Wide #20 2017

Page 1

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

BØRNS UDVIKLIN G

:

SPOT PÅ ALD ER, KØN OG AKTIVITETER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE MARTS 2017

INTERVIEW

JON JENSEN VINDER AF ‘ALENE I VILDMARKEN’ ”DET HÅRDE ER AT VÆRE STRANDET ET STED OG BLIVE NØDT TIL AT LÆRE SIG SELV AT KENDE.”

GEAR

ALT OM KNIVE TIL FRILUFTSLIVET EVENTYR

FIRE FRILUFTSEVENTYR VÆK FRA ALFARVEJ

LDRE TEMA OM FORÆ

N O I T A K I N U GOD KOMM MRINGER Y K E B R É T D N HÅ T N E M E G A G SKAB EN DE DIGITALE INDFØDTE NYT DDS.DK LEDERUDVIKLING PÅ SPEJDERNES LEJR OG MEGET MERE


18

INDHOLD 32

10

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps. Forsidefoto: Fredrik Clement Jon Jensen klarede 45 dage alene i vildmarken. Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Kristina Havbo Kongsgaard (redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør), Line Maj ’Topsi’ Hedegaard, Ditte Barslund, Lauge Eilsøe-Madsen, Martin Vind Larsen, Lasse Bækhus, Sofie Hougaard, Monica Barrera Lyby, Simon Holst Jensen

31

Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk

31

Oplag: 13.000

12

Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk. Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

14

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram

20 TEMA · TIPS OG INSPIRATION Involvér gruppens spejderforældre

10 FORÆLDREGUIDE Sådan håndterer du forældres bekymringer

24 NYT DDS.DK Bliv klogere på det nye ledersite

12 BØRN OG LEDELSE Lær at forstå de digitale indfødte

26 SPEJDERNES LEJR Lederinspiration og praktik til kæmpelejren

28

32 ALENE I VILDMARKEN Mød Jon Jensen fra DR3’s survival-program 36 DRENGENE EFTER PIGERNE Hvordan arbejder vi med kønsforskelle til spejder?

14 EVENTYR Fire vandreture off the beaten path

28 PASSION FOR Lær kniven at kende

38 KALENDER

18 TEMA · INDBLIK Spejder fra et forældreperspektiv

31 GEARNEWS Nyt fra grejfronten

39: INSPIRATION TIL AKTIVITETER

2 WIDE • MARTS 2017

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50


( leder )

Foto: MARIA BAAGØE BOVÉ

” Kære læser ”

r det ikke snart sommer? I den varme årstid opsøger mange flere udelivets glæder, og velsignet med solskin og lokal forældrehjælp bliver det endnu lettere at lave nogle rigtig fede udendørsaktiviteter. Inden vejret bliver rigtig sommerligt, gælder det en anden flot årstid: Foråret. Majoriteten af WIDE’s læsere finder gerne vintersoveposen frem, når der er juletur eller påskekursus, men hvordan får vi de andre med? I dette nummer af WIDE kan du læse, hvordan vinderen af DR3’s friluftsprogram: ”Alene i Vildmarken”, Jon Jensen, bar sig ad i naturen, og du kan få tips og tricks til forældreinvolvering hele året. Spejderlivet bygger på personlig udvikling, men det er desværre ikke alle forældre, der forstår,

hvilke gode ting spejder gør ved familiens yngste medlemmer. Ved at sætte fokus på formidlingen af det i dette nummer, kan vi forhåbentlig øge incitamentet for forældrehjælp, og der kan blive endnu flere hænder til de aktiviteter, der udgør essensen af spejderarbejdet. Inden Spejdernes Lejr til sommer kan du genopfriske den nye knivlov, og sidst men ikke mindst kan du høre, hvilke udviklingselementer Dorthe tillægger spejderlivet set fra et forældreperspektiv.

Vi ser frem til et dejligt forår i udelivets tegn, Rigtig god læselyst Kristina Havbo Kongsgaard, Redaktør

MARTS 2017 • WIDE 3


NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

Må du overnatte på en privatejet strand?

U

SPØ RGS MÅL 1 NATUR

Skandinaviens tungeste dyr på landjorden er… Isbjørn – Brun bjørn – Elg

SPØ RGS MÅL 2

ndersøgelser viser, at de fleste danskere undervurderer, hvor meget man må i skove og på strande. Derfor har Friluftsrådet igangsat kampagnen ’Oplev mere – Brug naturen’, der skal gøre danskerne klogere på alt det, man må i skove, strande og andre friluftsområder.

Måske du har tjek på det meste? Ellers kan du i hvert fald blive klogere på oplevmere.nu

PSSST... Og ja, du må godt overnatte på en privat strand, så længe du ikke slår telt eller lignende op, og der er mindst 50 meter til nærmeste beboelse.

GEAR

Fjällräven-bukser er kendt for sit G-1000 stof, som består af… Polyester og bomuld – Nylon og polyester – Bambus og nylon

SPØ RGS MÅL 3 FILM

Hvem spiller hovedrollen i actionfilmen ’Commando’ fra 1985 ? Mel Gibson – Arnold Schwarzenegge r – Meg Ryan

SPØ RGS MÅL 4 HISTORIE

Hvornår startede 30-årskrigen? 1618 – 1718 – 1818

SPØ RGS MÅL 5 GEOGRAFI

Kamtjatka-halvøen ligger i det østlige… Mexico – Canada – Rusland

SVAR //1: Elg (500-700 kg) // 2: Polyester og bomuld // 3: Arnold Schwarzenegger // 4: 1618 // 5: Rusland

4 WIDE • MARTS 2017

Flere miljøvenlige skaljakker på vej De seneste år har der været fokus på at nedbringe brugen af giftige PFC-stoffer i vandtæt og åndbart outdoor-tøj som fx skaljakker og vandrestøvler. Nu har producenten bag det vandtætte materiale Gore-Tex, meldt ud, at de i de kommende år omlægger til en PFC-fri produktion. PFC-stofferne er bl.a. mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Gore Fabrics er ikke den første outdoor-producent til at gå væk fra PFC. I 2015 lancerede Fjällräven deres Eco Shell Fabric, som er et skalmateriale helt uden PFC. Til gengæld er Gore-Tex et af de mest brugte vandtætte materialer og findes i sortimentet hos stort set alle outdoor-producenter. Derfor får det stor betydning for outdoorindustriens miljøaftryk, at de omlægger produktionen.


KNOBGUIDE FOR DUMMIES

OUTDOORAPPS

Smartphonen kan være et stærkt værktøj – også i friluftslivet. Wide har samlet et par apps, der både kan træne tommelfingre og friluftsfærdigheder. DEN DIGITALE TRÆKENDER Er dine evner som ekspert udi træernes verden lidt so-so på skovturen, er der nu digital assistance at hente. Tag et billede af et af træets blade med den gratis app Leafsnap, og du får snart svar på, om du står foran en bøg eller et elmetræ. Leafsnap er udviklet af forskere og dendrologer (’trækendere’) fra bl.a. Columbia University, og der er en hoveddel nordamerikanske træer i guiden. Træerne går derfor også efter deres amerikanske navn – eller latinske, hvis du er stærk i dem. Men så behøver du vist ikke appen…

Der findes omtrent lige så mange knob-apps, som der findes dyrearter i verden. Der er virkelig mange! Og er det ikke nok, er YouTube selvfølgelig også fuld af videoer med knob i alle afskygninger. Er man udfordret på de traditionelle trin-for-trin-guides og savner endnu flere muligheder for at køre learning-by-doing i eget tempo, er Knots 3D den rette knob-app. Her kan du se 3D-animationer af, hvordan knobene laves. Du kan sætte tempoet heeeelt ned, dreje vinklen, og ’spole’ frem og tilbage med tommelfingeren. 3D Knots er, til forskel fra så mange andre knob-apps, ikke gratis, men pengene værd, hvis man er i knibe i knobenes verden.

Mangler du et gratis altern ativ? Tjek animatedkn ots.com

Og så er der også: Woop App: Spejdernes egen app med sociale spil, som kun kan spilles udenfor. Er netop kommet i en ny version! Shelter: Find det nærmeste shelter, og book shelterpladser direkte fra appen. Geocaching: Kom i gang med geocaching med denne app. NaturTjek: Registrer dyr og planter i lokalområdet. Der findes også et NaturTjek-mærke for spejderne.

MARTS 2017 • WIDE 5


NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram

#adventurespejd, bålhygge og kvalitetstid i posen. Wide har gravet lidt mesterskud frem fra en kold tid. Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

6 WIDE • MARTS 2017


20. maj 2017

sover hele Danmark ude maj gentager Det Danske Spejderkorps 'Sov ude'. Idéen er at få så mange som muligt, spejdere som ikke-spejdere, til at bruge en nat i det fri. Lørdag den 20. maj gentager Det Danske Spejderkorps succesen med Sov Ude. Idéen er, at så mange som muligt – spejdere som ikke-spejdere – bruger en nat i det fri. Enten under åben himmel, i bivuak, shelter, telt, hængekøje eller andet. Kun fantasien sætter grænser.

Hvad er Sov Ude? Sov Ude er en landsdækkende mærkedag, som skal gøre flere opmærksomme på de oplevelser, det nære friluftsliv kan tilbyde. Håbet er, at vi spejdere kan starte en stærk outdoor-tradition, som andre med tiden vil følge med på – fx skoler, den lokale kajakklub, mountainbikerne i skoven og andre.

Samtidig er Sov Ude en fed anledning til at invitere lokale børnefamilier og andre med udenfor og give dem en smagsprøve på spejderlivet.

Vil i arrangere et lokalt sov ude-arrangement? Over 70 spejdergrupper er allerede tilmeldt dagen. Kunne I være interesserede i at arrangere et lokalt Sov Ude-arrangement? Så læs mere og tilmeld jer på dds.dk/sovude. Som Sov Ude rykker nærmere, får I som tilmeldt gruppe tilsendt forskelligt PR-materiale, pressemeddelelser, inspiration m.m., som kan være med til at gøre dagen endnu større og sikre både lokal og national synlighed. Derudover vil forældre og andre interesserede kunne finde jeres og alle andre Sov Ude-arrangementer på kampagnehjemmesiden sovude.dk.

INSPIRATION TIL TRE TYPER SOV UDE-ARRANGEMENTER DEN HYGGELIGE Som spejdergruppe inviterer I spejdere, forældre og andre interesserede i lokalområdet til Sov Ude. I løbet af eftermiddagen arrangerer I spejderaktiviteter. De deltagende har selv mad med, men som spejdere stiller I an med bål og evt. trangia el. lign., så de tilmeldte kan lave mad sammen med jer. Arrangér gerne dagen på en naturskøn plads, hvor der er god mulighed for at slå telt op, er shelters el. lign. I kan med fordel være et sted væk fra kunstigt lys, så man rigtigt kan se stjernerne. Skal det være mere avanceret, kan spejderne bygge bivuakker til de tilmeldte.

