Track # 15 2015

Page 1

NR 15. / JUNI 2015

TEST // GEAR // NYHEDE

R // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

STORT TEMA:

KLIMA UDELIV NATUR

UDFORDRINGEN

INGEN KØD, MÆLK, ÆG OG OST I EN UGE TRACK TESTER

BIOLITE – DUR DEN?

RUBEN SØLTOFT:

Jeg har været spejder én dag


INDHOLD

TJEK BL.A. NOGET AF ALT DET HER: Prøv livet som veganer Side 10

Track tester: BioLite – er der ild i den? Side 12

Kolofon TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejderkorps. Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto Ruben Søltoft ser måske uskyldig ud, men skindet bedrager – læs med på s. 26, når spejderne ryger en tur igennem stand-up-maskinen! Foto: Anne Mie Dreves B&U-redaktionen Lauge Eilsøe-Madsen, formand Rebecca Kolte-Olsen Christoffer Kolbe Boye-Hansen Kristina Havbo Kongsgaard Sarah Maj K. Siewartz Nanna Sofie Lykke Hansen Martin Anker Jensen Helene Kristine Holst Signe Hegelund Lasse Bækhus Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, pt@dds.dk Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, fl@dds.dk Layout: Aller Client Publishing

Spejdercheferne snakker udeliv. Side 14

Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 13.500 Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivelser på dds.dk.

Stand-upper Ruben Søltoft spidder spejder Side 26

Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Redaktionen: redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: Info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk

Hollywood-film på budget Side 12 Naturen i byen: taget Køkkenhaver på Side 16

02

TRACK JUNI 2015

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99


VELKOMMEN TIL Foto: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

LEDER

“ Når du er til spejder, kommer du ud og oplever naturen helt tæt på.”

Hvorfor skulle jeg tænke på klimaet? “ Vi ved, hvad naturen kan bringe os. Lad os se, hvad vi sammen kan bringe frem af det vidunder, som verden er”

JEG ER VOKSET OP PÅ BORNHOLM. Jeg har hele tiden haft naturen som nabo. Det er nice, og den er herlig at have. Men hvorfor skulle det være min opgave at passe på den? Jeg mener, der er jo allerede så mange, der render rundt og fortæller, at vi skal beskytte naturen. Så der bliver vel passet på den. Ikke? Jeg har i min spejdertid oplevet nogle helt fantastiske ting. Jeg har besøgt områder, som jeg fortæller videre til mine venner, imens jeg igen mærker suset af at stå højt oppe i fjeldet i Lapland, eller kravle rundt i huler og på klippevægge i Tjekkiet. Eller da jeg legede sneboldskamp med spejdere fra hele verden i Schweiz. I oktober. Eller når jeg har oplevet den smukkeste solnedgang på en hejk herhjemme. Hvor er det vildt at have oplevet den frihed, som naturen giver! Og hvor er det skønt, at jeg stadig bare kan gå ud og finde den! Hvor er det herligt, at der er nogen, der passer på naturen for mig. For det er der da. Ikke? Så… jeg behøver vel ikke gøre mere, vel? Ja, du kan godt lidt høre, hvor det bærer hen, ikke? Du hører garanteret allerede en

masse om klimaforandringer, miljøbevidsthed og at man skal huske at komme udenfor en gang imellem. Og ved du, hvad det vildeste er? Du møder det hele tiden! Når du er til spejder, kommer du ud og oplever naturen helt tæt på. Du ved bedre end nogen anden, hvorfor naturen kan være for fed, og hvor vidunderlig den kan være. Derfor har vi dedikeret et blad til, hvordan vi kan bruge naturen og samtidig sørge for, at vi stadig kan bruge den resten af vores liv. Og hey, skal vi ikke lige sikre os, at fremtidige generationer også kan bruge den? Vi ved, hvad naturen kan bringe os. Lad os se, hvad vi sammen kan bringe frem af det vidunder, som verden er.

God fornøjelse

Lauge Eilsøe-Madsen Formand i B&U-redaktionen.

TRACK JUNI 2015

03


BAG OM REDAKTIONEN Redaktionen siden sidst:

Hvor i verden er naturen sejest?

Linée Marie: Rocky Mountains. Knejsende bjerge, brusende vandfald og gletsjere Christoffer: USA. Et sted er der sol og 25 grader, 2 timer væk er der sne og bjerge

Daniel: New Zealand. Det er jo der, Ringenes Herre er optaget! Sarah Maj: New Zealands sydø. Der er både pingviner, bjerge, varme kilder og blomster

Signe: Afrika. Kæmpe savanner, fyldt med vilde dyr Sissel: Colombia! Landet med de flotteste bjerge, strande, dale og ørkener Martin: Norge! Heja!

Amalie: Galápagosøerne. De har både skildpadder og pingviner

Karoline: Vietnam. er er både frodigt, goldt og bjerge

Kristina: Himalaya. Overvældende og utrolig smukt

Lauge: Jeg tror, at naturen er ret vild på Venus

TIL DEM, DER GODT KAN LIDE GENNEMTRÆK SHORTY-MÆRKET har fået en ny fætter! Det hedder SCOTTY-mærket og ligner på mange punkter SHORTY. Men i stedet for at gå i shorts til alle spejderarrangementer i et helt år, skal du have kilt på! SCOTTY, SHORTY og andre vilde mærker kan bestilles på shortymærket.dk Her kan du se, hvor sej SCOTTY-mærke-tager, Sebastian, ser ud i sin kilt.

04

TRACK JUNI 2015


NYT OG NICE

Reduce – Reuse – Recycle De 8 bedste ting ved global opvarmning i Danmark

1

Sommeren bliver varmere og længere!

