres sygemeldte patienter godt på fra sundhedsvæsenet og videre til de

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

sociale myndigheder og sikre en god sektorovergang.

Vi ved, at personer med kort eller ingen uddannelse er over­ repræsenteret blandt sygemeldte med smerter i bevægeapparatet.

Samme gruppe kan givetvis være udfordret i samtaler med sociale myndighedspersoner.

Et velfunderet statusnotat kan meget vel være det, der i sidste ende bidrager til en hen­ sigtsmæssig handlingsplan, hvor patienten føler sig set og forstået og indgår som aktiv medspiller.

Besidder vigtig viden

Kiropraktorerne har ofte syge­ meldte eller sygemeldingstru­ ede bevægeapparatspatienter i behandlingsforløb. Her bliver kiropraktoren ofte den fagper­ son, der tættest følger patienten.

Kiropraktoren har kendskab til patientens smertemønster, funktionsnedsættelser, tidligere

rygepisoder og patientens hånd­ tering og forståelse af situationen.

Kiropraktoren kan med en vis sik­ kerhed efter et par konsultationer estimere tidsrammerne for et be­ handlingsforløb og den forventede effekt af behandlingstiltaget.

Som faggruppe og naturlig del af det etablerede sundhedsvæsen kan vi bruge den viden til at støtte vores sygemeldte, måske ufag­ lærte, patienter i deres møde med arbejdsgiver og sagsbehandlere.

Hvordan

Statusnotaterne blev udarbejdet af både centrets fysioterapeu­ ter og kiropraktorer og ud fra en fastlagt skabelon. Casen jeg deler, indeholder et eksempel på status­ notat, som kan ses på side 37.

Som eksemplet viser, indgik der er i statusnotaterne information om rygproblemet, behandlings­ plan herunder også information om eventuel viderehenvisning til

billeddiagnostisk udredning, funk­ tionsnedsættelse, behandlings­ plan og estimeret prognose for forventet tilbagevenden til arbej­ de. Det er her vigtigt at understre­ ge, at udtalelser, der omhandlede prognose, blev udarbejdet med afsæt i patientens egen vurdering af, hvad der var realistisk.

Hvis patienten i forbindelse med undersøgelse og behandling bliver mindre bekymret og måske bedre kan håndtere situationen hensigtsmæssigt, kan det være her, at samtale om hvornår og hvordan patienten ser sig selv vende tilbage på arbejdet, kan tages.

Hvis patienten vurdererede det muligt at vende tilbage under særlige vilkår kunne vi i status­ notatet også skrive anbefalinger til timeantal og tidshorisont. Det kan meget vel starte med en an­ befaling om delvis raskmelding med et vist timeantal pr. dag samt plan for en langsom optrapning og en angivelse af estimeret tid til en fuld raskmelding skønnes realistisk.

Tilbagemeldinger fra patienter­ ne viser, at de følte sig bedre ru­ stet og klædt på til sygefraværs­ samtale med arbejdsgiver eller samtaler med sagsbehandlere på jobcentrene, når deres rygbehand­ lere havde udarbejdet et status­ notat med relevant information.

De oplevede, at der blev taget udgangspunkt i notaterne, og at de var medvirkende til, at der blev lagt en realistisk handlingsplan for, hvornår og hvordan patienten gradvist kunne vende tilbage til arbejdet.

Case: LOUISE Anonymiseret patienthistorie.

• 35-årig kvinde henvist til kommunalt rygcenter af egen læge grundet lændesmerter med udstråling til ve UE sv.t. gluteal region, baglår, underben og diffust i fod. Symptomdebut ultimo marts 2013 af ukendt årsag. Symptomerne er nu 8 uger senere i forværring.

Sygemeldt siden smertedebut. Smertestilles med gabapentin + NSAID. • MR-scanning april 2014 viser venstresidig paracentral diskusprolaps, der tangerer afgangen af ve. S1-nerverod.

Der er på objektiv us. ikke sikre tegn på rodpåvirkning, men positiv SBT og diffust nedsat førlighed i hele ve UE. • Tidligere tværfagligt forløb i 2011 grundet tilsvarende symptomer med MR-verificeret prolaps samt længere­ varende sygemelding.

• Scorer højt på STaRT-­ryg­scree­nings­ skema.

• Patienten arbejder som klinikassistent 30 timer/uge. Ansat i 6 år, angiver høj arbejds­tilfredshed.

• Enlig forsørger til teenager.

FORLØB Forløbet er præget af, at patien­ ten er meget smertepåvirkelig og let oplever opblussen af smerter ved selv mindre belastning.

Pt. er belastet af tiltagende frustration og bekymring over ikke at kunne passe sit arbejde.

Der er væsentligt pres fra ar­ bejdsgiver, som varsler, at syge­ fraværet kan få ansættelsesret­ lige konsekvenser.

Arbejdsgiver har givet patienten

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

35

SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED

Hvad kan kiropraktoren gøre (mere af)?

Socialkiropraktik – en del af DKF’s indsats mod ulighed i sundhed DKF har samlet klinikere og videnspersoner, der interesserer sig særligt for socialkiropraktik, hvor sundhedsarbejdet berører patientens sociale forhold.

Gruppen er anført af Christina Nielsen fra DKF’s bestyrelse. Gruppen har taget initiativ til denne artikelserie og vil i regi af Dansk Selskab for Kiropraktik udarbejde anbefalinger om, hvad kiropraktorer i klinikker kan gøre for at hjælpe sygemeldte patienter.

36

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

valget mellem: – Selvvalgt gå ned i arbejdstid – Afvente endnu 4 uger og så komme tilbage 100% arbejds­ klar.

Under flere sygefraværs­ samtaler stiller arbejdsgiver i udsigt, at hun vil få en opsigel­ se, såfremt ovenstående ikke kan imødekommes. Patienten presses af sagsbehandler på jobcenter til raskmelding.

Arbejdsgiver anmoder om læ­ geerklæring. Patienten tager kontakt til fagforeningen, og der arrangeres rundbords­ samtale med deltagelse af ar­ bejdsgiver, patientens tillidsre­ præsentant fra arbejdspladsen samt fagforeningen. Formålet er at give arbejdsgiver en kon­ kret og (forhåbentlig) realistisk plan for, hvordan og under hvilke vilkår patienten kan vende tilbage til arbejdet.

Det er på dette tidspunkt vurderingen, at pt. er på vej ind i stress­tilstand forårsaget af smerter, dårlig nattesøvn og bekymringer om økonomi og en fremtid præget af smerter og invaliditet.

