Wide#24 2018

#24 MARTS 2018

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

GRUPPER FORTÆLLER

Sådan skaber vi det gode lederfællesskab GEAR

Friluftstøj uden miljøfarlig kemi

Rane Willerslev: Ungdomsøen åbner i 2019 Hvad skal der ske?

VI SKAL FEJLE MERE

FÅ FAT I F O R Æ L D R E N E M E D FAC E B O O K PÅ G Y M N A S I U M I B J E R G E N E TAG B E D R E F OTO S M E D M O B I L E N FIRE BØGER OM FRILUFTSLIV OG MEGET MERE

BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto Jacob Nyborg Andreassen

34 Friluftsgrej uden kemi Wide stiller skarpt på miljøfarlige fluorstoffer i din jakke

37 Gearnews Nyt fra gearfronten

38 Rane Willerslev 4 Noter og nyheder Spejderwizzer, spejdernews og #spejdergram

10 Ungdomsøen – hvad sker der?

Wide besøger øen, der skal være større end sine kyster

20

Vi skal huske at fejle, siger professoren

42 Kalender Tjek, hvad der sker i spejderland

43 Aktiviteter To aktiviteter fra aktivitetsdatabasen

14 Spejderfotos på mobilen Brug kameraet, du altid har med

16 Det gode lederfællesskab Det bedste middel mod stress er godt selskab

2 WIDE • MARTS 2018

Layout Aller Client Publishing Annoncer redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.000 Tryk: Reklame Tryk, Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

10 26

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Martin Vind Larsen (redaktør), Kristina Havbo Kongsgaard, Sofie Hougaard Nielsen, Kathrine Due Weng, Line Maj ’Topsi’ Hedegaard, Ditte Barslund, Nanna Dam, Esben Boye-Jacobsen, Anne Mie Sørensen, Nikolaj Brünnich Jespersen

Redaktionen redaktionen@spejder.dk

20 Eventyrlig uddannelse

26 På mikroeventyr

På gymnasium blandt Norges fjelde

Wide tager på store eventyr med små midler

24 Fiksfakseriet: Hjemmelavet sav

30 Spejdergrupper <3 facebookgrupper

Lav din egen sav til turbrug

Engager gruppens forældre med Facebook

DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

leder

KÆRE

F OTO : E M I L BE RTH

LÆSER

I sin nytårstale mindende Dronningen os om, at vi skal huske at gøre noget unyttigt. Her på redaktionen er vi helt vilde med eventyr, der på overfladen er unyttige. Derfor har vi i denne udgave et tema om eventyr.

Vi dykker bl.a. ned i mikro-eventyrenes verden og hører, hvordan store oplevelser ikke behøver ugelang planlægning eller kæmpe budget.

I magasinet kan du også læse om Laura, der har givet sin ungdomsuddannelse et eventyrligt islæt, komme med på et mini-eventyr bag om Ungdomsøen og få tips og tricks til, hvordan du hjælper stressede ledere på ret køl igen.

Rane Willerslev er også med, og han giver sit bud på, hvorfor det er vigtigt at turde tage på eventyr, som i sig selv er vanvittigt unyttige, men som alligevel giver masser af læring, fordi man fejler undervejs. Måske minder det dig om de læringsmetoder, vi bruger i spejderbevægelsen?

Så du, kære læser, kan også gøre noget, der er unyttigt med god samvittighed: Glem alt om opvasken og sæt lektierne i bero, og find dig i stedet en hyggelig krog og en kop varm kakao. Lad dig fordybe i og inspirere af dette nummer af Wide, som er fyldt med spændende artikler om alt fra hjemmebyggede save til bæredygtigt friluftsgear. Og mon ikke det viser sig nyttigt i sig selv?

God læselyst!

Martin Vind Larsen, redaktør

MARTS 2018 • WIDE 3

NOTER & NYHEDER

F OTO : J E SP E R HASF E L DT HO L M -E R IK S EN

F OTO : M A R G R E THE G R Ø NVO L D F R II S

Spejderdagen 2018 FN’s Verdensmål sætter i år rammen for Spejderdagen den 22. april. En arbejdsgruppe er ved at udvikle aktivitetsmateriale, der skal kunne tilpasses alle aldersgrupper.

Spejderdagen afspejles i traditionerne for Sankt Georgs dag om fortællingen om ridderens heltegerning og om, hvordan vi som spejdere lover at bygge en bedre verden.

Materialet bliver et elektronisk hæfte, der udgives i starten af april, så hold udkig efter det på spejderne.dk og i Det Danske Spejderkorps’ nyhedsbrev.

Nye spejdermærker på vej Til sensommeren kommer en række nye mærker, som skal overtage for de nuværende mærker, som blev lanceret i 2006. I første omgang kommer der mærker til grenene familiespejd, mikro, mini og junior, mens der forventes at være nye tropsmærker klar i starten af 2019.

De nye mærker består dels af opdaterede versioner af de nuværende mærker (fx kniv-, sav- og bål-mærket) samt en række helt nye mærker.

Fælles for de nye mærker bliver et nyt grafisk design samt et fokus på, at der er godt med tilknyttede aktiviteter i mærkebeskrivelserne, så det bliver nemt for især nye ledere at finde egnede aktiviteter.

Hold øje med dds.dk og det månedlige nyhedsbrev, hvor der senere på foråret kommer mere information ud med bl.a. en oversigt over de nye mærker og beskrivelser af de enkelte mærkers indhold.

4 WIDE • MARTS 2018

Dieter klæder nye ledere og friluftsnovicer godt på I disse år er der flere og flere, der gerne vil ud og nyde friluftslivet. Derfor kan friluftsnovicer nu hjælpes godt i gang af outdoorinspirator Dieter, der har fået sit eget how-to-show på Det Danske Spejderkorps’ YouTube-kanal.

Dieter giver bl.a. the basics til at klæde sig godt på, holde varmen i soveposen og tænde et godt

bål. Så kender du en far, en mor eller ny leder, der lige skal have helt styr på the basics, så fortæl dem lige om Dieter.

Find Dieter og hans howto-show på youtube.com/ blaaspejder

NOTER & NYHEDER

Med Jon i Vildmarken Jon Lindberg Jensen vandt første udgave af ’Alene i vildmarken’ – og vi havde et interview med ham i Wide #20.

I bogen deler Jon ud af sine tips og tricks til friluftslivet. Bogen er henvendt til såvel begynderen som den garvede outdoor-freak.

187 sider, tjek hos din lokale boghandler.

Vi vil ud

Fire bøger om det nære og det store friluftsliv

“Vi vil ud” er titlen på en kommende bog, som Gyldendal laver i samarbejde med Det Danske Spejderkorps. Bogen er henvendt til de 8-14-årige og deres forældre og samler 50 aktiviteter, som børn kan lave i naturen.

Bogen lander i boghandlerne den 26. april og kan forhåbentlig bidrage til at få endnu flere børn og unge ud.

112 sider, udgives 26. april.

Savner du ny inspiration til friluftslivet, kunne du overveje en utidig julegave til dig selv med en af disse fire bøger.

Bål

Vandring i Skandinavien Skandinavien byder på nogle af verdens smukkeste – og mest afsides – vandreruter.

Men med så mange muligheder kan det indimellem være svært at få overblik over, hvilken tur der passer til ens niveau og ambitioner. Bogen ’Vandring i Skandinavien’ præsenterer 23 markerede vandreruter i Danmark, Sverige og Norge. Måske en ideel bog, som troppen kan kigge i, når sommerens eventyr skal planlægges?

170 sider, fås bl.a. i Spejder Sport.

En bog, der handler om, ja, bål. Bogen guider til at tænde bål i al slags vejr, at finde godt optændingsmateriale og placere bålpladsen rigtigt. Er du allerede bålmester, er der måske ikke meget nyt. Men så kan du jo give den til den medleder, der altid ender med at give dig tændstikkerne!

151 sider, tjek hos din lokale boghandler.

MARTS 2018 • WIDE 5

NOTER & NYHEDER

SPEJDERWIZZER

1.Teknik Hvad står LED for?

1. Lumen efficient device 2. Light-emitting diode 3. Lampe-ensretter (digital)

Redaktionen fortæller

Mit sidste eventyr

2.Bål & brand Hvilken træsort har højest brændværdi pr. kubikmeter?

1. Bøg 2. Birk 3. Skovfyr

Martin

Ditte

Line

At blaffe ud til Blåvand og overnatte i en gammel bunker sammen med en ven.

Interrail alene i Østeuropa med bl.a. canyoning i Slovenien.

Mit sidste eventyr er stadigvæk i gang.

Følg med på kompaskurs.com!

3.Ungdomskultur Hvor mange abonnenter har den danske YouTuber Alexander Husum?

1. 43.400 2. 279.000 3. 623.000

4.Historie Hvor sank det tyske slagskib Tirpitz i 1944?

1. I en fjord nær Tromsø 2. Ud for Maltas østkyst 3. I den Engelske Kanal

5.Musik Hvilken musiker tildeltes i 2016 Nobel-prisen i litteratur?

1. Leonard Cohen 2. Bob Dylan 3. David Bowie

Sofie Var på Cuba i vinterferien, hvor jeg boede hos søde cubanere, røg cigar og spiste friskplukkede bananer og ananas.

Kathrine På mit sidste eventyr var jeg Danmark rundt med min bedste ven; En gammel mountainbike fra DBA. Det endte med at blive en særdeles begivenhedsrig tur, som du kan læse mere om på side 26.

Esben Mit sidste eventyr var en (meget) spontan shelterovernatning med en kammerat. Vi snakkede kort om, at det var længe siden, vi havde været ude at overnatte, og besluttede at tage afsted sammen.

Mit sidste eventyr var en rejse rundt i Asien med bl.a. vandring i enormt smukke Kina og scooterræs rundt i Myanmars super spændende trafik

Skal dit navn være her?

Wide er på udkig efter skribenter med mod på at skrive om alt fra friluftsliv og eventyr til ledelse og det gode møde for mikrospejdere – samt at interviewe spændende mennesker med noget på hjerte.

Som del af redaktionen er du med til at planlægge og skrive hvert magasin, du kan deltage på workshops, og du får en fed platform til at fortælle inspirerende historier.

Skriv til os på redaktionen@spejder.dk

SVAR: 1 = Light-emitting diode / 2 = Bøg 3 = 279.000 / 4 = I en fjord nær Tromsø 5 = Bob Dylan

Stadig ledige pladser på spejderefterskolerne Kender du en ung spejder, der trænger til et ekstra-fantastisk-skoleår i 9. eller 10. klasse?

Så er der stadig enkelte ledige pladser på Danmarks to spejderefterskoler, Brejning Efterskole og Korinth Efterskole.

Læs mere om efterskolerne på brejningefterskole.dk og korinth-efterskole.dk

6 WIDE • MARTS 2018

Nanna

NOTER & NYHEDER

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram Sibirisk kulde, #tænkedag og klare vinterdage.

Wide har fundet lidt pletskud frem fra årets første måneder.

Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

“Det Danske Spejderkorps har oplevet en fantastisk udvikling de seneste år, men jeg tror kun, det er begyndelsen. Der er fortsat masser af potentiale i at styrke og udvikle de lokale spejdergrupper, så endnu flere børn og unge får del i de unikke oplevelser og det fællesskab, det giver at være spejder”, siger Benedikte Marie Kaalund.

Benedikte Marie Kaalund overtager posten fra Charlotte Bach Thomassen, som i november blev valgt som ny næstformand for DGI. Læs mere om den ny generalsekretær på dds.dk

E R IK G UNST

Benedikte Marie Kaalund er bl.a. tidligere foreningsdirektør i Coop. Hun har været aktiv spejder i Det Danske Spejderkorps som ung, og har de seneste år været aktiv som hjælpeleder i sine børns gruppe i Roskilde.

F OTO :

Den 1. maj starter Benedikte Marie Kaalund som ny generalsekretær for Det Danske Spejderkorps. Den ny generalsekretær glæder sig til at komme i gang:

LU N D

Det Danske Spejderkorps får ny generalsekretær

Hvad laver en generalsekretær?

Generalsekretærens opgave er at sikre, at korpsledelsens strategier og visioner for Det Danske Spejderkorps føres ud i livet. Generalsekretæren er desuden chef for de ansatte på Korpskontoret, dagligt bindeled til samarbejdspartnere og en vigtig sparringspartner for korpsledelsen og frivillige i divisioner, projekter og grupper.

MARTS 2018 • WIDE 7

snap

56.025 N, 13.231 E Gryden holdes i kog på årets Alligatorløb, der traditionen tro fandt sted i snedækkede sydsvenske skove. I alt 75 to-mands-sjak løb rundt i februarmørket på den kuperede Söderåsen.

F OTO: R AS M U S RA H B EK

8 WIDE • MARTS 2018

MARTS 2018 â&#x20AC;¢ WIDE 9

ungdomsøen

En ø større end sine kyster WIDE har fulgt Christian Melchiorsen, projektchef for Middelgrundsfonden, en travl januareftermiddag, til en snak om, hvordan Ungdomsøen bliver både isoleret fra omverdenen og integreret i samme, og hvordan dette også kommer til at gælde for dens fællesskaber.

