Børn i børnehavealderen er ofte meget låste i deres kønsforståelser. De er i fuld gang med at lære at begå sig i forhold til den omgivende kulturs normer og forventninger. Det kan virke forstyrrende og forvirrende, hvis de voksne begynder at vende op og ned på forståelser af, hvad der er passende adfærd for piger og drenge. Derfor er det vigtigt, at børn inviteres til at være aktive deltagere i udforskningen af, hvordan vi taler om piger og drenge. Målet er ikke i sig selv at ændre kønsforståelserne så hurtigt som muligt. Derimod er det et mål at give børn erfaringer med, at der ikke kun er ét rigtigt svar, men mange forskellige bud på, hvad der er passende adfærd for piger og drenge. Når vi inviterer børn til at drøfte, hvad piger og drenge kan være og gøre, hjælper vi dem samtidig med at udfolde paletten af muligheder for at definere deres egen identitet på mangfoldige måder (Kampmann 2003). Erfaringer fra svenske daginstitutioner, som i længere tid har arbejdet normkritisk med højtlæsning, viser, at dette med tiden gør børnene mere åbne over for utraditionelle fortællinger om køn (Fischer 2010). I boksen nedenfor ses en (mandlig) pædagogs notater fra et eksperiment i praksis med højtlæsning af bogen Palle P og perlen af Marianne Iben Hansen og Jon Ranheimsæter. En gruppe børnehavebørn blev inviteret til at snakke om, hvad der sker, hvis man ændrer hovedpersonens køn til at være en pige. Palle P og perlen handler om en ensom fyr, som finder en værdifuld perle på stranden. Først bliver han lykkelig, men glæden afløses snart af angst for, at nogen skal stjæle perlen fra ham. Uanset hvor mange og hvor store våben Palle køber for at beskytte sin perle, ligger han stadig bange og søvnløs hver nat. Først da han får en ven, bliver han tryg og glad.
75 Køn i pædagogisk_indmad.indd 75
09/12/15 09.37