Statusnotat udarbejdes af patientens behandler på rygcentret, og med patien­ tens samtykke sendes det til praktiserende læge, jobcenter og medgives patienten, der videre­giver notatet til tillids­ mand på arbejdsplads samt bisidder fra fagforeningen.

Statussen ser ud som i ek­ semplet på næste side.

Statusnotat om Louises situation Identifikation

HVAD KAN ET STATUSNOTAT INDEHOLDE? København Kommunes Rygcenters ­statusnotater beskrev disse elementer: • Identifikation • Aktuelt rygproblem • Øvrige sygdomme/konkurrerende problemer • Arbejdsrelaterede forhold • Forsørgelsesgrundlag • Behandlingstiltag • Prognose

Hvordan oplevede Louise hjælpen?

I slutningen af forløbet skriver Louise til behandleren med en varm tak for hjælpen.

Louise skriver, at hun har fået lavet en god plan for gradvis optrapning af arbejde, og at det betyder, at hun kan fokusere på den vigtige genoptræning.. Hun vurderer selv, at det betyder, at hun har færre smerter og mere overskud til at være mor.

Hun slutter med at forklare, at hun opfatter den hjælp og støtte hun har fået fra rygcentret som et sikkerhedsnet, der vigtigt at opleve, når man bliver syg, som hun har været.

35-årige Louise henvist fra praktiserende læge grundet rygsmerter.

Aktuelt rygproblem Patienten har siden diskusprolaps i lænden i 2011 haft rygsmerter. Aktuelt forværring i slutning af marts 2013, hvor pt. udviklede akutte lændesmerter, der stråler ned i venstre ben til foden. Der er foretaget MR-scanning 11.04.2014, der viser diskusprolaps, der trykker på nerve til ve ben.

Øvrige sygdomme/ konkurrerende problemer Hyppige hold i nakken og perioder med nakkesmerter. Patienten giver udtryk for at føle sig stresset og presset over smerter, dårlig nattesøvn, sygemelding og sygefraværssamtalerne.

Arbejdsrelaterede forhold Gennem 6 år ansat som klinikassistent 30 timer/uge. Veltilfreds med arbejdsforhold og samarbejdsrelationer på arbejdspladsen.

Sygemeldt fra 1.4.2013. Angiver at føle stort pres fra arbejdsgiver om raskmelding.

Forsørgelsesgrundlag Modtager løn under sygefravær.

Behandlingstiltag Patienten er i behandling ved fysioterapeut med henblik på instruktion i smertelindrende mobiliserende øvelser. Patienten er tidligere vurderet ved kiropraktor, der afventer effekt af øvelseste-

rapi. Aktuelt er udfordringen at finde et passende aktivitetsniveau, så der ikke opstår forværring af smerterne

Prognose Praktiserende læge har sygemeldt patienten i yderligere 3 uger, hvorefter der sigtes efter en delvis raskmelding. Patienten er meget smertepræget og oplever hurtig forværring af smerterne ved belastning som at bøje sig forover, sidde mere end 5 minutter, rejse sig fra siddende og stå mere end 5 minutter. Der sigtes mod et holdtræningsforløb sideløbende med delvis raskmelding.

Plan for raskmelding/ delvis raskmelding I relation til delvis raskmelding anbefales det at starte langsomt op og øge timerne over tid, såfremt der ikke opleves tilbagefald. En langsom tilbagevenden til arbejdet skal sikre, at Louise får en stabilitet i dagligdagen, hvor timerne er fordelt jævnt ud over ugen, og hvor der stiles efter at være på arbejde med samme antal timer dagligt.

Det anbefales i udgangspunktet, at Louise arbejder 6 timer/ uge de første to uger, og hvis det forløber uden opblussen af smerter, kan det langsomt øges med 1-2 timer pr uge. Hvis plan om gradvis optrapning holder uden, at Louise oplever en vedblivende forværring af smerteniveau, sigtes mod fuld tilbagevenden og fuld raskmelding i oktober måned.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

37

SERIE: MARKEDSFØRING SOM SUNDHEDSPERSON Advokat Malene Raunholt og advokatfuldmægtig Marie-Louise Uglebjerg Hansen er fra Kielberg Advokater og har undervist kiropraktorer på NIKKB-kursus om klinikdrift. De skriver en række artikler om, hvad man skal være opmærksom på, når man som sundhedsperson skal markedsføre sig selv og sine ydelser.

Af Malene Raunholt, advokat, og Marie-Louise Uglebjerg Hansen, advokatfuldmægtig, Kielberg Advokater

Forbud mod levende ­billeder i markedsføringen af sundhedsydelser For at undgå forvirring er det vigtigt at slå fast, at forbuddet mod at ­anvende levende billeder i markedsføringen af sundhedsydelser kun ­gælder markedsføring på andet end klinikkens egen hjemmeside.

Forbuddet er indført som et be­ skyttelseshensyn, forstået på den måde, at ved at begrænse anvendelsen af levende billeder til klinikkernes egen hjemmeside, så er det kun de personer, der aktivt selv søger oplysninger om behandlingen, der bliver udsat for den type markedsføring.

Forbuddet omfatter markeds­ føring af sundhedsydelser, som udføres af eller på vegne af auto­ riserede sundhedspersoner eller

3 gode råd til markedsføring af sundhedsydelser • Anvend kun levende billeder på egen hjemmeside.

• Sørg for, at links fra andre hjemmesider kun linker til forsiden af klinikkens hjemmeside.

• Vurdér, hvornår I markedsfører klinikken, og hvornår der er tale om markedsføring af sundhedsydelser.

38

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

ikke-autoriserede sundhedsper­ soner inden for sundhedsvæse­ net; kiropraktorer og kiropraktorydelser er derfor også omfattet af forbuddet.

leder på den fælles hjemmeside – der er ikke krav om, at klinikkens hjemmeside har samme domæ­ nenavn som selve klinikken.

Overordnet

Markedsføring med levende bil­ leder er i sig selv mere påvirkeligt og effektivt end fx markedsføring kun med stilbilleder. Lovgiver har derfor set et behov for at beskyt­ te forbrugerne, bl.a. fordi forbru­ geren som følge af en given syg­ dom kan være mere modtagelig og letpåvirkelig til at efterspørge den markedsførte behandling, uanset om der er fagligt belæg for, at forbrugeren efterspørger den. Forbrugere med et ønske om helbredelse eller afklaring af deres sygdom formodes at være særligt påvirkelige af markeds­ føring med levende billeder og er derfor beskyttet af dette forbud.