DEN UDVIDEDE Som spejdergruppe går i forrest i at arrangere en større aktivitetsdag sammen med andre lokale foreninger osv., som er aktive i naturen. I kan fx arrangere dagen sammen med nabogruppen, den lokale MTB-forening, lystfiskerne, naturvejledere el. lign. Sammen laver I et større aktivitetskatalog, som rigtigt kan trække folk med til arrangementet. Det kan fx være træklatring, Woop-jagt, hulebyg, MTB-kørsel, fiskeri og meget andet. Om aftenen laver I mad sammen på bål og har arrangeret masser af forskellige muligheder for at sove ude – både i trætoppe, nybyggede bivuakker og under åben himmel.

DEN GIGANTISKE Her er der ligefrem tale om en egentlig Sov ude-festival. Omdrejningspunktet er en lokal byfest med masser af bevægelse og aktiviteter. De lokale foreninger går forrest, og det lokale erhvervs- og butiksliv sponsorerer fx mad til aftenen. En masse mennesker – både voksne og børn – sover i naturen for første gang nogensinde, eller i hvert fald i mange år. Den lokale tv-station er forbi, og borgmesteren deltager naturligvis også i arrangementet.

MARTS 2017 • WIDE 7


43°085 N, 42°703 E Koruldi Lakes i Georgien er en éndagsvandring fra landsbyen Mestia ad en stenet og stejl vandresti over enge og græsgange. Det er et tilløbsstykke, hvorfra man kan se langt gennem dalen, nyde udsigten over de rå bjerge og blive fascineret af vildhestenes adræthed. Hvis man når til tops, vil man finde sig selv for foden af det imponerende Mount Ushba og ganske tæt på Mount Elbrus. Tekst og foto

LINE MAJ 'TOPSI' HEDEGAARD

8 WIDE • MARTS 2017


( snap )

MARTS 2017 • WIDE 9


(

psyke + sundhed

)

Håndter bekymringer:

Forældrenes guide til lederne Det kan være svært for børn at tage på tur uden mor og far, men det kan være endnu sværere som forælder at sende sit barn afsted. Wide har med hjælp fra Christina, der er forælder til to spejderbørn, lavet en guide til, hvad du som leder kan gøre for at skabe tryghed for dine spejdere og deres forældre. Tekst: DITTE BARSLUND Foto: JESPER HASFELDT HOLM-ERIKSEN

Snak med børnene Mange bekymringer opstår på grund af usikkerhed, hvis der ikke har været klar kommunikation omkring, hvad der skal ske på turen. Det bedste, du som leder kan gøre inden turen, er at sørge for god kommunikation omkring turen – både med børnene, der skal med, og de voksne, der skal blive hjemme. Spejderne har også behov for at forstå og føle sig informerede. Det er ikke altid nok at sende en mail med mødestedet, det kan også være en god idé at gennemgå turens planlagte forløb med spejderne. Det giver en ro hos

10 WIDE • MARTS 2017

børnene, at de ved, hvad der kommer til at foregå, og den ro smitter af hos forældrene: ”Det vigtigste for at skabe tryghed er, at man kan mærke på sit barn, at det føler sig tryg og glad, og at der er en åben dialog til forældre, så man kan snakke om eventuelle problemer,” mener Christina, der er mor til to spejdere.

Afsted for første gang Særligt, hvis du har med de yngste spejdere at gøre, og det er deres første tur hjemmefra, er det vigtigt at være opmærksom på,

hvordan forældrene har det. Christina følte sig også nervøs, første gang hun sendte sit barn på tur alene: ”Med det første spejderbarn var det en blandet følelse. Jeg var spændt og glad på hans vegne, fordi han nu skulle ud og opleve noget nyt og lærerigt, men som forælder er man selvfølgelig altid lidt nervøs for, om alt nu går godt.” Hvis det er første gang (eller omstændighederne for turen er anderledes end normalt, for eksempel hvis I skal være væk længere end en weekend) kan du invitere forældrene


” Det vigtigste for at skabe tryghed er, at man kan mærke på sit barn, at det føler sig tryg og glad, og at der er en åben dialog til forældre" med til et informationsmøde. På den måde har alle fået mulighed for at stille spørgsmål om det, de kunne være i tvivl om. Det giver dig også mulighed for at vise forældrene, at du er velforberedt og har styr på tingene.

Opdater undervejs Undervejs på turen er det også vigtigt at bevare kommunikationen til forældrene. For at kunne slappe af, skal forældrene kunne stole på, at du tager kontakt til dem, hvis der opstår problemer eller ændringer undervejs. Hvis deres barn er kommet til skade, har hjemve eller lignende, er det i forældrenes interesse, at du ringer og fortæller dem, hvordan deres barn har det, at du har styr på situationen, og at du sender dem en sms, når problemet er løst. Spejderen kan føle et behov for at snakke med sine forældre, hvis der sker noget, som han eller hun er ked af. Men det er vigtigt, at det er dig eller en anden leder, der i første omgang snakker med forældrene og beskriver problemet objektivt. Prøv at lave en aftale hjemmefra om, hvordan de hyppigste problemer skal gribes an, så det fungerer for alle. Hvis der sker noget uventet, og den originale plan ikke holder, er det også rart at få besked om, og i så fald er det godt at sende en sms med den nye plan rundt til foræld-

regruppen. Generelt er det vigtigt, at der er mulighed for at få fat på en leder. Husk at give et telefonnummer eller lignende kontaktoplysning med i invitationen til turen.

Fortæl om oplevelsen Når I kommer hjem fra turen, er man som forælder nysgerrig og har mange spørgsmål. Det kan være svært og uoverskueligt for både dig, de andre ledere og børnene at beskrive hele oplevelsen, når I lige er kommet hjem og er trætte. Når forældrene kommer for at hente deres børn, kan I nøjes med en kort fællessamling, hvor I fortæller en hurtig opsummering af turens forløb. Efterfølgende kan du sende en mail ud med billeder eller invitere forældrene over i spejderhytten til en aften, hvor du sammen med børnene fortæller mere detaljeret om turen. Når børnene viser og fortæller om deres oplevelser, kan forældrene se, hvor meget de har fået ud af at være afsted, fortæller Christina: ”Med spejderbarn nr. to har man jo prøvet det før og kender lederne og selve konceptet meget bedre. Der ved man, hvor meget godt børnene får ud af sådan en tur. De bliver mere selvstændige og får et bedre kendskab til naturen og friluftsliv og evner til at samarbejde både med nye og gamle kammerater.”

Du skal give følgende information Før turen Turens varighed og destination Startsted og tidspunkt Slutsted og tidspunkt Formålet med turen (evt. tema) Forventninger (”vi forventer, at spejderne er forberedte på…”) Pakkeliste Kontaktoplysninger til leder i nødstilfælde

Under turen Tag kontakt til forældre, hvis der opstår problemer (barnet kommer til skade, hjemve…) Informer om væsentlige ændringer i planen som ankomsttidspunkt el. lign. Efter turen Kort opsummering af, hvordan lejren/turen er gået Lav også gerne en længere fortælling om jeres tur senere. Det kan fx være gennem en forældreaften, en opdatering med fotos/video på jeres Facebookside, en nyhedsmail eller en artikel i gruppebladet.

MARTS 2017 • WIDE 11


( Guide )

e v i l b t a m o s r e s m s En n e r e d l u k s å p t e k k i r p Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN

OG GETTY EN, CHRISTOPHER HESSELBERG Foto: MORTEN BJERRUM LARS

tiden at være i kontakt med deres De digitale indfødte er vant til hele es liv. Det er en vigtig erfaring, netværk, og det er en vigtig del af der er. som kan spare dig for mange konflikt

G

eneration 1994 markerer et skifte. 94’erne er nemlig den første generation af digitale indfødte, og alle årgange, som er kommet efter, er også digitale indfødte. Måske er du selv digital indfødt, men i dit daglige virke har du garanteret noget med dem at gøre. ”Digitale indfødte er dem, som har levet hele deres liv i en digital verden.” Det fortæller lektor Søren Schultz Hansen. Han forsker i de digitale indfødte, og fortæller om, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med dem.

12 WIDE • MARTS 2017

Som at blive prikket på skulderen Du har en samtale med en anden person. Personen er digital indfødt, og midt i jeres samtale får vedkommende en besked, så telefonen i lommen vibrerer. Og helt uden at tænke over det, rækker din samtalepartner ned i lommen efter telefonen. Det er sådan set ikke for at være uhøflig, fortæller Søren Schultz Hansen. For digitale indfødte svarer det nemlig til, at nogen kommer og prikker dig på skulderen. ”På grund af brugen af mobiltelefoner og internet, så har de faktisk gjort sig fuldstændig uafhængig af rum som rammeskaber


” Hvis man taler med de digitale indfødte, så er det faktisk noget, de efterspørger. Et liv uden for det amindelige liv, hvor man ikke er på.”dendaeprem ne

samvær handler om ” Nogle generationer mener, at r handler om tid” rum, og andre mener, at samvæ

for deres nærvær,” fortæller han. ”Til gengæld er de blevet tilsvarende forpligtet på tiden.” Det præsenterer Søren Schultz Hansen som begrebet tiltideværelse frem for tilstedeværelse. For digitale indfødte er det nemlig centralt, at man hele tiden kan blive kontaktet, og at man skal kunne reagere på henvendelser i det øjeblik, de kommer.

En gensidig forståelse Forskellen på tiltideværelse og tilstedeværelse kan føre til konflikter om, hvad der er høfligt, mener Søren Schultz Hansen. ”Nogle generationer mener, at samvær handler om rum, og andre mener, at samvær handler om tid,” fortæller han. ”Det er et problem, hvis vi ikke forstår hinanden,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg synes også, at man nogle gange undervurderer problemet. Hvis vi taler om en generation, som har levet hele livet med, at det er vigtigere, at du er til tide end tilstede, så er der en stor forskel. Forældre og ledere undervurderer det ofte og siger ’Nu skal I bare tage jer sammen! Det siger jo sig selv, at du ikke svarer på en mobil, imens vi taler sammen’, men nej, det giver mening, at man svarer.” Netop derfor er det vigtigt, at man har et kendskab til de digitale indfødte, fortæller Søren Schultz Hansen. Et liv udenfor telefonen Der kan opstå interessekonflikter, fordi man kan gå skævt af den andens opfattelse af telefonens betydning. En meget anvendt sæt-

Søren Schultz Hansen Uddannet i kommunikation, litteraturvidenskab og cinema science fra Københavns Universitet og RUC Forsker i digitale indfødte, deres handlinger, værdier og adfærd Er redaktør for siden www. aargang2012.dk om digitale indfødte Holder foredrag og rådgiver omkring digitale indfødte

ning lyder: ”Til spejder lægger vi altså telefonerne væk!” Og det er faktisk ikke nødvendigvis en dårlig idé, fortæller Søren Schultz Hansen. På én betingelse. ”Hvis der er en mening med det, og man siger til folk, at nu laver vi noget andet, som gør, at det er fedest, hvis du lægger telefonen, så er det faktisk en ret god idé.” Det kan faktisk også være en stor fordel for nogen, mener Søren Schultz Hansen. For selvom telefonen kan være en kæmpe fordel, så er det også okay at lade den ligge. ”Hvis man taler med de digitale indfødte, så er det faktisk noget, de efterspørger,” fortæller han. ”Et liv uden for det almindelige liv, hvor man ikke er på. Det kan skolen måske give, men det kan spejder også. Men det kræver, at man ekspliciterer det,” fortæller han afsluttende.

