Wide #28 2019

#28 MARTS 2019

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

Ungdomsøen går i beta Kom med ud at teste øen

Tema

Urban Scouting Hvordan er man spejder med asfalt under tæerne?

OVERLEVELSE

Affaldsaktivisten Mød Fabian Vennekilde, der råber op fra containeren

BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

SOV UDE: 10 GODE RÅD TIL JERES ARRANGEMENT N Y T S T U D I E A F U N G E O G D E M O K R AT I I E N D I G I TA L V E R D E N A S O C I O : PÅ S P E J D E R K U R S U S I B O S N I E N - H E R C E G O V I N A OG MEGET MERE…

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forside Foråret er fremme. Spejdere fra Bellahøj 21st Barking klatrer højt i et egetræ.

Foto: Morten Hatting Voltelen

10

24

Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Nanna Dam (redaktør), Line Maj ’Topsi’ Hedegaard, Esben Boye-Jacobsen, Lauge Eilsøe-Madsen, Hannah Loft Nielsen, Kristina Havbo Kongsgaard, Theodor D. Kirk, Signe Hegelund.

Layout OTW A/S Annoncer redaktionen@spejder.dk

37 Gearnews Nyt fra grejfronten.

38 Kalender 39 Aktiviteter

4 Noter og nyheder Spejderwizzer, spejdernews og #spejdergram

16 På spejderkursus i Bosnien-Hercegovina Til sommer tager en flok unge spejdere til Balkan.

10 Fire forårsaktiviteter til spejdermødet

18 Sov Ude: 10 gode råd

Fire aktiviteter for nye og erfarne ledere.

Se, hvad andre grupper har haft held med til Sov Ude.

12 Fiksfakseriet

20 Urban Scouting

Lav dit eget survival-armbånd med Wides guide.

Hvordan laver vi spejderarbejde, når danskerne flytter til byerne?

24 Ungdomsøen går i beta Snart slår Ungdomsøen dørene op. Men til hvad?

26 Containeraktivisme Fabian Vennekilde råber op om en verden, der smider alt for meget ud.

20 2 WIDE • MARTS 2019

To aktiviteter fra aktivitetsdatabasen

30 26

Oplag: 11.200 Tryk: Reklame Tryk, Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk

30 Foreningsliv i en digital verden

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Søren Schultz-Hansen undersøger unge, demokrati og det digitale.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

34 Passion for vejrudsigt uden mobildækning Wide giver dig tips og tricks til at kigge op fra telefonen og tyde vejret.

( leder )

KÆRE LÆSER

Denne gang handler WIDE om overlevelse. I sin bredeste forstand.

Personligt er denne udgivelse af WIDE faldet oven i min studiestart. Og jeg tror, flere fra redaktionen kan nikke genkendende til, at deadline bare har det med at nærme sig i rekordfart, og så kan man godt nå at få sved på panden. Heldigvis løfter vi, som spejdere, i flok, og vi har derfor selvfølgelig endnu en gang et magasin spækfyldt med spændende historier klar til dig.

Som spejdere er vi ligeledes vant til at klare os i naturen og bruge, hvad vi finder på vor vej. Men hvad gør vi, når skovbunden er erstattet af asfalt og vindens susen med trafikstøj? Flere og flere flytter til byerne, og lysten til spejder flytter selvfølgelig med. Men det er ikke helt uden udfordringer at være en byspejdergruppe. Mød Orion Gruppe fra Østerbro i København på s. 20, og bliv klogere på fænomenet urban scouting.

WIDE har i denne udgave også mødt skralderen Fabian Vennekilde. Han roder i containere og samler, hvad vi andre har smidt ud. Ulækkert, vil nogen måske tænke. Men han gør det ikke for at overleve. I hvert fald ikke økonomisk.

Men det handler også om alt muligt andet end overlevelse. Bliv eksempelvis klogere på den der Ungdomsø, og hvornår vi egentlig kan tage den i brug.

Læs om det tværkorpslige samarbejde Asocio, der laver internationale kurser for seniorer. Bliv sej til at læse vejret ved at stirre op på himlen frem for ned i din smartphone. Og mangler du lidt inspiration til næste minimøde, kommer WIDE med et par aktivitetsforslag på s. 10.

Der er lidt for enhver smag i denne omgang, så sæt dig godt til rette med dit spritnye WIDE i hånden og nyd det.

God læselyst!

Nanna Dam, redaktør

MARTS 2019 • WIDE 3

NOTER

ER JERES JUNIORER TILMELDT

& NYHEDER

Der er som altid PUF-kurser i Bededagsferien.

I år er der fem seje kurser for juniorspejdere, og tilmeldingen lukker den 8. april.

NB: I sidste SpejderSnus fremgik det, at der var seks PUF-kurser, men et kursus, PUF Perm, er siden hen blevet aflyst.

Redaktionen fortæller

Da jeg sidst følte mig som en survivor ET FORÅR FULD AF KURSER, LØB OG ARRANGEMENTER Skal gruppens spejdere, seniorer eller ledere have ny inspiration eller en på opleveren? På dds.dk/arrangementer findes der lige nu over 30 arrangementer bare for resten af foråret. Der er fx Uddannelsesmarked, lederkurser, seniorkurser, påskekurser for troppen, fjeldkurser, adventurespejdløb og meget andet.

Tjek dds.dk/arrangementer

4 WIDE • MARTS 2019

Nanna Jeg er for nylig startet studie og har (indtil videre) formået at undgå toiletpapir under skoene, (markante) svedskjolder under armene og kaffepletter på mine hvide t-shirts. En kæmpe sejr. Lad os se, hvor længe det varer.

Kristina Dengang jeg i forbindelse med en artikel gik offline og var uden mobil torsdagsøndag. Det er ikke lang tid, men det krævede overraskende mange survivor skills. For hvad gør man, når alt planlægges og koordineres løbende, og man ikke kan følge med?

Måske skulle man tage den udfordring op igen.

Signe Da jeg endelig bestod min eksamen i mikroøkonomi med højere karakter, end jeg havde håbet på.

Jeg havde inden da taget screenshots af åbent husarrangementer på andre universiteter, fordi jeg umuligt kunne blive en god økonom.

Nu er jeg back on track!

Theodor Tilbage i sommer da jeg sammen med mine kollegaer deltog på et overlevelseskursus for det Amerikanske Forsvar. Øvelsen foregik i Norge, og omhandlede rå overlevelse. Vi brugte tre dage i den norske vildmark, kun udstyret med vores kniv og sovepose. Vi måtte overleve på den proviant, naturen gav os. Måger og egern kan ikke anbefales, hvis I leder efter en kulinarisk oplevelse!

Esben Da vi i klanen tog "48 timer uden strøm"-mærket.

Først og fremmest ingen strøm midt skoven. Vi havde også aftalt, at vi ikke måtte medbringe tændstikker og lightere, så bål måtte tændes på primitiv manér!

Skal dit navn være her?

Wide er på udkig efter skribenter med mod på at skrive om alt fra friluftsliv og eventyr til ledelse og det gode møde for mikrospejdere – samt at interviewe spændende mennesker med noget på hjerte.

Som en del af redaktionen er du med til at planlægge og skrive hvert magasin. Du kan deltage på workshops, og du får en fed platform til at fortælle inspirerende historier.

Skriv til os på redaktionen@spejder.dk

NOTER & NYHEDER

Sådan gjorde vi Sov Ude til en succes Valdemar Atterdag fra Gistrup holdt deres første Sov Ude-arrangement i 2018. Med 95 deltagere – heraf en stor del gæster – blev dagen en stor succes, der bl.a. førte til, at gruppen senere kunne starte en familiespejdergren. Spejderleder Mette Pilegaard Rasmussen giver her et par gode råd fra deres arrangement.

Det lyder som et godt arrangement, I fik lavet. Hvilke aktiviteter havde I planlagt?

“Vores trop og klan gik allerede i gang om fredagen med at bygge et hængekøjehotel, der stod klar lørdag.

På selve dagen startede vores minier og juniorer med at gå 10-15 km og hen ad eftermiddagen kom vores gæster og satte selv deres telte op.

Menuen stod på pasta med kødsovs og bananer med chokolade. Al maden blev lavet over bål og holdt simpelt, hvilket fungerede rigtig godt.

Efter maden havde vi inviteret de lokale Ildfluer, der tog os med på insekttur i skoven og fortalte om naturen. Aftenen havde et åbent program, så de yngste kunne krybe til køjs, mens de ældre bagte snobrød og hyggede ved bålet.”

Hos Valdemar Atterdag byggede de bl.a. et hængekøjehotel, som stod klar til Sov Udearrangementet.

Hvordan gjorde I opmærksom på jeres arrangement?

“Vi sørgede for at hænge flyers op i både børnehave og på skolen, så forældrene fik informationen i god tid. Desuden havde vi god kontakt til vores lokale avis, der både skrev en artikel før og efter vores arrangement”.

Har du et godt råd til andre grupper, der vil holde Sov Ude? “Gør det simpelt, sørg for at uddele opgaverne mellem jer og forklar jeres gæster, hvordan de kan hjælpe, og hvad der skal ske. Flere af dem har måske aldrig sovet ude eller lavet mad over bål før, og så er det rart at blive guidet lidt.”

Skal I være med til Sov Ude den 25. maj? Få flere tips til at afholde et godt Sov Ude-arrangement på side 18 her i bladet.

Lækkert fra ’lexen

NØDPOSE Wide har fundet lidt guld frem fra 1998-opslagsværket ’Spejderlex’, der endnu lever i bedste digitale velgående på dds.dk.

Skal jeres spejdere på hike, kan I jo overveje, om der skal laves en nødpose som den, der findes på side 36 i ’lexen. Posen er også ideel til aktiviteter med en fantasiramme som fx vikinger, stenalderfolk, indianere eller lignende.

Sådan gør I: Tag et stykke vaskeskind, spalt (skind med ruskind på begge sider) eller lignende. Et cirkulært stykke med “ører” – ca. 30 cm i diameter – skæres ud og forsynes med huller i kanten med ca.

4 cm’s mellemrum.

En lædersnøre trækkes igennem.

Idéer til indhold: Tændstikker, sytråd og nål, lommekniv/multitool, sikkerhedsnåle, plaster, gaffatape. Spejderlex foreslår også mønter til telefonboks, men de kan formentlig undværes!

Vil du selv gå på retro-opdagelse i Spejderlex? Søg på ’spejderlex’ på dds.dk eller på issuu.com/spejder.

MARTS 2019 • WIDE 5

NOTER & NYHEDER

SPEJDERWIZZER 1. TV Hvad hedder DR’s overlevelsesprogram, som i år fik sin tredje sæson?

“ALENE I VILDMARKEN” “MIG OG MIN KNIV” “OVERLEVERNE” 2. DEMOKRATI

SPEJDERVIDEN

Hvornår afholdes der valg til EU-parlamentet?

Hvorfor går vi med tørklæde?

3. GEOGRAFI

TE K ST: SIG NE HE G E LU ND F OTO : M O RTE N HATTING VO LTE L E N

26. MAJ 16. AUGUST 6. NOVEMBER

Hvor mange ubeboede øer findes der i Danmark?

CA. 33 CA. 330 CA. 3.330

4. BIOLOGI Hvilket vitamin kan vi mennesker danne i huden ved lys-eksponering?

VITAMIN N VITAMIN D VITAMIN UV 5. MUSIK

Hvilket år fandt Woodstockfestivalen sted, hvor bl.a. Jimi Hendrix, Janis Joplin og The Who optrådte?

SVAR: 1 = ALENE I VILDMARKEN 2 = 26. MAJ 3 = CA. 330 4 = VITAMIN D 5 = 1969

1963 1969 1975

Spejdertørklædet er en del af vores officielle uniformering og bæres altid af stort set alle spejdere i hele verden. Tørklædet har været med fra starten, da Robert Baden-Powell gjorde det til en del af uniformen, dengang spejderbevægelsen startede i 1907. I Danmark har vi båret tørklæde siden november 1909.