Forbuddet følger direkte af lov om markedsføring af sundheds­ ydelser. Film eller andre former for levende billeder må ikke anvendes ved markedsføring af sundhedsydelser på internettet bortset fra på klinikkens egen hjemmeside. ”Egen hjemmeside” skal forstås som den hjemmeside, der er op­ rettet med det formål at præsen­ tere klinikken som behandlings­ sted, de tilknyttede sundhedsper­ soner, behandlingstilbud mv.

Hvis flere klinikker har en fæl­ les hjemmeside, må man også markedsføre sig med levende bil­

Beskyttelseshensyn

ET EKSEMPEL kan være, at en fodboldspiller med ondt i knæet på en kiroprak­ tors sociale platform eller i en bannerannonce ser en video, om hvordan en anden fodboldspiller med én bestemt behandling kom hurtigt tilbage på banen. Med øn­ sket om en hurtig tilbagevenden kan forbrugeren forventes at ef­ terspørge netop den behandling, selvom det måske ikke er den rette behandling eller en nødven­ dig behandling.

ET ANDET EKSEMPEL kan være en forbruger, der døjer med rygproblemer, som i en re­ klameblok på TV ser en kiroprak­ tor fortælle om og demonstrere, hvordan de med behandling hjæl­ per personer med rygproblemer (ikke nærmere defineret hvilke problemer) med at blive smerte­ fri. Forbrugeren med rygsmerter hjemme i sofaen er i en situation, hvor han/hun kan påvirkes til at efterspørge ydelsen uden at vide, om det er den rette behandling for ham/hende.

Forbuddet er altså indført med det klare formål at beskytte for­ brugere, for hvem den markeds­ førte sundhedsydelse/behandling ikke er fagligt begrundet, men som på grund af den overbevi­ sende markedsføring kan blive overbevist om at efterspørge behandlingen.

Forbud mod markedsføring i fjernsyn

Der er som allerede nævnt forbud mod at reklamere for sundheds­ ydelser i fjernsynet. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at hvis der i forbindelse med en TV-udseendelse fokuseres

på en banner eller annonce fra klinikken, kan dette være en overtrædelse af forbuddet, da markedsføringen således vil være sket i fjernsynet. TV-udsendelser, hvor klinikkens annonce tilfældigt indgår i udsendelsen, vil som udgangspunkt ikke være en over­ trædelse af forbuddet.

Forbud mod markedsføring i video, DVD eller ­lignende – og på film

Der må som ovenfor beskrevet heller ikke markedsføres på disse medier, heller ikke selvom de ud­ deles til eksisterende patienter.

Udlevering af sådanne medier må alene indeholde instruktioner til øvelser, men ikke markedsføring af fx et tilbud om et givent antal behandlinger eller tilbud om træ­ ning for at ”mestre” øvelserne.

Markedsføring af sundheds­ ydelser (behandlinger) i forbin­ delse med visning af film er ikke tilladt. Se i øvrigt vores tidligere artikel i blad nr. 2 sommer 2020, hvor begrebet sundhedsydelser er nærmere behandlet: www.KIROPRAKTOREN.dk

Anvendelse af levende billeder på egen hjemmeside

Forbuddet gælder som allerede nævnt ikke på klinikkens egen hjemmeside. Fra lovgivers side har man anerkendt behovet for, at klinikken skal have mulighed for at vise behandlingsforløb og beskrive øvelser, så klinikkens patienter og andre opsøgende forbrugere kan få en bedre indsigt i, hvordan øvelserne skal udføres, og hvilke behandlingsforløb kli­ nikken udbyder.

Hvis man markedsfører sig på eksterne hjemmesider, er det

ikke tilladt at anvende levende billeder. Det er derimod tilladt at markedsføre sig på eksterne hjemmesider med ikke-levende billeder og så henvise evt. med link til forsiden af sin egen hjem­ meside, hvor der markedsføres med levende billeder. På den måde har forbrugeren selv aktivt søgt videre til klinikkens hjem­ meside.

Det er dog ikke tilladt at linke direkte fra en ekstern hjemme­ side til et videoklip eller andre former for levende billeder, der indeholder reklame for en given behandling.

Det er altså KUN klinikkens hjemmeside, hvorpå levende billeder er tilladt at anvende i forbindelse med markedsføring.

u ’Lov om markedsføring af sundhedsydelser’

og blandt andet en vejledning finder du hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med området: stps.dk/da/tilsyn/ tilsyn-med-markedsfoering/

Hvornår er der tale om markedsføring?

Når du som kiropraktor i erhvervsøjemed foretager foranstaltninger, der udbyder eller tilbyder dine ydelser. Det er ikke en betingelse, at sundhedsydelsen tilbydes mod betaling.

Det vil altid bero på en konkret vurdering af materialets indhold, om der er tale om markedsføring eller blot en oplysning.

Som udgangspunkt er en almindelig reklame for din virksomhed, fx en film, hvor formålet er at beskrive virksomheden, og hvor der ikke tilbydes sundhedsydelser, ikke omfattet af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser. En reklame i den lokale sportsklub eller lignende vil som udgangspunkt heller ikke være omfattet.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

39

FREMTIDENS KIROPRAKTORER

ÅR 4 som biomekker

1. del: K ­ IROPRAKTOREN nr. 3 fra 2017.

2. del: KIROPRAKTOREN nr. 4 fra 2018.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist

3. del: KIROPRAKTOREN nr. 4 fra 2019.

Foto: Heidi Lundsgaard

KANDIDATER I EN TID MED COVID Gennem hele forårssemeste­ ret har de vænnet sig til, at forelæsninger ikke er noget, der foregår på campus, men på en skærm hjemme i lejlighe­ den, eller hvor man nu befinder sig, og sådan fortsætter det for de tre klinisk biomekanikstuderende, vi følger i serien ’Fremtidens kiropraktorer.’

Indtil videre har det dog ikke været noget problem for hver­ ken Amanda Traidl, Sofie Wolff eller Morten Bjerg, fortæller de. Alle eksamener er bestået, arbejdslysten er intakt, og iveren er stor efter at komme

Et hold af ubekendte 102 ansøgere har i år sagt ja tak til en plads som klinisk biomekanik-studerende, heraf starter 38 på kandidatuddannelsen her til efteråret.

Det samlede antal ansøgere var 375, hvilket var et lille fald i forhold til sidste år.

Kvote 2-ansøgerne er optaget alene ud fra deres motiverede ansøgning og en skriftlig test i almen­ viden. Pga. COVID19 blev der ikke gennemført interviews, så studieleder Henrik Hein Lauridsen er mere end almindeligt spændt på at se de nye studerende, der møder op i starten af september.

