Wide #15 2015

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER FIND NYE MDET OG MA OVE S

FEDE K SER AF INDENI URSER BLADE T

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE DECEMBER 2015

EVENTYRENE SKRIVES UDENFOR

FOKUS PÅ FRILUFTSLIV MED OUTDOOREKSPERT JENS BURSELL FIKSFAKSERIET GÅR GAFFA-AMOK

GUIDE

N O I S PAS T E D L E J F R FO

FOLKESANGER NIELS SKOUSEN

" NÅR MAN IKKE SAMARBEJDER, SÅ LYDER DET AD HELVEDE TIL"

STORT TEMA

DEN MANGFOLDIGE MANGFOLDIGHED

INDHOLD 28

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto: Mattias Fredriksson Photography AB Trollheimen i Norge er et fantastisk fjeldområde væk fra alfarvej. Få mere inspiration til, hvor din næste vandretur kan gå hen på side 34.

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Frederik Lindhardt, fl@dds.dk (assisterende redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør), Lauge Eilsøe-Madsen, Nanna Dahl, Line Topsi Hedegaard, Ditte Barslund Monica Barrera Lyby, Sofie Hougaard, Lasse Bækhus, Simon Holst Jensen, Martin Vind Larsen

16

30

26

Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk

38

Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram

26 FIKSFAKSERIET Gaffa

37 GEAR Nyheder fra gearfronten

28 UDBLIK FDF inviterer flygtninge indenfor

38 NIELS SKOUSEN Musikeren om samarbejde og de gode historier

30 EVENTYRENE SKRIVES UDENFOR Outdoorekspert Jens Bursell fortæller historier og giver gode råd

42 KALENDER

12 TO MÅNEDER TIL SØS Line Maj 'Topsi' Hedegaard var på en sejltur tværs over Atlanterhavet 16 TEMA Mangfoldighed dækker flere områder

34 PASSION FOR FJELDET Guide til de bedste fjeldture i Norden

10 PSYKE + SUNDHED Børnenes dag – et vigtigt samarbejde

2 WIDE • DECEMBER 2015

43 AKTIVITETER Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

( leder )

Lever mangfoldigheden i Det Danske Spejderkorps?

JEG HAR OFTE DISKUTERET MED MANGE MED-SPEJDERE om vi i Det Danske Spejderkorps har plads til alle. Er vi et fælleskab, der kan rumme alle former for mangfoldighed, eller har vi nogle rammer, som ikke alle og enhver kan passe ind i?

Har vi plads til handicappede, der skal bruge en anden opmærksomhed og hjælp end den ikke-handicappede, eller pigen med ADHD, der simpelthen ikke kan sidde stille? Kan vi skabe plads til den lille dreng fra Syrien, der har oplevet ting, vi slet ikke kan drømme om?

Der er sjældent enighed, når debatten berører emnet, som jeg har oplevet, er et ømt punkt for mange. Vi vil som regel gerne have plads til alle. Men det er ikke altid, at vi har de redskaber, der kræves for at takle så bred en mangfoldighed.

Det er også okay, vi må gerne erkende, at vi ikke er specialiserede i at tale om krigstraumer, eller at vi ikke ved, hvordan vi planlægger et spejderløb, så man kan komme rundt i kørestol.

Men vi er specialiseret i noget andet, nemlig at skabe et sted, der er et helle for mange. Et pusterum, hvor det er ligegyldigt, om du taler med en udenlandsk dialekt, insisterer på at gå i shorts året rundt eller er nødsaget til at have en rampe op i spejderhytten for at kunne komme ind.

Den mulighed må vi gerne tilbyde andre, der ikke selv ville opsøge den, for jeg mener, at vi har plads til dem. Jeg ved også, at det kan blive en udfordring, og det skal vi være åbne om, så vi kan løse den udfordring sammen og med dem, der oplever udfordringerne hver dag. Mon ikke også, de har nogle ideer til, hvordan de kan løses?

Vi har i dette magasin forsøgt at skabe nogle bud på, hvordan man kan gribe forskellige mangfoldigheder an. Vi forsøger at komme med nogle forslag, men vi har ikke den fulde opskrift. Den skal I være med til at skrive, for vi tror på, at spejder kan gavne mange flere end blot dem, der naturligt falder ind i rammerne omkring friluftsliv, ledelse og de mange andre elementer, der udgør spejderbevægelsen.

God fornøjelse, Redaktør, Helene Kristine Holst

DECEMBER 2015 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1 DET DANSKE SPEJDERKORPS:

Hvor mange divisioner er der i Det Danske Spejderkorps?

31 – 33 – 35 divisioner

SPØ RGS MÅL 2 INTERNET:

Hvor mange besøgende har dds.dk ca. om måneden? de 12.500 - 14.500 - 16.500 besøgen

SPØ RGS MÅL 3 KORPSRÅDSMØDE:

Hvor mange gange har Hotel Lego land lagt lokaler til korpsrådsmødet?

1 – 2 – 3 gange

SPØ RGS MÅL 4 STRØM PÅ FARTEN:

Hvilken batteritype er bedst under kolde forhold? riAlkalinebatterier – Zink-chlorid-batte er – Lithiumbatterier

SPØ RGS MÅL 5 KANOTUR:

Hvor lang er en typisk turkano i længden?

3-4 m – 4,5-5,5 m – 6-7 m

SVAR // 1: 35// 2: 16.500 // 3: 2 gange // 4: Lithiumbatterier // 5: 4,5-5,5 m

4 WIDE • DECEMBER 2015

e v o M t y N n e d a g å p

Og som noget helt nyt kommer den nye udgave af Move ikke som et selvstændigt magasin. I stedet er det med i dette nummer af Wide, dog lige til at tage ud og gemme.

Alt er ikke helt som det plejer. Formen er lidt mindre.

Det betyder dog ikke, at indholdet er skrumpet. Der er stadig masser af stærke Lederkurser, Fokuskurser og Uddannelsesmarkedsmoduler.

Der er også blevet plads til et helt nyt event for seniorer: Moment. Sæt kryds i kalenderen ved weekenden 8.-10. april 2016 allerede nu, for der bliver smæk for skillingen med fede oplevelser, nye bekendtskaber og ny viden.

Husk også, at alle kurserne ligger på Move Mobile, move.dds.dk. Her kan du finde endnu flere detaljer om dit næste drømmekursus.

Foto: JENS THYBO

KRM 15

Ny korpsledelse fundet

M LARSEN Foto: MORTEN BJERRU

T

ilbage i midten af november lagde Hotel Legoland og Lalandia i Billund for andet år i træk faciliteter til det største Korpsrådsmøde nogensinde. Mere end 1000 engagerede deltagere var med, da der blev debatteret, stemt og hygget.

Det hele begyndte fredag aften, hvor Godthåb Revyen gav to propfyldte shows. Lørdag var der adskillige workshops og debatter på ’indflydelsestorvet’, inden de fleste af deltagerne drog ud i Legoland for at være med i et mobilt spejderløb arrangeret af Solaris. Om aftenen fik freestyle-rapperen Per Vers skabt roskildefestival-stemning, da han gav opvisning i sin kunnen. Han beviste bl.a., at et ord som frustrationsrobusthedskompetence ikke er nogen sag at lave en rap ud af.

I år var det også valgår, hvilket betød, at der skulle vælges en ny korpsledelse. Nogle kandidater havde valgt at genopstille, andre havde ikke. Til slut resulterede det i, at fire nye ansigter blev en del af ledelsen. David Hansen og Annesofie Bjerre blev genvalgt som Spejderchefer. Hele listen med de i alt 12 medlemmer finder du på dds.dk.

DECEMBER 2015 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

Efteråret har været fuld af spejdere og mange af dem smed #spejder på højdepunkterne.

Smid #spejderwide på dit næste instagram-guldkorn, så kan det være, dit billede kommer med i næste nummer af Wide.

@PLANROEDDINGLUND Vi har flyvende telte - hvad har i? #hedenmotherfucker #plan2015 #spejder #spejd #dds #planroeddinglund #røddinglund

@ANNHEINHEDEGAARD Fakkeloptog fra Herbergvejen til Vandtårnet #b21b #dds #spejder #detdanskespejderkorps

@___ANNESOFIE___ Norway 2015 #tb#gladepiger#norge#spejder#s cout#amazingview#påtoppen#mountains#opp eifjeldene#norway2015

@MATHIASMADSEN Det kører på #planpi! #spejder #plan15 #dds #byggebyggebygge

@FINDMIGUDENFOR Checking the hight - 17 meters down from Fredericia water tower #fenrisløbet #fenris2015 #fenris #spejder #fredericia #vandtårn #repelling #spejdersport #spejdersporthorsens #springudieventyret #findmeoutdoors #findmigudenfor #rei1400project #gopro #goprogirl #outdooridk #outdoorkids #myoutdoorheartbeat @BRUNPATRULJE Nej, en tube tandpasta kan ikke dække et kloakdæksel #Plan15 #PlanHolmen #Spejder #brunpatrulje15 @AMANDASEMBACH Disse dejlige mennesker har gjort min efterårsferien ubeskrivelig. Jeg kan ikke snakke mere, men det var det hele værd! Verdens bedste venner på verdens mindste toilet. PLan T i mit hjerte #PLanTSpejder #plan15 #spejder

6 WIDE • DECEMBER 2015

172 er

sidgode

med ger erfarin

DEN GODE GRUPPE

– nyt udviklingsværktøj til grupperne

D

en gode gruppe er et af resultaterne af det seneste års store fokus på gruppeudvikling i Det Danske Spejderkorps.

Bogen samler erfaringer, indsigter og tips fra gruppeledere, bestyrelsesformænd, udvalg, konsulenter, korpsets store bagkatalog af bøger og hæfter og meget andet. Den er tænkt som

en inspiration og et værktøj, som både erfarne og nye ledere og bestyrelser kan tage udgangspunkt i for at gå i gang med at udvikle gruppen. Den indeholder en gennemgang af forskellige konkrete udviklingsemner og –områder samt en skitsering af helt forløb, man kan gå i gang med. Det er altså tanken, at alle med hang til udvikling kan

få et overblik over alle de knapper, der er i gruppens maskinrum – og samtidig få en idé til, hvordan der skal skrues på dem.

Bogen blev delt ud til deltagerne på KRM 15. Alle øvrige grupper vil få bogen tilsendt medio december.

Bogen kommer også til salg i Spejder Sport til 199 kr.

GIV 200 KR. OG STØT KORPSET MED 8.500 KR. Nye regler fra SKAT betyder, at Det Danske Spejderkorps årligt skal kunne dokumentere 100 såkaldte gavegivere for at opnå momskompensation. Sidste år betød den vigtige momskompensation, at Det Danske Spejderkorps fik refunderet 850.000 kroner, der blev brugt til at fremme det gode spejderarbejde rundt omkring i landet.

For at være berettiget til momskompensation skal korpset kunne dokumentere, at 100 gavegivere har givet 200 kroner eller mere i pengegave til Det Danske Spejderkorps i løbet af 2015.

Har du lyst til at støtte? Så scan linket og få styr på de forskellige muligheder

DECEMBER 2015 • WIDE 7

( snap )

8 WIDE • DECEMBER 2015

57.196123°, 10.318054999999958° Efterårsferien var fyldt med unge spejdere.

PLankurserne var igen i år en kæmpe succes.

De unge spejdede den for vildt på de 23 kurser rundt om i landet – også på PLan eXplorado, hvor stemningen var i top i skovbunden.

Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

DECEMBER 2015 • WIDE 9

( psyke + sundhed )

BØRNENES DAG – et vigtigt samarbejde

På Korpsrådsmødet 2014 tegnede Det Danske Spejderkorps og UNICEF et partnerskab, der sætter nogle vigtige linjer for en del af det arbejde, korpset i fremtiden vil fokusere på.

Det Danske Spejderkorps var til UNICEFs årlige Børnenes Dag i København repræsenteret af korpsets spejderchefer. Wide havde også en mand med til at finde ud af mere om børns rettigheder og korpsets fokus på dem.

Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

10 WIDE • DECEMBER 2015

H

vis du er ren og god, er det fordi, der stadig er et barn i dig et sted. Lad ikke det barn dø. Og lad ikke noget barn i verden udenfor dø.”

Sådan sagde Kailash Satyarthi, modtager af Nobels Fredspris i 2014, da han fredag d. 20. november holdt tale ved Børnenes Dag. Satyarthi mener, at det er vigtigt at stå sammen for at skabe de bedste forhold for alle verdens børn.

I den forbindelse har NGO’erne også en stor rolle at spille, mener han. ”NGO’er kan være talspersoner for børns rettigheder i hele verden,” fortæller nobelprismodtageren. ”Derfor er det unge mennesker, som dig, der skal involvere sig,” siger han, og giver Wides udsendte en kærligt slag på skulderen.