2

Havene bliver opvarmede og dejlige at bade i

3

Når man taler om at passe på klimaet, taler man også om de 3 begreber; reduce – reduse – recycle, som betyder at reducere, genbruge og genanvende. Det er en måde at leve på, som skal hjælpe dig med at passe på samfundet. Det er faktisk ret enkelt. Først skal du prøve at reducere der, hvor du kan. Brug måske mindre tid i badet og sluk lyset, når du forlader værelset. Så skal du genbruge. Er der noget tøj, du ikke bruger mere? Så giv det til nogen andre. Hvis du ikke kan genbruge dine ting, må du genanvende. Det betyder, at du skal bruge dine ting til noget nyt. Sy tæpper af gamle bluser og brug marmeladeglas til fyrfadslys. Eller sortér dit affald, så eks. dit gamle papir kan blive til nyt papir, og dine gamle dåser kan blive til nye dåser (eller en ny cykel). Det handler i bund og grund om, at vi skal smide så lidt ud som muligt for at passe på vores natur og vores planet. Som spejdere er vi store fans af det her motto, naturen er jo så vigtig for os.

Man kan spise is hele året

4

Kornsæsonen varer i flere måneder, og høsten bliver bedre

5

Vintrene bliver mildere og kortere

6

Danmark bliver det nye ferieparadis

7

Fyn bliver en undervandsattraktion

8

Sommertøj bliver helårs tøj

Verdens største træer

Det største levende træ i verden er et såkaldt mammuttræ, der står i Californien, USA. Det er 85 meter højt, 11 meter i diameter og siges at veje næsten 2 tons. Udover selve størrelsen på træet, mener man, at det er mellem 2.300 og 2.700 år gammelt – det er altså mange år siden. Det træ er dog ikke det eneste kæmpe træ i verden. Nogle redwood-træer bliver så brede og solide, at man kan bygge veje igennem dem. Ikke store motorveje, men store nok til, at der kan kører en bil igennem. Det kan være svært at forestille sig, hvor store de er, men prøv at se om din bil kan køre i gennem dine træer derhjemme. Desuden findes der en helt park i USA, fyldt med kæmpe store træer. Den er værd at besøge.

TRACK JUNI 2015

05


NYT OG NICE

SPEJDER

NYHEDER

Skal du være en del af korpsledelsen?

Visionernes værksted Søndag d. 26 april blev der tænkt vilde og vanvittige tanker til workshoppen ’Visionernes værksted’. Arbejdet med Ungdomsøen er nemlig i fuld gang, og derfor var 112 idéfyldte mennesker inviteret til en dag i udviklingens tegn, for at omsætte deres drømme og kreative tanker til konkrete forslag til Ungdomsøen. Visionsworkshoppen startede på Vartorv, hvor blandt andet Kulturminister Marianne Jelved og Uffe Elbæk kom med inspirerende input til udviklingen af ungdommens nye ø. Herefter udviklede deltagerne sammen forslag til, hvordan Ungdomsøen i fremtiden kan skabe fede og helt unikke oplevelser for børn og unge fra hele Danmark. Workshoppen fortsatte bagefter til havs, hvor deltagerne sejlede til Ungdomsøen i Øresund. Her fik deltagerne mulighed for at få et overblik over øens mange muligheder og få endnu flere tanker, der vil være med til at forme Ungdomsøen til et helt unikt sted.

2015 er lovår i Det Danske Spejderkorps. Derfor skal der i november stemmes om en masse lov- og beslutningsforslag og ikke mindst vælges ny korpsledelse. Korpsledelsen består af 10 medlemmer foruden spejdercheferne, som er valgt ind af deltagerne ved korpsrådsmødet. Måske tænker du, at det kun er garvede spejdere, der stiller op som kandidater til korpsledelsen, men faktisk er der et krav til korpsledelsen om, at mindst to medlemmer i ledelsen skal være fyldt 15 og være under 24 år på valgtidspunktet. Så er du fyldt med masse af friske idéer og drømme omkring korpset, er det måske lige netop dig, der er den perfekte kandidat til en plads i korpsledelsen de næste to år. Som en del af korpsledelsen får du lov til at deltage i spændende diskussioner, hvor lige netop dine værdier har betydning og kan få indflydelse på korpsets fremtid. I samarbejde med resten af korpsledelsesholdet finder I fælles løsninger og udvikler korpsets arbejde for at opnå det bedst tænkelige for Det Danske Spejderkorps.

Vidste du, at ...

…hvis du banker hovedet ind i en væg, forbrænder du 150 kcal?

06

TRACK JUNI 2015

…en struds’ øje er større end dens hjerne?

…tyggegummi er 5 år om at blive nedbrudt i naturen?

…nogle slags myrer har fem næser?

…sommerfugle smager med deres fødder?

…der statistisk set er større sandsynlighed for at blive dræbt af en flyvsk champagneprop end af en giftig edderkop?


NYT OG NICE

TRACK & TVÆRS! Brands der forhandles i Spejder Sport

M A G

A

I

O

E

R

Foto: ISTOCK

Mount Everest Du ved helt sikkert, at verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. Men vidste du, at bjerget i 1856 blev opkaldt efter den pensionerede landinspektør George Everest, der aldrig selv så toppen. Den ældste der har besteget verdens højeste bjerg er den 80-årige japaner Yuichiro Miura (2013) og den yngste er 13-årige amerikanske Jordan Romero (2010).

TRACK JUNI 2015

07


NYT OG NICE

QUIZ

! Y B N E T Æ G

UD MED AT FINDE E G LI S O LP JÆ H BYER. ER FOR NOGLE AF, HVAD DET AVE. VI KAN IKKE ST

LEDETRÅDE #1 NOLNOD #2 SIRAP

#3 HCLOOMKTS

#4 DADRIM Se svarene i bunden

#4 HENTA

Solen er så mørk, mor

TILBAGE I MARTS var himlen ikke kun mørk på grund af det overskyede vejr. Nej, den 20. marts gjorde solens og månens placering på himlen, at der var solformørkelse. I Danmark dækkede månen omtrent 80 % af solen, mens den var total (altså 100 % dækket) på Færøerne og Svalbard. Hvis du var ude og se formørkelsen, må du hellere passe godt på dine solformørkelses briller – der går 129 år før den næste totale solformørkelse i Skandinavien!

