Wide #29 2019 by Det Danske Spejderkorps

#29 JUNI 2019

( guide ) Kom i gang med vandring ét skridt ad gangen

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

Hverdagens vilde veje: Tag med på mikro-eventyr

( tema )

EN VEJ

Mette fra ‘Alene i vildmarken’ sagde chefjob op: “Jeg ville finde min drøm”

Bubber: Et liv med learning-by-doing

I N T E G R AT I O N H O S T H I S T E D S P E J D E R N E H O W TO : B Å L S TAT I V E T 2 . 0 5 AKTIVITETER TIL UDVIKLINGSPLANEN P S Y KO LO G : O V E R V I N D F R YG T E N F O R AT F E J L E LEJRCHEFER FUNDET TIL 2022

BØRN

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps. Forside WIDE mødte Mette Mortensen på en snefyldt aprildag. Foto: Jens Thybo. Redaktion: Peter Tranevig, (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Nanna Dam (redaktør), Line Maj ’Topsi’ Hedegaard, Esben Boye-Jacobsen, Hannah Loft Nielsen, Kristina Havbo Kongsgaard, Theodor D. Kirk, Signe Hegelund, Sissel A. Gammelgaard. Layout OTW A/S

26 4 Noter og nyheder Spejderwizzer, spejdernews og #spejdergram

10 Kom i gang med vandring En guide til at tage et skridt ad gangen.

22 38 Kalender 39 Aktiviteter To aktiviteter fra aktivitetsdatabasen

18 Hele Danmarks Bubber Fra badekar til besøg i swingerklubber: Bubber tror på learningby-doing.

22 Bålstativet 2.0 Fiksfakseriet tager det simple bålstativ til næste niveau.

14 Overvind frygten for at fejle

26 Friluftsheltinden

Wide får tips til at holde motivationen oppe i modgang.

Wide har mødt Mette fra ‘Alene i vildmarken’.

30 Integration i Thy

2 WIDE • JUNI 2019

37 Gearnews Nyt fra grejfronten.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Wide har fundet 5 aktiviteter til en ny udviklingsplan.

Tryk: Reklame Tryk, Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

DDS generelt: info@dds.dk

32 Aktiviteter til udviklingsplanens temaer

Der gemmer sig store oplevelser i de små eventyr.

Oplag: 11.000

Redaktionen redaktionen@spejder.dk

Hos Thistedspejderne er nye danskere blevet nye spejdere.

34 Passion for mikroeventyr

Annoncer redaktionen@spejder.dk

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

( leder )

KÆRE LÆSER

Velkommen ombord på rejsen. I dette blad skal vi ned ad en ny vej. Vi skal udfordres, forundres og måske endda blive klogere. Og bare rolig, det er stadig WIDE, som du kender det, du sidder med i hånden. Men vi har i redaktionen forsøgt at anskue tingene fra en ny vinkel, og hvis man spørger Bubber, er det slet ikke nogen dum idé at ryste posen engang imellem. WIDE har mødt den folkekære TV-vært til en snak om at lade nysgerrigheden styre vejen. Læs, hvad der kom ud af den samtale på s. 18. Mette Mortensen, kendt fra “Alene i Vildmarken", fortæller også om at rykke teltpælene op og gå i en helt anden og usikker - retning. En ny vej, der gav Mette mod til at give slip og springe ud i det ukendte. I dag er hun ikke så bange for at begå fejl, og det er en sund udvikling ifølge psykolog Ebbe Lavendt, der gør os meget klogere på trivsel og nulfejlskultur på s. 14. Skal vi alligevel hæfte os ved noget velkendt, kan vi vende et blik mod årskalenderen. Vi skriver juni, og det

betyder sommer og sol… forhåbentligt. Men det betyder også sommerlejr, spejdertræf og god mulighed for at snøre vandrestøvlerne og udforske de utallige smukke vandrestier, der findes herhjemme. WIDE kommer med en mini-guide til vandring på s. 10. Og vil du prøve at finde nye udfordringer i det velkendte, kan du blive inspireret til at tage på mikro-eventyr på s. 34. Der skulle altså være rig mulighed for at finde en ny vej i dette WIDE. God læselyst og rigtig god sommer! Nanna Dam, redaktør

JUNI 2019 • WIDE 3

NOTER & NYHEDER

Redaktionen fortæller

Da jeg sidst tog en ny vej NY T-SHIRTKOLLEKTION FEJRER 110-ÅRET FOR FØRSTE DANSKE SPEJDERPATRULJE Det Danske Spejderkorps har i samarbejde med Spejder Sport og den britiske outdoor-kunstner Andrew Groves lavet en særlig kollektion t-shirts. Kollektionen hedder ”1909” efter årstallet, hvor den første danske spejderpatrulje blev stiftet. Der er både herre- og dame-versioner, og t-shirtene er lavet med vægt på bæredygtighed i materialevalg og produktion. Hver t-shirt fås i 110 eksemplarer. Find dem på spejdersport.dk.

4 WIDE • JUNI 2019

Hannah Da jeg begyndte at skrue låget af min mælkekarton og sortere det som plast, i stedet for at lade det blive siddende. Fordi de små forskelle tæller.

Nanna Jeg har aldrig været nogen stor vandhund. Men jeg valgte for nylig at udfordre mig selv. Nu går jeg på et havkajakkursus og skvulper hver tirsdag usikkert rundt i Århus bugt – nogle gange med hovedet nedad, og jeg er vild med det.

Line Jeg har for nylig genfundet min interesse for spirituelle emner og er begyndt at studere og praktisere det indiske sundhedssystem Ayurveda. Ud over at integrere meget praktiske gøremål i min hverdag, er der også meget livsfilosofi, som jeg kan overføre til spejderarbejdet.

Esben Da jeg besluttede mig for, at jeg fremover skal tage cyklen på arbejde i stedet for bilen!

Kristina Da jeg i foråret begyndte at tage danselektioner flere gange om ugen. Det står i stor kontrast til min ellers vanlige kommentar “Jeg danser ikke,” og det er tankevækkende, hvor sjovt det kan være at kaste sig ud i noget nyt.

Theodor Jeg valgte en ny vej, da jeg fik et tilbud om at begynde at kommentere Esport. Det var aldrig en ting, der havde krydset mig, at jeg nogensinde ville komme til sådan noget, men jeg tog chancen og er nu på vej ind i en spændende og ukendt verden, som bliver ved med at overraske mig.

Signe Da jeg i efteråret startede på et SUP-hold, efter mange år uden egentlig at gå til en sport. Det er så fedt, at jeg begynder på instruktørkurser lige om lidt, så jeg snart kan tage alle mine venner med på vandet.

Sissel Jeg er dugfrisk skribent hos Wide. Bladet her er altså min nye vej. Helt ukendt grund er det dog ikke, da jeg har skrevet for Track og Snus i flere år. Men det føles nu alligevel som en god ny udfordring.

Skal dit navn være her? Wide er på udkig efter skribenter med mod på at skrive om alt fra friluftsliv og eventyr til ledelse og det gode møde for mikrospejdere – samt at interviewe spændende mennesker med noget på hjerte. Som en del af redaktionen er du med til at planlægge og skrive hvert magasin. Du kan deltage på workshops, og du får en fed platform til at fortælle inspirerende historier. Skriv til os på redaktionen@spejder.dk

NOTER & NYHEDER

Undersøgelse: Stort frivillighedspotentiale blandt unge En undersøgelse foretaget af DGI blandt 15-29-årige viser, at der er 39 % af de unge, som ikke er frivillige i dag, der ønsker at blive frivillige. Og 14 % vil gerne i gang inden for de næste 6 måneder.

Spejderviden

Verdensjamboree i Danmark?

I dag er omkring 23 % af danske unge engageret som frivillige i fx spejdergruppen, håndboldklubben eller den velgørende organisation.

TEK ST: S IG N E H E GE LUND

Hvert fjerde år afholdes World Scout Jamboree. Det er en lejr for alle verdens spejdere i alderen 14 til 17 år, og den afholdes et nyt sted hver gang. Faktisk har jamboreen været forbi Danmark engang, det er godt nok 95 år siden, men alligevel. Det var den anden verdensjamboree nogensinde, og der deltog godt 4.500 spejdere fra mere end 30 lande. Lejren blev holdt i Ermelunden i Nordsjælland, et sted man nok ikke i dag ville have plads til en jamboree. Grunden til, at denne lejr landede i lige netop Danmark i 1924, er nok den skønneste del af historien. Fire år tidligere på den første verdensjamboree i London havde en flok danske spejdere vundet en stor tovtrækningskonkurrence, og det var tilsyneladende nok til, at valget faldt på Danmark som vært for den næste. Faktisk har korpsets spejdermuseum stadig pokalen fra den vigtige præsentation. En anden sidebemærkning er, at is-virksomheden Hellerup Is havde så god en omsætning på jamboreen, at det gav dem mulighed for at udvide forretningen. Lord Baden-Powell deltog også på jamboreen, der desværre var hårdt ramt af regnvejr. Han fik derfor meget fint tilnavnet 'Bademester

Poulsen'. Han er desuden citeret for at have sagt, ”I have seen great numbers of scouts in my life, but I have never seen any as wet as you are”. Regnvejret var heller ikke for sjov – nogle spejdere måtte midlertidigt evakueres fra deres lejre på grund af vandmasserne. Nogle andre prominente gæster ved jamboreen var Kong Christian 10. og dronning Alexandrine, der deltog i afslutningsceremonien. Vi har ikke siden haft en verdensjamboree i Danmark, selvom den var tæt på i Sverige i 2011. Måske vi en dag får æren igen, men da bliver det nok ikke i Ermelunden, som for næsten 100 år siden.

Jamboree på film På filmcentralen.dk kan du se næsten en times optagelser fra Jamboreen i Ermelunden i 1924. Det er i sagens natur en stumfilm, men Wide anbefaler at sætte lidt god 1920’er-jazz på anlægget og se datidens spejdere folde sig ud. Find optagelserne på filmcentralen. dk/museum/danmark-paa-film/film/ jamboree

Skal I med på ?

European Jamboree 2020

European Jamboree 2020 er for spejdere fra hele Europa, der har alderen 14-18 år ved lejrstart.

