Page 1

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder tilbyder en grundlæggende viden om køn og kønsforståelser, samtidig med at der præsenteres en række konkrete værktøjer til pædagogisk refleksion og planlægning samt idéer til aktiviteter med børn i dagtilbud. Bogen er skrevet til pædagoger, pædagogstuderende, pædagogmedhjælpere og pædagogiske konsulenter og ledere, som gerne vil opnå faglige gevinster ved at afprøve nye metoder og reflektere over køn.

Køn i pædagogisk praksis

Denne bog beskriver, hvordan et normkritisk fokus på køn kan fremme pædagogisk kvalitet. Køn er ikke bare et spørgsmål om rent biologisk at være dreng eller pige. Køn er også en kulturel og social konstruktion, som kommer til udtryk i de forskellige forventninger, vi kan have til drenges og pigers adfærd og interesser. I en pædagogisk sammenhæng har vi et ansvar for at tilbyde alle børn flere muligheder for at udfolde og udforske deres identitet. Derfor er det særligt vigtigt, at de professionelle har øje for, hvordan køn og kønsforståelser kan være med til at begrænse eller udvide børnenes deltagelses- og læringsmuligheder.

På www.dafolo.dk/køn findes skemaer og skabeloner til flere af værktøjerne fra bogen. Klar til brug i din pædagogiske praksis.

LÆRING I DAGTILBUD Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. I serien er blandt andet udkommet Inklusionsvejledning i dagtilbud (Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen) og Aktionslæring i pædagogisk praksis (Suzanne Krogh og Søren Smidt).

Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder

ISBN 978-87-7160-178-7

Varenr. 7476 Omslag_Køn i pædagogik.indd 1

9 788771 601787 14/12/15 12.49


Køn i pÌdagogisk_indmad.indd 70

09/12/15 09.37


Oversigt over kapitlets øvelser, aktiviteter og værktøjer Køn i børnebøger Overbliksøvelse: Identifikationsmuligheder i bøgerne Dialog om kønsroller i eventyr Titler med variation Refleksionsspørgsmål Køn i børnesange Identifikationsmuligheder i børnesange Illustrationer med nuancer Supplerende aktiviteter Køn i legetøj Pædagogisk eftertjek af udklædningstøj Kongens og dronningens efterfølger Temaarbejde om transportmidler Refleksion over legetøj Analyse af legetøj Køn i aktiviteter og rutiner Refleksion over aktiviteter og rutiner Køn i sprogbrug Eksperiment i praksis: Kønnelser af jobbetegnelser Jagt på kønnede udtryk Eksperiment i praksis: Kønnede tiltaleformer Refleksion over børn og sprog Bevæg sproget Køn i indretning Pædagogisk gennemgang af rum Børneinterview Temaer og spørgsmål til børneinterview Dokumentation, som nuancerer

Køn i børnebøger Børnelitteraturen åbner verden for børn ved at tilbyde indlevelse i andres liv, viden om relationer og livets mangfoldighed og bidrager derved til børns oplevelse af sig selv i verden. De gode billedbøger medvirker til at stimulere og udvikle børnene i bred forstand, så de får personlige, sociale og kulturelle kompetencer med i bagagen. En god børnebog har først og fremmest et indhold, der