– Jeg har slet ikke nogen fornemmelse af, hvem de er. Det er lidt mærkeligt, for det plejer vi jo at have efter at have talt med dem hver især, siger han.

40

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

videre på kandidatdelen, hvor indblik skal veksles til overblik.

Det bliver spændende, og også lidt nervepirrende at tænke på, at om halvandet år er vi færdige og skal ud at bruge alt det, vi har lært, siger Sofie Wolff.

Sammen med Amanda Traidl kaster hun sig nu ud i uddannelsens 8.semester på Syddansk Universitet i Odense, mens Morten Bjerg står klar i startblokken til 7. semester.

Studieleder Henrik Hein Lauridsen forbereder de bio­ mekanikstuderende på, at de aktuelle COVID19-restriktioner er vedtaget for de første otte uger af semestret, men at de med en vis sandsynlighed vil være gældende gennem hele efteråret. Muligvis også ind i 2021. Så alle – også under­ viserne – må se frem til en ekstra udfordring.

Vi prioriterer fremmøde for de førsteårsstuderende, og det betyder, at al undervisning for de ældre studerende er omlagt. For dem kommer de

fleste forelæsninger og også holdundervisningen til at foregå online, forklarer han.

Desuden prioriteres det at holde færdighedfaciliteterne åbne.

Det er vi rigtig glade for, at vi har fået lov til, selvfølgelig under overholdelse af diverse restriktioner. Vi har kunnet se, at de studerende har haft sværere ved at tilegne sig de kliniske færdigheder, der kræves, når de er henvist til e-læring. Det er bare ikke det samme som at stå ved siden af en underviser, der kan svare på spørgsmål og vise dig, hvor­ dan man gør. Så på dét punkt har vi virkelig været udfordret i foråret, siger Henrik Hein Lauridsen.

Han forventer, at de stu­ derende bidrager til, at det nyindrettede færdighedslokale kan holdes åbent hele efter­ årssemesteret. Det vil sige, at brug af mundbind, afspritning efter hver enkelt behandling og benyttelse af rene håndklæder er en selvfølge.

Ikke helt som forventet Amanda Traidl blev lidt overrasket over sit første ­semester på kandidatuddannelsen i foråret. Underviserne var stadigt overlæger og reumatologer, præcis som på bacheloren. Det havde hun ikke forventet.

– Det har været superfedt. Ingen tvivl om det. Det var bare ikke lige det, jeg umiddelbart gik og for­ ventede, siger 24-årige Amanda Traidl om starten på kandidatud­ dannelsen i foråret 2020.

Hun havde forestillet sig, at når man nåede ind på kandidatuddan­ nelsen, ville alt være kiropraktik, og at det så stadig var læger og reumatologer, der forestod under­ visningen i 1. modul af 7. seme­ ster kom lidt bag på hende.

- Men okay. Man skal huske på, at vi som kiropraktorer bliver sundhedsvæsenets tovholdere.

Derfor er det vigtigt, at vi har en bred medicinsk viden og så man­ ge værktøjer i vores værktøjskas­ se som mulig. Gigt og kirurgi er jo også en del af kiropraktorernes hverdag, siger hun i dag, hvor 7. semesters corona-forelæsninger og hjemmestudier hos forældrene i Næstved er overstået, og hvor 8. semester står for døren.

Odense har hun brugt en del af denne sommer på at sortere og studere gamle røntgenfotos, så her har hun allerede et lille for­ spring, føler hun.

- Det var også yderst relevant, da jeg lige havde haft undervisning i røntgenteknik og de hyppigste røntgenprojektioner på 2. modul af 7. semester sammen med farma­ kologi og neurologi, siger hun.

Kursus i basispædiatri

Samtidig med studiestarten i september er der også et andet fag, Amanda Traidl agter at sup­ plere sin uddannelse med:

– Jeg skal på et betalt weekend­ kursus i basispædiatri i september.

Det har jeg valgt, da studiet kun har mulighed for at introducere til pædiatri, og mit mål er stadig at arbejde med børn og forebyggende kiropraktik. Derfor greb jeg denne chance, forklarer hun.

Amanda Traidl begynder også så småt at fornemme, at embedsek­ samen ikke er så langt væk, og at indblik nu skal veksles til overblik.

- Det begynder at tage fart nu, kan jeg godt mærke. Jeg er også blevet mere komfortabel med min kommende rolle. Jeg føler mig mere og mere klædt på til det, siger hun.

På grund af COVID-19 kom Amanda Traidl ikke til New Zealand denne sommer som planlagt. I stedet har hun arbejdet igen­ nem bl.a. som vikar på Rosengården Ki­ ropraktik i Odense, hvor arbejdet med at rydde op på klinikken blandt andet inde­ bar sortering af alle fysiske røntgenfotos.

Røntgenblikket

På 8. semester glæder Amanda Traidl sig til at lære mere om ekstremitetsbehandling, idræts­ skader og muskuloskeletal ma­ nagement, især den praktiske del af undervisningen.

Senere bliver det blandt andet røntgenlæsning og billedbeskri­ velse på 9. semester, hun ser frem til. Som studentermedhjæl­ per i Rosengården Kiropraktik i

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

41

FREMTIDENS KIROPRAKTORER

Træner kommunikation Ved indgangen til 8. semester har Sofie Wolff opdaget, at hendes arbejde som faglig vejleder på studiet rummer en sidegevinst. Nemlig at hun på ugentlig basis får lov at øve sig i den svære disciplin kommunikation.

– Jeg tror, det måske var et wakeup call for mange, da vi fik faget kommunikation på sidste del af bacheloren, for SHIT, hvor kan det altså være svært! Hvis man ikke kan finde ud af at kom­ munikere med sine patienter, kan man både komme til at lave fejl, og man kan i værste fald overse noget, som patienten burde have været sendt til behandling for et andet sted.

25-årige Sofie Wolff børster støvet af sig fra høstarbejde for sin far på gården ved Flensborg

Sofie Wolff fik lov at følge en radio­ graf på Vejle Syge­ hus en enkelt dag inden studiestart.

Ellers har hun brugt sommeren på at få høsten i hus hjemme hos sin far, der er gård­ ejer i Broager.

42

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

Fjord. Efter to uger i en mejetær­ sker er hun mere end klar til at fortsætte sit kandidatstudie: – På studiet har vi selvfølgelig også fokus på, hvor vigtigt, det er at kunne kommunikere med an­ dre mennesker, men det er gået op for mig, at jeg er ret heldigt stillet, fortsætter hun og hen­ viser til sit studiejob som faglig vejleder.