European Jamboree 2020 kommer til at foregå i den smukke polske by Gdańsk fra d. 27. juli-7. august 2020. Temaet for lejren er Act! – at alle spejdere har potentiale til at skabe en social forskel. Dette vil Eurojam arbejde med og udvikle. Det gør man igennem at inter-ACT med andre nationaliteter

Lejrchefer klar til Spejdernes Lejr 2022! I april kunne Spejdernes Lejr melde ud, at man havde fundet de to nye lejrchefer, der skal stå i spidsen for udviklingen og ikke mindst gennemførelsen af Nordens største spejderlejr. Opgaven som lejrchef er en af de mest omfattende og krævende i spejderbevægelsen, og derfor har lejrchefernes indbyrdes kemi haft afgørende betydning i udvælgelsen. De nye lejrchefer er Lillan Foged (28) og Jens Harboe Malskær (33). Begge har deres spejderbaggrund i Det Danske Spejderkorps, og kommer desuden med ledererfaring fra det private erhvervsliv og NGO-sektoren. Læs mere om de to lejrchefer på spejderne.dk

og gennem spændende workshops. Er du, eller kender du en spejder, der skal med? Som en del af det danske kontingent, der deltager på lejren, starter I med en rundrejse i Polen, hvorefter I tjekker ind på lejren. Og efter en masse fantastiske oplevelser og minder går turen hjem igen.

Er du over 18 år, kan du også deltage som leder eller som IST (International Service Team). Læs mere: Find det danske lejrteam på Facebook og på EJ2020.dk.

JUNI 2019 • WIDE 5

NOTER & NYHEDER

FOTO : JES P ER HAS FEL DT HO L M -ERI K S EN

SPEJDERWIZZER 1. TV-SERIER Hvilken af disse danske skuespillere har ikke været med i fantasy-hittet Game of Thrones

FRANK HVAM PILOU ASBÆK TOMMY KENTER

2. NAVIGATION UDEN KOMPAS Kirketårne vender ofte i en særlig retning. Hvilken?

SYD NORD VEST

3. POLITIK Hvem var Danmarks statsminister i årene 2009-2011?

LARS LØKKE RASMUSSEN HELLE THORNING-SCHMIDT SIDSE BABETT KNUDSEN 4. BÅLKUNST Hvilket træs bark er særlig godt til optænding?

EG BIRK AHORN

5. SPROG Tysk er et forunderligt sprog. Hvad hedder spejder på tysk?

SVAR: 1 = TOMMY KENTER 2 = VEST 3 = LARS LØKKE RASMUSSEN 4 = BIRK 5 = PFADFINDER

PFADFINDER SCHMETTERLING SOMMERSPROSSE

Korpsrådsmødet 2019: Vil du stille op eller stille et forslag? Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, korpsrådsmødet, finder sted i weekenden den 15.-17. november på Hotel Legoland i Billund. Her skal der bl.a. vælges 12 engagerede spejdere til korpsledelsen. Der skal stemmes om eventuelle beslutningsforslag og resolutioner. Og så skal der vedtages en ny udviklingsplan. Der skal i år ikke stemmes om lovforslag, da Korpsrådet har vedtaget, at lovforslag kun behandles hvert andet år.

Vil du stille op til korpsledelsen eller stille et forslag? Så er der frist den 15. august. · Følg nyt om korpsrådet på dds.dk/krm · Find korpsledelsens udkast til udviklingsplan på dds.dk og issuu.com/spejder

F OTO : S OV U D E

Sov Ude: Rekordmange tog en nat i det fri

6 WIDE • JUNI 2019

Endnu en gang slog Sov Ude rekord. Omkring 100 grupper havde tilmeldt sig med åbne arrangementer over hele landet. De mange aktive grupper var desuden gode til at brugt arrangementet til at få omtale i lokale medier. Og hvornår ligger Sov Ude 2020 så? Jo, datoen ligger endnu ikke fast. Lige

nu er der nemlig snakke med bl.a. DR og andre mulige samarbejdspartnere om at gøre Sov Ude endnu større i 2020. Derfor må man væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Datoen bliver selvfølgelig meldt ud i de månedlige nyhedsbreve og her i Wide, så snart den ligger fast.

NOTER & NYHEDER

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram

Forår, bålrøg og nye spejdere. Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

@detdanskespejderkorps

JUNI 2019 • WIDE 7

( snap )

55.362 N, 10.586 E STILHED PÅ POSTEN Selvom adventurespejd sjældent rummer stille øjeblikke, gør man klogt i at slå lyttelapperne ud, når postmandskabet forklarer næste opgave. Fotoet er fra årets Seditio-løb. F OTO: G U STAV U TKE KAU M AN

8 WIDE • JUNI 2019

( guide )

Sommeren står for døren, og forhåbentlig betyder det sommerferie og solskin for de fleste. Det er alletiders mulighed for at snøre vandrestøvlerne og bevæge sig ud i det danske sommerlandskab med sine bedste spejdervenner. Men hvordan kommer man lige i gang? WIDE bringer en guide. TE K ST: NAN N A DAM F OTO : M O RTE N BJ E R R U M L A R SE N O G GET T Y

Ud i det blå kun med vandrestøvler på 10 WIDE • JUNI 2019

Weekendture i dansk natur Har man lyst til at gå lidt længere og tilføje et par overnatninger, findes der et par helt oplagte områder herhjemme. Nationalpark Mols Bjerge Nationalparken indbyder med sit kuperede og skiftende terræn og udsyn over Kattegat til en naturoplevelse i særklasse. Det kan anbefales at downloade app’en ‘Nationalpark Mols Bjerge’, som giver masser af inspiration til smukke vandreruter og naturoplevelser i området.

Øhavsstien

vordan er det nu lige med det der vandring? Kan man være med, selvom man ikke brugte vinteren i et fitnesscenter, eller ikke lige har det tiptop nyeste udstyr? Svaret er heldigvis simpelt: Ja, det kan man sagtens. Vandring er nemlig for alle uanset alder, niveau, højde eller drøjde. Og det er nemt at komme i gang. Det handler bare om at komme ud ad døren og gå. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og derfor kommer WIDE her med et par gode råd. Men hvorfor egentlig vandre? Når man vandrer, kan man få pulsen helt op og helt ned. Samtidig med, at vandring er god motion, er det også en fantastisk måde at opleve bjergtagende udsigter og storslået natur. Går man alene, forstærkes sanserne, og man mærker sig selv og naturens beroligende effekter på en helt anden måde end i dagligdagens stress og jag. Samtidig er vandring en oplagt mulighed for anderledes samvær. Går man flere sammen, kan man gennem vandring mødes om naturen og skabe fælles oplevelser. Tit er en god gåtur også en god samtalestarter. Så hiv fat i dine spejderkammerater og kom i gang med at vandre.

Oplev fx de fynske alper, hvor der er garanteret trætte lår, når turen går op og ned i de bølgende Svanninge Bakker. Eller nyd udsigten over det sydfynske øhav, når du krydser sundet mellem Svendborg og Tåsinge til fods. På denne rute er der et væld af muligheder. Det er bare at vælge frit imellem de 220 afmærkede kilometer.

Nordsøstien Denne rute løber gennem Nationalpark Thy, der med sine heder, brede strande og vindblæste klitplantager præsenterer et varierende vandreområde. Her er også god mulighed for at hoppe en tur i Vesterhavet og blive kølet af efter en lang vandretur. Også her findes der en app, ‘Nationalpark Thy’, der tilbyder masser af inspiration.

Fjordstien Fjordstien byder på 275 km langs Roskilde Fjord og Isefjorden, men der er heldigvis rig mulighed for at vælge kortere strækninger undervejs på ruten. Den kystnære tur går gennem både land og skov og tager dig også et smut forbi købstæder som eksempelvis Roskilde. Med havudsigt og et varierende landskab er man garanteret en smuk naturoplevelse på Fjordstien.

JUNI 2019 • WIDE 11

Find vandreruter tæt på dig På udinaturen.dk kan du finde et kort med lokale vandreruter i Danmark.

Kender du Shelter app’en? Med app’en Shelter er der aldrig langt til næste overnatning i det fri. Med hundredvis af primitive telt- og shelterpladser placeret i hele landet har det aldrig været nemmere at komme på tur. Du kan se, hvilke pladser der er tættest på din placering, eller du kan søge på et bestemt område. Der er altid beskrevet hvilke faciliteter, der findes på pladsen – fx toilet, antal shelters og adgang til vand.

12 WIDE • JUNI 2019

Udnyt lokalområdet Vi bor heldigvis i et land, hvor der aldrig er langt til skov eller strand. Naturen er lige uden for døren, og det er bare med at udnytte det. Derfor er det bedste råd til dig, der vil prøve kræfter med vandring: Kom i gang. Udnyt lokalområdet, og find naturen der, hvor du bor. Der er måske en skov, en sø eller bare et fint stisystem i nærheden. Her er det oplagt at starte med kortere ture, der sætter gang i lysten til at gå længere. På de kortere ture kan man også få en fin fornemmelse af, hvordan ens form er. Det er også nemt at have de yngre spejdere med. Typisk vil 10 km være en god startdistance. Derfra kan man mærke efter, om den næste tur kan være længere. Vandring hos vores nordiske naboer Ud over ruterne nævnt på forrige side, er Rold Skov, Gribskov, Camønoen, Gendarmstien og Hærvejen også gode bud på smukke vandreområder i Danmark. Har man fået blod på tanden og mod på mere vandring, er der heller ikke langt til Sverige og Norge, hvor der er mulighed for mere bjergrige landskaber. Söderåsen Nationalpark ligger med sine store løvtræsskove og blanke søer eksempelvis blot en times kørsel fra såvel Malmø som Helsingborg og er et oplagt udflugtsmål for troppen eller de ældre spejdere.

Og så er det værd at huske på, at allemandsretten sikrer fri adgang til naturen i Norge og Sverige. Det betyder bl.a., at man må vandre og overnatte de fleste steder. Det kan være en god idé at tjekke reglerne for det specifikke område, man overvejer at gå. Kom i gang Det er bare med at komme i gang og planlægge den næste tur. Uanset hvor turen går hen, så husk at nyde naturen og samværet. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor mange kilometer, der tilbagelægges, men om oplevelsen undervejs. Nogle gange kan en hviledag med kortere dagsture være det ideelle på lige netop din tur. Stop op, indånd duften af vådt græs og husk, at vandring jo bare handler om at sætte den ene fod foran den anden. God fornøjelse!

På kursus i fjeldlivet? Vandremærker bør have på kvalitet frem for kilometer Som spejdere har vi vandremærker, der viser, hvor mange kilometer man har gået. Det kan dog være en god idé at reflektere over, hvad spejdere og ledere skal have ud af aktiviteten. Det fortæller Jette Rasmussen, der er projektkonsulent i Det Danske Spejderkorps og har været med til at udvikle de seneste spejdermærker: “At vandre er en populær spejderaktivitet. Men selvom antal kilometer kan være en motivation, så skal vi som spejdere sørge for at prioritere kvalitet frem for kvantitet. For mange spejdere er der noget sejt ved at klare en fysisk opgave. Men i stedet for at vandre 30 km på en lidt kedelig landevej, skal vi måske hellere gå 15 kilometer gennem et varieret og flot naturlandskab. Det kan nemlig være en lige så stor fysisk udfordring, og spejderne kan samtidig få nye indtryk. Derudover kan vi så bruge pauserne på at klatre i træer, øve orientering, se på myretuer eller plukke skovhindbær”, siger Jette Rasmussen.