72 Køn i pædagogisk_indmad.indd 72

09/12/15 09.37


fanger børnenes interesse. En god historie fortæller på et niveau, hvor børnene kan følge med, indeholder noget, som er velkendt for børnene, og noget nyt, som kan pirre nysgerrigheden og tilføre ny viden. Derfor har det stor betydning, hvilket udsnit af verden vi vælger at præsentere børn for gennem bøgerne. Det samlede udvalg af børnebøger i institutionen skal tilbyde nuancerede identifikations- og oplevelsesmuligheder og skal optimalt set appellere bredt til alle børn. Der skal være titler, forsider, tekster og illustrationer, som interesserer både de vilde drenge, de stille piger, de stille drenge, de vilde piger, de naturinteresserede, dyreelskerne, de sprogligt stærke, de sprogligt udfordrede osv. Læsningen medvirker til at udvide børns interesser og viden og inspirerer dem til at udforske nye, ukendte områder og tilegne sig nye ord og vendinger. Børn bør have mulighed for selv at udforske bøgerne, det vil sige have adgang til et bredt udvalg af bøger i nåhøjde. De identifikationsmuligheder, vi tilbyder børn gennem bøgerne, er i høj grad medvirkende til at åbne eller lukke udviklings- og læringsmuligheder. Hvis børnene fx opfatter det som underligt, hvis piger interesserer sig for biler og flyvemaskiner og aldrig støder på en kvindelig mekaniker, så har vi ikke skabt rum for, at piger kan udfolde deres potentialer på dette område. Det har også stor betydning, at vi lærer børn at forholde sig kritisk og reflekteret til bøgernes indhold. Højtlæsning og dialogisk læsning, hvor en voksen fordyber sig i og udforsker bøgerne sammen med børn, er en rigtig god ramme for arbejdet med at nuancere både den voksnes og børnenes forståelser af, hvad der er forventelig og passende adfærd for piger og drenge. Identifikationsmuligheder i børnebøger En gennemgang af bøgerne i institutionen vil sandsynligvis vise, at langt de fleste skønlitterære bøger har en dreng eller et dyr, som benævnes med hankøn, i hovedrollen, mens piger oftest er bifigurer. Dette er ikke udtryk for, at pædagoger foretrækker denne fordeling – der er simpelthen ikke udgivet nær så mange børnebøger med piger eller hunkønsfigurer i hovedrollen (Olesen 2008). Man vil sandsynligvis også finde, at der i mange af bøgerne er et sammenfald i de karakteristika, som kendetegner drengene og figurerne af hankøn på tværs af bøgerne, og tilsvarende med pigerne (Fischer 2010). Illustrationerne fortæller en stor del af historien i børnebøgerne. Samspillet mellem tekst og billeder kan have forskellige funktioner. I nogle bøger viser illustrationerne, hvad der står i teksten, i nogle udvides historien i teksten af illustrationerne, og i andre fortæller illustrationerne en helt anden historie end teksten. Illustrationerne er gode at samtale ud fra, de er kilde til læring om bil-

73 Køn i pædagogisk_indmad.indd 73

09/12/15 09.37


ledsprog, aflæsning af stemninger m.v. Der kan sagtens være forskel på, hvilke kønsforståelser der fremgår af teksten, og hvilke der fremgår af illustrationerne. Et tænkt eksempel er den kønsneutrale tekst: ”Børnene hjalp bedsteforældrene, som ikke selv havde kræfter.” Hvis denne tekst ledsages af en tegning, hvor nogle drenge hugger brænde eller vasker bil, mens en pige hjælper bedstemoren med at lave mad og gøre rent, kønnes teksten på en stereotyp måde gennem illustrationen.

Overbliksøvelse: Identifikationsmuligheder i bøgerne • Tæl op, hvor mange af institutionens bøger der har drenge henholdsvis piger i hovedrollen. Inddrag eventuelt børnene. • Tæl op, hvor mange af institutionens bøger der har dyr i hovedrollen. Inddrag eventuelt børnene. • Tæl derefter, hvor mange bøger der kønner dyret i teksten som ”han” henholdsvis ”hun”, og i hvor mange bøger dyret er kønsneutralt i både tekst og illustrationer. • Tæl op, hvor mange af institutionens bøger der tildeler de centrale personer og figurer stereotype kønsroller enten i tekst eller illustrationer. • Tæl op, hvor mange af institutionens bøger der tildeler de centrale personer og figurer nuancerede kønsroller i både tekst og illustrationer. • Lav eventuelt et mere grundigt overblik over børnebøgernes hovedpersoner, hovedpersoners karakteristika, repræsenterede familieformer og målgrupper ved hjælp af skemaet under overskriften Titler med variation sidst i dette afsnit.