T E K ST: M ARTIN V IN D LA RS EN F OTO: R AS M U S G RÅS B ØLL VILHE LMSE N OG PHILIP E NGSIG

C

hristian Melchiorsen, projektchef for Middelgrundsfonden, er en travl mand. Han kommer lige fra et rådgivermøde, da WIDE møder ham. Vi bliver straks bedt om at tage tørdragt og redningsvest på og hoppe ned i den ventende motorbåd, som ligger ved Spejdercenter Holmen. ”Da Middelgrundsfortet blev sat til salg i 2014, var idéen først at lave et spejdercenter derude”, fortæller Christian Melchiorsen, mens han manøvrerer motorbåden ud gennem Christianshavns kanaler. ”Men den idé udviklede sig hurtigt til at inkludere hele

10 WIDE • MARTS 2018

Ungdomsøen Det er planen, at Ungdomsøen åbner for ungdommen i foråret 2019. Det er Middelgrundsfonden, der er ansvarlig for renoveringen af øen, mens Spejderne er ansvarlig for de aktiviteter, der skal være på øen. Det er Nordea-fonden og A. P. Møller Fonden, der har betalt for købet af øen på 20 millioner kroner, og efterfølgende Nordea-fonden, der har gjort renoveringsprojektet muligt med yderligere støtte på 123,8 millioner kr. Aktiviteter er foreløbigt støttet med 4,5 millioner kr. af Nordea-fonden, TrygFonden og Tuborgfondet.

ungdommen i deres egen Ungdomsø. Det var en god beslutning”, fortsætter Christian Melchiorsen og sætter farten op, da vi rammer udsejlingen af havnen. ”Jeg tror bestemt, at vi kan blive klogere på os selv ved at række ud og invitere ind til samarbejde med andre ungdomsfællesskaber. Det er en ungdomsø, som skal række langt ud i samfundet og ind i folks bevidsthed”, siger Christian Melchiorsen.

Forude ligger Øresunds sorte bølger, og et sted derude også silhuetten af Ungdomsøen, der lige nu er en stor byggeplads. “Vi fik kun et par timer til at se hele øen, før vi købte den, så vi blev overrasket over visse dele, da vi først fik nøglerne og selv kunne gå på opdagelse på fortet. Renoveringen bliver omfattende, men vi gør vores bedste for at nå det til åbningen i 2019!” siger Christian Melchiorsen.

Isoleret, men integreret Motorbåden sejler hurtigt op mod vinden, og hele tiden står de iskolde januarbølger

ind over os. Christian Melchiorsen har ingen tid at spilde, for efter vi har losset lasten til de ventende frivillige på Ungdomsøen, skal vi hurtigt ind til København igen for at samle flere frivillige op. Det er Middelgrundsfonden – som Christian Melchiorsen er projektchef i – der er ansvarlig for at gøre øen klar til ungdommen. For at indrette sove- og spiserum, mødelokaler, shelters og meget mere. Mens ansvaret for øens aktiviteter og for at invitere ungdomsfællesskaber med ud, ligger hos foreningen Spejderne. Et arbejde, der sideløbende er i fuld hast.

Det er svært at forestille sig, at der om under to år emmer af liv ude på Ungdomsøen, som på en og samme tid er tæt på byen og utroligt isoleret – kvaliteter, som Christian Melchiorsen mener, er vigtige for Ungdomsøen.

“Det er, når vi er væk fra hverdagens opgaver, at vi kan tænke nye og store tanker”, forklarer Christian Melchiorsen.

Men Ungdomsøen skal også integreres i samfundet. Unge skal kunne relatere sig til øen og være med til at forme den. Og så er

CHRISTIAN MELCHIORSEN

Ungdomsøen, aka Middelgrundsfortet, er verdens største kunstige ø.

MARTS 2018 • WIDE 11

Kommende åbne arrangementer Ø-møder

Renoveringen af øen

Møder for unge, der vil være med til at udvikle Ungdomsøen. Afholdes hver anden gang på øen.

4. april 18. april 2. maj 16. maj 30. maj 13. juni

Dette forår går gravemaskiner og entreprenører i gang på øen. Men arbejdet har bestemt ikke stået stille indtil nu. Siden 2015 har dedikerede frivillige lagt over 20.000 timers arbejde for at gøre øen klar til renovering. De mange frivillige timer er bl.a. blevet brugt på at flytte over 300 tons affald fra øen, demontere tekniske installationer og få styr på øens bevoksning, der ikke har været plejet i 40 år.

Mød Øen Få en præsentation af idéerne for Ungdomsøen.

19. april i København 24. maj i Aarhus 15.-17. juni på Folkemødet

Åben Ø Kom ud og oplev øen.

10. maj – Åben Ø for unge 11. maj – Åben Ø for alle Se mere og tilmeld dig på facebook.com/ungdomsoeen

visionen, at Ungdomsøen skal blive til noget større end den fysiske ø ude i Øresund – en ungdomsbevægelse, som sætter ungdommens drømme for fremtiden på landkortet.

Men før alt det kan ske, skal øen renoveres.

Og her er Christian Melchiorsen manden på opgaven.

Frivillige fællesskaber Og fællesskabet omkring renoveringen af Ungdomsøen er ikke nogen lukket klub. “Vi er ca. 30 faste frivillige, som arbejder herude regelmæssigt, og der kommer hele tiden nye til. Så indbyder vi også til åben ø-arrangementer, og der er en masse projekter knyttet til Ungdomsøen, som man kan engagere sig i,” siger Christian Melchiorsen, netop som vi sejler tilbage ind i Københavns havn. For Christian Melchiorsen er det vigtigt, at de frivillige føler sig værdsat: “Vi bruger lang tid på at sætte de frivillige ind i visionerne for projektet og planerne for øens renovering. For mig er det vigtigt, at folk forstår, hvad de er med til at skabe.”

På en af Refshaleøens moler støder fire frivillige til, som skal arbejde på Ungdomsøen i weekenden. De kaster hurtigt deres bagage ned i motorbåden og får flydedragter og redningsveste til gengæld. I aften skal der

12 WIDE • MARTS 2018

Det gamle militærfort skal i 2019 indtages af de unge - men først skal det renoveres.

samles frivillige op to steder, og mens vi sejler mod aftenens sidste opsamlingssted overfor på Langelinje, spørger WIDE, om udsigten til at skulle slå dørene op for den danske spejderbevægelses dyreste og måske største projekt til dato om under to år, slet ikke bekymrer Christian Melchiorsen. Svaret kommer prompte: “Nej, jeg er ikke bekymret.

Når jeg ser al den energi, som de frivillige finder i arbejdet med øen og den interesse, som samfundet viser, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal lykkes os at skabe en helt fantastisk Ungdomsø!”

Vil du have indflydelse på, hvordan Ungdomsøen kommer til at se ud, hvilke aktiviteter, den skal udbyde og hvordan projekternes rammer sættes op? Så er der heldigvis flere ting, du kan gøre:

1.

Hold øje med Ungdomsøens Facebookside. Her inviteres alle interesserede med jævne mellem til inspirationsworkshops og rundvisninger på Ungdomsøen, som man ellers ikke kan komme ud på uden tilladelse.

2.

Ungdomsøen skal være centrum for alskens aktiviteter for og af unge.

Har du en god idé til en aktivitet, som bare skal med på Ungdomsøen, så skriv en mail til projektleder for aktiviteter Mikkel Gjelstrup på mikkel. gjelstrup@spejderne.dk.

3.

Hvis du og dine venner har en god ide til et projekt, kan I søge om at lave en såkaldt “Explorer Island”, som skal udforske muligheder og aktiviteter for Ungdomsøen.

Læs mere om det på spejderne.dk.

4.

Der er altid plads til involvering af flere frivillige kræfter i renoveringen af øen – og måske kan du udvikle både dig selv og projektet med netop dit bidrag? Kontakt info@ middelgrundsfonden.dk, hvis du har mod på at bidrage!

Hvad skal der ske på øen?

Mikkel Gjelstrup Knowles er projektleder på Ungdomsøens aktivitetsspor. WIDE har stillet ham tre skarpe spørgsmål om fremtiden for Ungdomsøen.

Hvad er målet med Ungdomsøen?

“Ungdomsøen skal være de unges eget sted, drevet af ungdommens ønsker, drømme og potentialer. Ungdomsøen handler om at skabe fællesskab på tværs af forskellige ungekulturer. At skabe en fysisk platform og et frirum, hvor unge kan udvikle, bygge og skabe med plads til fejl og egne erfaringer.

Samtidig kan Ungdomsøen være med til at give unge en stærkere stemme i samfundet og skabe en ungdomsbevægelse, der rækker ud over den fysiske ø.”

Hvad skal de unge opleve, når de går i land på øen?

“De skal få et sus i maven. ”Vores helt egen ø, hvor vi selv kan bestemme – hvad skal vi lave?” Et lydstudie i den gamle ammunitionsgang? Et rollespil i kanonstillingerne? En festival for unge-demokrati? Hente muslinger fra havet og lave mad under åben himmel?

Tænde et bål og se solen gå ned over København?

De unge skal opleve en blanding af frihed og vildskab, hvor dem, der har lyst, selv kan kaste sig ud i projekter – med adgang til fysiske rammer og støtte efter behov. Og samtidig planlagte aktiviteter, hvor frivillige inviterer til at være med – f.eks. orienteringsløb i de underjordiske gange eller en uddannelse for unge, der gerne vil starte sociale projekter i deres hjemby.”

MIKKEL GJELSTRUP KNOWLES

Vær med til at forme fremtidens Ungdomsø

Hvad sker der, indtil Ungdomsøen åbner?

“Der skal ske tre ting: 1. Unge skal udvikle og forme Ungdomsøen.

Vi er p.t. i gang med Explorer Islands, hvor man kan udvikle aktiviteter til øen, ligesom vi arrangerer en række åbne Ø-møder, hvor unge der har lyst, kan udvikle kulturen og aktiviteterne på øen. Tjek Ungdomsøens Facebook for datoer og tilmelding.

2. Øen skal renoveres. Der skal laves indendørs sovepladser til 128 personer, en lang række fleksible rum til fx frivilligmøder og workshops, køkken og spisesale, 6 shelters med udsigt over vandet, teltpladser til 350 personer og udekøkkener. Samtidig rummer Ungdomsøen et utal af rum og etager, der ikke renoveres, men står rå og eventyrlige – klar til alle de vilde idéer og projekter, de unge selv kommer med. Ungdomsøen bliver aldrig færdig – men byggeriet er færdigt, så øen kan åbne i foråret 2019.

3. Der skal skabes en masse samarbejde.

At udvikle en ø for alle landets unge er ikke en opgave, Spejderne kan eller skal udføre alene. Derfor inviterer vi andre organisationer og fællesskaber, der brænder for at udvikle og udfordre unge, til at være med på øen.

Hvordan det skal ske, skal vi finde ud af sammen med de unge. Hvis man er en ngo, en forening, en spejdergruppe osv., der har et ønske om at være en del af øen, skal man komme til vores åbne “Mød øen”-arrangementer målrettet potentielle samarbejdspartnere. Se mere på Ungdomsøens Facebook.”

MARTS 2018 • WIDE 13

FO

TO

:J O

H

A

N

ST

A

U

N

ER

B

IL

L

O

G

G

ET

TY

guide

Den bedste måde at vise, hvad spejder går ud på, er ved at vise det.

Man siger, at et billede siger mere end tusind ord. Og det er nok ikke helt forkert. Billeder er især gode til at formidle følelser og oplevelser. Det kan indimellem være svært at sætte ord på, hvor fedt PLan egentligt var, eller hvor meget spejdervennerne egentligt betyder. Her når man ofte længere med et eller flere billeder.

14 WIDE • MARTS 2018

5 (+1) tommelfingerregler til at tage gode billeder med din smartphone: Gå tæt på:

Rule-of-thirds:

Få motivet til at fylde billedet ud – det skaber nærvær, og får motivet/ situationen til at fremstå mere interessant.

Det handler om komposition af billedet.

Mange vil intuitivt gå efter at placere motivet i midten af billedet.

Men faktisk får man ofte et flottere og mere harmonisk billede, hvis det primære motiv er placeret en tredjedel inde i billedet (eller to tredjedele). På de fleste telefoner er det muligt at slå et ’net/gitter’ til, der gør det let at efterleve the Rule of Thirds.

Hold billederne enkle: Godt nok siger et billede mere end tusind ord, men det er ikke fordi, der er tusind ting på billedet. Vælg hellere nogle få, stærke/sjove/ interessante motiver frem for at tage billeder af mange mennesker eller hændelser.

Hold telefonen i ro:

Undgå zoom og fotolys:

Rystede billeder er bare ikke særligt meget værd. Og jo bedre du er til at holde telefonen i ro, jo større er chancerne for et knivskarpt billede.

Digital zoom er for fotografering, hvad vand er for varm olie. Det løser ikke noget – snarere tværtimod. Brug hellere råd nr. 1 – gå tæt på i stedet for at zoome. Og sluk også for fotolyset.

Telefonernes blitzer ender som regel med at gøre billederne kolde og kedelige.

Tænk over, hvad du vil bruge billedet til: Det er altid en god idé at tænke over, hvad man vil bruge billederne til, inden man begynder at tage dem.

Skal de på hjemmeside?

I Facebookgruppen?

På Instagram? Hvilket format skal de være i? Et billede i Facebookgruppen behøver f.eks. ikke at være lige så ”lækkert”, som et billede på hjemmesiden. Og et billede på Instagram kan også være en Boomerang.

