Track #27 2018

Page 1

NR 27 / MARTS 2018

TEST // GEAR // NYHEDE

R // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

ITrack tester dig:I IHER SKAL DUI IPÅ EVENTYRI

IGEAR:I ITRACKS STOREI IRYGSÆK-GUIDEI I4 OUTDOOR-APPS,I IDU IKKE KAN LEVE UDENI

ISTORT TEMAI IINTERNATIONAL SPEJD:I IMØD ASTRID I SCHWEIZ OGI ITRINE I NEW ZEALANDI


INDHOLD Hav det for vildt over:

Forside: Masser af lækker sne på årets Alligatorløb... Foto: Rasmus Rahbek

Selvlysende pløkke

TEST: Hvor skal du på eventyr?

B&U-Redaktionen: Christoffer Kolbe Boye-Hansen (formand), Sarah Maj K. Siewartz, Jakob Kastrup Andersen, Signe Hegelund, Sissel A. Gammelgaard, Per Engelund, Lineé Marie Elkjær Johansen, Line Fjordside Riis, Nanna Sofie Lykke Hansen, Daniel Lilja Frykman, Emma Kimmer Bønneløkke Nielsen, Helena-Céline Stevelt, Johan Skovø Krejberg, Christine Aggerholm Conway, Ida Marie Daugaard

10

Med Astrid i spejderhimlen i Schweiz

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Assisterende redaktør og korrektur: Peter Maul pkm@dds.dk Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 11.800

14

Tryk: Reklametryk Deadline: Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk

4 outdoor-apps, du ikke kan leve uden

Bemærk: Artiklerne i Track dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

16

Dansk spejder i New Zealand

18

GEAR: Tracks store rygsæk-guide

02

TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejderkorps. Det Danske Spejderkorps: Arsenalvej 10 1436 København K Tlf: 32 64 00 50

06

12

Kolofon

TRACK MARTS 2018

22

Er du lige så vild som Dieter?!

Redaktionen: redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99


FOTO: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

VELKOMMEN TIL

Fællesskabet venter derude Dette blads tema er international spejd, og den opmærksomme læser vil måske kunne huske, at vi tilbage i oktober 2013 havde fuldstændighed samme tema. Det er bestemt ikke, fordi vi er dovne inde på redaktionen, at vi vælger et tema, vi har haft tidligere – tværtimod. Som spejder er du en del af et kæmpestort, verdensomspændende fællesskab, som kun venter på, at du selv deltager aktivt i det. Du møder det måske ikke til dagligt, men måske fik du fornemmelsen af fællesskabet på Spejdernes Lejr eller andre lejre, du har været på med udenlandske spejdere.

Selv bliver jeg mindet om det internationale fællesskab, når jeg deltager i internationale spejderaktiviteter rundt om i verden, om det så er en seniorlejr i Australien eller en konference i Rumænien. Mine oplevelser har givet mig en masse bekendtskaber rundt om i verden og inspiration og lyst til at putte timer og kræfter i mit spejderarbejde. På samme håber jeg, at vores blade inspirerer dig til nye oplevelser, og til at tage ud i verden og blive inspireret. Til at møde nye mennesker, fremmede kulturer og til at opleve andre måder at gøre ting på, som du ikke havde overvejet. Du kan blive positivt overrasket, så god læsning og god rejselyst.

Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen

TRACK MARTS 2018

03


NYT OG NICE

Redaktionen siden sidst FOTO: JOHAN STAUNER BILL

Hvor vil du helst på spejdertur? Signe: Det smukke, vilde Canada. Sarah Maj: Jeg vil SÅ gerne til Perus Andesbjerge og vandre. Per: Alaskas Vildmark! Sissel: Til Grønland og vandre i det vildt flotte landskab! Emma: Jeg vil gerne vandre i de norske fjelde.

Johan: Det ku’ være det fedeste at bestige Kilimanjaro! Amanda: Helt klart New Zealand. Der er så flot natur. Ida Marie: En tur til Canada ville være helt perfekt. Helena-Céline: Verdenspigespejdercentret i Mexico. Christoffer: På øhop i det Malaysiske øhav.

Vidste du, at ... Verdens officielt længstlevende person er til dato Jeanne Clement fra Frankrig. Hun blev 122 år og 164 dage. På listen over de 100 ældste personer nogensinde, er kun seks af dem mænd. Syv af de 100 er stadig levende.

En kat har 32 muskler i hvert øre.

Medmindre mad blandes op med dit spyt, kan du ikke smage det.

04

TRACK MARTS 2018

ed et er født m . 0 0 5 f a 1 ud t ribben ekstra sæ

Koalaer sover omkring 18 timer om dagen.