MARTS 2017 • WIDE 13


( eventyr ) NICOLAI BANGSGAARD r født i 1976 i Middelfart, hvor E han også er opvokset ntropolog, eventyrer og A foredragsholder Har rejst i 104 af verdens 195 lande. yklede jorden rundt i 4 år C fra 2006-2010 – tilbagelagde 62.180 km gennem 53 lande på seks kontinenter på to hjul. Turen var planlagt til to år, men endte på fire. dgav bagefter bogen ”SOLO U – 4 år jorden rundt på cykel”. r i gang med at forberede E et nyt foredrag om sin løbehjulsrejse

Fire anderledes

friluftsdestinationer Godt nok er sommeren booket til Spejdernes Lejr, men derfor kan man jo godt drømme og lægge turplaner for fremtiden. WIDE-redaktionens eventyrer, Line Maj 'Topsi' Hedegaard, har fundet fire anderledes friluftsdestinationer for de virkelig eventyrlystne, der vil væk fra alfarvej. TEKST LINE MAJ 'TOPSI' HEDEGAARD FOTO LINE MAJ 'TOPSI' HEDEGAARD OG GETTY IMAGES

14 WIDE • MARTS 2017


Smukke Svaneti Georgien gemmer på fascinerende natur lige fra ørknerne i sydøst til kysten mod Sortehavet i vest og de høje Kaukasusbjerge i nord. Kaukasusbjergene er utæmmede og vilde og byder på fantastiske oplevelser. Specielt området Svaneti er ved at slå sig fast som nyt centrum for friluftsturisme, og i alle de små byer i området findes der efterhånden private guesthouses strøet med løs hånd og venlige lokale. Skal man til Svaneti-området kan man starte fra landsbyerne Mestia eller Ushguli. Det er muligt at vandre mellem de to, hvis man har stærke ben og ikke for meget at slæbe på. Turen er 58 km i råt terræn og kan gøres på 5 dage. Turen kræver god form, men det er muligt at overnatte i guesthouses og købe mad undervejs.

De Transsylvanske Alpers ryg I skovene i Transsylvanien lever omkring halvdelen af Europas 5.000 brune bjørne. Derudover byder både skove og bjerge på masser af aktiviteter for friluftsmennesker, som vandring, klatring, via ferreta, kajak, canyoning og huleudforskning. Fagaras-bjergene, eller de Transsylvanske Alper, er den sydlige del af bjergkæden Karpaterne. Det er muligt at gå på Fagarasbjergkammen de næsten 80 km, den strækker sig gennem det rumænske skovlandskab. Her kommer du bl.a. op på Rumæniens højeste bjerg Moldoveanu (2544 meter over havet). At gå hele kammens længde tager godt en uge, kræver medium-god form og god oppakning. Det er f.eks. ikke muligt at købe mad undervejs. Overnatning kan ske i nogle ubemandede ”shelters”, som er gratis, og ligger med cirka en dagsvandring imellem sig. Derudover kan man overnatte, hvor som helst, når det kun drejer sig om en enkelt nat.

Læs mere: www.caucasus-trekking.com/

Læs mere: www.travelguideromania.com

Mosevandring i Estland Skovene dækker halvdelen af Estland, øerne er der over 2.000 af, søerne tæller over 1.400, og derudover er der utallige moser. I modsætning til Rumænien og Georgien er Estland ikke bjergrigt, og en friluftstur her byder derfor på noget helt andet. Der er vandreruter på kryds og tværs af Estland og flere nationalparker. Vil man forsøge sig med mosevandring, hvor man går med snesko-lignende mosesko på, kan dette bl.a. gøres i Soomaa National Park, som byder på Europas største moselandskab. Almindelige vandreture er også mulige, ligesom der er gode overnatningsmuligheder på de mange lejrpladser i skovene. Læs mere: www.loodusegakoos.ee/en MARTS 2017 • WIDE 15


( eventyr )

På afveje i Wales Med over 4 mio. årlige besøgende kan nationalparken Snowdonia i Wales næppe kaldes helt langt fra alfarvej. Men med et areal på 2.132 kvadratkilometer er der masser af mulighed for at komme på eventyr væk fra de betrådte stier, hvis man forbigår de kendte trækplastre. Vil man fx på toptur, er der masser af muligheder i Carneddau-bjergene mod nord. Her ligger Wales’ andet og tredje højeste bjerge (Snowdon, som nationalparken er opkaldt efter, er det højeste). I Carneddau-området kan du også være heldig at se Storbritanniens eneste vilde bestand af heste. Læs mere: http://www.walk-snowdonia.co.uk/ 16 WIDE • MARTS 2017


30

-20% Søndag den 30. april kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra 10-15 og glæder os til at se dig


( tema ) FORÆLDRE:

Spejder fra en forælders perspektiv Hvordan oplever man som forælder sit barns spejderliv? WIDE har taget en snak med en spejderforælder om rummelighed, venskaber, udvikling og store oplevelser Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD Foto: JESPER HASFELDT HOLM-ERIKSEN

18 WIDE • OKTOBER 2016


" Det er jo noget, jeg ikke kan sætte mig ind i som forælder - jeg har aldrig været spejder."

H

vordan kan det være, at vi så ofte kommer hjem fra spejderture storsmilende og med fornyet energi? De færreste spejdere kan sætte flere ord på end: ”Fordi det har været fedt!” og det er jo heller ikke forkert. Men hvorfor er det egentlig sådan? Det har WIDE sat sig for at finde ud af. WIDE har mødt Dorthe Gøbel, der aldrig selv har været spejder. Dorthe er mor til tre børn, som alle har været spejdere, og til sommer skal hendes yngste søn, Madsjakob på 17 år fra Sakskøbing Spejderne på Lolland, med på Spejdernes Lejr – det er noget, han glæder sig til. ”Han får nogle fede oplevelser, han er glad hver gang.” Sådan starter Dorthe ud, da hun skal forklare, hvordan hun som forælder oplever sin søns spejderliv. Hun mener i høj grad, de stærke fællesskaber i spejderlivet har en del af æren, og hun sammenligner spejderlivets stærke venskaber med dem, man får på efterskole. ”Det er ligesom, når folk har gået på efterskole, det har mine store børn. Nogle af de venner, de har fået der, har de stadigvæk. Det er det samme, jeg kan se på de venskaber, Madsjakob får gennem spejderlivet,” fortæller hun. “Man behøver ikke være venner til daglig, men man kan godt rumme hinanden alligevel.” I interviewet kommer vi hurtigt ind på ordet rummelighed. Dorthe fortæller, at det undrer hende, at unge mennesker kan være så hårde ved hinanden. Det kan for eksempel handle om, at man ikke gider være sammen med nogen på grund af højde eller hudfarve. ”Men så ser eller hører jeg, hvem han har været sammen med til spejder, og

hvad de har løst for nogle opgaver. For ham er det uproblematisk at samarbejde, fordi for ham er det en situation, hvor de er sammen i et fællesskab og skal løse en opgave - og lige pludselig kan de godt rumme hinanden. Det synes jeg er fabelagtig vigtigt,” afrunder hun. Set med en mors øjne, har spejderlivet gjort det til en naturlig ting at tage ansvar, og det kan forstås på flere måder. Ifølge Dorthe har han for eksempel lært at aktivere sig selv, når der ikke lige sker noget, og så har han lært at acceptere og indfinde sig med tingene, som de er. Det kan for eksempel være, hvis man kommer til en lejr uden et toilet, men det kan også handle om at tage ansvar i forhold til hverdagsting som selv at lave mad. ”Det er jo noget, jeg ikke kan sætte mig ind i som forælder - jeg har aldrig været spejder. Mine andre børn har også været spejdere, og jeg kan se, hvad det betyder for dem,” fortæller hun. Udover at have været chauffør til og fra spejderhuset i en årrække, har Dorthe ikke haft meget direkte kontakt med spejderlivet. Til sommer er det igen tid til landslejren Spejdernes Lejr, og her planlægger hun en tur til Sønderborg, så hun kan besøge lejren. ”Det eneste jeg ved om landslejren er, hvor den ligger og hvor stor den er. Jeg har siddet og kigget på nettet, og for mig er det helt uoverskueligt, at der skal være 40.000 mennesker et eller andet sted,” fortæller hun: ”Madsjakob glæder sig helt vildt, og jeg glæder mig meget på hans vegne. Det må være en kæmpe oplevelse!” Spejdernes Lejr 2017 forventer 40.000 deltagende spejdere, og det gør lejren til Danmarks største spejderlejr. Lejren finder sted i Sønderborg i perioden 22. juli-30. juli 2017 og

Dorthe Gøbel, mor til Madsjakob på 17 år fra Sakskøbing Gruppe, Lolland. Hun har desuden to ældre børn, som begge har været spejdere.

er for spejdere fra alle danske korps og internationale spejdergrupper. Spørger man Dorthe, hvad hun forventer, når hendes søn kommer hjem fra den store lejr, er hun ikke i tvivl: “Jeg forventer at få en dreng hjem, der er møgbeskidt og dødtræt. Men også en dreng, der har fået en masse oplevelser, som han som sædvanlig ikke kan sætte ord på med det samme - jeg vil nok opleve dem hen ad vejen. Men de er i hvert fald med til at danne det menneske, han er.” Dorthe opsummerer ved at beskrive spejderlivet med de tre ord: Ansvar, frihed og oplevelser. Hun er taknemmelig over det, spejderlivet gør, og som udenforstående ser hun måske udviklingen klarere end så mange andre. Ifølge Dorthe har spejderlivet i dén grad også hjulpet på en anden ting: ”Det gør det nemmere med julegaver og fødselsdagsgaver, for nu er der mange flere seje ting, de ønsker sig!” afslører hun og afrunder interviewet med et grin.

OKTOBER 2016 • WIDE 19


( tema )

FORÆLDRE:

Investering giver involvering

20 WIDE • MARTS 2017


Aktive, engagerede forældre er et kæmpe aktiv for spejdergruppen. Få tips til at skabe involvering og tage godt imod forældrene i gruppen. TEKST HILDE NYBO BREUM FOTO KONG SVEND GRUPPE OG ISTOCK

A

ktive og engagerede forældre er en stor ressource for en spejdergruppe. Grupper, der har kultur for at involvere forældrene, får hjælp til alt fra praktiske opgaver til fede aktiviteter på spejdermøder. Fx har Kong Svend Gruppe haft succes med at involvere forældre i at bygge deres nye bålhytte, fra at grave og støbe fundament til at sætte tag. En stor del af gruppens ledere er forældre og en stor ressource i gruppen. Hvad kan man gøre for at få involverede forældre?