Fælles om børns rettigheder Samtidig har organisationer, meningsdannere og embedsfolk meget at skulle have sagt. Til Børnenes Dag deltog hundredevis af personer fra både det offentlige, det private, NGO’er, interesseorganisationer og stater. Alle havde de interessen for børns rettigheder tilfælles. Blandt talerne til åbningen var bl.a. den danske social- og indenrigsminister Karen Elleman, regionaldirektør i UNICEF Daniel Toole samt Kailash Satyarthi selv.

Efter talerne kunne alle deltagere på Børnenes Dag vælge, hvilke såkaldte laboratorier man ville deltage i. Laboratorierne var forskellige debatfora med hvert sit fokus på, hvordan børns rettigheder kan forbedres. For deltagerne fra Det Danske Spejderkorps var det især inddragelse af børn og unge samt frivillighedsområdet, der var i fokus.

Samarbejdet mellem Det Danske Spejderkorps og UNICEF Med fra Det Danske Spejderkorps var bl.a. spejdercheferne Annesofie Bjerre og David Hansen. De mener begge, at samarbejdet mellem UNICEF og Det Danske Spejderkorps er rigtig vigtigt. ”Samarbejdet mellem UNICEF og Det Danske Spejderkorps kan være med til at sætte børns rettigheder på dagsordenen i vores spejdergrupper,” fortæller Annesofie Bjerre. ”Det har også effekt på, hvordan gruppen udvikler sig, og hvilke aktiviteter gruppen kan afholde,” fortæller hun.

Grupperne kan nemlig blive rigtig gode til at inddrage børn og unge og lave aktiviteter, der belyser emnet, mener spejdercheferne. ”Det at sætte fokus på børns rettigheder, tror jeg giver gode redskaber til vores grupper og det fællesskab, som grupperne består af,” siger Annesofie Bjerre.

Det fortsatte arbejde I fremtiden skal korpset have mere fokus på, at grupperne kommer til at arbejde med børns rettigheder.

Det er bl.a. gennem inddragelse i beslutninger og gennem aktiviteter, at dette skal ske, mener spejdercheferne. På Børnenes Dag blev det tydeligt, at det er relevant. ”Vi har fået fornyet energi til at arbejde videre på børns rettigheder og oplevet, at det er en vigtig opgave også i Danmark,” fortæller spejderchef David Hansen. ”Og så har vi opdaget nye, mulige samarbejdspartnere,” fortsætter han.

Og det er ikke kun andre organisationer, men også virksomheder, der kan være interessante partnere. ”Der er nogle ret interessante muligheder for at indgå i et samarbejde, fordi de er optaget af de samme ting, som vi er optaget af,” siger David Hansen.

Børnene på banen Et af de laboratorier, som deltagerne havde mulighed for at deltage i, hed ’Børnene på banen’. Her blev det diskuteret, hvordan man i højere grad kan involvere børn og unge i processer der omhandler dem selv. Og her tog Annesofie Bjerre en vigtig pointe med hjem. ”Jeg synes, det er interessant at høre om, hvordan andre taler om at inddrage børn og involvere børn. De kan ytre deres holdning, men der er nogle andre, der tager en beslutning.

Det er en god reminder til os selv om, hvad det er for en måde, vi arbejder med børn på,” fortæller hun. ”Vi arbejder med børn leder børn, unge leder unge. Jeg blev lidt provokeret af, at andre ikke nødvendigvis inddrager børn direkte. De kan sidde med på sidelinjen og give input, hvor vi tager børn noget mere seriøst.”

Det vigtige i det fortsatte arbejde i korpset er at styrke børns rettigheder gennem at lade børn og unge komme til orde selv, mener spejdercheferne.

" Hvis du er ren og god, er det fordi, der stadig er et barn i dig et sted.

Lad ikke det barn dø. Og lad ikke noget barn i verden udenfor dø.”

Kailash Satyarthi

HVAD ER BØRNENES DAG? ørnenes Dag afholdes af UNICEF. B Arrangementet foregik i FN-byen i København.

Børnenes Dag er et netværksarrangement for personer og organisationer med interesse for børns rettigheder. emaet for Børnenes Dag 2015 T var børnefattigdom – globalt og nationalt. et Danske Spejderkorps tegnede D i 2014 partnerskab med UNICEF og deltog derfor i arrangementet.

DECEMBER 2015 • WIDE 11

( eventyr )

For sejl over Nordatlanten Skibet Bliss skulle sejles hjem fra Caribien.

I alt 7 gæster havde meldt sig under fanerne hos Skipper Ib for at hjælpe ham med opgaven og få en oplevelse for livet. Én af dem var Wides egen Line Maj 'Topsi' Hedegaard. Hun var skibets yngste og turens eneste kvinde.

Tekst og Foto: LINE MAJ 'TOPSI' HEDEGAARD

T

o døgn i træk så vi hverken levende eller dødt. Ingen andre skibe, ingen løsrevne bøjer, ingen delfiner, ingen hvaler. Ikke engang tang. Det eneste der omgav os var Atlanterhavet med sin dybblå farve og himlen, der var skyfri. Om natten glimtede morilden som et spor af stjerner efter os og matchede stjernehimlen over os.

Venus brændte klart, og to af gutterne brugte planeten til at måle “solhøjde” med deres sekstant, en vinkelmåler der måler den synlige horisont og himmellegemet. Sekstanten i sin fine kasse var turens mest ømtålelige joke og det sikreste samtaleemne.

Vi skulle krydse Atlanten. Skipper Ibs

12 WIDE • DECEMBER 2015

47 fods sejlbåd lå i en marina på Tortola, British Virgin Islands. Besætningen bestod foruden Skipper Ib og jeg af Anders, som var First Mate og tre andre gutter på første del af turen. Før vi mødtes på Tortola, havde jeg et par dage i New York og lidt flere på St. Thomas på egen hånd. Her fandt jeg ud af, at man bliver dømt fuldstændig gal, når man lander i lufthavnen med sin rygsæk, sin Devold-sweater og uden en booking på et resort.

Efter et par dage med klargøring af båden, sejlede vi et par ture ud til de nærved liggende øer og smukke bugter. Vi snorklede på USVI’s bedste rev, drak Gin & Tonics og

Painkillers i solnedgangen og brugte de lune aftener på at fortælle dårlige jokes. Ibs morsomhed: “Når man bliver gammel, sker der tre ting.

Man glemmer ting. Man hører dårligere… og man glemmer ting”, blev en sen nattetime på oceanet fortolket til: “Når man bliver gammel sker der to ting … Æh, tre ting!”, hvilket kun bidrog til morskaben.

Unødig utålmodighed Da båden var fuldt bunkret med alt hvad den kunne trække af vand, diesel og mad til seks mand, satte vi kursen stik nord mod Bermuda. Ib var den eneste af os, der havde sejlet oceansejlads før, så vi var alle spændte og utålmodige for at komme afsted. Hurtigt fandt jeg ud af, at utålmodigheden måtte kastes over bord.

Strækningen til Bermuda tog seks dage.

Efter fire kunne jeg være sprunget ud over rælingen af kedsomhed, hvis ikke det var fordi, at der var tre kilometer dybt og flere hundrede sømil til nærmeste kyst. Da vi

FAKTA L ine Maj ‘Topsi’ Hedegaard er 21 år, læser Naturressourcer på Københavns Universitet og er leder i Bent Byg Spejdergruppe i Hørsholm. uren tog i alt to måneder, fra ankomst i Caribien til hjemkomst T i Svanemøllen havn. Undervejs lagde Bliss i grove træk til på Bermuda, Azoerne, Guernsey, den engelske sydkyst, Amsterdam og Kiel.

Bliss er en 47-fods Beneteau Oceanis 473 Clipper ejet af Skipper Ib Groth Clausen.

kunne se Bermuda i det blege morgenlys, kunne jeg ikke vente med at komme i land og frygtede, hvordan det næste stræk mon skulle gå.

På Bermuda mødte jeg først Joe Kelly, en lokal fisker, som havde arbejdet 50 år med “stupid American tourists”, som han havde haft med på dybhavsfiskeriture. Jeg gik åbenbart ikke ind under den kategori, for han tilbød at vise mig rundt på øen, hvor han var født og opvokset. En hel dag kørte vi Bermuda tynd, Joe viste mig fantastiske udsigter og skønne små byer. Vi talte om de vildtvoksende hibiscusblomster, og Joe fortalte historier fra dengang, han var dreng.

Dagene på Bermuda gled sammen i jagten på en gasbeholder, der passede vores gasslange, lange gåture, rengøring af båden og for mange Dark 'N' Stormy drinks. Efter fire dages tid der, længtes jeg allerede mod havet igen.

Resten af besætningen gjorde det samme.

Vi havde, som planlagt, skiftet en gast ud, og da smed vi fortøjningerne og sejlede med kurs mod Azorerne.

De erfarne oceansejlere, og alle guides til den slags, siger, at man skal sejle nord-nordøst op til 40-42 breddegrad for at fange vind og golfstrømmen. Efter mange kig på vores vejrfiler, besluttede vi at følge den gode vind, vi havde, og i sidste ende ikke at gå højere end 38. breddegrad. Det viste sig at være en god beslutning.

Erkendelse af ro Strækket fra Bermuda til Azorerne var turens længste oceanstræk. God planlægning og en smule vel-timet motorsejlads gjorde, at vi overholdt vores passage-plan til perfektion.

Vi sejlede fire dage i træk med vinden foranfor-tværs på bagbord halse. Selvom vi skød en fin fart og var på den rigtige kurs, var det alligevel overvældende enerverende at have en konstant krængning, samme bølgegang og samme sejltrim så mange dage i træk.

Det var måske netop de dage, der gjorde udfaldet. På et tidspunkt skiftede min mentale indstilling fra at tælle dagene der gik, til bare at acceptere tingenes tilstand. 12 dage i træk kiggede jeg ud over Atlanterhavets enorme dønninger, der til tider var så store, at det nærmere føltes som at sejle i et bakkelandskab end på et frådende ocean. 12 dage i træk var jeg sammen med mig selv og mine

egne tanker, hvilket er det sundeste, mest irriterende, jeg nogensinde har foretaget mig.

Efter seks dage med “Hvalen Hvalborg” på hjernen, var jeg begyndende træt af mit eget selskab.

Landkending Jeg vågnede til den ubeskrivelige lyd af havnemanøvre, da vi anløb øen Flores, mens daggryet kom på besøg. Jeg blev betaget af Flores, der havde en ubeskrivelig ro over sig.

Roen var gennemgribende og omsluttende på en måde, som jeg aldrig har følt før. Jeg blev forelsket den dag.

En enkelt dag havde vi på Flores, før vi igen var på havet. Den egentlige destination

på Azorerne var, som for alle andre lystsejlere, mekkaet Horta på øen Faial. Her maler alle både deres præg på molen, og vi kunne finde mange danske skibe, som har været forbi. Vi havde fire skønne dage her. Jeg mødte mange inspirerende mennesker, drak

DECEMBER 2015 • WIDE 13

for mange fadøl på andres regning på den sagnomspundne “Peter’s Cafe Sport” og blev lagt for meget an på af gamle langturssejlere og øboer.

De små vulkanøer midt i Atlanten har et fortryllende frodigt landskab. Luften er frisk, havet er vildt, og da vi sejlede derfra, så vi flere hvaler end jeg kan tælle. Turen gik mod Guernsey, og vi kom afsted i sidste øjeblik.

Var vi taget en dag senere afsted, havde vi været fanget i Horta uden vind i nær fjorten dage. Besætningen var nu gået fra seks til fire mand, med tre gamle kendinge og en ny gast.

Masser af motor mod Europa Det blev koldere og koldere som vi nærmede os Europas kyster. Selvom det var blevet juni, var sommeren ikke kommet hertil.

Guernsey levede på alle måder op til fordommene. Da vi sejlede ind i St. Peters Port kom havnefogeden os i møde i sin lille gummibåd. “Are you in the race?”, råbte han spørgende til os med den næsten uforståelige øboer-dialekt. “What race? We have been sailing from the Azores”, svarede vi.

“Well, you got a hundred and twenty boats following you”, grinede hans rødmossede ansigt op til os.

På trods af trængslen med de 120 kapsejladsbåde fra Jersey, som også skulle i havn 14 WIDE • DECEMBER 2015

den nat, fik vi en god plads. Tidevandet i havnen varierede med 6 meter i løbet af dagen.

Efter vi havde indklareret os, hvilket her i kontrast til de andre havne bare bestod i at smide en seddel i en postkasse, gik vi på pub. Vi havde to mål for dagen; at spise fish’n’chips og at drikke os fulde. Jeg fik ingen fish’n’chips, men jeg klarede andet mål upåklageligt. Tømmermændene dagen efter var så slemme, at jeg ikke kunne holde ud at blive liggende i min køje. De blev akkompagneret af hele Guernseys samlede musikog danseskolestyrke, der optrådte med alt tænkeligt lige ved havnefronten.

Three men standing Nu hvor vi var kommet til Europa, havde vi små tre uger tilbage. En afmønstrede og fra da af sejlede vi kun tre på skibet; Skipper Ib, Anders og jeg. Ruten gik fra Guernsey mod Isle of Wight, men på grund af vind, dårligt vejr og modgående strøm i den engelske kanal lagde vi til i Weymouth. Sommeren var bestemt ikke kommet til den store sydengelske badeby. Vinden fejede koldt hen

over den lange hvide sandstrand og bar små sandhvirvler ned gennem gågaderne.