Køn i højtlæsning Højtlæsning giver børn adgang til en kulturel kapital og til udvikling af en række væsentlige og grundlæggende kompetencer, især når højtlæsningen inviterer børn til dialog (se også Avenstrup og Hudecek 2013). Forskning viser, at højtlæsning af billedbøger i institutionen kan medvirke til at udligne sociale skel før skolestart ved at sikre et fælles sprogligt og litterært fundament for alle børn (Broström m.fl. 2012).

74 Køn i pædagogisk_indmad.indd 74

09/12/15 09.37


Børn i børnehavealderen er ofte meget låste i deres kønsforståelser. De er i fuld gang med at lære at begå sig i forhold til den omgivende kulturs normer og forventninger. Det kan virke forstyrrende og forvirrende, hvis de voksne begynder at vende op og ned på forståelser af, hvad der er passende adfærd for piger og drenge. Derfor er det vigtigt, at børn inviteres til at være aktive deltagere i udforskningen af, hvordan vi taler om piger og drenge. Målet er ikke i sig selv at ændre kønsforståelserne så hurtigt som muligt. Derimod er det et mål at give børn erfaringer med, at der ikke kun er ét rigtigt svar, men mange forskellige bud på, hvad der er passende adfærd for piger og drenge. Når vi inviterer børn til at drøfte, hvad piger og drenge kan være og gøre, hjælper vi dem samtidig med at udfolde paletten af muligheder for at definere deres egen identitet på mangfoldige måder (Kampmann 2003). Erfaringer fra svenske daginstitutioner, som i længere tid har arbejdet normkritisk med højtlæsning, viser, at dette med tiden gør børnene mere åbne over for utraditionelle fortællinger om køn (Fischer 2010). I boksen nedenfor ses en (mandlig) pædagogs notater fra et eksperiment i praksis med højtlæsning af bogen Palle P og perlen af Marianne Iben Hansen og Jon Ranheimsæter. En gruppe børnehavebørn blev inviteret til at snakke om, hvad der sker, hvis man ændrer hovedpersonens køn til at være en pige. Palle P og perlen handler om en ensom fyr, som finder en værdifuld perle på stranden. Først bliver han lykkelig, men glæden afløses snart af angst for, at nogen skal stjæle perlen fra ham. Uanset hvor mange og hvor store våben Palle køber for at beskytte sin perle, ligger han stadig bange og søvnløs hver nat. Først da han får en ven, bliver han tryg og glad.

75 Køn i pædagogisk_indmad.indd 75

09/12/15 09.37


”Jeg ville blive klogere på børnenes forståelser af køn, ud fra hvad de synes skal ændres i en børnebog, hvis hovedpersonen skifter fra dreng til pige. Jeg bad fire børn, to drenge og to piger, om at hjælpe mig med at ændre Palle P til at være en pige. Vi læser historien og kigger på billederne, mens børnene kommenterer, hvis der er noget, de ønsker ændret, noget, der lyder forkert. Jeg læser op og ændrer ”Palle” til ”Pia” og ”han” til ”hun”, dette siger jeg højt til børnene. Efter fire sider retter jeg det bare uden kommentarer. Pigerne retter mig, hvis jeg glemmer at sige ”hun”. Børnenes kommentarer: ”Piger kan ikke have røde kinder.” ”Piger har ikke skjorter, men kjoler.” ”Piger spiser ikke så meget kage.” ”Piger kan godt have kort hår, men ikke så kort som Palle.” ”Drenge kan ikke have langt hår.” Bemærk, at undertegnede plus husets mandlige studerende begge er langhårede …” I eksemplet inddrages børnene i ombytningen af hovedpersonens køn. Dette giver pædagogen adgang til børnenes forestillinger om og forslag til, hvad der er acceptabel adfærd for piger og drenge. Eksemplet viser blandt andet, at børn sagtens kan fastholde stereotype forestillinger, selvom personer i deres nære omgivelser ikke svarer til disse forestillinger. En måde at forhandle og nuancere børns stereotype forestillinger på er at invitere dem til at drøfte konkrete eksempler på piger og drenge, mænd og kvinder, som afviger fra børnenes forestillinger. I forhold til eksemplet kunne pædagogen fx spørge børnene: • ”Mener I så ikke, at jeg/pædagogen er en mand?” • ”Kender I ingen kvinder, som har kort hår?” (hvis ikke, nævner pædagogen nogle, de kender). • ”Går piger aldrig med skjorter og bukser?” Der kan også stilles spørgsmål, som fremhæver fællestræk, fx: • ”Hvad er Palle P bange for?” • ”Kan piger også blive bange, hvis de er ensomme?” • ”Hvad gør Palle P glad?” • ”Kan piger også blive glade, hvis de får en ven?”