Ud over at kunne bruges til en masse praktiske formål som armslynge, forbinding eller svedbånd, er tørklædet også et symbol på et led i en kæde, der smeder spejdere på tværs af lande sammen. Knuden, der binder enderne sammen, tjener som en påmindelse om at gøre én god gerning om dagen.

Ideen til tørklædet fik BadenPowell fra soldaten Frederick Russel Burnham under den anden Matabelekrig i 1896, der bar et gråfarvet tørklæde om halsen som forebyggelse mod solstik.

I Det Danske Spejderkorps kan vi frit vælge, hvilken farve tørklæde vi går med. De fleste går med deres gruppes, men også spejdercentre, løb og klaner laver deres egne. I andre korps og lande deler man det ofte anderledes op. I Ungarn går alle med det samme tørklæde, mens man nogle steder i Australien skifter i takt med sin alder. Men selvom reglerne er forskellige, binder tørklædet stadig verdens spejdere sammen.

Børn, der er vokset op med natur og grønne træer, har mindre risiko for psykiske lidelser, antyder et nyt studie fra Aarhus Universitet. Studiet konkluderer bl.a., at de børn, der er vokset op i de grønneste omgivelser, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse senere i livet end de børn, der er vokset op i de mindst grønne omgivelser.

6 WIDE • MARTS 2019

Forskerne er nået frem til deres resultater via data fra cpr-registret, om hvor danskere har boet de første 10 år af deres liv, og sammenlignet med satellitbilleder, der viser grønne områder for hele landet. De nye forskningsresultater peger dermed i retning af konklusionerne fra anden forskning, der viser, at natur og grønne omgivelser bidrager positivt til børns udvikling.

F OTO : M A D S DA NQ UA H

Nyt studie: Grønne omgivelser i barndommen er godt for psyken

NOTER & NYHEDER

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram Nyt år, ny frisure, nye mærker, nye ture og nye spejdere.

Wide har fundet pletskud frem fra årets første måneder. Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

@detdanskespejderkorps

MARTS 2019 • WIDE 7

( snap )

5 5 .1 3 9 N , 1 4 . 8 6 5 E SOMMERLEJRVIBES Nogle gange er alt, hvad man behøver, bare en god kammerat og noget jord at grave i.

F OTO: FR ED ERIK A B ILD GA A RD ROM

8 WIDE • MARTS 2019

MARTS 2019 • WIDE 9

Fire forårsaktiviteter til næste møde Foråret er over os, dagene bliver længere, og varmen nærmer sig. Men har du styr på aktiviteterne til de næste spejdermøder? Hvis ikke, så fat mod: WIDE har din ryg med fire aktiviteter.

( forårsaktiviteter )

T E K ST: SI GN E H EG ELU N D F OTO: M O RTEN H ATTIN G VOLT E LE N OG F RE DE RIK HE LLE R

Giv naturen et tjek Vil I på opdagelse i forårsnaturen, er Naturtjek-mærkerne oplagte. Her undersøger vi, hvilke dyr og planter vi kan finde i naturen, og registrerer dem i appen ’NaturTjek’.

Appen og mærkerne er udviklet som en del af projektet Det Store Naturtjek, der skal undersøge, hvordan det står til med biodiversiteten i Danmark.

Som en del af projektet er der udviklet tre spejdermærker, hhv. bronze, sølv og guld, som alle spejdere kan tage.

Spejderne kan i patruljer med en leder tage på tur i skoven med Naturtjek-appen, hvor dyr, planter og levesteder registreres.

Det hjælper projektet, samtidig med at spejderne får et mærke som bevis på deres hjælp. Mærkerne kan opnås, når man har lavet et givent antal registreringer.

Mærket er perfekt til foråret, hvor alt spirer, og dyrene begynder at komme frem.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der i samarbejde

10 WIDE • MARTS 2019

med Københavns Universitet og Aarhus Universitet står bag projektet. Danmarks Naturfredningsforening ligger inde med masser af materiale, som grupper kan få. Der er foldere til spejderne og store plakater, som man kan hænge op i hytten.

Find mærkerne på dds.dk/mærker. Appen ’NaturTjek’ fås både til Android og iOS. Find ekstra materiale på biodiversitet.nu (tryk på ’Gratis materiale).

Knivskole for dem uden bevis

Giro 413-løb Konceptet for Giro 413-løb er enkelt, men supersjovt: Der skal laves ca. 50 mindre nummererede opgaver. Det kunne fx være ”Nævn 10 drengenavne med M”, ”Spis en banan uden at bruge hænderne” eller ”Skift støvler, så alle har nogle nye på”. Opgaverne fordeles ud over et mindre område, lidt som et stjerneløb.

Spejderne deles nu ud i patruljer. Spillet starter ved, at den første patrulje slår med en terning. Antallet af øjne bestemmer, hvilken opgave patruljen skal starte ved. Når de har løst

opgaven, slår de igen, og øjnene for dette slag lægges oveni de forrige. Dette er nu nummeret på den næste opgave, patruljen skal løse. Flere patruljer kan deltage i løbet, og det er derfor en god idé at have flere ledere til at tjekke patruljer, og at uddele rekvisitter.

Og hvorfor heddet det så Giro 413-løb? Jo, for samtidig med at spejderne suser rundt og løser opgaver, blæser det ud med det førende holds sang (husk derfor et anlæg). Det giver lidt ekstra konkurrence, samtidig med at det skaber smaddergod stemning.

frokost eller måske ved afslutning af mødet. Spejderne skal i knivskole over 2-3 møder, hvor knivbevisets krav skal læres. Det bør afsluttes med en eksamen til sidst, så spejderne ved, at de har fortjent mærket.

⊲ Find inspiration til Giro 413-løb på dds.dk/aktiviteter

Det her er ikke så meget en aktivitet, som det er et godt tip til lederne for de mindste grene, der vil følge op på spejdernes knivbeviser. Da det fx ikke er alle spejdere, der starter hos minierne, der har et knivbevis, er knivskolen en god mulighed for, at alle får det.

Knivskolen skal helst ligge uden for mødets almindelige aktivitet. Fx i forbindelse med

På løb i byen Det er altid fedt at komme lidt væk fra sit sædvanlige mødested. Byløb er en rigtig god måde at træne samarbejde i patruljer, samtidig med at spejderne lærer om deres nærområde.

Løbet kan arrangeres af lederne selv og indeholde forskellige poster rundt om i byen.

Virker det lidt uoverskueligt, er der tit masser af hjælp at hente hos lokale museer, byarkiver eller turistkontorer. Her kan man søge inspiration til byens historie, eller måske få en færdiglavet tur der er målrettet spejdernes alder.

Uanset hvordan man vælger at planlægge løbet, er det altid en succes at overraske spejderne ved at indlægge en post i den lokale bland-selv biks eller lignende. Der er intet, der slår de glade ansigter, man får, når spejderne kan blande for et lille beløb hver eller i par!

MARTS 2019 • WIDE 11

( fiksfakseriet )

Hjemmelavet overlevelsesarmbånd Med et overlevelsesarmbånd er du sikker på, at du altid har det vigtigste lige ved hånden, hvis du farer vild på fjeldet, styrter ned på en øde ø, eller zombierne kommer. Og indtil det sker, kan du samtidig signalere rendyrket overlevelse. Lær at lave dit eget armbånd i denne guide.

T E KST OG F OTO: ES B EN B OY E -JAC OBSE N

Ikke én type armbånd Mange af os har formentlig set et eller flere overlevelsesprogrammer i tv, hvor værten har et overlevelsesarmbånd på. Et sådant armbånd kan indeholde flere forskellige ting, men her lærer du at lave dit eget, så du selv kan bestemme, hvad det består af. I denne guide har jeg lagt vægt på, at man skal kunne bruge indholdet i armbåndet til at overleve med, så derfor er fiskeri og båltænding prioriteret.

Valg af snor Armbåndet her er lavet af den helt klassiske variant af ’paracord’, som normalt bruges i faldskærme. Fordelen ved paracord er, at snoren består af syv stykker nylonsnor og et hylster (strømpe).

De syv stykker i kernen kan bruges hver for sig og er velegnet som bl.a. fiskesnøre. Der findes mange forskellige variationer af paracord, hvor indholdet i snoren kan variere, så snoren fx indeholder rigtig fiskesnøre, lidt kraftigere snor eller decideret optændingsmateriale.

12 WIDE • MARTS 2019

Valg af lukning Lukningen kan laves på flere forskellige måder og kan have flere forskellige praktiske anvendelser, alt efter hvad man prioriterer.

Lukkemekanismen i dette armbånd består af et lille stykke tændstål og en “stryger” til, som kan bruges til at tænde bål med.

Det er også muligt at få lukkemekanismer med fx en fløjte eller et kompas i, så man kan bruge armbåndet til at tilkalde hjælp eller navigere med. Hvis man vil lave armbåndet uden at skulle ud og investere i andet end snor, kan man også vælge at lave “kernen” af armbåndet i et separat stykke snor og lave lukningen med fx et diamantknob.

Materialer til dette armbånd · 550 paracord (ca. 2 meter) · Lidt blår (pakgarn) · Fiskekroge · 1 stk. lukkemekanisme, bestående af ildstål med tilhørende “stryger” (kan købes flere steder på nettet. Søg på ”firesteel toggle” på Google).

Sådan gør du

1

I guiden kalder jeg for nemheds skyld de to midterste snore i armbåndet for “kernen”.

2

Når du har fundet en størrelse, så før snorene ind gennem “strygeren” og bind en helt almindelig knude som startpunkt.

Start med at fastgøre snoren til ildstålet, og mål rundt om dit håndled, hvor langt armbåndet skal være. Husk at gøre det en smule længere end det, du måler, da der skal være plads til snoren rundt om kernen.

3

ag den venstre snor T og lav et 4-tal ved at trække snoren ud til venstre og herefter hen over kernen.

5

… dernæst under kernen og op gennem “hullet” i 4-tallet, og stram så til.

6

Tag den højre snor og lav et modsat 4-tal ved at trække snoren ud til højre og derefter hen over kernen.

4

ag den højre snor og før hen over T den vandrette “pind” i 4-tallet…

7

Tag den venstre snor og før den hen over den vandrette “pind” i 4-tallet…

MARTS 2019 • WIDE 13

( fiksfakseriet )

Alternativer og mønstre I punkt 4-8 starter vi skiftevis med den højre og den venstre snor.

Hvis ikke vi gjorde det, så ville man få et snoet armbånd, hvilket ikke er ret praktisk, men til gengæld kan det bruges som nøglevedhæng eller som erstatning til en ødelagt lynlås på en taske.

9 8

Gentag pkt. 3-8, indtil du når enden. Undervejs i processen skal du huske at lægge dit indhold ind i armbåndet. Hvis det er svært at få det til at ligge stille, mens du fletter, kan du midlertidigt fæstne det med lidt tape. Hvis du lægger tingene på indersiden af armbåndet, så bliver de ikke at se fra ydersiden.

… dernæst under kernen og op gennem “hullet” i 4-tallet, og stram så til.

Hvis man vil have lidt mønster på sit armbånd, så kan man bruge to forskellige farver. Dette gøres ved at tage to stykker lige lange snor i forskellig farve, smelte dem sammen og ellers følge guiden. Det går selvfølgelig ud over den samlede længde af snoren og brudstyrken.

Hvis man ønsker at have ekstra meget snor i sit armbånd, kan man vælge ikke at stoppe, når man har fået flettet sig ned til tændstålet, men fortsætte tilbage igen, til man når lukkemekanismen i den anden ende. Det giver et lidt tykkere armbånd, men til gengæld næsten dobbelt så meget snor.

10

Når du har et par cm ned til tændstålet, så prøv at lukke dit armbånd. Hvis du får flettet for tæt på, så kan det være svært at lukke og åbne armbåndet. Prøv også armbåndet på, så du ved om størrelsen passer.