Selvom vejret var blevet bedre, var strøm og bølger imod os, så vi nåede først Cowes på Isle of Wight efter to dage i the Solent, som sammenlignet med de store oceaner, er meget mere udfordrende at sejle i.

I “Med kurs mod fjerne kyster”, som er blevet sendt på TV2, siger Mikkel Beha løst citeret: “At sejle i Den Engelske Kanal er lidt ligesom at køre imod retningen på den tyske autobahn i myldretiden på cykel.” Og han har meget ret. Blandt 1000 fods tankskibe er man en meget blød trafikant. Heldigvis var både Ib og Anders fantastisk dygtige til at navigere os igennem, og efter tre døgn nåede vi indsejlingen til Amsterdam. Her mindede anarkiet på vandet om københavnske cykelstier i myldretiden.

Heftig nordenvind gjorde, at vi valgte at sejle gennem Kielerkanalen, ankom til Kiel midt i “Kieler Woche” og sejlede derfra syd om Gedser på vores tur mod Svanemøllen.

Min første vagt i dansk farvand startede kl.

03 om natten, og netop som jeg overtog roret, begyndte det at regne. De næste fire timer i regnvejr, slud og blæst drømte jeg mig tilbage til 35 grader i Caribien, kold rum punch og hvide sandstrande.

De lange øjne Sankt Hans dag blev vi genforenet med vore familier på kajen i Svanemøllen. Min far, der også har sejlet turen, krammede mig og holdt mig ud i sine arme: “Du har fået dem. De lange øjne man får, når man har set oceanerne.”

Jeg havde godt fået at vide, at oceanerne ændrer én, og hele turen tænkte jeg på, hvornår den ændring mon kom. Hjemme igen ved jeg, at det ikke er en stor storm eller en specifik oplevelse, der er afgørende.

Det er kontrasten til alt det, man kender.

Det er roen og pladsen og tiden, man tager sig, som sætter sig i en. Det er trangen til at komme på vandet og til at komme i havn igen. Længslen efter at kunne se længere end til næste gadehjørne og være alene på den måde, man er det, når man ikke har set andet end himmel og hav i flere døgn. Det var hjemkomsten, der gjorde mig klar over, at jeg havde været afsted.

DET HANDLER OM DIG OG D IG

OG DIG

DIG OG

OG DIG

OG DI G

KORINTH EFTERSKOLE ER DEN LILLE EFTERSKOLE MED DET STORE HJERTE...

Det er noget vi siger, fordi vi har et fællesskab, hvor du bliver accepteret for den du er.

Vi er efterskolen for dig som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab, ansvar, sjov og udfordringer.

ADVENTURE & FRILUFTSLIV

RIDNING

GOURMET & SUNDHED

SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK

PROJEKTLEDELSE

( tema )

l a k s s e i V le vor r

e d d n e a h h e b skellig ns e r fo

om sig s kel e l ø fors al f rn sk vi ikke gør handle ø b r be at dre dvan et vigtigt, r vi ved at moud. n i g en er d Mah t gø e- o ning sskabet, e børn. De del Aziz og taget nd – t g y fl u e m k b Hvis el af fæll tnisk dans nalisten A ura Gillia nisk baggr t r e a en d m og de ener jou skeren L uanset e på de rskelligt, m am og for dere alle – alle fo har mødt h m at inklu ND Wide med dem o ST LU GUN K I R snak sskabet.. ENSEN Foto: E i fælle HOLST J ON

SIM Tekst:

det hele,” siger han og fortæller, at det også var en ret naiv tilgang til modtagelsen af flygtninge. En tilgang, der også har ændret sig gennem årene.

“P

roblemet med flygtningedebatten i dag er, at man taler om det, som om der er én fløj, der er kolde og egoistiske, og som ikke vil hjælpe andre end sig selv, og en anden fløj, der er blåøjede, naive og som vil åbne Danmark for hele verden. Sådan er det bare ikke,” siger Abdel Aziz Mahmoud.

Han kom selv til Danmark som helt lille, og han er vokset op i så danske byer som Middelfart og Ølstykke. Da Abdels familie kom til Danmark i 1985, var tiden en anden, og de blev taget imod som gæster, der skulle have det godt.

“Vi boede i noget, der hedder Næsseslottet, som ligger i Holte.

Det var lige blevet lavet til asylcenter. Det var vanvittigt flot med naturskønne omgivelser, og det med at det var et slot, siger egentlig 16 WIDE • DECEMBER 2015

Debatten er problematisk I medierne kan vi i dag ofte høre om overfyldte asylcentre, for få ressourcer til området og familier, der skal leve for alt for få kroner. Dette er også en del af den debat, der er nævnt tidligere, og som ifølge Abdel Aziz Mahmoud er alt for sort/hvid. Han mener, at denne måde at debattere emnet på skaber tre slags indvandrere.

“Når man bliver mødt af modgang i samfundet, er der dem, der siger, ‘Den her modgang styrker mig kun, og jeg skal vise, hvad jeg kan.’ Så er der nogle, der siger ‘Jeg er allerede dømt. Der er ikke noget at gøre her. Jeg giver op.’ Den sidste gruppe siger ‘Jeg gider ikke det her. Jeg flytter ud igen.’ Den sidste gruppe er typisk de ressourcestærke udlændinge, som er dem vi rigtig godt kan bruge i samfundet,” siger han.

Debatten kan gøre, at flygtningene kommer til at blive opfattet som en belastning for samfundet frem for en ressource og en styrke, vi kan trække på. Det er noget af det, der gør, at flygtninge og indvandrere kan føle sig fremmedgjorte og uden for fællesskabet.

Inklusion af børnene At føle sig uden for fællesskabet er ikke kun et problem for voksne, der skal bidrage til samfundet. Det kan også være et problem for

DECEMBER 2015 • WIDE 17

Abdel Aziz Mahmoud kom til Danmark som barn. Han mener, at indvandrerbørn skal behandles, som danske børn bliver det.

” Der bliver nogle gange taget nogle unødvendige hensyn, fordi en pædagog eller lignende lægger mere i en hændelse, end der egentlig bør.”

børn, der kan opleve at føle sig udenfor på grund af deres etnicitet. Det kan være både i skole- og fritidslivet, at børnene kan føle sig anderledes, og ifølge Laura Gilliam, der er ph.d. i antropologisk pædagogik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, er det noget lærerne, pædagogerne og lederne i fritidsdanmark skal være opmærksomme på.

“Det er vigtigt, at man viser, at den baggrund, de har, er relevant og interessant. Man må ikke negligere det. I stedet skal man bruge det som en kompetence,” siger hun.

Abdel er enig. Han mener, at man skal vise interesse for deres baggrund, ligesom man skal vise interesse for danske børns baggrund.

“Det handler om at behandle indvandrere, som man behandler danskere. Altså behandle hver person forskelligt alt efter, hvad de har behov for,” siger han.

Motiverende forbilleder Laura Gilliam mener, at børn med en anden etnisk baggrund langt hen ad vejen bare har brug for anerkendelse og en positiv tilgang, hvilket er fælles for alle børn, om de er fra Libanon eller Danmark.

Det kan Abdel nikke genkendende til. Han husker sin skoletid, hvor han var meget motiveret for at lære det danske sprog.

“Dansklærerne var nogle, jeg så meget op til. Jeg ville gerne have deres bekræftelse, så jeg knoklede i det fag, og de var også meget 18 WIDE • DECEMBER 2015

opmærksomme. Jeg kan huske, at de lavede en konkurrence, hvor man skulle skrive et eventyr, og den, der skrev det bedste, fik lov til at læse det op for de andre. Jeg kæmpede virkelig for at vinde, og det lykkedes også,” siger han.

I idrætslivet havde Abdel dog en anderledes skidt oplevelse med en træner, der måske ikke var lige så god til at skabe succesoplevelser.

“Jeg havde en volleyball-træner, der virkelig var af den gamle skole. Det var kæft, trit og retning, og han kunne finde på at kaste bolde efter en, når han blev sur. Jeg var jo bare en lille dreng, der var bange for at falde, og jeg havde brug for, at man fejrede mine små sejre, så det blev aldrig en god oplevelse, og jeg spillede ikke ret længe,” siger han.

Der er ikke fokus på emnet Abdel mener til trods for mødet med volleyball-træneren, at de mennesker, der har med børn at gøre, generelt er godt uddannet, og at de måske endda er overudannede i nogle situationer.

“Set udefra kan det godt ligne, at vi overuddanner. Der bliver nogle gange taget nogle unødvendige hensyn, fordi en pædagog eller lignende lægger mere i en hændelse, end der egentlig bør,” siger han.

Laura Gilliam er uenig. Hun mener ikke, at pædagoger og andre, der arbejder med børn, er godt nok uddannet i forhold til at skulle tage sig af børn med en anderledes baggrund.

“Pædagoger ved ofte ikke nok om de kulturelle spørgsmål. Der er ikke fokus på det på seminarier, og derfor bliver det ofte op til pædagogerne selv at fokusere på problemstillingen,” siger hun og forklarer, at det er vigtigt, at pædagogerne eksempelvis er opmærksomme på problemstillingen ved at have dansk som andetsprog.

nter...

erce spejd

rer! o i n u es j r Danm e j r fo - Kun keste

V LE

SPEJDE RC EN R TE

FOR

muk arks s

( tema ) I Danmark findes der masser af mennesker, der ligesom Ulrik Nyvold formår at udleve de vildeste outdooreventyr på trods af fysiske begrænsninger. Wide har kigget nærmere på, hvordan man kombinerer fysiske handicap med et fedt udeliv.

Tekst: MARTIN VIND LARSEN Foto: MATHIAS THOMSEN

HANDICAPPET

OG OUTDOORMAND

20 WIDE • DECEMBER 2015

var det, som virkelig tændte mig og gav mig mod på livet igen.”

Og Ulrik Nyvolds eventyr stopper ikke her - den ultimative triumf ventede ham til de paralympiske vinterlege.

“Nu har jeg været til de paralympiske vinterlege i Sochi. Jeg bar fanen ind, og det var en helt fantastisk oplevelse. Alle har vel en eller anden barndomsdrøm om at komme til at opleve noget vildt stort, og det havde aldrig været realistisk, hvis jeg havde været gående på to ben.”

H

an vinker inde fra stuen og signalerer, at vi bare skal komme ind. Ude fra hækken kunne den rødhårede mand lige så godt have siddet i sofaen, men han rejser sig ikke op for at gå ud og byde os velkommen.

Ulrik Nyvold er jæger, friluftsmenneske og paralympisk atlet. Og så er han lam fra brystet og ned, men det mener han ikke behøver at betyde noget særligt.

“Selvfølgelig er der nogle begrænsninger, men langt hen ad vejen kan man tage højde for det. For eksempel kan en fysisk handicappet ikke vandre 20 kilometer med tung oppakning, som I andre kan, men hvis man deles om byrden, og alle hjælper til, hvis man inkluderer den handicappede i fællesskabet, så kan man en masse utrolige ting,” siger Ulrik Nyvold.

Og netop det er Ulrik Nyvold et glimrende eksempel på: I sidste måned var det ti år siden, han lå på asfalten og kiggede op på skyerne, mens han ventede på ambulancen. Han kunne mærke, at det gjorde ondt, men benene ville ikke lystre signalerne fra hjernen.

“Den var helt gal,” siger han.

Ulrik Nyvold var i sit livs form og et meget aktivt udemenneske, da han brækkede ryggen.

“Man tror ikke, at sådan noget rammer en selv, men det kan ramme os alle. Jeg var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.”

Muligheder og begrænsninger Ulrik Nyvold kom hurtigt ovenpå igen, og da han havde forliget sig med tanken om at skulle være lam resten af livet, åbenbarede der sig en hel ny verden for ham.

“Jeg begyndte at dyrke sport igen. Jeg trænede rigtig meget før ulykken, og nu måtte jeg finde mig et andet fitnesscenter, hvor der ikke var trapper. Det er sådan nogle små hverdagsbegrænsninger, man må lære at leve med. Jeg havde før interesseret mig sindssygt meget for skiløb og været guide i bjergene. Det var noget, jeg drømte om at komme tilbage til, men jeg troede ikke, at det var muligt, før jeg med nogle bekendtes hjælp kom op at stå på ski igen. Det, tror jeg,

Fællesskab er vigtigt Ulrik Nyvold tror på, at det er vigtigt for alle handicappede at komme ind i et fællesskab, som han for eksempel selv gjorde det i sommeren 2006, hvor han sammen med Dansk Handicapidrætsforbund fik rykket grænser og “kom ud over rampen”.

“Det er vigtigt ikke at være sammen med andre handicappede blot fordi, de er handicappede ligesom en selv. Jeg har masser af venner med lemmer og førligheden i behold og så et par få handicappede venner.