76 Køn i pædagogisk_indmad.indd 76

09/12/15 09.37


Kønsroller i klassiske eventyr De klassiske eventyr er en genre af børnebøger, hvor kønsrollerne i særlig grad er stereotype. Kvinde-/pigefigurerne er typisk velopdragne, smukke, udsat for uretfærdigheder, svage og afhængige af andres hjælp (se også Fischer 2010). Mande-/drengefigurerne er typisk handlekraftige, stærke og modige helte, der redder prinsesserne til sidst og vinder det halve kongerige. Nogle kendte eksempler er Askepot, Tornerose og Den lille havfrue/Ariel, som mange børn kender i Disneys lyserøde og lyseblå versioner. Samme rollefordeling ses også i nyere børnebøger, fx De tre små piger af Pia Thaulov. Bogen handler om en lille hvid pige, en lille rød pige og en lille sort pige, som én efter én opdager, at deres dyr er løbet væk, så de ikke kan hente mælk. Alle pigerne reagerer ved at græde og give op. Pigerne møder en lille blå dreng, som er handlekraftig og fanger alle dyrene, så pigerne kan fylde mælk i deres små spande. Børn skal selvfølgelig ikke fratages muligheden for at opleve eventyrenes fas­cinerende universer. På den anden side skal de heller ikke fratages muligheden for at nuancere og udvide de identifikationsmuligheder, som eventyrene tilbyder dem. Drengen skal også have mulighed for at leve sig ind i drømmen om at blive reddet af andre, når han ikke selv kan klare sine udfordringer, ligesom pigen også skal have mulighed for at leve sig ind i almægtighedsfølelsen af at være helten, der redder hele verden.

77 Køn i pædagogisk_indmad.indd 77

09/12/15 09.37


Derfor er det særligt oplagt at lægge op til dialog med børn om kønsrollerne og handlingen i denne type bøger. Dette kan gøres ved at tilpasse metoden i eksemplet med Palle P og perlen, fx til eventyret om Tornerose, som skitseret i boksen. Metoden er egnet til børn fra ca. tre år.