MARTS 2018 • WIDE 15

FOTO : FR E D ER I K DA HL KEH LE T

Som del af stærke fællesskaber er vi bedre rustet mod stress.

Her viser to ledere den gode balance på Spejdernes Lejr 2017.

16 WIDE • MARTS 2018

Det gode lederfællesskab Lederne er et bærende element i spejderbevægelsen.

Lige fra patrulje- til gruppe- og korpsledelsen.

Men hvad stiller man op, når ledernes engagement trues af dagligdagens andre gøremål, eller ledere bukker under for stress? WIDE har snakket med en psykolog om, hvad afhjælpning af stress og stærke fællesskaber har med hinanden at gøre, og med to gruppeledere – for vidt forskellige gruppeledere om, hvordan man sikrer de gode fællesskaber for gruppens ledere.

EKSPERTEN

T E K ST: M A RTIN V IN D LA RSE N

Vibeke Koushede er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, og hun ved om nogen noget om stress. Læs her, hvorfor hun mener, at et godt fællesskab er vigtigt for at sikre, at lederne ikke brænder ud.

“Det er forskelligt, hvad der stresser fra person til person, men det vi generelt kan sige om stress er, at det opstår, når folk oplever, at de krav, de mødes med, overstiger den mængde ressourcer, de har til rådighed.

Faktisk bliver folk ofte stressede, hvis de har meget høje forventninger til sig selv. Som en har fortalt mig: For at brænde ud, skal man have været en flamme!

Folk i frivillige jobs vil generelt rigtig gerne engagere sig, men hvis de ikke har de nødvendige ressourcer eller rammerne ikke passer til dem, kan de blive stressede. Ressourcer kan på individuelt niveau f.eks. være viden om problemløsning og tro på egne evner. Men vi er faktisk hinandens vigtigste ressource, og i fællesskaber er vi bedre rustet mod stress. Hvis vi løfter i flok og skaber en

følelse af samarbejde, retfærdighed, respekt og tillid, bliver de fælles ressourcer meget større, og så kan vi klare meget mere.

Fordi fællesskabet betyder så meget for stress, er det heller ikke et individuelt ansvar at undgå det. Mistrivsel har nemlig en kedelig tendens til at sprede sig.

En af de ting, man kan gøre for at modvirke stress, er at fremme de positive sociale relationer. Det gør man bedst gennem fælles oplevelse. Det behøver ikke nødvendigvis være en samlet hyttetur for alle lederne, bare at man oplever at samarbejde om nogle opgaver, kan skabe gode fællesskaber, og det styrker tilliden.

Det er vigtigt, at de opgaver, man har som leder, føles meningsfulde for en selv. Det føles mere retfærdigt, hvis man kan se, at andre

F OTO : P R I VATF OTO

Fællesskab er vigtigt for stressede ledere V I B E K E KO U S H E D E

også opfylder deres del af opgaven, og man selv har det godt i den opgave, man har. Jeg kunne godt tænke mig, at flere ledere blev opmærksomme på, hvilken kæmpe forskel, de gør for børnene til spejder – det giver i hvert fald mening!

Hvis man skal få bugt med stress, bliver man nødt til at sige det højt og finde løsningerne sammen. Man kan ikke ændre et stresset miljø udefra, det er fællesskaberne selv, som må tage affære. Det kan godt være svært at tale om stress, når nu vores samfund drejer sig så meget om individuel performance hele tiden. Men mange går rent faktisk rundt og føler sig pressede i dagligdagen, og det er bedre at få sagt til og gjort noget, før det er for sent.”

MARTS 2018 • WIDE 17

F OTO: M O RTEN H ATTIN G VOLT E LE N

JOHANNE SOFIE ROELSGAARD BANGS

Gruppeleder Johanne er optaget af at dyrke de gode relationer i ledergruppen.

1. ORDRUP GRUPPE

Fra udbrændthed til ny energi 1. Ordrup Gruppe er en gammel gruppe nord for København, som har udviklet sig fra at være en gruppe, som kæmpede med udmattede ledere, til at blive en gruppe “man har lyst til at være leder i”. Læs her gruppeleder Johanne Sofie Roelsgaard Bangs beretning om, hvordan gruppen kom på ret kurs igen:

“Hvis man spoler tiden tilbage til for tre år siden, var vi en gruppe, hvor lederantallet faldt, og vi var ikke nok ledere til at have tre grene. Vi var gamle ledere, der kørte i samme rille, og vi havde ikke fået særligt mange nye ledere ind. Til hvert ledermøde talte vi om problemerne, og der var en negativ og modløs stemning.

Nu har vi en gruppe, som folk gerne vil være ledere i, og vi er gode til at snakke om, hvad der går godt. Vi besluttede os for at gennemføre en masse små ting med kort tidshorisont i stedet for primært at snakke om tingenes tilstand.

18 WIDE • MARTS 2018

En af de ting, vi gjorde, var at samle alle grenenes møder, så de ligger den samme dag. Det gør, at der altid er en leder, som kan hjælpe til i en anden gren, og lederne får også et andet fællesskab sammen. Når man mødes en gang om ugen, kan man også snakke om alle mulige andre ting, som ikke har med spejder at gøre, og det styrker fællesskabet.

Vi har også prioriteret i vores arrangementer og ture. Det nytter ikke noget, hvis alle aktiviteterne handler udelukkende om spejderne. F.eks. har vi årligt en lederseniorjulefrokost. Den gør, at de, som ikke er ledere, kan se sig selv i gruppen, og den vedligeholder en relation til gruppen. Vi er 60 indmeldte i gruppen, og de 30 er over 20 år gamle, så vi har et stort seniornetværk, der gerne vil hjælpe til. På Spejdernes Lejr var vi ca. 55 fra gruppen afsted, og der var opbakning fra stort set hele gruppen – ung som gammel. De sidste par år har vi også haft en ledervogn med til Oak City Rally, for at lederne deltager aktivt og ikke kun som støtte på et spejderløb.

Jeg arbejder aktivt på at finde den rigtige rolle i gruppen til den enkelte leder. For nogle ledere er det den traditionelle lederrolle, mens andre går forrest, når vi skal renovere vores hytter. Man bliver nødt til at snakke ærligt med folk om, hvad de vil i gruppen, og hvor de ser sig selv. Noget af det værste er, hvis folk ikke lever op til aftaler. Det hjælper ledersamtaler med at afklare. Jeg lægger meget vægt på, at folk siger, hvad de gør, og gør hvad de siger.”

FOTO : P RI VATFOTO

EMILIE WEISS

ADVENTURE GRUPPEN

Alle skal føle sig værdsat Adventure Gruppen er en lidt særlig gruppe.

Gruppen har medlemmer fra hele landet og står blandt andet bag adventurespejdløbet Seditio. Men der er også mange andre projekter i gang i gruppen, og i stedet for grene, er gruppens medlemmer organiseret i arbejdsgrupper omkring forskellige projekter i årets løb. Emilie Weiss er gruppeleder og fortæller her om, hvordan man sikrer gode fællesskaber i en gruppe, hvor næsten alle har lederlignende opgaver:

“Stort set alle medlemmer af gruppen har et ansvarsområde eller en vigtig post.

Derfor har vi i Adventure Gruppen fokus på at skabe et fællesskab blandt alle i gruppen, hvilket ikke altid er let, da vi efterhånden har mange medlemmer. Vi har et aktivitetsudvalg, hvor der er en hel gren afsat til at lave interne aktiviteter for gruppen, når vi mødes til vores planlægningsweekender. Denne gren har fokus på at styrke fællesskabet og har stået for blandt andet en julefrokost og et sodavandsdiskotek. Det er altså aktiviteter, som er til for at få alle medlemmer til at føle sig værdsat.

Når noget handler udelukkende om en aktivitet, kan de mennesker, som normalt har et stort ansvar, få lov til at koble fra et par timer og omgås resten uden at have tankerne fyldt af risikoanalyser og arbejdsfordeling.

Vi har i Adventure Gruppen de senere år fået mange nye medlemmer, hvilket gør, at det ikke længere er alle, som ved, hvem hinanden er. Vi prøver så vidt muligt at byde nye medlemmer velkommen med en middag på deres første planlægningsweekend, hvor de nye medlemmer spiser sammen med de dele af ledelserne, som de kommer til at høre til. På den måde møder vi hinanden i uformelle omgivelser, som giver mulighed for at se hinanden an, før vi begynder på weekendens arbejde.

I Adventure Gruppen afholder vi ledelsesweekender, hvor de enkelte ledelser finder sammen en weekend for at strukturere deres opgaver. I disse weekender kommer man tættere på dem, man sidder i en ledelse med, og det giver mulighed for at udvikle venskaber, så man kan føle sig som en del af noget større end bare det arbejde, man laver i gruppen. Dette har vi oplevet styrker vores ledelser, fordi der som regel om aftenen bliver sat tid af til at lave aftensmad, spille brætspil, gå en tur og snakke om mere hverdagsrelaterede ting.”

MARTS 2018 • WIDE 19

eventyrlig uddannelse

På gymnasium i Norges bjerge Laura Borre kørte sur i den ensformige dagligdag på det almene gymnasium. I dag går hun på United World College Red Cross Nordic i Norge. Et kostgymnasium, hvor naturen og eventyret er en del af hverdagen – og det har gjort en kæmpe forskel.

T E K ST: D ITTE B A RS LU N D F OTO: LAU RA B ORRE, ED M U ND C LUE T T

20 WIDE • MARTS 2018

Fire eventyrlige uddannelser Både herhjemme og i vores nabolande er der masser af mulighed for at opsøge uddannelser, der enten gennem vilde omgivelser eller vildt indhold, er noget ud over det sædvanlige. WIDE har samlet en liste her.

1. Spejderefterskolerne Korinth Efterskole og Brejning Efterskole er navnene på de to spejderefterskoler herhjemme. De ligger begge i naturskønne omgivelser, som der trækkes aktivt på, både i og udenfor skoletiden. Begge skoler har 9. og 10. klassetrin, og Brejning Efterskole er desuden begyndt at tilbyde højskolekurser.

Se mere på: korinth-efterskole.dk og brejning.dk 2. Bachelor i friluftsliv på Høgskolen i Telemark På Høgskolen i Bø i Sydøst-Norge, kan du læse en hel bachelor i natur, miljø og friluftsliv. Det tager tre år, og du kommer som studerende vidt omkring i friluftslivets discipliner.

Se mere på: usn.no (søg på’friluftsliv’) 3. Lofoten folkehøgskole Vil du opleve et af Norges – og verdens – smukkeste naturområder, er folkehøjskolen i Lofoten ikke et dårligt bud. Linjefagene tæller bl.a. ’Klatring og topptur’, ’Surfing og ski’ og ’Naturfoto’. Se mere på: lofotenfolkehogskole.no 4. Friluftsvejlederuddannelsen En uddannelse i friluftsliv – og formidling. Uddannelsen er bl.a. populær blandt pædagoger, lærere m.m., der gerne vil kunne tage elever med ud på større friluftsture. Uddannelsen kan tages flere steder i Danmark.

Se mere på: ug.dk (søg på friluftsvejleder)

150

kilometer nord for Bergen, på kanten af en af de stejle fjorde på Norges vestland, ligger det internationale kostgymnasium United World College Red Cross Nordic. Kontrasten til et gennemsnitligt dansk gymnasium placeret i udkanten af en middelstor provinsby, er til at føle på. Fra vinduerne i klasselokalerne er der både udsigt til bratte fjeld, der undertiden dækkes af sne, og til den blanke fjord, der indimellem piskes op af de krasse vinde fra vest.

Men udsigten er ikke bare en flot kulisse til den daglige undervisning. Den er en medspiller, som eleverne trækker på i deres fritid, og som skolen bruger aktivt, når der planlægges aktiviteter og undervisning. Det fortæller 20-årige Laura Borre, der sidste år udskiftede dagligdagen på gymnasiet derhjemme til en plads på UWC i Norge. Og for Laura betyder skolens omgivelser utroligt meget – både personligt, socialt og fagligt. ”Jeg bruger naturen til at komme ned i gear og få ro på. Jeg kan tydeligt mærke, hvor godt det giver sig ud at sætte en time af til at gå en tur, hvis man er træt og groggy en dag. Bare det at få lidt frisk luft, selv hvis man bare lægger i sin hængekøje og slapper af, så giver det meget mere energi til dagen.”

Ifølge Laura påvirker mulighederne for udendørs aktiviteter også engagementet og det faglige niveau på skolen: “På gymnasiet i Danmark var der næsten ingen andre, der havde lyst til at deltage eller være med i udvalg. Her på skolen vil alle deltage, og det anses som noget fedt at gøre. Alle deltager aktivt i undervisningen. Der kommer meget mere afveksling og aktivitet i hverdagen, og det giver motivation og energi til det faglige.”

Travl hverdag På en almindelig dag starter timerne klokken 8, efter fælles morgenmad i kantinen. Her har Laura helt almindelige skoletimer, indtil klokken 14-17:30, hvor hun har valgfag. Mellem

valgfag og aftensmad, samt efter aftensmad kan eleverne enten selv frit tage ud eller deltage i en række ekstra tilbud; der er kulturaftener, temadage, foredrag og ture. På en normal uge kan Laura deltage i 5-6 ekstra tilbud eller events ud over hendes almindelige fag og valgfag. “Det er superfedt, men det kan også være presset, når man gerne vil nå det hele og samtidig passe sin skolegang.”