Man skal passe på ikke at isolere sig blandt ligesindede - man bliver nødt til at integrere sig i verden omkring en.”

At integrere sig i det omkringværende samfund og udendørsaktiviteter er utroligt

” Man må ikke tro, at man er udelukket fra visse aktiviteter, bare fordi man er handicappet.”

an, og de er bange for at komme til at gøre noget forkert. Det kan jeg sagtens forstå, men den anden vej rundt, så er der altså ikke noget bedre, end når man prøver at hjælpe mig og inkludere mig som handicappet.”

“Det vigtigste, når man laver udendørsaktiviteter med fysisk handicappede, er at spørge ind til, hvilke muligheder og begrænsninger den handicappede har. Instruktøren er jo med stor sandsynlighed også på helt bar bund, og her er nøgleordet altså kommunikation.”

For Ulrik Nyvold er det også vigtigt, at hverken de handicappede eller alle andre lægger bånd på sig selv og bilder sig ind, at et handicap er en begrænsning for, hvordan man kan opleve naturen.

“Man må ikke tro, at man er udelukket fra visse aktiviteter, bare fordi man er handicappet. Min kone og jeg har været på masser af shelterture, sågar en fjeldtur i Norge, og jeg har været på kanotur flere gange. At tisse er intet problem, men en gang hvert andet eller hvert halvandet døgn, skal man lige ind og finde et sted, hvor man kan besørge, for jeg kan jo ikke bare lige grave et hul i jorden som jer andre.”

Og planlægningen af de små ting som for eksempel toiletbesøg er alfa og omega, når man laver friluftsaktiviteter med handicappede.

“Mit udeliv er nok knap så spontant som jeres. Hvis din mountainbike går i stykker, kan du tage den på nakken og bære den hjem, men hvis min kørestol kører fast et sted, så er jeg ligesom stuck og bliver nødt til at have hjælp udefra. For at undgå for mange af de her nederlag, skal man planlægge sig ud af dem, og så er jeg sikker på, at det nok skal lykkes,” slutter Ulrik Nyvold.

vigtigt for handicappede, mener Ulrik Nyvold.

Han foreslår at udvide den kendte leg, hvor en gruppe skal lave mad med forskellige handicaps, hvor en fra gruppen er blind, en er døv, og en sidste kun må tale.

Ulrik Nyvold foreslår, at man, hvis man skal på vandretur, binder det ene ben op under sig og går halvdelen ad vejen på krykker eller forsøger at udfordre sig selv på klatrevæggen ved at undlade at bruge en arm.

“Det er ikke kun den handicappede, som skal tilpasses den nye situation, det er også situationen, som må tilpasses den handicappede,” siger Ulrik Nyvold.

“Der er meget få ting, som ikke kan lade sig gøre, det er bare et spørgsmål om at tænke ud af boksen og være kreativ og sørge for, at ens kammerater gør det samme, så er der stort set ikke nogle begrænsninger,” siger Ulrik Nyvold.

Undgå nederlag “Der er opstået en slags berøringsangst med fysisk handicappede,” siger han.

“Folk vil rigtig gerne hjælpe, men de ved ikke helt, hvordan de skal gribe situationen DECEMBER 2015 • WIDE 21

UDELIVET PSYKOLO TE 22 WIDE • DECEMBER 2015

TT SOM SOM OGISK OGISK TERAPI ERAPI

( tema ) Outdooraktiviteter er for mange en kilde til oplevelser, eventyr og socialt samvær. Men for en bestemt gruppe mennesker, nemlig psykisk udfordrede børn og unge, kan naturen også være rigtig givende som et terapeutisk værktøj. Tinna Mariager fortæller om begrebet “friluftsterapi”.

Tekst: MARTIN VIND LARSEN Foto: TORBEN SLOMA JØRGENSEN

“A

dventure Therapy handler om at bruge friluftslivet på en terapeutisk og udfordrende måde.

Det udfordrende element handler om oplevet risiko, altså at aktiviteterne skal være udfordrende og spændende for den, som oplever det,” siger Tinna Mariager, som lige har skrevet speciale om emnet.

Hvis man spørger Tinna Mariager, er der mange fordele ved at benytte sig af terapi i det fri frem for at angribe psykisk sårbare unges problemer på traditionel vis.

“Noget af det bedste ved naturen er, at der altid findes en naturlig konsekvens, som man ikke er herre over. Man kan forestille sig et friluftsterapiforløb hvor nogle unge er afsted på vandretur og får at vide, at det senere på dagen vil begynde at regne, og at de derfor skal pakke deres regntøj øverst i tasken,” begynder Tinna Mariager.

Tinna Mariager fortsætter med at forklare om, hvordan mange utilpassede unge har et anstrengt forhold til autoriteter og at en af dem måske i dette tilfælde derfor ville vælge at ignorere det gode råd. Det betyder, at denne må finde sig i resten af gruppens irritation over ventetiden og sin egen irritation over sit eget gennemblødte tøj, mens vedkommende finder regnjakken frem fra taskens bund, når det står ned i lårtykke stråler.

“Det kan man ikke forklare i et lukket lokale,” siger hun.

“Og så er det jo sjovt! For unge, som ikke gider gå til en psykolog og sidde og snakke med en pakke Kleenex imellem dem, virker det langt mere tiltalende at komme ud i naturen.” tilføjer Tinna Mariager.

Friluftsterapi i praksis “Det er allerfedest at opleve, når de unge rent faktisk kan bruge det, man lærer dem, til noget. Når en pige for eksempel kan koble dagens aktivitet til en situation fra skolen og lære af det. Det er derfor, jeg synes at Adventure Therapy er interessant - fordi man lærer af det,” siger Tinna Mariager og fortæller om sine egne oplevelser.

“Jeg var på en tur med en gruppe psykisk sårbare unge, hvor en vejleder gjorde mig opmærksom på, at der sker noget helt andet med de unge, når de kommer ud i naturen.

Hjemme på institutionen kan de melde sig ud af fællesskabet DECEMBER 2015 • WIDE 23

og gå ind på et værelse og lukke døren. Med Adventure Therapy er der en masse muligheder for at tvinge dem til at være sammen, og for denne her type mennesker er det både rigtig gavnligt og en kæmpestor udfordring.

Det er måske ikke noget, som volder de store problemer blandt spejdere, men på turen var der alligevel en af drengene, som satte sig over i et hjørne af shelteren og skærmede lidt af for sig selv.”

Selvom det ikke umiddelbart var særligt konstruktivt, kunne det, at drengen fravalgte fællesskabet vendes til noget positivt og lærerigt.

“Det fede var, at mange af dem på turen var ret mørkerædde, og da vejlederen foreslog, at vi skulle gå en tur, ville han først ikke med. Men det blev den unge nødt til, for ellers ville han blive ladt alene tilbage i mørket. Her er der igen tale om en naturlig konsekvens, som i dette tilfælde var at blive efterladt i mørket, hvis man trak sig fra fællesskabet.”

I et andet tilfælde har Tinna Mariager set en gruppe unge tage en besværlig og mudret vej op ad en bakke, og selvom der i første omgang ikke var meget succesoplevelse over gennemblødte sko og mudrede knæ, kunne oplevelsen via italesættelse omdannes til konkret læring om, at man ikke nødvendigvis behøver at følge med strømmen, men gerne må tænke for sig selv - der var nemlig en lettere vej op ad bakken, og ingen havde sagt de unge, at de partout skulle tage den direkte vej.

Den naturlige konsekvens gør andet end bare at tilføre et element af learning by doing. Den nedbryder det hierarki, der er mellem deltageren og vejlederen, idet vejlederen også bliver våd, når det regner, og kan komme til skade, hvis en deltager slipper taget i en sikring eller undlader at handle, når det virkelig gælder.

“Når vi laver Adventure Therapy er vi alle i samme båd!” siger Tinna Mariager.

Man kan fristes til at sige, at naturen er en stor tillidsøvelse. Hvis man som instruktør er med sine deltagere

24 WIDE • DECEMBER 2015

” For unge, som ikke gider gå til en psykolog og sidde og snakke med en pakke Kleenex imellem dem, virker det langt mere tiltalende at komme ud i naturen.” ude i udfordringerne, nedbrydes hierarkiet effektivt, og man kommer ifølge den unge psykolog bedre i øjenhøjde med børn og unge.

“Det handler om at opleve naturen sammen med de unge, og så håber jeg da på, at de vil opdage, at voksne og autoriteter ikke er så slemme endda, og at de tænker, at deres vejleder egentlig er helt OK!”

Tag højde og hensyn Det er vigtigt at være klar over, at psykisk sårbare ikke nødvendigvis kan det samme som gruppens mest hardcore adventureracere, måske fysisk men absolut ikke psykisk. Som Tinna Mariager udtrykker det: “Det ville ikke være en god ide at sende en gruppe psykisk sårbare på Solaris, fordi løbet ikke er tilpasset deres udfordringer og muligheder.”

I stedet bør man som leder føle sig frem til, hvordan den enkelte udfordres bedst i naturen.

“Jeg tror, at det handler om at have en viden om, hvordan alle mennesker er forskellige og skal behandles forskelligt. En person med autisme er vidt forskellig fra en anden, men man behøver ikke at være psykolog for at kunne spore sig ind på, hvordan den enkelte bliver bedst udfordret i naturen.”

Tinna Mariager er overbevist om, at man sagtens kan få integrationen af de psykisk sårbare unge i friluftslivets glæder, og behandle deres udfordringer via dette, til at fungere, hvis man blot husker på hele tiden at italesætte både negative og positive oplevelser, for de kan ikke altid selv se relationerne til deres hverdag.

“Snak med børnene og de unge om, hvad de har lært og hvordan de kan koble det til noget i skolen eller deres hverdag,” siger Tinna Mariager.

Hun siger, at man altid skal forsøge at gøre det så konkret som muligt, når koblingen skal laves, ligesom det for eksempel blev gjort i situationen med den mudrede bakke.

“Man må have en viden om, at succesoplevelser skaber flere succesoplevelser, men man må ikke bare lade stå til. Man skal rose dem og gøre dem opmærksomme på det, hver gang de klarer en udfordring, for det er ikke sikkert, at de ved det selv. Det er vigtigt at sætte en streg under og sige: Ved du hvad, det er fandeme sejt, det du har klaret i dag!”

Slutteligt fortæller Tinna Mariager om grundpræmissen for friluftsterapien, nemlig at alle mennesker har et eller andet forhold til naturen - det har de nødvendigvis ikke til psykologer og terapilokaler.

“Selvom alle er forskellige, har man alligevel sin basis i naturen, og denne kan bruges som udgangspunkt. Jeg tror, at det er gavnligt for alle mennesker at komme ud i naturen, hvis man for eksempel har en svær hverdag. Så kan man komme ud og være i et fællesskab, hvor der er nogle andre og mere ligetil logiske konsekvenser af ens handlinger,” siger Tinna Mariager.

Tinna Mariager har for nyligt skrevet speciale om friluftsliv som terapi. Hun mener, at en tur i det fri kan være gavnligt for alle – især hvis man har en svær hverdag.

DECEMBER 2015 • WIDE 25

Tekst og foto: LASSE BÆKHUS

gør-det-selv ( ) Fiksfakseriet

er faldet i gaffa-gryden

for penge. ultitool, man kan købetioner ingen m te ds be t de er pe Gaffata og funk nok, har dens potentiale Hvis bare man er kreativ bruger gaffaen til reparationer er ovre, i sten ende. Tiden hvor man ku d denne universelle byggesten. En hurtig me så og nu r bredt det skabes de tape-kreationer er en ud ffa ga at e, lør afs vil t tte søgning på ne ive entusiaster. hobby med mange kreat

MØDEMAPPEN Go big or go home. Mange steder kan man støde på guides, der vejleder dig i, hvorledes du laver en pung I gaffatape, men her lægger vi stort ud og går i krig med at skabe en mødemappe i stedet. Til den aktive spejder, der ofte planlægger og deltager i møder med diverse udvalg, bestyrelser og teams, som mangler en mappe til at organisere sit spejderarbejde.

Start med at måle hvor stor en mappe, du vil lave, ved at lægge det ønskede indhold op på arbejdsbordet. Når du kender størrelsen skal du begynde at lave en omgang ”gaffa-stof”.

Riv et stykke tape i den ønskede længde og læg det med klistersiden opad. Riv derefter endnu i et stykke i samme længde og sæt det sammen med det første stykke. Læg de to stykker sammen således, at kun halvdelen er klistret sammen.

Fortsæt med at påføre stykker, der er forskudt med en halv bredde som vist på billedet.

For at lave lommer til hvad end du ønsker i mappen, kan du bruge samme metode, men lade tre af siderne være længere, sådan at de er klar til at tapes direkte på mappens inderside.

Ved kanter kan det betale sig at forstærke gaffakonstruktionen ved at lægge et stykke, der foldes med halvdelen af sin bredde ned på hver side.

26 WIDE • DECEMBER 2015

OVERLEVELSE

Gaffatape kan være til stor hjælp, hvis et bål skal startes, da det brænder godt og langsomt og er let at få ild i. Undgå at indånde røgen derfra.