Dialog om kønsroller i eventyr • Præsenter en klassiker, fx Tornerose, som mange børn kender i forvejen. Start med at fortælle, at i eventyr er det anderledes, end det er i virkeligheden. Fortæl, at eventyret også handler om noget, der kunne ske i meget gamle dage, men at sådan er det ikke længere. • Inviter børnene til at hjælpe med at ændre Tornerose til en dreng, så hun ikke længere er en prinsesse, men en prins. • Lad børnene foreslå et drengenavn til hovedrollen/prinsen, hjælp dem med at blive enige om et navn, fx Torne-Rasmus. • Giv plads til, at det virker fjollet, grin af det sammen med børnene, men hold fast i at prøve. • Begynd at læse bogen op, og erstat Tornerose med drengenavnet og ”hun” med ”han”. • Når børnene kommer med indvendinger om, hvad der virker forkert, fx at en prins ikke kan have kjole på, kan du eventuelt fortælle, at i meget gamle dage var det moderne, at mænd gik med kjoler. Formålet er at gøre det mindre forstyrrende for børnene, at ”prinsen” har kjole på, og at fortælle dem, at det ændrer sig over tid, hvad piger og drenge kan have på. Vis eventuelt billeder på iPad. • Inviter børnene til at leve sig ind i rollen som Torne-Rasmus. Spørg fx: ”Tror I, det er kedeligt at ligge der og sove i 100 år, eller tror I, han drømmer noget spændende?” • Lige før du læser den del af historien, hvor den unge kongesøn kommer og kæmper sig igennem tjørnehækken, kan du foreslå børnene, at I også prøver at lave kongesønnen om til en kongedatter. Bed børnene foreslå et navn svarende til ovenfor, og læs videre, idet du erstatter ”kongesønnen” med ”kongedatteren” (eller ”prinsessen”) og ”han” med ”hun”. • Inviter børnene til at leve sig ind i heltens rolle. Spørg fx: ”Hvad tror I, kongedatteren synes om at kæmpe sig igennem den store tjørnehæk, som ingen andre har kunnet komme igennem?”

78 Køn i pædagogisk_indmad.indd 78

09/12/15 09.37


Bøger med dyr i hovedrollen I mange børnebøger har et dyr hovedrollen, fx Plet, Mimbo Jimbo, Bamse og Kylling. Uden at forstyrre handlingen eller børnenes forhåndskendskab til historien kan man i de nævnte bøger under højtlæsningen vælge at benævne dyret med ”den” eller dyrets navn. Dette er et meget enkelt greb til også at give piger adgang til at identificere sig med figuren. Metoden kan med fordel benyttes allerede fra vuggestuen. I billedbogen Plets ordleg af Eric Hill, som henvender sig til vuggestuebørn, er teksten formuleret kønsneutralt helt frem til sidste side. Her lyder teksten: ”Plet sover hos Tom. Plet leger han er på telttur og sover i sin sovepose. Sov godt, Tom!”. Den voksne kan her veksle mellem at benævne Plet som ”hun” eller ”han”, når bogen læses højt. De fleste vuggestuebørn vil sandsynligvis ikke reagere på, hvordan Plet kønnes. Først fra omkring 2½ år begynder børn at blive klar over, at nogle former for adfærd anses som passende for henholdsvis piger og drenge (Fischer 2011). En vekslen mellem kønsbetegnelser er betydningsfuld i forhold til vuggestuebørns identitetsdannelse. Dette medvirker til at nuancere børnenes samlede afkodninger af, hvilke køn der typisk indtager hovedrollen, har hvilke karakteristika og udfører bestemte handlinger (jf. kapitel 1). Supplerende aktiviteter Børnenes udbytte af højtlæsning og dialogisk læsning højnes, når bøgernes indhold suppleres af andre typer aktiviteter. Derfor er det godt at vælge børnebøger med temaer, som er egnede til at folde ud gennem kreative, motoriske, musiske og digitale aktiviteter eller sanseoplevelser, udflugter og temaforløb (Broström 2012). Bøger, som benytter de gængse eller stereotype kønsforståelser, kan nuanceres gennem tilknyttede aktiviteter. Et eksempel er bogen Willi begynder i børnehave, fra serien om Willi i forskellige hverdagssituationer af Kirsten Harild Sonne. Willi bor sammen med sin far og mor, og hans karakteristika svarer til det traditionelle billede af den gennemsnitlige dreng. Den første dag i børnehaven har Willi en ridder med, og han bliver hurtigt gode venner med Tobias, som også har en ridder med. En af pigerne i børnehaven, Laura, hjælper Willi og Tobias med at bygge en ridderborg. Sidst i bogen er der en vejledning i, hvordan man kan bygge en ridderborg af mælkekartoner.