Vil du tage næste vandreeventyr til nye højder? Så arrangerer Fjeldgruppen særlige kurser i at færdes på fjeldet og i vildmarken. Kurserne er målrettet seniorspejdere og spejderledere. Tjek kursusmagasinet MOVE eller dds.dk/ arrangementer.

Husk at medbringe: · Masser af snacks og vand. Man bliver tit overrasket over, hvor meget energi og væske, man behøver. Heldigvis kan man fylde vand op ved mange shelterpladser. · Et par skiftesokker, gerne i uld med polstring ved trædeflader. Selvom uld og sommervejr umiddelbart skurrer i ørerne, er det faktisk det bedste for fødderne. Uld er temperaturregulerende, transporterer sveden og lugter ikke så nemt. · Solcreme. Vi krydser fingre for, at der bliver behov for det.

JUNI 2019 • WIDE 13

Overvind frygten for at fejle

( interview )

I dette nummer af Wide sætter vi fokus på at vælge en ny vej. Men det kan være angstfuldt og svært at forlade det trygge og kendte. For hvad hvis man fejler undervejs? Eller motivationen hos sig selv eller andre ebber ud? Vi har talt med ekspert i positiv psykologi, Ebbe Lavendt, om farerne ved nulfejlskulturen, og om hvordan vi motiverer både os selv og andre til at turde prøve nyt trods fejl og frustrationer. T E K ST: KRISTIN A H AVB O KONGSGAARD F OTO: P RIVAT OG GETTY

Positiv psykologi? Ifølge Ebbe er positiv psykologi “en betegnelse for psykologisk forskning i trivsel og optimal funktion. Det kan bruges til at hjælpe almindelige mennesker med at få et rigtig godt liv og præstere så godt som deres potentiale rækker til. Det kan også bruges til at hjælpe personer, der er lidt nede med at få det bedre og klare sig bedre.”

14 WIDE • JUNI 2019

Hvad mener du, er det mest problematiske ved en kultur, hvor vi er bange for at lave fejl? “Det er sandsynligvis, at man undgår at kaste sig ud i nye ting, man ellers ville kunne lære noget af. Den amerikanske forsker Carol Dweck skelner mellem et udviklingsorienteret (”growth”) mindset og et fastlåst (”fixed”) mindset. En person med et udviklingsorienteret mindset er ikke bange for at lave fejl. Han eller hun kaster sig ud i nye ting, øver sig og bliver dygtigere. En person med et fastlåst mindset kan derimod ikke lide at lave fejl. Han eller hun er bange for, at den dårlige præstation siger noget ens manglende evner. Og derfor vil man hellere bare spille sikkert end at afprøve nye ting med risiko for at se dum ud.”

TING, DU SOM SPEJDERLEDER KAN GØRE FOR AT MOTIVERE ANDRE Der er forskellige teorier om motivation. Ifølge én af dem, Selvbestemmelsesteorien (”Self Determination Theory”), skal tre grundlæggende behov være opfyldt, for at man er motiveret. Det drejer sig om: • Autonomi: Når vi har selvbestemmelse/medbestemmelse/ frivillighed. • Kompetence: Når vi føler, at vi duer til noget. • Tilhørsforhold: Når vi har gode relationer til andre.

Hvorfor finder du det problematisk? “En kultur, hvor man er bange for at lave fejl, bliver også en kultur, hvor man får svært ved at øve sig, at lære og at udvikle sig. Det risikerer at blive en fastlåst kultur – muligvis præget af angst for at se dum ud i andres øjne. Er man meget optaget af, hvordan andre vurderer én, risikerer man at blive fastlåst i en rolle, hvor man hele tiden spiller sikkert og derved undgår fejl. Det er ikke fremmende for læring.” Hvad kan vi gøre for at blive bedre til at håndtere vores egne fejl? “Lade være med at betragte dem som fejl. Laver man 100 eksperimenter på universitetet, hvoraf ét af dem fører til en kur imod kræft, så er de øvrige 99 eksperimenter jo ikke fejlslagne. De var nødvendige for at gå systematisk frem og finde en løsning. Man kan betragte livet som en masse små test, hvor vi prøver ting af uden at kende udfaldet på forhånd. Hvis du lærer noget af alle situationer-

Vil du sikre, at andre trives og er motiveret, bør du støtte, at de tre behov opfyldes. Her er nogle eksempler til inspiration, hvad end du er minileder eller gruppeleder: Autonomi-støtte: • Tilbyd valgmuligheder • Minimer pres • Inddrag personen i beslutningstagning • Læg vægt på uafhængighed, og at personen selv kan tage initiativ • Giv en forklaring, når du beder personen om at gøre noget • Lad personen komme med sine egne løsninger Kompetence-støtte: • Giv støttende og konstruktiv feedback • Tro på personens evner • Anerkend personens forbedringer • Giv personen selvtillid i forhold til at overkomme udfordringer Relations-støtte: • Anerkend personens følelser • Nyd det at bruge tid sammen med personen • Vis personen, at du lytter til dem • Vær sikker på, at personen ved, at du kan lide ham/ hende • Vis empati i forhold til personen

ne, behøver du ikke at betragte dem som fejl. Det er bare en helt almindelig læreproces. Omvendt hvis du ikke lærer noget, så er det i sig selv en fejl!” Hos Det Danske Spejderkorps bruger vi flittigt udtrykket “Frustrationsrobusthedskompetence.” Hvordan forstår du umiddelbart dette udtryk? “Når vi taler robusthed inden for psykologi, handler det om at kunne tåle noget modgang og komme igennem det. Frustrationsrobusthedskompetence lyder

JUNI 2019 • WIDE 15

lidt som begrebet frustrationstolerance inden for psykologi. Det handler om ”the inability to tolerate unpleasant feelings or stressful situations”. Høj frustrationstolerance er det modsatte – altså det, at man godt kan tåle lidt ubehag.” Hvad kan vi bruge frustrationer til? “Det er sundt at kunne tåle lidt modgang og ubehag. Man kan jo ikke regne med at komme igennem livet uden at få nogle skrammer undervejs. Der er lavet studier af behovsudskydelse, som er lidt i samme boldgade. Studierne viser, at børn klarer sig bedre senere i livet, hvis de kan modstå en trang til at give efter for fristelser. De kan fx lave deres lektier, før de går ud og leger – også selv om det ville være mere behageligt kun at lege. Man taler også om sund frustration, der kan opstå i forbindelse med læring. Det skal de voksne ikke forsøge at skærme børnene fra. Et barn

“En kultur, hvor man er bange for at lave fejl, bliver også en kultur, hvor man får svært ved at øve sig, at lære og at udvikle sig. Det risikerer at blive en fastlåst kultur” Ebbe Lavendt

må godt blive lidt frustreret over noget, der er svært. Bliver frustrationen for stor, bør man dog gribe ind med lidt hjælp. Så udfordringen skal matche barnets kompetencer.” Du holder foredrag om motivation, viljestyrke og positiv psykologi. Hvad er dit bedste råd til en bedre hverdag? “Der findes dokumenterede metoder til at øge motivation, viljestyrke og trivsel. Det er ikke raketvidenskab, så alle kan lære det. Det er f.eks. vigtigt at vide, at man ofte selv kan gøre noget for at få det bedre – fx hvis man selv eller andre, man kender, er nede i en bølgedal.”

Ebbe Lavendt Ebbe er sundheds- og erhvervspsykolog og forskningsformidler ved Center for Positiv Psykologi, en virksomhed han startede i 2004. Han er desuden den første dansker, der har opnået titel af Master of Applied Positive Psychology ved University of Pennsylvania.

16 WIDE • JUNI 2019

Øg din motivation Motivation kan øges ved at få dækket behov som autonomi, kompetence og tilhørsforhold.

Øg din viljestyrke Viljestyrke kan trænes ved at slukke for sin autopilot – fx ved at holde vejret i 4 sekunder, puste ud i 4 sekunder, holde vejret i 4 sekunder og trække vejret ind i 4 sekunder.

Øg din trivsel Trivsel kan øges ved at lave en taknemmelighedsøvelse, hvor man hver aften skriver tre gode ting ned, der er sket i løbet af dagen, eller ved at lave altruismeøvelser, hvor man er flink til at hjælpe andre mennesker.

Du har selv været spejder. Hvad tænker du, man kan lære af at være spejder set ud fra et psykologisk perspektiv? “Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, fordi der er så meget, man kan lære! Man kan lære en masse praktiske færdigheder, få en masse brugbar viden og få nogle gode, sunde holdninger til sig selv, hinanden og omverdenen. Man kan få en masse positive erfaringer, som er grundlaget for de overbevisninger, vi danner. Man kan lære nogle smukke steder at kende, knytte nogle relationer for livet og lære, hvordan det at gøre noget godt for andre også påvirker én selv – altså at man kan opnå det gode liv ved at gøre en forskel for andre. Og meget mere!”

DU GØR EN FORSKEL Når du handler i Spejder Sport bidrager du til, at børn og unge får en rygsæk fuld af oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps og derfor går hele udbyttet til spejdernes aktiviteter. Derfor gør du en forskel når du vælger Spejder Sport.

“Hvad er det, jeg er her for, og hvad er det, jeg er skabt til at lave? Det skal man finde ud af med sig selv”

18 WIDE • JUNI 2019

( interview )

Et klart formål er det allervigtigste Han er kendt som Bubber af både børn og voksne. Det har han været, siden hans karriere startede i et badekar i slutfirserne. Der har aldrig været en stor plan om en karriere på skærmen. Kun Bubbers nysgerrighed. Han gik dengang på skærmen uden en dukke, modsat det meste andet daværende børne-tv. Bubber gav det bare et skud. Og trods rynken på næsen har han bevæget sig i både voksnes og børnenes univers gennem årene. Det har han gjort med sit eget klare formål som navigatør. Wide har mødt ham til en snak om det at gå en ny vej. T E K ST: S IS S EL A. GAM M ELGAARD F OTO: J EN S TH YB O

et har altid været Bubbers nysgerrighed, der har skubbet ham fremad. Imens klassekammeraterne lagde langtidsplaner om uddannelse, job og hus, var Bubbers mål at se, hvad der var rundt om det næste hjørne eller på toppen af bjerget. Fordi han ikke kunne lade være. ”Jeg har bare tænkt ’hov, nu sker der noget her’, så går jeg i den retning,” fortæller Bubber og peger ud i luften, ”’bum’, så er der noget, der larmer herover. Så tænker jeg, ’det skal jeg sgu da over at se’. Det er min nysgerrighed, der driver mig”. Formål før mål Bubber er en historiefortæller. Hans karriere har taget ham i mange retninger, men udgangspunktet har altid været at fortælle andres historier. Helt tilbage fra Bubbers Badekar har publikum været omdrejningspunktet, selvom Bubber var vært.