Gaffatape er et fantastisk alsidig materiale som, hvis man er kreativ nok, kan gøre forskellen mellem liv og død. Mythbusters beviste dette ved at blive smidt på en øde ø med intet andet materiale end gaffatape. Materialerne på øen måtte selvfølgelig også bruges, og med de ressourcer de havde til rådighed, skabte de et stort SOS på stranden, inden de begyndte på de interessante projekter.

Med gaffa lykkedes det dem at skabe vandbeholdere, hængekøjer, presenninger, en fælde til at fange en høne, reb og snor og til sidst en kano, som de brugte til at slippe fra øen.

Reb af gaffetape kan skabes ved at flette tre lange stykker gaffa som er foldet på midten, så de ikke klistrer og sætter sig fast længere.

Snoren kan fremskaffes ved at sno et stykke gaffatape om sig selv, til det bliver tyndt og fast.

Store flader af gaffa, som skal bruges til eksempelvis at fremstille hængekøjer eller presenninger, er samme princip som alt andet gaffa-stof. I situationer hvor man skal skabe så store stykker, kan man med fordel bruge en ramme, hvor man fæstner gaffastykkerne, så det er lettere at kontrollere og sætte sammen. Rammen kan fx være to træer, der står tæt på hinanden, eller to pinde man har stukket i jorden.

En vanddunk af gaffatape er ikke svær at lave, dog kan det være udfordrende at skabe en dunk, der holder 100% tæt.

Hvis det skal opnås, er det meget vigtigt, at der ikke er nogen som helst folder eller luftbobler, når man skaber sit gaffastof. Når gaffa-stoffet er stort nok foldes det til en cylinder, og i bunden skal det lukkes til ved at trykke det fladt sammen, folde det og give det endnu mere tape.

Man kan med fordel tilføje både et håndtag, så dunken er lettere at håndtere, og lukke mundingen til, så der er en mindre åbning og derved gøre det lettere at drikke og hælde fra dunken.

DECEMBER 2015 • WIDE 27

r e t e t i v i t k a r e d j e e g Sp n i n t g y l f for ( udblik )

t fteråre e r e v eno WIDE ge er h il Danmark. Fn i n t g FD fly tt Mange eren komme r at besøge enmed at t o r f og vin et i Roskilde tningefamilie ener nemhar vær er hjælper flyg fundet. De m skab. s m kreds, d del af lokalsa tegrere i fælle G, ROSKILDE blive en t er godt at in SCT. JØRGENSBJER e F lig, at d BARSLUND Foto: FD ITTE Tekst: D

E

n lille dreng fra Syrien står med sin mor i hånden og kigger nysgerrigt på de andre legende børn. Nogle er fra Danmark, andre kommer langvejsfra, men i legen er de alle bare børn.

Familien har ikke deltaget i aktiviteter udenfor asylcenteret før, og det kan være svært at blive en del af fællesskabet, når man er flygtet fra krig til et fremmed land. Det vil FDF-kredsen i Roskilde gøre nemmere.

“FDF er et inkluderende fællesskab, det ønsker vi at demonstrere,” siger Søren Horsted Berg, der er spejder hos FDF Sct. Jørgensbjerg i Roskilde og har fået kredsen involveret i opstarten af Roskilde Flygtningevenner sammen med tre andre foreninger. Roskilde Flygtningevenner er et netværk baseret på frivillighed fra beboere og foreninger i Roskilde, der arbejder for at skabe små positive oplevelser i hverdagen for flygtninge, der bor i det midlertidige asylcenter Sct. Hans.

Alle deltager på lige fod FDF Sct. Jørgensbjerg har været med til at afholde en åben legedag, hvor alle familier kunne være med i fælleslege. Til denne legedag havde børnene også mulighed for at vinde legetøj i sjove konkurrencer, hvor alle deltog på lige fod. Legedagen er blevet positivt modtaget, og det har været meget populært blandt de lokale familier at deltage. Legedagene er arrangeret i troen på, at leg er et godt sted at mødes: ”I leg kan man skabe kontakt uanset alder og baggrund,” siger Søren Horsted Berg, der særligt lægger vægt på leg som et redskab til at skabe venskaber mellem børn.

28 WIDE • DECEMBER 2015

Leg lægger således typisk ramme til de arrangementer, som FDF kredsen sammen med Roskilde Flygtningevenner arrangerer for flygtninge, og det er ikke sidste gang, der vil blive holdt åbne legedage. FDF kredsen laver også andre arrangementer i forbindelse med netværket, blandt andet er der planer om at invitere flygtninge med til årets Adventsmarked, der vil blive afholdt i Roskilde til jul. Til markedet vil man give de deltagende flygtningefamilier klippekort på 100 kroner til det tilhørende julemarked, så de økonomisk får mulighed for at deltage. Arrangement giver familierne mulighed for at opleve og tage del i en dansk tradition.

Et ståsted at møde verden fra Når FDF laver projekter arbejdes og tænkes der meget i de fire bærende pæle fra landsforbundets værdisæt, som er: Samfundsengagement, leg, tro og relationer som byggesten, og en fælles ambition om at give børn og unge et ståsted at møde verdenen fra. Når lederne fra FDF kredsen hjælper til med planlægningen af aktiviteterne for flygtninge, bliver ledernes engagement i samfundet styrket, fordi de kan mærke, at de gør en forskel for andre. ”Det er meget givende at være med i Roskilde Flygtningevenner. Arbejdet her passer rigtig fint til vores ambition og er med at udvikle vores aktiviteter i FDF-kredsen,” fortæller Søren Horsted Berg. FDF's landsforbund har også for nyligt vedtaget at flygtninge gratis er medlemmer af FDF, foreløbigt i 2015 og 2016.

Før din idé ud i livet Har du og din gruppe også lyst til at hjælpe flygtninge med at få en bedre start på livet i Danmark, så er her tre enkle trin til at komme i gang: 1 Kontakt den lokale gruppe af venligboere.

Venligboerne kan findes på Facebook, ofte under navnet “Venligboerne – [bynavn]”.

2 Formulér din idé. Du kan bruge følgende spørgsmål til at udarbejde formuleringen: Hvem er du/I? Hvor kommer du fra? Hvad er formålet med din idé? (gerne med en kort beskrivelse af, hvordan du forestiller dig udførslen.) Hvad har du brug for for at få ideen ført ud i livet? Hvad kan andre hjælpe dig med, for at få din idé udført?

3 Gå sammen med de interesserede og start planlægningen!

FDF Sct. Jørgensbjerg har sat sig for, gennem leg og fællesskab, at invitere flygtninge inden for i dansk tradition og kultur.

Hvis projektet virker uoverskueligt, eller det er svært at komme i gang med planlægningen, kan I tage kontakt til Røde Kors og få hjælp og rådgivning af en fra et af Røde Kors’ udviklingsråd. I kan finde kontaktoplysninger til et lokalt udviklingsråd i bunden af Ungdommens Røde Kors’ hjemmeside, www.urk.dk. Du kan også finde et link på Wides Facebookside.

DECEMBER 2015 • WIDE 29

Eventyrene ( skrives udenfor

inspiration

Jens Bursell har været udendørs længere tid end de fleste. Han har oplevet det meste, og ved derfor (næsten) alt om naturen og livet i det fri.

WIDE tog til Hvidovre en regnvejrsdag for at blive klogere på friluftslivet og dets mange muligheder.

Det kom der mange gode historier ud af. Ligesom det ’normale’ liv blev sat lidt i perspektiv.

Tekst: FREDERIK LINDHARDT Foto: JENS BURSELL

30 WIDE • DECEMBER 2015

)

“D

et er ikke fordi, jeg er masochist. Men jeg er typen, der synes, det er lidt fedt, når det er udfordrende.” Sådan siger biolog og friluftsnørd Jens Bursell om livet i det fri. Og med mere end 2.500 overnatninger udenfor i kroppen, har han prøvet lidt af hvert. Lige under huden gemmer der sig utallige store og små historier.

En af dem begynder i Afrika. På en af sine mange ture til det store kontinent havde han alene lejet en firehjulstrækker. Han skulle op i de kenyanske Aberdare-bjerge. På vejen ned gjorde regn og mørke og små bjergveje det umuligt at køre sikkert.

“Jeg opgav at komme videre den aften, jeg turde ikke at køre videre.” Så han kørte ind til siden, fandt sit lillebitte fjeldtelt frem og slog det op.

“Om aftenen, da jeg skulle sove, kunne jeg pludseligt høre nogle tunge, tunge åndedrag uden for teltet. Man kunne godt være

sikker på, at det var ikke var en perlehøne.”

Han griner.

“Problemet var, at jeg skulle tisse. Jeg skulle faktisk tisse helt vildt meget. Mere og mere som tiden gik. Men jeg turde jo ikke gå ud. Jeg vidste, der var noget, måske løver.” I den situation er gode råd dyre.

“Det endte med, at jeg tissede i min feltdunk.” Og efter lidt tid faldt han i søvn.

Da han næste morgen kiggede ud, var der løvefodspor overalt. Vel at mærke store spor, nok fra hanløver.

“Sporene var bare sådan her,” siger han og former sine hænder, så de viser størrelsen på et spor, der leder tankerne i retning af den afskyelige snemand. Det er ikke svært at forstå, at han var glad for, at han i det mindste havde det lille fjeldtelt at gemme sig i.

25 dage i 25 meters højde I en periode på 15 år lavede Jens Bursell stort set ikke andet end at rejse rundt – ikke i

Danmark, men i hele verden. Han levede det, han selv kalder ’et ikke helt normalt friluftsliv’.

Han har været utallige steder. Sibirien, Nepal, Afrika – blot for at nævne en brøkdel. Og det kunne ikke blive vildt nok.

“Det var en tid, hvor jeg helt klart opsøgte eventyret. Tog til fjerne steder. Det skulle nok være så farligt som muligt. Der var et kick ved det. Men jeg ville aldrig gøre det i dag.

Det var virkeligt farligt. Men jo også virkeligt spændende.” Spændingen og faren hang sammen. Det kunne ikke være rigtigt spændende, uden det var farligt.

Hurtigt er den næste historie i gang. Den foregår også i Afrika. I toppen af et træ. Han skulle lave en undersøgelse af en kronørn – den mest kraftfulde ørn på det Afrikanske kontinent. Rovfuglen, der har et vingefang på knap to meter dræber ofte aber og antiloper på op til 30 kilo. Det sker typisk ved, at den piercer kranie eller brystkasse med sine gigantiske kløer.

DECEMBER 2015 • WIDE 31

Jens Bursell har dyrket friluftslivet i hele verden. Her er han ved at gøre et holdt ved Tyin i Norge.

Flere skal være interesseret i friluftslivet

” Første gang jeg skulle ned, kom ørnen, jeg var afsted for at studere, mod mig med 100 km/t. Den greb mig i skulderen og knock-outede mig et kort øjeblik med overfoden.”

25 meter oppe i træet havde Jens Bursell slået halvdelen af et lille tunneltelt op på en platform, der ikke var større end et spisebord. Det var som at sove på et skib, når vinden hev i trækronen. Her boede han i 25 dage. Alene. Hver gang han skulle noget nede på jorden, hente nye forsyninger fx, måtte han friklatre ned – og op igen.

“Første gang jeg skulle ned, kom ørnen, jeg var afsted for at studere, mod mig med 100 km/t. Den greb mig i skulderen og knockoutede mig et kort øjeblik med overfoden, da den fløj forbi. Min jakke blev revet i stykker, min læbe flækkede, jeg var ved at miste bevidstheden helt og skvatte ned fra træet.”

Han fortæller det med en snert af overskud.

Det er længe siden nu. Men da det skete, betød det, at han ikke turde bevæge sig ned.

Det blev til fem dage i alt med baked-beans morgen, middag og aften.

“Da jeg skulle ned næste gang, stak jeg en stor gren ned i trøjen på ryggen og klatrede ned. Så kom ørnen flyvende igen.

32 WIDE • DECEMBER 2015

Men denne gang satte den sig på en gren fem meter væk.

Den stirrede på mig. Mit hjerte bankede – ’du-du-du-du-du-du’.”

Han holder en pause, inden han fortsætter: “Det virkede til, at den denne gang accepterede mig.”

Det værste er det bedste At friluftsliv kan give vilde oplevelser er Jens Bursells historier gode eksempler på. Til spørgsmålet om, hvornår friluftslivet ikke er helt så fedt, er svaret overraskende nok det samme, som til spørgsmålet om det fedeste friluftsliv: “De bedste oplevelser er også tit de værste.” WIDEs udsendte kigger op fra notesblokken. Jens Bursell fortsætter: “Da jeg lå i det telt der med løverne traskende rundt udenfor, var jeg bange. Det var ikke ret sjovt for at sige det mildt.” Han smiler.

“Men nu er det jo en god historie, jeg husker tilbage på som en stor og vild oplevelse.”