Sæt kaffe på kanden Første skridt er at lære forældrene at kende. Mange grupper har succes med at sætte kaffe på kanden i forbindelse med deres møder for de mindre spejdere og byde forældrene på en kop Mange grupper har succes med at kaffe, når de henter eller bringer. Vær sætte kaffe på kanden i forbindelse med en god vært, byd deres møder for de mindre spejdere og velkommen og brug tid på at snakke med byde forældrene på en kop kaffe, når de forældrene, så de henter eller bringer. føler sig velkomne, og I lærer dem at kende. Det kan virke banalt, men på et travlt spejdermøde kan man hurtigt glemme at vise interesse for forældrene. Det kan derfor være en god ide at sætte en leder af til kun at være vært. Når først forældrene kender jer, så er det meget nemmere at få dem til at hjælpe på fx arbejdsdagen eller på et spejdermøde, fordi I har en relation. Forklar selvfølgelighederne Mikro, senior, division, gruppeleder. Som spejdere har vi særlige udtryk, som vi ikke kan forvente, at andre forstår uden nærmere forklaring. Når I taler med forældre, bør I derfor tale et sprog, som alle kan forstå. Anja Ravn, minileder i Kong Svend Gruppe, gør meget ud af at sætte sig i forældrenes sted: ”Jeg blev leder uden at have været spejder tidligere, og der er mange nye ord og begreber, når man starter til spejder. Jeg gør mig derfor umage for i informationsmails, invitationer og samtaler med forældre at forklare de ord, vi bruger. Når vi inviterer til divisionsturnering, skriver vi ofte, hvad en

division er, hvad et spejderløb er, og hvad vi mener med en gren. Det tror jeg er med til at gøre spejderverdenen mindre fremmed.”

Spørg den enkelte forælder Næste skridt er at spørge om forældrene vil hjælpe. Når man ser på frivillige i foreningslivet generelt, er den mest hyppige anledning til, at man bliver frivillig, at man bliver opfordret eller valgt. Spørg på baggrund af jeres kendskab til forælderen. Er det en forælder, der gerne vil lave spejderarbejde med børnene, eller er der noget andet, han/hun er god til? Det kunne være at tage billeder, søge fonde eller gå på jagt. Når I spørger, om de vil hjælpe, så skal det være med en konkret og overskuelig opgave. Det kan eksempelvis være at hjælpe til på et spejdermøde med instruktion i båltænding, partering af en fasan eller at lege en leg afhængigt af, hvad der er forælderens kompetencer. Det kan også være at hjælpe på arbejdsdagen med at male en væg eller grave en ny bålplads. Vis, at I har det sjovt Tænk over, hvilken historie I fortæller, og hvad I viser, når I er sammen med spejderne.

Sådan rekrutteres de fleste frivillige Frivilliges anledninger til at komme i gang med det frivillige arbejde:

Jeg blev opfordret eller valgt: 52% Egen interesse: 46 % Børns aktiviteter: 20 % Medlemskab af en organisation: 14 % Det var nødvendigt: 13 % Dernæst følger øvrige anledninger som fx, at man fik tid til overs eller så en annonce. Kilde: SFI – det nationale forskningscenter for velfærd (2014): udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012

MARTS 2017 • WIDE 21


( tema ) Tips og tricks til forældreinvolvering Vis, at I har det sjovt Lær forældrene at kende Spørg om hjælp til konkrete og overskuelige opgaver som interesserer forælderen Efterhånden som forældrene involverer sig i gruppen, kan I spørge, om de vil have mere ansvar Opret familiespejd. Her er forældrene en del af aktiviteterne, og de får en naturlig forståelse for spejderlivet og bliver en del af fællesskabet. Det er en god forudsætning for at være leder.

Fortæl om de sjove oplevelser med spejderne og de andre ledere. Vis de sjove spejderaktiviteter frem, når I har chancen, fx på ture, og når forældrene kommer og henter. Hvis I fortæller, at minigrenen lukker, medmindre I bliver en leder mere, er der få, der har mod på at starte. Man vil gerne være del af noget, fordi det er fedt – ikke fordi man skal.

Accepter det niveau, forælderen har lyst til at bidrage på Det kan være overvældende at starte som ny leder. Vil en forælder hjælpe til, så er det vigtigt ikke at skubbe en masse ekstra opgaver på. Lysten til at involvere sig skal

Organiser hjælpsomme forældre i udvalg Nogle grupper har udvalg af forældre, seniorer og tidligere ledere, der varetager forskellige opgaver. Det kan være at vedligeholde gruppens materialer, står for kommunikationen i lokalavisen, på hjemmesiden og facebookgruppen, lave mad på gruppearrangementer eller instruere i kajak. Nogle grupper har en forældrebank, hvor de skriver forældrenes kompetencer ind, så de ved, hvem de skal kontakte, hvis de har brug for hjælp til en bestemt type opgave.

22 WIDE • MARTS 2017

Ideer til andre måder at komme i kontakt med forældre på

nok komme. Anja, minileder i Kong Svend Gruppe, fortæller: ”Det kan tage et helt år at komme rigtigt i gang med at være spejderleder. Min kæphest er, at vi skal acceptere den enkeltes situation og den tid og lyst, de har til at involvere sig. Det er i orden at hjælpe til på de møder, man kan, og fx ikke have lyst til at planlægge. Folk får næsten altid lyst til at være mere med, når først de har oplevet glæden ved spejderlivet.”

Sådan gjorde Kong Svend Gruppe Anja Ravn startede som mikroleder og er nu blevet minileder. Begge grene er i disse år vokset meget både i antallet af spejdere og ledere. At der også er kommet en del nye ledere skyldes en dedikeret og målrettet indsats fra ledernes side ift. at involvere forældrene. I dag der er 26 spejdere og 5 ledere i mikrogrenen og 40 spejdere og 8 ledere i minigrenen. Mikrogrenen har god erfaring med, at der de første 3-5 møder efter oprykning er kaffe på kanden og afsat tid til, at en eller flere af lederne kan tage en snak med forældrene i starten af mødet. Det er en god anledning til

En gruppe tilbyder forældrene, at de kan løbe sig en tur, mens der er spejdermøde og låne gruppens bad efterfølgende. Dette giver værdi til forældrene og grobund for en god relation. I de små grene er det oplagt at få forældrene til at hente og bringe spejderne på ture. Opfordr dem til at koordinere samkørsel. På den måde skaber forældrene bånd til hinanden. Inviterer forældrene på besøg til bålmad, som de laver sammen med deres børn. Det giver forståelse for spejderlivet. Nogle spejdergrupper laver familieture, hvor familierne er med på aktiviteter og overnatning. Det skaber et stort fællesskab i spejdergruppen.

at lære forældrene at kende. Nogle forældre bliver under mødet og hjælper til. Eksempelvis har en forælder taget en stor tørn med at fjerne planten bjørneklo på spejdergruppens grund. En anden god erfaring er at arrangere fælleskørsel til arrangementer, så forældrene lærer andre spejdere og lederne at kende.


Tag familien med på højskole Familiehøjskole i Sommerferien

Når mennesker er samlet på tværs af aldre og generationer, opstår der et særligt samvær og nogle ganske særlige oplevelser. Tag familien med på sommerhøjskole i den skønne danske natur ved Vejle Fjord. Find programmet, stil spørgsmål og læs mere på brejninghojskole.dk/familie

HVORNÅR? Fra søndag den 2. juli til lørdag den 8. juli 2017. FOR HVEM? Familier med børn - alle er velkomne. Program fra 3 år og opefter. PRIS? 2.500,-/voksen, 1.500,-/barn +10 år, 1000,-/barn 3-10 år. Op til 3 år er gratis. GODT PÅ VEJ MOD EN HØJSKOLE

Efter at have drevet efterskole i 20 år i Brejning, er vi nu ved at udvikle en højskole med fokus på natur, ansvar og bæredygtighed. Familiehøjskolen er med til at afprøve ideerne i praksis. Læs mere på brejninghojskole.dk


Ny hjemmeside skal gøre det nemmere at være leder Faste indgange Topmenuen er sitets holdepunkt. Det er her, du finder hurtige genveje til meget af det indhold, som altid ligger på siden.

nye dds.dk Få en kort introduktion til det t nye site. de og bliv klog på baggrunden for

Her kan du søge

Kalender Faste indgange

Kalender Her finder du kurser, arrangementer, spejderløb og lejre, som er åbne for alle. Find dig selv Hjemmesiden har en række temasider, der henvender sig specifikt til målgrupper, hvor fx juniorlederne kan finde aktiviteter, kurser og viden specifikt til deres gren. Der er flere målgruppesider end dem, du ser på forsiden, så brug også søgefunktionen til at finde dig selv. Her kan du søge Søgefunktionen guider dig videre ud på hjemmesiden og gør det nemmere at navigere rundt. I forhold til det gamle dds.dk er søgefunktionen blevet forbedret en del, men skal gerne blive endnu mere intelligent fremover. Seneste nyt Her kommer de seneste artikler til at ligge. Via linket til højre, kan man komme ind på en liste over alle artikler, eller også kan du søge efter det, du lige står og mangler.

O

ver 1.100 ledere og bestyrelsesmedlemmer svarede for over et år siden på, hvad de brugte dds.dk til, og hvad de kunne tænke sig mere af. Svarene er nu blevet omsat til en ny hjemmeside, der skal gøre det nemt at finde

24 WIDE • MARTS 2017

el og jord Seneste nyt om alt mellem himm

Find dig selv

Temaer om aktuelle emner

inspiration til ture, aktiviteter til de ugentlige møder, information om kurser og redskaber til den daglige drift i grupperne.

Aktiviteter i centrum Næsten halvdelen af de adspurgte svarede, at inspiration til aktiviteter var vigtigst for

dem. Derfor er der en tættere kobling mellem hjemmesiden og aktivitetsdatabasen, så man i højere grad kan koble artikler sammen med spændende aktiviteter. Sitet lægger op til en høj grad af dynamik, og man vil i langt højere grad end tidligere opleve, at dds.dk ændrer sig løbende, og at der vil være et flow af artikler.


Kalender I kalenderen kan du finde kurser for le lejre og korp dere og spej sarrangemen dere, spejde ter. Fælles fo arrangemen rløb, r alle katego terne er åbne rierne er, at for spejdere Det er mulig fra hele land t at søge i ve et. nstre side, så med kurser du hurtigt ka og arrangem n få en liste enter, der er relevante fo r dig.

Tem a Den side nye hjem kan v m målg ære emn eside e r rupp e aktiv etem relatere opbygge d it efter eter, tur asiderne e eller m t af tema e s å senio rstidern og arra samler v ålgruppe ider, de rb ng id e, re rer, k ursu så de p emente et beds laterede åde t r a stea ms o sser til d , og side e indhold . På r g be e styre n virkeli ne vil bli om kurs ve er lsesm gh edle ed, som opdater , mme e le r stå dere, t r i.

Mærker Mærkerne er voldsomt populære på dds.dk, og vi har gjort dem nemmere at finde rundt i, ved at man nu kan filtrere på mærketype og gren. På forløbsmærkerne er det muligt at navigere rundt mellem de tre niveauer, og der er link direkte til relevante aktiviteter i aktivitetsdatabasen.