(1. London 2. Paris 3. Stockholm 4. Madrid 5. Athen)

08

TRACK JUNI 2015


Kom til Adventurespejd Kick-off Spark den nye sæson af Adventurespejd-ligaen i gang med et fedt løb, sammen med din patrulje, og vær med til at fejre årets vindere. Det sker den 19. august fra 18.00-20.00 i både København, Odense og Aarhus.

Adventurespejd-ligaen er en samling af 13 forskellige adventurespejd-løb, der har masser af unikke udfordringer og oplevelser klar til dig og din patrulje. Læs mere om adventurespejd og de enkelte løb på spejder.dk.


UDFORDRING: VEGANER I EN UGE HVEM: SISSEL A. GAMMELGAARD, B&U-REDAKTIONEN

MILJØ, GRØNTSAGER OG VEGANERKOST En veganer spiser ikke mælk, æg, kød, ost eller noget derimellem. Hvorfor er det godt for miljøet, og kan jeg holde mig fra at sætte tænderne i en bøf i en uge?

Tekst: SISSEL A. GAMMELGAARD Foto: PRIVAT

D

et måtte jo ske før eller siden. Jeg har været med i redaktionen i godt et halvt år og har til hvert redaktionsmøde siddet musestille, når udfordringen blev nævnt. Taktikken har fungeret glimrende, og der er altid en anden end mig, der har måtte vende sin hverdag på hovedet. Lige indtil mit navn bliver nævnt. I denne udgave af Track er det altså min tur til at blive udfordret. Så min mor, der er diætist, og jeg sætter os ned og lægger en kostplan for min uges udfordring: jeg skal være veganer. Etikette-freak At være veganer minder om at være vegetar. Vegetarer spiser ikke kød. Veganere har taget det et niveau videre og spiser ingen produkter, der indeholder noget fra dyr. I en uge må jeg altså ikke få mælk, æg, kød, ost eller noget derimellem. Det går hurtigt op for mig, at man kan finde specielt mælk og æg i rigtig mange ting! Livet som veganer bliver derfor til en vandretur i et minefelt, hvor man let kan træde forkert. For der er æg i min pasta og mælk i mit brød. Jeg vælger ikke at stole på noget som helst og bliver en etikette-freak. Ingredienslisten læses på etiketterne af alt, hvad jeg spiser. Det er lidt besværligt, men min morgenmad er heldigvis sikret: havregrød (lavet på vand) med rosiner og bananer. En solrig eftermiddag kalder på en is, så jeg kigger optimistisk på udvalget af sodavandsis. Det er åbenbart en fælde. Forvirret læser jeg, at flere is “kan indeholde spor af mælk”. Mit vegan-o-meter er ikke sikker på om, det tæller. Slukøret vælger jeg en Filuris, da den ikke indeholder spor af andet end en udtværet smiley.

10

TRACK JUNI 2015

Kød er grillmad På grillen simrer marinerede kyllingebryst, koteletter og grillpølser. Med et sultent blik på de andres mad vender jeg mine grøntsagsspyd. Min udfordring som veganer er faldet sammen med en varm og dejlig forårsuge. Det første strejf af solen har fået de fleste danskere til at varme kullet og kaste kødet på grillen. Jeg er grøn af misundelse. At være veganer kræver en masse forberedelse. Det meste af maden skal laves fra bunden, hvis man vil undgå at spise noget “forbudt”. Havde jeg været kødæder, ville jeg være cyklet i et supermarked og havde købt en pakke grillpølser og hvidløgsflüte: så var det festmåltid jo klaret! Men som veganer må jeg i køkkenet. Pastaen (uden æg) koges og vendes med agurk, tomat og hjemmelavet pesto (uden ost). Grøntsagerne til mine grillspyd koges kort og marineres før de får en umage plads på grillen. Resultatet er faktisk rigtigt lækkert og hjemmelavet! Mine klassekammerater ser næsten lidt misundelige ud, da jeg fotograferer mit grillmåltid som en anden madblogger. Min dessert består af en banan med mørk chokolade, der er varmet over grillen – haps! Veganer-nybegynder Midt i min veganer-udfordring annoncerer byens sliksted med halv pris på softice. Jeg trisser hjemad. Stadig lækkersulten laver jeg en snack med mandler, rosiner og mørk chokolade. På grund af udfordringen fravælger jeg en del usunde valg, jeg ellers havde taget. Det tager dog lidt tid at vænne sig til. Og om man er veganer, vegetar eller kødæder, er det vigtigt at få både proteiner, kulhydrater og fedtstoffer i sin mad. Det går midt på ugen

op for mig, at jeg har glemt at spise en erstatning for kød! Nybegynder-fejl. Min aftensmad består derfor både af falafler og bønner, der indeholder masser af proteiner. Senere på ugen bliver mine falafler til erstatning for kødboller i min pasta. En veganer må tænke kreativt! Mine venner og bekendte er meget skeptiske over for konceptet. De færreste kunne forestille sig at lægge deres hverdag om og


“ At være veganer kræver en masse forberedelse. Det meste af maden skal laves fra bunden, hvis man vil undgå at spise noget ’forbudt’.”

skulle holde sig helt fra kød. Mange griner, da jeg skynder mig at sige, at jeg kun gør det én uge! Men sidst på ugen begynder jeg faktisk at holde af det. Min madpakke har hele ugen budt på spændende og sund mad. Og så har jeg måske også taget et lille skridt for miljøet? Til kamp for dyrevelfærd og miljø En Googlesøgning fortæller mig, at veganere faktisk er meget mere end, hvad man spiser. Godt at jeg ikke har haft brug for min lædertaske i denne uge, for læder, pels, honning, uld og produkter testet på dyr er no-go. Jeg spejder flovt ned på mine uldsokker – nu synes jeg lige, at jeg havde klaret mig så godt. At være veganer er en livsstil, og der er mange forskellige grunde til at blive det:

nogle gør det for ikke at støtte op om dårlig dyrevelfærd. I Danmark er dyrevelfærden generelt rigtig høj, og der findes en masse love for, hvordan man må holde dyr og landbrug. Heldigvis. Andre veganere synes det er forkert, at dyr opdrættes kun med det formål at blive til mad for os mennesker. Det støtter veganere ikke, så de køber ikke produkterne. Det kræver også miljømæssige ressourcer at fremstille bl.a. kød og nogle mener, at vi en dag vil løbe tør. Hvis vi ikke passer bedre på vores miljø og natur, skal vi måske alle sammen leve som veganere en dag?

retter og helsekostbutikker sælger en masse alternativer til kød. Hvis du kunne tænke dig at tage udfordringen op, kan du starte med at være vegetar. Det er noget nemmere og stadig godt for miljøet. Og så går du heller ikke glip af sommerens vaffelis!