Et af Lauras valgfag var ’The Knights’, hvor hun lavede projekter sammen med unge med handicap. Fx svømning, vandring eller kajak med kørestolsbrugere. En del af eleverne på skolen har handicap, og valgfaget giver en mulighed for, at alle elever kan være med på friluftsaktiviteterne. Sidste vinter var hun i den forbindelse med som hjælper til vinter-sportseventet ’Ridderrennet’. Her kom handicappede fra hele verden for at konkurrere i downhill-ski, snowboard, langrend, skiskydning og meget mere.

“Det var for vildt at være en del af denne verden, man ellers ikke lægger mærke til. Jeg fik altid et sus i maven, når jeg var ude på løjpen og så alle de modige blinde mennesker, der susede ned af bakken.“ Naturen tæt på I fritiden uden for skolefagene har Laura brugt naturen rigtig meget. På første år vandrede hun en del, og er senere blevet meget glad for at ro kajak. Hun er faktisk blevet så glad for kajak, at hun har taget kursus, så hun må tage alene ud og ro.

En af Lauras største oplevelser var også i forbindelse med kajak på skolen: “Som en del af en projektuge var jeg ude i 4 dage på kajaktur ved havet. Alle burde opleve naturen ved den norske kyst; der er som regel ingen mennesker, så langt øjet rækker, men i stedet små øer her og der – oftest beboede af får. Der var godt med vind ude ved havet, hvilket altid gør det en smule

MARTS 2018 • WIDE 21

UWC-skolen ligger ud til en fjord i det fjeldrige Vest-Norge.

mere spændende, men absolut også mere usikkert. En af dagene, da vi slog lejr, var vejret usandsynlig smukt, og vi måtte bare op og se solnedgangen. Vi kravler op på den første top, vi kan se, men da vi kommer op, opdager vi, at dette endnu ikke er toppen.

Den næste top bliver også besteget, men heller ikke denne er toppen. Dette fortsætter et par gange, indtil vi står på det højeste sted i hele området. Så langt øjet rækker, er der åbent hav og rød himmel. Der følte jeg mig som kongen af verden. Vi sad 10 mennesker oppe på denne lille spids og følte, vi kunne se til verdens ende. Det er en af de vildeste naturoplevelser, jeg har haft.”

Ude hele året Hvor der om sommeren er rigeligt med mulighed for alt fra svømning og kajak i fjorden til hop fra klipper, bliver det meget mørkt og koldt om vinteren. Solen går tidligt ned, og der er få lyse timer. Det kan være svært at vænne sig til, men det afholder ikke eleverne fra at komme ud på eventyr: “Der er mange i denne periode, som i stedet tager afsted om morgenen og vandrer op på et nærliggende bjerg, så de kan se solopgangen ud over hele fjorden. Skolen har også en hytte, der ligger halvanden times vandring fra skolen, som eleverne kan bruge til fx weekendture. Så der er muligheder hele året.”

Tag chancen United World College har i alt 17 skoler rundt

22 WIDE • MARTS 2018

om i verden – alle med forskellige temaer.

Mens skolen i Norge har fokus på outdoorlivet, har en skole i Italien fx fokus på musik.

Elever, der ansøger om plads på UWC’s skoler, fordeles på skolerne ud fra deres interesser. Man kan altså ikke være sikker på, at det fx er skolen i Norge, man får plads på. “De har mange skoler, så når man søger, skal man skrive om, hvem man er. Om ens svagheder og styrker, gode minder, egenskaber man kan bringe til skolen osv., og lave en prioriteringsliste over, hvilke af deres skoler man synes er spændende.”

Optagelsesprocessen foregår i tre runder.

Ud over ens ansøgning, kigger de også på, hvordan man passer sammen med de andre mulige kommende elever. Og til sidst kommer man til samtale. Hele processen er styret af gamle elever: “På den måde bliver man en del af et kæmpe netværk, der spænder over hele verden. Den åbner også op for videre uddannelsesmuligheder rundt om i verden. Der er så mange muligheder uden for Danmark.”

Da Laura overvejede at søge ind, var hun i tvivl. Optagelsen var lang, og hun var ikke sikker på, at hun ville få en plads. I dag er hun glad for, at hun tog chancen og søgte.

“Jeg vil anbefale folk at søge. Da jeg søgte, tænkte jeg: ’Jeg kommer aldrig ind, fordi så mange søger’. Men man kan lige så godt prøve, hvis man gerne vil.”

UWC? UWC (United World College) er en global uddannelsesorganisation med 17 skoler fra Canada til Japan. UWC’s mission er at fremme fred og en bæredygtig fremtid ved at forene mennesker, nationer og kulturer igennem uddannelse.

Skolen i Norge UWC Red Cross Nordic College er navnet på UWC’s gymnasium i Norge. Skolen ligger ved Flekke i Vest-Norge og hviler på tre søjler: det nordiske, det humanitære og miljøet. Eleverne kommer fra hele verden.

Uddannelsen Da uddannelsen på skolen er en såkaldt IB (’International Baccalaureate’), er den – i modsætning til andre gymnasiale uddannelser – kun 2 år. Derfor kræver det, at man enten har taget en pre-IB eller 1. år på gymnasiet hjemme i Danmark.

På UWC læser man ikke én bestemt linje, i stedet blander eleverne deres fag ud fra 5-6 faggrupper. Laura har fx international politik i den humanistiske faggruppe, engelsk og dansk i den sproglige faggruppe og environmental systems and societies i den naturfaglige gruppe.

Derudover er der valgfag, som er mange og meget forskellige.

Læs mere på: uwc.dk og uwcrcn.no

LEARNING BY DOING SOMMERHØJSKOLE I JULI

SAMTALEKUNST

POSITIV PSYKOLOGI

FAMILIEHØJSKOLE 18

Finder sted uge 28 4.495,- kr./voksen.

Finder sted uge 28 4.495,- kr./voksen.

Finder sted uge 29 2.500,- kr./voksen.

1.500,- kr./barn +10 år.

1.000,- kr./barn 3-10 år.

Børn under 3 år deltager gratis. *Prisen inkluderer kost og logi.

Styrk dine evner og kompetencer som samtalepartner. Brug en uge på at dygtiggøre dig i ”protreptik”, hvor vi gennem samtaler udforsker værdier, holdninger og følelser.

Positiv psykologi handler om det sunde sind, vores ressourcer og det meningsfulde i livet. Brug en uge på at blive klogere på potentialet og faldgruberne i positiv psykologi.

Kom med på korte sommerkurser på Brejning Højskole Mens vi udvikler og bygger Brejning Højskole, kan du hvert år i juli måned deltage i ugelange højskolekurser, hvor vi afprøver de bedste ideer i praksis. Se mere og tilmeld dig (og familien) på brejninghojskole.dk

Når familier er samlet på tværs generationer, opstår der et særligt samvær og livsbekræftende oplevelser. Brug en uge med familien i den skønne danske natur ved Vejle Fjord.

Eksperimenter med naturtræ Saven kan naturligvis også laves i naturtræ, så hvis man har en gammel hasselbusk (eller andre typer af langt, lige træ) stående i baghaven, der alligevel skal fældes, så kan man give det nyt liv med det her projekt.

T E K ST OG F OTO: ES B EN B OYE -JAC OBSE N

fiksfakseriet

Hjemmelavet sav til turbrug Vi skal fremstille en sav i noget, der minder om Kulsø.

Normalt når vi snakker Kulsø, bruger vi ikke søm, skruer eller tovværk, men dyvler, tapper og kiler. Fremstillingen af denne sav bruger nogle af principperne fra Kulsø, men Kulsø fungerer bedst, hvis man ønsker, noget skal holde over længere tid f.eks. skamler, borde o.lign.

24 WIDE • MARTS 2018

Vi ønsker ikke, at saven skal være permanent, da en af fordelene ved denne sav er, at den er nem at skille ad og samle igen.

Når saven er skilt ad, fylder den ikke meget i tasken og er derfor nem at have med på tur.

Det skal du bruge:

Start med at save rundstokken i 3 stykker – Ét stykke á ca. 50 cm (det skal bruges som tværstiver) og to stykker á 30 cm (de skal bruges som håndtag). Jo højere håndtagene på saven er, desto tykkere stykker træ kan der saves, men det går samtidig ud over stabiliteten af saven. 25-30 cm høje håndtag synes at være et passende kompromis, men der er plads til, at man eksperimenterer lidt her.

Værktøj: · Sav · Bor (diameter: ca. 1/3 af rundstokkens diameter) · Stemmejern · Hammer · Kniv · Blyant

2 Snit en fin, lille rille hele vejen rundt i toppen af håndtagene. Dybden og bredden skal justeres efter, hvor tyk en snor man bruger, da rillen skal bruges til at holde strammesnoren på plads.

4

3 Find midten af håndtaget og bor 3-4 huller. Brug stemmejernet til at lave ét stort hul, hvor tværstiveren skal sidde. Dette gøres på begge håndtag.

6 5

Materialer: · Rundstok; ca. 115 cm pr. sav.

I dette tilfælde har jeg brugt 28 mm rundstok, men tyndere kan også bruges. · Savklinge; kan købes i det lokale byggemarked.

I dette tilfælde er der brugt en 53 cm klinge. Hvis der bruges kortere eller længere, skal der justeres på forbruget af rundstok. · Snor

I hver ende af tværstiveren laves der en tap, som passer med hullerne i håndtagene.

Tappen skal være lige så dyb, som diameteren på rundstokken. De små stykker træ, der fjernes, skal gemmes til senere brug.

7 Forsigtigt bankes savklingen ned i flækningen. Vær opmærksom på, om tænderne på saven stikker ud under håndtaget – hvis dette er tilfældet, så flæk håndtaget en anelse dybere. Tag en smule af resttræet fra tapperne og snit dem til, så de kan sættes i hullerne i savklingen.

Saml rammen for at være sikker på, at alting passer sammen. Håndtagene skal være en anelse løse, så de kan give sig, når man strammer saven op.

Flæk meget forsigtigt en smule af bunden af håndtaget. Sørg for, at flækningen er parallel med tværstiveren, da vi skal have savklingen sat i.

8 9 Kør snoren 2-3 gange rundt om toppen af håndtagene, og sæt en pind gennem snoren og stram op ved at dreje pinden og snoren. I takt med, at snoren strammes op, vil afstanden mellem bundene af håndtagene øges, og klingen strammes op. Vær opmærksom på, at både snor og håndtag udsættes for mere pres, end man lige regner med, så pas på at ingen af delene knækker. Når klingen er strammet op, er saven klar til brug.

Når man er færdig med at bruge saven, løsnes snoren igen, og saven kan skilles ad og pakkes væk til næste gang, den skal bruges.

MARTS 2018 • WIDE 25

eventyr

På store eventyr med små midler Mikroeventyr. Det lyder ikke af meget. Det lyder beskedent. Det lyder faktisk en lille smule kedeligt. Men det behøver det ikke at være. Mikroeventyr kan være at gå eller cykle en ubehageligt lang tur. At blaffe Europa rundt. At hoppe i våddragten og cruise rundt i Østersøen i en hjemmebygget kano. Mikroeventyr er at planlægge lidt, men være forberedt på meget. Et mikroeventyr har begrænsede omkostninger, men kræver gå-på-mod og spontanitet. På de næste sider kan du møde både en mikro- og en makro-eventyrer.

T E K ST: K ATH RIN E DU E W EN G F OTO: A ND ERS B ILGRA M OG GE T T Y

26 WIDE • MARTS 2018

Landevejsrytteren I sommer valgte Kathrine Due Weng at cykle 306 km til Spejdernes Lejr. En på papiret simpel tur, der blev til store oplevelser. Læs om hendes start udi mikroeventyrets verden her.

om, at jeg kunne tilbagelægge denne strækning på to dage. Der blev jeg snydt.

At cykle med oppakning er en helt anden oplevelse end at cykle på arbejde eller køre en tur i skoven. Det er tungt og besværligt, og gaffatape og blækspruttearme bliver hurtigt dine kæreste venner, når gummistøvlerne ikke vil blive, hvor de skal. Jeg havde regnet med, at cyklen skulle være et okay hurtigt transportmiddel, men den endte med at tvinge mig ned i gear (bogstavelig talt) og i stedet vise mig, hvor smuk denne lille plet på verdenskortet egentlig er.

P

ersonligt har jeg altid været enormt fascineret af den spontane rejse.

Der er noget særligt velovervejet over de mennesker, der vælger at drage ud alene. De, der strejfer rundt på må og få som en anden prærieulv, måske med en fast destination, måske ikke. De, der lægger rutinerne bag sig, og begiver sig ud på usikkerhedens vej.

I sommer besluttede jeg mig for selv at prøve det. Jeg skulle være jobber på SL17, og skulle derfor ankomme til lejren allerede torsdag. Det danske sommervejr var i sit es, regnen havde aflivet de fleste kornaks, og skyerne efterladt de fleste af os blege og halvsløje.