Har du godt indhold til sitet? Netop fordi sitet skal leve mere end det gamle, vil vi rigtig gerne have bidrag ude fra spejderland, som kan gøre hjemmesiden

vedkommende for ledere, kursusteams, seniorer og bestyrelsesmedlemmer. Så har I været på en spændende tur, skaffet penge til en ny hytte, udviklet nogle nye fede aktiviteter eller noget helt fjerde, så vil vi rigtig gerne modtage jeres historier, hvad enten det er tekst, billeder, video eller

lyd. Vi er selvfølgelige behjælpelige med at omsætte jeres historier til et færdigt produkt, hvis det er nødvendigt. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller en artikel-idé til det nye dds.dk, så tag fat i digital konsulent Anders Hooge på web@dds.dk

MARTS 2017 • WIDE 25


( lederudvikling ) INFO FRA

SPEJDERNES LEJR Danmarks største spejderlejr nærmer sig med hastige skridt. Har I helt styr på detaljerne?

Tilmelding til lejren Det er stadig muligt at til- og afmelde spejdere til Spejdernes Lejr. Fra 15. marts til 1. maj er der et fradrag på 10 % af deltagerbetalingen, hvis gruppens samlede antal deltagere falder. Framelder man en spejder og tilmelder en anden, så bliver der ikke trukket noget. Framelder man mellem 1. maj og 1. juli refunderes 50 % af betalingen. For jobbere er tilmeldingsfristen 1. maj. Husk, at jobbere, der er tilmeldt sammen med gruppen, kan være med i ansøgningen om lejrpladsrefusion.

Skal I bygge højt eller have stort telt med? Husk, at I inden 1. maj skal søge tilladelse ved lejren til bl.a. større telte, høje raftebyggerier og hævede sovepladser. Det skal markeres i tilmeldingen på camp.sl2017. dk, og der skal søges. Det er lejren, der behandler alle ansøgningerne overfor myndighederne. Du kan læse mere om tilladelse og koncept for indretning af jeres lejrplads på info.spejderneslejr.dk. Her kan du følge med op til og under lejren Hvis du som leder ikke allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, så kan det kraftigt anbefales. Det er her, praktiske informationer. Tilmeld dig nyhedsbrevet på spejderneslejr.dk. På info.spejderneslejr.dk kan du finde en online lederhåndbog med alle de praktiske detaljer om lejren. Under selve lejren kan du få nyheder om lejren, information om aktiviteter og et interaktivt kort på lejrens app 26 WIDE • MARTS 2017


Tænkepausen bliver ledernes frirum på SL2017

S

elvom Spejdernes Lejr handler om at give børn og unge en oplevelse for livet, får du som leder også mulighed for arbejde med dig selv og din rolle. ’Tænkepausen’ bliver et frirum for dig som leder, hvor du kan tage en timeout fra dine spejdere og fokusere på dig selv og dine medledere. Rent fysisk er Tænkepausen et telt på Knudepladsen, der er lejrens centrale torv. Teltet får en fleksibel indretning, så der kan holdes store arrangementer og laves små kroge, hvor man kan sidde i mindre grupper. I teltet er der mulighed for, at du ved hjælp af forskellige aktiviteter kan reflektere over, hvad der er vigtigt i

spejderarbejdet. Du kan komme alene eller sammen med dine ledervenner, når det passer ind i jeres program. Der vil være faste arrangementer – men også en masse små aktiviteter, som I kan komme ind og prøve. Formålet med Tænkepausen er at reflektere over spejdErarbejdet. Du vil få reflekteret over emner som for eksempel dannelse og fællesskab. Som spejderleder skal man hele tiden være bevidst om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det får man overvejet i Tænkepausen. Der er plads til spejderledere fra alle korps og alle lande. Her er der mulighed for en god snak og refleksion med andre spejdere.

Tænkepausen ligger centralt på Knudepladsen Teltet er åbent for ledere fra alle korps Du kan få reflekteret over din rolle som leder og dine egne spejderværdier Du kan vælge at bruge den den tid, du har til rådighed – når det passer dig

MARTS 2017 • WIDE 27


( fiksfakseriet )

Passion for kniven MORTEN BJERRUM LARSEN Tekst: PETER TRANEVIG Foto:

Kniven er en uundværlig del af friluftslivet, men hvordan vælger du den rette kniv, og hvordan får du den til at være skarp og funktionel år efter år? Wide har snakket med produktchef Thomas Eriksson fra den klassiske knivproducent Mora og har samlet tips og tricks om kniven, uanset om du er barn, der skal have den første kniv, eller vildmarkstypen med utallige snitteprojekter under bæltet.

28 WIDE • MARTS 2017


K

nive er ikke bare knive. Der findes et utal af former, materialer, størrelser og forskellige brugsområder. Den perfekte kniv til lejrliv og bushcraft er ikke nødvendigvis den samme, du vil vælge til den lette vandretur, eller som model til et barn, der skal lære at snitte sin første pind. “Du skal grundlæggende overveje, hvad du skal bruge kniven til. Skal du primært snitte og arbejde i træ, rense fisk, gå på jagt eller bruge den til madlavning? Hvert brugsområde har sine knive,” fortæller Thomas Eriksson, der er produktchef hos knivproducenten Mora.

Den første kniv Den første kniv har ikonisk status blandt børn, da det opleves som en kæmpe tillid fra en voksen, at man må bruge en kniv. De vigtigste elementer, der skal være på plads, for at barnet får en god snitteoplevelse er, at kniven passer til barnet, og at kniven er skarp. Barnet skal bruge færre kræfter på at snitte med en skarp kniv, og der er dermed mindre risiko for, at kniven smutter uhensigtsmæssige steder hen. “Du skal vælge en kniv med fingerbeskyttelse, som forhindrer fingrene i at glide ud over den skarpe æg. Og så skal håndtaget være stort nok. Ofte kan en barnehånd holde godt selv på et lidt større skæfte. Bladet skal ikke være for langt, da kniven så kan være sværere at håndtere, og dermed stiger risikoen for skader også. Derudover kan det være en god idé at vælge en model med afrundet spids, da det også minimerer skadesrisikoen specielt for stikskader, uddyber Thomas Eriksson. Den gode allround-kniv Knive med fast blad har mere styrke, tyngde og et bedre håndtag end foldeknive. De er nemmere at gøre rene, men vejer typisk også mere, tager lidt mere plads og kræver en skede for at kunne bæres sikkert rundt. Vi spurgte Thomas Eriksson, hvad han ville kigge efter, når han skal vælge en kniv til allround turbrug. “Jeg kigger efter en kniv med rustfrit blad, der gør den mere vedligeholdelsesfri, en slebet ryg til tændstål og en lav vægt, hvis jeg skal have den med på tur. Sidst, men ikke mindst, kigger jeg efter et velrenommeret mærke, da der findes en masse billigt stål derude, der ikke holder i længden.

Et godt konkret bud på den ultimative turkniv er MORA 2000, som er produceret i over 25 år. Den fungerer både til højre og venstrehåndede, har et godt greb, bred knivsæg tæt på håndtaget til fx at flække træ og er buet og tyndere i spidsen, som gør det nemmere at bruge den til præcisionsarbejde og at smøre en mad. Samme form findes i modellen Kansbol, der har en slebet ryg der gør det nemt at bruge et ildstål. Hvis du er på udkig efter en mindre kniv til lommen, er modellen Eldris et godt bud” fortsætter Thomas Eriksson.

Lommekniv Den foldbare kniv er oplagt til vandreture og hverdagsaktiviteter, da den typisk er lettere og fylder mindre end knive med fast blad. Den har også den skarpe del af bladet beskyttet, når den ikke er i brug. Ulemperne kan være, at små foldeknive ikke har et helt så godt og behageligt håndtag til længere tids brug, og at bladet ikke som udgangspunkt er så stabilt som knive med fast blad. Dertil kommer, at de kan være svære at gøre rene, da der typisk sætter sig skidt i lås og revne. Du kan dog sagtens finde større foldeknive med et godt håndtag og stabilt blad, særligt hvis bladet kan låses. Ståltyper Knivbladet er helt naturligt essensen af kniven. Det er bladet, der afgør, om du kan snitte og skære det, du vil. Selvfølgelig skal bladet være skarpt, og det kan det blive med stort set alle ståltyper, men ståltypen er afgørende for, hvor nemt det er at slibe kniven skarp, hvor lang tid den holder sig skarp, hvor mange tæsk den kan tåle, hvor meget den ruster, og hvor fleksibelt bladet er. For at kunne sætte tal på forskellige knives egenskaber arbejder man med en HRC-skala, hvor en test måler, hvor hårdt et givent stål er. Simpelt sagt, så måler man, hvor stort et mærke, en diamant giver i stålet ved samme tryk. Stort mærke betyder blødt stål, lille mærke betyder hårdt stål. Overordnet set kan man sige at hårdt stål, kan blive mere skarpt og holder skarpheden længere, men kan samtidig tåle mindre grad af hårdt brug, da en hård klinge nemmere brækker og nemmere tager mod rust. Omvendt vil en blødere klinge kunne tåle flere tæsk,

Ny knivlov: Hvad betyder det? Sidste år fik vi en ny knivlov.

Man skal bruge sin fornuft Grundlæggende handler knivloven om at tænke sig om. Man skal nemlig altid have et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniv.

Anerkendelsesværdigt formål er fx: ●

at

at

tage sin dolk med til spejdermøde medbringe en kniv over 12 cm til at snitte grøntsager på lejrtur ● at bære en lille lommekniv til praktiske gøremål

Nyt i knivloven 1. Du må ikke medbringe din lommekniv over alt. Lommeknive omfattes nu også af reglerne om anerkendelsesværdigt formål.