Kan du holde dig fra kød? Veganerkosten er faktisk slet ikke slem. På nettet har jeg fundet en masse lækre vegan-

“ At være veganer er en livsstil, og der er mange forskellige grunde til at blive det: nogle gør det for ikke at støtte op om dårlig dyrevelfærd.” TRACK JUNI 2015

11


GEAR

BioLite’n kan flere brugbare ting på én gang

TRACK TESTER!

Anmeldelse af BioLite

Outdoor-dimsen over dem alle – BioLite – har efterhånden været på marked i et stykke tid, men hvad er det egentlig for en størrelse og hvad er der så smart ved den? Tekst: D ANIEL LILJA FRYKMAN GADGET-EKSPERT OG ANMELDER FOR TRACK Foto: FREDERIK LIND RACHER

D

er er efterhånden så mange typer af brændere: Alt lige fra letvægtsbrændere og multifuel til den klassiske sprit/gas Trangia. Et af de nyere skud på sammen hedder BioLite, og den har Track testet for at se, om den bare er smart i en fart, eller om den er lige så smart, som den bliver solgt for at være.

Hvordan virker den? Kort sagt kan en BioLite to ting: Den kan fyre op for et meget effektivt bål, og den kan lave strøm. Den har en lille fane, der kan puste godt gang i det lille bål, man tænder inden i den. Varmen fra bålet “driver” så en termoelektrisk generator, der driver blæseren og oplader både brænderens interne batteri, og hvad du nu har fundet på at sætte til den.

Dur’ den til noget? På æsken bliver man lovet super mange ting ift. ladetid og brændeevne til at koge en liter vand. Løfterne bliver overholdt – næsten – det handler rigtig meget om, hvordan man bruger den. Når man skal lade med den, skal man for det først lige lade den brænde i 10 minutter, inden den er klar, og ladetiden afhænger MEGET af, hvilken telefon du vil lade op, og hvor godt det bål, du har lavet inde i BioLite’n, er. I vores test kom jeg med træ fra skoven ikke op på den lovede 20 minutters ladetid for 60 minutters tale. Jeg kom op på 50 minutters taletid med 20 minutters ladetid, da jeg forsøgte mig med Spejder Sports Tinger Sticks, der er tørret brænde fra et specielt træ i de sydamerikanske regnskove.

Varme Ved hjælp af en snedig systemventilation udnytter BioLite’n også brændgasserne – lidt ligesom afterburner i en jetmotor.

Elektricitet Det er her magien sker! Ved hjælp af termoelektriske celler omdannes varmen til elektricitet.

Luft Strømmen, som de termoelektriske celler producerer, driver blandt andet en fane, som puster ekstra godt gang i bålet.

12

TRACK JUNI 2015


Kan den lave mad? I vores test forsøgte jeg både at koge vand og stege bacon. Jeg startede med at smide en Trangia-pande med noget bacon oven på Bioliten, og det var den faktisk ret godt til. Selvfølgelig varmede den mest i midten, men byggede man bålet rigtig op, kunne man også varme kanten af panden op. Lige så god, som den var til at stege bacon, lige så dårlig var den dog til at koge vand. Jeg fyldte en liter vand i en standart bålgryde, og så ventede jeg…. Efter 10 lange minutter, hvor intensiv pasning af bålet var nødvendig, stod jeg endelig med en liter kogende vand. Problemet er, at den er alt for vindfølsom, og at man hele tiden skal ligge nyt brænde i, hvilket kræver, at man løfter gryden. BioLiten er altså i sig selv ikke super til at lave mad på. Men hvis man køber en KettlePot (en speciel “gryde” lavet til BioLite’n) har jeg set nogle seriøse gryderetter blive sat sammen. Hvis man ligeledes tilkøber grillen, der er lavet til BioLite’n, kan man næsten grille, som var det en Weber. Konklusion BioLite’n er virkelig smart, og mens jeg testede den tiltrak den sig massere af nysgerrige tilskuere, der gerne ville se, hvad BioLite’n var for en, og hvad den kunne. Jeg synes, at den lader med en udmærket effektivitet, der nok skal holde det mest nødvendig i gang. På madlavningsfronten halter det dog noget. Den kan lige bruges til at flække en morgenmad sammen, men heller ikke mere end det.

Jeg gi’r BioLite’n Delstjerner DEN ER SUPER SMART, og jeg er sikker på, at BioLite 3 eller 4 kommer til at spille maks, men ligesom alt andet nyt har den en masse børnesygdomme.

LADEEVNE Den lader egentlig fornuftigt, hvis du ikke forventer, at den kan lade den store iPad op, mens du ser Netflix.

Et andet stort minus er, at BioLite’n i sig selv koster 1.399,- hvilket simpelthen er for meget i forhold til, hvad den kan. Hvis man derudover gerne vil bruge den til at lave mad på, skal man lige pludselig til også at investere i en KettlePot til 699,- og en Grill til 799,-.

MADLAVNINGS EVNER: Den kan godt, men det er lidt ligesom en sprittrangia – du skal blive ved at hænde sprit i, og du skal hele tiden holde øje med den. SMARTNESS NIVEAU: Den er super smart, og jeg blive ved med at blive fascineret over, hvordan den på næsten magisk vis laver ild om til strøm. PRIS: BioLite’n er alt for dyr i sig selv og med alt tilbehøret, der er nødvendig for at kunne lave mad, kommer vi op på 2900,- hvilket er alt alt for meget.