Ikke desto mindre havde jeg besluttet mig for at cykle til lejren på Als. Jeg boede dengang i Holbæk, og det var derfor en tur på omtrent 300 km. Det lød ikke af meget i mine ører; Jeg var jo vant til at cykle 20-40 km et par gange om ugen, og var derfor overbevist

En clubsandwich, en cola og en lille lur til offentlig skue senere, kæmpede jeg mig tilbage i sadlen. Det var stadig overskyet, men det gjorde egentlig ikke så meget. Den smukke midt- og sydsjællandske natur, med de små bakker, faldefærdige landsbyer og grønne skove havde hele dagen stjålet opmærksomheden fra den lette støvregn og det grå vattæppe, der dækkede for solen.

Da jeg et par timer senere ankom til Vordingborg, var skyerne næsten helt væk, og den fineste blå og lyserøde himmel spejlede sig i det dansende vand. Jeg fandt en teltplads på den lokale campingplads, slog lejr og åbnede en dåse af Heinz den bedste tomatsuppe. Til dessert havde jeg købt en plade Marabou til overpris i campingpladsens kiosk.

Stranden, der lå ganske få meter fra min nylon-hoveddør, var dækket af store, bløde sten og vilde strandplanter. Man kunne næsten se Falster derfra, og den bro, jeg skulle krydse dagen efter, tog et aftenbad i solens sidste gyldne stråler. For et øjeblik glemte jeg smerterne i lår og ryg.

Eventyrlandet sydpå Selvom Danmark er et relativt lille land, svinger både natur, bebyggelse og beboere enormt meget fra ø til ø. Målet for den første dag på jernhesten var Vordingborg. Jeg var kun faret vild et par gange på vejen, men nogle af disse afvigelser fra de officielle cykelstier viste sig at være rent held.

Et sted lidt uden for Ringsted forsvandt asfalten pludseligt, og den tosporede cykelsti blev til et nedtrampet, mudret spor, Mikroeventyr? kun lidt bredere end dækket på Mikroeventyr ”Er du punkteret? Så ring til Jan” min mountainbike. Utæmmede defineres ofte som Den følgende morgen var de sidste siv og myg i stimevis dannede en små hverdags- elvatterede skyer drevet bort. Jeg beskyttende mur om den lille å, ler weekendevenhavde stadig forfærdeligt ondt i og langhårede køer gumlede vilde tyr – en sheltertur ryggen og tænkte, at det nok skyldkløverblomster bag en alternativ en onsdag eller trangia-mad på tes det lave styr på cyklen. Helindhegning. I et øjeblik var jeg terrassen. Men det digvis havde det sydsjællandske nærmest overbevist om, at jeg kan også være ægtepar, der ejede campingpladhavde fundet den hemmelige store eventyr basen, en søn, der var glad for cykler. sti til et magisk eventyrland. 20 seret på en simpel Han skruede på nogle ting, og fik minutter senere stødte jeg på en idé og få midler. hævet styret omkring 1 centimeter. charmerende landsby med tung, Det var bedre end ingenting, så jeg betalte og gennemkørende trafik, og mit mere rationelle kørte længere vestpå. jeg vendte tilbage.

Inden du kører ind i Guldborg by, er der I Næstved gjorde jeg holdt for at lade en sød lille bro over en stor å eller en lille batterierne op. Jeg havde cyklet i timevis fjord. Jeg havde lagt mærke til, at jeg kørte uden rigtigt at gøre holdt, og det var derfor lidt ujævnt, og havde indtil videre bare skyldt en smertefuld oplevelse at stige af cyklen. skylden på rystende hænder som følge af for Næstved gågade var livlig; tyske turister, lavt blodsukker. På vej over broen blev dyret lokale skolebørn og bedsteforældre med fuldstændig ustyrligt, og jeg forberedte mig barnevogne gik sludrende op og ned ad mentalt på turens første skrammer. den brostensbelagte gade. Jeg vraltede Få meter inde i Guldborg ligger et lille hen til den nærmeste café i mine yndige stykke ubebygget græs ud mod vandet. Nok cykelshorts og med det mest outrerede er det ubebygget, men tomt er det ikke. En hjelme-hår længe set.

MARTS 2018 • WIDE 27

“Af alle steder, hvem skulle så have troet, at Paradis lå få kilometer udenfor Svendborg?” spøjs blanding af cykler i forskellige former, farver og størrelser, barnevogne, løbehjul, græsslåmaskiner og trækvogne stod lænet op ad et brønddæksel og hinanden. På en af barnevognene hang et hjemmelavet skilt med teksten: ”Er du punkteret? Så ring til Jan”.

Jeg var ikke punkteret, men tænkte, at ham Jan måske kunne andet end at lappe cykler.

Jeg gav ham et kald, og 5 minutter senere kom verdens tykkeste mand kørende på verdens mindste cykel. Han var lettere solbrændt, havde tør humor og et lunt smil. Jan tog et kig på cyklens forende og rystede på hovedet. ”Det er sgu heldigt, at du stadig har alle dine fortænder,” sagde han. Jan rettede let og hurtigt op på skaden og ønskede mig god tur videre.

Paradis ligger uden for Svendborg Da mine humørsvingninger var overstået, fandt jeg frem til det, der må være landets højest beliggende campingplads. Det var, som om jeg var trillet ud af denne verden. Af alle steder, hvem skulle så have troet, at Paradis lå få kilometer udenfor Svendborg? Man kunne se alt deroppe fra, badene var rene og varme, Don’t do doping, kids og der var ingen barnegråd, kun latter. Jeg Omkring frokosttid nåede jeg til Sakskøbing. åndede lettet op og spiste resten af gårsdaSakskøbing er den type by, du kører ud af, gens Marabou til aftensmad. før det overhovedet er gået op for dig, at du At komme ned fra den himmelske camer kørt ind i den. Ikke desto mindre er det et pingplads var næsten lige så udfordrende ganske dejligt sted. Jeg parkerede som at komme derop. Efter ople5 gode ting cyklen og gik ind for at få en kop velsen med det ustyrlige cykelstyr altid at have kaffe og en bøfsandwich hos dagen før, var stejle bakker ikke ved hånden? ’Johnsens Spillested’. Manden bag ligefrem en favorit. Men vi klarede · G odt humør disken – sandsynligvis Johnsen den, og bevægede os i adstadigt – det er det selv – lignede en lettere anorektisk tempo op langs Fyns vestkyst. allervigtigste udgave af Einstein. Utæmmeligt, Sikke et sted. Hvor Lolland-Falster · G odt kamhvidt hår, vigende tindinger, guldur og Langeland havde budt på øde meratskab og en ufattelig lyst til at sludre og åbne landskaber og korn, var Fyn · S olidt grej diskutere. Det varede godt og vel som en lang rutsjebane-tur med · E t billede af familien derhalvanden time, før jeg kom derfra bakker overalt. hjemme igen.

Et sted mellem Svendborg · E n positiv Da Lolland-Falster løb tør for tørt og Fåborg fór jeg vild i en lille overraskelse land, tog jeg færgen til Langeland. landsby. Hver gang jeg troede, jeg til sine ledsagere Overfarten var ganske kort og var på rette spor, endte jeg ved eller dem, som uden wi-fi, men der var for en gang gadekæret. Efter at have lavet det man møder på sin rejse skyld sol på soldækket. Færgen trick fire gange, fik jeg øje på en var i havn kl. 16, og ifølge kortet ældre herre. Han havde bar mave, havde jeg kun 80 km tilbage, inklusiv endnu ingen synlig kropsbehåring og var iført blå en færgetur. overalls og en sixpence-hat. Manden, der hed Et par uger før havde jeg fået et par koffeinOve (selvfølgelig gjorde han det), var født og piller af en australsk ven, som han brugte i opvokset på egnen, havde mødt sin kone i forbindelse med ekstremsport. Tanken om at studenterårene og kunne snildt guide mig ud nå mit mål selvsamme aften var ret tiltalende, af den forvirrende landsby. og pillerne virkede derfor som en god idé. Det var det ikke. Lidt uden for Svendborg smed Spejdere i sigte jeg min cykel i vejkanten i frustration over, at På færgen fra Faaborg til Als faldt jeg i søvn. det var blæst op.

Jeg var ikke den eneste spejder om bord, og

28 WIDE • MARTS 2018

cykelstier og fortov var plettet af forskelligfarvede uniformer og tørklæder, da vi gik i havn på Als. Efter min powernap på færgen, havde jeg fornyet energi og tilbagelagde hurtigt de sidste 20 km ind til Sønderborg. Her var det, som om at både jeg og min GPS kortsluttede på en og samme gang. Intet hang sammen, og jeg forstod simpelthen ikke, hvad folk mente, når jeg stoppede for at spørge om vej.

Om det var på grund af den sønderjyske dialekt, eller fordi jeg var ved at være godt træt, er ikke til at vide. En flok livlige vejarbejdere endte med at følge mig på vej.

Følelsen af at slå det grønne North Face op endnu en gang og vide, at jeg først skulle tage det ned 9 oplevelsesrige dage senere, var nærmest euforisk. Jeg var lidt stolt af mig selv over at have gennemført. Samtidig syntes min krop, at det var en utroligt dårlig idé. På trods af diverse efterfølgende skavanker og småhysteriske øjeblikke undervejs, ville jeg ikke have været denne tur foruden.

Jeg har set dele af Danmark, jeg ellers aldrig ville have set, har mødt de mest fascinerende mennesker og oplevet den umiddelbare kærlighed og nysgerrighed, vi møder et fremmed menneske med. Jeg har skubbet mine grænser, forbrændt nogle kalorier og lært at fløjte.

Mit mikroeventyr kostede tre dage og 235 kr. Det var en af de bedste ture, jeg endnu har været på.

Efter en rum tids ivrig snak, greb en nabo en tromme fra væggen. Den første danser forsøgte sig forsigtigt frem, men efterhånden intensiveredes slagene på trommen, og sangen steg tilsvarende. Den næste tog over, og som aftenen skred frem, bredte der sig en næsten tranceagtig stemning i det lille hus. Oplevelsen fyldte os med en usædvanlig stor glæde, der vedblev på vores sejlads i Nordvestpassagen.

I åben jolle igennem Nordvestpassagen; hvorfor ikke?

Den erfarne Wide har talt med 55-årige Anders Bilgram, der bl.a. har sejlet i åben jolle igennem Nordvestpassagen, og 26.000 km rundt om Nordpolen henover 9 år. Anders er medlem af Eventyrernes Klub og direktør for et nordjysk destilleri.

H

vordan opstår de bedste eventyr?

Når man har tid til at lade tankerne gå på langfart, er væk fra dagligdagens stress og jag, og lader roen sænke sig – ja, måske endda keder sig lidt.

Oftest har jeg fået idéerne til mine eventyr, mens jeg sad ved bålet og studerede flammernes dansen om brændet, eller når jeg har set skyerne, der som vat svævede afsted.

Hvad inspirerede dig til at blive eventyrer?

Som knægt udforskede jeg den nordjyske naturs finesser. Jeg var også enormt interesseret i naturen i Lapland, som jeg læste mange bøger om. Jeg var så forelsket i tanken om den skandinaviske natur, at jeg bare måtte ud og opleve den på egen krop. Samtidig læste vi

en bog i gymnasiet om en fyr, der ville leve som Hemingway, men aldrig gjorde noget ved det. Jeg besluttede mig for, at sådan ville jeg i hvert fald ikke være.

Hvad er det bedste eventyr, du har været på?

Det er svært at pege på det bedste. I 1995 besøgte jeg den lille bygd Gjoa Haven i det højarktiske Canada. Her boede stadig inuitter, og en mand ved navn David Porter bød os velkommen i sit hjem. En aften blev vi inviteret med over i et af nabohusene. Det strømmede til med lokale, og alle havde medbragt en ret til gildet. Her var spæksyltede hvalrosluffer, tørret og modnet fisk, fermenteret hvidhvalsmatak (hvalhud) og andre lokale lækkerier.

… Og det værste?

Det var også i Canada, i år 2000. Tæt på byen Pond Inlet sejlede vi på en sandbanke.

Det var blæst voldsomt op i løbet af dagen, og vi ville derfor sejle ind i landet ad floden for at beskytte os mod bølgerne. Det forløb ikke, som vi havde ønsket. Båden satte sig fast i sandbanken, og de voldsomme bølger skyllede om bord. Motorerne druknede i saltvandet, benzindunkene flød bort, og vi måtte iføre os vores redningsveste og sende nødraketter afsted. Heldigvis blev vi kort tid efter hentet ind af nogle lokale, der havde set vores raketter.

Hvad er dit mest spontane eventyr?

Mit mest spontane eventyr opstod på en kammerats 30 års-fødselsdag. Vi havde drukket en solid mængde forskelligartede øl og gav herefter håndslag på, at vi skulle gennemsejle Nordvestpassagen i åben jolle. Som vi alle ved, er et håndslag blandt kammerater jo forpligtende, og vi begyndte straks at samle sponsorer til vores ekspedition.

MARTS 2018 • WIDE 29

F a c e b o o k g r u p p e r e r g o d t f o r s p e j d e r g r u p p e r 30 WIDE • MARTS 2018

Mange spejdergrupper bruger allerede Facebook i et eller anden omfang. Det er det oplagte PR-værktøj til at vise omverdenen, hvad gruppen går og laver, og hvad spejderlivet byder på. De fleste har Facebooksider, men der er faktisk også meget godt at hente ved at bruge interne Facebookgrupper aktivt. Læs med og hør fra både en spejderleder og en ekspert.