2. Spejdere må nu anvende knive over 12 cm. Spejdere og friluftsfolk må anvende knive med blade over 12 cm hvis der er et anerkendelsesværdigt formål. 3. Man må igen bruge enhåndsbetjente lommeknive Forbuddet mod enhåndsbetjente multitool m.v. ophører. Læs mere på dds.dk/knivlov

MARTS 2017 • WIDE 29


3 1

2

1. Fällkniven F1 En af de ikoniske allround-knive udført i meget lækkert stål. F1 er opbygget med et blad i hårdt lamineret VG 10-stål, der sikrer, at kniven holder skæret godt og længe. Samtidig er bladet nemt at slibe op. ”Ryggen” er 4 mm tyk, hvilket gør det behageligt at arbejde med kniven til grovere opgaver, når der skal lægges ekstra tryk på bladet. Den kraftige ryg giver samtidig bladet en aggressiv vinkel, der er perfekt, når du bruger kniven sammen med dit ildstål, hvor kombinationen producerer en regn af gnister, der effektivt kan antænde spåner m.m. Materialer: Lamineret VG10-stål, Thermorun og zytel-skede Pris: 1499 kr. Info: spejdersport.dk 2. Mora Svensk Dolk En rigtig god snittekniv til børn i rustfrit stål. Håndtaget er tilpasset en mindre hånd, og der er en parereplade, der sikrer, at fingrene ikke "smutter" ud på bladet. Den afrundede spids er også med til at forhindre uheld, når junior skal i gang med at lære at bruge kniv. Materialer: Rustfrit stål, birketræ og læder. Pris: 149 kr. Info: spejdersport.dk 3. Puma dolk Dolk med blad i 440c stål og skæfte af oliventræ. Skæftet er udformet med en fordybning til pegefingeren, der giver et virkeligt godt greb. Knivsbladet er gennemgående, hvilket giver en stærk kniv, der tåler hårdt brug. Materialer: Rustfrit stål (440c), oliventræ og læder. Pris: 599 kr. Info: spejdersport.dk

men skal slibes oftere og kan ikke blive helt så skarp. Fx er økser typisk lavet af blødere stål end knive af samme årsag. De to typer egenskaber kan kombineres ved at laminere stålet. Her lægges mange lag af materiale sammen og varmes op og foldes igen og igen. Dermed kan en tynd klinge opnå samme egenskaber som krydsfiner inden for træ. Tyndt, fleksibelt og stærkt i mange retninger. Det er samtidig en kompleks og tidskrævende proces, og derfor koster laminerede knive også flere penge. De fleste knive du kan købe til friluftsbrug er lavet af rustfrit stål, der er en metallegering, der modstår korrosion. Fire populære ståltyper er: 12C27 fra Sandvik, som bruges i mange knive fx fra Mora. Det er et relativt prisbilligt, fint og rustfrit hårdmetal. Det har en høj hårdhed, er nemt at slibe, kan nå en høj skarphed og har en god kantstabilitet, men en lidt lavere slidstyrke end kvaliteter som 440C. Ligger typisk mellem 57-59 på HRC-skalaen. 440C: En god allround rustfri stål, der modstår rust, slibes nemt, holder sin skarphed rimeligt og tåler relativt hårdt brug. Ligger typisk mellem 56-58 på HRC-skalaen. 154CM/RWL-34: En opgraderet og hårdere udgave af 440C, der bl.a. holder sin skarphed bedre. Der er bl.a. tilsat Molybdenum for at beholde den rustfrie egenskab trods det hårdere materiale. Ligger typisk omkring 60 på HRC-skalaen. VG10: Anses af mange som toppen af poppen inden for masseproduceret knivstål, og indeholder bl.a. vanadium, der gør det skarpere og endnu mere robust end 154CM. Ligger typisk omkring 60 på HRC-skalaen.

30 WIDE • MARTS 2017

Sådan sliber du din kniv Din kniv skal altid være skarp. En sløv kniv gør, at du skal bruge flere kræfter til at arbejde med kniven, hvorved risikoen for, at du kommer til skade, øges. Du kan slibe en kniv på flere måder og dermed give den forskellige egenskaber. Jo smallere en vinkel æggen har, jo skarpere er den. Det modsatte gælder holdbarheden af skarpheden over tid. En gammeldags barberkniv har en voldsomt smal vinkel, ca. 10 grader. Den er utroligt skarp, men ville aldrig kunne holde til friluftsbrug, da æggen ville blive skadet med det samme. I den modsatte ende af skalaen er en økse slebet i en meget bred vinkel, typisk 30-35 grader, for at kunne holde til at hugge i træ igen og igen. En typisk vinkel for knive til friluftsbrug er omkring 20-25 grader. Der er én ting, der er vigtigere end alt andet, når man sliber sin kniv ifølge Thomas Eriksson: “At man sliber koldt med vådslibning, så varmeudvikling undgås. Hvis først stålet bliver varmt og får blå farve, går det udover æggens holdbarhed. Slib aldrig tørt på sandpapir og smergelbånd - det ødelægger din kniv,” Vådslibning består af en slibesten, som du gør våd enten med vand eller olie, og findes i mange forskellige udgaver fra grov til fin. Typisk starter du med en grovere sten og arbejder dig videre til en finere og finere udgave. Der er forskellige bevægelser med kniven på stenen, alt fra cirkler til ottetaller, men jeg foretrækker en buet bevægelse i hele bladets længde. Hvordan det gøres, kan du se på en video på dds.dk/ grej, hvor vi har samlet hele processen om, hvordan du sliber din kniv. Hvis din kniv har træ i håndtaget, er det en god idé at give det olie eller voks for at pleje det, så det ikke sprækker. I det hele taget er det vigtigt at passe godt på sit udstyr. “Tænk over, hvad du udsætter kniven for. Lad være med at bruge den til ting, den ikke er lavet til. Giv den kærlighed og rengør den efter hvert eventyr, og slib den når det er nødvendigt. Så får du glæde af din kniv i mange år”, slutter Thomas Eriksson.


( gear )

Fjällräven Bergtagen Til efteråret introducerer Fjällräven en helt ny serie, der er lavet i samarbejde med de svenske bjergguider og rummer alt fra undertøj til skaljakker. Selve ordet “Bergtagen” kommer fra en gammel svensk talemåde. Det refererer til, hvor meget bjergene kan ændre dig. Hvordan du efter bare et kort stykke tid i deres nærhed vil føle dig tryllebundet og ydmyg. Bergtagen Eco-Shell Jacket er lavet af Fjällrävens eget Eco-Shell-materiale, som er vandtæt, åndbart og kombineret med aramid-baserede Corylon-forstærkninger på albuer og lænd. Sømmene er anbragt, så de giver dig minimal friktion under en rygsæk, og snittet er kropsformet, men rummeligt nok til isolerende lag. Hætten har plads til en hjelm og kan justeres for ekstra beskyttelse mod elementerne, uden at det indskrænker udsyn eller bevægelser. Jakken er også udstyret med en RECCO-reflektor. Info: fjallraven.com

Petzl Noctilight Alle, der sover i telt, kender problemet, når man skal tage tøjet af over hovedet og lægge sig i posen, men samtidig vil have lys fra sin pandelampe. Med denne lille Noctilight fra Petzl kan du omforme din pandelampe til en “standerlampe” eller hænge den op som en pendel i dit telt. Info: petzl.com

Primus Primetech Stove Set Helt nyt letvægtskøkken fra Primus, der har vundet flere priser for sit design og ydeevne. Brænder, vindskærm og gryde er koblet sammen, så køkkenet forbruger ca. 50 % mindre gas end traditionelle gaskøkkener. Regulatoren, der sættes på gasdåsen, sørger for et konstant flow af gas og er med til at forbedre effektiviteten, når der er lidt gas tilbage i dåsen, eller du bruger køkkenet i kolde omgivelser. Primetech fås i to versioner. En med 1,3 liter som den største gryde og en, hvor den er 2,3 liter. Sættet indeholder vindskærm med integreret brænder, to gryder (en med keramisk belægning og en uden), låg og håndtag. Info: primus.se

Devold Trollkyrkja En helt ny skaljakke fra norske Devold med ydermateriale i 100 % uld. Ja, du læste rigtigt: En skaljakke i 100 % uld. Jakken er vind- og vandtæt og fremstillet i et materiale kaldet Wool Shell, der skulle give jakken gode varmeregulerende egenskaber. Isolerer, når det er koldt, og lader overskydende varme slippe ud, når det er varmt. Info: devold.com

La Sportiva Tempesta GTX Trailsko til nordisk klima og vinterbrug popper frem fra mange producenter. Til efteråret kommer italienske La Sportiva med en serie af nye sko, hvor Tempesta GTX er et godt bud på en allround-sko med 10 mm drop, en vægt på ca. 320 gram og en aggressiv sål, der bider godt fast i vinterunderlaget. Dertil kommer et nyt snøresystem, der med et enkelt træk lukker skoen, og en lav gaiter, der holder sne og sten ude. Info: lasportiva.com

MARTS 2017 • WIDE 31


Når eventyret bliver hverdag Hvad får et menneske til at isolere sig fuldstændig fra omverdenen i en unfair kamp mod elementerne og ensomheden i 45 dage? Hvad lærer man selv, og hvad kan vi andre lære af det? WIDE har mødt Jon Jensen, vinder af DR-programmet ”Alene i Vildmarken”, til en snak om at være i et med naturen og eventyr, der bliver til hverdag. Tekst MARTIN VIND Foto FREDRIK CLEMENT

ar man nogensinde følt sig presset på Alligatorløbet eller haft den mindste slags problemer med at få ild i bålet på en regnvåd sommerlejr, kan det være svært at forestille sig, hvilken slags supermenneske, som frivilligt indlader sig på at blive efterladt ved en nordnorsk sø for at overleve uden hjælp med et minimum af redskaber for rullende kamera. Jon Jensen er da også et friluftsmenneske af dimensioner. Familiens hus i Saltum i Nordjylland ligger med skoven i baghaven og lige ud til en sø, og da et par skrattende gæs afbryder interviewet, smiler han bredt og drømmer sig tilbage til efterårets gåsejagt. Men det kan alligevel ikke forberede ham på det ekstreme i at skulle klare sig helt alene i den barske norske natur. 32 WIDE • MARTS 2017

”Det er ikke bare en vandretur. Ligegyldigt hvor mange forberedelser, man har gjort sig hjemmefra, er det hele forandret, når man sætter fødderne på stranden.” Og selvom Jon Jensen var den af de ti deltagere, som klarede sig længst, var overlevelseseksperimentet ikke noget, han har lyst til at gentage.

”Jeg skal ikke tage mange dage alene igen. Hvis nogen spørger, siger jeg nej tak.” I et med naturen Mad og vand var intet problem for Jon Jensen, der fangede op mod ti fisk om dagen. Men ensomheden begynder allerede at melde sig efter et par dage, og da eksperimentet

går ind i sin tredje uge, overvejer Jon Jensen for alvor at smide håndklædet i ringen. ”Tankerne om at melde fra kommer allerede på 16. dag, hvor min datter har fødselsdag.”

OM PROGRAMMET I DR3-programmet ’Alene i vildmarken’ blev 10 danskere sendt til Altevatn i den norske del af Lapland. Hver for sig skulle deltagerne klare sig så længe som muligt med et minimum af udstyr. Den deltager, der klarede sig længst tid, vandt programmet. Deltagerne filmede selv deres tid i vildmarken.


( interview )

Jon Jensen viser WIDE’s skribent et stykke træ, hvor der er sat mange streger og to symboler. Dag 16 antager form af et fødselsdagsflag, og lidt længere henne er der snittet et hjerte, som markerer bryllupsdagen. På dage, hvor savnet til familien er stort, giver det ekstra energi at opleve naturen fra sin bedste side, som f.eks. da Jon Jensen møder rensdyr for første gang. ”De var midt i min lejr. Det var fuldstændig sindssygt, og jeg var helt oppe at køre – og det var rensdyrene også, så de stak af med 180 i timen.” Anden gang, han møder rensdyrene, er det Jon Jensen, som må tage benene på nakken.