NYT OG NICE

7½ VILDE TING

om en kommende højtid Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen og har rødder tilbage til den jødiske højtid Pesach, der betyder påske på hebraisk. Påskedag falder altid på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det vil sige, at påskedag kan variere fra den 22. marts til den 25. april. Både Fastelavn, St. Bededag, Kristi Himmelfart og pinsen retter sig ind efter påsken og falder derfor også forskelligt fra år til år. Påskeharens oprindelse går tilbage til 1700-tallets Holland og Tyskland. Gækkebrevet er en dansk opfindelse. At gække betyder at drille. Og vintergækken, som ofte sendes sammen med gækkebrevet, hed også oprindelig sommergækken, fordi den gækkede (altså drillede) med sommer ved vintertide. Forvirret? Godt!

TRACK MARTS 2018

05


NYT OG NICE HVAD DU B KAN I KOR LIVE PSET ?

CENTERSPEJDER Har du lyst til at prøve kræfter med fx påskekursus, eller bare lave noget spejderarbejde, som ikke foregår i gruppen? Så kan du blive centerspejder på et af de mange spejdercentre, vi har i Danmark. Se den fulde liste over centre på www.spejdercentre.dk.

Sommertur til Irland? Korpset har startet et samarbejde med Scouting Ireland, det irske spejderkorps. Men hvad betyder det for dig? Det betyder, at det vil blive nemmere for dig og dine spejdervenner at komme til Irland på spejderudveksling og spejderlejr – og på samme måde meget nemmere for de irske spejdere at komme til Danmark.

06

TRACK MARTS 2018

DIMSER, DER DUTTER DU VIDSTE IKKE, DU MANGLEDE DET, MEN DET GØR DU NU. ACECAMP SELVLYSENDE TELTSNOR OG PLØKKE. DER ER IKKE SÅ MEGET ANDET AT SIGE, END AT DET ER GENIALT! TJEK ACECAMP.COM


NYT OG NICE

En uhyggelig videnskabsfact En del af den viden, vi har om hypotermi (underafkøling), især det der sker med kroppen, lige inden vi dør af kulde, har vi fra nazisterne, som dræbte hundredvis af mennesker omkring år 1942-1943 i forsøget på at finde ud af, hvad der sker med kroppen, når vi bliver udsat for kulde.

TRACK’S SURVIVALGUIDE

HUSK UNDERLAGET Jorden trækker varme fra kroppen dobbelt så hurtigt som luften. Så skal du overnatte i det fri, er det vigtigere med noget at ligge på end at ligge over dig. Mos, gran og blade kan hjælpe dig med isoleringen, hvis du har glemt et liggeunderlag.

EN VILD HISTORIEFACT Den græske astronom prøvede i år 240 f. kr. at udregne jordens omkreds. Han ramte kun 15 % forkert. Han lavede sin udregning alene ved at bruge den skygge solen kaster, simple trigonometriske funktioner og afstanden mellem de to byer Alexandria og Syene. Og hvad er jordens omkreds så? 40.075 km ved ækvator.

TRACK MARTS 2018

07


INTERNATIONAL SPEJD

SPEJDER PÅ FULD TID I DE

SCHWEIZISKE

ALPER

Måske har du hørt om spejdercentret i Kandersteg? Det ligger blandt smukke bjerge i Schweiz og drives af frivillige spejdere, Pinkies, fra hele verden. TRACK har talt med Astrid, der var Pinkie i fire måneder.

TEKST: Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen FOTO: Astrid Hansine Lausen, Linnea Wedelin

H ORDFORKLARING KISC – Kandersteg International Scout Centre Short Term Staff (STS): – Du er STS, hvis du er frivillig for 3 måneder. Long Term Staff (LTS): – Du er LTS, hvis du er frivillig for 3 måneder til 3 år. Disse har ansvaret for de forskellige afdelinger, som du kan blive short term staff i. Pinkie: Navnet på de frivillige, der går i pink uniformer. Dette er de fleste. Greenie Navnet på de frivillige, der går i grønne uniformer. Dette er oftest forhenværende hjælpere, der kommer tilbage og hjælper i nogle uger.

vordan er det at være Pinkie, og hvor fik du idéen til det fra? Jeg mødte en tidligere Pinkie på en sommerlejr i 2013, som fortalte mig om det her spejdercenter i de schweiziske bjerge. Ideen om at være spejder på fuld tid endte med en ansøgning og et par krydsede fingre. I marts sidste år fik jeg en mail, hvor der stod, at de havde valgt mig til at komme ned og ’live the dream’ med andre spejdere fra hele verden. I september pakkede jeg rygsækken og tog afsted til tre fantastiske måneder, som endte med at blive meget mere, end jeg havde forventet.