Gennem årene har han lavet meget forskelligt tv. Men som en klar rød tråd i sin karriere, har han haft nogle klare formål, han altid har stillet et nyt program eller en opgave op imod: ”Mine formål er, at jeg vil gerne fortælle nogle historier. Jeg vil gerne bruge min energi på at skabe grin og glæde. Og jeg vil gerne gøre en forskel. Når jeg har de formål på plads. Ja, så kan de passe ind i hvad som helst,” fortæller Bubber. Det er også vigtigt at sætte sig nogle mål på vejen, så længe de passer ind i formålet. Målene er udskiftelige, og har man nået sit mål, sætter man sig et nyt, siger Bubber, der mener, formålet sørger for, at man har sig selv med. Og jo mere man har sig selv med, jo bedre er man til det, man laver. Bubber fandt et af sine formål tidligt. Passionen for at fortælle historier dukkede op, da han tog til USA efter 10. klasse. Bubber har altid været ordblind, og han vidste, at det ikke var en længere uddannelse, han ønskede.

Han fik udforsket både fotografi og video i USA, og de mange kanaler på amerikansk fjernsyn betagede ham. Herhjemme havde vi på det tidspunkt kun én kanal. Da Bubber kom hjem til Danmark igen, begyndte han at møde stædigt op ved Det Danske Filmstudie, indtil han fik nogle opgaver. Bubber tænkte først, at han hørte til bag et kamera. På den måde bærer hans karriere præg af learning by doing. Uden uddannelse i faget har hans tilgang været aldrig at sige nej, og pludselig var han ansat og fik tilbudt et program på kanalen. Hvor svært kunne det være at underholde børn på tv? ”Jeg havde masser af fætre og kusiner, jeg var vant til at underholde. Så tænkte jeg, ’det kan jeg kraftedme også gøre på fjernsyn’. Der vidste jeg, hvad jeg havde med at gøre, og kunne tage udgangspunkt i min egen kunnen,” fortæller Bubber. “På det tidspunkt var børne-tv kun dukker sammen med en mand eller kvinde. Ingen turde bare være sig selv. Men det ville jeg gerne,” genkalder Bubber og refererer til programmer som Ingrid og Lillebror, Kaj og Andrea, og Anna og Lotte. Bag Cirkus Arenas røde-og-gule bolsjestribede cirkustelt er bandet begyndt at spille. Bubber træder ned fra omklædningsvognen og går i retningen af musikken. ”De starter jo ikke uden mig,” siger han med et glimt i øjet og løfter teltdugen til side, før han går ind. Det handler om at bygge det langsomt op Bubber havde aldrig troet, at det var foran kameraet, han skulle skabe sig en karriere. Og da slet ikke, at han skulle blive en af Danmarks mest kendte tv-værter. Han ville bare gerne fortælle historier. Og så kom værtsrollen lidt efter lidt. ”Jeg var ham, der kom ind og sagde et telefonnummer en gang imellem eller afleverede en seddel til studieværten. På den måde vænnede jeg mig til at være foran kameraet. Så kunne jeg bare bedre og bedre lide det. Og så tænkte jeg, ’jeg vil kraftedme lave mit eget program’. Så fik jeg lov til det,” fortæller han.

JUNI 2019 • WIDE 19

med sig. Man skulle kunne læse for at blive til noget, fik han at vide som ung. Med sin ordblindhed har Bubber fra barnsben villet modbevise, at man skulle uddanne sig for at få succes. Det er hans stædighed, der slår ind, når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre. Så føler Bubber, han bliver nødt til at bevise, at det kan man godt.

Husker du? 54-årige Bubber har været vært på alt fra børne-tv til programmer, der absolut kun var for voksne. En række af hans programmer tæller: Bubbers Badekar S nurre Snups Søndagsklub D en Store Klassefest S cenen er din B ubber & B.S. D anmark ifølge Bubber Igennem sin karriere har Bubber også været aktiv inden for cirkusverdenen. Bl.a. som sprechstallmeister for Cirkus Arena gennem syv år.

Bubbers succes på skærmen er kommet ét program ad gangen. Som han ser det, er det lidt som at starte på disciplinen skihop. Starter man på toppen af den store skihopbakke med et sæt ski på for første gang, kan det næsten kun ende som en katastrofe. ”Du skal bygge bakken højere og højere op, og til sidst laver du sgu det skihop! Der er jo ikke nogen, der starter oppe på toppen og bare fyrer den af. Så er man en idiot, for så skal det jo gå galt, “ siger Bubber, og

20 WIDE • JUNI 2019

demonstrerer det ved gradvist at løfte hånden i luften. Men derfor må man gerne tøve, understreger Bubber. Han føler sig ikke specielt modig, og han er ofte blevet kaldt en tøsedreng. Men selvom han beskriver sig selv som skeptisk, lader han sig ikke styre af det. Lysten og nysgerrigheden overvinder oftest hans tvivl. Det kræver også, at nogen skal tro på ens idé eller projekt, indrømmer Bubber. Derudover har han haft en fandenivoldskhed

“Det kan man da ikke...” Der er mange kritikere, der har rynket på næsen undervejs i Bubbers karriere. Det vakte særligt røre, da han vendte tilbage til børnenes univers efter mange år som tv-vært for voksenprogrammer. Bubber er skidegod til børne-tv, hvis han selv skulle sige det. Derfor var han også glad for muligheden for igen at være vært for sin foretrukne målgruppe, da han startede på DR Ultra i 2014. Skiftet kom efter mange år med programserien Danmark ifølge Bubber, hvor hans nysgerrighed havde ledt ham rundt i mange normudfordrende miljøer. Bubber selv beskriver nogle af programmerne som ’ret saftige’. ”Efter jeg havde været i swingerklubber, fetish-miljøer, hængt folk op i kroge og lavet nazi-programmer. Ja, så dømte folk at, ’når du har været i de miljøer og lavet de programmer, så kan du ikke lave børnefjernsyn’”. Det er Bubber lodret uenig i. Det ene udelukker ikke det andet, slår han fast. Han har haft lysten til at fortælle historier, og det har drevet ham gennem fortællinger om voksne, børn og senest om cirkusartister. ”Hvis du gør noget bare for at gøre det, så holder det ikke. Du skal finde en mening med det. Formålet skal være der,” siger Bubber og uddyber, “dit formål passer ikke nødvendigvis til mit formål. Hvad er det, jeg er her for, og hvad er det, jeg er skabt til at lave? Det skal man finde ud af med sig selv”. Hele Danmarks Bubber Bubber er ikke længere kun børnenes vært. Efter forestillingen står både voksne og børn og venter på at møde ham. En mand lægger armen om skulderen på Bubber, og de smiler begge stort til mobilkameraet. Bubber er stadig iklædt den røde cirkusuniform. Da han går derfra, vinker en lille pige genert med sin frie hånd og knuger sit popkornbæger med

“Der er jo ikke nogen, der starter oppe på toppen og bare fyrer den af. Så er man en idiot, for så skal det jo gå galt” den anden. Bubber går afslappet hen og sætter sig på en bænk i solen. Han har vænnet sig til at være et kendt ansigt, og det er ikke længere noget, han tænker over. Til spørgsmålet om, hvordan det har været at blive hele Danmarks Bubber, trækker han lidt på svaret. ”Jamen det – det er jo meget rart,” siger han glad, og man kan se stoltheden i det skæve smil. ”Det er skønt, at folk følger med i, hvad jeg har lavet, og at de ved, hvad jeg står for”. Succeserne har været med til at skubbe ham frem. Han fortæller om glæden, når noget, man har brugt lang tid på at skabe, virker. Når det bliver taget godt imod. Uden publikum var det hele lige meget. Men selvom det er fedt, at folk lytter med, er det ikke noget,

Bubber tænker videre over, når han springer ud i nye projekter. Han fortæller de historier, han brænder for at dele. Fjernsyn, fremtid og Paradise Hotel Bubber har været fascineret af film og tv, siden han i USA fik øjnene op for, hvordan mediet kan bruges til at fortælle historier. Men han vil ikke lave fjernsyn bare for at lave fjernsyn. “Det skal stadig passe ind i mit formål,” fortæller Bubber. “Det er klart, at hvis de spørger, om jeg vil være gæstebartender på Paradise Hotel, så siger jeg nej. For det passer ikke i mit formål. Jeg er her ikke for bare at lave fjernsyn”. Henover sommeren rejser Bubber rundt

med Cirkus Arena til små og store byer i Danmark. Han knapper dagligt guldknapperne i den røde cirkusuniform og træder ind i manegen for at gøre det, han er bedst til. At fortælle andres historier. I rollen som konferencier giver han stemme til artisterne, der taler hvert deres sprog. Forestillingen hedder Cirkus ifølge Bubber, men det er artisternes show, fortæller han. “Hvad der skal ske nu?,” gentager Bubber, og spørgsmålet får et smil til at trække i hans mundvige. Han kigger rundt på de mange mennesker, der er trukket ud på græsset i solen. “Det ved jeg jo aldrig,” svarer han og griner, “men det bliver noget med mennesker og deres historier”.

JUNI 2019 • WIDE 21

( fiksfakseriet )

Et bedre bålstativ Vil I undgå, at gryden vælter på sommerlejren, og samtidig slippe for at medbringe tunge bålstativer? Wides fingernemme friluftsekspert genopfinder trefoden og gør næste gryderet til en leg. T E K ST OG F OTO: ES B EN B OYE -JAC OBSE N

i har nok alle prøvet at lave mad over bål uden en eller anden form for grydestativ. Vi har nok også alle stået i en situation, hvor gryden med kartofler er væltet, fordi den har stået skævt og har fået overvægt til den ene side.