”Jeg møder en flok på 20-30 stykker. De kommer lige imod mig. Det er ikke særligt fedt, for de er rimelig hidsige. De går sådan og puffer til hinanden og skraber i jorden, så der tænker jeg, at nu bakker jeg ud af det her.” Jon Jensen ser således naturen omkring Altevatn fra sin bedste og værste side, og tosomheden kommer i til at kendetegne hele hans eventyr. ”Selv på de dårlige dage var der positive oplevelser. At gå en tur langs stranden og finde et eller andet, som jeg kan bruge, er f.eks. en kæmpe optur.” Men efterhånden smelter forskellene sammen til én, modsat de stejle fjelde om-

DE 12 ESSENTIELLE TING Deltagerne i ’Alene i vildmarken’ kunne vælge 12 ting at tage med i vildmarken ud fra disse 18. 1. Kniv 2. Økse m. slibesten 3. Tændstål 4. Sovepose 5. Gryde/kedel 6. Nylonsnor 7. Tov 8. Presenning 9. Fiskeudstyr 10. Vandtæt taske/dry bag 11. Liggeunderlag 12. Sav 13. Huljern 14. Sysæt 15. 1 kg nødration 16. Sandpapir (vandfast) 17. Kaffe 18. Sæbe

MARTS 2017 • WIDE 33


((interview interview) )

kring bjergsøen, bliver spændingskurvens udsving mindre og mindre, og det oplever Jon Jensen også med rensdyrene. ”Tredje gang, jeg møder rensdyrene, går jeg bare ved siden af dem. Dyrene går bare og græsser, mens jeg plukker blåbær. De er

HVORFOR ALTEVATN? Deltagerne blev sat ud ved søen Altevatn i den norske del af Lapland. Produktionsselskabet bag programmet valgte området, fordi det opfyldte flere kriterier. Det var øde, men samtidig kunne man nå ud til deltagerne på forholdsvis kort tid fra en produktionshytte. Der var mulighed for fiskeri og adgang til rent vand. Samtidig havde klima og vegetation en god balance ift. at være både en hjælp og en modstand for deltagerne. Altevatn ligger 35 kilometer nordvest for Abisko, der er udgangspunktet for Laplands mest populære vandrerute, Kungsleden.

34 WIDE • MARTS 2017

rent ud sagt pisseligeglade. Og der er det som om, at nu er jeg ved at finde rutinen." Og rutinen bliver stille og roligt til hverdag, efterhånden som naturen bliver en vane. ”Det hele kører, jeg har tag over hovedet, mad og vand. Jeg er ligesom kommet på plads. Der tænker jeg, at jeg er ved at være hjemme i naturen.”

Ensomheden er den værste fjende Når eventyret stille og roligt bliver hverdag, melder dagligdagens kedsomhed sig også. Forskellen fra hverdagen hjemme i Danmark er bare, at der her ikke er noget TV at tænde for eller nogle sociale medier at tjekke. Jon Jensen kan ikke bare koble hjernen fra. ”Jeg kan holde mig i gang ved at bygge ting, men på et tidspunkt er det bare ikke nok til at holde savnet og kedsomheden væk. Det hårde er at være strandet et sted og blive nødt til at lære sig selv at kende.” De ugentlige besøg fra lægeholdet gør det heller ikke bedre, for selvom Jon Jensen

’topper’, når han en sjælden gang har nogle andre end kameraet at sige ”goddaw” til, er stilheden, når de er taget afsted igen, så meget mere uudholdelig.

” Jeg kan holde mig i gang ved at bygge ting, men på et tidspunkt er det bare ikke nok til at holde savnet og kedsomheden væk. Det hårde er at være strandet et sted og blive nødt til at lære sig selv at kende.” ”Men lægeholdet smutter igen efter ganske kort tid, og så er der fandeme stille bagefter. Om så vi havdwe snakket i timevis, ville det ikke gøre forskel, for stilheden bliver bare meget større.” Som dagene går, kan Jon Jensen også mærke, hvordan det påvirker ham mentalt.


SÅDAN BLEV DELTAGERNE UDVALGT De mange ansøgere til programmet var gennem flere runder, hvor de blev testet i deres friluftsfærdigheder og deres evner til at håndtere et kamera og fortælle. De ansøgere, der nåede frem til de sidste runder, blev testet og vejledt af en overlevelsesekspert i Danmark, der bl.a. tjekkede, om de havde styr på de basale fornødenheder som fx basal shelterbygning og bål. Derudover skulle deltagerne lave hjemmevideoer om deres viden og baggrund, så produktionsselskabet også fik et umiddelbart indtryk af deres fortællerfærdigheder. Inden deltagerne blev sejlet ud til hver deres lejrområde, var de på en tre-dages bootcamp. Her lærte de om områdets vegetation, regler og love ift. jagt og fiskeri, og de blev undervist i at filme. Undervisningen af deltagerne på bootcampen stod en norsk vildmarksekspert for. Han var fortrolig med området og miljøet, og det var også ham, der guidede til den færdige liste af det udstyr, som deltagerne kunne tage med.

SIKKERHED I HØJSÆDET Hver deltager var hele tiden udstyret med en GPS-sender med ’nødknap’, så de kunne tilkalde hjælp. Døgnet rundt stod et lægehold standby, som kunne rykke ud til hver enkelt deltager på maks. 30 minutter. Deltagerne fik ugentligt besøg af lægeholdet, som tjekkede deres fysiske og mentale tilstand. Ved samme lejlighed fik deltagerne udskiftet det lastbilbatteri, som de brugte til at oplade deres kameraer.

” Det sker bare ikke så tit i Danmark, at bussen kører galt, og man skal overleve i 45 dage, før der kommer hjælp ”Sådan som man er deroppe, kan man ikke undgå at blive lidt mærkelig.” Men selvom det er hårdt, vil Jon Jensen gerne følge eventyret ”ordentligt til dørs”, for det er bestemt ikke hver dag, man får mulighed for at udleve en stor drengedrøm. ”Denne her chance får jeg kun en gang

i livet. Lige fra jeg har været lille, har det været en drøm at komme ud på en tur, hvor man rent faktisk skal overleve. Det sker bare ikke så tit i Danmark, at bussen kører galt, og man skal overleve i 45 dage, før der kommer hjælp.” En dag aftaler han med sig selv, at nu er det nok. At det er hans sidste dag ved Altevatn. ”På det her tidspunkt er savnet til familien så stort, at det er helt sindssygt. Jeg havde det helt dårligt – fysisk dårligt. Det er lidt ligesom at have kærestesorger.” Lægetjekket tager dog en uventet drejning, da Jon Jensen kigger sig over skulderen. ”Vi er midt i lægetjekket, og lige pludselig kommer min familie. Det er... Det er stort. Det er fandeme vildt altså. Det er helt vildt.”

Hold fast i eventyret Hjemme i huset i Saltum er Jon Jensen ikke i tvivl om, at familiens sammenhold er blevet styrket af hans eventyr. Men han har også gjort sig mange andre vigtige erfaringer,

som vi outdoorfolk også kan lære lidt af. En af dem er så vidt muligt at tage vigtige beslutninger, når man er klar i hovedet. ”Man skal tage beslutninger på en god dag. Det tror jeg, har reddet mig mange gange. Hvis jeg skulle sige stop, skulle det være på en god dag. Så skulle jeg være afklaret med det. Og når tankerne om at trykke på knappen kom, så kunne jeg egentlig godt mærke, at jeg ikke var helt afklaret med at skulle hjem. Jeg havde det ad helvede til, og det kan godt være, at det var træls, men måske har man det bedre næste dag.” Og selvom det nogle gange kan være et surt slid, må man ikke give op uden videre. ”Man må tilpasse sig, tilpasse sig og tilpasse sig. Hvis shelteret ikke virker, må man bygge et nyt. Man må se det positive i tingene. Når det gør ondt, er jeg bare klar over, at jeg lever.” Naturen er både et læringsrum og en legeplads, men for at få det optimale ud af den, må man gøre som Jon Jensen. ”Man må holde eventyret i live.”


De hant kunne ALDERS- OG KØNSpeg dler de lyde er p t om som SPECIFIKKE AKTIVITek å, a , at titlen st J d ETT t r p TETER I DET DANnet eng å de ER ASM op ene n u US SKE SPEJDERKORPS fors gen rgam SEN kel erelt le k foto len JES ø u 33% af grupperne laver særlige PER i ud dvikle ns-tag JEP vik r sig fat, m aktiviteter for de yngste/ældste på SEN ling sen grenniveau (fx for hhv. de yngste og sta ere een i de kt h nd nne ældste tropsspejdere) ar s pige sam Kun 6 % angiver at lave særlige tor rne. men bet Nye hæn aktiviteter for piger og drenge ydn re u g ing nde for r Alle børn er unikke spe søgel jde ser Lad det være slået fast fra start: rarb Alle børn er unikke individer, og deres ejd et. udvikling foregår i forskelligt tempo og i

Dre nge ne efte r tæt samspil med de omgivelser, som er lige netop deres. Der er dog generelle udviklingstendenser, og en af de tydelige er, at drengene udvikler sig senere end pigerne, hvilket skyldes et samspil mellem hjernens udvikling og kønshormonerne.

som mikroer lærer dem at være ”mor” for drengene.

Spejderne skal udfordres Skal vi undgå at fastlåse kønsroller og hjælpe alle børn bedst til alsidig udvikling, skal vi finde drengene i pigerne – og omvendt. Vi skal opfordre pigerne til at være seje og vilde, klatre i træer, kaste med kogler og blive beskidte! De skal tage sko og strømper af, og nyde følelsen af vandpytter og mudder. Drengene skal vi lokke til mere finmotoriske og analyserende opgaver. Drenge gør generelt ikke mere, end de skal, og især ikke, hvis de ikke kan se meningen. De skal fx på et løb løse små opgaver for at få oplysninger om den videre tur. Det kan være at tegne, lægge