Hvis størrelsen ikke passer, så pil armbåndet op, justér størrelsen og flet igen.

11

Når du har fundet en størrelse, der passer, så klip enderne af og smelt dem forsigtigt med en lighter, tændstik eller andet. Brug evt. spidsen af en saks eller kniv til at få det smeltede til at ligge fladt. Og pas på, for smeltet nylon bliver meget varmt!

14 WIDE • MARTS 2019

12 Og så er du klar til at bære dit nye armbånd!

KENDER DU EN, DER ER FRISK PÅ EN UDFORDRING?

Enkelte pladser med skolestart til sommer

På Brejning Efterskole får man værktøjerne til at realisere sine ideer, og muligheden for at være med til at bestemme over skolens store projekter. Vi mener, det er opture og udfordringer, som skaber fællesskabet. Kender du én, som kan sige ja tak til et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor fællesskabet, friluftslivet og ansvaret er omdrejningspunktet i en hverdag med 114 nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften. Fortæl dem, at de kan besøge Brejning Efterskole og læse mere på brejningefterskole.dk

Seniorarbejde og kulturforskelle i Bosnien-Hercegovina Til sommer tager en flok seniorspejdere til Bosnien-Hercegovina med det tværkorpslige spejderprojekt Asocio. Rasmus Møller Sørensen fra planlægningsgruppen skriver her, hvad seniorerne kan se frem til, og hvad internationale spejderoplevelser kan.

T E K ST: R AS M U S M ØLLER S ØR E NSE N, DE L AF SPE JDE RNE T VÆRKE T ASO CIO F OTO: ASOCIO

16 WIDE • MARTS 2019

Det medførte en række praktiske komplikationer, som ikke altid var lige lette at vikle sig ud af, når ikke man deler førstesprog.

Det altoverskyggende indtryk var dog positivt, og det er også derfor jeg nu – to år efter turen – har valgt at involvere mig lidt dybere i en reel projektgruppe under Asocio. Målet for dette projekt er stadig det samme: At udvikle seniorarbejdet i Bosnien-Hercegovina.

“V

il du med til BosnienHercegovina i sommerferien?”

Sådan spurgte en god ven tilbage i 2016. Turen var for seniorspejdere og blev arrangeret af det tværkorpslige spejdernetværk Asocio, som jeg ikke havde hørt om før.

Jeg tænkte, at det lød sjovt, for jeg havde faktisk aldrig før lavet spejderarbejde i en international ramme. Desuden var prisen til at overkomme, så efter en hurtig googlesøgning på den bosniske gennemsnitstemperatur i juli måned faldt mit svar nærmest øjeblikkeligt: Det blev et kæmpe ja!

Samarbejde på tværs af korps og kulturer Det var selvfølgelig ikke kun os danskere, det handlede om den sommer i 2016. Vi skulle samarbejde med en lige så stor flok bosniske seniorspejdere om at forsøge at skabe et grundlag for en udvikling af seniorarbejdet i hele Bosnien-Hercegovina.

Sagen er nemlig den, at spejderarbejdet var forbudt under

Sovjetunionen og efterfølgende led under krigene i Eksjugoslavien. Derfor står spejderorganisationerne ikke lige så stærkt som herhjemme i Danmark. Denne problematik er hovedårsagen til, at Asocio er opstået. Et spejdernetværk, som jeg efter turen i 2016 selv er blevet engageret i.

Støtte fra danske virksomheder og fonde gør det muligt for os at hjælpe til i især østeuropæiske lande, men senest også andre steder i verden, hvor der er brug for det. Det er et vigtigt arbejde, der potentielt kan være med til at kickstarte helt nye initiativer i de unge organisationer rundt om i verden.

Koncentrerede kulturforskelle Min egen oplevelse med bosnierne i 2016 var utroligt spændende og meget anderledes i forhold til, hvad jeg tidligere har oplevet i mit spejderliv. På den ene side mødte vi en flok bosniske spejdere som udviste meget stor taknemmelighed, over at vi var kommet, og som var energiske og ivrige efter at skabe noget nyt.

På den anden side stødte vi også ret hurtigt på begrebet kulturforskel i sin reneste form.

Vi danskere har typisk for vane at lave en masse planer med henblik på at følge dem så godt som muligt. Det er vores måde at få ting til at lykkes. Bosnierne kan derimod godt gribe tingene an på en lidt mere impulsiv måde.

Fælles mål på tværs af landegrænser I år tager vi endnu engang udgangspunkt i at inspirere gennem en fælles international sommerlejr. I spidsen for projektet er vi fem danske og fem bosniske seniorer, der sammen stabler kurset på benene, og som skal træne danske og bosniske spejdere i alderen 16-18 år i projektledelse.

At arbejde sammen om et fælles mål på tværs af landegrænserne, føler jeg selv er en unik udfordring, som adskiller sig meget fra andet kursusarbejde i Danmark.

Under Asocio har vi en stor frihedsgrad, som gør det lettere at tage nogle effektive beslutninger i planlægningen. Samtidigt har det været særligt vigtigt at være fælles om tingene. Det har tvunget os til at bruge meget tid på forventningsafstemning og på generelt at se hinanden an – både i en social og kulturel kontekst. Når man skal samarbejde om et projekt som det her, bliver erfaringsudvekslingen mellem de to nationaliteter meget meningsfuld og samtidig nødvendig for at kunne tage de rigtige beslutninger undervejs i processen.

Jeg synes personligt, at Asocio gør et vigtigt stykke arbejde. Projektet i Bosnien-Hercegovina har givet mig nogle udfordringer, jeg tror differentierer sig meget fra andre kursusformater i Danmark.

Der er et internationalt og kulturelt præg, som har givet mig lyst til at prøve mere siden min første Asocio-sommer tilbage i 2016.

MARTS 2019 • WIDE 17

10 tips til et godt sov ude Den 25. maj afholdes Sov Ude for fjerde gang, og for mange spejdergrupper er dagen blevet en fast tradition. Overvejer I at afholde Sov Ude? Her er 10 tips, andre grupper har haft held med.

T E K ST: R E DA KTION EN F OTO: J E N S TH YB O

1. Skab et sejt Sov Ude-team

2. Annoncér datoen i god tid

Erfaringer fra tidligere år viser, at det betaler sig at samle en dedikeret gruppe, der kan planlægge jeres Sov Ude-arrangement og få fordelt opgaverne på en god måde. Det behøver nemlig ikke være en stor opgave at lave et fedt arrangement!

Gør spejdere, ledere, forældre og potentielle deltagere opmærksomme på datoen så tidligt som muligt, så alle får den i kalenderen.

I kan lave et Facebook-event, bruge korpsets PRmateriale (se dds.dk/sovude), og ellers sørge for at komme bredt ud med jeres invitation – også hos dem, der ikke i forvejen kender til jeres spejdergruppe.

3. Hvem skal med?

Sov Ude er et åbent arrangement, og mange spejdergrupper bruger dagen til at udbrede kendskabet til deres gruppe. Snak om, hvad I håber at få ud af dagen, og planlæg arrangementet derefter. Er målet at få nye spejdere med i gruppen? At tiltrække nye ledere? Vil I gerne lære spejdernes forældre bedre at kende? Eller måske endda invitere borgmesteren og pressen forbi?

Sørg også for at invitere ad flere veje. Er et af jeres mål fx at få flere spejdere, så hæng både information op i børnehaven og på skolen, og opfordr samtidig hver spejder til at tage en ven med.

18 WIDE • MARTS 2019

4. Skal gæster tilmelde sig eller bare dukke op?

Tag stilling til, om gæsterne skal tilmelde sig jeres arrangement på forhånd. Står I for mad, eller stiller I sovepladser til rådighed, er det en god idé med tilmelding, så I ikke løber tør for hverken bolognese eller bivuakplads.

Samtidig undgår I også at blive overrendt eller skuffede på dagen.

I kan overveje at lave en Google Form (forms. google.com) eller bare lade tilmeldingen foregå over sms.

5. Alene eller i alliance?

Sov Ude er også en god mulighed til at lave samarbejder og komme i kontakt med andre foreninger i jeres område.

Måske kan I få byens mountainbikeklub eller den lokale naturvejleder til at komme forbi og hjælpe jer med at spice dagen op med en anderledes aktivitet? I Næstved har de ligefrem gjort Sov Ude til en del af en lokal outdoor-festival.

I kan også overveje at gå sammen med andre spejdergrupper om dagen. Siden 2018 har de andre spejderkorps deltaget, så der er også god mulighed for at lave et tværkorpsligt arrangement.

7. Vil I søge midler til at gøre arrangementet større?

Et Sov Ude-arrangement kan holdes billigt og simpelt, men lidt ekstra økonomi kan også give nye muligheder og løfte jeres arrangement.

Overvej, om I vil søge penge eller materialer til jeres Sov Ude-arrangement hos lokale erhvervsdrivende. Måske vil den lokale fiskehandler sponsere rødspætter, I kan bruge til plankefisk?

Flere grupper har også haft held med at søge fonde eller puljer i forbindelse med Sov Ude. Fx modtog Thorolf Spejderne for nylig 20.000 kr. fra Friluftsrådet til hængekøjer til deres Sov Ude-arrangement.

Lige nu kan I bl.a. overveje at søge DUF’s lokalforeningspulje, der har ansøgningsfrist den 1. i hver måned. Kontakt Korpskontoret på info@dds.dk, hvis I har brug for hjælp til at finde de rigtige fonde og puljer for jeres gruppe – om ikke andet så til næste års Sov Ude.

8. Få pressens opmærksomhed Sov Ude kan være en rigtig god anledning til at udbrede kendskabet til jeres gruppe i lokalområdet. I kan ringe til den lokale avis, invitere byens borgmester forbi eller bruge det fælles PR-materiale, som kan findes på dds.dk/sovude.

9. Ha’ en hyggelig dag!

Sov Ude er en rigtig god mulighed for at få hygget jer sammen på tværs af gruppen, med spejdernes forældre og med jeres gæster.

Sørg derfor for at få uddelegeret de fleste opgaver på forhånd, så I kan have overskud og tid til at hygge jer på dagen. Det er en god idé at udpege et par ’hygge-personer’, som kan tage godt imod gæsterne, vise lidt rundt, hyggesnakke osv.

6. Hvad skal I lave?

Bålmad, overnatning i hængekøjehotel, UV-løb eller naturbingo? Udgangspunktet for dagen er selvfølgelig at sove ude i naturen, men hvad skal I ellers lave?

Flere grupper lader afdelingerne stå for forskellige aktiviteter, så der er noget for hver aldersgruppe. Husk at tænke på, at aktiviteterne både skal være sjove for jer og jeres gæster.

Det kan være en stor oplevelse for gæsterne ”bare” at lave helt almindelige spejderaktiviteter, hvor de får assistance fra spejderne.

Juniorerne kan fx hjælpe gæsterne med at bygge en bivuak, tænde bål, riste skumfiduser eller lignende.

10. Få de gode erfaringer med videre til næste år...

Husk at få evalueret efter jeres Sov Udearrangement. På den måde kan I få samlet op på, hvad der fungerede bedst, og hvordan I kan gøre næste Sov Ude til en endnu federe oplevelse for jeres gruppe.

Er I tilmeldt?

Skal I med til Sov Ude? Så tilmeld gruppen på dds.dk/sovude. Så kommer I med på kortet over arrangementer, så gæster kan finde jer.

PR-materiale På dds.dk/sovude kan I downloade forskellige PR-materialer og bestille trykte materialer til jeres Sov Ude-arrangement.