Bliver man aldrig træt af farven pink, eller kommer man til at elske den efter at have været der? Lidt ligesom Medina Pink er helt klart ikke en farve, jeg nogensinde har drømt om at have på hver eneste dag, men man kommer til at elske den – ikke for farven selv, men for hvad den repræsenterer. I det du tager den pink uniform på, kan folk, der kender til verdens spejdercentre, se at du hører til. Du bliver en del af et kæmpestort fællesskab, og det er kun folk, der har været STAFF, der får lov til at bære den. Farven pink står for venskab, samvær og forståelse – tre ting, der blandt andet beskriver livet


som Pinkie. Det store plus ved den pink trøje er, at man nemt kan smutte ned i vaskerummet og snuppe en ren, uden at skulle tænke på at vaske den brugte. Hvad er den bedste og den vildeste oplevelse du har haft på centeret? En af de mange gode oplevelser var, da centret afholdt ‘suppliers dinner’, som er en middag, hvor alle spejdercentrets samarbejdspartnere er inviteret til middag, og er en middag alle hjalp til i flere dage op til. Selvom vi arbejdede til sent en dag, og alle bare ville i seng, fandt man stadig alle 11 shorties (’short term staff’, red.) dansende med musikken skruet fuldt op i køkkenet klokken 12, mens vi ventede på, at den sidste opvask kom igennem maskinen. Den vildeste oplevelse var helt klart, da jeg svømmede i Blausee d. “ Pink er helt klart 3. december. Blausee ligger ikke en farve, jeg nogensinde omkring 8 km fra Kandersteg har drømt om og er meget beat have på hver søgt på grund af eneste dag, det krystalklare blå vand. For men man komanden gang nomer til at afholdt elske den – ikke gensinde de ‘Blauseefor farven selv, Schwimmen’, men for hvad som giver tilladelse til at den repræsensvømme i vanterer." det på denne ene dag, og pengene for deltagelse går til et godt formål. Sammen med en veninde havde jeg tilmeldt mig eventet, og da dagen kom, og vi kørte mod søen, var det minus 12 grader udenfor. Vandet var 4 grader varmt og luften minus 8, da vi hoppede i. Det var så koldt, at flere glemte at trække vejret, idet de startede med at svømme, inklusive mig selv. Ruten var kort, men en fantastisk oplevelse – jeg er helt klar på at gøre det igen. Hvad er tricket til den gode ansøgning? Den gode ansøgning handler om at vise, hvor meget du vil det. Jeg har flere venner, der har ansøgt flere gange, da de fik afslag de første par gange. De prøver at samle en sæson af shorties, der passer sammen, men som også er varieret. Det handler om, hvad du kan tilbyde centeret, at og vise dem den positive energi og gåpåmod, du vil bringe til centret. Der kan ske ændringer fra den ene dag til den anden, og man skal være klar til at tage ansvar. Hvordan ser din hverdag ud? I efteråret er hverdagen relativt varieret. Vi arbejder både med at lave mad, rengøring,

Astrid var Pinkie på KISC i fire måneder.

No words necessary. Schweiz er mega-flot!

Astrid flankeret af de andre pinkies.

TRACK MARTS 2018

09


INTERNATIONAL SPEJD

Hvad jeg skal lave i eftermiddag? Måske bare bestige et bjerg.

Nogle af verdens spejdercentre Kandersteg International Scout Centre i Schweiz – bliver drevet af Scouts International Home association Cairo International Scout Centre i Ægypten – bliver drevet af den arabiske spejder-region. Picarquín World Scout Centre i Chile – bliver drevet af den interamerikanske spejderregion.

I bjergene er der maaaasser af aktiviteter året rundt.