Fremgangsmåde:

Mange har efterhånden en eller anden form for grydestativ eller bålkomfur, som troligt bliver medbragt på gruppesommerlejren for at undgå ovennævnte situation. Desværre er det ikke så nemt lige at smide en halv olietønde i tasken og tage på hike. Ofte fylder de smarte løsninger meget, vejer meget og er i det hele taget ikke ret praktiske, medmindre man har en bil og en trailer med. Der er her, vi skal huske, at “simple is better”, og at vi nogle gange bare skal huske at holde det helt nede på jorden. Vi skal også huske at arbejde videre med de gode ideer og forbedre dem, hvor vi kan. I denne artikel bygger vi et helt simpelt grydestativ, der ikke kræver de store materialer, nærmest ikke vejer noget og med lidt udbygning kan bruges til flere forskellige ting. I denne artikel genopfinder vi trefoden og gør den smartere og mere anvendelig, end den har været før!

22 WIDE • JUNI 2019

1 Materialer: · Snor, cirka 3 armlængder i alt. I dette tilfælde er der brugt “Bank line” nr. 12, der passer fint til små gryder · 3 grene, på højde med dig selv · En lille pind på tykkelse med en finger · Et par Y-grene

Læg de tre lange grene, så de passer i bunden.

3 2 I den overskydende snor bindes der er en lille pind på tværs, som bruges til at hænge gryden på. Et dobbelt halvstik eller et kvælerstik kan anbefales.

5 Bind en ottetalsbesnøring ca. 20 cm fra toppen. Lad være med at skære overskydende snor af.

Vi kan nu hænge en gryde op ved at stikke den hængende pind gennem grydens håndtag.

Allerede nu har trefoden to store fordele frem for almindelige bålkomfurer. Højden kan justeres; Når man laver mad over bål, så er det ikke helt ligesom derhjemme: Man kan ikke “bare lige” skrue op eller ned for varmen. Derfor må vi justere varmen på andre måder. En af de mest effektive metoder er at justere på afstanden mellem varmekilden (bålet) og gryden. Der er to måder, grydens højde fra bålet kan justeres i dette setup. Den første måde er at køre snoren med gryden rundt om de øverste 20 cm af trefoden. Det rykker gryden opad i små hak, et par centimeter ad gangen. Den anden måde, højden kan justeres på, er ved at sprede eller samle fødderne på trefoden. Det giver en mere fin justering af afstanden mellem gryden og bålet. Placeringen kan justeres: Ved at flytte fødderne på trefoden én for én, kan man ret nemt flytte rundt på placeringen af gryden over bålet. Det kan være en stor fordel, idet man kan have brug for at give sin gryde enten mere eller mindre varme. Det justerer man ved at flytte gryden til kanten af bålet eller ind, hvor der er større flammer/flere gløder.

Nu skulle vores stativ gerne se sådan ud.

Se på næste side, hvordan bålstativet kan gøres endnu smartere…

JUNI 2019 • WIDE 23

Sådan gør du bålstativet endnu smartere Som bålstativet er nu, kan det kun bruges til én gryde ad gangen, hvilket ofte ikke er nok.

Herved skaber vi et sted i udkanten af bålet, hvor vi kan hænge gryder med mad, der skal holdes varm, mens vi laver resten af maden over midten af bålet. Hvis vi vil gøre det endnu smartere, så kan vi:

Derfor kan vi:

Binde nogle Y-grene på benene.

Lave nogle små hængere, som nemt kan sættes på tværpinden

Lægge en pind på tværs.

( fiksfakseriet )

24 WIDE • JUNI 2019

Derved skal vi ikke have hele tværpinden af og på for at hænge gryder på den. Og sidst, men ikke mindst, kan tværpinden også bruges til at tørre viskestykker på (udvis forsigtighed!), efter man har taget opvasken.

De r m er ed en st kel ar te t t le il di au g gu e p st lad 20 se 19 r

VI SKABER MODIGE UNGE

Kender du unge, som tør udfordre sig selv?

På Brejning Efterskole står der projektledelse, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftslivet, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i en hverdag med 114 nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften. Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk og at de kan besøge os på Efterskolernes Dag d. 29. september 2019. JUNI 2019 • WIDE 25

( interview )

“HVIS DU TÆNKER DET, SKAL DU GØRE DET”

26 WIDE • MARTS 2019

Mette Mortensen blev i år mange danskeres favorit på fladskærmen, da hun deltog i DR-programmet “Alene i vildmarken”. Wide mødte den inkarnerede friluftskvinde en kold april-morgen i Kulhuse. Det blev til en snak om hendes kærlighed til naturen, om at tage sig tid til refleksion og om at have modet til at starte helt forfra. T E KST: SIGNE HE GE LUND FOTO: JE NS T HYBO

“Hej Mette, hvor var du bare sej deroppe i Norge”, siger en ældre dame fra sin bil, da vi er ved at krydse vejen ved Kulhuse Havn. Mette takker hende, og de snakker lidt. Jeg spørger, om det sker ofte, “ja, men faktisk kun, når jeg har min kasket på”. Kasketten er også på i dag, hvor sneen overraskende daler omkring os på en smuk aprilmorgen. Mette Mortensen blev kendt som den seje kvinde i DR-programmet ’Alene i Vildmarken’. Hende, der byggede en bjælkehytte, der lignede, den kunne modstå et mindre atomangreb. Sagde jobbet op og fandt friluftslivet Selvom Mette i dag har friluftslivet som levevej, lå det ikke altid i kortene, at hun skulle arbejde professionelt med livet i naturen. De første 19 år af hendes arbejdsliv foregik nemlig i Dansk Supermarked, og friluftslivet var noget, hun dyrkede i sin fritid.

Men så en dag i 2013 var det slut. Mette sagde sit chefjob op – uden nogen plan, vel at mærke. Hun havde bare en drøm om at finde ud af, hvad hun drømte om. Det var vildt at sige op, men det gav hende også en fed følelse. En følelse, man næsten kunne blive afhængig af: Følelsen af at give slip og indstille sin indre frekvens på at se nyt. Og siden dengang har hun holdt fast i at turde springe ud i nyt og give slip. Fordi man oplever noget, som man ellers ikke ville have oplevet. Derfor går Mette heller ikke så meget op i at have sit liv planlagt langt ud i fremtiden. For når hun holder sin dør åben, så sker der ting. “Jeg vidste fx ikke, at jeg skulle være med i ’Alene i vildmarken’ før i midten af juni sidste år. Det var slet ikke kommet til mig, at jeg skulle søge”, siger Mette. Spejder gav mod på naturen Som barn var Mette spejder. I 10 år var hun hver uge forbi sin gruppe på Midtfyn, og det er da også her, hun har lært sig nogle af de færdigheder, hun stadig anvender i dag. For selvom Mette sjældent overnatter det samme sted flere gange, så kan hun stadig bygge

“ Min lille pige skal da selvfølgelig gå til spejder, lige så snart hun er klar til det.” JUNI 2019 • WIDE 27

Mette Mortensen Mette Mortensen er 43 år og bor i Kulhuse i Nordsjælland. Hun er friluftsvejler og HR-konsulent med sit eget firma All-Out. Du kan læse mere om Mette på all-out.dk.

med rafter og etablere en lejr. Og det ligger dybt i hende, hvordan man tænder og laver mad over bål, fordi hun lærte det som barn. “Der er mange grundelementer, som blev sat dengang. Men i høj grad tror jeg, at det er mod på, hvad naturen kan give os. Jeg har ikke en frygt for ’hvad nu hvis det bliver regnvejr, kan man overhovedet sove i sådan et telt?’ og mange andre ting”. Spejderarbejdet har været med til at give Mette et grundlag for det friluftsliv, hun dyrker i dag. Og selvom hun ikke længere er spejder – tiden er der simpelthen ikke – er Mette ikke i tvivl om, at hendes datter skal have samme oplevelser: “Min lille pige skal da selvfølgelig gå til spejder, lige så snart hun er klar til det. Hun fylder tre år til august, og så skal vi finde ud af, hvor vi lige lander henne”.

28 WIDE • JUNI 2019

“ Men så en dag i 2013 var det slut. Mette sagde sit chefjob op – uden nogen plan, vel at mærke.”

At give passionen videre Mette driver i dag sin egen virksomhed, All-Out. Her tilbyder hun foredrag, fjeld- og basis friluftskurser. De fleste af hendes kurser henvender sig til nybegyndere i friluftsliv eller på fjeldet. Og det er der ifølge Mette en god grund til: “Jeg har en passion for begyndere. Jeg elsker at formidle friluftslivet og give folk lyst til at være i naturen”. Hun vil gerne hjælpe folk til at kunne lide friluftslivet og blive trygge i naturen. Uanset udgangspunkt, og uanset hvem man er. Det handler ikke nødvendigvis om, at man skal have en tung rygsæk på ryggen og gå mange kilometer. Det kan lige så godt være en tur i skoven. Friluftsliv skal være på det niveau, vi hver især kan løfte. I tråd med hendes mange kurser estimerer Mette, at hun bruger ca. 1/3 af sin tid på at være af sted på tur. Men det gør heller ikke noget, for at være i naturen er den fedeste del af friluftslivet, ”Det er den ro, som naturen giver os, og muligheden for refleksion og det uforpligtigende”. Sammenhold eller personlig refleksion? Som spejdere har vi tradition for at tage på tur som et fællesskab. Men hvad sker der egentlig, når man tager på tur alene? Ifølge Mette kan begge dele noget særligt, og hun ville ikke kunne vælge det ene frem for det andet. Uanset hvilken variant man vælger, giver begge dele mulighed for balance, mental ro og højt til loftet.

Når vi er sammen med andre på tur, har vi mulighed for at dele vores oplevelser med hinanden. Undervejs kan vi blive inspireret af hinanden og have et dejligt fællesskab. Selv nyder Mette at sidde om bålet og nyde sin gode ven Esbens skovburgere. At være alene på tur giver derimod mere tid til egen refleksion og til at tænke. Det mener hun, der er lige så mange gode ting i. Men det er klart, at det kræver noget at tage alene på tur. Man skal bryde sig om at være i sit eget selskab, for hvis ikke man føler sig tryg alene, men trives bedst i et fællesskab, så skal man selvfølgelig det. I “Alene i vildmarken” tilbragte Mette selv to måneder alene ved søen Salsvatnet i Norge. En oplevelse, der var ekstrem, men også vidunderlig, fordi hun trivedes derude: “At finde et rum i sit liv, hvor man faktisk får tid til at finde ind i sig selv og blive isoleret for alle de stimuli, vi får i hverdagen. Ja, det ville jeg ønske at alle kunne få lov at prøve”.

Det bedste sted Spørger du Mette om, hvad hendes yndlingssted er, smiler hun og siger Grønland. Hun har faktisk lige været der, da vi møder hende, og det var tur nr. 5. Hun smiler også i flyveren hele vejen derop og fyldes med glæde, når hun træder ud af flyveren i det største land i vores rigsfællesskab.