MARTS 2019 • WIDE 19

T EK ST: N AN N A DAM OG S IS S EL A . GA MM E LGAA R D F OTO : F R ED E R I K H ELL ER , N I KO LA J B R Ü NNI C H-JE SP ER SE N OG G ET T Y

ASFALT MELLEM TÆERNE

20 WIDE • MARTS 2019

år der er langt til nærmeste bålplads, og træerne er erstattet af en skov af boligblokke, bliver det klassiske spejderarbejde udfordret. Det er tilfældet hos Orion Gruppe, der har til huse på Østerbro i København: “Vi har ikke en spejderhytte, som man har mange andre steder. Vi har en kælder under en beboelsesejendom, som lige så godt kunne have været en cykelkælder. Lokalerne er der sådan set ikke noget galt med, men de betyder, at vi fx ikke har et udeareal med rafter og huggeblok. Hvis vi skal lave den slags aktiviteter, skal vi planlægge vores arbejde noget mere”, fortæller gruppeleder Anders “Bongo” Winthereik.

Anders’ datter Anna er også aktiv i Orion Gruppe som mini- og klanleder. Hun fortsætter fortællingen om byspejderne: “Hvis vi fx gerne vil holde et helt minimøde udenfor, skal vi skrive til forældrene i god tid, at vi mødes i den lokale park. Ellers går for meget af mødet med transporttid.

Tænker vi på spejder, bliver snakken hurtigt ledt i retningen af ord som natur, udeliv og friluftsoplevelser.

Naturen skaber rammen om mange klassiske spejderaktiviteter, men er vi nødvendigvis afhængige af skov og strand for at være spejdere?

Det er et spørgsmål, der kræver stadig flere svar, i takt med at flere og flere flytter mod de større byer. På årets korpsrådsmøde var urban scouting derfor i fokus.

At vi ikke bare kan gå spontant udenfor, betyder desværre, at vi nok er mere indenfor end andre, der har flere og bedre udearealer.”

Børn skal ud – men kan de?

På årets korpsrådsmøde indledte spejdercheferne årsberetningen med at slå fast, at vi skal give endnu flere børn og unge gode oplevelser i det fri. De fremhævede bl.a., hvordan Friluftsrådet har præsenteret en rapport, der

HVOR BOR VI?

Her bor Danmarks cirka 5,8 mio. indbyggere: • 1,9 mio. bor i hovedstadsområdet eller i byer med mindst 100.000 indbyggere.

• 1,1 mio. bor i byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere.

• 1,7 mio. bor i byer med mellem 1.000 og 19.999 indbyggere.

• 1,1 mio. bor i landdistrikter eller byer med højst 999 indbyggere.

K I L DE : DA N M A RKS STAT I STIK, 2 0 1 8

afslører, at 66 % af danske børn aldrig har prøvet at sove udenfor.

Her kan vi som spejdere gå forrest og skabe rammerne for, at flere kommer ud, mener spejdercheferne. Flere børn skal mærke magien ved at bygge huler. Flere unge skal ligge i poserne og kigge på en funklende stjernehimmel. Vi skal alle sammen ud og mærke vinden i håret og få jord under neglene.

Men for bygrupper som Orion på Østerbro, der må kigge langt

efter åbne vidder og tætte brændenældebed, kræver det opfindsomhed og en ekstra indsats, når spejderne skal ud i det fri.

Her er ikke raftebyggeri og bålmad på menuen hver tirsdag.

I det daglige spejderarbejde findes naturen derimod i byens parker, som deles med hundeluftere og løbere. Og orientering foregår ved at pejle efter bygninger frem for bakker. Skal de ud i den store natur, må gruppen på tur – fx til deres hytte uden for byen.

Urban scouting: Spejd uden stjernehimmel og snobrød Hverdagen hos spejderne på Østerbro beskriver en samfundsudvikling, der er i fuld gang i skrivende stund. Ifølge Kommunernes Landsforening boede halvdelen af danskerne i 2016 i byer. Alle undersøgelser viser, at det tal vil stige markant i løbet af de næste år.

Urbaniseringen er kommet for at blive – og dermed også urban scouting. For lysten til spejderar-

MARTS 2019 • WIDE 21

HVOR BOR BØRNENE? VIVE har undersøgt, hvor børnebefolkningen (de 3-19-årige) bor.

• 59 pct. bor i centrale byområder • 13 pct. bor i perifere byområder • 14 pct. bor i landdistrikter tættere på de største byer • 14 pct. bor i perifere landdistrikter KI L DE : V I VE, D E T N AT I ON ALE F OR S KN I N G S - OG A N A LYSE CEN TER F OR V E LFÆ RD

bejdet blomstrer heldigvis fortsat.

Hos Orion Gruppe mærker de ifølge Anna Winthereik samme tendens: “Vi oplever stor interesse for at blive spejder hos os.”

Desværre er det ikke nemt at tage imod alle, der er nysgerrige på Spejderideen, når de fysiske rammer spænder ben: “Det er lettere at have mange spejdere, hvis du lige kan gå udenfor. Det er svært at være mange nede i en kælder. Selvom vi har lederkapaciteten og lysten og børn nok på venteliste til at optage 10 flere i hver gren, så kan vi ikke lige nu på grund af vores fysiske rammer.”

Med S-toget mod næste post Rammerne har krævet, at Anna, Anders og de andre ledere i Orion Gruppe har nytænkt, hvilke aktiviteter der kan være spejderaktiviteter.

Når man orienterer i byen, må man lære at navigere efter kirker frem for træer. S-togsnettet kan sagtens inkorporeres i et aktivitetsløb. Og byens mange parker tilbyder heldigvis grønne

22 WIDE • MARTS 2019

åndehuller med plads til et par trangiaer og en flok friske spejdere.

Der er også fordele ved at være byspejdere. Anna fortæller bl.a. om det tætte sammenhold med de nærliggende grupper, der pga. befolkningstætheden aldrig er langt væk, og hvordan de ofte afholder fælles grenmøder og dermed udnytter hinandens kompetencer.

Gruppeleder Anders understreger ligeledes, at selvom de har andre udfordringer end de klassiske grupper, handler deres spejderarbejde i byen i lige så

høj grad om spejderidéen: “Det er stadig udvikling af børn og unge. Det er stadig at sætte dem til at samarbejde og løse udfordringer i fællesskab. Det kan vi jo godt.”

Urban scouting i udvikling Netop gå-på-modet og lysten til spejder, som kendetegner Orion Gruppe, var nøgleord på korpsrådsmødet 2018. På en workshop blev der lørdag igennem udvekslet erfaringer, delt gode råd og arbejdet på at løse de problemstillinger, urbaniseringen skaber i Det Danske Spejderkorps, hvor

vi almindeligvis bryster os af at være en flok ivrige naturentusiaster.

På workshoppen deltog spejderne fra Østerbro, og de var glade for at få sat fokus på et problem, der præger deres hverdag: “Det var meget inspirerende, og der kom mange virkelig interessante ideer op.

Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer videre ud af det,” fortalte Anders efterfølgende.

På med arbejdshandskerne På korpsrådsmødet 2018 blev alle inputs indsamlet og sammen-

Tusinder af børn og unge på venteliste I efteråret 2018 stod over 2.000 børn og unge på venteliste til at blive spejdere i Det Danske Spejderkorps. Det svarer til 30 nye spejdergrupper af gennemsnitlig størrelse.

Både store og mellemstore byer vokser

fattet til de vigtigste hovedpointer. Workshoppen skete som led i en større proces med at skabe korpsets udviklingsplan for 20202024, der skal til afstemning på korpsrådsmødet senere i år.

I øjeblikket arbejder korpsledelsen med at inddrage og anvende, hvad der blev sammenfattet på korpsrådsmødet og ikke mindst blive klogere på, hvad de enkelte medlemmer i korpset mener og har brug for.

I starten af året rejste korpsledelsen ligeledes på rekognosceringstur til Hong Kong og Kuala Lumpur i Malaysia for at drage nytte af andre spejderes erfaring med byspejd, så vi i fremtiden forhåbentligt kan tilbyde værdifuldt spejderarbejde til alle, der vil være spejdere – også i byerne.

ORION GRUPPE OM URBAN SCOUTING Om at have gode rammer: “Vores udfordring lige nu handler om, at der er rigtig mange, der gerne vil være spejder hos os, men vi kan ikke tilbyde rammerne. Vi begynder at have ledere nok til de børn, vi godt ville kunne være ledere for. Men det store problem for os og flere af de andre byspejdergrupper er, at vi mangler ordentlige arealer. Det arbejder vi på at finde en løsning på.”

Det er ikke kun de største byer i Danmark, der vokser. Danskerne flytter også i højere grad til de mellemstore byer.

Lokalt er den største by i kommunen vokset mere end de øvrige byer og landdistrikter i de fleste kommuner, hvis man ser over de seneste 10 år.

K ILD E : DA NM A R K S STATI STIK , 20 1 8

Om at bruge byens tilbud: “Storbyen har også nogle kulturtilbud og attraktioner, som kan bruges i spejderkontekst. Tropsspejderne kan fx tage på løb rundt i København og udnytte nogle af attraktionerne og de historiske steder.”

MARTS 2019 • WIDE 23

N E Ø S M O UNGD SLÅR P O E N E R DØ I løbet af foråret 2015, er gået i beta. i g to er ov n lse ge æ tiviteter. Øen, som spejderbev n og de foreløbige ak øe e øv pr af e nd ge sø ungdommen. og sommeren kan be der snart overtages af d, ste et r fo er t de Læs her, hvad AK TIO NE N TEK ST: RED DE RS JEN SEN FO TO : MA DS AN

L

igesom ungdommen altid er under udvikling, er de unges nye ø, Ungdomsøen, det naturligvis også. Det gamle søfort, som siden 2015 har været i Spejderbevægelsens varetægt, åbner til efteråret i sin første version. Renoveret, men stadig råt.

Indtil den officielle åbning kan spejdere og andre interesserede komme og teste en beta-version af Ungdomsøen. Eneste krav for at teste øen er, at man minimum er omkring 10 personer, og at man er nysgerrig på at prøve en ø af, som endnu er i fuld udvikling.

“Indtil videre har vi bl.a. fået booket besøg fra en rugby-klub, højskoler og selvfølgelig spejdergrupper”, fortæller Kasper Rolle, der er projektleder på Ungdomsøens aktivitetsspor.

Han forklarer, hvordan det er vigtigt, at øen bliver besøgt af mange forskellige målgrupper, så

24 WIDE • MARTS 2019

man tidligt får testet øen fra flere vinkler: “Rugby-klubben er måske ikke optaget af, hvor mange rafter der er, men af de åbne områder. Og en musikhøjskole lægger måske mere vægt på akustikken i samlingsrummet end muligheden for at fortøje joller, som til gengæld er essentielt for en søspejdergruppe.”

Over 50.000 frivillige timer Siden sommeren har øen i Øresund været belejret af håndværkere og store entreprenørmaskiner. Der er meget at lave, når man renoverer et søfort fra det 19. århundrede, som i øvrigt skal gøres klar til ungdommen.

For nylig rundede Ungdomsøens frivillige engagement desuden et skarpt hjørne: Over 50.000 frivillige timer er nu blevet brugt på at flytte metalskrot, lave snedker- og malerarbejde, afholde workshops og på andre måder gøre øen klar til ungdommen.

“Det er ret unikt. Det er spejdere, der har startet den ø her.

Og når jeg tænker over det, ved jeg faktisk ikke, om der er andre end spejderbevægelsen, der kan starte sådan noget her”, siger Kasper Rolle.

Mens de fysiske rammer falder på plads, arbejdes der på de aktiviteter, som øen skal danne ramme om. Her får øens første besøgende bl.a. mulighed for at teste en række nye aktivitetskasser: “Det er kasser, man som leder eller ansvarlig for en gruppe besøgende kan tage ned fra

hylden, og så ellers gå i gang med på egen hånd. Hver kasse har omkring 10 aktiviteter, der drejer sig om et særligt tema.

Det kunne være fællesskab, Ungdomsøens dogmer, mad eller lignende”, fortæller Kasper Rolle.