klargøring af værelser og hjælper med at Hvornår skal man besøge centret? checke gæster ind og ud – Centret er meget forskelligt året rundt. En og i vintermånederne; snerydning. Efteråret ting, der dog ikke ændrer sig, er den fantastibyder også på en masse deep cleaning, som ske atmosfære, alle de frivillige skaber – altid betyder, at man bruger en hel dag med en klar til at hjælpe hinanden og gæster. tandbørste i hånden og skrubber hver enkelt Hvis du er vild med at vandre og nyde rum, så det er klart til sommer. Men med højt alle bjergtoppene, er sommeren årstiden. humør og fuld musik Her er der utallige vandreruter, er det en fest, når klatremuligheder og aktiviteter "Jeg er helt man sidder med hoomkring centret. I vintersæsonen vedet nede i toilettet sikker på, det ikke er er der rig mulighed for at lege og rengør. i sneen. Der er mulighed for at sidste gang, jeg er Vi starter dagen afprøve snesko, langrend, alpin frivillig i Kandersteg. klokken 8, og så eller kælke helt oppe fra OeschiMan får kun én chan- nensee gondola station og hele arbejder man indtil kl. 12, hvor der er frokost. ce som short term vejen ned til byen med fuld fart Anden del af arbejdspå. Efterår og forår er de mere staff, men derefter dagen starter ikke før åbner en masse nye uforudsigelige sæsoner, men klokken 14, så der er med rig mulighed for at nyde, muligheder sig." masser af tid til en lur, hvad byerne omkring Kandersteg en vandretur eller at har at tilbyde. Derudover kan stå lidt på langrend. Dagen slutter kl. 18, hvor man så også være heldig både at nyde lidt af der er aftensmad, og så er der næsten altid sommer- og vinteraktiviteterne. aftenaktiviteter herefter; bouldering, night skiing, filmaften, staff night out som kan være Hvordan er maden der? alt mellem himmel og jord eller en omgang Efterårssæsonen står på eksperimenter i Sardines, hvor man må gemme sig, hvor køkkenet. Hvis vi har ingen eller få gæster, end man vil på hele centret – så længe der bliver der afprøvet nye funky retter fra alle selvfølgelig ikke er gæster. mulige steder rundt om i verden. Vi har fået

10

TRACK MARTS 2018

mad fra Sydafrika, Australien, Sverige og Holland, og det er altid en fornøjelse at stå i køkkenet og gætte sig til, hvad man har gang i. Jeg fik dog ikke selv lov til at salte maden, da den hurtigt var lidt for saltet til deres smag, men det var åbenbart typisk dansk. Tror du, at du kommer tilbage dertil, eller har man fået nok efter 3 måneder? Jeg har på ingen måde fået nok og endte også med at blive hængende som hjælper en ekstra måneds tid. Jeg er helt sikker på, det ikke er sidste gang, jeg er frivillig i Kandersteg. Man får kun én chance som short term staff, men derefter åbner en masse nye muligheder sig; om det er at hjælpe i de travle perioder, være high season staff i de travle sommermåneder eller ansøge om at blive long term staff. Du bliver en del af noget, der er svært at give slip på. Er der nogen der ved, hvad der er omme bag den mystisk dør i bjergsiden, som man kan se fra lejrpladsen? Det er ikke noget, vi må sige, da det tilhører et hemmeligt overvågningsbureau! Ej, det er noget så spændende som en millitærbunker – og man skal helst holde sig væk, da de ikke er så glade for gæster.


Vi ko har m le m di en ge de p sk lad ol se eå r t r 1 il d 8/ e 19 t .

VIL DU MED PÅ EFTERSKOLE ?

Din nye værelseskammerat venter på dig Er du klar til at prøve noget helt nyt? Et år på Brejning Efterskole er en særlig blanding af undervisning, udfordringer, fællesskaber og friluftsliv. Vi har stadig ledige plader til skoleåret 2018-19. Din kommende værelseskammerat venter bare på, at du og dine forældre får dig tilmeldt. Se mere på brejningefterskole.dk


FLOWCHART TEKST: CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN

12

TRACK MARTS 2018


Hvor skal du på eventyr? Kan du lide det koldt? NEJ

JA

Kan du lide at rejse med andre?

NEJ

JA

Kan du lide at sejle?

Tag på ørkenvandring med nomader!

Sejl jorden rundt!

Kan du lide at flyve?

JA

Tag et flycertifikat!

Kan du lide farlige dyr?

JA

NEJ

NEJ

Tag til Antarktis. Der sker ingenting.

Er du nede med ski?

NEJ

NEJ

JA

Har du højdeskræk?

Tag på bjergbestigning i Himalaya!

JA

Tag til Grønland og leg med isbjørne!

JA

Tag på skiferie!

NEJ

Gå en tur, kig på nogle skyer – du får nok en idé!

TRACK MARTS 2018

13


SPEJDERGUIDE OUTDOOR APPS

OUTDOOR APPS, DU IKKE KAN LEVE UDEN Det er muligvis ikke så outdoor og overlevelsesagtigt at slæbe sin telefon med på tur, men faktisk kan den bringe meget nytte. Der findes et væld af apps, som er perfekte til outdoorlivet, uanset om du skal have hjælp til planter, pakkelister eller pejlinger. TEKST: SIGNE HEGELUND, B&U-REDAKTIONEN FOTO: GETTY

14

TRACK MARTS 2018


SHELTER

En klassiker! Find det nærmeste overnatningssted, læs anmeldelser af de enkelte shelters og teltpladser, se om de skal bookes og tjek, om der er toilet, eller om I skal huske spaden. Det har aldrig været nemmere at planlægge næste patruljetur.