De yngste grene brede interesser og Drenges senere udvikling gælder fx i forhold en masse udsyn. Juniorerne til samspillet mellem de to hjernehalvdele, begynder at tænke abstrakt og er som sker gradvist. Hos pigerne er der en inde i en forholdsvis stabil periode følelses’spurt’ i samspillet i 4-6-årsalderen, mens det mæssigt. hos drenge først sker i 7-10-årsalderen. Så Det betyder, at der er brug for store udlænge hjernehalvdelene ikke samarbejder, fordringer til alle dele af deres udvikling og handler barnet, før det tænker. Det kan fx ikke mindst det sociale. Kammeratskab fylder betyde, at nogle piger hos familiespejderne meget, og de er meget opmærksomme på har overblik og dømmekraft til at færdes i trasocial anerkendelse gennem kammeraters og lederes feedback. De får fornemmelse fikken, mens mange minidrenge fortsat styrter for egen identitet og kønsud på gaden efter bolden. Som 6-årig kan en pige i rolle, men har også mod gennemsnit koncentrere sig ” Der er kæmpe forskel på, hvor drenge og piger er i på at udfordre den, og om en opgave i 20-25 minut- udviklingen. Det er en problematik, at de er på to forskel- dette mod skal understøtter, mens drengene klarer tes gennem mangeartede 10-12 minutter. Det gør en stor lige udviklingsniveauer. Pigerne bliver hurtigere trætte aktivitetstilbud. I junioralforskel for, hvordan de går til af drengene, fordi drengene oftere er urolige. Vi skal deren kan man med fordel løsningen af en opgave. dem løse opgaver i som ledere virkelig have blik for, at pigerne ikke får en lade kønsspecifikke grupper morrolle for drengene.” - Juniorleder, interview Udviklingskompasset, 2016 og reflektere over egen Leg og køn løsning. Refleksionen kan Små børn lærer bedst gendanne udgangspunkt for nem leg. Legen er en guldfornyet opgaveløsning denne gang i grupper grube for udvikling og bør fylde rigtig meget i puslespil, trække ting på snor og lignende, på tværs af køn. de yngste grene. Leg er selvvalgt, lystbetonet hvor løsningen fører videre på turen og derfor De tager fortsat model af de voksne, og og i sig selv tilfredsstillende. Det selvvalgte opleves meningsfuld. idoler har stor betydning. Måske kommer gør, at legen kan differentieres, så det enkelte Det er desuden vigtigt at have fokus på, spejderlederen ikke op at hænge ved siden barn kan vælge sin rolle og sit engagement, hvad vi roser for. Det, vi anerkender, får vi af Messi eller Justin Bieber på værelset, men svarende til aktuel udvikling. Man lærer megenerelt mere af. Der er en tendens til at tag ikke fejl: Vi har stor betydning, hvis vi vil rose piger for at sidde stille, arbejde med get, når man leger, men man leger ikke med det. Derfor er det vigtigt, at vi er gode rolfinmotoriske aktiviteter og bruge deres indledet formål at lære! Legen kan også give afløb for noget af velsesevne, mens drengene får ros for deres lemodeller, også i forhold til kønsidentitet. den energi og uro, som mindre børn og især grovmotorik og fysiske præstationer fx via drenge har. Deres hjerne fungerer bedst i bebedrifter i friluftslivet. De ældste grene vægelse. Og dette kombineret med testosteSenere udvikler den forreste del af hjernen (pandelapperne) sig. Denne udvikling får et ron (mandligt kønshormon) gør, at de har uro i Juniorer er mere lige spring i forbindelse med puberteten, som kroppen, og har lyst til og brug for vilde lege. I 9-10-årsalderen haler drengene ind på hos piger starter i 10-årsalderen og hos I den sammenhæng er det samtidig vigtigt pigernes udvikling. I den alder er kønnene drenge i 12-13-årsalderen. Pandelapperne ikke at drive rovdrift på pigernes indlevelse og mere jævnbyrdige, og samtidig har de genehar at gøre med de funktioner, man kalder overblik, så vi allerede relt stor kropsstyrke,

36 WIDE • DECEMBER 2016


det, som vedkommende har lyst til, eller med eksekutive. Det omfatter bl.a. at kunne hvem de har lyst til at være sammen med. regulere sin adfærd i forhold til omstænMeget forskning tyder på, at drenge ofte vældighederne, at kunne planlægge og have dømmekraft og, ikke mindst, at se sig selv og ger ”noget”, altså efter aktiviteten, mens piegen rolle i en social sammenhæng. Denne ger i højere grad vælger efter ”nogen”, altså udvikling sker samtidig med, at kønshormoefter hvem aktiviteten laves sammen med. En anden måde at afprøve muligheder på, nerne raser rundt i kroppen, og der foregår er ved at lave aldersdelte eller kønsopdelte en række fysiske, mentale og følelsesmæssiaktiviteter indimellem. Der er ingen tvivl ge forandringer. Her trækker pigerne igen fra om, at unge foretrækker drengene, og kønsforskelle at være sammen med får både tidsmæssige og jævnaldrende. I en trop interessemæssige udtryk. ” Hvis jeg ville være med fire års aldersspredDet er vigtigt, at vi både babysitter, så kunne arbejder med og mod den ning – og den forskel i jeg jo få penge for det” traditionelle kønsudvikling, udviklingstakt, der er – - Tropspige, 15 år, om rollen som hvor det er pigerne, der kan de ældste piger være patruljeleder for 12-årige drenge. har overblik og omsorg, og Programundersøgelse 2016 7-8 år udviklingsmæssigt drengene, der har gåpåmod foran de yngste drenge. og muskelkraft. Med – fordi Det er en kæmpe forskel alle spejdere har krav på at blive anerkendt – ikke mindst når man er 15-16 år. Meget for den, de er, med de styrker og udfordrintyder da også på, at vi har svært ved at fastholde vores ældste tropspiger, som ikke ger, det medfører for den enkelte. Mod – fordi gider ”babysitte” de tolvårige drenge, som er vi skal hjælpe alle spejdere til at få åbnet for patruljekammerater. endnu flere af deres potentialer. Der skal være rum for både ”pigefnidder” og dybe samtaler med og mellem 16-årige Differentierede aktiviteter piger og brydekampe og ”bøvseri” mellem og En måde at eksperimentere med dette er med 13-årige drenge. Samtidig skal vi fortsat ved at give mulighed for interessebaserede forsøge at puffe spejderne ud af deres komaktiviteter. Her kan den enkelte vælge ind på

pig ern e

fortzone på en nænsom måde. Som med alt andet i spejderarbejdet er learning-by-doing også her en god metode. Prøv jer frem, giv forskellige aktivitetsmuligheder og organiseringsmuligheder, iagttag hvad der sker, og tal sammen i ledergruppen om, hvad effekten var, og hvad næste lille ændring kunne være.

Rolig nu – det ender lykkeligt Piger er ikke klogere end drenge – eller det er der i hvert fald ikke noget validt bevis på… De udvikler sig bare lidt tidligere. Hvorfor vides ikke med sikkerhed, men formentlig har forskellen udviklet sig langt tilbage i vores forhistorie. På mange måder har vores hjerne ikke grundlæggende ændret sig siden stenalderen, så forskellen holder ved. Men de unge mænd indhenter de unge kvinder, og dette sker generelt senest i 20-årsalderen. Det betyder ikke, at vi bare kan sætte os ned og vente på, at vi alle modnes. Udvikling sker ikke bare af sig selv, men gennem aktivt samspil med omgivelserne, og det er derfor de voksnes (ledernes) rolle at sørge for stimulerende omgivelser. Vil vi som spejdere udvikle alle børn til deres fuldeste potentiale, er det derfor vigtigt, hvordan vi skaber stimulerende aktiviteter og oplevelser, og hvordan vi møder henholdsvis piger og drenge.

VIL DU VIDE MERE: Udviklingskompasset, undersøgelse Programfornyelsen 2016, dds.dk Gruppers brug af arbejdsstof, aldersinddeling og patruljesystem, Programfornyelsen 2016, dds.dk Seje drenge og Superseje piger, Ann-Elisabeth Knudsen, Ung i en præstationskultur, Kirsten Grube og Søren Østergaard, 2017

DECEMBER 2016 • WIDE 37


kalender Foto: LINE MAJ 'TOPSI' HEDEGAARD

APRIL- MAJ

APRIL

MAJ

TRÆKLATRING BEGYNDERKURSUS

LEDELSESKURSUS 1

8.-9. april Få kendskab til klatring i træer – kurset er adgangsgivende til instruktørkurset. Mere info: dds.dk/arrangementer

PLUS 2 – PLUS PEIKO 13.-17. april Kursus for seniorspejdere med fuld fart og fokus på projektledelse. Mere info: dds.dk/arrangementer

INVICTUS-LØBET 28.-30. april Krævende og innovativt spejderløb for 13-17-årige spejdere. Mere info: dds.dk/arrangementer

5.-7. maj Kursus, der gør dig endnu bedre til at lede andre voksne. Mere info: dds.dk/arrangementer

PUF - JUNIORKURSER 11.-14. maj Fem seje kurser for juniorspejdere! Tilmeld dine juniorer inden 28. marts. Mere info: dds.dk/arrangementer

SOV UDE 20. maj Over 70 grupper er med til Sov Ude i år – skal I også være med? Mere info: dds.dk/sovude

MOMENT 28.-30. april Stort seniorevent med inspiration, netværk og nye oplevelser. Mere info: dds.dk/arrangementer

38 WIDE • MARTS 2017

SULTEN EFTER MERE? Find flere løb, kurser og events på dds.dk/arrangementer


Bål uden røg Kan du lave et bål uden røg? Følg denne vejledning, og du får et røgfrit bål. Alder: Junior, trop, senior, leder Materialer: Brænde og tændstikker Aktiviteten: Det er en let sag at anlægge et bål, som ikke generer omgivelserne med røg, hvis man griber opgaven rigtigt an.

Hvis det er et lejrbål, kan du stille nogle pinde og stokke af forskellig tykkelse op ad bålets ydersider som "pynt"

Hvis vi vil bekæmpe røgen, må vi først vide, hvad den er lavet af: Røg består af bl.a. gas, sod og vanddamp. Både gas og sod brænder rent, hvis der er både varme og luft nok. Vanddamp kan ikke brænde, men hvis gasflammen er varm nok, betyder lidt vanddamp ingenting. Derfor skal bålet tændes i toppen, så flammen får rigelig luft og bliver meget varm. Uanset om du skal bruge bålet til madlavning eller til lejrbål, har du brug for en passende og stabil mængde varme i en time eller mere. Brænde, der ligger vandret og tæt sammen, brænder roligt og stabilt, mens brænde, der står op omgivet af flammer, afgiver gassen hurtigere med høje flammer. Læg derfor brændet i vandrette og tætte lag, så gløderne ikke nemt falder ned og antænder flere lag samtidig.

Du starter med at sortere dit brænde efter tykkelse. Du lægger de tykkeste og eventuelt fugtige stykker i bunden. Derpå lægger du et eller flere lag af brænde, som er fra 5 til 10 cm tykt stadig vandret og tæt sammen. Noget af brændet må godt være fugtigt, når bare det øverste af disse lag er forholdsvis tørt.

Bålet skal være bredest i bunden og så smalt i toppen, at ilden hurtigt kan brede sig over hele optændingslaget. Optændingslaget er tørre pinde fra ½ til 2 cm tykke. Læg et vandret og ikke for tæt lag af de tykkeste af pindene, og byg på toppen en kegle med de tyndeste pinde i midten over en håndfuld

tynde kviste. Tørre birkekviste er nemme at finde, og de virker hver gang, fordi de brænder med høj temperatur, og deres gløder tænder laget under dem. Tænd de tynde kviste med en tændstik på læsiden, og højst 10 minutter senere har du et flot røgfrit bål, der passer sig selv og brænder i lang tid med ikke for høje flammer.

Skeletter og kranier Spejderne undersøger skeletter og kranier og får bl.a. en forståelse for forskellen mellem rovdyr og planteædere. Aktiviteten er en del af Krible Krable-mærket. Alder: Familiespejder Materialer: Kranier, skeletter og opslagsbøger. Kranier og skeletter kan fx lånes på skolen eller den lokale naturskole. Aktiviteten: Sæt kranier og skeletter frem og lad spejderne røre ved dem. Spørg spejderne, hvilke dyr de tror de stammer fra? Lad dem prøve at finde ud af, hvilke dyr det er, ved at bruge opslagsbøgerne. Spørg spejderne, hvad de tror, dyret har spist. Har det spist andre dyr (et rovdyr, med spidse tænder) eller græs/blade (dyr med fladere tænder).

Find flere aktiviteter på aktivitetsdatabasen: dds.dk/aktiviteter MARTS 2017 • WIDE 39



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.