En ø for få og en ø for mange For at kunne håndtere de mange forskellige grupper besøgende, bliver skalerbarhed et nøgleord for Ungdomsøens aktiviteter, fortæller Kasper Rolle. Bare i den kommende testperiode får øen besøg af alt fra en gruppe på 250 højskoleelever til en lille

Ungdomsøen Ungdomsøens forventes at åbne officielt til september 2019. Det gamle Middelgrundsfort blev erhvervet i 2015 med støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden, og givet til Spejderbevægelsen, der har ansvaret for at gøre øen til en ø for hele Danmarks ungdom. I 2016 donerede Nordea-fonden yderligere 120 millioner kroner til renovering af Ungdomsøen. Dertil har Nordea-fonden samt Trygfonden og Tuborgfondet bidraget til udviklingsprojekter op til øens officielle åbning.

Følg Ungdomsøen på facebook.com/ungdomsoeen

adør unge-ambassium Få besøg af en eller andre høre nas ppe, lokale skole, gym

Skal jeres spejdergru øg af en af Ungdomsøsøen er? Så kan I få bes mere om, hvad Ungdom e mennesker fra hele ung 20 g krin om er rer. Det n. ens unge-ambassadø dskab til Ungdomsøe ken og en vid sion at sprede landet, der har til mis ungdomsoen.dk Skriv til ambassador@

flok venner, som vil på primitur i Øresund: “Det skal både være fedt, hvis man er to-tre venner, der kommer herud og skal finde på noget at lave, men også hvis man fx er tropsleder og vil lave aktiviteter med en stor gruppe af spejdere.”

Ud over at udvikle specifikke aktiviteter til øen, har man fundet en række samarbejdspartnere, som skal være med til at bibringe aktiviteter og events til øen.

Samarbejdspartnerne tæller bl.a.

Roskilde Festival, Højskolerne, Dansk Ungdoms Fællesråd, Friskolerne og Efterskolerne.

”Det her skal netop være en ø for alle unge og ikke bare spejdere”, fortæller Kasper Rolle.

Og der er stor interesse for at komme ud på øen og bruge den som platform for aktiviteter. For nylig er øen fx blevet kortlagt af Amager Orienteringsklub, der glæder sig til at kunne invitere unge til orienteringsløb i fortets lange gange.

Altid under udvikling Men Ungdomsøen skal også række ud over sine kyster og få betydning for unge fra hele Danmark. For nylig fik øen således

sine første unge-ambassadører.

Omkring 20 unge mennesker fra hele landet, der tager rundt og holder oplæg om Ungdomsøen og dens muligheder.

Lige nu arbejdes der desuden på en række spejdermærker med udgangspunkt i Ungdomsøen.

Mærkerne forventes at være klar i løbet af sommeren og skal kunne tages på helt almindelige spejdermøder.

Hvad der startede som en uvirkelig drøm tilbage i 2015 bliver snart til bundsolid virkelighed ude i Øresund. Med besøgende, aktiviteter, lejrbål og fællesskab.

Men selvom Ungdomsøen nu er tættere på en officiel åbning, vil øen altid være mere teenager end fuldvoksen, afslutter Kasper Rolle: “Det er jo en ø for ungdommen. Og ungdommen er altid under udvikling.”

Vil I teste Ungdomsøen?

Vil I være nogle af de første til at afprøve Ungdomsøen? Så skriv til booking@ungdomsoen.dk.

Det eneste krav er, at I er en gruppe på minimum 10 mennesker.

MARTS 2019 • WIDE 25

Fabian Vennekilde Fabian er 30 år og arbejder som kok. Han begyndte at skralde ved et tilfælde, da en ven introducerede ham for idéen, og har siden arbejdet for at gøre opmærksom på ressource- og madspild gennem bl.a.

Facebook-videoer og ved at dele sit budskab i bl.a. Aftenshowet, TV Avisen og TV 2 Echo. Fabian har stiftet bevægelsen ’Sammen vender vi strømmen’.

Du kan følge ham på hans Facebook-profil og Facebook-siden ’Sammen vender vi strømmen’.

26 WIDE • MARTS 2019

Håbet er en verden uden udløbsdato Mens Netflix-fænomenet Marie Kondo underviser verden i at smide ud, dykker Fabian Vennekilde ned i butikkernes containere for at redde uspolerede varer fra forbrændingen. Bevæbnet med Facebook-følgere og frisk forargelse forsøger han at råbe forbrugere, butikker og politikere op om, at vores klode har en udløbsdato.

T E KST: PE T E R M AU L O G NA NNA DA M FOTO: CHRISTO P HE R HE SSE L BE R G O G P R I VATF OTO

abian Vennekilde er affaldsaktivist. Den 30-årige kok har gjort det til sin mission at råbe op om vor tids ressourcespild.

Om at tonsvis af butiksvarer, der ikke fejler noget, dagligt ender i containere landet over. Fra bøffer og bake off til bøger og bleer.

Han kan, som han siger, ikke forstå, hvornår vi blev ligeglade: ”Bare to generationer tilbage blev der ikke smidt varer ud. Det gjorde der sgu ikke. Som min farmor sagde, så var der kun én ting, der ikke blev brugt på grisen, nemlig skriget.”

Bevæbnet med sit iPhone-kamera, nogle venner og en god portion indignation opsøger han butikkernes baggårde. Her løfter han containerlåg og vender plastsække for at finde de uspolerede varer, butikkerne har smidt ud.

For nylig brugte han en aften i Aarhus med nogle venner, en varevogn og en køletrailer.

På bare fem timer indsamlede de 3-4 tons mad og non-foodvarer, som de dagen efter uddelte til studerende ved Aarhus Universitet.

“Det er mængden af varer, folk ikke forstår.

Lige nu kunne vi tage min bil og køre rundt blandt fødevarebutikkerne her på Frederiksberg. Det ville nok tage os halvanden-to timer at fylde hele spisestuen med gode

varer, der er smidt ud. Det kunne vi gøre hver dag. Det er det, der forarger mig”, siger Fabian Vennekilde.

En flyvende tiger i shitstorm Fabian Vennekilde har efterhånden brændt igennem med sit budskab på mangt en smartphone-skærm. I januar skabte han en såkaldt ’shitstorm’ om Flying Tiger Copenhagen-kæden, da han med en Facebook-video dokumenterede, hvordan hele varelageret i en lukket Tiger-butik var endt i en container.

Over 300.000 danskere så videoen af Fabian Vennekilde, der svømmede rundt i et hav af kasserede kuglepenne, krydderier, notesbøger, briller, bolsjer og USB-kabler.

Med lynende øjne og dirrende stemme gjaldede han sit budskab ud: ”Hold kæft, hvor er det pinligt, mand! Det er dine børn, og det er mine børn. Det er vores fremtid, de bare står og tyrer ud i en container!”

Nogle dage efter nåede Fabian Vennekilde og hans video TV Avisen, hvor direktøren for Flying Tiger Copenhagen måtte stå frem og beklage sagen.

Børnebørnene betaler prisen Efterdønningerne fra det store skraldehav er stadig tydelige i Fabian Vennekildes lejlighed her en måned senere, hvor det endnu flyder med iPhone-covers og serviet-

MARTS 2019 • WIDE 27

Hvad kan jeg selv gøre?

I hjemmet: • Lav et ”flow” i dit køleskab, hvor ældre og åbne fødevarer stilles forrest.

• Se restemad som bonusmad, der både sparer penge og en tur i supermarkedet.

• Få styr på datomærkningen: ”Mindst holdbar til/Bedst før” betyder ofte, at varen stadig er god efter denne dato. ”Sidste anvendelsesdato” betyder, at varen ikke bør spises efter datoen.

I butikken: • Planlæg dine indkøb, og køb ikke ind på tom mave.

• Gå efter datovarer, hvis du alligevel skal spise maden i dag. Så hjælper du butikkerne med at mindske madspild. Tag den forreste mælk i køledisken, hvis du alligevel snart drikker mælken.

• Gå efter ”skæve” frugter og grøntsager, og vælg fx enlige bananer.

• Vær ikke bange for bukket emballage. Det er det indeni, der tæller.

ter. Som en containerens Robin Hood havde han og vennerne slæbt ca. 25.000 varer op i lejligheden, som de derfra uddelte til alle, der ville have.

“I Danmark alene har vi 64.500 fattige børn. Børn, der ikke nødvendigvis har råd til at købe Mickey Mouse-leggings eller Pumaunderbukser. Og så har vi virksomheder, der står og smider de selvsamme bukser ud. Vi bliver nødt til at få stoppet det her”, siger Fabian Vennekilde med harme i stemmen og fortsætter: “Problemet er, at det ikke er os, der sidder her, der kommer til at betale prisen. Vi kan, som forskerne siger, ånde lettet op. Vi når formentlig at leve vores liv ud til fulde. Men det gør vores børn bestemt ikke. Og deres børn får endnu større problemer. I fremtiden kommer der til at være lande i verden, der går i krig mod hinanden for rent drikkevand.

Det siger forskerne i dag.”

På telefonen: • Appsene ’TooGoodToGo’ og ’YourLocal’ finder restauranter, bagere og supermarkeder, der billigt tilbyder varer, som ellers blev smidt ud.

• Appen ’Mad Skal Spises’ er en lokal tilbudsavis for snart udløbne varer.

Bake off på bålet Der er næsten ingen grænser for, hvad Fabian Vennekilde har skraldet. For nylig fandt han 100 kg kartofler. En aften 35 kg svinekam. Der var også dengang, han fandt 135 flasker øl, der ikke var løbet over dato. Her inviterede han sine venner til en kæmpe fest.

Også tøj finder han. De sko, strømper og underbukser, han har på, har han skraldet.

En af de helt store syndere er brød. For nylig var han i Tølløse med et tv-hold fra TV 2, der fulgte ham på en skraldetur. Ved en døgntank fandt de en 8-fodscontainer, hvor hver eneste skraldepose indeholdt brød.

Og i en af hans videoer – en af de mere provokerende, indrømmer han – står han og brænder store mængder brød af i et bålfad.

Fordi det er det, der alligevel sker hver dag.

“Det værste, der nogensinde er sket inden for madspild i Danmark, er bake off. For alle har det. Både tankstationer og dagligvarebutikker. Og hvert sted står personalet dagligt og smider brød ud”, siger Fabian Vennekilde.

Et globalt problem På verdensplan går en tredjedel af al mad til spilde.

Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.

Ubrugte madvarer er skyld i 3,3 milliarder ton CO2-udledning hvert år. Hvis madspild var et land, ville kun USA og Kina udlede mere CO2.

K I L DE : STOP S PILD A F M A D O G F N’S LE V NE D S M ID DEL- OG LAN DBRUGSORGANISAT ION, FAO

28 WIDE • MARTS 2019

I spejdergruppen: • Lav simpel statistik over, om I smider mad ud til møder, på ture osv. Sammenhold, hvor meget I købte ind, med hvor mange der spiste med, og hvor meget mad der evt. blev til overs. Så kan I bedre vurdere de rigtige mængder, næste gang I laver mad til mange.

Fyldte containere i både land og by Fabian Vennekilde mener, at en af årsagerne til de fyldte containere ganske enkelt er for mange butikker. Butikker, som alle skal tilbyde et stort sortiment af varer for at være konkurrencedygtige.

“Hvis vi fx tager Frederiksberg, hvor vi er nu, og sætter en passer i jorden og måler en km ud, så har vi 13 forskellige fødevarebutikker. Butikker, der alle skal have syv forskellige typer mel, otte typer saftevand og 15 typer brød. Der alle skal have fugl, fisk, gris, ko, kalv og lam i mange forskellige udskæringer. Så er det klart, at de ikke kan få solgt alle deres varer.”

Men det er ikke kun et hovedstadsfænomen, siger han, og viser os et foto fra en parcelhushave, hvor 20-30 kvadratmeter af græsplænen er dækket af varer. Fotoet er fra Hjørring, hvor han i januar skraldede med en ven. På tre timer fandt de mere mad, end de normalt ville finde i København. Bl.a. over 100 pakker brunkager.