Naturens evner Men friluftslivet behøves ikke altid at være det grænsesøgende, vilde liv. Eventyrene kan ifølge Jens Bursell også sagtens skrives i det små.

Jens Bursell har sammen med Det Danske Spejderkorps udgivet en særlig spejderudgave af Jens’ bog ‘Friluftsliv – fra drøm til virkelighed’.

Den er fyldt med alt, der er værd at vide om livet i det fri – alt fra tekniske detaljer om alskens grej til guides om orientering og planlægning.

Bogen er tiltænkt alle – både de garvede udelivsentusiaster og de mere uprøvede. Det er Jens Bursells håb, at endnu flere får øjnene op for naturens mange muligheder, for som han siger: “Det er vigtigt, at flere får lyst til at være udenfor. For jo flere, der interesserer sig for naturen, jo flere er der også, der interesserer sig for at passe på den.”

Læs mere om bogen på http://bursell.dk/books/frilufts liv_dk_2015

Jens Bursells familie er tit med på tur. Datteren, Kalinka, vandrer her på Dovrefjell ved Snøhetta i Norge.

Et godt råd Jens Bursell har selv været spejder engang. Det var faktisk der, hans store interesse for friluftslivet tog fart. Han har særligt ét godt råd til, hvordan spejderne kan få endnu flere til at synes godt om udelivet: “Hvis de unge skal blive glade for friluftsliv, kræver det, at lederne selv brænder for at være udenfor, og er i stand til at give engagementet videre. Jeg havde selv en leder, som brændte helt vildt meget for naturen og livet i det fri, og det smittede af på os børn.” Han fortsætter: “Det kunne måske være en rigtig god idé at lave kurser for ledere, der ikke har den store erfaring med friluftslivet. Give dem nogle store oplevelser, så de kunne opleve alle mulighederne og på den måde lade glæden ved det smitte af på børnene og de unge.”

“Friluftseventyr kan skrives alle steder. At sidde ude en sommernat i en lillebitte mose.

Helt alene. Nattergalen pludrer. Mosekonen brygger. Det kan på mange måder være ligeså eventyrligt som at sove på den anden side af jorden.”

Det eventyrlige ligger i naturens mange evner – evner som er de samme uanset, om man er i en dansk bøgeskov eller i en afrikansk jungle.

“Naturen evner at give mig en indre ro.

Man kobler lidt af fra det der hverdagscirkus. Naturen oplader mig. Den giver noget livskvalitet.”

Friluftslivet er oftest det simple liv, hvor de små ting kommer til at fylde. Men det er ikke et problem. Snarere tværtimod, for det giver plads til nogen andre ting.

“Morgenmaden skal laves. Jeg skal finde vej fra A til B. Der skal laves bål. Slås telt op.

Det er ikke så kompliceret. Det giver plads til at være sammen om andre ting…” Han afbryder sig selv: “Man taler om andre ting. Jeg har da haft mange gode samtaler med min søn, hvor vi taler om ting, man ikke altid får talt om derhjemme.”

Alle er lige Jens Bursell understreger, at det også har noget at sige, at iPad’en og tv’et er blevet

derhjemme. I naturen har man kun hinanden.

Det betyder, at man bliver nødt til at få det til at fungere. Uanset hvem man er. Men det binder også folk sammen på tværs.

“I det fri er alle lige. Det er en hobby, hvor alle kan være med. Jeg kender mange forskellige, jeg har fisket og dyrket friluftsliv med. Det har været direktøren, håndværkeren, pædagogen. Naturens rammer river folk ud af de roller, de har i deres hverdag. På en tur kan det være direktøren, der vasker op, og maleren, der er gourmetkokken, og pædagogen, der arrangerer turen og fungerer som leder. Det binder folk sammen, som måske ellers ikke ville mødes.”

Det ’normale’ liv i perspektiv Til slut opsummerer Jens Bursell selv.

“Hvis man skal samle det hele sammen, alt det naturen og friluftslivet evner, kan man sige, at det sætter det ’normale’ liv i perspektiv.” Han understreger, hvordan det simple liv gør det nemmere at være glad for selv de mindste ting i hverdagen.

“Når man, som jeg engang gjorde, lever af ged i tre måneder i streg, eller er øm i ryggen, fordi man har ligget på et tyndt liggeunderlag, så bliver man også bedre til at værdsætte alle de lækre madvarer, man har i køleskabet. Og den dejlige bløde seng, man sover i hver aften.”

DECEMBER 2015 • WIDE 33

( Guide ) NORDISK VANDRING Selv om vinteren er over os, og de fleste fjelde snart er dækket af sne, er det også den perfekte tid til at finde kortet frem og planlægge forårets og sommerens vandreture. Både de lokale oplevelser ved strand og skov, og dem der giver luft under støvlerne, teltsnak under stjernehimlen og indtryk for livet. Wide har samlet inspiration til skandinaviske perler; både de klassiske, og dem væk fra alfarvej.

Tekst PETER TRANEVIG

Foto: Mattias Fredriksson Photography AB

Foto: Morten Helgesen - Visitnorway.com

KLASSIKEREN -

JOTUNHEIMEN Når snakken falder på vandring i Norge, toner Jotunheimen ofte frem på nethinden.

Og det er bestemt ikke uden grund. Det er her, du finder de højeste fjelde, smaragdgrønne fjeldsøer og ikke mindst Besseggen: En dagstur over fjeldet, hvor du undervejs har en enestående udsigt med søer i flere niveauer og hele Jotunheimen i baggrunden. Det er samtidig turen, alle nordmænd skal gennemføre i deres liv, hvis de altså vil være rigtige nordmænd. Men Jotunheimen er heldigvis meget mere end Besseggen. Det er også de højeste fjelde i norden, Galdhøgpiggen og Glittertind, men først og fremmest finder du hundredvis af kilometer vandrestier med fantastiske muligheder for at finde dine egne højdepunkter.

Transport: Natbus til Oslo. Bus fra Oslo (Valdresekspressen) til Gjendesheim.

Overnatning: Telt er oplagt. Hytterne er gode, men dyre. Du får rabat ved at være medlem af DNT (Den Norske Turistforening).

Du kan slå telt op ved hytterne. Det koster lidt,

34 WIDE • DECEMBER 2015

men giver adgang til fællesfaciliteter.

Highlight: Du føler hurtigt, at du er langt ude i det høje fjeld. Besseggen: klassisk dagstur med fantastisk udsigt og et (ufarligt) sug i maven for dem med højdeskræk. Glittertind: skinnende smukt bjerg med flot udsigt, nemt tilgængeligt og færre folk end på Galdhøgpiggen. Du kan låne røvkælk i Glitterheim-hytten, så du kan kælke ned af bjerget.

Tips: Færgen på Gjendesøen giver god mulighed for at komme ind i området. Der kan være en del sne selv om sommeren – tjek forhold på ut.no, eller på hytternes hjemmesider.

Det kan hurtigt slå om til dårligt vejr i de høje fjelde, så hav en plan B klar. Der er relativt meget blokmark, så solide støvler er et must.

Gas, mad og snacks i hytterne er relativt dyrt det er Norge.

Mere info: Ut.no – fremragende turplanlægger med kort, transport og links til webcams Yr.no – norsk vejrtjeneste med overblik over selv den mindste flække. visitnorway.com – inspiration og overblik

DEN ALTERNATIVE –

TROLLHEIMEN

Lidt længere oppe nordpå end Jotunheimen finder vi fjeldområdet Trollheimen. Alpine toppe, flotte dalstrøg med stor variation og stor højdeforskel mellem dal og top gør Trollheimen til en fjeldperle i topklasse. Innerdalen bliver ofte fremhævet som en af de allersmukkeste dale i Norge, og området rummer også nordens svar på Toblerone-bjerget Matterhorn, nemlig Innerdalstårnet. En af de populære ruter er Trollheimens Trekant, der over tre dage bringer dig gennem et meget varieret landskab og flotte udsigter.

Transport: Kom til Oppdal med tog eller bus, og tag så bus mod Trollheimen eller Sundalsøra.

Overnatning: Telt er oplagt. Hytterne er dejlige, men dyre.

Highlight: Innerdalen, Innerdalstårnet og Snota gør Trollheimen til noget helt særligt. Hvis du vil på toppen af Innerdalstårnet kræver det lidt lettere klatring, og topdelen af Snota går over lidt bræ, så husk at tjekke ruten ud, inden du begiver dig af sted. Spørg gerne i hytterne for seneste forhold og råd.

Tips: Hvis du vil vandre Trollheimens trekant, er Gjevilvasshytta et godt udgangspunkt. Husk gaiters, da der er nogle våde områder i de forskellige dalstrøg.

Mere info: Ut.no – fremragende turplanlægger med kort, transport og links til webcams Yr.no – norsk vejrtjeneste med overblik over selv den mindste flække. visitnorway.com – inspiration og overblik

Foto: Friluftsbyn Höga Kusten/imagebank.sweden.se

Foto: Fredrik Broman/imagebank.sweden.se

DEN ALTERNATIVE –

HÖGA KUSTEN

Der er ikke mange danskere, der finder vej til området mellem Sundsvall og Umeå i Sverige, og det er en skam. For her ligger der en samling af nationalparker, der samlet går under betegnelsen Höga Kusten eller The High Coast. Her ved kysten findes et udbygget vandreområde, hvor du får unik mulighed for at opleve det bedste fra fjeldet, skoven og havets natur. Et smukt koncentrat af det kan du opleve på den 127 kilometer lange Höga Kustenleden, der starter ved Hornöberget i Kramfors og slutter i Örnsköldsvik. Og så er det også i dette område, den klassiske surströmming stammer fra, så dine tursmagsløg kan også blive udfordret.

Transport: Det nemmeste er tog fra Stockholm til enten Umeå eller Sundsvall og derfra videre med lokalbane eller bus Overnatning: Telt eller bivuak er oplagt. I nationalparken er der særlige regler for overnatning. Du må bl.a. kun sætte dit telt op i særlige områder. Derudover er der en del campingpladser og B+B. Highlight: Kyst, fjeld og skov går op i en højere enhed. Det oplagte højdepunkt er Skulaberget, der med sine 286 meter over havet giver en fantastisk udsigt over skærgården.

Tips: Ud over fantastisk vandring byder området også på rigtig fine muligheder for kajak, fiskeri og andre vandsportsaktiviteter.

Mere info: hogakusten.se sverigesnationalparker.se visitsweden.se friluftsbyn.se

KLASSIKEREN –

ABISKO/KUNGSLEDEN

Hvis du vil opleve et af Europas sidste vildmarksområder, så er Abisko i det allernordligste Sverige stedet, du skal tage hen. Nationalparken Abisko dækker over 77 kvadratkilometer, og der er dermed dækket op til en kæmpe natur-buffet, hvor du både kan opleve det nemt tilgængelige rutenetværk og hytter, men også har rig mulighed for at lægge kursen ud til eventyr, hvor du ikke vil møde mange mennesker på din vej. Abisko er også udgangspunktet for den 440 km lange vandreog langrendsrute ”Kungsleden”, der tit kommer øverst på diverse lister over verdens mest attraktive vandrestier. Og det er ikke uden grund: Fjeld, skov og søer er her i særklasse.

Transport: Fly over Stockholm til Kiruna og bus derfra. Alternativt toget hele vejen fra Stockholm til Abisko.

Overnatning: Oplagt til telt eller fjeldhytte.

Rabat i hytterne, hvis du er medlem af den

svenske turistforening (STF). Ingen shelters.

Highlight: Sveriges højeste bjerg Kebnekaise (2104 m) er områdets kronjuvel, men kan være teknisk krævende. Tjek ruten ud på forhånd, og vurdér om du og din gruppe har færdighederne, der skal til. Slå dit telt op væk fra hytterne - det giver de største natur- og turoplevelser. Hvis du vil have mere plads, kan du fortsætte forbi Nikkaluokta - så får du det mere for dig selv.

Tips: Pas på musene, hvis du har mad i teltet. Hæng evt. maden op i træerne. Myg kan også være heftigt i sommersæsonen. Hytterne på Kungsleden sælger typisk tørkost, gas, knækbrød osv. undervejs. Gode muligheder for at fiske undervejs. Husk at købe fiskekort.

Mere info: svenskaturistforeningen.se Yr.no – norsk vejrtjeneste med overblik over selv den mindste flække visitsweden.com

( Guide )

Foto: Visit Denmark

Foto: Visit Denmark

De 9 fjeldregler

KLASSIKEREN –

NATIONALPARK THY

Thy er det tætteste, vi kommer vildmark i Danmark. Det er her, den første danske ulv siden 1800-tallet blev set ved Nors Sø, og området byder på et unikt landskab af skov, kyst, klithede og søer. Et godt udgangspunkt er shelterpladsen ved Lodbjerg Fyr, enten for en lang vandring fra nord mod syd, eller bare som udgangspunkt for fx at vandre ud til vandreklitten ved kysten eller til Stenbjerg. Et andet forslag kunne være en flerdages vandring med udgangspunkt fra Hanstholm ind over klitheden mod sydøst. Ind gennem Hanstholm vildtreservat og om til Badepladsen på Sydsiden af Nors Sø. Så kommer man igennem noget af den mest vildmarksagtige natur, nationalparken har at byde på.