Natur er medicin for sjælen I en hektisk hverdag, der ofte går så stærkt, at vi knap har tid til at overveje, hvad vi selv synes er rigtig og forkert, kan naturen give svar, mener Mette. Og det behøver ikke være to måneder i en vildmark. Det kan også være 20 minutter i parken. Netop det med de 20 minutter er ikke en tilfældighed. Mette nævner en forskningsundersøgelse, hun er meget fascineret af. Undersøgelsen, der er lavet på University of Michigan, viser, at netop 20-30 minutter dagligt i natur eller naturlignende omgivelser kan nedsætte niveauet af stresshormonet kortisol.

Alene i vildmarken? ’Alene i vildmarken’ er et DR-program, hvor 10 danskere sendes ud på et overlevelseseksperiment i den norske vildmark uden mad og kun med basalt overlevelsesudstyr og redskaber. Mette Mortensen medvirkede i den tredje og seneste sæson, hvor hun var den deltager, der blev næstlængst i vildmarken. I alt 58 dage opholdt hun sig i sin selvbyggede bjælkehytte ved Salsvatnet. Du kan se eller gense alle tre sæsoner af ’Alene i vildmarken’ på dr.dk.

Samtidig viser en anden undersøgelse lavet i USA, at vi bruger 93 pct. af vores tid indendørs. Hvordan kan det være, når forskning samtidig viser, at vi skal ud? Og at mange tilmed mener, at det øger deres livskvalitet at være udendørs? Det undrer Mette sig over. Måske får man det bare ikke gjort, når hverdagens trummerum rammer? Men så tænker hun tilbage på sin lille hytte i Norge. Indgraveret i en rafte fra Mettes tur til Salsvatnet står: “Hvis du tænker det, skal du gøre det”. Et motto, hun stadig prøver at leve efter i dag. Hun er dog ikke ude på at pudse glorien, fortæller hun – nogle timer før vores interview var hun ved at glemme vasketøjet, selvom hun havde tænkt på det. I dag ville hun måske ændre mottoet til: ’Hvis jeg tænker det, skal jeg gøre noget ved det’, fortæller Mette: “Det er jo ikke alt i verden, man bare skal gøre. Men vi skal forholde os til det og lave et aktivt til- eller fravalg”, slutter hun.

JUNI 2019 • WIDE 29

hjalp han bl.a. med at skaffe tøj, der passede til en vinter i telt i Nordvestjylland, ligesom han var med til at arrangere forskellige aktiviteter med fokus på integration.

TRYK PÅ INTEGRATIONEN I THY Thistedspejderne har de seneste år lykkedes med at få nydanske spejdere, ledere og forældre engageret i gruppen. Wide har talt med ildsjæl og minileder Ole Krogh om, hvad de har gjort i købstaden nordenfjords. T E K ST: P E TER M AU L F OTO: T H ISTEDS PEJ DERN E

Få tips og bliv klogere Ole Krogh er en del af netværket ’Nye danskere – nye spejdere’. På Facebook-siden facebook.com/nyedanskerenyespejdere kan du læse nyt fra netværket og få inspiration til fx at gøre Thistedspejderne kunsten efter.

30 WIDE • JUNI 2019

”Det eneste, vi gør anderledes, er, når vi køber pølser til bålet. Her sørger vi for, at der er nogle med kylling. Ellers laver vi de samme spejderaktiviteter”, fortæller Ole Krogh. Den 76-årige nordjyde er minileder hos Thistedspejderne. En spejdergruppe, han har været en del af igennem 25 år. Og så er han en af ildsjælene bag det arbejde, som gruppen i hjertet af Thy igangsatte for snart fire år siden: At give områdets flygtninge mulighed for at udvikle sig som en del af spejderbevægelsen. Afghanere og syrere. Iranere og somaliere. Et arbejde, som i 2018 betød, at Thistedspejderne blev tildelt den lokale integrationspris. Og Thistedspejderne har i den grad lykkedes med at få nye danskere med. Tag fx den familiespejderafdeling, som gruppen startede for nylig: Af de otte spejdere, der er startet som familiespejdere, er seks af dem nydanskere. Det startede med nogle telte i Thy Hvordan gruppen formår at tiltrække så mange nydanskere til spejdermøder, divisionsturneringer og grupperådsmøder, vender vi tilbage til – for Ole vil heldigvis gerne dele ud af sine tips. Men først skal vi lige tilbage til november 2015 i Thisted. Her blev der nogle hundrede meter fra Limfjorden oprettet en teltlejr. Lejren skulle fungere som nødasylcenter for de mange flygtninge og migranter, der i 2015 ankom til Danmark. Ole Krogh var en af de lokale thyboer, der var involveret som frivillig ved lejren. ”Vi var nogle stykker, der kom derude for at gøre det lidt mere velkomment”, siger han. Som en del af den lokale Røde Kors-afdeling

Tillid og relationer Ole lærte efterhånden nogle af asylansøgerne at kende. ”Der var børn og voksne, der gik rundt og kedede sig. Nogle af dem drømte om at komme ud i naturen og om at lave noget meningsfuldt”, siger Ole Krogh. ”Hvorfor skal de ikke blive spejdere?”, tænkte Ole. Idéen blev taget op i ledergruppen og bestyrelsen hos Thistedspejderne, hvor den vandt fuld opbakning. ”De her gode ressourcer ville vi prøve at se, om vi kunne få i spil”, fortæller Ole Krogh. Først fik de en ny juniorassistent hos Thistedspejderne. En 30-årig iransk mand blev spurgt, om han ville hjælpe til som spejderleder. Det ville han gerne. Siden kom der to nye miniassistenter: En somalisk mand og en somalisk kvinde. Hos Thistedspejderne brugte de desuden tid på at opbygge et tillidsforhold til de nydanske forældre i byen. ”I Eritrea og Somalia kender man ikke til spejder. Så vi skulle grundlæggende overbevise forældrene om, at deres børn ikke blev involveret i noget dumt”, siger Ole Krogh. Her hjalp det, at Ole allerede kendte en del af flygtningene gennem sit engagement i Røde Kors.

“ Vi skulle grundlæggende overbevise forældrene om, at deres børn ikke blev involveret i noget dumt.”

Spejderarbejdet er det samme De nydanske børn begyndte nu at blive meldt ind hos Thistedspejderne. Både mikro-, miniog juniorafdelingen fik nye spejdere. I mellemtiden faldt antallet af asylansøgere herhjemme, og teltlejren i Thisted blev nedlagt. Nogle beboerne blev sendt andre steder hen i Danmark. Nogle fik opholdstilladelse, og en del fik lov at blive i Thisted. Imens fortsatte Thistedspejderne med at tiltrække nydanske spejdere til gruppen. Et initiativ, der efterhånden har fået mere karakter af en veltrådt sti end en ukendt vej. Men spejderarbejdet er det samme, fortæller Ole Krogh. ”Vi laver de samme aktiviteter og ture, som vi altid har gjort. Aktiviteter, som vores spejdere går op i med liv og sjæl. Og vi snakker kun dansk til spejdermøderne. Der er ikke nogen spejdere, der lægger mærke til, om den ene er mørk i huden eller ej. Det, der tæller, er at være en god kammerat.” Det kommer ikke af sig selv Men Ole Krogh og de andre ledere har også gjort sig nogle erfaringer undervejs. Og her er vi nået til Oles bud på, hvordan det er lykkedes dem at tiltrække så mange nydanskere til gruppen:

THISTEDSPEJDERNES TIPS: 1: TRÆK PÅ ANDRES EKSPERTISE. Tag kontakt til lokale eksperter i integration, og få dem til at hjælpe jer videre. Fx Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller kommunens integrationsindsats. 2: DET TAGER TID AT KOMME I GANG. I får ikke nye spejdere med ét åbent arrangement eller én sjov event. Indstil jer på, at I skal bruge tid på at opbygge relationer til forældrene, så de føler sig trygge ved ledergruppen. 3: GRIB TELEFONEN, IKKE TASTATURET. Kommunikation til de nye spejderforældre kan være svær, særligt skriftlig kommunikation som e-mails. Følg op ved at tage en snak efter mødet, eller over telefonen. 4: UNDERSØG MULIGHEDERNE FOR STØTTE. For mange familier kan kontingent og deltagerpriser for ture være en stor udskrivning. Der er mange muligheder for at søge om tilskud til kontingent til flygtningebørn. Tjek fx Dansk Flygtningehjælps ’Fritidspulje’. Nogle kommuner yder også tilskud. Hjælp forældrene med papirarbejdet, hvis det er dem, der skal ansøge. 5: VÆR FORBEREDT PÅ SKUFFELSER. Hos Thistedspejderne mistede de to somaliske mini-assistenter, da deres opholdstilladelse blev trukket tilbage, og de derfor måtte forlade Danmark. Man skal ifølge Ole Krogh derfor være forberedt på, at ydre omstændigheder hurtigt kan gribe ind i arbejdet.

”Det er vigtigt at forstå, at man selv må tage et initiativ. Der er ikke nogen, der kommer af sig selv. Man skal være forberedt på at gøre en indsats for at række ud til de lokale familier og få opbygget nogle relationer”, siger Ole Krogh. Og selvom man som spejdergruppe er glad for learning-by-doing og at finde egne løsninger, er det en god idé at trække på andres ekspertise. Fx ved at tage fat i den lokale afdeling af Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp: ”Tag en snak med de lokale frivillige. Har de nogle personlige kontakter til nydanske børn, unge og voksne, som kunne have potentiale til at blive spejdere eller spejderledere?” Derudover skal man være indstillet på fortsat at bruge kræfter på at holde de nye spejderforældre i hånden. ”Vi har lært, at det med at sende mails til forældrene eller sende sedler med hjem, er svært. Alle skriftlige henvendelser kan være svære at forstå. Her kræver det noget mere forklaring, når Shafi får en invitation til en divisionsturnering med hjem. Så taler vi med hans forældre, når de henter til møderne, eller tager en snak over telefonen”, fortæller Ole Krogh. Fra Thy til Teheran Og hvad får de nye spejdere så ud af at være med hos Thistedspejderne? ”Jeg tror, de lærer en masse af vores foreningsliv i Danmark. Det gælder både børn og forældre. De oplever vores stærke foreningskultur med frivillighed. Og så skabes der nogle stærke venskaber til spejder. Venskaber, som jeg håber, holder på langt sigt”, siger Ole Krogh. En af de nydanskere, som har været længst hos Thistedspejderne, er gruppens unge iranske juniorleder. ”Han har en vision om, at hvis Iran en dag bliver et frit land med et styre, der respekterer menneskerettighederne, vil han rejse tilbage og prøve at få gang i spejderbevægelsen igen. Der tænker jeg, at vi har sat et aftryk her i Thy”, slutter Ole Krogh.