Her får Sofie Wolff ovenikøbet løn for at øve sig i at tale med mennesker om personlige ting.

– Som faglig vejleder skal jeg

hele tiden forholde mig til en masse problematikker og prøve at forstå, hvordan mennesker har det. Så jeg tænker, at her har jeg faktisk mulighed for at blive dyg­ tig til noget, der er ret essentielt i vores fag.

Patienterne vil vise vejen

At dygtiggøre sig i kommunika­ tion er samtidig ikke en disciplin, der ekskluderer andet.

– Biomekanikstudiet er i for­ vejen lidt indsnævret i forhold til jobmuligheder, så jeg ser ingen grund til at indsnævre feltet yderligere ved allerede nu at fo­ kusere på et speciale. Lige nu vil jeg bare suge til mig, og så lander jeg nok på den rigtige kiroprak­ torhylde på et tidspunkt. For­ mentlig når erfaringen viser mig, hvilke patienter jeg bedst kan lide at se. Om det er de svære hovedpinepatienter, atleterne, børnene eller mennesker med ondt i ryggen. Det kan du jo ikke læse dig til.

Lige nu glæder hun sig til at få hands on i løbet af efterårs­ semesteret og afprøve det hun har lært bl.a. på 1.delen af kan­ didaten.

– Umiddelbart var det stadig ikke så kiropraktoragtigt på 7. se­ mester, som jeg havde forventet, for tit forbinder vi jo kiropraktik med hands on. Men 7. semester var med til at give en grundig forståelse for patientgrupper, som ofte kan havne i vores klinik, siger Sofie Wolff, der får en lille smule hjertebanken ved tanken om, at den beskyttede tilværelse på SDU, inden længe er forbi.

– Det er lidt nervepirrende, synes jeg. Spændende, men ner­ vepirrende.

Morten Bjerg glæder sig til at få under­ visning i det nyrenoverede færdigheds­ lokale, når han kommer videre på kan­ didaten. Det nye lokale er blevet mere overskueligt, synes han.

En uventet udfordring Et forår med COVID-19, onlineforelæsning og skriftlig bachelor­eksamen har ikke været noget problem, synes Morten Bjerg, der roser underviserne for deres måde at tackle situationen på. På tærsklen til kandidat­delen af biomekanikstudiet aner han dog en anden udfordring.

- Det hele er gået rigtig fint. Jeg blev færdig med mit tredje stu­ dieår her til sommer, og jeg synes stadig, det er sjovt at studere, så JA, jeg er klar til at gå videre med kandidaten.

Sådan lyder status fra 24-åri­ ge Morten Bjerg, der ikke føler, at forårets COVID19-benspænd

som sådan er gået ud over under­ visningen.

– Nu er vi jo heller ikke den årgang, der har haft det hårdest.

Det er årgangene, der har haft teknikfag. For dem har det været slemt, siger Morten Bjerg, der skrev bachelorprojekt om dry ne­ edling i foråret.

– Og det var så lidt spøjst at skulle forsvare en skriftlig opgave med endnu en skriftlig opgave, fordi alle mundtlige eksamener var aflyst. Men alt i alt synes jeg, at studiet og underviserne har været rigtig gode til at lave tiltag, der har fået os godt igennem Corona-foråret, siger han.

Hvordan restriktioner kommer til at påvirke efteråret på Cam­ pus, tør han ikke gætte på, men Morten Bjerg er stærkt begejstret for, at der tilsyneladende igen bli­ ver adgang til færdighedslokalet.

Han glæder sig også meget til undervisningen i idrætsskader.

– Jeg er jo rimeligt idrætsin­ teresseret, så her rammer vi lige min personlige niche i faget.

Morten Bjerg har desuden op­ daget en disciplin, som han ikke har haft så meget fokus på før.

Nemlig kommunikation.

Vi har altid hørt i undervis­ ningen, at det er vigtigt, at man kan tale lægmandssprog, men jeg har først lige erfaret i prak­ sis, hvor svært det faktisk er.

Der er jo rigtig stor forskel på at skulle formidle, hvad du gør, til en gammel mand på 83 i stedet for til en medstuderende på 23, konstaterer Morten Bjerg, der umiddelbart inden studiestart var fem dage i praktikophold på klinik i Odense.

Her kunne han følge hverda­ gen, se hvilke patienttyper, der kommer, observere arbejdsgange og til en vis grad selv prøve at varetage patientkontakt.

– Det har især været lærerigt at se, hvordan en uddannet kiro­ praktor formidler og præsenterer tingene for en patient, siger Mor­ ten Bjerg, der ser frem til selv at lære mere på dette punkt.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

43

FORSKNING KOMMENTERET

DER ­MANGLER ­EVIDENS FOR RUTINE­MÆSSIG BRUG AF RØNTGEN Et nyt systematisk review i Chiropractic & Manual Therapy (CMT)1 konkluderer på baggrund af 23 artikler, at der ikke findes noget videnskabeligt belæg for brug af rutinemæssig eller opfølgende undersøgelse med røntgen.

Af Tue Secher Jensen, professor (SDU og Diagnostisk Center, Silkeborg) og seniorforsker

Internationalt foregår der blandt kiropraktorer en diskussion om kiropraktorernes identitet, og kiropraktorerne er groft sagt delt i to lejre. Den ene er den evi­ densbaserede tilgang, som langt de fleste danske kiropraktorer hælder til; den anden er kiro­

praktik baseret på de oprindelige kiropraktorfilosofier. Fronterne er forholdsvis skarpt trukket op, og i denne diskussion er røntgen en del af arvesølvet. I de fleste lande er læger og kiropraktorer de ene­ ste faggrupper, der er uddannede i og har lov til at bruge røntgen.

u Melissa Corso, Carol Cancelliere, Silvano Mior, Varsha Kumar, Ali Smith and 1)

Pierre Côté. The clinical utility of routine spinal radiographs by chiropractors: a rapid review of the literature, Chiropractic & Manual Therapies 2020 chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-020-00323-8

u

2) Kamper, Steven J.a,b,*; Logan, Gabriellec; Copsey, Bethand; Thompson, Jacquelinec; Machado, Gustavo C.a; Abdel-Shaheed, Christinaa; Williams, Christopher M.b,e,f; Maher, Christopher G.a; Hall, Amanda M.c What is usual care for low back pain? A systematic review of health care provided to patients with low back pain in family practice and emergency departments, PAIN: April 2020 – Volume 161 – Issue 4 - p 694-702 journals.lww.com/pain/Abstract/2020/04000/What_is_usual_care_for_low_ back_pain__A_systematic.5.aspx

44

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

Tal fra Danske Regioner viser, at andelen af røntgen­ undersøgelser i kiropraktor­ praksis er faldet markant de seneste år, fra 24% i 1999 til under 10% i 2019.