TRACK JUNI 2015

13


?

INTERVIEW MED SPEJDERCHEFERNE

Hvordan er man

NEDE MED NATUREN I 2015?

Spejdere er helt nede med naturen. Det har altid været et af målene i spejderbevægelsen. Men er det stadig noget, der bliver arbejdet med i det daglige spejderliv? Den nye udviklingsplan, der er blevet vedtaget for korpset, sætter bl.a. fokus på friluftsliv. Track har taget en snak med spejdercheferne David Hansen og Annesofie Bjerre om, hvad friluftsliv er for spejdere anno 2015. Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN Foto: MADS H. DANQUAH, MADS GODVIN, ERIK GAMST

F

riluftsliv er det perfekte miljø til at skabe den læring, vi er sat i verden for som spejdere. Nemlig evnen til at tage ansvar og skaberkraft til at bygge en bedre verden,” fortæller spejdercheferne. “Når vi kommer væk fra hverdagen og ud i naturen, så kommer nysgerrigheden og fantasien i spil. Vi kan bruge naturen både som soveplads, spiseplads, legeplads, udviklingsrum og refleksionsrum. Derfor er friluftsliv så vigtigt.” Men med det frie rum kommer også et ansvar. Spejderloven nævner bl.a., at vi som spejdere skal ’værne om naturen’. “Det betyder blandt andet, at spejdere skal handle ansvarligt overfor både klimaet og miljøet,” fortæller spejdercheferne. “Vi skal være kloge, når vi forbruger og interagerer med naturen. Som spejdere kan vi også være gode til at tale med vores venner om, hvad vi hver især kan gøre for naturen. De store udfordringer kræver nemlig, at vi alle tager ansvar i fællesskab.”

14

TRACK JUNI 2015

Grib naturen Friluftsliv er mange ting, og der er mange muligheder for at udleve sine vilde idéer. Med et særligt fokus på firluftsliv for Det Danske Spejderkorps skal alle spejdere have mulighed for at opleve noget nyt. Spejdercheferne fortæller: “Vi opfordrer alle spejdere til at udforske nye muligheder i friluftslivet. Grib anledningen til at opleve naturen på nye måder. Fx ved at holde patruljemøder i nye rammer, måske i toppen af et træ, der lige er sprunget ud.” Man kan også tænke friluftslivet i større rammer. “I gruppen kan I overveje, om I kan eksperimentere med nye måder at være ude og inde, fx ved at bringe naturen ind i hytten eller at finde nye sjove udendørs steder at

have aktiviteter,” siger spejdercheferne. Som spejder bliver man en form for friluftsekspert, og det er en klar fordel ifølge spejdercheferne. “Vi håber, at spejderne kan være trendsættende som friluftsforbilleder, der åbner naturen

“ Vi opfordrer alle spejdere til at udforske nye muligheder i friluftslivet. Grib anledningen til at opleve naturen på nye måder. Fx ved at holde patruljemøder i nye rammer, måske i toppen af et træ, der lige er sprunget ud.”


Annesofie Bjerre og David Hansen

er spejderchefer i Det Danske Spejderkorps. Sammen med resten af korpsledelsen arbejder de hver dag for, at det skal være fedt at være spejder.

op for vores lokalsamfund. Vi kan være værter for mange andres naturoplevelser. Vi tror også, at det vi kan udtænke udendørs har højere til loftet end indendørs, så måske kan vi være med til at forme samfundet i nye retninger ved at være mere ude.” Fedt at være ude Hvordan får man så egentlig de fede friluftsoplevelser? David Hansen og Annesofie Bjerre har en klar idé.

“Det handler bare om at komme derud, så skal det nok blive en god oplevelse. Vi to holdt fornyligt et spejderchefmøde som en gåtur på Amagerfælled. Vi stoppede op og lavede kaffe og kanelsnegle på gasblus, mens forårssolen varmede os. Det giver energi og et godt perspektiv på udfordringerne at være i naturen. Fx da vi stod på områdets højeste punkt og kiggede ud over landet. Der skal ofte ikke så meget til for at få en ny fed friluftsoplevelse. Men det er altid sjovt at komme ud.” TRACK JUNI 2015

15


ØSTER GRO

I takt med at byer udvider sig, forsvinder større og større grønne områder. Det er skidt, da det er planter og træer, der er med til at holde CO2 niveauet i luften nede. Heldigvis er køkkenhaven igen blevet en trend. Især for de mange, der nu er begyndt at udnytte de grønne muligheder, byen har. I flere grønne kroge og parker rundt omkring i København dukker der fælles køkkenhaver op. Startet af frivillige og drevet af frivillige. Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN Foto: MADS BOSERUP LAURITSEN, TAGTOMAT.DK, ØSTERGRO

H

øjbede i byens parker er kun det første skridt. I sommeren 2014 vendte byboerne blikket opad mod de mange tusind kvadratmeter uudnyttet areal på toppen af Københavns tage. Taghaver med navne som “ØsterGro”, “Tagtomat” og “DYRKnørrebro” er dukket op på taget af gamle industribygninger, skoler og lejlighedskomplekser. Her bliver der dyrket grøntsager, bær og spiselige blomster i lange bede – nøjagtigt som var det et stykke af landmandens køkkenhave skåret ud og placeret på toppen af en bygning. Et par af haverne har endda udvidet med hønsegård og bistader. Selvom bl.a. TagTomat har selvvandene plantekasser, skal haverne også passes, og derfor fungerer haverne som foreninger, man kan melde sig ind i. Som medlem skal man hjælpe til med at så, luge og høste og får til gengæld et fælleskab og friske grøntsager. Et rigtig by-tag-landbrug.

trods et muldlag på kun 30 cm har plantet frugttræer. Haven er også udgangspunktet for klimaundervisning for børn. Her lærer de bl.a. om konsekvenserne af den globale fødevarehandel. I Brooklyn i New York ligger verdens største taghave: En have på 4000 m2. Her produceres så meget frugt og grønt, at haven forsyner lokale markeder og restauranter. Og det er bl.a. princippet i at være en lokal leverandør, der gør taghaverne til noget unikt i en storby. I supermarkederne har fødevarende rejst en lang vej – nogle helt fra den anden side af kloden. Produktion af fødevarer er hårdt for klimaet, men især transporten har stor betydning. For grøntsager kan transporten udgøre 65% af grøntsagernes klimabelastning. Haverne i København er endnu ikke så store, at der vil kunne ses en stor forskel i CO2 regnskabet. Dog bidrager de til at skabe en forståelse for, at fødevareproduktion er en vigtig udfordring.