F OTO : J E SP E R HA HN, JA N H. A ND E R SE N, I STO CK O G P R I VAT FOTO.

gruppeudvikling

D Få nye medlemmer gennem andres Facebook Facebookgrupper kan også bruges til direkte at hverve nye medlemmer – ikke kun via egne sider eller grupper, men også med hjælp fra, eller rettere sagt, gennem andres.

Havets Helte, en relativt nystartet søspejdergruppe i den københavnske Sydhavn, skulle gøre opmærksom på sig selv som ny gruppe for at tiltrække børn og voksne. Noget af det første, de gjorde, var at lave et opslag, der kunne deles i områdets lokale beboerforeningers Facebookgrupper.

Det var en enorm succes – i løbet af meget kort tid blev masser af børn meldt ind.

anmark er et af de lande i verden, hvor den største procentdel af befolkningen har en Facebook-profil. En aktiv spejdergruppe på Facebook kan derfor føre mange positive ting med sig.

Udover en Facebookside, der kan være gruppens vindue ud til omverden, kan det også være en rigtig god idé at arbejde aktivt med gruppens interne Facebookgrupper – fordi de kan gøre mange ting nemmere og samtidig styrke sammenholdet og engagementet. Og så kan de som sidegevinst være med til at fastholde både spejdere og forældre.

Facebookgrupper opstod af sig selv I Stjernegruppen, Odense, arbejder de med grenopdelte forældre-Facebookgrupper, og de har stor succes med det af flere grunde.

Grupperne opstod naturligt, fordi mere og mere foregik via Facebook, og der ligger derfor ikke nogen stor, gennemtænkt idé bag. Det var og er først og fremmest et spørgsmål om praktik. Karen Eltang Pedersen, juniorleder i Stjernegruppen, peger på, at forældrekommunikation er enklere med Facebookgrupperne: ”Jo flere forældre, der er med i gruppen, jo mindre tid skal vi bruge på at sende informationer rundt, fordi man ikke oplever mail- eller telefonlister, der ikke er opdaterede osv. Derudover kan man jo også tydeligt se, om alle forældre har læst ens opslag, og det sparer tid, fordi man ikke behøver være opsøgende for at sikre sig, at alle familier har fået den information, de skal have.”

Facebook first I Facebookgrupperne deles stort og småt – alt fra lejrtursbilleder til praktiske informationer og spørgsmål. På den måde er

Facebookgrupper faktisk blevet det vigtigste kommunikationsmiddel i gruppen: ”Der er ikke information, som ikke bliver delt på Facebook! Vi bruger stadig hjemmesiden til at lægge program op og mails/SMS, når der er vigtig info om en tur eller et møde. Men den info, som kommer ud via hjemmesiden/mail/ SMS, kommer også altid ud på Facebook.

Omvendt kan vi sagtens lægge noget ud på Facebook, som ikke kommer ud de andre steder – det drejer sig f.eks. om billeder, historier om hvad vi har lavet eller påmindelse om en tilmeldingsfrist.”

Flere om arbejdet Karen Eltang Pedersen mener også, at Facebookgrupperne gør det nemmere og mere intuitivt at fortælle om og følge med i spejderlivet for både ledere og forældre: ”Før vi fik Facebookgrupperne, skulle vi ledere f.eks. skrive en historie og udvælge få billeder, der kunne lægges på hjemmesiden – hvilket de færreste ledere vidste, hvordan man gjorde. Nu har vi alle et kamera lige ved hånden (smartphonen), og alle ved, hvordan man slår noget op i en gruppe eller svarer på et spørgsmål. På den måde breder man forældrekontakten mere ud blandt lederne, end hvad man havde mulighed for med de gamle ’kommunikationskanaler’.”

K A R E N E LT A N G P E D E R S E N

“Sammen med spejderne er forældrene gruppens vigtigste ambassadører”

MARTS 2018 • WIDE 31

FREDERIK LINDHARDT Interne Facebookgrupper (med PR-bonus). Sådan gør I: Interne Facebookgrupper kan bruges til at fra effektiv informationsdeling til at styrke sammenholdet og tilknytningen blandt både spejdere og forældre. · Opret ’lukkede’ Facebookgrupper for forældrene i hver enkelt gren, og gør alle grenlederne til administratorer, så I fordeler ansvaret for kommunikationen ud på alle. · Sørg for at lægge billeder og videoer af spejdere og aktiviteter så ofte som muligt – både til ugentlige møder og på ture – så forældrene kan følge med. · Prik også gerne til spejdere fra grenen, der skal noget spændende (på Adventureløb, PLan eller noget tredje), og få dem til at tage billeder, I kan lægge op i gruppen. · Vær sikker på, at alle informationer, I har til forældre, som minimum sendes ud via de interne Facebookgrupper. · Opfordr meget gerne forældre til at hjælpe til og inddrag dem mest muligt. · I kan også oprette spejderfacebookgrupper, hvor f.eks. tropsspejdere og tropslederne er med. Disse grupper kan fungere både som ”hygge”grupper og info-grupper, hvor spejdere og ledere deler stort og småt, sjov og mere seriøst (husk at blive enige om, hvad der er OK at dele).

32 WIDE • MARTS 2018

Grupperne er ’lukkede’, hvilket betyder, at man skal være medlem for at kunne følge med. Samtidig er grupperne som udgangspunkt kun for forældre, og man er kun med så længe ens barn er f.eks. juniorspejder.

Karen Eltang Pedersen fortællere videre, at forældrene også er glade for Facebookgrupperne. ”Når vi er på tur og lægger billeder op løbende, er der altid forældre, der kommenterer, at de er glade for at kunne følge med i, hvad vi laver, og at de kan se på billederne, at deres eget barn ser ud til at hygge sig.”

Forældrene byder også ind Men det er ikke kun lederne, der envejskommunikerer – Facebookgrupperne lægger op til større grad af tovejskommunikation.

Forældrene byder også gerne ind med f.eks. hjælpende hænder: ”Når vi er på vej hjem fra sommerlejr eller weekendtur, kan vi lægge en besked op, hvor der står: ’Så er 32 glade og beskidte børn på vej hjem fra en skøn uge i det fri. Sidder der mon ikke nogle flinke forældre derude, som kan være på Hindemosen (Stjernegruppens grund, red.) en time før jeres spejder ankommer og hjælpe til med at pakke traileren ud, så lederne også kan få lov at komme hurtigt hjem.’ Når vi skriver sådan, får vi ALTID hjælp – og det virker, som om sådan en besked hurtigt bliver positivt selvforstærkende: De andre forældre kan se, at der er nogen, der melder sig, og så melder de sig også selv.”

“Når vi er på tur og lægger billeder op løbende, er der altid forældre, der kommenterer, at de er glade for at kunne følge med i, hvad vi laver”

Facebookgrupper er et oplagt PR-værktøj Det har ikke været og er ikke det primære mål, at Facebookgrupperne skal være med til at holde på forældrene og dermed spejderne.

Men Karen Eltang Pedersen mener, at det helt sikkert kan være en meget positiv sidegevinst.

Frederik Lindhardt, PR- og kommunikationskonsulent, mener, at Stjernegruppen har fat i den lange ende. Han peger på, hvordan Stjernegruppens arbejde med greninddelte Facebookgrupper er et godt eksempel på, at arbejdet med kommunikation og PR ikke behøves at være en ekstra opgave: ”I en og samme bevægelse løser de både en række praktiske udfordringer med at dele information rundt, der frigiver tid og energi hos lederne til at lave bedre spejderarbejde, og samtidig viser de forældrene og involverer dem i alt det, deres børn får ud af at være spejder,” fortæller Frederik Lindhardt. Han fortsætter: ”Der er stor aktivitet i grupperne, stort og småt fra spejdermøder og spejderlivet i det hele taget bliver delt. Det er noget, som kan motivere forældrene til at være endnu mere med, og som derfor kan give flere voksne og samtidig kan være med til at holde på spejderne i længere tid.”

Slutteligt uddyber han: ”En af de mest effektive og troværdige måder at gøre opmærksom på sig selv er gennem andre.

Det virker langt mere troværdigt, hvis vores venner taler godt om os, end hvis vi selv gør – og hvis forældrene ser, at deres børn har det sjovt til spejder, er chancen for, at de taler godt om spejderlivet til deres familie, venner og kolleger, væsentligt større. Sammen med spejderne er forældrene gruppens vigtigste ambassadører.”

Nye tider nye muligheder SOM DDS-MEDLEM I KUNDEKLUBBEN BLIVER DU FORKÆLET LIDT EKSTRA. DERFOR FÅR DU NU MULIGHED FOR AT HANDLE SALOMON QUEST 4DII GTX* TIL EN UHØRT LAV PRIS. HUSK AT DU SKAL VÆRE MEDLEM FOR AT BENYTTE TILBUDDET. MELD DIG IND PÅ SPEJDERSPORT.DK/KUNDEKLUB OG MODTAG FORDELSKODE I NYHEDSBREV.

*Gælder kun for DDS-medlemmer af Kundeklubben frem til 1. april 2018 eller så længe lager haves

SPAR

800,-

999,Normalpris: 1.799,-

SOM MEDLEM FÅR DU BL.A. DISSE FORDELE: • ALTID 10% SPEJDERRABAT • UNIKKE TILBUD MED EKSTRA SKRALD PÅ RABATTEN • INVITATIONER TIL SÆRLIGE FOREDRAG OG WORKSHOPS

HUSK på at du er medejer af Danmarks største kæde af friluftsbutikker Hvert år går en betydelig del af Spejder Sports overskud til Det Danske Spejderkorps. Så husk på, at du støtter dig selv, dine børn og spejderkammerater, hver gang du handler i Spejder Sport.

passion for

Passion for miljørigtigt tøj I 2015 offentliggjorde Greenpeace en rapport, der satte fokus på, hvordan outdoorbeklædning er med til at skabe en ophobning af skadelige fluorstoffer i naturen, og senest har Miljøstyrelsen lanceret en kampagne, der skal oplyse forbrugerne om de uhensigtsmæssige konsekvenser ved brugen af fluorstoffer. Wide har kigget nærmere på hvad disse kemiske fluorstoffer kan, hvorfor de er skadelige, og hvad der er af alternativer.

T E K ST: P E TER TRAN EV IG F OTO: GE T T Y

34 WIDE • MARTS 2018

år vi er ude i regn og slud, vil vi rigtig gerne kunne holde os tørre. Derfor køber vi gerne fx dyre Gore-Texjakker, hvor vi, udover at holde os tørre, også kan bevæge os uden at blive helt våde af sved. Men gennem de seneste par år er der kommet et øget fokus på de miljøskadelige fluorstoffer, producenterne ofte behandler alt fra GoreTex-jakker til rygsække med for at øge evnen til at afvise vand og smuds. Fluorstofferne er simpelthen utrolig effektive og gør vores tøj og udstyr mere funktionelt end mange mere miljørigtige alternativer, vi har på markedet i dag. Vi har som forbrugere vænnet os til den synlige funktionalitet, behandlingen giver, og har måske ikke helt fået øjnene op for de skadelige virkninger, den effektive behandling har for natur og mennesker.

Fluorstoffer, hvad er det?

Fluorstoffer er på grund af sine vand- og smudsafvisende egenskaber populære i alt fra regntøj og rengøringsmidler til køkkenudstyr og emballage, men er under kraftig mistanke for at være sundhedsskadelige.

PFC, PFAS, fluorocarbon, fluoromaterials og fluorine dækker alle over det, man som samlebetegnelse kan kalde fluorstoffer. Fluorstoffer er kemiske forbindelser, der er svære at nedbryde, og der er derfor stor risiko for, at de ender i naturen og bliver optaget i kroppen hos dyr og mennesker. Hvilken skade

membranen for at “ånde” optimalt. Et vådt yderstof gør, at jakken bliver tungere, suger varme væk fra kroppen og mister en del af sin åndbarhed.

Så længe membranen er intakt, vil man ikke blive våd af vand udefra, uanset om overfladebehandlingen er slidt af. Til gengæld vil et fugtigt ydermateriale nedsætte den åndbare funktion betragteligt. Så hvis du vandrer, cykler eller løber, så vil du hurtigere føle fugt på indersiden, da membranen med et fugtigt ydre ikke kan transportere fugten fra kroppen og ud på den anden side.

Simpelt sagt, så fungerer en Gore-Tex-jakke uden fungerende overfladebehandling lidt som en klassisk regnjakke: God til at holde regnen ude og fugten inde.

Det er derfor, producenterne ser en fordel i at behandle med fluorstoffer, eller det de ofte kalder en DWR-behandling. DWR står for Durable Water Repellent, og er altså den vand- og smudsafvisende behandling.

Leave no trace? Miljøfarlige PFC-stoffer fra fx skaljakker har vist sig at ophobes i naturen.

de præcis gør, er stadig under forskernes lup, men fluorstofferne er, over en bred kam, mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Der findes alternativer til de gængse fluorstoffer, men det går langsomt med at få industrien til at tænke alternativt, hvilket understreges af en undersøgelse fra Miljøstyrelsen offentliggjorde i marts 2017. Her er en af hovedpointerne, at vi forbrugere mangler viden om brugen af fluorstoffer, og – måske som følge deraf – ikke presser hårdt nok på for at få producenter og butikker til at komme med miljørigtige alternativer. Omvendt kan man også argumentere for, at vores politikere

kunne hjælpe os forbrugere med et forbud mod brug af de skadelige stoffer eller en tydelig mærkningsordning, der kunne fortælle, hvilke produkter der ikke indeholder de skadelige stoffer.