JUNI 2019 • WIDE 31

UDVIKLINGSPLANENS FEM TEMAER Modige børn og unge

NY UDVIKLINGSPLAN: 5 AKTIVITETER I marts kunne korpsledelsen præsentere et første udkast til korpsets næste udviklingsplan. I planen er der identificeret fem temaer, som skal have særligt fokus nationalt og lokalt i 2020-2024. Men kan planen bruges på det enkelte møde? Wide har fundet nogle konkrete aktiviteter frem. F OTO: M O RTEN B J ERRU M LARSE N OG GE T T Y

32 WIDE • JUNI 2019

Som spejdere udfordrer vi børn og unge. Hos os skal børn og unge få mod til at prøve nyt, mod til at være sig selv og mod på livet.

Urban Scouting Byløb: Google uden Google! Et løb, hvor spejderne skal besvare forskellige ’Google-søgninger’ uden telefon eller internet. I stedet skal de selv være søgemaskiner! Hver patrulje skal finde svar på så mange ’søgninger’, som de kan nå. Fx ved at opsøge relevante steder eller personer i byen eller området. Det er oplagt at indtænke en fantasiramme – har der måske været et kæmpe cyberangreb? Eksempler på søgninger: • “Hvad hedder byens borgmester?” • “Hvilket husnummer har brandstationen?” • “Hvad koster en liter diesel på tanken?” • “Hvornår lukker bageren om lørdagen?” • “Hvad er telefonnummeret til det lokale pizzeria?” Patruljerne kan evt. få udleveret et kort med indtegnede poster. Er I bekymrede for, om spejderne farer vild, kan hver patrulje låne en ledertelefon, som de ikke har adgangskoden til, men som I til gengæld kan ringe til.

Vildskab i naturen Vi bliver glade af at være i naturen, og vi bliver glade af at bevæge os. Som spejdere skal vi gøre begge dele.

Bæredygtighed i børnehøjde Som spejdere værner vi om naturen. Vi inddrager børn og unge i, hvordan og hvorfor vi trækker bæredygtige valg, og vi giver dem mulighed for selv at gøre en forskel for en bedre verden.

Flere ledere Vi skal tiltrække nye ledere og sikre, at erfarne ledere fortsat finder vores tilbud udviklende og meningsfuldt. Det gør vi ved at skabe attraktive lederfællesskaber og tilbyde forskellige måder at være engageret på.

Urban scouting I byerne sker der nu en stor tilvækst i børnefamilier, som kun vil fortsætte de næste mange år. Den udvikling skal vi tilpasse os, så vi også i fremtiden sikrer, at en stor del af Danmarks børn og unge bliver spejdere. Find udkastet til udviklingsplanen på dds.dk eller issuu.com/spejder.

Vildskab i naturen 100-meters terrænløb En aktivitet, hvor spejderne løber 100-meterløb på 3-4 forskellige terræntyper (fx landevej, strandkant, nåleskov, løvskov, bakkelandskab osv.). En sjov aktivitet, hvor pulsen kommer op, og hvor spejderne får fornemmelse for fremkommelighed på forskellige terræntyper. Der tages tid med telefon eller stopur. Spejderne kan løbe hver for sig, parvis eller patruljevis. Aktiviteten kan varieres med forskellige benspænd (fx ægge-stafet, løbe med en mug vand osv.), ligesom man kan indlægge gættekonkurrencer ("I hvilken terræntype tror I, det går langsomt? Hvad tror I gennemsnitstiden bliver her?" osv.) En god idé er at have nogle O-løbskort, så spejderne får indblik i, hvordan de enkelte terræntyper ser ud på kort. Idéer til terræntyper: • Tæt nåleskov • Grusvej • Højt græs • Moseområde • Brakmark • Bakkelandskab (fx med slut på bakketop) • Krat

Flere ledere Outdoor-bio Saml ledergruppen under den klare nattehimmel, og nyd en lækker aften i fællesskabets tegn med fede film og rendyrket hygge. I kan også overveje at invitere et par venner og kollegaer. At lave sin egen outdoor-biograf er ganske simpelt. Alt, I har brug for, er et lærred (fx et gammelt sejl eller en husgavl), en projektor, en computer, film (husk rettighederne) og gode højtalere. Indtænk, at man skal kunne sidde behageligt. Og husk snacks!

Modige børn og unge Leg: Ting, du ikke kan gøre hos… Det er sundt at kunne lægge sin selvkritik på hylden og mærke, at man ikke dør af at sige eller gøre noget ’forkert’. Denne aktivitet er en improvisationsleg, hvor man netop siger og gør ting, der ikke er overvejet. Spejderne er opdelt i mindre patruljer og får opgaven at vise en upassende situation. Emnet kan fx være ”Ting, du ikke kan gøre hos mormor”. Gruppen får et minut til at snakke og skal derefter fremføre situationen. Legen kan også laves ved, at spejderne sidder i en cirkel, og der er en imaginær mikrofon midt i cirklen, hvor spejderne kan løbe op og sige en sætning. Her kan emnet fx være: ”Ting, du ikke skal sige til dronning Margrethe” eller lignende.

Bæredygtighed i børnehøjde Byg et insekthotel I maj viste en rapport fra FN, at over én million dyre- og plantearter er truet af udryddelse. Bl.a. på grund af manglende biodiversitet. At bygge et insekthotel er en sjov og praktisk måde at sikre lokal biodiversitet. Insekter spiller en stor rolle for økosystemerne. Dels som bestøvere og som føde for fx fugle. Og så er det spændende for spejderne at følge livet i insekthotellet. Et insekthotel kan bygges på mange måder. Find inspiration på aktivitetsdatabasen (dds.dk/aktiviteter).

iiIngen idéi

ier for dumi Kan drømmen om det store eventyr starte lige uden for din dør? Ja, sagtens mener Mikkel Soya Bølstad, der har skrevet en hel bog om det at tage på mikroeventyr i naturen. Wide har taget en snak med ham om det nære eventyr, at lege som voksen, og hvordan vi kan blive bedre til at opsøge det enkle friluftsliv.

( passion for eventyr ) 34 WIDE • JUNI 2019

TE K ST: P E TE R T R AN EVI G F OTO : F R A BO G E N #M IK R O EVEN T Y R

orestil dig to voksne mænd i mørke habitter. Med nystrøget skjorte, slips og attachemappe under armen. Nej, det er ikke en scene til en ny film om hvidvaskning af penge i Danske Bank, men derimod et mikroeventyr i naturen, der er ved at starte. I mappen er der alt, hvad de to turkammerater behøver for en overnatning i naturen mellem to arbejdsdage. Scenen er taget fra den norske bog #mikroeventyr, der er skrevet af de to friluftsentusiaster Marius Nergård Pettersen og Mikkel Soya Bølstad. Her giver de deres bud på, hvordan man kan få store oplevelser i den natur, der ligger tæt på der, hvor du bor. At tage på eventyr har traditionelt været forbundet med at rejse langt væk til fremmede lande og udforske ukendte dele af verden, sejle over store oceaner eller bestige bjerge i fjerne egne. Men for Mikkel Soya Bølsted er eventyret i høj grad en følelse, der eksisterer og kan aktiveres i vores egne hoveder. “Mange mennesker tænker, at man skal langt væk fra ens hverdag og lokalområde for at opsøge eventyret. Jeg har de sidste 30 år taget på eventyr tæt på, hvor jeg bor, og der er rigeligt med eventyr til resten af mit liv. For mig handler det gode friluftseventyr om at skabe en ramme, der gør dig nysgerrig, skubber lidt til “plejer” og gør, at du kan opleve naturen på en anden måde, end du havde tænkt på forhånd. Det sætter livet i et andet perspektiv og vækker følelsen af eventyr lige uden for din dør.”

Mikkels tre bud på mikroeventyr i Danmark: · Følg en å fra kilden til den løber ud i havet - gerne med en luftmadras som din båd · Tag et tog et bestemt tidspunkt uden at kende togplanerne og stå af efter et antal stationer. Der starter jeres tur. · Tag til en ø og gå hele vejen rundt langs kysten.

Hvad, hvor og hvordan Med den tilgang til at skabe eventyret testede de to venner mere end 25 oplagte og mindre oplagte eventyr, der kunne tage udgangspunkt i deres nærområde, uden at de behøvede at rejse langt væk. De kogte den store gryde af eventyr ned til tre ingredienser, der er udgangspunktet for deres tilgang. “Grundlæggende handler et mikroeventyr om at finde svar på tre spørgsmål: Hvad, hvor og hvordan. Hvis vi tager et eksempel fra vores bog, så kunne det være “Træk et kort”. Her går “hvad” ud på at tage på

en fuldstændig uplanlagt tur ved at samle en bunke kort over områder og lade en tilfældig trække et kort over, hvor turen går hen. “Hvor” kan være overalt og på alle årstider, og “hvordan” kræver normalt udstyr og mad til tur i det fri, en bunke med kort og adgang til offentlig transport. Med denne simple opskrift har du pludselig en boblende fornemmelse i maven inden turstart.” En sovepose lavet af bregner Det med at lege med ”turformater”, altså måder at komme rundt på eller bruge noget andet udstyr end det oplagte, er ifølge Mikkel

JUNI 2019 • WIDE 35

#mikroeventyr af Marius Nergård Pettersen og Mikkel Soya Bølstad er udgivet på Capplen Damm, hvor den også kan købes fra, hvis man er nysgerrig efter mere inspiration til at tage på det næste store lille eventyr.

Mikroeventyrets ABC A: Sæt tid af Sæt en aften, en weekend eller en uge af. Lad dig ikke begrænse. B: Tænk nyt Tænk på alternative transportformer, nye ruter, turmål eller måder at gennemføre på. En tur kan være alle slags aktiviteter under åben himmel. Så længe du ikke ødelægger noget for andre eller overtræder direkte forbud, så står det dig frit for at bruge naturen på din måde. C: Tag af sted Tænk ikke “Det kan jeg gøre engang”, for så derefter at lægge planen i skuffen. Gør det, når du har mulighed. Gør det nu.