Røntgen er en del af faget for nogle kiropraktorer, men ki­ ropraktorer bliver tit anklaget for at bruge røntgenbilleder for ofte. De fleste kiropraktorer har nok hørt kommentarer om, at kiropraktorer tager røntgenbil­ leder af alle nye patienter og nogle gange følger op med røntgenbilleder senere i forløbet for at kunne dokumentere æn­ dringer.

Det systematiske review vi­ ser, at evidensgrundlaget for at bruge røntgen af patienter med rygsmerter rutinemæssig ligger godt i tråd med de danske klini­ ske retningslinjer, som heller ikke anbefaler rutinemæssig brug af billeddiagnostik. Dette har med­ ført en meget værdiladet diskus­ sion af, hvilken berettigelse rønt­ gen har i kiropraktorpraksis, for

E T I K O G PAT I E N T S I K K E R H E D hvis det ikke gør noget godt for patienten, hvorfor så bruge det?

Danske kiropraktorer tog dis­ kussionen om brug af røntgen for flere år siden i arbejdet for at blive en anerkendt og evidensbaseret sundhedsprofession. Diskussio­ nen har resulteret i et målrettet arbejde omkring billeddiagnostik, herunder Dansk Selskab for Kiropraktiks ”Lændesmerter og kiropraktik: et dansk evidensba­ seret kvalitetssikringsprojekt” fra 2006 samt DKF og Danske Regioners retningslinjer vedrø­ rende brug af billediagnostik af bevægeapparatet fra 2013. At danske kiropraktorer har arbejdet målrettet mod en mere evidens­ baseret praksis har sandsynligvis været med til at reducere andelen af patienter i kiropraktorpraksis, som får foretaget røntgenunder­ søgelser. Tal fra Danske Regioner viser, at andelen af røntgenun­ dersøgelser i kiropraktorpraksis er faldet markant de seneste år, fra 24% i 1999 til under 10% i 2019. Til sammenligning viser et nyt review fra Australien2, at man i almen praksis i udlandet sender mellem 16-20% af sine patienter til røntgenundersøgelse.

Så danske kiropraktorer gør et rigtigt godt arbejde i forhold til at begrænse rutinemæssig brug af røntgen, men med røntgenun­ dersøgelse af hver tiende patient er der måske, set i lyset af den meget lave hyppighed af alvorlig patologi i primærsektoren, inkl. kiropraktorpraksis, fortsat plads til forbedring. På baggrund af data fra ChiCo-kohorten er det noget, som vi i øjeblikket kigger nærmere på og håber, at kunne fortælle mere om inden for den nærmeste fremtid.

· ET ÅR MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Gi’ lige et eksempel

I hvert nummer bringer vi eksempel på, hvordan ­rapportering af utilsigtede hændelser kan skabe læring.

De er baseret på virkelige hændelser ude i regionerne indsamlet fra risikomanagerne, og en kiropraktor­ praksiskonsulent har sikret, at de er klinisk relevante.

De er naturligvis omskrevet og anonymiserede.

CASE

Henvisning til MR Hændelsesbeskrivelse

En 55-årig mand henvises af sin kiropraktor til MR-undersøgelse på baggrund af mistanke om spi­ nalstenose.

I forbindelse med udfyldelsen af henvisningen spørger kiro­ praktoren ind til, om manden har pacemaker, hvilket han svarer nej til. Manden udspørges ikke yderligere, og kiropraktoren an­ giver ”ingen kontraindikationer” i henvisningen.

Manden får tid til MR-scan­ ning 4 uger senere.

Kort før scanningen påbegyn­ des, fortæller manden til radio­ grafen, at han fik indoperereret en stent i lysken for cirka 10 år siden. Da radiografen ikke har vi­ den om, hvilken stent det er, eller om den kan MR-scannes, aflyses scanningen.

Konsekvens

Patienten blev sendt hjem igen uden scanning. Patienten skal af­ vente svar på, om han kan scan­ nes, og hvis han kan, skal han vente yderligere 4 uger på at få

tid til ny scanning. Hele behand­ lingsforløbet bliver derfor unødigt forlænget.

Læring

Henviser bør læse retningslin­ jerne for henvisning til MR-scan­ ning. Derudover skal henviser hu­ ske at udspørge patienten korrekt samt angive eventuelle kontrain­ dikationer i henvisningen.

u Find din regionale risiko­

manager på Sundhed.dk ­under ’Information til praksis’ Rapportér på: dpsd.dk

Rapportér på www.dpsd.dk

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

45

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de ­studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

Kære alle medlemmer af FNKS Vi håber, I alle har haft en dejlig ­sommerferie, og er klar til at tage hul på studiet igen.

Foråret har været en turbulent tid for os alle, men til trods for det, har foreningens dygtige frivillige formået at

tilbyde nogle gode faglige og lidt ander­ ledes sociale afbræk fra studie­bøgerne.

Vi glæder os til at starte op igen, og vi glæder os endnu mere til at byde jer nye biomek-studerende velkommen til verdens bedste studie!

De Bedste Hilsner Formand Emma

EN STUDERENDE FORTÆLLER

Af Jakob Dersch Stud.manu, 9. semester Head-delegate for Internationalt Udvalg, FNKS

46

World Congress of Chiropractic Students: Et indblik i dette års (backup) årskongres Toronto, Canada – det var der årets delegation fra Internationalt Udvalg oprindeligt skulle have mødtes med kiropraktoruddannelser fra hele verden for at repræsentere SDU ved World Congress of Chiro­ practic Students’ (WCCS) årskongres.

Af åbenlyse årsager blev arrangementet flyttet online, og selvom det ikke var den sædvanlige ube­

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

skrivelige oplevelse, så skulle det alligevel vise sig at blive en spændende uge med en masse engagerede mennesker, som ønsker at gøre professionen til mere end, hvad den er.

Normalt er årskongressen en meget pakket uge med diskussioner, afstemninger, sociale events, ud­ flugter, velgørenhedsarbejde og naturligvis en galla­

fest. I år lå den store udfordring i, at alle deltagerne befandt sig i forskellige tidszoner, og løsningen blev derfor et delvist live og delvist asynkront program.