CAIRN

Sikkerhed er vigtig, når man er på tur. I den her app kan du registrere, hvor og hvornår du er på tur. Er du ikke kommet tilbage inden slutdatoen, vil appen notificere de kontakter, du har valgt. Det er en god hjælp, især når man er alene på tur. Derudover kan du se, hvor andre brugere har og ikke har haft dækning. Appen er desværre ikke så stor endnu, så der mangler registreringer mange steder, men måske du kan hjælpe til, så andre kan komme sikkert på tur. Denne app findes indtil videre kun i App Store, men forhåbentligt kommer den snart til Android.

GOOGLE STREET VIEW

Det lyder ikke så outdooragtigt, men den her app er perfekt, når du er ved at planlægge dit næste eventyr. Google Street View giver dig mulighed for få et 360-graders perspektiv fra toppen af Kilimanjaro eller andre steder på jorden. Du kan også selv tilføje billeder, når du er afsted. Brug den her app til research eller bare for at nyde naturen hjemme i stuen.

PACKPOINT

Det her den ultimative app, når det kommer til at lave pakkelister. Den fungerer sådan, at du vælger, hvor du skal rejse hen, hvornår, og hvad du skal lave på din tur. Packpoint generer så en liste til dig med alt, hvad du skal have med. Pakkelisten er for mange måske lidt for omfattende, men hellere for meget end for lidt. En ekstra bonus er, at du kan krydse de ting af, du har pakket. Så har du helt styr på, hvad der ligger i din taske, og du undgår følelsen af at have glemt noget. Vi er vilde med den på redaktionen og det bliver helt sikkert nemmere at pakke næste gang.

TRACK MARTS 2018

15


INTERNATIONAL SPEJD

Dansk spejder i New Zealand Det er lykkedes Track at få fat på en dansk spejder, der sidder så langt væk fra Danmark, som man kan komme. Vi har nemlig snakket med Trine, der lige nu er i New Zealand. Der skal hun være i et helt år, og derfor har hun naturligvis fundet en måde at få sit spejderfix på! TESKT HELENA-CELINE ARØE STEVELT FOTO TRINE KLINGE WULFF OG GETTY

16

TRACK MARTS 2018


Hvorfor er du i New Zealand? Jeg arbejder her som au pair. Det valgte jeg at gøre, fordi jeg godt kan lide børn, og fordi jeg gerne ville rejse.

DANMARK

3

K M

Nej? Er der andet, der er anderledes? Vi bygger ikke så meget. Vi har

17.9 5

NEW ZEALAND

Hvorfor valgte du at blive spejder der? Hmm, jeg var spejder derhjemme, og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt, for jeg skulle også have noget at lave i min fritid. Jeg overvejede volleyball, men så var spejder lettere. Hvordan er det anderledes at være spejder i NZ sammenlignet med Danmark? Her er mange flere regler. Hver gang vi skal på tur, skal der laves sådan nogle RAM’s, som er sådan noget med, hvilke farer, der kan være, og hvilken respons, vi vil give til de farer, hvis vi møder dem, og hvad konsekvenserne så er. Alting skal listes op, f.eks. bistik, solskoldning, lemlæstelse. Så skal forældrene læse sedlen og skrive under på den. Derudover må piger og drenge heller ikke sove i samme telt hernede.

ikke nogen rafter. Jeg har været tre steder nu, og der har ikke været nogen rafter. Vi laver ikke besnøringer og heller ikke knob. Man tager heller ikke beviser, men f.eks. et hobbymærke, et samlermærke eller et svømmemærke. Så forbereder man det hjemmefra, og så skal man op foran alle de andre og præsentere for at få sit mærke. Vi laver heller ikke så meget med bål, for det er meget farligt at tænde bål hernede, især om sommeren. Alting er så tørt, så der er fare for, at man kommer til at futte hele skoven af. Der er altid skilte langs vejen med ”Fire Danger Today”, der går fra ”Low - Medium - High - Very High Extreme”. Jeg har aldrig set den på low, kun mellem medium og very high.

Hvis du fik lov at indføre en tradition fra Danmark i New Zealand, hvad skulle det så være? En officiel oprykning, måske. Her rykker man bare op, når man har fødselsdag og bliver gammel nok til at være i den nye gren, uden en officiel overlevering. Hvad med danske traditioner? Altså, alle vores traditioner har noget med hekse at gøre – eller afbrænding af hekse. Fastelavn,

” Vi laver heller ikke så meget med bål, for det er meget farligt at tænde bål hernede, især om sommeren.”