Membraner og DWR Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at behandle fx en Gore-Tex-jakke med en overfladebehandling med fluorstoffer, når den har en membran, der holder vand og vind ude?

Uden det skal blive en lang teknisk forklaring, så kræver en Gore-Tex-membran, at der ikke er et vådt stoflag på yderside af

Genimprægnering af beklædning Når du har brugt din skal-beklædning i en tid og vasket den et par gange, så vil du opleve, at materialet ikke længere skyr vandet på samme måde, som da du købte det. Det skyldes, at den efterbehandling det har fået, typisk en form for DWR, er blevet slidt af og derfor har behov for at blive genimprægneret.

Her opstår samme problematik, da den mest effektive imprægnering er den, der indeholder fluorstoffer. Det er selvfølgelig ikke et bæredygtigt valg, da det vil lukke endnu flere potentielt skadelige stoffer ud i naturen. Derfor har de forskellige producenter af imprægnering udviklet mere miljørigtige alternativer, der ofte er baseret på en form for voks. Udfordringen er, at det nærmest er umuligt at genimprægnere ens skal-beklædning med miljørigtige midler og opnå den samme funktion, som hvis det havde været behandlet med fluorstoffer.

Flere test af imprægnering underbygger denne opfattelse. De fleste imprægneringsmidler kan godt få din beklædning til at sky vand i kort tid efter behandlingen, men har meget svært ved at holde sin funktion over tid. De mister relativt hurtigt sin effekt af slid og skidt, og beklædningen skal derfor im-

Vil du vide mere om fluorstoffer, så har Miljøstyrelsen lavet en hel hjemmeside, hvor du også har mulighed for at tage en test i, hvor meget du ved.

MARTS 2018 • WIDE 35

Tre skarpe til Spejder Sport om fluorstoffer WIDE har talt med Christoffer Stjernholm, der er Product Manager for Asivik hos Spejder Sport, Det Danske Spejderkorps’ udstyrsforhandler.

Hvordan ser Spejder Sport på udviklingen på området?

Udviklingen med at udvikle og producere alternativer til PFCbaseret DWR går langsomt. Den går primært langsomt, fordi den globale kemi-industri mangler incitamenter til at investere i udvikling og produktionskapacitet af PFC-fri DWR-produkter. Det ville være en hjælp, hvis globale og regionale myndigheder begyndte at regulere PFC-kemien, så kemi-industrien fik et incitament til at handle.

Hvordan forholder Spejder Sport sig til udfasning af fluorstoffer?

Med den viden, vi har nu, står det klart for os, at vi skal erstatte den PFC-baserede kemi med mindre skadelige alternativer. Et af de steder, hvor vi kan handle hurtigst, er på vores eget mærke Asivik. Her har vi allerede udfaset PFC-stoffer på en række produkter og produktgrupper.

Noget af det, som ofte overrasker folk, er at PFC-baseret

DWR-behandling ikke kun findes på yderbeklædning som skaljakker og regnbukser. Man finder det også ofte på skjorter, shorts, busker, rygsække, soveposer, liggeunderlag, telte, toilettasker og meget andet.

En af de ting, jeg erfarede, da jeg begyndte at arbejde på at udfase det, var at vi blandt andet havde PFC-baseret DWR på inderstoffet i vores soveposer. Her gør det ingen funktionel gavn, nærmest tværtimod. Det var der blot, fordi det var standard behandling på metervarerne.

Hvilke alternativer tilbyder Spejder Sport?

Asivik soveposer og liggeunderlag er nu PFC-fri. Det samme er flere af vores rygsække, beklædningsprodukter og en række andre produkter som f.eks. toilettasker og pakposer fra Asivik. Derudover tilbyder Spejder Sport PFC-fri produkter fra bl.a. Fjällräven og Didriksson. Den komplette liste kan ses på spejdersport.dk/fluorcarbonfri.

Vil du vide mere om Spejder Sports indsats for at udfase fluorcarbon?

Læs mere på spejdersport.dk/pfcfri

Kilde: Miljøstyrelsen, Naturskyddsforeningen i Sverige, Greenpeace, Gore-Tex, Wadinglab.

36 WIDE • MARTS 2018

prægneres oftere for at opnå en vandskyende effekt på ydermaterialet.

Derfor kommer det ned til valg, som vi forbrugere må tage. Hvis vi vil opnå mere miljørigtig beklædning, så må vi, som det brede marked ser ud nu, acceptere en nedsat funktion af vores beklædning.

Valg af beklædning Der er ingen tvivl om, at det største brand indenfor funktionel beklædning er Gore-Tex. Stort set alle større outdoormærker bruger materialer fra Gore-Tex i deres beklædning.

Der findes bestemt alternativer, og mere miljørigtige alternativer, men der er ingen tvivl om, at Gore-Tex har en kæmpe opgave i at få deres materialer til at blive mere miljørigtige. Det har giganten også erkendt, og indfaser efter planen de første mere miljørigtige alternativer i slutningen af 2018 og i 2020 skal 85% af

deres materialer være fri for miljøskadelige PFC-stoffer, men først om fem år (5 år!), altså i 2023 skal de sidste materialer være renset for de skadelige stoffer.

Det viser med al tydelighed, at der er begyndende fokus på omstillingen, men også at det kommer til at tage sin tid. Mens vi venter på, at Gore-Tex får styr på deres materialer, er der heldigvis andre producenter, der vælger at gå nye veje.

Den største på vores breddegrader er svenske Fjällräven, der har valgt at udfase Gore-Tex og udvikle deres egen membran kaldet Eco-shell og overfladebehandle deres tøj med DWR, der ikke indeholder skadelige PFC’s. Et andet spændende bud kommer fra den engelske producent Paramo, der er vokset ud af imprægneringsproducenten Nikwax. Netop tøj fra Paramo er blevet valgt til Greenpeaces medarbejdere, da det i en test, de fik foretaget i 2016, viste ikke at indeholde skadelige PFC-stoffer. Mærker som Paramo og Fjällräven leverer som sagt gode alternativer til de klassiske Gore-Tex-jakker, og der vil helt sikkert komme flere i de kommende år.

Så hvis du som forbruger og aktiv friluftsperson vil tage et oplyst valg, er der ifølge Miljøstyrelsen 3 gode råd: 1. Gå efter tøj og udstyr, som er mærket Fri for fluorstoffer, PFC-fri, Fluorocarbon free, Fluorine free eller fluorfri.

2. Spørg efter fluorfri alternativer i butikken.

3. Find mere info på fluorfri.dk.

Men er det kun et problem i frilufts-industrien? Nej, brugen af flourstoffer begrænser sig desværre langt fra til behandling af GoreTex-jakker, rygsække og liggeunderlag. Tænk blot på sæder i en bil, tæpper i dit hjem eller rengøringsmidler. Så når du tager den kritiske forbrugerbrille på, så husk at problematikken desværre er større end købet af din næste outdoor-jakke.

Det nyeste grej ISPO special To gange om året samles alt, hvad der kan krybe og gå i outdoor-land, i München for at præsentere de nyeste produkter til friluftsfolket. De særligt nyskabende produkter bliver belønnet med en ISPO-award. Her har vi samlet fem af vinderne, der alle kommer på markedet i løbet af 2018.

Opbevar dit vand Når man bevæger sig rundt i naturen, er vand en essentiel del af en god turoplevelse. De fleste pakker en 1-liters dunk eller to, og det er også rigtig fint til langt det meste. Men når der er langt fra lejren til nærmeste vandløb, eller man er af sted en større gruppe, kan det være praktisk at have en dunk med mere plads. Denne nye 8-liters model fra HydraPak er fremstillet i let og stærk TPU-film, har en stor åbning og kan både stå selv og hænges op.

Se mere på hydrapak.com

gear

Speciallavet vandrestøvle Italienske Tecnica introducerer en ny vandrestøvle, der kan varmes op og formes efter din fod. Det er en teknik, der har været kendt inden for skistøvler i mange år, men er ny inden for vandrestøvler. I praksis er det hele den underste del af inderstøvlen, der varmes op og formes efter din fod. Det gør, at støvlen kommer til at passe til din fod, og dermed reduceres uhensigtsmæssige trykpunkter. Ud over den formbare støvledel, har Tecnica også rykket pløsen, så støvlen åbnes i siden. Begge tiltag har fået pæne ord med på vejen i de første test, men det bliver ikke en billig støvle. Så den er nok tiltænkt den seriøse vandrer, der oplever bøvl med sine fødder.

Se mere på tecnica.it

Bæredygtig jakke Paramo Clothing er nok ikke et outdoormærke, der er på mange danskeres nethinde, men det er der flere grunde til at ændre. Først og fremmest er mærket med helt fremme i bussen, når det gælder om at skabe et bæredygtigt alternativ til brugen af PFC-stoffer. Det er skaberne af imprægneringsmidlet NikWax, der står bag Paramo, og denne retro-anorak er deres nyeste bud på en åndbar, vind- og vandtæt jakke til livet på fjeldet og i bjergene. Den er fremstillet i deres eget udviklede materiale Nikwax Analogy, der sammen med de to lange lynlåse i front skal gøre det nemt at opnå stor åndbarhed og dermed tilpas kropstemperatur, når du bevæger dig rundt.

Se mere på paramo-clothing.com

Hold varmen Patagonia introducerer en ny serie af undertøj fremstillet i et miks af 49 % kunststof (Capilene) og 51 % uld. Trøjen er strikket uden sømme i et 3D-mønster, der sikrer hurtig fugttransport, så din hud forbliver tør, når tempoet sættes op. Kommer med en indbygget hætte, så du nemt kan reducere varmetab fra hovedet, når du holder pause.

Se mere på patagonia.com

Grøn rygsæk Den bæredygtige bølge skyller naturligt ind over udstyrsudviklingen. Tyske Vaude har udviklet en ny serie fremstillet i bæredygtige materialer uden indhold af mikroplast. Ca. 90 % af de forskellige tekstilmaterialer, der anvendes i produktionsprocessen, er biobaserede, genbrugte eller helt naturlige materialer som træ og castor-olie og komælk. Her er deres bud på en 30 liters rygsæk.

Se mere på vaude.de

MARTS 2018 • WIDE 37

interview

LEARNING TO FAIL

Wide har mødt antropolog, pelsjæger, professor og nu museumsdirektør Rane Willerslev til en snak om, hvordan vi skal fejle mere, både som individer, som samfund, og ja, som spejderbevægelse.

T E KST: SOF IE HOUGAARD N I E L SE N O G P E TE R M AU L FOTO: JACOB NYBORG AND R E ASSE N O G P R I VATF OTO

Rane Willerslev 46 år, professor i social antropologi. Har siden 1991 gennemført en række ekspeditioner til Sibirien. Blev i juli sidste år direktør for Nationalmuseet. Har tvillingebroren Eske Willerslev, som også er professor.

Mere Rane?

Vil du gerne blive lidt klogere på Rane Willerslev, kan du: • Se ’Ranes Museum’ på dr.dk • Læse en af Ranes bøger – den seneste er Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle • Genfinde Wide #10 (det er det med Nik&Jay) i reolen eller på issuu.com/spejder og læse et interview med Rane og hans tvillingebror Eske.

38 WIDE • MARTS 2018

vad gør du, når du fejler? Forestil dig, at du er nyudnævnt direktør for Nationalmuseet. Du har besøg af en vigtig kinesisk delegation og viser dem rundt på museet. Alting går fint. Tilbage står bare besøgets crescendo, rosinen i pølseenden: De skal selvfølgelig med op at se den kinesiske udstilling, noget fra deres glorværdige hjemland. Stemningen er høj. Jo, kineserne glæder sig.

Men udstillingen er ikke lige til at finde som nyansat på det gigantiske museum – heller ikke for en direktør. I vandrer op og ned ad de flotte trægulve, forcerer trappetrin og endeløse gange.

Endelig når I til et rum med sirligt ornamenterede vaser og farverige vægtæpper. Du ånder lettet op: ’Jeg tror, det her er kinesisk’, siger du så. Men stemningen ændrer sig hurtigt, da en kvinde fra delegationen høfligt påpeger: ’Er det ikke japansk?’.

Og jo, rigtigt nok, udstillingen er da vist fra Japan. Altså, du ved, det Japan, som i øvrigt invaderede Kina i 30’erne, og som en del kinesere stadig har det lidt stramt med. Til at overvære episoden er et kamerahold fra Danmarks Radio; de dokumenterer din start som museumsdirektør til et program, der skal sendes i prime time.

Hvordan Rane Willerslev, nyslået direktør for Nationalmuseet, håndterer den situation, vender vi tilbage til. For først skal det handle om, at vi skal rette de sammenkrummede tæer ud, tørre koldsveden af panden og få åndedrættet helt ned i maven. Vi skal, kort sagt, lære at fejle. Ja, ligefrem dyrke det. Det er i hvert fald budskabet fra Rane Willerslev, da Wide møder ham på hans nyindrettede kontor på Nationalmuseet: ”Du bliver nødt til at erkende, at fejl er noget positivt, hvis du vil skabe noget nyt. Der er ikke noget eksempel i verdenshistorien på, at man har skabt noget nyt, uden at man har fejlet. Om du tager Einstein, Bill Gates, eller en hvilken som helst anden, så er nyskabelserne sket på baggrund af ufatteligt mange fejl.”