“Det er jo ikke fordi, der er en enkelt fødevarebutik, der smider to bananer ud. Det kan jeg godt forstå, de bliver nødt til. Men det er alle butikker i det her land, der smider mad ud. I vores del af verden er vi så rige, vi er ”the one percent”. Var det her nede i Afrika, så var det ikke sket”, siger Fabian Vennekilde.

Vi skal købe de grimme varer Men problemet handler ikke kun om, hvad butikkerne fylder i containerne, men også om, hvad vi forbrugere fylder i indkøbskurvene.

“Du og jeg er en del af problemet. Vi er blevet forvænt med, at varen skal være fuldkommen perfekt, selvom den bare skal stå i vores køleskab. En mælk, hvor hjørnet er bukket en smule, stiller vi hellere til side, for så at tage en, der ser pæn ud”, siger Fabian Vennekilde og fortsætter: “Jeg fandt engang 60 liter papvin. De var smidt ud, fordi én vin i pallen var gået i stykker og sivet ud over de andre. Så er pakningen blevet grim, og så vil du og jeg ikke købe den. Til trods for, at det indeni har fuldkommen samme kvalitet.”

Derfor håber Fabian Vennekilde på, at vi som forbrugere begynder at lægge vores vaner om. At vælge de varer, som han ellers finder i hobetal i containerne: De enlige bananer. Posen med kartofler, hvor nogle er begyndt at spire. Mælken fra i forgårs frem for den fra i dag.

“Skal vi ikke begynde at tage et ansvar og købe de grimme varer? For det er dem, der ender med at blive smidt ud.”

Drømmen er en lov mod madspild Fabian Vennekilde anerkender, at butikkerne er blevet mere opmærksomme på problemet. Men de gør stadig ikke nok, mener han.

“De vil gerne profilere sig på det, men i virkeligheden gør de ikke særlig meget”, siger

han. “Jeg har fundet højrebsbøffer, der ikke engang var løbet ud på dato. Det var bare blevet mandag morgen, og så kan man ikke sælge højrebsbøffer mere. Jeg er ikke vegetar. Jeg elsker kød. Men de dyr har fandeme ikke haft det særlig godt. Og så vælger vi at stå og smide dem ud i en container. Det gør mig sgu vred.”

Ifølge Fabian Vennekilde skal der ny lovgivning til. “Mit personlige mål er, at det bliver forbudt for fødevarevirksomheder at smide brugbare varer ud”, siger han, og peger på Frankrig, der i 2015 vedtog en

lov, der forbød supermarkeder over 400 kvadratmeter at smide mad ud. I stedet er de franske butikker forpligtede til at donere overskudsfødevarer til velgørende organisationer.

Og så skal der luges ud i et system, hvor varer, der ingenting fejler, alligevel smides ud. ”Nogle gange finder jeg sådan noget som salt, der er blevet for gammelt. Salt har ligget i et bjerg i hundrede millioner af år. Så hakker vi det ud og pakker det i små papæsker. Og så efter 2-3 år skal det smides ud! Som kok bruger jeg salt, for at fødevarer

ikke bliver dårlige. Det er jo helt sindssygt”, siger Fabian Vennekilde og giver endnu et eksempel: “For nylig smed butikkerne tonsvis af dåsetomater ud. Fordi producenten havde skrevet ’økologisk’, uden at tomaterne var det. De smides ud frem for at blive solgt billigt med et papskilt om, at tomaterne ikke er økologiske. Det er, som om, vi har glemt at tænke tanken til ende, før vi gør noget.”

Bekymring for klodens fremtid Fabian Vennekilde håber, at flere får øjnene op for det problem, som ifølge FN er verdens tredjestørste CO2-synder: Nemlig madspild.

Han er bekymret for vores klodes vegne – “for vores børn og børnebørn”, som han siger. Derfor fortsætter han ufortrødent med at få sit budskab ud på Facebook, i aviser og i tv-optrædener. Én ting undrer dog til stadighed Fabian Vennekilde: ”Jeg er en middelmådig kok med en middelmådig intelligens. Kan det virkelig være rigtigt, at det er mig som samfundsborger, der skal finde svar på nogle af vores største virksomheders problemer? Der må simpelthen være bedre løsninger, end at vi bare smider tingene ud.”

Madspild i danmark I Danmark smider vi hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Den største andel står vi selv for: Husholdningernes madspild udgør nemlig 260.000 ton pr. år. Detailhandlen (fx supermarkeder) står for 163.000 ton, mens restauranter, storkøkkener mv. står for 60.000 tons.

Madspild i primærproduktionen (fx landbrug) udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.

De senere år er der kommet øget fokus på madspild herhjemme.

Det gælder også i detailhandlen, hvor bl.a. de store supermarkedskæder har lanceret større strategier med ambitioner om at nedbringe deres madspild med mange procent.

K I L DE : STOP S PILD A F M A D O G M ILJ ØM IN ISTERIE T

Fabian Vennekilde finder mange nonfood produkter som solcreme, tøj og bøger i butikkernes affaldscontainere. På en nylig tur til Tølløse fandt han bl.a. ubrugte batterier.

MARTS 2019 • WIDE 29

Foreningsliv i en digital verden Digitaliseringen og de sociale medier er på kort tid blevet et grundvilkår i vores personlige liv, i samfundet og i foreningslivet. Men hvordan påvirker det digitale vores foreningsfællesskaber og vores demokrati? Det undersøger det nye projekt ”Demokrati i en digital verden”, hvor Det Danske Spejderkorps medvirker som casestudie. Læs om nogle af de første fund i studiet her.

TEK ST: S ØREN SCHULT Z HANSE N, ANSVARLIG F OR PR OJ E K TE T ’ D E M O K R ATI I E N D I G ITA L V E R D E N’ F OTO : M ORTEN BJE RRUM LARSE N, F RE DE RIK ABILDGAA R D R O M O G CHR ISTO P HE R HE SSE L BE R G

“J

eg er med i fællesskabet, fordi det ikke er forpligtende”, siger en ung, engageret spejder fra Det Danske Spejderkorps. Han taler om et fællesskab i form af en Facebook-gruppe, som blev oprettet i forbindelse med, at spejderbevægelsen overtog Middelgrundsfortet. Som medlem af gruppen kunne han holde sig opdateret med, hvad der skete, og tilmelde sig arrangementer og bidrage til udviklingen af øen.

Den unge spejders pointe var, at han var med til et par arrangementer, og kunne følge med på sidelinjen, men ellers ikke behøvede at engagere sig. Og det var positivt og medvirkende til, at han overhovedet havde tid til at deltage: Fordi fællesskabet i dette tilfælde netop ikke var særligt forpligtende, og foregik let og ubesværet på de sociale medier.

Foreninger i forandring Det konkrete eksempel viser, hvordan den digitale verden og de sociale medier på godt og ondt får større og større betydning i vores liv, vores fællesskaber og i debatten og

30 WIDE • MARTS 2019

demokratiet. Hvordan det berømte danske foreningsliv bliver påvirket af den digitale verdens mange muligheder og udfordringer.

For at få en bedre forståelse af, hvad den digitale verden betyder for foreningsdemokratiet i Danmark, medvirker Det Danske Spejderkorps i projektet “Demokrati i en digital verden”. Projektet er baseret på omfattende, empiriske studier af primært en ny generation af unge vælgere, borgere og medlemmer.

“Hvordan håndterer og inddrager vi det nære demokrati, som foregår til hverdag ude i de lokale fællesskaber og via digitale kanaler? Det er et af de spørgsmål, vi er meget optagede af at undersøge og blive klogere på,” siger generalsekretær Benedikte Marie Kaalund som en af forklaringerne på, at Det Danske Spejderkorps deltager i studierne.

Dialogen foregår digitalt Også for spejderbevægelsen gælder det, at mere og mere af dialogen mellem medlemmer og med forældre, billeder fra møder og lejrture, invitationer til arrangementer og alt muligt andet foregår på de sociale medier.

Både via officielle kanaler som fx Det Danske Spejderkorps’ officielle Facebook-side, men i høj grad også via de mange lokale Facebookgrupper, som opstår tilfældigt, efter behov og uden central styring, her der og alle vegne rundt omkring i landet.

Det Danske Spejderkorps’ mange unge medlemmer udfordrer på nogle områder det demokrati, som foregår på det årlige grupperådsmøde eller korpsrådsmøde. De oplever afstand mellem de nære beslutninger og opfattelsen af det fleksible fællesskab, som

Søren Schultz Hansen

foregår hver dag ude omkring i landet både online og offline, og så det mere formelle demokrati inden for rammerne af generalforsamlingen og de traditionelle processer for fx valg til bestyrelsen. Omvendt problematiserer andre (måske især ældre) medlemmer, at de unge ikke i tilstrækkelig grad deltager i dette demokratiske arbejde.

Nye muligheder giver nye udfordringer De sociale medier har givet nogle nye muligheder og kanaler i den demokratiske debat.

Søren Schultz Hansen er overordnet ansvarlig for projektet “Demokrati i en digital verden”. Han har i mere end ti år studeret digitaliseringens konsekvenser og især den første generation af digitale indfødte. Han er forfatter til flere bøger om emnet, herunder senest: “Digitaliseringens paradokser” (Djøf Forlag 2017) og ”Digitale indfødte på job” (Gyldendal Business 2015). I 2016 holdt han også oplæg på Det Danske Spejderkorps’ korpsrådsmøde om digitale indfødte.

Søren Schultz Hansen er cand.comm. i litteratur og kommunikation fra Roskilde Universitet og exam.art. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet.

Han er ekstern lektor på Copenhagen Business School på Department of Management, Society & Communication.

MARTS 2019 • WIDE 31

Om studiet Projektet “Demokrati i en digital verden” præsenterer den første samlede analyse af digitaliseringens centrale udfordringer og muligheder for demokratiet med udgangspunkt i studier af de digitale indfødte.

Målet med projektet er at afdække og analysere digitaliseringens udfordringer i centrale institutioner i demokratiet og det danske velfærdssamfund med udgangspunkt i studier af digitale indfødte – en ny generation af medlemmer, borgere og vælgere.

Overordnet skal projektet undersøge, hvordan den digitale verden påvirker tre vigtige søjler i det danske demokrati: For det første Foreningsdanmark.

Det er her, Det Danske Spejderkorps kommer ind i billedet. Red Barnet Ungdom leverer også input til empirien. For det andet det demokrati, som foregår på arbejdsmarkedet og via den danske model. Her medvirker flere fagforeninger, blandt andre 3F. Og for det tredje det politiske, repræsentative demokrati, som udspiller sig lands- og lokalpolitisk. Her udgøres empirien først og fremmest af politiske partiers ungdomsorganisationer.

32 WIDE • MARTS 2019

De sociale medier har givet nye deltagere et talerør og en bedre og lettere mulighed for at ytre sig og måske blive hørt i debatten. For Det Danske Spejderkorps handler det bl.a. om debatten på Facebook.

Og ja, det er rigtigt, at de sociale medier giver nye muligheder for direkte og let adgang til at deltage i debatten, som i princippet ikke er så forfærdeligt langt fra et demokratisk ideal om en fri og lige samtale. Men i praksis viser det sig også, at denne digitale debat risikerer at få et lavt niveau og en hård tone. Det kan også være et reelt problem i debatten på Det Danske Spejderkorps’ Facebook-grupper, hvor det, der egentlig skulle give en inkluderende og fri debat, indimellem har vist sig at gøre det modsatte: at ekskludere og fratage lysten til at deltage.

Som en anden ung spejder siger om debatten på korpsets Facebook-gruppe: “Vi er blevet lidt skræmt af alle de der personangreb. Hvis man først én gang har hørt en tone, man ikke er enig i, kan det godt være, at man søger et andet sted hen for at tilkendegive sin mening, eller bare bliver stille.”