” Vi bygger ikke så meget. Vi har ikke nogen rafter. Jeg har været tre steder nu, og der har ikke været nogen rafter.” Skt. Hans… Prøv du at forklare det til nogen. Og Mortens aften, med ænderne. Nej, det tror jeg ikke, at jeg ville prøve at indføre, det hele har noget at gøre med død og ødelæggelse!

Hvis vi skal zoome lidt ud, og se på spejder generelt: Hvorfor er du spejder? Fordi jeg startede til det, da jeg var lille, 7 år. Det synes jeg egentlig, var meget sjovt, og så blev jeg ved. Jeg har godt kunnet lide de mennesker, jeg var sammen med, og de børn, jeg senere blev leder for. Hvad er dine bedste spejderoplevelser? Det ved jeg godt nok ikke… Måske de store sommerlejre, men

også bare sommerlejre generelt. Man lærer hinanden rigtig godt at kende på en anden måde, end man gør på møderne. En af de mest mindeværdige spejdeoplevelser, jeg har haft, var nok som juniorspejder på en sommerlejr i Sverige. Vi var på hike, hvor vi først gik med vores oppakning. Det føltes som uendelige kilometer, og så kom vi til nogle kanoer om eftermiddagen. Vi var så lykkelige over, ikke at skulle gå mere, men så sejlede vi hele aftenen, indtil kl. 1., mens det regnede! Så sov vi under en bivuak lavet med vores kanoer, og så tog vi det hele en gang til tilbage igen næste dag. Men først spiste vi chili con carne til morgenmad!

Hvad med i New Zealand, selvom du ikke har været der så længe? Vi var ude at synge christmas carols inden jul. Det var en supermærkelig oplevelse, fordi det var så varmt den dag. Det er jo sommer her, og vi gik rundt fra hus til hus og sang julesange. Jeg forstod ikke helt hvorfor, men det var meget hyggeligt! TRACK MARTS 2018

17


GEAR

Track præsenterer:

Den store rygsæk-guide Vil du gerne ud på eventyr, er rygsækken et vigtigt fundament for en god oplevelse. Rygsækken kan nemlig være altafgørende på diverse spejderløb og være med til at holde humøret højt. Der er ikke noget værre end at droppe en oplevelse pga. ondt i ryggen. Følg med, når vi guider dig igennem et univers fyldt med oppakning. TEKST LINÉE MARIE ELKJÆR JOHANSEN, B&U-REDAKTIONEN FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN

Der er mange ting, der skal overvejes, når man skal skaffe sig en god, solid rygsæk. Men et vigtigt udgangspunkt er dine behov: Hvad skal den bruges til?

essentielt, at du prøver de rygsække, du er interesseret i, før køb.

Der findes nemlig ikke én rygsæk, der er perfekt til alle situationer. Så det er vigtigt at overveje, hvor mange liter der er nødvendigt. Skal du på en weekendtur, endagstur eller en uges sommerlejr? Skal du have telt, sovepose eller værktøj med? Når du ved, hvilke aktiviteter rygsækken skal passe til, er det lettere at finde den, som passer til dine behov.

Et stabilt bæresystem med mange justeringsmuligheder giver bedre muligheder for at tilpasse rygsækken efter ryggen. Nogle rygsække fås i udgaver med forskellige ryglængder, mens andre har et bredt justeringsinterval, der passer til forskellige størrelser. Derudover fås en del rygsække i både dameog herremodeller. Det kan tage lang tid, før man finder den helt rigtige rygsæk, og du vil med stor sandsynlighed eje nogle stykker, før du finder den perfekte.

Rygsækken skal passe til netop dig Men én ting er at have afklaret dine behov. Derudover skal rygsækken også passe til netop dig og din ryg. Det er derfor helt

Skal du prøve en rygsæk ordentligt, er det ikke nok at slentre rundt med rygsækken mellem hylderne i diverse friluftsbutikker. Det optimale er at teste rygsækken derhjemme

18

TRACK MARTS 2018

En let rygsæk er ikke altid lykken Selvom det selvfølgelig er rart med en let rygsæk, skal du ikke lægge for meget i rygsækkens egenvægt. Kvaliteten af rygsækkens bæresystem er vigtigere, da det er bæresystemet, der skal aflaste oppakningens vægt. Og et bæresystem af høj kvalitet med gode stropper, bælter og skum vil ofte veje godt til.


