Executive Vice President - Jobbeskrivelse

Page 1

EXECUTIVE VICE PRESIDENT PROGRAMS

Om stillingen Executive Vice President Programs (EVP-P) er en ledelsespost i JCI Danmark med ansvar for, at de vedtagne aktiviteter inden for programområderne udføres. EVP-P har et særligt ansvar for programgruppen, der består af nationale directors og managers. Executive Vice President Programs er medlem af forretningsudvalget, der varetager den daglige drift af organisationen, samt af direktionen, der varetager beslutninger om strategi, handlingsplan og den generelle ledelse af organisationen. Øvrige krav til ansøgeren

Stillingen er tidsbegrænset til 1 år og indebærer tæt samarbejde med forretningsudvalget og med programgruppen, samt med den øvrige del af JCI Danmarks direktion og øvrige nationale team.

Nøgleopgaver Som EVP-P skal du: • Sammen med nationalpræsidenten udpege personer eller arbejdsgrupper til at varetage strategiens og handlingsplanens opgaver • Være kommunikationsled mellem programgruppen og forretningsudvalget • Være rådgiver og sparringspartner for programgruppen • Deltage i forretningsudvalgets møder, der afholdes hver måned • Deltage i direktionens møder, der afholdes hver anden måned • Sikre gennemførelse af landsdækkende projekter, herunder tale- og debatkonkurrence • Sikre gennemførelse af den vedtagne handlingsplan igennem programgruppen og afdelingerne

Krav til ansøgeren Du er en visionær og inspirerende leder, coach og teamspiller. Du er ikke bange for udfordringer og arbejder løsningsorienteret sammen med den øvrige del af direktionen og især programgruppen. Du skal være i stand til at uddelegere og kunne lede et team af frivillige mennesker med egne ambitioner og ideer.

Vi tilbyder Vi tilbyder en stilling med mange udfordringer, tæt samarbejde med en gruppe engagerede medlemmer, et stort netværk og rollen som leder og sparringspartner for de nationale directors og managers. Igennem dit år på posten får du en stor indsigt i alle aspekter af organisationen lokalt og nationalt. Dertil får du ledelsesmæssige egenskaber af at lede frivillige via vision og handlingsplan. Stillingen er ulønnet, men det tilstræbes at nationale posters omkostninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv bliver godtgjort af JCI Danmark. For alle medlemmer af forretningsudvalget og direktionen godtgøres kongresdeltagelse på Forårskongressen og Nationalkongressen.

Som kandidat til en direktionspost har du et gennemgående kendskab til organisationen og dens virke og historie, herunder strategi, vedtægter (nationalt og lokalt) og policy manual, samt til det forventede store tidsforbrug igennem hele året. Du skal være medlem af en afdeling, og på tiltrædelsestidspunktet enten have været med i en afdelingsbestyrelse, have været Local President i et år eller have været Vice President Operations i minimum 9 måneder. Du kan ikke vælges i det år, hvor du fylder 40 år, og du skal være til stede ved valget.

Ansøgningsprocedure og deadline Stillingen ønskes besat ved årsskiftet, og kandidaten vælges ved afstemning på delegeretmødet på Nationalkongressen. Din kandidatur skal meddeles GLC skriftligt senest 55 dage inden delegeretmødet sammen med en kort oversigt over dit virke i JCI, din fødselsdato og oplysninger om din baggrund. Kandidatforslaget skal underskrives af din afdelingsformand eller et flertal af afdelingens bestyrelse.

Kontakt For mere information om stillingen og forventningerne kontakt nuværende Deputy President eller nuværende EVP-P.

Om JCI Danmark JCI er en verdensomspændende forening med omkring 170.000 medlemmer fordelt på knapt 5.000 afdelinger i omkring 100 lande. I Danmark er der ca. 900 aktive medlemmer mellem 18 og 40 år og 600 seniormedlemmer. De fordeler sig på mere end 40 forskellige lokale afdelinger. I JCI Danmark arbejder vi efter visionen "Vi vil være det førende netværk for unge handlekraftige mennesker, der tager ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og samfundet," der betyder, at vi igennem samfundsrelaterede projekter udvikler både vores lederegenskaber, personlige egenskaber samt skaber solidt netværk, samtidig med vi gør samfundet omkring os bedre. JCI Danmark er partipolitisk uafhængig og religiøst neutral. Se venligst mere på www.jci.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.