Transport: Med tog til Thisted og Hurup. Herfra er der busforbindelser til kystbyerne.

Overnatning: Shelters eller egen bivuak.

Highlight: Isbjerg er Hanstholm Vildtreservats højeste punkt. Herfra har man en storslået udsigt over Nationalpark Thys nordlige del.

Tips: Besøg også området om vinteren. Så er der ingen grund til at rejse til anden nordisk vildmark!

Husk kompasset eller gps. Hvis man interesserer sig for vildtet, kan det anbefales at medbringe en god kikkert. Ud over chancen for at se en ulv er der nemlig masser af kron- og råvildt i området.

Mere info: nationalparkthy.dk danmarksnationalparker.dk

36 WIDE • DECEMBER 2015

DEN ALTERNATIVE –

ØHAVSTIEN

Fyn er fin og har masser af smuk og tilgængelig natur.

Den 220 kilometer lange trampesti langs den sydfynske kyst, fra Faaborg til Svendborg og videre til Langeland og Ærø, rummer rigtig fine muligheder for at opleve den danske natur tæt på. Stien går både igennem de fynske alper, Hvidekildesø og Nørreskoven. I år har folkene bag vandrestien etableret en masse spændende shelters langs ruten, så det er nemt at finde overnatning i et af de skulpturelle naturhoteller.

Transport: Tog eller bus Overnatning: Telt, shelter eller bivuak er oplagt. Der er et udbygget netværk af shelters langs de fleste af ruterne. De kan dog være optaget, så det er en god idé at have en bivuak eller et let telt med.

Highlight: Uanset om du er til kyst, skov eller marker, så kan du finde smukke og nemt tilgængelige vandreruter. En weekend, og du er hurtigt tanket op med frisk luft og brunsviger, der bare smager lidt bedre på Fyn. Tips: Der er udgivet en fin lille bog om Øhavsstien. Den koster 150 kr. og giver tips og tricks til alt fra rute, til seværdigheder og overnatning. Hvis du er på tur med dine spejdere, så er Thurøbund et fantastisk udgangspunkt for ture. Her findes både hytter, shelter og masser af teltplads Mere info: tsc.dk bookenshelter.dk detsydfynskeoehav.dk

1 : Tag ikke af sted på lang vandretur uden træning.

2: Fortæl altid, hvor du går hen. Meld tilbage, hvis du ombestemmer dig.

3: Hav respekt for vejret og vejrmeldingerne.

4: Vær forberedt på uvejr.

Medbring altid en rygsæk med fjeldudstyr.

5: Lyt til erfarne og lokale fjeldfolk.

6: Brug kort og kompas, så du ved, hvor du er.

7: Gå ikke alene.

8: Vend om i tide, hvis fx vejret bliver dårligt.

9: Spar på kræfterne – og grav dig ned i sneen om nødvendigt.

Yderligere viden og læsestof Fjeldgruppen udbyder en hel række kurser, der kan gøre dig klogere på fjeldlivet. Dem finder du på move.dds.dk.

Du kan læse mere om fjeldlivet i Jens Bursells bog “Friluftsliv” (se interview side 30) eller i hæftet “Tag på tur” som du finder online på issuu.com/ spejder

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN

Styr-på-tingene-sæk Er du typen, der har svært ved at holde orden på alle dine sager, når du er på tur? Så er denne dims lige noget for dig.

Den er faktisk noget for de fleste, der er på tur med oppakning.

Den hedder SegSac – der er en forkortelse af Segmented Sac. Og som navnet antyder, så er det sæk opdelt i rum. Fire rum for at være helt præcis. Så kan man selv vælge, om man vil pakke sine ting ud fra type eller ud fra, hvad der skal bruges de forskellige dage. Du kan også lade et rum stå tomt til det beskidte tøj. SegSac er ultra let, vandtæt og den kommer i en 15L eller 20L-udgave. www.gobigear.com/pages/segsac

Det elektroniske multi-tool Buckshot Pro er et nyt multi-tool til turen. Men den indeholder hverken kniv, saks eller skruetrækker. I stedet leverer den underlægningsmusikken til vandreturen, cykelturen eller klatreturen via trådløs bluetooth-afspilning. Derudover har den en indbygget powerbank, der holder liv i alle dine elektroniske apparater, ligesom man kan sætte en lygte for enden, når der er brug for lys. Det hele er let og småt pakket ind i modstandsdygtigt gummi, der sørger for, at det elektroniske multitool ikke går i stykker af at blive tabt. Samtidig er det rimeligt vandtæt – musikken stopper ikke, bare fordi det regner. www.outdoortechnology.com/Shop/Buckshot-Pro/

Turen er i vinkel Denne smarte tripod, Pakpod, til din smartphone, dit GoPro eller en tredje dims, der kan skyde video eller billeder, skiller sig ud ved at være super fleksibel. De tre ben kan lynhurtigt og meget nemt placeres i stort set alle tænkelige positioner. Det gør det muligt at få netop den vinkel på sin tur, man måtte drømme om.

Samtidig kan man sætte tripod’en fast på alt fra skibsmaster, klippesider og cykelstyr til kajakken, dronen og rygsækken. Fordi den samtidig er vandtæt, har man derfor muligheden for at lave de vildeste optagelser, der gør turminderne lidt sjovere. www.pakpod.com

Et oppusteligt lys Der findes efterhånden mange forskellige stykker gear, der alle forsøger at gøre det så enkelt og effektivt som muligt at medbringe lys på turen til de sene aftener.

LuminAID er endnu et bud. Men den er bestemt et meget interessant bud. Det er en oppustelig, selvopladelig lampe. Den har et indbygget solpanel, så den kan oplades om dagen – også selvom det er skyet – og lyse om aftenen. Den findes i flere udgaver, der giver mellem 12 og 16 timers lys afhængigt af brugen. Og så findes der også en, der kan lyse i forskellige farver. Alle modellerne er lette som fjer, vandtætte ned til en 1 m og leverer en lysstyrke på op til 45 lumen. www.luminaid.com

Intet uldent ved lamauld Dette er ikke bare en ny jakke. Det er snarere en række nye jakker, der alle har den ting til fælles, at de er fyldt med uld fra en lama. Lamauld er ultra blødt fra naturens side, hvilket betyder, at det ikke kræver samme miljøbelastende forarbejdning som fx merinould. Samtidigt er det stærkt, vaskbart og nemt at vedligeholde. Men vigtigst af alt er, at det også meget effektivt sikrer den rette komforttemperatur. Et enkelt lag lamauld har et komfortområde, der er det dobbelte af syntetisk foring – bl.a. fordi lamauld sikrer en bedre fugtbalance.

Al ulden stammer i øvrigt fra lamaer, der opvokset i deres naturlige miljø i Andesbjergene i Sydamerika. www.cotopaxi.com/pages/the-kusa

DECEMBER 2015 • WIDE 37

“

e ikk an m r Nå “Når “Når man man ikke ikke er, jd be ar am s samarbejder, samarbejder, t de er lyd så lyder ( ) så lyder det det ” til de lve he ad helvede ad til” helvede til interview

WIDE har snakket med musikeren Niels Skousen om at samarbejde og om at gøre fortællingen levende. Når musik og tekst er smeltet ind i hinanden, har du opskriften på en sang. Den består af et samarbejde mellem lyd og ord, og du kan høre, hvis det ikke swinger. Det er lidt anderledes, når det kommer til det at samarbejde med mennesker, men fælles for det er, at vi skal bruge vores øre. For vi skal lytte til hinanden. Og til den gode historie.

Tekst: CHJANNA CÆCILIJA DELAINGZES Foto: ERIK GUNST LUND

D

en gule farve holder sig næsten inden for stregen. Den er malet med akvarel, og ved dens side er den grønne farve spredt udover papiret, malet med rundere strøg. En gruppe af små brunlige huse skiller den grønne fra den sarte blå, som flyder helt ud til papirets hjørne. Det er et stykke af Danmark, set oppe fra. Billedet blev malet en sommer i Ringsted af musikeren Niels Skousen og endte senere med at blive et pladecover til hans album ‘Herfra hvor vi står’.

Niels Skousen har igennem sin karriere arbejdet sammen med mange forskellige mennesker. Og for ham handler det om at lytte.

“Samarbejdet er, at man lytter til hinanden.

Det er så svært at snakke om. I musikken er det tydeligt, når man ikke samarbejder, så lyder det ad helvede til,” siger han.

Sådan er det nødvendigvis ikke på et

38 WIDE • DECEMBER 2015

kontor eller i en spejderlejr, men essensen er den samme. Vi skal lytte til dem, vi jammer med.

Niels Skousen begyndte at spille folkemusik i 1970. Han havde lært at spille guitar, og der gik ikke lang tid, før han satte tekst og musik sammen og fik en aha-oplevelse. For ordene blev levende med musik.

Han var en del af ungdomsoprørets sidste åndedræt og nåede både et smut forbi Thylejeren, hvor der var femkornsgrød og fællessang, og at demonstrere mod lukningen af spillestedet ‘Farvergade 10’ ved at ryge hash på Kulturministeriets trappe. Han ville gå nye veje og bevæge sig væk fra det etablerede.

Lad andre byde ind Det var en teaterforestilling om Batman, der blev starten på karrieren som folkemusiker.

Niels Skousen var i rollen som skurk, og

”

musikeren Peter Ingemann spillede psykedelisk underlægningsmusik til stykket. Efter forestillingen besluttede de sig for at lave musik sammen.

Parret kaldte sig Skousen og Ingemann, men endte med at tilføje “med venner.”

For når de spillede på scenen, måtte alle være med.

Det var en god måde at gøre det på, for det gav plads til inspiration og sammenspil. Det endte dog med, at alle ville noget forskelligt på forskellige måder, og i 1973 gik de i opløsning.

“Der kom så mange venner på scenen, at både Peter og jeg var lige ved at drukne, og så var formen sprængt. Når man har et samarbejde, skal man også have et fælles udgangspunkt at samarbejde om,” siger Niels Skousen.

I dag er der blevet skabt en mere fast ramme om musikken. Han skriver selv en række sange, hvorefter en gruppe yngre musikere giver sig i kast med at fortolke dem.

Selvom det kan være hårdt at lade andre tolke og ændre på det, du selv har skabt, giver det også inspiration.

“Du ved, når man sidder med sin guitar og laver musikken, så er det spændende, at et andet menneske tager det op og kommer med sin fortolkning af det. Samarbejde handler om at give plads til hinanden og åbne sig for det, andre byder ind med, imens du er dig selv,” siger han.

Det er netop det frirum inden for samar-

DECEMBER 2015 • WIDE 39

”Vi skal være interesserede i vores samfund og tage stilling til det.

Vi kan ikke bare leve ubevidst, men bliver nødt til at tage stilling til omverden. Hvis folk falder i søvn, kommer der nogle, som vil bestemme det hele.”

bejdets rammer, som Niels Skousen mener, er med til at få mennesker til at udvikle sig.

For her bliver der plads til ideerne.

“Jeg kan bedst lide at få folk til at blomstre og udtrykke sig selv. Så de bliver inspirerede.

Det fører dem videre til et sted, hvor de ikke har været før,” siger han.

Sange der fremkalder billeder Niels Skousen har altid fortalt historier. Både alene og sammen med andre. Som ung eksperimenterede han med amatørskuespil, før det var moderne og provokerede det meste af den etablerede teaterverden.

Her samarbejdede han med andre om at fortælle historier. På de skrå brædder var de flere om at skabe en fortælling og var afhængige af hinanden, fordi det blev bedst, når folk kunne deres roller.

Han skrev sine egne historier, når han var alene på sit kammer. Det blev til en novelle tidligt i karrieren, og i takt med at han lærte at spille guitar, begyndte han at skrive sangtekster.

Det, der for alvor fangede hans opmærksomhed, og tog den væk fra teateret, var folkesangene. Det blev tydeligt for ham, da han skulle fremføre folkevisen ‘Ebbe Skammelsen’ under en forestilling på spillestedet Farvergade 10. Tidligere havde han læst den i skolen uden helt at blive ramt af historien.

På scenen forstod han teksten for første gang, imens han sang den for publikum.

“Det var meget sjovt at opleve, at når man sang de gamle folkesange, som er længere fortællinger, så blev de faktisk ret levende,” siger han.

Det var oplagt at skrive fortællinger i folkemusikken, og ifølge Niels Skousen var genren værd at tage op igen i 1970’erne.

For det var noget, der manglede i Danmark, noget der var i andre lande som Sverige, England og USA. Det eneste, der mindede om folkemusik i Danmark, var højskolesangbogen, og sangene i den rummede ikke en “fra mig til dig”fortælling, som den Niels Skousen gerne ville fortælle. Han havde både hørt Bob Dylan og Donovan og ønskede brændende at blive en del af den verden, hvor sange fremkalder 40 WIDE • DECEMBER 2015

billeder.