Inspiration udefra Initiativtagerne til taghaven ØsterGRO fik ikke idéen ud af det blå. I flere storbyer rundt omkring i verden har køkkenhaveentusiaster åbnet taghaver. I London ligger en have, der

ØSTERGRO

“ Det er det grønne i byen, vi interesserer os for, hvilket fik os til at tage initiativet til at starte en taghave. Vi bidrager med et byrum, som kan noget andet end f.eks. almindelige parker, da vi aktiverer borgerne. Parker er gode og afslappende, og man kan nyde det grønne. Hos os kan man deltage i det grønne. Vi gør noget for miljøet ved at håndtere regnvand i en regnvandsopsamler og formidler om grøntsagernes vej fra jord til bord. Vi taler om udfordringer, som kan løses på et lokalt niveau”.

16

TRACK JUNI 2015


TAG-TOMAT “ Jeg savnede en have, og det var umuligt at få fat i en kolonihave. Derfor satte jeg fem selvvandene plantekasser op på et skraldeskur i min baggård, og siden da har det taget fart. Med vores have skaber vi en grøn ramme for sociale fælleskaber. Et sted hvor du uformelt kan mødes med din nabo. Og når du snakker med din nabo bruger du ikke penge, og derved ikke ressourcer i en brug-og-smid-væk-kultur.”

TRACK JUNI 2015

17


ØSTER GRO

Derfor er taghaver en god idé: Niels Lützen, landskabsarkiekt

“Urban Heat Island”-effekten?

Byens byggematerialer kan have stor betydning for temperaturen i byen. Det skyldes “Urban Heat Island” – også kaldet “Varmeø-effekten”. Temperaturstigningen sker, da materialer som sten, beton og asfalt holder på varmen fra solen bedre end planter. Når solen skinner på fliserne, akkumuleres varmen. Varmen frigives når temperaturen falder om natten, og skaber på den måde unaturlige temperaturændringer, og byen kan blive meget varm. Den varmere luft fører til mere forurening, og regnvand, der rammer overfladerne og varmes op, kan have store konsekvenser for det sarte økosystem.

3

1

Spejd jeres egen køkkenhave I kan også gro jeres egne blomster, grøntsager og urter hjemme i gruppen. Her er et par tip til at komme i gang. 1) Planlæg jeres have! Hvor stor skal den være? Skal I have højbede? Hvor mange er I med til projektet? Hvilke planter vil I have? 2) Find noget god jord at plante i. Muldjord er bedst, men man kan godt blande købt jord i, hvis ens jord er for sandet eller leret. 3) Gro noget I har lyst til og kan overskue at holde. Krydderurter, salat og gulerødder er ’lette’ afgrøder.

18

TRACK JUNI 2015

“ Taghaver er til stor gavn for miljøet. Ved at have flere planter i byrummet, bliver CO2 gevindsten større, da flere grønne planter forbruger mere CO2. Samtidig er mere bevoksning med til at mindske “Urban Heat Island”–effekten, da planter og træer er fugtige og afgiver varmen fra solen hurtigere end belægning i form af asfalt, beton og fliser. Derfor er “grønne tage” også vejen frem for et bedre bymiljø. Taghaver bidrager også til et rigere natur- og dyreliv i byen og giver føde og redeplads for mange fugle og insekter, der har svært ved at finde plads andre steder i byen. Til sidst er det vigtigt at nævne, at taghaverne også har et socialt element. Haverne skaber et mødested og fælleskab for alle de frivillige, og der opstår et fælleskab omkring noget, der har gavn for dem selv og miljøet. Ved at engagere sig øger man bevidstheden omkring grøntsagernes vej fra jord til bord. Mange, der hver dag køber ind i supermarkedet, er ikke bevist om hvor tingene kommer fra. I en taghave får man både fælleskab og læring med i bagagen”.

2


stort set ;-)

SOMMERFERIE FOR ALLE PÅ BREJNING EFTERSKOLE

KOM OG VÆR MED I SOMMEREN 2015 KAN SPEJDERE OG ANDRE TILHÆNGERE AF FRILUFTSLIV OG FÆLLESSKAB FOR FØRSTE GANG TAGE PÅ SOMMERKURSER OG CAMP PÅ BREJNING EFTERSKOLE tilmeld dig allerede nu

28. juni - 5. juli

20. - 26. juli

27. juli - 2. august

BE CAMP

UNGDOMSKURSUS

FAMILIEKURSUS

I syv dage kan du prøve alt det bedste fra efterskolelivet. Det bliver en uge med kontaktgrupper, efterskolerutiner, undervisning, linjefag, valgfag, natur, friluftsliv og masser af efterskoleaktiviteter.

En uge med adventure-aktiviteter, personlig udvikling og fællesskab. Sammen med 40 andre unge kan du være medskabende på en uge med masser af magiske morgener, forstyrrelser og en enkelt døgnbrænder...

Tag familien med på sommerkursus i den skønne danske natur. Vi sætter fokus på naturoplevelser, friluftsliv, dannelse og refleksion. Der vil være både fælles og valgfrit program for voksne og børn i forskellige aldre.

FOR HVEM? Alle mellem 10 og 14 år.

FOR HVEM? Alle mellem 18 og 25 år.

FOR HVEM? Familier med børn fra 4-17 år.

PRIS? 1.475,- for hele ugen.

PRIS? 1.950,- for hele ugen.