79 Køn i pædagogisk_indmad.indd 79

09/12/15 09.37


Aktiviteten med at bygge en ridderborg kan appellere bredere og tilbyde de deltagende piger og drenge mere nuancerede legemuligheder, hvis den voksne lægger op til, at: • borgen kan bruges til både heste, riddere og andre typer dukker • borgen både er til at bo i, ride ture omkring og kæmpe mod farlige drager og fjender fra • riddere både kan være piger og drenge • omtale nogle af ridderne med pigenavne, fx kan vises billeder af Jeanne d’Arc som et eksempel på en kvindelig hærfører • børnene hver maler en mælkekarton med farver, de selv vælger, så alle sætter deres præg på ridderborgen.

80 Køn i pædagogisk_indmad.indd 80

09/12/15 09.37


Titler med variation Vi foreslår her en række titler på børnebøger af høj kvalitet. Skemaet skaber et overblik over, hvordan bøgerne tilsammen dækker et bredt spektrum af identifikationsmuligheder. Skemaet kan også benyttes til at analysere de børnebøger, man allerede har i institutionen. Der kommer hele tiden nye børnebøger til, så det er en god idé løbende at hente inspiration på det lokale bibliotek. Bibliotekarerne kan hjælpe med at lede efter bøger målrettet bestemte aldersgrupper og fx med en variation af hovedrolleindehavere eller familieformer. Titel og forfatter

Hovedpersonens Hovedpersonens køn karakteristika Dreng Elsker at lege med Mille, kæmper mod normer for, hvem man må lege med Hunkøn/Koen Sjov, opfindsom, Lotte uromager

Familieformer

Målgruppe

Far og søn

3-6 år

Jeg gider ikke være en sød pige af Jeanne Willis

Pige

Far og datter

3-5 år

Balder og den lille hest af Sine Norsahl og Camilla Bjørn Fannys fantasi af Claire Freedman og Gemma Raynor Silkesød af Gro Dahle og Svein Nyhus Søndag af Kim Fupz Aakeson og Eva Eriksson Pusti, som hverken var fugl eller fisk af Arne Ungermann

Dreng

Eventyrlysten, oprørsk over for normer for pigers adfærd Nuanceret, vild med heste

Mor og søn

3-5 år

Hunkøn/ Vaskebjørn

Fantasifuld, vild med helterollen

Nævnes ikke

3-5 år

Pige

Først stereotyp og senere nuanceret

Mor, far og datter 5-10 år

Dreng

Mor, far, søn og baby på vej

4-7 år

Ingen

3-8 år

Kaninen uden ører af Klaus Baumgart

Hankøn/Kanin Kan oplæses kønsneutralt Hankøn/Elefant Kan oplæses kønsneutralt

Følsom, forsigtig, udforsker kærlighed og nuttethed Nysgerrig, går fra at være usikker og søgende til at blive selvbevidst Ensom, opfindsom, omsorgsfuld, rummelig Handlekraftig, fræk, opfindsom, kreativ, temperamentsfuld

Ingen

2-5 år

Forældreløs

2-5 år

Alfons og Mille fra serie af Gunilla Bergström Lotte ligger vågen fra serie af Alexander Steffensmeier

Mimbo Jimbo fra serie af Jakob Martin Strid

Kønsneutral/Kat

Bondegård drevet 3-8 år af en bondekone

81 Køn i pædagogisk_indmad.indd 81

09/12/15 09.37


Poul og far i svømmehallen af Andreas Bræstrup Kirstein Hvor er Karlas far? fra serie af Pia Olsen og Karla Elena Olsen Pippi Langstrømpe Serie af Astrid Lindgren Malenes mor gifter sig med Lisa af Annette Lundborg og Mimmi TollerupGrkovic Far og far og lille Tango af Edith SchreiberWicke og Carola Holland Den dag da Rikke var Rasmus af Louise Windfeldt Den dag da Frederik var Frida af Louise Windfeldt Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren

Dreng

Nuanceret, knyttet til sin dukke

Far og søn

Pige

Nuanceret

Mor, datter og 3-6 år fraværende donor

Pige

Handlekraftig, fræk, opfindsom, kreativ, stærk Nuanceret

Forældreløs/ 5-10 år fraværende far og datter 4-6 år Mor, hustru og datter, baby på vej, far med mandlig kæreste.