De unge spejdere i fokus Ingen er vist i tvivl om, at det er lidt optimistisk at forvente, at debatten automatisk appellerer til de unge medlemmer, bare fordi den foregår

på Facebook. Eller at Det Danske Spejderkorps dermed er indtrådt i den digitale verden og allerede er i mål med at inkludere og engagere de unge i foreningsdemokratiet. Det kræver flere overvejelser og mere nuancerede bud på løsninger. Og det skal Det Danske Spejderkorps’ medvirken i projektet om “Demokrati i en digital verden” være med til at give.

Studiernes måde at blive klogere på er ganske enkelt at spørge almindelige unge spejdere om deres opfattelse af foreningen, fællesskabet og jeres indflydelse og engagement i debatten og demokratiet. Og få et indblik i, hvordan det udspiller sig i jeres hverdag.

Indsamlingen af empiri fortsætter til foråret, og Det Danske Spejderkorps har nedsat en taskforce, som samarbejder tæt med projektet. “Vi glæder os til at følge med i resultaterne,” siger Benedikte Marie Kaalund.

DDS Jakke 899,-

Spejderarbejde er en hård omgang for din outdoor-jakke.

Derfor har vi, i samarbejde med aktive spejdere, skabt DDS-jakken, der er skræddersyet til dig og dine ture.

Jakken er syet i en blanding af bomuld og polyester, der giver den perfekte balance mellem vindtæthed og åndbarhed. Med voks og kærlighed kan du også øge vandtætheden af dette slidstærke stof, der nok skal levere varen under krævende aktiviteter. Med vandtæt inderlomme til din telefon, samt flere andre lommer til sangbog, kort og alle dine andre stumper.

Viden

( passion for )

vejret

om.

Vejret kommer og går, og med en smartphone i rygsækken kan alverdens vejrudsigter tjekkes konstant. Men kan du forudsige vejret, hvis telefonen går død? Wide har samlet en række tips og tricks, så du kan bedre kan forudse vejret ved at kigge på himlen og aflæse, hvornår vejret skifter.

T E KST: PE T E R T RANE VIG FOTO: GE T T Y

D

et er umuligt at forudse, hvordan vejret udvikler sig med 100 % sikkerhed – se blot på TV-meteorologernes evige kamp.

Men med lidt meteorologisk basisviden kan turen væk fra alfarvej både blive en mere sikker og sjovere oplevelse. Og så er der ikke noget bedre end at imponere ens turkammerater ved at kunne forudse vejrets udvikling uden hjælp fra vejrudsigten.

Hold øje med himlen og bliv klog på fronterne Vi har talt med den erfarne bjergbestiger og geolog Michael Hjorth om, hvilke grundlæg-

34 WIDE • MARTS 2019

gende vejrsystemer der kan være gavnlige at få et indblik i for friluftsmennesker på vores breddegrader.

Hvilken basisviden er god at få på plads, når man skal kunne bedømme vejrets udvikling på tur?

“Hvis man skal forstå og kunne forudse udviklingen i vejret på vores breddegrader, er det en god ide at forstå vejret som vejrsystemer, der hænger sammen.

Når man kigger på en vejrudsigt fra DMI i dag, kan det være vanskeligt at forstå og afkode, hvordan vejret hænger sammen.

Men der er nogle relativt enkle

mekanismer, der gør sig gældende og kan være gode at forstå, hvis du skal forsøge at forudsige, hvilket vejr der er på vej.

Et af de grundlæggende vejrsystemer, der er godt at kende, er en lavtrykspassage. Her passerer et lavtryk med en varmfront efterfulgt af en koldfront, og i den passage vil der komme et vejrskift med nedbør, sol og vindog temperaturskift. En cyklus, der typisk vil tage 3-4 dage.

På den nordlige halvkugle passerer vinden altid mod uret rundt om et lavtryk. Dette skyldes corioliseffekten (effekt af jordens rotation, red.). Det betyder, at den varme luft fra Atlanterhavet,

Undersøg det lokale vejr før turen Hvis du fx skal på sommertur til de norske fjelde, er det en god ide at undersøge vejrmønstre på forhånd.

Hvad er den typiske temperatur, hvad er den laveste og højeste temperatur for området, hvad er den primære vindretning, og hvilket terræn går turen til? Bakkedrag og fjelde kan have stor lokal indvirkning på vejret.

Derudover kan det være en god idé at begynde at kigge på vejrkort med trykkurver og frontsystemer i perioden op til turens start. Her kan du få en fornemmelse af, hvordan de forskellige fronter opfører sig i et lidt større perspektiv. Her kan langt de fleste vejrtjenester være behjælpelige.

der udgør den kommende varme front, vil blæse fra en sydvestlig retning. Da den varme luft er lettere end den kolde, vil den varme luft bevæge sig op over den kolde luft, der befinder sig ved jordens overflade. I den proces vil den varme luft blive kølet ned og danne iskrystaller. Det er det, man kan se oppe på himlen, når der optræder fjerlette skydannelser – også kaldet cirrusskyer.

Det er et forvarsel til dannelse af regnskyer, der vil passere inden for typisk et døgn eller to.

Når varmfronten passerer, medfører det typisk en silende og jævn nedbør, fx som heldagsregn. Herefter vil det klare noget op, typisk med vind fra sydvest i området med lidt lunere vejr. Så begynder det igen at regne, når koldfronten nærmer sig – her typisk i form af byger. Vinden tiltager, og efter passagen af fronten drejer vinden mod nordvest.

Samtidig klarer det op, og solen kan ofte skinne, men da det er en koldfront, der er passeret, vil temperaturen være faldet. Når et lavtryk passerer, er vejret meget omskifteligt, men efter passagen af koldfronten vil der typisk komme en periode med mere stabilt vejr.”

For at kvalificere din viden yderligere før turstart, kan det være en god ide at tage kontakt til de lokale i hytter, turistinfo eller lign. De kan supplere vejrudsigterne med information om det typiske vejr for årstiden, og hvilke vejrtyper du kan forvente og bør forberede dig på.

Hvis du er af sted på længere ture, kan det være en god idé at tage en lille radio med. Lokale vejrudsigter kan nås selv langt ude i vildmarken med en radio, og kommer typisk hver time.

Kan jeg ikke bare bruge min smartphone? Jo, den er rigtig fin, hvis du altså har strøm, og der er dækning.

Vær beredt! Ja, det er ikke kun et godt og gennemprøvet spejderudtryk, men også helt essentielt, når du er på tur i naturen, hvor du er eksponeret for naturens omskiftelighed på en helt anden måde end i bynære områder, hvor du nemmere kan søge ly for dårligt vejr.

Derfor er det fornuftigt fx at have regntøj, ekstra varme lag og en tarp eller lign. med på tur, så du nemt og hurtigt kan beskytte dig mod vejrets elementer. Ligesom de generelle vejrforhold for det område og den årstid, du tager på tur i, naturligt afspejler, hvilket grej du skal have med i rygsækken.

Gamle mundheld om vejret, der stadig holder: “Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk” I Danmark ligger vi i ’vestenvindsbæltet’, hvor vejrsystemer som regel kommer ind fra vest. I dette mundheld er sækken altså skyer fra et frontsystem, der kommer fra vest. Solen har måske været fremme hele dagen, men forsvinder nu i et tyndt skylag i vest. I nattens løb bevæger fronten og dermed regnen (’bækken’) sig ind over landet, så det regner om morgenen.

“Hjul om solen varsler omslag i vejret” Hjulet er det, der hedder en halo – en lysende ring omkring solen. Ringen skyldes lysets brydning i skyer af iskrystaller. Disse skyer er en del af en varmfront, så når ringen ses, er der en varmfront på vej. Der kan typisk have været højtryksvejr med sol og tørt vejr i nogle dage, så varmfronten vil medføre et vejrskift med mere ustabilt vejr.

“Morgenrød gør trøjen blød” I dette mundheld bliver trøjen blød af regn. Rødfarvningen af morgenhimlen kan nemlig hænge sammen med meget fugt i luften. Hvis der er en varmfront på vej, vil der ligge høje skyer, og sammen med dem vil der være meget vanddamp til stede i atmosfæren. Sandsynligvis vil fronten nærme sig i dagens løb med regn og muligvis også blæst.

Mere viden Der findes et hav af bøger om meteorologi. En af de mere tilgængelige er Jesper Theilgårds “Det Danske Vejr”. På nettet er der naturligvis også store mængder viden at hente. Her er et godt bud websitet virtuelgalathea3.dk. Her finder man viden om de basale mekanismer m.m. Ligesom vejrtjenesterne yr.no og dmi.dk kan være gode steder både at få aktuelle vejrudsigter, men også at få adgang til vejrkort og viden om vejret.

MARTS 2019 • WIDE 35

Ved en lavtrykspassage vandrer et lavtryk henover os, typisk fra vest mod øst. Passerer lavtrykket nord for os, vil vi som regel opleve to fronter: Først kommer varmfronten med varm luft (rød pil), som bevæger sig op over den kolde luft (blå pil) og giver nedbør. Når varmfronten har passeret, klarer det typisk noget op. Herefter kommer koldfronten med kold luft, som presser den varme luft op i højden, hvilket igen giver nedbør, ofte som byger. Når koldfronten har passeret, bliver der typisk mere stabilt, men koldere vejr.

Lyn og torden Tordenvejret er en vejrtype, der kan komme hurtigt, og lynnedslag er potentielt dødelige, så der er god grund til at være ekstra opmærksom, når det trækker op til torden. Tordenskyer er amboltlignende skyer, der dannes, når varm og fugtig luft stiger op og møder kold luft.

Her er en række forholdsregler, der kan forhindre, at lynet slår ned i dig: • Bad aldrig i tordenvejr, da vandet kan lede strømmen • Hold dig væk fra høje træer, der står alene • Søg væk fra bjergtoppe • Spred jeres gruppe, hvis I er flere samlet Hvor er det så bedst at opholde sig? Iblandt en gruppe lave træer i et lavt punkt i skoven eller i en lavning i et åbent område.

Er du på helt åbent terræn med tordenvejret over dig, så sæt dig på hug på jorden og krum dig sammen, så du får en så lille kropsoverflade som muligt.

Du kan finde ud af, hvor tæt på dig et lyn slår ned, ved at måle tiden der går, mellem at du ser et lyn og hører dets torden. 3 sekunder svarer ca. til én kilometers afstand. Hvis tiden bliver kortere mellem lyn og tordenskrald, bevæger fronten sig tættere på dig

Er der andre grundlæggende elementer, der kan hjælpe amatør-meteorologerne på vej?

“Ja, hvis man er på tur og skal holde øje med vejret, er et barometer nyttigt at have med.

Det gør, at du kan holde øje med udviklingen i trykket. Et højt tryk giver typisk godt og stabilt vejr, hvorimod et lavt tryk giver ustabilt og omskifteligt vejr. Ved særligt voldsomme vejrskift, vil trykket kunne falde hurtigt. I dag er der mange outdoor-ure med indbygget barometer, hvilket gør

det let at have med. Samtidig gør forståelsen af tryk det nemmere for dig at kunne aflæse vejrkort.

En forberedelse, der helt klart vil hjælpe på forståelsen af, hvordan vejrsystemerne hænger sammen.”

Det kan altså med Michael Hjorths erfaring godt svare sig at tilegne sig en vis grundviden om vejret. Det gør det også lettere og sjovere at opsøge viden om vejrets udvikling, inden du tager af sted.

earnews

( gear )

Turkokkens værktøjskasse

Opinels Nomad Cooking Kit indeholder det mest nødvendige køkkengrej, når der skal skrues op for madlavningscharmen på turen. Sættet består af: En lille foldbar skræller, en foldbar brødkniv med et 12 cm langt blad, en proptrækker/foldekniv med et 10 cm langt blad, et skærebræt af bøgetræ og et mikrofiber-håndklæde, som man kan pakke hele sættet ind med. Så mangler der bare bål, gryde, pande, råvarer og gode spejdervenner.