Livesessionerne blev sat af til velkomst, gen­ nemgang af vedtægtsforslag, debatemner og afslutning, mens det asynkrone bestod i speakere (som var optaget på forhånd) samt afstemning til diverse poster og fremtidige kongressers beliggen­ hed, hvor man kunne afgive sin stemme i et vindue på et vist antal timer.

Eventet i år bar særligt præg af snak om værdier.

Som det er understreget i WCCS’ nye ”mission and vision statement”, så spiller opbygning af lederskabsevner blandt medlemmer en central rolle, således at de bliver rustet til at styrke professionen på sigt. Vi har efterhånden set utallige eksempler på folk, som har været involveret i organisationen og senere er trådt ind i lederroller i en eller anden forstand – så der er ingen tvivl om, at der er egen­ skaber at hente på den front.

WCCS fastholder selvfølgelig diversitet som ker­ neværdi, hvilket også var afspejlet i de speakere, der var fundet til online-kongressen. En diversitet som også er nødvendig at forstå, hvis man skal kunne samarbejde og vide, hvad der foregår uden for de respektive landegrænser. En diversitet som samti­ dig er noget, der naturligvis giver anledning til debat ind i mellem.

Tværfaglighed er større end nogensinde før i organisationen. Der arbejdes stadigt sammen med andre studenterorganisationer, og et af de helt store projekter er at blive ”non-state-actor” i World ­Health Organization, hvorfor WCCS også er repræ­ senteret til eksterne forsamlinger som fx World Health Assembly. At blive non-state-actor vil med­ føre, at WCCS kan få en plads ved det store bord og i højere grad samarbejde med andre professioner i kampen om at opnå global sundhedsdækning.

WCCS har haft et turbulent år af flere årsager – dog fortsætter stimen med flere medlemmer og endnu to nye medlemsuddannelser fra hhv. Mexico og Australien. Der er også blevet lavet en større udskiftning i bestyrelsen, hvor størstedelen er nye på posterne og alle er kvinder – et ganske normalt

syn i denne forsamling. Den nye præsident, Dr. Jor­ danne Buote, udtrykker, at der vil være øget fokus på internt arbejde på lokalt, regionalt og interregio­ nalt plan for at udvikle redskaber, som kan føre til stærkere ekstern repræsentation. Der vil ligeledes komme flere online seminarer/workshops/diskus­ sioner med formål at øge forståelsen for vores rolle i sundhedssystemet på globalt plan.

Næste år er kongressen i Wales, som forhåbent­ ligt kan blive afholdt på nogenlunde normal vis.

Ambitionerne i WCCS er bestemt ikke blevet min­ dre med tiden, og det er fortsat her, man vil møde en særlig gruppe passionerede og initiativrige men­ nesker fra hele verden. Mennesker som ønsker at sparre, samarbejde og eleverer – der er ingen tvivl om, at der er meget, vi kan lære at hinanden.

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER

neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

47

Besk din om yt sætnin g fra 38 6 kr./md.

Hvad sker der for din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?

Hvem sikrer så din omsætning og dækker de faste udgifter?

Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at dig og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på hvad der sker med din omsætning,

hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Beskyt din omsætning fra 386 kr./md.

Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke.

Du kan sikre dig op til 28.491 kr. om måneden – udover de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, så ring til os på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

08.19. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

ULIGHED I SUNDHED

Ulighed den største udfordring i sundhed

bredt forankret, så enhver lokal­ politiker og børnehavepædagog ser det som sin pligt at arbejde for social lighed i sundhed. ”Den sociale ulighed i sundhed er stigende, og nu er det sådan, at den rigeste ¼ af danske mænd Alle VIP’ere fra den sundhedspolitiske arena var med, bliver 10 år ældre end den fat­ da Alliancen Imod Social Ulighed i Sundhed kickstartede tigste – for 10 år siden var der sit arbejdet på stormøde i august. Christina Nielsen, 5,5 års forskel. Så de rigeste har der er bestyrelsesansvarlig for det socialkiropraktiske nydt godt af de forbedringer, der er lavet i det danske sundhedsvæ­ område i DKF, repræsenterede kiropraktorerne. sen, mens de fattigste og lavest Af Christina Nielsen, DKF’s bestyrelse uddannede har svært ved at na­ vigere rundt i det,” sagde profes­ sor Pernille Tanggaard Andersen, fordring i det danske sundheds­ Dagen startede med introduk­ Forskningsenheden for Sundheds­ væsen er den sociale ulighed i tion fra Jesper Fisker, direktør fremme på SDU. sundhed. for Kræftens Bekæmpelse, en af Søren Brostrøm, Sundhedssty­ Han blev fulgt af sundhedsmi­ initiativtagerne til Alliancen. Han nister Magnus Heunicke, der gen­ relsen, sagde uden omsvøb, at vi fortalte, at det gennem mange må erkende, at mange tagne gange påpegede, år er nævnt, at den største ud­ af de tiltag vi har lavet at det ikke går, at det de sidste årtier, er ulige bare skal være op til fordelt, så den overle­ den enkelte. Vi må tage velsesgevinst, der er et kollektivt ansvar for vundet, er social skæv. at løse den sociale ulig­ Den sociale ulighed i hed i sundhed. sundhed kan ikke kun Jesper Fisker nævn­ løses i sundhedsvæ­ te flere gange, at kun senet, pointerede han hvis vi kan mobilisere 28. august havde DKF’s formand Lone også. en folkebevægelse, Kousgaard Jørgensen Så alt i alt er var der hvor alle kan blive eni­ debatindlæg i Poli­ tiken Sundhed, hvor enighed om, at vi alle ge om, at det ikke kan hun retorisk spurgte: har en brik at lægge for være rigtigt, så kan det ”Lavtlønnede, ar­ bejdsløse og pensio­ at komme uligheden ændre noget og give et nister har ikke råd til til livs, da det ikke kun politisk pres, der kan I februar kom DKF med i Alliancen mod Social ulighed at gå til kiropraktor. Er det retfærdigt?” Hen­ i sundhed startet af Kræftens Bekæmpelse. Alliancen kan løses ovenfra. Det skabe de strukturelle des pointe er, at det tæller mange små og store foreninger, fra Komskal tænkes ind i alle ændringer, der skal til, er bekymrende, at de munernes Landsforening, Danske borgere, der har mest dele af samfundet som hvis det virkelig skal Regioner og 3F til organisationer som brug for kiropraktor­ Lægeforeningen og Gigtforeningen. politik vedr. uddannel­ ændres. hjælp, står ude på Alliancepartnerne er enige om at gaden uden mulighed se, trafik, bolig, og alle Erik Jylling fra Dan­ mindske social ulighed i sundhed. Der for at betale for den skal tage medansvar ske Regioner supple­ er behov for en fælles indsats på tværs behandling, de faktisk har brug for. af sektorer og på forskellige arenaer, også os kiropraktorer. rede med at påpege, at At skabe hvor regioner, kommuner, organisatiomere lighed i Og det er vigtigt at vi er nødt til at dreje på ner, civilsamfund og det private spiller sundhed er et starte tidligt, da den sociale ulig­ mange små håndtag, og direktør en rolle. Der er endnu ikke meldt noget tema i DKF’s målprogram ud om konkrete initiativer. hed i sundhed allerede starter hos Christian Harsløff, KL, bakkede Rygraden fosteret. op med at sige, at det skal være 2018-22. u cancer.dk/ulighedisundhed