PRIS? 1.750,-/v., 1.000,-/b.+10, 500,-/b.4-10

INFO: www.brejning.dk/camp

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

BREJNING EFTERSKOLE MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP TLF. 7586 2999 | EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK | WWW.BREJNING.DK


SPEJDERVIDEO

HOLLYWOODe-på d i u g EFFEKT- budget af og til lidt Ejer du et GoPro? Og bliver dine film tige guide. rig den tamme? Så er du kommet til e videoer op din pe Her vil vi nemlig lære dig at pep tigt-look, -ag ood og give dem et lidt mere Hollyw n. ige så dine videoer aldrig bliver tamme Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN Foto: ISTOCK OG JENS THYBO

Flere kameravinkler Dette er en af de nemmeste, hurtigste og mindst tekniske måde at løfte din filmproduktion fra amatør til semi-professionel. Team op med dine venner. Du kender højst sandsynligt nogen, der også ejer et filmkamera; derfor team op med dem og film fra flere vinkler. Når du efterfølgende redigerer din film, har du flere kameravinkler at vælge imellem, hvilket får din film til at virke mere levende og mere spændene at se på. Prøv at se følgende link for at se, hvad man kan gøre, hvis man tilfældigvis har 36 GoPro kameras og en trommeslager: youtube.com/ watch?v=I6OLCwUvjWA

Gør-det-selv kameraudstyr Vi indrømmer det. Forskellen på en dine GoPro film, og de Hollywoodfilm, du ser i biografen, er tit udstyret. De har et budget på flere millioner, mens du, ja hvis du er heldig, har en ven med at ekstra kamera og måske endda en drone. Fortvivl dog ikke. Der er mange kameragadgets derude, som man selv kan lave på et lille budget. En ting, der sjov er at lege med, er kamerasliders. Dette er altså en skinne, hvorpå du kan køre dit kamera fra side til side, hvilket giver en ret fed effekt. Tjek linket for at se effekten i aktion, og få en vejledning til, hvordan du kan lave det selv: youtube.com/ watch?v=fR_-R2bS9ag

Ordentlig lyd Lyden er afgørende for, om ens filmproduktion er god eller dårlig. Gode lydeffekter og klar lyd kan løfte ens film til nye højder; derfor invester i en ordentlig mikrofon – enten håndholdt eller en, der kan sættes direkte i dit GoPro, og brug tid på lydeffekter i den efterfølgende redigering. Vi lover dig, at du vil ikke fortryde det.

20

TRACK JUNI 2015

Et andet hurtigt trick er at ombygge dit æggekøkkenur til en roterende kamerastand. Dette gøres let og fikst ved at skaffe et æggeur, som din mor eller far ikke bliver sur over, at du “ødelægger”, hvorefter du taper en platform fast på, som du så kan spænde dit GoPro fast på. En demonstration af denne effekt kan ses 2 minutter og 18 sekunder inde i vores helt egen film, der går bag om filmen “To the MAX”. Se den via følgende link: youtube/ScUwMWBJvBw

Speciel effects og greenscreen. Udover udstyr benytter moderne Hollywoodfilm sig også af alverdens speciel effects. Mange af disse kan være svære at lave selv, hvis man ikke ved, hvordan man gør. Dette er der dog også råd for. Køb en billig Green Screen på Ebay eller Amazon – de koster under 200 kr., skaf et videoredigeringsprogram og gå i gang med at lav dine egne special effects. Vi har herunder samlet en liste med vores yndlings speciel effect på budget. youtube.com/watch?v=91sbBfTIHkc youtube.com/watch?v=IaBtCDbxCvc youtube.com/watch?v=To0Cnm2kriE


Colorgrading. Vi indrømmer, det sidste punkt her bliver lidt mere teknisk end de forrige, men hvis du lærer teknikken, vil det sætte prikken over i’et i din filmproduktion. Det kaldes colorgrading. Colorgrading er kunsten at “farve” din film efter optagelsen. Når du filmer din film, vil du have, at kameraet filmer i det, der hedder “flat mode”. Denne indstilling vil gøre, at din film vil se meget grå og kedelig ud i starten, men vil i sidste ende give den mere “farve” at arbejde med i efterredigeringsfasen. Dette er et stort emne, som er svært at forklare i en lille artikel, men der findes masser af film og artikler om emnet på nettet. youtube.com watch?v=RpiM1QdfU28

Hvis du vil se forskellen på før og efter colorgrading i spillefilm, viser filmen på nedenstående link det ret godt. Man kan tydeligt se, hvordan filmen er kedelig og “flad” før efterredigering, og hvordan colorgradingen får farverne frem i filmen. vimeo.com/116019668

TRACK JUNI 2015

21


Afk d na NATUR GUIDE

Du bruger en stor del af dit liv i naturen. Track giver dig her en guide til, hvordan du afkoder den og bruger den til din egen fordel. Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN, B&U-REDAKTIONEN Foto: ISTOCK, JAN VESTERGAARD, MORTEN BJERRUM LARSEN

HVORNÅR GÅR SOLEN NED? Du kan aflæse, hvor lang tid der er til solen går ned ved hjælp af din hånd. Vend dig med fronten imod solen. Stræk din arm ud, så du ser på din flade hånd. Du skal bruge fire af dine fingre (altså ikke tommelfingeren). Hver finger repræsenterer et kvarter. Hold hånden lige under solen og bevæg hånden nedad, indtil du rammer horisonten. Det antal fingre, det krævede, er det samme antal kvarterer, der vil gå, inden solen går ned. Fire fingre er altså en time.

MOS PÅ TRÆER Klassikeren inden for orientering. Når du skal finde nord kan du undersøge mossen på træerne. Det gror nemlig på nordsiden. Derfor sker det: Mos gror, hvor der er mest skygge og fugt. Solen står op i øst, bevæger sig over himlen og går ned i vest. Solen rammer altså disse to sider af træet. Når solen bevæger sig over himlen, sker det i en bue, hvor den bevæger sig lidt mod syd. Derfor bliver den side af træet også ramt. Den eneste side, der altså ikke udsættes for sollys i så høj grad som de andre, er den side, der vender mod nord.