Niller Pilfinger Serie af Stine Josefine Dige

Pige

3-5 år

To han-pingviner Bryder normer for familiedannelse

Far, far og søn

3-6 år

Pige, der oplever at være dreng

Stereotyp, nuanceret

Far, mor og to børn

3-6 år

Dreng, der oplever at være pige Pige

Stereotyp, nuanceret

Mor, far og barn

3-6 år

Nuanceret

Dreng

Nuanceret

Mor, far og datter 6-8 år og en masse andre voksne Mor, mor og søn 3-6 år

Figur 3.1. Børnebøger med bredt spektrum af identifikationsmuligheder.

82 Køn i pædagogisk_indmad.indd 82

09/12/15 09.37


Refleksion over børnebøger • Hvilke kriterier ligger til grund for valg af børnebøger i institutionen? • Hvilke bøger er mest populære blandt hvilke børn? • Hvilke identifikationsmuligheder tilbyder de bøger, som børnene oftest læser, piger og drenge? • Tilbyder illustrationerne andre identifikationsmuligheder end teksten? • Kan forsideillustrationen gøre, at nogle børn ikke ønsker at læse bogen? • Hvordan påvirker bøgerne børnenes lege og interesser? • Hvordan kan vi udvide paletten af identifikationsmuligheder? • Kan vi med fordel ændre måderne, vi læser på? • Kan vi nuancere bøgernes indhold gennem supplerende aktiviteter?

83 Køn i pædagogisk_indmad.indd 83

09/12/15 09.37


Køn i pÌdagogisk_indmad.indd 70

09/12/15 09.37


KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder tilbyder en grundlæggende viden om køn og kønsforståelser, samtidig med at der præsenteres en række konkrete værktøjer til pædagogisk refleksion og planlægning samt idéer til aktiviteter med børn i dagtilbud. Bogen er skrevet til pædagoger, pædagogstuderende, pædagogmedhjælpere og pædagogiske konsulenter og ledere, som gerne vil opnå faglige gevinster ved at afprøve nye metoder og reflektere over køn.

Køn i pædagogisk praksis

Denne bog beskriver, hvordan et normkritisk fokus på køn kan fremme pædagogisk kvalitet. Køn er ikke bare et spørgsmål om rent biologisk at være dreng eller pige. Køn er også en kulturel og social konstruktion, som kommer til udtryk i de forskellige forventninger, vi kan have til drenges og pigers adfærd og interesser. I en pædagogisk sammenhæng har vi et ansvar for at tilbyde alle børn flere muligheder for at udfolde og udforske deres identitet. Derfor er det særligt vigtigt, at de professionelle har øje for, hvordan køn og kønsforståelser kan være med til at begrænse eller udvide børnenes deltagelses- og læringsmuligheder.

På www.dafolo.dk/køn findes skemaer og skabeloner til flere af værktøjerne fra bogen. Klar til brug i din pædagogiske praksis.

LÆRING I DAGTILBUD Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. I serien er blandt andet udkommet Inklusionsvejledning i dagtilbud (Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen) og Aktionslæring i pædagogisk praksis (Suzanne Krogh og Søren Smidt).

Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder

ISBN 978-87-7160-178-7

Varenr. 7476 Omslag_Køn i pædagogik.indd 1

9 788771 601787 14/12/15 12.49

Køn i børnebøger  

Et uddrag af bogen "Køn i pædagogisk praksis".

Køn i børnebøger  

Et uddrag af bogen "Køn i pædagogisk praksis".

Advertisement