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2020

49

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

NORDJYLLAND

SYDDANMARK

HOVEDSTADEN

SJÆLLAND

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Der er intet nyt lige pt fra kredsforeningen.

Husk, I altid er velkomne til at kontakte os i kredsbestyrelsen, hvis der er udfordringer med fx pakkeforløb.

Vi har finpudset den nye praksisplan, så den blev klar til høring. Der er spændende nye tiltag på flere områder, vi glæder os til snart at kunne løfte sløret for nye tiltag vedr. vagtordningen, FMK og kronikere.

Der arbejdes sammen med SDU, DKF og FNKS om at oprette en mentorordning.

Vi ønsker, alle kredse vil bakke op om ordningen.

Vi har aflyst vores sommerarrangement, men måske mødes vi til efterårets roadshows.

18. september holder vi regionsmøde.

Der vil være foredrag med Jerk Langer og efter­følgende vinsmagning. Skulle du ved en fejl endnu ikke være tilmeldt, så er det absolut sidste chance.

Derudover er der ved at blive udarbejdet et nyt regionalt forløb for lænderyglidelser. Her er vi naturligvis med og op­ mærksomme på, hvilken rolle man ser kiropraktorerne i, og hvilke opgaver man ønsker at pålægge os.

Her er der fuldt gang i alle klinikker. Vi kan se på statistikkerne, at vi følger landsgennemsnittet for nye patienter og omsætning. Det er rart, at vores patienter har fuld tillid til, at vi overholder alle COVID-19 regler.

(Hjemmearbejdspladser har ikke været godt for folks rygge og nakker.)

– Susanne Bach

”29/5 havde vi gennem­ gang af kontrolstatistik for regionen. Næste SUmøde er 9/10, og ellers er der ikke umiddelbart de store nyheder fra SUfronten,” fortæller AnneSophie Hosbond, der er kiropraktorformand for SU i Region Nordjylland.

MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com

Epidemien har sænket mødeaktiviteten, og vi overvejer forsat, om regionens kiropraktorer skal mødes fysisk dette efterår.

Derudover afsøges, om mindre interessegrupper kan lave online møder til vidensdeling og inspiration.

– Henrik Frederiksen

Region Midts kiroprak­ torpraksiskonsulent Jeppe Mathiasen kan fortælle, at han fortsat deltager i implemente­ ring af lændeforløbs­ programmet og i møder om BackTrace, regionens nye tværfaglige digitale løsning.

– Sine Kiilerich

Praksiskonsulent Mikael Busse kan fortælle: ”Praktisk talt alle klinikker har benyttet pakkeforløb, hvilket er glædeligt. Der er mest fokus på dem, der benytter dem påfaldende lidt, og fokus rettes nu også mod, hvor mange der afsluttes. Der er et min­ dretal, der stort set ikke har afregnet nogen afslut­ tende ydelser – hvilket vi vil se nærmere ind i. I tillæg vil der blive set nærmere på brugen af røntgen, hvor der også ses meget stor variation. Fokus vil være på dem, der tager påfaldende få eller påfaldende mange billeder.”

Regionens rygkonsulent, kiropraktor, ph.d. Lisbeth Hartvigsen, fortæller, at der er en god proces i gang vedrørende evaluering af de forskellige delelementer i regionens forløbsprogram for patienter med nyopstå­ ede rygsmerter.

– Jan Jensen

Der er politisk seminar for politisk aktive i DKF 2- og 3. oktober for SU og KKF Sj. – Kirsten Sillehoved

De to praksiskonsulenter, Trine Palludan og Cecilie Testern, kan supplerende fortælle om regionens nye tværsektorielle forløbs­ program, at det gælder for rygpatienter med en varighed af smerter på over 4 uger. Det forventes i høring sidst på året og implementeres i 2021.

De kan også fortælle, at Cecilie Testern stopper som praksiskonsulent 1. oktober, og at Trine Pal­ ludan skal på barselsorlov.

Har du evt. lyst til at være praksiskonsulent, så kontakt gerne en af de to og hør mere.

Vil du vide mere om ­litteratursøgning?

• 8. oktober kan du få viden om de vigtigste databaser, erfaring med søgning og udveksle ideer og erfaringer, når Hovedstadens praksis­ sektorforskningsråd holder kursus. Tilmeld dig hos koordinator: mette. kristence@sund.ku.dk

”Der har ikke været den store aktivitet siden sidst, men prak­ sisplanen er nu sendt i høring,” fortæller Nis Alnor, kiropraktorfor­ mand for SU.

GRATIS

TEMA:

gå-hjem-seminarer for kiropraktorer

KØB OG SALG AF KLINIK

INVITATION

gå­hjem­seminar for kiropraktorer, som ejer eller vil købe praksis

Køb og salg af klinik Et seminar for dig, der ejer en klinik eller måske overvejer at købe en. Få indsigt i reglerne omkring køb og salg af klinik. Hvad skal du være opmærksom på i forhold til kontrakter, medarbejdere og nye ferie­ regler? Vi har inviteret de bedste specialister, og vi lover dig nogle spændende timer.

Gå­hjem­seminaret er gratis.

Se hele programmet på lsb.dk/erhverv

BOOK NU:

IDA – København Torsdag den 8. oktober kl. 17-20 lsb.nemtilmeld.dk/479 Comwel Aarhus Torsdag den 29. oktober kl. 17-20 lsb.nemtilmeld.dk/480 – eller ring til Lån & Spar Erhverv, tlf. 3378 2388 Bemærk: Det er et no­show fee på 200 kr.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122