Soya Bølsted en rigtig effektiv måde at skabe uforglemmelige oplevelser. “En af de metoder, vi har brugt med succes, er at bruge noget andet udstyr end det oplagte. Det kunne være at tage på weekendtur i jakkesæt, hvor alt, hvad du behøver af mad og udstyr, er pakket i en attachemappe. Det kunne også være at bruge en luftmadras til at sejle ned ad en å, at bygge dit eget køkken ud af sodavandsdåser eller bruge en kæmpe bunke bregner i stedet

36 WIDE • JUNI 2019

for en sovepose. Der ligger meget kreativ energi i at bruge ting på andre måder. Det bringer smilet frem og gør det ekstra sjovt at tage på tur.” Det med smilet og det gode humør er også et af de vigtige budskaber, når et godt eventyr skal strikkes sammen. “At dyrke friluftslivet kan nogle gange godt blive lidt selvhøjtideligt og besværligt. Man skal have det rette udstyr, de rette kurser, flere års erfaring, lang tids

planlægning osv. Et mikroeventyr giver mulighed for at finde tilbage til den barnlige glæde ved at gå på opdagelse. Find kilden, hvor en å udspringer, og følg den helt til den løber ud i havet, gå rundt om en ø, eller find 20 forskellige måder at transportere dig på dit studie eller job. Eventyret kan sagtens blive en del af hverdagen.” Kan mikroeventyret leve i Danmark? Når man bladrer rundt i bogen, kan man som dansker hurtigt føle sig fra et land, hvor eventyret virker væsentligt mindre eventyrligt end i Norge. Men det er der ifølge Mikkel Soya Bølsted absolut ingen grund til at tænke. “Jeg har boet i Danmark og faktisk også været spejder her. Jeg ser spejderne som gode til at lave fantasifulde rammer for oplevelser, og I kan sagtens lade jer inspirere af nogle af de ture, I allerede har og bruge dem til at tage på mikroeventyr”, siger Mikkel Soya Bølsted og nævner

Mølleåsejladsen som et godt eksempel. ”At sejle nedad en å i både, man selv bygger i granris. Det er da et oplagt mikroeventyr! At bygge sin egen båd og sejle af sted på den nærmeste å med turvenner og oppakning – det er helt sikkert sjovere, end hvis man blot tog en kano”. Og så er en vigtig ingrediens i mikroeventyret ofte fællesskabet, siger Mikkel Soya Bølsted. ”At tage på tur sammen med andre gør eventyret større. Ikke kun på turen, men også i hele planlægningen og udtænkningen af mikroventyret. Det er sjovt at finde på noget skørt sammen, og det er også nemmere at fastholde hinandens idéer og koncepter undervejs. Og så har I i Danmark nogle helt fantastiske muligheder for at tage på eventyr langs jeres fantastiske kystlinje, i jeres smukke skove eller på cykel, hvor I jo næsten kan komme over alt.” Lad mikroeventyret begynde.

earnews

( gear )

Hæng ud

Den nordiske natur – og i særdeleshed den danske – er som skabt til hængekøjer. Vi har nemt adgang til skove og træer, og tilføjer du en tarp og eventuelt et myggenet, udgør hængekøjen et fint alternativ til teltet. Yderligere er en hængekøje ideel til stenet, vådt eller skrånende terræn. Denne 'Travel Hammock' fra Asivik er fremstillet i slidstærk faldskærmsnylon, der tilpasser sig fleksibelt efter kroppen, og har et simpelt ophængningssystem, der gør det nemt at tilpasse komfort og vinkel. Pris: 399 kr. Info: asivik.dk

Rygsæk med træramme i birketræ

Teknisk rygsæk fra Fjällräven lavet til de høje fjelde. Den har et unikt bæresystem lavet i birketræ, der – sammen med toppen og hoftebæltet – let kan tages af for at gøre sækken lettere og mere simpel, hvis du har behov for det. Fleksibiliteten betyder, at du kan have en endnu mere støttende rygsæk til lange stigninger og en lettere, mere fleksibel rygsæk til tekniske vandreture og forsøg på at nå toppen. Rygsækken er fremstillet i det vandtætte Bergshell-materiale med 31 % genanvendt nylon. Pris: 2.199 kr. Info: fjallraven.dk

Foldbart savværk

Med sit nytænkende design er Gerber Freescape et interessant bud på en god allround tursav, der rent faktisk kan save. Systemet med de fire punkter, som saven samles om, giver dig mulighed for effektivt at bruge hele savbladets længde. Når saven er foldet sammen, er klingen helt skjult, så du sikkert kan pakke saven væk uden at skulle bekymre dig for, om den skader det øvrige grej i rygsækken. Savklingen er standardmål. Det betyder, at du nemt og billigt kan købe nye klinger i dit lokale byggemarked, når klingen trænger til udskiftning. Pris: 599 kr. Info: spejdersport.dk

Optimeret multibestik

Kniv, gaffel og ske kan næppe kaldes en ny opfindelse. Det kan det heller ikke at samle det hele i et stykke bestik og kalde det en spork, men schweiziske Uco har optimeret på det lille vigtige stykke turgrej. Det har de gjort ved at styrke konstruktionen, så din spork ikke knækker midt i maden, hvilket ikke er et helt ukendt problem blandt andre modeller. Derudover har de tilføjer to huller, du kan bruge, hvis du vil spænde din spork på rygsækken, hænge den til tørre efter opvask eller samle alle familiens eller spejdergruppens sporks, når I er på tur. Pris: 29 kr. Info: spejdersport.dk

Let turjakke

Ultralet anorak fra Bergans designet i samarbejde med den kendte norske bjergbestiger Cecilie Skog. Den er udviklet specielt til det aktive friluftsliv, hvor pulsen kommer op. Jakken har høj åndbarhed, og samtidig en god vindtæthed, der gør den til et godt valg til mange forskellige aktiviteter i naturen. Jakken er lavet i et 4-vejs stretch-materiale, som giver den maksimale bevægelsesfrihed. Den er let vandafvisende og tørrer hurtigt. Bergans Microlightanorakken er et godt bud til fjeldturen og fungerer også rigtig godt som den daglige cykel-pendler eller løbejakke. Pris: 1.199 kr. Info: spejdersport.dk

JUNI 2019 • WIDE 37

FIND DIT DRØMMEKURSUS Find flere kurser, løb og lejre i det nyeste MOVE og på dds.dk/arrangementer

Juni Bliv en nørd til Spejderidéen 14.-16. juni 2019 Kurset for dig, der vil dykke ned i grundlaget for spejderarbejdet. Mere info: dds.dk/arrangementer

Juli Ledelse i praksis 21.-26. juli 2019 Udforsk din rolle som spejderleder. Mere info: dds.dk/arrangementer

August Mølleåsejladsen 2019

( juni — oktober )

Kalender

24. august 2019 Spejderløbet, der foregår til vands! Mere info: molleasejladsen.dk

38 WIDE • JUNI 2019

Træklatreinstruktør Vest 2019 31. august-1. september + tre andre weekender Få kompetencerne til at give jeres spejdere og ledere fede klatreoplevelser i trætoppene. Mere info: dds.dk/arrangementer

September

Oktober

Netværksarrangement: Moderne friluftsfaciliteter

Ledelseskursus 1 – Oktober 2019

1. september 2019 Er du hytteformand, eller drømmer jeres gruppe om at bygge nyt? Mere info: dds.dk/arrangementer

4.-6. oktober 2019 Et kursus, som gør dig endnu bedre til at lede andre voksne og skabe det rigtige hold. Mere info: dds.dk/arrangementer

Kursus i social innovation på Ungdomsøen 7.-8. september 2019 Kursus for 15-19-årige i social innovation. Mere info: dds.dk/arrangementer

Ledelseskursus 2 – Oktober 2019 4.-6. oktober 2019 Et kursus, som giver dig en mere strategisk tilgang til ledelse af voksne. Mere info: dds.dk/arrangementer

Solaris 13.-15. september 2019 Det legendariske spejderløb. ’Nuff said. Mere info: solaris.dk

Dilleløbet

Spejder5Kamp

Dialog ambassadør-træning på Ungdomsøen

13.-15. september 2019 Masser af udfordringer for 11-14-årige spejdere. Mere info: spejder5kamp.dk

Kreativt værksted på Arresøcentret

5.-6. oktober Adventurespejd i sjak af to personer. Mere info: dds.dk/arrangementer

11.-13. oktober 2019 Få praktiske redskaber til at bruge dialog til at nedbryde konflikt og stigmatisering. Mere info: dds.dk/arrangementer

20.-22. september 2019 Bliv inspireret til nye kreative aktiviteter i seniorarbejdet. Mere info: dds.dk/arrangementer

Sølvøkseløbet

Klan- & Lederevent 2019

Vægklatring – Instruktør 1 Uddannelse Vest

28.-29. september 2019 Masser af ny viden og færdigheder for seniorspejdere og ledere. Mere info: dds.dk/arrangementer

25.-27. oktober Orienteringsløb for ledere og seniorer. Mere info: dds.dk/arrangementer

26. oktober og 9. november 2019 Instruktøruddannelse i sikring på klatrevæg. Mere info: dds.dk/arrangementer

Fenrisløbet 26.-27. oktober 2019 Natløb for spejdere i tropsalderen. Mere info: fenrisløbet.dk FOTO: SIGNE MORT E NSE N

Inspiration fra aktivitetsdatabasen På dds.dk/aktiviteter finder du over 900 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet et par af dem.

( aktiviteter )

Samarbejdsøvelse: Find din farve Hver spejder skal finde den person, som har samme farve i panden som sig selv, uden at snakke med hinanden. Det skal I bruge: Ansigtsmaling eller farvet karton og elefantsnot Vejledning: Alle spejdere får tegnet en farvet prik i panden. To og to har samme farve prik i hovedet. Ingen ved, hvilken farve, man selv har. Spejderne skal nu finde sammen i deres farver uden at snakke sammen. Enten ved at få en tredje person til at hjælpe dem, eller ved at kommunikere den andens farve ud på en anden måde end ved at tale eller skrive.

Kimsleg med kikkert Spejderne skal huske en række ting, som står så langt væk, at de kun kan ses med kikkert. Det skal I bruge: Kikkerter (ca. 1 kikkert pr. 2 spejdere) Forskellige ting, som skal huskes En kryds-af-liste over de forskellige ting til postmandskabet

Spejderne får mellem 15 og 30 sekunder til at kigge på tingene, alt efter hvor mange ting der skal huskes. Herefter skal de kunne nævne så mange ting som muligt.

Vejledning: Som i en normal kimsleg skal spejderne huske en række forskellige ting, som de har begrænset tid til at memorere. Tingene er placeret så langt væk, at de kun kan ses ved hjælp af en kikkert.

Aktiviteten kan bruges som en samarbejdsøvelse. Hvis tingene er stillet op på en række, kan spejderne blive vurderet på, hvor gode de er til at gennemtænke opgaven på forhånd. Fx kan de vælge, at én husker tingene til højre, én husker tingene til venstre, og én husker tingene i midten.

JUNI 2019 • WIDE 39