VI UDVIKLER OS, NÅR TÆPPET RIVES VÆK Sidste år udgav Rane Willerslev bogen Tænk vildt med undertitlen ’Det er guddommeligt at fejle’. Ranes tese er, at vi som samfund har et erklæret mål om at være kreative og nytænkende – men ender med at dyrke nogle helt andre egenskaber: ”Det, der står imod innovation og nytænkning, det er korrekthed. Vi har et korrekthedsregime. Det gælder fx i skolerne, hvor man giver karakter på baggrund af, hvor korrekt eleverne svarer. Men det skaber ikke kreative mennesker. For det betyder, at du kun bliver interesseret i ny viden, såfremt det kan understøtte det, du allerede ved i forvejen.”

At udvikle sig og lære nyt, mener Rane Willerslev derimod, forudsætter, at man tør blive udfordret af det, der ikke stemmer overens med ens verdensbillede: ”Det at blive klogere indebærer faktisk, at du tillader, at tæppet kan blive revet væk under dig. At du, når du konfronteres med ny viden, nye mennesker, nye idéer, kan lade dit verdensbillede kollapse for at kunne bygge det op igen. Og det betyder at lave en masse fejl undervejs.”

OMSTRUKTURERING SIBERIA-STYLE Den speed-snakkende og snus-spisende professor har, som han selv siger det, ikke ligefrem levet et straight liv. Som ung antropolog levede han i lange perioder blandt det sibiriske jægerfolk, jukagirerne. Han har været tæt på at dø af sult og været jagtet af den russiske pelsmafia. Han er medlem af Eventyrernes Klub, og i den indledende speak til DR2-programmet Ranes Museum præsenteres han som ’Danmarks Indiana Jones’.

Han er ikke umiddelbart arketypen på en museumsdirektør. Men skal man følge

Rane Willerslevs logik, er det også hans tilsyneladende ukorrekte vej og de mange fejl undervejs, der giver ham andre øjne at anskue verden med.

I 2011 blev Rane Willerslev ansat som direktør på Kulturhistorisk Museum i Oslo. Han var den mørkeste hest i folden – en outsider uden ledelseserfaring, der nu fik ansvar for en omorganisering af det gamle prestigiøse museum med svigtende besøgstal. Her blev det hans kendskab til jæger-samlersamfundene i Sibirien, der dannede forbillede for omorganiseringen af museet og de mange ansatte. ”Jeg kunne jo aldrig have forudset, at viden fra Sibirien, altså udviklet et helt andet sted, skulle bruges til at skabe en ny struktur og en ny form for museum i Oslo”, siger Rane Willerslev.

Ifølge ham er kreativitet og nytænkning netop kendetegnet ved, at man tager viden fra et domæne og bruger det i et andet. På samme måde som mange nok genkender at kunne anvende færdigheder fra spejder i andre dele af sit liv: ”Det er faktisk opskriften på kreativitet.

At møde en udfordring, som vi ikke har et automatsvar på, og så bruge viden fra en helt anden sammenhæng, til at løse problemerne.

Det er egentlig meget simpelt. Men når man gør det, så fejler man også. Fordi den viden er jo ikke skabt til at blive brugt i det her nye domæne, og derfor skal man hele tiden prøve sig frem”, siger Rane Willerslev.

BØRN SKAL LÆRE AT FEJLE Idéen om at ’fejle produktivt’, som Rane Willerslev kalder det, lugter jo lidt af Spejdermetodens ’Learning-by-doing’ – hvilket måske var medvirkende til, at han i november var

MARTS 2018 • WIDE 39

Rane om... … NATUREN “Det er en fantastisk læringsplads, fordi effekterne er så fysiske og direkte. Hvis du i ødemarken ikke formår at få tændt bålet og få bygget det op – hvis du ikke prøver igen og igen – ja, så fryser du fandeme.” … BØRN, DER FEJLER “Det er helt ufatteligt, hvad børn kan lære sig selv gennem fejl. Hvis du fx tager sådan noget som skateboarding. Altså de kan nærmest bryde naturens love. Og de lærer det ved endeløst at stå og fejle. Ved at prøve noget af og gøre det forkert.

Og så på et eller andet tidspunkt, så har de opfundet et eller andet nyt trick. Det er en kultur, hvor det at fejle er en forudsætning for at være innovativ og for at skabe noget nyt.”

“Hvis spejderbevægelsens mål er at skabe mere solide, vidende og rummelige mennesker; ja, så i stedet for at fremme skolernes korrekthedskultur, så bør I fremme det andet, for det er der faktisk enormt brug for.”

… KORREKTHED “Når man dyrker den her fejlfrihedskultur, så skyder man jo også børn og deres forældre blår i øjnene – ej, men hvis du er god til at stave og regne og lave de her fejlfri ting, så er du på den rigtige vej ind i fremtiden – nej, det er du ikke.”

40 WIDE • MARTS 2018

taler på Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, korpsrådsmødet. Og selvom Rane Willerslev ikke har førstehåndskendskab til spejderlivet, har han alligevel nogle tanker om, hvorfor det er vigtigt, at børn lærer at fejle: ”Hvis spejderbevægelsens mål er at skabe mere solide, vidende og rummelige mennesker; ja, så i stedet for at fremme skolernes korrekthedskultur, så bør I fremme det andet, for det er der faktisk enormt brug for. Altså at børnene får autonomi – at de selv tager valg.

Og hvis deres valg er forkert, så skal de selv lære af det”, siger Rane Willerslev, imens han finder sin snusdåse frem, gemmer en lille hvid tobakspose under overlæben og fortsætter: ”Man skal dyrke en kultur, hvor man lader

børnene prøve noget. Og hvis det ikke virker for dem, så i stedet for at fortælle dem ’Det skal gøres på den her måde’ eller skælde dem ud, bør man rose forsøget på at få det til at virke. Vi skal se det at fejle som en kvalitet.

Fordi det er vejen til at gøre noget rigtigt og gøre noget på en ny måde.”

Hermed slutter Wides besøg hos Rane Willerslev. Museumsdirektøren skal tilbage til arbejdet med at få styret den kulturelle supertanker Nationalmuseet mod en fremtid med flere besøgende. Et arbejde, der – skal man tro en artikel i Berlingske – er startet meget godt. Flere er begyndt at lægge vejen forbi Nationalmuseet. En tendens, som avisen forsigtigt tilskriver ”Rane Willerslev-effekten”.

Og nå ja: Hvordan er det så, man som nyudnævnt direktør kommer videre fra forvekslings-fadæsen og får genetableret den gode stemning hos mødet med den kinesiske delegation? Jo, det er egentlig ganske simpelt. Man fortæller da bare – til delegationens store begejstring – om dengang, man skød en bjørn i Sibirien.

Men okay, så skal man nok også hedde Rane Willerslev.

LØRDAG DEN 26 . MAJ SOVER HELE DANMARK UDE. KOM OG VÆR MED!

Vil jeres gruppe højne danskernes søvnkvalitet?

Så tilmeld jer 'Sov Ude', og inviter lokale børnefamilier på en smagsprøve på spejderlivet og verdens bedste Zzzzzz.

Som tilmeldt gruppe får I tilsendt plakater og PR-materiale til at gøre reklame for jeres arrangement.

Tilmeld jeres gruppe på

DDS.DK/SOVUDE

ER GRUPPEDU LEDER?

Så kom med på Gruppele delseskonferen ce 2.-3. ju ni.

Se mere på dds.dk/a rrangem enter

Maj Fjeldmad uden pulver 4.-6. maj Lær at lave velsmagende og sund fjeldmad.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Kalender

Ledelseskursus 1 4.-6. maj Bliv endnu bedre til at lede andre voksne og skabe det rigtige hold.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Uddannelsesmarked 4.-6. maj Lederuddannelse og gode oplevelser for både nye og erfarne ledere.

Mere info: dds.dk/arrangementer

April Lejrfærdigheder i praksis

PUF for juniorledere

13.-15. april Det perfekte kursus for dig, der har lidt eller ingen erfaring i lejropbygning og praktiske lejrfærdigheder.

Mere info: dds.dk/arrangementer

26.-29. april Prøv selv, hvad PUF gør ved dine spejdere!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Uddannelsesweekend 20.-22. april Weekend for alle instruktører og trænere i Det Danske Spejderkorps.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Kano- og vildmarkskursus 26.-29. april Få færdighederne til fx at tage troppen med på kanotur.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Vejleder- og instruktørkursus 1 4.-6. maj Et kursusforløb for dig, der er begyndt at lave kurser og moduler for spejdere og ledere.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Kanokursus på Kulsø Spejdercenter 10.-13. maj Bliv en bedre og mere sikker kanopadler.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Træklatre Begynderkursus

Kursus for Gilwellspejdere

20.-22. april Udforsk trætoppene med Fjeldgruppens træklatreteam!

Mere info: dds.dk/arrangementer

27.-29. april Var det noget med en weekend ”Back to Gilwell”?

Mere info: dds.dk/arrangementer

Klanledelseskursus

Spejderdagen

ABC-ambassadøruddannelse

Skovmandskursus

23. april Spejderdagen har fokus på FN’s 17 verdensmål.

Mere info: spejderne.dk

PUF-kurser 26.-29. april 6 seje kurser for juniorspejderne.

Mere info: dds.dk/arrangementer

42 WIDE • MARTS 2018

28. april Lav sjove improvisationsøvelser og bliv god til at sprede god energi.

Mere info: dds.dk/arrangementer

18.-21. maj Pust nyt liv til klanens gejst!

Mere info: dds.dk/arrangementer

18.-20. maj Bushcraft i en spejderkontekst!

Mere info: dds.dk/arrangementer

Sov Ude 2018 26. maj Det Danske Spejderkorps inviterer igen hele Danmark til at sove ude.

Mere info: dds.dk/sovude

Vilde forårsløb Seditio 13.-15. april Nyskabende spejderløb, afholdt af unge adventurespejdere for unge adventurespejdere.

Mere info: seditio.dk

Senior 5-kamp 20.-22. april Skal du og dine spejdervenner ud at dyste og møde nye spejdervenner?

Mere info: dds.dk/arrangementer

Ju9orfejden 27.-29. april Elsker juniorerne konkurrence og vilde udfordringer?

Mere info: dds.dk/arrangementer

Sværdkamp 27.-29. april Adventureløb for seniorer og ledere.

Mere info: svaerdkamp.dk

Invictus 5.-6. maj Et innovativt og krævende spejderløv for spejdere i alderen 13-17 år.

Mere info: invictusløbet.dk

Bispestaven 18.-21. maj Klassisk spejderturnering, som både udfordrer og har plads til alle.

Mere info: bispestaven.dk

Inspiration fra aktivitetsdatabasen På dds.dk/aktiviteter finder du over 900 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet et par af dem.

aktiviteter

1 Appelsinlys Lav et velduftende lys ud af en appelsin og madolie!

Vejledning: 1. Skær et snit på midten hele vejen rundt om appelsinen.

2. Tag skrællen af i den ende af appelsinen, som har hængt op imod træet, og sørg for, at den indre stilk ikke bliver revet over. Stilken skal nemlig være lampens væge.

3. Tag frugtkødet ud. Det kan vi spise, så vi ikke smider mad ud.

4. Hæld madolie ned i bunden af appelsinskrællen og lad olien sive op i vægen i ca. 1 minut.

5. Tænd lyset. Det kan godt tage noget tid for ilden at få fat.

Nu har du et hjemmelavet appelsinlys, der kan brænde i mange timer!

Alder: Mikro, mini Materialer: · Appelsiner (gerne store og bløde appelsiner, hvor skrællen er let at få af) · Madolie fx rapsolie · En kniv · En lighter el.lign.

SCAN MED DIN TELEFON

Se video: Lav et lys af en appelsin

Hvad sker der?

Når noget skal brænde, så skal der være tre betingelser til stede.

Der skal være en høj temperatur, der skal være brændbart materiale, og der skal være ilt. Den høje temperatur kommer først fra tændstikken/lighteren, og sidenhen kommer den høje temperatur fra selve forbrændingen.

Det brændbare materiale i appelsinlyset er olien, der siver op igennem vægen. Ilten tilføres hele tiden fra luften omkring lyset. Når lyset brænder, er det altså selve olien, der brænder.

Men det er ikke olien i sin flydende form, der antændes. Det er faktisk kun dampene fra olien, der antændes, da dampene kan blande sig med ilt fra luften og dermed forbrændes. Olien bliver til damp, fordi der er en høj temperatur i lyset.

2 Instruer en tegning En sjov kommunikationsøvelse Alder: Fra mikro til leder Materialer: · Tegninger · Papir · Skriveredskaber

Vejledning: Spejderne deles i par.

Parrene går lidt for sig og sætter sig med ryggen til hinanden.

Den ene har fået udleveret en simpel tegning (start evt. øvelsen med, at alle tegner en tegning), den anden har fået udleveret en tusch og papir.

Nu skal den ene instruere den anden i at tegne tegningen, uden at den anden kan se tegningen.

Tal efterfølgende om, hvad der virkede ift. kommunikationen, og hvad der var svært.

Var der stor forskel på, hvad afsenderen tegnede og modtageren tegnede? Hvordan kan det være? Hvordan kan man kommunikere/instruere mere præcist?

MARTS 2018 • WIDE 43