“Det, jeg vil med fortællingen, er at skabe billeder. Så lytterne selv kan se historien for sig,” siger han.

Folkesanger uden de store protester Som dreng var Niels Skousen enormt chokeret over Jesus’ lidelseshistorie. Han var opvokset i et kristent hjem hos sin tyske mor, og selve historien om Jesus har altid betydet noget for ham. Den ramte ham. For hvordan kunne nogen finde på at opføre sig sådan, og hvorfor? Jesus var jo uskyldig.

Hans fascination af tragedien er blevet hængende hele livet og er ofte et af temaerne i hans tekster, som allerhelst støttes op af humoren. Som han siger: “Danskeren hader det selvhøjtidelige så meget, at de nærmest bliver selvhøjtidelige omkring deres had til den.” Derfor er der brug for humor til at levere den gode historie.

Tragedie, humor og sproglige finurligheder skal på den måde samarbejde og give plads til hinanden for at skabe en god fortælling.

Selve virkeligheden er Niels Skousens største inspiration. Han fortæller om det, der omgiver ham, og i sine tekster bruger han også detaljer fra den virkelige verden for at få lytteren til at se historierne for sig.

“Jeg tager virkeligheden til mig. Den er noget af det sjoveste, vi har med at gøre.

Hverdagen er helt fantastisk. Der er også altid meget humor i mine tekster. Det er det der med at twiste sproget, der gør det sjovt.

Så farer der sådan en lille djævel i en,” siger han og reciterer, “hvad skal man sige, hvad skal man gøre, når det store hul bare bliver større og større.”

Niels Skousen er tidligere blevet kaldt protestsanger, måske fordi han var oppe i tiden i 70’erne og røg hash i protest på trappen foran Kulturministeriet, eller på grund af at hans tekster tit indeholder en handling, et

overgreb eller et offer. Han plejer at spørge,” hvor i mine tekster ser du protesten?”

Han vil ikke udlægges som protestsanger, for hans musik indeholder ikke protester.

Mennesker er blot samfundskritiske og bruger musikken til at udtrykke sig.

“Alle mennesker skal være samfundskritiske. Vi skal være interesserede i vores samfund og tage stilling til det. Vi kan ikke bare leve ubevidst, men bliver nødt til at tage stilling til omverden. Hvis folk falder i søvn, kommer der nogle, som vil bestemme det hele,” siger han.

At åbne sig for hinanden Han rejser sig, løber ind i rummet ved siden af og kommer tilbage med et par plader i favnen. En med Nick Cave og en anden med the War on Drugs. Den sidstnævnte plade har han fået af sin datter. Begge rummer gode historier, og det er dem, han bliver inspireret af og gerne vil skabe. Historier der skal ramme lytteren.

“Den gode historie skal ramme dig.

Ramme dig, der hvor du er mest ømskindet.

Og den skal fortælle noget essentielt om dig og mig og vores liv,” siger Niels Skousen.

Selvom han altid har skrevet sine historier alene, har samarbejdet med andre også været en væsentlig del af det at være kunstner.

For musikken, der har gjort hans fortællinger så levende, er lavet sammen med andre. Til det tilbagevendende spørgsmål om, hvad der giver et godt samarbejde, er svaret klart.

“Vi skal lytte til andre, og der skal være plads til at komme med ideer. På den måde ender vi med at åbne os for hinanden, og sådan jeg tror, alt godt samarbejde er.”

TAG PÅ FAMILIEKURSUS PÅ BREJNING EFTERSKOLE

HVAD SKAL FAMILIEN I SOMMERFERIEN? Tag familien med på sommerkursus i den skønne danske natur ved Vejle Fjord.

Det bliver en uge med aktivt friluftsliv og fællesskabende oplevelser i det fri.

Find programmet, stil spørgsmål og læs mere på www.brejning.dk/familiekursus HVORNÅR? Fra søndag den 17. juli til lørdag den 23. juli 2016.

FOR HVEM? Familier med børn - alle er velkomne. Program fra 3 år og opefter.

PRIS? 1.750,-/voksen, 1.000,-/barn +10 år, 500,-/barn 3-10 år.

PÅ VEJ MOD EN SPEJDERHØJSKOLE Efter at have drevet efterskole i snart 20 år i Brejning, er vi nu ved at udvikle en højskole med fokus på natur, ansvar og bæredygtighed. Familiekurset er første test af ideerne. Læs mere på www.brejning.dk/hojskole

kalender Foto: MATHIAS THOMSEN

JANUAR - FEBRUAR

SY SELV FRILUFTSUDSTYR

HÅRDE VINTERLØB

Hvorfor ikke prøve at sy dit eget friluftsudstyr?

Så kan du få det lige, som du vil have det. På denne workshop kan du selv sy friluftsudstyr, f.eks. tarp, bivibag, bukser, pakposer med mere. Fordelen ved at sy eget udstyr er, at man kan få det præcis, som man vil have det – desuden er det sjovt og nemmere end du tror.

Ingen ledige pladser – venteliste

Coco Crazy Monkey Race

23.-24. JANUAR 2016

H U S K AT TJ E K K E A L L E KURSERNE UD I MOVE-MAGASINET HER I B L A D E T O G PÅ M O V E . D D S . D K .

22.-24. januar 2016 Løbet er for spejdere i alderen 12 til 16 år. Farven på uniformen betyder ikke så meget, så om man er grøn, blå, gul eller rød spejder er lige meget – man er stadig velkommen til at deltage, så tøv ikke med at opfordre dine spejdere til at tage med!

Formålet med CCMR er at udfordre spejdernes spejderfærdigheder og lade dem vise, hvor gode de er til at samarbejde. De kan faktisk vinde på at være dem, der samarbejder bedst!

Tjek ccmr.dk for mere info.

Dinizuli F E B R UA R

30.-31. januar 2016

LEDELSESKURSUS 2 – FEBRUAR 2016

Dinizuli er Danmarks ældste spejderløb. Det har i alle årene været kendt som ”årets barske”. Selvom løbet er hårdt er det dog, sammenlignet med de andre løb i adventureligaen, et løb hvor alle i alderen 12-16 år kan være med, uanset om man er ny til adventureligaløb eller en erfaren ligadeltager. Så få lige overtalt dine spejdere til at være med.

Tjek dinizuli.dk for mere info.

5.-7. FEBRUAR 2016

Involvering, kommunikation og strategi, som var hovedtemaerne på Ledelseskursus 1, er fundamentet for god ledelse af voksne frivillige. Ledelseskursus 2 går skridtet videre, og sætter fokus på hvordan man med en mere strategisk tilgang til ledelse kan skabe bæredygtig udvikling og vækst.

Wasa Wasa 6. februar 2016

JA N UA R

VINTERFJELDKURSUS 2016 22.-24. JANUAR 2016

Tag favntag med vinterfjeldets bidende kulde og snefyldte skråninger. Udfordr dine fysiske og mentale grænser på en uforglemmelig rejse på højfjeldet.

Formålet med Fjeldgruppens vinterfjeldkursus er at give dig forudsætninger for at planlægge og gennemføre udfordrende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet.

VÆGKLATRING – INSTRUKTØR 1 (ØST) 27. FEBRUAR & 12. MARTS 2016

Nu er der mulighed for at blive klædt på til at kunne lave klatreaktiviteter med børn og unge på gruppens klatrevæg Ny Instruktøruddannelse i sikring på klatrevæg udviklet af Dansk Klatreforbund og målrettet frivillige ledere og andre UDEN forudgående klatreerfaring, der ønsker at lave klatreaktiviteter med børn og unge.

NYE EVENTS

TIL FORÅRET DUKKER TO HELT NYE EVENTS OP! Moment - nyt senioerevent 8.-10. april Vil du have en fed oplevelse, inspiration til dit seniorliv, ny viden om dine muligheder som senior, et større netværk og fyldes helt op med gejst? Så kom med, når vi samler 250 seniorer fra hele landet til Moment, en weekend med fokus på dig og dit liv som seniorspejder.

Sov ude 2016 - Det Danske Spejderkorps inviterer alle til at sove under åben himmel.

21. maj 2016 Solnedgangen. Solopgangen. Stjerneklar himmel. Det varme bål. De bedste venner. At sove ude er en oplevelse hver gang. Og så viser forskning oven i købet, at det er sundt.

Den 21. maj 2016 afholder Det Danske Spejderkorps for første gang en landsdækkende Sov-ude-dag. Stay tuned på spejder.dk for mere info!

42 WIDE • DECEMBER 2015

Wasa Wasa er et natløb for spejdere, både de 12-16 årige og de 16-23 årige, og blå som grønne. Løbet foregår den første weekend i februar et sted i Nordjylland. Løbet bygger på gamle spejder traditioner og handler om at tilbagelægge et antal kilometer i løbet af natten og samtidig løse en række postopgaver.

Alligatorløbet 6.-7. februar 2016 Alligatorløbet er et nat- og dagløb for 15-23 årige seniorspejdere (samt oldboys). Løbet foregår i Skåne i februar måned, hvor natur og vejrlig er en udfordring for selv de garvede. Der konkurreres både på løbstiden samt på evnerne til at løse forskellige opgaver undervejs.

Tjek alligator.dk for mere info.

Zaxsez 26.-28. februar 2016 I år tager Zaxsez jer med til det sted på Sjælland, hvor den humanitære organisation FLASHLIGHTS kæmper en hår kam imod organiseret menneskesmugling i Skandinavien.

Zaxsez er ikke det hårdeste eller det længste løb. I stedet fokuserer vi på den gode historie og de fede poster. For Zaxsez er lig med indlevelse og godt samarbejde, og du kan forvente, at det er det, I vil blive bedømt på.

Tjek zaxsez.dk for mere info.

Bliv en del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/ debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Illustration: ISTOCKPHOTO

Aktivitetsdatabasen er fyldt til randen med fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

FET RENGØRINGSSTAmed Er rengøringsmødet også en kamp jeres spejdere? Så lav det til en stafet og brug spejdernes konkurrencegen.

Vejledning Der skal inden mødet sættes papirer på alle hylder, borde, gulve, vinduer og alt andet, man vil have gjort rent. Disse sedler skal der skrives numre på - antallet varierer alt efter, hvor meget der skal gøres rent.

Brug forskellige farver til at skrive numre på sedlerne alt efter, hvor mange hold I har. Alle hold skal have lige mange sedler.

Vi havde to hold - et grønt og et rødt og 32 sedler til hvert hold.

Der skal samtidig laves en aktivitet, der kan underholde de andre mens 1-2 gør rent. Vi havde lavet 10 forskellige spørgsmål til refleksion (det var tropsspejdere) omkring, hvad de gerne vil lave i løbet af året osv. Det kan også være en anden leg.

Holdene skal nu gøre rent. Når stafetten er i gang må 1 (hvis man er mange så lav enten flere mindre hold eller sæt 2 i gang fra holdet ad gangen) person fra hvert hold løbe hen og finde seddel nummer 1.

Stedet skal nu gøres fuldstændig rent, hvorefter sedlen afleveres til lederen som også skal godkende stedet.

Når spejderen har klaret sit sted, er det en ny spejder, der skal i gang. Personen skal hen til seddel nummer 2 og gøre rent der. Sådan fortsætter det til alle sedler er fjernet. Det første hold der får fjernet alle sedler vinder.

Spørg jeres spejdere inden, hvad der motiverer dem til at vinde. Det kan være spiseligt, mærker eller hvad som helst. Men det giver en god kampgejst, at de selv vælger. Tingen kan også variere fra hold til hold.

Spejderne kan evt. få en malerdragt eller andet gøgl i starten af mødet, inden de ved, hvad de skal, så de kan få tankerne i gang omkring mødet.

MÆLKEKASSESTAFET

Mælkekassestafet me d den nordiske mytologi som fantasiramme for legen.

Vejledning Fantasiramme: Bifrost er gudernes vej fra Asgård til Midgård, hvor mennes kene bor og er vejen fra himlen til jorden. Guden Heimd al vogter Bifrost mod jæt terne.

Ved Ragnarok vil Bifrost slå revner, og guder stra ndet i Midgård vil ikke kunne komme tilbage til Asgård .

I skal nu ved hjælp af mæ lkekasser bygge bro, så I kan komme fra Midgård til Asgård uden at røre jord en.

Hver gruppe får 3-4 mæ lkekasser (3 hvis de er 5 på holdet, og 4 hvis de er 6).

De skal nu flytte sig ove r en passende afstand ved hjælp af mælkekassern e. Mælkekasserne ven des med bunden i vejret, og gru pperne skal så i fælless kab flytte den bagerste kasse frem , og på denne måde bev æge sig fremad uden at røre jorden.

Børnene kommer meg et tæt på hinanden og er nødt til at holde fast i hinande n og hjælpe hinanden for at bevæge sig fremad.

Det bliver ekstra sjovt, hvis I laver den udendø rs i mørke.

Hvis I ikke har mælkek asser, kan I bruge aviser.

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter DECEMBER 2015 • WIDE 43

BENNIS BAGSIDE