HUSK! med oppakning på nogle aftenspadsereture i forskelligt terræn eller bare derhjemme på trapperne. Så længe du ikke tager rygsækken med ud i møgvejr eller på anden måde tager den ’rigtigt i brug’, vil du kunne bytte den igen, hvis den ikke passer dig 100 %. Vægt og funktioner Der findes så mange rygsække, og de har alle forskellige funktioner. Det er vigtigt, at disse funktioner passer til dine behov. Det kan bl.a. være, at man kan åbne rygsækken med en stor lynlås foran på rygsækken, så

man nemmere kan komme til sin oppakning på de forskellige poster. Det kan også være, at du skal til udlandet med spejdergruppen og derfor skal være i et varmere klima. Her vil luft til ryggen være et godt bud. Man kan nemlig få rygsække med et net spændt ud over rygstykket – på denne måde får du ventilation til ryggen. Det kan også være en god idé, at toplommen kan tages af – på denne måde kan du nemlig spare vægt til de kortere ture, eller bruge toplommen som selvstændig taske.

Som grundregel skal du kunne bære al din oppakning med hofterne. På denne måde undgår du nemlig ondt i ryggen, da du løfter tasken med benene og ikke ryggen. Det er derfor vigtigt, når rygsækken skal prøves, at du løsner alt og starter udelukkende med at spænde hoftebæltet. Alt det andet skal spændes efter dette.

Denne funktion ville være god til sommerlejr eller kurser med hike. Derudover kan det være godt for ryggen på de længere ture at investere i et formstøbt hoftebælte – dette gør det meget lettere for dig at bære tung oppakning korrekt med hofterne. TRACK MARTS 2018

19


GEAR

3 gode bud på en større rygsæk:

Haglöfs Matrix Halöfs har lavet en let og enkel trekking-rygsæk, hvilket gør den meget moderne i sit udseende. Den har en indvendig ramme af aluminium. Bæresystemet har enormt gode og solide skulderremme med holdere til drikkesystem. Bundrummets lynlåsåbning går vandret over tasken, hvilket dog gør det svært at få fat i indholdet, hvis rygsækken er tæt pakket.

Osprey Atmos AG 65 Osprey har vundet mange priser for deres enormt gode tasker. De er kendt for deres mange praktiske detaljer: Gummiremme til vandre- eller skistave, formstøbt hoftebælte (spørg efter dette i butikken) og toprummet, der kan tages af og bruges som hoftetaske. Bæresystemet giver god komfort og stabilitet. Tasken har en udvendig aluminiumsramme kombineret med en tynd rygplade. Det vil altså sige, at tasken er godt velegnet til et varmere klima – især fordi at rygpladen og skulderremmene har en god ventilation. Hovedrummet er nemt at komme til, da de har lavet en J-formet frontåbning. Lynlåsene er godt beskyttet med stoflag. Dog er lynlåsene ikke helt vandtætte, men der følger et godt regnslag med. Lynlåsene kan holde til meget pres, så du kan roligt tage det hele med, og lige lidt mere. De er også nemme at åbne med vanter eller handsker på. Stretch-lommen bliver dog hurtigt gennemblødt i regnvejr, så hurtigt på med regnslaget.

20

TRACK MARTS 2018

Fordelene ved denne rygsæk er, at den er billig og en god begynderrygsæk. Den er utrolig let, og lynlåsene er nemme at åbne – også med handsker. Samtidig er den nem at indstille. Ulemperne ved rygsækken er dog, at hoftebæltet er lidt tyndt. Derudover er frontåbningen sparet væk, hvilket gør det svært at finde sine ting nederst i tasken. Man skal også være opmærksom på, at regnslag ikke medfølger.

Tilbehør til flyturen Hvis du skal have din rygsæk med på flyrejsen, kan det betale sig at anskaffe en flypose (cargo bag). Derved undgår du, at din taske bliver revet i stykker ved de mange transportbånd. Lufthavnenes transportbånd er ikke lavet til rygsække med mange seler og remme, og når personalet flytter bagagen, er det tit uden hensyn.


Lundhags V12 En yderst behagelig oplevelse er det at have kendskab til denne fætter. Den vil være en god rejsekammerat i de lidt køligere områder såsom de norske fjelde. Oppakningen er meget let at komme til med en stor frontåbning. Det V-formede bæresystem er veltænkt med en udvendig aluminiumsramme, som flytter tyngdepunktet tæt ind til kroppen. På denne måde undgår man bagvægt. Ryglængden er meget nem at justere, og hoftebæltet er en utrolig god støtte med den tykke polstring. Alle de forskellige dele i bæresystemet kan udskiftes og repareres, hvilket gør at den holder til rigtig mange eventyr. Man kan endda også tilkøbe dagsrygsækken V10, som kan sættes fast på rygsækken. Den er glimrende til kortere udflugter, såsom hiken på sommerlejren, eller som håndbagage på flyturen. Ulempen ved tasken er dog, at remmene hænger og dingler, (men man er vel spejder, og kan finde på et fint system til dette). Samtidig er tasken i den dyre ende. Men er man til en luksusoplevelse, er dette et godt bud.