Pris: 699 kr.

Info: spejdersport.dk

Fjerlet duffel bag

Uldjakke til lejrlivet

Lyn og torden

Fiber til de klare, kolde aftener

Selvom sommeren venter lige om hjørnet, undgår du ikke, at den kolde luft stadig kommer krybende, når duggen begynder at falde, og mørket tager til i lejren. Er du på jagt efter en let jakke til lejr- og turlivet, er Warmpeace Astra et godt bud. Den tynde, men varme fiberjakke er foret med PrimaLoft, der giver god åndbarhed, og samtidig gør jakken nem at pakke til en lille størrelse. Astra er desuden lavet med DWR-behandlet nylon på ydersiden, så du kan holde mindre byger ude. Fås også i herremodellen, der hedder Spirit.

Pris: 999 kr.

Info: spejdersport.dk

Uld er godt – meget uld er meget godt.

Selvom foråret er over os, så er det dejligt at se frem til efterårets klare luft, hvor varmen fra bålet rigtig kan mærkes. Det er også her, Fjällräven introducerer deres Canada-jakke.

Den er fremstillet i uld-flannel, der kombineres med et fyld af uld samt majsfibre.

Ulden stammer fra den svenske ø Gotland og er overskudsuld, der normalt ville være sorteret fra til tøjproduktion og brændt.

Skulderpartier, albuer og lomme er udført i det klassiske G-1000-materiale.

Pris: Ukendt Info: fjallraven.com

For mange er arketypen på en ’duffel bag’ en taske, der kan tåle at blive trukket et par kilometer efter en jeep og stadig fungere.

Hårdfør, solid og tyk som læder. Men også tung og ikke særlig pakbar. Nu har Spejder Sport udvidet deres kollektion af duffel bags med en version, der både er ultralet og nemt pakkes sammen til mini-størrelse, når den ikke er i brug. 140 gram vejer den nye Asivik Ultralight Duffel, der har en pakvolumen på 35 liter.

Tasken har en stor central lynlåsåbning samt remme, der kan indstilles for at bære tasken over ryggen, skulderen eller i hånden.

Og selvom du næppe skal trække tasken efter en jeep, er den fremstillet i slidstærk cordura-nylon.

Pris: 299 kr.

Info: spejdersport.dk

Sov sødt i naturens materialer Det er et stykke tid siden, at en sovepose er blevet lanceret med et materialevalg af bomuld, uld og dun.

Det er ikke desto mindre, hvad tyske Grüezi har gjort, og ovenikøbet så overbevisende, at de har vundet prisen som det mest spændende produkt ved den netop overståede ISPO-messe, hvor alle inden for outdoorindustrien mødes for at præsentere det nyeste grej.

Soveposen består af et isolerende materiale af 70 % dun og 30 % uld. Tanken bag dette miks er, at duns isoleringsevne falder, når det bliver fugtigt, mens uld bibeholder dets isolerende egenskaber, når det bliver udsat for fugt.

Valget af OEKO-TEX-bomuld til inder- og ydermateriale skulle give posen en øget åndbarhed og føles behageligere for huden. Posen vejer i denne "natur-udgave" 1650 gram og har en komforttemperatur omkring de 6 grader, så posen er henvendt til sommerbrug, hvor du ikke har fokus på lav vægt, men derimod høj åndbarhed og komfort.

Pris: 399 € Info: gz-bag.de

MARTS 2019 • WIDE 37

Kalender ( april — juni )

Mere info: dds.dk/arrangementer

FIND DIT DRØMMEKURSUS Find flere kurser, løb og lejre på dds.dk/arrangementer

I kan vinde over Danmarks juniorer?

Mere info: dds.dk/arrangementer

Friluftscamp: LEG, TEST OG FEJL MED VAND

Sværdkamp 2019

3.-5. maj 2019 Vil du være med til at eksperimentere ved vandet og udvikle sjove aktiviteter til mærker?

Mere info: dds.dk/arrangementer

17.-19. maj 2019 Et adventurespejdsarrangement, hvor man i 3-mandssjak skal gennemføre fem discipliner.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Ledelseskursus 1 – maj 2019

Sejlerkursus på Arresøcentret

3.-5. maj 2019 Et kursus, som gør dig endnu bedre til at lede andre voksne og skabe det rigtige hold.

Mere info: dds.dk/arrangementer

24.-26. maj 2019 Sejl alene i en optimistjolle (10-14 år) eller bliv forgast i en meginjolle.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Sov Ude 2019 Ledelseskursus 2 – maj 2019 3.-5. maj 2019 Et kursus, som giver dig en mere strategisk tilgang til ledelse af voksne.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Uddannelsesweekend 2019

April Invictusløbet 5.-7. april 2019 Et krævende og innovativt løb for tropsspejdere.

Mere info: invictusløbet.dk

PLUS Peiko 2019 13.-20. april 2019 Seniorspejd når det er bedst – læring, spas og nye oplevelser!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Gilwell – Påsken 2019 13.-20. april 2019 Udforsk din spejderidentitet, og bliv en del af en lang international spejdertradition.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Påskekursus på Forlev, Toggerbo og Egemosen I påsken – dato varierer fra kursus til kursus Tre spejdercentre holder påskekursus for tropsspejdere!

Mere info: dds.dk/arrangementer

38 WIDE • MARTS 2019

#GULD2019 – Ledelse.

Læring & Demokrati 14.-20. april 2019 Er du guldet, der skal være med til at lede bevægelsens fremtid?

Mere info: dds.dk/arrangementer

Fjeld- og vildmarkskursus 2019 17.-22. april 2019 Lær at arrangere din egen fjeldtur gennem et kursus på Söderåsen i Sydsverige.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Uddannelsesmarked – forår 2019 27.-28. april 2019 Sammensæt din egen uddannelse ud fra knap 30 mini-kurser!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Maj

29. maj-2. juni 2019 Bliv udviklet og uddannet til at varetage træning af andre ledere i DDS. Mere info: dds.dk/arrangementer

Juni

Ildfluerne: En bid af naturen

Skovmandskursus 2019

11. maj 2019 Tag en eftermiddag ud i naturen med Ildfluerne, og bliv klogere på naturen.

Mere info: dds.dk/arrangementer

7.-9. juni 2019 Bushcraft i en spejderkontekst.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Bispestaven 2019 Kano- og vildmarkskursus (IPP) 2019 16.-19. maj 2019 Drømmer I om at tage troppen på kanotur, eller vil du selv kunne planlægge klanens næste kanotur?

Mere info: dds.dk/arrangementer

PUF for juniorledere 16.-19. maj 2019 Hvad gør PUF ved dine juniorspejdere? Mærk det på egen krop!

Mere info: dds.dk/arrangementer

PUF: Fem seje kurser for juniorer 16.-19. maj 2019 I Bededagsferien kan juniorerne igen komme på PUF-kursus!

Mere info: dds.dk/arrangementer eller seneste SpejderSnus

Fjeldmad uden pulver 2019 3.-5. maj 2019 Lær at lave velsmagende og sund fjeldmad fra bunden.

3-perle på Gilwell Park

Ju9orFejden 2019 17.-19. maj 2019 Skal jeres juniorpatrulje vise, at netop

7.-10. juni 2019 Danmarks hyggeligste spejderløb!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Klanledelseskursus 7.-10. juni 2019 Få værktøjerne til at lede dine jævnaldrende seniorer!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Bliv en nørd til Spejderidéen 14.-16. juni 2019 Forstå grundlaget for dit spejderarbejde!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Tydal Jamborette – “Jubi Jambo 2019” 29. juni-6. juli 2019 Dansk Spejderkorps Sydslesvig fylder 100 år og inviterer til international Jamborette.

Mere info: jamborette.de

F OTO : M O RT E N H AT T I NG VO LT EL EN

En patrulje juniorspejdere acer førstehjælpsopgaven på sidste års PUF-kurser.

3.-5. maj 2019 Weekenden for dig, der laver eller vil lave uddannelse i Det Danske Spejderkorps!

Mere info: dds.dk/arrangementer

25.-26. maj 2019 Hele Danmark sover ude lørdag den 25. maj! Er jeres gruppe tilmeldt?

Mere info: dds.dk/sovude

( aktiviteter )

Inspiration fra aktivitetsdatabasen OBS! Den post, der er længst fra land, må ikke være på dybere vand, end den laveste deltagers navle.

Poster i vandet: Hent ingredienser ved bøjer Hvem fra patruljen smider overtøjet og hopper ud i det kolde vand efter ingredienser til kartoffelsuppe?

Det skal I bruge • Halvanden liters-flasker • Pandelamper • Knæklys • Snor • Gaffatape • Trangia eller gryde til bål • Skærebræt, skeer og knive • Ingredienser til kartoffelsuppe (alternativt til en anden ret) Vejledning: I vandet sættes fire bøjer op i forskellig afstand til kysten.

Bøjerne består af halvanden liters-flasker med et knæklys i hver. Hver flaske bindes til en sten, som holder flasken på stedet. Der bindes derudover en ingrediens til hver flaske. Kartofler, timian, bouillon og solsikkekerner. Der skal være en pose af hver ingrediens til hver patrulje.

Når patruljen ankommer til

posten, skal de vælge, hvem fra patruljen, der skal tage hvilken bøje, og om de vil gå ud to og to.

Når de har samlet ingredienserne, skal de lave kartoffelsuppe på bål med ristede solsikkekerner for at få varmen. Her er udfordringen at få den rette konsistens på suppen uden brug af blender, samt ikke at koge kartoflerne så længe, at suppen bliver for klistret.

De ingredienser, patruljen evt. mangler, får de udleveret, når de skal lave suppen.

TIP: Lav posten på et natløb.

Det giver adrenalin, og knæklysene vil lyse op, så spejderne kan se bøjerne i vandet. Det er grænseoverskridende at gå ud i vandet i mørket.

F OTO : J E NS THY BO

F OTO : L A R S BLO M GREN AN D ERS EN

På dds.dk/aktiviteter finder du over 900 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet et par af dem.

Pandekage-konkurrence Pandekager er altid et hit! Lad dine spejdere dyste i at lave de bedste pandekager over bål. De vil elske dig for det!

Det skal I bruge: • Ingredienser til pandekagedej og fyld/topping • Skåle, piskeris, tallerkener • Et bål med masser af gløder • Pander, gerne med langt skaft Pandekagedej: • Ca. 4 dl mælk • 200 g mel (3,5 dl) • 1 tsk. Sukker • 1/4 tsk. Salt • 1/2 reven citronskal eller kardemomme • 3 æg • 3 spsk. vand • Smør til panden Bland ingredienserne og pisk godt med et piskeris. Brug gerne pander med lange håndtag som kan stilles direkte i bålet. Brug en klat smør til panden, inden dejen hældes på. Dejen er god, når den har hvilet lidt. Så imens dejen hviler, kan spejderne forberede det, de vil have på, eller måske lege en leg.

Lav en udfordring: Stil forskellige ingredienser frem på et bord. Fx citron, æbler, appelsin, kanel, fløde, sukker, nødder.

Lad spejderne vælge tre eller fire ingredienser. Nu er deres opgave at lave fyld, topping, sovs eller lignende til deres pandekage. Lederne fungerer som dommere, som efter tiden er gået, skal smage på de forskellige anretninger og vurdere den bedste.

Tip: Gør noget ud af fantasirammen. Lav et dommerbord og et scoreboard, hvor dommerne kan score ud fra udseende, woweffekt, smag, opfindsomhed og andre kriterier. Præsenter dommerne og deres fiktive baggrund. Fx en berømt gourmetkok som går op i, at der er balance mellem det sure og det søde eller en konditor med speciale i pandekage-vende-teknik.

MARTS 2019 • WIDE 39