FULDMÅNE OG NYMÅNE FORSTÆRKER TIDEVAND Du kan regne ud, hvornår på måneden du er, hvis du er nær et sted med tidevand. Ved fuldmåne og nymåne forstærkes tidevandet nemlig. Dette kaldes springflod. Tidevandet bestemmes af, hvor tæt Jorden er på månen. Månen trækker i vandet med sin tyngdekraft. Når Jorden bevæger sig væk fra månen, vil centrifugalkraften fra Jordens rotation blive mere dominerende og trække vandet væk fra månen. Derfor er der tidevand to gange dagligt. Springfloden opstår, når både solen og månen trækker i vandet på samme tid.

SKYER Du kan afkode vejret ud fra skyer. Hvis skyer bygger sig større og større opad (altså ikke bare i bredden) vil de ofte udvikle sig til skyer med en byge. Dette bliver også mere tydeligt ved, at de bliver mørkere i bunden og’ uldne’ i toppen. Lette skyer, der svæver højt, er dog et godt tegn, da de ikke er så tunge af vand.

22

TRACK JUNI 2015


a uren BLIVER DET KOLDT I NAT? Stjerner er smukke og vidunderlige. Men når du ser op på en aftenhimmel, kan du også afkode, om det bliver en kold nat. Hvis det er helt stjerneklart vil det nok blive køligere, end hvis der havde været en form for skydække. Derfor sker det: Solen varmer Jorden op om dagen. Om natten er der ikke noget til at varme op, og derfor forsvinder varmen fra Jorden igen, hvis der ikke er noget til at holde på den. Det kan skyer gøre, da de forhindrer varmen i at stige helt til vejrs.

TRACK JUNI 2015

23


Årets påskekursus på Forlev var som traditionen byder dækket af et fint lag mudder – men det er da ligemeget! 24

TRACK JUNI 2015

Foto: IDA RASMUSSEN

! L LO


Kender du en spejder, der mangler at vælge sin efterskole? S! SÅ HAR VI STADIG PLAD

Fællesskab

t e v li r o f r e n n e V

g n i o d y b g n i n r Lea Adventure & friluftsliv • Gourmet Mindfoodness • Kreativt design Hesteliv & spejderridt

KORINTH EFTERSKOLE

- spejderskolen

Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg • tlf: 62 65 10 67 mail: spskolen@spejderskolen.dk • www.korinth-efterskole.dk


?

ER DU NEDE MED SPEJDER?

Ruben Søltoft For nogen er spejder en livsstil og for andre bliver det aldrig til mere end en enkelt kold eftermiddag med et snobrød i hånden. Vi har spurgt Ruben Søltoft om hans oplevelse af spejder.

Tekst: SISSEL A. GAMMELGAARD Foto: ANNE MIE DREVES

Har du nogensinde været spejder? Ja. Én dag. Hvad er dit bedste minde fra spejder? Min beslutning om at stoppe til spejder. Hvad er de første tre ting, du tænker på, når du hører ordet spejder? Det er sjovt nok 3 gode bud på, hvordan man kan begå selvmord: At lave en rebknude der holder, snitte i ting med en dolk og spise snobrød (HAR I SMAGT DET? Din krop tørrer ud...).

“ Hvorfor bliver I ved med at bage snobrød på en lang pind i stedet for en lang pølse?”

26

TRACK JUNI 2015

I hvilken sammenhæng har du sidst hørt om spejder? I sidste uge da en publikummer sad i fuldt spejdersæt under et af mine shows. Jeg går ud fra, at han var faret vild og ikke helt havde lært at bruge sit kompas endnu. Og jeg lavede en joke om, at han lige nu sad og tænkte: “Mit indre kompas siger mig, at jeg ikke skulle have spist det kompas”. Han var ikke tyk, nej.

Til spejder arbejder vi med at tænke kreativt og ud af boksen. Hvordan får du idéer til dine shows? Hvis I tænker så kreativt, hvorfor bliver I så ved med at bage snobrød på en lang pind i stedet for en lang pølse? Hvad ville du have været, hvis du ikke var blevet komiker? Ulykkelig.

Ruben Søltoft er en 27-årig dansk standupkomiker, som vandt DM i stand-up i 2010. Lige nu er han aktuel i serien SJIT Happens på Zulu, hvor han spiller Olau. Ruben har desuden en fobi over for haner og er enormt glad for vandmeloner.


VOXPOP

Den vildeste spejderoplevelse? TRACK har mødt nogle af årets seje påskekursister. Vi spurgte dem: “Hvad laver I til frokost?”

Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGA ARD Foto:

IDA RASMUSSEN

Amanda, 15 år, 2. Birkerød

, Svend Grate Christoffer, 13 år

“Pasta med kylling og pesto”

n” “Æg og baco Freja, 14 år, De Tjykke Wombatter

“Nudle r med grøntsa ger og reje r–i medbra gte kinabo kse”

“Ris og en kødsov s med løg, æ g, gulerø dder, champ ignon og peb erfrug t”

Julia, 16 år, Skanderborg

Gruppe

TRACK JUNI 2015

27


Naturens matematik Måske synes du ikke, matematik er det mest spændende fag i skolen, men der er mere til den end tal på en tavle. I naturen kan der findes mønstrer og systemer, der følger matematikken. For eksempel beskrev italieneren Fibonacci i 1202 en talrække, hvor hvert tal i rækken er summen af de to foregående. Rækkefølgen går sådan her: 0 – 1 – 1 – 2 – 3 – 5 – 8 – 13 – 21… og fortsætter ud i det uendelige. Det interessante er, at talrækken kan sættes op som en spiral – en Fibonacci-spiral. Og den spiral er naturen fuld af! De kan ses i solsikker, muslingeskaller, grankogler og meget mere! Tag et kig på billederne her, og se, om du kan finde spiraler i naturen næste gang, du er på tur.

PLØK

Naturens matematik danner en spiral, der er den samme i blomster, stjerneformationer i rummet og i muslingeskaller.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.