Rygsækken skal pakkes korrekt Du har hørt det før, du hører det garanteret igen, og nu læser du det her. Men det er ikke for sjov, når din spejderleder fortæller, hvordan tasken skal pakkes. Du kan nemlig få voldsomt ondt i ryggen, hvis det bliver gjort forkert. Lige meget hvor lækker og smart en rygsæk du har, er den ikke meget værd, hvis den bliver pakket dårligt. Din tur afhænger nemlig af, hvordan du pakker. · Først og fremmest skal den tungeste oppakning lægges langs mod ryggen, jo tættere vægten er på dit tyngdepunkt, jo lettere er det for dig at bære. · De fleste rygsække har et rum i bunden, der kan eller er adskilt fra det store rum. Dette er tiltænkt soveposen, så du let og hurtigt kan gå til køjs, uden at skulle fumle med alt for meget i mørket. · I toprummet og eventuelle sidelommer er det praktisk at have sine småting såsom: madpakken, førstehjælpsgrejet eller kompasset og lommelygten. Men undgå tunge ting her, da det kan give ubalance i rygsækkens tyngdepunkt.

TRACK MARTS 2018

21


HOW-TO

Har du mødt Dieter? Danmarks måske vildeste outdoor-dude? Nej? Jamen, så skynd dig ind på Det Danske Spejderkorps’ YouTube-kanal. Her har han fået sit helt eget how-to-show med tips til the basics, når du og dine venner rocker friluftslivet. Find det på youtube.com/blaaspejder.

Dieter ved, hvad han laver: Han ikke bare lever udelivet – han ER outdoorlivet. • Han har – som den eneste i verden – taget FRIDGY-mærket, hvor man sover ét år i en iglo. • Han har engang – helt alene – nedlagt en bjørn, der angreb ham på hajk i Canada – og derefter overnattet i dens varme krop. • Han er den eneste vinder af ”Alene på Antarktis” (de andre overlevede ikke) – det knap så kendte, men meget mere ekstreme lillesøsterprogram til “Alene i vildmarken.” • Al hans rå outdoorpower ligger i skægget (så klip aldrig hans skæg!) • Dieter er faktisk hans rigtige navn.

22

TRACK MARTS 2018


Nye tider nye muligheder SOM DDS-MEDLEM I KUNDEKLUBBEN BLIVER DU FORKÆLET LIDT EKSTRA. DERFOR FÅR DU NU MULIGHED FOR AT HANDLE BERGANS KJERAG JUNIOR BUKSER* TIL EN UHØRT LAV PRIS. HUSK AT DU SKAL VÆRE MEDLEM FOR AT BENYTTE TILBUDDET. MELD DIG IND PÅ SPEJDERSPORT.DK/KUNDEKLUB OG MODTAG FORDELSKODE I NYHEDSBREV.

*Gælder kun for DDS-medlemmer af Kundeklubben frem til 1. april 2018 eller så længe lager haves

SPAR

250,SOM MEDLEM FÅR DU BL.A. DISSE FORDELE: • ALTID 10% SPEJDERRABAT • UNIKKE TILBUD MED EKSTRA SKRALD PÅ RABATTEN • INVITATIONER TIL SÆRLIGE FOREDRAG OG WORKSHOPS

349,Normalpris: 599,-

HUSK på at du er medejer af Danmarks største kæde af friluftsbutikker Hvert år går en betydelig del af Spejder Sports overskud til Det Danske Spejderkorps. Så husk på, at du støtter dig selv, dine børn og spejderkammerater, hver gang du handler i Spejder Sport.


Er gru tilmeldt ppen Sov Ellers så Ude? til jeres prik og tilme leder ld dds.dk/s jer på ovude

Den 26. maj sover hele Danmark ude, når Det Danske Spejderkorps inviterer til Sov Ude.

PLØK

3. Sove i en kano-bivuak! Tag på kanotur. Når I slår lejr, så brug kanoerne til at bygge et mindre shelter.

I kan fx: 1. Bygge en tømmerflåde og sove på den! Husk liiige redningsvesten og at fortøjre den godt til land…

4. Sov under stjernerne! Den bliver man aldrig træt af. Find et møøøørkt sted og håb på klart vejr. 5. Sov slet ikke! Hvorfor sove, når man kan sidde om bålet og snakke hele natten lang?

FOTO: GETTY

Men okay, du og vennerne har ligesom sovet i telt og shelter. Så hvorfor ikke give den en tand mere denne gang?

2. Sove i trækronerne! Har I styr på træklatring, så spænd hængekøjer ud højt oppe i træerne, og sov med klatreselerne på!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.